9.1 Fundament Vinduer og døre Etageadskillelser Tagkonstruktion Konklusion Litteraturliste...

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "9.1 Fundament... 22 9.2 Vinduer og døre... 22 9.3 Etageadskillelser... 23 9.4 Tagkonstruktion... 23 10 Konklusion... 25 11 Litteraturliste..."

Transkript

1 Klimaskærm lufttæthed Óttar Olsen 7.sem Specialerapport

2

3 Indhold 1 Indledning med problemformulering Baggrundsinformation af præsentation af emne Begrundelse for emnevalg og fagligt formål Problemformulerings spørgsmål Afgrænsning Valg af teoretisk grundlag og kilder Rapportens struktur og argumentation Resumé Indledning Klimaskærm lufttæthed Ventilation Dampspærre Dampspærre typer Følgende materialer kan fx anvendes som fugtspærre: Plademateriale Tilbehørsmateriale til dampspærre Placering og Montering Måling af lufttæthed Konstruktioner Lofter Ydervægge Døre og vinduer Terrændæk Samlingsdetaljer Fundamenter Terrændæk og bærende vægge Loft Skunkvæg i lette konstruktioner Loftlem Vinduer og døre Gennemføringer i tæthedsplanet Halogenspot i lette loftkonstruktioner Ventilation i lette konstruktioner Afgangsprojekt... 21

4 9.1 Fundament Vinduer og døre Etageadskillelser Tagkonstruktion Konklusion Litteraturliste... 27

5 1 Indledning med problemformulering 1.1 Baggrundsinformation af præsentation af emne Denne rapport udgør en del af pensum på 7. semester af bygningskonstruktøruddannelsen. Tæthedskravene i det danske byggeri er igennem det seneste årti blevet et stort fokuspunkt og en bestemmende faktor i byggeriets udførelse og projektering. Der er igen blevet skabt nye standarder på dette område gennem BR10. Tætheden i byggerier skal opnås gennem anvendelse af forskellige materialer, som har tilstrækkelig tæthedsegenskaber, der i fællesskab kan opfylde de gældende tæthedskrav. Den færdige konstruktion bliver efter endt opføring testet i forhold til de gældende krav. Der er på grund af ovenstående skabt nye former for arbejdspladser, hvor man udelukkende arbejder med de problemstillinger, som tæthedskravene skaber. Man har desuden indført en ny lavenergiklasse, som bliver et byggekrav i 2015, hvor tæthedskravene er skærpet yderligere. 1.2 Begrundelse for emnevalg og fagligt formål Bygnings reglementernes seneste energibestemmelser har medført til en skærpet opmærksomhed på klimaskærmens lufthed. Det kræver at byggeherre, projekterende bygningskonstruktører, myndigheder og udførende bygningskonstruktører skal være opmærksomme på klimaskærm opbygning. Jeg vil derfor undersøge bygningsdeler såkaldte knudepunkter over tagkonstruktion, fundament etageadskillelse, vinduer osv. hvor utæthederne oftest opstår. 1.3 Problemformulerings spørgsmål Hovedspørgsmål: - Hvordan løses kritiske knudepunkter klimaskærmens lufttæthed? Underspørgsmål: - hvilke metoder findes for at eftervise, at klimaskærmen er lufttæt? - hvordan kan lufttætte konstruktioner løses? 1.4 Afgrænsning Rapporten vil kun fokusere på arbejdes gang over montering projekterende/udførende fasen. Derved vil jeg ikke gå dybdegående i emnet energiramme. 1.5 Valg af teoretisk grundlag og kilder Som grundlag vil jeg kigge efter konstruktions bøger, som f.x. SBi-anvisning 214 klimaskærmens lufttæthed. Derudover vil jeg bruge mine egne erfaringer og sekundær viden fra internettet. 1.6 Rapportens struktur og argumentation Rapporten er opbygget med en indledning, med en problemformulering. I min problemformulering har jeg fokuseret på problemformuleringens spørgsmål. Spørgsmålet er det centrale i min rapport og er med til at afgrænse hvilket område af emnet, jeg skal arbejde med. På den måde er spørgsmålet med til at sætte en struktur for min rapport. Herefter kommer mit hovedafsnit, som vil belyse mine problemformuleringsspørgsmål. Rapporten afsluttes med en opsummering og en endelig konklusion 1

6 Resumé Rapporten begynder først med en teoretisk del af klimaskærmens tæthed, krav og princip. Herved bliver der søgt nærmere på materialer, bygningsdeler, knudepunkter, luftmåling osv., hvor utæthederne opstår. I denne sammenhæng, afsluttes det med en opsummering og en endelig konklusion. 2

7 2 Indledning Bæredygtighed har været meget i fokus op igennem tiden, og i Denmark er det bevist at energiforbruget i bygninger i dag udgør mere end 40% 1 af Danmarks samlede energiforbrug. Størstedelen af energiforbruget kommer fra opvarmning, køling, eller varmt brugsvand. Stor del varmetabet sker også gennem klimaskærmen (tag, gulv, ydervægge), gennem døre, vinduer og ventilationssystemer. Bygningsreglementet fik 1. januar 2006 indført en række nye energi-bestemmelser, og efter januar 2010, blev der opstillede nye krav til klimaskærmens tæthed. Energibestemmelser indebærer, at energiforbruget i nye bygninger skal reduceres med ca. 25 % i forhold til de hidtidige krav. BR10 kræver at luftskiftet gennem utætheder i klimaskærmen ved en trykforskel på 50 Pa, må ikke overstige 1,5 l/s pr. m2 opvarmet etageareal. Opføres byggeriet som en lavenergiklasse 2015, er kravene 1,0 l/s pr. m2 opvarmet etageareal. Hvis der er et højt rum i en bygning, hvor klimaskærmens overflade divideret med etagearealet er større end 3, må luftskiftet ikke overstige 0,5 l/s pr. m2 klimaskærm, samt for lavenergiklasse ,3 l/s pr. m2. Tæthedsprøvningen skal foretages i henhold til DS/EN hvis kommunalbestyrelsen kræver det og om energirammeberegningen er forudsat en øget tæthed, skal det dokumenteres ved prøvning. 2 Siden 1997 har det været krav, at alle boliger skal energimærkes i forbindelse med et salg så køberen får en ide over husets energiøkonomiske stand. Siden det, er kaverne blevet skærpet. A er det mest energieffektive prædikat, mens G er det mindst effektive. 3 Tæthedskravet er væsentligt og dermed er kravene til projekterende og udførende, dette er de problematikker jeg vil undersøge en løsning på, som vil mindske energiforbrug betydeligt meget lavere i det lange løb. Figur 1 Energimærke 1 Mars Mars Mars

8 3 Klimaskærm lufttæthed Klimaskærm er et bygningsemne, som beskytter sig imod temperatursvingninger fra sol, vind, luft og jord. Med andre ord, en skærm imod det omkringliggende klima. Lufttæthed forhindrer at den kolde luft udefra ikke kommer ind i bygningen. Mere isolering, jo større relativ betydning får klimaskærmenss tilstrækkelige lufttæthed på bygningens samlede energiforbrug. Figur 1 Lufttæt klimaskærm Figurr 2 utæt klimaskærm På billedet ser vi to forskellige bygninger. På figur 1 ser man en bygning som er utæt og på figur 2 som er tæt. I figur 1 strømmer luften igennem utætheder, som medfører at ventilationenn ikke længere kontrolleres, og herved er der en risiko for varme luft kan kondensere på sin vej ud igennem utætheder i klimaskærmen og det skaber et højt varmetag og i værste fald f nedbrydning pga. råd og svamp. Menss i figur 2, er der en tæt klimaskærm og dermed kan ventilationenn kontrolleres. Figur 3 Tæthedsplanet Tæthedsplanet udgøress hovedsagelig af dampspærre som udgør i princippet, med at tegne hele vejen rundt om huset uden at løfte blyanten. Let konstruktion udføres oftest med en dug som dampspærre, mens tungkonstruktionen (dvs. beton konstruktionn med udvendigisolering) fungerr beton somm et dampspærre, men taget skal alligevel uføres med en dug. De steder som kan være lidt kompliceret at løse, er ved samlinger (fx væg/loft), ved udsparinger (fx vedd vinduer) og ved gennembrydninger (fx ventilationsrør og belysning). Derfor skal den projekterende planlægge en tæthedsplan. 4 Et dårligt projekteret byggeri kan ikke reddes med tape og o klæbematerialer. Derfor bør tætheden være tænkt tidligt i byggeriet. Utæthederne opstår ofte i selve udførelsesfasen, hvor et nyt holdd af håndværkere kommer k ogg gennembryder i konstruktionen, som skulle have været tæt. Den fejl sker typisk i forbindelse med: Elkabler, der føres igennem en dampspærre installationn af halogenspots. Der findes tætte installationsbokse, men de anvendes desværre ikke altid vedd gennemføring af 4 Klimaskærmens luftæthed side 10 Mars

9 ventilationskanaler, aftrækskanaler fra badeværelser og køkken opsætning af skorsten i forbindelse med gasfyr, oliefyr eller brændeovn. Når man projekter, er det vig tigt, at man har fokus på bygbare i praksis i for hold til valg af løsninger. Et godt tip er at man planlægger tæthedsplan. Uanset om der tungt eller let byggeri, så skal man altid være opmærksom på at undgår gennembrydninger, fordi det kan koste energitab og fugtskader. Med let byggeri bør placering over tæthedsplanet, være, et stykke inde i konstruktionen så det er muligt at placere tekniske installationer i vægge og lofter uden at gennembryde tæthedsplanet. Typiske utætheder: Mellem ydervæg og gulve Indbyrdes mellem ydervæggene, f.eks. hvor elementer støder sammen og i hjørnesamlinger Mellem ydervæg og etageadskillelser Mellem ydervæg og loftvæg Gennemføring af kabler og rør gennem lufttæthedslaget Montering af vinduer og døre i lufttæthedslaget Installation af stikkontakter Ikke pudsede murflader, også bagved forvægsinstallationer Dårligt monterede døre og vinduer Åbninger til skråvinduer Beskadigelse af lufttæthedslaget underbyggeriet 3.1 Ventilation Jo mindre U-værdiet er, jo mere lufttæt er klimaskærmen, men tætning medfører dog, at ventilationsforholdene skal forbedres for at undgå fugtproblemer Før i tiden fik man den opfattelse, at de ældre bygninger der var utætte var sunde. Derfor var tætte hus en forkert måde at bygge på. Det er muligvis sandt, men det betyder en stor varmeregning som ingen i dag vil godkende. Et tæt hus skal stadig have ventilation, men den skal bare ikke komme igennem utætheder i klimaskærmen, men derimod gennem egnet ventilationskanaler eller ved mekanisk styret ventilationsanlæg. Træk kan virke generende, og det er derfor vigtigt at kunne regulere ventilationen. Et typisk parcelhus taber ca. 1/3 af energien gennem varmetransmission, vinduer og døre i klimaskærmen. Den sikre måde at spare på, er med en tæt klimaskærm. Med effektiv tætning af dampspærren kan utætheder reduceres med %, hvilket varmeregningen vil give en besparelse på %. Hvis damspærren placeres og tættes rigtigt uden gennembrydninger af installationer, så kan besparelsen være endnu større Mars

10 4 Dampspærre En dampspærre er et slag af folie eller membran med en høj diffusionsmodstand. Når den varme luft og den kolde luft møder hinanden, kan det nemt opstå kondens, og hvis det ikke bliver ventileret væk, kan det let skabe mug, skimmelsvamp og i værste tilfælde råd. Dampspærre funktionen er at sikre bygningens lufttæthed og forhindre op fugtning, både som følge af diffusion og konvektion. Dampspærren skal monteres helt tæt for at have effekt, fordi med flænger og huller kan utætte samlinger medføre problemer, med fugtig inde-luft kan strømme ud i konstruktionen, men forkert eller dårlig montering er slet ikke værre end ingen dampspærre. Uden dampspærre kan fugten i den varme inde-luft kondensere et koldt sted i konstruktionen, som vil være inde i isoleringen. Hvis kondensvandet ikke fjernes eller tørrer ud, og konstruktionen indeholder organisk materialer, ender det med en byggeskade. Det er en god ide at vælge en dampspærre med en dokumenteret levetid. Dokumentation med en uvildig prøvning og vurdering af levetiden, som kan være fx til 30 eller 50 år. En tommelfinger regel er at diffusionsmodstand Z på indvendg siden skal være e 10 gange så tæt for vanddamp, som lagene på den kolde side af isoleringen. 6 Dampdiffusions modstand anvendes en værdi kaldet Z, der angives i enheden: (s*m2*gpa)/kg = s: tiden (sekunder) m2: areal GPa: tryk (gigapascal) kg: vægt (kilogram) Diffusionsmodstand krav efter SBI 224 minimum. Z-værdi =50 GPa s m²/kg I vådrum Z= 100 GPa s m²/kg Hvis Z-værdi er lavere skal det være en systemløsning (f.eks. undertag og dampspærre) fra producenten CE mærket efter EN og EN Dampspærre typer Plastdampspærre Plastdampspærre opbygning er polyethylen (PE). De fås i forskellige tykkelser med eller uden armering og de fleste kan overholde kraverne til diffusionsmodstand. Jo tykkere den er, højre dampdiffusions modstand får den. Minimums krav er 0,15mm i henhold til (SBI 189 s. 44), men med montering og håndtering på byggepladsen anbefaler bygerfa at bruge 0,20mm tykkelse for at undgå fejl. Tape holder godt på PE-folier, men klæbemidler som f.eks. silikonefugemasse holder ikke. Alu-baserede dampspærrer Alu-baserede dampspærrer eller såkaldte Alukraft er aluminiumbaserede produkter med et tyndt, diffusionsbremsende lag aluminiumsfolie. 6 Mars

11 Dampdiffusions modstanden er høj med Z-værdi over 500 (s*m2*gpa)/kg, men med ingen armering eller plastlaminering er Alukraft svag, som gør det rigtig svært at udføre. Derved kan den nedbrydes i alkalisk miljø, fx i stalde eller ved kontakt med fugtige, cementbaserede materialer. Bitumenbaserede membraner Bitumenbaseret membran er kraftigt og smidigt, der er armeret med en stærk polyesterfilt. Bitumenbaserede membraner har gode mekaniske egenskaber og kan uden problemer formes ved temperaturer ned til 0 0 C. For anvendelse af denne dampspærre kræves der et fast underlag og dermed vil den være perfekt til steder med stor fugtbelastning. 7 Z-værdien for dette materiale ligger på omkring 800. Fugtadaptive dampspærrer Fugtadaptive dampspærrer er nogle specialprodukter, der gør det muligt at udtørre fugt. Når tagkonstruktion opvarmes på ydersiden af solen, drives fugten inde i konstruktionen ind mod dampspærren. Når den relative fugtighed øges, reduceres diffusionsmodstanden betydeligt (Z-værdi på 2-4) i de specielle plaststriber. Herved gør fugtadaptive dampspærrer, at udtørring hurtigt kan starte via diffusion. 8 Det som man skal være opmærksom på, er: Tagkonstruktionen skal i perioder af året opvarmes af solen. Anvendes mineraluldsisolering. Monteres med stribesiden i direkte kontakt med isoleringen. De indvendige overflader skal tillade fugten at passere. Tagkonstruktionen anbefales udført kompakt. Bygge skade fonda anbefaler at undgå fugtadaptive dampspærrer fordi: Ingen overskud i konstruktionen Ikke bygbart Stiller store krav til ventilation og brugsmønster ikke foreneligt med boliger Når det går galt, er det dyrt og omfattende Erfaringer viser, at Fugtadaptive dampspærrer ikke er egnet til alle tagtyper og er krævende at udføre. Fugtspærre Forskel mellem fugtspærre og dampspærre, er at fugtspærren beskytter konstruktionens fugtfølsomme materialer, grundfugt og byggefugt, mens dampspærren holder varme og fugtig luft på den varme side for at undgå kondens og generel fugtophobning i konstruktionerne. Den er kraftigere og tættere end dampspærren. Det er især radon man skal være opmærksom på, der siver op fra undergrunden og er en gasart, som ikke er synlig og kan ikke lugtes overalt i Danmark. De fleste dæk angiver ofte 20 liter vand pr. m² derfor skal fugtspærren ikke alene beskytte gulve mod fugt. Det får man hjælp med kapillarbrydende lag. Fugtspærre kan undgås hvis betonen er tilstrækkelig tør, men praksis har man ikke tid til at vente på 8 Byg erfa Dampspærrer i klimaskærmen fugttransport og materialer Mars

12 udtørringen, der kan andrage mange måneder, fx ca. 6 mdr. for en 100 mm beton 25 med ensidig udtørring. Ved fugtfølsomme materialer, vil der altid blive anbefalet en fugtspærre oven på betonen og er særlig nødvendig, hvis betonen ikke er udtørret. Fugtspærren skal have en høj Z-værdi og være robust til at tåle håndtering på byggepladsen. Som tommelfingerregel skal den være 5-10 gange så tæt som efterfølgende lag. 4.2 Følgende materialer kan fx anvendes som fugtspærre: Samme type som dampspærrer der er monteret i lofter og ydervægge Profilerede plastplader (grundmursplader) Tagpap (uden bestrøning), som klæbes på underlaget. Støbeasfalt som udlægges i et cirka 20 mm. tykt lag. Specialprodukter, fx epoxy, som påføres I praksis er det anbefalet at bruge materialer der har, fx mindst 0,2 mm. tyk plastfolie af hensyn til robusthed og bør udføres sent i byggeprocessen. Hermed bliver det sjældent problemer med at ødelægge den. 4.3 Plademateriale Plademateriale som krydsfiner, gips eller lignende, er det robustheden der beskytter mod utilsigtede gennembrydninger af tæthedsplanet under og efter opsætning. Hermed kan den ikke have samme funktion som en dampspærre, med kun ca. 1-5 Z- værdi i forhold til dampspærre med 500 Z-værdi. Fælles krav til materialer skal være lufttætte og forblive det under bygningens brug. Materialerne skal også være robust, så det ikke bliver beskadiget på byggepladsen. Samlingerne mellem materialerne skal også være lufttætte. I praksis anses en bygningsdel for lufttæt, når den har en dokumenteret luftpermeabilitet, der er mindre end 0,00005 l/(m² s Pa). 9 Z- værdi tabel over byggematerialer og dampspærre 10 Byggemateriale Tykkelse mm Z-værdier GPa s m²/kg Gipsplade 13 0,5 Mineraluld 100 0,5 KC-mørtel 10 1 Træfiberplade, hård 3,5 1,5 Porebeton 100 1,5 Spånplade 13 2,5 Træ 10 5 Dampspærre materiale Z-værdier GPa s m²/kg Fugtadaptive dampspærre Alu-baseret Over 500 0,15mm plast Cirka 350 0,20mm plast Cirka 450 Tagpap PF 2000 Over 500 Special tagpap med alu-belægning Over 500 Tegl 10 5 Beton Tagpap 500 Her får man lidt overblik af de forskellige materialer og deres Z-værdier. 9 Fugt i bygninger side 81 mars Byg erfa Dampspærrer i klimaskærmen fugttransport og materialer Mars

13 4.4 Tilbehørsmateriale til dampspærre 4.5 Tape Det er ikke alle typer tape, som er lige velegnede til dampspærre/dampbremser. Derfor skal man sikre sig, at tape ogg dampspærre/dampbremse kann bruges, og at den har en god klæbeevne på langt sigt. Klæbemasser Klæbemasser og butylbånd anvendes til at klæbe dampspærren/dampbremsen til andre konstruktionsdele. Man skal dog sikre, at produktett har de rette egenskaber. Der findes også specielle klæbemanchetter og klæbebånd til elkabler og ventilationskanaler. Fugemasser Fugemasser bruges til at tætte vinduer og døre samt i eventuelle elementsamlinger. Valg af fugemasse og udformning af fuger har stor betydning for bygningens tæthed. t Bemærk, at det kun er plastiske fugemasser, der kan anvendes på PE-folier. 11 Samlinger rundt om spærfod Dampspærre/ membransamling Tape Løsning til gennembrydninger Samlinger rundt om spærfod Dampspærre/ membransamling Klæbemasser og butylbånd Samlinger omkring døre Samlinger omkring o vinduer Fugemasse Figur 4 Tilbehørsmateriale til dampspærre 11 Marss

14 4.6 Placering og Montering Dampspærren skal altid være på den varme side, og den sikreste placering er et stykke ind i isoleringen, med minimum 45 mm fra den indvendige side og maksimalt anbringes 1/3 fra isoleringen. På den måde kan man arbejde på el-installationerne mm., uden at prikke hul på dampspærren. Udførelse af dampspærre er svært, men er en af de vigtigste dele af konstruktionen. Fastgørelse af dampspærren kan opsættes med hæfteklammer eller eventuelt pap søm, hvis talen er om træ eller andet sømfast materiale. Med stålskelet skal man bruge dobbeltklæbende tape, evt. kan den klæbes med lim efter leverandørens anvisninger. Ved samlinger, tilslutninger og gennemføringer er det altid en god ide at etablere et stabilt underlag for dampspærren, så den kan udføres tæt. Dampspærren bør udføres så sent som muligt, således at der kun er el-arbejde der er tilbage. Derved sikrer man mindre risiko for skader, men den skal altid opsættes, før opvarmning påbegyndes, ellers kan byggefugt trænge ud i konstruktionerne. Fastgørelse på træ skelet opsættes dampspærren med på lige linje og med ca. 100 mm afstand. Samling af dampspærrer skal udføres med mindst 100 mm overlap, der bør samles med tape eller klæbning med fugebånd eller lim. 12 Samling af dampspærre udført med tape. Min.100 cm overlap Samling af dampspærre udført med fugebånd. Denne samling giver ikke nok tæthed forhold til tape og fugebånd typist fejl der bliver udført Figur 5 Samling af dampspærre. 12 Sbi 224 side 78 Mars

15 5 Måling af lufttæthed Som nævnt, kræver BR10, at luftskifte gennem utætheder i klimaskærmen, overstige 1,5 l/s pr. m2 opvarmet etageareal ved en trykforskel på 500 Pa. må ikke For at vurdere utæthederne i tæthedsplanet foretages der en trykprøvning med blower door test og overtryk på 50 Pa kan lufthastighederne på utætheder måles og vurderes. Sådan foregår en tæthedsprøve af et hus: En ventilator placeres i dørenn eller et vindue, så man m kan udføre den såkaldte s "blower door" test. Den giver et tal for, hvor utæt huset er, og hvor megett varme, der siver ud. Hvis der er utætheder, laver man herefter undertryk i huset, så et termografikamera kan vise kuldebroer eller utætheder. alle afkølede overflader, som kan være enten Til sidst kan en "lufthastighedsmåler" eller evt. blot røg, vise om der vitterlig er tale om en luftgennemstrømning. Med blower door test udstyr kan man este tætheden som udføres efter disse punkter. Døre og vinduer er monteret, stoppet og fuget. Facader er færdige. Dampspærre er færdigmonteret og evt. gennemføri nger. Lukkedee og tapet aftræks-kan aler, inden testen udføres. Her ser vi en princip tegning, hvordan det fungerer. Figur 6 Luftæt måling princip. temperaturforskel mellem inde og ude > 10 CC og med trykforskel melllem ude og inde på mindst 5 Paa 50 Pa Max. 1,5 l/s pr. Man sætter blower door ventilator i en dør åbning og trækker luft ud, herved kan der måles hvor meget luft trækkets indd igennem utætheder i klimaskærmen. Alle tilsigtede åbninger fx emhætte, ventilations åbninger og brevindkast, skal lukkes lufttæt, så der kun måles på utilsigtede utætheder i klimaskærmen. Når der er minimum 10 graders forskel på temperaturen inde og udenfor kan det udføres. I Danmark vil det betyde fra november til april, medmindre du sætter ekstra meget varme v på indenfor og dermed får en større temperaturforskel. Vejret skal være overskyet og stille.. Hvis sol skinner på overflade og med stort vindtryk, fårr man helt forkerte resultater. For byggeherrens skyld, vil der anbefales, at testen udføres før indvendig beklædning monteres, og kun teste dampspærre, dermedd er det både nemmere og billigere hvis der skulle ske nogle fejl. Men dett kan kræve to tester. En test for ingen indvendig beklædning og en med indvendig beklædning, men dermed er dett nemmere at finde 11

16 problemet og mindre bekymringer. En blower door test ligger typisk mellem kr. til kr. inkl. moms. Hvis nu blower door testen viser, at bygningen ikke lever op til kravet til tæthed, så er næste trin at finde ud af hvor meget utæthed der er. Der findes tre slags af metoder at finde utæthed på: Termografering kamera Røgmaskine Lufthastighedsmåler Figur 7 metoder til at undersøge luftutæt Termografi Kuldebroer og dårligt isolerede områder kan afsløres med et termografisk billede, der viser varmeudstrålingen fra en overflade. Man tager et billede af huset, som så bliver vist på skærmen og dermed vil man se temperaturen på husets overflader. Der hvor det er koldest, er farven grøn eller blå, og der hvor det er varmest, er farven rød eller gul. Hvis man tager et billede ude fra vil de røde og gule farver vise, hvor der slipper varme ud af bygningen. En varm overflade er tegn på kuldebro eller dårligt isoleret. Hvis man tager billede ude fra, vil blå og grønne farver vise, hvor kulden kommer ind i bygningen. Røgmaskine Røgmaskine blæser røg, og placeres hvor man tror utæthed er. Når røgen slipper ud gennem revner og utætheder kan det tydeligt ses, hvor utæthed er. Røgen generer ikke omgivelserne. Måling af lufthastigheder Måling af lufthastigheder et apparat der placeres hvor man tror utæthed er. Derefter måler man lufthastigheden, og hvis der er høj, så er det tegn på utæthed Klimaskærmens luftæthed side 15 Mars

17 6 Konstruktioner 6.1 Lofter Her er dampspærren placeret mellem spærene og forskalling. Som nævnt før kan den være ca. 1/3 inde i isoleringslaget fra den varme side af, og dermed kan man føre installationer mellem lægterne, uden at gennembore dampspærren. Samling af dampspærrer skal udføres med mindst 100 mm overlap, med tape eller klæbning med fugebånd eller lim. Skruerne der monterer den indvendige beklædning bør være så korte som mulig, så den ikke kan gennembryde dampspærren. I brandtekniske krav for hulrummet over loftpladerne må der maksimalt væree en højde på 40 mm eller et volumen på højst 1 m 3, ellers skal det betragtes som et nedhængt loft med de brandkrav, det medfører. Tunge lofte betragtes som dækelmenter, der sikrer tæthed i bygningen som en dampspærre med minimum 1600 kg/m 3 densitet og dermed en tykkelse på mindst 100mm med en dokumenteret luft-permeabilitet, der er mindre end 0,00005 l/(m2 s Pa). Her med, skal man også sikre at der fuges, udstødes eller limer omhyggeligt mellem dækelementerne. Samlinger mellem tilstødende flader skal være udstøbt eller limet fuldt ud langs hele samlingen Ydervægge Let ydervæg er lidt kompliceret med dampspærre tæthed som er beskrevet mere detaljeret på næste side. Generelt i letvæg og loft kan tæthedsplanet udføres med en folie, med max 1/3 isolering tykkelse fra indvendig side. Grunden for at placere den lidt ind i konstruktionen, er for at el - installationer mv. ikke skal sætte hul i dampspærren. I tunge ydervægge med lufttætte materialer som fx beton, murværk eller letklinkerbeton, skal densiteten være min.1600 kg/m 3 og dermed en tykkelse på mindst 100mm med en dokumenteret luft-permeabilitet, der er mindre end 0,00005 l/(m2 s Pa). Med densitet mindre end 1600 kg/m 3 og mindre end 100mm anses ikke for at være lufttæt, derfor skal man påføre et pudslag eller ved at spartle og male for at det skal blive godkendt som lufttæt Døre og vinduer Døre og vinduer skal være lufttætte i sig selv, og bør derfor anvende lufttæthed mellem dørblad, gående rammer og fast karm, dette skal derfor være dokumenteret. 16 Figur 8 Loftkonstruktion med lægtepåforing 14 Klimaskærmens luftæthed side Klimaskærmens luftæthed side Klimaskærmens luftæthed side 23 13

18 6.4 Terrændæk Terrændæk udføres normalt af tre lag kapillarbrydende lag lag trykfast isolering betonlag udstøbt på stedet Her udgør betonpladen som oftest tæthedsplanet som er lufttæt, hvis den støbes mindst 100mm af beton 16 eller bedre svindaramering af 5mm kampstål pr. 150mm i Figur 9 Terrændæk begge retning placeret i midten af pladen, med en styrke på mindst 15 MPa. Kapillarbrydende lag funktion, er at forhindre vand i konstruktionen. Den kan bestå af flere forskellige materialer, f.eks. grus, singles (en type sten), letbetonnødder (lecanødder) eller muslingeskaller. Kapillarbrydende bør minimum være 150 mm tykt. Placering af isolering bør være under betonen for at undgå kondens på oversiden af fugtspærren med trykfaste mineraluldsplader eller polystyrenplader. Hvis der skal lægges trægulv og strøer på beton pladen, må det afbrydes med plastic kiler Klimaskærmens luftæthed side 22 Mars

19 7 Samlingsdetaljer Hermed er nogle knudepunkt eksempler på både tunge konstruktioner og lette konstruktioner. 7.1 Fundamenter Fundament med letklinke blokke med midt isolering i, er en traditionelt løsning. Problemet med letklinke blokke er, at de ikke er lufttætte, og skal der for anlægges et membran som fx murpap. Membranen skal minimum monteres 150mm op af bagmuren hvor den bliver svejset eller klæbet fast til bagmuren. Derefter skal den frem til facaden, hvor den bliver klæbet fast til fundamentes overside. Er konstruktionen anvendt med trægulv som overflade, så skal fugtspærren anvendes på beton pladen med min. 100mm Figur 10 Samling mellem tung ydervæg, terrændæk og fundament overlap hvor den bliver klæbet fast med fx Butylfugebånd. Med trægulv og strøer på beton pladen, må det afbrydes med plastic kiler. Grunden til at man bruger 2 paplag oven på hinanden på fundamentet er, at det øverste lag fanger kondens vandet, som så løber ud af konstruktionen. Det andet som ligger neden under, skal sikre lufttætning mod fugt og radon. Let ydervæg med letklinker blokke som fundament med kant isolering i, er også en traditionel løsning, som vist i figur 11. Her skal fugtspærren svejses eller klæbes minimum 150mm op i ydervægen og minimum 150mm hen over terrændækket. Hermed skal dampspærren og fugtspærren overlappes minimum 150mm hvor samlingen køres sammen med en kantlægte. Når det er gjort, skal man være opmærksom på gennembrydninger, og at man ikke bruger for lange skruer til indvendigbeklædning Ved uorganisk gulv, er det anbefalet at fugtspærren Figur 11 Samling mellem let ydervæg, terrændæk og fundament. anvendes under siden af betonpladen som ses i figur 12. Fordelen med at ikke have den ovenpå er, at fugtspærren fylder lidt i højden og giver et andet underlag at klæbe på. Betonen ud støbes mod fugtspærren og med fliser eller linoleum behøver fugtspærren ikke at dække over hele gulvet og sikrer dermed lufttæthed. 18 Figur 12 fundament med uorganisk gulv 18 Klimaskærmens lufttæthed side Mars

20 7.2 Terrændæk og bærende vægge Samling mellem terrændæk og bærende vægge skal være lufttætte. Forskellen mellem en bærende væg og en skillevæg er, at den bærendevæg har et fundament som afbryder plads over betonpladen, mens skillevæggen vil stå direkte ovenpå betonpladen. Terrændæk med organisk gulve skal man montere en fugtspærre ovenpå betonpladen. Dermed skal fugtspærren overlappes rigeligt hvor samlingen klæbes fx med Butylfugebånd. Terrændæk med uorganisk gulve fx klinkegulv skal man placere fugtspærren under betonpladen og over fundamentet før den bærendevæg sættest ovenpå. Hvis fugtspærren udlægges ovenpå, kan man få problemer med gulvhøjde. Med skillevæg, hvis den er uorganisk gulve belægning, kommer fugtspærren ovenpå uden at den bliver overlappet, og hvis den er uorganisk gulve belægning fx med klinkegulv, så sikrer betonpladen lufttæthed. Man må dermed være opmærksom på, at skillevæggene, der er bærende må udlægges en folie oven på dem inden spærremontagen. Omvendt, hvis de ikke skal bære kan man blot trække folien hen over dem senere. 19 Figur 13 Tætning af terrændæk med og ikke med fugtfølsom gulv og bærende indervæg. 7.3 Loft Ved let ydervæg og let loft samling, mødes dampspærrer hvor den bliver overlappes rigeligt og tapes. Det er en fordel at benytte en elastisk, enkelt eller dobbeltklæbende tape, som ikke folder. Som nævnt før, skal man placere dampspærre lidt ind i konstruktionen ca. 50mm, så der er plads til tekniske installationer. Det er vigtigt at skruerne der anvendes til beklædning er korte, så den ikke rammer i dampspærre. Ved let ydervæg og tung loft samling er det kun dampspærren i ydervæggen man skal fokusere på, mens tung loftet er lufttæt i sig selv. Her klæber man dampspærre undersiden af beton. Figur 14 Samling mellem let ydervæg og let loft. 19 Klimaskærmens luftæthed side 27 Mars 2014 Figur 15 Samling mellem tung ydervæg og let loft. 16

21 Placering af dampspærre er også lidt ind i konstruktionen ca. 50mm så plads er til tekniske installationer. Ved tung ydervæg og let loft samling, bliver der som oftest lagt en tætningsmasse som butylfugebånd eller et fugestrimle ovenpå bagmuren. Hvis overfladen i bagmuren er ujævn, kan den adrættest den fx med puds, og bagefter læggest en rem ovenpå. Det kan ske at remmen ikke opfylder kravet over lufttæthed, fx remmen består af flere stykker af træ osv. For at sikre remmens lufttæthed kan man ligesom indpakke dampspærren med remmens bredde og indvendig højde plus mm overlap ved remmens Figur 16 Samling mellem tung ydervæg og let loft. indvendige side. Se på figur 16. Mellem dampspærren og remmen lægges der fugefilt over hele bredden og fastgøres mekanisk, så fugefilten bliver klemt sammen og samling mellem bagmur, tætningsmasse og dampspærre bliver lufttæt. Samling mellem lægten og remmen, hvor de to dampspærrer mødes, skal blive klemt sammen fx med fugestrimmel eller dobbeltklæbende tape. Der hvor el ledningen kommer ud, kan man lave en max 20x20mm skakt i remmen, men der skal sikres at hul ikke kommer på dampspærren så remmen bliver lufttæt. Ved en tung ydervæg og tung loft samling, skal samlingen sikres ved omhyggelig udstøbning eller lim mellem. Og som nænt før, for at sikre beton lufttæt kvalitet, skal densiteten være min kg/m 3 og dermed en tykkelse på mindst 100mm med en dokumenteret luft-permeabilitet, der er mindre end 0,00005 l/(m2 s Pa). Visse disse krav ikke opfylder, så kan opfylde dem med påføre et pudslag eller ved at spartle og male. Ved indervæg og let loft samling forsætter damspærren normalt videre uden at den bliver afbrudt. Hvis nu indervæggen er en bærende beton væg, så er man nødt til at afbryde dampspærren. Det kan løses på samme måde som i figur 16, forskellen er bare, at man gør det på begge sider. 20 Etageadskillelse Det er sikrest at dampspærren går igennem etagedækket. Der har været vist før eksempler, hvor dampspærren standser ved etageadskillelsens overside og underside. Det er der alt for stor risiko i, at lade så bred isolering med organiske materialer uden at have en dampspærre imellem. Der er kun med tung etagedæk hvor den i sig selv er lufttæt, at dampspærren kan blive monteret overside og underside af dækket. Om det er Figur 17 Etageadskilese Samling 20 Klimaskærmens luftæthed side Mars

22 en let konstruktion, er det en god ide at få sig spærtætning hos Dafa for at sikre optimal tætning ved dampspærren. Den monteres enkelt, hurtigt og sikkert over spærren og afsluttes i bunden med dampspærretape. Med tung ydervæg udgør bagmuren tæthed. 7.4 Skunkvæg i lette konstruktioner Her føres dampspærre til skunkvægge og videre rundt, så den altid er på den varme side. Det er også en fordel at placere damspærren 45-50mm ind i konstruktionen for tekniske installationer. Det kan være lidt kompliceret når disse to damspærrer møder hinanden, hvor stolperne er lodret og lægterne er vandret og spærrefoden løber igennem. En løsning er, at der lægges plader mellem spærrefødderne og bliver dermed fx fugemasse eller tape lufttætte. Til sidst kan dampspærren fra skunkvæg blive tapet omhyggeligt Figur 18 Folie i etageadskillelse og skunkvæg på underlags pladen, som kan gøres fx med butylbånd, som derefter bliver klemt fast med en lægte. Dampspærren som bliver ført gennem etageadskillelse, skal også tapes omhyggelig lufttæt til det faste underlag af plader og den plane side af spærrefoden. Det er anbefalet at bruge dobbeltklæbende tape, som ikke folder, og at der overlapper rigeligt Loftlem Her er vigtig at mellem loftlemmen og loft er lufttæt, og selve loftlemmens karm dvs. uden knaster og revner. Som ses i figur 19 vil dampspærren fra loftet monteres fast i loftlemmens karm med dobbeltklæbende tape som ikke folder. Selve lemmen skal være lufttæt når den lukkes, og det kan man sikre med pakning. 22 Figur 19 loftlemen 7.6 Vinduer og døre Vinduer og døre skal sikre, at klimaskærmens vandtæthed, vindtæthed, varmeisolering og fugtmæssige forhold er i orden. Det skal være min. 10 mm luft omkring vinduet eller yderdøren, og mellemrummet, skal tættes af en fuge. Fugen fungerer bedst som en to-trins fuge, hvor den yderste del 21 Klimaskærmens luftæthed side 33 Mars 2014 Figur 20 Vindue tæthed 22 Klimaskærmens luftæthed side 34 Mars

23 fungerer som regnskærm, mens den indvendige del fungerer som vindspærre. Regnskærm bør helst være diffusionsåben mens den indvendige del skal være tæt. Der er mange eksempler hvordan detaljerne skal løsest, men dampspærren bliver som oftest monteret lidt ind i konstruktionen fastgøres fx med fugestrimmel eller dobbeltklæbende tape. Hjørne samlinger kan være lidt svært, men der findes mange hjørneprodukter fx DAFA Airstop Hjørner. De er specielt designet til indvendige hjørner og som er enkelt, hurtigt og sikrer fuldstændig lufttæthed. Med tung ydervæg udgør bagmuren tæthed. 23 Figur 21 DAFA Airstop Hjørner 7.7 Gennemføringer i tæthedsplanet Gennemføringer over tekniske installationer, bør planlægges i projekteringsfasen, i henhold til placering, og hvordan gennembrydninger i damspærren kan undgås. Nogle gange kan dette være umuligt, og når det sker, må der sikres, at udførelsen er lufttæt. Herved kan man bruge kabel- eller rørmancheter, som er en elastisk del, der slutter lufttæt omkring elkabel eller vandrør og klæbes i damspærren. Her er det vigtigt at manchetter diameteren af den elastiske del passer til det rør eller kabel, og en god ide er at skære hullet i manchetten lidt mindre end røret. 24 Figur 22 Gennemføringer 7.8 Halogenspot i lette loftkonstruktioner Elinstallationer og vandrør bør så vidt som muligt holdes væk fra det tætte lag. Ved at lægge dampspærren et stykke ind fra den indvendige side, kan el installationer som fx eldåser monteres, uden at det ødelægger dampspærren. Halogenspot bliver indbygget sammen med en bagdåse, der som oftest vil skabe nok plads til at gennembryde dampspærren. Bagdåse brandsikker halogenspot kan afgive megen varme hvis den er tændt i et stykke tid. Dermed skal bagdåsen have en ydre plan overflade, som dampspærren kan fastgøres til, med en luftæts samling som derfra tapes på dampspærren og til manchetten med overlap. Figur 23 Halogenspot i lette loftkonstruktioner 23 Klimaskærmens luftæthed side 35 Mars Klimaskærmens luftæthed side 38 Mars

24 Bagdåsen skal derudover have en ydre plan overflade, som dampspærren kan fastgøres til, med en luftæts samling. Folien tapes til manchetten og manchetten udgør dermed overlappets faste underlag Ventilation i lette konstruktioner Ventilation skal sikre, at luftskifte er i boligen og dermed vil man gennembryde i dampspærren. For at tilslutte ventilationskanalen, bør den helst have en velegnet ydre overflade, med en påstøbt manchet. Dermed vil der være optimalt med et firkantet eller rundt rør, med en påstøbt manchet, som skal danne grundlag for samlingen af dampspærren og ventilationskanalen. Figur 24 Ventilation i lette konstruktioner Det er derfor vigtigt, at udkragningen på manchetten er min. 50mm og at materialet er egnet til klæbning. Ventilationskanalen bliver fastgjort til den øvrige konstruktion, dette kan gøre ved hjælp af fx. en krydsfiner plade, som vil blive monteret på lægterne. Dampspærren skal så overlappe rørets manchet Klimaskærmens luftæthed side 39 mars Klimaskærmens luftæthed side 42 mars

25 8 Afgangsprojekt Her er en gennemgang af klimaskærm lufttæthed processen i mit afgangsprojekt, kun med fokus på tæthedsplan og at forsøge at løse detaljerne uden kuldebroer og med lufttætte samlinger. Herved skal man også være opmærksom på, at dette projekt er kun et disp. forslag, hvor alle tegninger ikke er 100% færdige. Som nævnt før, er det vigtigt når man projekter, at man planlægger tæthedsplan og med fokus på bygbarhed i praksis i forhold til valg af løsninger. Bygningen er et idræts hus med tre etager og sammenlagt ligger det på ca. 550 m². Kælderen indeholder omklædningsrum, vaskerum, tekniker rum, førstehjælps rum og depot. Stueetage indeholder, sal, fitness, toiletter, og rengørings rum. Også i den øverste etage er der møderum og kontorer. Ydervægge og kældergulv bliver støbt på stedet, mens etageadskillelser bliver leveret med betonelementer. Hermed har jeg fokuseret meget på at undgå kuldebroer, som kan påvirke tætheds plan. Kuldebroer er steder, hvor varmen kan slippe ud på grund af manglende isolering. De steder kan være vinduer, døre, altan, skorsten eller hvor klimaskærmen gennembrydes af bærende konstruktionsdele. Kuldebroer, som skyldes fejl ved projektering eller udførelse, vil blive afsløret og det er typisk isoleringsfejl og utætheder, som giver ekstra varmeudslip. Alle konstruktioner i byggeprojektet skal projekteres med så god en varmeisolering som muligt samtidig med, at der på samme tid tænkes på, hvordan kuldebroer og lufttæthed løses på en enkel og bygbar måde. I dette projekt er det i princippet en bærende beton bygning med udvendig isolering. Isoleringen placeres sikrest uden på bygningens bærende konstruktion. Specielt når det er et stor varmekapacitet materiale som beton, herved kan varmereguleringen lettes betydeligt. 21

26 Det første skridt vil være at finde udd af, om hele huset skal være én tæthedszone, eller om hver etage eller hvert enkelt rum skal udgøre en tætheszone for sig selv. Som man kan se, er det en tætzone. Hermed er det også en god g ide at finde de svageste knudepunkter og derefter planlægge ud fra dem. Figur 25 Tværsnit 8.1 Fundament Ved fundamentet, er der lagt fokus på, at det er lufttæt, radonsikret, og godt isoleret så at man ungår kuldebro. Med 3 etager, vil betonfundament, være den sikre løsning at bruge, med udvendig isolering, både på terrændæk og ydervægen, og hermed er der også en kant isolering mellem terrændæk og ydervægen, som vil årsage at a kuldebro helt undgås. Fugtspærren skal derefte anvendes, og med kældergulv der kun har fliser, er det anbefalet at fugtspærren anvendes under siden af a betonpladenn og så op til fliserne, hvor den bliver svejset eller klæbet fast. Ydervæggen er beton med 250mm og o er hermed vil den sikre lufttæthed i sig selv. Figur 255 Beton fundament 8.2 Vinduer og døre Ved vinduer og døre over kælder placeres fugtspærren under dør/ /vindue og dækker kantisoleringen så gasart ikke slipper ud igennem. Den udvendige fuge skal være diffusionsåben, mens den indvendige skal være diffusions og lufttæt. For at sikre lufttæthed omkring vinduer og døre har jeg valgt at placere dem Figur 27 Fugtspærre indersiden af ydervæggen, således at karmen bliver godt isoleret detalje og kommer til at undgå kuldebroer. I dette projekt har jeg minimeret kuldebroer med en ekstra isolering foran karmen, for at reducere tabet ved kuldebroen. 22

27 Hermed slipper man for udvendig fugning omkring vinduer og døre, men dermed sikrer at inddækning er vandtæt. Vinduer i sig selv er lufttætte, men omkring vinduer skal der lufttættes. Som man kan se på facade tegningen, er der er det et stort areal af glaspartier. I denne sammenhæng, er det en fordel at have mere glas end rammer. Rammer isolerer ikke bedre end selve glasset, dvs. jo mere rammer der er, jo dårligere isolerer vinduet. Et godt isolerende vindue er et med tre lag af termoruder, som udfyldes med gasarten argon imellem glaslagene. Vinduer og døre skal sikre, at klimaskærmens vandtæthed, vindtæthed, varmeisolering og fugtmæssige forhold er i orden. Det skal være min. 10 mm luft omkring vinduet eller yderdøren, og det mellemrum skal tættes af fuge. Fugen funger bedst som en to-trins fuge, hvor den yderste del fungerer som regnskærm, mens den indvendige del fungerer som vindspærre. Regnskærm bør helst være diffusionsåben mens den indvendige del skal være tæt. 8.3 Etageadskillelser Figur 28 Detalje ved vindue Med en tæthedszone slipper man fra at lægge dampspærren i etageadskillelse, men ydervæggen skal sikres at være tæt og med min.1600 kg/m 3 og dermed en tykkelse på mindst 100mm med en dokumenteret luftpermeabilitet, der er mindre end 0,00005 l/(m2 s Pa). 8.4 Tagkonstruktion Taget indeholder skandek element der er CE-mærket og ETA godkendt. Den er opbygget af uorganiske materialer, hvilket sikrer et bæredygtigt element, som har en lang levetid og også en hurtig montering. Herved skal man være opmærksom på dampspærren. På denne figur ser vi, at ydervæggen er lufttæt i sig selv, og dermed monteres dampspærren i ydervæggen. 27 Figur 29 SkanDek Tagkonstruktion 27 Mars

28 Det kan være små detaljer som man ikke lægger mærke til, som kan gøre en stor forskel. Som fx her på kælderplan tegning. Figur 30 Kælderplan Her er det vigtig at man undgår en kuldebro med en kant isolering på 25mm. Altan Med altanen på dette byggeri, er det vigtig at undgå kuldebro mellem indervæg og altan. Udkragede altaner har været meget populære og er enkle at montere, de undgår kuldebro med isokorb imellem og også en øget støjdæmpning for trinlyd fra altangange. Den bliver monteret ca. 1 meter ind på dækket som dermed vil give lidt varmetap. 28 Figur 31 Udkragede altan 28 file:///c:/users/%c3%93ttar%20olsen/downloads/altaner+og+trapper_low.pdf Mars

29 9 Konklusion Min undersøgelse har givet mig en bedre fornemmelse og overblik over klimaskærm lufttæthed, med henblik på lufttætning af konstruktioner, og der er mange aspekter involveret under dette emne, som jeg vil give min konklusion på. I En bygning skal man sikre en tæthedsplanet som udgør i princippet, med at tegne hele vejen rundt om bygning uden at løfte blyanten. Hvis det er en let konstruktion udføres den oftest med dug som dampspærre. I tungkonstruktionen (dvs. beton konstruktion med udvendigisolering) kan beton ydervægge fungere som en dampspærre, hvor taget alligevel skal uføres med en dug som dampspærre. I tunge ydervægge med lufttætte materialer som fx beton, murværk eller letklinkerbeton, skal densiteten være min.1600 kg/m 3 og dermed en tykkelse på mindst 100mm med en dokumenteret luft-permeabilitet, der er mindre end 0,00005 l/(m2 s Pa). Med densitet mindre end 1600 kg/m 3 og mindre end 100mm anses det ikke for at være lufttæt. Derfor skal man påføre et pudslag eller spartle og male for at det skal blive godkendt som lufttæt. Dermed er let konstruktioner med dampspærre, mindre udfordrende afbryde i tæthedsplanet, sammenlignet med tungkonstruktioner. Dampspærrens funktion er at sikre bygningens lufttæthed og forhindre fugt, i form af diffusion og konvektion, i konstruktionen. Diffusionsmodstandens krav er minimum 50 GPa s m²/kg Z-værdi. Udførelse af dampspærre er svært, men er en af de vigtigste dele af konstruktionen, og hvis den gennembrydes eller er utæt, så vil organisk materiale omkring dampspærre medføre råd og svamp i konstruktionen. Derfor bør dampspærren altid placeres på den varme side med max. 1/3 af isoleringstykkelsen. Kuldebro kan også påvirke tæthedsplan. Det er de steder, hvor varmen kan slippe ud på grund af manglende isolering som skal undgås. Med et stort varmekapacitet materiale som beton, er det vigtig at tænke på, at det skal løses på en enkel og bygbar måde For at sikre at bygningen er tæt nok når den er færdig, er der en tæthedsprøvning som foretages i henhold til DS/EN hvis kommunalbestyrelsen kræver det. Og det gør man med en trykprøvning med blower door test. med overtryk på 50 Pa og dermed kan lufthastighederne på utætheder måles og vurderes. Blower door metoden kontrollerer, om bygningen opfylder kravet, ved luftskiftet gennem utætheder i klimaskærmen ikke overstiger 1,5 l/s pr. m² opvarmet etageareal ved en trykforskel på 50 Pa. Blower door ventilator udstyr bliver sæt i en dør åbning og trækker luft ud, herved kan der måles hvor meget luft trækkes ind igennem utætheder i klimaskærmen. Alle tilsigtede åbninger fx emhætte, ventilationsåbninger og brevindkast, skal lukkes lufttæt, så der kun måles på utilsigtede utætheder i klimaskærmen. Når det er gjort og blower door testen viser, at bygningen ikke lever op til kravet, er det næste trin at finde ud af, hvor utæt det er med hjælp af termografering, røgampuller eller lufthastighedsmåler for at eftervise, at klimaskærmen er lufttæt, og herefter kan man løse problemer som fx med manglende isolering eller dårlige tætning af dampspærren. Det er utrolig vigtigt, at projekterende planlægger klimaskærm lufttæthed tidligt i projekteringsforløbet, og at løsninger kan bruges i forhold til praksis. Dermed er det 25

30 også vigtigt, at den udførende kender til konsekvenserne ved utæthed, så som råd og svamp, samt unødvendigt varmeforbrug. Det er vigtig for både projekterende og udførende, at man har fokus på lufttætheden gennem hele processen. Jeg har dermed konkluderet, hvor vigtig tætheden er og hvor besværligt det er at lave fejl i klimaskærmen. Den sikreste løsning, er at udstøbe bygningen af beton som er både nemmere at løse detaljer og sikrest at udføre, fordi man ikke kan gennembryde tætheden. 26

31 10 Litteraturliste Bøger: Bogen: Klimaskærmens luftæthed SBI-anvisning 214 Bogen: Fugt i bygninger SBI-anvisning 224 Figur - kildeliste: Figur Figur Figur 8 - Klimaskærmens luftæthed SBI-anvisning 214 side 21 Figur 9 - Klimaskærmens luftæthed SBI-anvisning 214 side 23 Figur 10 - Klimaskærmens luftæthed SBI-anvisning 214 side 24 Figur 11 - Klimaskærmens luftæthed SBI-anvisning 214 side 25 Figur 12 - Klimaskærmens luftæthed SBI-anvisning 214 side Figur 13 - Klimaskærmens luftæthed SBI-anvisning 214 side 27 Figur 14 - Klimaskærmens luftæthed SBI-anvisning 214 side 28 Figur 15 - Klimaskærmens luftæthed SBI-anvisning 214 side 29 Figur 16 - Klimaskærmens luftæthed SBI-anvisning 214 side 31 Figur ndocument Figur 18 - Klimaskærmens luftæthed SBI-anvisning 214 side 34 Figur 19 - Klimaskærmens luftæthed SBI-anvisning 214 side 35 Figur 20 - Klimaskærmens luftæthed SBI-anvisning 214 side 37 Figur ent Figur 22 - Klimaskærmens luftæthed SBI-anvisning 214 side 38 Figur 23 - Klimaskærmens luftæthed SBI-anvisning 214 side 39 Figur 24 - Klimaskærmens luftæthed SBI-anvisning 214 side 42 Figur 32 - file:///c:/users/%c3%93ttar%20olsen/downloads/altaner+og+trapper_low.pdf Figurer, der ikke er blevet nævnt, er mine egne. Hjemmesider :

Blowerdoortest: XXXXX

Blowerdoortest: XXXXX Blowerdoortest: XXXXX Blowerdoor test udført d. 25-3-2010 Sags nummer 00162 Adresse xxx xxxx Kontaktperson xxxx Test udført af: Peter Jensen Syddansk Termografi Nordborgvej 75b 6430 Nordborg Blowerdoor

Læs mere

Lufttæthed. projektering generelt. Blad 240 s. 1-6 Dato: Februar 2008. Side 1. Pantone black 100% Pantone 116 C yellow 100% magenta 20%

Lufttæthed. projektering generelt. Blad 240 s. 1-6 Dato: Februar 2008. Side 1. Pantone black 100% Pantone 116 C yellow 100% magenta 20% Lufttæthed projektering generelt Pantone black 00% Pantone 6 C yellow 00% magenta 0% Blad 40 s. -6 Dato: Februar 008. Side Projektering Lufttæthed Indholdsfortegnelse Bygningsreglementets krav -- -- Kan

Læs mere

Lufttætning af bygninger - sådan..? Marianne Bender Energitjenesten, Nordjylland

Lufttætning af bygninger - sådan..? Marianne Bender Energitjenesten, Nordjylland Lufttætning af bygninger - sådan..? Marianne Bender Energitjenesten, Nordjylland Håndværkernes Energiforum Tlf.: 70 333 777 - en indsats baseret på lokale kontakter og et fagligt netværk - indsatsen er

Læs mere

Tætning af klimaskærm i forbindelse med energirenovering

Tætning af klimaskærm i forbindelse med energirenovering Guide Guide til håndværksmæssig udførelse: Hvorfor tætne et eksisterende hus? UDGIVET NOVEMBER 2009 Tætning af klimaskærm i forbindelse med energirenovering Når man vil spare på varmen i sit hus, er et

Læs mere

ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse

ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse Dato: maj 2011. Erstatter: Brochure fra marts 2006 2 Reglerne for varmeisolering i sommerhuse er skærpet Reglerne i BR 2010 betyder

Læs mere

Tæthed september 2007

Tæthed september 2007 Tæthed september 2007 Ventilation (VGV) Solindfald Transmissionstab Varmeakkumulering Køkkenudstyr Personer Radiator Elektronik Infiltration (Lufttæthed) Indhold Problemstilling hvorfor lufttæthed? 2 Krav

Læs mere

Praktiske erfaringer med Blower Door-test af bygninger opført med regelsættet før 1. jan 2006

Praktiske erfaringer med Blower Door-test af bygninger opført med regelsættet før 1. jan 2006 Illustration (1) viser et hus med en utæt klimaskærm. Når et hus påvirkes af vind opstår der et overtryk på forsiden af huset (den luv side) og et undertryk på bagsiden af huset (den læ side), Dette vil

Læs mere

Velkommen til gå-hjem-møde i Byggeriet i Bevægelse. Tætte bygninger Et samfundsanliggende

Velkommen til gå-hjem-møde i Byggeriet i Bevægelse. Tætte bygninger Et samfundsanliggende Velkommen til gå-hjem-møde i Byggeriet i Bevægelse Tætte bygninger Et samfundsanliggende Hvad er en tæt bygning? Hvad er en tæt bygning? Hvad er en tæt bygning? Hvordan virker en dampspærre Dampspærren

Læs mere

MONTAGEVEJLEDNING RAW PLUS FIXED MONTAGEVEJLEDNING FOR RAW PLUS FIXED

MONTAGEVEJLEDNING RAW PLUS FIXED MONTAGEVEJLEDNING FOR RAW PLUS FIXED MONTAGEVEJLEDNING FOR RAW PLUS FIXED Let konstruktion med installationslag. Paralleltag med installationslag Ventileret loftrum. Dampspærre monteret med installationslag Placering i væg, tag og loft. Dampspærren

Læs mere

Klimaskærmens lufttæthed

Klimaskærmens lufttæthed Dato: 05-10-2010 Klimaskærmens lufttæthed Specialerapporten er udarbejdet af: André Modler 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Resumé...4 Forord...5 Indledning...6 Begrebet klimaskærm...8 Vindpåvirkning...8

Læs mere

Montagevejledning. Fordele. Anvendelse. Montage og info»trin-for-trin«

Montagevejledning. Fordele. Anvendelse. Montage og info»trin-for-trin« Armeret højtydende fugtadaptiv dampspærre Montagevejledning Anvendelse RAW INTELLO systemet sikrer, i henhold til DIN 4108 og BR10, de damp- og lufttættelag i isolerede konstruktioner. Membranen skaber,

Læs mere

RAW PRO STANDARD, RAW PRO ULTRA & RAW PRO HIGHTACK

RAW PRO STANDARD, RAW PRO ULTRA & RAW PRO HIGHTACK MONTAGEVEJLEDNING FOR RAW PRO STANDARD, RAW PRO ULTRA & RAW PRO HIGHTACK Let konstruktion med installationslag. Parallel tag med installationslag Ventileret loftrum. Dampspærre monteret med installationslag

Læs mere

Marts 2006 V1 1 af 13

Marts 2006 V1 1 af 13 Ovenstående illustration I bryggers er der opsat en Blower Door i bryggersdøren, ventilatoren trækker luft ud af bygningen hvorved der skabes et undertryk. Alle steder hvor bygningen er utæt trækkes kold

Læs mere

d a m p s pæ r r e n a p r i l2009 B Y G G E S K A D E F O N D E N v e d r ø r e n d e B Y G N I N G S F O R N Y E L S E

d a m p s pæ r r e n a p r i l2009 B Y G G E S K A D E F O N D E N v e d r ø r e n d e B Y G N I N G S F O R N Y E L S E d a m p s pæ r r e n a p r i l2009 B Y G G E S K A D E F O N D E N v e d r ø r e n d e B Y G N I N G S F O R N Y E L S E tema dampspærren Efterisolering af den eksisterende boligmasse er ét blandt flere

Læs mere

Dampspærrer og fugtspærrer. Erik Brandt

Dampspærrer og fugtspærrer. Erik Brandt Dampspærrer og fugtspærrer Erik Brandt Byggeskader skyldes ofte fugttransport Diffusion: Transport sker gennem materialerne. Diffusion skyldes damptryksforskelle - der vil ske en udjævning mod samme niveau.

Læs mere

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2 Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2011 Efterisolering af terrændæk Terrændæk, som er isoleret med mindre end 100 mm isolering i alt over og under betonen, skal efterisoleres, hvis

Læs mere

Kan dit byggeri ånde..?

Kan dit byggeri ånde..? Kan dit byggeri ånde..? 0.2 10.0 s d m DAFA intelligent dampspærresystem folier og tilbehør til fugtadaptive løsninger Nr. 8 til byggeri med særlige krav til fugtadoptiv dampspærre 0.2 10.0 s d m DAFA

Læs mere

Kan dit byggeri ånde..?

Kan dit byggeri ånde..? Kan dit byggeri ånde..? 0.2 10.0 s d m DAFA intelligent dampspærresystem folier og tilbehør til fugtadaptive løsninger Nr. 8 Nr. 2 JUNI 2016 til byggeri med særlige krav til fugtadaptiv dampspærre DAFA

Læs mere

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2 Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Efterisolering af terrændæk Terrændæk, som er isoleret med mindre end 100 mm isolering i alt over og under betonen, skal efterisoleres, hvis

Læs mere

Energirigtig. 60-70 er huset

Energirigtig. 60-70 er huset Energirigtig renovering 60-70 er huset Se hvor 60-70 er huset typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge hvert år på varmeregningen Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre energimærke

Læs mere

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne U D R = 2 min R mid R ln R min mid R R ln R + R ( R R )( R R )( R R ) min mid min R max min max min max mid mid R max max R ln R mid max Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig

Læs mere

Lejligheder, enkeltvis

Lejligheder, enkeltvis Metode for certificerede virksomheders trykprøvning efter EN 13829 og gældende bygningsreglement Trykprøvning/Tæthedsprøvning: Efter måling udstedes et bygningscertifikat til bygherre/rekvirenten, som

Læs mere

ROCKWOOL Tætningssortiment. - overblik og monteringsanvisninger

ROCKWOOL Tætningssortiment. - overblik og monteringsanvisninger ROCKWOOL TÆTNINGSSORTIMENT Rockwool DANMARK 0/0 ROCKWOOL - overblik og monteringsanvisninger En tæt bygning er en vigtig faktor... Et lavt energiforbrug til opvarmning af bygninger afhænger ikke bare af

Læs mere

Blower Door-test og praktiske erfaringer

Blower Door-test og praktiske erfaringer ISOLINK rådgivende ingeniørvirksomhed Lars Due ITC Level III termograf og instruktør Blower Door-test Bygningstermografering Rådgivning om materialer og metoder til tæt klimaskærm. Undervisning ITC Level

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering

Læs mere

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2. Kantisolering min. 20 mm. Fugtspærre / radonspærre. Terrændæk med. trægulv.

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2. Kantisolering min. 20 mm. Fugtspærre / radonspærre. Terrændæk med. trægulv. Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Efterisolering af terrændæk Terrændæk i huse opført før 1998 er som regel dårligt isoleret (

Læs mere

Funktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE

Funktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE sanalyser Bygningsdele Indhold YDER FUNDAMENTER... 8 SKITSER... 8 UDSEENDE... 8 FUNKTION... 8 STYRKE / STIVHED... 8 BRAND... 8 ISOLERING... 8 LYD... 8 FUGT... 8 ØVRIGE KRAV... 9 INDER FUNDAMENTER... 10

Læs mere

Kan dit byggeri ånde..?

Kan dit byggeri ånde..? Kan dit byggeri ånde..? 0.2 10.0 s d m DAFA intelligent dampspærresystem folier og tilbehør til fugtadaptive løsninger Nr. 8 Nr. 2 JUNI 2016 Et komplet sortiment af intelligente produkter 7 3 6 4 6 1 5

Læs mere

Sådan findes kuldebroerne. og andre konstruktioner med stort varmetab

Sådan findes kuldebroerne. og andre konstruktioner med stort varmetab Kvalitetsguide UDGIVET DECEMBER 2011 Sådan findes kuldebroerne og andre konstruktioner med stort varmetab Efter af klimaskærmen er et effektivt og sikkert tiltag, der både sparer energi og forbedrer indeklimaet.

Læs mere

Program. Lovkrav, regler og anvisninger. Bygbarhed/løsninger. Produktkvalitet. Produkter. Spørgsmål

Program. Lovkrav, regler og anvisninger. Bygbarhed/løsninger. Produktkvalitet. Produkter. Spørgsmål Program Lovkrav, regler og anvisninger Bygbarhed/løsninger Produktkvalitet Produkter Spørgsmål Lovkrav, regler og anvisninger Alment teknisk fælleseje Hvad siger Håndværkerne Bedre information til Håndværkerne

Læs mere

Tæt byggeri. Problemstilling Krav til utætheder i BR Måling af utæthed Typiske utætheder Tætningsforanstaltninger Tæthed og energimærkning

Tæt byggeri. Problemstilling Krav til utætheder i BR Måling af utæthed Typiske utætheder Tætningsforanstaltninger Tæthed og energimærkning Tæt byggeri Problemstilling Krav til utætheder i BR Måling af utæthed Typiske utætheder Tætningsforanstaltninger Tæthed og energimærkning René Østergaard Lars Olsen rene.ostergaard@teknologisk.dk lars.olsen@teknologisk.dk

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2011 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering

Læs mere

En tæt forbindelse DET KOMPLETTE DAMPSPÆRRESYSTEM

En tæt forbindelse DET KOMPLETTE DAMPSPÆRRESYSTEM En tæt forbindelse DET KOMPLETTE DAMPSPÆRRESYSTEM 1 alpha dampspærresystem Ljungdahl A/S Ljungdahl A/S ønsker at være din totalleverandør af tætnings- og klæbeløsninger, og vi kan nu tilbyde et komplet

Læs mere

ISOVER Vario Duplex klimamembran mod skimmel, råd og svamp

ISOVER Vario Duplex klimamembran mod skimmel, råd og svamp ISOVER Vario Duplex klimamembran mod skimmel, råd og svamp Det er lettere at isolere med ISOVER ISOVER Vario Duplex den intelligente klimamembran ISOVER Vario Duplex er den intelligente klimamembran, der

Læs mere

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri Nyt tillæg til BR95 og BR-S98 ændrede krav til dansk byggeri De nye energikrav vil ændre dansk byggeri På de følgende sider får du et overblik over de vigtigste ændringer i de nye energibestemmelser. På

Læs mere

Metode for certificerede virksomheders trykprøvning efter EN 13829 og gældende bygningsreglement

Metode for certificerede virksomheders trykprøvning efter EN 13829 og gældende bygningsreglement Metode for certificerede virksomheders trykprøvning efter EN 13829 og gældende bygningsreglement Trykprøvning/Tæthedsprøvning: Efter måling udstedes et bygningscertifikat til bygherre/rekvirenten, som

Læs mere

Information. Byggeri og energi. til bygherrer i Egedal Kommune. Stigende energipriser. betyder at der er gode. grunde til, at spare på. energien.

Information. Byggeri og energi. til bygherrer i Egedal Kommune. Stigende energipriser. betyder at der er gode. grunde til, at spare på. energien. Information til bygherrer i Egedal Kommune Stigende energipriser betyder at der er gode grunde til, at spare på energien. Der er bl.a. mulighed for en kontant besparelse på energiregningen i hele husets

Læs mere

Måling af bygningers lufttæthed

Måling af bygningers lufttæthed V e n t i l a t i o n Måling af bygningers lufttæthed Af Toke Rammer Nielsen og Henrik Tommerup, begge BYG-DTU, Danmarks Tekniske Universitet Bygningsreglementets energibestemmelser stiller krav til nye

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

MONTAGEVEJLEDNING FOR DASATOP

MONTAGEVEJLEDNING FOR DASATOP MONTAGEVEJLEDNING FOR DASATOP Formål For at beskytte konstruktionen mod fugtskader skal der indbygges en dampspærre. Med DASATOP kan dette lade sig gøre udefra i forbindelse med tagudskiftning. DASATOP

Læs mere

Nye energikrav. Murværksdag 7. november 2006. Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret

Nye energikrav. Murværksdag 7. november 2006. Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret Nye energikrav Murværksdag 7. november 2006 Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret Skærpede krav til varmeisolering af nye bygninger er indført i tillæggene til Bygningsreglement 1995. Ikrafttræden

Læs mere

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Membran-Erfa møde om Fundamenter, sokler og kælderkonstruktioner - fugtspærrer, radonforebyggelse og geotekstiler Orientering om BR10

Læs mere

BYGNINGSREGLEMENT. Bygninger skal opføres, så unødvendigt energiforbrug undgås, samtidig med at sundhedsmæssige forhold er i orden.

BYGNINGSREGLEMENT. Bygninger skal opføres, så unødvendigt energiforbrug undgås, samtidig med at sundhedsmæssige forhold er i orden. BYGNINGSREGLEMENT 2015 Leca løsninger, der kan anvendes til at hjælpe med at opfylde kravene i bygningsreglement 2015 Bygninger skal opføres, så unødvendigt energiforbrug undgås, samtidig med at sundhedsmæssige

Læs mere

TILSTANDSRAPPORT-KLADDE

TILSTANDSRAPPORT-KLADDE Stamoplysninger Adresse: Postnr: BBR-oplysninger BBR-nummer: Martrikel nr.: By: TILSTANDSRAPPORT-KLADDE Besigtigelsesdato: Vejret: Følgende materiale forelå: BBR ejermeddelelse af: Andet: Andre dokumenter

Læs mere

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Mange etageejendomme fra 1960 erne og 1970 erne er udført i betonelementer

Læs mere

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning.

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Energiforbrug Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Varmeisolering - nybyggeri Et nybyggeri er isoleringsmæssigt i orden,

Læs mere

ETAGEBOLIGER BORGERGADE

ETAGEBOLIGER BORGERGADE (1.) BYGNINGSBASIS (10) Bygningsbasis, terræn (12) Fundamenter Yder fundament 750mm beton (12)001 Trykstyrke: 30 Mpa Yder fundament 400mm beton (12)002 Trykstyrke: 30 Mpa Inder fundament 350mm beton (12)003

Læs mere

TILSTANDSRAPPORT-KLADDE

TILSTANDSRAPPORT-KLADDE Stamoplysninger Adresse: Postnr: BBR-oplysninger BBR-nummer: Martrikel nr.: By: TILSTANDSRAPPORT-KLADDE Besigtigelsesdato: Vejret: Følgende materiale forelå: BBR ejermeddelelse af: Forsikringspolicenr:

Læs mere

Eurothane G Indvendig isolering

Eurothane G Indvendig isolering Indholdsfortegnelse 1. Generelt 2. Savning og skæring af Eurothane G plader 3. Placering af Eurothane G plader 3,1 Generelt 3,2 Montering på træstruktur 3,3 Montering med klæber 3,4 Montering imod inderside

Læs mere

Termo-Service.dk - Alt Inden For Termografi, Trykprøvning og Energirådgivning

Termo-Service.dk - Alt Inden For Termografi, Trykprøvning og Energirådgivning Stue 1. sal mod Nord IR000699.IS2 Skråvæg en angiver temperatursvingninger Ses med punktligt kuldeindtræk i kip, og varierende isoleringsværdi imellem spærkonstruktion. Stue 1. sal mod Syd IR000707.IS2

Læs mere

RC Mammutblok. rc-beton.dk

RC Mammutblok. rc-beton.dk RC Mammutblok rc-beton.dk RC MAMMUTBLOK RC Mammutblok er næste generations præisolerede fundamentsblok, hvor der er tænkt på arbejdsmiljø, energi optimering og arbejdstid. Blokkene kan anvendes til stort

Læs mere

Passivhuse under 1600 m 2

Passivhuse under 1600 m 2 Metode for certificerede virksomheders trykprøvning efter EN 13829 og passivhus kravet Trykprøvning/Tæthedsprøvning: Efter måling udstedes et bygningscertifikat til bygherre/rekvirenten, som dels angiver

Læs mere

VINDSPÆRRE MONTAGEVEJLEDNING

VINDSPÆRRE MONTAGEVEJLEDNING VINDSPÆRRE VINDSPÆRRE SORTIMENT UV-VINDSPÆRRE 9721902 1,5 x 50 m PRO VINDSPÆRRE 9699245 1,5 x 50 m 9721903 1,5 x 13,5 m 20 m 2 UV TAPE 9721904 60 mm x 25 m ALL-ROUND TAPE 9698152 60 mm x 25 m ALL-YEAR

Læs mere

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser Energiløsning store bygninger Efterisolering af hulrum i etageadskillelser UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 For etageejendomme opført i perioden ca. 1850 1920 er etageadskillelser typisk

Læs mere

BILAG 1 Konstruktionernes termiske forhold

BILAG 1 Konstruktionernes termiske forhold BILAG 1 Konstruktionernes termiske forhold Torben Valdbjørn Rasmussen Byggeri og sundhed 1 2 Konstruktionernes termiske forhold For at undersøge husene for kuldebroer og om isoleringsarbejdet er udført

Læs mere

Rørcenterdagene 14. juni Radonsikring af bygninger for kloakmestre

Rørcenterdagene 14. juni Radonsikring af bygninger for kloakmestre Rørcenterdagene 14. juni 2017 Radonsikring af bygninger for kloakmestre Ulla Byrlund Konsulent Bygninger & Miljø Program Hvad er radon? Radon i danske boliger? Måling Sundhedsaspekter Regler om radon Indtrængningsveje

Læs mere

Trykprøvning af eksisterende byggeri

Trykprøvning af eksisterende byggeri Trykprøvning af eksisterende byggeri I bygningsreglementet er der ikke fokus på tæthed i forbindelse med energirenovering. Tæthed er en vigtig faktor i forbindelse med energibesparelse og har stor betydning

Læs mere

Sådan efterisoleres med kvalitet

Sådan efterisoleres med kvalitet Kvalitetsguide UDGIVET DECEMBER 2011 Sådan efterisoleres med kvalitet Efterisolering er et effektivt og sikkert tiltag, der både sparer energi og forbedrer indeklimaet. Kvaliteten af efterisoleringsarbejdet

Læs mere

DAFA AirStop System TM når tæt er tæt

DAFA AirStop System TM når tæt er tæt DAFA AirStop System TM når tæt er tæt Sådan opnår du DAFAs funktions- og produktgaranti Nr. 6 for det bæredygtige byggeri Sådan opnår du DAFAs funktions- og produktgaranti Det er let at sikre sig DAFAs

Læs mere

DAFA Airstop System når tæt er tæt

DAFA Airstop System når tæt er tæt Airstop System når tæt er tæt Komplet dampspærreprogram med fem nye folier tætner alle opgaver NYHED! DiFoil UniFoil EcoFoil ProFoil AluFoil Nr. 3 Marts 200 for det bæredygtige byggeri 2 universal rørkrave

Læs mere

Bygningens tæthed er også dit ansvar. Gode råd om dampspærre og tæthed

Bygningens tæthed er også dit ansvar. Gode råd om dampspærre og tæthed Bygningens tæthed er også dit ansvar Gode råd om dampspærre og tæthed Et fælles ansvar Dampspærren er ofte et sart element i konstruktionen, fordi den meget let kan blive beskadiget, hvis den er i vejen

Læs mere

Bygningsundersøgelse 2

Bygningsundersøgelse 2 Bygningsundersøgelse 2 med termografi og undertryk XXXXXXXXXXXXX Udført d. 15. januar 2010 af: Morten Klausholm Mobil: 25 59 64 65 Gl. Skolebakke Vej 9, Gjessø 8600 Silkeborg CVR-nr. 25 92 48 00 Web: www.silkeborgtermofoto.dk

Læs mere

1.1 Ansvar... 17. Ændring som udløser krav om efterisolering... 19 Bagatelgrænse... 19 Eksempler med generel ændring i klimaskærmen...

1.1 Ansvar... 17. Ændring som udløser krav om efterisolering... 19 Bagatelgrænse... 19 Eksempler med generel ændring i klimaskærmen... Indhold Eksempelsamling om energi... 5 Indholdsfortegnelse... 7 1 Eksisterende byggeri... 15 1.1 Ansvar... 17 1.2 Eksempler på ændringer der udløser krav... 19 Ændring som udløser krav om efterisolering...

Læs mere

Ofte rentable konstruktioner

Ofte rentable konstruktioner Ofte rentable konstruktioner Vejledning til bygningsreglementet Version 1 05.01.2016 Forord Denne vejledning er en guide til bygningsreglementets (BR15) energiregler og de løsninger, der normalt er rentable,

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme SIDE 1 AF 62 Adresse: Byskov Alle 002 Postnr./by: 4200 Slagelse BBR-nr.: 330-017601-001 Energikonsulent: Frank Jensen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Bondehuset. Energirigtig

Bondehuset. Energirigtig Energirigtig renovering Bondehuset Se hvor bondehuset typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge på varmeregningen hvert år Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre energimærke og en

Læs mere

Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger?

Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger? Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger? Betons energimæssige fordele og udfordringer 6. december 2006 Søren Aggerholm, SBi Energi og miljø Artikel 3 i EU-direktivet Medlemslandene skal benytte

Læs mere

Klostervej i Ry Bygherre:

Klostervej i Ry Bygherre: K09_T03_H5_00 TEGN. NR. EMNE MÅL DATO REV. NR. REV DATO K09_T03_H5_01 Lodret snit - Niveaufri adgang 1:5 K09_T03_H5_02 Vandret snit - Sektionsadskillelse ved let ydervæg 1:5 K09_T03_H5_03 Vandret snit

Læs mere

Montering af dampspærre

Montering af dampspærre Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg & industri Montering af dampspærre Undervisningsministeriet. Januar 2010. Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde

Læs mere

BR 08. Kritisk fugttilstand. Materialer i ligevægt med omgivende luft. Maj måned omkring 75% RF. Orienterende fugtkriterier -Betongulv

BR 08. Kritisk fugttilstand. Materialer i ligevægt med omgivende luft. Maj måned omkring 75% RF. Orienterende fugtkriterier -Betongulv BR 08 Kritisk fugttilstand -i bygninger I byggetilladelsen kan stilles krav om: 4.1 stk 6 Bygningskonstruktioner og materialer må ikke have et fugtindhold, der ved indflytning medfører risiko for vækst

Læs mere

Fare for fugtskader når du efterisolerer

Fare for fugtskader når du efterisolerer Page 1 of 5 Pressemeddelelse 05/11 2009 Fare for fugtskader når du efterisolerer Mange bygningsejere overvejer i denne tid med rette at investere i efterisolering og andre energiforbedringer. Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

Tilbygning med høj taghældning. VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører

Tilbygning med høj taghældning. VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører Tilbygning med høj taghældning Opført i perioden: ca. 1950Når du køber et brugt hus, er det vigtigt at være opmærksom på, at huset ikke kan

Læs mere

Montering af dampspærre

Montering af dampspærre Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg & industri Spørgsmål Undervisningsministeriet. 18-11-2010. Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med André

Læs mere

Checkliste for nye bygninger

Checkliste for nye bygninger Checkliste for nye bygninger Bygningsreglement 2015 Bygningens tæthed Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5

Læs mere

Santex Udestue 80-86 med Santex Fast tag og med Synlig tagrende

Santex Udestue 80-86 med Santex Fast tag og med Synlig tagrende Santex Udestue 80-86 med Santex Fast tag og med Synlig tagrende Læs hele monteringsvejledningen igennem, inden du begynder at montere. Dette er en generel monteringsvejledning for Santex Udestue 80-86,

Læs mere

Byggeskadefonden november 2010 Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S

Byggeskadefonden november 2010 Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S Byggeskadefonden november 2010 Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S Næsten alle renoveringer medfører krav om isolering op til dagens standard efter BR10 SBi anvisning 224 DS/EN ISO13788 26/11/2010

Læs mere

Termografisk inspektion af bygning, med undertryk af. www.termo-service.dk

Termografisk inspektion af bygning, med undertryk af. www.termo-service.dk Termografisk inspektion af bygning, med undertryk af Bygnings data: Boligareal i undersøgt bygning: 140 m² Inde temperatur målt i bygning: Ca. 20 C Ude temperatur: Målt til ca. 0,5 C Temperatur differences

Læs mere

Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - februar 2014 - Janus Hendrichsen - Energirådgiver

Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - februar 2014 - Janus Hendrichsen - Energirådgiver Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger Overskrifter Varmetab fra bygninger Opvarmningssystemer Energirenovering Processen Perspektiv energiforbruget i Europa Bygningers Kyoto pyramide: Passive

Læs mere

Termografi inspektion af bygning. Af www.termo-service.dk

Termografi inspektion af bygning. Af www.termo-service.dk Termografi inspektion af bygning Af www.termo-service.dk Bygnings data: Boligareal i undersøgt bygning: 172 m² Inde temperatur målt i bygning: Ca. 24 C Ude temperatur: Målt til ca. -2 C Temperatur differences

Læs mere

Termografisk inspektion af bygning.

Termografisk inspektion af bygning. Termografisk inspektion af bygning. Bygnings data: Boligareal i undersøgt bygning: 158 m² Inde temperatur målt i bygning: Ca. 23 C Ude temperatur: Målt til ca. -6 C Temperatur differences inde - ude Δt:

Læs mere

Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne

Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne 4. april 2006 kde/sol Energirigtigt byggeri iht. Bygningsreglementet Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne Skærpede krav til varmeisolering af nye bygninger er indført i tillæggene

Læs mere

MONTERINGS- VEJLEDNING

MONTERINGS- VEJLEDNING ... den reflektive isolering! MONTERINGS- VEJLEDNING 1. BESKRIVELSE BESKRIVELSE Quattro, Produktet til effektiv varmebesparelse. Quattro, er et tyndt reflektivt isoleringsmateriale, som har været brugt

Læs mere

Regler for trykprøvning/tæthedstest af byggeri

Regler for trykprøvning/tæthedstest af byggeri Regler for trykprøvning/tæthedstest af byggeri Til byggesagsbehandlere og byggerådgivere 30. april 2013 Sort tekst er bygningsreglementet og standardens tekst. Blå tekst er anbefalinger. Kravene til klimaskærmens

Læs mere

God energirådgivning - klimaskærmen

God energirådgivning - klimaskærmen God energirådgivning - klimaskærmen Tæt byggeri og indeklima v/ Anne Pia Koch, Teknologisk Institut Byggeri Fugt og Indeklima 1 Fokus på skimmelsvampe Mange forskellige faktorer influerer på indeklimaet

Læs mere

Tekniske faldgruber ved bygningsgennemgangen. Hvad skal man som bygningssagkyndig se efter?

Tekniske faldgruber ved bygningsgennemgangen. Hvad skal man som bygningssagkyndig se efter? Tekniske faldgruber ved bygningsgennemgangen Hvad skal man som bygningssagkyndig se efter? 1 Hvem er Eva Møller? Ansat i Statens Byggeforskningsinstitut i 5 år Har været med til at skrive SBi-anvisning

Læs mere

Detaljer YTONG Energy +

Detaljer YTONG Energy + Detaljer YTONG Energy+ Konstruktionsdetaljer massiv ydervæg Fundament/betongulv uden gevindstang Ydervæg: YTONG Energy +, fundament Detail nr: Fundament/Flydende gulvbeklædning/betongulv u. gevindstang

Læs mere

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Energirenovering A-Z I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Emner til i aften Få overblik før du går i gang Målsætning og bygningsreglement Krav til uværdier

Læs mere

Ingeniørforeningens faglige netværk Bygningsfysik TM. Aftenarrangement Dampspærrens anvendelse og holdbarhed - konsekvenser i bygninger

Ingeniørforeningens faglige netværk Bygningsfysik TM. Aftenarrangement Dampspærrens anvendelse og holdbarhed - konsekvenser i bygninger Ingeniørforeningens faglige netværk Bygningsfysik TM Aftenarrangement Dampspærrens anvendelse og holdbarhed - konsekvenser i bygninger Aftenarrangement vedr. Dampspærrens anvendelse og holdbarhed Aftenens

Læs mere

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2015 Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Mange etageejendomme fra 1960 erne og 1970 erne er udført i betonelementer

Læs mere

SPAR OP TIL 50% ved at efterisolere

SPAR OP TIL 50% ved at efterisolere 10 gode grunde til ISOLERING MED PAPIRULD SPAR Moderne og effektiv isolering OP TIL 50% ved at efterisolere Høj brandmodstand Test fortaget af Dansk Brandteknisk Institut og test vist i TV har vist, at

Læs mere

Termo-Service.dk - Alt Inden For Termografi, Trykprøvning og Energirådgivning

Termo-Service.dk - Alt Inden For Termografi, Trykprøvning og Energirådgivning Stue IR001774.IS2 Loft: Ses med kuldeindtræk ved tætning mellem ramme og karm. Her bør tætningslisterne kontrolleres, og udskiftes efter behov. Ses med et generelt velisoleret overfladeareal. Der ses dog

Læs mere

TERMOGRAFI AF BOLIG Kundeadresse

TERMOGRAFI AF BOLIG Kundeadresse TERMOGRAFI AF BOLIG Kundeadresse Dato-2013 Termo-service.dk I/S, Termofoto@termo-service.dk, Afd. Fyn/Jylland: 29821362, Afd. Sjælland: 29821361 Termografisk inspektion af bygning Kunde adresse Bygnings

Læs mere

(90)01. Tegningsnr. Emne Dato. Tegningsliste 11.03-2013 (90)01. (90)12.100 Niveaufri adgang 11.03-2013. (90)12.110 Facademur ved fundament 11.

(90)01. Tegningsnr. Emne Dato. Tegningsliste 11.03-2013 (90)01. (90)12.100 Niveaufri adgang 11.03-2013. (90)12.110 Facademur ved fundament 11. Tegningsnr. Emne Dato (90)01 Tegningsliste (90)12.100 Niveaufri adgang (90)12.110 Facademur ved fundament (90)21.110 Indvendig hjørnesamling - Lejlighedsskel, Ytong Porebeton (90)21.120 Facademur - Udvendigt

Læs mere

Tilbygning/fladt tag 1960- VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører. Opført i perioden: 1960-

Tilbygning/fladt tag 1960- VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører. Opført i perioden: 1960- VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører Tilbygning/fladt tag 1960- Opført i perioden: 1960- Når du køber et brugt hus, er det vigtigt at være opmærksom på, at huset ikke kan sammenlignes

Læs mere