Sundhed og Ældre, maj 2012

Transkript

1 Sundhed & Ældre - Udvalgte nøgletal Sundhed og Ældre, maj 212 Side 1 af 25

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 Forord 3 Resume 3 1. Hjemmehjælp Hjemmehjælp fordelt på privat og kommunal leverandør 4 Antal private hjemmehjælpsleverandører 4 Tabel 1. Private leverandører af pleje og praktisk bistand 4 Tabel 2. Private leverandører af praktisk bistand, dagtimer hverdage 4 Tabel 3. Total antal hjemmehjælpsmodtagere Hjemmehjælpsmodtagere i Herning Kommune 5 Tabel 7. Modtagere af hjemmehjælp i Herning Kommune, fordelt på alder Fordeling af timer 5 Tabel 8. Fordeling af antal visiterede timer 6 Tabel 9. Fordeling af borgere i forhold til antallet af visiterede timer 6 Tabel 1. Fordeling af timer i forhold til hjemmehjælpsydelsen og antal hjemmehjælpsmodtagere 7 Tabel 11. Visiterede timers hjemmehjælp pr. uge 7 Tabel 12. Ugentligt gennemsnit pr. borger, der modtager hjemmehjælp i Herning Kommune 7 2. Hjemmesygepleje og hjemmehjælp fordelt på geografiske områder 7 Tabel 13. Hjemmehjælpsmodtagere fordelt pr. område 8 Tabel 14. Antal hjemmesygeplejemodtagere pr. område 8 Tabel 15. Antal visiterede borgere til hjemmehjælp og hjemmesygepleje 9 3. Anden pleje 9 3. Boliger til ældre 1 Tabel 19. Antal og placering af plejeboliger Prisen på en plejehjemsplads 11 Tabel 2. Omkostninger pr. plejehjemsplads 11 Tabel 21. Fordelingsnøgle pr. pladstype 12 Tabel 22. Indskrevne til pleje- og ældreboliger 12 Tabel 23. Gennemsnitlige priser for forskellige typer af ophold Hjælpemidler 12 Tabel 24. Samlet forbrug på hjælpemidler samt forventet forbrug Tabel 25. Støtte til køb af bil 13 Tabel 26. Høreapparater 14 Tabel 27. Antal bevillinger på boligindretning med tilhørende økonomi Madservice 15 Tabel 3. Fordeling ml. kommunal og privat leverandør for madservice, opgjort for marts Træning og Aktivitet 16 Tabel 31: Daghjem i Tabel 32: Trænings- og Aktivitetshold i Tabel 33: Forebyggende og Aktiverende tilbud i Forebyggende hjemmebesøg 19 Tabel 37. Borgere kontaktet og antal gennemførte besøg Kommunal medfinansiering 2 Tabel 39. Indeksberegninger 211 for Aktivitetsbestemt medfinansiering for Herning Kommune Kommunal finansiering 2 Side 1 af 25

3 Tabel 4. Udgifter til færdigbehandlede patienter, hospice og genoptræning for Herning Kommune Aktivitet 21 Tabel 41: Aktivitet i Herning Kommune knyttet til den kommunale medfinansiering 21 Tabel 42: Aldersgruppers procentvise fordeling i forhold til gruppernes procentviseandel af sundhedsudgifterne 22 Tabel 43: Sundhedsudgifter sammenlignet med andre kommuner 22 Side 2 af 25

4 Forord Formålet med nøgletalskataloget er at give et overblik over udvalgte nøgletal for Sundhed og Ældre. Statistikken fremlægges to gange årligt for Social- og Sundhedsudvalget. Tabellerne bygger primært på Nøgletalsrapporten. Nøgletalsrapporten sammenligner syv kommuners væsentlige udgiftsposter. Det drejer sig om Holstebro, Horsens, Randers, Silkeborg, Skive, Viborg og Herning. Endvidere benyttes tal fra Danmarks Statistik, e-sundhed samt diverse kommunale systemer. Resume Langt de fleste hjemmehjælpsmodtagere i Herning Kommune benytter det kommunale tilbud. I april 212 blev 8,4 % af hjemmehjælpen udført kommunalt, mens 19,6 % blev udført af private leverandører. Den private leverance er steget med 1,6 % siden efteråret 211. Andelen af borgere over 65 år der modtager hjemmehjælp er faldet fra 15,2 % i 29 til 12,6 % i 212. Dette samtidig med at antallet af borgere over 65 år er steget med i perioden. Set over perioden 29 til 211 er antallet af visiterede timer faldet med timer fordelt med timer på praktisk bistand og timer på personlig pleje. Det største fald er sket for den kommunale andel, som står for et fald på timer. De private leverandører har stort set fastholdt det samme timeantal i perioden fra 29 til 211. Det samlede antal af plejeboliger (excl. rehabiliteringspladser) i marts 212 var på 581 pladser, fordelt på 188 pladser i område Nord, 2 pladser i område Vest, 12 pladser i område Øst og 91 pladser i område Syd. Borgere i Herning Kommune er i gennemsnit i kontakt med hospitalet 1,7 gange årligt med en somatisk sygdom og,1 gange årligt med en psykiatrisk lidelse. Borgere i Herning Kommune besøger i gennemsnit praktiserende læge 7,3 gange om året, samt benytter sig af de øvrige sygesikringsspecialer 5,4 gange årligt. Borgernes forbrug af sundhedsydelser vokser med alderen. Aldersgruppen over 65 år udgjorde i januar ,4 % af befolkningen i Herning Kommune, men de stod for 32 % af ydelserne hos den praktiserende læge. De +85-årige har med besøg årligt, et forbrug hos den praktiserende læge, der er 2,6 gange højere end gennemsnittet. Side 3 af 25

5 1. Hjemmehjælp 1.1. Hjemmehjælp fordelt på privat og kommunal leverandør Hjemmehjælp er efter Servicelovens 83 underlagt fritvalgsreglerne. De private leverandører vælger selv, hvilke områder og vagtlag de søger godkendelse på. I Herning Kommune fordeler ydelserne sig, som det fremgår nedenfor. Nedenstående tabeller er en opgørelse for varige hjemmehjælpsmodtagere. Hvilket betyder, at borgere der modtager midlertidig hjemmehjælp ikke er medtaget. Dog bemærkes, at tabeller der er udarbejdet på baggrund af data fra Danmarks Statistik inkluderer borgere, der modtager midlertidig hjemmehjælp. Antal private hjemmehjælpsleverandører For tabel 1, 2 og 3 gælder det, at der er tale om en oversigt af borgerne i Herning Kommunes forbrug af hjemmehjælp leveret af private leverandører. Tallene viser konkret forbruget for den 2. april 212. Tabel 1 og 2 viser forbruget af private leverandører til pleje og praktisk bistand samt leverandører af praktisk bistand på hverdage i dagtimer. Tabel 1. Private leverandører af pleje og praktisk bistand Leverandør Antal borgere Leverer i område Vagtlag Privathjælpen/Privat Pleje og Omsorg 75 Hele kommunen Dag + Aften + Nat Spar2 pleje og rengøring 64 Hele kommunen Dag + Aften Svane Service 7 Øst og Vest Dag + Aften Ældre-Plejen 31 Hele kommunen Dag + Aften Note: Oversigt per 2. april 212. Kilde: FokusCare Tabel 2. Private leverandører af praktisk bistand, dagtimer hverdage Leverandør Antal borgere Leverer i område Vagtlag ABJ Rengøring 61 Hele Kommunen Dag BR Service 1 Hele Kommunen Dag Lille Hus rengøring 4 Øst, Vest, Nord Dag Toms Rengøring 42 Hele Kommunen Dag Jobsensor 3 Syd, Øst, Vest Dag Vikar- og hjemmeservice MIDTVEST 6 Hele Kommunen Dag Note: Oversigt per 2. april 212. Kilde: FokusCare Tabel 3 viser det totale antal hjemmehjælpsmodtagere fordelt på henholdsvis kommunal og privat leverandør, og med en fordeling mellem praktisk bistand og personlig pleje. Tabel 3. Total antal hjemmehjælpsmodtagere Antal hjemmehjælpsmodtagere Praktisk bistand Personlig pleje Kommunal leverandør Privat leverandør I alt Andel hos privat 19,6 % 22, % 8,5 % Note: Oversigt per den 2. april 212. Kilde: FokusCare Side 4 af 25

6 Af tabel 3 ses det, at langt de fleste hjemmehjælpsmodtagere i Herning Kommune benytter det kommunale tilbud. I april 212 blev 8,4 % af hjemmehjælpen udført kommunalt, mens 19,6 % blev udført af private leverandører. Den private leverance er steget med 1,6 % siden efteråret Hjemmehjælpsmodtagere i Herning Kommune Tabel 7. Modtagere af hjemmehjælp i Herning Kommune, fordelt på alder. Aldersinterval Totalt Andel af borgere 15,2 % 14,2 % 12,6 % 12,7 % over 65 Kilde: Danmarks Statistik Tabel 7 viser antallet af borgere i Herning Kommune fordelt på alder. Sidst i tabellen fremgår andelen af borgere, der modtager hjemmehjælp i aldersgruppen + 65-årige. Andelen af borgere over 65 år, der modtager hjemmehjælp er faldet fra 15,21 % i 29 til 14,2 % i 21 til 12,6 % i 211 og et tilsvarende niveau i 212. Dette samtidig med at antallet af borgere over 65 år er steget med i perioden Fordeling af timer Nedenstående tabel 8 viser fordeling af antal visiterede timer fordelt på både praktisk bistand og personlig pleje samt dag-, aften- og nattevagter. Set over perioden 29 til 211 er antallet af visiterede timer faldet med timer fordelt med timer på praktisk bistand og timer på personlig pleje. Det største fald er sket for den kommunale andel, som står for et fald på timer. De private leverandører har således stort set fastholdt det samme timeantal i perioden fra 29 til 211. Antallet af visiterede timer til personlig pleje er størst i dagtimerne og falder kraftigt hen over dagen. Samlet set er der i perioden fra 29 til 211 sket et fald i dagtimerne på i alt timer, en stigning på 3.82 timer i aftentimerne og et minimalt fald i nattetimerne på 414 timer. Side 5 af 25

7 Tabel 8. Fordeling af antal visiterede timer 8.1 Kommunen Praktisk bistand Personlig pleje Total Dag Aften Nat Total Private leverandører Praktisk bistand Personlig pleje Total Dag Aften Nat Total Kommunal + privat leverandør Praktisk bistand Personlig pleje Total Dag Aften Nat Total Note: Pr. 1. april 21: Kilde: FocusCare Nedenstående tabel 9 viser udviklingen i fordelingen af antal borgere i forhold til det tildelte timetal. Ligeledes vises fordelingen i procent. Tabellen er en opgørelse for borgere med kommunal leverandør. Tabel 9. Fordeling af borgere i forhold til antallet af visiterede timer Modtagere af hjemmehjælp i alt Antal borgere Opgjort i procent Under 2 timer ,5 53,4 53,9 49,9 2-3,9 timer ,2 9,4 1,9 11,7 4-7,9 timer ,7 21,4 19,4 21,4 8-11,9 timer ,6 12,1 12,9 13, ,9 timer ,9 2, 1,3 1, Mere end 2 timer ,8 1,7 2, ,9 1, 1, 1, Kilde: Danmarks Statistik Side 6 af 25

8 Tabel 1 viser fordelingen af timer i forhold til antallet af borgere og hjemmehjælpsydelsen. Tabel 1. Fordeling af timer i forhold til hjemmehjælpsydelsen og antal hjemmehjælpsmodtagere Antal borgere, der udelukkende modtager personlig pleje Antal borgere, der udelukkende modtager praktisk hjælp Antal borgere, der modtager hjælp til både personlig pleje og praktisk hjælp Omfang i alt 268, ,6 763,1 741,5 687,7 888,8 859,8 782,5 Under 2 timer 79, ,6 759,8 741,1 686,9 185,6 178,8 13,9 2-3,9 timer 32,7 43,3 52,9 1,2,3,3 146,7 158,5 38,5 4-7,9 timer 84,3 57,9 57,7 1,8,2,5 324,5 3, ,9 timer 51,6 52,7 5,3,3 179,6 185,6 185, ,9 timer 12,4 8,8 6,7 26,2 15,2 11,2 Mere end 2 timer 7,5 1,3 12,4 26,3 2,8 26,6 Kilde: Danmarks Statistik Tabel 11 viser de samlede antal visiterede timer til borgere, som modtager personlig pleje og/ eller praktisk hjælp. Tabel 11. Visiterede timers hjemmehjælp pr. uge Visiterede timer i alt Visiterede timer til borgere, der udelukkende modtager personlig pleje Visiterede timer til borgere, der udelukkende modtager praktisk hjælp Visiterede timer til borgere, der modtager både personlig pleje og praktisk hjælp Kilde: Danmarks Statistik Tabel 12 viser det ugentlige gennemsnitlige antal visiterede timer pr. borger, der modtager hjemmehjælp. Tabel 12. Ugentligt gennemsnit pr. borger, der modtager hjemmehjælp i Herning Kommune Visiterede timer i alt 3,9 3,6 3,8 Kilde: Danmarks Statistik 2. Hjemmesygepleje og hjemmehjælp fordelt på geografiske områder Opgaverne indenfor hjemmesygeplejen omfatter sundhedsfremmende og forebyggende opgaver, rehabiliteringsopgaver samt behandlende og lindrende opgaver. Tabel 13 og 14 viser antallet af hjemmehjælpsmodtagere og fordelingen af antal hjemmesygeplejemodtagere i de fire geografisk opdelte plejeområder. Side 7 af 25

9 Tabel 13. Hjemmehjælpsmodtagere fordelt pr. område Fordeling af antallet af borgere, der modtager hjemmehjælp, fordelt pr. område 17% 24% Nord Øst Vest Syd 25% 34% Note: uge 15/212 Kilde: FokusCare Tabel 14. Antal hjemmesygeplejemodtagere pr. område Fordeling af antallet af borgere, der modtager sygeplejeydelser, fordelt pr. område 18% 28% Nord Øst Vest Syd 22% 32% Note: uge 15/212 Kilde: FokusCare Nedenstående tabel 15 viser antal visiterede borgere til hjemmehjælp og hjemmesygepleje totalt pr. uge. Visitering til hjemmesygepleje er iværksat fra januar 211, og alle er visiteret fra uge 9. Side 8 af 25

10 Tabel 15. Antal visiterede borgere til hjemmehjælp og hjemmesygepleje Kilde: FokusCare 3. Anden pleje Nedenstående tabel 16 giver en oversigt over de syv sammenligningskommuners nettodriftsudgifter i kr. pr. indbygger til ældre og handicappede. 28 til 211 er faktiske udgifter, hvor 212 er budgetterede ramme til området. Tabel 16: Udgifter der vedrører både ældre og handicappede. Årlige nettodriftsudgifter i kr. pr. indbygger Herning Holstebro Horsens Randers Silkeborg Skive Viborg Tabel 17 viser udgifter til plejevederlag til sygeartikler og lignende ved pasning af døende i eget hjem sammenlignet med de seks andre kommuner. Side 9 af 25

11 Tabel 17: Plejevederlag og hjælp til sygeartikler og lign. ved pasning af døende i eget hjem. Årlige nettodriftsudgifter i kr. pr. indbygger Herning Holstebro Horsens Randers Silkeborg Skive Viborg Tabel 18: Sundhedsfremme og forebyggelse. Årlige nettodriftsudgifter i kr. pr. indbygger Herning Holstebro Horsens Randers Silkeborg Skive Viborg Tabel 18 viser Herning Kommunes udgifter til sundhedsfremme og forebyggelse sammenlignet med de seks andre kommuner. 3. Boliger til ældre Herning Kommune råder over en række boliger til borgere, der har behov for at bo i en specialindrettet bolig og eventuelt har brug for hjælp døgnet rundt fra plejepersonalet. Tabel 19 viser en oversigt over den geografiske placering, antallet af plejeboliger heraf til aflastning/skærmet og HC boliger samt pladser på Rehabiliteringscenteret. Side 1 af 25

12 Tabel 19. Antal og placering af plejeboliger Område Institution Stuer/ boliger Aflastning Skærmet i alt Nord Sørvad Plejehjem Kildehøj, Vildbjerg Kastaniegården, Aulum Birketoft, Aulum Birketoft haven 1 1 Søglimt, Sunds 5 5 I alt Vest Vesterled, Herning 8 8 Lindegården, Herning HC bofællesskab I alt Øst Nørregades plejehjem Toftebo, Hammerum I alt Syd Sandfeldgården, Kibæk Rosenlund, Snejbjerg Engholm, Sdr. Felding I alt Rehabiliterings center 3 3 I alt Pr. 1. maj 212 var der 17 på venteliste til en plejebolig uden for boliggarantien og 5 ledige boliger. HC-bofællesskabet er et bosted for borgere med Huntingtons Chorea sygdom i middelsvær/svær grad, som er visiteret til en plejebolig i kommunen. Bofællesskabet består af 18 selvstændige boliger Prisen på en plejehjemsplads Omkostningen er beregnet på grundlag af beregninger, der er foretaget i forbindelse med nedlæggelsen af plejehjemmet i Ørnhøj. Der er i de kommunale priser indregnet en andel af såvel den decentrale som centrale administration, ind- og udvendig vedligeholdelse, itomkostninger, områdeledelse mm, således at omkostningerne tilnærmelsesvis er sammenlignelige med private leverandører. Tabel 2. Omkostninger pr. plejehjemsplads Kommunal leverandør Friplejehjem Omkostningerne ved de kommunalt drevne plejehjem vil være mindre ved større plejehjem. Side 11 af 25

13 Der er derfor beregnet en fordelingsnøgle, der sikrer, at mindre plejehjem modtager en forholdsmæssig større andel til dækning af omkostningerne. Ligeledes er der kompenseret for med en større andel ved skærmede enheder, aflastningsstuer samt HC-boenhederne. Gennemsnitslønnen der benyttes i 212 er ,27 kr. pr. år. Tabel 21. Fordelingsnøgle pr. pladstype Antal pladser Somatiske Skærmet/ aflastning HC -35,715,945 1, ,7,945 1,42 66-,685,945 1,42 Tabel 21 viser den budgetterede medarbejdernormering i forhold til antal pladser og pladstyper. Tabel 22. Indskrevne til pleje- og ældreboliger Plejehjem Beskyttede boliger Plejeboliger fortrinsvis til ældre (fra 26) Plejeboliger fortrinsvis til fysisk/psykisk handicappede (fra 21) 164 Almene ældreboliger fortrinsvis til ældre (fra 26) Almene ældreboliger fortrinsvis til fysisk/psykisk handicappede (fra 21) Andre boliger for ældre (indtil 29) 25 Friplejeboliger (fra 29) 1 1 Kilde: Danmarks Statistik Ovenstående tabel 22 viser antallet af indskrevne borgere i forskellige typer af pleje- og ældreboliger. Tabel 23. Gennemsnitlige priser for forskellige typer af ophold Pr. dag Rehabilieringscenter* Kommunal plejehjem 817 Friplejehjem Færdigbehandlede** Somatisk stationær behandling*** Somatisk ambulant behandling*** Hospice** Noter: * Forudsætning om en 1% belægning. ** Fastlagt takst. *** Max loft på en fastlagt takst. Kilde: esundhed og beregninger i Sundhed og Ældre. Tabel 23 viser de gennemsnitlige priser pr. ophold, herunder behandling på sygehus og ophold på hospice, hvor Herning Kommune betaler en fast dagstakst. Tallene er i 212-niveau. 4. Hjælpemidler Kommunen stiller forskellige hjælpemidler til rådighed for de borgere, som er visiteret dertil. Det drejer sig om fx genbrugshjælpemidler såsom senge, kørestole mv. Derudover drejer det sig om hjælpemidler som høreapparater, inkontinens- og stomihjælpemidler samt støtte til køb Side 12 af 25

14 af bil. Endelig kan det dreje sig om ortopædiske hjælpemidler, hjælp til boligindretning, proteser og optiske synshjælpemidler. Udgifter til hjælpemidler er fra 21 til 211 er faldet med 5,6 mio. kr. Faldet har primært været i forhold til udgifter til høreapparater. Det lave niveau i 211 forventes ikke at kunne fortsætte i 212. Tabel 24. Samlet forbrug på hjælpemidler samt forventet forbrug 212 Hjælpemidler Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Supplement i Ja Supplement i Fe Kilde: ØSIndsigt og Sundhed og Ældre Tabel 24 viser forbruget hen over året i perioden samt det samlede forbrug til hjælpemidler. I 212 er forbruget pr. april 212 medtaget og estimeret for resten af året. Dette er gældende for alle tabeller vedr. forbruget på de forskellige hjælpemidler. 211 endte med et mindreforbrug på 2,5 mio. kr. Tabel 25. Støtte til køb af bil Støtte til køb af bil Januar Februar Kilde: ØSIndsigt og Sundhed og Ældre Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Supplement i Ja Supplement i Fe Side 13 af 25

15 Tabel 25 viser forbrug i årene samt det forventede samlede forbrug til støtte til køb af bil i 212. Tabel 26. Høreapparater Høreapparater Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Supplement i Ja Supplement i Fe Kilde: ØSIndsigt og Sundhed og Ældre Ovenstående tabel viser forbruget til høreapparater over årene fra samt forventet forbrug 212. Boligindretning Antal afgørelser/bevillinger efter SEL 116 boligindretning over 5. kr. fra Tabel 27. Antal bevillinger på boligindretning med tilhørende økonomi År Bevillinger over 5. kr. Forbrug pr. år kr kr kr. Tabellen viser, at bevillingerne til boligindretning og udgifterne hertil er faldet betydeligt siden 29. Nedenstående tabel 28 viser de syv kommuners forbrug til hjælpemidler. Side 14 af 25

16 Tabel 28: Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og befordring. Årlige nettodriftsudgifter i kr. pr. indbygger Herning Holstebro Horsens Randers Silkeborg Skive Viborg Madservice Udbringning af mad til borgere i eget hjem er underlagt fritvalgsreglerne. Der er den kommunale leverandør, Centralkøkkenet i Herning (CIH) og en privat leverandør, Det Danske Madhus. Af tabellerne fremgår fordelingen af kunderne sig. Det Danske Madhus blev godkendt som leverandør fra 1. maj 211. Tabel 29 viser udviklingen af antal kunder ved Det Danske Madhus i perioden maj marts 212 samt antallet af klienter ved den kommunale leverandør, Centralkøkkenet i Herning (CIH). Tabel 29: Udvikling i fordeling mellem kommunal og privat leverandør på Madserviceområdet Antal borgere (Det danske Madhus) Antal borgere (CIH) 211 Maj Juni Juli August September Oktober November 6 58 December Januar 7 51 Februar Marts Side 15 af 25

17 Tabel 3. Fordeling ml. kommunal og privat leverandør for madservice, opgjort for marts 212 Fordeling mellem kommunal og privat leverandør, marts 212 Privat leverandør; 69; 12% Privat leverandør Kommunal leverandør; 487; 88% Kommunal leverandør Ovenstående tabel 3 viser den procentvise fordeling i marts måned mellem den kommunale leverandør og den private leverandør, som har 12 procent af det samlede antal borgere, der bor i eget hjem. En stigning fra oktober 211, hvor den private leverandør havde en andel på 9 procent. 6. Træning og Aktivitet Herning Kommune driver syv aktivitetscentre og fem aktivitetshuse for borgere over 6 år og førtidspensionister. Aktivitetscentrene rummer daghjemstilbud efter servicelovens 83 og 84, træning og aktivitetstilbud efter servicelovens paragraf 86, og forebyggende/aktiverende tilbud efter paragraf 79. Tabel 31 viser en oversigt over daghjemspladser samt antallet af forskellige borgere, som i løbet af 211 har været visiteret til tilbuddet. Tabel 31: Daghjem i 211 Område Sted Antal pladser pr. dag Antal borgere Nord Aktivitetscenter Ågården, Vildbjerg 1 33 Aktiv Center Sunds 1 26 Vest Aktiv Centret, Brorsonsvej 12 Herning Yngre demente - Aktiv Centret, Brorsonsvej Syd Rosenlund Centret, Snejbjerg 1 3 Engholm Centret, Sdr. Felding 1 18 Øst Aktivitetscenter Koloritten, Nørregade Herning 1 4 Toftebo Centret, Hammerum 1 33 I alt Tabel 32 viser en oversigt over antal borgere, der i 211 har deltaget på trænings- og aktivitetshold efter servicelovens paragraf 86. Bemærk den samme borger kan have deltaget på mere end et hold. Opgørelsen medtager ikke borgere, der har modtaget individuel træning i eget hjem/på center. Side 16 af 25

18 Tabel 32: Trænings- og Aktivitetshold i 211 Område Sted Antal deltagere Nord Aktivitetscenter Ågården, Vildbjerg 17 Aktiv Center Sunds, Sunds 54 Træningsfaciliteter på Birketoft, Aulum 14 Vest Aktiv Centret, Brorsonsvej 12 Herning 753 Syd Rosenlund Centret, Snejbjerg 188 Engholm Centret, Sdr. Felding 28 Aktiviteshuset Kildevang, Lind 23 Øst Aktivitetscenter Koloritten, Nørregade Herning 282 Toftebo Centret, Hammerum 49 Holtbjerg Aktivitetshus 35 I alt 1893 Tabel 33 viser en oversigt over antal medlemmer, der deltog i et forebyggende/aktiverende tilbud i 211. Tabel 33: Forebyggende og Aktiverende tilbud i 211 Område Sted Antal medlemmer Nord Aktivitetscenter Ågården, Vildbjerg 147 Aktiv Center Sunds 194 Aktivitetshus Kastaniegården, Aulum 234 Aktivitetshus 7 eren, Haderup 39 Vest Aktiv Centret, Brorsonsvej 12 Herning 641 Tjørring Aktivitetshus, Tjørring 275 Syd Rosenlund Centret, Snejbjerg 293 Engholm Centret, Sdr. Felding 34 Aktivitetshuset Kildevang, Lind 14 Øst Aktivitetscenter Koloritten, Nørregade Herning 776 Toftebo Centret, Hammerum 419 Holtbjerg Aktivitetshus 22 I alt 3376 Ud af det samlede medlemsantal på er der 127, som er medlem mere end et sted. Alle borgere i Herning Kommune har ret til genoptræning efter sundhedsloven, hvis man har været i kontakt med et hospital og hospitalslægen vurderer, at der er et behov for fortsat genoptræning. Genoptræning er delt op i en specialiseret genoptræning og en almen genoptræning. Specialiseret genoptræning er genoptræning, hvor hospitalslægen vurderer, at der er behov for et tæt samarbejde med en speciallæge eller at der er behov for udstyr, som kun findes på hospitalet. Den almene genoptræning er mindre kompleks og den kan udføres udenfor hospitalerne. Side 17 af 25

19 Tabel 34 viser udgifterne til den almene genoptræning. Herning Kommune sammenlignes som tidligere med de seks andre kommuner Tabel 34: Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning Personbefordring. Årlige nettodriftsudgifter i kr. pr. indbygger Herning Holstebro Horsens Randers Silkeborg Skive Viborg Nedenstående tabel 35 viser de syv kommuners forbrug af specialiseret genoptræning Tabel 35: Ambulant specialiseret genoptræning (Sundhedsloven). Årlige nettodriftsudgifter i kr. pr. indbygger Herning Holstebro Horsens Randers Silkeborg Skive Viborg Ordningen om vederlagsfri fysioterapi er i udgangspunktet målrettet personer med svært fysisk handicap. Nedenstående tabel 36 viser forbruget i de syv kommuner. Side 18 af 25

20 Tabel 36: Vederlagsfri fysioterapi. Årlige nettodriftsudgifter i kr. pr. indbygger Herning Holstebro Horsens Randers Silkeborg Skive Viborg Forebyggende hjemmebesøg Borgere over 75 år, der ikke modtager praktisk eller personlig hjælp efter serviceloven, tilbydes forebyggende hjemmebesøg. Ved besøget gives råd og vejledning til at bevare færdigheder og styrke de ressourcer, der har betydning for tryghed, trivsel og sundhed. Tabel 37. Borgere kontaktet og antal gennemførte besøg halvår Antal borgere kontaktet Antal gennemførte besøg Årlige nettodriftsudgifter i kr. pr. indbygger Tabel 38: Forebyggende indsats for ældre og handicappede Herning Holstebro Horsens Randers Silkeborg Skive Viborg Side 19 af 25

21 Ovenstående tabel 38 viser årlige nettodriftsudgifter til forebyggende hjemmebesøg sammenlignet med andre kommuner. 7. Kommunal medfinansiering Princippet med den kommunale medfinansiering er, at der fastsættes en grænse for regionens indtægt fra aktivitetsbestemt medfinansiering. Hvis kommunens betaling til regionen overstiger denne grænse, tilfalder det overskydende beløb staten. Det er endvidere aftalt, at såfremt de kommunale medfinansieringsudgifter overstiger det aftalte niveau som følge af højere produktivitet i regionerne, tilbageføres betalingerne til kommunerne. I 211 har kommunerne betalt et grundbidrag på kr. pr. indbygger og herudover medfinansierede kommunerne en del af udgifterne i forhold til de enkelte behandlingsforløb på sygehusene, op til et fastsat loft. I 212 er loftet for den kommunale medfinansiering hævet og grundbidraget afskaffet. Tabel 39 viser den kommunale medfinansiering i Herning Kommune i 211 udregnet efter indekstal, fordelt på de enkelte aktivitetstyper. Aktivitetsudgifterne i 27 på landsplan er sat som indeks 1. På den måde kan man se en udvikling fra Tabel 39. Indeksberegninger 211 for Aktivitetsbestemt medfinansiering for Herning Kommune Udgift Indeks landsplan Indeks Herning Somatik stationær ,86 1,92 Somatik stationær genoptræning ,44 151,31 Somatik ambulant ,71 115,2 I alt somatik ,49 17,81 Psykiatri stationær ,32 1,2 Psykiatri ambulant ,53 8,17 I alt psykiatri ,96 87,64 Sygesikring speciallæge ,47 74,88 Sygesikring almen læge ,97 19,65 Sygesikring fysioterapi ,91 68,42 Sygesikring kiropraktik ,96 15,36 Sygesikring psykologhjælp ,87 121,45 Sygesikring fodterapi ,57 834,42 Sygesikring tandlæge ,42 1,36 Sygesikring anden behandling 18,64 I alt sygesikring ,44 87,85 Total kommunal medfinansiering (211) ,42 13,67 Total kommunal medfinansiering (21) ,77 18,31 Total kommunal medfinansiering (29) ,85 1,81 Total kommunal medfinansiering (28) ,24 91,83 Total kommunal medfinansiering (27) , 91,81 Kilde: esundhed 7.1. Kommunal finansiering Den kommunale finansiering dækker de områder, hvor kommunerne betaler den fulde udgift til de regionale tilbud. Tabel 4 nedenfor viser Herning Kommunes faktiske udgifter sammenlignet med landsgennemsnittet. Tabellen viser, at Herning Kommunes udgifter til færdigbehandlede er betydeligt lavere end gennemsnittet. Side 2 af 25

22 Tabel 4. Udgifter til færdigbehandlede patienter, hospice og genoptræning for Herning Kommune Udgift Indeks landsplan Indeks Herning Somatik færdigbehandlede ,18,72 Somatik hospice ,68 144,65 Psykiatri - færdigbehandlede ,89 11,62 I alt færdigbehandlede og hospice ,77 35,39 Almindelig ambulant genoptræning 95,89 Specialiseret ambulant genoptræning ,81 94,63 I alt ambulant hospitalsgenoptræning ,71 94,63 Total kommunal finansiering (211) ,19 55,7 Total kommunal finansiering (21) ,96 88,4 Total kommunal finansiering (29) ,23 99,98 Total kommunal finansiering (28) ,77 98,48 Total kommunal finansiering (27) , 89,8 Kilde: esundhed 7.2. Aktivitet Udgifterne til den kommunale medfinansiering dækker over en række ydelser på hospitalerne eller hos privatpraktiserende sundhedspersoner. I tabel 41 vises aktivitet i hhv. hospitals- og sygesikringsregi. Tabel 41: Aktivitet i Herning Kommune knyttet til den kommunale medfinansiering Aktivitet Aktivitet pr. 1 borgere Aktivitet Aktivitet pr. 1 borgere Aktivitet Aktivitet pr. 1 borgere Aktivitet Aktivitet pr. 1 borgere Aktivitet Aktivitet pr. 1 borgere Somatik Ambulante besøg Udskrivninger Stationær genoptræning I alt somatisk aktivitet Aktivitet Aktivitet pr. 1 borgere Aktivitet Aktivitet pr. 1 borgere Aktivitet Aktivitet pr. 1 borgere Aktivitet Aktivitet pr. 1 borgere Aktivitet Aktivitet pr. 1 borgere Psykiatri Ambulant besøg Udskrivninger I alt psykiatrisk aktivitet Ydelser Ydelser pr. 1 borgere Ydelser Ydelser pr. 1 borgere Ydelser Ydelser pr. 1 borgere Ydelser Ydelser pr. 1 borgere Ydelser Ydelser pr. 1 borgere Sygesikring specialgruppe Almen læge Fodterapi Fysioterapi Kiropraktor Psykolog Speciallæge Tandlæge I alt Sygesikring Kilde: esundhed Tabellen viser, at borgere i 211 i gennemsnit har været i kontakt med hospitalet ca. 1,7 gange årligt med en somatisk sygdom og,1 gang med en psykiatrisk lidelse. Tabellen viser også, at borgere i Herning Kommune i gennemsnit besøger praktiserende læge ca. 7,3 gange om året, samt benytter sig af de øvrige sygesikringsspecialer ca. 5,4 gange om årligt. Side 21 af 25

23 Procentvis andel Tabel 42: Aldersgruppers procentvise fordeling i forhold til gruppernes procentviseandel af sundhedsudgifterne Befolkningsfordeling i forhold andel af sundhedsudgifter 1, 9, 8, 7, 6, 5, 4, 3, 2, 1,, - 4 år 5-9 år 1-14 år år 2-24 år år 3-34 år år 4-44 år år 5-54 år år 6-64 år år 7-74 år år 8-84 år år Alder Befolkningsandel Sundhedsudgiftsandel Kilde: esundhed Når der ses bort fra de -4 årige, ses det, at borgernes forbrug af sundhedsydelser vokser med alderen. Aldersgruppen over 65 år udgjorde i januar ,4 % af befolkningen i Herning Kommune, men de stod for 32 % af ydelserne hos den praktiserende læge. De +85-årige, har med besøg årligt et forbrug hos den praktiserende læge, der er 2,6 gange højere end gennemsnittet. Tabel 43: Sundhedsudgifter sammenlignet med andre kommuner Tabel 43 viser, hvor stor en andel af de samlede nettodriftsudgifter, der bliver anvendt på sundhedsudgifter. Nedenstående tabel 44 viser de syv kommuners forbrug til aktivitetsbestemt medfinansiering indenfor somatikken. Side 22 af 25

24 Tabel 44: Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet: Somatik. Årlige nettodriftsudgifter i kr. pr. indbygger Herning Holstebro Horsens Randers Silkeborg Skive Viborg Tabel 45: Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet: Psykiatri. Årlige nettodriftsudgifter i kr. pr. indbygger Herning Holstebro Horsens Randers Silkeborg Skive Viborg Ovenstående tabel 45 viser de syv kommuners forbrug på psykiatri i forhold til den kommunale medfinansiering. Tabel 46 viser medfinansieringsudgifter til praksissektoren, herunder besøg ved almen læge, tandlæge og speciallæge. Side 23 af 25

25 Tabel 46: Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet: Praksissektoren. Årlige nettodriftsudgifter i kr. pr. indbygger Herning Holstebro Horsens Randers Silkeborg Skive Viborg Side 24 af 25