Miljøeffekter af råstofaktiviteter i Grønland - Hvad er de mulige effekter på natur og miljø, og hvordan kan påvirkningen bedst reguleres?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Miljøeffekter af råstofaktiviteter i Grønland - Hvad er de mulige effekter på natur og miljø, og hvordan kan påvirkningen bedst reguleres?"

Transkript

1 Anders Mosbech, seniorforsker Aarhus Universitet Institut for Bioscience - Hvad er de mulige effekter på natur og miljø, og hvordan kan påvirkningen bedst reguleres? Baggrundspapir Med bidrag fra David Boertmann, Susse Wegeberg, Janne Fritt-Rasmussen, Poul Johansen, Kim Gustavson, Gert Asmund og Christian Sonne Roskilde, januar 2014

2 Indholdsfortegnelse Forord Introduktion Natur og Miljø i Grønland Virkemidler til miljømæssig regulering af råstofindustriens aktiviteter i Grønland Miljøeffekter ved forundersøgelser og efterforskning Trafik og færdsel Olie, seismiske undersøgelser Olie, offshore efterforskningsboringer og produktion Miljøeffekter af efterforskningsboringer Miljøeffekter af olieproduktion Oliespild Effekter af akut oliespild Bekæmpelse af oliespild i Grønland Oliespildsberedskab Oliespildsbekæmpelse i Grønland Miljøeffekter ved minedrift Planlægning og placering af mine- og olieindustrien Arktisk Råd Diskussion og anbefalinger Litteratur

3 Forord Forfatteren til dette papir er biolog, forsker i arktiske miljøforhold og er uafhængig rådgiver for Selvstyrets Miljøstyrelse for Råstoffer. Papiret er således ikke et helt udefra kommende blik på de grønlandske miljøproblemstillinger i forhold til råstofudnyttelse, men er et forsøg på at give et helikopterblik med status og muligheder for forbedringer, set i det perspektiv om samfundsnyttig udnyttelse, som udvalget har arbejdet med. Papiret forholder sig til hvordan råstofaktiviteterne påvirker miljøet og hvordan miljøregulering kan sikre miljøbeskyttelsen, herunder at miljøpåvirkningen er velbeskrevet og holder sig inden for rammer der er godkendt af Naalakkersuisut. Diskussionen af den demokratiske proces, knyttet til råstoftilladelser, behandles i et andet baggrundspapir fra udvalget. En stor tak til de forskere der har bidraget med input til papiret og en særlig tak til Søren Hald Møller og Lars-Henrik Larsen for den faglige kommentering af et tidligere udkast. Ansvaret for papiret og papirets synspunkter er alene forfatterens. 3

4 1. Introduktion For at opnå en samfundsnyttig udnyttelse af råstoffer i Grønland må det sikres, at miljø og biodiversitet af vigtighed for den grønlandske natur, kultur og økonomi beskyttes, og ikke påvirkes i en grad så en bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer vanskeliggøres. Råstofaktiviteter (efterforskning, udnyttelse og transport) kan ikke undgå at påvirke natur og miljø. I Grønland, som andre steder, vil det typisk være nødvendigt at etablere mere eller mindre midlertidige industriområder i forbindelse med råstofudnyttelse, hvad enten det er minedrift eller olieudvinding. Påvirkningen i selve råstofudnyttelsesområdet vil, som i andre industriområder, være negativ for den oprindelige natur og miljøtilstand. Det er formålet med miljøregulering og naturplanlægning at sikre at miljø- og naturgrundlag ikke ødelægges for nuværende og fremtidige generationer, samtidig med at der åbnes for udvikling og industrialisering. Med tilstrækkelig viden om bl.a. procesteknik, geokemi, økotoksikologi, biodiversitet og økologiske sammenhænge, kan påvirkningen af en ny råstofudnyttelse forudses og ofte begrænses væsentligt uden for selve udnyttelsesområdet. Fornuftig planlægning og anvendelse af den bedste teknologi, samt løbende overvågning af påvirkningerne, kan sikre en meget væsentlig begrænsning i effekterne på naturen. Råstofprojekter har ofte en levetid på få årtier og det er vigtigt fra starten at planlægge hvordan området skal retableres før det forlades. Ved at gennemføre en langsigtet planlægning kan det f.eks. sikres at der ved nedlukning af en mine kan skabes værdifulde biotoper i landskabet, selvom biotoperne i et vist omfang er kunstigt skabt. Det er ved råstofprojekter vigtigt at få de samlede mulige miljøeffekter grundigt belyst allerede i planlægningsstadiet. Det er herefter en demokratisk proces og i sidste ende en politisk beslutning, at træffe afgørelse om aktiviteten er ønskelig og om man kan acceptere miljøpåvirkningerne; lokale miljøpåvirkninger såvel som regionale eller globale. I Råstofudvalgets betænkning til Inatsisartut (Grønlands parlament) om Råstofloven fra 2009 er det formuleret således: Råstoflovgivningens formål en vanskelig balancegang Set fra et overordnet perspektiv skal råstoflovgivningen tjene flere formål: Den skal sikre grundlaget for råstofaktiviteter her i landet, i form af rammer, som gør det interessant for mineog olieselskaber at investere i efterforskningsprojekter. Den skal sikre, at det grønlandske samfund får et økonomisk udbytte, og herunder også gerne et beskæftigelsesmæssigt udbytte, af råstofaktiviteter her i landet. Og endelig skal den sikre, at råstofaktiviteterne ikke påfører miljøet og herunder ikke mindst den meget sårbare arktiske natur uoprettelig skade. Disse hensyn er til dels modsatrettede: Større krav til samfundets udbytte og til beskyttelse af miljøet, gør det mindre attraktivt for mine- og olieselskaber at investere i efterforskningsprojekter. Der er således tale om en vanskelig balancegang. Lovforslaget fastsætter de overordnede rammer for denne balancegang. Inden for disse rammer vil det være op til Naalakkersuisut at lave udfyldende bestemmelser i form af bekendtgørelser, standardvilkår og modeltilladelser m.v. 4

5 I dette baggrundspapir belyses de mulige effekter på natur og miljø i Grønland fra forskellige råstofindustrier under forundersøgelser, efterforskning og udnyttelse. Set i et globalt perspektiv er udledningen af klimagasser fra afbrænding af fossile brændsler et stort problem (CAFF 2013), men det er ikke fokus i dette papir. Fokus er på hvordan effekter af aktiviteter i Grønland kan begrænses og reguleres, og det diskuteres om den nuværende viden og regulering er tilstrækkelig, og hvor der med fordel skal sættes ind hvis man ønsker at øge sikkerheden mod uønskede effekter på natur og miljø. 2. Natur og Miljø i Grønland Grønland har lav befolkningstæthed og meget store og relativt uberørte naturområder af stor skønhed, hvor der er plads til økosystemer med enestående og internationalt betydningsfulde bestande af dyr som narhvaler, isbjørne og moskusokser. Naturen og dyrelivet er vigtig og værdsat af den grønlandske befolkning og har international bevågenhed. Beskyttelsen og forvaltningen af naturen i Grønland fylder meget i bevidstheden og i den offentlige debat. I Grønland er der meget natur og ikke mange påvirkninger fra råstofaktiviteter. Men helt uberørt af menneskelig påvirkning er de grønlandske økosystemer imidlertid ikke. Man ser i dag effekter af tre markante påvirkninger: 1) fiskeri og fangst, 2) langtransporteret forurening fra den industrialiserede verden og 3) klimaændringer. Med den fortsatte udvikling af råstoferhvervet bør man have for øje, at miljøpåvirkningen fra råstofaktiviteterne håndteres i sammenhæng både med behovet for beskyttelse af en natur, der er udsat for de tre nævnte påvirkninger, og for sameksistens med et fiskeri- og fangsterhverv, der er afhængigt af naturgrundlaget. Fiskeri er Grønlands vigtigste eksporterhverv, og et moderne effektivt fiskeri efter rejer og hellefisk står for ca. 80 % af eksporten. Fiskeritrykket reguleres efter videnskabelig rådgivning fra bl.a. NAFO (Northwest Atlantic Fisheries Organization), ICES og Pinngortitaleriffik/Grønlands Naturinstitut. Endvidere kan det nævnes, at det vigtige rejefiskeri ved Vestgrønland for nyligt er blevet MSC (Marine Stewardship Council) certificeret som bæredygtigt. Ved rejefiskeri er det, udover fangstens størrelse, især bundtrawling, der kan have negative effekter. Fiskeri til lokal forsyning har også stor betydning for økonomi og beskæftigelse. Fangst af fugle og pattedyr er vigtigt både kulturelt, for kødforsyning og for beskæftigelse især i Qaasuitsup Kommunia (Nordkommunen). Fangsten på havpattedyr reguleres efter videnskabelig rådgivning i internationale fora som NAMMCO (North Atlantic Marine Mammal Commision), JCNB (Joint Commission on Narwhal and Beluga) og IWC (International Whaling Commision). De fleste havpattedyr udnyttes på et bæredygtigt niveau, men det er en udfordring, at der stadig er arter som ikke udnyttes bæredygtigt (Boertmann 2008, CAFF 2013). Nogle dyrebestande, bl.a. spættet sæl, hvalros og polarlomvie, har i årtier været under pres fra et højt jagttryk i takt med at bedre jagtudstyr, ikke mindst hurtigere motorbåde med stor aktionsradius, har gjort jagten mere effektiv, uden at regulering og bestandsovervågning har fulgt med. Men der er også eksempler på successer i naturforvaltningen, hvor effektiv regulering har genoprettet tidligere bestande. Det er 5

6 tilfældet for edderfuglen i Vestgrønland, hvor begrænsninger i forårsjagten siden 2001 formodes at være den væsentligste årsag til at ynglebestanden i perioden er vokset fra omkring par til omkring par (Merkel 2010). Langtransporteret forurening fra den industrialiserede verden er et væsentligt miljøproblem i Grønland (AMAP 1998). Dette gælder både tungmetaller som kviksølv og svært nedbrydelige miljøgifte som PCB, der alle spredes med luft- og havstrømme og indbygges i de marine fødekæder (AMAP 2004, 2011). Stofferne ophobes i særlig grad i de dyr som er øverst i fødekæderne f.eks. sæler og isbjørne - fordi stofferne er fedtopløselige og derfor indbygges i de fedtholdige arktiske marine fødekæder, og fordi dyrene i Arktis vokser relativt langsommere end ved sydligere breddegrader (AMAP 1998, 2004, 2011). Hertil kommer at mange af stofferne kun langsomt nedbrydes af leveren og udskilles via f.eks. galde/afføring og urin, hvilket gør at de er særligt vanskelige at få ud af kroppen. Selvom koncentrationerne af miljøgifte, som kviksølv og PCB, er eller har været væsentlig højere i for eksempel sæler fra Østersøen, fordi disse lever tættere ved forureningskilderne (Nyman et al. 2002; Roos et al. 2012), har flere havpattedyr i Grønland så høje koncentrationer af miljøgifte, at det kan påvirke sundheden hos dyrene og de mennesker, som spiser dem. Specielt isbjørnen, dens immunsystem og evne til at få levedygtigt afkom er påvirket (Dietz et al. 2013; Letcher et al. 2010; Sonne 2010). I Grønland spises blandt andet sæl og isbjørne, og grønlændere der lever af traditionel kost er da også blandt de mennesker i verden med det højeste indhold i kroppen af f.eks. kviksølv og PCB (AMAP 2009). Det anbefales af sundhedsmyndighederne at man undgår at spise for meget sæl og hval. Især skal man begrænse indtag af fedt, lever og nyre, hvori de fleste miljøgifte er koncentreret (AMAP 2009). Klimaændringer vurderes til at være langt den største trussel for den arktiske biodiversitet, som vi kender den i dag (AMAP 2011, CAFF 2013). Det er efterhånden meget robuste modeller der viser at de globale klimaændringer, med øget opvarmning og øget klimavariabilitet, vil slå meget stærkt igennem i de arktiske egne. Med de ændrede klimaforhold sker der ændringer i sne og isdække, havstrømme, og i planters og dyrs fænologi (årstidsrytme) og udbredelse. For nogle dyr vil de varmere forhold være en fordel, mens andre arter og især de højarktiske landdyr - vil få sværere ved at klare sig, bl.a. fordi deres udbredelsesområde ikke kan udvides nordpå (ud i det arktiske ocean). Den øgede variabilitet i vejret fra år til år, der også er en konsekvens af den globale opvarmning, er med til at gøre det vanskeligt for dyr og planter at tilpasse sig de nye forhold. Særlig bekymring er der for, at vigtige fødekæder kan blive rykket i stykker, fordi ændringerne sker så hurtigt, at dyr kan have svært ved at tilpasse sig ændringer i forekomsten af føde (Høye et al. 2013), således at der kan opstå et mis-match mellem forekomst og fødetilgængelighed (trofisk mismatch) (Post og Forchhammer 2008). Når miljøeffekter af råstofaktiviteter skal vurderes, må det således ske med en forståelse af, at økosystemerne allerede er udsat for en langtransporteret forurening, og at de er under forandring pga. klimaændringer. Det arktiske miljø er desuden karakteriseret ved at dyr og 6

7 planter vokser langsomt, den biologiske nedbrydning af kemikalier/miljøgifte foregår generelt langsommere ved de lavere temperaturer, og der er en mere ufuldstændig forståelse af de økologiske processer end i tempererede egne. Det betyder, dels at der er behov for særlig påpasselighed med udledning fra råstofaktiviteter, dels at miljøovervågningen omkring råstofaktiviteter må indbygge undersøgelser, der giver en forståelse af hvilke ændringer, der er betinget af råstofaktiviteterne og hvilke der er betinget af klimaændringer, en kombination af disse (kumulative virkninger) eller er forårsaget af naturlige variationer. 3. Virkemidler til miljømæssig regulering af råstofindustriens aktiviteter i Grønland Al råstofaktivitet, herunder miljømæssige aspekter, er underlagt Råstofloven, der er vedtaget af Inatsisartut, (Grønlands parlament). Tilladelser til efterforskning og udnyttelse meddeles af Naalakkersuisut (Grønlands regering) efter sagsbehandling af Råstofmyndigheden i Selvstyret. Råstofloven udstikker principperne for en performance -baseret miljøregulering, hvor der stilles krav til industrien om at aktiviteter omfattet af loven, skal udføres forsvarligt med hensyn til sikkerhed, sundhed, miljø, ressourceudnyttelse og samfundsmæssig bæredygtighed. Det fremgår af loven, at det forventes at industrien anvender den bedste tilgængelige teknik og de bedst mulige miljøbeskyttende foranstaltninger. Der lægges særlig vægt på en forebyggende indsats gennem anvendelse af renere teknologi, nemlig principperne om Best Available Technology (BAT) og Best Environmental Practice (BEP). Ved alle projekter og aktiviteter, som kan få en væsentlig indvirkning på miljøet, skal ansøgeren gennemføre en miljøvurdering, Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM; på engelsk kaldt Environmental Impact Assessment eller EIA), der skal i offentlig høring før Naalakkersuisut bistået af Råstofmyndigheden træffer afgørelse om godkendelse. I VVM en skal ansøgeren redegøre for alle relevante miljøforhold, og for at de ovenfor nævnte principper, BAT og BEP, bliver anvendt. VVM en skal være baseret på konkrete undersøgelser af miljøforholdende i området, og Råstofmyndigheden kan stille krav til virksomheden om supplerende undersøgelser, hvis det vurderes at der mangler viden til at forstå de mulige miljøeffekter og hvilke teknologier der bør anvendes. Grundlæggende værktøjer i den miljømæssige regulering af råstofindustriens aktiviteter i Grønland, er en række vejledninger med retningslinjer (guidelines) og grænseværdier, som er udarbejdet og indført af Råstofmyndigheden. Vejledningerne skitserer retningslinjer, krav, hensyn og begrænsninger som firmaerne skal forholde sig til når de forbereder projektspecifikke miljøvurderinger (VVM) og ansøger om større aktiviteter. Myndighederne vil, på grundlag af VVM rapport og ansøgning, udarbejde specifikke krav og vilkår for det pågældende projekt, herunder fastsætte rammer for miljøkontrol. 7

8 Der er indført vejledninger for - miljøvurdering af minedrift, herunder anlæg, udnyttelse, nedlukning og overvågning (BMP guidelines for preparing an Environmental Impact Assessment (EIA) Report for Mineral Exploitation in Greenland), - olieefterefterforskning og -udnyttelse (Guidelines for preparing an Environmental Impact Assessment (EIA) report for activities related to hydrocarbon exploration and exploitation off shore Greenland.). På olieområdet er der derudover specifikke guidelines for miljøvurdering for - miljøvurdering af seismiske undersøgelser (Appendix G: Guidelines for Environmental Impact Assessment (EIA) concerning seismic surveys in Greenland waters 2012), - stratigrafiske boringer (BMP Guidelines for preparing an Environmental Impact Assessment (EIA) report related to stratigraphic drilling offshore Greenland). Og overordnede regelsæt for udførelse af aktiviteter på olieområdet: - efterforskningsboringer (Exploration Drilling Guidelines, May 2011), - andre efterforsknings aktiviteter (BMP Guidelines for application, execution and reporting of offshore hydrocarbon exploration activities (excluding drilling) in Greenland). Alle guidelines kan findes på Råstofstyrelsens hjemmeside ( Et særligt sæt af retningslinjer for feltarbejde er blevet udviklet for at sikre at også forundersøgelser og efterforskning udføres på en sikker og miljøvenlig måde. Generelle regler for arbejde i felten inkluderer regler for kørsel, flyvning og sejlads, lejr i felten, håndtering af brændstof, affald og oprydning. ("Link til Regler for feltarbejde og rapportering vedrørende mineraler (ekskl. kulbrinter) i Grønland. BMP november 2000). Disse regler er på visse områder mere restriktive end de almindelige regler for færdsel i naturen i Grønland, da efterforskningsaktiviteterne lokalt kan være meget omfattende. Alle vejledningerne bygger på anvendelse af høje normer for regler, retningslinjer og vejledende grænseværdier fra en række lande og internationale fora. Således lægges en række norske standarder til grund for olieaktiviteterne (NORSOK) og generelt anvendes OSPARkonventionens (Oslo- og Pariskonventionen, aftale om beskyttelse af Nordøstatlanten mod forurening) bestemmelser om miljø i alle grønlandske farvande, selvom konventionens område kun dækker havområderne øst for Kap Farvel. OSPAR-konventionen har været meget effektiv til at nedbringe forureningen fra olieindustrien i Nordsøen. Også Arktisk Råds retningslinjer for offshore olieaktiviteter i Arktis anvendes (PAME 2009). Ser man på det samlede sæt regler, er princippet om at større aktiviteter skal behandles i en VVM med høringsfase implementeret både når det gælder minedrift og olieproduktion. Når det gælder større efterforskningsaktiviteter er der på olieområdet VVM krav og vejledninger 8

9 for seismik, stratigrafiske boringer og efterforskningsboringer. På mineområdet reguleres større efterforskningsaktiviteter af feltreglerne og konkrete godkendelser, uden at der automatisk skal følges en VVM procedure. Når der f.eks. ved en prøvebrydning skal anlægges veje og moler for at udskibe større mængder malm til forsøgsmæssig oparbejdning, skal der ansøges om en konkret godkendelse, men der skal ikke automatisk følges en VVM procedure. Da sådanne anlæg ofte kan medføre permanente spor i landskabet, bør det overvejes, at indføre en VVM procedure med høringsproces ved denne type aktiviteter. 4. Miljøeffekter ved forundersøgelser og efterforskning 4.1 Trafik og færdsel I forundersøgelsesfasen og ofte også i efterforskningsfasen ledes der efter råstoffer i meget store områder. Det giver færdsel med skibe, fly, helikoptere og køretøjer i store områder, hvor der normalt er meget lidt færdsel, og hvor færdselen kan give anledning til forstyrrelse af dyreliv og vegetation. Forstyrrelsen af dyrelivet er ofte kortvarig og uden væsentlige effekter, men i særlige områder og perioder kan dyrelivet være særlig følsomt overfor forstyrrelser. Landgangspladser for hvalrosser, kælvningsområder for moskusokser og rensdyr og fuglefjelde med ynglende havfugle er typiske eksempler. Forstyrrelser i disse områder på kritiske tidspunkter kan påvirke bestandene. Forstyrrelser fra forundersøgelser kan også skræmme dyr bort fra fangstområder, men det vil normalt være meget lokalt og af kort varighed. Der er i Grønland og andre steder udført undersøgelser af på hvilken afstand forskellige dyrearter reagerer på forstyrrende aktiviteter, f.eks. helikopterflyvning. På baggrund af disse resultater har Råstofmyndigheden fastsat færdselsregler der regulerer aktiviteterne sådan at forstyrrelser begrænses i områder og perioder, der er særligt vigtige for dyrelivet (Figur 1). (Link til Regler for feltarbejde), (link til kort over vigtige områder for dyrelivet) Følges disse regler, begrænses forstyrrelserne væsentligt, samtidig med at der er meget få områder, hvor det ikke er muligt på et eller andet tidspunkt i løbet af året, at komme ind og foretage råstofundersøgelser. 9

10 Figur 1. Vigtige områder for dyrelivet omkring Disko Bugt i Vestgrønland. Kortet viser hvor der er regulering af færdsel ved råstofaktiviteter. Signaturforklaringen gælder hele Grønland og viser alle typer forekomster, hvor der er regulering af færdsel, selvom der i Disko Bugt ikke er udpeget områder for narhval, isbjørn og hvalros. Dyr kan ofte vænne sig til forstyrrelser (habituering). Det kan typisk ske, hvis forstyrrelsen opfører sig forudsigeligt, f.eks. en båd der ofte sejler forbi på en fast rute og hvor båden ikke kommer for tæt på dyrene og ikke forbindes med jagt. Hvis råstofaktiviteter i et område bliver intensive, kan god planlægning af færdsel og øvrige aktiviteter bidrage til, at der sker en tilvænning, og dyrelivet vil blive mindre påvirket. I forbindelse med offshore olieefterforskning er seismik den mest kritiske støjkilde (se kapitel 4.2), men f.eks. helikopterfærdsel til og fra en borerig reguleres også i overensstemmelse med ovenstående nævnte færdselsregler med krav om flyvning i fastsat vertikal og horisontal minimums afstand til f.eks. havfuglekolonier langs kysten. Køretøjer kan i visse områder ved blot en gennemkørsel afsætte spor i terrænet, der står i årtier. Et enkelt spor har oftest mest æstetisk betydning, men kan i uheldige tilfælde, påvirke dræningsforhold, medføre erosion, nedbryde permafrostlaget (thermokarst) og ændre 10

11 plantesamfund. Hvis kørslen (f.eks. transport af udstyr til en efterforskningsboring på land) kan foretages mens jorden er frosset og snedækket, kan skaderne undgås eller begrænses. Råstofmyndigheden har udfærdiget regler således at al kørsel skal godkendes med henblik på at begrænse skader mest muligt. I de tidlige faser af forundersøgelser vil lejre i felten ofte blive flyttet med helikopter, og kørsel er sjældent nødvendigt. Men ved transport af større mængder udstyr og f.eks. sten fra prøvebrydning, er der behov for kørsel til et udskibningssted og midlertidige veje må etableres. Det er ofte ikke muligt helt at fjerne sporene efter midlertidige veje. Figur 2. Kørespor fra diamantefterforskning ved Paradisdalen. Et eksempel på en miljøpåvirkning, som burde være undgået ved at følge feltreglerne. Sporerne her vil være synlige i mange år efter kørslen i et vådområde, og de kunne være undgået, hvis kørslen havde fundet sted om vinteren, mens jorden er frosset. (Foto: Christian Glahder) 4.2 Olie, seismiske undersøgelser Seismiske undersøgelser udføres for at få et billede af undergrunden, der kan bruges til at lokalisere mulige lommer med olie og gas. I efterforskningsfasen udføres undersøgelserne i store områder både på havet og på land. Trykbølger fra en kraftig lydkilde sendes ned i undergrunden og refleksionerne modtages af mikrofoner fordelt over flere km. I havet benyttes luftkanoner som lydkilde, og de trækkes under vandet efter skibe. Mikrofonerne der modtager lydens refleksioner sidder i et flere km langt kabel, der også trækkes efter skibet. Luftkanonerne skyder med ca. 10 sek. mellemrum et meget kraftigt men kortvarigt signal. Signalet kan under vandet registreres flere hundrede km væk, og nogen gange mere end tusinde km væk, fordi lyd dæmpes meget mindre i vand end i luft. Og der kan særligt i Arktis være vandlag der virker som spredningskanal for lyden, fordi lyden reflekteres 11

12 mellem nabolag i den ofte stærkt lagdelte vandsøjle. Derfor er støjpåvirkningen fra seismik et miljøproblem, der skal håndteres i planlægning og regulering. Adfærdsændringer hos hvaler og fisk er den væsentligste effekt. Påvirkningen af hvalers adfærd har givet anledning til bekymring i Grønland, for det er konstateret at hvaler kan søge væk fra en støjkilde på mere end 35 km s afstand. Men hvad det betyder for hvalbestandene er dårligt belyst, bl.a. fordi det er meget vanskeligt at undersøge. Hvis hvalerne i længere tid holdes væk fra deres bedste fødesøgningsområder, må det forventes at der er væsentlige effekter, men skifter hvalerne til alternative fødesøgningsområder af samme kvalitet, kan effekterne for bestanden være minimale, men mulighederne for fangst kan blive forandret. Hvis hvalers trækmønster bliver påvirket, kan det også få væsentlige effekter for bestande, der bl.a. kan få større risiko for indefrysning (Sassat) (Heide Jørgensen et al. 2012). For at beskytte havpattedyr er reguleringen af de seismiske aktiviteter i grønlandske farvande ganske omfattende set i internationalt perspektiv. Der er en række områder der reelt er lukkede for seismiske undersøgelser i de følsomme perioder, og det er et krav at selskaber der skal operere i samme område udarbejder en fælles støjmodel for deres ansøgte aktiviteter, for at give myndighederne et bedre grundlag for at vurdere om de samlede påvirkninger er acceptable. Alligevel er der en væsentlig usikkerhed om hvordan seismik påvirker de mest støjfølsomme arter bl.a. narhval. Det skyldes at der mangler viden på området. På den baggrund startede Selvstyret et industri-finansieret forskningsprojekt til belysning af mulige effekter på narhvaler, da der blev gennemført en stor seismik kampagne i Baffin Bugten i De foreløbige resultater af disse undersøgelser tyder på, at narhvalerne ikke forlod Melville Bugt eller ændrede tidspunktet for deres efterårsvandring på grund af seismiske aktiviteter i 2012 ( Narhvalerne var dog lidt mere klumpet fordelt, end de var ved den forrige tælling i Yderligere undersøgelser vil være nødvendige før langtidseffekter af forstyrrelser på bestanden kan vurderes. Fisk oppe i vandsøjlen reagerer typisk på seismik ved at søge mod havbunden og svømme væk. Det er vist at fisk kan begynde at reagere på 30 km s afstand og i visse tilfælde reagerer fisk kraftigt på 5 km s afstand (Nakken 1992, Engås et al. 1996, Slotte et al. 2004). Hvis fisk bliver skræmt væk fra deres gydeområder og gyder i et suboptimalt område kan det få konsekvenser for den efterfølgende rekruttering til fiskebestanden. Derfor er seismik reguleret i Norge så den ikke udføres i lokaliserede gydeområder i gydeperioden. I Grønland gyder de fleste fiskearter i vinter- og forårsperioden, hvor der ikke bliver udført seismik på grund af is, og Råstofmyndigheden har derfor hidtil ikke haft behov for at regulere i forhold til gydeområder. Når fisk reagerer på seismik, kan den ændrede adfærd påvirke fiskeriets fangstmuligheder midlertidigt. Hvordan fangsten ved fiskeri i nærheden af seismik påvirkes, afhænger både af fiskeart og af fangstredskaber. Norske undersøgelser beskriver en midlertidig nedgang i trawlfangsterne af torsk og kuller ved intensiv seismik (Engås et. al 1996), mens garnfangster af hellefisk viste en stigning (Løkkeborg et al. 2010), formentlig fordi fiskene svømmede mere omkring. 12

13 5. Olie, offshore efterforskningsboringer og produktion 5.1 Miljøeffekter af efterforskningsboringer Offshore boringer efter kulbrinter udføres både i efterforskningsfasen og i en produktionsfase. Historisk var der for år siden i Nordsøen en væsentlig forurening af havbunden fra olieboringer, især pga. udledning af boremudder med olie og kemikalier. En målrettet indsats fra Nordsø-landene, koordineret gennem OSPAR-konventionen, har medført betydelige reduktioner i miljøskadelige udledninger fra efterforskningsboringer. På grund af et højere antal boringer pr år udgør udledning af boremudder dog fortsat en miljøpåvirkning i Nordsøen, selvom de mest miljøskadelige komponenter er blevet erstattet (substitueret) med stoffer med bedre miljøegenskaber (SFT 2008, Research Council of Norway 2012). Grønlands Selvstyre har fået udarbejdet et forslag til strategi for miljøvurdering og bortskaffelse af boremudder og borekemikalier i forbindelse med olie- og gasaktiviteter i grønlandske farvande (Gustavson et al. 2013). Forslaget var i offentlig høring i efteråret Boremudder bruges som smøring og til afkøling af boret, som transportmiddel for det udborede materiale (borespåner), stabilisering af borehullet samt for at afbalancere trykket i borehullet. Der er tale om store mængder. For eksempel blev der ved boringerne i Grønland i 2011 pr. udboret brønd brugt fra 350 tons (2 brønde) til omkring 1500 tons (3 brønde) afhængig af borehullets dybde og de geologiske formationer der bores i. Boremudderet består af en grundvæske, et vægtmiddel (typisk baryt) og forskellige kemikalier, som primært vælges ud fra de gennemborede lags geologi. Grundvæsken kan enten være vand (vandbaseret boremudder) eller olie (oliebaseret boremudder). Baryt er i sig selv uskadeligt for miljøet, bortset fra den fysiske påvirkning ved tilslamning, mens flere af de mulige kemikalier kan have miljøskadelige egenskaber, ligesom baryt kan indeholde urenheder med tungmetaller. Koldtvandskoraller og svampehaver er særligt sårbare overfor tilslamning med borespåner og mudder, og havbundens dyreliv undersøges derfor før der gives tilladelse til udledninger, for at beskytte særligt sårbare forekomster. 13

14 Figur 3. Udslip og påvirkninger fra en boreplatform. OSPAR-konventionens retningslinjer for udledninger følges i hele Grønland. Valget af boremudder er af afgørende betydning for boringen og kan påvirke miljøet væsentligt, når det skal bortskaffes efter endt boring. Det vandbaserede boremudder giver normalt de mindste miljøpåvirkninger, og udledes i Nordsøen som regel til havet. Det oliebaserede kan give væsentlige miljøpåvirkninger, og i Danmark og Norge kræves det, at oliebaseret boremudder opsamles og bringes i land for videre behandling (rensning, deponi og/eller genanvendelse). Brugen af oliebaseret boremudder medfører en hurtigere boring og et væsentligt mindre forbrug af boremudder, end hvis der benyttes vandbaseret boremudder. Den hidtidige miljøregulering af olieaktiviteter i Grønland har i høj grad ladet sig inspirere af den norske lovgivning, særligt for Barentshavet. De grønlandske myndigheder har også valgt at benytte OSPAR-konventionens bestemmelser og regulativer omkring udledning til havmiljøet, selvom efterforskningsboringerne indtil nu er foregået i havet ud for Vestgrønland, som er udenfor det område som OSPAR-konventionen dækker. Under OSPAR miljøvurderes borekemikalier ud fra deres giftige egenskaber, deres bionedbrydelighed og deres egenskaber til at bioakkumulere/ophobes i organismer. Kemikalierne vurderes normalt ud fra data fra laboratorie-standardtests, som udføres under tempererede forhold og med 14

15 organismer, som ikke altid er relevante i arktisk sammenhæng. Dette kan give en øget usikkerhed i vurderingerne, og det foreslås i det nye forslag til Selvstyrets strategi på området (Gustavson et al. 2013), at arbejde på at nedbringe denne usikkerhed ved at udvikle og gennemføre tests specifikt for arktiske forhold. Der er behov for mere viden om kemikaliers og oliekomponenters nedbrydning og økotoksikologi under arktiske forhold, for at forudse de mulige effekter af udledning i det arktiske miljø. Det foreslås endvidere (Gustavson et al. 2013), at der, forud for valg af og tilladelse til boremuddersystemer i forbindelse med olieefterforskning i Grønland, stilles krav om at selskaberne, som del af VVM en, gennemfører en analyse der vurderer miljøfordele og - ulemper ved forskellige boremuddersystemer. Herved sikres det, at systemet der ansøges om, ud over at ligge indenfor de regelsæt Grønland har implementeret, også i en overordnet betragtning, vurderes at være den bedste i forhold til indvirkninger på det grønlandske miljø. En sådan analyse skal gennemføres i tillæg til de altid gældende overordnede principper om BAT og BEP, der sikrer at industrien anvender den bedste tilgængelige teknik og de bedst mulige miljøbeskyttende foranstaltninger. Efter efterforskningsboringerne i Vestgrønland i 2010 og 2011 blev det overordnet vurderet at miljøtilstanden efter boringerne var i overensstemmelse med det forventede og at der ikke var større signifikante eller uventede påvirkninger af havmiljøet. Dog blev det på baggrund af borekampagnens overvågningsprogram af havbunden fundet, at der var visse uoverensstemmelser i forhold til miljøkrav og til de forventede koncentrationer på havbunden (DCE MEMO dateret 7. februar 2013). Der blev ved de to borekampagner af myndighederne bl.a. sat fokus på udledning af boremudderkemikalier og på koncentrationen af de tungmetaller der findes som urenheder i baryt.. Selskabet fik herefter 2 påbud af myndighederne og selskabet har efterfølgende bl.a. foretaget yderligere miljøundersøgelser omkring borestederne i 2013, med henblik på at få indhentet yderligere informationer om evt. forekomst af borekemikalier i sedimentet. De grønlandske myndigheder har efterfølgende indført skærpede krav til minimering af udledninger og dokumentation af koncentrationen af kviksølv som urenhed i baryt. Formålet med miljøovervågningen ved en boring er at kortlægge evt. uventede påvirkninger af havmiljøet eller uregelmæssigheder i forhold til miljøkravene. I dette tilfælde har miljøovervågningsprogrammet vist sig at være effektivt, men resultaterne understreger også behovet for systematisk kontrol af kemikalier, udledninger og koncentrationer i miljøet. 15

16 Figur 4. Miljøstudier og godkendelsesproces ved efterforskningsboringer i Grønland. 5.2 Miljøeffekter af olieproduktion Udover de miljøeffekter der kommer fra boringer af efterforskningsbrønde og produktionsbrønde, er der ved olieproduktion et væsentligt miljøproblem knyttet til udledning af produktionsvand (Research Council of Norway 2012). Produktionsvand er vand der udskilles fra den producerede olie og gas, og det indeholder olierester og andre forurenende stoffer. En del af produktionsvandet kan pumpes tilbage i undergrunden i produktionsbrøndene, men ofte er der behov for udledning af store mængder produktionsvand til havet. Der er i OSPAR-området indført grænseværdier for udledningen af oliekomponenter og kemikalier med produktionsvandet. Grænseværdierne er over en årrække blevet skærpet, samtidig med at der er blevet udviklet bedre renseteknologier for produktionsvandet. Som bl.a. påpeget af AMAPs arbejdsgruppe for olie- og gasaktiviteter (Skjolddal et al. 2007, AMAP 2010) kan der i arktiske farvande være behov for lavere grænseværdier for produktionsvand end i tempererede farvande. Før en olieproduktion indledes i grønlandske farvande, er der behov for en nøje vurdering af nedbrydningspotentiale og spredning af skadelige stoffer i produktionsvandet. Der vil være en række andre miljøpåvirkninger i produktionsperioden fra etablering, drift og fjernelse af installationer, herunder rørledninger. Der gennemføres også seismiske undersøgelser i løbet af produktionsperioden. 16

17 6. Oliespild 6.1 Effekter af akut oliespild Et stort oliespild i havmiljøet er den største trussel mod miljøet ved olieefterforskning og produktion i Arktis (Skjolddal et al. 2007, AMAP 2010). Et stort oliespild kan opstå ved en blowout eller ved uheld med et tankskib eller en opbevaringstank. Ved en blowout sker der en ukontrolleret udblæsning af olie og gas gennem et borehul/brønd. Historisk set er det en meget sjældent forekommende ulykke, især hvis alle sikkerhedsforskrifter overholdes. Men man må være forberedt på at en blowout kan forekomme, således som det skete med Deepwater Horizon, hvor en hel række sikkerhedsforskrifter blev overtrådt (NOAA 2011, Thibodeaux et al 2011, Trannum og Bakke 2012). De høje koncentrationer af olie, der opstår ved betydelige spild i havet, kan påvirke alle typer organismer, indtil olien er tilstrækkelig fortyndet eller nedbrudt. De lave temperaturer, mørke og is samt begrænsede muligheder for at iværksætte oprydning og bekæmpelse gør, at man må forvente at marint liv og resurser vil blive eksponeret for olie i længere tid ved et uheld i Grønlandske havområder, sammenlignet med områder på lavere breddegrader (Fingas 2011). Ved det store oliespild fra Deepwater Horizon Macondo-brønden i den Mexicanske Golf blev det imidlertid klart, at der selv på store dybder (>1000 m) hvor vandet er ligeså koldt som i mange grønlandske farvande (4-5 C), skete en betydelig nedbrydning af olie og gas (Hazen et al. 2010; DFO 2013). Der er imidlertid flere faktorer end temperaturen der er vigtige for nedbrydningshastigheden, bl.a. forekomsten af mikroorganismer, der er i stand til at nedbryde hydrokarboner. Det naturlige potentiale for nedbrydning af olie må derfor undersøges i de enkelte grønlandske havområder. Spredning, nedbrydning og effekter af oliespild i havet er meget afhængig af olietype, vejrforhold og naturtype. For eksempel fordamper en let olie hurtigt på havoverfladen i modsætning til en tung olie. Oliespild i havet kan påvirke store områder og levende ressourcer langt fra spildstedet, mens spild på land oftest kan begrænses til små områder. Olie over en vis koncentration er giftig for næsten alle organismer, men i et økologisk perspektiv er det vigtigste hvordan bestande og fødekæder bliver påvirket. En arts individer kan have en høj individuel følsomhed overfor olie, samtidig med at bestanden kan have en lav følsomhed overfor olie. Det gælder for bestande der forekommer spredt over et stort udbredelsesområde og som har en høj formeringsevne. Her vil et oliespild kun ramme en mindre del af bestanden, som hurtigt vil blive erstattet. Arter på de lave trofiske niveauer i fødekæderne passer ofte ind i dette mønster, mens risikoen for bestandspåvirkninger er højere for arter i de øvre trofiske niveauer; især hvor en stor del af en bestands individer forekommer i et begrænset område og den naturlige levealder er høj (og formeringshastigheden er lav). Selv bunddyr som muslinger kan have en langsom vækst og tilsvarende høj levealder i Arktis, således at genetablering efter et oliespild kan tage mange år (Montagna et al. 2013). Den giftige effekt af olien kan også føre til såkaldte kaskadeeffekter, hvor netop organismer på de lavere trofiske niveauer påvirkes så der er mindre føde til højere trofiske niveauer. For at kunne vurdere omfang og konsekvenser af sådanne effekter, er et grundigt kendskab til disse, ofte komplicerede, økologiske sammenhænge afgørende. 17

18 I 1989 skete der et stort oliespild i det sydlige Alaska (subarktis) hvor tankeren Exxon Valdez gik på grund i Prince Williams Sound og spildte m 3 olie. Meget grundige undersøgelser efter dette spild viste, at ikke blot var der en stor akut påvirkning af bestande der forekom koncentrerede og blev ramt af olie, men der var også langvarige kroniske effekter, hvor olie var sunket ned i sedimentet i strandzonen og langsomt sivede ud uden at være nedbrudt. Der var lokale, men meget langvarige påvirkninger med effekter som forhøjet aktivitet af de leverenzymsystemer, der afgifter oliepåvirkningen hos fugle der bliver påvirkede via deres føde. Sådanne kroniske effekter kunne dokumenteres på udsatte kyststrækninger i Prince Williams Sund 15 år efter Exxon Valdez-oliespildet, og ekstra oprensning af disse kyststrækninger er blevet startet (Peterson et. al. 2003, Guterman 2009, NOAA 2013, EVOS 2010). De fleste påvirkede bestande efter Exxon Valdez oliespildet vurderes dog i dag til at være restitueret eller i god bedring (NOAA 2013, EVOS 2010). DCE s Kortlægning af kyster som er følsomme overfor oliespild (se nedenfor), identificerede en del kyststrækninger i Grønland, der svarer til kysten i Prince William Sound, hvor olien fra Exxon Valdez drev i land. Der er derfor en risiko for lignende langvarige påvirkninger i Grønland, hvis et større oliespild strander på sådanne kyststrækninger. Der mangler generelt viden om hvor hurtig den strandede olie vil blive nedbrudt på forskellige typer kyster på forskellige breddegrader i Grønland. Når mulige effekter af et oliespild skal vurderes i et økologisk perspektiv, er der behov for at forstå effekterne i sammenhæng med effekter af andre påvirkninger, som bundtrawl på bunddyr og jagt på fugle og pattedyr, for at forstå hvordan økosystemet vil udvikle sig. Vores nuværende viden om miljøeffekter af oliespild i Grønland består derfor dels af generel viden om olies spredning og nedbrydning i forskellige miljøer og olies effekter på forskellige levende organismer, og dels af områdespecifik viden fra Grønland om forekomsten og dynamikken i de bestande og økosystemer, der kan blive påvirket at oliespildet. Selvom der stadig er huller i vores generelle viden om oliespild i Arktis, så har forskning i olieefterforskningsområder især i Alaska, Canada og Norge bidraget med væsentlig viden, der er relevant for de grønlandske forhold. For at kunne anvende denne viden i Grønland, er det imidlertid nødvendigt med specifik viden om særligt følsomme områder og om bestandsforholdene for de arter der kan blive påvirket. Det er en viden der er under opbygning bl.a. ved hjælp af de undersøgelsesprogrammer Selvstyret gennemfører i forbindelse med de strategiske miljøvurderinger og kystzoneatlas. 18

19 Kongeedderfugl Figur 5. Overvintringsområdet for kongeedderfugle på Store Hellefiskebanke er særligt følsomt overfor olieforurening. Her kan ligge op til en halv million fugle i store flokke. Baggrundsundersøgelser til de strategiske miljøvurderinger har afgrænset overvintringsområdet og koblet vinter og yngleområder sammen ved hjælp af satellitsporing. De røde prikker viser positioner af satellitsporede kongeedderfugle (Mosbech et al 2007). 6.2 Bekæmpelse af oliespild i Grønland Oliespildsberedskab Olieselskaber (rettighedshaver) er selv ansvarlige for at bekæmpe et eventuelt oliespild i forbindelse med egne aktiviteter og igangsætte en evt. koordineret indsats. Olieselskabet skal have en godkendt beredskabsplan for oliespild, skal have kontrakt med et internationalt anerkendt beredskabsselskab f.eks. Oil Spill Response Limited (OSRL) og skal stille en betydelig økonomisk garanti (> 10 milliarder DKK) før Råstofmyndigheden giver tilladelse til f.eks. en efterforskningsboring. 19

20 For oliespild relateret til råstofaktiviteter falder myndighedsansvaret indenfor Råstofstyrelsens (BMP) ressort, uanset hvor oliespildet finder sted. Således miljøreguleres alt råstofrelateret sejlads i Grønlands EEZ af Selvstyret. Det følger af både miljølovens og råstoflovens anvendelsesområde. Råstofstyrelsen er en styrelse under Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked. Ansvarsfordelingen ved et akut oliespild i de marine områder i Grønland, der ikke er relateret til råstofaktiviteter ligger hos to andre myndigheder. Ansvaret for bekæmpelse af oliespild indenfor 3-sømilegrænsen ligger i Departementet for Miljø og Natur. I praksis er opgaven uddelegeret til de lokale kommuners brand- og redningstjenester. For oliespild udenfor 3- sømilegrænsen falder ansvarsområdet indenfor den danske regerings ressort (Havmiljøloven). I praksis har den danske regering udpeget Arktisk Kommando (JACMD) til at udføre bekæmpelse og efterfølgende monitering af oliespild. JACMD har bemyndigelse til at rekvirere udstyr og personel fra det danske oliespildsberedskab samt til at etablere kontakt til både bilaterale og multilaterale partnere i henhold til København- og CANDEN-aftalerne (ITOPF 2012). I henhold til Rigsrevisionens Beretning til Statsrevisorerne om Danmarks indsats i Arktis fremgår det dog bl.a. at Forsvaret har desuden ikke overblik over, om det havmiljøberedskab, der er placeret i Danmark, kan anvendes i Arktis. Endelig råder Arktisk Kommando ikke over personale, der er uddannet til at bekæmpe havmiljøforurening, selvom de har ansvaret for opgaven (Rigsrevisionen 2013). Forsvaret har startet et omfattende arbejde for at forbedre denne situation. Proceduren ved et større oliespild ved en råstofaktivitet er altid, at boreenheden eller fartøjet kontakter JACMD og rettighedshavers (dvs. olieselskabets) beredskabsgruppe - typisk et internationalt beredskabsselskab som OSRL i Storbritannien. JACMDs rolle ved et større oliespild forårsaget af et olieselskabs aktiviteter vil være at redde menneskeliv, at aktivere Råstofstyrelsens Beredskabskomite samt at varsle andre fartøjer i området. Olieselskabet er endvidere forpligtet til medlemskab af det nystiftede selvstyreejede Greenland Oil Spill Response A/S, som er indehaver af materiel til oliespildsbekæmpelse ( Råstofstyrelsens Beredskabskomité kan, hvis det skønnes nødvendigt, anmode JACMD eller andre myndigheder om assistance til en eventuel bekæmpelse af oliespild. De udgifter, der måtte være for JACMD eller andre myndigheder ved at assistere ved et eventuelt oliespild forårsaget af et olieselskabs aktiviteter, er det pålagt olieselskabet at dække (Råstofdirektoratet 2011). I tilfælde af et meget stort olieudslip i forbindelse med en olieaktivitet, vil Råstofstyrelsens Beredskabskomité og en Emergency Response Group mobiliseres, med deltagelse af BMP, JACMD, DCE, GN, politiet, brandvæsenet, lokale myndigheder, sundhedsmyndigheder samt en mediekoordinator. Naalakkersuisut er ansvarlig for at etablere kontakt til de canadiske og danske regeringer for at gøre opmærksom på ulykken og vedrørende eventuelt samarbejde om oliespildsbekæmpelse (ITOPF 2012). Oliespildsbekæmpelse i Grønland Hvis et større oliespild sker i de grønlandske farvande er der nogle faktorer, som vanskeliggør bekæmpelsen og oprydningen. Forekomst af is og mørke en del af året er med til at vanskeliggøre bekæmpelsen, og kan medvirke til, at spredning af olien ikke kan spores. De lave temperaturer i Arktis nedsætter fordampning og den naturlige nedbrydningsrate af olie, og kan dermed forlænge miljøpåvirkningerne. I Arktis er forekomst af organismer i og på 20

21 havet kraftigt sæsonbetonet, og årstiden har derfor stor betydning for omfanget af et oliespilds miljøpåvirkninger. Endvidere vil de store afstande og begrænsede logistiske forhold i Grønland ofte øge responstiden for bekæmpelsen af et oliespild. En kort responstid er særdeles vigtig for en effektiv oliespildsbekæmpelse. Forekomst af is og de lave arktiske temperaturer kan dog i nogle tilfælde resultere i et forlænget operationelt tidsvindue for bekæmpelse af oliespild ved f.eks. afbrænding på havet. Figur 6. Dispergering og afbrænding af olie kan blive vigtige metoder til at bekæmpe oliespild i Grønland. I Grønland er mekanisk oprensning med inddæmning og efterfølgende opsamling den foretrukne oliespildsbekæmpelsesstrategi hos alle tre myndigheder (ITOPF 2012). De afledte miljøpåvirkninger ved brug af metoden er primært relateret til fysiske forstyrrelser og metoden kan anvendes uden forudgående tilladelse fra de grønlandske myndigheder. Mekanisk oprensning stiller store krav til udstyr og tilgængelig arbejdskraft, og har oftest, selv i ideelle bekæmpelsessituationer, begrænset effektivitet ved store spild. Mekanisk oprensning er dog mulig, selv i isfyldte farvande. Der eksisterer andre metoder, som i mange tilfælde, vil være et nødvendigt alternativ eller supplement til den grønlandske værktøjskasse for oliespildsbekæmpelse. De alternative bekæmpelsesmetoder, afbrænding af olie på spildstedet (in-situ burning) og brug af kemiske dispergeringsmidler, kan anvendes i Grønland (af råstofselskaber) på baggrund af en forudgående godkendelse fra Råstofmyndigheden. En sådan godkendelse vil bl.a. bygge på en overordnet vurdering af metodernes miljøpåvirkninger i forhold til de effekter der er fra selve oliespildet (Net Environmental Benefit Analysis, NEBA). Det vil også blive vurderet om de operationelle forhold for at metoden er effektiv er til stede (Fritt-Rasmussen et al. 2013). Målet er at benytte de metoder der i en samlet afvejning beskytter miljøet bedst. Til støtte for planlægning af oliespildsberedskab og prioritering af indsatsen er der udarbejdet oliespildsfølsomhedsatlas, 21

22 som beskriver kyster og åbne havområders følsomhed overfor olieforurening samt muligheden for at beskytte særligt sårbare områder (Link til disse atlas). Disse atlas er udarbejdet i et samarbejde mellem en række grønlandske og danske institutioner, bl.a. DCE og Pinngortitaleriffik. Figur 7. Eksempel på kort fra kystzoneatlasset. Der er brug for detaljeret økologisk viden til en præcis og effektiv planlægning og bekæmpelse af oliespild. Kortet viser en kyststrækning ved Disko Bugt, på Grønlands vestkyst. Farverne på kystlinjen indikerer hvor følsom kysten er overfor et oliespild. Rød = Ekstrem, Gul = Høj, Grøn = Moderat og Blå = Lav. Bekæmpelse af oliespild ved afbrænding forventes af nogle at blive den primære metode for Arktis, hvilket skyldes at flere af de forhold, der karakteriserer Arktis, herunder is og kulde, ofte vil forbedre forholdene for afbrændingen og øge metodens effektivitet og operationelle tidsvindue. I modsætning til mekanisk oprensning stiller afbrænding færre krav til udstyr og arbejdskraft. Ulemperne ved afbrænding er dannelsen af røg, sod og et afbrændingsprodukt, som ligger tilbage på havoverfladen (eller i nogle tilfælde synker). Det er disse forhold som indgår i den ovenfor omtalte NEBA. Kemiske dispergeringsmidler øger den naturlige opblanding og vil resultere i at olien fjernes fra havoverfladen og nedblandes i vandsøjlen. Her vil olien med tiden blive fortyndet og nedbrudt. Metoden kræver at olien og dispergeringsmidlet blandes ved vind- og bølgeenergi og denne proces kan begrænses af tilstedeværelsen af is. Ulemperne ved kemisk dispergering 22

23 er giftvirkninger i vandsøjlen både af den dispergerede olie, af nedbrydningsprodukter og af det kemiske dispergeringsmiddel. Det er disse forhold som, i sammenhæng med det påvirkede områdes følsomhed, skal opvejes forud for en eventuel anvendelse i Grønland. Meget af den nødvendige viden for at udarbejde robuste afvejninger af bekæmpelsesmetoder (NEBA, Net Environmental Benefit Assessment), herunder viden om effekterne fra de alternative bekæmpelsesteknologier, er begrænsede for grønlandske forhold. Der mangler bl.a. viden om effekten af restprodukter fra afbrænding og fra komponenterne i dispergeringsprocessen. Derfor er der behov for mere forskning indenfor disse områder, samt behov for at de eksisterende metoder udvikles og tilpasses bekæmpelse af oliespild i Arktis. Selvstyret og industrien har igangsat de første initiativer til at skaffe denne viden. 7. Miljøeffekter ved minedrift Minedrift kan på en lang række punkter påvirke miljøet. Brydning, oparbejdning af mineraler og transport medfører deponering af affaldsprodukter og udledning af spildevand, støv, røg og støj. Ligeledes vil det lokale minesamfund, der kan omfatte mange hundrede beboere, skabe en miljøpåvirkning. Minedrift involverer normalt brydning og knusning af malm, samt et vist omfang af viderebehandling af brudt malm og endelig bortskaffelse af affaldsprodukter. Affaldsprodukter inkluderer det såkaldte gråbjerg (på engelsk: waste rock), som er klippe der må fjernes for at gøre mineralforekomsten tilgængelig. Dette klippemateriale kan være inaktivt, men kan også indeholde lave koncentrationer af metaller, som det ikke vil være økonomisk rentabelt at udvinde, men som kan føre til forurening. Selve malmen der indeholder de værdifulde mineraler, bliver ofte knust til små partikler, som efterbehandles til et koncentrat, der kan udskibes. I nogle tilfælde behandles koncentratet yderligere kemisk på stedet for at udvinde de værdifulde komponenter. Det er vigtigt også at have fokus på de miljømæssige konsekvenser af den kemiske udvindingsproces. Den rest af malmen, der bliver tilbage, kaldes tailings og deponeres på land, i en sø eller i havet. Figur 8. Mineaktiviteter - fokusområder i forhold til miljøpåvirkninger fra støvspredning og vandforurening. 23

Vedr. opdateret strategisk miljøvurdering af efterforskningsaktiviteter og udnyttelse af olie og gas i Baffinbugten

Vedr. opdateret strategisk miljøvurdering af efterforskningsaktiviteter og udnyttelse af olie og gas i Baffinbugten WWF Denmark Svanevej 12 2400 Copenhagen NV Denmark Tel. +45 35363635 wwf@wwf.dk www.wwf.dk Vedr. opdateret strategisk miljøvurdering af efterforskningsaktiviteter og udnyttelse af olie og gas i Baffinbugten

Læs mere

- Bilag: Videnskabelige anbefalinger til miljøregulering på råstofområdet for strategiperioden

- Bilag: Videnskabelige anbefalinger til miljøregulering på råstofområdet for strategiperioden Aatsitassanik Suliassaqarfinnut Avatangiisinut Aqutsisoqarfik (ASAA) Miljøstyrelsen for Råstofområdet (MR) The Environmental Agency for Mineral Resource Activities (EAMRA) Miljøregulering af råstofaktiviteter

Læs mere

DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AARHUS UNIVERSITET NOTAT. Råstofdirektoratet Grønlands Selvstyre

DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AARHUS UNIVERSITET NOTAT. Råstofdirektoratet Grønlands Selvstyre Råstofdirektoratet Grønlands Selvstyre NOTAT Notat vedr. rapporter for miljøundersøgelser før og efter olieefterforskningsboringerne udført i sommeren 2010 af Capricorn Greenland Exploration 1 Ltd (Cairn

Læs mere

RÅSTOFUDNYTTELSE I GRØNLAND

RÅSTOFUDNYTTELSE I GRØNLAND RÅSTOFUDNYTTELSE I GRØNLAND MILJØSTYRELSE FOR RÅSTOFFER Myndighed for råstofområdet er Råstofstyrelsen one-door myndighed i forhold til industrien. Miljøstyrelsen for Råstofområdet (Miljøstyrelsen). Skal

Læs mere

Greenpeace høringssvar til

Greenpeace høringssvar til Greenpeace høringssvar til Forslag til strategi for godkendelse, anvendelse og borekemikalier i forbindelse med olieog gasaktiviteter i grønlandske farvande November 2013 Skrevet af: Jon Burgwald Email:

Læs mere

VVM af IsuaIronOre Project

VVM af IsuaIronOre Project VVM af IsuaIronOre Project Borgermøde i Nuuk September 2012 VVM udarbejdet for Præsentation af Orbicon - Steen Øgaard Dahl - Flemming Pagh Jensen - Inooraq Brandt Disposition Hvaderformåletmed VVM? HvaderomfangetafVVM?

Læs mere

Vedr. forslag til Vejledning til retningslinjer for seismiske offshore undersøgelser i Grønland

Vedr. forslag til Vejledning til retningslinjer for seismiske offshore undersøgelser i Grønland WWF Verdensnaturfonden Svanevej 12 2400 København NV Tlf. 35363635 wwf@wwf.dk www.wwf.dk Grønlands Selvstyre Departementet for Natur, Miljø og Justitsområdet 3900 Nuuk Grønland paian@nanoq.gl København,

Læs mere

Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland.

Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland. Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland. Sammenfatning Nyere fremskrivninger viser, at havisen i Arktis vil blive stadigt mindre

Læs mere

= Havmiljøberedskab i Grønland =

= Havmiljøberedskab i Grønland = Grønlandsudvalget 2009-10 GRU alm. del Bilag 36 Offentligt = Havmiljøberedskab i Grønland = anno 2010 -? Orkan over isfyldt polar farvand (foto: Bjarne Rasmussen/www.iceguide.dk) Indledning. I 2000 var

Læs mere

CITES non detriment findings

CITES non detriment findings CITES non detriment findings for havpattedyr i Grønland 2017 Greenland Institute of Natural Resources, CITES Scientific Authority in Greenland Vurdering af bæredygtig eksport for CITES liste II arter fra

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT. Råstofstyrelsen att. Søren Hald Møller NOTAT

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT. Råstofstyrelsen att. Søren Hald Møller NOTAT DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT Råstofstyrelsen att. Søren Hald Møller NOTAT TGS-NOPEC s EMA vedr. seismiske undersøgelser (SWG13)

Læs mere

IKKE TEKNISK RESUMÉ. Foreslået projekt

IKKE TEKNISK RESUMÉ. Foreslået projekt IKKE TEKNISK RESUMÉ Foreslået projekt TGS-NOPEC Geophysical Company ASA (TGS) foreslår, at der foretages en todimensionel (2D) seismisk undersøgelse og en prøvetagning af havbunden i det vestgrønlandske

Læs mere

Høringssvar til forhøring af Kuannersuit (Kvanefjeld) projektet

Høringssvar til forhøring af Kuannersuit (Kvanefjeld) projektet WWF Verdensnaturfonden Svanevej 12 2400 København NV Tlf. 35363635 wwf@wwf.dk www.wwf.dk Grønlands Selvstyre Råstofstyrelsen Departementet for Erhverv og Råstoffer 3900 Nuuk Grønland mlsa@nanoq.gl København,

Læs mere

DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet

DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet Frants Torp Madsen Råstofdirektoratet Postboks 930 3900 Nuuk Grønland DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet Institut for Bioscience Kim Gustavson Seniorforsker Dato: 13. august 2012 Mobiltlf.:

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT. Råstofstyrelsen att. Søren Hald Møller NOTAT

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT. Råstofstyrelsen att. Søren Hald Møller NOTAT DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT Råstofstyrelsen att. Søren Hald Møller NOTAT TGS-NOPEC s VVM (EIA) vedr. seismiske undersøgelser

Læs mere

Borgermøde om jern-projektet ved Isukasia

Borgermøde om jern-projektet ved Isukasia Mandag den 27. august 2012 Borgermøde om jern-projektet ved Isukasia Myndigheds- og godkendelsesprocessen Ole Fjordgaard Kjær, Råstofdirektoratet Overblik Myndigheds- og godkendelsesprocessen Vurdering

Læs mere

CITES non detriment findings

CITES non detriment findings CITES non detriment findings for havpattedyr i Grønland 2016 Greenland Institute of Natural Resources, CITES Scientific Authority in Greenland Vurdering af bæredygtig eksport for CI- TES liste II arter

Læs mere

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande.

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande. PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Afdelingen for Fangst og Jagt Kopi til: Departementet

Læs mere

Miljø ved uran-minedrift. Gert Asmund DCE -Aarhus Universitet - Roskilde

Miljø ved uran-minedrift. Gert Asmund DCE -Aarhus Universitet - Roskilde Miljø ved uran-minedrift Gert Asmund DCE -Aarhus Universitet - Roskilde Hvordan er minedrift efter uran forskellig fra andre miner? I princippet er metoder og problemstillinger (også miljømæssigt) de samme

Læs mere

December Skrevet af: Jon Burgwald Telefon:

December Skrevet af: Jon Burgwald   Telefon: Greenpeace høringssvar til Offentlig høring om rapporterne Vurdering af den samfundsmæssige Bæredygtighed (VSB) og Vurdering og Virkninger på Miljøet (VVM), som er udarbejdet i forbindelse med Tanbreez

Læs mere

Råstofdirektoratets bemærkninger til udvalgte dele af høringssvar fra Qaasuitsup kommune

Råstofdirektoratets bemærkninger til udvalgte dele af høringssvar fra Qaasuitsup kommune Høringsproces vedrørende VVM for ansøgning fra Capricorn Greenland Exploration 1 om 3D seismik indsamling i 2011, Tilladelse 2011/13, Pitu, Baffin Bugt Råstofdirektoratets bemærkninger til udvalgte dele

Læs mere

Citronbasens metalprojekt

Citronbasens metalprojekt BILAG 5 Citronbasens metalprojekt MPL - 001 Utilsigtede hændelser med spild/udslip (= LOC) og nødberedskabsplan April 2012 1 Dokumenttitel: Utilsigtede hændelser med spild og udslip (= LOC) og nødberedskabsplan

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT. Råstofstyrelsen att. Søren Hald Møller NOTAT

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT. Råstofstyrelsen att. Søren Hald Møller NOTAT DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT Råstofstyrelsen att. Søren Hald Møller NOTAT TGS-NOPEC s EMA vedr. seismiske undersøgelser i Grønlandshavet

Læs mere

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig 8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig A Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Young Sund er et fjordsystem, der ligger i Nordøstgrønland i det højarktiske område. Det arktiske marine økosystem

Læs mere

HAV- OG FISKERIBIOLOGI

HAV- OG FISKERIBIOLOGI HAV- OG FISKERIBIOLOGI Siz Madsen KOLOFON HAV- OG FISKERIBIOLOGI 1. udgave 2008 ISBN 87-90749-08-1 UDGIVER Fiskericirklen COPYRIGHT Fiskericirklen FORFATTER Biolog Siz Madsen Født 1967. Har arbejdet med

Læs mere

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

Sammendrag af høringssvar # 15 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug

Sammendrag af høringssvar # 15 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Sammendrag af høringssvar # 15 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Ref. Kommentar Svar Ændringer af VVM eller VSB, hvor dette måtte være relevant 15.1 Hermed høringssvar fra Fangstafdelingen

Læs mere

Vedr. Forslag til ændring af råstofloven (Råstofmyndighed, klage og småskalaaktiviteter) København, 10. juni 2016

Vedr. Forslag til ændring af råstofloven (Råstofmyndighed, klage og småskalaaktiviteter) København, 10. juni 2016 WWF Denmark Svanevej 12 2400 Copenhagen NV Denmark Tel. +45 35363635 wwf@wwf.dk www.wwf.dk NOTAT Vedr. Forslag til ændring af råstofloven (Råstofmyndighed, klage og småskalaaktiviteter) København, 10.

Læs mere

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V).

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V). Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 163 Offentligt TALEPUNKTER TIL FOLKETINGETS ERHVERVSUDVALG Det talte ord gælder Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende

Læs mere

Sammendrag

Sammendrag PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES P.O. BOX 570 DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 Sammendrag 26.06.2007 20.00-11 Vedr.:

Læs mere

I inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (råstofloven) foretages følgende ændringer:

I inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (råstofloven) foretages følgende ændringer: 27. september 2012 EM 2012/112 Forslag til: Inatsisartutlov om ændring af inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (råstofloven) (Ændringer af

Læs mere

GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES

GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES Sammendrag af fiskerådgivningen for 2009 Journal.: 20.00-11/2008 Nuuk 26. juni 2008 Vedr.: Den biologiske rådgivning

Læs mere

Scopingsnotat. Hjørring Kommune

Scopingsnotat. Hjørring Kommune Hjørring Kommune Scopingsnotat 10-12-2014 Sag nr. 01.02.05-P16-18-14 Side 1. Opstilling af vindmøller ved Gårestrup I forbindelse med planlægningen for opstilling af 3 vindmøller ved Gårestrup skal der

Læs mere

23.august 2018 EM 2018/213. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

23.august 2018 EM 2018/213. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger 23.august 2018 EM 2018/213 Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Som konsekvens af vedtagelsen af Inatsisartutlov om udnyttelse af vandkraftressourcer til produktion af energi

Læs mere

Høring ved borgermøde vedr. London Minings ansøgning om udnyttelse af jern ved Isua - første møde af 4 høringsmøder

Høring ved borgermøde vedr. London Minings ansøgning om udnyttelse af jern ved Isua - første møde af 4 høringsmøder Høring ved borgermøde vedr. London Minings ansøgning om udnyttelse af jern ved Isua - første møde af 4 høringsmøder Universitetet, Nuuk, d. 28. august 2012, kl. 19:00 22:00. Mødeledere ved høringsmødet:

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere

DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET. Råstofdirektoratet att. Najaaraq Demant

DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET. Råstofdirektoratet att. Najaaraq Demant NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET Råstofdirektoratet att. Najaaraq Demant Angående kommentarer til høringssvar ang. Strategisk Miljøvurdering (SMV) for Sydgrønland DCE har modtaget

Læs mere

CITES non detriment findings

CITES non detriment findings CITES non detriment findings for havpattedyr i Grønland 2018 Greenland Institute of Natural Resources, CITES Scientific Authority in Greenland Vurdering af bæredygtig eksport for CITES liste II arter fra

Læs mere

Udkast til. I medfør af 2 a, 28 c, 28 d, stk. 2 og 38, stk. 2, i lov om anvendelse af Danmarks undergrund, jf.

Udkast til. I medfør af 2 a, 28 c, 28 d, stk. 2 og 38, stk. 2, i lov om anvendelse af Danmarks undergrund, jf. Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17 EFK Alm.del Bilag 176 Offentligt Udkast til Bekendtgørelse om konsekvensvurdering vedrørende internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse

Læs mere

CITES non detriment findings

CITES non detriment findings CITES non detriment findings for havpattedyr i Grønland 2017 Greenland Institute of Natural Resources, CITES Scientific Authority in Greenland Vurdering af bæredygtig eksport for CITES liste II arter fra

Læs mere

Miljø ved uran-minedrift

Miljø ved uran-minedrift AARHUS UNIVERSITET DCE ORIENTERING OM URAN MAJ 2015 12. MAJ 2015 Miljø ved uran-minedrift GERT ASMUND ROSKILDE Lidt om mit tidligere arbejde 1968 Arbejdede på Risø med Kvanefjeld 1973 Var med til at påvise

Læs mere

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag - jfr. Statsministeriets cirkulære nr. 31 af 26. februar 1993 Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag 1. Indledning Den 26. februar 1993 udsendte Statsministeriet

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK P.O.BOX 570

PINNGORTITALERIFFIK P.O.BOX 570 PINNGORTITALERIFFIK P.O.BOX 570 GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Departementet for Uddannelse,

Læs mere

2015 statistisk årbog

2015 statistisk årbog 2015 statistisk årbog Råstoffer Administration af råstofområdet Administration af råstofområdet Råstofområdet reguleres af Inatsisartutlov nr. 7 af 7.december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter

Læs mere

Sommerens undersøgelser af narhvaler i Østgrønland

Sommerens undersøgelser af narhvaler i Østgrønland Sommerens undersøgelser af narhvaler i Østgrønland En gruppe forskere og teknikkere fra Naturinstituttets afdeling for Pattedyr og Fugle var på togt i Østgrønland i august måned med Professor Dr. Scient.

Læs mere

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

Råstofdirektoratets retningslinjer

Råstofdirektoratets retningslinjer Råstofdirektoratets retningslinjer for udarbejdelse af vurdering af virkning på miljøet (VVM) redegørelse for kulbrinte efterforskningsog udnyttelsesaktiviteter, offshore Grønland Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

I inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (råstofloven) foretages følgende ændringer:

I inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (råstofloven) foretages følgende ændringer: Inatsisartutlov nr. 26 af 18. december 2012 om ændring af inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (råstofloven) (Ændringer af regler om råstofmyndigheden,

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis Marts 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 16/2012 om Danmarks indsats i Arktis Ministeren

Læs mere

Endelave Havbrug. 26. januar 2014 1

Endelave Havbrug. 26. januar 2014 1 Endelave Havbrug Hvem er jeg Beskrivelse af Havbrug og Kompensationsopdræt Tab af næringsstoffer (N2000 og VRD) Forstyrrelse af naturtyper og arter (N2000) Tab af medicin (VRD) Forstyrrelse af andre aktiviteter

Læs mere

Den biologiske rådgivning for 2015 fra NAFO.

Den biologiske rådgivning for 2015 fra NAFO. PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 7 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+99) 3 FAX (+99) 3 www.natur.gl Sammendrag af den biologiske rådgivning for fra

Læs mere

The municipality with the best experienced companies

The municipality with the best experienced companies The municipality with the best experienced companies Kommuneqarfik Sermersooqs strategi vedr. råstofsektoren FORORD På baggrund af den stigende internationale interesse for Grønlands ressourcer indenfor

Læs mere

Greenpeace høringssvar til Ironbarks ansøgning om udnyttelse af zink- og blyforekomsten ved Citronen Fjord

Greenpeace høringssvar til Ironbarks ansøgning om udnyttelse af zink- og blyforekomsten ved Citronen Fjord Greenpeace høringssvar til Ironbarks ansøgning om udnyttelse af zink- og blyforekomsten ved Citronen Fjord December 2015 Skrevet af: Jon Burgwald Email: jon.burgwald@greenpeace.org Telefon: +45 40 81 88

Læs mere

Vedr. True North Gems Aappaluttoq rubin- og safirmineprojektet nær Qeqertarsuatsiaat

Vedr. True North Gems Aappaluttoq rubin- og safirmineprojektet nær Qeqertarsuatsiaat WWF Verdensnaturfonden Tlf. 35363635 Svanevej 12 2400 København NV wwf@wwf.dk www.wwf.dk København, 11. september 2013 Vedr. True North Gems Aappaluttoq rubin- og safirmineprojektet nær Qeqertarsuatsiaat

Læs mere

Høringssvar vedr. kommissorier for VSB og VVM redegørelse for titaniumprojektet ved Pituffik

Høringssvar vedr. kommissorier for VSB og VVM redegørelse for titaniumprojektet ved Pituffik WWF Denmark Svanevej 12 2400 Copenhagen NV Denmark Tel. +45 35363635 wwf@wwf.dk www.wwf.dk Høringssvar vedr. kommissorier for VSB og VVM redegørelse for titaniumprojektet ved Pituffik Til Råstofstyrelsen,

Læs mere

Pressemøde 12/5 2015. Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl Kristian Kruse

Pressemøde 12/5 2015. Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl Kristian Kruse Pressemøde 12/5 2015 Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl Kristian Kruse EU sælskindssag baggrund Kongerigets arbejde i 2015: Besøg i Bruxelles af folketingspolitikere, medlemmer af Naalakkersuisut,

Læs mere

9. december 2013 FM 2014/xx. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

9. december 2013 FM 2014/xx. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 9. december 2013 FM 2014/xx Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Der har i forbindelse med flere råstofprojekter været betydelig debat omkring borgerinddragelse og hvad

Læs mere

BÆREDYGTIGHED OG CSR HOS ROYAL GREENLAND. - Vi tager aktivt ansvar til glæde for miljø og mennesker

BÆREDYGTIGHED OG CSR HOS ROYAL GREENLAND. - Vi tager aktivt ansvar til glæde for miljø og mennesker BÆREDYGTIGHED OG CSR HOS ROYAL GREENLAND - Vi tager aktivt ansvar til glæde for miljø og mennesker Royal Greenland for bæredygtigt fiskeri Royal Greenlands vision er at være en trendsættende og foretrukken

Læs mere

Møde med Offshore Center Danmark. Status for olieefterforskning i Grønland 2009

Møde med Offshore Center Danmark. Status for olieefterforskning i Grønland 2009 Møde med Offshore Center Danmark Status for olieefterforskning i Grønland 2009 Oversigt 1. Grønland i tal 2. Kort præsentation af Nunaoil A/S 3. Licenssystemet 4. Olie- og gassektoren i Grønland 5. Olieefterforskning

Læs mere

Vurdering af virkninger på miljøet (VVM) 2012 Anu-Napu 3D seismisk undersøgelse Baffinbugten, licensblok 5 og 8

Vurdering af virkninger på miljøet (VVM) 2012 Anu-Napu 3D seismisk undersøgelse Baffinbugten, licensblok 5 og 8 Shell Kanumas A/S Vurdering af virkninger på miljøet (VVM) 2012 Anu-Napu 3D seismisk undersøgelse Baffinbugten, licensblok 5 og 8 IKKE-TEKNISK SAMMENDRAG Shell Kanumas A/S Operatør 15. marts 2012 Side

Læs mere

Elias Dahl: Hvad angår arbejdsmarked, hvordan kan vi fra Itilleq søge jobs i minen? Hvilke muligheder er der for ufaglærte?

Elias Dahl: Hvad angår arbejdsmarked, hvordan kan vi fra Itilleq søge jobs i minen? Hvilke muligheder er der for ufaglærte? Børgermøde i Itilleq 9. maj 2015 Ca. 12 mødte op Spørgsmål fra salen Hvad angår arbejdsmarked, hvordan kan vi fra Itilleq søge jobs i minen? Hvilke muligheder er der for ufaglærte? Vi vil have træningsprogrammer,

Læs mere

Lancering af 7. Udbudsrunde. Pressebriefing den 24. april 2014

Lancering af 7. Udbudsrunde. Pressebriefing den 24. april 2014 Lancering af 7. Udbudsrunde Pressebriefing den 24. april 2014 7. udbudsrunde Baggrund for runden 7. runde herunder økonomiske vilkår og Fremtidigt udbud af arealer - efter 7. udbudsrunde Tidsplan Spørgsmål

Læs mere

Vurdering af virkninger på miljøet (VVM) Kerneboring i Baffinbugten, Nordvestgrønland

Vurdering af virkninger på miljøet (VVM) Kerneboring i Baffinbugten, Nordvestgrønland Shell Kanumas A/S Vurdering af virkninger på miljøet (VVM) Kerneboring i Baffinbugten, Nordvestgrønland IKKE-TEKNISK SAMMENDRAG Shell Kanumas A/S Operatør 15. marts 2012 Side 1 1 IKKE-TEKNISK SAMMENDRAG

Læs mere

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 13. maj Karsten Dahl. Institut for Bioscience

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 13. maj Karsten Dahl. Institut for Bioscience Videnskabelig gennemlæsning og vurdering af indhold i Fødevareministeriets forslag til fiskeriregulering i udvalgte Natura 2000 områder, med henblik på beskyttelse af revstrukturer Notat fra DCE - Nationalt

Læs mere

DMU s vurdering af miljø og klimamæssige forhold

DMU s vurdering af miljø og klimamæssige forhold DMU s vurdering af miljø og klimamæssige forhold 1. DMU s Resume og konklusion DMU har for Råstofdirektoratet vurderet de miljømæssige forhold i forbindelse med Capricorns planer om, at udføre 4 efterforskningsboringer

Læs mere

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema Plan nr.: Risikostyringsplan 2015 Tekst: Risikostyringsplanen er udarbejdet på bagrund af EU's Oversvømmelsesdirektiv. Planen indeholder dels en kortlægning af oversvømmelsesomfang, hyppighed og risiko

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 2. juli 2005 RN A506/05

RIGSREVISIONEN København, den 2. juli 2005 RN A506/05 RIGSREVISIONEN København, den 2. juli 2005 RN A506/05 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 8/04 om Helsinki-konventionens bestemmelser

Læs mere

Bekendtgørelse om vurdering af virkning på miljøet (VVM) ved projekter om etablering m.v. af elproduktionsanlæg på havet 1)

Bekendtgørelse om vurdering af virkning på miljøet (VVM) ved projekter om etablering m.v. af elproduktionsanlæg på havet 1) BEK nr 68 af 26/01/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 25. november 2017 Ministerium: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Journalnummer: Klima-, Energi- og Bygningsmin., Energistyrelsen, j.nr. 2203/1190-0033

Læs mere

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde PART OF THE EKOKEM GROUP Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde Introduktion til NORDs Bæredygtighedsnøgle Stoffer i forbrugsprodukter har medført hormonforstyrrelser hos mennesker Bæredygtighed er

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Råstoffer. Råstoffer. Administration af råstofområdet

Råstoffer. Råstoffer. Administration af råstofområdet Råstoffer Råstoffer Administration af råstofområdet Administration af råstofområdet Råstofområdet reguleres af Inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning

Læs mere

Faggruppe for Zoofysiologi

Faggruppe for Zoofysiologi DEPARTMENT OF BIOSCIENCE 15 May 2012 Faggruppe for Zoofysiologi Zoofysiologi (Økofysiologi) Tobias Wang (Pf., FG), Peter T. Madsen (Pf. MSO) Zoofysiologien er studiet af, hvordan dyr fungerer under forskellige

Læs mere

Leverandørseminar 19. januar 2011 Mineralefterforskning

Leverandørseminar 19. januar 2011 Mineralefterforskning Leverandørseminar 19. januar 2011 Mineralefterforskning Råstofdirektoratet Jørn Skov Nielsen www.bmp.gl bmp@nanoq.gl Telefon: +299 346 800 Fax: +299 324 302 Markedsafgrænsning Tidsprofil for et mineralprojekt

Læs mere

EM2008/76: Svar på ordførerindlæg

EM2008/76: Svar på ordførerindlæg NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Attaveqarnermut, Avatangiisinut Aatsitassanullu Naalakkersuisoq Landsstyremedlem for Infrastruktur, Miljø og Råstoffer Landstingets medlemmer /Her

Læs mere

Planlægning for opstilling af 3 stk. V52 850 KW Vestas vindmøller ved Nørregård nord for Klemensker med tilhørende adgangsvej og service-/vendeplads

Planlægning for opstilling af 3 stk. V52 850 KW Vestas vindmøller ved Nørregård nord for Klemensker med tilhørende adgangsvej og service-/vendeplads Bornholms Regionskommune Screening vedr. evt. miljøvurdering af planer for vindmøller ved Krashave Forsiden skal altid udfyldes. De øvrige sider er hjælpeværktøj til brug for udfyldelse af forsiden. Navn

Læs mere

Screening af Vandforsyningsplan

Screening af Vandforsyningsplan Screening af Vandforsyningsplan 2019-2028 I henhold til Miljøvurderingsloven 1 er der pligt til at miljøvurdere planer, hvor der fastlægges rammer for fremtidige anlægstilladelser til projekter, der kan

Læs mere

Risiko for havforurening fra borespåner fra olieplatforme undgås for 3-4 millioner kroner årligt

Risiko for havforurening fra borespåner fra olieplatforme undgås for 3-4 millioner kroner årligt Risiko for havforurening fra borespåner fra olieplatforme undgås for 3-4 millioner kroner årligt En samfundsøkonomisk analyse fra Miljøstyrelsen har beregnet, at det kun koster cirka 3-4 millioner kroner

Læs mere

IKKE TEKNISK RESUMÉ. 2D seismisk undersøgelser i havet ud for Nordøstgrønland 2016 VVM-redegørelse v2

IKKE TEKNISK RESUMÉ. 2D seismisk undersøgelser i havet ud for Nordøstgrønland 2016 VVM-redegørelse v2 IKKE TEKNISK RESUMÉ Ansøgt projekt TGS-NOPEC Geophysical Company ASA (TGS) ansøger om at udføre en todimensionel (2D) seismisk undersøgelse og havbundsprøvetagning i det vestgrønlandske farvand ud for

Læs mere

miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre

miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre Checkliste til brug for stillingtagen til miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag Checklisten har til formål at foretage en hurtig vurdering af, hvorvidt et forslag har væsentlige

Læs mere

I inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydninger herfor (råstofloven) foretages følgende ændringer:

I inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydninger herfor (råstofloven) foretages følgende ændringer: [dag]. [måned] 2012 EM 2012/xxx Forslag til: Inatsisartutlov om ændring af inatsisartutlov om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydninger herfor (råstofloven) (Ændringer af regler om råstofmyndigheden,

Læs mere

VVM for Syd Arne Feltudbygning og produktion. Ikke-teknisk resumé

VVM for Syd Arne Feltudbygning og produktion. Ikke-teknisk resumé VVM for Syd Arne Feltudbygning og produktion Ikke-teknisk resumé 2006 Udarbejdet af: COWI A/S for Hess Denmark ApS Layout: COWI A/S Oplag: 200 stk. Fotos: Hess Denmark ApS, Scanpix Udgivelsesdato: Oktober

Læs mere

Sammendrag på høringssvar #16 Greenpeace

Sammendrag på høringssvar #16 Greenpeace Sammendrag på høringssvar #16 Greenpeace Råstofdirektoratets bemærkninger til relevante dele af høringssvaret Ref Kommentar Svar fra Capricorn Råstofdirektoratet s kommentarer til Greenpeace s høringssvar

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

Velkommen til borgermøde om Lillebælt Syd Havmøllepark

Velkommen til borgermøde om Lillebælt Syd Havmøllepark Velkommen til borgermøde om Lillebælt Syd Havmøllepark Jeanette Hallundbæk, Hallundbæk Consult ApS Iben Nielsen, Projektleder, Sønderborg Forsyning Peter Rathje, Direktør, ProjectZero Anne Eiby, Projektchef,

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Greenland Oil Industry Association (GOIA) Nuuk maj 2010

Greenland Oil Industry Association (GOIA) Nuuk maj 2010 Greenland Oil Industry Association (GOIA) Nuuk maj 2010 Greenland Oil Industry Association (GOIA) Medlemsskab: Alle selskaber som har licens til efterforskning og produktion af olie og gas i Grønland kan

Læs mere

Miljøtilsynsplan juli 2013, opdateret november Miljøtilsynsplan , Herning Kommune 30. juli

Miljøtilsynsplan juli 2013, opdateret november Miljøtilsynsplan , Herning Kommune 30. juli Miljøtilsynsplan 2013-2017 juli 2013, opdateret november 2014 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Baggrund for tilsynsplanen 3 2 Geografisk område 4 3 Væsentlige miljøproblemer 5 4 IED-virksomheder og -husdyrbrug

Læs mere

MENNESKERS SUNDHED NYE TEMAER I VVM-SAMMENHÆNG MENNESKERS SUNDHED - NYE TEMAER I VVM-SAMMENHÆNG

MENNESKERS SUNDHED NYE TEMAER I VVM-SAMMENHÆNG MENNESKERS SUNDHED - NYE TEMAER I VVM-SAMMENHÆNG MENNESKERS SUNDHED NYE TEMAER I VVM-SAMMENHÆNG BEFOLKNING OG MENNESKERS SUNDHED VVM-direktiv 2014/52/EU Mennesker Befolkning og menneskers sundhed Implementering af VVM-direktivet i dansk lovgivning i

Læs mere

Farlige kemikalier i offshore-branchen kan udpeges. Internationalt samarbejde. Vurdering af offshore-kemikalier

Farlige kemikalier i offshore-branchen kan udpeges. Internationalt samarbejde. Vurdering af offshore-kemikalier Farlige kemikalier i offshore-branchen kan udpeges Der anvendes årligt omkring en million tons kemikalier ved offshore-aktiviteterne i Nordsøen, hvoraf omkring 50.000 tons anvendes i den danske del. Der

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES Postboks 570 3900 Nuuk Grønland Tlf. 36 12 00 Fax 36 12 12 www.natur.gl Sammendrag af rådgivning for 2018 om fiskeri

Læs mere

Tjekliste Miljøvurdering af spildevandsplan eller tillæg dertil

Tjekliste Miljøvurdering af spildevandsplan eller tillæg dertil BILAG 9 - SCREENING FOR MILJØVURDERING Tjekliste Miljøvurdering af spildevandsplan eller tillæg dertil Læsevejledning Offentlige myndigheder skal foretage en miljøvurdering af planer og programmer, der

Læs mere

Årlig statusrapport 2015

Årlig statusrapport 2015 Årlig statusrapport 2015 Vattenfall Vindkraft A/S Dokument nr. 18400802 06. september 2016 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 1 2. Præsentation af Vattenfall Vindkraft A/S... 1 3. Miljøpolitik

Læs mere

Fangst i tons 2008 indenskærs

Fangst i tons 2008 indenskærs Rådgivning for krabber 1 Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder startede i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 199 erne, og er siden udvidet til området fra Kap

Læs mere

OVERBLIK november 2017

OVERBLIK november 2017 OVERBLIK november 2017 Grænseoverskridende narhvaler Grønlands Naturinstitut Grænseoverskridende narhvaler Udgivet af: Grønlands Naturinstitut Version: 1.1 november 2017 Redaktion: Review: Forside: Henrik

Læs mere

6. Livsbetingelser i Arktis

6. Livsbetingelser i Arktis 6. Livsbetingelser i Arktis Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Arktis er den del af den nordlige halvkugle, hvor gennemsnitstemperaturen i den varmeste måned (juli) er under 10 12 C. På figur

Læs mere

Miljø- og fødevareministerens besvarelse af samrådsspørgsmål nr. B stillet af Folketingets energi-,forsynings- og klimaudvalg.

Miljø- og fødevareministerens besvarelse af samrådsspørgsmål nr. B stillet af Folketingets energi-,forsynings- og klimaudvalg. Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 76 Offentligt J.nr. 2015-6297 Den 24. september 2015 Miljø- og fødevareministerens besvarelse af samrådsspørgsmål nr. B stillet

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 8. december 2009 FM 2010/84 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund Inatsisartut behandlede på EM 2009/23 et beslutningsforslag om, at ændre afgifterne for indførsel

Læs mere

EVENTUELLE MANGLER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

EVENTUELLE MANGLER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) 29 EVENTUELLE MANGLER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 29 EVENTUELLE MANGLER 1617 29.1 Det marine område 1617 29.2 Lolland 1619 29.3 Fehmarn 1620 29.4 Sammenfatning

Læs mere

Høringssvar over VVM- undersøgelse vedrørende skifergasudvinding i Dybvad, Frederikshavn

Høringssvar over VVM- undersøgelse vedrørende skifergasudvinding i Dybvad, Frederikshavn Frederikshavn Kommunalbestyrelse Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 DK- 9900 Frederikshavn Høringssvar over VVM- undersøgelse vedrørende skifergasudvinding i Dybvad, Frederikshavn Kære Byråd i Frederikshavn

Læs mere