Dansk Fotografi SDF. Selskabet for Dansk Fotografi

Transkript

1 3August 2009 Årgang 45 Dansk Fotografi SDF Selskabet for Dansk Fotografi

2 Dansk Fotografi SDF Selskabet for Dansk Fotografi Dansk Fotografi Redaktør Ebbe Rosendahl Kragemosen 23 Sanderum 5250 Odense SV Tlf.: Redaktion Sjælland Erik Jørgensen Lynghøjen 69, Svogerslev 4000 Roskilde Tlf.: Jylland Ida Refsgaard Fyn Ebbe Rosendahl Annoncer Erik Nielsen Kildevej 10b 9293 Kongslev Tlf.: SDF Butik Erik V. Jensen Vangedevej Frederikssund Tlf.: Cirkulation Tage Christiansen Vingeager Glostrup Tlf.: cirkulation@sdf Kontingent Lise Bryndum Kronebakken Virum Tlf.: medlemsreg@sdf.dk SDF s giro konto: Copyright: Selskabet for Dansk Fotografi 2009 Dansk Fotografi udgives af Selskabet for Dansk Fotografi Tryk: Toptryk Grafisk, Gråsten Udformning og grafisk tilrettelægning: Per Valentin Eftertryk eller anden kopiering er kun tilladt efter skriftelig godkendelse af redaktøren, dog undtagen SDF s medlemmer som kan bruge materialet i noncommerciel øjemed. Hjemmeside: SDF s bestyrelse Formand Per Valentin Bavnager Ølsted Tlf.: Næstformand og SDF udland Finn Nielsen Overvejen Årslev Tlf.: Kasserer Niels Chris Nielsen Dyrskuevej 17, Aalborg SV Tlf.: Billedsekretær Tommy Jacobsen Valby Langgade 186. st.tv Valby Tlf.: Sekretær Ida Refsgaard Jyllandsgade Esbjerg Tlf.: Bestyrelsesmedlem René Nørager Jagtvej 11 st. th København N Bestyrelsesmedlem Jørgen Kryger Hansen Sønderparken 2, 2 th Maribo Tlf Kontakt bestyrelsen på: info@sdf.dk Webmaster Peter Wolff Egebjergvej Præstø Tlf.: sdfwebmaster@grafikogfoto.dk Dansk Fotografi udkommer 4 gange årligt. Deadline: Udkomst ultimo januar: Deadline 15. december Udkomst ultimo april: Deadline 15. marts Udkomst primo august: Deadline 15. juni Udkomst ultimo oktober: Deadline 15.september. Hvis du vil sikre dig, at der er plads til dit stof, er det en god ide at orientere redaktøren I god tid. Forsidebilledet: Af Jacob Aue Sobol Sådan...! Den Nationale er bedømt og resultateterne er offentliggjort. Tillykke til alle, der har deltaget. Det har været en fornøjelse at se hvor mange billeder, der er kommet ind. Til dem, som ikke kom med, kan jeg kun sige prøv igen næste år - der vil der være et nyt dommerpanel og hvem ved, hvad for et billedsyn de har? Hvo intet vover intet vinder, nogle gange skal man have is i maven og fastholde sin stil og metode, at lave billeder på, for vi laver ikke billeder for dommerne, men for os selv. Selv har jeg fået en guldmedalje det ene år for et billede, som ikke kunne opnå en antagelse året før. Se, det er lidt af charmen, men også lidt af udfordringen. Klø på, start allerede nu med næste års billeder og jeg lover jer, at det gir pote! God arbejdslyst Per Valentin Formand SDF Fotooplevelser forude! Klubbernes efterårssæson står for døren efter en ferie hvor kameraet hos mange har været vidt omkring. Når du kommer hjem med dine feriebilleder, kan der fremstilles en fotobog via nettet hvor kvaliteten som regel er fremragende og du kan lade den lave i ét eller flere eksemplarer til en fornuftig pris. Nu du er i gang med de digitale billeder, skulle du overveje at lave et lydbilled-show hvor ferieturen kan præsenteres for familien på TV et via en CD i DVD-maskinen eller du kan lave det så det kan ses på PC en. Du kan sågar sende det som mail til venner og familie så de kan følge med i hvad du har oplevet selvfølgelig med stemningsfyldt musikunderlægning. Det er utroligt nemt at lave med programmet ProShow Gold som du finder på Det koster kun ca. 400 kr og du kan hente programmet og prøve det af inden du køber det. Det er samme program som mange kreative SDF-medlemmer bruger til at lave lydbilled-shows som der dystes med på landsmødet. Det er en sand fornøjelse at have med at gøre i tilblivelsesprocessen og ikke mindst når det færdige resultat præsenteres. Apropos landsmøde så husk at SDF i samarbejde med Fotoklubben Filmrullen i Horsens afholder landsmøde i dagene 2., 3. og 4.oktober. Her vises Den Nationale og Den Censurerede som er en stor oplevelse i dansk fotografi serveret af SDFs bedste fotografer. Interessante foredrag, konkurrencer, afvikling af Lydbilled-shows som altid er imponerende at overvære, landsmødemiddag og ikke mindst samværet med fotografer fra hele landet gør det til en uforglemmelig week-end. Dem der har oplevet et sådant festfyrværkeri af fotooplevelser kommer igen og igen - og du skulle også prøve det til efteråret. Følg med på SDFs hjemmeside sdf.dk hvor programmet vil kunne ses når det er klar. Denne udgave af Dansk Fotografi er vokset til 60 siders spændende læsning om fotografi for entusiasterne. Har du en god ide til en artikel eller nogle seværdige billeder du vil vise frem så kontakt mig via mail: bladet@sdf.dk eller ring. God læselyst Ebbe Rosendahl Redaktør Jacob Aue Sobol Har netop fået et år mere som nominee inden det afgøres om han skal optages som fuldgyldigt medlem i Magnum Kirsten Klein udstiller på Brandts i Odense Landsmødet og Den Nationale. Deltag i landsmødet se vinderbilleder og resultater her. Velkommen til Ærø Fotoklub - en ny klub i SDF Rudy Hemmingsen - natur og rejsefotograf med mange års erfaring i SDF 37 Ansel Adams på Gl. Holtegaard Digital Fotoworkshop på Ærø - Nyt spændende kursustilbud Kan kreativitet læres? Fotolærer Ragne Sigmond gi r tips til personlig udvikling En rejseberetning fra Iran af Jørn Skytte Få styr på printet af Per Buchmann fra Goecker Jacob Holdt udstiller på Lousiana i nordsjælland Region Syd har besøgt Dresden - en gammel kulturby i det tidligere østtyskland Fotomarathon genopstår i digital form Status fra formanden - en kort briefing inden landsmødet

3 Jacob AuE Sobol Den danske fotograf, Jacob Aue Sobol, får et år mere til at bevise, at han skal optages som associate member i Magnum.På fotokollektivets møde i London for nylig blev det besluttet, at Jacob Aue Sobol får sin status som nominee forlænget med et år. Fotografen, der blev nominee i 2007, er således den dansker, der er nået længst i forsøget på at blive fuldgyldigt medlem af Magnum. Jacob Aue Sobol er autodidakt fotograf, der har gået på Den Europæiske Filmhøjskole i Ebeltoft og Fatamorgana i København. Senere har han boet og arbejdet på Grønland, i Guatemala, Tokyo og Bangkok, men bor nu i København. Af Miranda Gavin Foto: Jacob Aue Sobol Jacob Aue Sobols intenst personlige og udtryksfulde sort-hvid fotografi har på kort tid skaffet ham et ry som en stjerne på vej frem inden for fotografiet. I 1999, da han var 23, tog han til Østgrønland, hvor han boede to år i den lille bygd Tiniteqilaaq sammen med sin grønlandske kæreste Sabine. Fotografierne fra denne periode blev til hans anmelder-roste debutbog Sabine, der også fik ham nomineret til Deutsche Börse Photography Prize i Aue Sobol, der har udstillet vidt og bredt i Danmark og udlandet, blev også nomineret ved sidste års Magnum Photos. Hans seneste serie værker, I, Tokyo, der i år har vundet ham den prestigefyldte 2008 Leica European Publishers Award, er Aue Sobols første soloudstilling på Museet for Fotokunst. Følgende interview fandt sted i tiden op til åbningen af udstillingen I, Tokyo og bogudgivelsen af samme navn. Både din mor og hendes kæreste er fotografer. Hvad slags værker laver de, og hvordan har deres indflydelse formet dit eget fotografiske virke? Min mor var pressefotograf for Billed-Bladet. Hun var en af de bedste i faget, men gik på pension for et par år siden. Da jeg gik på Fatamorgana i 1998, tror jeg, hun havde forestillet sig, at jeg også ville blive pressefotograf, men efterhånden som mit fotografi udviklede sig, støttede hun mig i at gå en anden retning. Hendes kæreste Torben Stroyer er fotograf for Jyllands-Posten. De spiller begge en stor rolle i redigeringen af mine værker. Min mor hjælper mig som regel i det første trin i processen med at gennemse de tusindvis af billeder. Senere hjælper Torben mig med den endelige udvælgelse til bogen og udstillingen. Jeg foretrækker at arbejde med folk, der er tæt på mig, fordi de har en bedre fornemmelse for, hvem jeg er. Hvornår døde din far, og hvordan påvirkede det dit værk og hvordan du efterfølgende bestemte dig for at bruge dit liv? Min far blev dræbt i en trafikulykke i På det tidspunkt gik jeg i 3.g og skulle 4

4 lige til at tage min studentereksamen og bestemme mig for en videregående uddannelse. Det var naturligvis et chok for min mor, min bror, min søster og mig selv. Det var en traumatiseret periode fyldt med mørke og frygt. Jeg tror, det tilføjede et nyt niveau til mit liv, som jeg var nødt til at gøre noget ved. Det var ikke bare noget smertefuldt, det var mere som et sted med en vis dybde, der var anderledes end det normale liv. Året efter jeg begyndte på Filmhøjskolen, begyndte jeg at skrive noveller og senere også at fotografere. Da det først gik op for mig, at jeg kunne isolere mine følelser og formidle dem gennem mine billeder, føltes det som om, jeg havde fundet en evne, der var enestående og som jeg ønskede at udforske yderligere. Siden har mange oplevelser i livet og mennesker, jeg har delt min tid med, føjet til mine minder, min frygt og min kærlighed og har derigennem inspireret mig til at fortsætte med at fotografere. Der er en enorm kontrast mellem Tiniteqilaaq og Tokyo, ikke mindst hvad angår miljøet de to steder. Alligevel er der i begge serier en følelse af at forsøge at overkomme isolation og ensomhed. Føler du dig ofte som en outsider, og hvordan påvirker det dit arbejde? Tokyo og Tiniteqilaaq er nok så forskellige, som noget kan blive. I Tiniteqilaaq bor, spiser, elsker, griner og græder man med de samme 150 mennesker hver dag. Den slags nærvær bliver noget særligt, fordi man er nødt til at dele alting med hinanden. Når en ung mand skyder sig selv med sin fars gevær, er det ikke kun forældrene, der sørger. Det har en dybtgående effekt på hele bygden. Når en jæger skyder en isbjørn eller en hval, bliver der ikke kun fest for jægeren og hans familie, men for alle. Da jeg først havde vænnet mig til Tiniteqilaaq, da jeg havde skudt min første sæl og spist dens varme, rå lever sammen med de andre jægere, følte jeg mig ikke længere isoleret, fordi jeg kom hjem med bytte i stedet for to ruller eksponeret film. Folk holdt op med at spørge, hvorfor jeg var i Tiniteqilaaq, og i stedet spurgte de, hvor jeg havde været henne og jage den dag, og hvad jeg havde fanget. Så længe Sabine og jeg var sammen, var Tiniteqilaaq mit hjem, og jeg følte mig ikke isoleret. Tokyo er meget anderledes, fordi den intime situation, hvor man er isoleret sammen med en gruppe mennesker, ikke findes dér. Der er mængder af mennesker, men hvis ikke man er en del af den daglige rutine, bliver ens isolation iøjnefaldende. I begyndelsen følte jeg mig usynlig. Hver dag gik jeg på gaderne, uden at nogen tog øjenkontakt med mig. Alle virkede som om, de var på vej et sted hen som om de ikke havde behov for at kommunikere. Jeg havde en overvældende følelse af ensomhed og isolation, og jeg var nødt til at finde en måde at forandre det på. Det fik mig til at søge efter mennesker, jeg kunne forholde mig til. Selvom jeg kan være genert og hæmmet blandt fremmede, har jeg ikke lyst til at være en outsider. Jeg er et socialt menneske, og mit fotografi er en social gestus: jeg rækker ud til den omkringliggende verden og de mennesker, jeg møder. Så jeg begyndte at tage mit lommekamera med mig for at møde mennesker, blive engageret i byen og gøre Tokyo til min egen. Jeg er ikke sikker på, at det lykkedes mig at bryde isolationen, men jeg begyndte at kommunikere. Jeg begyndte at møde folk på en til en-basis, og det tror jeg gav mig en bedre forståelse for, hvad det vil sige at være en del af en by som Tokyo. Begge projekter dækker en periode på halvanden til to år. Kan du godt lide at arbejde langsomt og over en længere periode? Det er ikke noget, jeg planlægger. Det er mere et resultat af, at jo mere tid jeg tilbringer et sted, des mere kompliceret bliver det, og des mere tid har jeg brug for til at prøve at forstå, hvad det er, jeg 7

5 søger efter. I begyndelsen var hver eneste gade i Tokyo ny for mig, men stemningen visse steder blev ved med at fange min interesse, så jeg blev ved med at vende tilbage for at lære dem bedre at kende og for at møde folk, der kom der. Jeg er ikke så forskellig fra de fleste andre fotografer: i begyndelsen fotograferer jeg alle de ting, der er fremmedartede og får mig til at føle mig anderledes, men snart begynder man at se efter sammenhængene. Tiden er afgørende for mig. Man kan ikke have travlt, hvis man vil udvise en dyb interesse for en fremmed kultur og dens mennesker. Det virker som om, dit værk er uløseligt forbundet med dit kærlighedsliv og dine forhold. Du bor i Grønland, fordi du forelsker dig i Sabine, og du bor i Tokyo, fordi din nuværende kæreste Sara har fået arbejde dér. Er dine værker altid en udforskning af dit privatliv? Jeg finder det svært at arbejde steder, som jeg ikke har en forbindelse til på den eller den anden måde. Jeg mister simpelthen interessen for stedet, fordi jeg ikke har de forbindelser, der gør, at jeg kan forholde mig til stedet på en mere personlig måde. På Grønland begyndte jeg at fotografere Sabine, fordi jeg var forelsket i hende, men i Tokyo var situationen anderledes, da Sara havde en lang arbejdsdag, hvor jeg var overladt til mig selv og udforskede byen. Derfor blev min kærlighed til Sara og de følelser, vi havde sammen i vores forhold, mest udtrykt gennem mine billeder af gaderne og gennem mine møder med fremmede mennesker. Du har skrevet tekster både til Sabine og I, Tokyo. Hvor vigtigt er det for dig at have din egen stemme i disse tekster og hvorfor? Det er vigtigt for mig at skrive en tekst, når jeg føler, at jeg har noget at sige, som ikke bliver vist i billederne. Jeg begyndte at skrive teksten til Sabine, fordi jeg ikke følte, at billederne kunne sige det hele. Mine billeder er meget følelsesladede og har aldrig med noget håndgribeligt at gøre. At skrive teksten var en måde for mig at være mere opmærksom på detaljer i hverdagslivet de små ting, der illustrerer den enorme indflydelse, som Sabine og Tiniteqilaaq havde på mig. Desuden ville jeg gerne have, folk skulle føle, at Sabine ikke bare var et motiv foran kameraet, men at vi også havde en masse sammen udover det følelsesmæssige. Det var en hyldest til hende. Da hun læste teksten første gang, begyndte hun at græde, fordi der var for mange minder. Jeg havde lyst til at fortælle hende, hvor meget alle disse oplevelser havde betydet for mig, så jeg sørgede også for, at bogen blev udgivet på Grønlandsk (også kaldet Kalaallisut). Jeg havde det anderledes med hensyn til værkerne fra Tokyo. Jeg følte ikke, de dagligdags historier om, at jeg gik omkring i gaderne og mødte folk, var interessante. Billederne fremstod stærkere, og de udtrykte, hvordan jeg havde det den dag 9

6 min oplevelse af byen. Derfor besluttede jeg mig for kun at skrive en kort tekst om mine motivationer med fotografiet og min arbejdsmetode. I indledningen til I, Tokyo omtaler du byen som både tiltrækkende og frastødende. Kan du forklare, hvad du mener med det? Storbyens tætte, indesluttede virkelighed var selvfølgelig en enorm kontrast til Grønlands åbne, vidstrakte natur og til grønlænderne selv. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal beskrive følelsen af mit første møde med Tokyo, andet end at det var bombardement af nye indtryk, der efterlod mig med en følelse af nysgerrighed og distance på en og samme tid: de smalle gader, et sprog uden mening, tomme grafiske tegn, lyd uden indhold og den uendelige strøm af mennesker, der blander sig uden at kommunikere. Et sted hvor ingen kigger på dig og du ikke kigger på nogen. En by, hvor det virker som om, alt fungerer, men hvor 10 du alligevel får følelsen af, at der er noget galt, at noget er skjult eller usagt. Jeg følte mig isoleret og overset, men min nysgerrighed var vakt, og jeg havde lyst til at vide mere. Kan du fortælle mig noget mere om din personlige og fotografiske rejse og udvikling fra Sabine til I, Tokyo? For det første, hvor vigtige er titlerne på dine værker? Kan du for det andet sige noget om, hvad du ser som lighederne og forskellene mellem de to serier? Det er vigtigt, at alt er tænkt igennem, så man til sidst føler, at det var sådan, man ville have, bogen eller udstillingen skulle være. Samtidig er det også antiklimatisk, når bogen bliver udgivet, fordi der altid vil være noget, man fortryder noget man kunne have gjort anderledes eller bedre. Med Sabine var arbejdstitlen først Tiniteqilaaq strædet der løber tørt ved lavvande. På det tidspunkt troede jeg stadig, at jeg var ved at lave en bog om bygden. Men da jeg gennemså alle mine kontaktark og redigerede mit materiale fra de to år, begyndte Sabine at overtage historien. I sidste ende valgte billederne sig selv. For mig er Sabine Grønland, så titlen blev hendes navn. Med værkerne fra Tokyo ledte jeg efter en titel, der kunne kommunikere, at billederne er et personligt portræt af byen. I, Tokyo kan betyde, at det er Tokyo, der taler eller det kan betyde Tokyo og mig som en reference til den nære forbindelse mellem byen og min personlige oplevelse af den. Da jeg begyndte at bruge lommekameraet på Grønland, bevægede jeg mig i min tilgang som fotograf fra en mere journalistisk synsvinkel til at være en, der registrerer minder og forsøger at ignorere sin identitet som fotograf. Jeg har forsøgt at bibeholde den dagbogsagtige tilgang fra Grønland i værkerne fra Tokyo ved at bruge lommekameraet, selvom det ikke længere er min kæreste, jeg fotograferer, men folk, jeg møder i byen. Men alligevel er det den intime forbindelse til byen og de folk, jeg 11

7 møder, der er min motivation. Men jeg fotograferer også, fordi jeg er nysgerrig. Jeg er nysgerrig over, hvad personen ovre på den anden side af gaden tænker, hvordan han eller hun lever, og hvad han eller hun føler. Jeg er altid på udkig efter nogen, jeg kan dele øjeblikket med. Begge projekter er optaget i sort-hvid. Laver du også værker i farver, eller har du planer om at arbejde med farver? Hver gang jeg begynder et nyt projekt, bruger jeg farvefilm, fordi jeg tror, det er tid til at forny mig, men jeg ender altid med at vende tilbage til sort-hvid. Mine farvebilleder kan være smukke, grimme eller interessante, men jeg kan ikke føle dem. Jeg kan ikke finde mig selv i dem, og de bliver hurtigt komplet meningsløse for mig. De er som dekorationer. Når det kommer til stykket, tror jeg faktisk ikke, at jeg har andet valg. Jeg tror, billederne bliver levende, når de er uovervejede og irrationelle, at de udvikler sig fra at vise til at være, skriver du i indledningen til I, Tokyo. Hvorfor er det så vigtigt for dig? Og vil det sige, at du opfatter din arbejdsmetode som ekspressionistisk? Arbejder du bevidst i et modsætningsforhold til den formelle æstetik, f.eks. til omhyggeligt konstruerede billeder og den foretrukne æstetik hos de førende fotografer fra Düsseldorf-skolen? Grunden til, at jeg har valgt at arbejde på en mere irrationel måde, har egentlig ikke noget at gøre med at stå i modsætning til noget. Jeg prøver ikke på at bevise noget, men prøver simpelthen bare at være mig selv. I begyndelsen af mit ophold på Grønland arbejdede jeg mere rationelt og prøvede at tænke i billeder, der kunne indeholde den nødvendige information i forhold til historien om livet i bygden. Men da jeg blev forelsket i Sabine, forandrede det alt. Hun var irrationel. Hun lærte mig at se og løbe linen ud. Efter en lang periode i Grønland, hvor jeg ikke havde fotograferet, tog jeg kameraet op igen, da Sabine dansede rundt i huset i sine hullede stjernetrusser. Jeg fik pludselig lyst til at fotografere igen, fordi dét var et øjeblik, jeg ville huske og sætte pris på. Jeg fortsatte derefter med lommekameraet, fordi jeg kunne tage det med rundt uden at føle, at mit hovedformål var at fotografere. Jeg følte mig ikke længere som fotograf, men mere som en, der havde lyst til at føre dagbog for at registrere nogle af de øjeblikke og følelser, jeg delte med Sabine: Sabine der sender mig et fingerkys, Sabine der ler, Sabine der er jaloux, Sabine der sover. Jeg stod ikke og så på med mit kamera, når Sabine tog bad jeg tog kameraet og gik med hende i bad. På den måde udviklede billederne sig fra at vise til at være. Det var som om, jeg ikke længere var en fremmed, der dokumenterede grønlændernes liv. Det dokumentariske udviklede sig til en selvbiografi om mit liv sammen med Sabine. Når jeg senere har arbejdet i Tokyo, København og andre steder, har jeg forsøgt at bevare snapshot-æstetikken og den irrationelle arbejdsmetode, simpelthen fordi jeg føler, at forbindelsen mellem vores indre liv og billederne, jeg skaber, bliver stærkere på den måde. Og livet er jo ekspressionistisk, ikke? Folk græder, griner, skriger, brækker sig og elsker. Det er den virkelighed, jeg har ønsket at komme tæt på med mit kamera. Du fotograferede Sabine, der menstruerer i brusebadet, og du har skrevet om toiletspanden og på forsiden af den spanske udgave af I, Tokyo viser du noget, der ligner kradsemærker på nogens ryg. Er dine værker en udforskning af kroppen og kroppens funktioner? Da jeg boede på Grønland, var jeg i vid udstrækning ikke bevidst om det værk, jeg var ved at skabe. Jeg fotograferede Sabine, der menstruerer i brusebadet, fordi jeg var forelsket i hende, og det var en del af vores hverdagsliv, der var lige så naturlig som at spise eller tømme toiletspanden. I mine værker fra Tokyo har det fortsat været en ambition at udfolde et privat univers og engagere beskueren i andre folks indre liv. Jeg har tydeligvis en interesse for det intime, skrøbelige og udsatte menneske, men det handler nu mere om et simpelt ønske om at fotografere livet, som det leves, og kroppen, som mine sanser opfatter den. Der er ligheder mellem dine billeder og din tilgang og Anders Petersens og Daido Moriyamas. Er det et bevidst valg, og hvad synes du om deres værker? Som tidligere nævnt føler jeg ikke, at jeg tager nogen bevidste eller strategiske beslutninger om mit fotografi. Jeg kan godt lide både Anders Petersens og Daido Moriyamas værker. Det lykkes dem på forskellige måder at skildre virkeligheden med alt, hvad den rummer af komplekse følelser og sansninger. Du studerede oprindeligt film. Hvad lå der bag din beslutning om at skifte fra levende til stillbilleder, da du gik på Fatamorgana? Jeg begyndte at se på fotografi for første 12 13

8 gang i 1998, da jeg gik på Filmhøjskolen i Ebeltoft. Jeg havde tænkt mig at blive filmfotograf, men jeg kunne ikke komme til at tage kurset, så jeg tog et i almindelig fotografi i stedet for. Det klarede jeg så godt, at flere af produktionsholdene bad mig om at tage stills til deres film. Senere fik jeg også chancen for selv at instruere nogle kortfilm, men selvom visionen var min egen, fandt jeg hele filmproduktionsprocessen for omstændelig og med alt for mange kompromiser. Med fotografiet kunne jeg være min egen manuskriptforfatter, instruktør, fotograf og klipper. Jeg opdagede en linie mellem mit indre liv og de billeder, jeg skabte, der fas- 14 cinerede mig jeg kunne isolere en følelse og kommunikere den til andre mennesker. Jeg fandt det meget mere instinktivt end at lave film, især snapshot-fotografiet, som er en udtryksform, der har et tæt forhold til vores følelser. Det er billeder, vi tager af folk, vi holder af, og øjeblikke, vi har lyst til at bevare. Derfor forsøger jeg altid at bruge mine lommekameraer så meget som muligt. De understøtter følelsen af noget uforudsigeligt og legende. Blå bog- Jacob Aue Sobol Født i København i Boede i Canada , i Grønland og i Tokyo Er nu tilbage i København. Er uddannet på Den Europæiske Filmhøjskole i Ebeltoft og på fotografuddannelsen Fatamorgana. Har udgivet bøgerne Sabine om livet i en lille østgrønlandsk bygd og I, Tokyo om den japanske hovedstad. Har vundet flere priser. Blandt andet førstepræmie i World Press Photokonkurrencen i 2006 i kategorien Daily Life Stories. Har i to år været på prøve i fotografsammenslutningen Magnum. Har netop fået et år mere som nominee inden det afgøres om han skal optages som associate member i Magnum.

9 Kirsten Klein på Museet for Fotokunst 3. juli 13. september 2009 Danmarks suverænt bedste landskabsfotograf Kirsten Klein har nu sin første soloudstilling på Museet for Fotokunst. På udstillingen vises mere end 200 fotografier - især nyere værker fra de sidste 10 år. Kirsten Klein fotograferer lige så meget det atmosfæriske som det rent landskabelige. Det er ikke lokaliteten, som interesserer hende, men den særlige stemning et bestemt lys eller et bestemt vejrlig kan skabe i naturen. også dér, atmosfæriske fænomener får stadig større plads og næroptagelserne bliver så tætte, at det balancerer mellem det umiddelbart genkendelige og den rene abstraktion. Rundvisning ved Kirsten Klein Kirsten Klein fortæller om sin udstilling ved et arrangement på Museet for Fotokunst torsdag den 20. august kl Skærpet udtryk og næroptagelser Udstillingen på Museet for Fotokunst viser det udtryk Kirsten Klein har arbejdet sig frem imod siden slutningen af 90 erne. I mange år havde hun det hele med i sine billeder: et forunderligt landskab, et særligt lys og en stemning af, at her havde ingen været før. I de sidste ti år har Kirsten Klein skærpet sit udtryk og koncentrerer sig om enkelte elementer ad gangen. Det er dér, de fantastiske vandbilleder dukker op. Ikke dem, hvor bredden folder sig ud i kapløb med vandet, men dem, hvor havet får lov til at bruse i en enkelt bølge, som i billedet Atlanterhavsbølgen eller hvor vandløb forvandles til abstrakte mønstre. Det er Om Kirsten Klein Kirsten Klein er født i Stockholm (1945), men siden midten af 70 erne har hun boet på Mors. Kirsten Klein blev tildelt Thorvald Bindesbølls Medaljen i 1994 og er den eneste kvindelige fotograf som modtager Statens Kunstfonds livsvarige ydelse. Museet for Fotokunst Brandts Torv 1, 5000 Odense Tlf Indkaldelse til ordinær generalforsamling 2009 Der afholdes ordinær generalforsamling i Selskabet for Dansk Fotografi Lørdag d. 3. oktober kl på Horsens Rådhus Rådhustorvet 4, 8700 Horsens. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal senest d. 22. august være modtaget af SDF s formand: Per Valentin Bavnager 57, 3310 Ølsted Mail: info@sdf.dk 17

10 Foto: Michael Rønsdorf Her på de følgende sider kan du se hvem der har fået medaljer samt nyde et udvalg af vinderbillederne fra Den Nationale Den Nationale SDF Landsmøde i Horsens oktober 2009 Dagene den 13., 14. og 21. juni var dommerne ved dette års Den Nationale på en stor opgave. Alt i alt var der lidt over 3000 værker som skulle bedømmes. Hvis man ser på de enkelte kategorier, så er det tydeligt at antallet af dias er stærkt faldende, og en del bar præg at være affotograferinger af papirprint eller ældre skuffe billeder. Omvendt ser det ud til, at serier er noget SDF medlemmerne i stigende grad arbejder med, der var ankommet 235 serier, hvilket bliver til over 1000 billeder at håndtere. Kategorien emne har ikke rigtigt fået tag i medlemmerne med kun 68 indleverede værker. Bedømmelsen af billederne foregik i en god atmosfære, dommerne tog opgaven alvorligt og var meget gode til ikke at påvirke hinanden under bedømmelsen. I fasen hvor guld, sølv og bronze skulle findes, var der i hver kategori omkring kandidater. Diskussionerne omkring hvilke af de udvalgte billeder, der skulle præmieres, foregik på et højt sagligt niveau, og der var ingen som prøvede at presse sine egne favoritter frem. Den Nationale vil i år blive udstillet i forhallen på Horsens Rådhus. Udstillingen åbner en uge før landsmøde datoerne den 2., 3., og 4. oktober. Hvis der blandt læserne er nogle som ikke har mulighed for at komme til landsmødet og se Den Nationale, så er der således mulighed i hele uge 40, hvis man er i nærheden af Horsens. Da vi udstiller i ugen op til landsmødet, har vi besluttet, at antagne dias bliver scannet og vises på en skærm sammen med de digitale billeder. Øverst: Dommerne i Farve papir og serie i arbejde, Bo L. Sørensen, Gert S. Lauersen og Johnny B. Dyg samt dommerne i Natur og Dias Lone Evald, Jesper Tønning og Kurt Stæhr. Til venstre: Guld - Farve digital, Jørgen Kristensen - Focus-Silkeborg 19

11 Guld - Tema, Hjem, Frokosten af Gitte Müller - Downstairs Guld - Farvepapir Pitstop af Per Valentin - Herlev Fotoklub Selve landsmødet den første weekend i oktober, vil blive afholdt på Horsens Rådhus. Landsmødemiddagen afholdes af praktiske årsager i kantinen på Business College Horsens. I skrivende stund har vi ikke et 100% sikkert program, forhandlinger med ledere af workshops mv. er i gang. Fotoklubben Filmrullen har valgt ikke at stå for indkvartering, så medlemmerne må selv bestille plads på vandrerhjemmet eller de hoteller som findes i byen. Adresser på disse findes på Vel mødt i Horsens Lars Moegren Fmd. Fotoklubben Filmrullen Sølv - Digital monochrome, Pigen på sofaen af Henrik R. Kristensen, OFA Guld - Natur Is og Vand af Michael Rønsdorf - Dansk Nikonklub Model: Louise 20 21

12 Resultatet fra Den Nationale Guld - Monochrome, Watches af Ole Suszkiewicz - PM 269 Guld ungdom - Monochrome, Ashamed af Mathilde Koefoed-Nielsen Top 10 for autorer ved Den nationale 2009 Placering /Autor Point Ole Suszkiewicz Per Valentin Gitte Müller Michael Rønsdorf Erland Pillegaard Jan Emil Christiansen Rudy Hemmingsen Carl Erik Mabech Henrik R. Kristensen Lars Dahl Top 10 for klubber ved Den Nationale 2009 Placering/klub Point Downstairs 390 AFA 340 OFA 320 Næstved 315 Biogon 290 Dansk Nikon Klub 220 Focus-Silkeborg 215 Herlev Fotoklub 205 Negativ Roskilde 165 Esbjerg Fotoklub 160 Antagelser ved Den Censurerede 2009 Titel: Rust 3 Rust 2 Plastic Joy Secretly in love Almost dead Påskeliljer Rust Frederiksværk Stål og håndværk Kulturarv Blå morgen dug (Sejlbåds akro) Snekuglen Fantasi 3 Påskeliljer Facific Fantasi Lys forude La Defence Skygger Ind i en drøm Skyskraberne Las Vegas Tre søstre Ruinen Hjørnebroen 205-2G+2S+1B+3D+14A 155 1G+2B+2D+16A 135 1G+1S+2D+14A 130 1G+1S+1B+1D+12A 90 1G+1S+1D+7A 90 3D+12A 80 2D+10A 75 1S+1D+9A 70 1S+1D+6A 70 1S+1D+6A Navn: Else Vinæs Else Vinæs Per Wolfsdorf Annemette R. Eriksen Annemette R. Eriksen Annemette R. Eriksen Peder B. Pedersen Peder B. Pedersen Claude Zwahlen Claude Zwahlen Claude Zwahlen Birgitte Bindesbøll Evenlyn Petterson Fiig Evenlyn Petterson Fiig Evenlyn Petterson Fiig Dorrit Lergaard Birgit Olsen Birgit Olsen Birgit Olsen Birgit Olsen Birgit Olsen Birgit Olsen Juliette Charleman Lars Sørensen Lars Sørensen Dias: Guld: Torben Christensen Sølv: Ole Suszkiewicz, PM Bronze: Per Valentin, Herlev Fotoklub Dias eksperimenterende: Guld: Erland Pillegaard, PM Sølv: Rudy Hemmingsen, Biogon Bronze: Ole Suszkiewicz, PM Natur papir: Guld: Michael Rønsdorf, Biogon Sølv: Lars Dahl, PM Bronze: Per Valentin, Herlev Fotoklub Serie: Guld: Ole Suszkiewicz, PM Sølv: Ole Suszkiewicz, PM Bronze: Søren Skov, Esbjerg Fotoklub Digital monochrome: Guld: Carsten Rasmussen, Downstairs Sølv: Henrik R. Kristensen, OFA Bronze: Carsten O Christensen, Aalborg Fotoklub Digital eksperimenterende monochrome: Guld: Jesper Plambech, Dansk Nikon Klub Sølv: Carl Erik Mabeck, AFA Bronze: Michael Rønsdorf, Biogon Digital farve Guld: Jørgen Kristensen, Focus-Silkeborg Sølv: Gitte Müller, Downstairs Bronze: Elena Bouzinova, AFA Digital eksperimenterende farve: Guld: Rawia Farah, OFA Sølv: Torben Bay, Svendborg Fotoklub Bronze: Halldór Gudlaugsson, OFA Emne: Hjem Guld: Gitte Müller, Downstairs Sølv: Ole Harritz, Focus-Silkeborg Bronze: Benny Grønbech Larsen, Næstved Fotoklub Ungdom Monochrome: Guld: Mathilde Kofoed-Nielsen, Ungdomsskolen Sorø Sølv: Julie Nielsen, Ungdomsskolen Sorø Bronze: Anna Wulsten, Lejre Ungdomsskole Farvepapir: Guld: Rebecca Sonne White, Lejre Ungdomsskole Sølv: Amanda C.W. Andersen, Lejre Ungdomsskole Bronze: Julieta Balino, Lejre Ungdomsskole Guld - Digital Monochrome, Carsten Rasmussen - Downstairs Medaljevindere Den Nationale 2009 Se alle resultater på Monochrome papir: Guld: Ole Suszkiewicz, PM Sølv: Janne Bjarnholt, KFAK Bronze: Peter Carstensen, Næstved Fotoklub Digital Guld: Sølv: Bronze: Christine Sofie Bruun Andersen, Frederikssund: Mads Lauridsen, Focus Silkeborg/Kornmod Realskole Christine Sofie Bruun Andersen, Frederikssund Monochrome papir eksperimenterende: Guld: Mona Grundsøe, Næstved Fotoklub Sølv: Karsten Madsen, Næstved Fotoklub Bronze: Hans-Henrik Røhling, KFAK Farve papir: Guld: Per Valentin, Herlev Fotoklub Sølv: Michael Rønsdorf, Biogon Bronze: Claude Zwahlen, Halsnæs Fotoklub Farve papir eksperimenterende: Guld: Pia Hernø, AFA Sølv: Erland Pillegaard, PM Bronze: Kjeld Agerskov, Focus-Silkeborg Dommere Farve papir og serie Gert S Lauersen, Bo L Sørensen og Johnny Blaabjerg Dyg Dommere, Monochrome + Tema Anette Lehman, Gert S Lauersen og Bo L Sørensen Dommere, Natur og Dias Jesper Tønning, Kurt Stæhr og Lone Evald Dommere, farve digital, mono digital Michael Jensen, Morten Simonsen og René Nørager Model: Stine

13 Foto: Kim Konstantin Sørensen Foto: Carsten Rasmussen Skolen ligger midt på Torvet i Ærøskøbing Foto: Leslie Rabuchin. Baggrundsbillede: Jørgen Brandt Digital Foto Workshop et nyt fotoinitiativ Af Lene Andersen fotografen arbejder intenst både med det digitale negativ og meget mere. første har vi de ypperste undervisere her Skønne, fotogene omgivelser Kør med tog eller bil til Svendborg - Stil optageteknik, lyslægning, billedbehandling Der er altså noget for enhver smag og i landet 10 i alt. De er udvalgt specielt Skolen ligger midt på Torvet i Ærøskøbing, bilen på parkeringspladsen ved færge- Hvad kan digital fotografering? Og og den kunstneriske side af fotografiet. På ethvert fagligt niveau. Kursusprogrammet og underviser kun i de emner, de er eks- 5 minutters gåtur fra Ærøskøbing havn, havnen - Under de 5 kvarters sejltid kastes hvad kan du få digital fotografering til at skolen kommer man i dybden både med, og undervisernes CV ligger på Digital Foto perter inden for og dét kan man jo godt hvor færgen lægger til. Der er flere grunde det daglige jag over bord og man ruster kunne? hvad den digitale fotografering kan, og Workshop s hjemmeside: kal-de en luksus. Hver især er håndpluk- til at man har valgt Ærø: sig mentalt til nogle forrygende foto- Med den digitale fotografering er der op- hvordan man kan arbejde videre med sine toworkshop.dk. Der er til modelfotografe- ket, og kurset er tilrettelagt efter deres dage. Personfærgebilletten fra Svendborg stået en række nye muligheder. For mange billeder på computeren bagefter for derved ringskurserne gjort et stor arbejde med at ekspertise, i stedet for at udbyde en række - Der er fantastiske motiver over alt på til Ærøskøbing er includeret i kursusprisen. fotoentusiaster ligger der en helt ny og at opnå sublime resultater. Men der er jo finde dygtige rutinerede modeller. kurser og så finde lærerne bagefter. Digi- øen, fra skøn natur, til rustikke, gamle Desuden er der bare rigtig god atmosfære uudnyttet fotoverden og venter forude. også selve den kunstneriske side af det, og tal Foto Workshop har fået tilskud fra EU, bymiljøer og havneanlæg. Man behøver i Ærøskøbing, og vi har gjort meget ud af den kræver jo, at man har en holdning til Udstyr og muligheder hvorfor priserne kan holdes på et rimeligt stort set bare gå lige uden for døren, så at man bor godt og spiser godt. Enten Denne verden er der nu lejlighed til at dét man laver. Når man virkelig brænder for Undervisningen foregå i et moderne un- niveau, alt afhængig af kursets emne. Hvis er der skønhed og grimhed både i den ene bor man på skolen i vores nyistandsatte udforske nærmere. Til september starter sin kunst, så skal den gerne flytte noget, dervisningslokale samt to semiprofessio- en fritidsfotograf ønsker at deltage på og den anden retning. værelser eller på Det Lille Hotel i Smede- Digital Foto Workshop en ny landsdæk- men det kræver jo også, at man selv er vil- nelle fotostudier, der er fuldt udstyret flere kurser, gives der rabat. gade kun 200 meter fra skolen. Samtlige kende fotoskole, som udelukkende fokuse- lig til at flytte sig. Derfor har vi startet fo- med flashanlæg der er fire professionelle - Men det er nu ikke den eneste grund. måltider spises på hotellet eller andre af rer på digital fotografering, og hvor man toskolen, så man virkelig kan fordybe sig og flash i hvert fotostudie reflektorer, bag- - For det andet er der selve fordybelsen. Der er også et levende kunstnerisk miljø byens fine restauranter, og alle måltider over to intense dage kan få lov at fordybe lære både det tekniske og blive udfordret grundsruller, softboxe og meget mere. Den Der er jo stor forskel på at komme tre ti- på Ærø, og en del kunst gallerier, så det inklusive en to-retters aftenmenu med vin sig i digitalfotograferingens og den digitale på sine vaner. eneste grund til at Leslie Rabuchin ikke mer ad gangen på et aftenkursus, eller om føltes rigtigt at lægge fotoskolen netop er inkluderet i prisen. Og hvis dét ikke billedbehandlings mange muligheder. vil kalde studierne helt professionelle er man får lov virkelig at fordybe sig i to fulde dér. Der er også en kunsthøjskole og en er nok, så ligger der er en hyggelig café Hvad man fokuserer mest på, afhænger på grund af størrelsen. Udstyret er i top. dage sammen med de bedste undervisere, musikhøjskole, og forhåbentlig kan Digi- lige rundt om hjørnet, hvor vi har lavet en Bag fotoskolen står både professionelle fo- naturligvis af valg af kursus. Der er både Direkte adspurgt vil han til gengæld gerne uden at der er andet der forstyrrer. Under- tal Foto Workshop blive en del af miljøet særlig aftale for vore kursister. tografer og en gruppe rutinerede fritidsfo- kurser i kreativ portrætfotografering, bed- kalde fotoskolen hobbymæssig luksus : visningen foregår på små hold, så alle kan og måske udstille noget af dét, der bliver tografer. Leslie Rabuchin, der har været en re billeder nu!, Photoshop 1, 2 og 3, mod- deltage aktivt. lavet på skolen. Læs meget mere om Digital Foto Work- ivrig fritidsfotograf gennem mange år, har elfotografering i studie, kurset kreativ leg, - Det må du gerne sige. Faktisk må du Men er det ikke lidt besværligt? Der er jo shop på: taget initiativet til skolen: hvor der fokuseres på selve billedsproget, gerne skrive, at man bliver intellektuelt, ikke mange af os, der i forvejen sådan lige - Idéen med den digitale fotoskole er, at RAW-fotografering, der ofte beskrives som kunstnerisk og teknisk forkælet. For det kommer forbi Ærø

14 Billedoversigt: 1. Af Christian Jacobsen 2. Af F.P. Jessen 3. Af Mogens Petersen 4. Af Thomas Park Jepsen 5. Af Christian Jacobsen 6. Af Sam Schøneberg NY KLUB I SDF Ærøfotoklub Af Sam Schøneberg, formand Efter en artikel i Ærø Ugeavis viste der sig at være interesse for etablering af en fotoklub på Ærø. Fotoklubben blev en realitet i februar 2009 på initiativ af to fotointeresserede på Ærø. Opstarts basis var 16 interesserede medlemmer men det er efterfølgende steget til 21 medlemmer og med stadig stigende interesse! Der er klubmøde en hver 14. dag i de lige uger og sideløbende afholdes der uofficielle klubaftener hvor der undervises i medlemmernes specielle ønsker. Formålet med klubben er selvfølgelig at udvikle evnen til at se og finde det rigtige øjeblik til at fange motivet, samtidig med at der er mulighed for at få undervisning i forskellige teknikker, såsom: Lyslægning (med en eller flere lamper), Portrætfotografering, Macro-fotografering, HDR-teknik og efterfølgende redigering på software basis. Der arbejdes i øjeblikket på at lægge et nyt spændende program for efteråret hvor der bla. bliver arrangeret et foredrag med Nicolai Brix, som er professionel fotograf fra Odense, samt undervisningsdag med Kim Konstantin Sørensen (dygtig model- og portrætfotograf fra Downstairs i København). Udover dette etableres der sammenarbejde med Digital Foto Workshop, som er et lovende og spændende initiativ her på øen, 26 27

15 Af Sam Schøneberg 8. Af F.P. Jessen Nye vinkler. Nye perspektiver. D5000. Nyt kamera. Billeder og HD-film. Kameraet der vil ændre dit perspektiv. REC hvor der afholdes kurser på ethvert niveau og der er tilknyttet de bedste danske og udenlandske undervisere indenfor hver sit felt. Vores klublokale er beliggende i Ærøskøbing som ligger midt på øen og der er masser af plads til vores fotografiske udfoldelser. Klubben består af fotointeresserede der spænder fra nybegynder til erfarne fotoamatører og fotonørder. Fællesskabet bygger på udvikling og interessen for det gode billede og adgang til gode faciliteter, samt fototeknik, udveksling af viden og ikke mindst hyggeligt samvær. Medlemmerne er selvfølgelig via klubben også medlemmer af Selskabet for Dansk Fotografi og kan hermed deltage i SDFs konkurrencer herhjemme og i udlandet. Så alt i alt en inspirerende klub! Kig ind på og se den løbende udvikling Det bliver ekstra sjovt at tage billeder fra selv de underligste vinkler, når du bruger Nikons enestående 2,7 LCD vippeskærm. Fantastiske 12,3 megapixels og EXPEED-billedbehandling sikrer dig legende let skarphed og billedkvalitet. Og med Live View og fire AF-indstillinger kan du gøre det endnu sjovere med filmklip i HD-videofunktionen. Få også de skæve vinkler med med D Selvportræt

16 Natur og rejsefotograf Rudy Hemmingsen Af Ebbe Rosendahl og Rudy Hemmingsen Foto: Rudy Hemmingsen Rudy Hemmingsen er ganske kendt i SDF-kredse fra sin tid som formand for den nu hedengangne Leicaklub i København. Han er også kendt for sit behagelige og imødekommende væsen der altid er villig til at øse af sin store fotografiske viden, som har indbragt ham megen anerkendelse for sine storartede naturbilleder. Han er en god kammerat og ikke bleg for at sige sin mening om forhold, der ligger ham på sinde. Han er mangeårigt medlem af den lille fotogruppe BIOGON hvor medlemmerne dyrker deres glæde ved natur- og dyrebilleder. Her mødes man en gang om måneden og ser hinandens nyeste frembringelser og dyrker det hyggelige fælles samvær. Men hvem er han egentlig denne Rudy Hemmingsen, MSDF/sølv og EFIAP som har gjort sig gældende i SDF i mange år? Rudy fortæller her om sig selv: Jeg er født i København i 1955 og har siden slutningen af 1970 erne været en af Danmarks mest aktive og succesrige udstillings fotografer. Jeg har haft billeder antaget og mange af dem præmieret på censurerede udstillinger i mere end 40 lande over det meste af verden. I Danmark har jeg været gennem nåleøjet til Charlottenborgs Forårsudstilling og allerede som ganske ung i 1981 blev jeg kåret som Årets Mesterfotograf af fotomagasinet Foto & Smalfilm. I Selskabet for Dansk Fotografi (SDF) har jeg gennem årene modtaget en lang række priser, bl.a. 14 guldmedaljer samt en stribe sølv og bronzemedaljer. I 1991 blev jeg som den kun 3. fotograf nogensinde tildelt titlen MSDF (Master SDF), og i 1988 modtog jeg titlen EFIAP (Excellence FIAP) af verdensforbundet for kunstfotografi (FIAP). Ved The Golden som er Danmarks og Skandinaviens største internationale fotosalon med FIAP patronage, har jeg vundet et hav af medaljer og er desuden tre gange kåret som bedste danske udstiller. Jeg er freelance fotograf og medlem af Pressefotografforbundet. Er bidt af en gal dykker og derfor stammer mange af mine billeder da også fra de 7 haves fantastiske miljøer. Hovedparten af mine opgaver foregår dog stadig oven vande, hvor de foretrukne arbejdsområder er mennesker i deres naturlige miljø, arkitektur og stemningsbilleder. Min store interesse for det nordiske område har betydet at jeg har haft en lang række opgaver i Grønland, Island og Færøerne og faktisk også i Sverige, Norge, Finland og på Svalbard. Blandt mine kunder finder man bl.a. Scanpix og magasiner som FDM s MOTOR, Samvirke samt ikke mindst rejsemagasinet Vagabond og Politikens Forlag. Der bliver lagt sjæl og energi i at give billederne et personligt udtryk uanset om jeg begraver mig i mørkekammeret eller ved computeren og arbejder med stort set alle formater fra 24 x 36, 6 x 6, 6 x 17 til tekniske storformatkameraer i 4 x 5 og 8 x 10 tommer samt naturligvis digitalt, som vælges alt efter opgave. Ovenstående selvportræt siger jo ikke alt, så jeg har stillet Rudy nogle uddybende spørgsmål om hans nutidige virke som selvstændig professionel fotograf. Af hensyn til nyere medlemmer af SDF fortæl os om din baggrund i SDF? Jeg var med til landsmøde første gang i Her mødte jeg en masse gode mennesker som Freddie Hansen fra Næstved, Knud Nielsen fra Nyborg, Pierre Maffait fra Silkeborg for nu bare at nævne nogle af de hårde drenge fra dengang. Jeg var pavestolt da jeg kunne rejse hjem fra mit første landsmøde med 1 bronzemedalje og 4 diplomer. Siden har jeg deltaget mange gange og fået gode fotovenner over hele landet. Hvordan har det udviklet sig for dig fra fotoklub til fuldtidsfotograf? Faktisk var jeg fuldtidsfotograf da jeg meldte mig ind i Leicaklubben tilbage i Jeg har så en længere periode arbejdet som konsulent i fotobranchen. Bl.a. har jeg været ansat hos Hasselblad Efterår Småland

17 Domoladur på Island Ispil på Island Hvad er det for egenskaber og baggrund der gør det muligt for dig at virke som professionel fotograf? Jeg har arbejdet med billeder og professionelt fotoudstyr i mere end 30 år, så da jeg startede op som selvstændig for 9 år siden følte jeg mig mig faktisk ganske tryg ved at tage springet. Hvad var det der drev dig til at springe ud som professionel fotograf? Lysten til at arbejde med billeder 365 dage om året! Hvordan er det gået efter du valgte at nedsætte dig som fuldtids fotograf? Det er faktisk gået rigtig godt. Den første periode var der ikke så meget at rive i, men stille og roligt har jeg fået fat i de kunder som jeg gerne vil arbejde for. Hvilke opgaver kan du bedst lide? Jeg synes det fleste af de opgaver som jeg arbejder med er spændende. Men det er da ikke nogen hemmelighed at jeg elsker at være under åben himmel. Så en del af mine opgaver har noget med natur og miljø at gøre. Jeg arbejder også meget med arkitektur og byggeri og ikke mindst laver jeg en del rejseartikler. Hvad har du lavet af væsentlige opgaver i det forløbne år? Jeg har haft 7 8 rejseopgaver. Derudover har der været nogle større opgaver med at lave billeder til årsrapporter for nogle kendte danske virksomheder. Hvordan ser din arbejdsdag ud når du er på opgave? Svært at sige, ikke 2 dage er ens. Hvilket udstyr gør du brug af når du er på job? De fleste af mine opgaver skyder jeg med Canon EOS 1DS mark III. Er det en nydelse at være professionel fotograf i forhold til tidligere hvor du tog billeder for fornøjelsens skyld? Det fedeste er da altid at tage billeder for fornøjelsens skyld. Heldigvis er mange af mine opgaver så frie at jeg føler at det er mine egne billeder jeg laver, og ikke bare surt bestillingsarbejde. Stilles der andre krav til din fotografi, nu hvor der er en kunde der skal have et tip top billede? Ja, på en del opgaver har kunden da nogle helt konkrete krav som skal opfyldes til punkt og prikke. Det er vel kun rimeligt at man kan efterleve hvis man vil kalde sig professionel fotograf. Hvad er dine stærke sider? Jeg er god til at fange stemninger og til at se lyset. En anden god evne er at kunne lytte og forstå de mennesker som jeg arbejder sammen med. Er der mentalt overskud og udfordring til stadig at være sammen med dine venner i fotogruppen Biogon? Ja i høj grad. Vi er fem gutter som har en fælles glæde ved at gå ud i naturen og lave nogle fede skilderier. Desuden har vi det rigtigt sjovt sammen, og der bliver altid grinet godt igennem når vi mødes. Hvordan holder du dig ajour med den digitale udvikling? Jeg er medlem af Pressefotografforbundet og Dansk Journalistforbund. På den måde får jeg tilbudt en del gode kurser og muligheder for efteruddannelse. Har du nogle forbilleder? Der er så mange dygtige fotografer, men skal jeg nævne en må det helt klart blive Ansel Adams. Skal jeg nævne et navn i SDF regi er det helt klart Knud Nielsen

18 Morgenspejling på Island Giv et par gode råd til SDFs fotografer der vil videre med deres fotografi og måske ende som professionel en dag. Husk det er altid sjovest at lave dine egne billeder! Derfor slås for det du har kært. Kan du leve af at lave de billeder som du brænder for, så kan det da være en god beslutning at blive professionel. Ellers kan jeg bare sige at det med at lave billeder er verdens bedste hobby, og der faktisk er en vis risiko for at glæden ryger i baggrunden den dag hvor det kun handler om at tjene ussel mammon. At være amatør er en god ting, her er det nemlig ene og alene glæden og kærligheden til fotografiet der driver én! Rudy Hemmingsen har rejst meget i de nordiske lande og fortæller her om sine oplevelser på Færørerne. Når tågen letter Længst ude i det store hav ligger der 18 små grønne øer. De findes præcis på det nordlige Atlanterhavs motorvej af lavtryk. Her er vejret meget omskifteligt. Til tider ekstremt voldsomt når orkaner med enorme kræfter pisker hen over det store hav. Andre dage helt stille med tågen liggende tungt over landskaberne. Færøerne er uden tvivl det sted hvor jeg har oplevet de fleste og hurtigste vejrskift på en dag. Lidt populært siger man, at man kan opleve alle fire årstider på en og samme dag på Færøerne. Øerne byder på fred og ro. Her er i sandhed højt til loftet. Folk lever i pagt med naturen og de luner som vejret byder på. Selvom øerne er relativt små, finder man udsigter hvor man er ved at tabe både næse og mund. Netop udsigterne har lokket mig til Færøerne gang på gang. På med den tunge rygsæk med fotoudstyret, og så op over fjeldet. De eneste levende skabninger man møder på sin vej er som oftest nogen af de mange får som har givet øerne deres navn, Færøerne betyder nemlig rent faktisk Fåreøerne. En del steder ser man også nogle fugle, men ellers har man det hele for sig selv. Nordredalur Færøerne Mange gange er mine ture over fjeldet startet i tåge, med en sigt på meter. Landskabet er som en lukket mur af lave skyer. Mens man går i tågen aner man faktisk ikke hvordan området ser ud om

19 Aktuelle produkter fra CaseLogic - Leveret af SELEK Morgenspejling på Island CaseLogic kameratasker CaseLogic SLRC1 Vand- og stødsikker SLR kamerataske. Vejl. pris: 269,95 CaseLogic SLRC1Z Vand- og stødsikker SLR Zoom kamerataske. Vejl. pris: 299,00 CaseLogic SLRC2 SLR kamera- og linsetaske i vand- og stødsikkert materiale. Kan indeholde op til 2 ekstra kameralinser. Vejl. pris: 549,00 CaseLogic SLRC3 SLR kamera- og linsetaske i vandog stødsikkert materiale. Kan indeholde op til 4 ekstra kameralinser. Vejl. pris: 749,00 CaseLogic SLRC4 SLR kamera- og computerbackpack i vand- og stødsikkert materiale. Plads til 15,4 laptop. Vejl. pris: 999,00 CaseLogic SLRC5 SLR kamera backpack i ekstra forstærket vand- og stødsikkert materiale. Vejl. pris: 599,95 CaseLogic SLRC6 SLR kamera Sling-bag i ekstra forstærket vand- og stødsikkert materiale. Vejl. pris: 549,95 CaseLogic tasker til kameratilbehør kring en. Men så pludselig slipper tågen sit greb. Bryder op på få øjeblikke, verden åbner sig. De mest utrolige landskaber åbenbarer sig. Når man sidder der højt oppe på fjeldet, har man iblandt den fornemmelse at kunne se til verdens ende. Omgivet af andre grønne øer og det uendelige blå hav så langt øjet rækker. Duften af hav, græs og fjeld. En dag med smukt vejr på Færøerne er intet mindre end en massiv oplevelse for alle sanser. Er der en årstid du sætter mest pris på? Foråret har så langt tilbage jeg kan huske altid givet mig en underlig uro i kroppen. Jeg skal ud! Det er som om naturen kalder på mig. Dagene vokser sig længere og lysere, luften bliver lunere. Sætte sig i bunden af løvskoven, alle lydene, synet af træerne som lyser i de mest fantastiske grønne farver. Måske vi mødes derude? Når naturen vågner Solen danser og lyset flimrer med ny energi, luften er fyldt med friske dufte. Mågerne flyver nyforelskede og kåde omkring, mens havet vugger blidt og blåt. Inde i skoven lusker en sulten ræv forbi, velvidende federe tider er på vej. Et egern danser i skovbunden, til spættens hidsige rytme. Det er som om naturen vågner, bliver født igen efter vinterens lange dvale. Landskaber klædt i lysegrønt, himmelen så ren og blå. Det er forår. Poesi af Rudy Hemmingsen CaseLogic SLRA3 Stor SLR-linsetaske i nylon og med vandbeskyttelse. Vejl. pris: 249,95 CaseLogic HDC1 Taske i stødsikkert materiale i str. medium til harddiske. Vejl. pris: 179,95 CaseLogic SLRA6 Taske i str. medium til trefod. I nylon og med vandbeskyttelse. Vejl. pris: 249,95 CaseLogic tasker til data storage CaseLogic PHDC1 Stødsikker harddisktaske i kompakt størrelse. Vejl. pris: 99,95 CaseLogic SLRA7 Taske i str. large til trefod. I nylon og med vandbeskyttelse. Vejl. pris: 279,95 CaseLogic HDC3 Taske i str. large i stødsikkert materiale til harddiske. Vejl. pris: 199,95 36 SELEK Danmark Troensevej 11 DK-9220 Aalborg Øst Tel: Fax: denmark@selek.com

20 Kan kreativitet læres? Hvordan kommer du videre med din fotografi, når du kan alt det tekniske, men er låst fast på det kreative plan? Af Ragne Kristine Sigmond, fotograflærer på Medieskolerne I Viborg Teknik kan man lære sig, kreativitet er noget man er født med er kendte ord, som jeg som fotograflærer mener er farligt at tage for bogstaveligt i en undervisningssituation. Hvad er vel mere motivationsdræbende end at få en følelse af at man har en lang vej at gå for at lave nogle anderledes, nyskabende billeder? Jeg har lige læst bogen: JA! sådan frigiver du din kreativitet af Ernest Holm Svendsen. Han hævder, helt i strid med den almindelige opfattelse, at kreativ tænkning ikke handler om teknikker. Kreativitet handler om en særlig indstilling. Til en selv, til de andre og til det materiale, man arbejder med. Som billedskabere har de fleste af os let ved at tænke i allerede indlærte, faste baner, hvor man selekterer, analyserer og arbejder trinvis og logisk med en opgaveløsning. En fotograf kan være fristet til at gentage en allerede vellykket løsningsmodel i stedet for at søge nye, utraditionelle løsninger. Er man I stand til at følge nye, ikke indlærte tankebaner, så sker der en kreativ proces I bogen JA, sådan frigiver du din kreativitet, så står det opsummeret at den kreative indstilling i stikordsform kan beskrives således Dette er eksempel på et fotoprojekt hvor jeg har bestemt meg for at lave Haute Couture ud af billige materialer. Turbanen er en udklippet del af et blåt tæppe, og det øvrige kostyme er lavet af blåt plastik. Vingerne er lavet i forkant, og har to pinde fæstet i hver sin ende, så modellen (en af mine elever) kan styre vingespændet med sine udstrakte arme. Plastikken rundt om kroppen er fæstnet med gaffa-tape på ryggen