Samfundsmæssig nytte af bedre trafiksignaler
|
|
- Sandra Christiansen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Samfundsmæssig nytte af bedre trafiksignaler af civiling. Steen Merlach Lauritzen Kompetencecenter Trafikledelse Vejdirektoratet Revision 1.1 Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN
2 I de senere år har Vejdirektoratet haft fokus på betydningen af, at vore trafiksignaler er veltrimmede i forhold til de krav som trafikken stiller med hensyn til god fremkommelighed. God fremkommelighed betyder mindre forsinkelse, færre stop, højere rejsehastighed og sidst men ikke mindst reduceret brændstofforbrug og mindre udslip af skadelige stoffer. Vejdirektoratet har gennemført en undersøgelse, der omfatter dels et litteraturstudium, dels en række simuleringer af fritliggende og samordnede signalanlæg. På baggrund af en spørgeskemaundersøgelse blandt danske vejforvaltninger, hvor omfanget af forskellige typer af signalanlæg er klarlagt, er det samlede potentiale for forbedringer mht. forsinkelse og brændstofforbrug søgt opgjort. Indledning Trafiksignaler er krumtappen i byernes trafikafvikling. Uden signalanlæg ville trafikken simpelthen bryde sammen med uoverskuelige konsekvenser for trafikafviklingen og trafiksikkerheden. Tilstedeværelsen af trafiksignaler vil dog altid generere en række ulemper for trafikanterne i form af ventetid og stop og heraf øget energiforbrug i forbindelse med start og acceleration efter stop for rødt lys. Det er derfor nødvendigt, at vejbestyrelserne til stadighed sikrer, at signalanlæggene fungerer hensigtsmæssigt, så de gener, der uundgåeligt er forbundet med signalanlæg, kan holdes på så lavt et niveau som overhovedet muligt. Internationalt findes mange undersøgelser om betydningen af dårligt indstillede signalanlæg. I en amerikansk undersøgelse fra 2005 (gentaget 2007) anslås det, at 5-10 % af al forsinkelse på amerikanske veje skyldes dårligt indstillede signalanlæg (NTOC, 2007). En svensk rapport (Kronborg, 2008) viser i projektet MATSIS (Minskade CO2-utsläpp genom Adaptiva TrafikSignaler I Stockholm), at investering i forbedring af signalanlæg er én af de mest lønsomme investeringer, når formålet med investeringen er at reducere CO 2 -udslippet. Samtidig vil dette reducere trængslen og forbedre fremkommeligheden. Vejdirektoratet igangsatte derfor i 2007 et projekt (Projekt Bedre trafiksignaler ) for at undersøge problemets omfang og for at analysere potentialet for reduktion af de negative effekter, som signalanlæg altid vil give anledning til. Former for drift af signalanlæg Indledningsvis skal redegøres for de to former for drift, som er knyttet til trafikledelsessystemer herunder signalanlæg. De to former benævnes hhv. systemteknisk og trafikteknisk drift. Systemteknisk drift Trafikteknisk drift Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN
3 Systemteknisk drift omfatter teknisk drift og forebyggende vedligehold, herunder særligt vedligehold af komponenter, kommunikationslinier samt hardware og software, mens trafikteknisk drift defineres som optimering ved konfiguration, parameterændringer og tilretning af algoritmer på baggrund af analyser og vurderinger af trafikale forhold. Løst sagt kan man sige, at til systemteknisk drift benyttes en skruetrækker, mens den trafikale drift benytter værktøjer som kapacitets- og optimeringsmodeller baseret på trafiktællinger. Den systemtekniske drift skal primært sikre, at der overhovedet er lys i signalerne og at signalanlægget fungerer som specificeret. Dette omfatter både forebyggende og afhjælpende vedligehold af styreapparat, signallanterner og detektorer. Den trafiktekniske drift skal sikre, at et anlæg hele tiden er i stand til at afvikle trafikken hensigtsmæssigt, dvs. signalparametre som omløbstider, grøntider, minimum- og maksimumgrøntider, forlængelsestider samt programskiftetidspunkter er hensigtsmæssige ud fra fordelingen af trafikstrømmene i krydset på forskellige tidspunkter af dagen og ugen. For samordnede signalanlæg er det endvidere af betydning, at tidsforskellen mellem skift til grønt lys i hovedretningen i nabosignalanlæg sikrer en glidende trafikafvikling på strækningen. Ændrede trafikmønstre og trafikmængder bør derfor altid give anledning til overvejelser om en trafikteknisk driftsindsats. Litteraturstudium Som indledning til projektet har COWI gennemført et litteraturstudium vedr. optimering af signalanlæg (COWI, 2006). Studiet omfatter ca. 70 artikler fra ind- og udland med fokus på signalstyringens effekt på fremkommelighed, dvs. antal stop, forsinkelse og rejsehastighed. Endvidere er ændringer i energiforbrug og emission vurderet. Et særligt omfattende program har været det californiske program, FETSIM (Fuel-Efficient Traffic Signal Management, se Skarbadonis, 1994). I en 10-års periode fra 1983 til 1993 blev der bevilget $16 mio. til optimering af signalanlæg i Californien. Formålet var, som projekttitlen antyder, begrænsning af energiforbruget og dermed også af emissionen. Ca. halvdelen af de i alt 134 projekter omhandlede forbedringer af signalsamordninger. Her var effekterne på fremkommeligheden en reduktion i rejsetiden på 8 % og en reduktion i forsinkelsen og antal stop på 17 %. En del projekter omfattede etablering af samordninger. Her var der en reduktion i rejsetiden på 11% og en reduktion i forsinkelse og antal stop på ca. 25 %. Samlet set udviste de 134 projekter et benefit/cost forhold på 17:1 det første år. Dvs. investeringen set ud fra en samfundsmæssig betragtning blev betalt tilbage 17 gange allerede det første år. For signalsamordningers vedkommende benyttes ofte optimeringsværkøjer som f.eks. det engelske TRANSYT. Ud fra data om trafikmængder, krydsafstande, signalprogrammernes opbygning samt visse andre parametre kan programmet optimere en tidsstyret signalsamordning med henblik på minimering af en kombination af antallet af stop og forsinkelsen på en strækning eller i et net. Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN
4 TRANSYT-programmet anvendes også i Danmark. På figur 1 er vist de modelberegnede reduktioner i brændstofforbruget, der har været opnået i en række danske projekter fra 1995 til % Reduktion i brændstofforbrug med TRANSYT-optimering Figur 1. Effekterne på brændstofforbruget ved 15 danske projekter fra 1995 til Morgen Eftermiddag Projekterne kan ikke direkte sammenlignes med hinanden, da vejnettets geometri og kvaliteten af den gældende signalindstilling er meget afgørende for hvor store effekter, der kan opnås. Som udgangspunkt ses, at der ifølge TRANSYT-modellen typisk kan opnås brændstofbesparelser på 2-5 %. Da dette omfatter alle strækninger i nettet inkl. de yderste signaltilfarter, hvor signalsamordning ikke har nogen effekt, vil effekten for den gennemkørende trafik på en strækning være større. Når man ser på den reduktion i forsinkelse og stop, det er muligt at opnå ved optimering af samordnede signalanlæg, viser erfaringen fra ind- og udland, at den mulige reduktion i bilisternes forsinkelse normalt er i intervallet 5-20 %. I litteraturen bliver det ofte fremhævet, hvor stor betydningen af godt vedligeholdte signalanlæg er for den trafikale kvalitet, som et signalanlæg kan tilbyde. Daglig overvågning og drift er blandt andet vigtig for at sikre, at defekte spoler repareres hurtigt, så generne for trafikafviklingen minimeres. I Sverige er det ved simulering beregnet, at en defekt spole i et udvalgt, stærkt trafikeret signalanlæg i Stockholm forøger den gennemsnitlige forsinkelse med 35 % (Vägverket, 2003). I en nyere svensk undersøgelse (Alf et al, 2008) er det vurderet, at defekte detektorer årligt koster de svenske trafikanter i alt 2,33 mia. SEK pr. år. Heraf udgør brændstofomkostningerne 140 mio. SEK. Simulering af signalanlæg På baggrund af litteraturstudiet og de positive effekter forskellige tiltag ville kunne forventes at tilvejebringe blev det besluttet at gennemføre simuleringer med VISSIM af et fritliggende, trafikstyret kryds samt nogle strækninger med samordnede signalanlæg. Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN
5 Som modelkryds blev valgt et fuldt trafikstyret signalanlæg med en hverdagsdøgntrafik i hovedretningen og sideretningen på hhv og Følgende strategier blev udvalgt til simulering: Tidsstyring (faste grøntider) Trafikstyring (variable grøntider), hviletilstand: præference Trafikstyring (variable grøntider), hviletilstand: rød-hvile Detektorfejl i hovedretningen Detektorfejl i sideretningen Detektorfejl i både hovedretning og sideretning Ifølge vejregler for signalanlæg fra 2006 må der ikke ved nyanlæg etableres fritliggende anlæg med tidsstyring. Nye anlæg, der ikke er samordnede, skal være trafikstyrede. Begrundelsen for at udvælge disse forhold til simulering er, at der stadig er mange tidsstyrede anlæg. Effekten af at ombygge disse til trafikstyring vil derfor kunne vurderes Rød-hvile Præference Tidsstyring Forsinkelse Stop (x100) Brændstof Figur 2. Opgørelse af forsinkelse, stop og brændstofforbrug i et signalanlæg med hhv. rød-hvile, præference og tidsstyring. Diagrammet viser pr. hverdag følgende: Forsinkelse i ktj.-timer Antal 100 stop Brændstof i liter Det ses af figur 2, at med de givne trafikale forudsætninger, er tidsstyring en væsentligt ringere strategi end trafikstyring, uanset om hvilestillingen i trafikstyringen er rød-hvile eller præference (grønt i hovedretningen). Den bedste strategi set ud fra et afviklingsmæssigt synspunkt er i denne situation trafikstyring med rød-hvile. Akilleshælen ved trafikstyring er, at én eller flere detektorer kan være ude af funktion. Herved reduceres kvaliteten af trafikafviklingen, da anlægget i denne tilstand er delvis blind i forhold til registrering af trafikken i tilfarterne. I denne situation er det normalt at indstille detektoren til fast anmeldelse og forlængelse. Det betyder at signalanlægget reagerer, som om der til stadighed kommer biler fra den pågældende retning med krav om grønt lys eller grøntidsforlængelse. Effekten af forskellige former for defekter er på denne baggrund inddraget i simuleringerne. Resultaterne af simuleringerne er sammenlignet med kvaliteten af et anlæg med rød-hvile som styrestrategi. Resultaterne er illustreret i figur 3. Som en følge af den degraderede styring i tilfælde af detektorfejl har Vejdirektoratet i 2009 omstillet detektorfunktionen i trafikstyrede signalanlæg, således at den nu foregår mere intelligent i de situationer, hvor der er registreret en detektorfejl. For hver detektor er der taget stilling til, om den i tilfælde af en fejlmelding skal enten give fast anmeldelse, give fast forlænge, gøre begge dele eller helt udgå af styringen. Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN
6 Figur 3. Opgørelse af årlige ekstraomkostninger for forskellige styrestrategier sammenlignet med et velfungerende, trafikstyret anlæg med rød-hvile. Som det fremgår af figur 3 udgør ekstraomkostningerne ved tidsstyring og ved detektorfejl i sideretningen mellem 1,2 og 1,6 mio. kr. årligt eller op mod kr. dag. Der synes derfor at være et stort potentiale for forbedringer af fritliggende anlæg, dels ved at udstyre de ikketrafikstyrede anlæg med passende trafikstyring, dels ved at sikre en kort reparationstid for fejlramte detektorer. I projektforløbet er der gennemført simulering af to strækninger med samordnede signalanlæg. Den ene strækning er simuleret med dagprogrammet indkoblet (Silkeborg Ringvej), mens den anden strækning, en indfaldsvej til København (Folehaven-Ellebjergvej), er simuleret både for en morgenspidstime og en dagtime. Denne strækning består af i alt 11 signalanlæg, hvoraf to er fritliggende fodgængerfelter. En signalsamordning er fastlagt ved en fælles omløbstid, grøntiderne i de enkelte signalanlæg og grøntidsforskydninger, der angiver tidsforskellen mellem start af grønt lys i to nabosignalanlæg. Med optimeringsprogrammet TRANSYT er grøntidsforskydningerne optimeret for hvert af de tre signalprogrammer. Grøntiderne i de enkelte kryds er bevaret. For ringvejen omkring Silkeborg er der gennemført en optimering med TRANSYT af det 70 sek. signalprogram, der er gældende i eftermiddagsmyldretiden. De optimale signaltider er herefter simuleret med programmet VISSIM. Effekten viser sig at være relativ lille, idet der med simuleringerne kun kan eftervises en reduktion i forsinkelsen og brændstofforbruget på hhv. 3 % og 1 %. For strækningen i København er der en større effekt. For morgenmyldretiden viser simuleringerne, at der kan opnås en reduktion i forsinkelse og stop på mere end 25 %, hvilket resulterer i en brændstofbesparelse på 3 %. Effekten i dagprogrammet er mindre, idet der her kan opnås en reduktion i forsinkelse og stop på 8-10 %, hvilket resulterer i en samlet brændstofbesparelse på 1 %. I en mere detaljeret undersøgelse af forholdene på den pågældende strækning (Tønnesen og Hedelund, 2009) er det eftervist både med simulering og GPS-data, at der er en stor gevinst at hente ved en optimering. På figur 4 er vist resultaterne baseret på GPS-data før og efter justering af samordningen. Resultaterne omfatter både de to myldretider og dagtimerne. Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN
7 Rejsetid (sek.) Morgen Dag Efter middag Eksist. Optimeret Ændring Eksist. Optimeret Ændring Eksist. Optimeret Ændring Mod centrum % % % Fra centrum % % % Figur 4. Resultater for optimering af en strækning med 11 samordnede signalanlæg i Køben- havn, hvor forskydningerne er optimeret. Data er baseret på GPS-målinger. Kilde: Tønnesen og Hedelund For hele nettet kan antal stop og forsinkelse reduceres med ca. 25 %. Erfaringsmæssigt svarer dette til en reduktion i rejsetiden på ca. det halve, som det fremgår af figur 4. En ændring af samordningen vil ikke medføre nogen ændring for fodgængere. De har den samme grøntid. For cyklister vil det nogle gange blive bedre, andre gange vil det blive værre. Samlet set vurderes det, at det ikke vil medføre større ændringer for cyklister. I gadenet med tætliggende anlæg og med mange cyklister bør der dog tages særlige hensyn til cyklisterne. Spørgeskemaundersøgelse For at få et nationalt overblik over antallet af signalanlæg og typer af styring i disse er der gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt danske kommuner og internt i Vejdirektoratet. Undersøgelsen viser, at der i Danmark er ca signalanlæg. Fordelingen på de enkelte styreformer er vist på figur 5. Knap halvdelen af anlæggene (1366) er samordnet med andre anlæg i det mindste i myldretiderne. Resten (1434) er fritliggende anlæg, der styres uafhængigt af naboanlæggene. Det er overraskende, at så mange som 234 signalanlæg (9 %) kører tidsstyret uden samordning med andre anlæg. Undersøgelsen afdækkede også, at ca. hvert 3. anlæg er uden elektronisk fjernovervågning. Dvs. detektorfejl forbliver uopdaget indtil der foretages et hovedeftersyn af signalanlægget, eller indtil en trafikant klager over, at anlægget opfører sig underligt Figur 5. Fordeling af Danmarks 2800 signalanlæg på styreform Samordnet hele Samordnet dele døgnet af døgnet 246 Fritliggende tidsstyret Fritliggende trafikstyret Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN
8 Samlet opgørelse af forbedringspotentiale Ud fra opgørelsen over fordelingen af signalanlæg i Danmark er det forsøgt at give et overslag over det forbedringspotentiale, der er i danske signalanlæg med hensyn til forbedret fremkommelighed og brændstofforbrug. Opgørelsen er baseret på, at samordnede signaler optimeres, at detektorer i trafikstyrede kryds under overvågning repareres hurtigere, at ikke overvågede kryds bringes under overvågning og at fritliggende, tidsstyrede anlæg ombygges til fuld trafikstyring. Opgørelsen er endvidere baseret erfaringerne fra de gennemførte simuleringer samt erfaringsmateriale vedr. forbedringsmulighederne i samordnede signalanlæg. Endvidere er der ud fra det indsamlede erfaringsmateriale vedr. andelen af fejlramte detektorer foretaget et skøn over, hvor meget fejlprocenten vil kunne reduceres, hvis alle signalanlæg var overvåget, samt hvis der var en kortere reparationstid af fejlramte detektorer. Opgørelsen over forbedringspotentialet er vist på figur 6, hvor den mulige besparelse er vist for hhv. tidsomkostninger (ventetidsbesparelser) samt brændstofbesparelser. mio. kr Figur 6. Samlet årlig besparelsespotentiale for danske signalanlæg fordelt på anlægstype Brændstofomkostninger Tidsomkostninger Samordnede anlæg Overvåget Trafikstyret Ikke overvåget Trafikstyret Fritliggende Tidsstyret Alt i alt udgør det årlige potentiale for besparelser mindst 19 mio. liter brændstof og 9 mio. køretøjstimer, hvilket samlet giver en mulig besparelse på knap 900 mio. kr. årligt. Brændstofbesparelsen udgør minimum 0,3 % af det nationale energiforbrug i transportsektoren. Skønnet er meget konservativt, og mere detaljerede analyser vil sandsynligvis kunne afsløre et større potentiale. Især synes der at være et stort uudnyttet potentiale i forbedringer af signalsamordninger. Fordelene for trafikanterne skønnes at være mindst 900 mio. kr. årligt mod omkostninger til optimering og implementering på bare kr pr. signalanlæg eller ca. 40 mio. kr. i alt for alle landets samordnede signalanlæg. En samfundsøkonomisk opgørelse viser dermed et benefit/cost-forhold på mere end 20:1, dvs. investeringen er tjent hjem 20 gange det første år. Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN
9 Sammenfatning Opgørelsen viser, at mere fokus på både systemteknisk og trafikteknisk drift vil kunne give betydelige besparelser i trafikanternes spildtid og deres benzinforbrug. Et groft skøn viser, at besparelsen kan være op til 900 mio. kr., hvoraf ca. en femtedel er brændstofbesparelser, mens resten er værdien af trafikanternes tidsbesparelse. Eventuelle miljø- og sikkerhedsmæssige forbedringer er ikke indregnet, men vurderes at være beskedne. Referencer: Alf, Johnny et al., 2008 Bättre signalfunktion vid detektorfel och tryckknappsfel, Publikation 2008:19, Vägverket Binning J.C., Crabtree M. and Burtenshaw, G., 2003 TRANSYT 12 User Guide. TRL Application Guide, AG 48 (Issue B). TRL, Crowthorne House, Wokingham, UK COWI, 2006 Bedre Trafiksignaler i Danmark - Litteraturstudium. Internt arbejdsnotat, 3. marts Kronborg, Peter, 2008 MATSIS Minskade CO2-utsläpp genom Adaptiva TrafikSignaler I Stockholm. Movea NTOC, 2007 National Transportation Operations Coalition. National Traffic Signal Report Card Executive Summary, 2007 PTV, 2003 Vissim User Manual - V Karlsruhe Skabardonis, Alexander, 1994 Evaluation of The Fuel-Efficient Traffic Signal Management (FETSIM) Program: Research Report UCB_ITS-RR Institute of Transportation Studies, University of California Tønnesen, Jakob og Hedelund, Morten, 2009 Optimering af signalanlæg I København, Afgangsprojekt, DTU Transport, 2009 Vägverket, 2000 Sverige behöver bättre Trafiksignaler. Publikation 2000:28 Vägverket, 2003 ITS Effektsamband. Uppdatering av Effektsamband 2000 med avseende på ITS. Publikation: 2003:193 Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN
Samfundsbesparelser ved bedre signalanlæg
Samfundsbesparelser ved bedre signalanlæg af civiling. Steen Lauritzen, Vejdirektoratet (email: ste@vd.dk) Vejdirektoratet har ved COWIs hjælp gennemført en analyse af betydningen af, at signalanlæg er
Læs mereSamfundsmæssig ssig nytte af bedre trafiksignaler. Steen M. Lauritzen Kompetencecenter Trafikledelse Vejdirektoratet
Samfundsmæssig ssig nytte af bedre trafiksignaler Steen M. Lauritzen Kompetencecenter Trafikledelse Vejdirektoratet Pressebevågenhed 2 Pressebevågenhed 3 Signalanlæg og samfundet Signalanlæg udgør krumtappen
Læs mereKONSEKVENSER FOR TRAFIKANTER OG SAMFUND BEDRE TRAFIKSIGNALER RAPPORT 411
KONSEKVENSER FOR TRAFIKANTER OG SAMFUND BEDRE TRAFIKSIGNALER RAPPORT 411 Konsekvenser for trafikanter og samfund BEDRE TRAFIKSIGNALER Rapport 411-2012 DATO: April 2012 LAYOUT: Vejdirektoratet / MONTAGEbureauet
Læs mereOPTIMERING AF SIGNALANLÆG I KØBENHAVN
OPTIMERING AF SIGNALANLÆG I KØBENHAVN DTU Transport Danmarks Tekniske Universitet Jakob Tønnesen og Morten Hedelund BAGGRUND 2 Trafiksignaler er en nødvendighed i byens infrastruktur Kapacitetsfordeler
Læs mereKapacitetsanalyse på Stevnsvej
Afsender Ashti Bamarne E-mail Ashti.bamarne@afconsult.com Dato 07/11/2017 Projekt ID 5958 Modtager Stevns Kommune Kapacitetsanalyse på Stevnsvej 5958rap001-Rev0-Kapacitetsanalyse.docx Page 1 (10) Indholdsfortegnelse
Læs mereMiljøoptimering af signalanlæg
Miljøoptimering af signalanlæg Steen Lauritzen, Vejdirektoratet Dette paper beskriver mulighederne for at forbedre luftkvaliteten i byområder gennem en bedre indstilling af samordnede signalanlæg, således
Læs mereADAPTIV SIGNAL- STYRING I REALTID Mikkel Færgemand, COWI Andreas B. Eriksen, AAU
ADAPTIV SIGNAL- STYRING I REALTID Mikkel Færgemand, COWI (mifm@cowi.com) Andreas B. Eriksen, AAU (andreasb@cs.aau.dk) Projektbaggrund Stigende trafik, trængsel etc. Mia. km. 60 50 40 Personbiler pr. 1.000
Læs mereOptimering af signalanlæg
Optimering af signalanlæg Potentiale ved system- og trafikteknisk optimering af signalanlæg i Danmark Morten Andersen Fagligt essay, Civilingeniøruddannelsen i Vej- og Trafikteknik, Aalborg Universitet,
Læs mereHvordan forbedrer vi signalstyringer?
Hvordan forbedrer vi signalstyringer? Civilingeniør Peter Christensen, Swarco Trafik A/S peter.christensen@swarco.com Signalanlæg indgår som en væsentlig del i trafikafviklingen særligt i byer. Det burde
Læs mereAdaptiv Signalstyring i Aalborg Effekt på trafikafviklingen
Adaptiv Signalstyring i Aalborg Effekt på trafikafviklingen Niels Agerholm Adjunkt Trafikforskningsgruppen AAU Gustav Friis Jens Mogensen Projektleder Projektleder Teknik- og Teknik- og Miljøforvaltningen
Læs mereIntelligent signalprioritering for busser og udrykningskøretøjer i Vejle
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereIntelligente løsninger i lyskryds. v/ Dennis Bjørn-Pedersen. Workshop, 4. februar 2015
Copyright 2014 Grontmij A/S CVR 48233511 Fremkommelighed på Supercykelstier Intelligente løsninger i lyskryds Workshop, 4. februar 2015 v/ Dennis Bjørn-Pedersen Tiltag til forbedring af fremkommelighed
Læs mereDet adaptive signalstyringsprincip MOTION. Undersøgelse af MOTION s trafikafvikling i forhold til tilbagefaldsprogrammer for en strækning i Odense
Undersøgelse af MOTION s trafikafvikling i forhold til tilbagefaldsprogrammer for en strækning i Odense Forår 2009 Titel: Undertitel: Det adaptive signalstyringsprincip MOTION Undersøgelse af MOTION s
Læs mereFrederiksberg Kommune
1 Frederiksberg Kommune I Frederiksberg Kommune forløber Albertslundruten fra Grøndalsparken via Finsensvej til Howitzvej hvor stien fortsætter gennem Frederiksberg Bymidte ad Den grønne sti. Ved krydsningen
Læs mereSimulering af trafikafvikling ved Bybusterminalen i Aalborg
Simulering af trafikafvikling ved Bybusterminalen i Aalborg Forfattere: Civilingeniør Azhar Saeed, COWI A/S og Civilingeniør René Hollen Pedersen, Aalborg Kommune Aalborg Kommune står over for at skulle
Læs mereVejdirektoratet. Rampekryds på Slagelse Omfartsvej ved E20 Vestmotorvejen. Signalregulering af rampekryds. 4429not002, Rev. 2, 24.1.
Vejdirektoratet Rampekryds på Slagelse Omfartsvej ved E20 Vestmotorvejen Signalregulering af rampekryds 4429not002, Rev. 2, 24.1.2013 Udført: MWE Kontrolleret: PBH Godkendt: TW Side 1 1. Indledning I forbindelse
Læs mereVejdirektoratet. Afdeling hos kunden/bygherren. Signalanlæg i krydset Borgdalsvej - Linåvej. Trafikteknisk notat
Vejdirektoratet Afdeling hos kunden/bygherren Signalanlæg i krydset Borgdalsvej - Linåvej Trafikteknisk notat 4920not003, Rev. 0, 6.6.2013 Udført: MWE Kontrolleret: PBH Side 1 1. Indledning I forbindelse
Læs mereNy håndbog i trafikteknisk drift af trafiksignalanlæg. Jonas Olesen
Ny håndbog i trafikteknisk drift af trafiksignalanlæg Jonas Olesen Agenda Trafikteknisk drift sat i kontekst Lidt om trafikteknisk drift Baggrund og formål med håndbogen Håndbogens indhold 2 Trafikteknisk
Læs mereKapacitetsvurdering af krydset Ballerup Byvej/Lautrupparken
NOTAT Projekt Signalstrategi i Ballerup Kommune Kunde Ballerup Kommune Dato 2014-09-17 Til Noreen Ilyas Din Fra Nicolai Ryding Hoegh Kopi til Kapacitetsvurdering af krydset Ballerup Byvej/Lautrupparken
Læs mereUDKAST. Gladsaxe Kommune
UDKAST Trafik- og Teknikudvalget 27.01.2014 Punkt 6, bilag 1 Projektering af busfremkommelighedstiltag for linje 200S Projektbeskrivelse NOTAT 18. december 2013 ph/tak 1 Baggrund Indholdsfortegnelse 1
Læs mereEvaluering af Københavns Amts adaptive styresystem MOTION i Lyngby
Evaluering af Københavns Amts adaptive styresystem MOTION i Lyngby Københavns Amt har etableret flere områder med adaptiv styring inden for de seneste 3 år, heraf 3-4 områder med MOTION omfattende i alt
Læs mereNOTAT. Signaloptimering i Lautrupområdet. 1. Baggrund. 2. Trafikale forhold, før-situation
NOTAT Projekt Signalstrategi i Ballerup Kommune Kunde Ballerup Kommune Dato 2015-03-20 Til Morten Mortensen Fra Nicolai Ryding Hoegh Kopi til Signaloptimering i Lautrupområdet Dette notat beskriver kortfattet
Læs mereJuni Den smarte vej frem. Platform
Juni 2018 Den smarte vej frem latform Fremtidens mobilitet Nye teknologier vil få stor betydning for fremtidens mobilitet: Køretøjer bliver selvkørende med mulighed for andre aktiviteter under kørslen
Læs mereIndførelse af Trafikstyret programvalg i Københavns Kommune. v/ afdelingsingeniør Peter Schøller Rasmussen
Indførelse af Trafikstyret programvalg i Københavns Kommune v/ afdelingsingeniør Peter Schøller Rasmussen Vej & Park, Københavns Kommune Trafikstyret programvalg er en overordnet signalstyring, der automatisk
Læs mereSammenfatning. Status på servicemålene ITS handleplan 2016 og Investeringsbehov for ITS
Sammenfatning Teknik- og Miljøudvalget godkendte den 22. september 2014 servicemål og principper for prioritering af trafikken. Servicemålene er fastsat for cykler, fodgængere, busser og biler på udvalgte
Læs mereInterface mellem trafikmodellen VISUM og simuleringsmodellen VISSIM
Interface mellem trafikmodellen VISUM og simuleringsmodellen VISSIM Søren Frost Rasmussen, COWI Lars Jørgensen, COWI Indledning Trafikmodeller kan opdeles i makroskopiske og mikroskopiske modeller, hvor
Læs mereStamblad for strækning med signalanlæg 13 Gl. Køge Landevej/Jagtvej-linjen
Stamblad for strækning med signalanlæg 13 Gl. Køge Landevej/Jagtvej-linjen Endepunkterne for strækningen er Åmarken Station og Nordhavn Station. Jagtvej-linjen inkluderer Gammel Køge Landevej, Toftegårds
Læs mereIndholdsfortegnelse. Udviklingsplan for Hørsholm Idrætspark, Kokkedal Vest og Kokkedal Nordvest. Hørsholm Kommune. Trafikanalyse.
Hørsholm Kommune Udviklingsplan for Hørsholm Idrætspark, Kokkedal Vest og Kokkedal Nordvest Trafikanalyse COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse
Læs mereNOTAT. 1. Trafikale forudsætninger
NOTAT Projekt Usserød Kongevej trafiksimulering Kunde Hørsholm Kommune Notat nr. 1100025067-02 Dato 2017-12-11 Til Fra Charlotte Skov Rambøll - By og Trafik 1. Trafikale forudsætninger En række byudviklingsprojekter
Læs mereTSA 52, Odense SV. Evaluering af dynamisk ruderanlæg. Annette Jørgensen, Vejdirektoratet Ole Svendsen, Vejdirektoratet Jonas H.
TSA 52, Odense SV Evaluering af dynamisk ruderanlæg Annette Jørgensen, Vejdirektoratet Ole Svendsen, Vejdirektoratet Jonas H. Olesen, Cowi Før 2 Efter 3 4 5 6 Hvad forventer vi af det dynamiske ruderanlæg?
Læs mereOvervågning af signalanlæg - Vejdirektoratets kommende løsning. Møde i KVF den 9. marts 2017
Overvågning af signalanlæg - Vejdirektoratets kommende løsning Møde i KVF den 9. marts 2017 Dagsorden 1. Den nuværende situation 2. Vision og målsætning for signalanlæg a) Vision og målsætning b) Use cases
Læs mereHolbækmotorvejen 1150 Fløng Roskilde Vest Vej- og trafikteknik
Vejdirektoratet Holbækmotorvejen 1150 Fløng Roskilde Vest Vej- og trafikteknik Trafikteknisk detailprojekt for 3 signalregulerede kryds på Udgivelsesdato : 18. november 2010 Projekt : 21.9090.01 Version
Læs mereTrafikanalyse for Haslev
Trafikanalyse for Haslev Hovedrapport, Februar 2015 Side 1 Udgivelsesdato : 17. februar 2015, version 2 Vores reference : 22.5044.01 Udarbejdet : Anne Mette Bach-Jacobsen og Bo Brassøe Kontrolleret : Irene
Læs mereStamblad for strækning med signalanlæg 13 Jagtvej-linjen
Revideret 17.06.2015/ATM Stamblad for strækning med signalanlæg 13 Jagtvej-linjen Endepunkterne for strækningen er Åmarken Station og Nordhavn Station. Jagtvej-linjen er delt op i to etaper: Etape 1 inkluderer
Læs mereBetalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien
December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning
Læs mere2 Busprioritering i 4 signalanlæg
FURESØ KOMMUNE FORBEDRING AF BUSFREMKOMMELIGHEDEN FOR LINJE 500S GENNEM FARUM ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK NOTAT INDHOLD
Læs mereVejdirektoratets planer for ITS
Vejdirektoratets planer for ITS Vej- og trafikchef Charlotte Vithen Udvikling i trafikken Motorvejsnettet afvikler en stadig større andel af trafikken Stigende trafik har ført til trængsel og fremkommelighedsproblemer
Læs mereITS til prioritering af cyklister
ITS til prioritering af cyklister Eksempler på tiltag til prioritering af cyklister ved lyskryds Ute Stemmann Aalborg Trafikdage, 25. august 2015 Snelfietsroute (supercykelstier på hollandsk) 2 Siden 2005
Læs mere6 Anmeldelse og forlængelse 4. Signalanlægget har følgende signalgrupper:
VEJDIREKTORATET FUNTIONSBESKRIVELSE FOR NYT SIGNALANLÆG VED KOLLEKOLLEVEJ ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund 1 2 Signalgrupper
Læs mereJagtvejslinjen i København
Signaloptimering af Åboulevard og Jagtvejslinjen i København Mogens Møller, mm@viatrafik.dk - august 2017 www.viatrafik.dk Baggrund og formål Kommunen ønsker at skabe bedre flow gennem byens trafiksignaler
Læs mereEvaluering af variable tavler på Motorring 3. Steen Merlach Lauritzen, Vejdirektoratet Lars Jørgensen, Rambøll Vejforum - 7.
Evaluering af variable tavler på Motorring 3 Steen Merlach Lauritzen, Vejdirektoratet Lars Jørgensen, Rambøll Vejforum - 7. december 2016 Indhold Baggrund og rammer for evalueringen Resultater Kapacitet
Læs mereIntelligent signalprioritering for busser og udrykningskøretøjer i Vejle
Intelligent signalprioritering for busser og udrykningskøretøjer i Vejle Jørgen Birk, COWI A/S Pia Gulddahl Møller, Vejle Kommune 1 Signalanlæg i Vejle Anlæg med busprioritering Vejdirektoratet, 14 anlæg
Læs mereFastlæggelse af sikkerhedstider i signalanlæg
Fastlæggelse af sikkerhedstider i signalanlæg Program for Workshoppen: Indledning og rammesætning af workshoppen 3 korte indlæg: Hvorfor behov for bedre grundlag for fastlæggelse af sikkerhedstider? (Baggrund
Læs mereSamspillet DK PTV UGM 2015 mellem vejtrafik og letbane på Ring 3
Samspillet DK PTV UGM 2015 mellem vejtrafik og letbane på Ring 3 Morten Hedelund COWI A/S 1 Baggrund Etablering af en Letbane på Ring 3 i København Fakta: Længde: 27 km Antal stationer: 27 Køretid: 55
Læs mereTil Teknik- og Miljøudvalget. Sagsnr Dokumentnr Bedre Fremkommelighed København - prioriteret anbefaling
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik NOTAT Til Teknik- og Miljøudvalget Bedre Fremkommelighed København - prioriteret anbefaling Projektgruppen har i samarbejde med COWI udvalgt
Læs mereRINGSTED KOMMUNE RINGSTED TORV TRAFIKALE LØSNINGER SCT. KNUDSGADE SCT BENDTSGADE NØRREGADE-TORVET NOTAT RINGSTED KOMMUNE RINGSTED TORV
RINGSTED KOMMUNE RINGSTED TORV TRAFIKALE LØSNINGER SCT. KNUDSGADE SCT BENDTSGADE NØRREGADE-TORVET NOTAT 2016.05.20 Projektforslag TRAFIKALE LØSNINGER SCT. KNUDSGADE-SCT BENDTSGADE-NØRREGADE-TORVET Der
Læs mereAdaptiv signalstyrring i realtid Intelligent signalstyring ved anvendelse af maskinlæring og objektdetektering
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereNotat. 1 Notatets formål. Projekt: Krydsombygning Højnæsvej. Emne: Kapacitet og signaloptimering. Notat nr.: Rev.: Fordeling:
Notat Dato: 17.07.2015 Projekt nr.: 1004095-001 T: +45 2540 0108 E: ivi@moe.dk Projekt: Krydsombygning Højnæsvej Emne: Kapacitet og signaloptimering Notat nr.: Rev.: Fordeling: Birgit Knudsholt Ramus Peter
Læs mereSamfundsøkonomisk vurdering af ITS
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereTrafikledelse, hvad er muligt. - og fornuftigt i det næste årti
Trafikledelse, hvad er muligt - og fornuftigt i det næste årti fik@vd.dk Vejdirektoratet Trafikal drift Vi er i Danmark nået til at vendepunkt mht. anvendelse af trafikledelse. Vi har i de sidste 10 15
Læs mereCykel ITS løsningskatalog ITS løsninger for signalanlæg
for signalanlæg CVR 48233511 for signalanlæg Udgivelsesdato : 19. maj 2015 Vores reference : 22.2790.01 Udarbejdet : Dennis Bjørn-Pedersen, Sara Elisabeth Svantesson Kontrolleret : Ute Stemmann 1 for signalanlæg
Læs mereÆldres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune
Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej - et trafikpuljeprojekt Af Claus Rosenkilde, sektionsleder Vej & Park, Københavns Kommune Før ombygning Efter ombygning Frederikssundsvej er Københavns Kommunes længste
Læs mereA4 Signalregulering med radar Forbedret trafikstyring i trafiksignalanlæg ved anvendelse af ny radarteknologi. Bo Westhausen
A4 Signalregulering med radar Forbedret trafikstyring i trafiksignalanlæg ved anvendelse af ny radarteknologi Bo Westhausen Vejdirektoratet har igangsat et FUD-projekt, der bl.a. skal afprøve og anbefale
Læs mereNOTAT. Halsnæs Kommune
NOTAT Halsnæs Kommune Lukning af jernbaneoverskæring ved Havnevej Trafik- og afviklingsanalyse BILAG 1 NOTAT 28. maj 2010 ph/psa Dette notat er baseret på et teknisk notat med tilhørende bilag. Indholdsfortegnelse
Læs mereDen trafikale vurdering omfatter:
UDKAST Rema 1000 Butik på Bagsværd Hovedgade Trafikal vurdering NOTAT 8. februar 2007 JVL/psa 1 Indledning Rema 1000 overvejer at etablere en butik og syv boliger på Bagsværd Hovedgade ved krydset med
Læs mereRØDOVRE NORD - ISLEV INDHOLD. 1 Indledning
RØDOVRE KOMMUNE RØDOVRE NORD - ISLEV TRAFIKANALYSE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Indledning 1 2 Grundtrafikken 2 2.1 Fordeling
Læs mereVejdirektoratet. Afdeling For mindre anlæg. H Signalanlæg ved TSA 7, Kokkedal. Trafikteknisk notat
Vejdirektoratet Afdeling For mindre anlæg H14.18.76 Signalanlæg ved TSA 7, Kokkedal Trafikteknisk notat 5104not003, Rev. 1, 25.04.2014 Udført: MAP Kontrolleret: LJE Side 1 1. Indledning Vejdirektoratet
Læs mereSamfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt
Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt Mette Bøgelund, Senior projektleder, COWI A/S Trafikdage på Aalborg Universitet 2004 1 I analysen er de samfundsøkonomiske fordele og ulemper
Læs mereITS - for bedre fremkommelighed, sikkerhed og miljø
Indstilling Til Byrådet (Aarhus Byråd via Magistraten) Fra Teknik og Miljø Dato 3. maj 2016 ITS - for bedre fremkommelighed, sikkerhed og miljø Udmøntning af de afsatte midler til intelligent transportsystemer
Læs mereUSSERØD KONGEVEJ FORBEDRING AF FREMKOMMELIGHEDEN
USSERØD KONGEVEJ FORBEDRING AF FREMKOMMELIGHEDEN WWW.RAMBOLL.COM INDHOLD Baggrund Nuværende trafik Trafikken i fremtiden Tiltag Busprioritering Nyt signalanlæg ved Birkevej Optimering af samordning mellem
Læs mereTilfartsregulering til motorveje Har det nogen effekt?
Tilfartsregulering til motorveje Har det nogen effekt? Af civ.ing. Steen Lauritzen, Vejdirektoratet 1. Baggrund Vejtrafikken er gennem de seneste 15 år steget kraftig. På motorvejene har der været en særlig
Læs mereVejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor
Vejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor Sammenhæng mellem hastighed og trafikmængde Stor uforudsigelighed Baggrundsfigur; Kilde Vejdirektoratet og Christian Overgaard Hansen
Læs mereBallerup Kommune. Indhold. Ballerup Boulevard Trafikvurdering RESUME 7. april 2015 RAR
Ballerup Boulevard Trafikvurdering RESUME 7. april 2015 RAR Indhold 1 Indledning... 2 2 Resumé... 3 2.1 Trafikstruktur... 3 2.2 Trafikmængder på Ballerup Boulevard... 4 2.3 Kapacitet i kryds... 4 Søvej
Læs mereNOTAT. Udkast. 1.0 Indledning. 2.0 Fordeling af trængsel. Trængselskommissionen OAN
NOTAT Til Trængselskommissionen Vedr. Vejtrængsel Hvor, hvornår, hvor meget? Fra DTU Transport 7. oktober 2012 OAN Udkast 1.0 Indledning Dette notat opsumerer kort de dele af Otto Anker Nielsens præsentation
Læs mereTrængsel og fremkommelighed Furesø Kommune
Trængsel og fremkommelighed Furesø Kommune Fremkommelighedsudvalg 20. Juni 2019 Erik Basse Kristensen Markedschef, Plan og trafik 1 Agenda Lidt fakta Trængsel og kapacitet Hvorfor opstår trængsel? Trængsel
Læs mereTema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17
30 Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17 Gennemsnit af borgernes prioritering på hjemmesiden. Tema Point Uheld
Læs mereMOTION i Valby adaptivt signalstyresystem
MOTION i Valby adaptivt signalstyresystem Forfattere: civilingeniør Torben Abildgaard Knudsen, Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) civilingeniør Peter Bäcker Hansen, Københavns Kommune, Vej & Park civilingeniør
Læs mere1f 10ao 10aq 10an AABO SØRENSEN TRAFIKVURDERING AF REVIDERET KRYDSUDFORMNING I SVENSTRUP SYD ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 Baggrund COWI
Læs mereDen nye multihal er placeret på den vestlige side af Gersonsvej og en meget stor andel af brugerne bor i villakvarteret på østsiden af Gersonsvej.
Memo Dato Sag 7. januar 006 Gentofte Kommune Vedr: Til: Vurdering af trafikforhold omkring Gersonsvej i forbindelse med ny idræts- og fritidscenter Skolebestyrelsen for Tranegårdsskolen - Gentofte Ref
Læs mereKATTEGAT- FORBINDELSEN
TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til
Læs mereVERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT RLHA/KSC OWJ KSC
GRUE + KIRKGAARD NY BEBYGGELSE VED VIBORGVEJ I MEJRUP ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TRAFIKAL VURDERING INDHOLD 1 Baggrund og formål 2 1.1
Læs mereTRAFIKUNDERSØGELSE AF UDBYHØJVEJSRUNDKØRSLEN INDHOLD. 1 Baggrund og sammenfatning Konklusioner 2
RANDERS KOMMUNE TRAFIKUNDERSØGELSE AF UDBYHØJVEJSRUNDKØRSLEN ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund og sammenfatning 2
Læs mereSkautrupvej. Trafiktal fra VVM-analysen for Holstebro i Sorte tal viser trafikken uden motorvejen, og de røde med motorvejen.
Dato 2017-07-04 Sagsbehandler Niels Boesgaard Lauridsen Mail nbje@vd.dk Telefon 7244 2048 Dokument DokNr Side 1/12 Vurdering af trafik på H422 Herningvej ved Tvis I krydset mellem Herningvej og Skautrupvej
Læs mereSignalbegreber og Vejregler. VEJ-EU Copyright Tekst og billeder på denne slide må ikke bruges i andre sammenhænge.
Signalbegreber og Vejregler Signalbegreber og Vejregler Kært barn har mange navne Trafiksignal (officiel term) Gadesignal Signalanlæg Lyssignal Signalkryds Trafiklys Lyskryds Lyskurv Nomenklatur for vejsignaler
Læs mereAalborg Trafikdage ITS, Trafikinformation og trafikledelse som trængselsreducerende tiltag
Aalborg Trafikdage ITS, Trafikinformation og trafikledelse som trængselsreducerende tiltag August 2018 Charlotte Vithen Områdechef i Vejdirektoratet Områdechef for Trafikledelsesområdet med afdelinger
Læs mereANALYSE AF KAPACITETSFORBEDRINGER FOR RINGVEJEN
MARTS 2015 KØGE KOMMUNE ANALYSE AF KAPACITETSFORBEDRINGER FOR RINGVEJEN EFTERANALYSE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk MARTS 2015 KØGE
Læs mereModel til fremkommelighedsprognose på veje
Model til fremkommelighedsprognose på veje Henning Sørensen, Vejdirektoratet 1. Baggrund Ved trafikinvesteringer og i andre tilfælde hvor fremtidige forhold ønskes kortlagt, gennemføres en trafikprognose
Læs mereSignalregulering i et Dynamisk ruderanlæg Vejforum, 6. december 2017
Signalregulering i et Dynamisk ruderanlæg Vejforum, 6. december 2017 Eric Gautier, ÅF Infrastructure Planning Jacob Ravn Jønsson, Vejdirektoratet 1 Dynamisk ruderanlæg TSA 52 Odense SV - Assensvej (Google
Læs mereUDKAST. Gladsaxe Kommune. Indledning. Mørkhøj Parkallé Signalregulering ved Enghavegård Skole og Blaagaard Seminarium. NOTAT 22.
UDKAST Gladsaxe Kommune Mørkhøj Parkallé Signalregulering ved Enghavegård Skole og Blaagaard Seminarium NOTAT 22. april 2009 SB/uvh 0 Indledning Gladsaxe Kommune ønsker at forbedre trygheden i det firbenede
Læs mereEffekter af projekter til forbedring af bussers fremkommelighed
Effekter af projekter til forbedring af bussers fremkommelighed v/jens Elsbo, COWI 1 Indledning HUR gennemfører hvert år i samarbejde med vejmyndighederne i hovedstadsregionen en række projekter, der har
Læs mere2 Status 2 / 8. Fremkommelighed på vejnettet - aktivitet ATI 7
Aalborg Kommune, VIKING Fremkommelighed på vejnettet - Aktivitet ATI 7 Status og arbejdsnotat Rådgivende Ingeniører AS Parallelvej 15 2800 Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse
Læs mereEffekten af anvendelse af adaptivt styringssystem til gadesignaler.
Effekten af anvendelse af adaptivt styringssystem til gadesignaler. I forbindelse med udbygningen af Motorring 3 forventes anlægsarbejderne at medføre en omlejring af trafik til bl.a. (se figur 1). For
Læs mereNOTAT - UDKAST TRAFIKAFVIKLING I KRYD- SET USSERØD KONGE- VEJ/BREELTEVEJ
NOTAT - UDKAST TRAFIKAFVIKLING I KRYD- SET USSERØD KONGE- VEJ/BREELTEVEJ Projekt Trafikafvikling i krydset Usserød /Breeltevej Kunde Hørsholm Kommune Notat nr. V2 Dato 2017-12-04 Til Charlotte Skov Fra
Læs mereHistorisk tilbageblik. Baggrund for etablering af trafikregner. Af akademiingeniør Bente Hansen, Fyns Amt, bh@vej.fyns-amt.dk
Etablering af trafikregneren i Odense tilrettelæggelse og evaluering af de tekniske muligheder Af akademiingeniør Bente Hansen, Fyns Amt, bh@vej.fyns-amt.dk Historisk tilbageblik I årene 1990-1993 foretog
Læs mereKAFKA - Revurdering af vejregler for kapacitet og trafikafvikling i Danmark
KAFKA - Revurdering af vejregler for kapacitet og trafikafvikling i Danmark af Rikke Rysgaard, Vejdirektoratet Claus Klitholm, Carl Bro as 1. Indledning Trafikarbejdet i Danmark er steget med næsten 50
Læs mereHørsholm Kommune. Nye boliger på Louis Petersens Vej Overordnet trafikal vurdering. Notat Udgave 1 (udkast)
Notat Udgave 1 (udkast) 05.11.2017 Hørsholm Kommune Nye boliger på Louis Petersens Vej Overordnet trafikal vurdering Valentin Trafikplanlægning ApS Telefon: 51 95 55 51 E-mail: info@valentintrafik.dk www.valentintrafik.dk
Læs mereEvaluering af 10 trængselspletprojekter - resultater og anbefalinger
Evaluering af 10 trængselspletprojekter - resultater og anbefalinger Trafikdage i Aalborg 22. august 2016 v/lone M. H. Kristensen og René Juhl Hollen Indhold Evalueringsprojekt Formål med evalueringsprojekt
Læs mereTrængsel er spild af tid
Trængsel er spild af tid Michael Knørr Skov Urban Planning and Transport 1 2 Projekt Trængsel Problemformulering Hvad er trængsel og med hvilke parametre kan den opgøres? Hvor stort er trængselsproblemet
Læs mereSIMULERING AF ETA-RADAR OG SIGNALANLÆG UDEN OMLØBSTID SIMULERING AF ETA-RADAR OG SIGNALANLÆG UDEN OMLØBSTID 7/
SIMULERING AF ETA-RADAR OG SIGNALANLÆG UDEN OMLØBSTID 1 INDHOLD PRÆSENTATION Baggrund for projektet Lokalitet Funktionalitet af signalanlæg uden omløbstid Simulering af ETA-radar og signalanlæg uden omløbstid
Læs mereKonsekvensanalyse af trafikale påvirkninger på vejnettet omkring Kornmarksvej 25
Notat Dato: 13.12.2016 Projekt nr.: 1006456 T: +45 2429 4987 E: bklh@moe.dk Projekt: Etablering af dagligvarebutik på Kornmarksvej 25 Emne: Notat nr.: 001 Konsekvensanalyse af trafikale påvirkninger på
Læs mereNæstved Kommune. Trafikteknisk gennemgang af 8 signalanlæg. Beskrivelse og anbefalinger
Skelbykrydset Tappernøjekrydset Karrebækkrydset Næstved Kommune Trafikteknisk gennemgang af 8 signalanlæg Beskrivelse og anbefalinger Udarbejdet af Niels Chresten Johannessen nctrafik, Version 1 Baggrund
Læs merei trafikberegninger og samfundsøkonomiske analyser i Vejdirektoratet
Forsinkelser og regularitet i trafikberegninger og samfundsøkonomiske analyser i Vejdirektoratet Trafikdage, 23. august 2011 Henrik Nejst Jensen Vejdirektoratet SIDE 2 Tidsbesparelser Er normalt sammen
Læs mereTrafikale konsekvenser ved nyt boligområde
Notat Dato: 12.09.2016 Projekt nr.: 1005832 T: +45 2540 0382 E: tfj@moe.dk Projekt: Nyt boligområde Tommerup Vest Emne: Trafikale konsekvenser ved nyt boligområde Notat nr.: 001 Rev.: 1 Fordeling: Jimmy
Læs mereBundet venstresving forbedrer trafiksikkerheden. Winnie Hansen, Søren Underlien Jensen og Thomas Skallebæk Buch
Bundet venstresving forbedrer trafiksikkerheden Winnie Hansen, Søren Underlien Jensen og Thomas Skallebæk Buch Oversigt Baggrund og formål Litteraturstudie Før-efter ulykkesevaluering Fremgangsmåde Resultater
Læs mereMikro simulering som værktøj til vurdering af trafikafvikling og kapacitet
Mikro simulering som værktøj til vurdering af trafikafvikling og kapacitet Af Rasmus N. Pedersen og Søren Hansen, RAMBØLL NYVIG A/S Indledning I de sidste 10-15 års trafikplanlægning har vi vænnet os til
Læs mereNOTAT. Definition af trængsel. Trængselskommissionen CAB
NOTAT Til Trængselskommissionen Vedr. Definition af trængsel Fra DTU Transport 7. oktober 2012 CAB En definition af trængsel skal sikre en ensartet forståelse af, hvad der menes med trængsel, hvad enten
Læs mereErfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:
24. april 2009 Højere hastighed og klima Susanne Krawack og Martin Lidegaard Hastigheden på de danske veje har en signifikant betydning for transportsektorens udledning af CO2. Alligevel har det ikke været
Læs mereByrådet i Hillerød Kommune har derfor i budgettet afsat midler til tiltag, der kan forbedre mobiliteten og fremkommeligheden i Hillerød.
Notat vedr.: Fremkommelighed og Mobilitet Trafik, Vej og Park Hillerød Kommune er i positiv udvikling, en lang række af videnstunge virksomheder som Novo Nordisk, Foss og Biogen Idec udbygger i Kommunen,
Læs mereKøbenhavns Kommunes ITS- & Cykelindsatser
Dette resumé er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mere