Indhold. Nov 10. Forsiden Salwa fra Kokkedal lytter intenst til historien.

Transkript

1 3B s beboerblad 3B s beboerblad - til alle, der bor i Boligforeningen 3B - nr. 3 - juli B s beboerblad til alle, der bor i Boligforeningen 3B nr. 6 november 2010 Dybe følelser i Kokkedal side Arbejderboligerne 100 år Det blev fejret med levende musik og lækker kage. Side Spar på vandet! Vand bliver dyrere og dyrere derfor sætter 3B en ny kampagne i gang. Side 4-5 Spar på vandet

2 Indhold Nov 10 Forsiden Salwa fra Kokkedal lytter intenst til historien. 07 Kan unge bo i ældreboliger? Svaret er ja! Læs mere om samarbejdet mellem kommunen og de fem boligforeninger. 3 Leder 4 Spar på vandet du betaler for det 6 Sparet 15 % på varmeregningen 7 Unge i ældreboliger 8 Repræsentantskabsmøde 9 Styringsreform og venteliste 10 Møder mellem æsker i Kokkedal 13 Boligsocialt samarbejde i Hjortegården 14 Nye flotte facader, beplantninger og belægninger 15»Hjælp os vind en Playstation!«16 Billige boliger på vej års jubilæumsfest 20 Valby renoverer legepladser Gavmild vinder Dobbeltgevinst til tvillinger 21 Hyggehjørnet 22 Spørg 3B beboernes brevkasse 14 Vestergården 1 fik, trods massivt regnvejr, plantet det nye træ som symbol på renoveringen. 13 Samarbejde i Hjortegården. Afdelingsbestyrelsen samarbejder med Herlev Kommune om at gøre afdelingen til et tryggere sted at bo. 16 Nye billige boliger er på vej i mange af Danmarks kommuner. 3B er netop gået i gang med at bygge AlmenBolig+ boliger på Amagerfælledvej. 2

3 eder Leder Villy Sørensen Formand for 3B Den 14. juni 2010 var der repræsentantskabsmøde i 3B, som du kan læse om på side 8. Efterfølgende har organisationsbestyrelsen konstitueret sig. Kommunikationsudvalget har udspillet sin rolle og er erstattet af et nyt udvalg med arbejdstitlen Demokrati og trivsel. Du kan læse mere om udvalgene på under beboerdemokrati. Demokrati og trivsel er kernen i at bo godt, og flere afdelinger i 3B gør meget for, at netop trivsel er i højsædet. I dette nummer kan du fx læse om gadeteaterfestival i Kokkedal, hvor flere beboere fra Egedalsvænge laver gadeteater med en fransk teatergruppe. Og i Hjortegården har afdelingsbestyrelsen skabt et samarbejde med Herlev Kommune for at gøre området et tryggere sted at bo. Vores beboere gør også meget for at passe på vores fælles resurser. Det ser vi fx i Remisevænget Øst, som du kan læse om på side 6. Men der kan gøres meget mere, specielt i forhold til at spare på vandet. Derfor sætter 3B nu en vandsparekampagne i gang, og du kan læse mere om den og få gode vandspareråd på side 4. Rigtig god læselyst. Villy Sørensen Formand for Boligforeningen 3B Ansvarshavende redaktør Bent Frederiksen, adm. direktør Redaktion 3B s forretningsudvalg Kommunikationschef Anette Hertz (DJ), 3B ahz@3b.dk Kommunikationsmedarbejder Camilla Gregers-Høegh, 3B cgh@3b.dk Kommunikationsmedarbejder Mette Egemose Hansen, 3B meh@3b.dk Fotos 3B s fotoarkiv, medmindre andet er angivet Tryk og produktion Formula A/S Oplag Bladet udgives af Boligforeningen 3B Kronprinsessegade København K beboerblad@3b.dk Næste nummer April 2011 Deadline den 14. februar B s beboerblad til alle, der bor i Boligforeningen 3B nr. 6 november

4 Spar på vandet du betaler for det 3B s vandsparekampagne 2011 Af Anette Hvidberg Velk, energi- og miljøkonsulent ahv@3b.dk Beboerne i 3B har et højt vandforbrug i forhold til andre danskere. I gennemsnit bør hver person spare 14 liter vand pr. dag. Hvorfor skal vi spare? Vand bliver dyrere og dyrere. Vandpriserne er de sidste fem år steget med %, afhængigt af leverandør, samtidig med at forbrugerpriserne i samfundet er steget med 9 %. Drikkevandet i Danmark er generelt godt, men mængden af egnet grundvand bliver mindre. Flere steder pumper man mere vand op, end der tilføres som regnvand. Vandboringer lukkes på grund af forurening. Nogle kommuner overvejer endda at rense vandet, inden vi drikker det. De kommunale kloaksystemer er nedslidte, og der kommer mere og kraftigere nedbør, der belaster kloaksystemer og rensningsanlæg. Udgifter til kloakrenovering og fortsat sikring af rent vand vil give flere prisstigninger. Skal vandregningen ikke blive alt for høj, er det nødvendigt at spare. Når du sparer på vandet, sparer du også på varmeregningen. Ca. 35 % af vores vandforbrug består af varmt vand. Når det varme vand produceres, dannes der normalt CO 2, som skader vores klima. Derfor hjælper vi også klimaet, når vi sparer på vandet. Hvordan kan vi spare? I 2011 sætter 3B i ny vandsparekampagne fokus på vandbesparelser. Alle afdelinger får et kampagnemateriale med forslag til vandspareaktiviteter. Aktiviteterne kan fx omfatte uddeling af vandsparefoldere til beboerne, undervisning i bedre vandvaner, installation af individuelle vandmålere, udskiftning af toiletter, sparebrusere og installation af perlatorer på vandhanerne (vandbegrænsere). Hjælp din boligafdeling med at sænke vandforbruget! Bak op om 3B s vandsparekampagne det er til gavn for dig selv! Spar på vandet 4

5 Hvordan kan du selv spare på vandet..? Få repareret utætte installationer Kontakt straks dit ejendomskontor, hvis dit toilet løber, eller dine vandhaner står og drypper. Et løbende toilet kan give et vandspild på op til liter vand i døgnet. Det svarer til en årlig udgift på op til kr.! Undgå brug af rindende vand Sluk for vandet, når du børster tænder. Skyl grøntsagerne i en skål. Skræl kartofler i en balje. Bad maks fem minutter Brug et»badeur«, fx et vandtæt køkkenur, og sæt det til at ringe fem minutter efter, at du er hoppet under bruseren. På den måde kan du øve dig selv eller dine børn i at tage kortere bade. Sluk for vandet, mens du sæber dig ind og vasker hår. 5

6 Sparet 15 % på varmeregningen af Camilla Gregers-Høegh cgh@3b.dk Renoveringen af facaderne gav en varmebesparelse på 15 %. I Remisevænget Øst har afdelingsbestyrelsen valgt både at fokusere på miljøet og trygheden. Det ses på flere af de projekter, de har sat i værk. Et af de tiltag, der virkelig kan ses på regnskabet i Remisevænget Øst, er de nye facader. De har fået nye vinduer overalt, isoleret gavle, der aldrig før har været isoleret, og fået ekstra isolering af facaderne. Derudover har de fået nye klimaskærme. Det er et dyrt projekt, men det giver til gengæld en stor besparelse på varmeregningen. I alt har Remisevænget Øst sparet 15 % på varmeregningen i 2009 i forhold til i Bedre indeklima Remisevænget Øst har gennemført to projekter, der hurtigt har tjent sig selv ind. Remisevænget Øst består af 756 boliger og ligger på Amager, tæt på fx Amager Fælled metroen. Ved bebyggelsen ligger børneinstitutioner, skole, kirke og bibliotek. I nærheden ligger også DR-byen, en svømmehal, idrætspark og ikke at forglemme en af Københavns længste indkøbsgader, Amagerbrogade. - Vi har valgt at udskifte alle 30 ventilationsmotorer for at få et bedre indeklima og for at spare på el. Det giver en besparelse på ca kr. pr. stk. pr. år, fortæller Jan Kjello, formand for Remisevænget Øst. Afdelingen har også skiftet syv cirkulationspumper til frekvensstyrede pumper. Det giver en besparelse på kr. i el hvert eneste år. De sidste otte pumper bliver skiftet i Lamper skaber tryghed Afdelingsbestyrelsen valgte i 2009 at udskifte alle udendørslamper til lavenergi standerlamper. Samtidig er der monteret 90 nye lamper i gavlene. På den måde er der på en gang skabt et mere sikkert og trygt miljø for beboerne, uden at det er blevet dyrere på den fælles elregning. Tænker fortsat på miljøet Remisevænget Øst har en langsigtet plan om at spare på energien. I 2009 og to år frem har de sat kr. pr. år af til at skifte armaturer og blandingsbatterier i boligerne. De nye armaturer er vandbesparende og miljøgodkendt. I 2011 er der i budgettet afsat kr. til renovering af trappeog kælderbelysning, hvor der i øjeblikket er konstant lys, mens den nye belysning med lys- og lydsensorer sørger for, at der kun er lys, når der er behov for det. Udskiftningen vil give en stor besparelse i elforbruget. Derudover er der afsat kr. til efterisolering af lofterne med ca. 250 mm isolering oven på den eksisterende isolering på mm, hvilket vil give en stor besparelse i varmeforbruget. Afdelingen var faktisk så godt et eksempel på miljøarbejdet, at den blev brugt som case i BL s folder om almene boliger i forbindelse med klimatopmødet i København i december

7 studerende i ældreboliger af Camilla Gregers-Høegh cgh@3b.dk I København er der mange ledige ældreboliger, og det satte et samarbejde i gang mellem Københavns Kommune og flere boligorganisationer. i alt gratis postkort, man kan finde på en række caféer i Århus, Odense og København små æsker med et gratis kondom blev også delt ud i de tre storbyer. Der er mange ledige ældreboliger i København. Til gengæld er der mangel på billige boliger til studerende. Københavns Kommune og de almene boligorganisationer KAB, 3B, Lejerbo, AAB og Vibo er derfor gået sammen om at leje en række ældreboliger ud til studerende. Boligerne har gode faciliteter og ligger på Nørrebro, på Amager og i Sydhavnen. Kampagne skudt i gang Københavns Kommune og de fem boligorganisationer har i samarbejde stået for en kampagne, der skal informere unge studerende om, at de kan leje en ældrebolig i København. Kampagnen består dels af en hjemmeside»hvorskalvibo.dk«, indstik i studiehåndbogen, annoncer i Berlingske, JyllandsPosten, Politiken, Urban og Chili. Derudover består kampagnen af FreeCard Studerende til Tranehavegård 3B havde primært mange ledige ældreboliger i Tranehavegård. Københavns Kommune, Københavns Universitet og 3B har derfor indgået aftale om, at Københavns Universitet kan leje 38 2-rumsboliger i perioden 1. august 2010 til 31. juli Københavns Universitet har ansvaret for at orientere de unge om og sikre sig at de studerende kan bo og fungere i en bebyggelse med ældreboliger. Derudover har Københavns Universitet ansvaret for, at de berørte boliger efter aftalens udløb bliver leveret til 3B i samme stand, som de blev overdraget. 7

8 Repræsentantskabsmøde 14. juni 2010 Af Anette Hertz 102 ud af 265 mulige repræsentanter mødte op i Ingeniørforeningens Hus, da 3B holdt ordinært repræsentantskabsmøde den 14. juni Beretning og regnskab godkendt Formand Villy Sørensen bød velkommen, og efter valg af dirigenter og stemmeudvalg var det tid til at aflægge bestyrelsens mundtlige beretning som supplement til den skriftlige beretning. Det skete under overskrifterne Styringsreform, Beboerdemokrati, Politikker, Fremtid og vækst, Boligpolitik samt Bestyrelsens arbejdsform. Om demokrati sagde Villy Sørensen blandt andet: - Demokratiet har en særlig betydning i den almene sektor og for jer, der sidder ude i afdelingerne. Demokratiet har svære vilkår, og vi skal gøre noget særligt, hvis vi vil have det til at virke. Vi skal lave forsøg, og vi skal turde at tænke nyt. I organisationsbestyrelsen stiller vi ikke med et svar, der løser alle de opgaver, som ligger i at få demokratiet til at fungere optimalt, og i særlig grad det at få flere unge til at deltage. Men en ting er sikker: Organisationsbestyrelsen vil gerne have tæt kontakt til afdelingerne. Derfor har bestyrelsen vedtaget at indkalde formændene for afdelingerne i starten af det nye år. Den primære grund til det er, at vi vil skabe en bedre dialog mellem afdeling og organisationsbestyrelse. Og det, vi her kan love, er at følge med i nogle af de tiltag og fornyelser, som dels sker i afdelingerne, dels ude omkring i landet, sagde Villy Sørensen blandt andet. Villy Sørensen sluttede af med at takke bestyrelsen, administrationen, herunder de decentrale samt ikke mindst afdelingsbestyrelserne for godt samarbejde i det forløbne år. Administrerende direktør Bent Frederiksen aflagde herefter beretning om forretningsførelsen under overskrifterne Personaleforhold, Forberedelse af og implementering af ny lovgivning / bekendtgørelse, Udlejningssituationen, Nybyggeri, Intranet og ekstranet samt Fremadrettede aktiviteter. Beretningen blev enstemmigt vedtaget med applaus. Også årsregnskabet for 2009 blev enstemmigt godkendt efter nogle opklarende spørgsmål. Valg til organisationsbestyrelsen Formand Villy Sørensen blev genvalgt med applaus. Det samme gjorde næstformand Steffen Morild. Det var først, da de fem»menige«pladser skulle besættes, der blev brug for stemmesedlerne. Resultatet blev genvalg til Ellen Vedelsby, Lars Emanuel, Susan Sagnsby og Bilal Turan, 8

9 styringsreformen Styringsreformen er et populært udtryk for de nye regler, der trådte i kraft 1. januar Med de nye regler erstattes en stor del af den tidligere automatiske kontrol af regnskaber med en dialog, hvor kommuner og boligorganisationer som 3B tager en samlet snak om udfordringer og nye fokusområder. Det giver nye muligheder, men også udfordringer for 3B. Hvert år skal administrationen med input fra alle afdelingsbestyrelser forberede en såkaldt dokumentationspakke med nøgletal og andre informationer om afdelingerne. Rapporten er rammen for dialogen med kommunen, men er også et godt værktøj for 3B. Der er ikke to afdelinger, der er ens og derfor kan tal aldrig stå alene. Men rapporten er et godt udgangspunkt for en fremadrettet dialog. Hovedtemaerne for styringsdialogen vil typisk være boligområdernes fysiske rammer, beboersammensætningen, boligsociale ting og økonomi. /cgh der som suppleant var trådt ind i bestyrelsen i stedet for Bjarne Ejby. Nyvalgt blev Martin Baden. Nye vedtægter Der var ikke kommet andre forslag end organisationsbestyrelsens forslag til nye vedtægter. De blev kort gennemgået af Steffen Morild og Iris Gausbo. De understregede, at ændringerne primært udsprang af den nye lovgivning for boligorganisationer, der trådte i kraft 1. januar 2010, samt foreslog forsamlingen at give bestyrelsen mandat til korrektur og konsekvensrettelser. Der blev fremsat ændringsforslag fra salen, som blev nedstemt, men der var enighed om at forsøge at indarbejde nogle af ændringerne i korrekturen. Vedtægterne blev herefter vedtaget med stort flertal, men da der ikke var mødt de krævede 2/3 af repræsentantskabet op, var der indkaldt til ekstraordinært repræsentantskabsmøde den 24. juni Her blev vedtægtsændringerne vedtaget med 11 stemmer for og 1 blank. Vedtægterne var hermed vedtaget og du finder dem på Medlemsnummer og venteliste Medlemsnummer og medlemsbeviser er afskaffet, og man skal ikke længere melde sig ind i foreningen og betale en medlemsandel, før man skriver sig på venteliste. Årligt gebyr Bestyrelsen besluttede 11. maj 2010, hvad det årlige gebyr på de enkelte lister skal være fra den 1. januar Her er det vigtigt at huske på, at man kun kan stå på oprykningsventelisten, hvis man også står på den almindelige venteliste. 150 kr. årligt for at stå på den almindelige venteliste 50 kr. ekstra årligt for oprykningsventelisten 85 kr. årligt for at søge efter fleksible kriterier. Alle priser står på hvor der også er information om de nye regler. /cgh 9

10 Møder mellem æsker i Kokkedal af Camilla Gregers-Høegh cgh@3b.dk Æsker binder historierne sammen I»Recontres de Boîtes«forvandles deltagernes livshistorier til små teaterstykker, der bliver opført ved seks borde med to deltagere ved hvert bord. Deltagerne sidder over for hinanden med hver sin skotøjsæske. I æsken er små ting, tegninger eller andre effekter, der fortæller deltagerens historie uden ord. Kumulus er sat i værk af en gruppe franske kunstnere, som gennem en workshop i juni har skabt et rum for deltagerne til at fortælle deres historier. Ligeværdighed og fællesskab har været i centrum. Nogle af deltagerne har endda overvundet deres personlige angst og har lært at tale om sig selv til andre. Nerverne sad uden på tøjet for flere deltagere, men alle glædede sig til at vise deres historier for publikum. Billedet: Palæstina før 1948 Salwa starter sin historie med et lykkeligt minde om Palæstina, før krigen begyndte i

11 En af de franske kunstnere fortæller sin historie. Læg dit liv i en skotøjsæske og fortæl om det uden ord. Det var udfordringen for 12 deltagere fra Kokkedal, da der var Kokkedal Gadeteaterfestival i uge 31. Forestillingen»Recontres de Boîtes«handler dybest set om møder mellem æsker møder mellem mennesker, der ikke nødvendigvis taler samme sprog. En tegning af et lykkeligt samfund med kirke, moské, smilende mennesker, en strålende sol og det palæstinensiske flag bliver taget op af en æske.»before 1948«, står der øverst på tegningen. Den viser Palæstina som et land med fred og fri religion. Den kvindelige deltager smiler. Næste tegning viser et land med ufred efter krig og besættelse, og deltagerens ansigt bliver alvorligt.» «, står der øverst sammen med en tegning af et dødningehoved.»why«, spørger den sidste tegning, mens kvinden gemmer ansigtet bag den. Sorgen breder sig over deltagernes ansigt, da hun tager en dukke frem fra æsken. En dukke uden højre arm og med blod flere steder. Kvinden hedder Salwa og er flygtning. Genert pige fortæller Salwa El-Ali er 34 år og bor i 3B s afdeling Egedalsvænge i Kokkedal. Hendes familie kommer oprindelig fra Palæstina, men hendes bedsteforældre måtte i 1948 ufrivilligt flytte fra Palæstina under besættelsen til Libanon. Hendes forældre flyttede senere til De Arabiske Emirater for at give familien et godt liv. Krigen kom tættere på, og familien måtte for nogle år siden flygte til Libanon, hvor Salwas mor og søskende stadig bor i en flygtningelejr. Selv flygtede hun for 18 år siden til Danmark, hvor hun blev gift. Hun er en genert pige, der først ikke 11

12 ville være med i Recontres de Boîtes, men hun ombestemte sig og det er hun glad for. - Lone (Skotte Højlo, projektleder i Kokkedal på Vej) spurgte mig og nogle naboer, om vi ville med. Først sagde jeg nej, for jeg er ikke skuespiller, men på grund af Lone gik jeg med. Jeg sagde også til Awatif»kom med«. Jeg er glad for Kumulus. Skuespillerne er fulde af følelser og giver kram og kærlighed. Jeg skal aldrig glemme gruppen. Jeg skylder dem, fordi de har lært mig at fortælle min historie, fortæller Salwa. For mange følelser For Awatif Ghazi var Kumulus først som en leg. Men det blev hurtigt alvor, og hun mærkede virkelig, hvor hårdt det er at fortælle fremmede mennesker om sig selv og sit liv. - Følelserne var rigtig stærke, fordi vi tager dem ud og viser dem til folk. Jeg ville være med i Recontres de Boîtes, fordi jeg ville snakke om min historie. Jeg ville have kontakt. På workshoppen den første dag fortalte jeg min historie, men det gik ikke så godt. Der var for mange følelser det var for hårdt. Derfor sagde gruppen, jeg skulle lave en ny historie, for jeg var helt færdig, fortæller Awatif, der er 27 år og kommer fra Marokko. Hun flyttede til Danmark for fire år siden med en elektroteknisk uddannelse fra Tyskland i bagagen. Hun bor også i Egedalsvænge og går til daglig på sprogskole. Awatif taler fire sprog, blandt andet fransk, og hun fungerede derfor som tolk mellem deltagerne i Recontres de Boîtes og den franske gruppe Kumulus. Palæstina Salwa bliver alvorlig, da historien fortsætter med krigens ødelæggelser. Gadeteater har udviklet sig Kokkedal Gadeteaterfestival er primært et samarbejde mellem Kokkedal på Vej og Helsingør Teater. Det startede i 2006 som et eksperiment af Jens Frimann, direktør for Helsingør Teater. I den periode var der meget negativ fokus på Kokkedal og den manglende integration i medierne. I det boligsociale arbejde voksede en forventning om, at kunst og kultur kunne bane vejen for en dialog og forståelse. Derved opstod idéen om et gadeteater. I gadeteatret forsøger man at nedbryde det hierarkiske forhold mellem kunstnere og publikum, som man finder i klassisk teater. I stedet lader man dem mødes ligeværdigt på gaden. Til at starte med var gadeteatret i Kokkedal bare et par forestillinger, men der er siden blevet bygget videre på det, og gadeteatret er nu en større årligt tilbagevendende festival i Kokkedal. 12 Følelserne var meget stærke, og for Awatif var det en rigtig god oplevelse at deltage i Recontres de Boîtes. - Det er hårdt at fortælle om sit liv, og man bliver træt, men dagen efter er man frisk man har fået det negative ud, fortæller Awatif.

13 Boligsocialt samarbejde i Hjortegården Af Iris Gausbo, medlem af afdelingsbestyrelsen i Hjortegården I Hjortegården er afdelingsbestyrelsen gået sammen med Herlev Kommune om at vende utrygheden i bebyggelsen til tryghed for alle. I en længere periode har en gruppe unge i Hjortegården haft en uhensigtmæssig og truende adfærd, og det skabte utilfredshed og utryghed blandt beboerne. Det kom især til udtryk i en naboskabsundersøgelse fra foråret Problemerne startede ved det ene fælles vaskeri, men bredte sig ud til hele området. også på cykelværkstedet og pigerummet, og der er parkour ved Hjortespringskolen i samarbejde med Cph parkour Ilja. Om onsdagen bliver pigerummet brugt til lektiehjælp, og om torsdagen vil der være aktiviteter i pigerummet kun for piger. Derudover er der indtil videre planlagt en festival i Hjortegården med musik og fællesspisning i Hjortegårdens beboerhus. Flere andre aktiviteter er på tegnebrættet og kommer til efterhånden. Samarbejde med kommunen I efteråret 2009 indledte afdelingsbestyrelsen og Herlev Kommune et samarbejde med dialogmøder hver tredje uge. Det var dog vanskeligt at vende den negative kurve. I maj 2010 blev der derfor ansat en medarbejder 25 timer om ugen, der i samarbejde med Det Flyvende Korps (en del af SSP-organisationen) skal opbygge fornuftige tiltag til gavn for både de unge og de øvrige beboere. Ansvar og tilhør Formålet med projektet er at få de unge til at føle et ansvar og et tilhørsforhold til deres boligområde og få dem til at være gode naboer. Det skal ske ved at skabe nogle aktiviteter, der er interessante for de unge. Nogle af de aktiviteter, der er i støbeskeen, er at starte og udbygge et beboerværksted for både de unge og alle øvrige interesserede beboere. Det bliver omdrejningspunktet for projektet. Der er stillet et værkstedsrum til rådighed, og det bliver sat i stand af de unge og nogle beboere. Derudover vil medarbejderen og Det Flyvende Korps prøve at få de unge til at deltage i de aktiviteter og klubber, der i forvejen er i afdelingen. Ligeledes vil de gøre de unge interesserede i de aktiviteter, der er i lokalområdet. Aktiviteter er startet Der er allerede gang i flere forskellige aktiviteter, og på sigt kommer der flere til. Fx er der fodbold i Hjortegården hver mandag, onsdag og fredag. Om mandagen arbejdes der 13

14 Nye flotte facader, beplantninger og belægninger af Anette Hertz Den 28. maj kunne Vestergården 1 i Herlev officielt indvie de nyrenoverede facader, kloaker og udearealer. Herlevs borgmester, Kjeld Hansen, var også med og svingede hjemmevant spaden, da et nyt træ skulle plantes som symbol på indvielsen af den renoverede bebyggelse. Regn er godt for nyplantede træer. Men de beboere og gæster, der var med til at fejre indvielsen af Vestergården 1 s nyrenoverede facader og udearealer (eller: nye look), blev en smule våde. Kjeld Hansen, fortalte, at han var stolt af at blive inviteret og at han havde glædet sig til at deltage: - Jeg har fulgt renoveringen på tæt hold, når jeg er kørt ad Højbjergvej. Og I kan med rette være stolte af jeres afdeling. De fantastiske, harmoniske røde huse med tegltag giver et ægte og troværdigt billede af by. Og nu følger jeres udearealer trop. Jeg har også bemærket, at I har butikker med et lille torv. Det er genialt, at I på den måde åbner jer ud mod byens kerne. Jeg håber, I også fremover vil være glade for jeres afdeling. Pas godt på den, så dem, der kommer efter jer, også kan være stolte af at bo her, sagde borgmesteren, inden han sluttede med at ønske beboerne tillykke. Vestergården 1 består af 198 boliger. Afdelingen ligger centralt i Herlev med gode muligheder for både inden- og udendørs aktiviteter. 14

15 »Hjælp os vind en Playstation!«Af Camilla Gregers-Høegh En Playstation var på højkant, da 3B satte en undersøgelse i gang, der skulle vise, hvordan både beboere, medlemmer af afdelingsbestyrelserne, lokalinspektører og varmemestre oplever servicen i den nye driftsstruktur. Overskriften på beboerdelen af undersøgelsen var»hjælp os vind en Playstation«, og den heldige beboer er nu fundet. Skal munde ud i større rapport 600 tilfældigt udvalgte beboere blev inviteret til at deltage. I alt har 21 % af disse svaret på spørgeskemaet, og 73 % føler, at de i»meget høj grad«eller»i høj grad«får en god service. Svarene skal bruges i en samlet evaluering af driftsstrukturen. Der kommer derfor en rapport med alle resultater også fra afdelingsbestyrelsesmedlemmer og medarbejdergrupper. Den altoverskyggende konklusion på beboerspørgsmålene er altså, at der generelt er god tilfredshed med servicen fra 3B. Således mener kun 2 % af beboerne, at de i»ringe grad«eller»i meget ringe grad«generelt får en god service. Det er et meget tilfredsstillende resultat. Men besvarelser og de tilhørende kommentarer peger også på områder, hvor der er plads til forbedringer og det er vigtige input, som 3B er meget glade for og nu vil arbejde videre med. Formand i 3B, Villy Sørensen, overrakte den spritnye Playstation til en meget glad Lillian Olesen og hendes datter. 15

16 Billige boliger på vej Af Anette Hertz I oktober 2009 underskrev Københavns Kommune og KAB partnerskabsaftalen om at bygge de første AlmenBolig+boliger på Amagerfælledvej. 3B blev drifts- og bygherre på projektet, og byggeriet er nu i fuld gang. En god familiebolig til en rimelig husleje. Det var grundtanken med AlmenBolig+konceptet, som er udviklet af KAB. 3B er nu i fuld gang med at bygge de første AlmenBolig+boliger på Amagerfælledvej. Der bygges 53 boliger på mellem 80 og 125 m 2. Huslejen bliver ca kr., eksklusive forbrug, for en 105 m 2 stor bolig. Forventet indflytning er oktober Indret selv boligen Ved AlmenBolig+ har man som beboer selv mulighed for at indrette sin bolig. Boligerne består nemlig af en storrumsenhed med et fuldt færdigt badeværelse og et lille basiskøkken. Alle installationer er placeret i ydervæggene og baderumskernens vægge, så man kan indrette sin bolig uden at skulle arbejde med hverken el eller vvs. Man kan vælge at flytte ind og bo i boligen, som den er, ved blot at bruge møbler som ruminddelere. Eller sætte skillevægge op. Det er op til den enkelte beboer. Derudover kan man anvende råderetsreglerne, når man bruger penge på indretningen. Det betyder, at man kan få refunderet op til ca kr. (2009-niveau), hvis boligens brugsværdi er steget ved fraflytningen. Familier der kan og vil yde en indsats AlmenBolig+boliger er beregnet til familier, der kan og vil yde en indsats selv. Det betyder, at man som beboere selv er ansvarlige for den daglige renholdelse af området og mindre vedligeholdelsesarbejder på ejendommen. Det stiller krav til beboerne om et højt engagement i boligafdelingen og om godt naboskab. Som beboer skal man være indstillet på, at man sammen med de andre beboere skal sørge for, der bliver slået græs, klippet hæk, fejet og ryddet sne, ligesom beboerne selv skal smøre beslag på vinduer og døre og rense tagrender. Læs mere på hvor det også er muligt at skrive sig på interesseliste til en af boligerne. 16

17 Med partnerskabsaftalen underskrevet kunne byggeriet af de første AlmenBolig+boliger begynde. 17

18 100 års jubilæumsfest Af Barbara Kopf, bestyrelsesmedlem, 6095 Arbejderboligerne Afdelingen råder over 52 husstande, og dertil hører 35 haver. Cirka to tredjedele af haverne er lejet af afdelingens beboere, og den sidste tredjedel er lånt af mennesker fra andre afdelinger. Arbejderboligerne ligger som en grøn oase i Valby tæt ved Københavns centrum og er kendt for sin specielle, idylliske charme. Beboere og havelånere værner meget om deres afdeling, og det kommer blandt andet til udtryk i de velplejede haver. 18

19 »Gratis forkælelse for dig og din familie«sådan lød overskriften på indbydelsen til et brag af en fest til de mennesker, der bor i afdeling 6095 i Valby, bedre kendt under navnet Arbejderboligerne. Selve husene blev opført i 1910, og bestyrelsen, som havde søgt og fået nogle fondsmidler for at kunne fejre det på ordentlig vis, besluttede sig for at holde en kæmpe fest lørdag den 19. juni 2010 for afdelingens beboere og havelånere. Cirka 60 mennesker var mødt op til fest, som startede kl Vejrudsigten så ikke særlig lovende ud, og festudvalget havde hejst to telte og lånt mange parasoller for at kunne skabe den hygge, der udgør en god fest. Alt var organiseret på fantastisk vis. Maden var ret varieret fra forskellige slags pølser og kød hvoraf sidstnævnte kunne marineres på ni forskellige måder og en dejlig salatbuffet, der kunne tilfredsstille de få vegetarer, der var blandt gæsterne. Der var i hvert fald rigeligt til alle! Musik og lagkage Fra cirka kl underholdt fire harmonikaspillere ved at spille kendte, danske sange. I den forbindelse fik gæsterne udleveret et sanghæfte, så alle kunne synge med. Det faldt i rigtig god jord og skabte en dejlig stemning. Men vejret begyndte at svigte, og festudvalget bød på irsk kaffe og»en lille én«for at bevare den gode stemning og selvfølgelig for at holde på gæsterne. En lækker lagkage pyntet med et aktuelt billede af Arbejderboligerne gjorde det nemmere for gæsterne at glemme det skiftende vejr. Politiet på besøg Resten af aftenen underholdt bandet»loose Ends«, som består af fire musikere, som først og fremmest spillede 60 er musik»for fuld skrue«. Det resulterede i, at politiet dukkede op ved 21-tiden og bad gruppen om at spille mindre højt. Det gjorde de så, og besøget af politiet bekræftede kun, at vi havde gang i en rigtig god fest. Der blev danset og sunget med det var en fryd at se! De sidste gæster forlod festen ca. kl , trætte og tilfredse. Stor succes Festen har virkelig været en stor succes, og måske skulle man gøre det oftere, så afdelingens beboere også kan lære hinanden lidt bedre at kende, og så sammenholdet i afdelingen yderligere bliver styrket. 19

20 Valby renoverer legepladser Af Camilla Gregers-Høegh Der er gang i renoveringerne af legepladserne i afdeling 6062 Valby-ejendommene. Indtil videre er der brugt kr. på en forhindringsbane i gård 3 og ungerne er vilde med den. Afdeling 6062 i Valby har valgt at fokusere på leg i 2010 og Før var der kun legeområder med vipper og sandkasser for små børn, og der manglede derfor noget til de større børn. Det har de nu gjort noget ved. Leg og motorik En stor forhindringsbane er rejst. Den består af lange rullestammer i forlængelse af hinanden og edderkoppenet, så børnene kan lege»jorden er giftig«og træne motorikken samtidig. Banen har kostet kr., som var budgettet for legepladser i Men afdeling 6062 stopper ikke ved en forhindringsbane. De har i samarbejde med Kompan, som er legepladsleverandør, lavet en plan for renoveringen af alle legeområderne i bebyggelsens gårde. I gård 5 skal der blandt andet være en 127 m 2 stor plads med trampolin, rutsjebane og klatrestativ. - Fordelen ved at gøre det hele på én gang er, at det er muligt at få rabat, fortæller Benny Sciegienny, lokalinspektør. Der er sat yderligere kr. af til renovering af legepladserne i Dobbeltgevinst til tvillinger Gavmild vinder Andreas og Jonas tvillingebrødre på 12 år fra Hedelyngen i Herlev løste i fællesskab sidste beboerblads børneopgave. Redaktionen besluttede derfor, at begge drenge skulle have en præmie for det. Derfor blev det i denne omgang til to gavekort på 100 kr. til Fætter BR et til hver. Drengenes far, Flemming, blev da også rigtig glad og overrasket, da nyheden blev overbragt og fortalte, at de netop også havde vundet en Liverpool-trøje i en anden konkurrence. Nu må vi altså til at spille lotto, sluttede Flemming. 3B havde modtaget mange besvarelser på sidste beboerblads krydsordsløsning»seniorbofællesskab«. Vinderen blev Bendt Hansen fra Herlev. 3B ringede ham op, mens han var i sommerhus med sin kone. Da Bendt blev spurgt om, hvad gavekortet skulle bruges til, svarede han glad. Det skal helt sikkert bruges til en gave til min kone. Tillykke til Andreas og Jonas. Tillykke til Bendt. 20

21 Hyggehjørnet Quiz hvor godt kender du egentlig 3B? Svar på spørgsmålene og se, hvor meget du ved om Boligforeningen 3B. Send dine svar ind og deltag samtidig i konkurrencen om et gavekort på 800 kr. til Magasin. Du kan enten tage en kopi af siden og sende ind eller skriv svarene på et postkort, fx»1. a«. Husk at svare på alle spørgsmålene. Send løsningen til 3B s beboerblad, Postboks 2232, 1019 København K eller på mail til beboerblad@3b.dk. Vi skal have dine svar senest den 17. januar Husk at oplyse dit navn, adresse og telefonnummer, så vi kan kontakte dig, hvis du vinder. Ansatte i 3B og deres familier kan ikke deltage i konkurrencen. 1. Hvor mange boliger er der ca. i Boligforeningen 3B? Skriv svar (a, b eller c) a) b) c) Hvilke fire organisationer blev i 2008 til Boligforeningen 3B? Skriv svar (a, b eller c) a) DAB, KSB, H44, FSB b) FB, KSB, DAB, 3B c) 3B, FB, KSB, H44 3. Hvor mange år kunne Arbejderboligerne i Valby fejre i år? Skriv svar (a, b eller c) a) 50 år b) 100 år c) 150 år 4. Hvad koster det at stå på den almindelige venteliste? Skriv svar (a, b eller c) a) Intet b) 100 kr. årligt c) 150 kr. årligt 5. Hvor har Boligforeningen 3B afdelinger? Skriv svar (a, b eller c) a) Storkøbenhavn b) Hele Danmark c) Sjælland 6. Hvad kendetegner en almen boligforening? Skriv svar (a, b eller c) a) Gratis at være medlem b) Beboerdemokrati c) Ingen ventelister 7. Hvornår er der ekspeditionstid i administrationen? Skriv svar (a, b eller c) a) Mandag til fredag kl b) Mandag til torsdag kl og fredag kl c) Mandag, tirsdag og torsdag kl , onsdag kl og fredag kl Som beboer i en almen bolig har du mulighed for at gøre brug af råderetten. Hvad er det maksimale godtgørelsesbeløb pr. 1. januar 2010? Skriv svar (a, b eller c) a) kr. b) kr. c) kr. 9. Hvor mange gange om året udgives 3B s beboerblad? Skriv svar (a, b eller c) a) 3 gange om året b) 2 gange om året c) 1 gang om året 10. Hvem kan skrive til 3B s beboerblad? Skriv svar (a, b eller c) a) Kun medarbejdere i 3B b) Kun beboere i 3B c) Både medarbejdere og beboere i 3B 11. Hvor mange skal der være i 3B s organisationsbestyrelse i henhold til vedtægterne, 12? a) 15 b) 17 c) 20 Skriv svar (a, b eller c) 12. Hvor ligger Egedalsvænge? Skriv svar (a, b eller c) a) Herlev b) Kokkedal c) Valby 13. Hvilken type boliger bygger 3B på Amagerfælledvej? Skriv svar (a, b eller c) a) Højhuse b) Studieboliger c) AlmenBolig+ 21

22 Spørg 3B beboernes brevkasse Her svarer 3B s medarbejdere på dine spørgsmål om alt, hvad der er en del af livet som beboer i en af vores afdelinger. Skriv til 3B s beboerblad, Boligforeningen 3B, postboks 2232, 1019 København K eller mail dit spørgsmål til beboerblad@3b.dk. Kan min søn overtage min lejlighed? Min søn er 20 år og har altid boet hos mig. Nu skal jeg flytte sammen med min kæreste, og min søn vil gerne overtage lejligheden. Kan det lade sig gøre? Svar: Nej, din søn kan desværre ikke overtage lejligheden, når du flytter sammen med din kæreste. Der står godt nok i lejelovens 77 a, at parter, som har haft fælles husstand i mindst 2 år, kan beslutte, hvem af parterne der skal blive boende, hvis samlivet ophører. Men bestemmelsen gælder altså kun for personer i parforhold (gifte eller ugifte), som beslutter sig for at ophæve samlivet. Den gælder ikke samboende forældre og børn eller samboende søskende. Kun hvis forælderen dør eller på grund af alder eller sygdom flytter i ældrebolig, beskyttet bolig, på plejehjem eller lignende og barnet har boet i boligen de sidste 2 år kan barnet overtage boligen. Med venlig hilsen Solvejg von Barm Kundechef 22

23 Hvordan kan jeg bygge om i min bolig? Svar: Du kan vælge at bruge din råderet. Men hvis I er flere, der ønsker at få lavet det samme, så kan I få det lavet som et fælles projekt med låneoptagning i afdelingen og huslejestigning for de, der får gennemført projektet. Ved råderetten står du selv for alt: godkendelse, finansiering og gennemførelse, og du kan læse mere om det på under Beboere og Råderetsregler. Det andet kalder vi»individuel modernisering med kollektiv låneoptagning«. Det kan være nye køkkener, badeværelser, altaner eller andet, I ønsker at få lavet i jeres bolig. Hvis I ønsker at gøre brug af individuel modernisering med kollektiv låneoptagning, skal I kontakte jeres lokalinspektør eller ejendomskontor og fortælle, hvad I gerne vil have lavet. Det hjælper på processen, hvis I har snakket med andre og eventuelt afleverer en underskrevet seddel på, hvem I er, og hvad I ønsker at få lavet. Der skal nemlig være et passende antal lejligheder, der ønsker at få det lavet for, at det kan betale sig. Derefter sendes der gerne en forespørgsel ud til hele afdelingen for at se, hvor mange der ønsker at være med i renoveringen. Så kontakter lokalinspektøren Byggeafdelingen, der står for at få lavet en projektbeskrivelse, søge tilladelse i kommunen og lave et udbud af arbejdet. Når der er kommet priser hjem, og man har fundet det bedste og billigste projekt, så kan der beregnes, hvad den enkelte lejlighed kommer til at stige i husleje for at gennemføre projektet. Derefter skal det vedtages af afdelingsmødet, og der nedsættes et byggeudvalg af afdelingens beboere, som ofte kan være afdelingsbestyrelsen. Derefter skal kommunen godkende låneoptagning i afdelingen, og så skal alle, der stadig ønsker at få lavet projektet underskrive et tillæg til huslejekontrakten. Først her binder I jer endeligt til at få det lavet. Derefter sættes projektet i gang, og efter en byggeperiode med larm, skidt og støv, alt efter hvad der skal laves, så kan de beboere, der har været med i projektet tage det i brug, og så stiger deres husleje. Med venlig hilsen Per Bro Byggechef 23

24 3B har kort ventetid på boliger her Læs mere på eller ring til 3B s kundeservice på telefon Dyvekevænget i København S 0-5 år Brohuset i København S 0-5 år Sejlhuset i København S 0-5 år Porthuset i København V 1-5 år (3 rum) Hammelstruphus i København SV 1-5 år Ved Rosenhaven i København SV 1-5 år