Her og nu og hva så?..

Transkript

1 Da jeg selv er ordblind er dette et projekt der betyder meget for mig, da jeg virkelig ønsker at gøre en forskel for dem der stadig lader sig hæmme af deres handicap og aldrig nærmer sig et bibliotek eller åbner en bog. Her og nu og hva så?.. En spørgeskemaundersøgelse om b i b l i o t e k s b e t j e n i n g a f o r d b l i n d e Det erhvervsrelaterede projekt Produktet Udarbejdet af: Antal ord: Afleveret: Vejleder: Niels Ole Pors Danmarks biblioteksskole 2300 København S

2 , Abstract: For at undersøge, hvordan den aktuelle situation er inden for biblioteksbetjening af ordblinde, er 97 folkebiblioteker blevet undersøgt. Resultaterne fra undersøgelsen bygger på en spørgeskemaundersøgelse. Spørgeskemaundersøgelsen har undersøgt de nuværende tilbud og omfanget af handlingsplaner inden for ordblindeområdet. Der er yderligere blevet indsamlet informationer om en lang række områder såsom materialerne, lydaviser, arrangementer på bibliotekerne, hjemmesiden, hjælpemidlerne, personalet, samarbejde med andre og E17. Resultaterne viste, at der var en del af områderne, hvor der var en vis mangel på udbredelse, mens bibliotekerne var godt med på andre områder: Bibliotekerne havde så at sige stærke sider, når det drejede sig om materialerne, lydaviserne, almindelige arrangementer for biblioteks brugere, personalet, netværksamarbejde med andre aktører end bibliotekerne og på visse dele af området E17. Bibliotekerne viste derimod visse mangler på områder som indlæsningstjenesten, arrangementer målrettet de ordblinde brugere, hjemmesiden, hjælpemidlerne og netværkssamarbejde mellem bibliotekerne. Resultaterne viste desuden en stor forskel i mellem de enkelte regioner. Denne manglende udbredelse har givet anledning til at komme med forslag til tiltag til bibliotekerne og Danmarks Blindebibliotek. Disse tiltag drejer sig om hjemmesiden, samarbejde mellem bibliotekerne og Danmarks Blindebiblioteks fremtidige rolle i samarbejde med bibliotekerne.

3 Indholdsfortegnelse: Indledning Side 1 Problemstilling Side 1 Metode Side 3 Afgrænsning Side 4 Analyse Side 5 Indledende kommentar til spørgeskemaundersøgelsen Side 5 Geografiske Side 5 Nuværende tilbud Side 7 Bøger Side 11 Lydavis Side 17 Indlæsningstjeneste Side 28 Arrangementer Side 30 Hjemmesiden Side 39 Hjælpemidler Side 47 Personalet Side 54 Samarbejde Side 65 E17 Side 75 Diskussion af mulige tiltag for at forbedre bibliotekernes tilbud til Side 84 ordblinde Hjemmesiden Side 85 Samarbejde bibliotekerne mellem Side 90 DBB s fremtidige rolle sammen med bibliotekerne Side 92 Konklusion Side 96 Fodnote Side 100 Side 1 af 102

4 Indledning: Der altid en baggrund for de valg, man træffer, hvilket også er gældende i dette projekt. Baggrunden for valget af dette projekt, som baserer sig på en spørgerskemaundersøgelse af biblioteksbetjening af ordblinde på folkebibliotekerne 1, er en personlig interesse for lige netop dette emne. Jeg er selv ordblind, og der igennem har jeg en forståelse for, hvilke særlige behov, ordblinde kan have i forhold til bibliotekerne. Jeg har heldigvis altid selv været bruger af folkebibliotekerne, men det er af forskellige årsager desværre ikke alle ordblinde, der er brugere af bibliotekerne. Det er således dels mit håb, at flere ordblinde vil blive brugere af bibliotekerne og der igennem nyde godt af de forskellige tilbud, bibliotekerne har. Et andet håb er, at bibliotekerne i fremtiden i større grad end i dag vil lægge vægt på betjening af ordblinde. Problemstilling: I dette projekt vil der blive undersøge og diskutere to hovedspørgsmål: Hvordan er de danske folkebibliotekers tilbud og betjening af ordblinde brugere på nuværende tidspunkt? Hvilke tiltag vil bibliotekerne kunne iværksætte for at forbedre de nuværende tilbud til de ordblinde? Der er to hovedformål med at undersøge og besvare de to spørgsmål: For det første at skaffe viden i form af et øjebliksbillede af det omtalte emne - en viden som også andre med interesse for denne problematik vil kunne nyde godt; her tænkes der eksempelvis på Danmarks Blindebibliotek 2. Det andet hovedformål er mere fremadrettet, stadig i håbet om at flere ordblinde vil blive biblioteksbrugere, da i denne opgave netop vil være forslag til konkrete tiltag. Side 2 af 102

5 Metode: Projektet tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse om biblioteksbetjeningen af ordblinde brugere, hvormed der bl.a. vil blive redegjort for og analysere den geografiske fordeling, hvilke samarbejdstiltag, der er bibliotekerne imellem, og hvorledes bibliotekarerne har opnået de kompetencer, der forudsættes for at betjene ordblinde brugere. Den kvantitative metode, der anvendes i undersøgelsen, er valgt for at få svar på problemstillingens spørgsmål, nærmere betegnet er det en postenquete. Da der skal fortages en total undersøgelse af bibliotekernes biblioteksbetjening af ordblinde er denne metode særdeles brugbar. Denne metode giver nemlig mulighed for at komme ud til mange respondenter på én gang uanset geografisk beliggenhed. Dette er vigtigt, da respondenterne er fordelt over hele landet. Yderligere betyder valget af postenquete, at omkostningsniveauet vil være lavt. Der ville desuden ikke være mulighed at foretage undersøgelsen som interview, netop på grund af den geografiske spredning af bibliotekerne. Yderligere ville interviewformen heller ikke være mulig inden for den tidsramme og det omkostningsniveau, projektet har. For at reducere antallet af ikke-besvarede spørgeskemaer, hvilket er et udbredt fænomen i forbindelse med postenquete, vil der blive taget forskellige tiltag og virkemidler i brug. For at fange opmærksomheden hos modtagerne af spørgeskemaet, og der igennem øge chancen for en højere svarprocent, vil spørgeskemaet for det første blive sendt af sted i en orangefarvet kuvert, i stedet for en neutral kuvert, for at undgå, at kuverten ikke forsvinder blandt den øvrige post. Det andet tiltag for at skabe interesse er følgebrevet, som indeholder de faktuelle oplysninger og min personlige motivation for denne interesse for biblioteksbetjening af ordblinde. Endnu et tiltag, der skal skabe opmærksomhed er selve spørgeskemaet, som dels har fået en interessant titel, dels har en overskuelig struktur med overskrifter, der giver et godt overblik. Den orange farve vil være en central farve for at skabe samhørighed mellem de forskellige elementer. Udover kuverten vil også titlen på projektet bære denne orange farve, og titlen vil altså figurere på følgebrevet, på forsiden til spørgeskemaet og på selve spørgeskemaet. Som et sidste tiltag for at få flere til at svare på spørgeskemaet, vil der blive givet en svarfrist på kun 14 dage efter modtagelsen. Side 3 af 102

6 De modtagne besvarelser vil herefter blive analyseret. Analysen vil blive foretaget således, at der først vil blive gennemgået resultaterne af de enkelte spørgeområder. Det vil blive gjort i form af en række figurer, hvis indhold der vil blive redegjort for. Derefter følger kommentarer til de nævnte spørgeområder. I den del af projektet, der omhandler mulige fremtidige tiltag, vil der indledningsvis være en motivation for valget af tiltag, hvorefter tiltaget konkretiseres i form af et konkret forslag. Afgrænsning: Der er valgt en afgrænsning angående antallet af folkebiblioteker. Der vil i undersøgelsen indgå de 97 folkebiblioteker 3, som efter kommunesammenlægningerne har en form for status af Hovedbibliotek. Antallet af biblioteker svarer ikke fuldkomment til antallet af kommuner, da Fanø Biblioteker samarbejder med Esbjerg Kommunes Biblioteker. Denne afgrænsning af antal er valgt ud fra to grunde. Den første begrundelse bygger på en formodning om, at både Hovedbiblioteket og dets filialer/lokalafdelinger efter kommunesammenlægningerne enten allerede har samme strategi og handlingsplan angående biblioteksbetjeningen, eller at de er ved at tilpasse sig hinanden. Den anden begrundelse er det samlede antal af folkebiblioteker i Danmark, som udgør hele 570 biblioteker 4. Dette antal af biblioteker er for stort i forhold til dette projekt, både hvad angår tidsforbrug og projektets størrelse. Side 4 af 102

7 Analyse: Indledende kommentar til spørgeskemaundersøgelsen: Resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen på de 97 folkebiblioteker skal tages med forbehold, da antallet af respondenter, 73, ikke er stort nok til, at resultaterne er generaliserbare. Et større antal respondenter havde været mere optimalt, men efter at havde rykket pr. telefon og pr. mail endte det på 73 respondenter og dermed en svarprocent på 75,3. Geografisk fordelingen af bibliotekerne 5 : Som det fremgår af figur1 6, kan man se, hvor i landet besvarelserne kommer fra. Den røde farve angiver de kommuner der har besvaret spørgeskemaet og de grønne dem der ikke har. Side 5 af 102

8 Fordelingen af svar fra bibliotekerne inden for hver region 7 : Som det ses ud fra figur 2 8, har Region Syddanmark den laveste svarprocent, som er 50 procent. Det er ikke muligt at sige, hvorfor netop Syddanmark har den laveste svarprocent. Det kan også konstateres, at Midtjylland har den højeste svarprocent, hvilket er 89,5 procent. De 3 andre regioner ligger forholdsvis ens fordelt med en forskel på ca. 6 procent. Side 6 af 102

9 Svarfordelingen fra bibliotekerne på regionerne: Det fremgår af figur 3 9, at det er Figur 3. Svarprocenten fordelt på regionerne. Hovedstaden, som har den højeste Region Hovedstaden 12% Region 32% Sjælland svarprocent, når der ses samlet på fordelingen af svarprocenten på regionerne. Dette skal ses i lyset af, 23% Region at Hovedstaden også er den region Syddanmark med flest kommuner, helt præcist Region 15% 18% Midtjylland Region Nordjylland 29 kommuner og derfor også vil få den højeste procent andel. Ser man på Syddanmark, med en andel af den samlet fordeling på 15 procent. Hvilket er den næstlaveste procent, i den samlet fordeling, svarer det ikke til, at de er den region med næst flest kommuner, nemlig 22. Dette falder dog helt sammen med, at Syddanmark kun har en svarprocent på 50 procent, hvilket er den laveste svarprocent af de 5 regioner. Nuværende tilbud til de ordblinde: Der kan være tale om mange forskellige former for tilbud, som bibliotekerne kan have til de ordblinde brugere. Der vil dog ikke i dette afsnit blive spurgt til hvilke former. Det er dermed op til de enkelte biblioteker at bedømme, om de synes, at de har tilbud til de ordblinde. Der vil i de følgende afsnit blive set på, hvad de faktisk har af tilbud til de ordblinde brugere. Formålet med dette afsnit er at få fastlagt, hvor mange af bibliotekerne, der mener de har et tilbud til ordblinde brugere, og hvor mange af bibliotekerne der har en handlingsplan Side 7 af 102

10 Har bibliotekerne et tilbud til ordblinde på nuværende tidspunkt: Figur 4. Tilbud til ordblinde 80 68, , Det fremgår af figur 4 10 at der er 68,5 procent af bibliotekerne, som har et tilbud til de ordblinde brugere. Det er altså umiddelbart en meget høj andel af bibliotekerne, der har noget at tilbyde netop de ordblinde brugere. Nuværende tilbud til ordblinde fordelt på regionerne: Figur 5. Antal biblioteker med tilbud til ordblinde fordelt på regionerne Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordylland Som det kan konstateres ud fra figur 5 11, som viser fordeling af de biblioteker der henholdsvis har og ikke har tilbud til de ordblinde brugere, delt ud på de 5 regioner. Hovedstaden er godt repræsenteret, hvad angår tilbud til de ordblinde brugere. Det er nemlig 20 af de 23 biblioteker som har svaret på spørgeskemaet, der har tilbud til de ordblinde. Ser man på Sjælland og Syddanmark i søjlediagrammet, er de forholdsvis ens, idet lidt over halvdelen har tilbud til de ordblinde brugere. Ser man derimod på Midtjylland og Nordjylland, kan det konstateres, at der næsten er lige så mange biblioteker, som ikke har tilbud, som dem der har tilbud. Side 8 af 102

11 Handlingsplan for biblioteksbetjening af ordblinde: Figur 6. Handlingsplaner Det er tydeligt på figur 6 12, at ikke mange af bibliotekerne har en handlingsplan der omhandler biblioteksbetjening af ordblinde. Da kun 18 biblioteker ud af de 73 har en handlingsplan. 0 Handlingsplaner fordelt på regionerne: Det kan ses ud fra Figur 7 13, som Figur 7. Handlingsplaner fordelt på regionerne. viser, hvem der har en 15 handlingsplan, og hvem der ikke har, at billede generelt set er ens hos Hovedstaden, Sjælland og Syddanmark, hvad angår af antallet af biblioteker, der ikke har en handlingsplan. De eneste regioner, der falder lidt udenfor, er Midtjylland, hvor kun ét bibliotek har en handlingsplan, og Nordjylland, hvor ingen biblioteker har en handlingsplan. Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Samlet kommentar til NUVÆRENDE TILBUD OG HANDLINGSPLANNER: Det kan konstateres, at 68,5 procent af bibliotekerne har et nuværende tilbud til de ordblinde brugere. Dog siger dette resultat ikke noget om, hvad de rent faktisk tilbyder de ordblinde brugere. Der vil i de følgende afsnit blive set på, hvad de faktisk tilbyder Side 9 af 102

12 de ordblinde brugere. De 31,5 procent af bibliotekerne, der i dag ikke har noget at tilbyde de ordblinde, har nogle overvejelser at gøre angående at indføre tilbud til ordblinde på deres bibliotek. Der er store regionale forskelle på de biblioteker, der har noget at tilbyde de ordblinde. Det er interessant, at Hovedstaden er den region, hvor flest biblioteker har noget at tilbyde de ordblinde brugere. Det er også bemærkelsesværdigt, at i Midtjylland og Nordjylland er der næsten lige mange biblioteker, der ikke har et nuværende tilbud, som biblioteker, der har. Der kan være forskellige grunde til de regionale forskelle, det er måske ikke alle, der har haft biblioteksbetjening af ordblinde som en høj prioritet, og der kan bestemt også være et resursespørgsmål både af den menneskelige og økonomiske slags. Ses der på handlingsplaner, som omhandler biblioteksbetjening af ordblinde, må man sige, at billedet er meget nedslående, da kun 18 biblioteker har sådan en. Ses der på den regionale fordeling af de biblioteker, der har en handlingsplan, falder det i øjnene, at det er Hovedstaden, der har flest handlingsplaner på dette område. Der er en region som slet ikke har et bibliotek med handlingsplan inden for biblioteksbetjening af ordblinde og det er Nordjylland. Der kan ikke konstateres en årsag til, at ikke flere biblioteker har en handlingsplan, men det kan formodes at manglende priotering af dette område har en stor indflydelse, ligesom økonomien kan være en årsag. Dette er dog et billede, der ser ud til at ændre sig i fremtiden: 14 Vi har en handlingsplan under udarb., der indbefatter programmer, materialer, undervisning mv. (25) 15 vi er netop ved at udarbejde en handlingsplan for alle læse-handicappede og andre+ en servicedeklaration. (71) Som det ses af overnævnte to citater, er man altså rundt i landet begyndt at lave flere handlingsplaner, end der er i dag, hvilket hvis det fortsætter, jo er en positiv tendens. Side 10 af 102

13 Bøger: Der findes mange forskellige typer af materialer, som de ordblinde brugere kan benytte. Her er udvalgt er 10 forskellige typer materialer, som bibliotekerne blev spurgt om. Her er tale om materialer, der er på CD, Mp3-filer eller kassettebånd. Alm. Lydbøger: Figur 8. Alm. lydbøger , ,4 0 Det kan konstateres på figur 8 16, at der er 98,6 procent af bibliotekerne, der stiller alm. lydbøger til rådighed for ordblinde brugere. Dette er et højt tal og viser, at alm. lydbøger er både godt repræsenteret og spredt ud over hele landet, da alle biblioteker har svaret på hvilke materialer de stiller til rådighed. Tidsskrifter: Figur 9. Tidskrifter. 46,6 53,4.. Billedet er helt anderledes, når der kigges på Figur Der er 53,4 procent af bibliotekerne der ikke stiller tidsskrifter til disposition for deres ordblinde brugere. Det er dermed over halvdelen af bibliotekerne, der ikke har dette tilbud Side 11 af 102

14 Letlæsningsbøger: Figur 10. Letlæsningsbøger , Billede af letlæsningsbøger på figur er meget positivt, da hele 91,8 af bibliotekerne tilbyder denne type materiale til deres ordblinde brugere ,2 DBB E-bøger: Figur 11. DBB E-bøger , ,1 0 DBB E-bøger på figur viser et negativt billede, forstået på den måde at kun 4,1 procent stiller denne type materiale til brug for deres ordblinde, hvilket jo betyder, at 95,9 procent ikke tilbyder DBB E-bøger. Side 12 af 102

15 Digitale lydbøger: Figur 12. Digitale lydbøger. 61,6 38,3 Det fremgår af figur at der er 61,6 procent af bibliotekerne, der har Digitale lydbøger i deres materialesamling, altså et godt stykke over halvdelen. Aviser: Figur 13. Avis (ikke lokal) 75,3 24,7 Det kan konstanters på figur 13 21, at 75,3 procent af bibliotekerne ikke har aviser i deres samling, hvilket er 2/3 af bibliotekerne. Samtidigt er der dog 1/3, som tilbyder dette til deres ordblinde brugere. Side 13 af 102

16 E-bøger: 100 Figur 14. E-bøger 93,2 Som figur viser at der ikke er mange af bibliotekerne, som stiller E-bøger til rådighed for de 80 ordblinde brugere. Det er således 60 kun 6,8 procent af bibliotekerne, 40 som har dette tilbud. 20 6,8 0 Bog og Lyd: 100 Figur 15. Bog og Lyd 89 Det fremgår af figur at 89 procent af bibliotekerne har Bog og Lyd i deres materialesamling. Det 80 er altså stort set alle bibliotekerne, 60 der har dette tilbud Side 14 af 102

17 Blade: Figur 16. Blade. Figur viser, at 78,1 procent af bibliotekerne ikke stiller blade til ,9 78,1 rådighed for deres ordblinde brugere. Det er lidt over 2/3, der ikke har blade i deres materialesamling. DBB DAISY bøger: Figur 17. DBB DAISY bøger , Ved figur minder billedet lidt om billede ved E-bøgerne, da der er under 10 procent af bibliotekerne, der tilbyder DBB DAISY bøger ,2 Side 15 af 102

18 Figur 18. Materialer Alm.lydbøger Tidskrifter 2% 5% 20% 2% 5% 14% 1% 21% 20% 10% Letlæsningsbø ger DBB-E-bøger Digitalelydbøg er Aviser ikke lokale E-bøger Bog og lyd Blade DBB- DAISYbøger Samlet kommentar til bøger: Denne figur viser, hvordan fordelingen er på materialer på dem, der har svaret, at de netop stiller disse typer til rådighed for deres ordblinde brugere. Der er 3 typer materialer, nemlig alm. lydbøger, letlæsningsbøger og bog og lyd, som er det typiske materiale, som bibliotekerne stiller til rådighed for de ordblinde brugere. Disse 3 materiale typer er de materialer, der har eksisteret i mange år og kan bruges af mange brugergrupper f.eks. indvandrere, hvilket nok er årsagen til den store udbredelse. De digitale lydbøger tyder det på, at flere og flere biblioteker stiller til rådighed for deres brugere. De digitale lydbøger vil højst sandsynligt vinde mere og mere ind, da de er afløseren fra kassettebånd. Lyd-aviserne (ikke lokalaviser) og blade stilles ikke til rådighed mange steder. Årsagen til dette kan ligge i, at det er muligt at abonnere både på lydaviser og ugeblade på DBB, og det betyder, at der ikke er efterspørgsel på bibliotekerne på dette. De nye typer bøger, E-bøger, DBB-E-bøger og DBB- Side 16 af 102

19 DAISYbøger, har endnu ikke har den store bevågenhed hos bibliotekerne, hvilket kan skyldes, at de stadigvæk er rimeligt nye, og at bibliotekerne måske er ikke klar over de fordele, disse bøger har, og hvilken hjælp de er for de ordblinde brugere. Dette er imidlertid et felt, hvor der inden for de næste par år vil ske en betydelig udvikling til de ordblindes fordel. Lydavis: Den lydavis, der tales om i dette afsnit, er den form for lydavis, der bygger på lokalaviserne. Disse lokale lydaviser giver de ordblinde en mulighed for at følge med i lokale nyheder på lyd i stedet for skrift. Her vil der først blive set på, hvor mange biblioteker, der tilbyder en lokal lydavis og hvordan de fordeler sig på regionerne. Det næste der vil blive set på, er hvilke medier lydavisen tilbydes på, hvilket omfatter 7 forskellige medier, og yderligere vil der blive set på, hvordan disse medier fordeler sig på regionerne. Der vil som det tredje blive set på, hvor mange brugere der er af lydavisen, og som det sidste på, hvem der kan benytte tilbudet om en lokal lydavis. Tilbyder bibliotekerne en lokal lydavis: ,1 Figur 19. Lydavis 32,9 På figur kan det konstanters at 67,1 procent af bibliotekerne tilbyder en lokal lydavis, altså et relativt højt antal. Side 17 af 102

20 Fordelingen af lydaviser på regionerne: Figur 20. Lydavisen fordelt på regionerne Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Det ses på figur 20 28, at Hovedstaden er klart den region, der tilbyder flest lokalaviser, da 21 af de adspurgte 23 tilbyder en lydavis. Ser man på Sjælland, Syddanmark og Midtjylland, er det lidt over halvdelen af bibliotekerne, der tilbyder en lydavis. Ser man derimod på Nordjylland, er der helt anderledes, da kun en 1/3 af bibliotekerne tilbyder en lokalavis. Hvilke medier tilbydes Lydavisen på: Her er tale om 7 forskellige typer medier, som de lokale lydaviser kan laves på. Tallene dækker over, at mange biblioteker bruger mere end et medie til deres lokale lydavis. Grunden til denne dobbelte produktion er, at der er ved at ske en ændring fra analog produktion til digital produktion. Tallene dækker også over, at nogle biblioteker er begyndt at lægge deres lydavis på hjemmesiden og samtidigt producere lydavisen på andet medie. Det sidste tallene dækker over, er de biblioteker, som ikke har lydavis og derigennem bruger de heller ikke de forskellige medier, og de optræder som missing i den grafiske fremstilling. Side 18 af 102

21 CD: Figur 21. CD Figur viser, at der er 21,9 procent af bibliotekerne, der laver deres lydavis på CD-mediet og 31,5 21,9 dermed er der 46,6 procent der ikke producer deres lydavis på CD mediet. 46,6 CD fordelt på regionerne: Figur 22. CD fordelt på regionerne Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Det fremgår af figur at det er Hovedstaden, hvor CD-mediet mest bliver tilbudt. Den næste region, der benytter medie CD er region Midtjylland, som er 2 biblioteker. Region Syddanmark benytter også CD som medie til deres lydavis, dog kun med et enkelt bibliotek. Der er to regioner, som slet ikke benytter sig af dette medie, nemlig Sjælland og Nordjylland Side 19 af 102

22 Podcast 31 : Figur 23. Podcast. Figur omhandler brugen af mediet Podcast på lydaviserne. Det ,5 31,5 kan konstateres, at ingen af bibliotekerne bruger dette medie, da 68,6 procent har sagt nej til dette medie. De øvrige 31,5 procent er dem, der ikke har 10 0 lydavis, og derfor ikke bruger dette medie. Hjemmeside: Figur 24. Hjemmeside. Det fremgår af figur at fordelingen af, hvor mange af 31,5 5,5 bibliotekerne der ikke gør brug af mediet hjemmesiden til lydavisen er 63 procent. Dette betyder der kun er 5,5 procent af bibliotekerne, der bruger hjemmesiden som 63 medie til lydavisen. Side 20 af 102

23 Hjemmeside fordelt på regionerne: 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 4 Figur 25. Hjemmeside fordelt på regioner Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland På figur kan det konstateres, at det kun er regionen Hovedstaden, der benytter mediet hjemmesiden. Mp3-Filer: Figur 26. Mp3-filer. Det fremgår af Figur 26 35, at 63 procent af bibliotekerne ikke 31,5 5,5 benytter Mp3- filer som medie til deres lydavis. Det betyder, at der kun er 5,5 procent, der bruger Mp3- filer som medie. 63 Side 21 af 102

24 Mp3 Fordelt på regionerne: 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 4 deres lydavis. Figur 27. Mp3-filer fordelt på regionerne Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Figur viser, at ligesom ved hjemmesiden som medie er det kun Hovedstaden, der benytter sig af mediet Mp3- filer til DAISY format 37 : Figur 28. DAISY format 19,2 31,5 Det fremgår af figur 28 38, at DAISY-formatet bliver brugt af 19,2 procent af bibliotekerne. Samtidigt viser det også, at dette format ikke bruges af 49,3 procent af dem der har en lydavis. 49,3 Side 22 af 102

25 DAISY fordelt på regionerne: Figur 2. DAISY format fordelt på regionerne Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Figur viser et helt andet billede, end hvad hjemmeside og Mp3-filer gjorde. Ved DAISYformatet er det således Region Syddanmark, der er den flittigste bruger af DAISY-formatet, da hele 5 biblioteker bruger dette medie. Hovedstaden følger godt med 4 biblioteker. Som de tredjestørste brugere af DAISY- formatet til lydavisen ligger regionerne Sjælland og Nordjylland, hvorimod den region, der mindst bruger formatet, er Midtjylland med kun 1 bibliotek. Kassettebånd: Figur 30. Kassettebånd 31,5 50,7 17,8 Af figur fremgår det tydeligt, at mange biblioteker gør brug af kassettebånd som medie til deres lydavis. Det er lidt således over 50 procent af dem, der har en lydavis, som bruger netop dette medie. Samtidigt kan man se, at 17,8 procent slet ikke bruger kassettebånd. Side 23 af 102

26 Kassettebånd Fordelt på regionerne: Figur 31. Kassettebånd fordelt på regionerne Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Der er hele 19 biblioteker i Hovedstaden der benytter kassettebånd til deres lydavis, viser figur Sjælland og Midtjylland ligger med henholdsvis 6 og 9 biblioteker. Syddanmark og Nordjylland er de regioner, der har det mindste forbrug på bruge af kassettebånd som medie til lydavisen. Streaming 42 : Figur 32. Streaming. 68,5 31,5 Figur viser, at 68,5 procent af bibliotekerne ikke tilbyder Streaming som medie til deres lydavis. Dette betyder, når der samtidigt ses på de biblioteker der ikke har svaret, som er 31,5 procent, at ingen af de adspurgte biblioteker tilbyder streaming. Side 24 af 102

27 Figur 33. Hvilke medier lydavisen er på. 50% 0% 21% 0% 5% 5% CD Podcast Hjemmesiden Mp3-filer DAISY-format Kassettebånd 19% Streaming Det ses på Figur at kassettebånd stadigvæk er det dominerede medie indenfor lydaviserne, da kassettebånd tegner sig således for 50 procent. Det medie der er næstmest brugt, er CD, der tegner sig for 21 procent, mens DAISY-formatet er det tredje mest anvendte. Både Hjemmesiden og Mp3-formater er ved at vinde ind, og de ligger begge med 5 procent. Der er to medier, som overhovedet ikke bruges endnu, og det er Podcast og Streaming. Disse tal dækker dog over, at flere biblioteker stadigvæk bruger mere end et medie af gangen på deres lydavis. Grunden til, at bibliotekerne bruger mere end et medie, er, at de er i en omstillingsfase fra analog til digital produktion Hvor mange brugere er der af lydavisen: Figur 34. Antal brugere af lydavisen eller flere På figuren 34 ses der på antallet af brugere hos biblioteker, der tilbyder en lokal lydavis. Fordelingen af brugerne på figur fortæller, at der er flest brugere i de kategorier, der hedder 21-40, og brugere. Der er 3 biblioteker der kun har imellem 0 og 20 brugere, hvilket Side 25 af 102

28 ikke er mange brugere i forhold til det arbejde, det er at lave en lydavis. Der er også 5 biblioteker, der har mere end 141 brugere. Dette er ikke et fuldstændigt billede af antal brugere, da ét bibliotek som har lydavis, ikke har angivet antal på deres brugere Hvem benytter sig af tilbudet om lydavis: Figur 35. Hvem benytter tilbud om lokal lydavis ,8 65, , , , Blinde Læsesvage Svagtseende Ældre Ordblinde Figur viser, at alle fem brugergruppe r benytter tilbudet om en lokal lydavis. Ses der på de blinde brugere, har 65,8 procent af bibliotekerne svaret, at denne gruppe benytter tilbudet om lydavis. Ser man på gruppen af læsesvage, er der 35,6 procent af bibliotekerne, hvor de læsesvage benytter tilbudet. De svagtseende ligger på den samme procent som de blinde. Tager man gruppen ældre, viser det sig, at 54,5 procent af bibliotekerne har svaret ja til, at denne gruppe benytter lydavis. Den sidste gruppe, som er de ordblinde, har 45,2 procent af bibliotekerne svaret ja til bruger lydavisen. Ser man samlet på det, kan man sige, at alle brugergrupper bruger tilbudet om lydavis, der er dog nogle grupper, der mere end andre grupper benytter tilbudet. Samlet kommentar til LYDAVISEN: Billedet af brugen af lydaviser er overordnet set et positivt billede. Der er nogle kommuner, der har en lydavis, hvor det imidlertid ikke er bibliotekerne, der er ansvarlige for den, hvilket ses af nedenstående citater, som er fra nogle af de biblioteker, der ikke har en lydavis: Side 26 af 102

29 47 "Opgaven varetages af FRISAM"(58) "Den lokale lydavis bliver lavet af Skt.Georgsgilderne"(68) "Vi har indtil for 3 år siden lavet en lokal lydavis, den blev sparet væk af vores politikere. Den produceres nu af Lions Club - med praktisk hjælp fra biblioteket.". (89) De overnævnte citater viser, at der er flere lydaviser, end undersøgelsens resultat viser, da det er andre aktører end bibliotekerne, der producerer dem. Så hvis der ses samlet på lydaviser, som både bibliotekerne og andre aktører producerer, ville det højst sandsynligt give et højere antal. Hvorfor er lydaviser så udbredt et medie? At et så stort antal biblioteker tilbyder en lydavis, kan skyldes to forhold: Dels er det et tilbud, der har eksisteret i mange år, dels er lydaviser ikke kun forbeholdt én gruppe brugere. Hvis man herefter ser på den regionale fordeling, er det tydeligt, at i nogle regioner prioriteres lydavisen højere end i andre, hvilket kan have flere årsager. Der kan være for få brugere, der benytter tilbudet, eller lydavisen kan være blevet sparet væk. I det følgende vil der blive set nærmere på de enkelte typer af medier. Brugen af kassettebånd er stadigvæk er det medie, flest biblioteker benytter, hvilket sandsynligvis skyldes, at det er det medie, lydavisen er blevet produceret på i mange år. Til trods for den digitale udvikling fra analog til digital er det ikke muligt bare at omstille sin produktion. Der er flere overvejelser, der her gør sig gældende: Skal der eksempelvis fortsat laves en lydavis til det relativt lille antal brugere? Skal bibliotekerne selv lave den, og hvordan vil brugere tage et nyt medie, og hvilket medie skal det i så fald være? Denne form for tvivlsspørgsmål er sandsynligvis årsagen til, at mange biblioteker bruger stadigvæk kassettebånd. På mediet CD, som er en primær afløser for den gamle form kassettebånd, ses det, at der er nogle biblioteker, der har omstillet deres produktion af lydaviserne, og at de altså dermed allerede har taget stilling til de overvejelser, der Side 27 af 102

30 skal til. DAISY formatet, som er det tredje mest brugte medie, og som i øvrigt er et rimeligt nyt medie at producere lydavisen på, bruges af alle regionerne. Grunden til dette kan ligge i, at det er et format med mange flere funktioner end nogle af de andre medier. En anden årsag til den store udbredelse kan også være, at det er et format, som brugerne ofte kender i forvejen via deres lån af lydbøger hos DBB. Ses der endvidere på de medier, som overhovedet ikke er taget i brug endnu i produktionen af lydaviserne, altså Podcast og Streaming, må forklaringen være, at der er tale om nogle nye medier, som ikke er lige så velkendte som de andre medier. De er måske heller ikke et af de første medier, der falder bibliotekerne ind, når de skal omstille produktionen fra analog til digital produktion. Det er endelig bemærkelsesværdigt, at det primært er Hovedstaden, der har taget de nye medier til sig, samtidigt med at de stadigvæk også bruger mediet kassettebånd. Hovedstaden bruger således CD, hjemmesiden, Mp3-filer og DAISY- format modsat de fleste andre regioner. Der kan ikke gives en entydig forklaring på dette, men en formodning er, at i Hovedstaden har det høj prioritet at omstille produktionen til digital, også selvom antallet af brugere ikke er højt. Og endelig må det da også tilføjes, at billedet inden for lydaviser helt klart vil ændre sig over de næste år, når omstillingen fra analog til digital er færdig. Indlæsningstjenesten: Indlæsningstjenesten går ud på, at brugeren kommer med eksempelvis personlige breve, breve fra myndighederne, og der vil så være en person, der indtaler dette, så brugeren kan lytte til det indlæste. Der vil her blive set på, hvor mange der tilbyder en indlæsningstjeneste, på fordelingen af indlæsningstjenesten fordelt på regionerne og på hvem der har mulighed for at benytte dette tilbud. Side 28 af 102

31 Hvor mange biblioteker tilbyder en indlæsningstjeneste: Figur 36. Indlæsningstjeneste. 5% 14% 81% Der kan ses ud fra figur 36 48, at 81 procent af bibliotekerne ikke tilbyder deres ordblinde brugere en indlæsningstjeneste. Dette betyder, at der kun er 14 procent af bibliotekerne der tilbyder det, hvilket svarer til 10 biblioteker, mens 5 procent af respondenterne ikke har svaret på dette spørgsmål. Fordelingen af indlæsningstjenesten på regionerne: Figur 37. Indlæsningstjenesten fordelt på regionerne Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Som det tydeligt kan konstateres på figur 37 49, er det primært Hovedstaden, der tilbyder indlæsningstjeneste, da man her finder 9 ud af de 10, der har tilbud om indlæsningstjeneste. På Sjælland er der et enkelt bibliotek, der tilbyder indlæsningstjeneste. Side 29 af 102

32 Hvem har mulighed for at benytte indlæsningstjenesten:.figur fortæller, hvem der kan Figur 38. Hvem kan benytte indlæsningstjenesten benytte sig af indlæsningstjenesten hos de 10 biblioteker, der tilbyder denne ydelse for bl.a. de ordblinde 9 10 Blind brugere. Brugerne er meget ligeligt Læsesvag fordelt på blinde, læsesvage, Svagtseende svagtseende og ordblinde 9 9 Ordblinde Samlet kommentar til INDLÆSNINGSTJENESTEN: Som det ses er indlæsningstjenester ikke noget mange biblioteker tilbyder deres ordblinde brugere og de biblioteker der har tilbudet er primært i Hovedstaden. Der kan ikke umiddelbart konstanteres en årsag til denne manglede udbredelse. En mulig forklaring kan være, at flere biblioteker stiller en scanner med oplæsningsmulighed til rådighed for brugerne. Årsagen kan også ligge i de resurser, der skal bruges for at indlæse og derfor bliver valgt fra af økonomiske grunde. Årsagen kan ikke ligge i, at det kun henvender sig til en brugegruppe, da bibliotekerne har svaret, at de 4 brugergrupper alle kan benytte dette tilbud. Hvilke arrangementer afholder bibliotekerne: Bibliotekerne holder forskellige former for arrangementer, som alle målgrupper af brugere har mulighed for at benytte. Disse arrangementer er for at trække brugere ind på bibliotekerne og for at vise, at biblioteket er meget mere end bare bøger. Først vil der være 6 forskellige arrangementer, som alle typer brugere kan benytte. Dernæst vil der være de arrangementer, som bibliotekerne kan holde for de ordblinde brugere. Side 30 af 102

33 Foredrag: Figur 39. Foredrag Det kan ses ud fra Figur 39 51, at 87,7 procent af bibliotekerne 6,8 5,5 afholder en eller anden form for foredrag for deres brugere. Det er en høj procent. Det er kun er 6,7 procent af bibliotekerne, der ikke afholder en eller anden form for 87,7 foredrag, mens 5,5 procent af bibliotekerne ikke har besvaret spørgsmålet Koncerter: Figur 40. Koncerter Ud fra figur kan det konstanters, at 56,2 procent af 5,5 bibliotekerne afholder koncerter på deres biblioteker. Samtidig er der 38,4 56,2 38,4 procent af bibliotekerne, der ikke afholder koncerter. Der er umiddelbart en meget pæn fordeling. Der er 5,5 procent af bibliotekerne, der ikke har besvaret dette spørgsmål. Side 31 af 102

34 Introduktionskurser: Figur 41. Introduktionskurser 5,5 24,7 69,9 Det fremgår af Figur tydeligt, at en stor del af bibliotekerne afholder en eller anden form for introduktionskurser, da 69,9 af bibliotekerne har svaret ja på dette spørgsmål. Det betyder modsat at 24,7 procent af bibliotekerne, der ikke afholder introduktionskurser. Kunstudstillinger: Figur 42. Kunstudstillinger 5,5 12,3 82,2 Figur viser, at 82,2 procent af bibliotekerne afholder kunstudstillinger på deres bibliotek. Det betyder, at det er en meget lille del af bibliotekerne, der ikke har kunstudstilling på deres bibliotek, kun 12,3 procent. Der er 5,5 procent som ikke har svaret på dette spørgsmål Side 32 af 102

35 Kurser: 50,7 5,5 Figur 43. Kurser 43,8 Figur viser, at når der er tale om generelle kurser på bibliotekerne, fordeler bibliotekerne sig relativt ens, med henholdsvis 50,7 procent og 43,8 procent nej og ja. Forfatterbesøg: Figur 44. Forfatterbesøg 6,8 15,1 Det fremgår af figur at hovedvægten af bibliotekerne har forfatterbesøg på deres program, for ja udgør 78,1 procent. På dette spørgsmål er der 6,8 procent, der ikke har svaret 78,1 Side 33 af 102

36 Arrangementer samlet set: Figur 45. Samlet arrangementer Foredrag 10% 19% 20% 21% 17% 13% Koncerter Introduktionsku rser Kunstudstilling er Kurser Forfatterbesøg Figur viser procentfordeling af arrangementerne samlet set. Det fremgår, at foredrag er den type aktivitet, som der holdes flest af, dog ligger introduktionskurser og forfatterbesøg på nogenlunde det samme niveau. Det er til gengæld mindre normalt at holde kurser og koncerter. Hvilke tilbud har bibliotekerne målrettet de ordblinde brugere: Som supplement til de mere almindelige arrangementer, som afsnittet ovenover omhandler, er der også arrangementer, som bibliotekerne kan have som et tilbud målrettet de ordblinde brugere. Der er her tale om 7 forskellige aktiviteter, som ordblinde vil have glæde af, fordi aktiviteterne er målrettet netop denne målgruppe, og de ordblinde dermed ikke skal deltage sammen med ikke-ordblinde brugere. Disse aktiviteter vil blive behandlet hvert for sig. Side 34 af 102

37 Hjælpemidlerne: Figur 46. Intro til hjælpemidlerne 2,7 19,2 78,1 procent. Der er 2,7 procent, der ikke har besvaret dette spørgsmål. Det ses ud fra Figur 46 58, at det ikke er en særlig udbredt aktivitet introduktionen til hjælpemidlerne, at bibliotekerne har målrettet til de ordblinde brugere, da 78,1 procent af de adspurgte biblioteker har svaret nej. Det betyder videre, at gruppen af biblioteker, der tilbyder introduktion til hjælpemidlerne kun ligger på 19,2 Introduktion til E17: Figur 47. Intro til E17 2, ,2 Det fremgår af figur at 71,2 procent af bibliotekerne ikke har den aktivitet der hedder introduktion til E 17, Der er så 26 procent af bibliotekerne der tilbyder introduktion til E17, hvilket er ca. ¼ af bibliotekerne Side 35 af 102

38 Kursus i bibliotekets base: Figur 48. Kursus i biblioteksbasen 2,7 12,3 På figur kan det konstanters, at 84,9 procent af bibliotekerne ikke afholder kursus i deres biblioteksbase. Dermed er det kun 12,3 procent af bibliotekerne som har denne aktivitet. 84,9 Ordblindenetværk: Figur 49. Ordblindenetværk 1,4 2,7 95,9 Det fremgår af figur at der tydeligvis ikke tilbydes de ordblinde brugere en eller form for netværk, hvor de kan mødes og tale og dele erfaringer osv. Da kun 1,4 procent af de adspurgte biblioteker, der har dette tilbud. Der betyder at 95,9 procent af bibliotekerne ikke har et netværk for de ordblinde brugere. Side 36 af 102

39 Internet kurser: Figur 50. Internetkurser 2,7 8,2 På figur ses det at Internet kurser målrettet de ordblinde brugere ikke er noget bibliotekerne gør sig så meget i, da kun 8,2 procent af bibliotekerne tilbyder dette. Det betyder så at 89 procent ikke fortager sig dette. 89 Rundvisning: Figur 51. Rundvisning 2,7 32,9 64,4 Det fremgår af figur at der er en større tendens til, at bibliotekerne tilbyder de ordblinde en rundvisning på bibliotekerne mod sat de andre tilbud, der er målrettet de ordblinde. Der er 32,9 procent af bibliotekerne der giver rundvisning. Dog er der 64,4 procent der ikke gør dette. Side 37 af 102

40 Bestil en bibliotekar: Figur 52. Bestil en bibliotekar 2,7 20,5 75,3 Det ses på Figur at 75,3 af bibliotekerne ikke tilbyder de ordblinde, at de kan bestille en bibliotekar som kan hjælpe dem, når de kommer på bibliotekerne. Det betyder at 20,5 procent af bibliotekerne har denne ydelse for de ordblinde brugere. Samlet kommentar til de ARRANGEMENTER BIBLIOTEKERNE HOLDER: Der er ingen tvivl om, at bibliotekerne afholder mange forskellige former for arrangementer, dog nogle mere end andre. Disse arrangementer kan trække forskellige brugere ind på bibliotekerne og derigennem også nogle ordblinde. Sådanne arrangementer er en i mine øjne god ide, fordi de eventuelt kan få de ordblinde brugere til at komme på biblioteket i andre sammenhænge end ved arrangementerne. Alle disse arrangementer hænger godt sammen med, at bibliotekerne også er et sted, hvor der foregår kulturelle aktiviteter. Det modsatte billede kan man roligt sige, at der er angående de arrangementer, der er målrettet de ordblinde brugere. De aktiviteter, der gøres mest ud af på bibliotekerne, er rundvisning og introduktion til E17. Dog følger både introduktion til hjælpemidlerne og bestil en bibliotekar lige efter. Ses der på rundvisning og bestil en bibliotekar, er disse aktiviteter som både almindelige brugere og ordblinde brugere kan benytte, og der er sikkert derfor, at disse er nogle af de ting, bibliotekerne tilbyder. Dem der tilbyder Side 38 af 102

41 introduktion til hjælpemidlerne og E17, forudsættes at have hjælpemidlerne og brugere E17, hvilket også kan være årsagen til, at ikke så mange biblioteker har disse tilbud. Der vil blive set på dem, der har hjælpemidler i næste afsnit, og E17 vil blive behandlet i det sidste afsnit. Så er der de andre aktiviteter, som ikke har ikke den store bevågenhed hos bibliotekerne som er ordblindenetværk, Internetkurser og kursus i biblioteksbasen. En mulig årsag til den manglede bevågenhed kan være, at bibliotekerne ikke har tænkt i disse baner og altså ikke har været klar over, at disse aktiviteter rent faktisk kunne være en hjælp for de ordblinde brugere. Ses der selvstændigt på Internetkurser,og ser man på tallet i det sidste afsnit, altså hvor mange biblioteker, der afholder kurser, var det 43,8 procent. Det er altså ikke mange af disse kurser, der målrettes de ordblinde brugere, da kun 8,2 procent af bibliotekerne tilbyder denne form for kursus målrettet de ordblinde brugere. Disse aktiviteter, målrettet de ordblinde brugere, kunne ellers være nogle gode hjælpemidler, for at få de ordblinde brugere ind på bibliotekerne, da de vil støtte dem i deres brug af og gang på bibliotekerne. Her menes både det fysiske og den del af biblioteket der er på hjemmesiden. Det ville betyde, at de ordblinde brugere kunne blive selvhjælpende.. Hjemmesiden: Et af de første steder, en ordblind bruger har mulighed for at stifte bekendtskab med biblioteket, er på dets hjemmeside. Der vil i dette afsnit blive set på, om bibliotekernes tilbud til ordblinde er en del af deres hjemmeside, og hvilke elementer der indgår på hjemmesiden, som kan støtte den ordblindes brug af både hjemmesiden og af det fysiske bibliotek. Der vil først blive set på, om de tilbud bibliotekerne har til de ordblinde, er en del af deres hjemmeside, og på hvordan disse fordeler sig på regionerne. Dernæst vil der blive kigget på de elementer, som bibliotekerne kan have benyttet på deres hjemmeside for at støtte den ordblinde bruger både på hjemmesiden og i det fysiske bibliotek. Side 39 af 102

42 Tilbud til ordblinde en integreret del af hjemmesiden: Figur 53. Hjemmesiden Figur viser at 32 procent af bibliotekerne har deres tilbud til de 5% 32% ordblinde brugere på deres hjemmeside. Det ses også, at 63 procent af bibliotekerne ikke har noget på deres hjemmeside, der henvender sig til den ordblinde 63% bruger. Der er 5 procent, der ikke har besvaret dette spørgsmål. Fordelingen af bibliotekerne med integreret tilbud på hjemmesiden fordelt på regionerne: Figur 54. Fordeling af tilbud på hjemmesiden på regionerne Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland På figur er det tydeligt at se, at region Hovedstaden er den region, hvor tilbudene til de ordblinde også er en del af hjemmesiden. Hvorimod der i Sjælland, Syddanmark og Midtjylland er flere biblioteker, der ikke har tilbudene på hjemmesiden, end biblioteker der har. I Nordjylland er der slet ingen biblioteker, der præsenterer deres tilbud på hjemmesiden. Side 40 af 102

43 Hvad er der gjort for at tilpasse hjemmesiden til de ordblinde brugere: Der er forskellige elementer, der er mulighed for at gøre på hjemmesiden for at tilpasse den de ordblinde brugere. Der er forskellige elementer, som den ordblinde vil have glæde af, både når de er på hjemmesiden, men også når de befinder sig på det fysiske bibliotek. Her er tale om 9 forskellige elementer, som vil blive behandlet hver for sig. Særligt område på hjemmesiden: Figur 55. Særligt område på hjemmesiden. 76,2 4,1 19,2 Det fremgår af figur at kun 19,2 procent af bibliotekerne har et særligt område på hjemmesiden til de ordblinde. Dette betyder at ¾ af bibliotekerne ikke har et område, hvor de ordblinde brugere kan se, hvilke tilbud bibliotekerne har netop til dem. Der er 4,1 procent, der ikke har besvaret spørgsmålet. Plantegning: Figur 56. Plantegning over biblioteket. 2,7 4,1 93,2 besvaret dette spørgsmål. Figur viser at det ikke er så normalt at have en plantegning over biblioteket med placeringerne af materialerne. Da 93,2 procent af bibliotekerne har svaret, at det har de ikke. Det betyder, at kun 2,7 procent af bibliotekerne har en plantegning med placering af materialerne på deres hjemmeside. Der er 4,1 procent der ikke har Side 41 af 102

44 Billeder: Figur 57. Brug af billeder. 4, ,9 Det ses ud af figur 57 69, at brugen af billeder på hjemmesiden ikke er så stort. Der er 11 procent af bibliotekerne, der gør brug af billeder. Så det er en stor procent andel af bibliotekerne, der ikke bruger billeder, nemlig 84,9 procent. Der er 4,1 procent, der ikke har besvaret dette spørgsmål. Tilpasset sprog: Figur 58. Tilpasset sprog. 4,1 15,1 80,8 På figur kan det konstanteres, at 80,8 procent af bibliotekerne ikke har tilpasset sit sprog på hjemmesiden til de ordblinde brugere. Det betyder der kun er 15,1 procent af bibliotekerne, der har tilpasset deres sprog. Der er som ved de 2 foregående aktiviteter 4,1 procent af bibliotekerne, der ikke har besvaret dette spørgsmål. Side 42 af 102

45 Ikoner: Figur 59. Brug af ikoner. 4,1 8,2 87,7 Figur viser en helt klar tendens til der ikke bliver bruget ikoner i stedet for ord, da hele 87,7 procent af bibliotekerne ikke gør bruge af dette. Det betyder at kun 8,2 procent af bibliotekerne, bruger ikoner på deres hjemmeside. Her er der også 4,1 procent af bibliotekerne, der ikke har svaret. Adgang for alle: Figur 60. Adgang for alle. 4,1 32,9 63 Det fremgår af Figur 60 72, at 63 procent af bibliotekerne har Adgang for alle tilknyttet deres hjemmeside, dette er et flot tal, da de giver den ordblinde mulighed for at få læst indholdet op. Der er 32,9 procent af bibliotekerne, der ikke tilbyder netop dette. Der er 4,1 procent der ikke har besvaret dette. Side 43 af 102

46 Vejledning til hjælpemidlerne: Figur 61. Vejledning til hjælpemidlerne. 2,7 4,1 93,2 På figur ses det, at 93,2 procent af bibliotekerne ikke har vejledning til hjælpemidlerne på hjemmesiden. Dette betyder at kun 2,7 procent af bibliotekerne har vejledning til hjælpemidlerne, som en del af deres tilbud til de ordblinde brugere. Der er også her 4,1 procent der ikke har svaret på dette. Vejledning til biblioteksbasen: Figur 62. Vejledning til biblioteksbasen. 4,1 5,5 90,4 Det fremgår af figur at vejledninger til biblioteksbasen ikke er noget mange biblioteker stiller til rådighed for de ordblinde. Der er kun 5,5 procent af bibliotekerne som tilbyder dette. Det betyder at størstedelen af bibliotekerne ikke har vejledninger til biblioteksbasen, hvilket er 90,4 procent af bibliotekerne. Side 44 af 102

47 Link til E17: Figur 63. Link til E17 Figur viser at 50,7 procent af bibliotekerne har et link til E17 på 5,5 deres hjemmeside. Hvilket betyder at 43,8 procent af bibliotekerne 43,8 50,7 ikke har et link til E17 på deres hjemmesiden. Modsat de andre tilbud på hjemmesiden er der her, 5,5 procent af bibliotekerne der ikke har svaret. Samlet kommentar til HJEMMESIDEN: Der er ikke mange af bibliotekerne, der har deres tilbud til ordblinde integreret på deres hjemmeside. De biblioteker, der ikke har integreret deres tilbud, kan ikke forklares med, at de ikke har tilbud til de ordblinde. For ser man på det antal af bibliotekerne der har integreret tilbudene på deres hjemmeside, hvilket er 32 procent, og sammenligner det med tallet fra Har jeres bibliotek et tilbud til ordblinde bruger på nuværende tidspunkt (se side 8), hvor 68,5 procent af bibliotekerne har svaret, de har tilbud til de ordblinde brugere, kan man konstatere, at mange biblioteker har tilbud, men det bliver ikke præsenteret på hjemmesiden. Den region, hvor tilbudene til de ordblinde slet ikke bliver præcenteret på hjemmesiden, er Nordjylland, og dette er ikke, fordi de ingen tilbud har til de ordblinde 5 ud af de 9 biblioteker har nemlig svaret, at de har tilbud til de ordblinde (se figur 5, side 8). I regionerne Sjælland, Syddanmark og Midtjylland er der flere biblioteker, der har deres tilbud på hjemmeside set i forhold til Nordjylland. Dog er der stadigvæk flere biblioteker, der ikke har deres tilbud på hjemmesiden, end der har. Region Hovedstaden er den region, hvor der er flere biblioteker der har præsenteret deres tilbud på hjemmesiden, end biblioteker der ikke har. Dette viser en stor forskel i mellem regionerne, men årsagen til denne forskel giver besvarelserne ikke noget entydigt svar på.. Det er dog en skam, at bibliotekerne ikke gør opmærksom på de tilbud de rent faktisk har, på deres hjemmeside. Ser man samlet på de ting, der er gjort for at Side 45 af 102