Materialesamling til Introduktionsforløb

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Materialesamling til Introduktionsforløb"

Transkript

1 Diplomuddannelsen i offentlig forvaltning S6259(1240).doc/pthd/juli 2010 Materialesamling til Introduktionsforløb Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copy- Dan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer.

2

3 Indhold Harboe, Thomas: Arbejdsprocessen og Problemformulering, fra Indføring i samfundsvidenskabelig metode... 5 Winter, Jenny: Faser i en undersøgelse m.m., udvalgte sider fra Undersøgelsesmetodik og rapportskrivning Fisker, K. et al.: Praktisk statistik for samfundsvidenskaberne, kapitel 1 og Denninger, Erland: Tabelopstilling og Grafiske fremstillinger, fra Analysemetoder i kommuner og amter Hansen, Finn K. et al.: At eksistere eller at leve, CASA Det Økonomiske Råds formandskab: Dansk Økonomi Efterår 2006 (uddrag af resumé) Energibesparelser undersøgelse af kommunernes indsats for at spare energi Sundhedstilbud undersøgelse af effekten af sundhedsfremmende tilbud (Kort faglig præsentation og Pressemeddelelse) Vold mod partnere og familie undersøgelse af kommunernes beredskab Kommunernes klimaindsats Kommunernes valg af ESDH Aktuelle smagsprøver fra AKF (Uddrag af AKF-Nyt nr. 1 og 2, 2010, nr. 1, 2008 og nr. 1 og 2, 2007)

4

5 5

6 6

7 7

8 8

9 9

10 10

11 11

12 12

13 13

14 14

15 15

16 16

17 17

18 18

19 19

20 20

21 21

22 22

23 23

24 24

25 25

26 26

27 27

28 28

29 29

30 30

31 31

32 32

33 33

34 34

35 35

36 36

37 37

38 38

39 39

40 40

41 41

42 42

43 43

44 44

45 45

46 46

47 47

48 48

49 49

50 50

51 51

52 52

53 53

54 54

55 55

56 56

57 57

58 58

59 59

60 60

61 61

62 62

63 63

64 64

65 65

66 66

67 67

68 68

69 69

70 70

71 71

72 72

73 73

74 74

75 75

76 76

77 77

78 78

79 79

80 80

81 81

82 82

83 83

84 84

85 85

86 86

87 87

88 88

89 89

90 90

91 91

92 92

93 93

94 94

95 111

96 112

97 113

98 114

99 115

100 116

101 117

102 118

103 119

104 120

105 N OT AT Kommunerne arbejder aktivt med energibesparelser status december 2009 Baggrund KL og klima- og energiministeren har en aftale fra oktober 2007 om realisering af energibesparelser i kommunerne. KL gennemførte i slutningen af 2009 en spørgeskemaundersøgelse om aftalen blandt landets kommuner. Vi har modtaget svar fra 95 af kommunerne. Formålet var at gøre status over kommunernes indsats og dermed samle indikatorer for sammenligning til den endelige evaluering i Denne midtvejsevaluering indeholder tal, som indikerer kommunernes indsats. Den peger også på, hvilke barrierer kommunerne oplever som en hindring for at leve op til aftalen. Dermed er der lagt op til, at aftaleparterne i fællesskab søger at fjerne barriererne for realisering af energibesparelser i kommunerne. Den 7. april 2010 Jnr G01 Sagsid Ref JRU Dir Weidekampsgade 10 Postboks København S Tlf Fax /8 Vi har valgt at angive det konkrete antal kommuner, da hele 95 kommuner har afgivet svar. Sammenfatning Kort fortalt viser status, at kommunerne arbejder aktivt med at fremme energibesparelser. Det gælder alle tre indsatsområder i aftalen. Energieffektiv adfærd Samlet set gennemfører over halvdelen af kommunerne målrettede initiativer forbundet med deres energiledelse. 43 kommuner har fx en politik, der omfatter energiledelse.

106 Energieffektive indkøb Kommunerne har en meget bevidst tilgang til energieffektive indkøb. Indtil videre har 61 kommuner således en politik på området. Desuden køber over halvdelen af kommunerne energimærkede produkter og følger Elsparefondens vejledninger ved indkøb. Energieffektive bygninger Hele 69 kommuner har en plan for at gennemføre de energibesparelsesprojekter, som energimærkningen anbefaler, og som har en tilbagebetalingstid på indtil fem år. Derudover har hele 62 kommuner afsat ressourcer i deres budget til at gennemføre disse projekter. En overvældende del af kommunerne nemlig 77 gennemfører energibesparende tiltag uafhængigt af energimærkerne i deres bygninger. 79 kommuner registrerer fx løbende energiforbruget i deres bygninger, så data kan bruges til energieffektiviseringer. KL konstaterer, at det stadigvæk kniber for kommunerne at få afsluttet deres energimærkning. 66 kommuner har ikke lavet alle deres energimærker, mens 28 kommuner er færdige med mærkningen. Resultatet forbedres af, at den procentvise del af alle ejendomme, der mangler at blive mærket, kun er på 43 procent. Desuden angiver de fleste kommuner, at de bliver færdige i Flere svarer endelig, at det kun er de små ejendomme, det vil sige dem under 1500 m 2, der mangler et mærke. Kommunerne arbejder aktivt med energibesparelser resultaterne af undersøgelsen I det følgende beskriver vi nærmere kommunernes indsats inden for de tre indsatsområder energieffektiv adfærd, energieffektive indkøb og energieffektive bygninger. Energieffektiv adfærd Vi har undersøgt kommunernes arbejde med energieffektiv adfærd. Vi har spurgt, hvorvidt kommunerne har en vedtaget politik, som omfatter energiledelse, hvad kommunerne gør for at synliggøre energiledelse i kommunens institutioner, og hvordan kommunerne motiverer deres institutioner til at spare på energien. 43 kommuner har en politik om energiledelse, mens en række kommuner er ved at udvikle en. Tages dette under et har over halvdelen af kommunerne igangsat specifikke initiativer for at overholde aftalens del om energiledelse. Specifikke initiativer er fx, når hele 66 kommunerne når ud i deres institutioner for at rådgive dem om energiledelse. 2

107 Eller når godt halvdelen af kommunerne motiverer deres institutioner til at spare på energien gennem økonomiske incitamenter (48 kommuner) eller gennem tilbud om rådgivning (51). 12 kommuner har lavet resultatmål på området. Det er i aftalens ånd, at så mange kommuner giver økonomiske incitamenter til at spare på energien. Mange kommuner mener, at det har en positiv effekt på energiforbruget. Det er også positivt at se, at kommunerne i mange tilfælde kombinerer de økonomiske incitamenter med vejledning til deres institutioner. Kommunerne siger, det har en effekt, når en person fra teknisk forvaltning tager ud og taler med institutionslederen eller pedellen om energibesparelser og fx forklarer, hvordan et energistyringsprogram fungerer. Kommuner nævner en lang række andre tiltag, der er med til at styrke indsatsen i kommunerne, og som ikke er nævnt i aftalen. Det gælder forskellige former for ledelse og koordinering, fx styregrupper. Det gælder også uddannelse, økonomiske rammer, kommunikation, sparekampagner og forskellige sparemål som fx CO2-reduktion på 35 procent i 2020 eller reduktion af udgifterne til energi med 25 procent. Alt i alt udviser kommunerne stor idérigdom i deres bestræbelser på at fremme energieffektiv ledelse. Som barrierer nævner kommunerne, at der mangler en tværgående ledelse. Kommunerne nævner også som barrierer manglende motivering af institutionerne fx gennem decentralt energibudget. Har I en centralt vedtaget politik i kommunen, som omfatter energiledelse? Procent Antal Ja 47% 43 Nej 36% 33 Andet 17% 16 Total 100% 92 Hvad gør I for at synliggøre energiledelse i kommunens institutioner? Procent Antal Vi udsender vejledningsmateriale 26% 23 Vi rådgiver om energiledelse 76% 66 Andet 39% 34 3

108 Hvordan motiverer I jeres institutioner til at spare på energien? Procent Antal Vi giver økonomiske incitamenter 55% 48 Vi giver tilbud om energirådgivning 59% 51 Vi gennemfører kampagner, som er målrettede institutionerne Vi informerer om den vedtagne politik om energiledelse 45% 39 39% 34 Vi laver aftaler om resultatmål 14% 12 Andet 33% 29 Energieffektive indkøb I den anden del af undersøgelsen har vi spurgt kommunerne om deres arbejde med energieffektive indkøb. Vi har især spurgt, om kommunerne har vedtaget en indkøbspolitik, som fremmer energieffektive produkter, og hvad kommunerne i øvrigt gør for at fremme sådanne indkøb. Langt over halvdelen nemlig hele 61 kommuner har en indkøbspolitik, som fremmer indkøb af energieffektive produkter. Dette er kommunernes måde at efterleve aftalen på. Over halvdelen af kommunerne køber derudover energimærkede produkter og følger Elsparefondens vejledninger i forbindelse med indkøb. Kommunerne er altså godt på vej til at blive bevidste i deres tilgang til at indkøbe energirigtigt. Endelig etablerer en række kommuner forskellige netværk fx af serviceledere og tværkommunale samarbejder for at fremme energieffektive indkøb. Hvad angår barrierer, peger kommunerne igen på problemet ved centralt budgetansvar. Det kan modarbejde energibevidstheden ude i institutionerne, hvor man fx opkøber lagre af de billigere glødepærer. Har I en vedtaget indkøbspolitik, som fremmer indkøb af energieffektive produkter? Procent Antal Ja 66% 61 Nej 21% 19 Andet 13% 12 Total 100% 92 4

109 Anbefaler I jeres institutioner at gøre en eller flere af følgende? At følge Elsparefondens indkøbsvejledning. At indkøbe produkter efter de bedste energimærker Procent Antal 65% 51 68% 53 At indkøbe produkter fra positivlister 32% 25 At indkøbe produkter med baggrund i andre ordninger til synliggørelse af energieffektive produkter 13% 10 Energieffektive bygninger I den tredje og længste del af undersøgelsen har vi spurgt kommunerne om deres indsats i forhold til energieffektive bygninger. Vi har spurgt om, hvorvidt kommunerne har planer for gennemførelse af de projekter om energibesparelser, som anbefales af energimærkningen, og som har fem års tilbagebetalingstid, om der er afsat ressourcer til dette, om der gennemføres tiltag uafhængigt af energimærkerne, om institutionernes energiforbrug registreres, og endelig om kommunerne har afsluttet deres energimærkning. Hele 69 kommuner har en plan for gennemførelse af de energibesparelsesprojekter, som energimærkningen anbefaler, og som har en tilbagebetalingstid på indtil fem år. Andre kommuner skriver, at der er andre prioriteter, som er afgørende. Blandt andet længere tilbagebetalingstider og prioriteter som fremgår af ESCO-arrangementer. Nogle kommuner opererer således med mere ambitiøse tilbagebetalingstider på otte, tolv og tyve år. De længere tilbagebetalingstider skyldes, at kommunerne ikke længere har såkaldte lavthængende frugter, der kan klares med en tilbagebetalingstid på fem år, og at der er bevågenhed i kommunalbestyrelsen over for energibesparende tiltag. Dette er i sig selv positivt og viser, at mange kommuner er langt fremme. Hele 62 kommuner har afsat ressourcer i deres budgetter til at gennemføre de nævnte energibesparelsesprojekter. En overvældende del af kommunerne nemlig 77 gennemfører energibesparende tiltag uafhængigt af energimærkerne i deres bygninger. 71 kommuner foretager således energibesparende foranstaltninger i forbindelse med løbende vedligeholdelse. Det er kendetegnende, at kommunerne sammentænker energibesparelser og vedligeholdelse. Hvis taget på en skole skal skiftes, laver man fx en bedre isolering samtidigt. 5

110 79 kommuner registrerer løbende energiforbruget i deres bygninger, så data kan bruges til energieffektiviseringer. Registreringen er dog mange steder ikke fuldstændig, og den foregår kun automatisk i knap halvdelen af alle kommunerne. Man må også konstatere, at det stadigvæk kniber for kommunerne at få afsluttet deres energimærkning. 66 kommuner ikke har lavet alle deres energimærker, mens 28 kommuner er færdige med mærkningen. Resultatet ser bedre ud, hvis man i stedet kigger på antallet af ejendomme, som har fået en energimærkning. Her fremgår det, at en noget mindre del nemlig 43 procent mangler at få et mærke svarende til 6886 bygninger. Der er således 9305 ejendomme ud af , som er blevet energimærkede. Det svarer til 57 procent. Resultatet forbedres også af kommunernes uddybende svar. Flere svarer, at de har planer for at få gennemført energimærkningen. De fleste kommuner angiver, at de bliver færdige i 2010, mens tre er færdige i 2011, og en enkelt først er færdig i Flere svarer ligeledes, at det kun er de små bygninger dvs. under 1500 m 2, der mangler et mærke. Derfor er det kvadratmetermæssige omfang noget mindre, end man måske umiddelbart kan udlede af tallene. Som barrierer nævner kommunerne mærkernes ufyldestgørende data især i forbindelse med renovering og vedligeholdelse. Derfor er mærkerne ofte mere til besvær end til gavn. Det er en også en barriere, at mærkerne ikke er særligt anvendelige i forhold til at prioritere. Har I en plan for gennemførelse af de energibesparelsesprojekter, som energimærkningen anbefaler, og som har en tilbagebetalingstid på indtil 5 år? Procent Antal Ja 75% 69 Nej 7% 6 Andet 18% 17 Total 100% 92 6

111 Har I afsat ressourcer i jeres budget til at gennemføre de energibesparelsesprojekter, som energimærkningen anbefaler, og som har en tilbagebetalingstid på indtil 5 år? Procent Antal Ja 69% 62 Nej 17% 15 Andet 14% 13 Total 100% 90 Gennemfører I energibesparende tiltag uafhængigt af energimærkerne i de bygninger I ejer? Procent Antal Ja 85% 77 Nej 15% 14 Total 100% 91 Hvis "ja", hvilke tiltag gennemfører I? Procent Antal Vi sikrer energirenovering i forbindelse med løbende vedligeholdelse 91% 71 Vi overvåger energiforbrug automatisk 51% 40 Vi overvåger energiforbrug manuelt 63% 49 Andet 26% 20 Indgår energieffektiv drift og vedligeholdelse som et element i jeres kontrakter, når I lejer bygninger? Procent Antal Ja 17% 15 Nej 61% 54 Andet 22% 20 Har I afsluttet energimærkningen af alle jeres ejendomme? Procent Antal Ja 30% 28 Nej 70% 66 Total 100% 94 7

112 Hvor mange ejendomme mangler? Antal (ca.) Ejendomme i alt 100% Energimærkede ejendomme 57% Manglende ejendomme 43%

113 Effekter af en sundhedsfremmende indsats i tre kommuner En sammenligning af indsatsen i Assens, Greve og Hjørring Kommuner Det overordnede formål med denne undersøgelse har været at undersøge effekter på borgernes livsstil af forskellige måder at tilrettelægge og organisere en sundhedsfremmende indsats i en kommune. Der indgår tre kommuner i undersøgelsen Assens, Greve og Hjørring og de tre kommuner blev udvalgt til undersøgelsen i slutningen af 2006, fordi de syntes at lægge vægt på at udvikle forebyggelse og sundhedsfremme i kommunen, og fordi de ville organisere sig på forskellig vis på sundhedsområdet. Det gav mulighed for at sammenligne, om organisationsformen har indflydelse på, hvilken sundhedsfremmende indsats der bliver etableret, og om der kan konstateres forskellige effekter på borgernes livsstil og sundhedsadfærd afhængig af forskellige sundhedsfremmende indsatser. Der har primært været fokuseret på kommunernes sundhedsfremmende indsats over for to grupper: børn og unge (12-16-årige) og ældre (60-75-årige). Baggrunden for at fokusere på disse to grupper var, at i begyndelsen af 2007 syntes kommunernes indsats omkring sundhedsfremme at ville rette sig mod de områder, hvor kontakten til borgerne allerede var udbygget og typisk afledt af de lovpligtige opgaver, nemlig børn og ungeeområdet og ældreområdet. Selv om kommunernes forebyggende opgaver blev udvidet, var det antagelsen, at der fortsat ville være et særligt fokus på disse grupper samt borgere med kroniske lidelser. Der har endvidere været fokuseret på den del af kommunernes sundhedsfremmende indsats, der omhandler kost, rygning, alkohol og motion (KRAM). Med hensyn til kommunernes organisering har der været fokus på den overordnede organisering af forebyggelse og sundhedsfremme, økonomiske og personalemæssige ressourcer, strukturer og samarbejdsrelationer samt strategi for at implementere forebyggelse og sundhedsfremme i forskellige fagområder. Det overordnede formål er belyst gennem følgende spørgsmål: Hvilke ændringer kan vi konstatere i åriges og åriges sundhedsadfærd og holdninger til sund(ere) levevis i de tre kommuner? Hvordan har de tre kommuner organiseret sig, og hvilke sundhedsfremmende indsatser havde kommunerne iværksat i 2007 og 2008? Kan konstaterede ændringer i sundhedsadfærd og holdninger knyttes til kommunernes sundhedsfremmende indsats i den pågældende periode? Grundlaget for analyserne er identiske spørgeskemaundersøgelser i 2007 og i 2009 blandt en stikprøve af årige og blandt en stikprøve af årige. Der har altså været tale om at sammenligne borgere i samme aldersgruppe på to forskellige tidspunkter, hvor vi forventede, at borgerne i 2009 har haft nogle sundhedsfremmende tilbud, som borgerne i 2007 ikke har haft, fordi kommunerne først fik ansvaret for den borgerrettede forebyggelse fra Man kan sige, at vi har benchmarket de tre kommuner i forhold til udviklingen i åriges og åriges sundhedsadfærd og søgt at afdække, om en forskellig udvikling kan knyttes til forskelle i den sundhedsfremmende indsats. Vi har i 2007 og 2008 gennem interview af nøglepersoner indsamlet information om kommunernes sundhedsfremmendes indsats. Det drejer sig fx om organisering, ressourcer, strategi for at implementere en forebyggende og sundhedsfremmende indsats og konkrete typer af indsatser. Det er værd at bemærke, at undersøgelsen har været gennemført i en tidlig fase af kommunernes overtagelse af forebyggelse og sundhedsfremme, og den indsats, som blev beskrevet i 2007 og 2008, kan meget vel blive omlagt og udbygget i de efterfølgende år. Det er Hjørring Kommune fx et eksempel på

114 Kommuners sundhedstilbud hjælper kun lidt Nem adgang til motion i lokalområdet får folk til at bevæge sig mere. Men kommunal rådgivning om sund kost, rygning og motion kan ikke aflæses i ændret adfærd blandt borgerne. Det viser en ny rapport fra AKF, Anvendt KommunalForskning Ældre i Assens deltager oftere i motionstilbud, efter at kommunen har oprettet motionshold og bygget nye cykelstier i kommunens lokalområder. Og børn og unge i Greve dyrker meget sport, bl.a. fordi de ikke har så langt til idrætsfaciliteter. Til gengæld ryger og drikker folk lige så meget som før trods kommunale rådgivningstilbud. Det viser en undersøgelse af, hvordan den kommunale sundhedsindsats har virket på årige samt årige i tre udvalgte kommuner: Assens, Hjørring og Greve. Målet med undersøgelsen har været at finde ud af, hvordan de kommunale sundhedsindsatser virker i forhold til borgernes livsstil. Cykelture og sundhedscafé - Vi kan se, at konkrete tilbud i nærområdet, fx om at deltage i ugentlige cykelture eller nem adgang til sportsfaciliteter har en positiv effekt. Den slags strukturelle tiltag virker tilsyneladende bedre end rådgivning, siger docent Eigil Boll Hansen fra AKF, som står bag undersøgelsen. I 2007 overtog landets kommuner ansvaret for forebyggelse og sundhedsfremme i forbindelse med kommunalreformen. Assens, Greve og Hjørring har alle satset på rådgivning som en af vejene til at få borgerne til at droppe de usunde levevaner. Hjørringenserne har fx kunnet besøge Sund By-butikkerne, mens borgerne i Greve har haft en sundhedscafé. I alle tre kommuner har der været undervisning i sundhed og livsstil for årige. Sundere holdninger ikke handlinger Men ingen af de tre kommuner kan aflæse rådgivningsindsatsen i en markant sundere livsstil blandt borgerne. Det hænger ifølge Eigil Boll Hansen sammen med, at rådgivningen i alle tre kommuner består af enkelte konsultationer eller korte forløb. - Korte samtaler eller rådgivningsforløb kan i de fleste tilfælde ikke stå alene. Vi kan dog se, at flere især i den ældre gruppe er blevet opmærksomme på, at de bør spise sundere, drikke og ryge mindre og dyrke mere motion. Det er imidlertid en generel tendens, og det har ikke ført til ændret adfærd hos særlig mange endnu i hvert fald, siger Eigil Boll Hansen. Fakta om undersøgelsen: AKF har i perioden modtaget spørgeskemaer fra i alt årige og årige i tre udvalgte kommuner: Assens, Greve og Hjørring Interviewene har primært fokuseret på kommunernes sundhedsindsats inden for kost, rygning, alkohol og motion (KRAM-faktorerne) Undersøgelsen er finansieret af Det kommunale Momsfond og Indenrigs- og Sundhedsministeriets Udviklings- og Analysepulje 2006 Yderligere oplysninger: Docent Eigil Boll Hansen, tlf , mobil ,

115

116 Kommunernes beredskab i forhold til vold En spørgeskemaundersøgelse om kommunernes beredskab i forhold til henholdsvis partnervold og æresrelateret vold 1

117 Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18, Odense C Spørgsmål kan rettes til konsulent Bente Marianne Olsen på tlf eller

118 Indholdsfortegnelse Forord...1 Resume...3 Indledning...7 Formål...7 Undersøgelsesdesign...7 Kapitelintroduktion...8 Kapitel 1. Partnervold Definition på begrebet partnervold Kvinder er overrepræsenterede blandt ofre for partnervold Partnervold mod kvinder Partnervold mod mænd Kommuneundersøgelsen om partnervold Henvendelser til kommunerne om partnervold Kommunernes særlige beredskab i forhold til partnervold Kommunernes informationer til borgerne om partnervold Kommunernes samarbejdspartnere på feltet partnervold Opsamling på kommuneundersøgelse om partnervold Kapitel 2. Æresrelateret vold Definition på begrebet æresrelateret vold Der mangler statistiske opgørelser over æresrelateret vold Kommuneundersøgelsen om æresrelateret vold Henvendelser til kommunerne om æresrelateret vold Kommunernes særlige beredskab i forhold til æresrelateret vold Kommunernes information til borgerne om æresrelateret vold Kommunernes samarbejdspartnere i forhold til æresrelateret vold Opsamling på kommuneundersøgelse om æresrelateret vold Kapitel 3. Konklusion Litteraturliste Bilag 1. Spørgeskema vedr. partnervold Bilag 2. Spørgeskema vedr. æresrelateret vold Bilag 3. Tabel over kommunernes beredskab og døgnberedskab ift. partnervold Bilag 4. Tabel over kommunernes beredskab og døgnberedskab ift. æresrelateret vold Bilag 5. Tabel over kommuner m. botilbud/brugsaftale af botilbud til personer berørt af partner- eller æresrelateret vold... 59

119 Forord Formålet med spørgeskemaundersøgelsen om kommunernes beredskab i forhold til henholdsvis partnervold og æresrelateret vold er at give et skøn over omfanget af henvendelser til landets kommuner vedr. partnervold og æresrelateret vold samt at tegne et rids over kommunernes beredskab i forhold til disse typer af vold. Spørgeskemaundersøgelsens force er, at den giver et overblik på et område, hvor der ikke hidtil har eksisteret en samlet viden om beredskabet i landets kommuner, men det skal samtidig pointeres, at rammerne for undersøgelsen ikke har muliggjort en analyse af kvaliteten af beredskabet i den enkelte kommune. Spørgeskemaundersøgelsen er udført af Servicestyrelsen for Velfærdsministeriet. Spørgeskemaundersøgelsen til kommunerne er et led i et projekt, hvor der også foretages en kvalitativ brugerundersøgelse af mænds og kvinders erfaringer med og behov for hjælp ved oplevelse af æresrelateret vold. Brugerundersøgelsen er udført i samarbejde med LOKK under Servicestyrelsens ledelse. Brugerundersøgelsen afrapporteres i et særskilt notat. Både brugerundersøgelsen og spørgeskemaundersøgelsen er foranlediget af samrådet om æresrelateret vold den 2. december 2008 i Folketingets Socialudvalg. Spørgeskemaundersøgelsen er udført af Konsulent Bente Marianne Olsen, ph.d. i sociolog, og praktikant Maya Frederiksen, stud. scient. soc., Servicestyrelsen. 1

120 Resume Undersøgelsen bygger på to spørgeskemaer om henholdsvis partnervold og æresrelateret vold, som er sendt til alle landets kommuner. Der er henholdsvis 88 procent, svarende til 86 kommuner, der har besvaret skemaet om partnervold, og 90 procent, svarende til 88 kommuner, der har besvaret skemaet om æresrelateret vold. Man skal dog være opmærksom på, at ikke alle kommuner har besvaret alle spørgsmål, og derfor kan antallet af kommuner, der besvarer de enkelte spørgsmål, varierer. Skemaerne blev sendt ud til kommunaldirektører i alle landets kommuner, som derefter har distribueret dem videre til de medarbejdere, som arbejder med de konkrete områder. Spørgeskemaundersøgelsen fokuserer på fire forskellige områder af kommunernes arbejde med de to voldstyper. Registreringen af henvendelser vedrørende de to voldstyper, Det særlige beredskab i forhold til disse voldsproblematikker, Information til borgerne om de to typer vold Samarbejdspartnere i arbejdet med voldsproblematikkerne. I forhold til henvendelser er det undersøgt, om kommunerne opgør henvendelser fra enkeltpersoner i forhold til problematikker om henholdsvis partnervold og æresrelateret vold, og i så fald hvor mange henvendelser kommunerne får på de to områder om året. De fleste kommuner har ikke noget overblik over det samlede antal henvendelser fra enkeltpersoner til kommunen. Der er ikke noget lovkrav om at føre statistik over det samlede antal enkeltpersoner, der henvender sig om de to områder, og dokumentationen for den enkelte henvendelse ligger derfor oftest kun i den enkelte sag og kan ikke opgøres umiddelbart, uden at alle sager kigges igennem. I forhold til partnervold oplyser 20 procent svarende til 17 kommuner, at de ikke har haft nogen henvendelser på dette område inden for det sidste år. 72 procent svarende til 59 kommuner har haft henvendelser om partnervold, men opgør ikke antallet af enkeltsager, mens 8 procent svarende til 7 kommuner oplyser, at de registrerer antallet af henvendelser fra enkeltpersoner om partnervold, og at de i gennemsnit har haft 12 henvendelser om partnervold de seneste 12 måneder, hvoraf langt de fleste vedrørte kvinder. Tilsvarende forholder det sig med æresrelateret vold. Her er det 51 procent svarende til 43 kommuner, som ikke har haft henvendelser vedrørende æresrelateret vold i det sidste år. 43 procent svarende til 36 kommuner har haft henvendelser, men opgør ikke antallet af enkeltsager. Det er således kun 6 procent svarende til 5 kommuner, der registrerer det samlede antal henvendelser fra enkeltpersoner, og disse kommuner har i gennemsnit haft 5 henvendelser vedrørende æresrelateret vold inden for de sidste 12 måneder. Blandt de kommuner, der registrerer det samlede antal henvendelser fra 3

121 enkeltpersoner om æresrelateret vold, oplyses det, at alle henvendelser har drejet sig om kvinder. Med hensyn til kommunernes særlige beredskab i forhold til henvendelser og sager vedrørende problematikker om partnervold og æresrelateret vold er det undersøgt, hvordan beredskabet er organiseret, og om der er særligt uddannet personale til at tage sig af disse sager. Med særligt menes der om kommunen har en person, en enhed eller et team, der tager sig af denne type vold ud over Servicelovens bestemmelser. Desuden er det undersøgt, om der i kommunen findes et midlertidigt botilbud (fx et krisecenter) til personer, der er ramt af disse voldstyper. Endelig er kommunerne blevet spurgt, om de har udformet en skriftlig politik på de to voldsområder. Når det drejer sig om partnervold/familievold angiver 23 procent svarende til 19 af kommunerne, at de har et særligt beredskab i forhold til henvendelser vedrørende personer under 18 år. Dette beredskab er døgnåbent i 42 procent af de kommuner, der angiver, at de har et særligt beredskab på området for personer under 18 år. Det svarer til, at 8 kommuner har et døgnåbent beredskab for personer under 18 år ved henvendelser om familievold. Det er 21 procent, hvilket svarer til 18 kommuner, der har et særligt beredskab til personer over 18 år ved henvendelser om partnervold. Beredskabet er døgnåbent i 44 procent svarende til 8 af de kommuner, som angiver, at de har et særligt beredskab for personer over 18 år. I 27 procent af kommunerne er der ansatte, der er særligt uddannet til at tage sig af henvendelser om partnervold, hvilket svarer til 22 kommuner. I 46 procent svarende til 38 kommuner har man en familierådgiver, der kan yde støtte og vejledning, sådan som det er beskrevet i Servicelovens paragraf 109 stk. 4. (Denne paragraf gælder dog kun kommuner, der er beliggenhedskommune for et midlertidigt botilbud til voldsramte kvinder med børn). Det er 56 procent af kommunerne, der har et eget midlertidigt botilbud (krisecenter) i kommunen og/eller en formaliseret aftale med en eller flere eksterne partnere om brug af et midlertidigt botilbud til personer/familier, der har været udsat for partnervold. Det svarer til i alt 47 kommuner. De midlertidige botilbud er primært rettet mod kvinder med og uden børn. Det er således alle de kommuner, der angiver at have eget bosted eller aftale om brug af et sådant, der svarer, at der blandt de botilbud, de anvender, er tilbud, der kan rumme kvinder med børn. Tilsvarende er det 21 procent svarende til 10 kommuner, der bruger botilbud, der kan modtage mænd med børn. 53 procent af kommunerne har botilbud, i alt 25 kommuner, der kan rumme kvinder uden børn, mens 15 procent af kommunerne har botilbud til mænd uden børn, i alt 7 kommuner. Det er dog ikke undersøgt i dette projekt, om der er særlig efterspørgsel i kommunerne på botilbud til mænd med og uden børn. Med hensyn til udformningen af en skriftlig politik vedrørende arbejdet med partnervold er det kun 3 kommuner, svarende til 3,5 procent, som har udformet en politik på området. I forhold til æresrelateret vold er billedet, at 17 procent svarende til 14 kommuner angiver, at de har et særligt beredskab i forhold til henvendelser vedrørende personer 4

122 under 18 år, og 19 procent eller 16 kommuner har et særligt beredskab til personer over 18 år. Beredskabet vedrørende æresrelateret vold er døgnåbent i 57 procent af de kommuner, der angiver, at de har et særligt beredskab for personer under 18 år. Det svarer til, at 8 kommuner har et døgnåbent beredskab til personer under 18 år berørt af æresrelateret vold. Tilsvarende er beredskabet døgnåbent i 31 procent af kommunerne med et beredskab for personer over 18 år, hvilket svarer til 5 kommuner. I 15 procent svarende til 13 kommuner er der ansatte, der er særligt uddannet til at tage sig af henvendelser om æresrelateret vold. Desuden er det 37 procent af kommunerne, der har et opholdssted i kommunen og/eller en formaliseret aftale om brug af et sådant sted til personer, der har været udsat for æresrelateret vold, hvilket svarer til 32 kommuner. I 75 procent svarende til 27 kommuner med et opholdssted og/eller en aftale om brug af et sådant, er opholdsstedet kun åbent for kvinder, mens ingen kommuner benytter opholdssteder kun for mænd. Der er 25 procent af kommunerne, der benytter opholdssteder, der både rummer kvinder og mænd, svarende til 9 kommuner. Det er dog ikke undersøgt her, om der er efterspørgsel på specielle tilbud til kommunerne fra mænd, der er udsat for æresrelateret vold. I forhold til at have udarbejdet en skriftlig politik for arbejdet med problematikker vedrørende æresrelateret vold er det kun tilfældet for to 2 kommuner, svarende til 2 procent af kommunerne. Kommuneundersøgelsen har også belyst kommunernes informationer til borgerne om beredskabet i forhold til vold. Der er spurgt til forskellige typer af information, og om materialet er udformet på flere sprog. Det er 22 procent svarende til 19 kommuner, der har udarbejdet et informationsmateriale til borgerne om deres tilbud til personer berørt af problemstillinger om partnervold, mens det er 9 procent af kommunerne, der har et informationsmateriale om tilbud i forhold til æresrelateret vold, svarende til 8 kommuner. I forhold til partnervold er informationsmaterialet udformet på flere forskellige sprog i 28 procent af de kommuner, der har et materiale, mens det tilsvarende gælder for 50 procent af kommunerne i forhold til æresrelateret vold. Det svarer til henholdsvis 24 og 43 kommuner. Endelig er det undersøgt, hvem kommunernes samarbejdspartnere er på voldsområdet. 47 procent svarende til 40 kommuner har rapporteret, at de har et formaliseret samarbejde med eksterne partnere i tilfælde af konkrete sager om partnervold. Flest kommuner samarbejder med et eller flere kvindekrisecentre og med politiet. Det gør henholdsvis 90 procent og 65 procent af kommunerne, svarende til henholdsvis 36 og 26 kommuner. Andre samarbejdspartnere er fx Landsforeningen af kvindekrisecentre LOKK, psykologer, praktiserende læger og hospitaler. 44 procent svarende til 36 kommuner har svaret, at de har et formaliseret samarbejde med eksterne partnere i tilfælde af konkrete sager om ærerelateret vold. Af disse er det 83 procent svarende til 30 kommuner, der har et samarbejde med et eller flere kvindekrisecentre. 69 procent svarende til 25 kommuner har et samarbejde med politiet og 47 procent svarende til 17 kommuner har et samarbejde med Landsforeningen af kvindekrisecentre LOKK. Andre samarbejdspartnere er psykologer, praktiserende læger og hospitaler. 5

123 Opsamlende må vi konkludere, at det ikke på baggrund af denne undersøgelse er muligt at sige noget generelt om antallet af henvendelser til landets kommuner vedrørende partnervold og æresrelateret vold, da det er ganske få kommuner, der opgør antallet af henvendelser. Ud fra disse få kommuner vil det ikke give mening at estimere et gennemsnitstal for alle landets kommuner. I forhold til spørgsmålet om kommunerne har et særligt beredskab på de to voldsområder, viser spørgeskemaundersøgelsen, at det er mellem en femtedel og en fjerdel af landets kommuner, som har et særligt beredskab i forhold til partnervold, mens det tilsvarende er lidt under en femtedel, der har det i forhold til æresrelateret vold. Det store flertal af landets kommuner må derfor formodes at arbejde med de to voldstyper som en integreret del af det øvrige arbejde med socialt udsatte grupper. Desuden har næsten ingen kommuner udarbejdet en skriftlig politik for arbejdet på de to områder. Dette mønster kan forstås på baggrund af den tradition, der er på voldsområdet, hvor det historisk er blevet og stadig i vid udstrækning bliver varetaget på kvindekrisecentre i primært privat regi. Mange kommuner samarbejder da også i de konkrete sager om partnervold og æresrelateret vold med disse centre og med landsorganisationen for kvindekrisecentre LOKK. 6

124 Indledning Formål Undersøgelsen bygger på besvarelserne fra to spørgeskemaer om henholdsvis partnervold og æresrelateret vold, som er sendt til alle landets kommuner. Formålet med undersøgelsen var på forhånd fastlagt i et notat fra samrådet om æresrelateret vold den 2. december 2008 i Folketingets Socialudvalg. Fire forhold ønskedes belyst i forhold til kommunerne: For det første om kommunerne opgør henvendelser på disse to områder, og i så fald hvor mange henvendelser kommunerne har på årsbasis. For det andet at undersøge, om kommunerne har et særligt beredskab i forhold til henvendelser og sager på de to områder, og hvis det er tilfældet beskrive beredskabets organisering. For det tredje at se på, om kommunerne har et informationsmateriale til borgerne om beredskabet i forhold til de to voldsområder, og for det fjerde at kortlægge kommunernes samarbejdspartnere på de to områder. Undersøgelsen skulle endvidere foretages på to måneder. Undersøgelsesdesign Indsatsen over for henholdsvis partnervold og æresrelateret vold er i de fleste kommuner dækket af flere forskellige forvaltninger og/eller enheder. Fx kan både børn, unge og voksne være berørt af problematikker omkring æresrelateret vold og partnervold, og henvendelser derfor blive behandlet i forskellige enheder i kommunen. En optimal undersøgelse af kommunernes beredskab på voldsområdet burde derfor enten have indbefattet flere spørgeskemaer om samme emne til alle enheder i den enkelte kommune, som arbejder med de to voldstyper, eller have levnet tid til at en medarbejder i hver kommune havde kunnet koordinere indsatsen med at opnå svar fra alle relevante enheder i kommunen. Dette har imidlertid ikke været muligt inden for tidsrammerne af denne undersøgelse. Vi har derfor valgt kun at udforme to spørgeskemaer om henholdsvis partnervold og æresrelateret vold til hver kommune. Da det ikke er muligt ud fra kommunernes hjemmesider eller Kommunal Aarbog 2009 at fastslå hvilke konkrete medarbejdere, der vil være rette vedkommende til at besvare de to spørgeskemaer, er spørgeskemaer og følgebreve sendt direkte til kommunaldirektøren eller tilsvarende stilling i alle kommuner. Formålet med denne procedure var at overlade det til kommunens ledelse selv at afgøre hvilke personer, der bedst kunne besvare de to skemaer. Spørgeskemaerne er udarbejdet ud fra diverse materiale fra kommuner om deres procedure over for de to voldstyper (Se fx Døgnkontakten /Etnisk konsulent team, 2007 og Handleplan for en styrket indsats overfor partnervold i Københavns Kommune, 2009). De to spørgeskemaer er blevet testet i en enkelt kommune før udsendelsen til alle landets kommuner. I Bilag 1 og 2 findes de to spørgeskemaer. Kommunerne havde 14 dage til at besvare skemaerne i. Kommuner, der overskred fristen, er blevet rykket telefonisk. 7

125 I 73 procent af kommunerne er spørgeskemaet om partnervold blevet udfyldt af en person, der er beskæftiget i en enhed, der arbejder med partnervold. Det svarer til 60 kommuner (Se Tabel 1). Tilsvarende er det i 59 procent af kommunerne udfyldt af en person, der er beskæftiget i en enhed, der arbejder med æresrelateret vold, hvilket svarer til 47 kommuner (Se Tabel 2). I de fleste kommuner er valget af svarpersoner dermed faldet på personer, der er tæt på arbejdet med voldsproblematikkerne i deres enhed. Tabel 1. Andel af personer, der er beskæftiget i en enhed, der arbejder med partnervold. Antal Procent Beskæftiget i en enhed, der arbejder med partnervold Ikke beskæftiget i en enhed, der arbejder med partnervold I alt Tabel 2. Andel af personer, der er beskæftiget i en enhed, der arbejder med æresrelateret vold. Beskæftiget i en enhed, der arbejder med æresrelateret vold Ikke beskæftiget i en enhed, der arbejder med æresrelateret vold Antal Procent I alt Hvorvidt den ansvarlige person for udfyldelsen af hvert spørgeskema i kommunen har rettet henvendelse til andre fagpersoner for at kunne udfylde skemaet fyldestgørende, har vi ikke spurgt om. Men under rykkerrunden, hvor vi havde kontakt med ca. halvdelen af landets kommuner, har vi fået det indtryk, at flere af informanterne indsamlede materiale fra andre fagpersoner i andre afdelinger til deres udfyldelse af spørgeskemaet. De indsendte spørgeskemaer er indtastet manuelt i en database, som danner udgangspunkt for de følgende frekvenstabeller over kommunernes beredskab på de to voldsområder. Kapitelintroduktion Kapitel 2 handler om partnervold. Kapitlet indledes med en definition på partnervold, efterfulgt af en kort beskrivelse af omfanget af voldstypen og af ofrene for den baseret på nyere danske undersøgelser af området. Derefter fremlægges resultaterne af kommuneundersøgelsen med henblik på at belyse omfanget af henvendelser, organiseringen af beredskabet, informationsmateriale til borgerne og samarbejdspartnere på området. Kapitlet rundes af med en kort opsamling. 8

126 Kapitel 3 drejer sig om æresrelateret vold. Der indledes med en definition på begrebet og en kort beskrivelse af omfanget af og ofrene for denne type vold. Herefter følger resultaterne af kommuneundersøgelsen i forhold til at fastslå omfanget af henvendelser, beredskabets organisering, information til borgerne og samarbejdspartnere i konkrete sager på feltet. Kapitlet afsluttes med en kort opsamling. 9

127 Kommunernes klimaindsats Juni

128 Indledning CONCITO har i april måned 2010 foretaget en undersøgelse af de danske kommuners klimaindsats. Formålet har været at få et aktuelt indblik i, hvor langt kommunerne er i prioriteringen og planlægningen af både CO2 reducerende tiltag og klimatilpasning. Undersøgelsen indgår således i CONCITOs Annual Climate Outlook of Denmark og kan bidrage med data om, i hvor høj grad de danske kommuner bidrager til Danmarks reduktioner af drivhusgasser. Metode Metoden har været en spørgeskemaundersøgelse gennemført i samarbejde med KL (Kommunernes Landsforening), og 60 af de i alt 98 kommuner har svaret på undersøgelsen. Rapportens konklusioner står dog udelukkende for CONCITOs egen regning. Konkret kortlægger undersøgelsen: 1. Kommunernes målsætninger på klimaområdet 2. Den konkrete indsats i kommunen som virksomhed og i kommunen som geografisk område, både i forhold til reduktion i udledningen af drivhusgasser og i forhold til klimatilpasning 3. De største barrierer for yderligere klimatiltag i kommunerne, som oplevet af kommunerne 4. Anbefalinger for en styrket kommunal klimaindsats Hvert afsnit indledes med en kort konklusion, der sammenfatter resultaterne af undersøgelsen på dette område. Samtidig tages der også afsæt i anden eksisterende viden på området, særligt to for nyligt gennemførte undersøgelser, der er gengivet kort i baggrundsafsnittet. Repræsentativitet 60 ud af de 98 kommuner har deltaget i undersøgelsen, og 56 har haft en kvalitet, der gør det muligt at tage dem med i de kvantitative kørsler. Der er således en forsvarlig repræsentativitet i undersøgelsen. For at fremdrage konklusionerne på den mest læsevenlige måde er besvarelserne angivet i procent, og der må således tages forbehold for, at der kan være en forskel mellem undersøgelsens resultater og det billede, der ville tegne sig, hvis alle kommuner havde svaret. Det skal dog understreges, at 7 af landets 10 største kommuner har medvirket, og at de medvirkende kommuner tilsammen dækker 3,6 mio. danskere svarende til 2/3 af befolkningen, ligesom 2/3 af de danske virksomheder ligger i de medvirkende kommuner. Disse virksomheder repræsenterer 72% af den totale omsætning i danske virksomheder. De medvirkende kommuner fordeler sig jævnt på landkortet, dog er Region Midtjylland og Region Hovedstaden bedst repræsenteret med ca. 2/3 medvirkende kommuner, mens knap halvdelen af kommunerne i de resterende tre regioner har medvirket (Figur 1). Spørgerammen er udviklet i samarbejde med KL og KTC (Kommunalteknisk Chefforening), og den 8. marts blev spørgeskemaet sendt til samtlige kommuner. CONCITOs sekretariat har indsamlet de indkomne besvarelser, fulgt aktivt op pr. mail og telefon i forhold til alle kommuner, som ikke besvarede undersøgelsen, og bearbejdet de indkomne data. Hovedparten af respondenterne sidder 2

129 på ledelsesniveau i de kommunale miljø- og teknikforvaltninger, typisk direktøren for miljø og teknik, men i flere tilfælde har flere respondenter deltaget i besvarelsen for hver kommune. Den enkelte kommune har selv vurderet, hvem der bedst har kunnet afgive besvarelsen. Afrapportering er gennemført af CONCITOs sekretariat ved Michael Johansen, Klaudia Gram og Martin Lidegaard. Baggrund De danske kommuner spiller en nøglerolle i den danske klimaindsats. Det gælder både i forhold til at nå de nødvendige reduktioner af drivhusgasser og i forhold til at gennemføre den klimatilpasning, som under alle omstændigheder bliver nødvendig de kommende år. I forhold til reduktionen af drivhusgasser har stadig flere kommuner vist interesse for at gøre en indsats. Det gælder inden for mindst syv områder: Tekniske indsatser som driftsherrer i egne bygninger og virksomheder eller som teknisk ansvarlige for varmeplanlægning og medejerskab af kommunale affaldsværker og andre energianlæg Adfærdsmæssige indsatser som arbejdsgivere over for kommunens medarbejdere Indkøbsmæssige indsatser Adfærdsmæssige indsatser over for erhvervslivet i kommunen Adfærdsmæssige indsatser over for borgere i kommunen Planlægningsmæssige indsatser Klimatilpasning 3

130 I forhold til klimatilpasning, har Regeringen vedtaget Strategi for tilpasning til klimaændringer i Danmark i marts Strategien indeholder tre konkrete tiltag, nemlig (1) oprettelse af et videnscenter der driver klimatilpasningsportalen (2) en forskningsfaglig strategi, herunder etablering af en koordineringsenhed der skal sikre, at der fokuseres på klimatilpasning i den danske klimaforskning og (3) nedsættelse af Koordinationsforum for Klimatilpasning, der skal sikre et fælles grundlag at arbejde ud fra. Det er imidlertid kommunen som myndighed, der har planlægningen over vitale områder som kloaksystemer, vandforsyning og veje, der alle vil blive påvirket dybt af de kommende års klimaforandringer. Der eksisterer i dag ikke et samlet overblik over klimaindsatsen i de danske kommuner. Klimainitiativer i kommunerne opstår lokalt, og der er vidt forskellige tilgange til området. I 2009 gennemførtes to interessante undersøgelser, der giver et vist indblik i kommunernes klimainitiativer, nemlig KL s Kommunerne arbejder aktivt med energibesparelser status december 2009 og Elsparefondens (i dag Center for Energibesparelser) undersøgelse Kommunernes arbejde med energibesparelser. Elsparefondens undersøgelse viser, at de danske kommuner arbejder mere og mere seriøst med energibesparelser, herunder at alle kommuner på nær en enkelt har gennemført energireducerende tiltag inden for det seneste år, og at 80% har udarbejdet en samlet målsætning for reduktion af energiforbrug eller CO2 udledning. KL s undersøgelse sætter ikke blot fokus på energibesparelser, men på klima i bredere forstand, og CONCITO har fået lov til også at benytte data fra denne undersøgelse i nærværende rapport. Undersøgelsen peger blandt andet på, at 59% af kommunerne har vedtaget en strategi, som sætter mål for CO2 reduktion, mens 41% af kommunerne ikke har nogen plan. Kun 16% af kommunerne har vedtaget en strategi for klimatilpasning. De to undersøgelser vil blive inddraget som referencer undervejs i denne rapport, og i tabellen nedenfor er en oversigt over relevante nedslag i de to undersøgelser. 4

131 Faktaboks nedslag i KL s og Elsparefondens undersøgelser KL s undersøgelse: 59% har vedtaget en strategi som sætter mål for CO2 reduktion, og 41% har ingen plan 16% har en klimatilpasningsstrategi 59% har iværksat klimaprojekter, 17% har ikke, 24% er på vej 55% har klimamål for kommunen som virksomhed, 35% har for kommunen som geografisk enhed, 26% har ingen mål (sammenlagt over 100% da nogle kommuner har klimamål både som virksomhed og som geografisk enhed) 67% er klimakommuner (aftale med Danmarks Naturfredningsforening) 74% har sat energikrav til nybyggeri Elsparefondens undersøgelse 98,6% har gennemført el- eller energibesparende tiltag inden for det seneste år 91,4% indtænker energibesparelser i renoveringsplaner 59,2% har klimaplan 80,3% har udarbejdet samlet målsætning for reduktion af energiforbrug eller CO2 udledning I 58,6% af kommunerne er den tekniske direktør ansvarlig for energipolitik, 25,7% har en energiansvarlig medarbejder, 15,7% har placeret ansvaret hos andre 74,3% har gjort energireduktion til et indsatsområde på direktionsniveau, 15,7 har ikke og 10% ved ikke Det suverænt største indsatsområde for energibesparelser er kommunens egne bygninger (98,6%), herefter følger trafik (52,1%), Affald og spildevand (40,8%), private husholdninger (33,8%), erhverv og industri (28,2%) og landbrug og gartnerier (9,9%) 88,6% har afsat budget til energieffektivisering i nuværende budgetperiode (2009) 58,6% har incitament-model der belønner energibesparelser decentralt, fx ved at dele besparelse med den enkelte institution 5

132 1. Kommunernes målsætninger Konklusion: Kommunerne prioriterer i stigende omfang en øget klimaindsats, særligt hvad angår CO2- reduktion. Næsten halvdelen af kommunerne opgør deres klimabelastning, både som virksomhed og som geografisk område. Derudover opgør 20% kun deres egne udledninger som virksomhed, mens 16% kun opgør udledningerne fra kommunen som geografisk område. 18% opgør overhovedet ikke deres udledninger. Samme mønster tegner sig for kommunernes målsætninger. Næsten halvdelen af kommunerne har målsætninger både for kommunens virksomhed og for kommunen som geografisk område. Derudover har 30% ekstra alene målsætninger for egen virksomhed, og 11% alene for kommunen som geografisk område. 13% har ingen målsætninger. Næsten 1 ud af 5 kommuner har med andre ord endnu ikke udviklet en metode til opgørelse af den kommunale klimabelastning, og 1 ud af 8 har ikke sat sig mål. Undersøgelsen viser, at disse kommuner er i fuld gang med at udvikle metoder til at opgøre klimabelastningen, og at der arbejdes på konkrete målsætninger. Det vurderes derfor, at den kommunale klimaindsats inden for CO2-reduktion vil blive intensiveret i årene fremover. De eksisterende målsætninger varierer meget fra kommune til kommune, både hvad angår egne aktiviteter og områdets samlede klimabelastning. Cirka to tredjedele af kommunerne har tilsluttet sig Danmarks Naturfredningsforenings aftale om 2%CO2 reduktion omåret, men en lille samling kommuner (7%-15%) er gået i front med mål om at blive CO2 neutrale, enten som virksomhed og/eller som geografisk område. Endelig har cirka en fjerdedel af kommunerne en målsætning, der matcher den officielle EU målsætning på ca % i 2020 for enten egen virksomhed, det geografiske område eller begge dele. De fleste kommuner afsætter penge til reduktion af drivhusgasser, men der er meget stor forskel på, hvor store beløb der afsættes. Mindre lovende ser det ud med målsætningerne inden for klimatilpasning. De færreste kommuner arbejder strategisk med området, og de budgetterede midler vidner om, at klimatilpasning ikke står højt på dagsordenen i kommunerne. Vidensgrundlag og registrering af udledninger En forudsætning for at sætte sig konkrete mål og iværksætte konkrete initiativer er etablering af det nødvendige vidensgrundlag om den aktuelle udledning. Derfor fortæller kommunernes arbejde med at registrere og beregne deres egen udledning også en del om ambitionsniveauet for fremadrettede aktiviteter og dybden af strategierne på området. Undersøgelsen viser, at 62% af kommunerne opgør klimabelastningen af egne aktiviteter for kommunen som virksomhed (Figur 2), mens lidt flere, nemlig 66%, opgør klimabelastningen for kommunen som geografisk område (Figur 3). 6

133 Fra respondenternes besvarelser kan det udledes, at knap halvdelen af kommunerne, nemlig 46%, opgør klimabelastningen både som virksomhed og som geografisk område, mens 20%, kun måler på den geografiske belastning og 16% kun på egne aktiviteter (tabel A). 18% af kommunerne foretager altså på nuværende tidspunkt ingen opgørelser over klimabelastningen, hverken som virksomhed eller område. Målsætninger på klimaområdet Ser man på de konkrete målsætninger, afspejler de i vidt omfang kommunernes opgørelser. 77% af kommunerne har vedtaget målsætninger for at nedbringe klimabelastningen af egne aktiviteter, mens 18% ikke har sat sig et sådant mål (Figur 4). En mindre andel af kommunerne, nemlig 57%, har vedtaget målsætningerne for kommunen som geografisk område, mens 36% ikke har (Figur 5). Ligesom det er tilfældet omkring kommunernes opgørelser, er det 46%, der har en målsætning for både kommunens egne aktiviteter og for kommunen samlet set(tabel B). 30% har en målsætning, der udelukkende sigter mod egne aktiviteter, mens 11% har en målsætning alene for kommunen som geografisk enhed. 7 af de 56 medvirkende kommuner, svarende til 13%, har ikke sat sig nogen målsætning for reduktion i udledningen af drivhusgasser. Dette billede modsvarer nogenlunde resultaterne fra KL s og Elsparefondens undersøgelser, hvor 59% af kommunerne angiver, at de har vedtaget en klimaplan. 80% af Elsparefondens respondenter angiver, at de har en målsætning for reduktion af energiforbrug eller CO2-udslip, hvilket ligeledes modsvarer nærværende undersøgelses resultater. 7

134 8

135 Ser man på, hvilke kommuner der opgør deres klimabelastning, i sammenligning med hvorvidt kommunerne har sat sig reduktionsmål, kan det udledes, at de kommuner, der ikke har noget centralt overblik over deres udledning (18%) og heller ikke har nogen målsætninger for reduktion (13%), udgør blot 7% af respondenterne eller 4 af de medvirkende 56 kommuner. Samtidig markerer de kommuner, der har opgjort CO2 belastning på begge de omtalte områder (46%), og som ligeledes har reduktionsmål inden for begge områder (46%), sig for 29% af besvarelserne. Cirka 3 ud af 10 kommuner har altså både et vidensgrundlag og en målsætning for både kommunen som virksomhed og som geografisk sted. Ikke overraskende tegner der sig en tæt forbindelse mellem overblik over udledning og målsætninger for reduktion. Mellem vidensgrundlag og handling. Men der tegner sig også et billede af, at kun hver tredje kommune er i front med en strategisk tilgang, der bygger både på viden, mål og inddragelse såvel af kommunens egen virksomhed som resten af kommunen. I besvarelserne tegner der sig desuden et billede af, at en stor del af de kommuner, der ikke har opgjort klimabelastningen, på nuværende tidspunkt arbejder med en metode til at lave denne kortlægning. Godt halvdelen af de kommuner, der på nuværende tidspunkt ikke har opgjort klimabelastningen både som virksomhed og som geografisk område, angiver, at de er i gang. Dette svarer til, at 25% af kommunerne i øjeblikket er i færd med at udvikle en metode til at opgøre CO2- udledning. I mindre grad er de kommuner, der ikke har vedtaget en målsætning for reduktion, i gang med at udarbejde en sådan. 7 kommuner, svarende til 23% af dem, der ikke har mål for kommunen både som virksomhed og som geografisk område, eller 13% af respondenterne samlet set, er på nuværende tidspunkt i gang med at formulere konkrete målsætninger. Heraf kan udledes, at klima prioriteres i stigende grad i kommunerne, og at det er et område, der arbejdes aktivt med især når det gælder opgørelsen af klimabelastningen. Vi kan derfor forvente at se både bedre overblik over klimabelastning samt større samlede reduktioner i udledninger fremover. Ser man på kommunernes konkrete målsætninger, er der flere forskellige scenarier for reduktion. Som geografisk enhed har 16% af de medvirkende kommuner mål om at blive helt CO2 neutrale på længere sigt, 27% har mål om 20-30% reduktion, for de flestes vedkommende i % har valgt andre modeller, fx et reduktionsmål pr. borger eller årlig CO2 reduktion. Som virksomhed har kommunerne fastsat nogle noget mere beskedne mål. 5% har et mål om at blive CO2 neutrale på længere sigt, 29% har sat sig et fast reduktionsmål på 10-30%, mens 43% af kommunerne har sat et mål om en årlig reduktion på typisk 2%, hvilket er minimumsforpligtelsen i klimakommuneaftalen indgået mellem Danmarks Naturfredningsforening og en række danske borgmestre. Ifølge KL s undersøgelse har 67% af kommunerne meldt sig som klimakommuner i Danmarks Naturfredningsforening, hvorved kommunen tilkendegiver, at den vil reducere sin CO2- udledning med minimum 2% årligt. Ifølge Danmarks Naturfredningsforening har 62 kommuner tilmeldt sig ordningen (maj 2010). 9

136 Økonomiske ressourcer afsat til CO2 reduktioner Der er imidlertid store forskelle på, hvilke økonomiske ressourcer kommunerne sætter ind på at nå disse målsætninger. Kun 5% af kommunerne angiver, at de ikke har brugt flere ressourcer på klimaet sammenlignet med et business as usual scenarium. 14% har brugt 0-1 mio. årligt på CO2- reduktion, 20% har brugt 1,1-5 mio., 13% mellem 5,1 og 20 mio. mens 7% vurderer, at de har brugt mere end 20 mio. Klimatilpasning i defensiven Ser man specifikt på klimatilpasning, havde 13% af kommunerne ikke afsat nogle midler overhovedet til klimatilpasning i 2009, 14% brugte mellem 0 og 1 mio., 16% afsatte mellem 1,1 og 5 mio., mens kun 2% brugte mere end 5 mio. på klimatilpasning. 55% af kommunerne kender ikke deres eget forbrug i Nogle få kommuner har skruet op for budgettet til klimatilpasninger i 2010, og 9% har således afsat 0 kr., 14% mellem 0 og 1 mio., 16% mellem 1,1 og 5 mio. mens 5% har afsat mellem 5,1 og 20 mio. 4% har afsat mere end 20 mio. til klimatilpasning i % af kommunerne kender ikke det budgetterede beløb for området i Mere end halvdelen af kommunerne har ikke været i stand til at angive hvad de har budgetteret med i 2009 og 2010, hvilket vidner om, at klimatilpasning ikke er et strategisk indsatsområde i en lang række af landets kommuner. Dette billede bekræfter resultaterne fra KL s undersøgelse, hvor kun 16% af kommunerne angiver, at de har vedtaget en klimatilpasningsstrategi. CO2-reduktion fylder altså væsentligt mere i de kommunale budgetter end klimatilpasningen. 71% af respondenterne mener, at merinvesteringerne vil komme kommunen til gode inden for en kort årrække, mens kun en enkelt kommune ikke tror på dette. I kommunerne er der altså en ganske overvældende tro på, at klimainvesteringerne kan betale sig, hvilket kunne indikere, at der vil være vilje til at prioritere området, hvis det er muligt. 10

137 2. Kommunernes klimaaktiviteter Konklusion: Det generelle billede er, at kommunernes konkrete klimaaktiviteter langt fra altid står mål med de forholdsvis ambitiøse målsætninger. På den positive side arbejder et overvældende flertal af kommunerne systematisk med energieffektivitet i kommunen som virksomhed. Det lader endvidere til, at kommunerne på dette område arbejder strategisk med at energieffektivisere i forbindelse med fx renovering af de kommunale bygninger, hvilket i langt de fleste tilfælde er den mest omkostningseffektive metode, der samtidig strukturelt forbedrer kommunernes økonomi. Kommunerne prioriterer dog ikke adfærdsændringer hos medarbejderne ligeså højt som de tekniske ændringer, selvom de første ofte kan give store økonomiske gevinster med brug af forholdsvis små midler. På andre områder end energieffektivisering i egen virksomhed arbejder kommunerne tilsyneladende ikke på samme høje niveau. Det gælder koblingen mellem klimamålsætning og indkøbspolitik, hvor klimahensyn kun i beskedent omfang indgår som parameter. Det gælder indsatsen over for erhvervslivet, der er stort set ikke eksisterende. Og det gælder indsatsen over for borgerne, der også er beskeden, dog med øget cykling og energibesparelser hos borgerne som vigtige undtagelser i udvalgte kommuner. Det vurderes således samlet, at den kommunale klimaindsats kun i lille udstrækning gør en forskel i erhvervslivets og borgernes klimabelastning, og dermed også en forskel for klimabelastningen i kommunen som geografisk enhed. I forhold til nedbringelse af CO2- udledning vurderes det med andre ord, at kommunerne prioriterer indsatsen i egne virksomheder højest, hvilken kan forekomme paradoksalt i betragtning af, at de har langt mere ambitiøse målsætninger som geografisk sted end som virksomhed. Ser man specifikt på klimatilpasning, prioriterer de fleste kommuner mere effektiv håndtering af spildevand og affald, men der er en restgruppe på henholdsvis 20% og 22% der heller ikke tager højde for klimaforandringer her. De fleste kommuner indtænker klimatilpasning, når der lokalplanlægges, men meget få giver det høj prioritet, og i alt 25% prioriterer det i mindre grad eller slet ikke. Det samme gør sig gældende i planlægningen af trafiknettet, hvor op imod halvdelen af kommunerne ikke har klimatilpasning med i overvejelserne. I undersøgelsen er der spurgt ind til, hvilke konkrete klimaaktiviteter, kommunerne arbejder med. Aktiviteterne kan opdeles i syv hovedtyper: 1. Tekniske tiltag, 2. adfærdsmæssige tiltag over for medarbejdere, 3. indkøbsmæssige tiltag, 4. adfærdsmæssige tiltag over for erhvervsliv, 5. adfærdsmæssige tiltag over for borgere, 6. planlægningsmæssige tiltag og 7. klimatilpasning. 2.1 Tekniske tiltag Tekniske tiltag har den højeste prioritet i kommunerne. Mere specifikt prioriterer samtlige kommuner el- og varmebesparelser, mens færre prioriterer andre tekniske tiltag som fx anvendelse af mere vedvarende energi og udbredelse af fjernvarme. 75% prioriterer således elbesparelser i høj 11

138 grad og 25% i nogen grad (Figur 6) mens tilsvarende 79% prioriterer varmebesparelser i høj grad, 20% i nogen grad og 2% svarende til en enkelt kommune prioriterer varmebesparelser i mindre grad (Figur 7). Ikke én eneste kommune angiver, at den slet ikke prioriterer el- og varmebesparelser, og det lader altså til, at kommunerne som virksomheder arbejder særdeles målrettet med energibesparelser. Når det gælder andre tekniske tiltag, er kommunerne mindre ambitiøse. Mere effektiv håndtering af spildevand prioriteres således højt af 41% af kommunerne, 29% prioriterer området i nogen grad, 13% i mindre grad og 7% slet ikke (Figur 8). Mere effektiv affaldshåndtering prioriteres højt af 23% af kommunerne, 45% prioriterer affaldshåndteringen i nogen grad, 18% i mindre grad og 4% slet ikke (Figur 9). 32% af kommunerne prioriterer udvidelse af fjernvarmen højt, 29% i nogen grad, 20% i mindre grad og 4% slet ikke (Figur 10). Installation af vedvarende energi i tilknytning til kommunens bygninger prioriteres højt af 9% af kommunerne, mens 46% prioriterer området i nogen grad, 27% i mindre grad og 7% slet ikke (Figur 11). Mere vedvarende energi i kollektiv forsyningsvirksomhed prioriteres højt af 20%, 32% prioriterer området i nogen grad, 16% i mindre grad og 9% slet ikke (Figur 12). Skovrejsning, etablering af randzoner, etablering af vådområder mv. er samlet set det lavest prioriterede tekniske tiltag, og 21% af kommunerne prioriterer således dette område i høj grad, 16% i nogen grad, 29% i mindre grad og 18% slet ikke (Figur 13). Kommunernes prioritering af de tekniske tiltag af hensyn til overblikket bragt i prioriteret rækkefølge i Figur Adfærdsmæssige tiltag over for medarbejdere Adfærdsmæssige tiltag har ikke samme høje prioritet i kommunerne som de tekniske tiltag. Inden for adfærdsmæssige tiltag er det igen energibesparelser, der har den højeste prioritet og 23% af respondenterne angiver således, at de prioriterer påvirkning af eget personale til at spare på varme og el i høj grad, 36% prioriterer medarbejderpåvirkning i nogen grad, 29% i mindre grad og 4% slet ikke (Figur 14). Mere grøn vejtransport af kommunens eget personale prioriteres højt i 18% af kommunerne, mens 20% prioriterer dette i nogen grad, 32% i mindre grad og 7% slet ikke (Figur 15). Påvirkning af personalet til mindre madspild er et overset område og prioriteres ikke højt af en eneste kommune. 11% prioriterer området i nogen grad, 23% i mindre grad, og hele 54% prioriterer slet ikke madspild (Figur 16). 2.3 Indkøbsmæssige tiltag Heller ikke indkøbsmæssige tiltag har en særlig høj prioritet i kommunerne. Omprioritering af indkøb i mere bæredygtig retning, fx økologi, mindre kød mm. prioriteres højt i 14% af kommunerne mens 23% prioriterer området i nogen grad, 23% i mindre grad og 29% slet ikke (Figur 17). 11% af kommunerne giver høj prioritet til krav om mere bæredygtig kørsel/brændsler ved indkøb af kollektiv transport, mens 27% prioriterer området i nogen grad, 21% i mindre grad og 27% slet ikke (Figur 18). Krav om CO2-effektivitet hos leverandører prioriteres i høj grad i 14% af kommunerne, mens 20% prioriterer dette i nogen grad, 27% i mindre grad og 25% slet ikke (Figur 19). Laveste prioritet inden for indkøbsmæssige tiltag gives til skift af leverandør til mere CO2-effektiv leverandør, og det er således kun 4% af kommunerne, der prioriterer dette i høj grad, 14% i nogen grad, 23% i mindre grad og 41% slet ikke (Figur 20). 12

139 Kommunernes prioritering af tekniske tiltag 13

140 Kommunernes prioritering af adfærdsmæssige tiltag Kommunernes prioritering af indkøbsmæssige tiltag 14

141 2.4 Adfærdsmæssige tiltag over for erhvervsliv Undersøgelsen har også tematiseret kommunernes klimaindsats over for erhvervsliv og borgere, og her er det især iøjnefaldende, i hvor lav grad kommunerne prioriterer samarbejde med erhvervslivet. I forhold til industrivirksomhederne kan det konstateres, at 11% af kommunerne i høj grad prioriterer at fremme reduktioner af drivhusgasser i forbindelse med industrielle processer, mens 23% i nogen grad, 34% i mindre grad og 27% slet ikke prioriterer dette (Figur 21). Hovedparten af kommunerne prioriterer altså en indsats over for industrivirksomhederne lavt eller slet ikke, og det samme billede tegner sig for de øvrige erhvervsgrupper. 7% prioriterer således i høj grad klimaindsatsen over for handel- og seviceerhvervet, mens 23% i nogen grad, 38% i mindre grad og 27% slet ikke prioriterer dette (Figur 22). Det kan selvfølgelig indvendes at handel- og serviceerhvervene har en noget lavere energiintensitet end tilfældet er i industrien. Dog peger Energistyrelsen på, at handel- og serviceerhvervene alligevel forbruger 87PJ mod 156 PJ i fremstillingsvirksomhederne. Der er altså meget at hente her. Endnu værre står det til inden for transport og maskiner, hvor kun 4% af kommunerne i høj grad prioriterer en klimaindsats, 25% prioriterer området i nogen grad, 38% i mindre grad og 29% slet ikke (Figur 23). Landbruget prioriteres i høj grad af 11% af kommunerne, mens 14% prioriterer det i nogen grad, 30% i mindre grad og 36% slet ikke (Figur 24). 2.5 Adfærdsmæssige tiltag over for borgere I kommunernes borgerrettede klimaindsats er det øget cykling og energibesparelser, der fylder mest, mens kollektiv transport og madspild prioriteres lavere. 30% prioriterer således i høj grad øget cykling, mens 32% prioriterer dette i nogen grad, 13% i mindre grad og 20% slet ikke (Figur 25). En prioritering af øget cykling giver god mening i kraft af synergien mellem øget motion og dermed sundhed, færre støjgener fra motorkøretøjer samt den nedbragte klimagasudledning. Næsten lige så mange, nemlig 29%, prioriterer i høj grad en borgerrettet indsats omkring energibesparelser, mens 32% kun i nogen grad prioriterer dette. 14% prioriterer dette i mindre grad og 20% slet ikke (Figur 26). Op mod halvdelen af kommunerne sætter altså ikke ind på området, hvilket er bemærkelsesværdigt i lyset af, at de private husholdninger tegner sig for tæt på en tredjedel af det samlede danske energiforbrug. Der er med andre ord et stort potentiale for at nedbringe klimabelastningen for kommunen som geografisk enhed ved at øge fokus på energibesparelser hos borgerne. En indsats for at motivere borgerne til at anvende kollektiv transport prioriteres højt af 14% af kommunerne, i nogen grad af 27%, i mindre grad af 29% og slet ikke af 25% af kommunerne (Figur 27). Dette kan synes paradoksalt i betragtning af, at kommunerne selv betaler for den kollektive transport, og derfor også har en økonomisk interesse i at fremme den, mens øget slitage på vejene omvendt fører til øgede udgifter for kommunen. Det lavest prioriterede område er madspild, som prioriteres i høj grad af kun 2%, i nogen grad af 14%, i mindre grad af 27% og slet ikke af 50% af kommunerne (Figur 28). Dette til trods for, at madspild udgør et stort klimamæssigt problem og er uøkonomisk. Hver dansker smider gennemsnitligt 65 kilo madaffald ud årligt, svarende til 20-30%, hvilket er med til at generere unødvendigt affald, der oven i købet er vanskeligt at omsætte til energi grundet den ringe brændværdi af madaffaldet. Det skal her pointeres at madspild generelt er et overset fænomen, der ikke blot underprioriteres i kommunerne, men i samfundet som sådan. 15

142 Kommunernes indsats over for erhverv Kommunernes indsats over for borgerne 16

143 2.6 Kommunen som planlægger Det er ligeledes interessant at se nærmere på kommunernes prioritering af klimahensyn i forbindelse med lokalplanlægning, behandling af husdyrsager og planlægning af trafiknettet. Kommunernes prioritering af klimaet i forbindelse med disse politikområder giver et indblik i, hvorvidt klima er et strategisk indsatsområde, der konsekvent prioriteres i planlægningen af kommunens aktiviteter. 21% af kommunerne angiver, at udledning af drivhusgasser altid indtænkes som et parameter i forbindelse med lokalplanlægningen, mens 16% i høj grad, 27% i nogen grad, 23% i mindre grad og 9% slet ikke inddrager disse overvejelser (Figur 29). Tilsvarende inddrager 14% altid klimatilpasning som et parameter i lokalplanlægningen, mens 32% i høj grad gør dette, 27% i nogen grad, 18% i mindre grad og 7% slet ikke (Figur 30). I behandlingen af husdyrsager inddrager 5% af kommunerne altid CO2-udledning som parameter, mens 4% i høj grad, 11% i nogen grad, 29% i mindre grad og 34% slet ikke gør dette (Figur 31). Klimatilpasning prioriteres ligeledes altid af 5% af kommunerne i forbindelse med behandling af husdyrsager, mens 4% i høj grad, 9% i nogen grad, 27% i mindre grad og 36% slet ikke gør dette (Figur 32). Dog bør det nævnes, at flere kommuner i deres besvarelser angiver, at de ikke har nævneværdigt husdyrhold og derfor ikke prioriterer området. Der er landbrug i ca. 60 kommuner i Danmark, og det er naturligvis forståeligt at de resterende 38 kommuner ikke kobler klimastrategien med behandling af husdyrsager. At dømme på kommunernes samlede prioritering af området, lader det dog til, at en stor andel af landbrugskommunerne heller ikke prioriterer klimaet i denne sammenhæng. I planlægningen af trafiknettet indtænker 4% af kommunerne altid udledningen af drivhusgasser, mens 25% i høj grad, 23% i nogen grad, 29% i mindre grad og 13% slet ikke gør dette (Figur 33). Tilsvarende angiver 4% at klimatilpasning altid indtænkes i planlægningen af trafiknettet, mens 20% i høj grad, 25% i nogen grad, 34% i mindre grad og 13% slet ikke gør dette (Figur 34). 2.7 Klimatilpasning Som det fremgår, bekræfter aktivitetsniveauet inden for klimatilpasning den lave prioritering af området i sidste kapitel. Kun 14% medtænker konsekvent klimatilpasning i lokalplaner, hvilket matcher de 16%, der har en strategi på området. Særligt overraskende kan det synes, at kun 4% medtænker det ved planlægning af trafikarbejde, i betragtning af den ganske voldsomme effekt klimaforandringerne forventes at få for drift og vedligehold af veje i Danmark. Samlet set tyder en del på, at klimaindsatsen, for så vidt angår alle andre aktiviteter end energibesparende tiltag i egne bygninger, ikke behandles som et strategisk indsatsområde. Dette kan risikere på sigt at fordyre alle former for klimaindsatser, fordi disse bedst og billigst foretages, når der alligevel skal handles på området. 17

144 Kommunernes prioritering af klima i lokalplaner Kommunernes prioritering af klima i behandling af husdyrsager Kommunernes prioritering af klima i trafikplanlægningen 18

Kommunernes beredskab i forhold til vold

Kommunernes beredskab i forhold til vold Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2008-09 UUI alm. del Bilag 164 Offentligt Kommunernes beredskab i forhold til vold En spørgeskemaundersøgelse om kommunernes beredskab i forhold til henholdsvis

Læs mere

Kommunernes beredskab i forhold til vold

Kommunernes beredskab i forhold til vold Kommunernes beredskab i forhold til vold En spørgeskemaundersøgelse om kommunernes beredskab i forhold til henholdsvis partnervold og æresrelateret vold 1 Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej

Læs mere

Kommunernes klimaindsats. Juni 2010

Kommunernes klimaindsats. Juni 2010 Kommunernes klimaindsats Juni 2010 1 Indledning CONCITO har i april måned 2010 foretaget en undersøgelse af de danske kommuners klimaindsats. Formålet har været at få et aktuelt indblik i, hvor langt kommunerne

Læs mere

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010 Klimakommunehandlingsplan 2009-2012 Udgave 1, maj 2010 Indhold Indledning... 3 Projekter og tiltag til realisering af reduktionsmål... 4 EPC på skoler... 4 Tiltag... 4 Reduktionspotentiale... 5 Tidspunkt

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Notat. Status for klimaarbejdet. Afdelingen for Miljø. Udarbejdet af: Susanne Jervelund. Dato: 27. april 2010. Sagsid.: Sag: 00.16.

Notat. Status for klimaarbejdet. Afdelingen for Miljø. Udarbejdet af: Susanne Jervelund. Dato: 27. april 2010. Sagsid.: Sag: 00.16. Notat Status for klimaarbejdet Udarbejdet af: Susanne Jervelund Dato: 27. april 2010 Sagsid.: Sag: 00.16.00-A00-1-10 Version nr.: 1 Afdelingen for Miljø Status for klimaarbejdet i kommunen I Faaborg- Midtfyn

Læs mere

1. En undersøgelse af hvorvidt, der kan siges at være behov for et socialpædagogisk tilbud for målgruppen.

1. En undersøgelse af hvorvidt, der kan siges at være behov for et socialpædagogisk tilbud for målgruppen. Forord Børne- Fritids- og Kulturudvalget har onsdag den 13. august 2014 bedt om en undersøgelse af målgruppen 18-24 år. Udvalget ønskede en todelt undersøgelse: 1. En undersøgelse af hvorvidt, der kan

Læs mere

Klimabarometeret. Februar 2010

Klimabarometeret. Februar 2010 Klimabarometeret Februar 2010 1 Indledning Fra februar 2010 vil CONCITO hver tredje måned måle den danske befolknings holdning til klimaet. Selve målingen vil blive foretaget blandt cirka 1200 repræsentativt

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

Bilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning

Bilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning Bilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning Resume Deloitte har foretaget en afstemning mellem de officielle historiske CO 2 -rapporteringer og det nutidige energiforbrug registreret

Læs mere

De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning

De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning Oktober 2007 Jr. nr. 1.2007.31 AKA/TDU/FKJ De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning Udarbejdet af Anne Kristine Aarestrup, Tina Drud Due og Finn Kamper-Jørgensen Kortlægningen blev udarbejdet

Læs mere

Agenda 21 - fra proces til resultater

Agenda 21 - fra proces til resultater Agenda 21 - fra proces til resultater Nyt samarbejde Danske kommuner er i gang med at omsætte lokal Agenda 21 i handling, det er en stor udfordring for mange. Vi er tre rådgivende organisationer, som har

Læs mere

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund

Læs mere

Klimabarometeret. Juni 2010

Klimabarometeret. Juni 2010 Klimabarometeret Juni 2010 1 Indledning Klimabarometeret er CONCITOs måling af den danske befolknings holdning til klimaet. I februar 2010 publicerede CONCITO første udgave af Klimabarometeret, og fremover

Læs mere

Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Departementet i Niels Juelsgade

Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Departementet i Niels Juelsgade Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Departementet i Niels Juelsgade Indholdsfortegnelse 1 SAMMENFATNING 3 2 GRUNDLAG FOR HANDLINGSPLANEN 4 2.1 Udsnit af cirkulærets

Læs mere

undersøgelsen indgår under betegnelsen børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk, være vanskelig at foretage i praksis.

undersøgelsen indgår under betegnelsen børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk, være vanskelig at foretage i praksis. Baggrund Ved opstart af projektet Hvervning af og støtte til plejefamilier til børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund viste en opgørelse fra Danmarks Statistik, at en lidt større andel af børn og unge

Læs mere

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre

Læs mere

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING

Læs mere

1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for 2015-2018.

1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for 2015-2018. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg Dato 13. juni 2014 Aarhus kommunes Sundhedspolitik 1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen Sagsbehandler: Ronnie Fløjbo 07-02-2013/rof Sag: 13/5906 Forvaltningens bemærkninger til Politiske målsætninger på

Læs mere

Hovedpointer fra erfaringsopsamling SUNDHED I NÆRMILJØET 2011-14

Hovedpointer fra erfaringsopsamling SUNDHED I NÆRMILJØET 2011-14 Hovedpointer fra erfaringsopsamling SUNDHED I NÆRMILJØET 2011-14 Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed Oktober 2014 Resume Der blev i budget 2011 afsat 4 mio. i 2011 og 5 mio. om året fra

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Resume af kortlægning af indsatsen for børn som pårørende i psykiatrien Psykiatri Skåne og Region Hovedstadens Psykiatri maj 2013

Resume af kortlægning af indsatsen for børn som pårørende i psykiatrien Psykiatri Skåne og Region Hovedstadens Psykiatri maj 2013 Resume af kortlægning af indsatsen for børn som pårørende i psykiatrien Psykiatri Skåne og Region Hovedstadens Psykiatri maj 2013 1 Forskning viser, at mindst 30 % af brugerne i voksenpsykiatrien er forældre

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik L 14 Bilag 1 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik L 14 Bilag 1 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 L 14 Bilag 1 Offentligt Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kontoret for Integrationspolitik J.nr. 2012-5048 dwp 23. august 2013 Notat de

Læs mere

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret). 1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Emne Status på Århus Krisecenter oktober 2012 Til Socialudvalget Kopi til. Socialforvaltningen. Den 22.

Notat. Aarhus Kommune. Emne Status på Århus Krisecenter oktober 2012 Til Socialudvalget Kopi til. Socialforvaltningen. Den 22. Notat Emne Til Socialudvalget Kopi til Den 22. oktober 2012 Aarhus Kommune 1. Resume I nærværende notat præsenteres en status på Århus Krisecenter. Notatet behandler en række forhold, der har været rejst

Læs mere

N OTAT. Den 20. november 2014. Sags ID: SAG-2013-06595 Dok.ID: 1872350. RIL@kl.dk Direkte 3370 3238 Mobil 3020 9774

N OTAT. Den 20. november 2014. Sags ID: SAG-2013-06595 Dok.ID: 1872350. RIL@kl.dk Direkte 3370 3238 Mobil 3020 9774 N OTAT KL's spørgeskemaundersøgelse vedr. socia l- pædagogisk bistand til deltagelse i aktivit e- ter, ferie og udflugter for borgere på kommunale bosteder mv. 1. Indledning KL har på baggrund af dialog

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Er du arkitekt MAA? Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund

Er du arkitekt MAA? Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund I midten af april udsendte Arkitektforeningen et elektronisk spørgeskema, vedrørende den kommunale arkitekturpolitik, til samtlige af landet

Læs mere

Forslag til Gentofte Kommunes. Klimaplan

Forslag til Gentofte Kommunes. Klimaplan Forslag til Gentofte Kommunes Klimaplan 2010-2020 Titel: Forslag til Gentofte Kommunes Klimaplan 2010-2020 Udarbejdelse: Gentofte Kommune, 2010 Layout: Operate A/S Tryk: Bording A/S Oplag: 250 Denne tryksag

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Sammenfatning 7 Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største samlede undersøgelser af danskernes sundhed. Undersøgelsen kaldes KRAM, fordi den handler om Kost,

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Indhold: 1. Indledning ved Ringsted

Læs mere

Mål og Midler Sundhedsområdet

Mål og Midler Sundhedsområdet Fokusområder i 2014 Overskriften for fokus i 2014 er konsolideringen og fortsat udvikling af det nære sundhedsvæsen med sigte på et kommunalt sundhedsvæsen som et kompetent tredje ben i trekanten bestående

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Bisidderordningen for børn og unge

Bisidderordningen for børn og unge Ankestyrelsens undersøgelse af Bisidderordningen for børn og unge Juli 2009 2 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER Titel Undersøgelse af bisidderordningen for børn og unge Udgiver Ankestyrelsen, maj 2009

Læs mere

Energi i Egedal de kommunale ejendomme

Energi i Egedal de kommunale ejendomme Energi i Egedal de kommunale ejendomme Status på arbejdet med energi i egne bygninger 2013 2020 Mål for Egedal Kommune Egedal Kommune har som mål at reducere energiforbruget og CO2-udslippet i egne bygninger

Læs mere

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab Interesseorganisationer i politiske arenaer Resultater fra et forskningsprojekt Anne Skorkjær Binderkrantz Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.interarena.dk Indledning I alle demokratier

Læs mere

Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats

Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats 17. oktober 2007 Transport- og energiministeren og KL har indgået en frivillig aftale, der vil betyde flere energibesparelser i

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvindekrisecentre. Marts 2016

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvindekrisecentre. Marts 2016 Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvindekrisecentre Marts 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om kvindekrisecentre (beretning nr. 8/2013) 4. marts 2016 RN 304/16 1. Rigsrevisionen

Læs mere

Brugerundersøgelse 2014

Brugerundersøgelse 2014 19. december 214 Brugerundersøgelse 214 I efteråret 214 er en større gruppe af Danmarks Statistiks (DST) brugere blevet bedt om at svare på 11 spørgsmål om deres vurdering og brug af DST. Formålet var

Læs mere

Grøn energi til område fire

Grøn energi til område fire Notat 05. nov 2013 Dokumentnr. 296204 Grøn energi til område fire Konklusioner Cirka hver femte kommune har en energiforsyning, hvor kun op til 50 procent er dækket af kollektiv forsyning Cirka hver tredje

Læs mere

Fire ud af ti fik hjælp og vejledning til iværksætteri

Fire ud af ti fik hjælp og vejledning til iværksætteri 27. december 2011 Fire ud af ti fik hjælp og vejledning til iværksætteri Iværksætterrådgivning. Fire ud af ti erfarne iværksættere har fået råd og vejledning fra andre ved opstarten af deres virksomhed.

Læs mere

Klima- og energipolitik

Klima- og energipolitik Klima- og energipolitik Godkendt i Byrådet den 26. september 2011 1 Forord Klima- og Energi i nyt perspektiv Politik og Strategi 2020 blev udarbejdet af Plan- og Klimaudvalget og godkendt den 1. juni 2011

Læs mere

Klima- og energiindsatsen Fredensborg Kommune. Klima- og energi

Klima- og energiindsatsen Fredensborg Kommune. Klima- og energi indsatsen Fredensborg Kommune Hvordan lige pludselig så stor fokus på energi og klima i Fredensborg? Politikere og ildsjæle i forvaltningen insisterer på at gøre en forskel. Stor ledelsesmæssig opbakning

Læs mere

Energipolitik for Haderslev Kommunes ejendomme

Energipolitik for Haderslev Kommunes ejendomme Energipolitik for Haderslev Kommunes ejendomme Indhold: Forord Indledning Krav i henhold til gældende lovgivning Politiske målsætninger Forbrugsovervågning og dataopsamling Energikonsulent Energisparepulje

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Projektbeskrivelse: Ældres sundhed/forebyggelse af fald

Projektbeskrivelse: Ældres sundhed/forebyggelse af fald Notat Haderslev Kommune VS Stab Nørregade 41 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 13.februar 2012 Sagsident: 10/13082 Sagsbehandler: Christian Métais Dir.

Læs mere

Klima- og Energipolitisk Udvalg

Klima- og Energipolitisk Udvalg Klima- og Energipolitisk Udvalg Torsdag den 02.09.10 kl. 17:00 i mødelokale 6-7 Medlemmer: Hans Barlach (C) Niclas Bekker Poulsen (A) Kai O. Svensson (F) Gert Poul Christensen (O) Lars Kilhof (V) Side

Læs mere

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Marts 2015 Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Energistyrelsen Indholdsfortegnelse 1. Interview 3 2. Survey 4 Survey af energiselskaber 5 Survey af eksterne aktører 7 Survey af slutbrugere 9 2.3.1.

Læs mere

Klimabarometeret Januar 2012

Klimabarometeret Januar 2012 Klimabarometeret Januar 212 2. januar 212 RAPPORT 79 % af danskerne vil gerne finansiere omstillingen til vedvarende energi gennem en gradvist stigende energiregning. Det viser Klimabarometeret, som i

Læs mere

Effektundersøgelse: Børn og forældre i voksenpsykiatrien

Effektundersøgelse: Børn og forældre i voksenpsykiatrien Effektundersøgelse: Børn og forældre i voksenpsykiatrien Else Stenbak, Stine Røn Christensen Pernille Grünberger Juni 2006 Forord gennemførte i 2004 2005 et projekt om børn og forældre i voksenpsykiatrien,

Læs mere

Energiledelse fra vision til virkelighed.

Energiledelse fra vision til virkelighed. Energiledelse fra vision til virkelighed. Hvordan konkretiseres ambitiøse mål i den kommunale hverdag? Dansk Byplanlaboratorium CO 2 -neutrale bydele 4. marts 2009 Energikoordinatoren Forberedelse til

Læs mere

Udvalgets sammenfatning og vurdering

Udvalgets sammenfatning og vurdering REGNSKAB 2014 Udvalg Teknik- og Miljøudvalget Bevillingsområde 10.28. Øvrige miljøforanstaltninger mv. Udvalgets sammenfatning og vurdering Opgaverne i årets løb, herunder de behandlede miljøsager, er

Læs mere

Januar 2014 Kortlægning af kommunernes arbejde med strategisk energiplanlægning

Januar 2014 Kortlægning af kommunernes arbejde med strategisk energiplanlægning Januar 2014 Kortlægning af kommunernes arbejde med strategisk energiplanlægning Energiforum Danmark, Paul Bergsøes Vej 6, 2600 Glostrup www.energiforumdanmark.dk ENERGIFORUM DANMARKS KORTLÆGNING AF KOMMUNERNES

Læs mere

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 ISBN 978-87-92689-33-7 Københavns Kommune Marts 2011 Center for Ressourcer Teknik-

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

Sammenfattende redegørelse for miljøvurderingen af regionalfondsprogrammet Innovation og Viden for strukturfondsperioden 2007-2013.

Sammenfattende redegørelse for miljøvurderingen af regionalfondsprogrammet Innovation og Viden for strukturfondsperioden 2007-2013. Sammenfattende redegørelse for miljøvurderingen af regionalfondsprogrammet Innovation og Viden for strukturfondsperioden 2007-2013. 1. Sammenfatning af programmet Miljøvurderingsmetode Miljøvurderingen

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

ENERGIBESPARELSER I VIRKSOMHEDER MED 20+ ANSATTE

ENERGIBESPARELSER I VIRKSOMHEDER MED 20+ ANSATTE ENERGIBESPARELSER I VIRKSOMHEDER MED 20+ ANSATTE Rapport vedrørende virksomheders gennemførte og planlagte investeringer i energibesparelser primo 2013 1 Metode og baggrund Baggrund og formål Det er generelt

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver

Læs mere

Klimabarometeret. Oktober 2010

Klimabarometeret. Oktober 2010 Klimabarometeret Oktober 2010 1 Indledning Klimabarometeret er CONCITOs måling af den danske befolknings holdning til klimaet. I februar 2010 publicerede CONCITO første udgave af Klimabarometeret, og fremover

Læs mere

Punkt 13 på Byrådsdagsordenen den 3./4. juni

Punkt 13 på Byrådsdagsordenen den 3./4. juni Punkt 13 på Byrådsdagsordenen den 3./4. juni Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelses udtalelse vedr. SF, V, C og EL s budgetforslag om gratis psykologhjælp til unge i Aarhus Kommune

Læs mere

EU's borgmesteraftale om klima.

EU's borgmesteraftale om klima. Punkt 9. EU's borgmesteraftale om klima. 2012-44324. Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender, at Aalborg Kommune tilslutter sig EU s borgmesteraftale vedr. klima og energi (Covenant of

Læs mere

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning Vallensbæk Kommune Tilfredshedsundersøgelse af hjemmeplejen Tekstrapport Maj 2013 Projektkonsulenter Connie Flausø Larsen Casper Ottar Jensen Alle rettigheder til undersøgelsesmaterialet tilhører MEGAFON.

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

skoleårene 2004/05 og 2005/06

skoleårene 2004/05 og 2005/06 Rapport Forsøg i den kommunale sundhedstjeneste i Høje-Taastrup Kommune skoleårene 2004/05 og 2005/06 19 i lov om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge Høje-Taastrup Kommune Januar 2007 Børne-

Læs mere

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3:

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3: NOTAT Miljøteknologi J.nr. Ref. sikro Den 25. november 2013 Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmålene vedrører både enkeltprojekter og tværgående

Læs mere

Bilag 2 Vejledende skema for afrapportering på central udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser

Bilag 2 Vejledende skema for afrapportering på central udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser Bilag 2 Vejledende skema for afrapportering på central udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser Socialstyrelsen - den nationale koordinationsstruktur 2. november 2015 1 Indledning Socialstyrelsen

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om balancen mellem arbejdsliv og privatliv

Spørgeskemaundersøgelse om balancen mellem arbejdsliv og privatliv Område: Human Resources Afdeling: HR-sekretariat og Arbejdsmiljø Journal nr.: Dato: 20. august 2010 Udarbejdet af: Lene Jellesen E-mail: Lene.Jellesen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631752 Notat Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

UDKAST følger ikke designmanual

UDKAST følger ikke designmanual UDKAST følger ikke designmanual Rådhuset Varmetabsbillede af blandt andet Høje-Taastrup Rådhus (billede taget af Fugro A/S) Klimaplan 2009-2013 for Høje-Taastrup Kommune Høje-Taastrup Kommune arbejder

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Bilag 2 - Kravspecifikation. 1. Indledning. 2. Baggrund. 3. Beskrivelse af evalueringsopgaven. Dato

Bilag 2 - Kravspecifikation. 1. Indledning. 2. Baggrund. 3. Beskrivelse af evalueringsopgaven. Dato Dato 16-06-2014 Sagsnr. 1-1010-147/6 MAHA maha@sst.dk Bilag 2 - Kravspecifikation 1. Indledning Sundhedsstyrelsen inviterer hermed alle interesserede aktører til at afgive tilbud på evaluering af satspuljen

Læs mere

CO2 og VE mål for Danmark og EU.

CO2 og VE mål for Danmark og EU. Dato: 4. januar 2017 qweqwe Klima Klimaarbejdet i Halsnæs Kommune fokuserer dels på at sænke energiforbruget og derved udlede mindre CO2 samt på at sikre, at klimaforårsagede ændringer ikke medfører oversvømmelser

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen 15 16 Kost Rygning Alkohol Motion Kapitel 1 Baggrund og formål Kapitel 1. Baggrund og formål 17 KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største undersøgelser af danskerne

Læs mere

N O TAT. Spørgeskema om tidlig opsporing og inklusion

N O TAT. Spørgeskema om tidlig opsporing og inklusion N O TAT Spørgeskema om tidlig opsporing og inklusion Spørgeskemaet er blevet udarbejdet i et samarbejde mellem KL og de 10 projektkommuner i projekt Udsatte børn i dagtilbud. Herudover har vi fået sparring

Læs mere

Talen [Ny strategi for det sociale område] Nødvendig viden, målrettet indsats bedre liv - til flere [Evaluering af kommunalreformen]

Talen [Ny strategi for det sociale område] Nødvendig viden, målrettet indsats bedre liv - til flere [Evaluering af kommunalreformen] Talen Mit navn er Bente Nielsen, jeg er valgt for SF og jeg er første næstformand i regionsrådet i Region Midtjylland. Privat bor jeg i Silkeborg. Tak for invitationen til at komme her i dag og fortælle

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Klima- og Energipolitisk Udvalg

Klima- og Energipolitisk Udvalg Klima- og Energipolitisk Udvalg Torsdag den 20.06.13 kl. 16:30 i mødelokale 1 Medlemmer: Hans Barlach (C) Brian Hemmingsen (A) Battal Kücükavci (F) Gert Poul Christensen (O) Lars Kilhof (V) Side 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Landsbyklynger. Pilotprojektet 2015-2016

Landsbyklynger. Pilotprojektet 2015-2016 Landsbyklynger Pilotprojektet 2015-2016 Baggrund I en situation hvor ændrede erhvervsmæssige og demografiske strukturer i yderområderne øger presset på tilpasning af den kommunale servicestruktur, er det

Læs mere

Bilag Notat Evaluering af madordning 2010

Bilag Notat Evaluering af madordning 2010 Bilag 25.10.2010 Notat Evaluering af madordning 2010 1. Evalueringsmetode Evalueringen er kvalitativ. Der er dels afholdt en række interview med pædagoger og køkkenmedarbejdere. Dels har alle medlemmer

Læs mere

Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud. Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016

Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud. Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016 Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016 Disposition: Hjerteptt. og pårørendes oplevelser af rehabilitering i DK.

Læs mere

A N A LYSEKONCEPTER. Analyse af den kommunale kommunikation

A N A LYSEKONCEPTER. Analyse af den kommunale kommunikation I N TRODUKTION TIL A N A LYSEKONCEPTER Analyse af den kommunale kommunikation KL har i samarbejde med en gruppe af kommunale kommunikationschefer udviklet en række koncepter, som kan bruges ved måling

Læs mere

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer FTF September 2010 1. INDLEDNING OG HOVEDRESULTATER Undersøgelsen af rammer og vilkår for arbejdsmiljøarbejdet er gennemført af FTF i samarbejde med fem af

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere