Materialesamling til Introduktionsforløb

Transkript

1 Diplomuddannelsen i offentlig forvaltning S6259(1240).doc/pthd/juli 2010 Materialesamling til Introduktionsforløb Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copy- Dan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer.

2

3 Indhold Harboe, Thomas: Arbejdsprocessen og Problemformulering, fra Indføring i samfundsvidenskabelig metode... 5 Winter, Jenny: Faser i en undersøgelse m.m., udvalgte sider fra Undersøgelsesmetodik og rapportskrivning Fisker, K. et al.: Praktisk statistik for samfundsvidenskaberne, kapitel 1 og Denninger, Erland: Tabelopstilling og Grafiske fremstillinger, fra Analysemetoder i kommuner og amter Hansen, Finn K. et al.: At eksistere eller at leve, CASA Det Økonomiske Råds formandskab: Dansk Økonomi Efterår 2006 (uddrag af resumé) Energibesparelser undersøgelse af kommunernes indsats for at spare energi Sundhedstilbud undersøgelse af effekten af sundhedsfremmende tilbud (Kort faglig præsentation og Pressemeddelelse) Vold mod partnere og familie undersøgelse af kommunernes beredskab Kommunernes klimaindsats Kommunernes valg af ESDH Aktuelle smagsprøver fra AKF (Uddrag af AKF-Nyt nr. 1 og 2, 2010, nr. 1, 2008 og nr. 1 og 2, 2007)

4

5 5

6 6

7 7

8 8

9 9

10 10

11 11

12 12

13 13

14 14

15 15

16 16

17 17

18 18

19 19

20 20

21 21

22 22

23 23

24 24

25 25

26 26

27 27

28 28

29 29

30 30

31 31

32 32

33 33

34 34

35 35

36 36

37 37

38 38

39 39

40 40

41 41

42 42

43 43

44 44

45 45

46 46

47 47

48 48

49 49

50 50

51 51

52 52

53 53

54 54

55 55

56 56

57 57

58 58

59 59

60 60

61 61

62 62

63 63

64 64

65 65

66 66

67 67

68 68

69 69

70 70

71 71

72 72

73 73

74 74

75 75

76 76

77 77

78 78

79 79

80 80

81 81

82 82

83 83

84 84

85 85

86 86

87 87

88 88

89 89

90 90

91 91

92 92

93 93

94 94

95 111

96 112

97 113

98 114

99 115

100 116

101 117

102 118

103 119

104 120

105 N OT AT Kommunerne arbejder aktivt med energibesparelser status december 2009 Baggrund KL og klima- og energiministeren har en aftale fra oktober 2007 om realisering af energibesparelser i kommunerne. KL gennemførte i slutningen af 2009 en spørgeskemaundersøgelse om aftalen blandt landets kommuner. Vi har modtaget svar fra 95 af kommunerne. Formålet var at gøre status over kommunernes indsats og dermed samle indikatorer for sammenligning til den endelige evaluering i Denne midtvejsevaluering indeholder tal, som indikerer kommunernes indsats. Den peger også på, hvilke barrierer kommunerne oplever som en hindring for at leve op til aftalen. Dermed er der lagt op til, at aftaleparterne i fællesskab søger at fjerne barriererne for realisering af energibesparelser i kommunerne. Den 7. april 2010 Jnr G01 Sagsid Ref JRU jru@kl.dk Dir Weidekampsgade 10 Postboks København S Tlf Fax /8 Vi har valgt at angive det konkrete antal kommuner, da hele 95 kommuner har afgivet svar. Sammenfatning Kort fortalt viser status, at kommunerne arbejder aktivt med at fremme energibesparelser. Det gælder alle tre indsatsområder i aftalen. Energieffektiv adfærd Samlet set gennemfører over halvdelen af kommunerne målrettede initiativer forbundet med deres energiledelse. 43 kommuner har fx en politik, der omfatter energiledelse.

106 Energieffektive indkøb Kommunerne har en meget bevidst tilgang til energieffektive indkøb. Indtil videre har 61 kommuner således en politik på området. Desuden køber over halvdelen af kommunerne energimærkede produkter og følger Elsparefondens vejledninger ved indkøb. Energieffektive bygninger Hele 69 kommuner har en plan for at gennemføre de energibesparelsesprojekter, som energimærkningen anbefaler, og som har en tilbagebetalingstid på indtil fem år. Derudover har hele 62 kommuner afsat ressourcer i deres budget til at gennemføre disse projekter. En overvældende del af kommunerne nemlig 77 gennemfører energibesparende tiltag uafhængigt af energimærkerne i deres bygninger. 79 kommuner registrerer fx løbende energiforbruget i deres bygninger, så data kan bruges til energieffektiviseringer. KL konstaterer, at det stadigvæk kniber for kommunerne at få afsluttet deres energimærkning. 66 kommuner har ikke lavet alle deres energimærker, mens 28 kommuner er færdige med mærkningen. Resultatet forbedres af, at den procentvise del af alle ejendomme, der mangler at blive mærket, kun er på 43 procent. Desuden angiver de fleste kommuner, at de bliver færdige i Flere svarer endelig, at det kun er de små ejendomme, det vil sige dem under 1500 m 2, der mangler et mærke. Kommunerne arbejder aktivt med energibesparelser resultaterne af undersøgelsen I det følgende beskriver vi nærmere kommunernes indsats inden for de tre indsatsområder energieffektiv adfærd, energieffektive indkøb og energieffektive bygninger. Energieffektiv adfærd Vi har undersøgt kommunernes arbejde med energieffektiv adfærd. Vi har spurgt, hvorvidt kommunerne har en vedtaget politik, som omfatter energiledelse, hvad kommunerne gør for at synliggøre energiledelse i kommunens institutioner, og hvordan kommunerne motiverer deres institutioner til at spare på energien. 43 kommuner har en politik om energiledelse, mens en række kommuner er ved at udvikle en. Tages dette under et har over halvdelen af kommunerne igangsat specifikke initiativer for at overholde aftalens del om energiledelse. Specifikke initiativer er fx, når hele 66 kommunerne når ud i deres institutioner for at rådgive dem om energiledelse. 2

107 Eller når godt halvdelen af kommunerne motiverer deres institutioner til at spare på energien gennem økonomiske incitamenter (48 kommuner) eller gennem tilbud om rådgivning (51). 12 kommuner har lavet resultatmål på området. Det er i aftalens ånd, at så mange kommuner giver økonomiske incitamenter til at spare på energien. Mange kommuner mener, at det har en positiv effekt på energiforbruget. Det er også positivt at se, at kommunerne i mange tilfælde kombinerer de økonomiske incitamenter med vejledning til deres institutioner. Kommunerne siger, det har en effekt, når en person fra teknisk forvaltning tager ud og taler med institutionslederen eller pedellen om energibesparelser og fx forklarer, hvordan et energistyringsprogram fungerer. Kommuner nævner en lang række andre tiltag, der er med til at styrke indsatsen i kommunerne, og som ikke er nævnt i aftalen. Det gælder forskellige former for ledelse og koordinering, fx styregrupper. Det gælder også uddannelse, økonomiske rammer, kommunikation, sparekampagner og forskellige sparemål som fx CO2-reduktion på 35 procent i 2020 eller reduktion af udgifterne til energi med 25 procent. Alt i alt udviser kommunerne stor idérigdom i deres bestræbelser på at fremme energieffektiv ledelse. Som barrierer nævner kommunerne, at der mangler en tværgående ledelse. Kommunerne nævner også som barrierer manglende motivering af institutionerne fx gennem decentralt energibudget. Har I en centralt vedtaget politik i kommunen, som omfatter energiledelse? Procent Antal Ja 47% 43 Nej 36% 33 Andet 17% 16 Total 100% 92 Hvad gør I for at synliggøre energiledelse i kommunens institutioner? Procent Antal Vi udsender vejledningsmateriale 26% 23 Vi rådgiver om energiledelse 76% 66 Andet 39% 34 3

108 Hvordan motiverer I jeres institutioner til at spare på energien? Procent Antal Vi giver økonomiske incitamenter 55% 48 Vi giver tilbud om energirådgivning 59% 51 Vi gennemfører kampagner, som er målrettede institutionerne Vi informerer om den vedtagne politik om energiledelse 45% 39 39% 34 Vi laver aftaler om resultatmål 14% 12 Andet 33% 29 Energieffektive indkøb I den anden del af undersøgelsen har vi spurgt kommunerne om deres arbejde med energieffektive indkøb. Vi har især spurgt, om kommunerne har vedtaget en indkøbspolitik, som fremmer energieffektive produkter, og hvad kommunerne i øvrigt gør for at fremme sådanne indkøb. Langt over halvdelen nemlig hele 61 kommuner har en indkøbspolitik, som fremmer indkøb af energieffektive produkter. Dette er kommunernes måde at efterleve aftalen på. Over halvdelen af kommunerne køber derudover energimærkede produkter og følger Elsparefondens vejledninger i forbindelse med indkøb. Kommunerne er altså godt på vej til at blive bevidste i deres tilgang til at indkøbe energirigtigt. Endelig etablerer en række kommuner forskellige netværk fx af serviceledere og tværkommunale samarbejder for at fremme energieffektive indkøb. Hvad angår barrierer, peger kommunerne igen på problemet ved centralt budgetansvar. Det kan modarbejde energibevidstheden ude i institutionerne, hvor man fx opkøber lagre af de billigere glødepærer. Har I en vedtaget indkøbspolitik, som fremmer indkøb af energieffektive produkter? Procent Antal Ja 66% 61 Nej 21% 19 Andet 13% 12 Total 100% 92 4

109 Anbefaler I jeres institutioner at gøre en eller flere af følgende? At følge Elsparefondens indkøbsvejledning. At indkøbe produkter efter de bedste energimærker Procent Antal 65% 51 68% 53 At indkøbe produkter fra positivlister 32% 25 At indkøbe produkter med baggrund i andre ordninger til synliggørelse af energieffektive produkter 13% 10 Energieffektive bygninger I den tredje og længste del af undersøgelsen har vi spurgt kommunerne om deres indsats i forhold til energieffektive bygninger. Vi har spurgt om, hvorvidt kommunerne har planer for gennemførelse af de projekter om energibesparelser, som anbefales af energimærkningen, og som har fem års tilbagebetalingstid, om der er afsat ressourcer til dette, om der gennemføres tiltag uafhængigt af energimærkerne, om institutionernes energiforbrug registreres, og endelig om kommunerne har afsluttet deres energimærkning. Hele 69 kommuner har en plan for gennemførelse af de energibesparelsesprojekter, som energimærkningen anbefaler, og som har en tilbagebetalingstid på indtil fem år. Andre kommuner skriver, at der er andre prioriteter, som er afgørende. Blandt andet længere tilbagebetalingstider og prioriteter som fremgår af ESCO-arrangementer. Nogle kommuner opererer således med mere ambitiøse tilbagebetalingstider på otte, tolv og tyve år. De længere tilbagebetalingstider skyldes, at kommunerne ikke længere har såkaldte lavthængende frugter, der kan klares med en tilbagebetalingstid på fem år, og at der er bevågenhed i kommunalbestyrelsen over for energibesparende tiltag. Dette er i sig selv positivt og viser, at mange kommuner er langt fremme. Hele 62 kommuner har afsat ressourcer i deres budgetter til at gennemføre de nævnte energibesparelsesprojekter. En overvældende del af kommunerne nemlig 77 gennemfører energibesparende tiltag uafhængigt af energimærkerne i deres bygninger. 71 kommuner foretager således energibesparende foranstaltninger i forbindelse med løbende vedligeholdelse. Det er kendetegnende, at kommunerne sammentænker energibesparelser og vedligeholdelse. Hvis taget på en skole skal skiftes, laver man fx en bedre isolering samtidigt. 5

110 79 kommuner registrerer løbende energiforbruget i deres bygninger, så data kan bruges til energieffektiviseringer. Registreringen er dog mange steder ikke fuldstændig, og den foregår kun automatisk i knap halvdelen af alle kommunerne. Man må også konstatere, at det stadigvæk kniber for kommunerne at få afsluttet deres energimærkning. 66 kommuner ikke har lavet alle deres energimærker, mens 28 kommuner er færdige med mærkningen. Resultatet ser bedre ud, hvis man i stedet kigger på antallet af ejendomme, som har fået en energimærkning. Her fremgår det, at en noget mindre del nemlig 43 procent mangler at få et mærke svarende til 6886 bygninger. Der er således 9305 ejendomme ud af , som er blevet energimærkede. Det svarer til 57 procent. Resultatet forbedres også af kommunernes uddybende svar. Flere svarer, at de har planer for at få gennemført energimærkningen. De fleste kommuner angiver, at de bliver færdige i 2010, mens tre er færdige i 2011, og en enkelt først er færdig i Flere svarer ligeledes, at det kun er de små bygninger dvs. under 1500 m 2, der mangler et mærke. Derfor er det kvadratmetermæssige omfang noget mindre, end man måske umiddelbart kan udlede af tallene. Som barrierer nævner kommunerne mærkernes ufyldestgørende data især i forbindelse med renovering og vedligeholdelse. Derfor er mærkerne ofte mere til besvær end til gavn. Det er en også en barriere, at mærkerne ikke er særligt anvendelige i forhold til at prioritere. Har I en plan for gennemførelse af de energibesparelsesprojekter, som energimærkningen anbefaler, og som har en tilbagebetalingstid på indtil 5 år? Procent Antal Ja 75% 69 Nej 7% 6 Andet 18% 17 Total 100% 92 6

111 Har I afsat ressourcer i jeres budget til at gennemføre de energibesparelsesprojekter, som energimærkningen anbefaler, og som har en tilbagebetalingstid på indtil 5 år? Procent Antal Ja 69% 62 Nej 17% 15 Andet 14% 13 Total 100% 90 Gennemfører I energibesparende tiltag uafhængigt af energimærkerne i de bygninger I ejer? Procent Antal Ja 85% 77 Nej 15% 14 Total 100% 91 Hvis "ja", hvilke tiltag gennemfører I? Procent Antal Vi sikrer energirenovering i forbindelse med løbende vedligeholdelse 91% 71 Vi overvåger energiforbrug automatisk 51% 40 Vi overvåger energiforbrug manuelt 63% 49 Andet 26% 20 Indgår energieffektiv drift og vedligeholdelse som et element i jeres kontrakter, når I lejer bygninger? Procent Antal Ja 17% 15 Nej 61% 54 Andet 22% 20 Har I afsluttet energimærkningen af alle jeres ejendomme? Procent Antal Ja 30% 28 Nej 70% 66 Total 100% 94 7

112 Hvor mange ejendomme mangler? Antal (ca.) Ejendomme i alt 100% Energimærkede ejendomme 57% Manglende ejendomme 43%

113 Effekter af en sundhedsfremmende indsats i tre kommuner En sammenligning af indsatsen i Assens, Greve og Hjørring Kommuner Det overordnede formål med denne undersøgelse har været at undersøge effekter på borgernes livsstil af forskellige måder at tilrettelægge og organisere en sundhedsfremmende indsats i en kommune. Der indgår tre kommuner i undersøgelsen Assens, Greve og Hjørring og de tre kommuner blev udvalgt til undersøgelsen i slutningen af 2006, fordi de syntes at lægge vægt på at udvikle forebyggelse og sundhedsfremme i kommunen, og fordi de ville organisere sig på forskellig vis på sundhedsområdet. Det gav mulighed for at sammenligne, om organisationsformen har indflydelse på, hvilken sundhedsfremmende indsats der bliver etableret, og om der kan konstateres forskellige effekter på borgernes livsstil og sundhedsadfærd afhængig af forskellige sundhedsfremmende indsatser. Der har primært været fokuseret på kommunernes sundhedsfremmende indsats over for to grupper: børn og unge (12-16-årige) og ældre (60-75-årige). Baggrunden for at fokusere på disse to grupper var, at i begyndelsen af 2007 syntes kommunernes indsats omkring sundhedsfremme at ville rette sig mod de områder, hvor kontakten til borgerne allerede var udbygget og typisk afledt af de lovpligtige opgaver, nemlig børn og ungeeområdet og ældreområdet. Selv om kommunernes forebyggende opgaver blev udvidet, var det antagelsen, at der fortsat ville være et særligt fokus på disse grupper samt borgere med kroniske lidelser. Der har endvidere været fokuseret på den del af kommunernes sundhedsfremmende indsats, der omhandler kost, rygning, alkohol og motion (KRAM). Med hensyn til kommunernes organisering har der været fokus på den overordnede organisering af forebyggelse og sundhedsfremme, økonomiske og personalemæssige ressourcer, strukturer og samarbejdsrelationer samt strategi for at implementere forebyggelse og sundhedsfremme i forskellige fagområder. Det overordnede formål er belyst gennem følgende spørgsmål: Hvilke ændringer kan vi konstatere i åriges og åriges sundhedsadfærd og holdninger til sund(ere) levevis i de tre kommuner? Hvordan har de tre kommuner organiseret sig, og hvilke sundhedsfremmende indsatser havde kommunerne iværksat i 2007 og 2008? Kan konstaterede ændringer i sundhedsadfærd og holdninger knyttes til kommunernes sundhedsfremmende indsats i den pågældende periode? Grundlaget for analyserne er identiske spørgeskemaundersøgelser i 2007 og i 2009 blandt en stikprøve af årige og blandt en stikprøve af årige. Der har altså været tale om at sammenligne borgere i samme aldersgruppe på to forskellige tidspunkter, hvor vi forventede, at borgerne i 2009 har haft nogle sundhedsfremmende tilbud, som borgerne i 2007 ikke har haft, fordi kommunerne først fik ansvaret for den borgerrettede forebyggelse fra Man kan sige, at vi har benchmarket de tre kommuner i forhold til udviklingen i åriges og åriges sundhedsadfærd og søgt at afdække, om en forskellig udvikling kan knyttes til forskelle i den sundhedsfremmende indsats. Vi har i 2007 og 2008 gennem interview af nøglepersoner indsamlet information om kommunernes sundhedsfremmendes indsats. Det drejer sig fx om organisering, ressourcer, strategi for at implementere en forebyggende og sundhedsfremmende indsats og konkrete typer af indsatser. Det er værd at bemærke, at undersøgelsen har været gennemført i en tidlig fase af kommunernes overtagelse af forebyggelse og sundhedsfremme, og den indsats, som blev beskrevet i 2007 og 2008, kan meget vel blive omlagt og udbygget i de efterfølgende år. Det er Hjørring Kommune fx et eksempel på

114 Kommuners sundhedstilbud hjælper kun lidt Nem adgang til motion i lokalområdet får folk til at bevæge sig mere. Men kommunal rådgivning om sund kost, rygning og motion kan ikke aflæses i ændret adfærd blandt borgerne. Det viser en ny rapport fra AKF, Anvendt KommunalForskning Ældre i Assens deltager oftere i motionstilbud, efter at kommunen har oprettet motionshold og bygget nye cykelstier i kommunens lokalområder. Og børn og unge i Greve dyrker meget sport, bl.a. fordi de ikke har så langt til idrætsfaciliteter. Til gengæld ryger og drikker folk lige så meget som før trods kommunale rådgivningstilbud. Det viser en undersøgelse af, hvordan den kommunale sundhedsindsats har virket på årige samt årige i tre udvalgte kommuner: Assens, Hjørring og Greve. Målet med undersøgelsen har været at finde ud af, hvordan de kommunale sundhedsindsatser virker i forhold til borgernes livsstil. Cykelture og sundhedscafé - Vi kan se, at konkrete tilbud i nærområdet, fx om at deltage i ugentlige cykelture eller nem adgang til sportsfaciliteter har en positiv effekt. Den slags strukturelle tiltag virker tilsyneladende bedre end rådgivning, siger docent Eigil Boll Hansen fra AKF, som står bag undersøgelsen. I 2007 overtog landets kommuner ansvaret for forebyggelse og sundhedsfremme i forbindelse med kommunalreformen. Assens, Greve og Hjørring har alle satset på rådgivning som en af vejene til at få borgerne til at droppe de usunde levevaner. Hjørringenserne har fx kunnet besøge Sund By-butikkerne, mens borgerne i Greve har haft en sundhedscafé. I alle tre kommuner har der været undervisning i sundhed og livsstil for årige. Sundere holdninger ikke handlinger Men ingen af de tre kommuner kan aflæse rådgivningsindsatsen i en markant sundere livsstil blandt borgerne. Det hænger ifølge Eigil Boll Hansen sammen med, at rådgivningen i alle tre kommuner består af enkelte konsultationer eller korte forløb. - Korte samtaler eller rådgivningsforløb kan i de fleste tilfælde ikke stå alene. Vi kan dog se, at flere især i den ældre gruppe er blevet opmærksomme på, at de bør spise sundere, drikke og ryge mindre og dyrke mere motion. Det er imidlertid en generel tendens, og det har ikke ført til ændret adfærd hos særlig mange endnu i hvert fald, siger Eigil Boll Hansen. Fakta om undersøgelsen: AKF har i perioden modtaget spørgeskemaer fra i alt årige og årige i tre udvalgte kommuner: Assens, Greve og Hjørring Interviewene har primært fokuseret på kommunernes sundhedsindsats inden for kost, rygning, alkohol og motion (KRAM-faktorerne) Undersøgelsen er finansieret af Det kommunale Momsfond og Indenrigs- og Sundhedsministeriets Udviklings- og Analysepulje 2006 Yderligere oplysninger: Docent Eigil Boll Hansen, tlf , mobil , ebh@akf.dk

115

116 Kommunernes beredskab i forhold til vold En spørgeskemaundersøgelse om kommunernes beredskab i forhold til henholdsvis partnervold og æresrelateret vold 1

117 Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18, Odense C Spørgsmål kan rettes til konsulent Bente Marianne Olsen på tlf eller beo@servicestyrelsen.dk

118 Indholdsfortegnelse Forord...1 Resume...3 Indledning...7 Formål...7 Undersøgelsesdesign...7 Kapitelintroduktion...8 Kapitel 1. Partnervold Definition på begrebet partnervold Kvinder er overrepræsenterede blandt ofre for partnervold Partnervold mod kvinder Partnervold mod mænd Kommuneundersøgelsen om partnervold Henvendelser til kommunerne om partnervold Kommunernes særlige beredskab i forhold til partnervold Kommunernes informationer til borgerne om partnervold Kommunernes samarbejdspartnere på feltet partnervold Opsamling på kommuneundersøgelse om partnervold Kapitel 2. Æresrelateret vold Definition på begrebet æresrelateret vold Der mangler statistiske opgørelser over æresrelateret vold Kommuneundersøgelsen om æresrelateret vold Henvendelser til kommunerne om æresrelateret vold Kommunernes særlige beredskab i forhold til æresrelateret vold Kommunernes information til borgerne om æresrelateret vold Kommunernes samarbejdspartnere i forhold til æresrelateret vold Opsamling på kommuneundersøgelse om æresrelateret vold Kapitel 3. Konklusion Litteraturliste Bilag 1. Spørgeskema vedr. partnervold Bilag 2. Spørgeskema vedr. æresrelateret vold Bilag 3. Tabel over kommunernes beredskab og døgnberedskab ift. partnervold Bilag 4. Tabel over kommunernes beredskab og døgnberedskab ift. æresrelateret vold Bilag 5. Tabel over kommuner m. botilbud/brugsaftale af botilbud til personer berørt af partner- eller æresrelateret vold... 59

119 Forord Formålet med spørgeskemaundersøgelsen om kommunernes beredskab i forhold til henholdsvis partnervold og æresrelateret vold er at give et skøn over omfanget af henvendelser til landets kommuner vedr. partnervold og æresrelateret vold samt at tegne et rids over kommunernes beredskab i forhold til disse typer af vold. Spørgeskemaundersøgelsens force er, at den giver et overblik på et område, hvor der ikke hidtil har eksisteret en samlet viden om beredskabet i landets kommuner, men det skal samtidig pointeres, at rammerne for undersøgelsen ikke har muliggjort en analyse af kvaliteten af beredskabet i den enkelte kommune. Spørgeskemaundersøgelsen er udført af Servicestyrelsen for Velfærdsministeriet. Spørgeskemaundersøgelsen til kommunerne er et led i et projekt, hvor der også foretages en kvalitativ brugerundersøgelse af mænds og kvinders erfaringer med og behov for hjælp ved oplevelse af æresrelateret vold. Brugerundersøgelsen er udført i samarbejde med LOKK under Servicestyrelsens ledelse. Brugerundersøgelsen afrapporteres i et særskilt notat. Både brugerundersøgelsen og spørgeskemaundersøgelsen er foranlediget af samrådet om æresrelateret vold den 2. december 2008 i Folketingets Socialudvalg. Spørgeskemaundersøgelsen er udført af Konsulent Bente Marianne Olsen, ph.d. i sociolog, og praktikant Maya Frederiksen, stud. scient. soc., Servicestyrelsen. 1

120 Resume Undersøgelsen bygger på to spørgeskemaer om henholdsvis partnervold og æresrelateret vold, som er sendt til alle landets kommuner. Der er henholdsvis 88 procent, svarende til 86 kommuner, der har besvaret skemaet om partnervold, og 90 procent, svarende til 88 kommuner, der har besvaret skemaet om æresrelateret vold. Man skal dog være opmærksom på, at ikke alle kommuner har besvaret alle spørgsmål, og derfor kan antallet af kommuner, der besvarer de enkelte spørgsmål, varierer. Skemaerne blev sendt ud til kommunaldirektører i alle landets kommuner, som derefter har distribueret dem videre til de medarbejdere, som arbejder med de konkrete områder. Spørgeskemaundersøgelsen fokuserer på fire forskellige områder af kommunernes arbejde med de to voldstyper. Registreringen af henvendelser vedrørende de to voldstyper, Det særlige beredskab i forhold til disse voldsproblematikker, Information til borgerne om de to typer vold Samarbejdspartnere i arbejdet med voldsproblematikkerne. I forhold til henvendelser er det undersøgt, om kommunerne opgør henvendelser fra enkeltpersoner i forhold til problematikker om henholdsvis partnervold og æresrelateret vold, og i så fald hvor mange henvendelser kommunerne får på de to områder om året. De fleste kommuner har ikke noget overblik over det samlede antal henvendelser fra enkeltpersoner til kommunen. Der er ikke noget lovkrav om at føre statistik over det samlede antal enkeltpersoner, der henvender sig om de to områder, og dokumentationen for den enkelte henvendelse ligger derfor oftest kun i den enkelte sag og kan ikke opgøres umiddelbart, uden at alle sager kigges igennem. I forhold til partnervold oplyser 20 procent svarende til 17 kommuner, at de ikke har haft nogen henvendelser på dette område inden for det sidste år. 72 procent svarende til 59 kommuner har haft henvendelser om partnervold, men opgør ikke antallet af enkeltsager, mens 8 procent svarende til 7 kommuner oplyser, at de registrerer antallet af henvendelser fra enkeltpersoner om partnervold, og at de i gennemsnit har haft 12 henvendelser om partnervold de seneste 12 måneder, hvoraf langt de fleste vedrørte kvinder. Tilsvarende forholder det sig med æresrelateret vold. Her er det 51 procent svarende til 43 kommuner, som ikke har haft henvendelser vedrørende æresrelateret vold i det sidste år. 43 procent svarende til 36 kommuner har haft henvendelser, men opgør ikke antallet af enkeltsager. Det er således kun 6 procent svarende til 5 kommuner, der registrerer det samlede antal henvendelser fra enkeltpersoner, og disse kommuner har i gennemsnit haft 5 henvendelser vedrørende æresrelateret vold inden for de sidste 12 måneder. Blandt de kommuner, der registrerer det samlede antal henvendelser fra 3

121 enkeltpersoner om æresrelateret vold, oplyses det, at alle henvendelser har drejet sig om kvinder. Med hensyn til kommunernes særlige beredskab i forhold til henvendelser og sager vedrørende problematikker om partnervold og æresrelateret vold er det undersøgt, hvordan beredskabet er organiseret, og om der er særligt uddannet personale til at tage sig af disse sager. Med særligt menes der om kommunen har en person, en enhed eller et team, der tager sig af denne type vold ud over Servicelovens bestemmelser. Desuden er det undersøgt, om der i kommunen findes et midlertidigt botilbud (fx et krisecenter) til personer, der er ramt af disse voldstyper. Endelig er kommunerne blevet spurgt, om de har udformet en skriftlig politik på de to voldsområder. Når det drejer sig om partnervold/familievold angiver 23 procent svarende til 19 af kommunerne, at de har et særligt beredskab i forhold til henvendelser vedrørende personer under 18 år. Dette beredskab er døgnåbent i 42 procent af de kommuner, der angiver, at de har et særligt beredskab på området for personer under 18 år. Det svarer til, at 8 kommuner har et døgnåbent beredskab for personer under 18 år ved henvendelser om familievold. Det er 21 procent, hvilket svarer til 18 kommuner, der har et særligt beredskab til personer over 18 år ved henvendelser om partnervold. Beredskabet er døgnåbent i 44 procent svarende til 8 af de kommuner, som angiver, at de har et særligt beredskab for personer over 18 år. I 27 procent af kommunerne er der ansatte, der er særligt uddannet til at tage sig af henvendelser om partnervold, hvilket svarer til 22 kommuner. I 46 procent svarende til 38 kommuner har man en familierådgiver, der kan yde støtte og vejledning, sådan som det er beskrevet i Servicelovens paragraf 109 stk. 4. (Denne paragraf gælder dog kun kommuner, der er beliggenhedskommune for et midlertidigt botilbud til voldsramte kvinder med børn). Det er 56 procent af kommunerne, der har et eget midlertidigt botilbud (krisecenter) i kommunen og/eller en formaliseret aftale med en eller flere eksterne partnere om brug af et midlertidigt botilbud til personer/familier, der har været udsat for partnervold. Det svarer til i alt 47 kommuner. De midlertidige botilbud er primært rettet mod kvinder med og uden børn. Det er således alle de kommuner, der angiver at have eget bosted eller aftale om brug af et sådant, der svarer, at der blandt de botilbud, de anvender, er tilbud, der kan rumme kvinder med børn. Tilsvarende er det 21 procent svarende til 10 kommuner, der bruger botilbud, der kan modtage mænd med børn. 53 procent af kommunerne har botilbud, i alt 25 kommuner, der kan rumme kvinder uden børn, mens 15 procent af kommunerne har botilbud til mænd uden børn, i alt 7 kommuner. Det er dog ikke undersøgt i dette projekt, om der er særlig efterspørgsel i kommunerne på botilbud til mænd med og uden børn. Med hensyn til udformningen af en skriftlig politik vedrørende arbejdet med partnervold er det kun 3 kommuner, svarende til 3,5 procent, som har udformet en politik på området. I forhold til æresrelateret vold er billedet, at 17 procent svarende til 14 kommuner angiver, at de har et særligt beredskab i forhold til henvendelser vedrørende personer 4

122 under 18 år, og 19 procent eller 16 kommuner har et særligt beredskab til personer over 18 år. Beredskabet vedrørende æresrelateret vold er døgnåbent i 57 procent af de kommuner, der angiver, at de har et særligt beredskab for personer under 18 år. Det svarer til, at 8 kommuner har et døgnåbent beredskab til personer under 18 år berørt af æresrelateret vold. Tilsvarende er beredskabet døgnåbent i 31 procent af kommunerne med et beredskab for personer over 18 år, hvilket svarer til 5 kommuner. I 15 procent svarende til 13 kommuner er der ansatte, der er særligt uddannet til at tage sig af henvendelser om æresrelateret vold. Desuden er det 37 procent af kommunerne, der har et opholdssted i kommunen og/eller en formaliseret aftale om brug af et sådant sted til personer, der har været udsat for æresrelateret vold, hvilket svarer til 32 kommuner. I 75 procent svarende til 27 kommuner med et opholdssted og/eller en aftale om brug af et sådant, er opholdsstedet kun åbent for kvinder, mens ingen kommuner benytter opholdssteder kun for mænd. Der er 25 procent af kommunerne, der benytter opholdssteder, der både rummer kvinder og mænd, svarende til 9 kommuner. Det er dog ikke undersøgt her, om der er efterspørgsel på specielle tilbud til kommunerne fra mænd, der er udsat for æresrelateret vold. I forhold til at have udarbejdet en skriftlig politik for arbejdet med problematikker vedrørende æresrelateret vold er det kun tilfældet for to 2 kommuner, svarende til 2 procent af kommunerne. Kommuneundersøgelsen har også belyst kommunernes informationer til borgerne om beredskabet i forhold til vold. Der er spurgt til forskellige typer af information, og om materialet er udformet på flere sprog. Det er 22 procent svarende til 19 kommuner, der har udarbejdet et informationsmateriale til borgerne om deres tilbud til personer berørt af problemstillinger om partnervold, mens det er 9 procent af kommunerne, der har et informationsmateriale om tilbud i forhold til æresrelateret vold, svarende til 8 kommuner. I forhold til partnervold er informationsmaterialet udformet på flere forskellige sprog i 28 procent af de kommuner, der har et materiale, mens det tilsvarende gælder for 50 procent af kommunerne i forhold til æresrelateret vold. Det svarer til henholdsvis 24 og 43 kommuner. Endelig er det undersøgt, hvem kommunernes samarbejdspartnere er på voldsområdet. 47 procent svarende til 40 kommuner har rapporteret, at de har et formaliseret samarbejde med eksterne partnere i tilfælde af konkrete sager om partnervold. Flest kommuner samarbejder med et eller flere kvindekrisecentre og med politiet. Det gør henholdsvis 90 procent og 65 procent af kommunerne, svarende til henholdsvis 36 og 26 kommuner. Andre samarbejdspartnere er fx Landsforeningen af kvindekrisecentre LOKK, psykologer, praktiserende læger og hospitaler. 44 procent svarende til 36 kommuner har svaret, at de har et formaliseret samarbejde med eksterne partnere i tilfælde af konkrete sager om ærerelateret vold. Af disse er det 83 procent svarende til 30 kommuner, der har et samarbejde med et eller flere kvindekrisecentre. 69 procent svarende til 25 kommuner har et samarbejde med politiet og 47 procent svarende til 17 kommuner har et samarbejde med Landsforeningen af kvindekrisecentre LOKK. Andre samarbejdspartnere er psykologer, praktiserende læger og hospitaler. 5

123 Opsamlende må vi konkludere, at det ikke på baggrund af denne undersøgelse er muligt at sige noget generelt om antallet af henvendelser til landets kommuner vedrørende partnervold og æresrelateret vold, da det er ganske få kommuner, der opgør antallet af henvendelser. Ud fra disse få kommuner vil det ikke give mening at estimere et gennemsnitstal for alle landets kommuner. I forhold til spørgsmålet om kommunerne har et særligt beredskab på de to voldsområder, viser spørgeskemaundersøgelsen, at det er mellem en femtedel og en fjerdel af landets kommuner, som har et særligt beredskab i forhold til partnervold, mens det tilsvarende er lidt under en femtedel, der har det i forhold til æresrelateret vold. Det store flertal af landets kommuner må derfor formodes at arbejde med de to voldstyper som en integreret del af det øvrige arbejde med socialt udsatte grupper. Desuden har næsten ingen kommuner udarbejdet en skriftlig politik for arbejdet på de to områder. Dette mønster kan forstås på baggrund af den tradition, der er på voldsområdet, hvor det historisk er blevet og stadig i vid udstrækning bliver varetaget på kvindekrisecentre i primært privat regi. Mange kommuner samarbejder da også i de konkrete sager om partnervold og æresrelateret vold med disse centre og med landsorganisationen for kvindekrisecentre LOKK. 6

124 Indledning Formål Undersøgelsen bygger på besvarelserne fra to spørgeskemaer om henholdsvis partnervold og æresrelateret vold, som er sendt til alle landets kommuner. Formålet med undersøgelsen var på forhånd fastlagt i et notat fra samrådet om æresrelateret vold den 2. december 2008 i Folketingets Socialudvalg. Fire forhold ønskedes belyst i forhold til kommunerne: For det første om kommunerne opgør henvendelser på disse to områder, og i så fald hvor mange henvendelser kommunerne har på årsbasis. For det andet at undersøge, om kommunerne har et særligt beredskab i forhold til henvendelser og sager på de to områder, og hvis det er tilfældet beskrive beredskabets organisering. For det tredje at se på, om kommunerne har et informationsmateriale til borgerne om beredskabet i forhold til de to voldsområder, og for det fjerde at kortlægge kommunernes samarbejdspartnere på de to områder. Undersøgelsen skulle endvidere foretages på to måneder. Undersøgelsesdesign Indsatsen over for henholdsvis partnervold og æresrelateret vold er i de fleste kommuner dækket af flere forskellige forvaltninger og/eller enheder. Fx kan både børn, unge og voksne være berørt af problematikker omkring æresrelateret vold og partnervold, og henvendelser derfor blive behandlet i forskellige enheder i kommunen. En optimal undersøgelse af kommunernes beredskab på voldsområdet burde derfor enten have indbefattet flere spørgeskemaer om samme emne til alle enheder i den enkelte kommune, som arbejder med de to voldstyper, eller have levnet tid til at en medarbejder i hver kommune havde kunnet koordinere indsatsen med at opnå svar fra alle relevante enheder i kommunen. Dette har imidlertid ikke været muligt inden for tidsrammerne af denne undersøgelse. Vi har derfor valgt kun at udforme to spørgeskemaer om henholdsvis partnervold og æresrelateret vold til hver kommune. Da det ikke er muligt ud fra kommunernes hjemmesider eller Kommunal Aarbog 2009 at fastslå hvilke konkrete medarbejdere, der vil være rette vedkommende til at besvare de to spørgeskemaer, er spørgeskemaer og følgebreve sendt direkte til kommunaldirektøren eller tilsvarende stilling i alle kommuner. Formålet med denne procedure var at overlade det til kommunens ledelse selv at afgøre hvilke personer, der bedst kunne besvare de to skemaer. Spørgeskemaerne er udarbejdet ud fra diverse materiale fra kommuner om deres procedure over for de to voldstyper (Se fx Døgnkontakten /Etnisk konsulent team, 2007 og Handleplan for en styrket indsats overfor partnervold i Københavns Kommune, 2009). De to spørgeskemaer er blevet testet i en enkelt kommune før udsendelsen til alle landets kommuner. I Bilag 1 og 2 findes de to spørgeskemaer. Kommunerne havde 14 dage til at besvare skemaerne i. Kommuner, der overskred fristen, er blevet rykket telefonisk. 7

125 I 73 procent af kommunerne er spørgeskemaet om partnervold blevet udfyldt af en person, der er beskæftiget i en enhed, der arbejder med partnervold. Det svarer til 60 kommuner (Se Tabel 1). Tilsvarende er det i 59 procent af kommunerne udfyldt af en person, der er beskæftiget i en enhed, der arbejder med æresrelateret vold, hvilket svarer til 47 kommuner (Se Tabel 2). I de fleste kommuner er valget af svarpersoner dermed faldet på personer, der er tæt på arbejdet med voldsproblematikkerne i deres enhed. Tabel 1. Andel af personer, der er beskæftiget i en enhed, der arbejder med partnervold. Antal Procent Beskæftiget i en enhed, der arbejder med partnervold Ikke beskæftiget i en enhed, der arbejder med partnervold I alt Tabel 2. Andel af personer, der er beskæftiget i en enhed, der arbejder med æresrelateret vold. Beskæftiget i en enhed, der arbejder med æresrelateret vold Ikke beskæftiget i en enhed, der arbejder med æresrelateret vold Antal Procent I alt Hvorvidt den ansvarlige person for udfyldelsen af hvert spørgeskema i kommunen har rettet henvendelse til andre fagpersoner for at kunne udfylde skemaet fyldestgørende, har vi ikke spurgt om. Men under rykkerrunden, hvor vi havde kontakt med ca. halvdelen af landets kommuner, har vi fået det indtryk, at flere af informanterne indsamlede materiale fra andre fagpersoner i andre afdelinger til deres udfyldelse af spørgeskemaet. De indsendte spørgeskemaer er indtastet manuelt i en database, som danner udgangspunkt for de følgende frekvenstabeller over kommunernes beredskab på de to voldsområder. Kapitelintroduktion Kapitel 2 handler om partnervold. Kapitlet indledes med en definition på partnervold, efterfulgt af en kort beskrivelse af omfanget af voldstypen og af ofrene for den baseret på nyere danske undersøgelser af området. Derefter fremlægges resultaterne af kommuneundersøgelsen med henblik på at belyse omfanget af henvendelser, organiseringen af beredskabet, informationsmateriale til borgerne og samarbejdspartnere på området. Kapitlet rundes af med en kort opsamling. 8

126 Kapitel 3 drejer sig om æresrelateret vold. Der indledes med en definition på begrebet og en kort beskrivelse af omfanget af og ofrene for denne type vold. Herefter følger resultaterne af kommuneundersøgelsen i forhold til at fastslå omfanget af henvendelser, beredskabets organisering, information til borgerne og samarbejdspartnere i konkrete sager på feltet. Kapitlet afsluttes med en kort opsamling. 9

127 Kommunernes klimaindsats Juni

128 Indledning CONCITO har i april måned 2010 foretaget en undersøgelse af de danske kommuners klimaindsats. Formålet har været at få et aktuelt indblik i, hvor langt kommunerne er i prioriteringen og planlægningen af både CO2 reducerende tiltag og klimatilpasning. Undersøgelsen indgår således i CONCITOs Annual Climate Outlook of Denmark og kan bidrage med data om, i hvor høj grad de danske kommuner bidrager til Danmarks reduktioner af drivhusgasser. Metode Metoden har været en spørgeskemaundersøgelse gennemført i samarbejde med KL (Kommunernes Landsforening), og 60 af de i alt 98 kommuner har svaret på undersøgelsen. Rapportens konklusioner står dog udelukkende for CONCITOs egen regning. Konkret kortlægger undersøgelsen: 1. Kommunernes målsætninger på klimaområdet 2. Den konkrete indsats i kommunen som virksomhed og i kommunen som geografisk område, både i forhold til reduktion i udledningen af drivhusgasser og i forhold til klimatilpasning 3. De største barrierer for yderligere klimatiltag i kommunerne, som oplevet af kommunerne 4. Anbefalinger for en styrket kommunal klimaindsats Hvert afsnit indledes med en kort konklusion, der sammenfatter resultaterne af undersøgelsen på dette område. Samtidig tages der også afsæt i anden eksisterende viden på området, særligt to for nyligt gennemførte undersøgelser, der er gengivet kort i baggrundsafsnittet. Repræsentativitet 60 ud af de 98 kommuner har deltaget i undersøgelsen, og 56 har haft en kvalitet, der gør det muligt at tage dem med i de kvantitative kørsler. Der er således en forsvarlig repræsentativitet i undersøgelsen. For at fremdrage konklusionerne på den mest læsevenlige måde er besvarelserne angivet i procent, og der må således tages forbehold for, at der kan være en forskel mellem undersøgelsens resultater og det billede, der ville tegne sig, hvis alle kommuner havde svaret. Det skal dog understreges, at 7 af landets 10 største kommuner har medvirket, og at de medvirkende kommuner tilsammen dækker 3,6 mio. danskere svarende til 2/3 af befolkningen, ligesom 2/3 af de danske virksomheder ligger i de medvirkende kommuner. Disse virksomheder repræsenterer 72% af den totale omsætning i danske virksomheder. De medvirkende kommuner fordeler sig jævnt på landkortet, dog er Region Midtjylland og Region Hovedstaden bedst repræsenteret med ca. 2/3 medvirkende kommuner, mens knap halvdelen af kommunerne i de resterende tre regioner har medvirket (Figur 1). Spørgerammen er udviklet i samarbejde med KL og KTC (Kommunalteknisk Chefforening), og den 8. marts blev spørgeskemaet sendt til samtlige kommuner. CONCITOs sekretariat har indsamlet de indkomne besvarelser, fulgt aktivt op pr. mail og telefon i forhold til alle kommuner, som ikke besvarede undersøgelsen, og bearbejdet de indkomne data. Hovedparten af respondenterne sidder 2

129 på ledelsesniveau i de kommunale miljø- og teknikforvaltninger, typisk direktøren for miljø og teknik, men i flere tilfælde har flere respondenter deltaget i besvarelsen for hver kommune. Den enkelte kommune har selv vurderet, hvem der bedst har kunnet afgive besvarelsen. Afrapportering er gennemført af CONCITOs sekretariat ved Michael Johansen, Klaudia Gram og Martin Lidegaard. Baggrund De danske kommuner spiller en nøglerolle i den danske klimaindsats. Det gælder både i forhold til at nå de nødvendige reduktioner af drivhusgasser og i forhold til at gennemføre den klimatilpasning, som under alle omstændigheder bliver nødvendig de kommende år. I forhold til reduktionen af drivhusgasser har stadig flere kommuner vist interesse for at gøre en indsats. Det gælder inden for mindst syv områder: Tekniske indsatser som driftsherrer i egne bygninger og virksomheder eller som teknisk ansvarlige for varmeplanlægning og medejerskab af kommunale affaldsværker og andre energianlæg Adfærdsmæssige indsatser som arbejdsgivere over for kommunens medarbejdere Indkøbsmæssige indsatser Adfærdsmæssige indsatser over for erhvervslivet i kommunen Adfærdsmæssige indsatser over for borgere i kommunen Planlægningsmæssige indsatser Klimatilpasning 3

130 I forhold til klimatilpasning, har Regeringen vedtaget Strategi for tilpasning til klimaændringer i Danmark i marts Strategien indeholder tre konkrete tiltag, nemlig (1) oprettelse af et videnscenter der driver klimatilpasningsportalen (2) en forskningsfaglig strategi, herunder etablering af en koordineringsenhed der skal sikre, at der fokuseres på klimatilpasning i den danske klimaforskning og (3) nedsættelse af Koordinationsforum for Klimatilpasning, der skal sikre et fælles grundlag at arbejde ud fra. Det er imidlertid kommunen som myndighed, der har planlægningen over vitale områder som kloaksystemer, vandforsyning og veje, der alle vil blive påvirket dybt af de kommende års klimaforandringer. Der eksisterer i dag ikke et samlet overblik over klimaindsatsen i de danske kommuner. Klimainitiativer i kommunerne opstår lokalt, og der er vidt forskellige tilgange til området. I 2009 gennemførtes to interessante undersøgelser, der giver et vist indblik i kommunernes klimainitiativer, nemlig KL s Kommunerne arbejder aktivt med energibesparelser status december 2009 og Elsparefondens (i dag Center for Energibesparelser) undersøgelse Kommunernes arbejde med energibesparelser. Elsparefondens undersøgelse viser, at de danske kommuner arbejder mere og mere seriøst med energibesparelser, herunder at alle kommuner på nær en enkelt har gennemført energireducerende tiltag inden for det seneste år, og at 80% har udarbejdet en samlet målsætning for reduktion af energiforbrug eller CO2 udledning. KL s undersøgelse sætter ikke blot fokus på energibesparelser, men på klima i bredere forstand, og CONCITO har fået lov til også at benytte data fra denne undersøgelse i nærværende rapport. Undersøgelsen peger blandt andet på, at 59% af kommunerne har vedtaget en strategi, som sætter mål for CO2 reduktion, mens 41% af kommunerne ikke har nogen plan. Kun 16% af kommunerne har vedtaget en strategi for klimatilpasning. De to undersøgelser vil blive inddraget som referencer undervejs i denne rapport, og i tabellen nedenfor er en oversigt over relevante nedslag i de to undersøgelser. 4

131 Faktaboks nedslag i KL s og Elsparefondens undersøgelser KL s undersøgelse: 59% har vedtaget en strategi som sætter mål for CO2 reduktion, og 41% har ingen plan 16% har en klimatilpasningsstrategi 59% har iværksat klimaprojekter, 17% har ikke, 24% er på vej 55% har klimamål for kommunen som virksomhed, 35% har for kommunen som geografisk enhed, 26% har ingen mål (sammenlagt over 100% da nogle kommuner har klimamål både som virksomhed og som geografisk enhed) 67% er klimakommuner (aftale med Danmarks Naturfredningsforening) 74% har sat energikrav til nybyggeri Elsparefondens undersøgelse 98,6% har gennemført el- eller energibesparende tiltag inden for det seneste år 91,4% indtænker energibesparelser i renoveringsplaner 59,2% har klimaplan 80,3% har udarbejdet samlet målsætning for reduktion af energiforbrug eller CO2 udledning I 58,6% af kommunerne er den tekniske direktør ansvarlig for energipolitik, 25,7% har en energiansvarlig medarbejder, 15,7% har placeret ansvaret hos andre 74,3% har gjort energireduktion til et indsatsområde på direktionsniveau, 15,7 har ikke og 10% ved ikke Det suverænt største indsatsområde for energibesparelser er kommunens egne bygninger (98,6%), herefter følger trafik (52,1%), Affald og spildevand (40,8%), private husholdninger (33,8%), erhverv og industri (28,2%) og landbrug og gartnerier (9,9%) 88,6% har afsat budget til energieffektivisering i nuværende budgetperiode (2009) 58,6% har incitament-model der belønner energibesparelser decentralt, fx ved at dele besparelse med den enkelte institution 5

132 1. Kommunernes målsætninger Konklusion: Kommunerne prioriterer i stigende omfang en øget klimaindsats, særligt hvad angår CO2- reduktion. Næsten halvdelen af kommunerne opgør deres klimabelastning, både som virksomhed og som geografisk område. Derudover opgør 20% kun deres egne udledninger som virksomhed, mens 16% kun opgør udledningerne fra kommunen som geografisk område. 18% opgør overhovedet ikke deres udledninger. Samme mønster tegner sig for kommunernes målsætninger. Næsten halvdelen af kommunerne har målsætninger både for kommunens virksomhed og for kommunen som geografisk område. Derudover har 30% ekstra alene målsætninger for egen virksomhed, og 11% alene for kommunen som geografisk område. 13% har ingen målsætninger. Næsten 1 ud af 5 kommuner har med andre ord endnu ikke udviklet en metode til opgørelse af den kommunale klimabelastning, og 1 ud af 8 har ikke sat sig mål. Undersøgelsen viser, at disse kommuner er i fuld gang med at udvikle metoder til at opgøre klimabelastningen, og at der arbejdes på konkrete målsætninger. Det vurderes derfor, at den kommunale klimaindsats inden for CO2-reduktion vil blive intensiveret i årene fremover. De eksisterende målsætninger varierer meget fra kommune til kommune, både hvad angår egne aktiviteter og områdets samlede klimabelastning. Cirka to tredjedele af kommunerne har tilsluttet sig Danmarks Naturfredningsforenings aftale om 2%CO2 reduktion omåret, men en lille samling kommuner (7%-15%) er gået i front med mål om at blive CO2 neutrale, enten som virksomhed og/eller som geografisk område. Endelig har cirka en fjerdedel af kommunerne en målsætning, der matcher den officielle EU målsætning på ca % i 2020 for enten egen virksomhed, det geografiske område eller begge dele. De fleste kommuner afsætter penge til reduktion af drivhusgasser, men der er meget stor forskel på, hvor store beløb der afsættes. Mindre lovende ser det ud med målsætningerne inden for klimatilpasning. De færreste kommuner arbejder strategisk med området, og de budgetterede midler vidner om, at klimatilpasning ikke står højt på dagsordenen i kommunerne. Vidensgrundlag og registrering af udledninger En forudsætning for at sætte sig konkrete mål og iværksætte konkrete initiativer er etablering af det nødvendige vidensgrundlag om den aktuelle udledning. Derfor fortæller kommunernes arbejde med at registrere og beregne deres egen udledning også en del om ambitionsniveauet for fremadrettede aktiviteter og dybden af strategierne på området. Undersøgelsen viser, at 62% af kommunerne opgør klimabelastningen af egne aktiviteter for kommunen som virksomhed (Figur 2), mens lidt flere, nemlig 66%, opgør klimabelastningen for kommunen som geografisk område (Figur 3). 6

133 Fra respondenternes besvarelser kan det udledes, at knap halvdelen af kommunerne, nemlig 46%, opgør klimabelastningen både som virksomhed og som geografisk område, mens 20%, kun måler på den geografiske belastning og 16% kun på egne aktiviteter (tabel A). 18% af kommunerne foretager altså på nuværende tidspunkt ingen opgørelser over klimabelastningen, hverken som virksomhed eller område. Målsætninger på klimaområdet Ser man på de konkrete målsætninger, afspejler de i vidt omfang kommunernes opgørelser. 77% af kommunerne har vedtaget målsætninger for at nedbringe klimabelastningen af egne aktiviteter, mens 18% ikke har sat sig et sådant mål (Figur 4). En mindre andel af kommunerne, nemlig 57%, har vedtaget målsætningerne for kommunen som geografisk område, mens 36% ikke har (Figur 5). Ligesom det er tilfældet omkring kommunernes opgørelser, er det 46%, der har en målsætning for både kommunens egne aktiviteter og for kommunen samlet set(tabel B). 30% har en målsætning, der udelukkende sigter mod egne aktiviteter, mens 11% har en målsætning alene for kommunen som geografisk enhed. 7 af de 56 medvirkende kommuner, svarende til 13%, har ikke sat sig nogen målsætning for reduktion i udledningen af drivhusgasser. Dette billede modsvarer nogenlunde resultaterne fra KL s og Elsparefondens undersøgelser, hvor 59% af kommunerne angiver, at de har vedtaget en klimaplan. 80% af Elsparefondens respondenter angiver, at de har en målsætning for reduktion af energiforbrug eller CO2-udslip, hvilket ligeledes modsvarer nærværende undersøgelses resultater. 7

134 8

135 Ser man på, hvilke kommuner der opgør deres klimabelastning, i sammenligning med hvorvidt kommunerne har sat sig reduktionsmål, kan det udledes, at de kommuner, der ikke har noget centralt overblik over deres udledning (18%) og heller ikke har nogen målsætninger for reduktion (13%), udgør blot 7% af respondenterne eller 4 af de medvirkende 56 kommuner. Samtidig markerer de kommuner, der har opgjort CO2 belastning på begge de omtalte områder (46%), og som ligeledes har reduktionsmål inden for begge områder (46%), sig for 29% af besvarelserne. Cirka 3 ud af 10 kommuner har altså både et vidensgrundlag og en målsætning for både kommunen som virksomhed og som geografisk sted. Ikke overraskende tegner der sig en tæt forbindelse mellem overblik over udledning og målsætninger for reduktion. Mellem vidensgrundlag og handling. Men der tegner sig også et billede af, at kun hver tredje kommune er i front med en strategisk tilgang, der bygger både på viden, mål og inddragelse såvel af kommunens egen virksomhed som resten af kommunen. I besvarelserne tegner der sig desuden et billede af, at en stor del af de kommuner, der ikke har opgjort klimabelastningen, på nuværende tidspunkt arbejder med en metode til at lave denne kortlægning. Godt halvdelen af de kommuner, der på nuværende tidspunkt ikke har opgjort klimabelastningen både som virksomhed og som geografisk område, angiver, at de er i gang. Dette svarer til, at 25% af kommunerne i øjeblikket er i færd med at udvikle en metode til at opgøre CO2- udledning. I mindre grad er de kommuner, der ikke har vedtaget en målsætning for reduktion, i gang med at udarbejde en sådan. 7 kommuner, svarende til 23% af dem, der ikke har mål for kommunen både som virksomhed og som geografisk område, eller 13% af respondenterne samlet set, er på nuværende tidspunkt i gang med at formulere konkrete målsætninger. Heraf kan udledes, at klima prioriteres i stigende grad i kommunerne, og at det er et område, der arbejdes aktivt med især når det gælder opgørelsen af klimabelastningen. Vi kan derfor forvente at se både bedre overblik over klimabelastning samt større samlede reduktioner i udledninger fremover. Ser man på kommunernes konkrete målsætninger, er der flere forskellige scenarier for reduktion. Som geografisk enhed har 16% af de medvirkende kommuner mål om at blive helt CO2 neutrale på længere sigt, 27% har mål om 20-30% reduktion, for de flestes vedkommende i % har valgt andre modeller, fx et reduktionsmål pr. borger eller årlig CO2 reduktion. Som virksomhed har kommunerne fastsat nogle noget mere beskedne mål. 5% har et mål om at blive CO2 neutrale på længere sigt, 29% har sat sig et fast reduktionsmål på 10-30%, mens 43% af kommunerne har sat et mål om en årlig reduktion på typisk 2%, hvilket er minimumsforpligtelsen i klimakommuneaftalen indgået mellem Danmarks Naturfredningsforening og en række danske borgmestre. Ifølge KL s undersøgelse har 67% af kommunerne meldt sig som klimakommuner i Danmarks Naturfredningsforening, hvorved kommunen tilkendegiver, at den vil reducere sin CO2- udledning med minimum 2% årligt. Ifølge Danmarks Naturfredningsforening har 62 kommuner tilmeldt sig ordningen (maj 2010). 9

136 Økonomiske ressourcer afsat til CO2 reduktioner Der er imidlertid store forskelle på, hvilke økonomiske ressourcer kommunerne sætter ind på at nå disse målsætninger. Kun 5% af kommunerne angiver, at de ikke har brugt flere ressourcer på klimaet sammenlignet med et business as usual scenarium. 14% har brugt 0-1 mio. årligt på CO2- reduktion, 20% har brugt 1,1-5 mio., 13% mellem 5,1 og 20 mio. mens 7% vurderer, at de har brugt mere end 20 mio. Klimatilpasning i defensiven Ser man specifikt på klimatilpasning, havde 13% af kommunerne ikke afsat nogle midler overhovedet til klimatilpasning i 2009, 14% brugte mellem 0 og 1 mio., 16% afsatte mellem 1,1 og 5 mio., mens kun 2% brugte mere end 5 mio. på klimatilpasning. 55% af kommunerne kender ikke deres eget forbrug i Nogle få kommuner har skruet op for budgettet til klimatilpasninger i 2010, og 9% har således afsat 0 kr., 14% mellem 0 og 1 mio., 16% mellem 1,1 og 5 mio. mens 5% har afsat mellem 5,1 og 20 mio. 4% har afsat mere end 20 mio. til klimatilpasning i % af kommunerne kender ikke det budgetterede beløb for området i Mere end halvdelen af kommunerne har ikke været i stand til at angive hvad de har budgetteret med i 2009 og 2010, hvilket vidner om, at klimatilpasning ikke er et strategisk indsatsområde i en lang række af landets kommuner. Dette billede bekræfter resultaterne fra KL s undersøgelse, hvor kun 16% af kommunerne angiver, at de har vedtaget en klimatilpasningsstrategi. CO2-reduktion fylder altså væsentligt mere i de kommunale budgetter end klimatilpasningen. 71% af respondenterne mener, at merinvesteringerne vil komme kommunen til gode inden for en kort årrække, mens kun en enkelt kommune ikke tror på dette. I kommunerne er der altså en ganske overvældende tro på, at klimainvesteringerne kan betale sig, hvilket kunne indikere, at der vil være vilje til at prioritere området, hvis det er muligt. 10

137 2. Kommunernes klimaaktiviteter Konklusion: Det generelle billede er, at kommunernes konkrete klimaaktiviteter langt fra altid står mål med de forholdsvis ambitiøse målsætninger. På den positive side arbejder et overvældende flertal af kommunerne systematisk med energieffektivitet i kommunen som virksomhed. Det lader endvidere til, at kommunerne på dette område arbejder strategisk med at energieffektivisere i forbindelse med fx renovering af de kommunale bygninger, hvilket i langt de fleste tilfælde er den mest omkostningseffektive metode, der samtidig strukturelt forbedrer kommunernes økonomi. Kommunerne prioriterer dog ikke adfærdsændringer hos medarbejderne ligeså højt som de tekniske ændringer, selvom de første ofte kan give store økonomiske gevinster med brug af forholdsvis små midler. På andre områder end energieffektivisering i egen virksomhed arbejder kommunerne tilsyneladende ikke på samme høje niveau. Det gælder koblingen mellem klimamålsætning og indkøbspolitik, hvor klimahensyn kun i beskedent omfang indgår som parameter. Det gælder indsatsen over for erhvervslivet, der er stort set ikke eksisterende. Og det gælder indsatsen over for borgerne, der også er beskeden, dog med øget cykling og energibesparelser hos borgerne som vigtige undtagelser i udvalgte kommuner. Det vurderes således samlet, at den kommunale klimaindsats kun i lille udstrækning gør en forskel i erhvervslivets og borgernes klimabelastning, og dermed også en forskel for klimabelastningen i kommunen som geografisk enhed. I forhold til nedbringelse af CO2- udledning vurderes det med andre ord, at kommunerne prioriterer indsatsen i egne virksomheder højest, hvilken kan forekomme paradoksalt i betragtning af, at de har langt mere ambitiøse målsætninger som geografisk sted end som virksomhed. Ser man specifikt på klimatilpasning, prioriterer de fleste kommuner mere effektiv håndtering af spildevand og affald, men der er en restgruppe på henholdsvis 20% og 22% der heller ikke tager højde for klimaforandringer her. De fleste kommuner indtænker klimatilpasning, når der lokalplanlægges, men meget få giver det høj prioritet, og i alt 25% prioriterer det i mindre grad eller slet ikke. Det samme gør sig gældende i planlægningen af trafiknettet, hvor op imod halvdelen af kommunerne ikke har klimatilpasning med i overvejelserne. I undersøgelsen er der spurgt ind til, hvilke konkrete klimaaktiviteter, kommunerne arbejder med. Aktiviteterne kan opdeles i syv hovedtyper: 1. Tekniske tiltag, 2. adfærdsmæssige tiltag over for medarbejdere, 3. indkøbsmæssige tiltag, 4. adfærdsmæssige tiltag over for erhvervsliv, 5. adfærdsmæssige tiltag over for borgere, 6. planlægningsmæssige tiltag og 7. klimatilpasning. 2.1 Tekniske tiltag Tekniske tiltag har den højeste prioritet i kommunerne. Mere specifikt prioriterer samtlige kommuner el- og varmebesparelser, mens færre prioriterer andre tekniske tiltag som fx anvendelse af mere vedvarende energi og udbredelse af fjernvarme. 75% prioriterer således elbesparelser i høj 11

138 grad og 25% i nogen grad (Figur 6) mens tilsvarende 79% prioriterer varmebesparelser i høj grad, 20% i nogen grad og 2% svarende til en enkelt kommune prioriterer varmebesparelser i mindre grad (Figur 7). Ikke én eneste kommune angiver, at den slet ikke prioriterer el- og varmebesparelser, og det lader altså til, at kommunerne som virksomheder arbejder særdeles målrettet med energibesparelser. Når det gælder andre tekniske tiltag, er kommunerne mindre ambitiøse. Mere effektiv håndtering af spildevand prioriteres således højt af 41% af kommunerne, 29% prioriterer området i nogen grad, 13% i mindre grad og 7% slet ikke (Figur 8). Mere effektiv affaldshåndtering prioriteres højt af 23% af kommunerne, 45% prioriterer affaldshåndteringen i nogen grad, 18% i mindre grad og 4% slet ikke (Figur 9). 32% af kommunerne prioriterer udvidelse af fjernvarmen højt, 29% i nogen grad, 20% i mindre grad og 4% slet ikke (Figur 10). Installation af vedvarende energi i tilknytning til kommunens bygninger prioriteres højt af 9% af kommunerne, mens 46% prioriterer området i nogen grad, 27% i mindre grad og 7% slet ikke (Figur 11). Mere vedvarende energi i kollektiv forsyningsvirksomhed prioriteres højt af 20%, 32% prioriterer området i nogen grad, 16% i mindre grad og 9% slet ikke (Figur 12). Skovrejsning, etablering af randzoner, etablering af vådområder mv. er samlet set det lavest prioriterede tekniske tiltag, og 21% af kommunerne prioriterer således dette område i høj grad, 16% i nogen grad, 29% i mindre grad og 18% slet ikke (Figur 13). Kommunernes prioritering af de tekniske tiltag af hensyn til overblikket bragt i prioriteret rækkefølge i Figur Adfærdsmæssige tiltag over for medarbejdere Adfærdsmæssige tiltag har ikke samme høje prioritet i kommunerne som de tekniske tiltag. Inden for adfærdsmæssige tiltag er det igen energibesparelser, der har den højeste prioritet og 23% af respondenterne angiver således, at de prioriterer påvirkning af eget personale til at spare på varme og el i høj grad, 36% prioriterer medarbejderpåvirkning i nogen grad, 29% i mindre grad og 4% slet ikke (Figur 14). Mere grøn vejtransport af kommunens eget personale prioriteres højt i 18% af kommunerne, mens 20% prioriterer dette i nogen grad, 32% i mindre grad og 7% slet ikke (Figur 15). Påvirkning af personalet til mindre madspild er et overset område og prioriteres ikke højt af en eneste kommune. 11% prioriterer området i nogen grad, 23% i mindre grad, og hele 54% prioriterer slet ikke madspild (Figur 16). 2.3 Indkøbsmæssige tiltag Heller ikke indkøbsmæssige tiltag har en særlig høj prioritet i kommunerne. Omprioritering af indkøb i mere bæredygtig retning, fx økologi, mindre kød mm. prioriteres højt i 14% af kommunerne mens 23% prioriterer området i nogen grad, 23% i mindre grad og 29% slet ikke (Figur 17). 11% af kommunerne giver høj prioritet til krav om mere bæredygtig kørsel/brændsler ved indkøb af kollektiv transport, mens 27% prioriterer området i nogen grad, 21% i mindre grad og 27% slet ikke (Figur 18). Krav om CO2-effektivitet hos leverandører prioriteres i høj grad i 14% af kommunerne, mens 20% prioriterer dette i nogen grad, 27% i mindre grad og 25% slet ikke (Figur 19). Laveste prioritet inden for indkøbsmæssige tiltag gives til skift af leverandør til mere CO2-effektiv leverandør, og det er således kun 4% af kommunerne, der prioriterer dette i høj grad, 14% i nogen grad, 23% i mindre grad og 41% slet ikke (Figur 20). 12

139 Kommunernes prioritering af tekniske tiltag 13

140 Kommunernes prioritering af adfærdsmæssige tiltag Kommunernes prioritering af indkøbsmæssige tiltag 14

141 2.4 Adfærdsmæssige tiltag over for erhvervsliv Undersøgelsen har også tematiseret kommunernes klimaindsats over for erhvervsliv og borgere, og her er det især iøjnefaldende, i hvor lav grad kommunerne prioriterer samarbejde med erhvervslivet. I forhold til industrivirksomhederne kan det konstateres, at 11% af kommunerne i høj grad prioriterer at fremme reduktioner af drivhusgasser i forbindelse med industrielle processer, mens 23% i nogen grad, 34% i mindre grad og 27% slet ikke prioriterer dette (Figur 21). Hovedparten af kommunerne prioriterer altså en indsats over for industrivirksomhederne lavt eller slet ikke, og det samme billede tegner sig for de øvrige erhvervsgrupper. 7% prioriterer således i høj grad klimaindsatsen over for handel- og seviceerhvervet, mens 23% i nogen grad, 38% i mindre grad og 27% slet ikke prioriterer dette (Figur 22). Det kan selvfølgelig indvendes at handel- og serviceerhvervene har en noget lavere energiintensitet end tilfældet er i industrien. Dog peger Energistyrelsen på, at handel- og serviceerhvervene alligevel forbruger 87PJ mod 156 PJ i fremstillingsvirksomhederne. Der er altså meget at hente her. Endnu værre står det til inden for transport og maskiner, hvor kun 4% af kommunerne i høj grad prioriterer en klimaindsats, 25% prioriterer området i nogen grad, 38% i mindre grad og 29% slet ikke (Figur 23). Landbruget prioriteres i høj grad af 11% af kommunerne, mens 14% prioriterer det i nogen grad, 30% i mindre grad og 36% slet ikke (Figur 24). 2.5 Adfærdsmæssige tiltag over for borgere I kommunernes borgerrettede klimaindsats er det øget cykling og energibesparelser, der fylder mest, mens kollektiv transport og madspild prioriteres lavere. 30% prioriterer således i høj grad øget cykling, mens 32% prioriterer dette i nogen grad, 13% i mindre grad og 20% slet ikke (Figur 25). En prioritering af øget cykling giver god mening i kraft af synergien mellem øget motion og dermed sundhed, færre støjgener fra motorkøretøjer samt den nedbragte klimagasudledning. Næsten lige så mange, nemlig 29%, prioriterer i høj grad en borgerrettet indsats omkring energibesparelser, mens 32% kun i nogen grad prioriterer dette. 14% prioriterer dette i mindre grad og 20% slet ikke (Figur 26). Op mod halvdelen af kommunerne sætter altså ikke ind på området, hvilket er bemærkelsesværdigt i lyset af, at de private husholdninger tegner sig for tæt på en tredjedel af det samlede danske energiforbrug. Der er med andre ord et stort potentiale for at nedbringe klimabelastningen for kommunen som geografisk enhed ved at øge fokus på energibesparelser hos borgerne. En indsats for at motivere borgerne til at anvende kollektiv transport prioriteres højt af 14% af kommunerne, i nogen grad af 27%, i mindre grad af 29% og slet ikke af 25% af kommunerne (Figur 27). Dette kan synes paradoksalt i betragtning af, at kommunerne selv betaler for den kollektive transport, og derfor også har en økonomisk interesse i at fremme den, mens øget slitage på vejene omvendt fører til øgede udgifter for kommunen. Det lavest prioriterede område er madspild, som prioriteres i høj grad af kun 2%, i nogen grad af 14%, i mindre grad af 27% og slet ikke af 50% af kommunerne (Figur 28). Dette til trods for, at madspild udgør et stort klimamæssigt problem og er uøkonomisk. Hver dansker smider gennemsnitligt 65 kilo madaffald ud årligt, svarende til 20-30%, hvilket er med til at generere unødvendigt affald, der oven i købet er vanskeligt at omsætte til energi grundet den ringe brændværdi af madaffaldet. Det skal her pointeres at madspild generelt er et overset fænomen, der ikke blot underprioriteres i kommunerne, men i samfundet som sådan. 15

142 Kommunernes indsats over for erhverv Kommunernes indsats over for borgerne 16

143 2.6 Kommunen som planlægger Det er ligeledes interessant at se nærmere på kommunernes prioritering af klimahensyn i forbindelse med lokalplanlægning, behandling af husdyrsager og planlægning af trafiknettet. Kommunernes prioritering af klimaet i forbindelse med disse politikområder giver et indblik i, hvorvidt klima er et strategisk indsatsområde, der konsekvent prioriteres i planlægningen af kommunens aktiviteter. 21% af kommunerne angiver, at udledning af drivhusgasser altid indtænkes som et parameter i forbindelse med lokalplanlægningen, mens 16% i høj grad, 27% i nogen grad, 23% i mindre grad og 9% slet ikke inddrager disse overvejelser (Figur 29). Tilsvarende inddrager 14% altid klimatilpasning som et parameter i lokalplanlægningen, mens 32% i høj grad gør dette, 27% i nogen grad, 18% i mindre grad og 7% slet ikke (Figur 30). I behandlingen af husdyrsager inddrager 5% af kommunerne altid CO2-udledning som parameter, mens 4% i høj grad, 11% i nogen grad, 29% i mindre grad og 34% slet ikke gør dette (Figur 31). Klimatilpasning prioriteres ligeledes altid af 5% af kommunerne i forbindelse med behandling af husdyrsager, mens 4% i høj grad, 9% i nogen grad, 27% i mindre grad og 36% slet ikke gør dette (Figur 32). Dog bør det nævnes, at flere kommuner i deres besvarelser angiver, at de ikke har nævneværdigt husdyrhold og derfor ikke prioriterer området. Der er landbrug i ca. 60 kommuner i Danmark, og det er naturligvis forståeligt at de resterende 38 kommuner ikke kobler klimastrategien med behandling af husdyrsager. At dømme på kommunernes samlede prioritering af området, lader det dog til, at en stor andel af landbrugskommunerne heller ikke prioriterer klimaet i denne sammenhæng. I planlægningen af trafiknettet indtænker 4% af kommunerne altid udledningen af drivhusgasser, mens 25% i høj grad, 23% i nogen grad, 29% i mindre grad og 13% slet ikke gør dette (Figur 33). Tilsvarende angiver 4% at klimatilpasning altid indtænkes i planlægningen af trafiknettet, mens 20% i høj grad, 25% i nogen grad, 34% i mindre grad og 13% slet ikke gør dette (Figur 34). 2.7 Klimatilpasning Som det fremgår, bekræfter aktivitetsniveauet inden for klimatilpasning den lave prioritering af området i sidste kapitel. Kun 14% medtænker konsekvent klimatilpasning i lokalplaner, hvilket matcher de 16%, der har en strategi på området. Særligt overraskende kan det synes, at kun 4% medtænker det ved planlægning af trafikarbejde, i betragtning af den ganske voldsomme effekt klimaforandringerne forventes at få for drift og vedligehold af veje i Danmark. Samlet set tyder en del på, at klimaindsatsen, for så vidt angår alle andre aktiviteter end energibesparende tiltag i egne bygninger, ikke behandles som et strategisk indsatsområde. Dette kan risikere på sigt at fordyre alle former for klimaindsatser, fordi disse bedst og billigst foretages, når der alligevel skal handles på området. 17

144 Kommunernes prioritering af klima i lokalplaner Kommunernes prioritering af klima i behandling af husdyrsager Kommunernes prioritering af klima i trafikplanlægningen 18