Fra mejeriforskning til anvendelse Torsdag 17. marts 2011 kl. 9:30 på Hotel Legoland

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fra mejeriforskning til anvendelse Torsdag 17. marts 2011 kl. 9:30 på Hotel Legoland"

Transkript

1 Ny KvægForskning Nr. 1, 9. årgang, Februar 2011 Store forskelle i mælkens ostningsevne Side 4 Automatisk klovvask virker! Side 2 Aktiv planlægning for sundhed og velfærd Side 6 Sodahvede og glycerol til malkekøer. Side 8 Arrangementer Konference Fra mejeriforskning til anvendelse Torsdag 17. marts 2011 kl. 9:30 på Hotel Legoland i Billund Kvægseminar 2011: Opdræt af kalve med henblik på optimal sundhed og produktion Tirsdag den 10. maj 2011 kl ved DJF, Aarhus Universitet i Foulum Nykælverhold gavner førstekalvskøerne Side 7 Kvægbrugets Forsøgscenter DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

2 Automatisk klovvask virker! Forskningsprojekt dokumenterer, at automatisk klovvask er effektivt mod digital dermatitis. En del af projektet er gennemført på Kvægbrugets Forsøgscenter. Digital dermatitis er et stort problem i mange malkekvægsbesætninger ikke bare i Danmark, men i store dele af verden. Det skønnes at mellem 20 og 30 procent af samtlige danske malkekøer har digital dermatitis. Digital dermatitis medfører både nedsat dyrevelfærd og store økonomiske tab for kvægbrugeren. Køer med digital dermatitis har generelt lavere mælkeydelse, øget risiko for tidlig udsætning og lavere sandsynlighed for at blive drægtige. Sygdommen medfører ekstra omkostninger til behandling, og en syg ko forstyrrer de normale arbejdsrutiner i besætningen og giver ekstra arbejde. De samlede omkostninger ved digital dermatitis er beregnet til mere end kroner årligt i en gennemsnitlig dansk besætning. Første videnskabelige undersøgelse Gennem flere år har nogle kvægbrugere brugt manuel klovvask for at reducere problemerne med digital dermatitis. De senere år er der desuden kommet en række automatiske klovvaskere på markedet. Erfaringerne fra kvægbrugere, som har vasket klove, tyder på, at klovvask har en gavnlig effekt på forekomsten af digital dermatitis. Effekten af klovvask på digital dermatitis har imidlertid aldrig tidligere været undersøgt videnskabeligt. Et forskningsprojekt ved Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet har nu, for første gang på verdensplan, dokumenteret, at automatisk klovvask kan hjælpe med at reducere problemerne med digital dermatitis. Projektet omfattede udvikling og afprøvning af en automatisk klovvasker og er gennemført i et samarbejde mellem Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aqua-Cleaner, Videncentret for Landbrug, Kvæg, DeLaval og Kvægbrugets Forsøgscenter. 2 Formidlet med støtte fra EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram

3 Procent Projektet er støttet økonomisk af Innovationsloven under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Renere klove Hygiejnescore Den første afprøvning af klovvaskeren blev foretaget på Kvægbrugets Forsøgscenter i Foulum. Her blev klovvaskerens evne til at rengøre klovene undersøgt. Klovvaskeren var installeret i et af de tre hold af køer i stalden. Køerne i de tre hold var i øvrigt opstaldet på samme måde med ens sengebåse, gulv, skrabning af spalter, strøning i sengebåsene med mere. Vi konkluderede, at klovene på gruppen af køer, som blev vasket, var væsentligt renere end klovene hos de køer, som ikke blev vasket (Figur 1). Renheden blev vurderet på en skala fra 1 til 4, hvor 1 er helt rene klove, og 4 er meget beskidte klove. Ingen problemer med yversundheden Vask af klove umiddelbart efter malkning kan være en risikabel affære. Pattekanalen er nemlig delvist åben nogle minutter efter malkning. Tilstedeværelse af beskidt vand i området omkring patterne kan således udgøre en risiko for med klovvask uden klovvask Figur 1 Klovenes renhed blev vurderet på en skala fra 1 til 4, hvor 1 er helt rene klove, og 4 er meget beskidte klove. yversundheden. Vi undersøgte derfor, om klovvasken havde en negativ indflydelse på yversundheden. Vi vurderede yversundheden baseret på ændringer i forekomsten af yverbetændelser og celletallet. Desuden brugte vi videooptagelser af klovvask med vand tilsat grøn frugtfarve til at studere bevægelsen af vanddråber omkring pattespidserne. Samlet set konkluderede vi, at klovvaskeren, udviklet i dette projekt, ikke udgør nogen risiko for yversundheden. Sundere klove med klovvask Effekten af klovvask på forebyggelse og helbredelse af digital dermatitis blev efterfølgende undersøgt i otte private besætninger. Besætningerne havde køerne opstaldet i løsdrift med sengebåse og fast gulv eller spalter. For at undersøge klovvaskerens funktion i forbindelse med forskellige malkesystemer, deltog tre besætninger med malkestalde, tre med karruseller og to med malkerobotter. Besætningerne havde alle en moderat til høj forekomst af digital dermatitis ved forsøgets start (20-40 %). Vi fulgte ca. 90 køer i hver besætning gennem cirka et halvt år. Køerne fik kun klovene vasket i venstre side, mens højre side fungerede som en ubehandlet kontrol. Klovene blev vasket efter hver malkning med rent vand tilsat en lille smule sæbe. Vandforbruget er ca. 2 liter pr. vask, når begge sider vaskes. Køerne blev undersøgt i en klovbeskæringsboks fem gange med seks ugers mellemrum. Forsøget viste, at sandsynligheden for, at en ko blev kureret for digital dermatitis var 41 procent højere i den side, som blev vasket. Forsøgets design, med anvendelse af koen som sin egen kontrol, har en række fordele, men også en væsentlig ulempe: Klovene vaskes kun i den ene side, og det betyder selvfølgelig, at smitten kun bekæmpes i den ene side. Smittepresset i besætningen nedbringes derfor ikke så effektivt, som hvis begge sider blev vasket. Det betyder, at resultatet fra vores forsøg sandsynligvis er en undervurdering af den reelle effekt af klovvask. Ikke noget mirakelmiddel Klovvask er ikke noget mirakelmiddel. Det er stadig nødvendigt at behandle enkeltdyr, med digital dermatitis, efter behov og samtidig sørge for at forebygge lidelsen på andre måder. Men forsøget viser, at automatisk klovvask kan anvendes som et effektivt hjælpemiddel til at nedbringe forekomsten af digital dermatitis i besætningen. Peter T. Thomsen, seniorforsker, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet 3 Formidlet med støtte fra EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram

4 Store forskelle i mælkens ostningsevne Resultater fra et netop afsluttet ph.d. projekt har vist, at mælk fra danske køer har meget forskellig ostningsevne, og at noget mælk slet ikke kan koagulere. Mælk med dårlig ostningsevne forringer osteudbyttet af den samlede pulje mælk. Foto: Jesper Rais, AU-foto. Mælkens ostningsevne er vigtig for styring af selve ostningsprocessen og for det færdige produkt. Selve opbygningen af koaglet og fastheden af den masse, der senere bliver til den færdige ost, er afgørende for osteudbyttet og dermed indtjeningen til både mejerier og mælkeproducenter. Ostningsegenskaberne for mælken fra KFC I et ph.d. projekt kaldet Ostningsprojektet ved Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, blev variationerne i mælkens ostningsegenskaber undersøgt i en screening af dyr og racer på Kvægbrugets Forsøgscenter (KFC). Screeningen blev udført på både SDM, RDM og Jersey. Undersøgelserne viste, at langt de fleste prøver (ca. 80 %) havde gode ostningsegenskaber, men at der var problemer med koaguleringen i den resterende del. Der var 20 % af prøverne, der havde dårlige koaguleringsegenskaber ud fra de kriterier, der blev sat, og blandt disse var der 3 %, der slet ikke kunne koagulere efter tilsætning af osteløbe. Forbedring af mælkens ostningsegenskaber gennem avlsarbejde Man kan så spørge, om fordelingen af mælk med gode/dårlige ostningsegenskaber er repræsentativ for danske besætninger? Det er vi nu ved at undersøge for danske og svenske racer i forskningsprojektet Milk Genomics, hvor vi undersøger ostningsegenskaber af mælk indsamlet fra i alt 1200 danske og svenske køer. Forskningsprojektet har til formål at identificere den del af koaguleringsegenskaberne, som skyldes genetiske årsager og som 4 Formidlet med støtte fra EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram

5 Hastighed af koagelopbygning (aggregering/min) Godt koagulerende mælk blandet med dårligt koagulerende mælk Andel af dårligt koagulerende mælk (%) dermed vil kunne forbedres gennem avl. Man kan finde yderligere information om Milk Genomics projektet på Mælk med dårlig ostningsevne forringer osteudbyttet af den samlede pulje mælk En anden relevant betragtning er, hvad det betyder for ostefremstillingen at blande mælk med dårlig ostningsevne med mælk med gode ostningsegenskaber i hvor høj en grad vil de dårlige ostningsegenskaber slå igennem i tankmælk og i sidste ende i mejeriernes silomælk. Vi har derfor udført et forsøg, hvor vi har blandet en pulje af mælk med meget dårlige koaguleringsegenskaber med en pulje af mælk med gode koaguleringsegenskaber og undersøgt, hvad det betyder for ostningsevnen. Forsøget viste, at hvis der iblandes f.eks. 25 % dårligt koagulerende mælk, til en pulje af godt koagulerende mælk, så forringes hastigheden hvormed ostemassen eller koaglet opbygges, med næsten 30 %-point (fra ca. 35 enheder til ca. 25 enheder), dvs. en forringelse på næsten 1/3. Hastigheden hvormed ostemassen opbygges er en vigtig koaguleringsparameter, da den er korreleret med osteudbyttet. Der forekommer altså at være en stor økonomisk gevinst at hente ved at anvende viden til at optimere mælkeråvaren, således at mælkens ostningsegenskaber forbedres, da det afgjort vil have betydning for udbytte og effektivitet i fremtidens osteproduktion. Arbejdet er udført i samarbejde med Arla Foods. Lotte Bach Larsen, lektor, Institut for Fødevarekvalitet Tlf Formidlet med støtte fra EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram

6 Aktiv planlægning for sundhed og velfærd Ny KvægForskning Nr årgang, Februar 2011 I CORE-organic projektet ANIPLAN fandt forskere fra syv europæiske lande frem til nogle principper for planlægning af tiltag for bedre sundhed og velfærd, som ledte til medicinreduktion i økologiske malkekvægbesætninger. Opskriften er i virkeligheden meget simpel: Det er landmanden som skal tage ejerskab. Fokus på den aktive planlægningsproces er meget vigtigere end at have en plan på et stykke papir! Situationen kan vendes på kort tid hvis man vil I ANIPLAN projektet oplevede vi, hvordan selv en kort periode på godt et år kunne være nok til at vende situationen i en besætning i en positiv retning. Vi udviklede nogle principper for, hvordan man kunne planlægge de forbedringer, som fører til grundlæggende bedre sundhed og velfærd, og dermed også nedsat medicin-forbrug. Et af principperne var, at landmandens beslutninger skulle baseres på facts fra hans/hendes egen besætning. Derfor var det en vigtig del af projektet, at vi lavede velfærdsvurderinger og forsynede landmændene med relevante resultater fra besætningen. Dialogen mellem eksterne personer og landmanden I projektet viste vi forskellige måder, hvorpå man kan gennem- føre en gennemtænkt og bevidst planlægningsproces, samt at den rent faktisk fører til forbedret management af besætningen og nedsat brug af antibiotika under forskellige forhold i Europa. Det afgørende for denne proces er, at landmanden er fokuseret, tager ejerskab og selv styrer udviklingen. Det kan lyde banalt, men hvis man som ekstern person (rådgiver af enhver art inklusiv kollega-landmand) er lyttende og hele tiden tager udgangspunkt i konklusioner, som landmanden selv formulerer, så stimulerer man en udvikling på gården, som landmanden går 100 % ind for. Hver gård har sin virkelighed og hver landmandsfamilie har deres prioriteringer derfor må de nødvendigvis lede udviklingen hjemme hos dem selv. Det er en vigtig proces, at de guides igennem stillingtagen til data fra egen besætning, og dernæst selv tænker igennem og konkluderer først: hvad problemerne egentlig handler om, og dernæst: hvad de kan gøre for at forbedre det. Det er hverken mere eller mindre kompliceret. Lær af det, som virker! Vi udviklede ni principper for en god planlægningsproces. Udover ovenstående, om landmandsejerskab, erkendte vi, at det er af betydning at se på de positive aspekter. Det er logisk, at man kaster sig over problemerne men det giver også god læring at huske at snakke igennem, hvad der virker og hvorfor, især når man lige har løst et problem. I grupper af landmandskolleger er dette særligt vigtigt, for så lærer alle noget! Mange økologiske landmænd har et mål om at udvikle gård, besætning og familie, og ikke blot stoppe ved, at man har opfyldt reglerne. Læringen som man får i en konstant aktiv proces, er en vigtig drivkraft i denne udvikling. Mette Vaarst, DJF, Aarhus Universitet 6 Formidlet med støtte fra EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram

7 Nykælverhold gavner førstekalvskøerne En undersøgelse med knap 500 malkekøer har vist, at et nykælverhold til køer i første laktationsmåned havde en positiv indvirkning på mælkeydelse, sundhed og adfærd hos førstekalvskøerne. I lyset af større besætninger, flere køer i hvert hold og færre mandetimer pr. ko blev der i gennemført et forsøg med nykælverhold. Forsøgets formål var at undersøge, om et nykælverhold for køer 0 til 30 dage efter kælvning (dek) medfører mindre stress, bedre overvågning, hurtigere indgriben og derved mindre risiko for taberkøer og generelt bedre sundhed, velfærd, produktion og økonomi. Der indgik seks besætninger i forsøget med i alt 489 køer, som tilfældigt blev fordelt på de to behandlinger: nykælverhold og kontrolhold. På nykælverholdet blev køerne ved kælvning flyttet til et separat staldafsnit den første måned af laktationen, hvorefter de blev flyttet til staldafsnittet med alle øvrige lakterende køer. På kontrolholdet blev køerne efter kælvning flyttet direkte til staldafsnittet med alle øvrige lakterende køer. Alle køer blev fulgt indtil 8 måneder efter kælvning. I nogle af besætningerne blev der gennemført adfærdsstudier med henblik på at undersøge koens tidsbudget og socialadfærd. Desuden blev der gennemført kliniske registreringer i tre runder i hver besætning (først, midt og sidst i forsøgsperioderne). De kliniske registreringer inkluderede huld, halthed, hasetrykninger, andre trykninger, børflåd, hårlag, hygiejne på ben og hygiejne på yver. Data vedrørende sundhed, reproduktion, produktion og udsætning blev opsamlet via kvægdatabasen. Resultaterne viste, at køerne i nykælverholdet brugte mere tid i sengebåsene sammenlignet med kontrolholdet (i gns. 10,1 vs. 8,9 timer /døgn, P=0,08) og mindre tid på at stå i gangarealerne (i gns. 1,8 vs. 2,6 timer/ døgn, P=0,03). Endvidere var køerne i nykælverholdet involveret i færre sociale interaktioner end køerne i kontrolholdet. Resultaterne viste også, at førstekalvskøer, som benyttede nykælverhold, producerede mere mælk, hvorimod ældre køer og især køer i tredje eller senere laktationer producerede mindre mælk i løbet af laktationen. For laktationsafsnittet 0 til 305 dage efter kælvning blev virkningen af nykælverhold således estimeret til +230, -194 og -394 kg EKM for henholdsvis første kalvs, anden kalvs og ældre køer. Celletallet var lidt lavere hos førstekalvskøer i nykælverhold sammenlignet med førstekalvskøer i kontrolholdet. Nykælverhold havde ingen effekt på dødeligheden, men det havde en tendens til at reducere risikoen for udsætning til slagtning. Forventningen om færre sundhedsproblemer hos nykælverholdet kunne kun bekræftes i denne undersøgelse med hensyn til færre behandlinger for smitsomme klovlidelser hos såvel unge som ældre køer samt færre førstekalvskøer på nykælverholdet behandlet for ketose. Den positive indvirkning af nykælverhold på adfærd, produktion og sundhed kan således konkluderes at have størst betydning hos førstekalvskøerne. Den positive effekt af at indsætte køerne i et nykælverhold var størst for 1. kalvskøerne. (arkivfoto) Søren Østergaard, DJF, Aarhus Universitet 7 Formidlet med støtte fra EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram

8 Ny KvægForskning Nr årgang, Oktober 2010 Sodahvede og glycerol til malkekøer Et fodringsforsøg på Kvægbrugets Forsøgscenter har vist, at glycerol kan anvendes som et alternativt fodermiddel til højtydende malkekøer. De anvendte mængder gav dog en lavere EKM ydelse end sodahvede, men øgede samtidigt mælkens proteinindhold. Sodabehandlet hvede, som indgår i det glukogene laktationsfoder På KFC er der gennemført et produktionsforsøg, hvor en betydelig del af forsøgsfoderet bestod af henholdsvis sodahvede (NaOH ludet hvede) og glycerol (restprodukt fra biodiesel produktion). Ideen var at sammenligne en ration med forventet glukogen effekt (sodahvede) med en ration med forventet ketogen effekt (glycerol), og samtidig vurdere glycerols værdi som foder til malkekøer. Der indgik 59 køer på behandlingen med NaOH hvede (41 SDM og 18 Jersey) og 45 køer på behandlingen med glycerol (30 SDM og 15 Jersey). Tabel 1. Sammensætning af grundblandingerne (% af tørstof) Ingrediens TMR med sodahvede TMR med glycerol NaOH behandlet hvede* 25,68 (16,50) Glycerol* 17,25 (15,07) Rapskager 6,37 6,29 Sojaskrå 3,60 Hvedeklid 4,85 Majs og græs ensilage (1:1) ,02 Urea 0,79 0,78 Vitaminer, Mineraler 1,30 2,20 *værdier i parentes er bidraget af stivelse fra NaOH behandlet hvede henholdsvis ren glycerol fra glycerolbehandlingen Tabel 1 viser sammensætningen af de to grundblandinger, der blev an- 8 Formidlet med støtte fra EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram

9 Tabel 2. Effekt af race og behandling på gennemsnitlig vægt, foderoptagelse, mælkeydelse samt mælkens fedt og proteinindhold (gennemsnit af de første 30 laktations uger) Race Behandling SDM (N=71) Jersey (N=33) Sodahvede Glycerol Vægt (kg) Tørstof optaget (kg/dag) 21,64 17,61 19,70 19,55 EKM ydelse (kg/dag) 33,10 26,64 30,94 28,80 Fedt (%) 3,67 5,80 4,64 4,83 Protein (%) 3,36 4,34 3,74 3,96 vendt gennem hele laktationen. Ud over grundblandingen blev køerne tilbudt 3 kg kraftfoder/dag i malkerobotten. Grundblandingerne var baseret på 66% grovfoder med lige dele fra henholdsvis majsensilage og græsensilage. Proteinkilden var primært baseret på rapskager. Rationen med glycerol blev afstemt med sojaskrå og hvedeklid, der modsvarerede protein og fiber bidraget fra den behandlede hvede. Tabellen viser ligeledes bidraget af stivelse og glycerol fra henholdsvis sodahvede og glycerol. Der var næsten overensstemmelse mellem den andel af stivelse, der stammede fra den behandlede hvede og andelen af glycerol. Foderoptagelse og ydelse Foderoptagelse og den gennemsnitlige vægt af forsøgskøerne er vist i Tabel 2. Som forventet åd SDM køerne betydeligt mere foder (21,6 kg ts) end Jersey køerne (17,6 kg ts), men udtrykt per 100 kg kropsvægt åd Jersey køerne ca. 0.5 kg ts/100 kg mere end SDM køerne. Optagelsen af kraftfoder i robotten var ens for de to racer. Der var ingen signifikant effekt af behandling på foderoptagelse. Raceforskellene viste det forventede billede med en højere mælkeydelse og lavere fedt- og proteinprocent for SDM sammenlignet med Jersey (Tabel 2). Der var et signifikant udslag af behandling på mælkeproduktionen, idet rationen med sodahvede gav 2,1 kg energikorrigeret mælk mere pr. dag. Fedtprocenten og proteinprocenten i mælken blev også påvirket signifikant af behandlingen. Fedtprocenten på behandlingen med sodahvede var 0,2 procentenheder lavere end på behandlingen med glycerol, som det også var forventet, da glycerol antages at have ketogen effekt, idet glycerol i vid udstrækning forventes forgæret til smørsyre, der indgår i fedtstofskiftet. Overraskende er imidlertid den højere proteinprocent (0,2 procentenheder) ved fodring med glycerol sammenlignet med sodahvede. På grund af den lavere mælkeydelse på glycerol behandlingen blev den daglige proteinydelse dog 50 g lavere sammenlignet med soda- hvede, hvilket kunne tolkes som en fortynding af proteinindholdet med den højere mælkeydelse på sodahvede. Forsøget viste, at glycerol er et alternativt fodermiddel, som kan anvendes til højtydende malkekøer. Anvendelse af glycerol i de her anvendte mængder har imidlertid produktionsmæssige konsekvenser med en lavere EKM ydelse og endvidere en påvirkning af mælkens proteinindhold, som et interessant aspekt af fodring med glycerol. Emmelev A/S, Otterup takkes for at stille glycerol til rådighed for forsøget. Torben Hvelplund og Martin Weisbjerg, DJF, Aarhus Universitet 9 Formidlet med støtte fra EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram

10 Ny KvægForskning Nr årgang, Februar2011 Kort nyt Mælk kan begrænse kroppens fedtoptagelse Nye undersøgelser viser, at mælk og mælkeprodukter kan regulere, hvor meget energi kroppen optager og forbruger. Det ser ud til, at det delvis skyldes, at calcium i mælken kan binde fedt i tarmen, så fedtet ikke optages i kroppen. Det tyder også på, at sødmælk indeholder et eller flere stoffer, som enten direkte eller via tarmfloraen påvirker fedtoptag og fedtomsætning, og dermed kan være med til at regulere kropsvægten. Denne effekt er ikke lige så udtalt i skummetmælk. Nu vil forskerne forsøge at identificere det stof eller de stoffer, der øger dannelsen af den såkaldte faste-inducerede fedtfaktor (FIAF) samt undersøge, hvordan FIAF påvirker kropsvægt og energibalance. Desuden ser man på, om koens race og behandling af mælken spiller en rolle. Hvis forskerne får identificeret de gavnlige stoffer i mælken, kan det være med til at hjælpe mennesker til at holde sig slanke og mejerierne til at promovere mælk som et kernesundt produkt og evt. fremstille tilsætningsstoffer med slankeeffekt. Det femårige projekt er støttet af det Strategiske Forskningsråd og Mejeribrugets ForskningsFond. Læs mere på Grith Mortensen, DJF, Aarhus Universitet Kvalitetsoksekød i Afrika Forskere fra Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet deltager i et DANIDA-finansieret projekt, som skal bidrage til at fremme produktionen af kvalitetsoksekød i Afrika. DJF-forskernes rolle bliver, at stille deres ekspertise i ernæring og fodermiddelvurdering til rådighed samt vejlede afrikanske ph.d.- studerende. Behovet for oksekød i Østafrika er stigende dels på grund af et hastigt stigende antal safari-turister og dels mineindustriens udvikling i Tanzania. En af de store udfordringer er, at få kødet markedsført i konkurrence med importerede varer. Dette problem skal løses, inden landmænd i Østafrika kan drage fordel af at producere mørt og saftigt kød. Desuden ydes der fortsat en forskningsindsats på færdigfedning af dyr før slagt. Læs mere på Martin Riis Weisbjerg, DJF, Aarhus Universitet Ny KvægForskning udgives af Kvægbrugets Forsøgscenter og Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet med støtte fra EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram. Tilmelding til Ny KvægForskning samt oplysning om ændret -adresse til sekretær eller på Redaktion Linda S. Sørensen, Christian Børsting, ansv., Forskningscenter Foulum, Postboks 50, 8830 Tjele Tlf: , Fax: agrsci.dk kfc-foulum.dk Eftertryk fra»ny KvægForskning«tilladt med kildeangivelse Layout Sine Claudell, Enggaardens Tegnestue 10 Formidlet med støtte fra EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram

Sodahvede og Glycerol til Malkekøer

Sodahvede og Glycerol til Malkekøer Sodahvede og Glycerol til Malkekøer Niels Bastian Kristensen 1, Torben Hvelplund, Martin Riis Weisbjerg, Christian Friis Børsting og Birthe Marie Damgaard Forskningscenter Foulum, Aarhus Universitet 1

Læs mere

Forlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi

Forlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi Forlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi Program PhD Hvorfor? Basics Besætninger og ydelse Kommende dele af PhD Reprolac

Læs mere

Protein til nykælvere - produktionsforsøg

Protein til nykælvere - produktionsforsøg Martin R. Weisbjerg Anne Louise F. Hellwing Lone Hymøller Niels B. Kristensen 1 Mogens Larsen Protein til nykælvere - produktionsforsøg Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum 1 Videncentret

Læs mere

MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION

MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION Jesper Overgård Lehmann Videnskabelig assistant Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet DEFINITION AF FORLÆNGET LAKTATION Bevidst udsættelse af første

Læs mere

PRODUKTIONSRESPONS OG ØKONOMI I FODRING MED FEDT

PRODUKTIONSRESPONS OG ØKONOMI I FODRING MED FEDT Fodringsdag, Herning Kongrescenter Tirsdag den Rudolf Thøgersen Nicolaj Ingemann Nielsen Camilla Engell-Sørensen Nikolaj Hansen PRODUKTIONSRESPONS OG ØKONOMI I FODRING MED FEDT AKTUELT AT VURDERE ØKONOMIEN

Læs mere

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg Foderomkostning pr. kg EKM 2 % højere på bedrifter med AMS vs. andre Foderomkostningerne pr. kg mælk produceret på bedrifter

Læs mere

Klovsundhed Hvordan og hvorfor? Klientmøde Kalvslund, d. 19. januar 2015

Klovsundhed Hvordan og hvorfor? Klientmøde Kalvslund, d. 19. januar 2015 Klovsundhed Hvordan og hvorfor? Klientmøde Kalvslund, d. 19. januar 2015 Aftenens program 19.00 20.00 Aftensmad 20.00 20.10 Baggrund + præsentation af besætninger 20.10 21.30 Hvad kan jeg se i klovregistreringer?

Læs mere

Betydningen af kraftfoderets smag i et AMS system

Betydningen af kraftfoderets smag i et AMS system Betydningen af kraftfoderets smag i et AMS system Jørgen Madsen 1, Martin R. Weisbjerg 2 og Torben Hvelplund 2 1 Inst. for Produktionsdyr og Heste Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

Læs mere

Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum

Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum Indledning Ved AU-Foulum har vi gennemført et forsøg med to niveauer af protein i foderet til kvier i

Læs mere

Ny KvægForskning. Selvforsyning af øko-mineraler og -vitaminer. Side 2. Højtydende køer vil malkes ofte. Side 6

Ny KvægForskning. Selvforsyning af øko-mineraler og -vitaminer. Side 2. Højtydende køer vil malkes ofte. Side 6 Ny KvægForskning Nr. 5, 8. årgang, Oktober 2010 Selvforsyning af øko-mineraler og -vitaminer. Side 2 Højtydende køer vil malkes ofte. Side 6 Bedre mælkekvalitet fra økologiske køer. Side 4 TER EN GEM AN

Læs mere

Velfærd for danske køer og kalve

Velfærd for danske køer og kalve Velfærd for danske køer og kalve DANSK KVÆGS BRANCHEPOLITIK FOR DYREVELFÆRD www.kvaeg.dk Politik for dyrevelfærd DANSK KVÆG HAR EN BRANCHE- POLITIK FOR DYREVELFÆRD Danske kvægbrugere tager ansvar for dyrenes

Læs mere

Management på gårdniveau - effekt af fodring og malkesystem

Management på gårdniveau - effekt af fodring og malkesystem Management på gårdniveau - effekt af fodring og malkesystem Nicolaj I. Nielsen ncn@agrotech.dk Temadag: Optimering af tørstofindhold i gylle til biogasproduktion Hvad bruges der af vand til én årsko? Vandforbrug

Læs mere

Holdbarhed er godt NTM er bedre Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen

Holdbarhed er godt NTM er bedre Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen Holdbarhed er godt NTM er bedre Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen En ung ko producerer oftest mindre mælk end køer i senere laktationer. Der er derfor penge i at have køer, som er længelevende, hvis

Læs mere

Focus Vinter 2010/2011

Focus Vinter 2010/2011 Focus Vinter 2010/2011 Din løsning hver dag www.delaval.dk Gummigulv - komfortabelt og skridsikkert Når dine køer kan gå trygt og behageligt, bevæger de sig mere. Et sikkert fodfæste er med til at fremme

Læs mere

Én sygdom kommer sjældent alene produktionsbetingede sygdommes årsager og sammenhænge

Én sygdom kommer sjældent alene produktionsbetingede sygdommes årsager og sammenhænge Én sygdom kommer sjældent alene produktionsbetingede sygdommes årsager og sammenhænge Af Karen Helle Sloth og Anne Mette Kjeldsen Afd. for Specialviden Produktionsbetingede sygdomme Produktionssystem Infektiøse

Læs mere

STATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER

STATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER STATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER Marianne Johansen Institut for Husdyrvidenskab Science and Technology, Aarhus Universitet -Foulum, 8830 Tjele marianne.johansen@anis.au.dk

Læs mere

Reduceret kraftfoder i AMS Besætningsforsøg 2011 Resultater og erfaringer

Reduceret kraftfoder i AMS Besætningsforsøg 2011 Resultater og erfaringer Reduceret kraftfoder i AMS Besætningsforsøg 2011 Resultater og erfaringer Hvad betyder kraftfodermængden for koen? Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL-Kvæg Mindre kraftfoder i robotten i praksis Kvægbruger

Læs mere

Praktikhæfte. Kvægbesætning. Navn: - ét skridt foran!

Praktikhæfte. Kvægbesætning. Navn: - ét skridt foran! Praktikhæfte Kvægbesætning Navn: - ét skridt foran! Indledning Praktikhæftet Formål Praktikhæftet skal danne baggrund for løbende samtaler mellem dig og din lærermester. Samtalerne skal være med til at

Læs mere

Temadag om aktuelle fodringsspørgsmål Den 7. september 2010 i Herning Kongrescenter

Temadag om aktuelle fodringsspørgsmål Den 7. september 2010 i Herning Kongrescenter Ny KvægForskning Nr. 4, 8. årgang, August 2010 Metan-målinger på KFC viser gunstige resultater Side 2 Hvor er køerne - og hvad laver de? Side 7 Malkekøers tilpasning til ændringer i energiforsyningen Side

Læs mere

Nye måleparametre har potentiale for forbedret overvågning af nykælvere

Nye måleparametre har potentiale for forbedret overvågning af nykælvere 1 af 6 21-12-2016 11:36 Du er her: LandbrugsInfo > Kvæg > Reproduktion > Nye måleparametre har potentiale for forbedret overvågning af nykælvere KvægInfo - 2453 Oprettet: 08-01-2015 Nye måleparametre har

Læs mere

Fodringsstrategier for diegivende søer

Fodringsstrategier for diegivende søer Husdyrbrug nr. 33 Maj 2003 Fodringsstrategier for diegivende søer Viggo Danielsen, Forskningscenter Foulum Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning 2 Husdyrbrug nr. 33

Læs mere

Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening

Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening Hvordan laves vinderkoen.??!! Og er der en sammenhæng mellem fodringen af den lille

Læs mere

Indledning Når man ser på proteintildeling til malkekøer, er det vigtigt at inkludere effekterne af både under- og overforsyning.

Indledning Når man ser på proteintildeling til malkekøer, er det vigtigt at inkludere effekterne af både under- og overforsyning. Betydning af proteinniveau og grovfoderets fordøjelighed for mælkeydelsen og N-udnyttelsen hos malkekøer Lene Alstrup, Martin Riis Weisbjerg og Peter Lund, Aarhus Universitet, Foulum Sammendrag Ved reduceret

Læs mere

HULDÆNDRING I GOLDPERIODEN OG FEDTTRÆNING

HULDÆNDRING I GOLDPERIODEN OG FEDTTRÆNING AARHUS UNIVERSITET 23. JANUAR 2014 HULDÆNDRING I GOLDPERIODEN OG FEDTTRÆNING VIBEKE BJERRE-HARPØTH, MOGENS LARSEN, MARTIN R. WEISBJERG OG BIRTHE M. DAMGAARD INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB UNI VERSITET I

Læs mere

Holdbarhed. Indlæg til LVK`s årsmøde 11/ Landbrugsskolen Sjælland, Høng

Holdbarhed. Indlæg til LVK`s årsmøde 11/ Landbrugsskolen Sjælland, Høng Holdbarhed Indlæg til LVK`s årsmøde 11/2 2016 Landbrugsskolen Sjælland, Høng Holdbarhed Malkekvægsproducenter Lav mælkepris Høje omkostninger Høj Gæld Produktivitet Driftsresultat Besætningens holdbarhed

Læs mere

Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling

Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg Historisk udvikling Teknologi udvikling 1950-2010 Typebedrifter Fodring og

Læs mere

Ny KvægForskning. Malkerobottens betydning i økologisk mælkeproduktion Side 4. Genomisk selektion - hvor er vi i dag? Side 2

Ny KvægForskning. Malkerobottens betydning i økologisk mælkeproduktion Side 4. Genomisk selektion - hvor er vi i dag? Side 2 Ny KvægForskning Nr. 6, 7. årgang, december 2009 Malkerobottens betydning i økologisk mælkeproduktion Side 4 Genomisk selektion - hvor er vi i dag? Side 2 Smagstest af forskellige mælketyper Side 10 Kviefodringens

Læs mere

Øvelser vedrørende nøgletal

Øvelser vedrørende nøgletal Øvelser vedrørende nøgletal Tema: Husdyrproduktion 1. Ydelsesresultater. Et af de nøgletal, der optræder på nøgletalsudskriften fra Landskontoret for Kvæg, er "kg. EKM" pr. dag for de køer, der har afsluttet

Læs mere

Måling af biologiske værdier omsat til praksis

Måling af biologiske værdier omsat til praksis Du er her: LandbrugsInfo > Kvæg > Reproduktion > Måling af biologiske værdier omsat til praksis KvægInfo - 2510 Oprettet: 13-12-2016 Måling af biologiske værdier omsat til praksis Ældre køer med lav drøvtygningsaktivitet

Læs mere

Foderoptagelse og fyldeværdi. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg

Foderoptagelse og fyldeværdi. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg Foderoptagelse og fyldeværdi NorFor bruger det danske fyldesystem - dog med modifikationer Koen har en kapacitet og fodermidlet en fylde TS i * FF i K Hvor: TS i = Kg tørstof af foder i FF i = Fylde af

Læs mere

VOMFUNKTION HOS NYKÆLVERE

VOMFUNKTION HOS NYKÆLVERE Adam Christian Storm Med Input fra: Mogens Larsen, Vibeke Bjerre-Harpøth og Martin R. Weisbjerg I forbindelse med kælvning er der mange ting, der ændre sig Foderoptagelsen reduceres op til kælvningstidspunktet

Læs mere

Poul Henningsen, Himmerland SÅDAN FÅR VI 13.000 KG MÆLK I TANKEN

Poul Henningsen, Himmerland SÅDAN FÅR VI 13.000 KG MÆLK I TANKEN Poul Henningsen, Himmerland SÅDAN FÅR VI 13.000 KG MÆLK I TANKEN Vejen til 13.000 kg mælk i tanken FAKTA OM BEDRIFTEN Landmand i 30 år Byggede ny stald i 2010-270 køer med malkerobotter Alle dyr er samlet

Læs mere

Opstaldning og management der giver god produktion, sundhed og velfærd

Opstaldning og management der giver god produktion, sundhed og velfærd Opstaldning og management der giver god produktion, sundhed og velfærd Dansk Kvægs kongres Tema 10 24/2 2009 kek@landscentret.dk Kvægfagdyrlæge & teamleder Sundhed & Velfærd, Dansk Kvæg Flowdiagram - Management

Læs mere

Mættet fedt til malkekøer

Mættet fedt til malkekøer FORSØGSRAPPORT Mættet fedt til malkekøer Produktionseffekt af Lipitec Bovi LM sammenlignet med palmitinsyrerig mættet fedt Forsøg udført af NLM i samarbejde med Jens Sproegel, Nordjysk Andel Version 2

Læs mere

AfiMilk. Styringsværktøjer til maksimering af produktiviteten og øgning af overskuddet i malkekvægbesætninger

AfiMilk. Styringsværktøjer til maksimering af produktiviteten og øgning af overskuddet i malkekvægbesætninger AfiMilk Styringsværktøjer til maksimering af produktiviteten og øgning af overskuddet i malkekvægbesætninger AfiMilk Styringsværktøjer til maksimering af produktiviteten og øgning af overskuddet i malkekvægbrug

Læs mere

Grovfoder til slagtekalve (majsensilage og grønh resultater og perspektiver

Grovfoder til slagtekalve (majsensilage og grønh resultater og perspektiver Grovfoder til slagtekalve (majsensilage og grønh nhø) resultater og perspektiver Mogens Vestergaard Institut for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring, DJF, Aarhus Universitet Irene Fisker, Dansk Kvæg Christian

Læs mere

Effektivitet, effektivitet koens biologi viser vejen

Effektivitet, effektivitet koens biologi viser vejen Effektivitet, effektivitet koens biologi viser vejen Konsulent Niels Bastian Kristensen Videncentret for Landbrug, Kvæg Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter

Læs mere

Fremtidens Mælkeproduktion. Gitte Grønbæk Direktør Landbrug & Fødevarer, Kvæg

Fremtidens Mælkeproduktion. Gitte Grønbæk Direktør Landbrug & Fødevarer, Kvæg Fremtidens Mælkeproduktion Gitte Grønbæk Direktør Landbrug & Fødevarer, Kvæg Global Hvor står konkurrence vi? Hvor står vores konkurrenter? Vores Afregningspris styrker = Hvad Højværdiprodukter udfordringen

Læs mere

FEDTKILDERS EFFEKT PÅ MÆLKEMÆNGDE OG SAMMENSÆTNING SAMT ØKONOMI. Nicolaj I. Nielsen, specialkonsulent Team Foderkæden

FEDTKILDERS EFFEKT PÅ MÆLKEMÆNGDE OG SAMMENSÆTNING SAMT ØKONOMI. Nicolaj I. Nielsen, specialkonsulent Team Foderkæden FEDTKILDERS EFFEKT PÅ MÆLKEMÆNGDE OG SAMMENSÆTNING SAMT ØKONOMI Nicolaj I. Nielsen, specialkonsulent Team Foderkæden KVÆGKONGRES 2016 AKTUELT AT VURDERE ØKONOMIEN I BESKYTTET FEDT For mere fedt: Ophør

Læs mere

Dansk Kvægs Kongres 2006 Mælkekvalitet nu og i fremtiden Helle Skjold, Arla Foods, 28. februar 2006

Dansk Kvægs Kongres 2006 Mælkekvalitet nu og i fremtiden Helle Skjold, Arla Foods, 28. februar 2006 Dansk Kvægs Kongres 2006 Mælkekvalitet nu og i fremtiden Helle Skjold, Arla Foods, 28. februar 2006 Hvad er god mælk for forbrugeren? Forbrugerkrav Sund og nærende (mager, næringsrig, forebyggende) God

Læs mere

Metan tab hos malkekøer og muligheder for reduktion

Metan tab hos malkekøer og muligheder for reduktion Metan tab hos malkekøer og muligheder for reduktion Peter Lund A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Generalforsamling Økologisk Landsforening 05-03-00 Disposition Hvad

Læs mere

Huldændring i goldperioden og fedttræning

Huldændring i goldperioden og fedttræning Huldændring i goldperioden og fedttræning Vibeke Bjerre-Harpøth, Mogens Larsen, Martin Riis Weisbjerg og Birthe M. Damgaard Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet Indledning Vurdering af huld

Læs mere

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden

Læs mere

BÆRME (DDGS) SOM PROTEINFODER TIL MALKEKØER

BÆRME (DDGS) SOM PROTEINFODER TIL MALKEKØER BÆRME (DDGS) SOM PROTEINFODER TIL MALKEKØER Jakob Sehested, Martin Tang Sørensen, Martin Riis Weisbjerg, Mogens Vestergaard, Mette Krogh Larsen, Mads Brøgger Pedersen, Aarhus Universitet, Foulum Henrik

Læs mere

CLA og andre stoffer i mælk relateret til den humane sundhed

CLA og andre stoffer i mælk relateret til den humane sundhed CLA og andre stoffer i mælk relateret til den humane sundhed - hvordan kan primærproducenten påvirke indholdet? Kristen Sejrsen og Tina Skau Nielsen Afdeling for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring DJF

Læs mere

Skab rammer for et højt sundhedsniveau i sengebåsen, goldkoafdelingen og kælvningsafdelingen

Skab rammer for et højt sundhedsniveau i sengebåsen, goldkoafdelingen og kælvningsafdelingen Skab rammer for et højt sundhedsniveau i sengebåsen, goldkoafdelingen og kælvningsafdelingen Kenneth Krogh Kvægfagdyrlæge Afdeling for Rådgivning, Dansk Kvæg Produktionssygdomme årsager Besætningen/dyret

Læs mere

Udvikling af bedriften:

Udvikling af bedriften: EDF Stormøde Holdbarhed af mine Køer & min Bedrift Jac & Janet Broeders 21/10 2015 Udvikling af bedriften: 1992 : Køber ejendommen Tyrholm ved Rødekro Ejendommen har 52 ha, 80 køer og 600.000 kg mælk 2003

Læs mere

Et kig ind i maskinrummet hvordan blev lov om hold af malkekvæg til?

Et kig ind i maskinrummet hvordan blev lov om hold af malkekvæg til? Et kig ind i maskinrummet hvordan blev lov om hold af malkekvæg til? ViD s konference 2016 - Dyrevelfærd for fremtiden Hans Houe, Professor Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet 21-11-2016 2 Indhold Tidsforløb

Læs mere

Producer mælk til under 1 kr. kiloet

Producer mælk til under 1 kr. kiloet Producer mælk til under 1 kr. kiloet Dansk Kvægs Kongres 2010 Tema Foder Landskonsulent Ole Aaes Landscentret, Dansk Kvæg Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter

Læs mere

Dyrevelfærd kan måles!

Dyrevelfærd kan måles! Dyrevelfærd kan måles! System for dyrevelfærd i svensk og dansk mælkeproduktion Charlotte Hallén Sandgren Igangværende dansk/svensk projekt Vi skal skabe et fælles sprog for velfærd med koen i centrum

Læs mere

Yversundheden i moderne stalde

Yversundheden i moderne stalde Yversundheden i moderne stalde Tema 11 Der er andet og mere end bakterier i yversundhed Kvægfagdyrlæge Kenneth Krogh Projekt AMS-acceptabel mælkekvalitet Forsøgsdesign 1996-2002 234 besætninger med ny

Læs mere

DeLaval Focus. Vinter 2011/2012. Din løsning hver dag www.delaval.dk

DeLaval Focus. Vinter 2011/2012. Din løsning hver dag www.delaval.dk DeLaval Focus Vinter 2011/2012 Din løsning hver dag www.delaval.dk 1 Klovvask reducerer digital dermatitis Når det gælder forebyggelse af smitsomme sygdomme, har DeLaval klovvasker HCS vist rigtige gode

Læs mere

KvægKongres 24. feb. 2014 Den bedste start med den bedste råmælk

KvægKongres 24. feb. 2014 Den bedste start med den bedste råmælk KvægKongres 24. feb. 2014 Den bedste start med den bedste råmælk Mette Marie Løkke, Postdoc, Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet Rikke Engelbrecht, Kalveekspert, Vestjysk Landboforening Mere fokus

Læs mere

Høj mælkeydelse med optimal fodring af opdrættet. Alex Bach

Høj mælkeydelse med optimal fodring af opdrættet. Alex Bach Høj mælkeydelse med optimal fodring af opdrættet Alex Bach Introduktion Mælkeproduktionen pr. ko er fordoblet de seneste 20 år Mælkeproduktionen pr. indbygger er 14 % lavere nu end i 1960 Omkring 20 %

Læs mere

Fedtforsyningens betydning for mælkeproduktionen

Fedtforsyningens betydning for mælkeproduktionen KvægInfo nr.: 1411 Dato: 02-12-2004 Forfatter: Christian Friis Børsting, Martin Riis Weisbjerg Af centerleder Christian Friis Børsting, Kvægbrugets Forsøgscenter og seniorforsker Martin Riis Weisbjerg,

Læs mere

Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse

Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse Tilgængelighed Udskriften ReproAnalyse er tilgængelig i Dairy Management System (DMS) under fanebladet Analyse og lister > Analyseudskrifter. Husk at vælge

Læs mere

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

Værd at kende. Faglig organisering: Ledelse og sekretariat Rådgivning og primærproduktion: Produktion, styring og bedriftsøkonomi

Værd at kende. Faglig organisering: Ledelse og sekretariat Rådgivning og primærproduktion: Produktion, styring og bedriftsøkonomi er det største fagkontor i Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret. Omkring 40 af medarbejderne har dog kontor i Mejeriforeningen eller regionalt. Den kun halvandet år gamle konstruktion, Dansk Kvæg, har

Læs mere

Yderligere information kontakt: Jakob S. Jensen 40 16 81 63

Yderligere information kontakt: Jakob S. Jensen 40 16 81 63 Opera i majs flere foderenheder pr. hektar højere kvalitet og fordøjelighed ingen spild og varmedannelse i stak mere mælk pr. ko pr. dag Læs mere på www.agro.basf.dk Yderligere information kontakt: Jakob

Læs mere

Grøn. AgroN. Hud- og klovplejemiddel

Grøn. AgroN. Hud- og klovplejemiddel Grøn H3 Hud- og klovplejemiddel A Regulær effekt gr Kun hver fjerde halte ko opdages. Talrige undersøgelser har vist, at halthed medfører nedsat velfærd, nedsat mælkeydelse, dårlig reproduktion, øgede

Læs mere

Bypass stivelse skåner vommen, men hvor godt udnytter køerne bypass stivelse i tarmen?

Bypass stivelse skåner vommen, men hvor godt udnytter køerne bypass stivelse i tarmen? Bypass stivelse skåner vommen, men hvor godt udnytter køerne bypass stivelse i tarmen? Mogens Larsen, DJF-AU/AgroTech Bidrag fra Peter Lund, Niels B. Kristensen, Martin Weisbjerg og Torben Hvelplund, DJF-AU

Læs mere

Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion. Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver

Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion. Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver Plantedag 2017 Det fodringsmæssige puslespil God fordøjelighed gør det nemt at lave en god foderration En god

Læs mere

Mulige sammenhænge mellem fedt-protein forholdet ved første ydelseskontrol og andre registreringer i Kvægdatabasen

Mulige sammenhænge mellem fedt-protein forholdet ved første ydelseskontrol og andre registreringer i Kvægdatabasen Mulige sammenhænge mellem fedt-protein forholdet ved første ydelseskontrol og andre registreringer i Kvægdatabasen Af Karen Helle Sloth og Marlene Trinderup, AgroTech INDHOLD 1. Sammendrag... 3 2. Baggrund...

Læs mere

Økonomisk analyse af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelser

Økonomisk analyse af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelser Økonomisk analyse af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelser Jehan Ettema, SimHerd A/S, 28-10-15 Indholdsfortegnelse Metoden... 2 Design af scenarierne... 2 Strategier for drægtighedsundersøgelser...

Læs mere

Fokus på vigtige detaljer i stalden koens komfort, velfærd og sundhed

Fokus på vigtige detaljer i stalden koens komfort, velfærd og sundhed Fokus på vigtige detaljer i stalden koens komfort, velfærd og sundhed Tema 8 På vej mod 12.000 kg mælk pr. ko Kvægfagdyrlæge Kenneth Krogh Hvad er kokomfort?! Kokomfort er optimering af faktorer, som øver

Læs mere

Hvordan kommer proaktiv herd management til min besætning?

Hvordan kommer proaktiv herd management til min besætning? Hvordan kommer proaktiv herd management til min besætning? Dansk Kvægs kongres 2007 Tema 1 Johannes Frandsen, Dansk Kvæg Dansk Kvæg Kongres 26-27 februar 2007 1 Vi har brug for overblik og arbejdslettelser

Læs mere

Det Sønderjyske Fællesskue Aabenraa. Opgave ark

Det Sønderjyske Fællesskue Aabenraa. Opgave ark Det Sønderjyske Fællesskue Aabenraa Den 28. og 29. maj 2010 Indledning: Opgave ark En gang, langt tilbage i tiden, var hele den danske befolkning bønder. I dag arbejder mindre end 1.5 procent af den danske

Læs mere

Styr på klovsundheden - hvordan?

Styr på klovsundheden - hvordan? Styr på klovsundheden - hvordan? Agri Nord Torsdag den 28 januar 2010 Pia Nielsen - Dyrlæge, Dansk Kvæg Hornrelaterede klovlidelser såleblødning sålesår dobbeltsål hul væg Nynne Capion 2004: Forekomst

Læs mere

Strategi for foderforsyning

Strategi for foderforsyning Strategi for foderforsyning Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver Aftenkongres 2016 Det fodringsmæssige puslespil God fordøjelighed gør det nemt at lave en god foderration En god foderration* indeholder 6,50

Læs mere

SEMINARRÆKKE DANMARKS MEJERI TEKNISKE SELSKAB

SEMINARRÆKKE DANMARKS MEJERI TEKNISKE SELSKAB SEMINARRÆKKE DANMARKS MEJERI TEKNISKE SELSKAB Mælkens mangfoldighed En seminarrække om mælk og mejeriprodukter i alle afskygninger De enkelte seminarer vil blive afholdt fra oktober 2013 og frem til medio

Læs mere

Optimal fodring af goldkoen sådan får du effekt i praksis

Optimal fodring af goldkoen sådan får du effekt i praksis Optimal fodring af goldkoen sådan får du effekt i praksis Niels Bastian Kristensen, Videncentret for Landbrug, Kvæg Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og

Læs mere

Rangering og udvælgelse af avlsdyr afhængigt af produktionssystemet

Rangering og udvælgelse af avlsdyr afhængigt af produktionssystemet Rangering og udvælgelse af avlsdyr afhængigt af produktionssystemet Per Madsen & Trine Villumsen Danmarks JordbrugsForskning Afdeling for Genetik og Bioteknologi Baggrund Omfanget af økologisk mælkeproduktion

Læs mere

Fodring af kvier, som kælver ved måneder

Fodring af kvier, som kælver ved måneder Fodring af kvier, som kælver ved 22-24 måneder Dansk Kvægs Kongres Tirsdag den 26. februar 2008 Herning Kongrescenter Konsulent Irene Fisker Dansk Kvæg Kælvekvierne bliver yngre Vægt ved kælvning er vigtigere

Læs mere

Husdjurens miljö och hälsa Avdelningen för produktionssjukdomar. Workshop for nordiske klovbeskærer Billund 1. november 2010

Husdjurens miljö och hälsa Avdelningen för produktionssjukdomar. Workshop for nordiske klovbeskærer Billund 1. november 2010 Workshop for nordiske klovbeskærer Billund 1. november 2010 ERFARINGER FRA KLOVREGISTRERING I SVERIGE Svensk mælkeproduktion Christer Bergsten Husdjurens miljö och hälsa Avdelningen för produktionssjukdomar

Læs mere

Madens historier. Ruth og Rasmus løser mysteriet om MÆLK OG OST

Madens historier. Ruth og Rasmus løser mysteriet om MÆLK OG OST Madens historier Ruth og Rasmus løser mysteriet om MÆLK OG OST Mælk og ost Mmmmm, jeg ELSKER mælk, siger Rasmus. Derhjemme får jeg kærnemælk. Ved du så, at mælk kommer fra koen? Og at man kan lave mælk

Læs mere

KVÆGNØGLE RESULTATER 2013

KVÆGNØGLE RESULTATER 2013 KVÆGNØGLE RESULTATER 2013 Resultaterne er gennemgået ved økonomimøde for mælkeproducenter d. 20. marts 2014 Indhold Indhold... 1 Store stigninger i dækningsbidraget i 2013... 2 Gennemsnitsresultater...

Læs mere

Mastitismanagement Fokus på goldperioden og tidlig laktation. Ilka Klaas Institut for Produktionsdyr og Heste, KU, LIFE

Mastitismanagement Fokus på goldperioden og tidlig laktation. Ilka Klaas Institut for Produktionsdyr og Heste, KU, LIFE Mastitismanagement Fokus på goldperioden og tidlig laktation Ilka Klaas Institut for Produktionsdyr og Heste, KU, LIFE ick@life.ku.dk Hvorfor fokus på goldperioden? > 50% af yverinfektioner med miljøbakterier

Læs mere

Klov Signaler. Marie Skau Kvægdyrlæge, LVK Certificeret kosignaltræner. www.cowsignals.com www.vetvice.com

Klov Signaler. Marie Skau Kvægdyrlæge, LVK Certificeret kosignaltræner. www.cowsignals.com www.vetvice.com Klov Signaler Marie Skau Kvægdyrlæge, LVK Certificeret kosignaltræner www.cowsignals.com www.vetvice.com Sunde klove: 4 succes-faktorer 1. God klovkvalitet 2. Lavt smittetryk 3. Lille belastning 4. Tidlig

Læs mere

Bilag 2. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema, samt alternative nøgletal

Bilag 2. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema, samt alternative nøgletal Bilag 2. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema, samt alternative nøgletal Tabellen nedenfor indeholder en kortfattet beskrivelse af de nøgletal som indgår i Pulsen og Tema i VERSION 2 "Temperaturmåleren".

Læs mere

Gældende fra 15.02.2016-29.04.2016. Aktuelt fra din DeLaval Turbutik

Gældende fra 15.02.2016-29.04.2016. Aktuelt fra din DeLaval Turbutik Gældende fra 15.02.2016-29.04.2016 Aktuelt fra din DeLaval Turbutik Nr. 1 // 2016 Klovsundhed - et stigende problem Alt starter med rene hænder Klovsygdomme er den tredjestørste omkostning for mælkeproducenter.

Læs mere

KVÆG. Reference 1: Malkekvæg DK. Produkt: Animal Biosa (ensileringsmiddel) Dyr: 180 RDM + opdræt, 11.000 kg mælk. Afgrøde: Græs, majs

KVÆG. Reference 1: Malkekvæg DK. Produkt: Animal Biosa (ensileringsmiddel) Dyr: 180 RDM + opdræt, 11.000 kg mælk. Afgrøde: Græs, majs KVÆG Reference 1: Malkekvæg DK Dyr: 180 RDM + opdræt, 11.000 kg mælk Afgrøde: Græs, majs Problem: En forventning om at kunne stabilisere celletallet i en besætning, der går i dybstrøelse og dermed har

Læs mere

NY FORSKNING FRA KONFERENCE I USA

NY FORSKNING FRA KONFERENCE I USA Fodringsdagen i Herning, 1. september 2015 Finn Strudsholm NY FORSKNING FRA KONFERENCE I USA JAM 2015 I ORLANDO, FLORIDA Over 1000 indlæg og posters heraf en pæn del om kvæg 2... 2. september 2015 FODRINGSDAG

Læs mere

Fodring af malkekoen i overgangsperioden hvorfor er det så svært? Centerleder Christian Friis Børsting

Fodring af malkekoen i overgangsperioden hvorfor er det så svært? Centerleder Christian Friis Børsting Fodring af malkekoen i overgangsperioden hvorfor er det så svært? Centerleder Christian Friis Børsting Hvorfor er det så svært? Min baggrund for at komme med et bud Ernæringsforsker i 16 år Opdateret fra

Læs mere

DANSKE BEREGNINGER PÅ ØKONOMI OG MULIGHEDER FOR GMO-FRI FODER

DANSKE BEREGNINGER PÅ ØKONOMI OG MULIGHEDER FOR GMO-FRI FODER Herning d. 12. september 2016 Henrik Martinussen, SEGES Kvæg Nicolaj I. Nielsen, SEGES Kvæg DANSKE BEREGNINGER PÅ ØKONOMI OG MULIGHEDER FOR GMO-FRI FODER MULIGHEDER FOR GMO-FRI FODER Det er i dag stort

Læs mere

Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i

Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i Lars er driftsleder i stalden Bo står for marken Mads står for daglig vedligholdelse og reparationer Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Hvordan øger man tørstofindholdet i kvæggylle?

Hvordan øger man tørstofindholdet i kvæggylle? Hvordan øger man tørstofindholdet i kvæggylle? Workshop Tørstof i husdyrgødning 19. August 2013 Ole Aaes VfL, Kvæg Faktorer der påvirker gyllemængde og tørstofprocent Foder Ydelsesniveau Vaskevand malkeanlæg

Læs mere

hvornår er vommen sur og hvorfor? - ved vi, hvad SARA er?

hvornår er vommen sur og hvorfor? - ved vi, hvad SARA er? Undgå sur vom og store økonomiske tab hvornår er vommen sur og hvorfor? - ved vi, hvad SARA er? Niels Bastian Kristensen præsen TATION Hvornår er vommen sur? ph > 7.2 For lille gæringsaktivitet ingen foderoptagelse

Læs mere

Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg ERFARINGER MED KOMPAKT FULDFODER

Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg ERFARINGER MED KOMPAKT FULDFODER Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg ERFARINGER MED KOMPAKT FULDFODER KOMPAKT FULDFODER Foderplanen til hele besætningen hele døgnet, ugen.! Mindst 2 % foderrest (1 kg/ko) Kompakt fuldfoder (TMR

Læs mere

Er der behov for nye avlsmål for økologiske malkekøer?

Er der behov for nye avlsmål for økologiske malkekøer? AARHUS Er der behov for nye avlsmål for økologiske malkekøer? Økologi-Kongres 2015 Onsdag d. 25-11 Morten Kargo AARHUS Hvad er et avlsmål? Emner Hvad vil vi i SOBcows? Økologisk avlsmål baseret på beregninger

Læs mere

VMS, AUTOMATISK MALKE SYSTEM

VMS, AUTOMATISK MALKE SYSTEM FODERVOGN HERD NAVIGATOR AKTIVITETSMÅLER SYSTEM KARRUSEL MALKESTALD VMS, AUTOMATISK MALKE SYSTEM MALKESTALD RØRMALKNING Hver dag skal du træffe hundredvis af beslutninger på gården. Og uanset hvor små

Læs mere

SEGES P/S seges.dk FORBEDRET ØKONOMI MED KRYDSNINGSKALVE? INTRODUKTION

SEGES P/S seges.dk FORBEDRET ØKONOMI MED KRYDSNINGSKALVE? INTRODUKTION Teamleder Per Spleth; SEGES Specialkonsulent Morten Kargo,SEGES og AU Seniorforsker, Mogens Vestergaard, AU Møde GEFION KVÆG 9.9.215 FORBEDRET ØKONOMI MED KRYDSNINGSKALVE? INTRODUKTION Øget brug af kønssorteret

Læs mere

Godt håndværk og sparetips

Godt håndværk og sparetips Godt håndværk og sparetips Kvægrådgiver Jens M. Smidt Jysk Kvæg afd. Esbjerg Kvægkongres 2016 Vælg rigtig og frasorter de dårligste Indsæt de rigtige kvier til kælvning Vær kritisk og sorter efter: Sundhed

Læs mere

Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent

Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent Økologisk mælkeproduktion muligheder og udfordringer v/ Kirstine Lauridsen, agronom, DL, Økologisk Landsforening Landbrugsafdelingen, mail: KL@okologi.dk

Læs mere

Fra skrivebord til stald Sådan optimerer jeg min produktion

Fra skrivebord til stald Sådan optimerer jeg min produktion Fra skrivebord til stald Sådan optimerer jeg min produktion Dansk kvæg kongress 2011 Aftenmøde Holstein Morten Hansen Højgård B. S. Christiansen Jeg er mig sådan er jeg vi er alle særlinger Sig sandheden

Læs mere

MÅL MED ØGET GLUKOGEN STATUS

MÅL MED ØGET GLUKOGEN STATUS MOGENS LARSEN, NIELS B. KRISTENSEN 1, ADAM C. STORM OG VIBEKE BJERRE-HARPØTH 1 VIDENCENTRET FOR LANDBRUG KVÆG UNI VERSITET MÅL MED ØGET GLUKOGEN STATUS Ingvartsen & Andersen, Undgå for lavt glukose/for

Læs mere

HØJ MÆLKETILDELING TIL SMÅKALVE

HØJ MÆLKETILDELING TIL SMÅKALVE KvægKongres 2015 Tirsdag 24. februar Kalverådgiver Rikke Engelbrecht, Vestjysk Landboforening Konsulent Henrik Martinussen, SEGES Kvægbruger Janni Bruun Fisker HØJ MÆLKETILDELING TIL SMÅKALVE AGENDA/BAGGRUND

Læs mere

Sådan gør jeg! Fokus på holdbarhed for koen og min bedrift Ved Jac Broeders, Rødekro

Sådan gør jeg! Fokus på holdbarhed for koen og min bedrift Ved Jac Broeders, Rødekro Sådan gør jeg! Fokus på holdbarhed for koen og min bedrift Ved Jac Broeders, Rødekro Udvikling af bedriften: 1992 : Køber ejendommen Tyrholm ved Rødekro Ejendommen har 52 ha, 80 køer og 600.000 kg mælk

Læs mere

1. Klove Flytning af dyr

1. Klove Flytning af dyr 1. Klove Flytning af dyr 1.1 Ved indsættelse i nyt staldafsnit Klovvask i boks eller Klovvask med spuleslange husk klovspalte 1.2 Kloven undersøges Vask ben fra biklove og ned - husk klovspalte Noter hævelse

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse Oversigtskort over virksomheden

Virksomhedsbeskrivelse Oversigtskort over virksomheden Virksomhedsbeskrivelse Oversigtskort over virksomheden Plov 90 % indtjening Såmaskine Maskinfællesskab 85 årskøer 9.500 kg/ha i gns. 4 malkerobotter Gyllespreder Uændret størrelse ansatte som er selvkørende

Læs mere

Optimalt foderniveau til højtydende malkekøer Landskonsulent Ole Aaes, Landscentret, Dansk Kvæg

Optimalt foderniveau til højtydende malkekøer Landskonsulent Ole Aaes, Landscentret, Dansk Kvæg Foderenheder udnyttet Optimalt foderniveau til højtydende malkekøer Landskonsulent Ole Aaes, Landscentret, Dansk Kvæg Der er ingen tvivl om, at det store prisfald på mælk har betydet, at mange kvægbedrifter

Læs mere