Der deltog 250 medlemmer i generalforsamlingen og herudover var 391 repræsenteret ved fuldmagt.

Transkript

1 PROTOKOL År 2014 den 28. april afholdtes ordinær generalforsamling i Juristernes og Økonomernes Pensionskasse i Flintholm Company House, Dirch Passers Allé 76, 2000 Frederiksberg Fra bestyrelsen deltog: Agnete Raaschou-Nielsen (formand) Lars Qvistgaard (næstformand) Tina Aggerholm Peter Løchte Jørgensen Martin Randrup Klintholm Charlotte Münter Sven-Karsten Topp Der deltog 250 medlemmer i generalforsamlingen og herudover var 391 repræsenteret ved fuldmagt. Ad dagsordenens pkt. 1 Valg af dirigent Formanden Det er mig en glæde at byde velkommen til den ordinære generalforsamling i Juristernes og Økonomernes Pensionskasse. Mit navn er Agnete Raaschou-Nielsen, jeg er formand for pensionskassen. Vi skal have en dirigent for vores generalforsamling, og det er sådan i vedtægterne i JØP, at dirigenten vælges af generalforsamlingen. Vi er i bestyrelsen kommet op med et forslag, og det er advokat Lars Svenning Andersen, som vi foreslår som dirigent, og jeg vil spørge, om der er andre kandidater? Det ser ikke ud til at være tilfældet. Så vil jeg tillade mig at konkludere, at Lars Svenning Andersen er valgt som dirigent, tillykke. Tak for valget. Jeg tror det er første gang, nogen har sagt tillykke ligefrem. Men det håber jeg så, at der er grund til, det ser vi på senere i dag. Jeg skal starte med at konstatere, om vi i det hele taget er lovligt indkaldt, og om tingene foregår efter vedtægterne. Der er mange ting, man skal tjekke. Man skal tjekke, om det er det rigtige tidspunkt på året, vi holder generalforsamlingen, det går rimeligt let. Om det er det rigtige sted, og der må vi godt holde generalforsamling på Frederiksberg efter de nye vedtægter. Om dagsordenen er som den skal være og så alle disse regler omkring, hvornår I har modtaget materiale og så videre. Og jeg vil bare helt generelt sige, jeg har tjekket det hele. Jeg mener, at generalforsamlingen er lovlig, og hvis ikke nogen råber meget højt, så vil jeg konstatere, at vi er her lovligt i dag og kan fortsætte generalforsamlingen. Det konstaterer jeg. Det er også sådan, at vi starter med indledningsvis at aftale nogle taletidsregler, og det har vi også i år gjort. Det er de samme som tidligere, og det er simpelthen af hensyn til, at vi jo gerne alle sammen skal hjem i rimelig tid, og alle skal have mulighed for at sige noget, og taletidsreglerne er, som det står her. Jeg beder om, at man godkender disse taletidsregler. Jeg skal nok behandle dem med almindelig venlighed. Jeg betragter tavsheden som udtryk for, at vi har godkendt dem. Det er også sådan, at det kan være rart at vide, hvor mange vi er, og hvor mange fuldmagter der er. Når vi er kommet lidt længere frem, formentlig efter formandens tale, så vil jeg informere om, hvor mange er der er med stemmeret, og hvor mange der er, der har fuldmagter. Og jeg vil også vende tilbage med, hvordan vi håndterer det med, at nogen gerne vil sige noget. Fordi den første der skal sige noget, det er jo formanden. 1

2 Ad dagsordenens pkt. 2 Beretning fra bestyrelsen om pensionskassens virksomhed i det forløbne år. Ad dagsordenens pkt. 3 Forelæggelse af den reviderede og af bestyrelsen og direktionen underskrevne årsrapport 2013 til godkendelse Formanden Tak for ordet! 2013 var på mange måder et godt år for pensionskassen. Vi fik et tilfredsstillende afkast over gennemsnit, vi rundede medlemmer - og har udsigt til at blive betydeligt flere i de kommende år. Og så kom vi et godt stykke videre med samarbejdet med andre pensionskasser og arbejdet med at effektivisere betjeningen af vores medlemmer, eller kunder, som vi stadigt oftere siger. Det er ikke et begreb, vi anvender for at fremmedgøre nogen - det kunne måske tænkes, at det føltes hyggeligere og mere eksklusivt at være et medlem. Men det gør noget for den måde, som en servicevirksomhed som JØP tænker og agerer på, at vi i vores begrebsanvendelse bliver mindet om, at vi er her for kunder, som forventer, at vi gør det godt. Vi siger også kunder for at understrege, at selv om JØP nu nyder godt af, hvad man kunne kalde automatisk vækst via Djøfs overenskomster, så skal vi opføre os, som om vi var konkurrenceudsatte, og måles på vores evne til at levere resultater til Djøferne i form af høje afkast, lave omkostninger og effektiv service. Det vil jeg komme nærmere ind på senere i beretningen, hvor jeg også vil berøre vores håndtering af det investeringsansvar, som følger med en pensionsformue, der alene i dette hus andrager over 170 milliarder kroner. Men jeg begynder med fundamentet for det, som er pensionskassens ufravigelige krav, nemlig at skabe det højest mulige afkast ud fra den investeringsstrategi, som vi har lagt. Det lykkedes godt for os i Pensionskassens samlede afkast på 4,4 % placerer os i den endog meget pæne ende af sektorens rapporterede afkast i ,4 % i gennemsnit lyder måske ikke af så meget, men der var flere især større pensionsselskaber, som fik nul eller negativt afkast sidste år. Det kan I se på planchen her ved siden af mig, som også viser, at der var betydelig spredning i afkastet i Det var især rentestigningen, der skilte toppen fra bunden. Pensionskasser med mange kunder på høje garantier er nødt til at investere ensidigt i obligationer og renteafdækninger, og det giver tab, når renten stiger, som den gjorde i Hvis det lyder som noget, jeg har sagt før, så er det korrekt. Det var jo den kattepine, vi selv befandt os i før omtegningerne i 2011 og 2012, men de omtegninger gav jo efterfølgende mulighed for bredere investeringsprofiler for de fleste JØPere. Omtegningerne førte også til bonusser på 50 % i gennemsnit og pensionsstigninger på 20 til 30 % Det er ikke set mange andre steder, og noget tyder på, at vores timing var meget favorabel. Så vi har lov at være tilfredse med afkastet sidste år. Igen var det afdeling 2, der med 7,6 % fik det højeste afkast. Det er profil 2 i planchen her. I profil 3 finder vi de medlemmer, der tegnede pensionen om, og her var afkastet 4,9 % sidste år. Som I kan se på planchen, er både medlemmer og formue koncentreret i investeringsprofil 2 og 3, hvor vi altså fik fornuftige afkast. Det gjorde vi til gengæld ikke i profil 1, som fik et afkast på -4,0 % Det er selvsagt ikke tilfredsstillende, men er en følge af rentestigningen. Medlemmerne i profil 1 har ønsket at fastholde deres ydelsesgaranti, og år med rentestigning vil på grund af renteafdækningerne resultere i svagere afkast i profil 1. Der skal gå nogle år, før man kan begynde at tale om en tendens i afkastet, og kan vi ikke se frem, kan vi se tilbage og få en slags svar på, om vores investeringsstrategi har båret frugt indtil nu. Og her er svaret: Ja, det har været en god strategi. Hvad enten man kigger 5, 10, 15 eller 20 år tilbage, ligger vores afkast tydeligt højere end sektorens gennemsnit, og i øvrigt på niveau med vores bofæller her i huset, LPK og DIP, som også har gjort det flot over tid. Det kan der jo være mange grunde til, men det er værd at bemærke, at JØP især har gjort det godt, når markedet har været surt. I fi- 2

3 nanskriseåret 2008 var vi blandt de meget få, der kom ud med skindet på næsen, og også her i 2013, som var et svært år at aflæse, ligger vi over gennemsnit. Vi har truffet nogle valg om, hvordan vi vil ligge med fordelingen af aktier, obligationer og så videre. I profil 3, det vil sige den profil, som de omtegnede følger, ligger vi med en lavere aktieandel end i afdeling 2, som har givet det største afkast under aktiernes fremgang de seneste to år. Man kan spørge, hvorfor vi ikke umiddelbart hæver aktieandelen i profil 3, sådan at den kommer på niveau med aktieandelen i profil 2. Begrundelsen for, at vi fastholder den lidt lavere aktieandel er først og fremmest, at det var det niveau, som vi lovede ved omtegningen. Men det spiller også ind i beslutningen, at medlemmerne i profil 3 tilbage i 2007 fik tilbud om at skifte til profil 2 s bredere og mere offensive investeringsstrategi, hvilket kun et mindretal valgte at gøre. Medlemmerne i profil 3 har altså tidligere haft mulighed for at skifte til en profil med flere aktier. Endelig er medlemmerne i profil 3 gennemsnitligt betydeligt ældre end medlemmerne i profil 2, og det taler som bekendt også for, at man skal være lidt varsom med aktieinvesteringerne. Varsom skal man også være, når man vælger de papirer, man vil investere i. Danskerne har sparet milliarder op i pension, og det er mange år siden, at Danmark og den danske fondsbørs blev for lille til at absorbere så svimlende beløb. I dag spreder vi og resten af den danske pensionssektor vores investeringer over hele verden. Og i JØP samarbejder vi med andre pensionskasser, når vi investerer. Det er effektivt, og vi sparer meget store beløb i investeringsomkostninger ved at gå sammen med andre. Her tænker jeg ikke kun på samarbejdet med pensionskasserne her på Flintholm ingeniørpensionskassen DIP og Lægernes Pensionskasse som sparer os over 25 millioner kroner årligt. Jeg tænker også på, at de 3 pensionskasser i årets løb sammen med Danica har etableret et samarbejde om alternative investeringer, herunder skov og udlån. Og så sent som i marts i år gik DIP og vi sammen med AP Pension, TDC Pension og Sampension sammen om banklignende udlån til vesteuropæiske erhvervsejendomme. Det siger sig selv, at vi ikke har detaljeret indsigt i alle selskabers gøren og laden. Derfor forpligter vores forvaltere sig til at efterleve vores etiske retningslinjer for investeringer. Vi samarbejder også med et såkaldt screeningsbureau, der holder øje med, om selskaberne lever op til vores etiske retningslinjer. Og hvis der optræder selskaber i vores aktiebeholdning, som ikke lever op til vores SRI-politik, det vil sige vores politik for samfundsmæssigt ansvarlige investeringer, så vil vi søge at påvirke selskabet gennem dialog. Vi tror grundlæggende på, at dialog er mere effektivt i det lange løb end frasalg. Og hvis dialog ikke hjælper, giver tingene som regel sig selv: Et selskab, som ikke er villig til at lytte, kan på sigt imødese indtjeningsmæssige problemer, og så vil aktien sandsynligvis alligevel blive frasolgt af rent investeringsstrategiske grunde. Det er meget vigtigt, at pensionskassen forholder sig regelret til sin investorrolle og lovens krav om at sikre det højest mulige afkast. Vores investeringsafdeling må og skal ikke træffe investeringsbeslutninger på baggrund af personlige politiske holdninger. Pensionskassens etiske retningslinjer læner sig meget præcist op ad de konventioner, som den danske stat har tiltrådt eller følger. Herfra er det vores opgave at sikre det højest mulige afkast ud fra en rent professionel vurdering af investeringens potentiale. Formanden Så vidt afkast og den måde vi arbejder med investeringerne. Nu skal det handle om det, vi brugte pengene på i 2013, udgifterne om man vil. Først kontorenten, og her minder jeg om, at vi jo er gået over til at fastsætte kontorenten frem i tid, altså for den kommende periode. For ikke-omtegnede medlemmer i afdeling 1 med grundlagsrenter over 1,25 %, har vi fastsat kontorenten til mellem 3,5 og 3,8 % svarende til det forventede afkast. Dertil 3

4 kommer et halvårligt pensionisttillæg, som fastsættes individuelt i forhold til kontributionsgrupperne i det omfang, der er midler til rådighed. I 1. halvår af 2014 er pensionisttillægget sat ned til 0 for de medlemmer, der har en grundlagsrente over 2,25 %. Det skyldes overgangen til de nye solvenskrav, som i særlig grad belaster garantipensionerne med de høje grundlagsrenter. For omtegnede medlemmer i afdeling 1 er kontorenten fastsat til det forventede afkast på 4,4 % efter skat. Det er godt og vel svarende til afkastet efter skat sidste år. I afdeling 2 har vi fastsat kontorenten til 4,6 %, ligeledes svarende til det forventede afkast. Sidste års afkast på 6,4 % efter skat er noget højere end kontorenten, og de overskydende reserver har vi henlagt med henblik på udjævning af kontorenten over tid. I afdeling 2 tildeles også et pensionstillæg. Det fastsættes løbende og er p.t. på 5 % Tillægget sikrer, at de såkaldte kollektive særlige bonushensættelser udloddes til medlemmerne, når der er råd til det. Det har der hidtil altid været, og det er altså også tilfældet i år. Der er stort fokus på omkostninger, og der findes i dag flere nøgletal, værktøjer og portaler, der sammenligner forskellige typer af omkostninger. På vores egen hjemmeside kan alle se deres omkostninger, og på hjemmesiden Fakta om Pension sammenlignes der omkostningsniveauer mellem pensionskasser og pensionsselskaber. JØP står godt i sammenligninger. Målt i Årlige Omkostninger i %, i det daglige blot ÅOP, ligger vi med 0,51 % helt i bund. Administrationsomkostningerne udgjorde kroner pr. medlem mod kroner pr. medlem i Bestyrelsen forventer faldende administrationsomkostninger de kommende år i takt med effektiviseringer og afskrivning af ny it. I 2014 budgetterer vi med administrationsomkostninger pr. medlem på under kroner Formanden I dag er det første gang i nyere tid, at vi kan holde generalforsamling i de rammer, som også er daglig arbejdsplads for pensionskassen, og i det her tilfælde også for samarbejdet med Lægernes Pensionskasse og DIP, som vi jo har slået vores investeringsafdeling sammen med. På it-området samarbejder vi om den tekniske opbygning og vedligeholdelse af pensionskassernes hjemmesider. JØP indgår desuden i et samarbejde med DIP og andre pensionskasser om forsikringssystemet Schantz Life. Formålet med samarbejdet er at sikre lave omkostninger og effektive løsninger baseret på størst mulig fælles udvikling. Bestyrelsen er løbende opmærksom på at sammenlægge administrative funktioner på områder, hvor det kan betale sig, og hvor der kan opnås enighed om vilkårene. Samarbejdet skal føre til omkostnings- og servicemæssige fordele. Ved udgangen af 2013 havde JØP medlemmer, og som vi så tidligere, er det den unge afdeling 2, der nu er størst på antal personer. Ved udgangen af 2013 var medlemmer på alderspension. Det er 14 % flere end året før, og som planchen viser, vil et stigende antal medlemmer i afdeling 1 i de kommende år nå pensionsalderen. Det ændrer dog ikke ved, at JØP er en ung pensionskasse med god vækst i både medlemmer og indbetalinger, og indbetalingerne rundede sidste år 2,5 milliarder kroner. Vi har de senere år haft en vækst i medlemstallet på ca. 5 % årligt, og en prognose, der blandt andet er baseret på den forventede efterspørgsel på Djøf-arbejdskraft de kommende år, viser, at medlemstallet vil vokse til i Det er bestyrelsens klare intention, at JØP inden for de givne økonomiske rammer og samarbejdssynergier skal levere høj service til det stigende antal kunder - der var den igen - uden proportionalt øgede omkostninger. Det kræver fagligt kompetente medarbejdere, gode it-løsninger og mere selvbetjening på nettet. Inden for det seneste år er der i samarbejde med konsulenthuset Valcon især arbejdet med at tilrettelægge arbejdsprocesserne bedre. Formålet er at kanalisere mere tid til den direkte kontakt med kunderne både på grund af væksten og i høj grad også for at levere god service til dem, der nærmer sig pensionsalderen og har særligt brug for rådgivning. 4

5 Vilkårene for selvbetjening er med en ny og mere brugervenlig hjemmeside blevet stærkt forbedret. På joep.dk under Min Pension findes alle centrale oplysninger om kundens pension, som for eksempel den aktuelle pensionsoversigt, depotoversigter, oversigt over ind- og udbetalinger og omkostninger. Man kan også regne på sin pension, for eksempel kan man se, hvad der sker, hvis man vil forsøge at betale mere ind. Det er ret nemt at gøre det, og jeg opfordrer jer til at prøve selv. JØPs digitaliseringsstrategi balancerer mellem hensynet til kundernes behov og pensionskassens behov for at kommunikere vigtige informationer og hensynet til omkostninger. For at kunne følge med i, om tingene bevæger sig i den rigtige retning, er der siden 2011 løbende lavet tilfredshedsundersøgelser. Undersøgelserne giver bestyrelsen et indblik i kundernes tilfredshed vurderet i forhold til andre pensionskasser. Billedet i 2013 var i lighed med de foregående år, at JØP ligger over gennemsnittet, når det gælder vurdering af forsikringsdækningerne, forrentningen af pensioner og den økonomiske sikring i alderdommen. På områderne produktfleksibilitet og vejledning om produktfleksibilitet ligger resultaterne under gennemsnittet, mens JØP på kundeservice følger gennemsnittet. I 2012 afskaffede en skattereform fradraget for indbetaling til Supplerende engangsydelse, og samtidig blev der lukket for yderligere indbetalinger. Opsparede beløb bliver stående og trækker renter frem mod pensionsalderen, hvor engangsbeløbet udbetales fratrukket en statsafgift på 40 %. Medlemmer, der er fyldt 60 år inden 1. december 2014, kan dog nøjes med at betale 37,3 % i afgift, hvis de går på pension i Samme aldersgruppe har i år mulighed for at hæve engangsydelsen med en tilsvarende rabat, selv om de fortsætter med at arbejde. Man skal dog i det tilfælde være opmærksom på, at de øvrige pensionsdækninger falder. Formanden Og så lidt om den måde, vi kommunikerer til omgivelserne. Vi har hidtil haft den holdning, at kommunikationen til medlemmerne var behovsbestemt. Det vil sige, at vi har brugt personlige breve og nyhedsbrevet til at fortælle om forhold, som man skulle være særligt opmærksom på, for eksempel ny skattereform eller kommunikation omkring omtegning. Vi har lagt kræfterne i at levere vores hovedprodukt, høje pensioner, og fokuseret på at yde god service til den voksende skare af medlemmer. Enhver, der følger med ved, hvor meget pension efterhånden fylder i mediebilledet, og især de kommercielle selskaber er aktive, og i den senere tid er tonen skærpet i form af udmeldinger om vækstambitioner med navngivne pensionskasser, som man ønsker at fusionere med. JØP har også været nævnt. Budskabet ledsages af en anprisning af de mange fordele, som medlemmerne angiveligt vil have ud af at lade sig overtage af et kommercielt selskab. Bestyrelsen har ingen planer om at søge fusion med et kommercielt selskab. Det har vi svært ved at se fordelene i sammenlignet med de fordele, der kan opnås gennem øget samarbejde med pensionskasser, der ligner os selv. Men vi må samtidig indse, at hvis vi ikke formår at kommunikere fordelene ved JØP til omverdenen, så kan tavshed blive tolket som en accept af en dagsorden, vi ikke er enig i. For der er store fordele for Djøfere ved en pensionskasse af vores type. Nogle af dem står på planchen her. Vores afkast er notorisk højere end i de kommercielle selskaber, og vores omkostninger er notorisk lavere, og det er ligeledes et faktum, at JØPs medlemmer får hele overskuddet, mens det kommercielle selskab skal aflevere en del af overskuddet til eksterne ejere. Bestyrelsen har ingen planer om en storstilet image- og kommunikationskampagne, - det er dyrt, og det øger omkostningerne. Men i løbet af året vil bestyrelsen drøfte kommunikationsstrategien og prøve at finde et niveau for ekstern kommunikation, der får vores unikke fordele bedre frem. I den forløbne bestyrelsesperiode har vi også arbejdet med ydelserne og fremsætter i dag 2 forslag, som jeg kort vil knytte et par bemærkninger til. Vi kommer nærmere ind på dem senere, men de er begge et godt eksempel på, hvad vi mener, når vi siger, at vi arbejder med at effektivisere arbejdsgangene og optimere ydelserne. Det ene forslag 5

6 går ud på at afskaffe helbredsbedømmelserne. I dag skal overenskomstansatte medlemmer ikke helbredsbedømmes for at komme ind i pensionskassen. De er i stedet omfattet af en 2-årig karensperiode, hvor vi tager forbehold for sygdom. Kravet om helbredsbedømmelse har kun været gældende for privatansatte, der endvidere har haft en udvidet karensperiode på 7 år. Historien viser imidlertid, at det kun er meget få medlemmer, der efter en helbredsbedømmelse optages på skærpede vilkår, og det er igen kun få af disse medlemmer, der dør eller søger invalidepension inden for den 7- årige karensperiode. Derfor foreslår vi, at helbredsbedømmelsen afskaffes for privatansatte, så der bliver ens regler for alle. Det vil give en administrativ lettelse og vil ikke påvirke det positive risikobillede, som vi har. Skulle vi tage fejl, og vi vil naturligvis følge det nøje, så må det tages op igen. Det andet forslag går ud på at udvikle et produkt målrettet det stigende antal medlemmer, der rejser til udlandet for at arbejde i et land, hvor der ikke er fradrag for pensionsindbetalinger. Produktet venter vi klar i Formanden I henhold til reglerne skal jeg hvert år på generalforsamlingen redegøre for bestyrelsens og direktionens aflønningsforhold. De hviler på den lønpolitik, som vi vedtog på generalforsamlingen forrige år, og som kan læses på hjemmesiden. Bestyrelsen og ledende medarbejdere aflønnes med henholdsvis fast honorar og fast løn uden variable løndele som for eksempel bonusordninger. I 2013 var bestyrelsesformandens honorar kroner, næstformanden modtog kroner, mens de øvrige medlemmer blev honoreret med kroner Formanden for revisionsudvalget fik et tillæg på ét basishonorar, det vil sige kroner, og de to øvrige medlemmer af revisionsudvalget fik et tillæg på et halvt basishonorar hver, det vil sige kroner. I 2014 hæves honoraret til bestyrelsesformanden til kroner. Honoraret til næstformanden hæves til kroner, og basishonoraret for øvrige medlemmer til kroner årligt. Tillægget til medlemmer af revisionsudvalget forøges tilsvarende. Bestyrelseshonorarerne, som for formands- og næstformandshonorarets vedkommende ikke har været reguleret siden 2009, bringes hermed i bedre overensstemmelse med markedsforholdene. Lønnen til JØPs direktion inkl. pension udgjorde 2,4 millioner kroner i 2013, og lønnen reguleres i 2014 til 2,5 millioner kroner. JØPs lønpolitik, som blev vedtaget på generalforsamlingen i 2012, fremgår af hjemmesiden på adressen og der indstilles ingen ændringer til lønpolitikken. I den afsluttende del af beretningen, vil jeg knytte et par bemærkninger til arbejdet i bestyrelsen. Som jeg redegjorde for på sidste års generalforsamling brugte bestyrelsen i efteråret 2012 ganske meget tid på selvevaluering og grundige drøftelser af de kompetencer, som vi med fordel kunne styrke bestyrelsen med i lyset af Finanstilsynets nye og skærpede krav til bestyrelserne i pensionssektoren. Ved afstemningen sidste forår blev bestyrelsens kandidater valgt, og vi har i dag en bestyrelse, som efter min opfattelse til fulde lever op til Tilsynets og medlemmernes kompetencekrav. En bestyrelse, som kan udfordre og sparre med direktionen, og som kan samarbejde både indbyrdes og med pensionskassens ledergruppe. På den baggrund har jeg meddelt bestyrelsen og Djøf, at jeg finder det fuldstændigt forsvarligt og god timing, at jeg selv trækker mig som formand nu og overlader pladsen til nye kræfter. Jeg er meget glad for, at bestyrelsen og Djøf har valgt Anders Eldrup som ny formand et valg, som vi jo vender tilbage til lidt senere på dagsordenen. Jeg vil afslutte min beretning med at takke Torben Visholm, JØPs ledergruppe og medarbejderne for det gode samarbejde gennem 5 år. Jeg føler mig som hel almindelig JØP-kunde meget tryg ved, at I passer på min pension. Også tak for samarbejdet til revisionen, og ikke mindst til mine kolleger i bestyrelsen. Hermed giver jeg ordet til dirigenten. 6

7 Tak til Agnete. Sidste år foreslog jeg, at vi behandlede dagsordenens punkt 2 og 3 under et, og det vil jeg gerne foreslå igen i år, at vi slår beretningen sammen med forelæggelse af den reviderede og af bestyrelsen og direktionen underskrevne årsrapport til godkendelse, fordi der får I så nogle yderligere informationer, og så kan vi samle debatten, til vi har gennemgået begge punkter. Det håber jeg, at man kan tilslutte sig her. For så tager vi nemlig også punkt 3 nu, og så tager vi den samlede debat bagefter. Forelæggelse af regnskab, det er direktør Torben Visholm. Torben Visholm Pensionskassens regnskab er en del af årsrapporten, som er lagt ud på hjemmesiden. Vi har desuden trykt et mindre oplæg til dem, der ønsker en printversion. Regnskabet for 2013 udviser et underskud på 711 millioner kroner. Underskuddet skyldes udlodning af omtegningsbonus fra egenkapitalen i forbindelse med omtegningen i 2012, hvilket jeg kommer tilbage til. Jeg vil kort gennemgå resultatopgørelsens hovedposter, som fremgår af planchen. På indtægtssiden udgør medlemsbidragene 2,5 milliarder kroner, en stigning på 4 % i forhold til året før. Investeringsafkastet blev på 2,4 milliarder mod 3,2 milliarder i Det lidt lavere afkast skyldes hovedsageligt det lave afkast på obligationer samt tab på renteafdækningen tilhørende ikke-omtegnede medlemmer i afdeling 1. Udtrykt i % blev årets afkast for pensionskassen under et på 4,4 % før skat mod 6,2 % året før. Medlemsbidrag og investeringsafkast udgør til sammen de samlede indtægter i JØP, som beløb sig til 5 milliarder kroner mod 5,6 milliarder året før. På udgiftssiden udgjorde udbetalte pensioner 1,4 milliarder kroner. Det er en stigning på 16 % i forhold til året før. Stigningen svarer nogenlunde til stigningen i antal medlemmer, som vi gjorde op til 15 %. Næste post er vores skattebetaling. I 2013 udgjorde pensionsafkastskatten 329 millioner kroner ud af et samlet investeringsafkast på 2,4 milliarder kroner. Skattebetalingen følger udviklingen i afkastet, og der er derfor tale om en reduktion i forhold til året før. Pensionskassens samlede administrationsomkostninger, som fremgår længere nede, udgjorde sidste år 97 millioner kroner, stort set uændret i forhold til året før. Administrationsudgifterne omfatter dels investeringsomkostninger og dels pensionsmæssige driftsomkostninger. Hvis vi tager investeringsomkostningerne først, så steg de med 3 millioner kroner til 44 millioner kroner, hvilket hænger sammen med, at en større andel af formuen blev investeret i aktier og kreditobligationer, som er lidt dyrere end obligationerne, hvis formueandel blev reduceret. Investeringsomkostninger er omkostninger, der afholdes direkte af pensionskassen, dem I kan se på regnskabet, som fremgår af planchen. Hertil kommer indirekte investeringsomkostninger, der betales af de investeringsforeninger, vi benytter. Alle omkostninger, såvel de direkte afholdte som de indirekte investeringsomkostninger, er fraregnet, når vi beregner og offentliggør afkastet. Så vidt investeringsomkostningerne. Den anden del af omkostningerne, altså de pensionsmæssige driftsomkostninger, udgjorde 53 millioner kroner, et lille fald i forhold til året før. Således opgjort svarer vores pensionsmæssige driftsomkostninger til 2,1 % af bidragene eller kroner pr. medlem i gennemsnit, som det også fremgik af den planche, som blev vist under formandens beretning. Niveauet har været faldende siden 2011 og forventes, som også tidligere nævnt, at vil blive nedbragt yderligere. 7

8 De samlede administrationsomkostninger, omfattende direkte og indirekte investeringsomkostninger samt pensionsmæssige driftsomkostninger, udgjorde i gennemsnit de også før viste 0,51 % af de samlede depoter, og dette placerer JØP blandt pensionsselskaberne med de laveste omkostninger i branchen. Der er flere oplysninger om omkostningerne i beretningen, og desuden viser vi på hjemmesiden under Min Pension, hvor store de samlede administrationsomkostninger er for det enkelte medlem, opgjort i både kroner og %, de såkaldte ÅOK- og ÅOPnøgletal. Den sidste post på udgiftssiden er forøgelse af pensionshensættelser, der i 2013 udgjorde 3,6 milliarder mod 7,5 milliarder kroner året før. Den store forskel skyldes helt overvejende forskellen i omtegningsbonus tildelt depoterne efter omtegningerne i henholdsvis 2011 og Efter den første omtegning kunne vi året efter, i 2012, overføre 4,9 milliarder kroner til depoterne, hvorimod der i 2013, efter den anden omtegning i 2012, kun blev overført 0,7 milliarder kroner til depoterne. Langt de fleste medlemmer valgte nemlig at omtegne i første runde, hvor depotværdier for 22 milliarder kroner blev omtegnet, mens der i anden runde kun blev omtegnet depotværdier for 2,6 milliarder kroner. Ud over omtegningsbonus tildelt depoterne blev der ved begge omtegninger givet omtegningsbonus i form af individuelle særlige bonushensættelser. Disse midler blev finansieret ved en udlodning fra egenkapitalen. Den kommer jeg tilbage til om et øjeblik. Pensionskassens samlede udgifter kan så opgøres til 5,4 milliarder kroner, som det fremgår af planchen. Forskellen mellem indtægter og udgifter blev dermed -0,4 milliarder kroner, hvilket er årets resultat før bonus mv. Årets tilskrevne bonus og ændring i bonushensættelser udgjorde sidste år 0,5 milliarder kroner mod 5,9 milliarder kroner året før. Det er i denne post, at den anden del af den udloddede omtegningsbonus viser sig, nemlig de individuelle særlige bonushensættelser. Forskellene i beløbene for 2012 og 2013 forklares igen af, at langt større depotværdier blev omtegnet i 2011 end i Den sidste regnskabspost er henlæggelse til kollektivt bonuspotentiale, som i 2013 beløb sig til -0,3 milliarder kroner. Beløbet forklares helt og overvejende af, at omtegningsbonus tildelt depoterne blev finansieret ved nedbringelse af afdelingens kollektive bonuspotentiale. Efter henlæggelser til kollektive reserver kan årets resultat opgøres til et underskud på 0,7 milliarder kroner, som finansieres af egenkapitalen. Underskuddet afspejler, at 0,6 milliarder kroner er udloddet fra egenkapitalen til de individuelle særlige bonushensættelser, og egenkapitalen udgør herefter 1 milliard kroner, opgjort ultimo Som følge af omtegningerne i 2011 og 2012 er kassens solvensmæssige styrke øget meget væsentligt. Kassens basiskapital omfatter egenkapitalen samt individuelle og kollektive særlige bonushensættelser og udgjorde i alt 7,7 milliarder kroner ved årets udgang. Denne basiskapital overstiger dermed lovens solvenskrav med 6,3 milliarder kroner. Kassen er i grønt lys i forhold til Finanstilsynets indikatorer, og vi kan tåle meget betydelige udsving i rente- og aktiekurser og stadig leve op til såvel de gældende som de forventede fremtidige solvenskrav under solvens II. Med disse ord indstiller jeg årsregnskabet til godkendelse. Tak til Torben Visholm. Nu har vi så mulighed for at drøfte de to punkter her på dagsordenen, punkt 2 og punkt 3. 8

9 Jeg skal oplyse, at der er250 fremmødte, og der er afgivet 391 fuldmagter, det vil sige der er 641 stemmer til stede. Jeg skal også oplyse, at det fremgår af årsrapporten side 25, at revisor har givet det, man kalder en blank påtegning på regnskabet, hvilket jo er betryggende. Han er også til stede et eller andet sted, ja, og smiler oven i købet. Nu er det så således, at hvis nogen ønsker ordet, så beder jeg om, at man skriver sit navn og lægger op til mig, og så siger sit navn tydeligt, når man kommer på talerstolen. Vi laver et referat, og derfor er det vigtigt, at man kan høre, hvem det er. Der er to pladser heroppe, så man kan komme og sætte sig, så vi får en glidende afvikling af generalforsamlingen. Og med de ord vil jeg spørge, om der er nogen, der ønsker ordet til disse to punkter på dagsordenen? Det er der. Joshua Sakha Almost Tak for det. Mit navn er Joshua Sakha Almost. Jeg repræsenterer mig selv, og jeg vil sige tak til formanden for beretningen. Jeg har nogle spørgsmål til regnskabet og vores strategi til fremtiden. Jeg kan se, at vores egenkapital er faldende, der er også faldende resultat, og gælden stiger, og så bed jeg mærke i, at formanden sagde, at vi er her for kunderne, og vi, altså os medlemmer, forventer, at JØP gør det godt. Og så lagde jeg også mærke til, at du sagde, at det var en god strategi. Men der er jo faldende resultat og stigende gæld, og der er også faldende egenkapital. Det var nogle punkter, som jeg bed mærke i, som formanden ikke rigtigt kommenterede. Så mine spørgsmål er til formanden eller til bestyrelsen, eller hvem der nu måtte være den rette vedkommende. Hvilken strategi vil JØP iværksætte for at imødekomme disse udfordringer, altså med faldende egenkapital, faldende resultat og stigende gæld? Jeg synes, det er en dårlig cocktail. Derudover så kunne jeg også godt tænke mig at høre, hvad I forventer for året Det synes jeg ikke rigtigt, vi fik nogen ord om. Altså hvordan forventer I, markedet er, og hvor lander vi sådan cirka? Jeg ved ikke, om Torben Visholm kan komme nærmere ind på det. Jeg er godt klar over, at der var nogle depotværdier, der er blevet omtegnet, og som er blevet meget større i 2014 i forhold 2013, men det bekymrer mig lidt, at man ikke ved, hvad det er, der sker, og man taber så mange penge. Sidst men ikke mindst så har jeg også det med de her etiske investeringer, som formanden kommenterede, og det fremgår også af årsrapporten, at JØP investerer i Gazprom. Mit spørgsmål er, om vi betragter dette som en etisk investering? Jeg vil også sige, at jeg er selvfølgelig ked af, at du træder af, og jeg håber, at Mr. Eldrup kan bidrage med nogle værdier og nogle evner, så vi formår at forstå markedet bedre, end vi har gjort før og ikke taber penge hvert år, fordi det synes jeg er en dårlig cocktail. Så det var de tre spørgsmål, jeg præsenterer. Jeg håber, at jeg får nogle konkrete svar, så jeg ikke behøver at komme op med nogle opfølgende spørgsmål. Tak skal I have. Ole Kvist Sidste år, jeg er pensionist, og det var jeg også sidste år, der rejste jeg spørgsmålet, om det ikke kunne lade sig gøre, at man kunne få oplyst, hvor meget der blev udbetalt i livsvarig pension, og hvor meget der blev udbetalt i individuelle særlige bonushensættelser. Der gav administrationen mig ret i, at det ikke var hensigtsmæssigt, og at man arbejdede på det. Jeg kan konstatere, at man nu har haft over to år til at kunne dele det op, og at vi stadigvæk kun får én, nemlig en samlet udbetaling. Men se, det kan man være ligeglad med. Men ikke hvis man gerne vil følge lidt med i, hvad der sker, og det er så det, jeg kommer ind på nu. Vi har den individuelle særlige bonushensættelse, som jeg udmærket er klar over. Den tjener som styrkelse af egenkapitalen, og det har der stået hundrede gange. Og det gør den også, for I har lånt, i hvert fald da jeg gik på pension, cirka kroner af mine særlige bonushensættelser, som betød at jeg fik udbetalt, eller får i øjeblikket udbetalt 300 kroner om måneden mindre, end jeg ville have fået, hvis I ikke havde lånt dem. Til gengæld har I oplyst mig om, at I har forhøjet den livsvarige pension. Men sidste gang jeg stillede spørgsmålet, der fik jeg altså ikke 9

10 rigtigt nogen forklaring på, hvad fordelen er for mig ved, at I låner på den ene konto og udbetaler mindre, og så udbetaler mere på den anden konto? Først har jeg slået mig til tåls med, at den livsvarige, den løber jo livsvarigt, så det var bedre at få den i længere tid, end det var at få den individuelle, som holdt op efter 15 års forløb. Men så kom der en oppe fra administrationen, som så smukt og ganske rigtigt gjorde mig opmærksom på, at når de 15 år var gået, og man ikke kunne tilbagebetale de kroner, så var de tabt, for de var jo udbetalt, og så kan jeg ikke få dem, og det kan jeg godt indse. Så hvorfor er det, I gør det? Det er den ene del. Den næste del er, hvorfor vil I ikke oplyse, nu skrev I kun om medlemmer, hvorfor vil I ikke oplyse os om, hvor mange penge I har lånt af os? Der er noget, der hedder en K-faktor. Der var et medlem eller en fra administrationen, der på et eller andet tidspunkt oplyste, at det på hjemmesiden blev oplyst, at vi havde en K-faktor, og K-faktoren var heldigvis sat ned i forbindelse med al den her omtegning, så derfor var vores pension steget. Og det er fuldstændig rigtigt. Den eneste gang I har omtalt og sat tal på K-faktoren var den 4,5 eller sådan. Man kan selv gå hjem og regne på betydningen i det øjeblik man går på pension, men så snart man har været på pension i tre dage, så aner man ikke, hvad ens K-faktor er, fordi beløbene kører op og ned. Hvorfor må vi ikke få det at vide, når vi nu er medlemmer? Den bliver opgjort hver eneste måned, for det skal I gøre, for at I kan udbetale min pension. Hvorfor vil I så ikke oplyse den? Sidste gang spurgte jeg også om afkast. Hvorfor vil I ikke oplyse nøjagtigt, hvad afkastet er den dag, I beregner min pension? Den meddeler I bare højt og flot, og I har valgt nogle andre datoer, hvor afkastet gøres op. Det er måske meget rart at vide, hvad er afkastet den 10. og den 20., men det er mere væsentligt at vide, hvad er afkastet den dag, man beregner min pension. Jeg kan oplyse, som trussel eller løfte, at hvis I ikke vil følge mig den her gang, så vil jeg stille det som forslag næste gang. I skal simpelthen oplyse de to ting. Jeg kan ikke forstå, hvorfor I ikke vil, når I skal forestille at være medlemsorienterede. Så den individuelle særlige bonushensættelse. Der hørte jeg nu, at den administrerende direktør oplyste, at den var opskrevet, det var derfor vi blandt andet havde underskud. Men jeg kan altså ikke se, at den er steget. Det kan jeg så ikke flere grunde, blandt andet fordi I ikke oplyser, hvor meget der er det ene, og hvor meget der er det andet. Men jeg kan se, at i løbet af et år er udbetalingen steget cirka 200 kroner om måneden, og det svarer nogenlunde til de 6-7 %, som min særlige bonusopsparing er steget med, når jeg følger med i afkastet. Og så kan jeg også konstatere, at min pension simpelthen er konstant. Jeg er, som jeg i øvrigt også sagde sidste gang, stadigvæk fuldt ud tilfreds med, hvor meget man har fået pensionen til at blive. Jeg synes stadigvæk, at det er flot. Jeg troede engang eller læste noget med, at man prøver at investere så pensionen kunne følge inflationen. Jeg ved godt, vi har en meget lav inflation, og det kan jeg så se på min pension, for den står faktisk i stampe. Har jeg ret i, at så længe vi ligger på de 4 % i kontorente, så er det simpelthen indregnet, at i de næste mange år jeg er på pension, der stiger den slet ikke? Til allersidst, hvis man skulle være så heldig at blive 100 år, så er det lige før man får udbetalt en million, fordi til sidst så skal de 4 % ikke fordeles over en årrække, så kan man få dem næsten på én gang. Så var der forskellen på afkast. Afkastgraden og kontorenten. Jeg kan konstatere, I har noget der hedder en kontorente, og I har noget der hedder et afkast. Men jeg kan ikke se, at når du skriver, eller når du siger, at nu har man fastsat kontorenten for næste år til 4,4 %, så kan jeg simpelthen ikke se, at min pension stiger. Hvorfor stiger den ikke, når der bliver sat mere hen? Henry Jørgensen Jeg bemærkede mig, at jeg har fire minutter, så jeg skal prøve at holde mig inden for dem. Tak til formanden for en god beretning, tak til bestyrelsen og hele sekretariatet for et godt stykke arbejde. Mit spørgsmål det er, hvad ser I som de væsentligste udfor- 10

11 dringer i de næste tre til fem år for JØP? Jeg vil afslutningsvis sige, jeg brugte ikke alle mine fire minutter, så det jeg har i overskud, må du gerne bruge på svaret. Tak for et eksemplarisk kort indlæg. Jeg ved ikke, hvem der vil starte op med bemærkninger. Det vil formanden, værsgo. Formanden Tak for spørgsmålene. Jeg er ked af, at jeg fik ikke helt fat i dit navn. Det er så uhøfligt ikke at kunne navnet. Tak skal du have. Joshua Sakha Almost. Tak for dine bemærkninger og for dine spørgsmål. Jeg vil gøre det på den måde, at nu prøver jeg at give en helt overordnet og sådan lidt intuitiv forklaring, og så vil jeg bede direktøren om, når han kommer på talerstolen om et øjeblik, om at uddybe lidt mere præcist. Det du jo ganske rigtigt har set i regnskabet, det er, at vores egenkapital er faldet fra sådan i runde tal 6 milliarder for tre år siden og til halvanden i dag. Og er det nu skidt? Nej, det er det ikke, fordi det er præcis de udlodninger, vi har foretaget til medlemmerne, som er udtryk for det fald i egenkapitalen. Det er sådan, at vi havde de to omtegninger, den ene i 2011, og det var den helt store klump, om jeg så må sige, og de midler vi udloddede til medlemmerne, kom blandt andet fra egenkapitalen. De påvirkede regnskabet fra januar 2012 og genererede dermed et betydeligt underskud og et betydeligt fald i egenkapitalen i årsregnskabet for 2012, og så havde vi en efterfølgende omtegning i efteråret 2012, som på samme måde, men for et lidt mindre beløb, påvirkede fra januar 2013 regnskabet for i år. Det var det, som Torben Visholm netop viste i regnskabsgennemgangen. Så i modsætning til så mange andre selskaber, hvor det jo er fuldstændigt rigtigt, at der ville man holde nøje øje med, om vi nu kan konsolidere os fornuftigt, så er det altså anderledes i den her situation, hvor vi både er kunder, medlemmer, og ejere. Og det er med vores ejerhat på, at alle de der har omtegnet har fået andele i de reserver, som vi udelukkende blev nødt til at have tidligere, fordi der var afgivet så høje garantier. Så det var buffere og reserver vi havde, hvis levetiden blev forlænget, hvis renten faldt og så videre. Med de to omtegninger, hvor rigtig rigtig mange medlemmer med meget store værdier valgte at sige nej til garantien, men ja til forhøjede pensioner og bonus, er det præcis det, som det her er udtryk for. Så man kan meget vel sige, at det her er et udtryk for en meget vellykket kunde/medlemspolitik i pensionskassen. Jeg håber, at Torben Visholm vil uddybe, hvis du signalerer, at du vil have mere teknik til at forstå det, det her var den intuitive forklaring. Så spørger du, hvorfor vi ikke guider for året og giver lidt signaler om, hvordan vi tror det kommer til at gå, og det er selvfølgelig klart, at du spørger om det, fordi du tænker, at det her er en sliske, der kører ned i et sort hul. Som udgangspunkt vil jeg sige, at der ikke er tale om nogen sliske eller noget, der går dårligt, tværtimod. Det er en meget velkonsolideret pensionskasse vi har, vi kan være meget trygge alle sammen, der er i en meget meget god gænge, og når vi ikke guider på nogen måde, så er det fordi, vi ikke har aktieanalytikere, der følger en kurs eller en prisdannelse på JØP-aktier, om jeg så må sige. Vi er en pensionskasse og guider på den måde, at vi hele tiden er under opsyn af Finanstilsynet, som kræver rapporter uafladeligt om det ene, det andet og det tredje, og det skal de også. De rapporter afleverer vi naturligvis, og det er en del af den betryggelse, der er for medlemmerne og for kunderne, at der er orden i tingene her i pensionskassen. Så spørger du endelig til etiske investeringer og nævner et konkret selskab, Gazprom. Jeg vil foreslå, at hvad angår Gazprom, som jo er et olie- og gasselskab, at der vil vi kunne tage en del af debatten, når vi når til det medlemsforslag, der kommer lidt senere, der vedrører dette spørgsmål. Men når du spørger helt konkret, om et konkret selskab, om vi virkelig synes, at det er etisk, ja så vil jeg sige, at vores politik er, at vi har formuleret nogle regler, som vi har meddelt de forvaltere, der foretager de konkrete 11

12 investeringer for os, hvilke retningslinjer de skal følge på vores mandater, og så har vi hyret et uafhængigt screeningsselskab, der hedder Ethix, som er specialiseret i at følge enkeltselskaber og sikre, at de selskaber, der investeres i for JØPernes penge, lever op til de etiske retningslinjer, som vi har. Jeg vil foreslå, at Torben Visholm uddyber de tekniske ting, hvis der er behov for det. Formanden Til Ole Kvist vil jeg sige, at mange af de spørgsmål du stiller, vil jeg også henvise til Torben Visholm til at besvare. Der er rigtig meget af det, som er semi-teknisk i hvert fald, og i hvert fald det her spørgsmål om K-faktoren kan jeg huske, at vi måtte have den ansvarshavende aktuar på talerstolen for at forklare sidste år. Det kan da godt være, at vi bliver nødt til det igen, for det er hun i hvert fald i stand til at forklare. Så det vil jeg i bede Torben Visholm om at forklare. Så har vi Henry Jørgensen. Mange tak for de venlige bemærkninger, det var jo sødt af dig at kvittere. Du spørger om de væsentligste udfordringer de næste tre til fem år for JØP. Det der er så glædeligt og dejligt, det er, at den kæmpe udfordring som vi har haft de sidste 10 år, nemlig solvensudfordringen, er afmonteret og er væk. Det vil sige, at vi her i JØP nu står med nogle helt fantastiske muligheder for at koncentrere os om noget af det, der er vigtigt for kunderne, og det er derfor vi går i gang med den her tænkning, at nu er det kunderne, det skal handle om. Og det siger sig selv, at udfordring og opgave nummer et, det er selvfølgelig højt afkast. Det er det, vi er sat her i verden for. Men det siger også sig selv, at der er delelementer af det. Omkostninger er selvfølgelig klart en del af det. Vi skal sørge for hele tiden at holde øje med dem, og så er det jo også klart, at vi har stor vilje til at fortsætte samarbejdet, gerne her på Flintholm med to andre akademikerpensionskasser, men også gerne bredere, sådan så vi sikrer, at vi har en god og levedygtig størrelse, så vi får de fordele, og vi får de handler, som vi skal med kapitalforvaltere og andre, der reflekterer den størrelse, vi efterhånden har. Så der er rigtig, rigtig mange områder, som handler om det mere økonomiske. Så er der det jeg nævnte i min beretning, den omstændighed at flere og flere JØPere vil komme til at gå på pension de næste par år, og vi skal naturligvis have et beredskab, der sikrer, at man både føler sig godt oplyst, at man får de ting, man skal have på sin hjemmeside og kan tjekke tingene, og der også er et vist rimeligt beredskab for en eller anden form for dialog med pensionskassen. Det må vi finde ud af at dosere på den rigtige måde, og vi skal nok også sørge for, at den måde der bliver styret på naturligvis er, at vi lytter til medlemmerne og også foretager professionelle målinger af, hvad det er, vores medlemmer vil have. Så det er udfordringerne. Torben Visholm Først til Joshua Sakha Almost. I forlængelse af de forklaringer, formanden har afgivet, vil jeg oplyse, at når du kigger på udviklingen på balanceposterne, så var det egenkapitalen og udviklingen i egenkapitalen og udviklingen i gælden, der blev spurgt til. Udvikling i egenkapitalen tror jeg, at formanden har svaret uddybende på. For så vidt angår gælden, så vil jeg sige, at der skal du knap så meget hæfte dig ved de bruttoposter, der er oplyst i balancen. Der er en del finansielle instrumenter, som vi benytter, som både har en aktiv og en passiv side, og derfor er det nettoformuen, der er den interessante, hvis man skal kigge på udviklingen. Der er på grund af nogle af de instrumenter vi benytter en ret stor forskel, jeg tror de samlede, hvis du gør op i balancen, de samlede passiver ultimo 2013 er opgjort til 61,8 milliarder, svarende til aktiverne, mens nettoformuen er på omkring 57 milliarder, hvilket fremgår af teksttabellerne inde i beretningen. Det var egenkapital og passiver. Så var der forventninger til 2014, som formanden overordnet har talt om. Jeg vil sige, at vi har et lille afsnit om forventninger til det kommende år i beretningen, og der skriver vi, at hvis udviklingen på de finansielle markeder i 2014 bliver en gentagelse for løbet i 12

13 2013, ja så er det grundlæggende vores bud, at så vil afdeling 2 igen klare sig bedst, sådan som vi så det i Hvad betyder så det konkret? Ja, det er jo det, som ligger til grund for den fastsættelse af kontorenterne, som vi har oplyst om, som svarer til de forventede afkast, som ligger med de 4,6 % i afdeling 2 og med 4,4 for omtegnede medlemmer i afdeling 1, som også fremgik af formandens beretning. Så mener jeg ikke, at der er flere spørgsmål fra den første taler, som vi ikke har svaret på, ellers må du komme igen. Og så til Ole Kvist. Ja, vi er ikke nået helt i mål med at give alle oplysninger. Du beder om specifikationer på udbetalinger, hvis jeg forstår dig rigtigt, i den del, der hidrører for selve livrenten og den del, der hidrører fra udbetaling af de individuelle særlige bonushensættelser. Det kommer vi fortsat til at kigge på, om vi kan gøre det bedre. Jeg forstår godt behovet, men vi har ikke kunnet komme længere med vores udviklingsarbejde på det her punkt i den ønskede detailspecifikation. Så jeg har ikke noget konkret bud på, hvornår vi kan give en yderligere opdeling af de oplysninger, du får i den månedlige opgørelse. Torben Visholm. Så gik spørgsmålene videre på lånene i de individuelle særlige bonushensættelser. Grundlæggende blev der forklaret om selve baggrunden for, at vi har både individuelle særlige bonushensættelser og lån i dem sidste år, og det er sådan rent politisk grundlæggende et spørgsmål om, at hele princippet bag de tilbud om omtegning, som blev givet i 2011 og 2012 var, at samtlige reserver skulle kunne udloddes i forbindelse med omtegningen, men selvfølgelig kunne man ikke løbe fra den gæld, der lå, men som heldigvis blev mindre, da boet var gjort op ved årets udgang, end på det tidspunkt, hvor tilbuddet blev afgivet, som jeg også tror, at du var inde på. Siden har vi faktisk ligget på et nveau, der har svinget lidt op og ned omkring 6 %, hvis vi ser på K-faktoren, som du spurgte til. K-faktoren kan du se hver måned, hvor den bliver offentliggjort på vores hjemmeside, så det er ikke noget, vi putter med. Så bidrag til variationer af din pensionsudbetaling fra ændringer i lånene, altså K-faktoren, kan du se ved at slå op på hjemmesiden. Vi opgør også afkastet løbende, og det vil du også kunne se på hjemmesiden. Jeg blev ikke helt klar over, om vi har et problem med den specifikke timing i forhold til afkastopgørelsesdatoen, men i hvert fald har man i JØP særdeles gode muligheder for at følge udviklingen i afkastet i de forskellige afdelinger og investeringsprofiler, ikke bare årligt men løbende, måned for måned. Så er det spørgsmålet om, hvor meget pensionen har kunnet reguleres, og der var du jo selv inde på forklaringen, at vi har valgt et niveau for omregningspensionen, som er baseret på en omregningsrente på 4 %. Det er sådan, at så har vi forlods indregnet et afkast efter skat på 4 %, og det vil sige, at vi skal opnå et afkast, der er større for at kunne udlodde mere og regulere pensionerne positivt. Med det lave renteniveau vi har i de her år, bliver det svært at love, at vi kan komme med væsentlige reguleringer. Der skal vi helt i et helt andet regime med et højere renteniveau, for at det kan finde sted. Men grundlæggende har det jo afspejlet nogle overvejelser om, hvad der var det rigtige niveau for de udbetalte pensioner og dermed omregningsrenten, og det vi har lagt vægt på er, at de fleste ikke ønsker en tidsprofil i deres pensionstid, som er kraftigt stigende. Man vil gerne have en tidsprofil, der indeholder relativt høje startpensioner, og så kan man ikke både få i pose og i sæk. Hvis man vil have relativt høje startpensioner, så bliver vores muligheder for at regulere pensionen tilsvarende mindre. Hvis vi rent hypotetisk havde valgt en lavere omregningsrente på for eksempel 2 %, så ville der alt andet lige og med alle mulige forbehold være 2 % mere at regulere for, men det var så fra et lavere grundlag, og det ved jeg godt, at det er ikke det, du er interesseret i, men det er det, der er vores problemstilling og vores udfordring. Til gengæld kan man så på den anden side glæde sig over, at inflationen er meget lav i de her år. Ja, så tror jeg, at jeg har fået kommenteret på spørgsmålet om sammenhængen mellem afkast og kontorente. 13

14 Til den sidste taler, Henry Jørgensen, har formanden svaret, så jeg mener, at vi er ajour med forklaringerne. Tak for det. Der er ikke yderligere, der har indtegnet sig på listen. Må jeg tage det som udtryk for, at vi kan tage bestyrelsens beretning til efterretning? Og må jeg også tage det som udtryk for, at vi kan godkende den reviderede og af bestyrelsen underskrevne årsrapport samt overskudsdisponeringen? Det kan vi. Årsrapport med overskudsdisponering er enstemmigt godkendt. Ad dagsordenens pkt. 4 Forslag fra bestyrelsen om ændring af vedtægt, pensionsregulativ 1 og pensionsregulativ 2 Torben Visholm Jeg vil forelægge bestyrelsens forslag om ændring af både vedtægt og regulativer. Først en enkelt ændring til vedtægten, som sådan er lidt to skridt frem og to tilbage. Vi foreslår at ændre fristen for at afgive stemme ved bestyrelsesvalg fra de nugældende 4 til 2 uger. Det er en rent praktisk ændring, der skyldes at behovet for de 4 ugers stemmefrist er faldet bort, nu hvor der er indført elektronisk valg til bestyrelsen. Det var særlige forhold i Grønland, der lå til grund, men det er nu ikke længere nogen problemstilling, så vi kan godt klare os med en kortere frist, hvilket vil gøre tingene lidt nemmere for bestyrelse og administration. Men så til de mere væsentlige ændringer. Det er ændringer af regulativerne, og dem gennemgår jeg samlet for begge afdelinger. Vi foreslår, at helbredsbedømmelse afskaffes. Ændringen har kun betydning for ikke overenskomstansatte medlemmer. Som det er i dag skal kun individuelt optagne medlemmer afgive helbredsoplysninger. Hvis helbredsoplysningerne viser helbredsmangler, der øger kassens risiko, optages medlemmet på såkaldt skærpede vilkår. Skærpede vilkår vil sige, at vi i op til 7 år efter optagelsen udbetaler reducerede pensioner, hvis medlemmet dør eller rammes af invaliditet, der hænger sammen med helbredsmanglerne. Forslaget sigter på at indføre ensartede regler for alle medlemmer. Bestyrelsen foreslår således, at de ikke overenskomstansatte medlemmer får samme vilkår som de overenskomstansatte medlemmer. Her gælder i dag en toårig karensperiode, som indebærer at der ved død og invaliditet inden for de to første år udbetales reducerede pensioner, såfremt der er tale om helbredsmangler, der ville have medført skærpede vilkår ved optagelsen. Den nærmere begrundelse for forslaget er, at karensreglerne i dag kun har betydning for meget få medlemmer, og vi vurderer derfor, at det er muligt at opnå en forenkling og effektivisering af administrationen. Vi skønner med andre ord, at det er dyrere for pensionskassen at administrere syvårsreglen, end det vi sparer i udbetalinger ved at håndhæve den. De ændrede regler vil samtidig gøre det enklere for privatansatte at blive optaget i JØP, idet der ikke længere skal afgives helbredsoplysninger. Vi vil selvfølgelig følge udviklingen i udbetalinger af invalidepensioner og udbetalinger til pensioner til efterladte tæt og vil gribe ind, såfremt det mod forventning skulle vise sig, at medlemmernes gunstige risikoforløb påvirkes negativt, således som formanden også understregede det i sin beretning. Det næste forslag vedrører det produkt, vi kalder den supplerende alderspension. Det er vores tillægsprodukt, som tilbyder ekstra opsparing på livrente, altså livsvarig pension. Vi foreslår at forenkle produktet, så pensionen fremover udelukkende kommer til udbetaling ved alderspensionering. Efter de gældende regler vil den supplerende alderspension også komme til udbetaling, hvis man får tilkendt invalidepension. Reglen anvendes kun i meget få tilfælde. Denne mulighed foreslås nu afskaffet, således at den supplerende alderspension, også for invalidepensionister, først udbetales ved alders- 14

15 pensionering. Formålet med ændringen er at opnå en administrativ forenkling og tilpasning til branchestandarden på området. Desuden spares omkostninger til udvikling af specialløsninger i vores it-system samtidig med, at hovedformålet med produktet fastholdes, nemlig at kunne forbedre alderspensionen. Ændringen foreslås først at træde i kraft den 1. januar 2015, således at de berørte medlemmer har mulighed for at indrette sig på ændringen. Invalidepensionister, der i dag modtager udbetaling af supplerende alderspension, bliver ikke berørt af ændringen. I reglerne vedrørende invalidepension er der et forslag til 7, stk. 3, der præciserer, at invalidepensionister, der genvinder erhvervsevnen, stilles som om de ikke havde modtaget invalidepension i en periode. Ændringen bringer reglerne i overensstemmelse med gældende praksis. Så er vi nået til sidste sæt af forslag, og det vedrører klagereglerne. JØPs klageregler eller bestemmelser om tvister, som det i dag hedder i regulativerne, afspejler en forældet praksis, hvor bestyrelsen tog stilling til de enkelte medlemssager. På grund af pensionskassens størrelse afgøres sagerne i dag af administrationen, mens bestyrelsen kun inddrages i sager af principiel karakter. Der er derfor behov for en modernisering af reglerne, der bringer dem i overensstemmelse med gældende praksis og lovkrav. I medfør af lovgivningen har JØP siden 2007 haft en såkaldt klageansvarlig ansat i administrationen, som kan genvurdere sager afgjort af administrationen. Såfremt der fortsat er uenighed, vejleder pensionskassen om muligheden for at indbringe sagen for Ankenævnet for Forsikring, som JØP har været tilmeldt siden Endelig foreligger den mulighed, at medlemmet kan indbringe sagen for domstolene eller voldgift. Vedtægtens bestemmelse om klagemuligheder i 16 foreslås tilpasset i overensstemmelse hermed. Samtidig foreslår vi at afskaffe den gældende tremåneders frist for indbringelse af sager for domstol eller voldgift. De fremlagte forslag til ændring af vedtægt og regulativer foreslås at træde i kraft efter vedtagelsen her på generalforsamlingen, dog skal ændringen af reglen vedrørende supplerende alderspension, som tidligere nævnt, først træde i kraft den 1. januar Det var bemærkningerne. Jeg vil foreslå, at vi går dem igennem, det kunne nok være rigtig praktisk at følge den fremgangsmåde, der er lavet her. Det er således, at de konkrete ændringsforslag står i det udsendte materiale på side 5 til og med side 19, det kunne vi også være gået igennem. Men jeg vil foreslå, at vi prøver i første omgang at følge den måde, det er bygget op på her. Det vil sige, at jeg beder jer om, når vi tager de enkelte punkter, at såfremt der måtte være bemærkninger, så tager vi dem der. Det er sådan, at disse forslag skal godkendes med to tredjedele af de afgivne stemmer. Det første forslag var om ændring af vedtægterne. Kan vi alle sammen forstå forslaget om at ændre tilbage igen, de fire uger til to uger. Det lyder effektivt. Kan vi godkende det? Det kan vi godt, det er enstemmigt godkendt. Den næste klump, og jeg tillader mig altså at tage det som en klump, dvs. de forslag der handler om afskaffelse af helbredsbedømmelsen, 2, 2 a, 3, 7 og 12 b i begge regulativer, og dermed i virkeligheden ligestiller de overenskomstansatte med øvrige medlemmer. Er der nogen, der har nogen bemærkninger til det? Omvendt? Okay. Men resultatet bliver det samme. Må jeg tage det som udtryk for, at vi kan godkende disse forslag, der vedrører afskaffelse af helbredsbedømmelse, under et? Det kan vi. De er også enstemmigt vedtaget. Det var rigtig dejligt. 15

16 Så er vi fremme ved det næste forslag om den supplerende alderspension, 6 b i begge regulativer, hvor man lægger op til, at den kun udbetales ved pensionering og ikke ved invaliditet, og der er så forslag om, at det skal man lige kunne indrette sig på, så der er også et forslag ikrafttrædelsesbestemmelse 1. januar Er der nogen, der ønsker ordet til den? Så tillader jeg mig at tage det som udtryk for, at vi kan godkende også dette forslag. Forslaget er enstemmigt vedtaget. Så er der et forslag til 7 i begge regulativer om invalidepensionen om, at man i virkeligheden præciserer de gældende regler om, at hvis man genvinder erhvervsevnen, så genindtræder medlemmet i pensionsrettighederne. Det er en præcisering, det burde også være til at leve med. Det tager jeg som udtryk for, at det er der også opbakning til. Forslaget er enstemmigt vedtaget. Så er der endelig klagereglerne, som vel også i nogen grad er en tilpasning til den reelt gældende praksis og lovkrav. Jeg vil høre, om der er nogen, der har bemærkninger til forslaget til 16 i begge regulativer? Det er der ikke, det er således også enstemmigt godkendt. Så er det sådan, at de rigtig skarpe, der har læst det her lige så mange gange som mig, vil vide, at der er en enkelt ændring i regulativ 2, det er på side 15 i Dagsorden med bilag, hvor man foreslår allernederst, at man i virkeligheden lader 2, stk. 8 udgå. Det skyldes, at man nærmest har en dobbelt formulering. Der er ikke noget specielt i det, det er en rent praktisk ting, men jeg nævner det bare, for det skal jo gerne stå i referatet, at vi har set det. Så skal vi ikke sige, at vi har set det? Kan vi godkende det. Det kan vi, forslaget er enstemmigt godkendt. Så beder jeg om, og det gør vi jo standardmæssigt, at I også giver bestyrelsen bemyndigelse til, hvis der kommer krav fra Erhvervsstyrelsen, som måtte nødvendiggøre tekniske ændringer i de vedtagelser her, at man så giver bemyndigelse til bestyrelsen til det uden at skulle have en ny ekstraordinær generalforsamling. Det betyder ikke, at man kan lave om på bestemmelserne, men der kan være nogle rent praktiske, tekniske ting. Kan vi give en sådan bemyndigelse? Det er godkendt. Ad dagsordenens pkt. 5 Godkendelse af det af Djøfs bestyrelse i henhold til vedtægtens 8, stk. 1 foretagne valg af formand for bestyrelsen. Så er vi kommet til punkt 5, godkendelse af det af Djøfs bestyrelse i henhold til vedtægtens 8, stk. 1, foretagne valg af formand for pensionskassens bestyrelse. Det er således, at formanden for JØPs bestyrelse vælges af Djøfs bestyrelse efter indstilling fra bestyrelsen i JØP, og bestyrelsen i Djøfs overenskomstforening. Valget skal godkendes her på generalforsamlingen eller ved en urafstemning. Der har i begge bestyrelser været enighed om at indstille cand.scient.pol. Anders Eldrup til formand, og det er en enig bestyrelse i Djøf, der har valgt Anders Eldrup frem til det ordinære bestyrelsesvalg i Nu kan man jo spørge sig selv, cand.scient.pol. Eldrup, hvem er det? Han sidder her foran, og jeg ved ikke, om du vil præsentere dig selv ganske kort. Anders Eldrup Tak for det. Min navn er som sagt Anders Eldrup, jeg er 65 år og dermed begyndt at nyde godt af JØPs ydelser og glæder mig over den måde, det er skruet sammen på. Jeg har en lang karriere i Finansministeriet, mere end 25 år, har været departements- 16

17 chef de sidste 10 af de 25 år og har selvfølgelig været med i mange interessante ting i den periode. Det var perioden, hvor vi rejste som samfund fra afgrunden til at få en AAA-økonomi. Det kan vi glæde os over i dag. Det som jeg i dag vil lægge mest vægt på, og som var en stor ting, det var i 1987, da jeg var med til at indføre, sammen med mange andre, arbejdsmarkedspensionerne, som, tror jeg, når man kigger historisk på det nu, man vil se, er en af de største reformer, der er sket siden anden verdenskrig. Der blev nævnt et svimlende tal før, en pensionsopsparing på milliarder. Det er en voldsom forandring af samfundet. Vi, der var med dengang, havde ikke helt forestillet os, at det ville få det omfang, men i dag kan vi glæde os over, at det viste sig at være en god og holdbar reform. Så har jeg i 10 år været direktør i DONG, fra 2001 og frem til 2012, og uden at gå i detaljer med det, så lavede jeg vel én af de største fusioner, der er lavet i Danmark, hvor vi lagde det meste af energisektoren sammen og tilmed fik det til at virke. Jeg var også drivende i den omstilling af DONG, som flyttede det fra at være overvejende sort selskab, som vi sagde, til at være overvejende grønt selskab, en rejse der stadig pågår. Og siden 2012 har jeg så været professionelt bestyrelsesmedlem og som sagt pensionist i JØP. Henrik Schilder Jeg hedder Henrik Schilder. Jeg har været medlem i 40 år. Nu kan bestyrelsen jo indstille, hvem den har lyst til, men dagsordensforslaget er, at vi skal godkende formanden. Og det mener jeg ikke, at jeg kan. Det hænger sammen med, at det grundlag I har for at bedømme formanden i den her sammenhæng, og det er selvfølgelig ikke meget, når jeg ser på det der er fremlagt fra Djøfs side, men som Hr. Eldrup selv bemærkede, så havde han jo været ansat i DONG. Der var der i forbindelse med hans fratræden fra DONG to udmærkede undersøgelser, den ene af Kammeradvokaten, den anden af firmaet Norrbom Vinding, og de konkluderede lidt forskelligt, men sammenfattende for deres konklusioner var, at Hr. Eldrup, ifølge Kammeradvokaten havde misligholdt sine forpligtelser efter hans direktørkontrakt. Norrbom Vinding var af den opfattelse, at han havde udvist en sådan adfærd, at man måtte betragte den som illoyal, og at bestyrelsen med rette havde mistet tilliden til Eldrup. Nu kender jeg selvfølgelig ikke meget til Hr. Eldrup, det er ikke derfor jeg står her. Men jeg står her, og når jeg er færdig her, så vil formanden eller en anden komme farende op og sige, jamen du kan ikke benytte de her offentliggjorte undersøgelser til at træffe en bedømmelse her. Og vi skal jo heller ikke fyre Hr. Eldrup og sådan, så det er helt forkert. Det har jeg sikkert misforstået. Men så er det, jeg godt vil have, om man bare svarer på én lille ting. Det er, hvad er det, der gør, at når man har en dømmekraft, således så at bestyrelsen i DONG ser sig nødsaget til at afskedige en, fordi man har mistet tilliden til en, så har man så den dømmekraft, når vi bliver ansat som formand, som er så fantastisk. Så han kan være formand i et selskab her med så mange penge? Det vil jeg godt have, hvis man besvarer, og så vil jeg selvfølgelig godt have, hvis vi lige sætter spørgsmålet til afstemning. Tak for jeres tålmodighed. Ja. Tak skal du have. Og jeg giver ordet til Mogens Kring Rasmussen, direktør i Djøf. Mogens Kring Rasmussen Bragt op af de her oplysninger vil jeg sige, at det er fuldstændigt korrekt, vi fik fra Norrbom Vinding sådan en undersøgelse, som er bestilt som et partsindlæg af DONG's formand. Det er også rigtigt, at Kammeradvokaten efterfølgende uden selv at gå ind i sagen vurderede, at det var nok nogenlunde rigtigt. Det var både Anders Eldrup og Djøf lodret uenige i, og vi anlagde derefter en voldgiftssag, som behandlede spørgsmålet over en meget lang periode under forsæde af en højesteretsdommer og to voldgiftsmænd, en udpeget fra hver side. Det helt exceptionelle i den her voldgift var, at en fuldstændigt enig voldgift, det vil sige også modpartens voldgiftsmand, var fuldstændig enig i, at Anders Eldrup ikke havde begået en eneste af de fejl, der var anført deri, og 17

18 at Anders Eldrup derfor skulle have udbetalt hele sit beløb, og at i øvrigt DONG skulle betale alle sagsudgifterne til Djøf, hvilket også er meget usædvanligt i en voldgiftssag. Det var en fuldstændig pure frikendelse af Anders Eldrups indsats og vil jo i en eller anden udstrækning, være en dom over den bestyrelsesformand, som synes at nyde sin 15 minutters berømmelse i TV, der mere minder om en sæbeopera og forsøg på et karaktermord på en meget, meget dygtig og ordentlig person. Så jeg vil gerne sige, at der er absolut ingen grund til, med baggrund i den sag, at nære nogen som helst form for bekymring i forhold til Anders Eldrup. Der er tale om en pure frikendelse. Tak for det. Det er jo et godkendelsespunkt, og jeg forstod på den forrige taler, at han ønskede en afstemning, så det tager vi så. Vi klarer det ved en mundtlig afstemning. Det jeg beder jer om nu, det er, at man tager sine afstemningskort frem. En mundtlig afstemning foregår på den måde, at jeg spørger, hvem kan godkende valget af Anders Eldrup som formand bedes række deres hænder op nu. Det er cirka så mange, ja. Og dem, der ikke kan godkende det? Det er knap så mange. Jeg kan konstatere, at valget af Anders Eldrup som ny formand for JØP er godkendt. Tillykke med det. Ad dagsordenens pkt. 6 Forslag fra medlemmer af pensionskassen Så går vi til et spændende punkt på dagsordenen, punkt 6, som er forslag fra medlemmerne. Der var oprindeligt stillet fire forslag. Det er således, at det første forslag, stillet af Pelle Jandrup, om drøftelse af politik i forhold til modernisering af lejligheder, det har han meddelt, at han trækker. Så det forslag er ikke til debat. Derimod er der et forslag fra 10 navngivne personer, hvor man opfordrer bestyrelsen i JØP til øjeblikkeligt at stoppe nye investeringer i kul-, gas- og olieselskaber og inden 31. december 2018 at have afhentet al ejerskab af aktier og obligationer i verdens 200 største kul-, gas- og olieselskaber. Det er således, at der er en grundig begrundelse her i forslaget, men det er også således at forslagsstilleren har mulighed for at supplere, og det ønsker forslagsstilleren. Jeg har forstået, at det er Jens Hørby Jørgensen som vil supplere. Så jeg giver ordet til dig. Værsgo. Jens Hørby Jørgensen Ja, tak for den mulighed vi har for at begrunde det her forslag. Jeg vil sige her står ansvarlig fremtid i toppen, og det er ikke sådan en eller anden skummel organisation, vi har gang i her. Det er simpelthen nogle medlemmer eller kunder fra forskellige pensionskasser, det er ingeniører, det er magistre, det er psykologer, og det er selvfølgelig JØPere, som stiller det her forslag. Og jeg kan orientere jer om, at vores administrationsomkostninger er nul. Ja, jeg vil sige lidt, men jeg vil gå forholdsvis hurtigt igennem det. Jeg vil lige uddybe lidt omkring selve forslaget. Det er jo blevet læst op. Det man kan sige, det er, at man skal stoppe yderligere investeringer i kul, gas og olie, og hvorfor skal man det? Det skal man sådan set lidt af den samme grund, som det lige er blevet nævnt her, at pensionskasserne er en utroligt vigtig og stor faktor for, hvordan vores samfund udvikler sig. Vi tror ikke på, at man kan nøjes med at sige, at det er politikernes ansvar eller vores individuelle ansvar. Vi har alle sammen et ansvar, og det er rigtig, rigtig vigtigt, at man tænker de fælles penge, vi alle sammen har, ind i den omstilling, hvis den overhovedet skal lykkes. Vi siger, at det er de 200 største kul-, gas- og olieselskaber, der skal afhændes aktier i. Det gør vi for at gøre det så enkelt som muligt og overskueligt som muligt. Det kunne sådan set have været endnu flere, men hvis der er nogen, der sidder og tænker, hvad så med DONG, så kan jeg sige, at DONG er faktisk ikke så store, så de er ikke omfattet her, så dem behøver man ikke at være nervøs for. 18

19 Den her ordlyd er den samme, som man arbejder med i en række andre initiativer, der går ud på det samme over hele verden. Det er også derfor, vi har taget den. Den er enkel, den er til at forstå, og den er forhåbentlig også til at administrere. Det er sådan, at der hele tiden kommer en revideret liste over de 200 største selskaber, så det er til at finde ud af. Der ligger ikke i forslaget, at man nødvendigvis skal investere grønt eller bæredygtigt eller noget andet. Der ligger kun i det, at man skal lade være med at investere i den fossile sektor. Det er fint, hvis man kan finde nogle investeringer i den grønne sektor og den bæredygtige sektor, som giver et godt afkast, men det ligger ikke i det her forslag. Det sidste jeg vil sige om det, det er, at det er lovligt. Finanstilsynet har været ude og sige, at det må man rigtig gerne gøre, hvis man synes, at det er fornuftigt. Det er ikke sådan, at der er krav om, at man skal investere hele vejen rundt. Jeg vil ikke sige ret meget om, hvorfor vi skal det her. Det går jeg ud fra, at det ved I alle sammen, stort set, hvad det handler om. Det internationale klimapanel, det kommer hvert år, nej det kommer ikke hvert år, men det kommer tilbagevendende med nye rapporter, og hver gang bliver det værre og værre, og det er rigtig, rigtig alvorligt lige nu. Én ting man kan sige, eller en analogi jeg har hørt nogen drage, det er, at jamen vi er på vej mod de her 2 grader, som vi skal holde os inden for, og det svarer til, hvis vi alle sammen havde en indre temperatur, der steg med 2 grader, så havde vi det ikke særligt godt. Og Verdensbanken siger faktisk, at vi måske er på vej mod 3 eller 4 grader, og så kan vi selv tænke os til, hvordan vi havde det, hvis vi kom så langt. Den der på planchen, det er sådan set kernen i hele problemstillingen. Den store boble i midten, den siger noget om, hvor meget kul, hvor meget olie, hvor meget gas man allerede nu har fundet som reserver, som kan udvindes. Altså kendte reserver. Ovre til venstre i den lille boble, der kan man se, hvad man allerede har brændt af, og hvad man har tilbage til at kunne brænde af. Det er tal fra IPCC og fra Det Internationale Energiagentur. Der er ingen der har stillet spørgsmålstegn ved dem, da alle ved, at det er sådan, det ser ud. Spørgsmålet er så: Hvordan gør man noget ved det, og hvordan får man løst den her problemstilling? Vi siger i hvert fald i den her ansvarlige fremtid, at den rigtige måde at gøre noget ved det her på, det er i hvert fald ikke at fortsætte med at investere i hele tiden at prøve at udvinde nye fossile brændstoffer. Det er det, der sker lige nu. Den store boble der, den er blevet betydeligt større, siden vi lavede det her, den vokser hele tiden. Så det eneste ansvarlige, det er at holde op med at investere i det her. Så kan man spørge, er det her noget flip, er det noget langhåret noget? Det er muligt det er det, men så er der rigtig mange flippere her i verden. Altså, FN's generalsekretær har været ude at sige noget i retning af det samme: Man er nødt til også som investor at tænke på, hvordan er det, vi tager et ansvar i den her verden. Verdensbankens præsident har været ude at sige stort set det samme. Han siger også, at det er rigtig, rigtig fornuftigt, det her. Det er god investering at overveje, hvor er det vi skal sætte vores penge i fremtiden, og man skal holde op med at investere i den fossile sektor. Og den sidste, det er OECD's generalsekretær, som siger det samme, altså hvis vi ikke gør noget nu, så får vi rigtig, rigtig store problemer i fremtiden. Jens Hørby Jørgensen Der er en rigtig stor bevægelse, som handler om det samme over hele verden. 22 amerikanske storbyer har allerede truffet en beslutning, der minder om den her. Der er 120, der overvejer. 11 universiteter har vedtaget divestment, der er plus 300 på vej, og der kommer hele tiden flere og flere til. 26 kirkesamfund og 18 af verdens største velgørenhedsfonde har besluttet det her. Så vi ville hverken være de første eller de sidste, hvis vi gjorde det. 19

20 Hvad så, kan det betale sig? Det er der ikke nogen, der ved. MSCI, som er et konsulenthus, som blandt andet laver analyser og blandt andet også for JØP, så vidt jeg er orienteret, har prøvet at lave en analyse af, hvad ville afkastet ville være hvis nu man skruede tiden tilbage og så på perioden fra 2007 til 2013, hvis man lavede noget, som jeg foreslår her? Den søjle der er længst til venstre, den hedder Divestment, den svarer stort set til det, jeg har foreslået her, og de andre i midten, det er sådan nogle forskellige afarter af det, og til højre har man så et verdensbenchmark, som siger noget om, hvor ville det være henne, hvis man fortsatte med at investere, som man gør nu. Som det fremgår, i hvert fald i den her periode, så er det ikke sådan, at man ville gå ud og tabe en masse penge på det her. Aperio Group, et investerings-, management- og researchfirma, har været ude og lave en total gennemgang af de analyser, der ligger på det her, og konklusionen er, man kan ikke sige noget om, om man taber penge. Det er der ikke noget, der tyder på. Der er heller ikke noget, der tyder på det modsatte. Det her det handler selvfølgelig om, hvad der kommer til at ske fremadrettet, men der er i hvert fald ikke noget, når vi ser tilbage i historien, der tyder på, at det skulle være en katastrofe. Jens Hørby Jørgensen Der er også nogle banker og pensionskasser, som ud fra rent økonomiske overvejelser, allerede har truffet de her beslutninger. Storebrand fra Norge har ekskluderet kul og tjæresand. De siger, det handler om penge. Det handler om den måde de ser markedet på, det er tåbeligt. Hollandske Rabobank har stoppet udlån til skifergas og tjæregas, og SKAGEN Fondene, Nordens største kapitalforvalter, er ude og reducere med 50 % i olie. Og her er et lille citat fra porteføljeforvalter Ole Søeberg fra SKAGEN Fondene, som sammenligner det her med den måde, de ser det på. Jamen vi har den gamle verden, det er hestevognene, den holdes der fast i. Der er rigtig stor interesse i at fortsætte med at holde fast i den gamle verden. Der er rigtig mange penge bundet i det her, men det er bare et kapitel, som er overstået nu, og nu sadler vi om, siger de i SKAGEN Fondene i hvert fald. Og så tilføjer han også til sidst, at egentlig så har de det også meget godt med det. Men det er altså ren økonomi, det handler om. Afslutningsvis tre argumenter for at stemme for forslaget. Det første er det etiske. Jeg synes ikke, at man hverken som individ eller som institution eller selskab eller noget andet kan lade være med at tage stilling til, om det her er en god ide. Skal vi tjene penge på at ødelægge klimaet? Ja eller nej. Jeg synes det selvfølgelig ikke. Noget andet, som jeg synes er rigtig vigtigt, det er, at man skal understøtte den bevægelse, som har været i gang over hele verden, hvor folk forsøger at handle konkret. Nu har vi haft analyser og snak nok, nu skal vi prøve at handle, og dette forslag kunne være en start på det, der kunne understøtte den. Og endelig, hvis man ikke bryder sig om de politiske eller etiske overvejelser, det må man sådan set selv om, så kommer vi til at omlægge til grøn energi. Den sorte energi, den kommer til at miste sin værdi. Ingen ved hvornår. Der er nogen, der tror, man kan forudsige, hvornår man når toppen. Vi ved i hvert fald det kommer til at gå ned ad bakke, og for os at se er det kun rettidig omhu og i virkeligheden meget konservativt at sige, at det her er en beslutning, som vi skal til at overveje, og vi foreslår nu, det vi har gjort med de her forslag. Formanden Tak for forslaget, for plancherne og for redegørelsen. Jeg vil godt først lige gøre opmærksom på, at i materialet til generalforsamlingen, som jo altså findes på hjemmesiden, har bestyrelsen brugt tid på at lave et ret grundigt svar og bemærkninger til forslaget, ligesom vi finder, at forslaget er velgennemarbejdet og absolut noget, vi skal drøfte. Det er sådan, at hvis jeg skal tage konklusionen først, hvad angår bestyrelsens 20