KonjunkturNYT - uge 11

Transkript

1 KonjunkturNYT - uge. marts 1. marts Danmark Stigning i udenrigshandlen med varer i uar Fald i overskuddet på betalingsbalancen i uar Stigning i ledigheden for 3F ere i februar Svagt fald i beskæftigelsen i. kvartal i følge ATR Uændret forbrugerprisinflation i februar Stigning i prisen på engrosvarer i februar Internationalt Euroområdet: Stigning i industriproduktionen Tyskland: Stigende tillid for de kommende måneder (ZEW-indikatoren) Storbritannien: Uændret ledighed Sverige: Fald i AKU-ledigheden Renter, oliepriser, valuta- og aktiemarkeder Stigende aktiekurser og lavere oliepris Dansk Økonomi / Makropolitik Redaktionen er afsluttet fredag kl. Henvendelse rettes til hco@oim.dk

2 Side af DANSK KONJUNKTURNYT Stigning i udenrigshandlen med varer i uar Eksporten af varer (værdier, sæsonkorrigeret, ekskl. skibe og fly mv.) steg med, pct. fra december til uar. Importen af varer (samme definition) faldt i samme periode med 3, pct. Overskuddet på handelsbalancen udgjorde 8,3 mia. kr. i uar, hvilket er det højeste siden marts. Et tre-måneders glidende gennemsnit viser et overskud på handelsbalancen på,8 mia. kr., jf. figur 1.1. Der er ret betydelige månedlige udsving i udenrigshandlen selv efter sæsonkorrektion. Set over perioden november til uar er både eksporten (ekskl. skibe og fly mv.) og importen steget med 3 pct. set i forhold til den forudgående tre måneders periode. Udenrigshandlen med varer viser dermed tegn på at stige igen efter at have haft en svagt faldende tendens siden foråret, jf. figur 1.. Eksportfremgangen i den seneste tre måneders periode har primært været båret af en stigning i eksporten af kemikalier og andre kemiske produkter. Det kan blandt andet tilskrives øget salg af lægemidler til Kina. Det væsentligste bidrag til stigningen i importen set over de seneste tre måneder kom fra brændsels- og smørestoffer som følge af øget køb af diverse olieprodukter samt maskiner undt. transportmidler, hvilket blandt andet kan tilskrives øget køb af mobiltelefoner. Eksporten af varer til lande uden for EU er de seneste tre måneder steget betydeligt, men også eksporten til en række EU-lande er steget. Øget salg af råolie har fx trukket eksporten op til Sverige, Storbritannien og Nederlandene. I Økonomisk Redegørelse, december, forventes udviklingen i eksporten i at være afdæmpet. Samlet set forventes eksporten af varer, ekskl. skibe og fly, i løbende priser at vokse med 3,7 pct. i. I mængder skønnes en vækst på blot,3 pct. Figur 1.1 Handelsbalancen (ekskl. skibe og fly), 3 måneders glidende gennemsnit Figur 1. Udenrigshandlen med varer (ekskl. skibe og fly) Eksport, 3 mdr. glid. gns. Import, 3 mdr. glid. gns. Anm.: Udenrigshandlen med varer opgjort i værdier. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

3 Side 3 af Fald i overskuddet på betalingsbalancen i uar I uar udgjorde overskuddet på betalingsbalancens løbende poster,9 mia. kr., hvilket er 1,8 mia. kr. mindre end i december. Overskuddet dækker over et plus på varebalancen, tjenestebalancen og løn- og formueindkomst på henholdsvis,1 mia. kr., 3, mia. kr. og, mia. kr., jf. figur 1.3. De løbende overførsler er fortsat i underskud med 3,9 mia. kr. Det lavere overskud i uar skyldes især større underskud på de løbende overførsler, men også et mindre overskud på tjenestebalancen bidrager hertil. Den foreløbige opgørelse af betalingsbalancens løbende poster viser et overskud set over de seneste måneder på, mia. kr., hvilket er,9 mia. kr. højere end i de foregående måneder, jf. figur 1.. Stigningen afspejler især, at overskuddet på løn- og formueindkomst 1 er forøget med 1, mia. kr. i forhold til de foregående måneder, mens overskuddet på vare- og tjenestebalancen er faldet med 8, mia. kr. Der var, set over de seneste måneder, et overskud på varebalancen på 9,1 mia. kr., på tjenestebalancen på,8 mia. kr. og på løn- og formueindkomst på 9,7 mia. kr. Andre løbende overførsler var i underskud på 3,1 mia. kr. Overskuddet på betalingsbalancens løbende poster er steget markant de seneste år, jf. figur 1.. Det skal ses i lyset af en svag udvikling i den indenlandske efterspørgsel og et højt opsparingsoverskud i den private sektor. I Økonomisk Redegørelse, december, skønnes et overskud på betalingsbalancens løbende poster på 97, mia. kr. for som helhed. Figur 1.3 Betalingsbalancen og dens underkomponenter Figur 1. Saldo på betalingsbalancens løbende poster Varer- og tjenester Løn- og formueindkomst Overførsler Løbende poster Sum af løbende poster de seneste måneder Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. 1 Formueindkomsten er behæftet med stor usikkerhed, da den primært består af afkastet af direkte (netto)investeringer i udlandet, som indtil Nationalbankens indarbejdelse af årsregnskaberne og dermed afkastet af de direkte investeringer i opgørelsen af formueindkomsten i efteråret fremskrives ud fra virksomhedernes overskudsgrad i tidligere år.

4 Side af Stigning i ledigheden for 3F ere i februar Bruttoledigheden for a-kassen 3F steg med ca. 1. personer i februar efter at være faldet de 3 forudgående måneder, jf. figur 1.. Det var alene mændenes ledighed, der steg i februar måned, mens kvindernes ledighed faldt en smule. Da kun mændenes ledighed er steget, kan det tyde på, at det særligt er de 3F ere, der er beskæftiget med byggevirksomhed, der er blevet ramt. Byggeriet nød godt af en mild vinter i december og uar, men blev ramt af vinterkulden i februar, hvilket kan have medført, at nogle virksomheder har måttet hjemsende deres ansatte som følge af vejrliget. Dette kan medføre en midlertidig stigning i ledigheden. Der har generelt været en faldende tendens i ledigheden for 3F det seneste halvandet år, og niveauet i februar er ca.. personer lavere end toppen i i. Den samlede ledighed var i uar faldet med lidt over 9. personer siden i. Figur 1. Bruttoledigheden for 3F og samlet ledighed 1. personer 1. personer Ledighed 3F Samlet ledighed (højre akse) Anm.: Den samlede ledighed opgøres senere end ledighedstallet for 3F. Kilde: 3F og Danmarks Statistik.

5 Side af Svagt fald i beskæftigelsen i. kvartal i følge ATR Beskæftigelsen faldt ifølge arbejdstidsregnskabet med knap. personer fra 3. til. kvartal, jf. figur 1.. Derved er udviklingen i beskæftigelsen i arbejdstidsregnskabet nogenlunde på linje med den udvikling, der er offentliggjort i det foreløbige nationalregnskab (stigning på. personer) og statistikken for fuldtidsbeskæftigede lønmodtager (uændret beskæftigelse) for. kvartal. I forbindelse med den nye offentliggørelse af arbejdstidsregnskabet har Danmarks Statistik revideret serien for alle de foreløbige år helt tilbage til 8. Det er dog kun 3. kvartal, der er blevet revideret væsentligt. Her er niveauet for den samlede beskæftigelse opjusteret med ca. 17. personer, hvoraf langt de fleste er i privat beskæftigelse, jf. figur 1.7. Samtidigt er lønsummen revideret op med ca. 9 mio. kr. Disse revisioner vil antageligt også påvirke beskæftigelsen i nationalregnskabet, da nationalregnskabet bygger på blandt andet arbejdstidsregnskabet. For hele faldt beskæftigelsen ifølge arbejdstidsregnskabet med ca.. mod ca. 17. personer i det foreløbige nationalregnskab. I Økonomisk Redegørelse, december, var skønnet et fald på 1. personer. Figur 1. Beskæftigede Figur 1.7 Revisioner i arbejdstidsregnskabet 3. kvt 1. personer 1. fuldtidsbeskæftigede 3.. Personer. Mio. kr NR ATR Lønmodtagerbeskæftigelsen -. - Beskæftigede Job Lønsum Offentligt Privat Offentligt (h.akse) Privat (h.akse) Kilde: Danmarks Statistik.

6 Side af Uændret forbrugerprisinflation i februar Forbrugerprisinflationen var,8 pct. i februar. Det er på niveau med måneden før og året som helhed, jf. figur 1.8. Det er primært prisstigninger på benzin, husleje og bankgebyrer, der holder inflationen oppe. Forbrugerprisinflationen i februar afspejler også afgiftsforhøjelser på sukkerholdige fødevarer og alkoholiske drikkevarer pr. 1. uar. Forbrugerinflationen var generelt aftagende i andet halvår af, men er øget igen de seneste to måneder. Fra uar til februar steg forbrugerprisindekset 1,3 pct., jf. figur 1.9. Det afspejler primært den sædvanlige årlige indregning af huslejestigninger samt afslutningen på tøjudsalget. Den faktiske forbrugerprisinflation for februar ligger højere end lagt til grund i Økonomisk Redegørelse, december. Det forventes, at inflationen vil aftage kraftigt gennem første halvår i takt med, at store prisstigninger på energi (særligt olie) et år tidligere ikke længere påvirker inflationstakten. For som helhed skønnes en forbrugerprisinflation på 1,9 pct. Figur 1.8 Forbrugerprisinflation Figur 1.9 Forbrugerprisindeks Dec. = Dec. = D J F M A M J J A S O N D 9 Anm.: Prikkerne angiver de faktiske observationer, som er blevet tilgængelige siden vurderingen i Økonomisk Redegørelse, december. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. 99

7 Side 7 af Stigning i prisen på engrosvarer i februar I februar steg prisindekset for indenlandsk vareforsyning med 1, pct. i forhold til uar, jf. figur 1.. Det er anden måned i træk med stigende priser. Engrosprisindekset lå ellers nogenlunde stabilt fra il sidste år og resten af året efter en kraftig stigning gennem og ind i. Stigningen i engrosprisindekset i februar afspejler en stigning i prisen på importerede varer på 1,3 pct., mens prisen på danske varer steg med, pct. Over det seneste år er prisen på danske varer dog steget dobbelt så meget som prisen på importvarer. I februar faldt årsstigningstakten til 3,3 pct., hvilket er,1 pct.-point lavere i forhold til uar. Siden marts sidste år har engrosprisinflationen været aftagende og er næsten reduceret til en tredjedel. Råvareprisindekset steg,1 pct. fra uar til februar, jf. figur 1.. Det er den kraftigste stigning siden il. Knap en tredjedel af stigningen kan henføres til prisen på importerede brændstoffer og smøreolier, og udviklingen afspejler en stigende oliepris. Årsstigningstakten i råvareprisindekset voksede til 7, pct. i februar, hvilket er, pct.-point højere end i uar. Siden februar sidste år har årsstigningstakten ellers generelt været aftagende. Råvare- og engrospriserne har udviklet sig nogenlunde parallelt over tid, men med markant større udsving i råvarepriserne. Figur 1. Priser på indenlandsk vareforsyning (engrospriser) Figur 1. Priser på importerede uforarbejdede råvarer (råvareprisindeks) Indeks. = Indeks. = Årsstigningstakt Prisindeks (h. akse) Årsstigningstakt Prisindeks (h. akse) Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Prisindekset for indenlandsk vareforsyning måler prisudviklingen i første omsætningsled ekskl. afgifter. Indekset måler prisudviklingen for danske varer til hjemmemarkedet målt ved producenternes salgspriser samt importprisudviklingen målt ved importørens købspris.

8 Side 8 af INTERNATIONALT KONJUNKTURNYT Euroområdet Industriproduktionen i euroområdet steg en smule (, pct.) i uar sammenlignet med december, jf. figur.1. I Frankrig var der ligeledes en moderat stigning (, pct.), mens Tysklands industriproduktion steg med 1, pct. Industriproduktionen i euroområdet har generelt været vigende siden september sidste år. Figur.1 Industriproduktion, euroområdet Figur. Erhvervstillid, Tyskland Indeks (8=) Indeks (8=) Indeks Indeks Euroområdet Tyskland Frankrig Kilde: Reuters Ecowin. ZEW forventning ZEW situation Tyskland ZEW-indikatoren, som måler tilliden blandt tyske finansanalytikere, viste et fald på,7 indeksenheder til indeks 37, i marts for den nuværende økonomiske situation, jf. figur.. Indikatoren for forventningerne til den økonomiske udvikling de kommende seks måneder steg med 1,9 indeksenheder til indeks,3. Det er. måned i træk, at indikatoren for forventninger stiger. Storbritannien Ledigheden målt ved ILO s (International Labour Organization) definition var 8, pct. af arbejdsstyrken i månederne november-uar, jf. figur.3. Det er en stigning på,1 pct.-point sammenlignet med den foregående tremåneders periode (august-ober). Ledigheden er aktuelt på det højeste niveau siden 199.

9 Side 9 af Figur.3 Ledighed, Storbritannien Figur. Ledighed, Sverige af arbejdsstyrken personer af arbejdsstyrken af arbejdsstyrken Ændring i beskæftigelsen (højre akse) Ledighed ILO Kilde: Reuters Ecowin. Sverige Den svenske AKU-ledighed var i februar på 7, pct. af arbejdsstyrken og er dermed faldet med,1 pct.-point i forhold til måneden forinden, jf. figur.. Ledigheden har siden juni sidste år udvist en svagt stigende tendens.

10 Side af RENTER, OLIEPRISER, VALUTA- OG AKTIEMARKEDER Federal Reserve (FED) besluttede den 13. marts at fastholde den pengepolitiske rente (FED funds target rate) i intervallet mellem og ¼ pct., jf. tabel 3.1. Sidst FED ændrede sin styringsrente var i december 8. Aktiekurserne er steget i løbet af ugen. Det amerikanske og europæiske aktiekursindeks har oplevet de største stigninger, jf. tabel 3.1. Olieprisen (i USD) er faldet 3, pct. i forhold til sidste fredag. Tabel 3.1 Renter og valutakurser mv. Danske renter og valutakurser mv. Internationale renter og valutakurser mv. Fredag Ændring ift. Fredag 1/3 sidste fredag 1/3 Ændring ift. sidste fredag Renter, pct. p.a.: 3-md. pengemarkedsrente Ledende renter, pct. p.a.:,7, pct.point USA (federal funds rate),, pct.point Japan (unc. call rate),, pct.point Stat. -årig 1,99,1 pct.point Sverige (repo) 1,, pct.point Realkreditrenter 1 : Euroområdet (min. bid) 1,, pct.point Kort realkreditlån,77, pct.point Storbritannien (repo),, pct.point Langt realkreditlån 3,9 -,7 pct.point Danmark (udlånsrenten),7, pct.point Nationalbankens satser: Rente på -årige statsobligationer, pct. p.a.: Diskonto,7, pct.point USA,8, pct.point Indskud på folio,, pct.point Japan 1,,7 pct.point Indskudsbeviser,3, pct.point Tyskland 1,97,17 pct.point Udlån,7, pct.point Storbritannien,37, pct.point Rentespænd til Tyskland (pct.-point): Valutakurser : Kort (3-md.), -, pct.point USD/JPY 3 83, 1,31 pct. Langt (-årigt),3 -,1 pct.point GBP/USD 17,8,1 pct. Aktiekurser (kursindeks): EUR/USD 13,8 -, pct. OMXC (3/7-89 = ) 7,,3 pct. Aktiekurser (kursindeks): USD, S&P 13,31 pct. Valutakurser : Japan, Nikkei 3 1,9 pct. EUR/DKK 73,8, pct. Euroomr., Eurostoxx USD/DKK 8,1,3 pct. indeks,8 pct. SEK/DKK 83,7, pct. Storbritannien, FTSE 91,9 pct. NOK/DKK 98,33-1, pct. GBP/DKK 893,7,8 pct. Oliepriser: JPY/DKK,8-1, pct. Brent (USD) 3, -,3 USD Effektiv kronekurs- Brent (DKK) 71-3,1 DKK indeks (198 = ) 1,7 -,7 point 1) Den korte realkreditrente består af et gennemsnit af realkreditrenter med 1- og -årig løbetid. Den lange realkreditrente består af et gennemsnit af 3-årige realkreditrenter. ) X/Y betyder pris i valuta Y for enheder af valuta X. Når tallet fx vokser, betyder det, at værdien af den første valuta (X) øges i forhold til værdien af den anden valuta (Y). 3) Pris i yen for én dollar. Kilde: Reuters Ecowin og Danmarks Nationalbank

11 Side af Figur 3.1 Pengepolitiske renter Figur 3. Kort og lang rente og rentespænd i forhold til Tyskland -point 7 7, 1, 3, 3,,,,8,,,, , 1,,, -, -, -, -,8-1, USA Danmark Euroområdet -årig, rentespænd (h.a.) -årig, dansk 3-mdr., rentespænd (h.a.) 3-mdr., dansk Kilde: Reuters Ecowin Figur 3.3 Rentespænd i forhold til Tyskland Figur 3. Prisen pr. tønde Brent-olie i USD og Euro -point -point Euro Dollar Italien Grækenland Spanien Portugal Irland Frankrig Euro Dollar (h. akse) Kilde: Reuters Ecowin Figur 3. Udvalgte aktieindeks Figur 3. Udvalgte valutakurser USD/EUR USD/JPY 1 1, , ,8,7, , 8, 7 Eurostoxx OMX C Nikkei S&P Kilde: Reuters Ecowin USD/EUR USD/JPY (h. akse)