Akkrediteringsrådet har den 20. juni 2012 indsendt indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering om nedenstående forhold.

Transkript

1 Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Peter Bøcher Sendt pr. Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i molekylær biomedicin. Bacheloruddannelsen i molekylær biomedicin (herefter uddannelsen) godkendes hermed i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen 1, herunder 12, stk. 3. Akkrediteringsrådet har fastsat akkrediteringsperioden til 6 år. Akkrediteringsrådet har på rådsmødet den 15. juni 2012 akkrediteret uddannelsen positivt, jf. akkrediteringslovens 2 7. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport. Rapporten er udarbejdet af ACE Denmark ved Det Faglige Sekretariat på baggrund af vurderinger foretaget af et fagligt akkrediteringspanel. Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. akkrediteringsbekendtgørelsen 3 samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser, 2. udgave, 1. februar Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Afgørelse fra Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Akkrediteringsrådet har den 20. juni 2012 indsendt indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering om nedenstående forhold. Akkrediteringsrådet 17. juli 2012 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post Netsted CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon Telefax E-post mahy@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/3 Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (herefter UI) har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 2. bacheloruddannelsens specifikke adgangskrav, 3. uddannelsens normerede studietid, 4. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 1 Bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 (uddannelsesbekendtgørelsen). 2 Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). 3 Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen).

2 5. en eventuel fastsættelse af maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af 10. juli 2012 fra UI til ACE Denmark med kopi til universitetet. UI har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: Titel Dansk: Bachelor (BSc) i molekylær biomedicin Engelsk: Bachelor of Science (BSc) in Molecular Biomedicine jf. 12 i uddannelsesbekendtgørelsen. Adgangskrav Uddannelsens hovedvægt ligger på det naturvidenskabelige hovedområde, og dermed er uddannelsen kategoriseret som en naturvidenskabelig bacheloruddannelse i adgangsbekendtgørelsens bilag 1 4. Områdespecifikke adgangskrav: Matematik A Dansk A Engelsk B Fysik B og Kemi B eller Fysik B og Bioteknologi A. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 2/3 Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 180 ECTS-point. Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Bacheloruddannelsen er indplaceret på heltidstakst 3. Aktivitetsgruppekoden er Til brug for indberetning til Danmarks Statistik og den Koordinerede Tilmelding (KOT) er der fastsat følgende koder: Danmarks Statistik: UDD 8150 AUDD 8150 KOT: Evt. fastsættelse af maksimumrammer Der er hverken en ministerielt fastsat maksimumramme for tilgangen til uddannelsen eller en adgangsbegrænsning, fastsat af universitetet. Tilknytning til censorkorps Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for biologi med mulighed for at supplere censorkorpset, således at det samlede korps bl.a. dækker alle de fag/fagelementer, der indgår i uddannelsen. 4 Bekendtgørelse nr. 212 af 21. februar 2012 om adgang til bacheloruddannelser ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen).

3 Akkrediteringsrådets godkendelse På baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering og UI s afgørelse vedrørende de fem ovennævnte forhold godkendes uddannelsen, jf. universitetslovens 3, stk Akkrediteringen er gældende til og med 31. juli 2018, svarende til en periode på 6 år, som er den af rådet vedtagne standardperiode, jf. akkrediteringslovens 7, stk. 2. Udbudssted Uddannelsen udbydes i København. Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt uddannelsesbekendtgørelsen. Uddannelsen er dansksproget og udbydes også på Aarhus Universitet. Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Anette Dørge Jessen på e- mail: acedenmark@acedenmark.dk, såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 3/3 Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Jessen Direktør ACE Denmark Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af dette brev er sendt til: Børne- og Undervisningsministeriet Danmarks Statistik samt Styrelsen for Universiteter og Internationalisering 5 Lovbekendtgørelse nr. 695 af 22. juni 2011 (universitetsloven).

4 Bachelor- og kandidatuddannelse i molekylær biomedicin Københavns Universitet Turnusakkreditering

5 Turnusakkreditering, Publikationen er udgivet elektronisk på 2

6 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling for bacheloruddannelsen... 7 Indstilling for kandidatuddannelsen... 8 Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelsen... 9 Bacheloruddannelsens kompetenceprofil Kandidatuddannelsens kompetenceprofil Bacheloruddannelsens struktur Kandidatuddannelsens struktur Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet. 19 Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen Indstilling til UI for bacheloruddannelsen Indstilling til UI for kandidatuddannelsen Særlige forhold

7 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af akkrediteringspanelet på baggrund af en dokumentationsrapport, udarbejdet af universitetet. Desuden har akkrediteringspanelet haft møder med repræsentanter for uddannelserne, hvor dele af dokumentationsrapporten er blevet uddybet. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af akkrediteringspanelets faglige vurdering. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 12. december 2009 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fem dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering - Legalitetskontrol Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (UI) afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UI-forhold). 4

8 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Som en del af sagsbehandlingen er der nedsat et akkrediteringspanel, der er sammensat, så det har viden om og erfaring med: Uddannelse inden for hovedområdet Forskning inden for molekylær biomedicin Undervisning og uddannelsesplanlægning inden for molekylær biomedicin Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforhold inden for området Akkrediteringspanelet for bachelor- og kandidatuddannelsen i molekylær biomedicin består af: Kernefaglig ekspert Professor Jan Øivind Moskaug, Institutt for medisinske basalfag, Universitetet i Oslo, Norge. Jan Øivind Moskaug er uddannet cand.scient. fra Afdeling for cellebiologi, Universitetet i Oslo og Det Norske Radium Hospital samt ph.d. fra Matematisk-Naturvitenskaplig Fakultet, Universitetet i Oslo. Han er ansat som professor og afdelingsleder på Afdeling for biokemi på Institutt for medisinske basalfag, Medisinsk Fakultet på Universitetet i Oslo. Han er desuden ekstern lektor på Atlantis Medical Highschool i Oslo og ekstern censor for medicinsk uddannelse ved Universitetet i Tromsø. Han underviser på uddannelserne i medicin, ernæring og odontologi og hans hovedforskningsområde er karakterisering og funktion af mesenchymale stamceller fra adipost væv. Aftagerrepræsentant Divisional Director, Bjørn Aaris Grønning, Lundbeck, Danmark. Bjørn Aaris Grønning er uddannet læge fra Københavns Universitet og har et diplom i Managing Medical Product Innovation fra Scandinavian International Management Institute (SIMI), København, Danmark. Efter en række år som forsker i kardiologi ved bl.a. Universitetshospitalerne Hvidovre og Frederiksberg, samt University of Glasgow, England, har han været ansat som Medical Director i Global Development, Novo Nordisk. Fra 2009 har han været ansat hos Lundbeck, senest med hovedansvaret for Lundbecks største terapeutiske afdeling indenfor neurologiske sygdomme (slagtilfælde, Alzheimers, Parkinson s, epilepsi og migræne). Studerende Stud.polyt., Anna Sandersen, bioteknologi, Danmarks Tekniske Universitet. Anna Sandersen er bachelor i sundhed og produktion fra Danmarks Tekniske Universitet. Hun har i løbet af sit studium været på et halvt års udvekslingsophold i Zaragoza i Spanien og har arbejdet som studentermedhjælp i laboratoriet på Institut for Kemiteknik på Danmarks Tekniske Universitet. Desuden er hun studievejleder i den centrale studievejledning på Danmarks Tekniske Universitet. Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapport modtaget 15. december 2011 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation 23. januar 2012 supplerende dokumentation modtaget ang. - aftagerdialog - dimittenddialog - beskæftigelse - tilrettelæggelse af uddannelserne - forskningsmiljøets kvalitet - pædagogisk opkvalificering - fysiske rammer 5

9 22. februar 2012 supplerende dokumentation modtaget ang. - alumneforening - stud/vip-ratio - forskningsmiljøets kvalitet 24. februar 2012 supplerende dokumentation indhentet af ACE Denmark ang. Undervisningsmiljøvurdering for Det Naturvidenskabelige Fakultet 25. februar 2012 supplerende dokumentation indhentet af ACE Denmark ang. Undervisningsmiljøvurdering for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. 27. februar 2012 supplerende dokumentation modtaget ang. forskningsmiljøets kvalitet 7. marts 2012 supplerende dokumentation modtaget ang. dimittendernes beskæftigelse 29. marts 2012 supplerende dokumentation ang. adgangsgivende bacheloruddannelser til kandidatuddannelsen i molekylær biomedicin 3. april 2012 supplerende dokumentation modtaget ang. mangler i studieordninger. Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 8. februar 2012 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 16. april 2012 Høringssvar modtaget 30. april 2012 Sagsbehandling afsluttet 1. juni 2012 Dato for Akkrediteringsrådets møde 15. juni 2012 Bemærkninger Bachelor- og kandidatuddannelsen i molekylær biomedicin på KU udbydes i samarbejde mellem Det Naturvidenskabelige Fakultet og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og er dermed tværfakultære uddannelser. I udvalgte dele af rapporten redegøres derfor separat for hhv. Det Naturvidenskabelige Fakultet og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Det er Det Naturvidenskabelige Fakultet, der har det formelle ansvar for uddannelsernes tilrettelæggelse, hvor også det administrative ansvar er placeret. 6

10 Indstilling for bacheloruddannelsen Indstilling Kriterievurderinger Positiv akkreditering Tilfredsstillende Betinget positiv akkreditering Delvist tilfredsstillende Afslag på akkreditering Ikke tilfredsstillende Begrundelse Bacheloruddannelsen i molekylær biomedicin på Københavns Universitet indstilles til positiv akkreditering. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2) - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4) - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5) Uddannelsen vurderes på delvist tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Behovet for uddannelsen (kriterium 1), fordi dialogen med aftagerpaneler og aftagere ikke vurderes at være tilstrækkelig og ikke systematisk anvendes til sikring af uddannelsens kvalitet og relevans. 7

11 Indstilling for kandidatuddannelsen Indstilling Kriterievurderinger Positiv akkreditering Tilfredsstillende Betinget positiv akkreditering Delvist tilfredsstillende Afslag på akkreditering Ikke tilfredsstillende Begrundelse Kandidatuddannelsen i molekylær biomedicin på Københavns Universitet indstilles til positiv akkreditering. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2) - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4) - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5) Uddannelsen vurderes på delvist tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Behovet for uddannelsen (kriterium 1), fordi dialogen med aftagerpaneler og aftagere ikke vurderes at være tilstrækkelig og ikke systematisk anvendes til sikring af uddannelsens kvalitet og relevans. 8

12 Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelsen Udbudssted København Sprog Bachelor: dansk Kandidat: engelsk Hovedområde Naturvidenskab Bacheloruddannelsens grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år Optagne Indskrevne Fuldførte Tilvalgsstuderende Kandidatuddannelsens grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år Optagne Indskrevne Fuldførte Tilvalgsstuderende

13 Bacheloruddannelsens kompetenceprofil En bachelor i Molekylær Biomedicin har kompetencer til at - beskrive og indgå i faglig diskussion af teorier og modeller på det niveau som de fremstår og er beskrevet i den biomedicinske internationale faglitteratur, - begrunde og vælge relevante metoder til eksperimentelt at afprøve teoretiske hypoteser indenfor et afgrænset område af den molekylære biomedicin, - diskutere biomedicinske samfundsmæssigt relevante problemstillinger på videnskabeligt og etisk grundlag, - deltage i både faglige og tværfaglige samarbejder, - formidle molekylært biomedicinske problemstillinger og løsningsforslag til både fagfæller og ikkespecialister, - håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i både studie- og arbejdssammenhænge, - identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring. En bachelor i Molekylær Biomedicin har færdigheder i at - anvende et udvalg af biomedicinske og molekylærbiologiske metoder, de tilhørende redskaber og det tilhørende apparatur, på et niveau der tillader bacheloren at deltage i internationalt kompetitivt laboratoriearbejde, - benytte såvel generel som specialiseret software og anden informationsteknologi til faglige formål. En bachelor i molekylær Biomedicin har viden om - mammal molekylær biologi på et niveau, der tillader bacheloren at følge med i originallitteraturen indenfor emnet, - human cellebiologi, - human patologi, - proteinkemi, - biokemi, - human biologi. (Bachelorstudieordning, s. 2) 10

14 Kandidatuddannelsens kompetenceprofil Kompetencer En kandidat i Molekylær Biomedicin kan: - formulere, strukturere og udføre et selvstændigt molekylært biomedicinsk forskningsprojekt - dokumentere sin viden og sit eksperimentelle arbejde svarende til de krav, der stilles til publikation i international faglitteratur - forstå og reflektere på et videnskabeligt grundlag over molekylær biomedicinsk viden og identificere molekylært biomedicinske problemstillinger, der kan løses eksperimentelt - vurdere og vælge blandt sit specialeområdes videnskabelige teorier, metoder, redskaber og teknikker for at udarbejde en løsningsmodel for et hidtil uløst molekylær biomedicinsk problem - opsøge, evaluere og sammenfatte den nyeste viden inden for et opgivet specialfelt af den molekylære biomedicin - styre komplekse arbejds- og udviklingssituationer, der ikke på forhånd er kendte og forudsætter nye løsningsmodeller. - selvstændigt tage ansvar for egen videre faglig udvikling og specialisering Færdigheder En kandidat i Molekylær Biomedicin kan - tage kritisk stilling til andres forskningsresultater inden for molekylær biomedicin på baggrund af et bredt kendskab til metodik og kritisk analyse inden for faget - selvstændigt igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar - formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og biomedicinske problemstillinger med både fagfæller og ikke-specialister. Viden En kandidat i Molekylær Biomedicin har - et udvidet kendskab til originallitteraturen inden for sit specialeområde, og er orienteret inden for originalitteraturen omkring adskillige andre områder indenfor den molekylære biomedicin - viden om human patologi - viden om relevante statistiske teorier og metoder - viden om relevante bioinformatiske redskaber og metoder (Kandidatstudieordning, s. 3) 11

15 Bacheloruddannelsens struktur Bacheloruddannelsens 3 år er organiseret som to samtidige progredierende læringsforløb, det ene "topdown" (komparativ anatomi -> human biologi -> cellebiologi -> molekylær biologi) det andet "bottom up" (kemi -> biokemi -> proteinkemi -> molekylær biologi), fulgt af en afsluttende undervisning i molekylær patofysiologi og et eksperimentelt bachelorprojekt. På det 3. år læser de studerende også valgfri fag, meget ofte for at opnå yderligere viden om specialemner (fx neurobiologi). (Dokumentationsrapport, s. 1) (Bachelorstudieordning, s. 7) 12

16 Kandidatuddannelsens struktur Kandidatuddannelsen i molekylær biomedicin er en engelsksproget ministerielt udpeget eliteuddannelse. Det mest centrale element på uddannelsen, er det eksperimentelle specialeprojekt, hvor den studerende vælger og udfører et længerevarende (et forløb på 21 måneder) selvstændigt forskningsprojekt under vejledning af en senior projektansvarlig i en større forskningsgruppe. De øvrige obligatoriske undervisningselementer på kandidatstudiet er dels to større videregående kurser i human patologi, og dels støttekurser til det eksperimentelle laboratoriearbejde i bioinformatik og statistik. Derudover er der valgfri kurser, som den studerende kan benytte til at opnå specialkendskab (Dokumentationsrapport, s. 1). Uddannelsen består af følgende fagelementer: - Obligatoriske kurser: o Theoretical Pathophysiology, 7,5 ECTS-point, blok 1 o Statistics for Molecular Biomedicine, 7,5 ECTS-point, blok 2 o Experimental Patophysiology, 7,5 ECTS-point blok 3 o Bioinformatics of high throughput analyses, 7,5 ECTS-point, blok 4 - Valgfri kurser 30 ECTS-point - Speciale, 60 ECTS-point (Kandidatstudieordning, s. 4) 13

17 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Bacheloruddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Dialog med aftagerpanel og aftagere Gælder kun for bacheloruddannelsen Mere end 75 % af bachelorerne fortsætter på kandidatuddannelsen molekylær biomedicin, og dialogen med aftagerpanel og aftagere omfatter derfor både bachelor- og kandidatuddannelsen. Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Det Naturvidenskabelige Fakultet (NAT) på Københavns Universitet nedsatte i 2008 fem aftagerpaneler til at rådgive om kompetenceprofiler for eksisterende uddannelser og om fremtidige uddannelsesinitiativer (Dokumentationsrapport, s. 3). Aftagerpanelerne er organiseret i brancher, og de rådgiver på tværs af fakultetets uddannelser. Medlemmerne af aftagerpanelerne udpeges af prodekanen for uddannelse i samråd med prodekanen for forskning og formanden for de siddende paneler, så de dækker både den private og den offentlige sektor (Dokumentationsrapport, s. 3). Det fremgår af dokumentationsrapporten, at formålet med aftagerpanelerne er, at de gennem en målrettet dialog med fakultetet skal bidrage til at sikre uddannelsernes kvalitet og relevans, herunder bygge bro mellem uddannelserne og arbejdsmarkedet. (Dokumentationsrapport, s. 3). Aftagerpanelerne er organiseret inden for disse fem brancher: - Miljø og Energi - Sundhed og Medicin - IT og Finans - Uddannelse og Formidling - Forarbejdning og Fremstilling (Dokumentationsrapport, s. 3). Uddannelsesledelsen på NAT holdt den 30. april 2009 et kick-off møde for alle aftagerpanelerne, hvor fakultetets uddannelser blev præsenteret overordnet, og det fremtidige arbejde i panelerne blev drøftet, jf. bilag 2. Den 28. maj 2010 blev der afholdt endnu et fællesmøde for aftagerpanelerne, hvor bl.a. resultater af dimittendundersøgelsen gennemført på NAT i 2010, forholdet mellem tværfaglighed og specialviden, udlandsophold og ideer og anbefalinger til samarbejde mellem uddannelserne og erhvervslivet blev drøftet (Dokumentationsrapport, s. 3; bilag 3). Bachelor- og kandidatuddannelsen i molekylær biomedicin er tilknyttet aftagerpanelerne Forarbejdning og Fremstilling samt Sundhed og Medicin. Medlemmerne fremgår af tabel 1 nedenfor. Tabel 1. Medlemmer af aftagerpanelerne, som bacheloruddannelsen i molekylær biomedicin er tilknyttet Aftagerpanelet Forarbejdning og Fremstilling Aftagerpanelet Sundhed og Medicin Jens Ranløv, Rockwool Niels Keiding, professor Københavns Universitet Christian Larsen, underdirektør i OFS Fitel 14

18 Danmark Henrik Tirsgaard, Chief Geologist, Mærsk Olie & Gas Claus Hviid Christensen, Vice President, Emerging Technologies Halpor Topsøe Kilde: Bilag 1. Eva Steiness, CEO Newpharma.dk Henrik Duer, Administrerende direktør Health Group Lone Hansen, konsulent Team Danmark Ifølge dokumentationsrapporten er uddannelserne i molekylær biomedicin blevet præsenteret på generelt niveau for aftagerpanelet for Sundhed og Medicin på et møde afholdt d. 12. marts 2010, men det fremgår ikke, hvorvidt panelet har drøftet uddannelsernes indhold/kompetenceprofil. Aftagerpanelet for Forarbejdning og Fremstilling har endnu ikke afholdt et møde (Dokumentationsrapport, s. 3). Universitetet oplyser, at panelerne endnu ikke er fuldtallige, og at formen for dialogen mellem fakultetet og aftagerpanelerne stadig er under udvikling (Dokumentationsrapport, s. 3). Universitetet anfører endvidere, at fusionen mellem Det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE) og NAT forventes, at føre til en justeret struktur for aftagerdialogen, der bl.a. skal skabe bedre grundlag for en mere formaliseret, løbende og tættere dialog på uddannelsesniveau (Dokumentationsrapport, s. 3f). På besøget oplyste ledelsen, at den nye struktur vil skabe en mere hensigtsmæssig og brugbar sammensætning af paneler, og at den nye struktur skal være implementeret fra efter sommerferien. Som eksempel på dialog med andre aftagere end aftagerpanelerne nævner universitetet, at væsentlige ændringer i studieordningen sendes i høring hos aftagere, herunder censorformandskabet for censorkorpset i biologi. Svarene tilgår studienævnet og indgår i indstilling til fakultetets behandling af studieordningen. Censorformandskabet kan endvidere kommentere på indberetninger fra censorer og foreslå tiltag i deres årsberetning, som sendes til studienævnet (Dokumentationsrapport, s. 4). Ledelsen oplyste desuden på besøget, at der på uddannelserne er en omfattende uformel dialog med potentielle aftagere, bl.a. gennem forskningssamarbejder med industrien. Eksempelvis har en aftager fra Novo Nordisk udtrykt ønske om mere fokus på immunologi og inflammation, hvilket har resulteret i, at eksisterende immunologikurser på LIFE, nu også udbydes til studerende på molekylær biomedicin (valgfag). Det fremgik endvidere af mødet med ledelsen, at kontakten til aftagerpaneler anses som vigtig, men at kontakten til virksomheder og internationale uddannelsesinstitutioner er vigtigere. Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen ikke i tilstrækkelig grad er i løbende dialog med aftagerpaneler, fordi det er længe siden seneste møde blev afholdt, fordi uddannelserne kun har været forelagt panelerne og ikke er blevet diskuteret, og fordi aftagerpanelet for Forarbejdning og Formidling endnu ikke har afholdt møde. Akkrediteringspanelet vurderer videre, at dialogen ikke er blevet anvendt i sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet. Panelet bemærker dog positivt, at der er planer med henblik på at forbedre og styrke dialogen med aftagerpaneler. Akkrediteringspanelet vurderer derudover, at uddannelserne har en omfattende uformel dialog med relevante aftagere, og at der er enkelte eksempler på, at dialogen er blevet anvendt i forhold til uddannelsen. Akkrediteringspanelet vurderer imidlertid, at dialogen ikke er systematisk, og det dermed er uklart, hvorvidt den kan fungere som grundlag for sikring og udvikling af de samlede uddannelsers relevans og kvalitet. Dialog med dimittender Gælder kun for bacheloruddannelsen Ifølge universitetet fortsætter over 90 % af de bachelorstuderende på kandidatuddannelsen i molekylær biomedicin, og akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at institutionen gennem studieleder er i løbende kontakt med uddannelsens dimittender. 15

19 Gælder kun for kandidatuddannelsen Det fremgår af supplerende oplysninger, at NAT regelmæssigt gennemfører dimittendundersøgelser (hvert 3. år), og at dimittenderne fra molekylær biomedicin indgik i den senest gennemførte undersøgelse i Universitetet oplyser, at der var imidlertid på det tidspunkt kun 4 dimittender og heraf svarede de 3 på spørgeskemaet. Resultatet giver derfor ingen mening (Supplerende dokumentation modtaget d. 23. januar 2012). På besøget oplyste ledelsen, at uddannelsernes dimittender fremadrettet kommer til at indgå i de regelmæssige dimittendundersøgelser. Københavns Universitetet oprettede i 2007 alumneforeningen Kubulus, der er et elektronisk netværk for nuværende og tidligere studerende. Universitetet skriver, at netværkets overordnede formål er at styrke og udvikle kontakten mellem KU og universitetets alumner. Alumneforeningen har omkring medlemmer fordelt på alle 8 fakulteter og indeholder bl.a. et mentorprogram (29 virksomheder, organisationer og institutioner i 2010) og karrieredage, hvor de studerende kan blive mere afklaret i forhold til deres fremtidige jobsituation. Derudover er der information om medlemsarrangementer, jobbørs og nyheder (Dokumentationsrapport, s. 4). Universitetet oplyser, at 15 dimittender, 30 kandidatstuderende og 33 bachelorstuderende fra molekylær biomedicin er med i foreningen. 11 studerende fra molekylær biomedicin har deltaget i mentorprogrammet, heraf 3 i årets mentorprogram (Supplerende dokumentation modtaget d. 22. februar 2012). I juli 2011 blev der på initiativ af de studerende stiftet en lokal alumneforening på biokemi og molekylær biomedicin. Foreningen afholdt det første møde d. 7. oktober På besøget oplyste de studerende, at praktisk talt alle, der færdiggør deres uddannelse, melder sig ind i foreningen. Foreningen er forankret i en hjemmeside, hvor de studerende kan oprette en profil og dermed trække på hinandens erfaringer. Ifølge de studerende benyttes hjemmesiden hovedsageligt til at formidle bachelor- og specialeforslag, hvilket de studerende var glade for. Det fremgik desuden af mødet, at det primært er de kandidatstuderende, der benytter foreningen. Endelig oplyser universitetet, at den fremadrettede kontakt med uddannelsens dimittender hovedsageligt kommer til at foregå gennem den lokalt forankrede alumneforening. Ifølge universitetet er der på nuværende tidspunkt 95 medlemmer i foreningen (Supplerende dokumentation modtaget d. 22. februar 2012). Af dokumentationsrapporten fremgår det, at et antal studerende fra årgangene 2004 og 2005 har henvendt sig til studieleder med forslag til forbedringer af uddannelserne, specielt i forhold til kandidatstudiet (Dokumentationsrapport, s. 4). I supplerende oplysninger har universitetet fremsendt et sammendrag af de studerendes kommentarer, hvoraf det bl.a. fremgår, at de studerende ønsker valgkurser på højt niveau inden for farmakologi/toksikologi, histologi og signaltransduktion (Supplerende dokumentation modtaget d. 22. februar 2012). Ledelsen oplyste på besøget, at det er svært at finde kvalificerede undervisere, der har tid til at starte nye kurser op, men at planen er, at disse kurser vil blive udbudt i forbindelse med fusionen mellem NAT og LI- FE. Akkrediteringspanelet vurderer imidlertid, at det er uklart, hvem der konkret er kommet med ovenstående anbefalinger og vurderer, at tilbagemeldingerne ikke er blevet indhentet og brugt systematisk. Panelet bemærker endvidere positivt, at en væsentlig del af uddannelsens dimittender fortsætter som ph.d.- studerende på Københavns Universitet, hvilket er med til at styrke uddannelsens dialog med dimittenderne. Panelet bemærker endvidere positivt, at studieleder gennem Linked-In har kontakt med en væsentlig del af uddannelsens dimittender (jf. nedenfor). Samlet set vurderer akkrediteringspanelet, at institutionen gennem regelmæssige dimittendundersøgelser i tilstrækkelig grad er i løbende dialog med uddannelsens dimittender. Panelet vurderer videre, at studieleder har uformel dialog med en væsentlig del af uddannelsens dimittender (jf. nedenfor), og at dialogen i nogen grad anvendes i sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet. 16

20 Beskæftigelse Gælder kun for bacheloruddannelsen Ifølge universitetet fortsætter over 90 % af dimittenderne i enten videreuddannelse, beskæftigelse eller ophold i udlandet. (Dokumentationsrapport, s. 5) Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens dimittender finder beskæftigelse eller videreuddanner sig i et omfang, der er på niveau med landsgennemsnittet for det naturvidenskabelige hovedområde. Gælder kun for kandidatuddannelsen Universitetet anfører, at kandidatuddannelsen i molekylær biomedicin først blev oprettet i Der foreligger derfor endnu ikke beskæftigelsestal for denne gruppe isoleret set, da det ikke er muligt via UI s nøgletal at opgøre nyuddannedes aktivitet 4-19 måneder efter endt uddannelse. Universitetet oplyser, at der i perioden fra oktober 2009 til oktober 2011 blev registreret 72 kandidater i molekylær biomedicin på KU. Heraf fortsatte 25 på en ph.d.-uddannelse på KU. Derudover har universitetet kendskab til enkelte der er optaget på ph.d.-uddannelse på et andet universitetet, samt flere, der er ansat i forskningsgrupper, mens de venter på at få et ph.d.-studium. Universitetet anslår i dokumentationsrapporten, at over 50 % af de studerende fortsætter som ph.d.-studerende (Dokumentationsrapport, s. 5). Studieleder oplyste på mødet med ledelsen, at han gennem Linked-In er i kontakt med flertallet af uddannelsens dimittender og derfor ved, at hovedparten ender som ph.d.-studerende, herunder 6 i udlandet. Studieleder har desuden kendskab til et antal dimittender, der har fået ansættelse i industrien (Jf. supplerende dokumentation modtaget d. 7. marts 2012). Akkrediteringspanelet vurderer, at det i overvejende grad er sandsynliggjort, at institutionen gennem studieleder besidder information om dimittendernes beskæftigelse og dermed viden om, hvorvidt dimittenderne finder beskæftigelse eller videreuddanner sig i et omfang, der er på samme niveau med øvrige dimittender fra samme hovedområde. Panelet bemærker positivt, at denne information fremadrettet indhentes gennem regelmæssige dimittendundersøgelser. Relevant beskæftigelse Gælder kun for kandidatuddannelsen Det fremgår af ovenstående, at hovedparten af uddannelsens dimittender finder beskæftigelse i form af en ph.d.-uddannelse. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at det er sandsynliggjort, at uddannelsens dimittender finder relevant beskæftigelse. 17

21 Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt, fordi dialogen med aftagerpaneler og aftagere ikke vurderes at være tilstrækkelig og ikke systematisk anvendes til sikring af uddannelsens kvalitet og relevans. Panelet vurderer herudover, at institutionen gennem studieleder er i løbende dialog med uddannelsens dimittender, og at dimittenderne finder relevant beskæftigelse i form af videreuddannelse. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt, fordi dialogen med aftagerpaneler og aftagere ikke vurderes at være tilstrækkelig og ikke systematisk anvendes til sikring af uddannelsens kvalitet og relevans. Akkrediteringspanelet vurderer desuden, at institutionen i tilstrækkelig grad er i løbende og systematisk dialog med uddannelsens dimittender, at dialogen i nogen grad anvendes, og at det i overvejende grad er sandsynliggjort, at dimittenderne finder relevant i beskæftigelse. Dokumentation Dokumentationsrapport, s. 3-5 Bilag 1: Medlemsliste - aftagerpaneler Bilag 2: Aftagerpaneler opsummering_kickoff_april_2009 Bilag 3: Opsamling på Science faelles aftagerpanelmoede den Bilag 4: Moedeindkaldelse med dagsorden for aftagerpanelet Sundhed og Medicin Supplerende dokumentation modtaget d. 23. januar 2012 Supplerende dokumentation modtaget d. 22. februar 2012 Supplerende dokumentation modtaget d. 7. marts

22 Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Bacheloruddannelsen: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Som tidligere nævnt er bachelor- og kandidatuddannelsen i molekylær biomedicin et samarbejde mellem Det Naturvidenskabelige Fakultet og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og er derfor tilknyttet en række forskningsmiljøer forankret på begge fakulteter. Gælder kun for bacheloruddannelsen I dokumentationsrapporten har universitetet opstillet følgende tabel til at belyse sammenhængen mellem de enkelte fagelementer, underviserne og de relevante forskningsområder. 19

23 (Dokumentationsrapport, s. 6) Eksempelvis udgør signaltransduktion et centralt element i forståelsen af celle- og udviklingsbiologi og akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at der er sammenhæng mellem kurset i signaltransduktion og forskningsområderne i celle- og udviklingsbiologi. Akkrediteringspanelet vurderer endvidere samlet, at der er sammenhæng mellem forskningsområder knyttet til uddannelsen og uddannelsens fagelementer Gælder kun for kandidatuddannelsen I dokumentationsrapporten har universitetet opstillet følgende tabel til at belyse sammenhængen mellem de enkelte fagelementer, underviserne og de relevante forskningsområder. (Dokumentationsrapport, s. 7) Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem forskningsområder knyttet til uddannelsen og uddannelsens fagelementer 20

24 Forskningens samvirke med praksis Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Universitetet oplyser, at bachelor- og kandidatuddannelsen i molekylær biomedicin og forskningsområderne bag ikke er specielt professions- eller praksisrettede (Dokumentationsrapport, s. 7). Uddannelsens tilrettelæggere Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Universitetet anfører, at det formelle ansvar for uddannelsernes tilrettelæggelse er placeret hos bachelor- og kandidatstudienævnet på NAT. Molekylær biomedicin er hjemmehørende på Biologisk Institut, men er samtidigt et tværfakultært samarbejde mellem NAT og SUND (Supplerende dokumentation modtaget d. 22. februar 2012). NAT og SUND har indgået en skriftlig samarbejdsaftale, der bl.a. har medført nedsættelsen af et Fagkyndigt Råd, der har følgende sammensætning: - Studieleder Morten Johnsen - 2 VIP-medlemmer fra SUND (udpeget af prodekanen) - 2 VIP-medlemmer fra NAT (udpeget af prodekanen) bachelorstuderende indskrevet på uddannelsen (udpeget af bachelorstudienævn) kandidatstuderende indskrevet på uddannelsen (udpeget af kandidatstudienævn) Ifølge samarbejdsaftalen skal det Fagkyndige Råd rådgive studieleder og studienævn om den faglige udvikling og kvalitet af uddannelserne samt kvaliteten af og koordinationen mellem de enkelte kurser (Supplerende dokumentation modtaget d. 22. februar 2012). Derudover er der et Administrativt Råd, der har ansvar for at koordinere alle administrative spørgsmål i samarbejdet. På besøget oplyste ledelsen, at det Fagkyndige Råd mødes 1-2 gange om måneden, mens det Administrative Råd mødes 2 gange om året. Både ledelsen, underviserne og de studerende bemærkede på besøget, at der har været enkelte problemer med tilrettelæggelsen af valgfag på kandidatuddannelsen, da fag har lappet ind over hinanden på NAT og SUND, hvilket skal ses i lyset af, at kun NAT kører med blokstruktur. Disse problemer har været af teknisk karakter og er noget som ledelsen har stor fokus på. I ansøgningen fremgår det hvem der er kursusansvarlig for de enkelte fagelementer, og hvilken forskningssektion og institut de er tilknyttet. (Dokumentationsrapport, s. 7) 21

25 (Dokumentationsrapport, s. 8) Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen i udstrakt grad tilrettelægges af VIP er, der forsker inden for et forskningsområde, der er relevant for uddannelsen VIP/DVIP-ratio Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Det fremgår af dokumentationsrapporten, at der ikke benyttes DVIP på Biologisk og Kemisk Institut. På Kemisk Institut benyttes dog studenterinstruktorer som medhjælp ved laboratorieundervisningen (Dokumentationsrapport, s. 8). Nedenfor redegøres der derfor kun for VIP/DVIP-ratio for det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Gælder kun for bacheloruddannelsen Nedenfor er VIP/DVIP-ratioen for bacheloruddannelsen anført: VIP/DVIP-ratio på bacheloruddannelsen i molekylær biomedicin - SUND VIP-årsværk VIP antal personer DVIP-årsværk DVIP antal VIP/DVIP-ratio i årsværk personer 1, ,72-2,74 (Udarbejdet af ACE Denmark på baggrund af dokumentationsrapporten, s. 8) Da uddannelsens tværfaglighed gør, at der trækkes på både naturvidenskab og sundhedsvidenskab, sammenligner universitetet VIP/DVIP-ratioen med landsgennemsnittet for sundhedsvidenskab. Det findes derfor rimeligt at sammenligne den del af uddannelsen, der varetages af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet med den landsgennemsnitlige VIP/DVIP-ratio for Sundhedsvidenskab (1,74 i 2010 jf. ACE's notat om sammenligningsgrundlag, september 2011). Sammenligner man med denne er VIP/DVIP-ratioen for bacheloruddannelsen i molekylær biomedicin mere end 50 % højere end landsgennemsnittet for sundhedsvidenskab. (Dokumentationsrapport, s. 9). 22

26 Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende på bacheloruddannelsen i udstrakt grad undervises af VIP er. Gælder kun for kandidatuddannelsen Nedenfor er VIP/DVIP-ratioen kandidatuddannelsen anført: VIP/DVIP-ratio på kandidatuddannelsen i molekylær biomedicin - SUND VIP-årsværk VIP antal personesoner DVIP-årsværk DVIP antal per- VIP/DVIP-ratio i årsværk 1, ,10-16,9 (Udarbejdet af ACE Denmark på baggrund af dokumentationsrapporten, s. 9). Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende på kandidatuddannelsen i udstrakt grad undervises af VIP er. Antal studerende pr. VIP Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Universitetet skriver, at uddannelsernes fokus og sammensætning gør, at der skabes gode kommunikationsmuligheder mellem underviserne og de studerende. Mange studerende søger allerede tidligt at undersøge, i hvilket laboratorium de skal udføre bachelorprojekt (og senere specialeprojekt). Alle ansatte forskere ved, at det også er gennem den ansattes undervisningsindsats, at der rekrutteres studerende til specialprojekter som igen gavner den ansattes laboratorium. Der skabes således en naturlig god kommunikation mellem studerende og ansatte til alles fordel. (Dokumentationsrapport, s. 10). Gælder kun for bacheloruddannelsen Universitetet opgør i nedenstående tabel stud/vip-ratioen for de kurser, der hører hjemme på hhv. Biologiskog Kemisk Institut og for det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Bacheloruddannelsen studerende/vip-ratioer Biologisk Institut STUD VIP STUD/VIP-ratio Antal ,4 STÅ/årsværk 54,875 3,74 14,7 Kemisk Institut STUD VIP STUD/VIP-ratio Antal STÅ/årsværk 13,75 0,47 29,3 SUND STUD VIP STUD/VIP-ratio Antal ,98 STÅ/årsværk 55,6998 1,97 28,3 (Udarbejdet af ACE Denmark på baggrund af dokumentationsrapporten, s. 9 og supplerende dokumentation modtaget d. 22. februar 2012) Det fremgår af tabellen, at stud/vip-ratioen for Kemisk Institut og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet er højere end for Biologisk Institut. De studerende gav på mødet udtryk for, at de med undtagelse af de to fag der samlæses med de medicinstuderende på SUND - i høj grad oplever en tæt og god kontakt til uddannelsens undervisere. Akkrediteringspanelet spurgte på besøget ledelsen om baggrunden for stud/vip-ratioen på hhv. SUND og Kemisk Institut. Ifølge ledelsen er der kurser på SUND med et stort antal undervisere, der hver især underviser meget få kurser, hvilket resulterer i store udsving i stud/vip-ratio. Ledelsen kendte ikke baggrunden for stud/vip-ratio på Kemisk Institut. Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende på bacheloruddannelsen har mulighed for en tæt kontakt til VIP er. 23

27 Gælder kun for kandidatuddannelsen Kandidatuddannelsen studerende/vip-ratioer Biologisk Institut STUD VIP STUD/VIP-ratio Antal STÅ/årsværk 22 1,91 11,5 SUND STUD VIP STUD/VIP-ratio Antal ,96 STÅ/årsværk 44 1,69 26 (Udarbejdet af ACE Denmark på baggrund af dokumentationsrapporten, s. 9) Universitetet skriver endvidere i ansøgningen: På kandidatuddannelsen er det eksperimentelle arbejde så intensivt, at de studerende tilbringer rigtig megen tid i laboratoriet. Derfor er der omfattende daglig kontakt til vejleder eller anden faglig kyndig person i laboratoriet. Uden dette er succes for specialeprojektet ikke muligt. Derfor er der altid en omfattende faglig kommunikation mellem den studerende og det professionelle miljø i laboratoriet på kandidatstudiet. (Dokumentationsrapport, s. 10). De studerende oplyste på besøget, at de i høj grad oplever at have en god og tæt kontakt til uddannelsens undervisere. Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende på kandidatuddannelsen har mulighed for en tæt kontakt til VIP er. Forskningsmiljøets kvalitet Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Universitetet oplyser, at uddannelserne er tilknyttet forskningsgrupper ved Biologisk Institut, Kemisk Institut (NAT) og institutter fra SUND. Opgørelserne over publikationsvirksomheden er foretaget af tre forskellige institutioner og fremtræder derfor i forskellige formater. Nedenfor er opstillet publikationsvirksomheden for de involverede sektioner på Biologisk Institut, Kemisk Institut og de enkelte institutter på SUND, for perioden Biologisk Institut: Forskningspublikationer fordelt på de forskningssektioner der leverer undervisning til uddannelserne i molekylær biomedicin for perioden Tabellen dækker samlet over 32 personer: Bioinformatik Antal Publikationstype BFI niveau Forskning - peer review - Artikel Forskning - peer review - Artikel Biomolekylære videnskaber Antal Publikationstype BFI niveau Forskning - peer review - Artikel Forskning - peer review - Artikel Celle og udviklingsbiologi Antal Publikationstype BFI niveau Forskning - peer review - Artikel Forskning - peer review - Artikel Funktionel genomics Antal 24

28 Publikationstype BFI niveau Forskning - peer review - Artikel Forskning - peer review - Artikel Molekylær integrativ fysiologi Antal Publikationstype BFI niveau Forskning - peer review - Artikel Forskning - peer review - Artikel (Supplerende dokumentation modtaget d. 23. januar og 27. februar 2012) Kemisk Institut: Forskningspublikationer fordelt på de forskningssektioner der leverer undervisning til uddannelserne i molekylær biomedicin for perioden (Dokumentationsrapport, s. 12) Det Sundhedsfaglige Fakultet: Forskningsmiljøet omfatter samlet set 76 forskere der primært repræsenterer følgende 4 institutter: - Biomedicinsk institut - Institut for Sundhed, Immunologi og Mikrobiologi - Institut for Neurovidenskab og Farmakologi - Institut for Cellulær og Molekylær Medicin 25

29 (Dokumentationsrapport, s. 12) Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningsmiljøet, som er knyttet til uddannelserne, er af høj kvalitet. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s Supplerende dokumentation modtaget d. 23. januar 2012 Supplerende dokumentation modtaget d. 27. februar

30 Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Bacheloruddannelsen: Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Titel Gælder kun for bacheloruddannelsen Det fremgår af ansøgningen, at bacheloruddannelsen i molekylær biomedicin giver ret til titlen: Bachelor (BSc) i molekylær biomedicin (dansk) og Bachelor (BSc) in Molecular Biomedicine (engelsk), jf. Uddannelsesbekendtgørelsens 24. (Dokumentationsrapport, s. 13). Universitetet skriver videre: Jævnfør den fagspecifikke studieordnings 1 (bilag 8) er den overordnede målsætning for bacheloruddannelsen at give den færdige bachelor mulighed for at deltage selvstændigt i internationalt kompetitivt molekylær biomedicinsk laboratoriearbejde. De vigtigste dele af dette er, at bacheloren skal - kunne beskrive og indgå i faglig diskussion af teorier og modeller på det niveau som de fremstår og er beskrevet i den biomedicinske internationale faglitteratur, - begrunde og vælge relevante metoder til eksperimentelt at afprøve teoretiske hypoteser indenfor et afgrænset område af den molekylære biomedicin, - anvende et udvalg af biomedicinske og molekylærbiologiske metoder, de tilhørende redskaber og det tilhørende apparatur. (Dokumentationsrapport, s. 13). Akkrediteringspanelet vurderer, at bacheloruddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel og navn. Gælder kun for kandidatuddannelsen Det fremgår af ansøgningen, at kandidatuddannelsen i molekylær biomedicin giver ret til titlen: cand.scient. i molekylær biomedicin (dansk) og Master of Science (MSc) in Molecular Biomedicine (engelsk), jf. Uddannelsesbekendtgørelsens 13, stk. 3 (Dokumentationsrapport, s. 13). Universitetet skriver videre: Uddannelsen kvalificerer den studerende til selvstændigt at kunne bidrage til arbejdet i internationale forskningsgrupper indenfor Molekylær Biomedicin, med enten kommercielt eller akademisk sigte. De vigtigste forudsætninger for dette er, at kandidaten skal kunne: - formulere, strukturere og udføre et selvstændigt molekylært biomedicinsk forskningsprojekt - dokumentere sin viden og sit eksperimentelle arbejde svarende til de krav, der stilles til publikation i international faglitteratur - forstå og reflektere på et videnskabeligt grundlag over molekylær biomedicinsk viden og identificere molekylært biomedicinske problemstillinger, der kan løses eksperimentelt - vurdere og vælge blandt sit specialeområdes videnskabelige teorier, metoder, redskaber og teknikker for at udarbejde en løsningsmodel for et hidtil uløst molekylært biomedicinsk problem. (Dokumentationsrapport, s. 13; bilag 9) 27

31 Akkrediteringspanelet vurderer, at kandidatuddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel og navn. Niveau Gælder kun for bacheloruddannelsen Nedenstående skema refererer uddannelsens udfyldelse af kvalifikationsrammen, med den specifikke udmøntning som detaljeret i studieordningen. (Dokumentationsrapport, s. 14) Akkrediteringspanelet bemærker positivt, at kompetenceprofilen er formuleret på et højt niveau. Eksempelvis fremgår det, at den studerende Kan anvende et udvalg af biomedicinske og molekylærbiologiske metoder, de tilhørende redskaber og det tilhørende apparatur, på et niveau der tillader bacheloren at deltage i internationalt kompetitivt laboratoriearbejde. Akkrediteringspanelet vurderer, at bacheloruddannelsens kompetenceprofil lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen. Gælder kun for kandidatuddannelsen Nedenstående skema refererer uddannelsens udfyldelse af kvalifikationsrammen, med den specifikke udmøntning som detaljeret i studieordningen. 28

32 (Dokumentationsrapport, s. 14) Akkrediteringspanelet bemærker positivt, at kompetenceprofilen er formuleret på et højt niveau. Eksempelvis fremgår det, at den studerende Kan dokumentere sin viden og sit eksperimentelle arbejde svarende til de krav, der stilles til publikation i international faglitteratur. Akkrediteringspanelet vurderer, at kandidatuddannelsens kompetenceprofil lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s Bilag 7: Den faelles del af bachelorstudieordninger. Bilag 8: Fagspecifikke bachelorstudieordning. Bilag 9: Studieordning for kandidatuddannelsen i molekylaer biomedicin. 29