Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Transkript

1 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering er et af s 13 lokalcentre og er organisatorisk placeret i Magistraten for Sundhed og Omsorg i region Syd. er betegnelsen for de 3 samdrevne lokalcentre Dalgas, Marselis og Sundheds- og Kulturcenter samt Frederiksbjerg & Langenæs (SKFL). Der bor ca beboere i lokalområdet, og ca. 880 borgere modtager ydelser indenfor pleje og praktisk hjælp fra centeret. På alle 3 centre findes cafémiljø samt trænings- og aktivitetsfaciliteter. På lokalcenter Marselis og SKFL findes en sundhedsklinik, hvor borgerne kan få individuel vejledning om helbredsspørgsmål og få udført diverse sygeplejeopgaver. Til Frederiksbjerg lokalcentre er tilknyttet i alt 185 plejeboliger og 196 ældreboliger. Desuden er der hjemmeplejeområder, som er opdelt i mindre enheder/team. Organisationsformen er teamorganisering, hvor medarbejderne er fælles om at løse opgaver, og hvor det tilstræbes at udnytte den enkelte medarbejderes kompetencer bedst muligt. Der er ca. 550 medarbejdere ansat ved. Sygeplejersker og terapeuter er organiseret i Sundhedsklinikkens to tværfaglige team. De to team har placering på henholdsvis LC Dalgas og SKFL i Ankersgade. Lederen af Sundhedsklinikken er uddannet sygeplejerske. Sygepleje- og terapeutgruppen har begge en teamleder. Sygeplejerskerne, der udfører sygeplejeopgaver i plejeboligerne, hører under Sundhedsklinikken, men er også et team i sig selv og tilknyttet de enkelte plejeboliger. De sygeplejestuderende på er i deres kliniske studieperiode knyttet til Sundhedsklinikken, og deltager i de opgaver sygeplejerskerne har i områdets hjemmepleje og sundhedsklinik. Samarbejdsrelationer De vigtigste samarbejdspartnere er borgerne og deres pårørende. Eksempler på interne samarbejdspartnere Social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, ufaglærte medhjælpere, fysioterapeuter, ergoterapeuter, aktivitetspersonale, administrativt personale, teamledere i hjemmeplejen, demensnøgleperson og pedeller. Eksempler på eksterne samarbejdspartnere Somatiske og psykiatriske sygehusafdelinger, praktiserende læger, visitator, apotek, palliativ team/hospice, gerontopsykiatrisk og geriatrisk team, distriktspsykiatrien, socialrådgivere, sagsbehandlere og demenskoordinator. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 1 af 8

2 Patient/borger kategorier Borgere, som er visiterede til sygeplejeydelser i hjemmeplejen, er oftest ældre borgere. Borgere ved de 3 centre er dels borgere fra det traditionelle arbejderkvarter dels borgere fra mere velstillede miljøer. Der bor endnu kun få borgere med anden etnisk baggrund end dansk i lokalområdet. I et af vores områder findes et bofællesskab for yngre borgere med psykiatriske lidelser og misbrugsproblematikker. Centrale kliniske problemstillinger Der er sygeplejefaglige problemstillinger knyttet til: Fysiologiske behov eksempelvis smerter, sår, ernæring, udskillelser, delirium og sygepleje knyttet til den terminale fase. Psykosociale og eksistentielle områder eksempelvis krise, ensomhed og misbrug. Psykiatriske lidelser herunder eksempelvis angst, hallucinationer og depression. Borgernes mestring af sygdom og behandling. Uddelegerede opgaver som eksempelvis medicinering, blodtryks- og blodsukkerkontrol. Komplekse, ustabile eller terminale forløb hvor sygeplejersken varetager den koordinerende funktion. Rådgivning og vejledning af borgere herunder psykisk pleje eller pædagogiske opgaver. Pædagogiske opgaver i forhold til samarbejdspartnere. Borgere med komplekse problemstillinger. Det kan eksempelvis være at yde sårpleje til en ældre borger med demens, der samtidig har plejebehov knyttet til diabetes, hjerte-kredsløbsproblemer, nyrelidelse eller lavt BMI. Samarbejde og koordinerende sygeplejehandlinger knyttet til de komplekse problemstillinger. Tværfaglig indsats til borgeren med behov for kompleks pleje. Her er sygeplejersken nøglepersonen, der står for koordinering og eventuel uddelegering til relevante samarbejdspartnere. Tværfaglige og tværsektorielle forhold Afhængigt af den sundhedsfaglige problemstilling kan mange forskellige fagpersoner være involveret i samarbejdet omkring den enkelte borger, (som beskrevet i afsnittet samarbejdsrelationer ). Foruden sygeplejestuderende fra Modul 6, 11 og 12 er lokalcenteret uddannelsessted for elever fra Socialog Sundhedsskolen i Århus på forskellige uddannelsesniveauer, udvekslingsstuderende, praktikanter fra sprogskoler, studerende fra uddannelsen i Sundhedsteknologi og fysioterapeutstuderende. I sygeplejegruppen findes nøglepersoner med specialviden indenfor inkontinens, sårpleje, psykiatri og demens. Lokalcenteret er i gang med at opbygge en vidensbank, hvor personalets erfaringer og viden registreres med henblik på vidensdeling og kompetenceudvikling af øvrige ansatte. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 2 af 8

3 Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Patientforløb/ patientsituationer/patientfænomener Hjemmesygeplejerskerne i er alle ansat på lokalcenteret. Borgeren har ikke mulighed for frit at vælge sygepleje fra forskellige leverandører, som det er tilfældet med pleje og praktisk hjælp ydelserne i hjemmeplejen. Borgeren får typisk kontakt med sygeplejersken gennem visitatoren. Måske sker det først efter henvendelse fra egen læge eller fra sygehus. Visitatoren kontakter derefter borgeren. Sygeplejersken kan også selv visitere til sygepleje, når hun eksempelvis via en social- og sundhedshjælper får kendskab til en borger med behov for sygepleje. Sygeplejen foregår som udgangspunkt i sundhedsklinikken på lokalcenteret, men sygeplejersken kan vurdere, at sygeplejen i stedet skal foregå i borgerens hjem. For uddybelse af sygeplejerskens opgaver i hjemmet, se afsnittet sygeplejefaglige opgaver. Undervejs og efter ophør af plejeforløbene sikres dokumentationen i den elektroniske journal CSC omsorg journal. Sygeplejefaglige opgaver Hjemmesygeplejersken arbejder ud fra sygeplejeprofilen som er udarbejdet ud fra sygeplejens 4 virksomhedsområder: At udføre sygepleje At planlægge og lede sygepleje At formidle sygepleje At udvikle sygepleje Hjemmesygeplejersken kommer til borgere, der bor i eget hjem, og som er visiterede til sygeplejeopgaver. Borgernes egenomsorgskapacitet er typisk nedsat og problemstillingerne kan være af fysisk, psykisk eller social art. Forløbene er af kortere eller længere varighed. Sygeplejeopgaverne kan være af større eller mindre kompleksitet. Eksempler på sundhedsproblemer: Borgere med folkesygdomme som KOL, hjerte-/ karsygdomme og diabetes type 2. Borgere med forskellige psykiatriske lidelser, misbrug af forskellig art. Borgere med demens og depression. Borgere i hjemmedialyse. Borgere der netop er udskrevet efter kirurgiske indgreb. Borgere der er alvorligt syge eller døende. Borgere med behov for udredning og lindring af smerter. Borgere med behov for udredning og forebyggelse i forbindelse med inkontinens, demens, depression og ernæring. Borgere der skal have vurderet boligbehov som eventuelt skal skifte bolig. Dette sker i samarbejder Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 3 af 8

4 med relevante samarbejdspartnere. Sygeplejefaglige opgaver i forbindelse med at udføre sygepleje: Medicinadministration. Heri indgår en vurdering om borgeren kan overgå til dosisdispenseret medicin. Sårpleje for borgeren efter gældende retningslinjer. Kompressionsbehandling og behov for kompressionsstrømper. Formidler kontakt til måltagning og bestilling af kompressionsstrømper. Kateter- og stomipleje. Sygepleje til ernæringstruede borgere herunder blandt andet ernærings udredning og sondeernæring. Sygepleje til patienter med respirations- og kredsløbproblemer herunder målinger og undersøgelser knyttet til respiration og kredsløb. Peritonial dialysebehandling. Inkontinens. Vurdere inkontinente borgere og vejlede i forbyggende tiltag, samt beslutte om der er behov for inkontinensudredning. Måling af blodtryk, blodsukker og prøvetagning af urin/afføring mv. Observerer patientens tilstand og effekten af sygepleje og behandling: Løbende vurdering af borgerens helbredsstilstand og sygepleje med et sundhedsfremmende fokus. Løbende sikre at sygeplejeydelsen justeres eller afsluttes. Løbende sikre at de relevante lægeordinerede og sygeplejefaglige opgaver uddelegeres til andet sundhedsfagligt personale. Observere, rådgive og varetage psykisk pleje og pædagogiske opgaver hos kronisk syge og svage borgere samt vurdere om den sygeplejefaglige indsats er tilstrækkelig. Søge løsninger der giver borgeren det bedste forløb. Yder sundhedsfremme og forebyggelse rettet mod borgere med henblik på at bevare og styrke den enkelte borgers og grupper af borgeres sundhed: Psykisk pleje og omsorg til borgeren og dennes pårørende. Støtte pårørende til kronisk syge og svage borgere og foretage løbende opfølgning. Arbejde sundhedsfremmende og formidle kontakt til hjælpegrupper, terapeuter og sundhedsklinik. At planlægge og lede sygepleje: Koordinere indsatsen og være tovholder på sygeplejeydelserne Samarbejde med sygehuse, praktiserende læger og sundhedsfaglige personalegrupper. Koordinere borgenes indlæggelse og udskrivelse i samarbejde med sygehusene. Vurdere og igangsætte fast vagt til borgeren i samarbejde med praktiserende læge eller lægevagt. Vurdere borgerens behov for sygepleje og vurdere, om borgeren kan komme i sundhedsklinik eller skal have hjemmebesøg. Koordinere sygeplejen i samarbejde med andet sundhedsfagligt personale og vurdere, hvornår sygeplejeydelsen kan uddelegeres. Ansvar for at sikre, at det sundhedsfaglige personale kan påtage sig den uddelegerede opgave Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 4 af 8

5 At formidle sygepleje: Formidle sygepleje til borgere, pårørende, samarbejdspartnere og studerende med respekt for den enkelte og dennes vidensniveau og individuelle behov. Rådgive, vejlede og undervise borgere, pårørende og øvrige sundhedsfaglige personalegrupper, herunder elever og studerende. Fungere som sparringspartner for hjemmeplejen. Formidle sundhedsfremmende rådgivning, undervisning og vejledning til borgere i forhold til KRAM og i forhold til forebyggelse af deres sygdom. Undervise borger og eller pårørende i helt specifikke opgaver som eksempelvis medicinadministration og sondeernæring. At udvikle sygepleje: Forholde sig konstruktiv kritisk til sygeplejen generelt og arbejde analytisk og reflekterende i udøvelse af sygepleje. Dokumentere sygeplejen i CSC omsorg journalen og udarbejde indsatsområder, som senere kan bruges til kvalitetsudvikling. Justere løbende handlingsplaner og indsatsområder. Tage selvstændigt initiativ til at ændre pleje- og behandlingstilbud til borgerens bedste. Holde sig ajour med nye pleje- og behandlingsmetoder. Udviklings- og forskningsområder og -tiltag er blevet arbejdsmiljøcertificeret i 2009, og det stiller krav til fortsat udvikling af nye metoder og standarder for at bedre det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. har altid gang i et varierende antal projekter af udviklings- eller forskningsmæssig karakter. Områder indenfor rehabilitering, sundhedsfremme, ernæring og dokumentation er indsats- og udviklingsområder for os. Et aktuelt tværfagligt projekt som starter 1/9 2010, er projekt Hverdagsrehabilitering i en sundhedsfremmende tankegang et tværfagligt udviklingsprojekt i. Sygeplejens metoder, herunder kliniske metoder, refleksionsmetoder samt udviklings- og forskningsmetoder Sygeplejeprocessen vil være den gennemgående metode til vurdering, planlægning og evaluering af sygepleje. Vi arbejder med borgerforløb med dertil hørende teammøder, tværfaglige teammøder og kontakter til samarbejdspartnere intern og eksternt. Vi arbejder med refleksion før, under og efter klinisk praksis ved hjælp af observation, vurdering, planlægning og evaluering af sygepleje. Vi arbejder med temaforløb i forhold til relevante områder for sygeplejepraksis i hjemmeplejen. Der gennemføres undervisning, oplæring og introduktion af andre faggrupper. Vi arbejder tværfagligt med at udvikle plejepersonalets kompetencer. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 5 af 8

6 Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering og tilrettelæggelse Der er tilknyttet en uddannelsesansvarlig til lokalcenteret, som er uddannet sygeplejerske og klinisk vejleder. Hun har det overordnede ansvar for organiseringen og tilrettelæggelsen af det kliniske studieforløb. Der er tilknyttet en klinisk vejleder til sygeplejestuderende på Modul 11og 12. Hver enkelt studerende har tilknyttet en til to ad hoc vejledere i hele studieperioden. Uddannelsesansvarliges ansvarsområder: Har fokus på organiseringen af studieforløb og udvikling i forhold til klinisk vejleder. Varetager det organisatoriske ansvar for studieforløb. Sender velkomstbreve og bestiller IT koder. Har kontakt til sygeplejeskolen. Er sparringspartner for kliniske vejledere. Varetage klinisk vejleders ansvarsområder ved dennes fravær. Klinisk vejleders ansvarsområder: Har fokus på den studerendes læring og målopfyldelse. Har det pædagogiske ansvar i studieforløbet. Planlægger det kliniske læringsforløb sammen med de studerende. Deltager i møder, seminar og temadage på sygeplejeskolen. Eksaminerer ved intern klinisk prøve. Ad hoc vejleders ansvarsområde: Følger sygeplejestuderende i den daglige pleje. Deltager i udvælgelse af borgere med relevante problemstillinger i forhold til den studerendes aktuelle fokusområde, aktuelle niveau og valgte studiemetode. Giver vejledning i form af før-, under- og eftervejledning i forbindelse med dagens borgerbesøg. Supplere den kliniske vejleder i de forskellige vejlednings- og evalueringssamtaler. En typisk dag for de studerende: Den studerende møder ind på sygeplejekontoret kl I samarbejde med vejleder læses adviser (beskeder) vedrørende borgerne som eventuelt er afsendt af aften-/natpersonale. Dagens besøg planlægges og gruppens opgaver koordineres imellem sygeplejerskerne. Der gennemføres førvejledning i forhold til de opgaver, den studerende skal løse. Derefter foregår besøgene hos borgerne. Der samarbejdes med social- og sundhedsmedarbejdere og eventuel gennemføres undervisning/oplæring. Undervejs samarbejdes med relevante interne og eksterne samarbejdspartnere i forhold til opgaverne hos borgerne. Efter besøgene foregår dokumentationen i borgerens elektroniske journal (CSC). Der laves opfølgning på besøg og problemstillinger, hvor der tages kontakt til diverse samarbejdspartnere. Medicinbestillinger færdiggøres og faxes til apoteker. Sygeplejeartikler pakkes og næste dags besøg planlægges. Dagen Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 6 af 8

7 afsluttes med eftervejledning med ad hoc vejleder eller klinisk vejleder i forhold til de udførte opgaver og den studerendes læring. Sygeplejerskerne har telefontid en time hver eftermiddag. Læringsmiljø /Studiemiljø Vi arbejder på at have et godt læringsmiljø, hvor de studerende inddrages i teamet af sygeplejersker. Vi er opmærksomme på, at der skal skabes tid og rum for den studerendes læringsmiljø. Den daglige sygeplejefaglige snak og planlægning i forbindelse med borgerbesøg giver den studerende mulighed for refleksion over den planlagte sygepleje. Der tages udgangspunkt i den enkelte studerendes studieplan samt kompetenceniveau. Der tages fortløbende stilling til, hvornår den studerende kan bevæge sig fra tæt vejlederstøtte til varetagelse af mere selvstændige opgaver. Den studerende vil blive udfordret i form af stadig mere komplekse opgaver. Den studerende har mulighed for under hensyntagen til modulets tema,at søge viden og samarbejde på tværs af sektorer eller institutioner. Vi har flere studerende på samme center, og de er fysisk placeret i samme bygning. Dette giver gode muligheder for fælles refleksion og eventuel fælles vejledning. Vejlednings- og evalueringstilbud Ved modtagelsen introduceres den studerende af den kliniske vejleder omkring den overordnede organisering af Sundhed og Omsorg (Århus kommune) og Frederiksbjerg lokalcentre. Der introduceres til de overordnede rammer for studieforløbet. Den studerende og klinisk vejleder tilrettelægger i fællesskab den studerendes 30 ugentlige timers tilstedeværelse i klinikken med hensyn til mødetider, afholdelse af studiedage m.v. Der er mulighed for at deltage i dele af det faste introduktionsforløb og undervisningstilbud som centerets nye medarbejdere deltager i. I løbet af den kliniske periode afholdes der forskellige samtaler. Planlægningssamtale: Planlægningssamtale afholdes inden for den første uge. Den studerende forventes at have beskrevet egne faglige og personlige læringsmål for den kliniske undervisning samt udkast til individuel klinisk studieplan. Studieplanen færdiggøres efter samtalen og klinisk vejleder og den sendes til godkendelse hos tilknyttet sygeplejelærer. Planlagte vejledningssamtaler: En dag hver uge følges den enkelte studerende med klinisk vejleder. Der gives før-, under- og eftervejledning til de planlagte sygeplejeopgaver. Der vil være fokus på den studerendes individuelle kliniske studieplan, og der gives vejledning og tilbagemeldinger i forhold til de skriftlige refleksionsopgaver (patientforløb, patientfortælling og sygdomsforløb). I slutningen af den kliniske periode afholdes en slutsamtale, hvor forløbet evalueres som helhed. Det forventes, at den studerende er skriftlig forberedt til denne samtale. Udviklingsbaseret temaforløb: Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 7 af 8

8 Det udviklingsbaserede temaforløb tager udgangspunkt i et igangværende sygeplejefagligt udviklingsprojekt eller implementerings- eller udviklingsområde. Der udarbejdes en rapport over den gennemførte undersøgelse. Det udviklingsbaserede temaforløb præsenteres for og diskuteres med personale på et sygeplejemøde eller et tværfagligt møde i Sundhedsklinikken (se opgavekriterier vedrørende udviklingsbaseret temaforløb). Intern klinisk prøve i sygepleje afholdes indenfor de sidste 2 uger af Modul 11. For at blive indstillet til intern prøve skal den studerende have opfyldt kravene om studieaktivitet (se afsnittet om obligatorisk studieaktivitet modul 11). Prøven er en individuel klinisk prøve (se prøvekriterier). Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer De kliniske vejledere er uddannede sygeplejerske og kliniske vejledere og har bred klinisk og pædagogisk erfaring. Litteratur - bestemmelser og anbefalet litteratur Litteraturlisten sendes sammen med velkomstbrev til den studerende før studiestart. Der indgår selvvalgt pensum på sider, som den studerende dokumenterer i Studiebogen/Eportfolio. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser For at blive indstillet til intern klinisk prøve skal den studerende vise studieaktivitet ved at: Møde forberedt op til vejlednings- og evalueringssamtaler. Benytte sig af relevante lokale undervisnings- og læringsmuligheder. Anvende studiebogen/e-portofolio samt udarbejde og løbende ajourføre den individuelle kliniske studieplan. Udarbejde og aflevere et skriftligt patientforløb efter retningslinjer i studiebogen/e-portfolio. Gennemføre udviklingsbaseret temaforløb efter gældende kriterier. Deltage i udførelse af sygeplejefaglige opgaver i hjemmeplejen, herunder deltage i det tværfaglige samarbejde. Skriftligt vurdere egen indsats i forhold til studieaktivitet og læring samt egen indsats for det fortsatte studieforløb. Finde selvvalgt pensum. Skriftligt at redegøre for aktuelt fagligt niveau og fremtidige udviklingsmuligheder ved afslutningen af det kliniske forløb Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 8 af 8