Skolen i Bevægelse 1

Transkript

1 Skolen i Bevægelse 1

2 Indhold 1. Indledning 2. Baggrunden for Skolen i Bevægelse 3. Skolen i bevægelse en vedvarende proces 4. Den kommende udfordring 5. Værdier og principper for Skolen i bevægelse værdier, principper, prototyper, definitioner 6. Børne- og Ungeforvaltningen og Skolen i bevægelse 2

3 1. Indledning Vejle Kommune har startet en proces, der retter fokus mod en helt ny folkeskole og på nye tilgange til at optimere elevernes udbytte af læring og udvikling i skolen. Samtidig ses det som centralt at skolen er innovativ og dermed har en innovativ tilgang til udvikling og læring, således at nye tiltag skaber værdi i skolens hverdag. Der er derfor sat gang i processen Skolen i bevægelse. I Vejle Kommune blev de første skridt taget ved involvering af en lang række interessenter i det vejlensiske skolevæsen (politikere, ledere, lærere, pædagoger, forældre, elever og eksterne samarbejdspartnere). Det centrale element i det første halve år har været en række camps med alle interessenter, hvor opgaven var at gentænke skolen, hvis ikke den fandtes. Resultatet af denne første fælles fase fremgår af dette notat. Overordnet er resultatet 6 principper, der samler og er retningsgivende for skolevæsenet i udviklingen af folkeskolen. De 6 principper skal ses i en nøje sammenhæng med begreberne mestring og læring. Principperne følger her i overskriftform og uddybes i afsnit 5. MESTRING OG LÆRING Skolens opgave er at bevæge og bevæge sig for at sikre optimale udviklings- og læringsbetingelser Skolen sikrer at alle børn og unge møder nærværende voksne hver dag Skolen skaber mennesker, der mestrer liv og læring Skolen bygger på elevernes mod på og lyst til læring Skolen udvikler fleksible og innovative organisationsformer Skolen er en del af samfundet samfundet er en del af skolen 3

4 Nærværende notat indeholder desuden baggrund og ramme for projektet. Og notatet indeholder desuden den overordnede ramme for det videre arbejde med Skolen i bevægelse. Den ramme er i første omgang de fælles ovennævnte principper, der er udledt af arbejdet i processen. Principperne er den fælles overordnede retning vejene til at indfri principperne og måden, man vælger at bevæge sig på, samskabes og udvikles af de børn, unge og voksne, som udgør og er involveret i skolens liv. På Skolen i Bevægelse s hjemmeside kan man finde det omfattende materiale fra camps, input på bloggen, dialoger, inspiration til arbejdet lokalt og den enkelte, teamet eller skolen kan bidrage til fælles inspiration og videndeling. 2. Baggrunden for Skolen i bevægelse Der er mange grunde til, at vi kan være tilfredse med Folkeskolen i Danmark og i Vejle Kommune. Folkeskolen er en ambitiøs skole med engagerede ledere og medarbejdere, der gennem undervisning og læring i høj grad bidrager til, at eleverne når de faglige fælles mål og trinmål, samt sikrer elevernes bredere dannelse i forhold til at give børn og unge kompetencer til at mestre livet. Samtidig er det en Folkeskole under pres: Resultaterne i form af f.eks. PISA undersøgelser og gennemførelsesprocenter på ungdomsuddannelserne skal forbedres. Regeringen har dagsordensat folkeskolen gennem 360 graders eftersyn, etablering af rejseholdet og senest med et nyt udspil til Folkeskoleloven. Folkeskolen er, trods mange udviklingstiltag, i hele sin produktionsform stadig i høj grad bundet i industrisamfundets måde at tænke skole på. I fag, lektioner, ringetider, styrende lovgivning og arbejdstidsregler. Disse rammebetingelser betyder at skolen i sit virke genskaber metoder og modeller, der afspejler en samfundsmodel og en organisationsform, der afspejler fortiden. Rummelighed, inklusion og mangfoldighed er en opgave, der til stadighed udfordres i folkeskolen, og det er et fortsat arbejde at sikre, at alle elever inkluderes i skolens hverdag på lige vilkår. I realiteten er udviklingen gået modsat, så stadig flere udskilles, hvilket også har bidraget til skolens økonomiske udfordring. 4

5 Folkeskolens område har i de seneste år oplevet gentagne reduktioner af ressourcetildeling og serviceniveau til specielt almenundervisningen. Og det må antages, at også de kommende år vil byde på økonomiske udfordringer, hvilket nødvendiggør en gentænkning af skolen og dens ressourceanvendelse. Vi kan i den situation ikke fortsætte med at gøre, som vi altid har gjort og vi må erkende, at vi ikke kan blive ved med at justere og tilpasse os ud af situationen. Vi må i stedet være åbne for, at dybtgående ændringer er nødvendige. Det fordrer en innovativ proces, hvor vi nytænker Folkeskolen. Målet for projekt Skolen i bevægelse er derfor at gennemføre en radikal innovativ proces, der fører os i en ny retning i forhold til at sikre de kommende generationer optimale betingelser for undervisning og læring. Det vil udfordre vore vaner og måder at arbejde på i skolen. Det vil udfordre vores organisering af læring og udvikling, og af skolen som organisation. Og det vil udfordre de lovgivnings- og overenskomstmæssige rammer, vi driver skole under. Men i sagens natur kendes svarene og retningerne som følge af den innovative proces ikke, før den er gennemført. En bred innovativ proces En innovativ proces, der skal udfordre noget så fundamentalt som folkeskolen, er en ambitiøs og krævende proces. Det er samtidig er udfordrende proces i den forstand, at man, for at tænke radikalt nyt, skal fralægge sig sine vante forestillinger om, hvad skole er. Den er usikker i den forstand, at man må acceptere at begive sig ud i en proces, hvor man ikke på forhånd kender svarene. Og den er krævende, fordi den fordrer, at vi tænker grundlæggende nyt med den ambition at skabe en endnu bedre skole og det skal gøres i en tid, hvor skolen føler sig presset resursemæssigt. Vi har derfor valgt en proces med følgende grundforudsætninger: Forankring og ejerskab hos alle centrale interessenter i kommunen. Omkring 350 interessenter har til nu forløbet været på camps, hvor man har arbejdet innovativt ud fra på Otto Scharmers U-teori. Alle har bidraget til nytænkning og prototyper. I 5

6 den kommende fase er opgaven at sikre ejerskab blandt aktørerne på egen skole i skolernes egne udviklingsprocesser på baggrund af de fælles principper og de mange ideer. Inddragelse bredt i skolevæsnet i forhold til deltagelse i den kreative og innovative proces. I de kommende faser er det vigtigt at inddrage alle medarbejdergrupper, elever og forældre. Højt kommunikationsniveau i forhold til de mange forløb og processer. Inspiration udefra både fra tænkere uden for folkeskolen, der kan bidrage til idé-generering, og fra proceskonsulenter, der kan støtte de innovative processer. Udviklingsorienterede organisationer, der er rustet til at tænke nyt - og prøve nyt Vejle Kommunes Skolevæsen rustet til opgaven I Vejle kommunes skolevæsen er der generelt en forståelse for, at vi må møde vore udfordringer også de økonomiske ved at tænke nyt. Det er samtidig oplagt, at vi skal bygge videre på de mange stærke sider af den vejlensiske folkeskole, og at vi skal tage afsæt i de mange udviklingsinitiativer der allerede er i gang, såvel på de enkelte skoler, og de, der er i gang centralt. Som organisation er vi blandt andet rustet ved følgende markante udviklingsinitiativer: Mange Måder At Lære På På baggrund af Skolen i verdensklasse Gauerslund skole, og Plan B begge i TV2 og med Vejle Kommune som central aktør, startede Vejle kommune Mange Måder At Lære På i samarbejde med Universe Research Lab. Et stort og ambitiøst forskningsprojekt, som både indeholder omfattende dataindsamling og undersøgelser af elevtrivsel og læring (God skole), ligesom lederes, læreres og pædagogers vilkår med løbende mellemrum kortlægges i en vilkårsundersøgelse. Endvidere gennemføres en lang række udviklingsprojekter på de enkelte skoler, der følges og støttes af de involverede forskere. Det betyder at der er en stor mængde konkret dokumentation såvel på skoleniveau som på kommuneniveau for hvad der virker. Forskningsresultaterne indgår i Skolen i bevægelse. 6

7 Ledelsesgrundlag og LUP Skolelederne har i forlængelse af 5 skolevæseners samling til ét udarbejdet et ledelsesgrundlag, som i 2009 mundede ud i at alle ledere var på LederUdviklingsProjekt (LUP) i Canazei. Formålet var et arbejde med det personlige lederskab, ledelse af og i team og netværk og med skolens strategiske udvikling. Hermed fik lederne et væsentligt ledelsesmæssigt fundament for at arbejde med de innovative udviklingsprocesser, der ligger i Skolen i bevægelse 3. Skolen i bevægelse er en vedvarende proces Vejle Kommunes skoler og skolevæsen har udviklet sig og været i bevægelse i en lang årrække. Det er dermed velkendt for skolevæsnet at tænke nyt og forandre. Indførelse af helhedsskole, rullende skolestart og aldersintegreret indskoling er sammen med fokus på eksempelvis læringsstile og ICDP gode eksempler herpå. Skolen i bevægelse er derfor både en naturlig forlængelse af traditionen for udvikling og fornyelse. Samtidig er Skolen i bevægelse unik på den måde, at der i fællesskab i det kommunale skolevæsen er skabt en systemisk tilgang til udvikling, med baggrund i brugerdrevet innovation. Der er her vigtigt at understrege, at Skolen i bevægelse netop er en bevægelse. Skolen i bevægelse har indtil nu været en fælles proces for et samlet skolevæsen, båret af en række camps med næsten 350 deltagere og styret af en styregruppe med bred repræsentation. I de camps er der skabt på tværs af skoler og interessenter en mænge tanker, eksempler på måder og modeller en lang række prototyper på elementer i en ny skole. Se meget mere på Ejerskab og involvering er helt naturlige og centrale elementer i den innovative tilgang. Derfor hverken kan eller skal de mange forslag og prototyper fra camps og fra samlelinsegruppens arbejde omsættes direkte på de enkelte skoler efter en bestemt skabelon. Ordet bevægelse - og intentionerne om såvel ejerskab som inddragelse - indebærer, at de enkelte skoler selv omsætter principperne i Skolen i bevægelse i egne projekter og udviklingstiltag. 7

8 Bevægelsen forplanter sig derfor nu til skolerne. Mange skoler er allerede i gang med egne projekter inden for rammerne af de værdier, principper og retninger, der ligger i Skolen i Bevægelse og som de samme skoler har været med til at skabe i den fælles proces. Skolen i bevægelse er en vedvarende proces, som vil pågå i en årrække fremover. De enkelte skoler vil udvikle protyper og afprøve dem. Viden vil blive opnået og delt til fordel for det samlede skolevæsen. Der vil udkrystalliseres nye modeller og metoder, der er så succesfulde, at de vil udvikle til ny fælles principper i det kommunale skolevæsen. Verden Skolen Skolerne 4. Den kommende udfordring I den kommende tid starter skolerne altså egne projekter, og udfordringen vil være at bevæge sig mellem det fælles skolevæsen, og samtidig med at bevare modet og lysten til udvikling på den enkelte skole. Den store opgave i en innovativ organisation bliver at sikre både mangfoldigheden og samtidig at der er en form for genkendelighed mellem skolerne i det fælles kommunale skolevæsen og sidst men ikke mindst at sikre udviklingsresursen i skolen ved at bringe medarbejdernes mange potentialer og kompetencer systematisk i spil i forhold til ønskede udviklingsretninger. Der skal i den kommende tid på såvel skolerne som i skoleafdeling og forvaltning arbejdes med hvordan vi systematisk kan bringe de mange potentialer, kompetencer og erfaringer, der findes i skolevæsenet i spil i forhold til at sikre den innovative tilgang til udvikling. Og 8

9 hvordan vi bedst sikrer videndeling. Der er flere modeller herfor, som er beskrevet i bilag 1. Endvidere er det vigtigt at sikre kompetenceudvikling af såvel medarbejdere som ledelse og sikre en fælles forståelse for en ny måde at lave skole på i forhold til de nærmeste samarbejdspartnere forældrene. Det bliver således vigtigt fremadrettet at fokusere på kompetenceudvikling i en organisation uden faste svar. 5. Værdier og principper for Skolen i bevægelse Principperne i Skolen i bevægelse danner sammen med Vejle Kommunes Skolesyn det fælles grundlag og den fælles ramme for den fortsatte udviklingsproces, som alle skoler i Vejle Kommune tilslutter sig. Grundlaget er værdierne, som udtrykkes i Vejle Kommunes Skolesyn. Principperne, der er vokset frem af den fælles innovative proces i Skolen i bevægelse er rammesættende for den fremadrettede skolepraksis og skoleudviklingsproces. Principperne er skabt som en syntese af alle de bidrag, der ligger fra de mange camps. De er i første omgang formuleret af en samlelinsegruppe, der havde til opgave at finde den fælles kerne syntesen i de mange bidrag fra de afholdte camps. Principperne har herefter været til bearbejdning og kvalificering på en række kvalificeringsmøder med skolens interessenter, herunder alle camp-deltagere Hertil kommer prototyperne. Det er de konkrete tanker, ideer og forslag til skolemodeller som er udviklet på de gennemførte camps. Prototyperne er altså en eksempelsamling på ideer og tanker, og de kan alle findes på projektets hjemmeside Det er samtidig en dynamisk samling af prototyper, hvor der kommer flere til i takt med at Skolen i Bevægelse breder til skolerne, og eksempler, ideer prototyper herfra lægges i det fælles virtuelle rum. I afsnit 5.3 er der i stikordsform oplistet nogle af de mange prototyper. Til rammerne hører også definitioner af centrale begreber (afsnit 5.4). 9

10 Grundlag, rammer og inspiration for skolernes fortsatte arbejde kan samlet opstilles således: Værdier Principper Prototyper 10

11 5.1. Værdierne Værdierne er det fælles fundament som gennemsyrer alt hvad vi foretager os. Frem til og med 2012 er det de politisk vedtagne værdier i Vejle Kommunes Skolesyn, der er gældende. Alle børn og unge siger: Get together Learn 4-ever Dig og Vejle Dygtig Innovativ og Global Medarbejderne siger: Vi har succes Vi er forandringsberedte Uddannelsesinstitutionerne siger: Kvalitetsløftet motiverer markant flere en gennemsnitlig til uddannelse Vejle i top 10 Omverdenen vælger til: Et professionelt skolevæsen gør i særdeleshed kommunen attraktiv derfor vælger vi Vejle Videns- og læringsbegærlige børn, unge og familier tilfører dynamik og nye impulser til skole, erhvervsliv og kulturliv. 11

12 5.2. Principperne Principperne angiver den fælles overordnede retning for Skolen i Bevægelse. Veje og måder skolerne vælger at bevæge sig på inden for principperne samskabes af de børn, unge og voksne, der er involveret i skolens liv. Skolen i bevægelse Principper Skole Skole Skole Skole Principper der samler Skole Skole Skole Skole Principperne er: Skolens opgave er at bevæge og at bevæge sig for at sikre optimale udviklings- og læringsbetingelser - Skolen bevæger og bevæger sig, når engagerede mennesker mødes. Det sker ved involvering i åbne dialoger, undersøgelser og afprøvninger med en intention om at ville det optimale. - Alle i skolens hverdag forholder sig åbne til teori, metoder og praksis. - Den innovative tilgang er et naturligt element i skolens arbejdsmåde. Skolen sikrer at alle børn og unge møder nærværende voksne hver dag - Det sker ved at de voksne i mødet med eleven skaber tillid, tryghed og trivsel som afsæt for læring. - Det sker ved at eleverne hver dag møder optimale udfordringer og krav om dygtiggørelse. 12

13 - De voksne er læringsledere og udfordrer elevernes læringsprocesser med udgangspunkt i højeste potentiale. Skolen skaber mennesker der mestrer liv og læring - Når børn og unge mestrer livet, udfolder de deres højeste potentiale. - Det sker i engagerende læringsmiljøer ved en passende balance mellem kravet om at lære og lysten til at lære (flow). - Eleverne oplever krav om høj faglighed og mødes i deres nærmeste udviklingszone. Skolen bygger på elevernes mod på og lyst til læring - Nye evalueringsformer understøtter børn og unges mod på og lyst til at udfordre sig selv. - Alle børn og unge er en del af inkluderende fællesskaber. - Børn og unge oplever, at det de mestrer, er nødvendigt og anerkendes af fællesskabet. - Al læring tager udgangspunkt i elevens fremtid. - Eleverne er centrale sparringsparter i udviklingen af læringsmiljøer - Læringsformer udvikles og baseres på nyeste digitale teknologier Skolen udvikler fleksible og innovative organisationsformer - Skolen organiseres med udgangspunkt i målrettet ledelse af elevernes læringsprocesser. - Det sker ved at organisere nye måder at lære på for at sikre optimal udvikling og udfoldelse af elevernes personlige, sociale og faglige kompetencer. - Skolens organisationsformer og principper understøtter en skole for alle. - Selvstyrende team er arbejds- og organiseringsformen blandt skolens voksne. - Kommunen sikrer indholdsmæssigt og organisatorisk udvikling med det formål at sikre optimale betingelser for læring og udvikling. 13

14 Skolen er en del af samfundet samfundet er en del af skolen - Der er en øget forståelse af skolens læringsrum, lokalt og globalt. - Læring foregår når som helst og hvor som helst. På arbejdspladser, i naturen, i det virtuelle læringsrum. - Det sker ved at inkludere nye faggrupper i skolens dagligdag, hvilket skaber synergi. - Organisatorisk fleksibilitet sætter eleverne og skolens voksne fri til at skabe en mangfoldig skole. - Forældre er helt afgørende og centrale personer i skolens virke Prototyperne Prototyperne er eksempler på veje og måder til at indfri værdier og principper. Prototyperne eller eksempler - er opstået i den fælles proces på camps og i andre fora, og de er nu inspirationsgrundlag for skolernes omsætning af værdier og principper til konkrete udviklingsarbejder og forsøg. Det er vigtigt at se prototyperne som en idébank i det videre arbejde og at denne del af Skolen i bevægelse er et levende dokument. De skal udgøre inspirationsgrundlag for skolernes fortsatte arbejde med at sætte Skolerne i Bevægelse. Endvidere er der fortløbende inspiration at hente på projektets hjemmeside Her vil man også kunne bidrage med egne prototyper med henblik på videndeling og fælles udvikling i skolevæsenet. Prototyperne er nogle få af de mange og forskellige i deres omfang, konkretiseringsniveau og fokuserer på forskellige dele af skolens virke. De er nedenfor beskrevet kort i kursiv, under de principper, de knytter sig til. Skolens opgave er at bevæge og bevæge sig - for at sikre optimale udviklings- og læringsbetingelser Skolen sikrer at alle elever mødes af nærværende voksne hver dag i. Kontaktlæreren mødes hver morgen med 8-12 elever i egen gruppe. Alle skolens voksne har ansvar for relationen 14

15 ii. Nærvær centralt i skolens dagligdag. Elevernes verden er kompleks og der skal skabes rum for ro, stilhed og kontakt. Læring er derfor både læretid og væretid. iii. Der er tydelige organisatoriske rammer og aftaler for de voksnes arbejde i selvstyrende team. iv. Alle medarbejdere er veluddannede i relation og kommunikation. Skolen skaber mennesker der mestrer liv og læring i. Afgangsprøven erstattes af andre evaluerings- og prøveformer der understøtter og styrker den enkelte elev potentialer. ii. Alle elever har en digital portefølje, der dokumenterer den faglige, sociale og personlige udvikling og nærmeste udviklingszone. Porteføljen indeholder elevplan, uddannelsesplan m.m. Familiegruppen har en portefølje, som fokuserer på gruppens sociale og kommunikative kompetencer og dynamikker. iii. Netværk og job-swop på tværs af skolerne er naturlige elementer på tværs af skolerne for elever, personale og ledelse. iv. Eleverne er eksperter på egen læring og den voksne professionelle sikrer eleven optimale læringsbetingelser Skolen i bevægelse Hvad indeholder en portefølje Læring og mestring 15

16 Skolen bygger på elevernes mod på og lyst til læring i. Skolerne sikrer, at eleverne har rum og tid til fordybelse og flow ii. Læring er også når eleverne lærer af hinanden iii. Eleverne oplever hver dag meningsfyldt læring iv. Eleverne oplever aktivitet og kaos, og den totale stilhed begge dele er nødvendige i fremtidens samfund. v. Kvalitet og effektivitet i læring og mestring understøttes ved inddragelse af nyeste teknologi og digitalisering. Skolen udvikler fleksible og nyskabende organisationsformer i. Storgrupper og familiegrupper (kontaktgrupper) erstatter klassen som grundlæggende undervisnings- og læringsenhed i skolen. ii. Aldersintegration som princip afprøves i forskellige afskygninger iii. Klassen fastholdes som grundlæggende undervisnings- og læringsenhed og suppleres med minimum 8-10 projektuger, hvor der arbejdes med og i andre organisationsformer. iv. Der etableres udskolingstilbud med linjefagstilbud og fokus på ungekultur i et tæt samarbejde med eleverne. v. Digitalisering og ny teknologi er forudsætninger i differentiering af læring. Skolen i bevægelse Skoleeksempel: 540 børn Indskoling 5-8 år 60 børn 5-6 voksne 60 børn 5-6 voksne 60 børn 5-6 voksne Storteam i alt voksne Mellemtrin 8-12 år 60 børn 5-6 voksne 60 børn 5-6 voksne 60 børn 5-6 voksne Storteam i alt voksne Udskoling år 60 børn 5-6 voksne 60 børn 5-6 voksne 60 børn 5-6 voksne Storteam i alt voksne 16

17 Skolen i bevægelse Storgruppen 5 kontaktgrupper i hver storgruppe Skolen er en del af samfundet samfundet er en del af skolen I. Læringsrummet i bredeste forståelse - natur, kultur, omgivende samfund, det virtuelle læringsrum i sin yderste konsekvens vi. Skolen har et udviklingsforum med repræsentanter fra det omgivende samfund. vii. Effektiv kommunikation og videndeling er baseret på digitale medier. viii. Naturen og nærmiljøet omkring skolen er en naturlig del af læringsmiljøet 5.4. Definitioner Skolen i bevægelse baserer sig på en innovativ og involverende tænkning, og det er fortsat grundlaget for skolernes videre arbejde. Endvidere er begreberne Mestring og læringsleder centrale i en skole i bevægelse. For at sikre en fælles forståelse af 3 centrale begreber i Skolen i Bevægelse følger her Vejle Kommunale Skolevæsens definition af begreberne. 1. Innovation forstås som nytænkning, der kan omsættes til nye værdifulde tiltag i praksis. Begrebet innovation betegner både en proces, hvor det nye skabes, og produktet af en proces, dvs. det nye tiltag, som skaber værdi i skolens praksis. Det betyder at udviklingen af det fælles skolevæsen sker både på den enkelte skole 17

18 og i en tæt samklang med det fælles kommunale skolevæsen. 2. Mestring forstås i den pædagogiske kontekst som både læreprocesser og resultater af læreprocesser. Mestring betyder derfor at mestre forskellige færdigheder. Men mestring skal også forstås som en bestemt type læreproces, hvor et element af udfordring/risiko/spænding motiverer eleven til at yde en ekstra indsats for at lykkes. Det er vigtigt, at både elever og voksne i hverdagen løbende oplever glæden ved kampen for at mestre deres udfordringer, og løbende oplever glæden ved at mestre noget. 3. Læringsledelse kan defineres som lærerens eller pædagogens kompetence til at skabe en positiv, samarbejdende og inkluderende kultur i skolebørnenes fællesskab, som motiverer til deltagelse og understøtter læreprocesser. (Frit efter Løw & Jensen, 2009). Læringsleder. En læringsleder er derfor den person, der er ansvarlig for at lede en elevs læring i et tæt samarbejde med eleven selv. Læringslederen tilstræber, at elevens læringsproces løbende bevæger sig mellem de fire niveauer, som er beskrevet i skemaet nedenfor. (Lars Qvortrup) 6. Børne- og Ungeforvaltningen og Skolen i bevægelse Skolen i bevægelse baserer sig på systemiske tænkning, hvor alle elementer i det samlede system har betydning for hinanden og skal spille med i den fælles udvikling. Skolen i bevægelse får derfor også betydning for forvaltningen. Forvaltningen skal understøtte Skolen i bevægelse. Gennem rammer og muligheder for kompetenceudvikling af ledere og medarbejdere i forhold til den innovative tænkning og gennemførelse af udviklingsprojekter. Gennem fælles vidensgenerering og deling mellem skolerne, og gennem vidensdeling og information mellem det vejlensiske skolevæsen og omverdenen. 18

19 Forvaltningen skal understøtte gennem opsamling og evalueringer, og dermed sikre overblik og indsigt i effekter og resultater ved skolernes udviklingsarbejde Forvaltningen har en særlig forpligtelse til at holde fingeren på pulsen både i forhold til generelle erfaringer og synteser, der kan udledes af skolernes arbejde med Skolen i bevægelse, men også i forhold til skoler, der måtte have behov for større støtte end andre for at gennemføre udviklingsprojekter. Dette overblik skal forvaltningen sikre gennem sine normale styrings- og dialogredskaber med skolerne. Men forvaltningen skal også forholde sig innovativt til egen praksis og samspillet med skolerne, og skal herunder være lydhør i forhold til de krav skolernes udvikling stiller i forhold til forvaltningen. Det kan være krav om åbenhed, entydighed i indgange til forvaltningen og større transparens i forvaltningens virke. Det kan være modeller for anderledes samspil og udveksling mellem skoler og forvaltning, f.eks. skoleledernes endnu mere markante inddragelse i strategiske emner end hidtil. Det kan være nye samarbejdsmodeller, der betyder integration og fælles læring/forståelse mellem forvaltning og skoler, f.eks. gennem job-swob mellem skoler og forvaltning. Skolen i bevægelse har et markant helhedssyn i forhold til børn og unges liv og et klart blik for det brede mestringssyn. Skolen i bevægelse er dermed langt bredere i hele sin forståelse end en traditionel skoletilgang med et traditionelt undervisnings- og læringssyn. Skolen i bevægelse hænger dermed og snævert sammen med og spiller markant ind i forhold til den fælles Børne- og ungepolitik, der skal udformes i Skolen i bevægelse indebærer også fordringer og forventninger til samspillet med andre dele end forvaltningen end Skoleafdelingen. Her vil det nære tværfaglige samarbejde i tværsregi og i samspillet med PPR, sundhedspleje, familieafdeling og SSP være centralt og vil blive stillet overfor nye muligheder og udfordringer med Skolen i bevægelse. Samspillet med dagtilbud en anden væsentlig arena, ligesom ringene kan brede sig uden for forvaltningens område til f.eks. fritids- og kulturområdet og til ungdomsuddannelserne. 19

20 Skolen i bevægelse vil derfor i sin udfoldelse trække spor, der rækker udover skolerne og Skoleafdelingen selv, og der skal være åbenhed fra alle sider til at møde Skolen i bevægelse og den udvikling, den bærer med sig. 20