Neurorehabilitering. Krav om evidens!? Neuroplasticitet. MTV rapport MTV rapport Birgitte C Gammeltoft. Køng uge

Transkript

1 Neurorehabilitering Neuro = Nerver/nervesystemet Rehabilitering = skaffe el. give anseelse, ære, position tilbage Noter Birgitte Christensen Gammeltoft 30 års arbejde med senhjerneskade Sundhedsstyrelsens referenceprogram opdateret 2000 og i 2010: Optimale betingelser for at patienten kan opnå det bedst mulige funktionsniveau er bl.a.: at alle, der omgås patienten, varetager korrekt håndtering, lejring og forflytning af patienten døgnets 24 timer, og at patienten stimuleres til at medinddrage den lammede side ved udførelsen af ADL funktioner synapser mellem hjerneceller bygges op, eller brydes ned hvert sekund. USE it not to lose it Motion skaber babyceller Neuroplasticitet Krav om evidens!? Ingen koncepter er bedre end andre Der sker noget når vi gør noget! Er det altid muligt at undersøge på neurologiske patienter? for mange forskellige problemstillinger!! Når man anvender dyr til forsøg er det fordi det er lettere at finde ensartede arvelige faktorer, samme uddannelse, samme kost og samme miljøfaktorer. Ingen grund til ikke at tro at det samme gør sig gældende hos mennesker Citat Jesper Mogensen MTV rapport 2011 Kvalitativ forskning viser, at borgerorienterede tilgange, der inddrager personer med hjerneskades perspektiv, fremmer resultater af hjerneskaderehabiliteringen, bl.a. med øget motivation og oplevelse af kontrol = Empowerment. MTV rapport 2011 Vi er nødt til at skifte tænkemåde fra et naturvidenskabeligt perspektiv til et aktivitetsperspektiv. Vi er nødt til at skifte tænkemåde fra et behandlingsperspektiv, hvor vi udfører ting ved og for mennesker, til et muliggørende perspektiv, hvor vi samarbejder med klienterne. MEN Køng uge

2 Kropsfunktion Kropstruktur Sundhedstilstand Aktivitet Deltagelse Omgivelser Personlige faktorer Arbejdet med aktivitet og deltagelse er vigtigt - men alignment på kropsniveau er en Forudsætning, hvis smerter skal undgås. Alignment - i linie Alle led i deres naturlige position i forhold til hinanden Normal muskeltonus holder kroppen i alignment - holdning Økonomisk for kroppen når led balancerer MALALIGNMENT forårsager smerter Bære ting på hovedet kræver kropsalignment IMPAIRMENT PRIMÆRE SKADER PÅ KROPPEN: Forandringer i muskeltonus: Hypo= for lav tonus - Hyper = for høj tonus Forandringer i muskelstyrke - svaghed Sensoriske forandringer-føleforstyrrelse Perceptuelle forandringer- Opfattelse Dysfagi Skjulte handicaps IMPAIRMENT SEKUNDÆRE SKADER PÅ KROPPEN: Malalignment = forkerte ledlinier/forhold Ledforandringer - Fejlstillinger Forandringer i bløddele og muskellængde Stivhed Ødem Smerte Impairments Negative tegn Tab af behændighed/ selektivitet Tab af muskelstyrke Tab af input Tab af aktive motor units Tab af koordination Chock / passivitet/ manglende brug (disuse) Denervation kan ikke ændres, men inaktivitet forebygges. Muskelsvaghed rammer hårdest distalt Impairments Positive tegn Øgede proprioceptive reflekser / senerekflekser, eks klonus) Øgede cutane reflekser.eks. Babinski Muskelsvaghed kan skyldes manglende brug og er uafhængig af hyperrefleksi Den producerede muskelstyrke er afhængig af antallet og typen af de rekruterede motorunits. Køng uge

3 MOTORISKE PROBLEMER EFTER APOPLEKSI Primære Negative Positive Svaghed Spasticitet Tab af behændighed Øgede cutane reflexer Tonusøgning? - Stivhed? Kan ikke skelnes visuelt skal mærkes Sekundære Adaptive adfærd Kontraktur Dårlig form Tyngdekraften Hvilestilling HANDICAP tab af evne til: Vende sig I seng Fra liggende til siddende Siddende Siddende til stående Gang Tale spise Holde og manipulere med objekter række efter objekter Refshauge- Ada-Ellis: Science- based rehabilitation HYPERTONI er modstand i musklen ikke hastighedsbestemt SPASTICITET er hastighedsbestemt modstand Spasticitet!!- hvad er det? Forstyrret sensomotorisk kontrol, pga læsion af øverste motoriske neuron, der resulterer i uregelmæssig, ufrivillig aktivering af musklen (Pendyan et al.2005) Spasticitet kan være en adaptiv respons.(beccie) Er karakteriseret ved en hastighedsbestemt øgning af tonisk strækrefleks. Starter 4-6 uger efter apopleksi Abnorme bevægemønstre, øget muskelaktivitet og associerede bevægelser er ikke spasticitet og der kan godt styrketrænes men hvilke muskler? Carr og Shepherd Strokerehabilitation Adaptation/ tilpasning Hypertonus er modstand mod passiv bevægelse og skyldes stivhed og nedsat vævsmængde Stereotype bevægemønstre er tilpasninger p.g.a nedsat styrke og ubalance i muskler. Kan også skyldes irrelevant optræningsmiljø. Kroppen forsøger at tilpasse sig de muligheder, der er i omgivelserne. Biomekaniske påvirkninger. Husk stillingsskift - forskellige udfordringer Styrketræning Indeholde tilpas mange gentagelser OBS hvilke muskler trænger specielt til styrke, så der opstår ligevægt? Sjov træning er mest effektiv Efter træning skal muskler have aktivt/ passivt stræk. Alle levende organismer har evne til reorganisering, men kun ved at være aktiv. OBS proteindrik umiddelbar efter træning Opgaven Personen per Princip: lettest muligt Gibson Emotioner Kognition Motorik Perception Omgivelserne Vi kan ikke ændre på personen her og nu men vi kan ændre på Opgaven og på omgivelserne og således ændre personen over tid Køng uge

4 Principle: as easy as possible Gibson Princippet: lettest muligt Muskelaktivitet starter hvor der er mindst mulig modstand. Gibson Eliminer tyngdekraften Vi skal forstærke de svage muskelgrupper Opgave: Skubbe klodser ved udadrotation, abduction Princip: lettest muligt Gibson Depression Ødem i hånd højre hemiplegi Ingen håndfunktion Omgivelser: skammel, balancestok Eliminere tyngdekraft Pt. gør det bedste han kan!! Analyser bevægelsen og planlæg aktivitet der stimulerer udnyt tyngdekraften eks. Udadrotation/ekstension af OE med tyngden Muskellængden ændres ved væskemangel Sene og bindevæv forkortes Viskositeten nedsættes uden brug- sej/stiv Nervevæv trykkes af stram muskel ANT Nervevæv klemmes af Ødem For at øge færdigheder skal Træning: 1. Have et mål og pt. skal kunne identificere det 2. Indeholde instruktion 3. Indeholde guiding 4. Indeholde Feed-back 5. Indeholde opgavespecifikke øvelser 6. Indeholde variation - ændre opgave/omgivelser 7. Indeholde Feed-forward (tænke bevægelsen) Gentile Træningsprincipper: Træningen skal hjælpe personen til at udføre et stykke arbejde så effektivt som muligt. Ikke hverken på normal måde eller med kvalitet for hvad er det? Træning gennem opgaveorienterede aktiviteter Konsekvenser uden tanke for bevægekomponenter er: NONUSE - DISUSE Tonusøgning sker som følge af: Ukendte, angstprovokerende faktorer Indarbejdelse af nye motoriske færdigheder Nedsat balance og angst for at falde Smerte eller forventning om smerte Høje lyde/ Hastværk/ Nye kontakter Emotionelle tilstande Obstipation / inkontinens Abnorm spænding i nervesystemet ANT Køng uge

5 FLEXORSYNERGIER = De bevægelser hjernen nemmest kan finde SCAPULA ELEVATION SCAPULA RETRACTION SKULDERABDUKTION SKULDERUDADROTATION ALBUEFLEXION UNDERARM SUPINATION HÅNDLED FLEXION FINGERFLEXION FINGERADDUKTION BÆKKEN ELEVATION BÆKKEN RETRACTION HOFTEUDADROTATION HOFTEABDUKTION HOFTEFLEXION KNÆFLEXION DORSALFLEXION FOD FOD I INVERSION TÆER I EXTEN STORETÅ I EXTENSION EXTENSORSYNERGIER = De bevægelser hjernen nemmest kan finde SCAPULA DEPRESSION SCAPULA PROTRACTION SKULDER ADDUKTION SK. INDDADROTATION ALBUE EXTENSION UNDERARM PRONATION HÅNDLED EXTENSION FINGERFLEXION FINGERADDUKTION HOFTE EXTENSION HOFTE INDADROTATION HOFTEADDUKTION KNÆ EXTENION PLANTARFLEXION FOD FOD I INVERSION TÆER I FLEXION TÆER ADDUKTION STORETÅ I EXTENSION Spastisk stilling = summen af de stærkeste komponenter NØGLEPUNKTER CENTRALE: Columna/Kroppen/halsen Centrale nøglepunkt Fleksion-ekstension Sternum Th 8 Bækken Tommel Tæer PROKSIMALE: Scapula Bækken DISTALE: Tommel Tæer Centrale nøglepunkt Ved elongering/ forlængelse starter den naturlige bevægelse nedefra ADL: række efter noget oppe Ved forkortelse starter naturlig bevægelse oppefra ADL: række efter noget nede ved siden Proksimale nøglepunkt bækken Bækkenets normale bevægelser er Fremadfældet (anteriort kip) som her Og tilbagefældet (posteriort kip) Hemiplegiptt. har et posteriort kip og Skal have hjælp til at kippe bækkenet Frem til denne stilling. Kan faciliteres både forfra og bagfra Køng uge

6 Proximale nøgle-scapula Mobilisering af skulderblad Mobiliser scapula passivt og mærk hvor der er størst modstand: Elevation Depression Abduktion Adduktion Støt kroppen med begge hænder Scapula løftes frem og op. Skal også kunne komme ind og ned mod baglommen Obs. Symmetri? Distalt nøglepunkt Tågreb Problem- Spidsfod og inversion: Lammede fod strækker og vrider, storetå strækker - tæer bøjer- Yderste knyst vender udad/nedad Fodsålen vender mod midten Hvergang paretisk fod passivt skal flyttes, bør det distale nøglepunkt benyttes Storetåen holdes nede og de 4 tæer løftes op Tilstræb 90º i ankel Distalt nøglelunkt Tommelfinger Når vi skal støtte paretiske hånd er det vigtigt at håndleddet er i neutral stilling. Baghåndsgreb kan bruges under førte bevægelser. Hulhåndsgreb kan bruges til at Støtte når håndfladen drejes opad penge tilbage MULTIDISCIPLINÆRE TEAM Patient Mål Mål Mål Mål Mål Mål Køng uge

7 MULTIDISCIPLINÆRE TEAM Mange faggrupper på afdelingen Hver faggruppe sine afgrænsede mål eks. Sygepleje: medicin, mad, kontinens, hudpleje mm Ergoterapeut: ADL træning, hjælpemidler mm Fysioterapeut: muskler led etc. gangtræning, balance mm Mødes til konference og aflægger rapport INTERDISCIPLINARY TEAM Patient Mål Kan bruges på f.eks. en øjenafdeling IKKE TIL REHABILITERING Kan bruges i rehabilitering af geriatriske patienter og lettere apopleksiptt. INTERDISCIPLINARY TEAM Alle kender pt. mål og arbejder efter det Understøtter hinandens behandling Kan arbejde med andre faggruppers opgaver men på et andet plan understøttende Kræver specielle kurser så alle kan det mest basale og kan støtte hinanden Tværfaglighed på toilettet Artikel af Ingrid Muus på Sygepleje: Fæces/urin konsistens, farve, mængde hudens tilstand, bleen, tøjet sidde uden folder. Fysioterapeuten: Balance, forflytning, vægtbæring, arbejdsstillinger, sikkerhed. Ergoterapeuten: Selvhjulpenhed, tørre sig, trække bukser op, knapper, lynlås. TRANSDISCIPLINÆRE TEAM Patient MÅL Optimale niveau for svært hjerneskadede patienter højeste niveau TRANSDISCIPLINÆRE TEAM Pts. Mål udføres af alle personaler i det øjeblik det passer til pt.s dagligdag-specialiseret niveau Sygeplejer går med pt. til toilettet - facilitering Fysioterapeuten støtter kæbe/ansigt under drik Ergoterapeuten eks. terapeutisk bleskift Logopæden laver mobilisering/forflytning af pt. til en bedre siddestilling Man mister ikke sin fagidentitet ved at kunne nogle elementer af andre fag på et højt niveau. Køng uge

8 Affolter Guiding gennem dagligdags aktiviteter Problemløsning gennem erfaringer med føle/bevægesans Bobath Tonusnormalisering - Facilitere= fremme normale bevægelser-inhibere= hæmme unormale bevægelser Coombes Facio Oral Tract Terapi= Ansigt mund svælg træning. Spise/ vejrtrækning/stemme/ kommunikation Forudsætninger for en god rehabilitering Lejring med puder Forflytninger der stimulerer funktion Tonusnormalisering Mobilisering Træne i siddende / stående / gående. Kontrakturprofylakse. Formål med lejring 1 Komfort, facilitere til hvile / afslapning / søvn. Forbedre vejrtrækningen. Påvirke kredsløb (forbedring af cirkulation, forebygge tromboser ved stillingsskift) Påvirke ledbelastningen (led-aflastning) Decubitusprofylakse / -behandling Forebygge kontrakturer. Forebygge smertefulde tilstande ( skulder / hofte) Forebygge ødem i afficeret hånd. Alignment - i linie Alle led i deres naturlige position i forhold til hinanden Normal muskeltonus holder kroppen i alignment - holdning Økonomisk for kroppen når led balancerer MALALIGNMENT forårsager smerter Bære ting på hovedet kræver kropsalignment Formål med lejring 2 Øge bevidstheden om afficeret side. Påvirke sensibilitet / proprioception. Understøtte / stabilisere kropssegmenter. Stabilisere kroppen i alignment. Forbedre muligheden for indtagelse af mad og drikke. Forbedre muligheden for tarm- og blæretømning. (forebygge urinvejsinfektion) Man skal kunne hvile i 3-4 timer i stillingen. Bachelorundersøgelse viste: Patienterne kunne finde hvile i 3-4 timer. Lejringen dæmpede tonus. Lejringen forhindrede / hæmmede spastiske mønstre. Lejringen forhindrede til dels smerter i hofte / skulder. Det var umuligt at finde evidensbaseret litt. / viden om emnet. Køng uge

9 Terapeutens opgave: Analyse af patientens problemer. Udarbejde lejringsforslag- foto. Motivere patienten til lejring Undervise / motivere plejepersonale i lejring. Reagere på kropssignaler. Gennemføre / evaluere lejring i dag-, aften- og nattevagt. Forudsætning for at lejring kan gennemføres og har et ønsket resultat: At forflytningen forud er gået godt. At patienten og pårørende er motiveret. ( Patientens indstilling til lejring er en afgørende faktor for at den ønskede effekt af lejringen opnås ). At plejepersonalet er motiveret. At vi formår at lejre så godt, at patienten kan finde hvile. Erfaring / viden. Forudsætning for at lejring kan gennemføres og har et ønsket resultat: At vi har de rette hjælpemidler: velegnet seng / stol, bækkenstol, gode puder i rigelig mængde (bløde, formbare dunpuder), velegnet madras / siddepude, kugledyne, evt. vattæppe, packs, glidestykker / slingredug, gode sejl / lifte. At vi har velegnede arbejdsforhold : arbejdsstedets indretning, god arbejdsteknik. At der er ro omkring patienten. Lejring på rask side Lejringen er lidt mere mod maveleje for at sikre at paretisk scapula ikke glider tilbage. Paretisk arm støttes godt af puder helt op i axillen Paretisk ben støttes godt af puder helt oppe fra lysken. Støt så der er en neutral stilling i hofteled. Ved lejring på rask side er kan den raske arm være ned langs siden. Lejringen kan også være mere mod maveliggende. 7 led skal være mobile 3 Clavicula/kraveben 2 Scapula 4 7 Vertebra/ ryghvirvel 5 Cavitas glenoidale Kontaktfladen er kun få cm 1 6 Sternum/ brystben Humerus/ overarm Costa/ribben OBS 80 årig ikke så mobil Rotatorcuffen centrerer humerus Labrum ledlæben forstørrer omkreds af ledskålen Køng uge

10 Rotatorcuffen centrerer humerus Supraspinatus abducerer/udadroterer-hypoton Det stabiliserende system A: Supraspinatus abducerer armen Infraspinatus udadroterer-hypoton Teres Minor udadroterer ved 90 Subscapularis indadroterer Ofte stram skal forlænges Subscapularis og Infraspinatus laver Nedadglidning D: Subscapularis indadroterer E: Bicepssenen FORSIDE B: Infraspinatus udadroterer C: Teres minor udadroterer når armen er eleveret vandret BAGSIDE Scapula fikserende -rotatorer Levator Scapula hyperton Trapezius øvre Hyperton / mellemste/ nedre hypoton Position af arm m. Deltoideus Hypoton Flekterer/abducerer/ekstenderer Rhomboidea Hypo/hyperton Afhængig af stilling OBS smertepunkter Deltoideusfæstet skyldes oftest referred pain Årsagen skal søges i impingement eller Stramme nakkemuskler der lukker for nerveforsyning Ved hypertoni ofte smerter ved biceps senen Serratus Anterius Hypoton Obs samarbejde med m. Obl. Externus Pectoralis minor Ofte stram m. Biceps korte hoved lange hoved Hyperton Acceleration - indadroterer Pectoralis major Hyperton Teres major Hyperton Latissimus Dorsi Hyperton Accelerator - KRAFT Køng uge

11 Normal position af scapula ved opret stilling Venstre C o l u 1 3 Højre 4 m Palper punkterne: a 1) Margo medialis 2) Angulus inferior 3) Spina scapula 4) Acromion og tilbage til margo medialis n 2 Subluxation - Hemiplegi Normal alignment Subluxation fremkommer når humerus ikke kan centreres - parese/blandet tonus Kinesiotape subluxation Elastisk bandage som strammer op Søg info og kurser på Genskab låsemekanisme Genopret alignment Hyppigste form Vedligehold fri Inferior(nedadgående) subluxation bevægelighed Understøt arm ved lejring TONUS normalisering Udspænding skifter musklen fra hyper- til hypotoni hvilket ikke er ønskeligt Skuldermobilisering Mobiliser musklen fra det tykkeste punkt på musklen. Mobilisering er både forlængelse og forkortelse Mobilisering stimulerer nervevævet Mobiliser Scapula først Er dette stramt løsnes musklerne før armen eleveres Mærk efter om angulus inferior følger med ud Køng uge

12 Skuldermobilisering Stimuler til protraction Skub op mod mig. Tonusøgning mærkes hurtigt med fleksion i fingre Assister nedadglidningen i den sidste del af bevægelsen OBS ved Hypotoni holdes håndleddet I neutralstilling Giv armen understøttelse på vej ud i abduktion Kontroller alignment i GH Langsomme bevægelser også retur Stimuler funktionel armfunktion Første aktive funktion findes oftest ved exentrisk triceps. Brug instruktionen Hold igen Når hånden skal til panden. Udadrotationsslynge Til hypotone pt. med subluxation For at bevare udadrotation i OE f.eks under stå og gangtræning Nylatex wrap 7cmx120 cm +10 cm x120 Proterapi - CAMP Hånd til paresekind giver Udadrotation Hånd til rask kind giver Supination Køng uge

13 OMO Neurexa Otto Boch holder underarm i neutralstilling GivMohr Nakkemobilisering siddende Pas på ikke at trykke på ører start med let traction Udgangsstilling Fleksion Lateralfleksion Bevægelser udføres til begge sider Rotation Flektion Rotation til begge sider og Lateralfleksion Mobilisere nervevæv Mobiliserng af neuroaxis Ved hypertoni bør også nervevævet mobiliseres OBS ikke så langt tilbage med håndled hvis hypotoni Start mod paretisk side skaber vægtbæring Og tonusnormalisering Mod rask side forlænger Latissimus dorsi og Quadratis lomborum Køng uge

14 Straigt leg raise Rotation af øvre truncus for at tonusnormalisere og mobilisere scapula Mål for rask arm række op Rotation mod rask side Kan evt. udføres med flekteret arm Tænk bevægelserne ind i Daglige aktiviteter Stabilitetstræning Vær sikker på at humerus er centreret. Skub den evt. ind på plads Lad armen være punktum fiksum og kroppen Være punktum mobile. Bevæg kroppen væk fra Armen i forskellige retninger Læg lidt vægt igennem Albuen. Gyngebevægelse giver styrke i ben og de gentagne stimuli til skulderen skaber tonus Bold former hulhånd Skråskammel - 90 º I fod og knæ Skuldermobilisering Skuldermobilisering OBS ved Hypotoni Holdes Håndleddet I neutral stilling Mobiliser Scapula først Er dette stramt løsnes musklerne før armen eleveres Mærk efter om angulus inferior følger med ud Assister nedadglidningen i den sidste del af bevægelsen Køng uge

15 Udspænde nervevæv Selvtræning rotator cuff Ved hypertoni bør også nervevævet udspændes OBS ikke så langt tilbage med håndled hvis hypotoni Selvtræning Hold muskler lange 30 min om dagen Stimulerer håndled, ansigt, bevarer udadrotation - vægtbæring Stimuler til aktivitet Stimuler til protraction Skub op mod mig. Tonusøgning mærkes hurtigt Stimuler funktionel armfunktion Første aktive funktion findes oftest ved exentrisk triceps. Hold igen Hånd til rask kind giver Supination Hånd til paresekind giver Udadrotation Køng uge

16 Subluxation - Hemiplegi Anterior subluxation forekommer hvis armen trækkes frem uden scapula Superion Subluxation OBS højde på armlæn Inferior + anterior luksation Ved anterior luxation vil det lange bicepshoved bevirke at når armen ekstender i skulder, vil albuen flektere og supinere OBS pas på med at ekstendere i albue uden at stabilisere i skulder Skuldersmertersmertefuld skulder? 1. Dysbalance af musklerne 2. Bevægeindskrænkning 3. Svag/atrofisk muskulatur 4. Hypo- eller hypersensibilitet 5. Tendinit Gør alt -men 6. Impingement rør ikke armen Behandling af skuldersmerter 1. Dysbalance af musklerne- Tonusnormalisering 2. Bevægeindskrænkningmuskel/ledmobilisering 3. Svag/atrofisk muskulatur-styrketræning 4. Hypo- eller hypersensibilitet- stimulation 5. Tendinit varme, kulde, Ultralyd etc 6. Impingement- evt. steroid Nedadglidning af humerus 1 Hvis scapula kan bevæges frit på thorax og pt. alligevel viser tegn på ubehag eller der mærkes modstand ved skulderfleksion kan det være manglende nedadglidning af humerus i cavitas glenoidale, der er årsagen Mobilisering af arm ved skuldersmerter: Byt om på punktum fiksum og punktum mobile Skift greb, så den paretiske arm kan holdes i udadroteret stilling under terapeutens armhule Køng uge

17 Nedadglidning af humerus2 OEDEMATØS HÅND -hemiplegi Palper langs med spina scapula ud til acromeon Der hvor acromeon slutter ligger humerushovedet Fasthold scapulas angulus inferior med anden hånd Skub humerushovedet caudalt (mod pt.s Bevæg dig langsom opad. OBS det må ikke være smertefuldt. Lirk og stop ved smerte gentag dagen 1. Postural ændring malalignment 2. Nedsat aktivitet i venepumpe 3. Refleksdystrofi complex regional pain syndrome 4. Blodprop 5. Traume i håndled 6. Neglekt skade på hånd 7. Drop i paretisk hånd Behandling af ødematøs hånd Øjeblikkelig tømning af ødemsnøring/is/elevation/ intermitterende tryk Passiv mobilisering af alle led for at undgå kontraktur Elastisk bandage i de timer hånden ikke behandles Gibsskinne som hvileskinne Kinesiotape i netværk MEM Manuel Edema Mobilisation Refleksdystrofi Complex regional pain syndrome Det altovervejende symptom er smerte, men der kan også ses ødem, nedsat bevægelighed, sensibilitetsændringer samt trofiske forandringer i ekstremiteterne. Patogenesen er ukendt, men de fleste forfattere mener, at det enten drejer sig om forstyrrelser i det sympatiske og sensoriske nervesystem og/eller et øget inflammatorisk respons, formentlig neurogent medieret. Behandling refleksdystrofi Tidlig indsættende behandling med ergoeller fysioterapi Statistisk signifikant effekt af behandling med p.o.-prednisolon Til trods for manglende dokumentation kan de behandlingsprincipper, man primært anvender i behandlingen af neurogene smerter, overvejes. Fingerbandagering ødemhånd Materiale: Mollelast 4 cm bredde med 4 m. stræk. Bandagen skal rulles løst fast på. Rul fra fingerspids og ned til håndled og tilbage. Start på håndrygside og lad håndfladen være fri Vend hånden og gentag hele proceduren på Palmarsiden. Bandagen lægges på og forbliver på resten af døgnet. OBS der må ikke være nogen steder på fingre og håndryg hvor bandagen ikke dækkes. Der beregnes ca. 3 ruller til en hånd. Kilde Ugeskrift for læger 2002;164(43): Køng uge

18 Snøring mod ødem og til sensibilitetsstimulation Læg en løkke med enden af snoren udad, som skal bruges til at trække snøren af med når hele fingeren er snøret. OBS ikke på neglen, men ved siden af. Lad fingerspidsen være fri Snøren skal blot lægges næsten ikke strammes. Flowpulse Treating sensory impairments in the post-stroke upper limb with intermittent pneumatic compression. Clinical rehabilitation :14-20 Der lægges pres hen over hele snøringen og Den tages straks af igen. Når alle fingre er snøret, fortsætter smøringen Op over håndryggen. Giv et pres med begge hænder Fortsæt i sidste snørespor til hele hånden Har været snøret Fjern straks efter snøren Intermitterende tryk Pulse Press Multi Pro 3 kan bruges i kombination med Urias luftbandager Kan indstilles til et interval ned til 5-5. Der kan stilles både på indblæsning og udluftning. Trykket stilles på 40 mm hg Klassifikation af armfunktion Vedhæng Ekstremitet Forstyrrende ikke deltagende Statisk, stereotyp holdning Integreret del af pt. tilpasser sig til opgaven. Støttefunktion- ikke forstyrrende. Bedst til tonusforstyrrelser og sensibilitetsstimulation Arm Funktionel enhed i sig selv i samarbejde med kropsbevægelser kan bruges til noget. Bicepsmobilisering Tag fat om det tykkeste sted på biceps og løft den fri fra underlaget. Træk musklen ud så udadrotation samtidig faciliteres Facilitere supination Stimuler omkring radius til supination Inhiber pronatorer ved at bevæge dem passivt Køng uge

19 Mobilisering af hånden Mobilisering af hånd 1. Dorsalflektion ( skab plads i ledfuren) 2. Runding af håndbue ( bue mod håndflade) 3. Spredning af hånden (bue mod håndryg) 4. Interphalangeal mobilisering 5. Traktion af hver finger (stabiliser håndled) 6. Håndknyt 7. Opposition af tommel Progress dorsal anti-spasticitetsskinne Progress Functional Resting splint Firma: PROCARE Husk i ansøgningen at bruge formuleringer som Tryksårsforebyggende, ødemforebyggende, Kontrakturforebyggende -For at kunne renholde hånd og forebygge at negle gror ind i håndfladen Guiding a.m. Bobath Formål facilitering af muskelfunktion med tonusnormalisering som mål. Bruges ved paralyse/parese/hypo og hypertoni. Understøt hele OE i udadrotation, følge scapulahumerale rytme Kræver kontrol over alignment og dermed ofte to hænder på paretisk arm Af/påklædning af T-shirt God stabil fodkontakt er vigtig. Brug fremadlænede stillinger tonusnormaliserende Lad paresearm støtte på pareseben, mens bluse trækkes op bagpå og trækkes af over hovedet, mens paresearm hænger eller støttes på pareseben Først af på rask side, og sidst på paresearm som IKKE må løftes. Køng uge

20 Tage bluse/skjorte på Tøj på underkroppen Brug begge hænder støt paretisk hånd med rask hånd og løft paretisk ben op over kors Tag bukser på paretisk ben først Obs for understøttelsesflade i midtpunkt Hjælp pt. med at finde op/ned, for/bag ved at se på evt. mærker i tøj.læg blusen på knæ. Start med paretisk hånd og før den ned i det rigtige ærmegab. Bluse og skjorte kan tages over hovedet og derefter rask arm, eller begge arme i før den kommer over hoved Skjorte kan tages på ved at strække rask hånd bagud selektiv rygekstension Hvis hjælper løfter benet op støttes foden med tågreb op i evasion. Støt med anden hånd under knæ Strømper af og på Hjælp pt. med at trække det sidste af strømpen af ved at trække i tåen, så strømpen kommer af på retsiden. Skinkegang kan bruges ved på/afklædning af bukser Tag strømpen på ved at sætte alle fingre ind i strømpeelastikken og føre den over tæerne på pareseside Rask fod forbliver i gulvet og støtter skiftevis på hæl og tå når strømper tages af og på Faciliteret skinkegang kan bruges under forflytning frem og tilbage Forskyd kroppens tyngdepunkt væk fra siden der skal flyttes Bjørnegreb til støtte ved vask og påklædning Forlængelse af pareseside kan faciliteres ved et axilgreb der løfter lodret. Anden hånd er bagom op i siden Og trækker vægten over mod pareseside OBS træk ikke ud i paresearm men støt kropsnært Pt. kan lettere vaske og tørre sig f.eks efter bad eller toiletbesøg Køng uge

21 Hvornår vælges Affolter konceptet? Grenene er ikke direkte forbundet med hinanden, men er indirekte forbundet via roden og stammen. Manglende respons på sproglig information Manglende respons på facilitering Manglende igangsætning- Frontalt Manglende Problemløsning Inaktivitet- lav vågenhed Meget produktion uden tanke bag se ikke kun at pt. gør noget med se hvad han gør. Ikke hierarkisk opbygget model, men en model hvor udviklingen ses som et hele. Stammen opfattes som perception Kronen ses som den kognitive formåen. Roden - taktile kinestetiske sanser den kraft der får grenene og blade til at vokse sig sunde og stærke. Roden er fundamentet for alt læring. Mærkbar interaktion Person Omverden Plejende guiding 1 - Affolter Handling Topologisk forandring Stabil reference giver information om position HVOR er min verden? Og om handling HVAD der sker. MÅL Hypotesedannelse Pt. skal ikke selv løse problemer, men skal hjælpes til at registrere hvad der sker. Påklædning: brug tøj der er fast - yder modstand - har en ende Direkte naboskab: lad pt. mærke sokker på fod, trøje på hånd, krus på læber. Ved forflytning: brug packs og lad pt. mærke grænser. Udnyt ydre rammer - væg, gulv - en niche. Plejende guiding 2 - Affolter Plejende guiding skjorte 1 Begynd med hvad i 1. topologiske forandring på f.eks. sokken på foden Giv stimuli skiftevis på hvor og hvad Skift mellem højre og venstre side Stabil reference- stopping Positionsforandring integreret i handlingen Terapeuten kan være foran eller ved sidense hvad der sker i ansigtet. 1. Topologiske forandring skjorteærme over hånd OBS mellem hver delaktivitet under hofte og HVOR kontakt Ved axillen er der et naturligt stop en modstand der mærkes Køng uge

22 Plejende guiding skjorte 2 Stopping træk langs omverden Skjorte af. Træk lang ryglænet Skjorte på obs håndflader Vender imod ryggen, så Knoerne ikke bores ind i ryg Vend vrangen ud af ærmet, så kontakten til rask hånd kan blive skjorten OBS mellem hver delaktivitet under hofte og HVOR kontakt Træk over hovedet. terapeut ordner skjorten og knapper Stopping kan også være vaskeklud - presses ind i hånd eller ind i armhule Elementær guiding 1 - Affolter Elementær guiding 2 - Affolter Pt. hjælpes til at problemløse Eks: Skænke i glas, drikke, tage sko på, snøre, skære brød, smøre brød, tage kørestolsbord af, fodstøtter, presse juice og drikke etc. Aktivitet skal udføres med og ikke for pt. Hele kroppen inddrages (bagdel blegner ) Skift mellem højre og venstre. Fingerspidskontrol- højre hånd på hø, ve/ve Påbegynd 1.topologisk forandring med hvad f.eks. koppen i hånden Giv stimuli skiftevis på hvor og hvad Skift mellem højre og venstre side Stabil reference Positionsforandring integreret i behandlingen Terapeutens position er bagved eller ved siden. Gangtræning- normal gang Gang er rytmisk og næsten fri for brug af energi og anstrengelse. Fødderne møder gulvet med den samme styrke og lyd ca skridt pr. min. Hælanslag tåafsæt. Skridtlængden er ens. Standfasen er identisk på de to sider. Ca. 60% af skridtets varighed. Svingfasen varer ca. 40%. Normal gang 2 Perioden, hvor begge ben er i underlaget samtidig er ca. 1/10 sek. Fodens position er afhængig af rotationen i hoften og pelvis placering. Skridtbredden er mindre end afstanden mellem hofteleddene. Dette mhp. ikke at bruge energi på at forflytte tyngdepunktet sideværts. Køng uge

23 Normal gang 3 Knæet er aldrig fuldt ekstenderet. Det er mest ekstenderet lige før hælanslag. Hofteleddet bevæger sig hele tiden fremad. Bevægelserne i hofteleddet går fra ca. 30 grader fleksion i svingfasen til ca. 10 grader ekstension i slutningen af standfasen. Bækkenet kipper (ant post) ca. 3 grader. Bækkenet tipper lat. Ca. 3-5 grader (lavest ved sving) Bækkenet roterer hos enkelte individer. Stand- og svingfase: I standfasen er benets opgave: At give understøttelse. Balance opretholde den oprejste stilling over det foranderlige underlag. Propulsion at generere / skabe mekanisk energi mhp. bevægelse fremad. Parathed / tilpasning af mekanisk energi, både mhp underlag og for at holde farten I svingfasen er benets opgave: At frigøre foden fra underlaget. At forebygge at personen snubler At forberede benet til standfasen Problemerne hos den apopleksiramte: Fodkontrakturer, oftest m.soleus. Nedsat muskelstyrke Nedsat hastighed. Dette er kritisk, for det kræver større styrke, at gøre det langsomt. Nedsat vertikal kraft (vægtbæring) gennem hemiben. Nedsætter stabiliteten. Nedsat bevægelsesmoment / hastighed og koordination i knæ og hofte. Nedsat balance. Pt. har svært ved at finde midterlinien. Personerne kompenserer ved: Vægtforskydning mod rask side. Hænderne hjælper med. Fejl i fodplacering, bl.a. større skridtbredde. Øget muskeltonus. Langsomme bevægelser. Disse kompensationer skal modvirkes for at øge fleksibiliteten. Delkomponenter Mobilisering af fod Hofteekstension standøvelser gå frem og tilbage- støtte bjørnegreb Styrke quadriceps stående knæbøjning Siddende række frem med vægt på ben Udspænde hoftefleksorer ben ud over sengekant Træne balance Gode vaner Hofteled mobilt Nervevæv i ben Bryde ekstension Køng uge

24 Sekundær profylaxe Hånd til fod hver dag Fra siddende til stående normale bevægelser Næse frem Retning Fødder ind Udspænder rygmuskulatur Støt overkrop så skuldre kommer over knæ Fra siddende til stående: Tryk ned lige over lammede knæ støt bagom hofte Træk frem i knæet så knæet kommer ud over tæer. Knægrebet afløses af hjælpers knæ og overkroppen støttes til at komme helt op Støt godt omkring kroppen og træk vægten hen på lammede ben Hav evt. seng eller bord foran som sikkerhed Gang Terapeuten støtter symmetrisk på begge hoftekamme. Start med vægtbæring på pareseben. Faciliter med begge hænder så der approksimeres skråt ned i paretisk hofteled. Start med standfase på pareseben. Forskyd kropsvægten hen over pareseben så pt. kan føre rask ben frem. Forskyd kroppen skråt frem over rask ben før svingfasen. OBS bækkenet er hele tiden i samme lige linje ikke vraltegang. Faciliter til sving gennem hoften. Forsøg at få lige lange skridt og få rytme i gangen Trappegang opad Start med vægt på pareseben Pt. løfter rask ben op på trin terapeuten glider ned på forsiden af skinneben helt ned til ankelen med flad hånd (som når man skal rense hove på en hest ) Forskyd pt. kropsvægt over på rask side. Terapeut bøjer pt.s knæ og fører det op på næste trin. Når pareseben er på trinnet laver terapeuten selv dobbelt benskift, så tp. og pt. står på samme trin. Træk paretisk knæ frem over skoen, forskyd kropsvægten til paretisk side og lad pt. tage benskift til næste trin. Pt. er tryg ved at gå opad. OBS hvis pt. falder er det oftest bagover. Køng uge

25 Trappegang nedad Vægtbæring på paretisk ben først. Terapeut støtter pt. hofte med egen hofte / lår mens paretisk side glider nedad under 1. skridt med rask ben. Når rask fod er på trappen flytter terapeuten sig frem og trækker paretisk ben med et greb på indersiden af låret for at facilitere fleksion/udadrotation. Silikonebandage til tåspredning sikrer distal kontrol af flexortonus Mens pareseben er i luften skifter terapeuten dobbelt og går to trin ned parat til at gribe pt. på samme trappetrin. Når pareseben er på trinnet støtter tp. ved hoften som ved 1. trin. Det er ikke så farligt at gå ned, da pt. vil læne sig tilbage, men psykisk virker det faretruende, og pt. vil oftest spænde op. To komponent blandes i hånden Kan bæres inde i strømpe og sko NC Putty Elastoner Proterapi FOTT Facio Oral Tract Terapi Kay Coombes engelsk talepædagog Ernæring : - Oralt /- Nonoralt /- kombination. Får pt. tilstrækkeligt føde/ væske? Oral Hygiejne: -Sundhed /- Sensorisk input Social: Nonverbal kommunikation er 90% Begå sig ved et spisebord? Tale: Vejrtrækning/ stemme / artikulation Dysfagiscreening Vågen, klar stemme. Synker spyt. Kan hoste. Sidde opret og holde hovedet Ja Sæt pt. op giv 1 teske vand Synlig og mærkbar synkebevægelse Ja Udfør vandtesten - 50 ml Synlig og mærkbar synkebevægelse Klar stemme eller synkning, Ingen hoste efter synkning Ja Observer pt. under måltidet Kan pt. tygge, få maden tilbage i munden, rense munden? Ja Normal synketyggefunktion Nej Nej Nej Nej Mild til moderat Dysfagi Vurdering af ergo Synlig og mærkbar synkebevægelse Alvorlig dysfagi Sondeernæring Træning af ergo Instrumentelle undersøgelser Fælles areal svælget Vejrtrækning: Øvre luftveje fra næse til lunger Mad og drikke Fra mundhule til spiserør FEES = Fiber Endoscopisk Evaluation of Swollow Videofluoscopi Køng uge

26 Fiber Endoscopisk evaluation of swollow Kranie Ansigtet har kun et led - kæbeleddet - bevægelser: Op / i Frem og tilbage Fra Side til side Hjørne og fortænder bider Kindtænder tygger/maler. Underkæbe Os Hyid - tungebenet er eneste knogle der ikke har ledforbindelse Tungeben Tungeben er - bund af tunge - og top af svælget Tungens funktion Bittert Surt Salt Sødt Modtage fødebolle Skubbe ud til tænder Samle fødebolle Transportere fødebolle Smage- obs kræver tungebevægelser/blande Slikke læber Rense mund Muskler på halsen Masseter - tyggemuskel Tungemuskler Sternocleidomastoideus Flexion af hals hovedstilling neutral men Extension hvis nakken er strakt Kæbe-kontrolgreb forfra Støt med en hånd bag på nakken opad Støt med tre fingre så kæben holdes fremme assisteres til at åbne og lukke (tommel) Assister tungebevægelse (Langfinger) Køng uge

27 Ansigtsmuskler arbejder i familier der er 3 hovedgrupper I II III II III I Normale Ansigtsbevægelser Løft øjenbryn op - se forbavset ud Løft et øjenbryn ad gangen Rynke brynene - se vred ud Åbne og lukke øjne Blinke Knibe øjne sammen - Misse i solskin Rynke næsen Spidse munden - Trutmund Løfte overlæben - Sænke underlæben Mundvige ud til siden - lille smil Mundvige løftes op - Stort smil Puste kinder op med lukket mund Facilitering af øjenbevægelser: B A Åbne øjne: Støt med langfinger A på siden Sæt pegefinger B midt på øjelåget Og løft op og ud til siden B A Lukke øjne: Støt med langfinger A på siden Lad pegefinger B følge øjebue og Træk ned midt på øjelåget Misse med øjnene: Som ved skarpt sollys Kortical skade 1. neuron Kun underansigt Basal skade 2. neuron Hele ansigtet Facialisparese Ved slaphed stimuleres muskler med el-tandbørste Præsenter tandbørsten uden el med bagsiden Et fast strøg fra under til overkæbe Dernæst fra øre mod mundvig Gentag dette med el Proceduren gentages indefra- læg en finger udenpå som modstand Undgå at røre tænder Undgå eltandbørste ved hypertoni Test bagefter: træk mundvig ud med lillefinger Tungeproblemer Stiv tunge mobiliseres langsomt med gaze- spatel Slap tunge faciliteres til bevægelse Modstandsøvelser Koordinationsøvelser Gemme rosiner/ gazestykker I kind find dem og skub dem ud Køng uge

28 Oral inspektion overlæbe Bløde gane Drøbelen symmetrisk? Brug lille lygte til at Se ind i mundhulen. Problemer med den bløde gane Bløde gane skal lukke af til næsesvælget- luft, mad og drikke kommer op i næsen Test: blæs bobler i vandspejl under næse, spejlet dugger. Bed pt. om at sige AAAAAA Stimulation is på blød gane Tjek om det har hjulpet med is Træning: puste/sugeøvelser Terapeutisk spisning Tygge føde i gaze Tyg en gang med kindtænder, lad pt. selv trække det ud igen. Tyktflydende skemad - Læg skeen langt ind på tungen og tryk ned og træk ud. Tynde væsker på pipette Udgangsstilling før spisning Lav forberedelse - Gummegnub før bordet placeres foran. Hjælper 2 kan evt. sidde på bold bagved med pt.s armhuler på knæ mens hjælper 1 sidder foran Brug evt. packs til at støtte ben - omverdenskontakt Mundstimulation: Omvendt Briks Tilstræb: Skuldre foran hofter albuer foran skuldre Sidste sted der slipper spænding er ansigtet Tilstræb: rygextension af overkrop og 90 graders flexion i hofte og ankel Lad hovedet være frit - husk tryk avler modtryk internationale desperationsgreb Hjælper kan evt sidde bag pt. Pt. bør have en lige linie mellem næse-hage- brystben og navle Obs hovedet med hagen mod brystet Lang nakke - kort hals fortil Vask og tør handsken først - gør fingeren våd Husk at skifte håndsstilling Ene hånd laver modhold Anden hånd stimulation. Køng uge

29 Mundstimulation - Gummegnub Gummegnub niveau HVORFOR: Undersøgelse af sensibilitet / tonus og mundhule Normalisere sensibilitet Forberedelse før spisning, drikke og tandbørstning Hovedstøtte ved greb A eller B - hjælp hage mod bryst og kæben frem Start med at berøre pt. s hånd. Før pt. s hånd til ansigt Giv et let tryk med bagsiden af hånden på 1)kinder, 2) overlæbe, 3) underlæbe Gummegnub niveau 2 Gummegnub niveau Start og slut midtfor Hovedregel start med overlæbe - mest stabil Hav handske på, gør den finger våd der skal ind i munden. Anden hånd stabiliserer hovedet. Gnid forfra langs gummerne til bagsiden 3 gange -vend finger og spænd kinden ud vend og gå ud igen midt for. OBS brug fingerspids -lillefinger og vend hånden til kind udspænding. OBS undgå svup i mundvig Tryk på midten af tungen gange fra spids og ind (modvirker tungetrust og forbereder synk) Tryk med lillefinger i ganen( her starter synkeproces) Tegn på Hypersensibilitet: -Trækker hovedet væk, tonusøgning, bider, får brækfornemmelser. Alt sammen tegn der indikerer behov for fortsat stimulation Præoral fase Faser i synkefunktion Mundhule Se Motivation Dufte PRÆORAL: Lad pt. Mærke skeen, tallerkenen, dufte til æblet, dyppe finger i youghurt. ORAL: Maden i mundhule Tyggefase Transportfase Genkendelse - hukommelse OBS frie luftveje i Orale fase- luft gennem næsen Køng uge

30 Pharynx fasen - Svælget Oesofagus fasen - Spiserøret Strubelåg Synkerefleksen starter med tungespids i gane Tungen presses op og skubber fødebollen tilbage. Bløde gane løftes og strubelåg lukker i Ikke mulighed for vejrtrækning Når fødebollen har passeret svælget og går ned i spiserøret lukker strubelåg og bløde gane op igen. OBS våde stemmer kan skyldes ophobning af føde/væde i lige over stemmelæber - Pooling Kompenser ved at dreje hovedet og tømme lommer Brug et hjørne til at skabe omverdenskontakt. Udgangsstilling til at træne mund/ansigt Fødens konsistens Ved Dysfagi -fejlsynkning -vigtigt at bruge ens konsistens - helst tyktflydende - undgå klumper. Brug fortykningsmiddel - Rugbrød kan laves af øllebrødspulver og husblas Ved meget slim - undgå mælkeprodukter. Ved nedsat sensibilitet - brug mad med struktur. Ved hyposensibilitet - stærk smag og is til at vække ved Ved hypersensibilitet neutral smag og temperatur. Konsistens - MAD Konsistens - DRIKKE Mad og drikke følges ikke ad NORMAL Konsistens Mad og drikke følges ikke ad NORMAL Konsistens BLØD konsistens GRATIN konsistens KAKAO konsistens PURE konsistens SIRUP konsistens TERAPEUTISK SPISNING SONDEERNÆRING SUPPLEMENT med energi- og proteindrik GELE konsistens TYNDE DRIKKE i Sonde SUPPLEMENT med energi- og proteindrik Køng uge

31 Terapeutisk Tandbørstning Løft læben fri med bagsiden af børsten Børst fra rødt til hvidt Børst bagfra og frem Børst yderflader Børst inderflader Børst tyggeflader Tag tandbørsten ud mellem hver gang Brug kun lidt tandpasta Pres det ned i børsten. Efter tandbørstning kan mund rengøres med våd gaze eller Pt. skal lære at skylle og spytte ud Hoste Kræver luft og brug af larynx Dybe host foregår i lungerne Rømmende lille host foregår i larynx Ved våde stemmer mobiliser larynx og hjælp med at tømme lommer Hoste foregår bedst i foroverbøjet stilling pt. stående lænet frem over kasse - lang nakke Mål for Stemmefunktion: At lave lyd på udånding. Pres 4 sek, vibration 4 sek. Lyd: en vokal (obs kæbens position) At ændre toneleje: iiii larynx op - aaa larynx ned Styrke stemme: Kontrol over luftvolumen kræver at den bløde gane kan lukke. At kombinere lyde: Ar-oo-ar Ar-m-ar N-gar At beherske bevægelse og lyd: kvalitet timing lyd og ord på udånding Thorax bevægelser ved respiration Thorax bevægelser ved inspiration Under inspiration hæver throrax Nederste ribben gør ud/op bevægelsen som hanken på en spand Diafragma får sin nerveforsyning fra det autonome nervesystem lammes ikke ved apopleksi Hyppigt problem er fremstående brystkasse Højkostal vejrtræning Svage mavemuskler til at holde brystkassen nede. Sternum vipper nederste ende frem Bevægelse som stangen på en vandpumpe Højkostal vejrtrækning Hjælp til ekspiration ribben ind/ned Køng uge

32 Respiration Øvelser til at assistere passiv ekspiration Inspiration Diaphragma ned Bugvæg ud Ekspiration Diaphragma op Bugvæg ned Træn også aktiv expiration ved pusteøvelser med modstand PEP maske Pusteøvelser med slange i vandflaske MAVEMUSKLER Rygleje alternativ lejring :Lyt til pt. åndedræt. Assister ekspiration med et tryk på ribben ind/ned. Stående/siddende: Assister ekspiration Sideleje: Lav passiv rotation af overkrop frem og ned med stabilt bækken (øvre rotation) Passiv fremtrækning af bækken, mens skuldre er stabile.(nedre rotation) Fleksion/rotation med ekspiration Ekstension/rotation med inspiration SKJULTE AFASI Sprogproblem- IMPRESSIV ikke forstå tale EXPRESSIV ikke tale APRAKSI HANDICAPS VENSTRE hjernehalvdel (højre lammelse!!) Handleproblem: - IDEATORISK mangler ide - MOTORISK ikke udføre handling SKJULTE HANDICAPS HØJRE hjernehalvdel (venstre lammelse!!) NEGLECT glemmer venstre side af rum eller krop ANOSOGNOSI manglende sygdomserkendelse RUMLIGE FORSTYRRELSER Rum/ retning ASOMATOAGNOSI defekt legemsopfattelse Hvad er en Pusher Navn efter mest karakteristiske skubber væk fra rask side. Årsagen er svære perceptionsforstyrrelser Der kan være Neglekt, kropsforstyrrelser, spatiale forstyrrelser og manglende indsigt Hyppigst skader i højre hemisfære Kilde: Pat Davies skridt for skridt Urskive tegnet af terapeuten Urskive tegnet af Patienten Alle tal er skrevet i rækkefølge, men utydeligt og oven i hinanden Nogle tal tegnet på bordet Køng uge

33 Mund Hals Ører Pt. puttede alt i munden Da hun opfatter bedst Taktilt med munden. Det afspejles i tegningen Hoved Arme På instruktionen løft det højre ben Var svaret Hvilket et af dem det forreste eller det bageste Krop Krop Arme og ben Velbegavet og Verbalt velfungerende PAS PÅ ikke at blive Forblændet af tale Ben Pusher syndromet- typiske træk Tips i behandlingen af Pushersyndrom Billeder fra Skridt for skridt af Patricia Davies Skubber væk fra rask side Lang hemiside/kort rask side Hoved svæver i liggende Hoved fikseret mod hemiside Rask hånd klamrer og skubber Hemiben i fleksion/udadrotation Stående ingen vægt på hemiben Bananstilling til siden Al vægt på hemiside i liggende Tryk på yderste knyst Ansigt udtryksløst Stemme monoton/ taler meget Hjælp pt. til at føle sin krop-børste/trykke/tæt kontakt Faste omgivelser noget at forholde sig til Faste packs ved lejring for at personen kan mærke modstand Roligt lokale / hjørne/ op af væg/ ned på gulv Vær mindst 2 ved forflytninger Tilstræb meget stående / evt. skinne til stående stilling Alternativ lejring og kugledyne Enkle stimuli / automatiske bevægelser, eks trappegang Husk at aggression er et tegn på afmagt Du skal ikke spørge du skal gøre! PT Pt. skubber på hø. hjælpes knæ. Højre hjælper forhindrer at hø. fod skubber ud til siden. Stabil omverden Rask side ind mod væg Skinne på pareseben Hofte ind mod væg HØ + Ekstra stol VE Ve. hjælper forhindrer at ve fod bøjer ind under. Begge hjælpere holder bagom på bagdel og presser overkrop Frem. Forflytning kan ske både til hø. og ve. Bliv i bøjemønster! Køng uge