Plan for indsatsen mod ungdomskriminalitet i Stevns Kommune SSP samarbejdet

Transkript

1 Plan for indsatsen mod ungdomskriminalitet i Stevns Kommune SSP samarbejdet Rev. udgave november

2 Indhold Forord... 4 Formålet... 5 Mål... 5 Hvad er SSP-samarbejdet... 6 Tryghed... 7 Opbyggende indsats... 7 Forebyggende indsats... 7 Kriminalitetsforebyggende indsats... 7 Forebyggelsesniveauer... 8 Hvad virker kriminalpræventivt?... 9 Social pejling... 9 Social kompetence social kapital... 9 SSP Stevns, Organisation, opgave og rollefordeling Kredsråd Lokalråd Koordinationsudvalg Krim-team Tirsdagsgruppe SSP-Distriktsteams Organisationsplan Funktionsbeskrivelser for aktører i SSP-samarbejdet SSP-konsulent Klubpersonale Socialrådgiver Politiet Den sociale opgave i forbindelse med en ungesag med kriminalitet Enkeltsagshåndtering niveaudelt tilgang Handleplan til at bryde fødekæden til organiserede bandekriminalitet Bekymringsbrev Bekymringssamtalen Afhøringen Handleplan dages frist Sanktioner Ungepålæg/forældrepålæg Elektronisk overvågning Ungekontrakt Ungdomssanktion Ungesamråd Samarbejde med kriminalforsorgen Lovgrundlag Tavshedspligt Skærpet underretningspligt Hvornår har man som fagperson skærpet underretningspligt? Samtykke Værdispringsregel Registrering af personfølsomme oplysninger Fakta om kriminalitet blandt børn og unge Risikofaktorer Risikofaktorer og beskyttende faktorer Risikofaktorer Appendiks Temaer i den generelle forebyggelse Unge og elektronisk mobning

3 Formål med indsats Indsats Unge og alkohol Formål med indsats Indsats Unge, konflikter og vold Formål med indsats Indsats Unge og narko Formål med indsats Unge og konfliktmægling Unge med anden etnisk baggrund Indsats Forebyggelsens fem bud Handleplan for Lokalrådet i Stevns kommune Fokuspunkt: Forældreinvolvering Målsætning Opbyggende indsats Forebyggende indsats Kriminalitetsforebyggende indsats Handleplan for Lokalrådet i Stevns kommune Fokuspunkt: Unges uhensigtsmæssige brug af det offentlige rum Målsætning Opbyggende indsats Forebyggende indsats Kriminalitetsforebyggende indsats Opfølgning og evaluering Skoletilbud

4 Forord Et moderne ungdomsliv er en periode med mange valg, og den tiltagende selvstændighedsproces stiller mange udfordringer for de større børn og unge i forhold til identitet og tilknytning til kammeratskabsgrupper. Det er i denne periode pubertetens udfordringer for alvor kommer ind i billedet med kærester, ven- og uvenskaber, sex, rusmidler osv. De fleste børn og unge klarer disse udfordringer med hjælp fra forældre, kammerater, skoler mm., men for nogle unge kan disse udfordringer være altdominerende. De har behov for råd og vejledning, men søger det ofte ikke hos forældrene, her spiller den forebyggende indsats i fritids-, ungdomsskoletilbuddet og SSPsamarbejdet en væsentlig rolle. Grundlæggende bør SSP-samarbejdet rette fokus mod alle unge i forventning om, at det bedste forebyggende arbejde sker i medvind; dvs. at de unge og deres forældre får både en positiv indstilling til og positive erfaringer med SSP-samarbejdet. I slutningen af 2009 kom Ungekommissionens betænkning: Indsatsen mod ungdomskriminalitet, betænkning Kommissionen giver en række anbefalinger, der peges ikke mindst på at indsatsen kan bedres ved at sikre en større sammenhæng mellem de forskellige aktører og myndigheders indsats. Umiddelbart før sommerferien i 2010 vedtog et flertal i folketingen en lovpakke, som havde til formål at styrke indsatsen samt skærpe reaktionsmulighederne over for kriminalitetstruede unge. Med loven forpligtes kommunerne til i en 3-årig periode, som en del af den sammenhængende børnepolitik, at lave en plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet. Barnets reform trådte i kraft 1. januar Parallelt med dette har Kredsrådet udstukket to indsatsområder, hvor lokalrådet forestår udarbejdelsen af de operative handleplaner. De to indsatsområder er: Unges uhensigtsmæssige brug af det offentlige rum Forældreindvolvering SSP-samarbejdet er med dets mange forskellige aktører, det naturlige omdrejningspunkt for det kriminalitets- og misbrugsforebyggende arbejde for aldersgruppen 13 til 17 år. Det er derfor nødvendigt med en indsatsplan, hvor de enkelte aktørers rolle er nøje beskrevet. Samtidig skal alle aktører have en bevidsthed og viden om, hvad der virker i det forebyggende arbejde med unge. John Brok-Jørgensen SSP-Konsulent Ungdomsskolen SSP-Stevns 4

5 Formålet Vi gør det, vi ved virker er det enkle formål med planen for den kriminalitets- og misbrugsforebyggende indsats i Stevns Kommune Indsatsen må derfor bygge på forskningsbaseret og evidensbaseret viden samt erfaringer. Centralt er det at fastholde og udvikle kontinuitet og sammenhæng i det kriminalitets- og misbrugsforebyggende arbejde i SSP-samarbejdet. Mål sikre netværket i SSP-samarbejdet ved at anvende, vedligeholde og udvikle det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde. Det overordnede mål med SSP samarbejdet er at skabe tryghed for og hos den enkelte borger og især hos den enkelte unge. Den kriminalitetsforebyggende indsats er derfor ikke kun rettet mod at reducere kriminelle hændelser, men er også rettet mod brede perspektiver, som påvirker den unges livskvalitet og vilkår. Dette gøres ved primært at fokusere på den store gruppe, som stort set aldrig eller kun sporadisk kommer på gyngende grund, men som er utrolig vigtige at fastholde i deres lovlydighed, eftersom de også er modeller og meningsdannere for de øvrige unge. Den sekundære indsats omhandler de unge i gråzonen - den gruppe unge, som ofte er med, hvor tingene sker (grænsesøgende og eksperimenterende indenfor kriminalitet og/eller euforiserende stoffer) og med stor risiko for med tiden at blive fastholdt i deres negative sociale situation. Vigtige delmål er derfor: Kontinuiteten og sammenhængen i det kriminalitets- og misbrugsforebyggende arbejde sikrer, at viden og information om risikoadfærd blandt børn og unge samles ét sted, for hele tiden at være på forkant med udviklingen og for at kunne handle aktivt i forhold til børns og unges muligheder for positive aktiviteter i fritiden. alle børn og unge modtager en generel misbrugsforebyggende og kriminalpræventiv undervisning i skolerne, samt at der i klubber skabes aktiviteter og samværsformer, således at der oparbejdes en positiv social kapital blandt vore unge. skolerne herunder Ungdomsskolen, klubberne samt det frivillige foreningsliv tilbydes uddannelse og faglig ajourføring af relevant personale. 5

6 Hvad er SSP-samarbejdet SSP er en samarbejdsmodel - primært mellem skole og fritidsområdet, familieafdelingen og politiet - om at forebygge indenfor områderne kriminalitet og misbrug blandt børn og unge. Hvis dette skal lykkes, er det meget vigtigt at tænke bredt, således at vi satser på alle børn og unge samt deres forældre i det forebyggende arbejde. Der er med andre ord mange forskellige aktører i samarbejdet. Folke-og privatskoler Stevns Fritidscenter Stevns Ungdomsskole Forebyg. sekr. Politiet Køge Lejre Særlige skoletilbud SSPsamarbejdet Stevns UU Kalundborg Stevns SSP- Samrådet, Midt og Vestsjælland Odsherred Greve Politi Fam. afdelingen Holbæk Solrød Projekter: Pt. "Alkoholprojektet" Kriminalforsorg en Ringsted Roskilde Figur 1 SSP-samarbejdet, lokalt Figur 2 SSP-samarbejdet, regionalt 6

7 Tryghed Tryghed er det overordnet begreb. Det overordnede mål er at skabe tryghed hos den enkelte borger og hos den enkelte unge. Kriminalitetsforebyggelse er ikke kun rettet mod at reducere kriminelle hændelser. Det er rettet mod brede perspektiver, som påvirker unges livskvalitet og levevilkår. Udgangspunktet er derfor den brede tilgang og et helhedsorienteret perspektiv. Indsatser, som ikke direkte er kriminalitetsforebyggende, har også en positiv forebyggende efekt. Opbyggende indsats At skabe gode vilkår for børn og unge. Det gør vi ved: Skole- og klubtilbud, opbygning af fælles sociale kompetencer og fælles social kapital Relationsopbygning Rollemodeller Forældrenetværk Kobling mellem og koordinering af AKT og SSP-samarbejdet Uddannelse af lærere og klubpersonale Fokus på det gode liv Trygt natteliv: Ansvarlig udskænkning Sundhedsfremmende initiativer Forebyggende indsats At forhindre et problem i at opstå eller forværres. At afhjælpe problemer, som ikke nødvendigvis har med kriminalitet at gøre Det gør vi ved brug af projektorienterede indsatser rettet mod Forebyggelse af drop-out out og push-out Opbygning af social kompetence og udrydde flertalsmisforståelse og individuelle indsatser via Servicelov, fx i form af en støtte, kontaktperson, ungerådgiver, mentor. Kriminalitetsforebyggende indsats At forhindre, at der laves kriminalitet eller sikre, at det ikke sker igen. Det gør vi ved: Bekymringsbrev Kriminalpræventiv samtale Specifik indsats 7

8 Forebyggelsesniveauer Det forebyggende arbejde foregår på tre niveauer: Generelle niveau Alle unge mellem 13 og 17 år sjældent eller aldrig kriminelle handlinger Specifikke niveau Risikogruppen Førstegangskriminalitet Voksne skal ikke blande sig Centrale begreber Identificer/afdæk problem Skabe forældrenetværk Social pejling, flertalsmisforståelser, Social kapital Konflikthåndtering og mægling Det lange seje træk Centrale begreber Bekymringssamtaler Relationsarbejde Netværksgrupper Sommerferieaktiviteter Individorienteret niveau Centrale begreber Kriminalitet en del af hverdagen Relevant voksenkontakt 80% af al kriminalitet Personlig relation Oprettet som sag, indsats via servicelov Styrket reaktion fra skolen ved fravær og udskrivning Konfliktberedskab Anonym rådgivning Vurdere uddannelsesparathed 8

9 Hvad virker kriminalpræventivt? Ungekommissionen giver i sin betænkning indsatsen mod ungdomskriminalitet, betænkning nr en række konkrete anvisninger på, hvad der virker i det forebyggende arbejde. Tidlig indsats I forhold til alder Tidligt i tid Tidlig i forhold til den enkelte kriminelle handling. Fokus på indsats omkring den enkelte unge med risikoadfærd/kriminel adfærd Helhedsorienteret indsats Indsatsen skal ikke kun rette sig mod børn og unge, men også mod deres nære omgivelser (familie, venner og netværk) Tværsektoriel indsats Indsats på tværs af myndigheder Sammenhængende indsats Sammenhæng mellem de forskellige myndigheders indsats, og sammenhæng i indsatsen over for den enkelte Social pejling Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os Det har tidligere være forsøgt på mange måder at forebygge kriminalitet og risikoadfærd, ofte har det været ved skræmmekampagner. Forskningen viser, at det ikke har den store effekt oftest endda en utilsigtet omvendt effekt. Børn og unge bruger hinanden som pejlemærker, når de vil vide, hvordan de skal gebærde sig. Børn og unge ser på deres venner og andre unge og forsøger at leve op til det, de opfatter, som almindelig opførsel. Men de unges forestillinger om, hvad andre unge gør, er ofte forbundet med overdrivelser. De tror for eksempel, at rygning er langt mere udbredt, end det i virkeligheden er. Generelt tror unge, at risikoadfærd som mobning, narkotikamisbrug, kriminalitet og så videre er langt mere udbredt, end det i virkeligheden er. De forkerte antagelser betyder, at mange børn og unge kaster sig ud i risikoadfærd i et forsøg på at passe ind. De glemmer viden og værdier i deres forsøg på at være som de andre. Ideen bag social pejling er at gøre de unge opmærksomme på, at deres forestillinger ikke stemmer overens med virkeligheden. På den måde kan social pejling bruges til at forebygge risikoadfærd. Social kompetence social kapital I forebyggelsessammenhænge er det vigtigt, at fokusere på den store gruppe af unge og deres forældre, som klarer sig godt. Ved målrettet at arbejde med social pejling blandt de unge og hos forældrene øges den enkeltes sociale kompetence, og derved den samlede sociale kapital. 9

10 SSP Stevns, Organisation, opgave og rollefordeling Kredsråd Hvem Borgmestre fra de 10 kommuner i Midt- og Vestsjællands kommuner Politiets ledelse Mødefrekvens 4 møder årligt Opgaver 1 Kredsrådet er lokalsamarbejdets øverste strategiske ledelsesforum, hvor politidirektøren og borgmestrene i de enkelte kommuner har mulighed for at drøfte spørgsmål af fælles interesse. Kredsrådet skal således drøfte spørgsmål af almindelig karakter vedrørende politiets virksomhed og organisation samt spørgsmål vedrørende kriminalitets-udviklingen og samarbejdet mellem politiet og lokalsamfundet. Det vil i den forbindelse navnlig være relevant at drøfte områder, hvor der er behov for at sikre sammenhæng i politiets og kommunernes opgavevaretagelse, herunder navnlig i forbindelse med den lokale kriminalitetsforebyggende indsats. Sådanne drøftelser vil ofte kunne ske på grundlag af politiets analyser af karakteren, omfanget og udviklingen i kriminalitetsproblemerne i de forskellige dele af politikredsen. På baggrund af oplæg udarbejdet af Midt- og Vestsjællands Politi vil drøftelserne kunne munde ud i strategier for indsatser på det kriminalitetsbekæmpende og kriminalitetsforebyggende område, der efterfølgende skal udmøntes lokalt efter drøftelse i de enkelte lokalråd. 1 Fra Plan for Samarbejdet mellem Midt- og Vestsjællands Politi, andre offentlige myndigheder, interesseorganisationer mv. i politikredsen i

11 Lokalråd Hvem Politi: - Vicepolitiinspektør Preben Molin, Midt- og Vestsjællands Politi, mødeleder - Politikommissær Boye Rasmussen - Vicepolitikomissær Søren Sørensen, Midt og Vestsjællands Politi - Politiassistent Claus D. Hansen, Midt og Vestsjællands politi Mødefrekvens 4 møder årligt Kommune: - Afdelingschef sundhedsafdelingen Aase Berthelin - Afdelingschef Familieafdelingen Helle Sigaard - Ungdomsskoleleder Bjarne Lykke Nielsen Andre(marts 2011): - Strøby Egede Grundejerforening Georg Vad Nielsen - Rep. for foreningslivet Mogens Hansen - Rep. for handelsstadsforening Bodil Olsen - Rep. for Hotherskolens skolebestyrelse Bjørn Kjeldsen - Jesper Kloppenbog - Ulf Lolk Larsen Opgaver Lokalrådet skal skabe sammenhæng mellem kredsrådet, de forskellige lokale samarbejdsfora, der har kriminalpræventiv indvirkning på unges dagligdag som f.eks. SSPsamarbejdet - og det udførende niveau i kommunen. Lokalrådet, der fungerer som lokal SSP-Styregruppe, som skal udmønte de beslutninger, som er truffet i Kredsrådet, og udarbejde operative mål. Lokalrådet holder sig opdateret om den konkrete situation i området for så vidt angår kriminalitet, sociale forhold, uddannelsesmæssige osv. 11

12 Koordinationsudvalg Hvem Mødefrekvens 4-6 møder årligt SSP-Konsulent John Brok-Jørgensen (tovholder) AKT-konsulent Brian Martinsen UU-vejleder Christina Kejser UU-vejleder Pawel Rutkowski UU-vejleder Bente kirketerp-møller Socialrådgiver Pernille Thomhav Claus D. Hansen, Forebyggelseskoordinator Midt- og Vestsjællands Politi Ivan Hansen, EUC Repræsentant for Kriminalforsorgen Opgaver I koordinationsudvalget sammenfattes det forebyggende arbejde der udfærdiges kvartalsvise oversigter, som dels indeholder en oversigt over de forebyggende tiltag og dels en oversigt over misbrugs- og kriminalitetsudviklingen i kommunen. Oversigten fremsendes til Lokalrådet. Med udgangspunkt i gennemgang af oplysningerne fra Pol-map og Mandagsdata føres et manuelt register for SSP-enkeltsager, jfr. niveaudelt tilgang. Koordinationsudvalget besidder det samlede overblik over hvilke unge, som udviser, hvad der må betegnes som risikoadfærd. Udvalget står som det naturlige bindeled mellem på den ene side politiets organisation med Kredsråd/Lokalråd og den kommunale SSP-organisation. Nøgleord Overblik, vidensdeling, koordination og tværsektorielt samarbejde Krim-team Hvem Koordinationsudvalg suppleret med Jane Rosenkilde, Jobcenter og Ulf Christensen, UTA-vejleder Mødefrekvens Sammen med Koordinationsudvalget Opgaver Krim-team skal som udgangspunkt tage udgangspunkt i de sager, som rækker ud over den traditionelle SSP-indsats, det vil sige gruppen af unge mellem 18 og 23 år. Det forebyggende arbejde med og blandt de unge som er fyldt 18 år er svært flere er uden for rækkevidde. Disse unge stopper ikke med at være unge, når de fylder 18 år, og de færdes ofte sammen med deres lidt yngre venner. Det er derfor vigtigt, at der finder en vidensdeling sted, så de enkelte aktører sikres et bedre grundlag for handling. Nøgleord Sammenhæng og opfølgning 12

13 Tirsdagsgruppe Hvem John Brok-Jørgensen, SSP-konsulent (tovholder) Claus D. Hansen, Forebyggelseskoordinator, Midt- og Vestsjællands politi Pernille Thomhav, Socialrådgiver Mødefrekvens Hver 2. tirsdag på politistationen i Køge. Opgaver Vidensdeling og koordinering af handlinger Med udgangspunkt i niveaudelt tilgang til enkeltsager samt oplysningerne fra politiet og SSP-teams koordineres og aftales evt. henvendelser til berørte unge og deres hjem. I torsdagsgruppen orienteres også om unge mellem 18 og 23 år. Oplysningerne her deles med Jobcenter og UU. SSP-konsulenten tager noter til intern brug Udveksling af personoplysninger, herunder foranstaltninger jfr. Serviceloven 49 og Retsplejelovens 115 Nøgleord Skriftlighed, præcision og formalisering 13

14 SSP-Distriktsteams Hvem Nord: - John Brok-Jørgensen, SSP-konsulent (tovholder) - Thomas Duelund Gravsen, Strøbyskolen - René Tuekær, Hotherskolen - Kim Rasmussen, Ungdomsskolen - Anne Vibe Andreasen, UU-vejleder - Lars Yding, Fritidsgården - Helle Bech, Ellehallen/Superklubben - Erik O. Pedersen, Midt- og Vestsjællands Politi - Pernille Thomhav, Familieafdelingen Syd: - John Brok-Jørgensen, SSP-konsulent (tovholder) - Carsten Hansen, Erikstrupskolen - Kim Rasmussen, Ungdomsskolen - Lisbeth Nielsen, UU-vejleder - Morten Grandal, Munkegården - Henrik Madsen, Hyttefadet - Morten Biilstrøm, Midt- og Vestsjællands Politi - Pernille Thomhav, Familieafdelingen Mødefrekvens Efter møde i tirsdagsgruppen kontaktes de enkelte teams med henblik på opfølgning og orientering om indsats Opgaver Nøgleord Indsamle viden og informationer om risikoadfærd blandt unge Afdække grupperinger og uhensigtsmæssige adfærd blandt unge Handle aktivt i forhold til unges muligheder for aktiviteter og udfoldelse i fritiden. Udførelse af misbrugs- og kriminalitetsforebyggende undervisning og aktiviteter Informations- og mødeaktivitet i forbindelse med lokalområdets eventuelle problemstillinger Synlighed i forhold til områdets unge, forældre og foreninger Påvise behov i forhold til konkrete unge Opsøgende i forhold til mistrivsel blandt unge Deltage i, og/eller arrangere forældremøder omkring specifikke emner Være holdningsdannende Aktiviteten skaber kontakten, relationen fastholder 14

15 Organisationsplan Styrende niveau Lokalråd Koordinerende niveau Tirsdagsgruppe Koordinationsudvalg Krim-team Operative niveau Team Nord Team Syd I Stevns Kommune er SSP-samarbejdet organiseret under Ungdomsskolen. SSP-konsulenten refererer til Ungdomsskolelederen SSP-indsatsplanen, der godkendes af Børn & Ungeudvalget, er udarbejdet bl.a. på grundlag af Lokalrådets operative mål. 15

16 Funktionsbeskrivelser for aktører i SSPsamarbejdet SSP-konsulent SSP-konsulentens primære opgave er at varetage arbejdsopgaver relateret til det generelt misbrugsog kriminalitetsforebyggende arbejde. Holder sig informeret om ungdomskulturen i Stevns Kommune og i resten af landet og ser på fremtidige tendenser. Dette for at være på forkant med udviklingen og forsøge at forebygge, at der sker noget uhensigtsmæssigt. SSP-konsulenten sikrer, at der er den fornødne vidensdeling og faglige ajourføring i SSPorganisationen. Samler viden om unges udvikling på misbrugs- og kriminalitetsområdet, samt forsøger at afdække generelle og lokale årsager til denne. Der udarbejdes på denne baggrund kvartalsoversigter, som beskriver udviklingen og den forebyggende indsats. SSP-konsulenten er den koordinerede led mellem de forskellige aktører i SSP-strukturen. Med udgangspunkt i lokalrådets handleplaner for det forebyggende arbejde for aldersgruppen år udarbejdes og implementeres fokuspunkterne i SSP-indsatsplanen Med udgangspunkt i SSP-indsatsplanen planlægges og udføres den misbrugsforebyggende undervisning og de forebyggende aktiviteter i samarbejde med skole og klubber. Forældreansvaret udvikles og fastholdes gennem deltagelse i forældremøder og individuelle samtaler. Rådgiver og udfører konfliktløsning. Være synlig i de unges bevidsthed, og hvor de unge færdes. SSP-konsulenten tager på hjemmebesøg, for at afholde samtaler med unge og deres familier på baggrund af den unges adfærd. Dette gøres med udgangspunkt i den niveaudelte tilgang til enkeltsager. SSP-konsulenten fungerer som tovholder på det koordinerende niveau. SSP-konsulenten deltager ad hoc i Lokalrådets møder Klubpersonale Udgangspunktet: Fritids- og Ungdomsskoleplan I Stevns kommune er alle kommunale fritidstilbud fra 3. klasse til og med 18 år samlet under Fritids- og Ungdomsskolelederen. Den organisatoriske ramme for klubområdet er Stevns Fritidscenter. Formålet med at samle kommunens fritids- og ungdomstilbudene her er at skabe mulighed for at koordinere og tilrettelægge indsats og tilbud i samarbejde og i partnerskab med skoler, SSP, Idrætten, sundhed, kulturen og andre kommuner. Hovedtanken er, at tilbuddene tager udgangspunkt i børns og unges ståsted og interesser. Fritids- og ungdomsskolevirksomheden skal således foregå mange steder ud over de traditionelle klubomgivelser og/eller i undervisningslokaler i skolerne. Grundidéen er, at fritidstilbuddene tilrettelægges kreativt og fleksibelt, således, at børnene og de unge kan deltage i og udfordres på mangfoldige arenaer. Der er i Stevns Kommune ikke afsat tid og beskrevet arbejdsopgaver på skolerne til SSP-lærere. Klubpersonalet og Ungdomsskolens kernemedarbejdere er de personalegrupper, som med ajourført viden og uddannelse kan varetage de opgaver, som traditionelt har været beskrevet for SSP-lærerne. Det gør vi ved, at 16

17 de daglige ledere i klubberne deltager som faste medlemmer i de to distriktsteams. klubpersonalet er de personer lokalområdet trygt henvender sig til vedrørende bekymringer. klubpersonalet kender lokalområdets struktur, kultur, foreningsliv etc. og deltager i opbygningen af et netværk af kontakter i lokalområdet, som kan hjælpe med forebyggelse. klubpersonalet er fagligt opdateret gennem deltagelse i SSP-organisationens uddannelsestilbud, og fremadrettet eksempelvis kan bruges som Ungemæglere på skolerne og klubberne eller som undervisere i forbindelse med at uddanne unge, som konfliktmæglere. klubpersonalet og Ungdomsskolens kernemedarbejdere kan qua deres virke blandt de unge afdække uhensigtsmæssige grupperinger og uhensigtsmæssig adfærd blandt unge. Klubpersonalet er opsøgende i forhold til mistrivsel blandt de unge. klubpersonalet og Ungdomsskolens kernemedarbejdere gennem relationsarbejdet er de naturlige deltagere i forbindelse med afholdelse af forskellige events på skolerne eksempelvis vandaktiviteter. klubpersonalet og Ungdomsskolens kernemedarbejdere kan deltage i afhøring og opfølgende bekymringssamtale med unge, som udviser en bekymrende adfærd eller har deltaget i kriminalitet, jfr. niveaudelte tilgang, niveau 1 og 2. Ovenstående forventes implementeret fra 2012 Socialrådgiver Deltager i SSP-netværksmøderne på det koordinerende og operative niveau. Helt centralt er koordinering af indsats med udgangspunkt i Mandagsdata fra Midt- og Vestsjællands Politi Deltager i øvrige møder og udviklingsarrangementer for hele SSP-samarbejdet. Være guide i det sociale system Bidrage med faglig sparring til SSP-netværksmøderne Arbejde primært individorienteret med den enkelte unge i samarbejde med forældre og de øvrige samarbejdspartnere Deltage i afhøringer hos politiet, primært niveau 3 og 4 samt opfølgende bekymringssamtaler. Kommunens repræsentant i Ungeråd Udarbejde ungdomskontrakter Indhente viden via SSP-netværkene om børn og unges relationer og netværk Politiet Politiets lokale ledelse er mødeleder for Lokalrådet Lokalbetjentene og en repræsentant med ledelsesmæssig kompetence deltager i Koordinationsudvalget møder. Lokalbetjentene deltager ligeledes i deres respektive distriktsteam. SSP-samarbejdet holdes orienteret via mandagsdata og bekymringsbreve. Deltagelse i undervisning i klasserne om færdsel, kriminalitet og forebyggelse heraf 17

18 Den sociale opgave i forbindelse med en ungesag med kriminalitet Enkeltsagshåndtering niveaudelt tilgang Unge, som begår kriminelle handlinger er ikke kriminelle betegnelsen er stigmatiserende. Deres handlinger har oftest store personlige og familiære omkostninger en tidlig, koordineret, tværfaglig og målrettet indsats på bekymrende adfærd er derfor nødvendig. Viveau 1 og t kan knap beskrives som egentlig kriminel adfærd, men er et mere eller mindre kraftigt signal til omgivelserne om, at den unge har brug for hjælp eksempelvis til at strukturere fritiden. Det er grundlæggende, at forældreansvaret bliver hos forældrene i den grad, det er muligt. På niveau 3 og 4 er der tale om en livsstil med kriminalitet, og indsatsen kræver derfor endnu voldsommere opmærksomhed på, hvor vi som myndighed kan motivere til et livsindhold, der er mindst lige så fascinerende som kriminaliteten, men konstruktivt i forhold til den unges remtid. 1. Niveau: Bekymrende adfærd Signaler Den unge observeres hænge ud på gaden sen aften Den unge ses i periferien af bekymrende ungegrupperinger Udeblivelse fra skole, uro- og konfliktskabende adfærd eller manglende deltagelse generelt Færden omkring hashmiljøer, hashrygning og tidlig alkoholdebut Synlig på døgnrapporten ved at blive truffet i sammenhænge med hændelser Handling Kontakt til forældrene telefonisk eller med et bekymringsbrev, evt. fulgt op med et hjemmebesøg/bekymringssamtale. Det lokale team orienteres med henblik på vidensdeling og koordineret indsats Parternes forpligtelse: Der tages notat, indeholdende beslutning om hvem, og hvordan der ageres. 2. Niveau: Førstegangskriminalitet Signaler Tyveri simpel, butiks- og brugstyveri Hærværk Besiddelse af hash loven om euforiserende stoffer Overtrædelse af våbenloven typisk besiddelse af kniv Handling Bekymringssamtale med hjemmet Der skrives en underretning i det omfang, det skønnes nødvendigt. Familieafdelingen vurderer, om der skal foretages en 50 undersøgelse Inddrage relevante samarbejdspartnere, eksempelvis foreningslivet. Øget medinddragelse af forældrene, når børn begår kriminelle handlinger. Forældre tilbydes den nødvendige rådgivning og vejledning af familieafelingen evt. med deltagelse af politiets forebyggelseskoordinator. Det lokale team orienteres med henblik på vidensdeling og koordineret indsats Parternes forpligtelse Hjemmet kontaktes altid. Kontakten til hjemmet koordineres af de involverede Der tages notat, indeholdende beslutning om hvem, og hvordan der ageres. 18

19 3. niveau: Gentagen alvorlig kriminalitet Signaler Indbrud beboelse, virksomheder, butikker Groft hærværk Salg af stoffer lov om euforiserende stoffer Trusler om vold Deltagelse i tæskehold Handling Hjemmet kontaktes Handleplan udarbejdes på baggrund af 50 udredning Inddragelse og ansvarliggørelse af forældre og netværk er det centrale omdrejningspunkt. Foreløbig handleplan udfærdiges inden for 7 dage, endelig handleplan inden for 3 uger. Hurtige løsninger omkring problemer med skolegang og fritid iværksættes. Parternes forpligtelse Familieafdelingen er ansvarlig for handleplan. Skole- og institutionsafdelingen er ansvarlig for relevant skole- og fritidstilbud. Løbende kontakt med hjemmet varetages af familieafdelingen eller anden relevant afdeling i forhold til den konkrete handleplan. SSP-Stevns holdes orienteret om handleplan. Det lokale team orienteres med henblik på vidensdeling og koordineret indsats 4. Niveau: Personfarlig kriminalitet Signaler Vold Røveri Overfald Anvendelse af våben Handling Hjemmet kontaktes Handleplan udarbejdes på baggrund af 50 udredning Inddragelse og ansvarliggørelse af forældre og netværk er det centrale omdrejningspunkt. Foreløbig handleplan udfærdiges inden for 7 dage, endelig handleplan inden for 3 uger. Hurtige løsninger omkring problemer med skolegang og fritid iværksættes. Parternes forpligtelse Familieafdelingen er ansvarlig for handleplan. Skole- og institutionsafdelingen er ansvarlig for relevant skole- og fritidstilbud. Løbende kontakt med hjemmet varetages af familieafdelingen eller anden relevant afdeling i forhold til den konkrete handleplan. SSP-Stevns holdes orienteret om handleplan og foranstaltninger Det lokale team orienteres med henblik på vidensdeling og koordineret indsats 19

20 Handleplan til at bryde fødekæden til organiserede bandekriminalitet Det vurderes på nuværende tidspunkt som bekymrende adfærd, hvis unge: er medlemmer af ovennævnte, el. lign. organisation eller signalerer stærk tilknytning eksempelvis via eksempelvis påklædning eller Facebook Nedenstående skærper SSP-samarbejdets indsats over for unge, som udviser interesse for ovenstående grupperinger - og er et klart signal om alvoren set fra myndighedernes side. Indsats vedr. unge under 18 år: Tirsdagsgruppen træffer aftale om uanmeldt besøg. Samtalerne sker med deltagelse af repræsentanter fra politi og kommune. Den kommunale deltager bør være den med den bedste relation. Det er den kommunale repræsentant der har ansvar for tilrettelæggelse af samtalen. Der laves underretning til kommunens sociale myndigheder. Under samtalen er rollefordelingen: o Den kommunale medarbejder har fokus på hvordan den unge kan hjælpes ud af det netværk man er på vej i, samt den unges øvrige situation. Indgangsvinklen er anerkendende og støttende. o Politiets repræsentant er ansvarlig at den unge og dennes nærmeste gøres bekendt med den kriminalitet, som medlemmerne af banden udøver, de strafferetlige konsekvenser for lovovertræderen samt den menneskelige betydning heraf for såvel lovovertræder som offer. Politiet registrer bekymringssamtalen i PolSpot-systemet som rockerbekymring. Indsats vedr. unge over 18 år: Exit-program 20

21 Bekymringsbrev Midt- og Vestsjællands Politi skriver, når de antræffer en ung under mindre hensigtsmæssige omstændigheder tider og steder et bekymringsbrev til den unges hjem. Et bekymringsbrev følges som udgangspunkt op af en såkaldt bekymringssamtale. Bekymringssamtalen I situationer, hvor en unge er antruffet, har modtaget et bekymringsbrev fra politiet eller giver anledning til bekymringen, kontaktes hjemmet med henblik på en egentlig bekymringssamtale. Af hensyn til det fortsatte arbejde og ikke mindst opbygningen af positive relationer mellem den unge, samt hjemmet, tilstræbes det, at samtalen gennemføres med bedste kontakt det vil sige én, den unge kender, og at tilgangen er anerkendende og ikke fordømmende. Medarbejderen, der har samtalen, behøver ikke have myndighedsfunktion. Målet med samtalen er, ud over det relationsskabende, at afdække den unges behov, specielt i fritiden. Under samtalen vurderer medarbejderen, hvorvidt der skrives en underretning. Samtaler hørende hjemme på niveau 1 vil kun i sjældne tilfælde medføre en underretning. Samtaler, med udgangspunkt i niveau 2, følges som regel op med en underretning. I det forebyggende arbejde og ikke mindst i bekymringssamtalen er begrebet restorativ justice et helt centralt begreb. Tankesættet bag restorativ justice er at medvirke til, at der sker en genopretning af en skadet relation snarere end at fokusere på skyld og straf. Afhøringen I sager, hvor politiet indkalder en ung til afhøring eller tilbageholder en unge, tilkaldes en repræsentant fra de sociale myndigheder. Politiet skal endvidere sørge for, at forældrene eller den, der har forældremyndigheden, øjeblikkeligt informeres. I sager, hvor der er tale om førstegangskriminalitet, niveau 1 eller 2 og der i øvrigt ikke er oprettet en sag på den unge, er det ikke nødvendigvis en person med myndighedskompetence, en socialrådgiver, som deltager i afhøringen. En medarbejder fra det operative niveau, som kender den unge, - og som har gennemført et SSPintrokursus eller lignende, kan med fordel benyttes. Det er dog vigtigt, at politiet kun har én indgang til kommunen. Den vagthavende socialrådgiver kan herefter vurdere, om det er en medarbejder fra kommunens SSP-organisation, som tager en eventuel afhøring. Tilstedeværelsen under en afhøring er et mål i sig selv for derigennem at kunne virke som støtte for den unge. Samtidig er det hensigtsmæssigt at bruge oplysningerne fra afhøringen til at vurdere, om der er behov for yderligere indsats efter servicelovens bestemmelser. Meget tid kan vindes i forhold til at skulle vente på dokumentation fra politiet. Kommunens repræsentant må ikke blande sig i afhøringen. Afhøringen følges altid op af en bekymringssamtale. Handleplan En handleplan er generelt set en aftale mellem forældrene, den unge og kommunen om indsatsen af støtte. Brugen af handleplaner skal medvirke til målrettede og sammenhængende initiativer. 21

22 Ifølge Serviceloven 58a skal der altid udarbejdes handleplaner i forbindelse med voldskriminalitet eller anden alvorligere kriminalitet, typisk niveau 3 og 4. I sådanne sager er det altid en socialrådgiver, der deltager i afhøringerne. I forhold til unge under den kriminelle lavalder har det ganske særlig betydning, idet de sociale myndigheder er eneste myndighed med ret og pligt til at gribe ind. Socialrådgiveren træffer som myndighedsperson afgørelser efter serviceloven i sager om særlig støtte til børn og unge, herunder om: Konsulentbistand At søge optagelse i dagtilbud, klubtilbud eller lignende At udpege en personlig rådgiver for den unge At udpege en fast kontaktperson for den unge og hele familien At anbringe den unge uden for hjemmet Særlig støtte kan ydes, når det har væsentlig betydning for et barns eller en unge særlige behov 7-dages frist Der skal udarbejdes en foreløbig handleplan inden syv dage efter, at kommunen har modtaget dokumentation fra politiet om den begåede kriminalitet. Sanktioner En stor del af de sager som optages på politirapporten, og som kommunen orienteres om via mandagsdata og oplysningerne fra Pol-map, er sager, hvor unge er i konflikt med færdselsloven - ofte relateret til knallertkørsel. Disse sager udløser bødestraf, og de følges som hovedregel ikke op med bekymringsbreve og bekymringssamtale. I sager, hvor straffeloven er overtrådt, sanktioneres der efter straffelovens bestemmelser. Ungepålæg/forældrepålæg Et forældrepålæg angiver en eller flere handlepligter for forældrene i forhold til, at bidrage til løsning af den unges problemer og fx hindre den unge i at begå kriminalitet. Overholdelse af pålægget er en betingelse for at modtage børne- og ungeydelser. Et ungepålæg angiver en eller flere handlepligter for den unge, der kan bidrage til en løsning af den unges problemer, ved fx ulovligt skolefravær, kriminalitet, adfærds- og tilpasningsproblemer og ved nægtelse af samarbejde med de sociale myndigheder. Pålægget skal bestå af konkrete handlepligter. Elektronisk overvågning Et ungepålæg kan i tilknytning til afgørelse om faste tider for hvornår den unge skal være hjemme, indebære elektronisk overvågning med fodlænke. Dette såfremt det antages at den unge ikke vil efterleve pålægget. Ungekontrakt Anvendes typisk ved indbrudstyveri, grovere hærværk o.lign og kan indgå i et vilkår om tiltalefrafald, hvis den unge vil indgå i et samarbejde med de sociale myndigheder om iværksættelse af hjælpeforanstaltninger. Ungdomssanktion Ved grovere personfarlig kriminalitet eller anden alvorlig kriminalitet, kan retten bestemme, at den unge skal undergive sig en struktureret, kontrolleret socialpædagogisk behandling af 2 års varighed, hvis det må anses for formålstjenligt for at forebygge yderligere lovovertrædelser. 22

23 Ungesamråd At der i hver politikreds etableres et samråd med repræsentanter fra kommunen, kriminalforsorgen, sikrede institutioner, anklagemyndigheden og sagkyndige. Opgaven består i at udarbejde indstillinger til brug for sanktionspåstand i straffesager mod unge under 18 år. Samarbejde med kriminalforsorgen Kriminalforsorgen tilknyttes SSP for forbedring af mulighederne for en tidlig identifikation og målrettet indsats over for unge med kriminalitetsrisiko. Samarbejdet skal ligeledes sikre den unge en god løsladelse. Lovgrundlag Videregivelse af oplysninger SSP-reglen Udgangspunktet for det tværfaglige misbrugs- og kriminalitetsforebyggende arbejde, normalt kaldet SSP- Samarbejdet, er retsplejelovens 115, som åbner mulighed for, at man med henblik på en kriminalitetsforebyggende indsats videregiver oplysninger om rent private forhold, hvis dette er påkrævet. Der er ingen særlig lovgivning om SSP-samarbejdet. Retsplejeloven, 115 Stk 1: Politiet kan videregive oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold til andre myndigheder, hvis videregivelsen må anses for nødvendig af hensyn til det kriminalitetsforebyggende arbejde. Stk. 2: I samme omfang som nævnt i stk. 1 kan en myndighed videregive oplysninger om enkeltpersoner til politiet og andre myndigheder, som indgår det kriminalitetsforebyggende samarbejde. Oplysningerne må i forbindelse med det kriminalitetsforebyggende arbejde ikke videregives med henblik på efterforskning af straffesager. Videregivelse efter retsplejelovens 115, afgøres af den enkelte myndighed, og af den enkelte medarbejder. Det skal dog være nødvendigt af hensyn til det kriminalitetsforebyggende arbejde. Det kan med andre ord ikke dreje sig om: Opklarende arbejde Information ment som orientering Videregivelse til flere end dem, der har brug for det. Serviceloven, 49 a. Servicelovens 49 trådte i kraft pr. 1. januar 2011, som en del af Barnets reform. Skole, skolefritidsordning, det kommunale sundhedsvæsen, dagtilbud, fritidshjem og myndigheder, der løser opgaver inden for området for udsatte børn og unge, kan indbyrdes udveksle oplysninger om rent private forhold vedrørende et barns eller en ungs personlige og familiemæssige omstændigheder, hvis udvekslingen må anses for nødvendig som led i det tidlige eller forebyggende samarbejde om udsatte børn og unge. Stk. 2. Udveksling af oplysninger efter stk. 1 til brug for en eventuel sag, jf. kapitel 11 og 12, om et konkret barn eller en ung kan ske én gang ved et møde. I særlige tilfælde kan der ske en udveksling af oplysninger mellem de myndigheder og institutioner, der er nævnt i stk. 1, ved et opfølgende møde. Stk. 3. Selvejende eller private institutioner eller friskoler, som løser opgaver for de myndigheder, der er nævnt i stk. 1, kan indbyrdes og med de myndigheder og institutioner, der er nævnt i stk. 1, udveksle oplysninger i samme omfang som nævnt i stk. 1. Stk. 4. De myndigheder og institutioner, der efter stk. 1-3 kan videregive oplysninger, er ikke forpligtede hertil.«. Hovedregler er, at man frit indenfor samme forvaltningsenhed må videregive alle relevante oplysninger til brug for sagsbehandlingen. 23

24 Skoler betragtes som selvstændige myndigheder, og der må derfor ikke frit deles fortrolige oplysninger mellem skolerne om det enkelte barns undervisningsmæssige forhold. Lovmæssigt skelnes der mellem fortrolige oplysninger om rent private forhold og andre fortrolige oplysninger. Rent private oplysninger må som hovedregel kun videregives såfremt forældrene har givet skriftligt samtykke dertil. Eksempler Væsentlige sociale problemer Seksuelle og strafbare forhold Misbrug af nydelsesmidler Helbredsforhold, fx at forældrene er voldelige mod hinanden, at faderen har leverbetændelse, at barnet er vådligger Andre fortrolige forhold (personlige oplysninger) må som hovedregel videregives til andre myndigheder uden forældrenes samtykke, såfremt det har betydning for modtagerens virksomhed eller for en afgørelse som modtageren skal træffe. Det vil sige, at man skal vurdere relevansen af oplysningen for modtageren. Man må ikke bare videregive alt, medmindre det har betydning for eksempelvis den modtagende skoles måde at tilrettelægge undervisningen mm. Eksempler Cpr.nr. Økonomiske oplysninger Forældremyndighed Om barnet modtagersærlig støtte Om forældrene ikke er i stand til at støtte skolens arbejde med barnet Andre (ikke uvæsentlige) sociale problemer i hjemmet At en af forældrene er syg (dog ikke selve diagnosen) Testresultater fra nationale test. Eksempler på ikke fortrolige oplysninger Hvilke elever dominerer i klasse Hvilke drenge driller pigerne Hvilke elever danner grupper i klassen Hvilke fritidsinteresser har den enkelte elev Om en elev er enespænder mv. Som udgangspunkt skal vi indhente samtykke. Vi kan dog videregive oplysninger, hvis det har et kriminalitetsforebyggende sigte og hvis det drejer sig om et tidligt led i det forebyggende arbejde, dog kun én gang og mundtligt. 24

25 Bekymring om Brian Nej Indeholder sagen personfølsomme oplysninger? Ja Ja Kan der indhentes samtykke? Nej Ja Er der andre forhold, der gør, at oplysningerne kan videregives? SSP-Samarbejdet Skærpet underretningspligt Værdispringsregel Nej Oplysningerne kan ikke videregives Oplysningerne kan videregives. NB: sagligt begrundede nødvendige oplysninger 25

26 Tavshedspligt Alle offentligt ansatte, dvs. både ansatte i socialforvaltning, skoler og ved politiet må ikke skaffe sig fortrolige oplysninger, som ikke er af betydning for udførelsen af den pågældendes opgaver. 2 Tavshedspligten begrænser, hvad man må sige til andre myndigheder, og til hvilke andre myndigheder. Tavshedspligten begrænser endvidere også, hvad man må sige til private. Skærpet underretningspligt Fagpersoner har det, der kaldes skærpet underretningspligt, mens enhver borger har det, der kaldes generel underretningspligt. Alle offentligt ansatte fagpersoner som eksempelvis socialrådgivere i kommunen, behandlere og andre medarbejdere på misbrugsområdet, pædagoger, SSP-medarbejdere, lærere, psykologer og personer med offentlig hverv, skal indberette til kommunen, hvis de får kendskab til forhold, der giver anledning til at formode at unge under 18 år har behov for særlig støtte. Fagpersoners underretningspligt går forud for deres tavshedspligt! Formålet med den skærpede underretningspligt er, at der bliver taget fat om den unges problemer så tidligt som muligt, så man kan forebygge alvorlige problemer på et senere tidspunkt. Offentligt ansatte fagpersoner og personer med offentlig hverv er pålagt den skærpede underretningspligt, fordi de er i en særlig position til at blive opmærksom på unge med problemer. Hvornår har man som fagperson skærpet underretningspligt? Den skærpede underretningspligt opstår, når den unge har vanskeligheder i forhold til de daglige omgivelser, skolen eller samfundet, i øvrigt lever under utilfredsstillende forhold. Der er behov for støtte på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Ved en skærpet underretningspligt kræves ikke sikker viden om, at den unge har eksempelvis misbrugsproblemer. Det er nok, at man, hvis fagperson i sit arbejde bliver bekendt med at en ung under 18 år, formodes at have behov for særlig støtte efter servicelovens bestemmelser. I forbindelse med stof- og alkoholmisbrug er det ikke en betingelse, at der foreligger et alvorligt misbrug. Det er tilstrækkeligt, at man har formodning om, at den unge har behov for særlig støtte. Det kan være, at man er bekymret for, at den unge har fået et stort forbrug eller misbrug af rusmidler, fordi man som lærer registrerer, at han eller hun er blevet passiv og uinteresseret i skolen klubpædagog registrerer, at en ung ved flere lejligheder har måttet køres til udpumpning på grund af overforbrug af alkohol, eller SSP-medarbejder gentagne gange har set en ung færdes sammen med voksne stofmisbrugere. Samtykke Ved samtykke forstås, at den eller de personer, der har forældremyndigheden over et barn, giver tilladelse til, at oplysningerne vedrørende barnet drøftes og/eller udleveres. Et samtykke bør være skriftligt af hensyn til bevisførelse og skal være præcist formuleret. Et samtykke gælder højst et år og kan altid tilbagekaldes. Ved samtykket vedr. et barn, må personfølsomme oplysninger om forældrene ikke videregives det vil sige oplysninger, som ikke er nødvendige for at forstå barnets situation. 2 Jfr. Forvaltningsloven 32 26

27 Værdispringsregel Ifølge Værdispringsreglen 3 kan man videregive private oplysninger uden samtykke, hvis hensynet til barnets eller den unges situation klart overstiger forældrenes og barnets eller den unges interesse i, at oplysningerne ikke gives videre. Reglen er relevant for alle, der ikke kan udveksle private oplysninger med hinanden uden samtykke. Typisk skal der meget til, før man kan bruge værdispringsreglen. Barnets eller den unges problemer skal være så store, at der er fare for den fysiske og/eller psykiske udvikling. Underretningspligten til de sociale myndigheder indtræder før. I praksis kan reglen bruges, hvis Familieafdelingen beder skolen om at observere bestemte forhold om et barn, hvor der er en konkret bekymring. Familieafdelingens videregivelse af de nødvendige oplysninger til at kunne observere og skolens videregivelse af observationen vil ofte kunne rummes inden for reglen. Der skal dog altid en konkret vurdering til. Registrering af personfølsomme oplysninger Med konkret udgangspunkt i tirsdagsgruppens gennemgang af oplysninger fra henholdsvis Polmap og Mandagsdata føres der et manuelt register udelukkende til intern arbejdsbrug. Oplysningerne destrueres efter endt brug dvs. efter maksimalt et år. 3 Forvaltningsloven 28, stk 3 27

28 Fakta om kriminalitet blandt børn og unge Misbrug blandt unge, det være sig alkohol eller narko, trækker ofte de store overskrifter frem i pressen. Ungdomskriminalitet forveksles ofte med bandekriminalitet og trækker de samme store overskrifter. Populære udsendelser i fjernsynet har ofte fokus på unges uhensigtsmæssige adfærd i nattelivet. Nuancerne fortaber sig, der generaliseres meget nemt og sociale overdrivelser opstår. Nedenstående materiale tager udgangspunkt i oplysninger fra POLMAP. Der er alene tale om antal rejste sigtelser ikke afgørelser. Det fremgår ikke af materialet, hvor mange unge der er blevet rejst sigtelser imod Butikstyveri Tyveri bedrageri Indbrud/ røveri Lov om euf Vold Trusler Våben fyrværkerilov Banderel Kørsel u. Førerbevis Andet På landsplan kan man generelt fastslå, at Ungdomskriminaliteten er faldet Forskellen mellem piger og drenge er udjævnet Drenge laver oftest indbrud, hærværk, tyverier og vold Piger laver butikstyveri og dokumentfalsk Voldssager og trusler om vold er steget. 28

29 Risikofaktorer Risikoadfærd karakteriseres som adfærd, der indebærer en høj risiko for - på kortere og/eller længere sigt at forvolde skader på sig selv eller andre. Om risikofaktorer kan man sige, at de starter tidligt og varer længe. Faktorerne opleves af nogle unge som statusgivende, ofte bygger de på sociale overdrivelser eller flertalsmisforståelser. Kriminologen Flemming Balvig 4 opererer med fire ungeomfatter unge, som aldrig nogensinde har begået tyveri/røveri eller som højest en enkelt grupperinger: A - DE LOVLYDIGE gang har stjålet penge, cigaretter eller spiritus fra forældrene. Denne gruppe udgør nu mere end halvdelen af de unge. B - FLERTALLET omfatter unge, som har begået mindre alvorlige tyverier. Alle unge i denne gruppe har overtrådt en eller flere af straffelovens regler, men inhar begået indbrudstyverier, biltyverier eller røveri- gen er. C - DE ERFARNE er unge, som 1-2 gange har begået relativt alvorlige tyverier, dvs. indbrudstyveri, biltyveri og/eller røveri. I praksis drejer det sig i de fleste tilfælde om indbrudstyveri. D - GENGANGERNE er unge som 3 eller flere gange har begået relativt alvorlige tyverier, dvs. indbrudstyverier, biltyverier og/eller røverier. I de fleste tilfælde drejer det sig om indbrudstyverier. Konklusionerne fra undersøgelsen i 2010: At ungdomskriminaliteten har vist en faldende tendens i op mod et kvart århundrede, tilsvarende tendens i andre lande. Omfatter et bredt spektrum af straffelovsovertrædelser Stærkest for mindre alvorlig kriminalitet Stærkest blandt de mindst kriminelle Måske den mest lovlydige ungdom i det sidste halve århundrede eller nogensinde? Antallet af lovlydige udgør cirka halvdelen af alle unge, forskellen mellem dem og de hårdest krimi- nelle unge polariseres det såkaldte Flertal, udgør ikke et flertal. I bogen Lovlydig ungdom gives nogle mulige forklaringer på denne udvikling: Øget kontrol med og overvågning over tingene ( situationel kriminalprævention ) - relationsskabensom giver anledning til eksempelvis butiksty- de aktiviteter eksempelvis konfliktmægling De rige børn og unge det er ikke materielle mangler, verier Den kontrollerede barndom institutionalisering Den fremtidssikrede ungdom Mindskede flertalsmisforståelser Samfundets civilisering øget afstandtagen til kriminalitet Totalt set slår manglende trivsel i skolen oftere kraftigere igennem som kriminalitetsfaktor end forhold i ophavsfamilien. I særdeleshed for drengene er skoleforholdene klart mere udslagsgivende end familieforholdene, og for dem er skoleforholdene i visse områder de eneste udslagsgivende. 4 Lovlydig ungdom, Flemming Balvig Det kriminalpræventive inalpræventive Råd,

30 Risikofaktorer og beskyttende faktorer Egentlige specifikke årsager til kriminalitet kan være svære at anvende, da det er svært at afgøre eller påvise, om et bestemt forhold kan betragtes som den egentlige årsag. Forhold, der fremmer eller hæmmer risikoen for kriminalitet angiver ikke nødvendigvis en årsagssammenhæng. Man kan generelt sige, at jo flere risikofaktorer der er, desto større er sandsynligheden for kriminalitet. Imidlertid kan for megen fokus på risikofaktorer have en stigmatiserende effekt. Fokus bør i stedet rettes mod de omstændigheder, hvor eventuelle uhensigtsmæssige handlinger fandt sted. Risikofaktorer Individuelle Familie Skolegang Livsstil Placering i institution Alder, køn etnicitet Svag begavelse Lav selvkontrol: Hyperaktivitet Impulsivitet Risikovillighed Her-og-nu livsstil Psykiatriske lidelser Negativ opdragelse: Hård og restriktiv Laissez-faire Tilfældig disciplin Straffende og afvisende opdragelse, hvis forældrene opgiver at stille krav til barnet Tidligt moderskab, risiko for senere krim. blandt børnene Kriminalitet blandt forældrene Brudte relationer, skilsmisse eller prof. svigt. Drop-outs ( = 35% større risiko) Push-outs 5 Manglende social kapital blandt eleverne: Hjælpe hinanden Føle tillid til hinanden Omgangsform Manglende social kontrol i klassen Hyppig samvær med kammerater i det offentlige rum (generelt anvender danske unge stigende tid i off. Rum) Ældre kammerater end en selv Brug af alkohol og andre rusmidler Mobning Tobaksrygning Gambling Usikker sex Doping Vold Køre stærkt i bil Dobbelt så stor risiko for kriminalitet som børn i plejefamilie Smitteeffekt 6 Placering bør foregå sammen med ikkekriminelle Negative følger af personalets negative forventninger til den unge Afsoning medfører livstidsnedgang af indkomst på 24-40% samt større sandsynlighed for arbejdsløshed Ressourcesvage boligmiljøer Unge, der ellers ikke er præget af individuelle risikofaktorer, begår 2-3 gange så mange kriminalitet, hvis de blot bor i miljøet Områdets ry og rygte Særlig afgørende er til- og fraflytningsfrekvensen og boligtildelingsprincipper 5 Drop-out: eleven forlader skolen af egen fri vilje i modsætning til Push-oug, hvor det systemet, som presser den unge ud. 6 Svensk undersøgelse peger på, at 70 % oplever, at opholdet på institution har fastholdt eller fremmet deres kriminalitet. 30