Finanssektorens Pensionskasse

Transkript

1 Formandens mundtlige beretning Ordinær generalforsamling 2011 Finanskrisen præger traditionel opsparing Min første mundtlige beretning som formand for FSP vil basere sig på, at alle medlemmer har kunnet læse en omtale af begivenheder og hovedtal for 2010 dels i FSP Nyhedsbrev, marts 2011, dels i FSP s Årsrapport 2010, som er udsendt til alle deltagere her på generalforsamlingen. Årets vigtigste begivenheder De vigtigste begivenheder i FSP i 2010 kan sammenfattes i følgende hovedpunkter: Finanskrisen satte også i 2010 sit præg på resultaterne. Aftalen om finansiel stabilitet på pensionsområdet, som pålægger pensionsbranchen at fokusere på at styrke formuen, blev for anden gang forlænget i 2010 og nu med 2 år. Vores fokus på sikkerhed i investeringerne - så FSP kan opfylde pensionsløfterne til kunderne betød, at FSP i hele 2010 var i Finanstilsynets grønne trafiklys. Resultatet af årets investeringer blev på 1,5 mia. kr. det svarer til 6,3 % før afdækningsforretninger. Kravene til en stram risikostyring og afdækning af renterisici betød som følge af det faldende renteniveau i 2010, at afkastet for traditionel opsparing blev på 6,6 % et beskedent afkast i et godt aktieår! Kunderne fik en depotrente på 3,0 % efter skat, som fortsat placerer FSP flot over en 15- årig periode. Den positive udvikling i FSP Markedsrente fortsatte i Det har givet medlemmerne et afkast i gennemsnit på over 16 % et resultat helt i top i pensionsbranchen. Det markant højere afkast i markedsrente end for gennemsnitsrente med ydelsesgaranti var en god start for de knapt medlemmer, som valgte sig over ved pensionsvalget i Bestyrelsens mundtlige beretning for året 2010 Side 1 af 10

2 Generelt er vilkårene for traditionel pensionsopsparing blevet væsentlig forringet det seneste årti, og derfor tilbyder FSP i 2011 alle medlemmer at skifte til markedsrente. Finanskrisen har lagt en dæmper på toplinjevæksten. FSP havde i 2010 en lille fremgang i antal medlemmer, men en nedgang i antallet af bidragsbetalende medlemmer. FSP har for at opnå stordriftsfordele outsourcet en række administrative opgaver og overflyttet vores medlemssystem til serviceselskabet Forca, som i forvejen betjener pensionskunder. Overgangen til Forca var krævende, men forløb stort set planmæssigt. De store forandringer påvirkede dog vores kundeservice og dermed resultaterne i den årlige medlemsundersøgelse. FSP s nettoresultat for 2010 blev et underskud på 585 mio. kr. Det skyldes dels en udligning af kurstabene under Finanskrisen på 528 mio. kr., dels de skærpede kapitalkrav, som har medført en styrkelse af pensionshensættelser til markedsværdi på 570 mio. kr. som følge af det faldende renteniveau og den stigende levealder. FSP s Basiskapital udgør ultimo 2010 i alt 1,3 mia. kr. svarende til knapt 2 gange lovgivningens kapitalkrav Bestyrelsen har holdt 8 møder i 2010, hvor vi blandt andet har behandlet udfordringerne for FSP Pension i lyset af de fortsat skærpede regler fra myndighederne. Her ud over har der været 5 møder i bestyrelsens revisionsudvalg. Tryghed har en høj pris FSP s medlemmer har i mange år haft kontant glæde af FSP s gode resultater, som ikke alene har givet en konkurrencedygtig depotrente, men som også har betydet en årlig regulering af pensionen mindst i takt med pris- og lønudviklingen. Men de seneste tre år har FSP Pension i lighed med de fleste andre pensionsselskaber været nødt til at undlade reguleringen af hovedparten af pensionerne. Finanskrisen gav ganske betydelige kurstab, og der blev i oktober 2008 indgået en Aftale om finansiel stabilitet mellem vores brancheorganisation, Forsikring & Pension, og Erhvervs- og Økonomiministeriet. Aftalen om finansiel stabilitet lægger et loft over depotrenten, idet pensionsselskaberne skal fokusere på at styrke formuen og dermed genetablere tabene på egenkapitalen. FSP Pension har i lyset af det beskedne økonomiske råderum efter Finanskrisen og Aftalen om finansiel stabilitet fastsat depotrente til 3 % i Samme lave depotrente må forventes igen i 2011 og 2012 for alle medlemmer i FSP Traditionel og FSP Gennemsnitsrente, idet Aftalen i 2010 er blevet forlænget indtil overgangen til EU s nye fælles solvensregler, Solvens II. Selvom det er den laveste depotrente i en lang årrække, ligger FSP Pension fortsat i den bedste del af pensionsbranchen set over de seneste år. Bestyrelsens mundtlige beretning for året 2010 Side 2 af 10

3 En depotrente på 3 % betyder imidlertid, at hovedparten af pensionsydelserne og dermed de månedlige pensionsudbetalinger ikke er blevet reguleret siden Det rammer købekraften hos vores pensionister, hvor den månedlige udbetaling fra FSP er grundlaget for dagligdagen, og som jo gennem årtier har været vant til, at FSP Pension har kunnet regulere pensionerne godt og vel i takt med pris- og lønudviklingen. Uanset det er finanskrisen og myndighedernes krav om større sikkerhed for opsparingen, som er årsagen til den manglende regulering af pensionerne de seneste år, er vi meget opmærksomme på effekten på FSP s eget image. Det gælder ikke mindst blandt vores pensionister specielt hvis den årlige regulering af pensionen i takt med inflationen ikke kan genindføres, når Aftalen om finansiel stabilitet udløber i Derfor tilbydes FSP s Pensionsvalg 2011 også til vores pensionister. Tiden er løbet fra traditionelle ordninger Når medlemmer med en traditionel pensionsordning med gennemsnitsrente og ydelsesgaranti har måttet betale en stadig højere pris for den tryghed, som pensionsgarantierne giver, skyldes det ikke kun, at Finanskrisen har gjort det dyrere at forsikre investeringerne mod store udsving. Myndighedernes krav til en stram risikostyring har medført, at afkastet for den traditionelle pensionsopsparing både i 2010 og set over de seneste 7 år har været væsentligt lavere end afkastet til markedsrente sådan som det kan ses af figuren bag mig. Forklaringen er, at reglerne om risikostyring gør det nødvendigt at begrænse de mere risikobetonede investeringer i aktier m.m. hvor der er mulighed for at opnå et bedre langsigtet afkast. Det må derfor forventes, at garantierne på sigt vil reducere pensionsopsparingen uhensigtsmæssigt, fordi der skal være fokus på sikkerheden og derfor ikke kan føres en tilstrækkelig langsigtet investeringspolitik. Som min forgænger har udtrykt det her fra talerstolen de seneste par år, er vi populært sagt kommet i en situation, hvor pensionsgarantierne ikke kun giver sikkerhed mod en nedsættelse af pensionen, men hvor de efterhånden også er ved at blive en garanti imod en løbende forhøjelse af pensionsydelserne! Derfor har FSP Pension også siden 2007 optaget alle nye medlemmer i FSP Markedsrente. Her kan der både investeres mere langsigtet og med en større risikospredning, og her kommer hele afkastet medlemmer til gode i modsætning til de efterhånden meget lidt gennemskuelige traditionelle ordninger med udjævning over årene og betaling for ydelsesgarantier. Kravene om forsigtighed i de traditionelle ordninger bliver forstærket i de kommende år, når der indføres nye fælles EU-regler om solvens. De nye regler kaldet Solvens II vil lægge nye snærende bånd på den traditionelle pensionsopsparing i form af skærpede kapitalkrav og krav om større sikkerhed for garantierne, herunder for den hurtigt stigende levealder. Tiden er ganske enkelt løbet fra traditionelle pensionsordninger med gennemsnitsrente. Medlemmerne kan ikke være tjent med disse udsigter til et alt for lavt afkast i fremtiden og dermed en manglende udsigt for pensionisterne til at bevare købekraften af den løbende pension. Bestyrelsens mundtlige beretning for året 2010 Side 3 af 10

4 FSP s bestyrelse har derfor efter en grundig analyse besluttet at gennemføre et nyt Pensionsvalg i 2011, hvor vi vil anbefale alle medlemmer også pensionister et omvalg til markedsrente, hvor udsigterne til en fornuftig forrentning af opsparingen er væsentlig bedre. Vi ved godt, at mange medlemmer foretrækker den tryghed, som ydelsesgarantierne giver. Det er bare vigtigt at holde sig for øje, at prisen er meget høj - i form af et for lavt afkast. Og det er også vigtigt at huske på, at vi kun har hinanden til at dække for garantien i FSP. Vi har kun vores egen egenkapital, og det betyder, at ydelsesgarantierne udelukkende er et løfte fra os selv til os selv. FSP er ejet af medlemmerne. Vores eneste formål er derfor at sikre medlemmerne den bedste pension. Bedre råd, bedre liv, som vi siger. Det er dine penge, din fremtid og dit valg, men bestyrelsens anbefaling til alle medlemmer er klar: Skift investeringsform NU! FSP Pensionsvalg 2011 Bestyrelsen har inden vi nåede frem til vores klare anbefaling nøje overvejet de mulige løsninger på de store udfordringer, som traditionelle pensionsordninger står over for. Som vi har vist i figuren på side 10 i årsberetningen, som nu vises på skærmen bag mig, viste prøveberegningerne i 2010 til Finanstilsynet, at solvenskravet vil stige væsentligt under Solvens II. Jo større risici, der ligger i investeringerne, jo større kapital skal der lægges til side for at opfylde garantierne. De nye EU-krav vil for det første medføre, at der skal sættes flere penge af til kapitalbuffer solvenskravet stiger ifølge prøveberegningerne fra 4 % til %. De penge kan kun tages et sted fra nemlig fra de penge, som vi ellers ville øge den løbende pension med. For det andet vil de skærpede krav til risikostyring i Solvens II betyde, at der skal investeres væsentlig mere forsigtigt og med kortere investeringshorisont. Det vil give et alt for lavt afkast pensionsopsparingens langsigtede natur taget i betragtning. Hertil kommer, at der skal betales et betydeligt beløb for ydelsesgarantien, og der vil komme øgede omkostninger til risikostyring og rapportering. Det er prisen for den tryghed, som mange finder i gennemsnitsrentemiljøet, og for de øgede krav til sikkerhed for opsparingen, som politikkerne forlanger efter finanskriserne. FSP s medlemmer kan ikke være tjent med disse konsekvenser af kravene i Solvens II. Vi har som alternativ til pensionsomvalget studeret den såkaldte SamPension-model, hvor ydelsesgarantierne efter aftale mellem arbejdsmarkedets parter er blevet erstattet af en hensigtserklæring. Det er en forholdsvis enkel model. Bestyrelsen vurderer imidlertid ikke, at den kan anvendes af FSP. For det første kræver denne model accept af alle aftaleparter, og her har FSP som bekendt individuelle tilslutningsaftaler med hver af vores medlemsvirksomheder. Dernæst kan udfordringerne for FSP Pension ikke sammenlignes med SamPension, da FSP s grundlagsrente på 2,75 procent er lavere end i de fleste andre pensionsselskaber, hvor der typisk er en stor bestand med en grundlagsrente på 4,5 procent. Bestyrelsens mundtlige beretning for året 2010 Side 4 af 10

5 Jeg vil imidlertid gerne understrege, at vores advokats analyse af FSP s aftalegrundlag førte os til samme konklusion som SamPension nemlig at der er tale om såkaldte genkaldelig aktuarmæssige garantier. Det betyder på almindeligt dansk, at hvis det mod forventning skulle vise sig, at FSP Pension ikke kan leve op til de endelige kapitalkrav i Solvens II, har FSP mulighed for at rette henvendelse til Finanstilsynet om en nedsættelse af pensionsdækningerne. Vi har også overvejet mulighederne for at skaffe den ekstra egenkapital på ca. 2 mia. kr., som vil være nødvendig som buffer for et større råderum i investeringspolitikken. Bestyrelsen har efter drøftelser med eksterne rådgivere konkluderet, at en fusion næppe vil kunne tilføre FSP ny egenkapital, da alle finansielle virksomheder er yderst påpasselige med egenkapitalen, indtil de nye kapitalkrav i henhold til Solvens II og Basel III reglerne er på plads. Endelig har vi også analyseret mulighederne for, at medlemmerne i FSP selv kunne stille den ekstra egenkapital på 2 mia. kr. til rådighed. Det kunne ske ved, at medlemmerne overførte en del af pensionsopsparingen fra den traditionelle ordning til FSP BonusKapital, som tæller med i basiskapitalen. Det tillader de nuværende regler i Lov om Finansiel Virksomhed imidlertid ikke, og vores sonderinger hos Finanstilsynet har ikke vist velvilje til at ændre reglerne. Da et Pensionsvalg ikke indeholder elementer af tvang, og da vores analyser viser, at et succesfuldt omvalg vil betyde, at FSP selv ved det lave renteniveau i 2010 kan opfylde de forventede Solvens II-krav, er det en enstemmig bestyrelse, som står bag anbefalingen til alle medlemmer, også pensionisterne, om at skifte investeringsform. Herved skulle jeg forhåbentlig også have forklaret, at selvom de nye EU-krav giver FSP store udfordringer, så kan vi afvise omtalen i visse dele af pressen af, at FSP er i akutte vanskeligheder, endsige har fremsat en trussel til medlemmerne om at nedsætte pensionen med 15 %. Det er også værd at nævne, at udfordringerne er fælles for alle traditionelle pensionsordninger med gennemsnitsrente. Eksempelvis har vi set store annoncekampagner fra PFA om, at de siger JA til markedsrente, Bankpension gennemfører netop nu et profilvalg, og Juristernes og Økonomernes Pensionskasse har bebudet et omvalg senere på året. Vi lancerer FSP Pensionsvalg 2011 i de kommende dage, hvor vi sender tilbuddet til cirka medlemmer. Som afslutning på mit indlæg vil vi vise 4 film, der forklarer lidt nærmere om omvalget, som I fra næste uge også kan læse mere om på FSP s hjemmeside. FSP s vej mod Solvens II Finanstilsynet fortsatte i 2010 med at indføre en række nye regler som forberedelse til de skærpede krav til kapital, risikostyring, god selskabsledelse og åbenhed under EU s nye Solvens II-regler. Alle pensionsselskaber skulle i marts 2010 indsende en redegørelse til Finanstilsynet for den forventede vej mod Solvens II med udgangspunkt i en såkaldt GAP-analyse. Vi udarbejdede i FSP Pension vores rapportering i samarbejde med dels konsulenter fra Pricewaterhouse- Coopers, dels de øvrige pensionsselskaber i vores serviceselskab, Forca. Forberedelserne til Solvens II omfattede også et krav fra Finanstilsynet om de prøveberegninger af effekten af de kommende solvensregler, som jeg omtalte for et øjeblik siden. Bestyrelsens mundtlige beretning for året 2010 Side 5 af 10

6 Der skal også indføres nye processer for blandt andet risikostyring for at leve op til Solvens II. Desuden skal den eksisterende rapportering udbygges, og der bliver behov for at indføre ny rapportering. Serviceselskabet Forca kan langt hen ad vejen bistå de fire pensionskasser, herunder FSP Pension, med at leve op til de skærpede krav under Solvens II, men de nye regler vil også medføre flere opgaver i FSP, herunder etablering af nye organisatoriske enheder til intern revision, compliance og risikostyring. FSP s omkostninger til Forca til implementering af de nye Solvens II-regler, som kan løses i fællesskab, skønnes at blive et tocifret millionbeløb, og hertil kommer FSP s egne omkostninger. Alt i alt betyder de mange nye lovregler derfor markant øgede omkostninger for FSP og stor travlhed de kommende år med at implementere de mange nye regler. Udfordringerne er mange og store Vi har i FSP Nyhedsbrev fra januar 2011 gennemgået, hvordan rammevilkårene for al finansiel virksomhed skifter hurtigere og hurtigere i disse år. Det ville blive meget dyrt for medlemmerne i FSP Pension, hvis vi alene skulle implementere de mange nye lovkrav, hvoraf jeg blot vil nævne nogle af de mere markante på det seneste ud over Solvens II kravene: Finanstilsynet har som følge af det lave renteniveau nedsat den maksimale grundlagsrente til 1 procent fra 1. januar 2011 Finanstilsynet har med virkning fra årsskiftet indført nye regler om kontribution det vil sige nye detaljerede regler for, hvordan årets resultat fordeles indbyrdes mellem medlemmerne og mellem medlemmerne og egenkapitalen Finanstilsynet har som følge af den stigende levealder indført et benchmark for levetider, der skal danne grundlag for afsættelsen af reserver til livsvarige pensioner Der er fra politisk hold et stigende pres på pensionsbranchen om større åbenhed og gennemsigtighed, og FSP Pension skal derfor i lighed med alle andre selskaber i fremtiden oplyse to nye nøgletal ÅOK og ÅOP de årlige omkostninger både i kroner og i procent. Her ud over skal der på FSP s hjemmeside etableres en såkaldt omkostningsmåler, så alle kan sammenligne FSP s omkostninger med andre selskaber. FSP skal være mere robust På det administrative område har de mindre og mellemstore pensionskasser, herunder FSP Pension, i de seneste 6 år måtte løbe stadig hurtigere for at efterleve de fortsat stigende krav fra myndighederne og omverdenen, som jeg lige har omtalt. Det har for det første medført en betydelig stigning i omkostningerne. Denne udvikling kan vi roligt forvente vil fortsætte de kommende år. Bestyrelsens mundtlige beretning for året 2010 Side 6 af 10

7 Samtidig betyder den stadig tættere offentlige regulering af pensionsbranchen en langt større afhængighed af enkeltpersoner på en række specialiserede opgaver. Vi har derfor gennem en årrække haft fokus på at opnå stordriftsfordele og mindske afhængigheden af enkeltpersoner ved at outsource ressourcekrævende administrative opgaver, når mulighederne viser sig med det formål at sikre FSP s konkurrencedygtighed og dermed i sidste ende vores overlevelse. Samarbejdet med Forca og de tilknyttede pensionskasser har netop til formål at ruste FSP langt bedre til de stadig større udfordringer og hurtige forandringer i pensionsbranchen. Overgangen til Forca var krævende, men forløb stort set planmæssigt for den største del af medlemmerne. Nogle policer krævede dog en manuel overflytning til det nye system, og det forsinkede udsendelsen af den årlige Konto- & Pensionsoversigt for hvert femte medlem. Det kan desværre heller ikke undgås, at så store og komplekse forandringer medfører fejl, og at medlemsbetjeningen i en overgangsperiode tager længere tid og ikke til fulde kan være på det sædvanlige høje niveau. Det fremgår også af resultaterne af FSP s medlemsundersøgelse i Vi beklager de ulemper, som de store forandringer på kort sigt har betydet, og vi glæder os til, at medlemmerne i 2011 kan få glæde af de fordele, som overflytningen til Forca vil give. Outsourcingen til Forca af medlemsbetjeningen og en række serviceopgaver medfører mere standardiserede arbejdsgange og processer for at kunne spare omkostninger, således som der har været fremsat ønske om på de årlige generalforsamlinger. Desværre er besparelserne svære at få øje på i regnskabet pga. de mange nye lovkrav, men alternativet ville have været væsentligt højere omkostninger. Pensionist i FSP FSP lægger vægt på en bred og åben dialog med alle grupper af interessenter, ikke mindst FSP s medlemmer og medlemsvirksomheder. Det rekordhøje fremmøde til årets generalforsamling er et godt udtryk for den voksende interesse, som der er for pensionsområdet. Vi hilser denne udvikling velkommen, da en tæt dialog med alle FSP s interessenter stakeholdere er med til at holde os til ilden og sikre den fortsatte udvikling af FSP Pension. Jo tættere, man kommer på pensionsalderen, jo større er interessen for pension. Sådan er det også i FSP, og derfor holder vi med regelmæssige mellemrum pensionistmøder. I 2010 deltog 370 medlemmer i de 3 møder, vi holdt i Østdanmark, og vi har netop inviteret til 3 pensionistmøder i begyndelsen af maj i Vestdanmark. Her ud over har vi holdt et fokusgruppemøde for pensionister for at fremme dialogen med FSP s voksende kreds af pensionister. Bestyrelse og Sekretariat har det seneste halve år modtaget over 25 henvendelser med en række spørgsmål fra en kreds af pensionerede medlemmer, som har etableret et netværk, som de kalder Pensionist i FSP. Bestyrelsens mundtlige beretning for året 2010 Side 7 af 10

8 Dialogen med vores medlemmer er godt input til, at vi kan give en så målrettet og relevant information som muligt. Det er til gengæld også ressourcekrævende, og hvis alle medlemsgrupper i FSP var lige så aktive, ville det stille ganske betydelig krav til den daglige administration. Vi skal senere på dagsordenen under punkt 3.C behandle fire forslag fra pensionist i fsp. Jeg vil derfor nøjes med at bekræfte, at vi i bestyrelsen arbejder for større åbenhed. Samtidig vil jeg dog erindre om, at FSP s omkostningsudvikling har været i fokus på generalforsamlingerne de seneste år, og at Bestyrelsen derfor har fokus på, at FSP ikke udvikler egne løsninger, men søger at opnå synergier og stordriftsfordele ved at tilslutte os de fælles løsninger, som fastlægges i branchen blandt andet i relation til åbenhed og gennemsigtighed. Nettoresultat og risikostyring Direktør Steen Jørgensen vil under næste punkt på dagsordenen gennemgå koncernregnskabet for Det faldende renteniveau hen over 2010 og de seneste års udvikling med en markant stigende levealder betød, at de pensionsmæssige hensættelser til markedsværdi er blevet styrket med 570 mio. kr. ud over selve rentetilskrivningen på 678 mio. kr. Her ud over har det positive investeringsresultat givet mulighed for at anvende 528 mio. kr. på at genetablere bonuspotentiale på hvilende pensioner. Den samlede stigning i pensionshensættelser inkl. unit-link blev derfor på mio. kr. i 2010 mod 715 mio. kr. i Årets nettoresultat blev derfor et underskud på 585 mio. kr., som ikke er tilfredsstillende, men afspejler eftervirkningerne af Finanskrisen og de skærpede kapitalkrav. FSP s investeringspolitik lægger vægt på en tæt risikostyring med en balance mellem afkast og risici. Vores fokus på sikkerhed i investeringerne betyder, at der foretages en afdækning af FSP s finansielle risici, herunder ydelsesgarantierne til kunderne. Det faldende renteniveau i 2010 har derfor krævet en stigende afdækning af investeringerne. Det har betydet, at medlemmerne med traditionel pensionsopsparing ikke har kunnet få del i den positive udvikling på de internationale aktiemarkeder i den sidste del af Indførelsen af et kursværn ved genkøb har været et andet centralt element i risikostyringen, der skal medvirke til at fastholde et råderum i investeringerne trods kurstabene under finanskrisen. Vores risikostyring har i hele 2010 fastholdt FSP s position i Finanstilsynets grønne trafiklys, men årets negative resultat har betydet, at afstanden til Finanstilsynets røde risikoniveau ved udgangen af 2010 var mindre end året før. FSP s organisation Som sidste år skal jeg i min beretning give en orientering såvel om direktionens nuværende som den forventede aflønning, herunder faste og variable løndele, således at generalforsamlingen af hensyn til ejernes overblik over den finansielle virksomheds lønpolitik kan forholde sig til direktionens aflønning. Bestyrelsens mundtlige beretning for året 2010 Side 8 af 10

9 Jeg skal derfor oplyse, at direktør Steen Jørgensen har en årsløn på 2 mio. kr. Hertil kommer pensionsbidrag, fri bil mv., som sammen med feriepenge bringer den samlede faste aflønning op på de 2,5 mio. kr., som fremgår af side 37 i årsregnskabet. Det er uændret i forhold til 2009, som det kan læses af note 7. Direktør Steen Jørgensen har ingen bonus-ordninger, men bestyrelsen forholder sig hvert år til tildeling af et engangsbeløb. Som det blev oplyst på generalforsamlingen sidste år, har bestyrelsen i 2010 tildelt direktør Steen Jørgensen et engangsbeløb på kr. for den ekstraordinære indsats i perioden med outsourcingen til Forca. Finanstilsynet har i december 2010 udstedt en bekendtgørelse om aflønning, som bestyrelsen har udmøntet i det oplæg til vederlagspolitik, som vi skal behandle under dagsordenens punkt 3.B. Reglerne for tildeling af bonus med videre er blevet så administrativt komplicerede, at bestyrelsen på linje med en række andre finansielle virksomheder har besluttet, at FSP ikke længere yder bonus eller engangsbeløb til direktionen og væsentlige risikotagere. Vi har samtidig valgt fremadrettet at kompensere de berørte personer, herunder direktionen, med en ekstra månedslønning. For så vidt angår bestyrelsens forventninger til direktør Steen Jørgensens aflønning i indeværende år 2011 og til næste år i 2012 kan jeg oplyse, at Steen Jørgensens løn reguleres med de overenskomstmæssige stigninger. I relation til Finanstilsynets nye aflønningsbekendtgørelse skal jeg samtidig oplyse, at bestyrelsen som bekendt modtager et fast honorar, som på generalforsamlingen i 2010 i forbindelse med ændringerne i bestyrelsens størrelse og struktur gradvist blev forhøjet fra kr. til kr. i Bestyrelsen er ikke omfattet af nogle former for variabel aflønning. FSP s organisation er omtalt på side 17 og 18 i årsrapporten. Bestyrelsen skal inden 1. juli 2011 indsende en redegørelse til Finanstilsynet, som blandt andet skal forholde sig til FSP s fremtidige organisering og ledelsesstrukturer under Solvens II. Forventninger til 2011 FSP Pension vil i 2011 fortsætte strategien om at tilbyde vores kunder: En moderne pensionsordning med valgfrihed God kundebetjening i form af bedre råd, bedre liv Et langsigtet konkurrencedygtigt afkast. I 2011 vil vi også have fokus på at høste fordelene ved outsourcing af de administrative opgaver til Forca, så der kan opnås flest mulige stordriftsfordele - og dermed så lave driftsomkostninger som muligt. For 2011 budgetterer FSP med et investeringsafkast på 5,2 % før skat med udgangspunkt i den aktivfordeling, der er vist i figuren på side 29 i Årsrapporten. Bestyrelsens mundtlige beretning for året 2010 Side 9 af 10

10 Vi budgetterer med et lille overskud i 2011 baseret på den fastlagte investeringsstrategi og en tilbagebetaling af bonuspotentiale på hvilende pensioner. Afslutning Afslutningsvis vil jeg gerne takke bestyrelsens medlemmer og medarbejderne i FSP's Sekretariat for et godt og konstruktivt samarbejde i Med disse ord indstiller jeg efter Steen Jørgensens regnskabsgennemgang såvel bestyrelsens skriftlige som mundtlige beretning til generalforsamlingens behandling. Tak. Bestyrelsens mundtlige beretning for året 2010 Side 10 af 10