Entreprise Viborg Station Levering af tunnelelementer

Transkript

1 Entreprise Viborg Station Levering af tunnelelementer Særlige Arbejdsbeskrivelser (SAB) August 2015

2 2 af 19 INDHOLDSFORTEGNELSE SÆRLIGE ARBEJDSBESKRIVELSER (SAB)... 3 Styring og samarbejde...3 Slap armering...9 Beton Nyanlæg...11 Betonelementer...15

3 SAB Styring og samarbejde af 19 SÆRLIGE ARBEJDSBESKRIVELSER (SAB) Styring og samarbejde 1. Alment Supplerende bestemmelser til AAB - Styring og samarbejde, februar Projektgennemgang Bygherren indkalder til projektgennemgang senest 15 arbejdsdage efter kontraktindgåelse. Spørgsmål og/eller forslag til projektmaterialet skal fremsendes til bygherren i skriftlig form senest 3 arbejdsdage forud for fastlagt tidspunkt for projektgennemgang. 3. Arbejdsplan m.v. 3.1 Generelt Arbejdsplanen skal udarbejdes i overensstemmelse med stavdiagrammetoden eller tilsvarende. Arbejdsplanen skal afleveres senest 3 uger efter kontraktindgåelsen. Arbejdsplanen skal dække hele arbejdsperioden. Arbejdsplanen skal være så detaljeret, at det på ethvert tidspunkt kan vurderes, hvorvidt tidsplanen overholdes. Arbejdsplanen udformes således, at alle arbejder på den kritiske vej er angivet. Entreprenøren skal revidere arbejdsplanen, når det virkelige stade af arbejdet på væsentlige punkter afviger fra den senest udarbejdede arbejdsplan. Ud over det i AAB anførte skal arbejdsplanen indeholde oplysninger om: Projektering og 3. parts godkendelse af projekt Oversigt over månedlige udbetalingers forventede størrelse Udover de i SB ad 2 stk. 3 nævnte tidsfrister skal entreprenøren i arbejdsplanen og i sit tilbud tage hensyn til bl.a.: at samlet KS3 materiale for bygværkerne skal afleveres af hensyn til ibrugtagningstilladelse, se afsnit 5,

4 SAB Styring og samarbejde af Kontrol 4.1 Entreprenørens egenkontrol For ikke rutinemæssig prøveudtagning og prøvning skal entreprenøren varsle bygherren mindst 2 arbejdsdage, inden prøveudtagning/prøvning skal finde sted. 4.2 Bygherrens kontrol Bygherren skal have min. 2 arbejdsdage til at gennemgå kontrolafsnit med tilhørende dokumentation inden entreprenøren må fortsætte arbejdet. 5. Dokumentation Arbejdstegninger skal udleveres til bygherren i 2 eksemplarer. Entreprisespecifikke plandokumenter skal forelægges bygherren i henhold til tidsfristerne anført efterfølgende: Entreprisespecifikke plandokumenter Tidsfrist for forelægges for bygherren Påregnet varighed til bygherrens behandling Arbejdsplan Kvalitetsplan Entreprenørens kontrolplaner 15 arb. dage efter kontraktindgåelse 25 arb. dage efter kontraktindgåelse 20 arb. dage før igangsætning af aktiviteter, hvortil de skal anvendes 10 arb.dage 10 arb.dage 10 arb.dage Intet arbejde, hvortil der i SAB er krævet en arbejdsprocedure, metodebeskrivelse og kontrolplan, må igangsættes, før arbejdsproceduren, metodebeskrivelse henholdsvis kontrolplan med tilhørende skemaer er accepteret af bygherrens tilsyn. Entreprenøren skal i sin planlægning påregne nødvendig tid til tilsynets behandling af ovennævnte dokumenter samt tid til indarbejdelse af tilsynets eventuelle kommentarer og gentagen fremlæggelse for tilsynets behandling. Al dokumentation for kontroller og registreringer skal være afleveret i henhold SB ad 2 stk. 3. Materialet afleveres i elektronisk format, såsom i originalt format og pdf-format. Kvalitetssikringsdokumenter til brug for ibrugtagningstilladelse omfatter kontrol af følgende: Der skal udføres omfattende kontrol ved bygning og støbning af de nye bygværker som beskrevet i Vejdirektoratets AAB er og projektets Særlige Arbejdsbeskrivelser, Udbudskontrolplan mm.

5 SAB Styring og samarbejde af Kvalitets- og miljøledelse 6.1 Alment Tidsfrister for entreprenørens aflevering af plandokumenter henholdsvis bygherrens kommentering heraf er anført i ovenstående afsnit 5. Entreprenøren skal udøve kvalitetsledelse, miljøledelse og arbejdsmiljøledelse, der er i overensstemmelse med intentionerne i DS/EN ISO 9001:2008, Kvalitetsstyringssystemer. Systemkrav. DS/EN ISO 14001:2004 Miljøledelsessystemer, - Kravbeskrivelse med råd om anvendelse. DS/OHSAS 18001:2008, Arbejdsmiljøsystemer Kravbeskrivelse. Entreprenøren skal inden for rammerne af sit system for kvalitets-, miljø- og arbejdsmiljøledelse opstille, følge, overvåge og vedligeholde en entreprisespecifik kvalitetsplan, som på operationelt niveau understøtter den daglige produktion med procedurer, værktøjer, kontrolskemaer og skabeloner for udøvelse af den i udbuddet krævede kvalitets- og miljøledelse. Entreprenørens kvalitetsplan skal omfatte følgende forhold: Procedurer og arbejdsprocedurer Ansvar, beføjelser og kommunikation Kontrolplaner Opfølgning af projektgennemgang Styring af projektering Styring af dokumenter og registreringer Uddannelse og instruktion Styring af underentreprenører og leverandører Styring af bygherreleverancer Styring af inspektions-, prøvnings- og måleudstyr Kvalitets- og miljøaudit Styring af ændringer Styring af afvigelser og korrigerende handlinger 6.2 Krav til entreprenørens kvalitets- og miljøplan Procedurer og arbejdsprocedurer Arbejdsprocedurer skal udover emnerne anført i AAB også redegøre for: formål, omfang og afgrænsning, grundlag, fremgangsmåde, relevante arbejds- og montagetegninger, arbejdets opdeling i kontrolafsnit samt kontrolplan inkl. kontrolskemaer og/eller hvorledes kontrollerne dokumenteres. Entreprenøren skal som minimum udarbejde arbejdsprocedurer og metodebeskrivelser som anført i AAB og SAB.

6 SAB Styring og samarbejde af Kontrolplaner Entreprenøren skal for hver SAB (eksklusive SAB Styring og samarbejde) udarbejde og vedligeholde kontrolplaner på basis af de i SB punkt d. nævnte udbudskontrolplaner samt de kontrolaktiviteter, der er anført i AAB og SAB. Kvaliteten af et arbejde skal kontrolleres og dokumenteres i takt med arbejdets udførelse og så betids, at arbejdet kan omgøres uden tidsmæssige og/eller økonomiske omkostninger og uden gener for et efterfølgende arbejde. Kontroldokumentationen skal udformes således, at målte resultater dokumenteres sammenholdt med de i projektet specificerede værdier og tolerancer, og kontroldokumentationen skal forsynes med entydige referencer til: Kontrolpunkt i kontrolplanen Kontrolafsnit Lokalitets for kontrol og prøveudtagning (stationering, vejens højre / venstre side etc.) Anvendt prøvningsmetode Anvendt måleudstyr Til hver kontrolplan skal der vedlægges: Kontrolskemaer og/eller eksempler på, hvorledes kontrollerne dokumenteres. Tegning og/eller beskrivelse af arbejdets opdeling i kontrolafsnit Entreprenørens planlægning af kontrolplaner skal registreres i dokumentstyringsplanen, jf. principperne givet i efterfølgende afsnit og Styring af projektering Entreprenøren skal udarbejde og vedligeholde procedurer for planlægning, gennemførelse, kontrolaktiviteter, dokumentation, myndighedsbehandling, ændringsbehandling og godkendelse af projekteringsopgaver Styring af dokumenter og registreringer På denne entreprise anvendes elektronisk udveksling af dokumenter ( , Projekt Web mv.) mellem bygherre og entreprenør. Entreprenøren skal udarbejde en dokumentstyringsplan eller lignende dokument, der for hver dokumenttype redegør for, hvem der udarbejder, kontrollerer og godkender dokumenter, samt til hvem de fordeles. En ajourført oversigt over gældende entreprisedokumenter skal til stadighed være tilgængelig hos entreprenøren og være tilgængelig for bygherren Uddannelse og instruktion Særlige krav til kurser ud over lovgivningen: Pas på på banen Pas på på banen Entreprenørens personale til anvisning/overvågning af korrekt montage, som færdes eller arbejder nærmere end 4 m fra nærmeste skinne i områder, hvor der normalt ikke er of-

7 SAB Styring og samarbejde af 19 fentlig adgang, skal have gennemgået Banedanmarks jernbanesikkerhedskursus "Pas på på banen". Ovennævnte uddannelse skal være gennemført og dokumenteret overfor bygherren forud for arbejdernes igangsætning Styring af underentreprenører og leverandører Entreprenøren skal redegøre for styring af underentreprenører og leverandører samt eventuelle konsulenter/projekterende med væsentlig indflydelse på entreprisens kvalitetsog miljøforhold, herunder hvorledes det sikres, at indkøbte dele og arbejdsydelser er i overensstemmelse med specificerede krav (modtagekontrol). Underentreprenører, leverandører samt eventuelle konsulenter/projekterende skal være omfattet af en kvalitets- og miljøplan eller lignende, der lever op til kravene i udbudsmaterialet. Entreprenøren skal udarbejde og vedligeholde en oversigt med tilknyttede underentreprenører, leverandører og eventuelle konsulenter/projekterende Styring af inspektions-, prøvnings,- og måleudstyr Entreprenøren skal på forlangende redegøre for vedligeholdelse, anvendelse, kalibrering mv. af inspektions-, prøvnings- og måleudstyr Kvalitets- og miljøaudit (miljørevision) Entreprenøren skal redegøre for planlægning og gennemførelse af interne kvalitets- og miljøaudit (miljørevisioner). Entreprenøren skal på forlangende fremlægge sin auditplan for bygherren. Entreprisen skal omfattes af intern audit mindst 1 gang i kontraktperioden. Audit af underleverandører samt eventuelle konsulenter/projekterende skal afholdes med tilsvarende hyppighed Styring af ændringer Entreprenøren skal udarbejde og vedligeholde en procedure for styring af ændringer. Proceduren skal redegøre for vurdering af ændringer og deres konsekvenser i relation til kvalitet, miljø, arbejdsmiljø og økonomi, godkendelse af ændringer samt registrering og kommunikation af ændringer til berørte parter Styring af afvigelser og korrigerende handlinger Entreprenøren skal udarbejde og vedligeholde en procedure for behandling af konstaterede afvigelser fra specificerede krav. Proceduren skal redegøre for handlinger, der iværksættes til afhjælpning af konstaterede afvigelser, herunder kassation, genbearbejdning eller dispensation, orientering til og involvering af bygherren, begrænsning af konsekvenser, sikring mod gentagelser mv.

8 SAB Styring og samarbejde af 19 Entreprenøren skal udarbejde og vedligeholde en procedure for forbedringer samt korrigerende og forebyggende handlinger. Proceduren skal redegøre for handlinger, der iværksættes til fjernelse af årsager til potentielle og konstaterede afvigelser. 7. Styring af sikkerhed og sundhed i arbejdsområderne 7.1 Alment På opfordring af arbejdsmiljøkoordinatoren skal entreprenøren deltage i møder vedrørende koordinering af arbejdsmiljø i forbindelse med montering af elementerne. 8. Trafiksikkerhed og afvikling 8.3 Arbejder ved eller i spor Alt personale, som skal færdes på de af Banedanmarks områder, hvor der ikke er offentlig adgang, skal have bestået en teoretisk sikkerhedsuddannelse ( Pas på, på banen - kurset). Banedanmark står for afholdelse af Pas på, på banen -kurset, eksaminering og udstedelse af adgangskort i forbindelse hermed. Entreprenøren afholder alle udgifter til mandtimeforbrug, kursusafgifter, rejseudgifter mm. i forbindelse med kurset. Entreprenøren skal uopholdeligt efterkomme de anvisninger, som bygherrens tilsyn giver af hensyn til en sikker opretholdelse af togdriften.

9 SAB Slap armering af 19 Slap armering Supplerende bestemmelser til AAB Slap armering, august Alment 1.1 Referencer De i AAB anførte normer er gældende med følgende ændringer: Ordet "bør" i DS 2427 skal betragtes som "skal". 1.2 Dokumentation 3 Udførelse 3.1 Generelt Klassifikation af armeringsstål anvendt i projektet er anført i generalnoten, jf. tegningsfortegnelsen. Al armering skal transporteres og opbevares, således at det i mindst muligt omfang udsættes for saltvand eller sprøjt af saltvand. Armering, der er blevet udsat for saltvand, skal spules med ferskvand. Antal og placering af afstandsklodser for underarmering og antal, placering og dimension på stole skal tilpasses således at overarmeringen bliver fuldstændig stabil og stift. 3.3 Dæklag og armeringsafstand Dæklaget for armeringen skal opfylde det i generalnoten anførte. Ved drypnæser, spor for klemskinne, årstalsplader og lign. lokale fordybninger reduceres dæklaget med 10 mm. Der skal benyttes betonafstandsholdere, som ved støbearbejdets begyndelse skal være i vandmættet, overfladetør tilstand. Afstandsholdere af typen slange vil ikke blive accepteret. 3.5 Forankringer og stød Forankrings- og stødlængder fremgår af generalnote for beton i miljøklasse A (beton 35) og Y-armering (B550), hvorfor entreprenøren selv skal beregne nødvendige forankringsog stødlængder, hvor andre beton- og / eller armeringstyper anvendes. 4 Kontrol Entreprenøren skal kontrollere, at hver enkelt leverance er påført korrekt overensstemmelsesmærke og anføre dette i kontroljournaler.

10 SAB Slap armering af 19 Prøvning skal udføres på anerkendt prøveanstalt.

11 SAB Beton af 19 Beton Nyanlæg Supplerende bestemmelser til AAB - Beton, august Alment 1.1 Referencer Kontrol og kvalitetssikring af beton skal udføres med metoder svarende til Tilsynshåndbog for betonbroer, august De i AAB anførte normer er gældende inkl. eventuelle rettelsesblade. Ordet "bør" i DS 2427 skal betragtes som "skal". 1.2 Dokumentation 2 Materialer 2.1 Delmaterialer Tilslag Klassifikation af betontyper til de enkelte konstruktionsdele herunder oplysninger om miljøklasse, minimum styrkeklasse, maksimal stenstørrelse samt specielle krav er anført i generalnoten. Groft tilslag Som tilslag skal anvendes granit. Der skal anvendes sten med minimum Dmaks = 16 mm. 3 Udførelse 3.3 Støbeprogram Metode for udstøbning og vibrering af brodækket samt den valgte afretnings- og profileringsmetode skal beskrives i entreprenørens støbeprogram og forelægges bygherrens tilsyn. 3.5 Støbeskel Kantbjælker: Rensning af støbeskel skal foretages, således at stentilslaget frilægges i en dybde på minimum 5 mm. Støbeskel skal før støbning af den efterfølgende konstruktionsdel være opfugtet, så betonen er vandmættet, men overfladetør på støbetidspunktet.

12 SAB Beton af Behandling af ikke hærdnede betonoverflader Afrevne overflader: Afretning af støbte overflader skal ske i umiddelbar tilslutning til støbningens udførelse. Straks når betonen kan "bære" udlægges kraftig plastfolie som eventuelt efterfølgende dækkes med et lag vintermåtter eller tilsvarende varmeisolering. Tildækningen skal fastholdes på en måde og så forsvarligt at denne kan modstå de forhold der forekommer i hele den periode som afdækningen anvendes. 3.8 Efterbehandling Krav Ved sammenstøbninger må forskellen mellem middeltemperaturen i tidligere støbte dele eller umiddelbart tilstødende dele af den eksisterende beton og den nyudstøbte beton ikke overstige 12 C, med mindre det ved beregning dokumenteres, at 80 % af betonens aktuelle spaltetrækstyrke ikke overskrides. Der må således påregnes indstøbning af køle- /varmerør i de dele af konstruktionerne der kan forventes at overskride dette. Entreprenørens dokumentation for sikring af de krævede hærdebetingelser skal foreligge i form af beregninger af de forventede temperatur- og evt. spændingsforhold samt en procedure for registrering af temperaturudviklingen og beregning af middeltemperaturer. Proceduren skal accepteres af bygherrens tilsyn, før arbejdet udføres. Entreprenørens forslag til måleprogram og placering af målepunkter skal forelægges bygherrens tilsyn Foranstaltninger For at overholde de stillede krav til forskellen mellem middeltemperaturen af tidligere støbte og af tilstødende, nystøbte betondele skal entreprenøren iværksætte de nødvendige foranstaltninger som nævnt i DS 2427 afsnit 8.5. Køle/varmerør skal injiceres i henhold til det i AAB Spændt armering anførte. Entreprenøren skal dokumentere, at rørene er tømt for vand, før de injiceres. 3.9 Hærdnet beton, overflader Entreprenøren skal i forbindelse med udstøbningen træffe foranstaltninger til imødegåelse af løbere på allerede udstøbte betonflader. Skulle disse alligevel forekomme, skal de afrenses øjeblikkeligt Afrevne overflader Der må ikke forekomme pytdannelse på tunneldækket. Etablering af manglende fald skal ske ved finfræsning, slibning eller behugning. Eventuelle områder af brodækkets betonoverflade (lunker), fra hvilke vandafledning ikke er mulig, skal repareres ved slibning eller behugning. Inden opstart af eventuelle korrigerende arbejder, skal reparationsomfang og -metode forelægges bygherrens tilsyn for godkendelse, hvoraf det bl.a. skal fremgå hvilken indflydelse de korrigerende handlinger har på dæklaget.

13 SAB Beton af Profil Den færdige overflade må ikke afvige mere end -5/+10 mm fra den projekterede overflade. 4 Kontrol 4.1 Generelt Fabriksbeton i henhold til DS/EN og DS 2426, vil normalt kunne anvendes. Forprøvningen omfatter for fabriksbeton en gennemgang af betonblanketten samt prøvestøbning for afklaring af evt. egenskaber, der er nødvendige i den aktuelle entreprise, men som ikke fremgår af betonblanketten. Kontrolprøvning af fabriksbeton i den aktuelle entreprise omfatter kun egenskaber, der ikke fremgår af betonblanketten. Der skal dog ved hver støbning udføres prøvning af luftindhold, konsistens, rumvægt og temperatur af den friske beton på udstøbningsstedet. Kontrol af delmaterialer i henhold til en accepteret kontrolordning vil helt eller delvis kunne erstatte den anførte prøvning, hvis den i indhold og omfang opfylder de stillede krav. 4.2 Forprøvning af materialer Der ønskes forprøvning af al beton anvendt i tunnelelementer, fløjvægge, kantbjælker og aflastningsplader Delmaterialer Groft tilslag Til dokumentation af, at udenlandske stenmaterialer ikke kan udvikle alkalikiselreaktion under danske klimabetingelser, kan en af følgende metoder accepteres: a) Måling af ekspansion på mørtelprismer med nedknust stenmateriale. Der skal anvendes ASTM C-9 Proposal P 214, "Accelerated Detection of Potentially Deleterious Expansion of Mortar Bars Due to Alkali-Silica Reaction." Ekspansionen skal være mindre end 1,0 efter 16 dage. b) Måling af ekspansion på betonprismer. Der skal anvendes CSA-CAN 3 - A A. Ekspansionen efter 52 uger må ikke overstige 0,4. c) Måling af ekspansion på mørtelprismer. Der skal anvendes ASTM C1260 Standard Test Method for Potential Alkali Reactivity of Aggregate (Mortar-Bar Method). Ekspansionen skal være mindre end 0,1% efter 14 dage. Udenlandske materialer forprøves i følgende omfang: Metode a: 3 kerner og 1 bjergartsfordeling Metode b: 3 betonprismer Metode c: 3 mørtelprismer

14 SAB Beton af 19 Resultatvurdering: Gennemsnittet skal opfylde det stillede krav ved brug af metode b og c. Ved metode a må der ikke konstateres alkalikiselreaktion i nogen af de tre kerner. Fint tilslag Til dokumentation af, at udenlandske sandmaterialer ikke kan udvikle skadelige alkalikiselreaktioner under danske klimabetingelser, kan en af følgende metoder accepteres: a) Hvis det kan dokumenteres, at de potentielt reaktive bestanddele i det pågældende sand er opalholdige porøse flintvarieteter eller tilsvarende reaktive flintkorn som i danske sandmaterialer (bakke- og sømaterialer), så kan en af følgende metoder anvendes: 1) TI-B51 Sands alkalikiselreaktivitet 2) TI-B52 Petrografisk undersøgelse af sand til beton b) Måling af ekspansionen på mørtelprismer. Der skal anvendes ASTM C1260 Stan-dard Test Method for Potential Alkali Reactivity of Aggregate (Mortar-Bar Method). Ekspansionen skal være mindre end 0,1% efter 14 dage. 4.4 Produktionsprøvning af materialer og udstyr Delmaterialer Entreprenøren skal desuden i forbindelse med støbning for hver påbegyndt 1000 m3 beton i entreprisen foretage en stikprøvekontrol af de anvendte delmaterialer omfattende prøvning svarende til normal produktionskontrol. Resultaterne skal føres i journal. For delmaterialernes alkaliindhold kan benyttes følgende værdier, såfremt måling ikke udføres: Søsand 0,024% Na20 ækv. Bakkesand 0,002% Na20 ækv. Søsten 0,013% Na20 ækv. Bakkesten 0,003% Na20 ækv. Klippegranitskærver 0,003% Na20 ækv. Såfremt der ikke anvendes drikkevand fra vandværk, skal der for hver påbegyndt 1000 m3 beton foretages prøvning svarende til de stillede krav. Det skal desuden dagligt ved hjælp af simple, men sikre identifikationsprøver dokumenteres, at vandets ph samt chlorid- og alkaliindhold ikke afviger væsentligt fra de egentlige prøvninger. Der skal føres journal over identifikationsprøverne Betonens sammensætning Den friske betons rumvægt skal bestemmes i forbindelse med kontrol af luftindhold.

15 SAB Betonelementer af 19 Betonelementer Supplerende bestemmelser til AAB Betonelementer, november Alment Arbejdet omfatter i hovedtræk: Bro 25285, UF af Den grønne sti og Bro 25286, UF af Alhedesti (elementtunneler) Komplet projektering af betonelementer mm. Levering af tunnelelementer med tilhørende fløjvægge, kantbjælker og aflastningsplader Indstøbning af udsparinger, føringsrør samt inddækninger for belysning Elementerne skal leveres og aflæsses på byggepladsen ved Viborg Station, nær Middagshøjvej nr. 52 på datoer angivet i SB 2 stk. 3. I leverancen indgår nødvendig krankapacitet for korrekt aflæsning, samt nødvendig opklodsning/tømmer for korrekt placering på byggepladsen. Der kan kun anvendes elementtunneler, med form som vist på tegningerne, der samtidig overholder de anførte fritrumsprofiler. Entreprenøren skal fremlægge forslag til geometri og må ikke afgive ordre, før skriftlig accept af den tilbudte geometri for hvert bygværk foreligger. Elementer og montagedele, der af entreprenøren er beskrevet som et bestemt fabrikat, skal leveres i overensstemmelse med de kataloganvisninger, producentanvisninger og ydelser, som hører til den pågældende del. Tunnelelementerne skal designes til sammenspænding i top og bund, for at modvirke differenssætninger. Det skal godtgøres at processens med sammenspænding af elementerne kan udføres på maksimalt 2 timer, da tunnelerne skal monteres i en kortvarig spærring, der ikke muliggør hærdetid til traditionel sammenstøbning. Samling mellem tunnel og aflastningsplader kan f.eks. udføres med rustfri dorne i udsparinger, der efter montage udstøbes. Huller, beslag m.v., der vil være synlige i den færdige konstruktion, skal udsættes eller fjernes. Deres placering skal være aftalt med bygherrens tilsyn. De på tegninger viste betonkantbjælker leveres sammenstøbt med hovedelementer. Udadgående kanter, mod fugtisolering, skal udføres med min. 50 mm affasning. Udadgående kanter på kantbjælker skal udføres med min. 20 mm affasning, Øvrige kanter skal udføres med min. 10 mm affasning.

16 SAB Betonelementer af 19 Tunnelelementer skal leveres med foringsrør for ledninger jf. tegninger. Afsluttes foringsrør midlertidig eller permanent i jord, skal foringsrørets ende vende nedad og afsluttes min. 50 cm under niveau for belysningsarmaturer, for at hindre vand i at løbe ind i røret. De på tegningerne viste placeringer af belysningsarmaturer er foreløbige og skal verificeres inden udarbejdelse af produktionstegninger. Montage: Entreprenøren skal levere monteringsvejledning og stille med 1 person til anvisning/overvågning af korrekt montage. Denne person skal have gyldigt Pas på på banen. Personen skal som minimum have været ansvarlig for montage af 5 lignende tunneller. Efter montagen skal denne person udarbejde et tilsynsnotat som beskriver hvorvidt montagen er gennemført i henhold til monteringsvejledningen samt beskriver eventuelle afvigelse som personen har godkendt under montagen. Endvidere skal entreprenøren stille med donkraft samt nødvendigt omfang af værktøj til sammenspænding af elementer, samt levere de nødvendige materialer til udstøbninger. Der indgår ikke leverance af mobilkran mv. eller udførelsestimer i nærværende leverance udover ovenstående. Nødvendige montagebolte, fodplader, tophatte, inserts, udsparinger til montage, afstivning, m.v. i elementer skal projekteres og leveres af entreprenøren. 1.1 Referencer De i AAB anførte normer er gældende inkl. eventuelle rettelsesblade og rettelser. Ordet "bør" i DS 2427 skal betragtes som "skal". 1.2 Dokumentation Klassifikation af betontyper til de enkelte konstruktionsdele herunder oplysninger om miljøklasse, minimum styrkeklasse samt specielle krav er anført i generalnoten. Entreprenøren skal ud fra de angivne geometriske forhold på tegningerne udføre alt nødvendig statisk dokumentation for tunnelerne med tilhørende fløjmure og kantbjælker. Begge bygværker (inklusive stiarealet på bro 25285) skal dimensioneres på baggrund af BN og Eurocode med tilhørende Danske annekser. Belastningerne på tunnelen er LM71 med alfafaktor 1,33. Strækningshastighed: 120 km/t Kurveradius: 360 m Overhøjde: 110 mm Tunnelelementer skal endvidere udføres så robuste, at dæklaget i inderside tunnel kan udskiftes i en udstrækning på 2 m ad gangen i bygværkets længderetning uden indvirkning på togdriften.

17 SAB Betonelementer af 19 Leverandøren af tunnelelementerne skal dimensionere fløjvæggene iht. BN og undersøge alle relevante brudformer, herunder også totalstabiliteten. Derudover skal fikseringen af fløjvægselementerne til tunnelen dokumenteres. Endvidere skal entreprenøren beregne elementerne for belastninger ved montage samt sekundære påvirkninger i øvrigt, og i beregningerne medtage eventuelle tillæg til belastning forårsaget af en ringere dækning med friktionsmateriale end sædvanligt forudsat i leverandørens forudsætninger. Ydermere skal elementerne dimensioneres for påvirkninger fra brorækværk placeret og udformet jf. tegninger. Brorækværket leveres og monteres af montageentreprenøren. Entreprenøren skal dokumentere funderingen, herunder en vurdering af størrelse af differenssætninger som forelægges bygherren for godkendelse. De godkendte differenssætninger skal inddrages i den overordnede dimensionering af tunnel, således at krav til revnevidder m.v. overholdes. Da bæreevnen jf. den geotekniske rapport under tunnellerne ikke er tilstrækkelig, skal der projekteres med gruspuder under begge tunneller. Omfang samt krav til gruspuder skal fremgå af dokumentation og tegninger. Entreprenøren skal forudsætte anvendelse af grusfyld til gruspuder og omkringfyldning som overholde kravene i Banedanmarks GAB Jord afsnit , komprimeret jf. GAB Jord afsnit Elementtunneller skal dimensioneres på baggrund af den geotekniske rapport anført i SB 2 stk. 2. Aflastningspladerne skal ikke udføres i hele tunnelens længde, men udelukkende under den del af tunnelen, som er udsat for toglast. Konservativt kan antages en trykspredning på 45 grader fra ydersiden af svellekanterne. Hvis entreprenøren vurdere, at det ikke er muligt at opnå den nødvendige bæreevne i aflastningspladerne, så skal de nødvendige tykkelser forudsættes. Detailprojekt, tegninger og statiske beregninger for tunnel, fløjvægge og aflastningsplader skal afleveres i et samlet hele til bygherren senest den dato, som er angivet i SB 2 stk. 3. Materialet vil derefter blive sendt til validering. Bemærkninger fra validering kan forudsættes leveret efter 15 arbejdsdage, hvorefter entreprenøren foretager eventuel opretning og genfremsendelse for godkendelse. Der skal foreligge en anmærkningsfri validering inden produktion må påbegyndes. 2 Materialer Beton og armering leveres og tildannes jf. SAB Beton og SAB Slap armering.

18 SAB Betonelementer af 19 3 Udførelse 3.1 Fremstilling Tunnel, fløjvægge, kantbjælker, aflastningsplader mv. støbes med glat forskalling som stålform fra elementfabrik. Bygherrens tilsynet skal have uhindret adgang til elementfabrikken under fremstilling, udstøbning og efterbehandling. Støbeprogram skal være bygherrens tilsyn i hænde senest 2 uger inden fabrikation af elementer påbegynder. Dæklag på armering skal være som anført på generalnoten. Elementer skal beskyttes mod udtørring og temperaturchok. Understøtningsklodser der kommer i direkte kontakt med betonen under lagring, skal være af et sådant materiale, at blivende mærker og udslag på betonoverflader, der bliver synlige i den færdige konstruktion, undgås. 3.2 Tolerancer Følgende tolerancer skal være overholdt i den færdige konstruktion. Tolerancer er angivet i forhold til målsat placering. Afvigelse fra angivet plan: +/- 10 mm Spring mellem elementer: max. 5 mm Total elementbredde, -højde og -længde: +/- 10 mm Indstøbningsdeles afvigelse fra angivet placering: +/- 10 mm 3.11 Transport og montage Bygherrens tilsyn skal adviseres senest 10 arbejdsdage før levering af betonelementer på pladsen, for inspektion af elementerne og gennemgang af KS-materiale på fabrikken. Elementer skal ved levering til byggepladsen være rengjorte for eventuel smuds hidrørende fra produktion, oplagring og transport. Der skal ved håndtering og transport af de præfabrikerede elementer udvises forsigtighed, således at beskadigelser undgås. Når alle elementer pr. bygværk er leveret til byggepladsen foretages en gennemgang og overdragelse til montageentreprenøren. Denne gennemgang skal dokumenteret med foto og protokol som signeres af nærværende entreprenør samt montageentreprenøren. Konstateres der fejl ved overdragelsen skal entreprenøren bekoste en udbedring eller udskiftning af hele elementet, hvis dette ikke efter tilsynets skøn kan repareres, så det opfylder de stillede krav.

19 SAB Betonelementer af 19 Montagebeslag og -bolte ved fløje Montagebeslag skal leveres som beskrevet i BPS-publikation 36: Betonelementdetaljer - indstøbningsdele udgivet af BPS-centret i Beslag skal leveres varmforzinkede. Der skal overalt anvendes bolte i kvalitet 8.8 jf. DS/EN og Kontrol Bolte leveres varmforzinkede iht. DS/EN ISO 1461, klasse B. Kontrol med geometri skal foretages af elementfabrikken. Kravene til tolerancer skal være kontrolleret og godkendt inden bygherrens inspektion på fabrikken finder sted. Ligeledes skal leverandøren, inden inspektion finder sted, med covermeter eftervise, at dæklaget overholder kravene. Største og mindste afvigelser for hvert element føres i journal. Kontrolomfang som anført i AAB Slap Armering, afsnit Betonelementer skal mærkes med bygherre, bronummer samt leveringssted således at der opnås fuld identifikation af det enkelte element i forhold til kontroljournaler.