Studieordning for Kandidatuddannelsen i Politik & Administration ved Aalborg Universitet. Gældende fra september 2008

Transkript

1 Studieordning for Kandidatuddannelsen i Politik & Administration ved Aalborg Universitet. Gældende fra september Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) fastsættes følgende studieordning for kandidatuddannelsen i Politik & Administration ved Aalborg Universitet. 2 Studienævn Kandidatuddannelsen i Politik & Administration hører under Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet. 3 Optagelse Optagelse på kandidatuddannelsen i Politik & Administration forudsætter en bacheloruddannelse i Politik & Administration eller en bacheloruddannelse i Politik/Administration og Samfundsfag fra Aalborg Universitet. Tilsvarende bacheloruddannelser fra Roskilde Universitetscenter og bacheloruddannelsen i Statskundskab fra Københavns, Århus og Syddansk Universitet giver ligeledes direkte adgang til kandidatuddannelsen. Studerende med andre bacheloruddannelser vil efter ansøgning til studienævnet kunne optages efter en konkret faglig vurdering, hvoraf det vil fremgå, om der er behov for og krav om faglig supplering. 4 Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk samt latin Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk er hhv. Kandidatuddannelsen i Politik & Administration og Master of Science in Public Administration (MSc). Den latinske betegnelse er Candidatus/candidata scientiarum administrationis, cand.scient.adm. 5 Uddannelsens normering angivet i ECTS Kandidatuddannelsen i Politik & Administration er en 2-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 120 ECTS.

2 6 Uddannelsens faglige profil Stk. 1. Uddannelsens formål Kandidatuddannelsen i Politik & Administration har til formål at kvalificere kandidaten til selvstændigt og kritisk at kunne identificere, analysere og udarbejde løsninger i forhold til politiske og forvaltningsmæssige/administrative problemstillinger i den offentlige og private sektor. Den studerende skal kvalificeres til varetagelse af akademiske funktioner inden for en række forskellige områder som: administration, politikudvikling, evaluering, undervisning og formidling af samfundsmæssige og politisk-administrative problemstillinger samt til deltagelse i videnskabeligt udviklingsarbejde, herunder forskeruddannelse. Stk. 2. Uddannelsens fag I kandidatuddannelsen i Politik & Administration udgør de konstituerende fagelementer (de faglige kerneområder) i alt 100/110 ECTS, hvoraf kandidatspecialet udgør 30 ECTS. Valgfag udgør mindst 10 ECTS og maximalt 30 ECTS (jf. 7. stk. 1 nedenfor). Kandidatuddannelsen er et afrundet forløb, der udbygger de kundskaber og den indsigt, de studerende har erhvervet på bacheloruddannelsen. Kandidatuddannelsens særlige faglige kompetence og identitet er bygget op og sammensat af 3 faglige kerneområder: 1. Organisation og Forvaltning. 2. Policyanalyse 3. Politisk kommunikation og deltagelse. Uddannelsens indhold er tilrettelagt via en række moduler, hvor der udbydes faglige seminarer om videregående politiske og forvaltningsmæssige/administrative fag - og problemområder. Seminarerne tager enten udgangspunkt i et enkelt fagligt kerneområde eller er tværgående med inddragelse af mindst 2 af de faglige kerneområder. (jf. 7 stk. 1 nedenfor) Stk. 3. De faglige og erhvervsrelevante kompetencer kandidaten har efter afsluttet uddannelse Kandidater i Politik & Administration har efter afsluttet uddannelse opnået evne til: selvstændigt at kunne tilrettelægge og gennemføre dyberegående undersøgelser af samfundsmæssige og politisk-administrative problemer samt at kunne forholde sig kritisk til det anvendte teoretiske og metodiske grundlag at anvende samfundsvidenskabelige teorier og metoder i en analytisk sammenhæng og til at kunne overføre viden og indsigt om politiske og administrative problemstillinger fra et område til et andet. at kunne se sociale, politiske og administrative forhold som socialt konstruerede fænomener og dermed have blik for forandringer og alternative udviklingsmuligheder i offentlige og private virksomheder. Herudover opnår kandidaterne i sammenhæng med deres individuelle valgte profil (jf. 7a nedenfor) faglige kompetencer og evne til: at forstå samspillet mellem samfundsmæssige udviklingstendenser og den offentlige sektors udvikling, samt evne til at gennemføre kvalificerede analyser af samspillet i forhold til udvalgte områder at forstå, udarbejde, analysere og evaluere politikforslag og implementeringsprocesser i offentlige og private virksomheder og organisationer at forstå og indgå i organisatoriske og institutionelle forandrings- og reformprocesser i den offentlige forvaltning, samt evner til at gennemføre analyser af offentlig styring, organisation og ledelse i relation hertil 2

3 at gennemføre kvalificerede analyser af den politiske kommunikation og dens konsekvenser og effekter i forhold til politik og demokrati at analysere og vurdere internationale og overnationale institutioners samspil med og indflydelse på politik og forvaltning på nationalt niveau at deltage i fortløbende kommunikations, - udviklings- og projektarbejde og ledelse af projektarbejder i sammenhæng med interne og eksterne aktører at indgå i mere traditionelle administrative opgaveområder, herunder administration af forskellige regulerings- og styringsformer, samt indsigt i de særlige, normative og etiske krav, som rettes mod offentlig administration og ledelse. at formidle en samfundsvidenskabelig viden på en systematisk og velstruktureret måde i skriftlig og mundtlig form. Endelig opnår kandidaterne evne til: at arbejde problemorienteret og tværfagligt samt indgå i projektorganiseringer at tilegne sig ny viden og at kunne omstille og forny sig i forhold til nye udfordringer og behovet for nye faglige kompetencer at samarbejde og arbejde i teams samt indgå i læringsmiljøer. 7 Regler om moduler, fagelementer og valgfag. Stk. 1. Moduler og faglige seminarer På kandidatuddannelsen kan der indgå følgende moduler: Modul 1: Organisation & forvaltning 10/20 ECTS Modul 2: Policyanalyse 10/20 ECTS Modul 3: Politisk kommunikation og deltagelse 10/20 ECTS Modul 4: Tværgående seminarer 10/20 ECTS Modul 5: Videregående metode og forskningsdesign 10 ECTS Modul 6: Valgfag 10/20/30 ECTS Modul 7: Praktik 10/20/30 ECTS Modul 8: Speciale 30 ECTS Modulerne på semester af uddannelsen har et omfang på enten 10 ECTS eller 20 ECTS. Et modul på 10 ECTS omfatter enten et fagligt seminar og en skriftlig opgave eller et fagligt seminar og en stillet individuel, skriftlig ugeopgave. Et modul på 20 ECTS omfatter et fagligt seminar og en projektrapport. Modul 5 har et omfang på 10 ECTS og specialet har et omfang på 30 ECTS. På semester kan der indgå et modul på 30 ECTS i forbindelse med valgfag og praktik. De enkelte modulers mål og indhold. Modul 1: Organisation og forvaltning (10/20 ECTS) Det faglige kerneområde Organisation og forvaltning belyser organisations-, politik- og styringsformerne i den offentlige forvaltning. Der er særlig vægt på at studere organisationernes struktur, kultur og ændringsprocesser samt forholdet mellem forvaltningen og dens omgivelser, herunder politiske, demokratiske og effektivitetsmæssige 3

4 konsekvenser af nye organisatoriske former og arbejdsmåder i den offentlige forvaltning og organisationer med tilknytning til den offentlige sektor. Organisation og forvaltning kan studeres ud fra en politologisk vinkel med blik forvaltningen og dens rolle i den politiske styring, herunder forvaltningens rolle i en politisk demokratisk styreform, samt de normative og magtmæssige problematikker, der knytter sig hertil. Med en organisationsteoretisk vinkel lægges vægten på at se forvaltningen som både enkeltorganisationer og samlinger af organisationer med egne strukturer, værdier og identiteter og egne opfattelser af omverdenen og det politiske system. Kerneområdet anvender organisations- og forvaltningsteoretiske perspektiver på enkeltorganisationer, organisatoriske netværk og organisatoriske felter og arbejder med alle niveauer lige fra enkeltstående organisationer til kommunale, regionale og nationale samt det europæiske og internationale niveau. De konkrete seminarudbud sigter mod en videregående behandling af udvalgte teoretiske og empiriske problemstillinger og ligger i forlængelse af en grundlæggende introduktion af det faglige område på bacheloruddannelsen. at analysere organisationer som komplekse sociale systemer, herunder de forskellige handlingslogikker, der kendetegner de organisatoriske strukturer og processer, samt organisationers samspil med omgivelserne at indgå i og forstå organisatoriske og institutionelle forandrings- og reformprocesser i den offentlige forvaltning, samt til at gennemføre analyser af offentlig styring, organisation og ledelse i relation hertil at indgå i og forholde sig konstruktivt til organisatoriske forandringer, samt til at gennemføre kvalificerede analyser af og implementere organisatoriske ændringer. De udbudte seminarer skal indeholde en beskrivelse af de konkrete kompetencemål, der skal opnås og angive, hvorledes disse evt. afviger fra de kompetencemål, der er beskrevet ovenfor. Modul 2: Policyanalyse (10/20 ECTS) Policyanalyse sætter som fagligt kerneområde fokus på politikkens tilblivelse, indhold og effekter, herunder samspillet med det omgivende samfund og dynamikken i politiske forandringsprocesser. Kerneområdet spænder fra studiet af institutionsudvikling og politiske processer og samspillet mellem politik og samfund til mere anvendelsesorienterede studier, der sætter fokus på politikkens effekter og sigter mod at bidrage til politisk løsning af konkrete samfundsmæssige problemer. Policyanalysens genstandsfelt er kendetegnet ved, at policy både kan indgå som afhængig og uafhængig variabel. Dette fordrer en dyberegående viden om forskellige typer af politik og om politiske institutioner, herunder såvel de samfundsmæssige forhold, der virker ind på den politiske forandringsproces, som institutionelle forandringer så som samarbejdet mellem private og offentlige aktører, netværkssamarbejde og policyformulering i netværk. Den forvaltningsnære del af policyanalysen har desuden et særligt fokus på forvaltningen som arena for udvikling, designing, implementering og evaluering af konkrete policies. Dette forudsætter en forståelse af udvikling, gennemførelse og vurdering af offentlige politikker, herunder hvorledes institutionelle, aktørmæssige og indholdsmæssige aspekter har betydning for politikkens gennemførelse og administration. Policyanalysen fordrer viden, som er problemorienteret og tværvidenskabelig, samt forståelse for, hvordan viden benyttes i en demokratisk sammenhæng. 4

5 De konkretes seminarudbud sigter mod en videregående behandling af udvalgte teoretiske og empiriske problemstillinger og ligger i forlængelse af de fagelementer, der er introduceret på bacheloruddannelsen. at forstå og indgå i komplekse politiske forandringsprocesser, samt evne til at analysere forskellige typer af politik og politisk forandring med inddragelse af forskellige samfundsmæssige determinanter, interesser og magtforhold, diskurser samt institutionelle forhold og dynamikker. at forstå, udarbejde, analysere og evaluere politikforslag og implementeringsprocesser i offentlige og private virksomheder og organisationer at inddrage demokratiske og etiske aspekter i analyser af politikkens tilblivelse, indhold og effekter. De udbudte seminarer skal indeholde en beskrivelse af de konkrete kompetencemål, der skal opnås og angive, hvorledes disse evt. afviger fra de kompetencemål, der er beskrevet ovenfor. Modul 3: Politisk kommunikation og deltagelse (10/20 ECTS) Politisk kommunikation og deltagelse er som fagligt kerneområde placeret i et kryds- og tværdisciplinært felt mellem kommunikationsanalyser på det humanistiske område og politisk sociologi og politologi. Politisk kommunikation og deltagelse omhandler problemstillinger om, hvordan informationer og budskaber via forskellige medier kommunikeres mellem borgere og politiske myndigheder på forskellige niveauer. Centralt står den politiske kommunikations betydning for politikdannelse og implementering samt for politisk meningsdannelse, herunder hvilken rolle medierne spiller i denne proces. Analyser af sådanne problemstillinger fordrer på den ene side viden om ændringer i de politiske og administrative systemer, herunder hvordan politiske aktører spiller sammen med professionelle kommunikationsarbejdere og mediefolk, ligesom det fordrer kendskab til ændringer i befolkningens deltagelsesmønstre og holdninger til politik. Der kræves desuden kendskab til de medier, der formidler informationer og budskaber samt fungerer som fora for offentlig debat. I den forbindelse lægges særlig vægt på anvendelsen af ny informations- og kommunikationsteknologi i den offentlige forvaltning og i samspillet mellem borgerne og det politiske system. Politisk kommunikation og deltagelse sigter på en tæt kobling til de to øvrige faglige kerneområder på kandidatuddannelsen, herunder koblingen til demokratiteoretiske problemstillinger. De konkrete seminarudbud sigter mod en videregående behandling af udvalgte teoretiske og empiriske problemstillinger og ligger i forlængelse af de fagelementer, der er introduceret på bacheloruddannelsen. at identificere og analysere centrale processer i forskellige former for politisk kommunikation kritisk at vurdere og analysere kommunikationsprocessens konsekvenser og effekter i forhold til politikdannelse, herunder i forhold til politik og demokrati at identificere og strukturere centrale kommunikations- og deltagelsesprocesser. De udbudte seminarer skal indeholde en beskrivelse af de konkrete kompetencemål, der skal opnås og angive, hvorledes disse evt. afviger fra de kompetencemål, der er beskrevet ovenfor. 5

6 Modul 4: Tværgående seminarer (10/20 ECTS) Formålet med de tværgående seminarer er at udbyde undervisning på tværs af de 3 faglige kerneområder. I de tværgående seminarer indgår aspekter fra mindst 2 af de faglige kerneområder. De konkrete seminarudbud sigter mod en videregående behandling af udvalgte teoretiske og empiriske problemstillinger af tværgående karakter, herunder at såvel nye som strategisk vigtige problemstillinger for uddannelsens profil som helhed bliver udbudt til de studerende. Eksempler på tværgående seminarer: Internationalisering og europæisering af politik og forvaltning Evalueringsvirksomhed i offentlige og private organisationer Budgettering og økonomistyring Ledelse og digital forvaltning : at anvende flere teoretisk-analytiske tilgange til analyser af komplekse politiskadministrative problemstillinger at arbejde på tværs af uddannelsens kerneområder med henblik på at kunne identificere, analysere og udarbejde løsninger i forhold til specifikke politiske og administrative problemstillinger. De udbudte seminarer skal indeholde en beskrivelse af de konkrete kompetencemål, der skal opnås og angive, hvorledes disse evt. afviger fra de kompetencemål, der er beskrevet ovenfor. Modul 5: Videregående metode og forskningsdesign (10 ECTS) På kandidatuddannelsen udbydes et modul i videregående metode og forskningsdesign under forudsætning af tilstrækkelig tilmelding. Formålet med modulet er, at de studerende på et videregående niveau kan vælge at supplere bacheloruddannelsens kompetencer i metode og forskningsdesign med mere specialiserede kompetencer, der kan tilgodese de krav og særlige metodologiske udfordringer, der stilles til visse arbejdsfunktioner. Undervisningen tilrettelægges med en generel præsentation af en række videregående metoder og med et indhold, der muliggør, at de studerende kan fordybe sig inden for et selvvalgt metodisk område. De forskellige metodiske områder kan omfatte: komparative metoder, evalueringsmetoder, interview og tekstanalyse, dokumentstudier, logistisk regression, multilevel analyse mm. Modulet kan udbydes i samarbejde med andre studienævn ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. at arbejde med videregående metode og forskningsdesign og vurdere metodiske og designmæssige kvaliteter i videnskabelige sammenhænge at udvikle videregående designmæssige og/eller metodiske færdigheder i forhold til en specifik problemstilling. 6

7 Modul 6: Valgfag (10/20/30 ECTS) Ved valgfag forstås fag og faglige områder, der ikke indgår i kandidatuddannelsens faglige kerneområder og tværgående seminarer (modul 1-4). Valgfag har et omfang på minimum 10 ECTS og et maksimum på 30 ECTS. I forbindelse med valgfag, der overskrider 20 ECTS skal studienævnet godkende, at de overskridende 10 ECTS kan betragtes som ækvivalerende med et af de 3 faglige kerneområder på kandidatuddannelsen (modul 1-3). Valgfag kan udbydes af andre studienævn ved Aalborg Universitet eller andre højere uddannelsesinstitutioner i Danmark eller udlandet. Valgfagene skal forhåndsgodkendes af studienævnet. Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag kan i samarbejde med andre studienævn udbyde studieaktiviteter, der kan godkendes som valgfag. Kandidaten opnår gennem valgfagene en særlig faglig kompetence, der er led i den valgte profilering. De faglige kompetencer kan være særligt dybtgående eller supplerende kompetencer, der inden for den valgte profilering kvalificerer til politiske og administrative analyser og problemløsning. Modul 7: Valgfag: Praktik (10/20/30 ECTS) Det er muligt at afløse et valgfag på kandidatuddannelsen gennem uddannelsespraktik. Praktikophold kan være en mulighed for at kombinere teorier og metoder fra uddannelsen med en politisk og administrativ praksis i virksomheder og organisationer. Praktikopholdet skal have et uddannelsessigte, og arbejdsopgaverne, der indgår i praktikopholdet, skal være på akademisk niveau. Der er 3 former for praktik, hvor der i forlængelse af praktikopholdet sker en skriftlig afrapportering, der skal indeholde refleksioner over samspillet mellem praksis og teorier og metoder fra uddannelsen. Ved praktikophold på 10 ECTS afleveres en praktikrapport på max. 10 normalsider, hvor der redegøres for det faglige udbytte af praktikopholdet og en eller flere problemstillinger fra praktikstedet identificeres. Ved praktikophold på 20 ECTS afleveres en praktikrapport på max. 20 normalsider, hvor der redegøres for det faglige udbytte af praktikopholdet og en eller flere problemstillinger fra praktikstedet identificeres og analyseres ved anvendelse af relevante teorier og metoder fra uddannelsen.. Ved praktikophold på 30 ECTS afleveres en praktikrapport på max. 30 normalsider, hvor der redegøres for det faglige udbytte af praktikopholdet og en eller flere problemstillinger fra praktikstedet identificeres og analyseres ved anvendelse af relevante teorier og metoder fra uddannelsen. Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag skal godkende praktikopholdet før det påbegyndes, og en godkendelse forudsætter, at den studerende har afsluttet 7. semester eller 30 ECTS af kandidatuddannelsen. 7

8 De nærmere regler for praktikophold på hhv. 10 -, 20- og 30 ECTS og for ansøgning og godkendelse af praktikophold vil fremgå af studievejledningen. Praktik 10 ECTS: Kandidaten opnår evne til at kunne dokumentere det faglige udbytte af praktikopholdet, herunder hvorledes en praksisrelateret problemstilling fra organisationer/virksomheder kan identificeres og beskrives i sammenhæng med relevante teorier og metoder fra uddannelsen at indgå i et samarbejde om at planlægge og gennemføre politisk- administrative opgaver på et akademisk niveau Praktik 20 ECTS: Kandidaten opnår evne til at anvende relevante teorier og metoder fra uddannelsen i en analyse af en praksisrelateret problemstilling fra organisationer/virksomheder at indgå i et samarbejde om at planlægge og gennemføre politisk-administrative opgaver på et akademisk niveau Praktik 30 ECTS: at anvende relevante teorier og metoder fra uddannelsen i en analyse af en praksisrelateret problemstilling fra organisationer/virksomheder at indgå i et samarbejde om at planlægge og gennemføre politisk-administrative opgaver på et akademisk niveau Modul 8: Specialet (30 ECTS) 1. Specialestudiets form og indhold Kandidatspecialet i Politik & Administration består af en større skriftlig afhandling om en afgrænset problemstilling, der skal sikre en dybtgående teoretisk og metodisk behandling inden for et eller flere af uddannelsens kerneområder. Specialet foregår under vejledning, men de(n) specialestuderende tilrettelægger selv specialeforløbet. De(n) studerende får af studienævnet tildelt en specialevejleder, når der er valgt emne og problemformulering, og der foreligger et samlet skriftligt design for specialet. Specialevejlederen og studienævnet godkender specialeemnet, og der fastsættes en frist for specialets aflevering. Specialet kan udarbejdes gruppevis eller individuelt. Specialet må for en enkelt studerende max. have et omfang på 75 normalsider. For hver ekstra studerende i en gruppe forøges dette sidetal med 25 sider (2 studerende max. 100 normalsider, 3 studerende max. 125 normalsider og 4 studerende 150 normalsider). selvstændigt at afgrænse en relevant problemstilling og tilrettelægge og gennemføre en videnskabelig analyse inden for et eller flere af uddannelsens kerneområder 8

9 at arbejde med teorier og metoder på en dybtgående måde og forholde sig kritisk til det anvendte teoretiske og metodiske grundlag en selvstændighed i analysearbejdet og evne til kritisk at vurdere andres forskningsresultater og løsningsforslag inden for det valgte emne/den valgte problemstilling at kunne diskutere og vurdere alternative løsningsstrategier til en given problemstilling. 7 Individuel kompetenceprofil og kravet om faglig spredning Den studerende tilrettelægger sin kompetenceprofil ud fra modulerne 1-5 ovenfor og de muligheder, der er for at tage valgfag og praktik (modul 6 og 7). Studienævnet udbyder på semester følgende faglige seminarer: Mindst 2 seminarer, der tager udgangspunkt i hvert af de faglige kerneområder i Modul 1-3. Et antal tværgående seminarer, der tager udgangspunkt i mindst 2 af de faglige kerneområder. 1 seminar om Videregående metode og forskningsdesign (10 ECTS). Udbuddet af faglige seminarer er tilrettelagt, så studerende får mulighed for at vælge tværgående seminarer i løbet af semester. Studerende på 1. og 3. semester kan følge de faglige seminarer, der udbydes i efterårssemesteret. I forbindelse med de studerendes valg af kompetenceprofil er der en række krav om faglig spredning, antal projektarbejder m.m., der skal være opfyldt: De 3 faglige kerneområder i modul 1-3 skal hver indgå på uddannelsens semester med minimum 10 ECTS (et seminar + en seminaropgave/ugeopgave). Der skal skrives mindst 2 projekter på uddannelsens semester. Specialet skal omhandle et eller flere af de faglige kerneområder. Som hjælp til at sammensætte individuelle kompetenceprofiler udarbejder den studerende i løbet af 7. semester et studieprogram for uddannelsens semester. De nærmere regler for udarbejdelse og godkendelse af studieprogrammer, herunder vejledning i forbindelse med udarbejdelse og efterfølgende revision af studieprogrammet fremgår af studievejledningen. 8 Regler om skriftlige opgaver, herunder kandidatspecialet (sprog) Bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, indgår en vurdering af den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation. Ovenstående gælder, medmindre andet er anført i forbindelse med den enkelte prøve. Specialeprojektet skal indeholde et resumé på engelsk. Hvis projektet er skrevet på engelsk, kan resumeet skrives på dansk, norsk eller svensk efter studienævnets godkendelse. Resumeet skal være på mindst 1 og må højst være på 2 sider (indgår ikke i de for projektet fastsatte minimum- og maksimumsidetal pr. studerende). Resumeet indgår i helhedsvurderingen af specialet. 9

10 9 Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet Der gives merit efter skriftlig og dokumenteret ansøgning for prøver med tilsvarende indhold fra danske og udenlandske universiteter. Med studienævnets godkendelse kan der vælges moduler der indholdsmæssigt, omfangsmæssigt og niveaumæssigt svarer til modulerne i kandidatuddannelsen i Politik & Administration. Der kan maximalt søges om forhåndsgodkendelse for studieaktiviteter af et omfang på 60 ECTS og specialet skal skrives i regi af studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag. Merit for enkelte eller flere moduler er betinget af, at disse studieaktiviteter er prøvebelagt. 10 Afslutning af kandidatuddannelsen Kandidatuddannelsen i Politik & Administration skal være afsluttet senest 5 år efter den er påbegyndt. 11 Eventuelle regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog og angivelse af hvilket kendskab til fremmedsproget/ene dette forudsætter Der forudsættes evne til at læse fagtekster på dansk, engelsk, norsk og svensk, som er de sprog pensum er skrevet på. 12 Eksamensregler For regler om sygeeksamen og omprøver, som ligger i den ordinære eksamenstermin henvises til oplysningerne om dette på studienævnets hjemmeside. Der anvendes følgende prøveformer på kandidatuddannelsen i Politik & Administration: En stillet ugeopgave inklusive seminar (10 ECTS). Ugeopgaven har et omfang på 10 sider. Prøven: Intern individuel skriftlig opgave med karakter efter 7-trinsskalaen. For at bestå kræves mindst karakteren 02. Denne prøveform anvendes, når: 1) de studerende samtidig følger et modul på 20 ECTS eller 2) de studerende samtidig følger 2 moduler på hver 10 ECTS (seminaropgaver) Seminaropgaver inklusive seminar (10 ECTS) Seminaropgaverne har et omfang på 15 normalsider for en enkelt studerende. Maximalt 3 studerende kan aflevere en opgave sammen. Opgaven skal da afleveres i en form, der kan sikre individuel bedømmelse. Omfanget forøges med 50 % pr. ekstra deltager. Prøven: Intern individuel skriftlig opgave med karakter efter 7-trinsskalaen. For at bestå kræves mindst karakteren 02. Denne prøveform anvendes, når de studerende samtidig følger 1 modul 10 ECTS (ugeopgave 10 ECTS) og 2 moduler á hver 10 ECTS (seminaropgaver, inklusive seminar). Projekter inklusive seminar (20 ECTS) Projektrapporten har et omfang på 30 normalsider pr. gruppemedlem og max. 120 normalsider. 10

11 For individuelle studerende er projektets omfang normeret til 40 normalsider. Prøven: Ekstern individuel mundtlig prøve med udgangspunkt i projektrapport. Der sker bedømmelse efter 7- -trinsskalaen, og for at bestå kræves mindst karakteren 02. Ved den mundtlige prøve tages der udgangspunkt i projektet og den mundtlige eksamination prøver dels de problem- fag - og teoriområder, der ligger til grund for projektet, dels den almene orientering i den anvendte seminarlitteratur. Praktik: Praktik -10 ECTS Praktikopgaven har et omfang på 10 normalsider for en enkelt studerende. Prøven: Intern, individuel mundtlig prøve med udgangspunkt i praktikrapporten med karakteren bestået/ikke bestået. Praktik - 20 ECTS Praktikrapporten har et omfang på 20 sider for en enkelt studerende. Prøven: Intern, individuel mundtlig prøve med udgangspunkt i praktikrapport med karakteren bestået/ikke bestået. Praktik - 30 ECTS Projektrapporten har et omfang på 30 normalsider for en enkelt studerende. Prøven: Intern, individuel mundtlig prøve med udgangspunkt i projektrapport med karakteren bestået/ikke bestået. Speciale (30 ECTS): Der afholdes en ekstern individuel mundtlig prøve. Den mundtlige prøve tager udgangspunkt i specialet og foregår som en diskussion mellem den studerende, eksaminator og censor. Maximalt 4 studerende kan aflevere en opgave sammen. Der gives en karakter efter 7-trinsskalaen. For at bestå kræves mindst karakteren 02. Der udregnes et samlet eksamensgennemsnit for kandidatuddannelsen i Politik & Administration som et ECTS-vægtet gennemsnit af de opnåede karakterer. Karaktergennemsnittet påføres eksamensbeviset. Målbeskrivelser og vurderingskriterier (læringsmål) findes på følgende link: 13 Dispensation Studienævnet kan, når der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra de dele af studieordningens bestemmelser, der ikke er fastsat ved lov eller bekendtgørelse. Dispensation vedrørende eksamen gælder for den først kommende eksamen. 11

12 14 Ikrafttrædelse og overgangsregler Studieordningen træder i kraft pr. 1. september Studieordningen er godkendt af dekanen for Det samfundsvidenskabelige Fakultet i august Studerende, der ønsker at færdiggøre deres studier efter den hidtidige studieordning fra 2007, skal senest have afsluttet uddannelse i 20011, idet der ikke efter dette tidspunkt udbydes eksamener efter den hidtidige studieordning. 12