Bilag 5: Trafiksikkerhed hypoteser og risiko

Transkript

1 Bilag 5: Trafiksikkerhed hypoteser og risiko

2 Vejdirektoratet Side 1 Førsituationsrapport Bilag 5: Trafiksikkerhed hypoteser og risiko For at kunne opstille hypoteser om den forventede risiko og trafiksikkerhedssituation ved indførelsen af modulvogntog, er der gennemført et litteraturstudium. Dette studium har omfattet tidligere henvisninger i andre danske publikationer på området, internetsøgninger, samt kontakter til forskningsinstitutioner i Norge og Sverige 1. Med henblik på at operationalisere de udenlandske erfaringer og relatere dem til det danske forsøg, vil der i det følgende dels blive opstillet en række generelle hypoteser om trafiksikkerhed, dels vil disse i nogle konkrete tilfælde blive vurderet i forhold til vejnettet. 1 HYPOTESER OM TRAFIKSIKKERHED GENERELT Der er en række generelle forhold som taler både for og imod øget risiko ved kørsel med modulvogntog. Af forhold, der kan forbedre trafiksikkerheden generelt kan nævnes: Med en konstant mængde transporteret gods på danske veje vil det forventede antal færre vogntog med den samme kapacitetsudnyttelse resultere i færre ulykker 2. Der vil være fokus på modulvogntogenes adfærd, hvorfor en særlig grad af agtpågivenhed i trafikken fra chaufførens side kan forventes. Af forhold, der kan mindske trafiksikkerheden generelt kan nævnes: De eventuelle ulykker, som modulvogntog bliver involveret i, kan blive mere alvorlige og få mere fatale konsekvenser for de involverede i ulykken. Som følge af den større vægt accelererer modulvogntog langsommere, hvilket kan skabe flere farlige situationer ved overhaling med modulvogntog. 1 Følgende rapporter er brugt som primære kilder på dette område: Improved Performance of European Long Haulage Transport, TFK, 2002, Sverige: Haide Backman & Rolf Nordström. European Modular System, for road freight transport, - experiences and possibilities, TFK, 2007, Sverige: Rikard Jonsson & Ingemar Äkerman. Reacties op Lange Zware Vrachtwagens (LZVs) in het verkeer, TNS, Nipo consult, Holland 2005: Monitoringsonderzoek Vervolgproef LZV, Arcadis, 2006, Holland. Modulvogntog, Intern Udredning, marts 2004, Trafikministeriet, Danmark Final Report: Effects of adapting the rules on weights and dimensions of heavy commercial vehicles as established within Directive 96/53/EC, European Commission, Brussels, 6 November I tillæg hertil er der etableret direkte kontakt med henholdsvis TFK i Sverige og TØI i Norge. I tilfældet med det norske parallelforsøg med kørsel med modulvogntog på udvalgte strækninger, er det TØI, der er udpeget til at gennemføre en evaluering af forsøget. 2 Gevinsten ved et lavere antal modulvogntog kan mindskes såfremt behovet for omkoblinger mellem modulvogntog og almindelige vogntog, som følge af vejnettets beskaffenhed, øges, og mødet med andre trafikanter og trafikanttyper derved også øges.

3 Vejdirektoratet Side 2 Overflytning af gods fra fly, skib og bane til modulvogntog af konkurrencemæssige årsager vil mindske trafiksikkerheden, da disse transportformer betragtes som sikrere end lastvognstransport. Ovenstående forhold kan ikke umiddelbart kvantificeres, således at man kan sige, at trafiksikkerheden samlet set kan forventes forbedret eller reduceret. Hvorvidt der vil forekomme flere ulykker med modulvogntog som følge af en ændret stabilitet, og hvorvidt ulykker med modulvogntog vil være alvorligere og mere omfattende end med andre lastvogne, er en central diskussion på dette område 3. Førstnævnte situation vedrører årsagen til en eventuel ulykke, mens den næste situation vedrører konsekvenserne af en ulykke. Med hensyn til de forskellige køretøjers stabilitet er der lavet en række forsøg med forskellige vogntogskombinationer 4. Opsummerende om disse forsøg kan nævnes, at de mest ustabile lastvognskøretøjer er traditionelle påhængsvogntog, mens det mest stabile er traditionelle sættevognstog. De forskellige typer af modulvogntog befinder sig mellem disse to ekstremer. Forsøg har vist, at skævlastning har en større grad af negativ indflydelse på trafiksikkerheden end antallet af enheder, der kobles sammen 5. Dette betyder dog ikke, at lastfordelingen undersøges særskilt i evalueringen. Med hensyn til bremseforholdene har Færdselsstyrelsen oplyst, at de relativt restriktive danske krav til de enkelte enheder i et modulvogntog gør, at bremsekapaciteten i danske modulvogntog teoretisk set er mindst lige så god som for lastvognstog og lastvogne i øvrigt. Der kan endvidere henvises til Bekendtgørelser og meddelelser om køretøjer til brug i modulvogntog. I tillæg hertil kan nævnes det generelle forhold, at desto flere aksler en given vægt skal fordeles på, desto bedre vil et lastvognstog bremse. Selvom modulvogntog kan laste mere i vægt, vil det fx ved volumengods formentligt betyde, at vægttrykket pr. aksel falder. Selvom modulvogntog kan bremse lige så godt som andre vogntog, vil et modulvogntog nedbremset til fx 40 km/t forårsage større skader end almindelige vogntog. 2 HYPOTESER OM TRAFIKSIKKERHED PÅ MOTORVEJE Ved kørsel på motorveje vil det være det lavere antal vogntog, som vil have en positiv indflydelse på trafiksikkerheden. Dette vil dels resultere i, at der teoretisk set vil være færre lastvogne til at initiere eventuelle ulykker, dels vil der (marginalt) være bedre plads til afviklingen af den øvrige trafik. 3 Der kan i øvrigt henvises til Modulvogntog, intern udredning, marts 2004, Trafikministeriet, s. 27f, og til Final Report: Effects of adapting the rules on weights and dimensions of heavy commercial vehicles as established within Directive 96/53/EC, European Commission, Brussels, 6 November 2008, s. 74 ff. 4 Der henvises til: European Modular System, for road freight transport, - experiences and possibilities, TFK, 2007, Sverige: Rikard Jonsson & Ingemar Äkerman, s 47f. 5 Se fx Reacties op Lange Zware Vrachtwagens (LZVs) in het verkeer, TNS, Nipo consult, Holland 2005, s. 13.

4 Vejdirektoratet Side 3 Ved afviklingen af trafikken på motorveje har Hollandske undersøgelser vist, at sammenfletninger ved tilkørsler til motorveje traditionelt opfattes af bilister som værende yderst farlige. Dette må formodes at blive yderligere forstærket ved sammenfletning med modulvogntog, selvom dette ikke er eksplicit udtrykt ved de hollandske undersøgelser 6. 3 HYPOTESER OM TRAFIKSIKKERHED PÅ HOVEDVEJE OG BYVEJE Også på hovedveje, som motortrafikveje og landeveje, samt på byveje, er det sandsynligt, at den positive påvirkning af trafiksikkerheden ved indførelsen af modulvogntog vil udkonkurrere den øgede risiko som følge af det lavere antal vogntog. Ikke desto mindre er der en række forhold, som kan mindske trafiksikkerheden, og som bør nævnes: I de hollandske undersøgelser er det påpeget, at bilister opfatter højresvingende modulvogntog som særdeles farlige, og farligere end almindelige lastvognstog. Dette skyldes primært modulvogntogenes længde, som gør, at de fylder meget i selve højresvingsbanen. Derudover nævnes det i de hollandske undersøgelser, at modulvogntog ofte bruger to baner for at kunne gennemføre en svingbevægelse i form af et højresving,, hvilket øger trafikusikkerheden. Det skal bemærkes, at i Holland har forsøget med modulvogntog ikke resulteret i nogle ombygninger af lokaliteter, således som det har været tilfældet i Danmark. I forberedelserne til det danske forsøg med modulvogntog har flere parter peget på, at fremkommeligheden for andre bilister muligvis mindskes som følge af de noget langsommere og større modulvogntog. Dette kan resultere i flere farlige situationer, hvor fremkommeligheden forsøges fastholdt i en given situation af en bilist. I denne sammenhæng kan det nævnes, at ved de hollandske forsøg måtte modulvogntog ikke krydse jernbanespor på strækninger, hvor togene kører over 40 km/t. Overhalingsproblematikken er anderledes på det 2 sporede vejnet sammenlignet med motorvejsnettet. Umiddelbart skulle det formodes, at overhalingerne vil blive farligere, desto længere det overhalede køretøj er. Testforsøg i Sverige fra 1976 viste imidlertid ikke noget tydeligt tegn på, at dette skulle være tilfældet 7. På tilsvarende vis har de hollandske bilister heller ikke oplevet eller erfaret, at overhaling af modulvogntog er farligere end overhaling af andre lastvogne. Det svenske testforsøg foregik på 2 sporede veje, mens de hollandske forsøgserfaringer primært stammer fra motorvejsnettet og det dertil hørende tilslutningsvejnet. Faktisk viste det svenske testforsøg, at 6 Se Reacties op Lange Zware Vrachtwagens (LZVs) in het verkeer, TNS, Nipo consult, Holland 2005, s. 10f., idet skal bemærkes, at det hollandske forsøg omfattede mindre end 200 modulvogntog. 7 Referencer til dette forsøg findes flere steder i litteraturen, se fx European Modular System, for road freight transport, - experiences and possibilities, TFK, 2007, Sverige: Rikard Jonsson & Ingemar Äkerman, s. 45f. Konklusionerne fra den svenske rapport fra 2007 understøttes af følgende rapport: Final Report: Effects of adapting the rules on weights and dimensions of heavy commercial vehicles as established within Directive 96/53/EC, European Commission, Brussels, 6 November 2008, s. 84. Dog skal det bemærkes, at i Trafikministeriets interne udredning fra marts 2004 om modulvogntog, s. 36, der vurderes resultaterne fra den samme svenske undersøgelse, at der var en svag tendens til, at 24 meter vogntoget gav anledning til flere risikable overhalinger end 18 metervogntoget.

5 Vejdirektoratet Side 4 den anvendte tid til en overhaling i højere grad påvirkes af vejens bredde, end af det overhaledes længde. Man kunne i den sammenhæng muligvis udvide dette til at omfatte vejens beskaffenhed i det hele taget som en faktor, der påvirker hastigheden ved en overhaling. Dette kunne fx være den generelle sigtbarhed, vejens tilstand, med videre 8. Der er ikke lavet tilsvarende danske forsøg med overhalinger på forskellige vejtyper. Det kan dog nævnes, at i første omgang ønskede man ikke i Danmark at have en særskilt skiltning på modulvogntogene af deres længde. Ved den endelige bekendtgørelse herom er det dog besluttet, at der skal være et 25 meter skilt bagpå modulvogntogene. De hollandske erfaringer peger imidlertid på, at en sådan skiltning ikke er entydigt oplysende overfor de øvrige trafikanter, da de ikke kan forholde sig til denne information. I stedet anbefales det i Holland, at man skilter med, at et modulvogntog er særligt pladskrævende 9. Det potentielle møde mellem modulvogntog og cyklister udvides betragteligt på denne del af vejnettet, særligt når der er tale om byveje, og til dels landeveje. For at mindske denne trafikrisiko, besluttede man i Holland, at hvis modulvogntog skulle køre udenfor motorvejsnettet, skulle disse være adskilt fra cyklister. For Sveriges vedkommende udgør denne trafikrisiko, som følge af det væsentligt mindre antal cyklister, formentlig ikke nogen risiko. Det potentielle møde mellem modulvogntog og fodgængere udvides på den del af vejnettet, der vedrører byvejene. I Danmark er der gennem de senere år gennemført en række trafikregulerende foranstaltninger, som har haft det primære formål at gøre vejene mere sikre. Disse foranstaltninger har typisk haft til formål at nedsætte fremkommeligheden. I forbindelse med indførelsen af modulvogntog forventes nogle af disse foranstaltninger bygget om, hvilket kan have som konsekvens, at trafiksikkerheden bliver nedsat. 4 OPSUMMERING OM TRAFIKSIKKERHEDSSITUATIONEN I nedenstående tabel er trafiksikkerhedssituationen på de forskellige strækningstyper ved indførelsen af modulvogntog opsummeret. Som en del af opsummeringen er det endvidere illustreret, hvorledes de enkelte trafiksikkerhedsaspekter spiller sammen. Trafiksikkerhedsaspekt Trafiksikkerhed generelt Færre vogntog og lastvogne + Voldsommere ulykker for andre trafikanter Voldsommere ulykker for modulvogntogschauffører Særlige forhold ved motorveje Særlige forhold ved vejnettet i øvrigt 8 I 2006 og 2007 er der i Tyskland gennemført nogle forsøg med overhalinger, som understreger at overhalinger generelt tager længere tid og kræver meget udsyn. Endvidere er overhalingstiden påvirket af den øvrige trafikale situation. Se også: Final Report: Effects of adapting the rules on weights and dimensions of heavy commercial vehicles as established within Directive 96/53/EC, European Commission, Brussels, 6 November 2008, s Se fx Reacties op Lange Zware Vrachtwagens (LZVs) in het verkeer, TNS, Nipo consult, Holland 2005, s. 13.

6 Vejdirektoratet Side 5 Trafiksikkerhedsaspekt Trafiksikkerhed generelt Ustabilitet læs - Særlige forhold ved motorveje Særlige forhold ved vejnettet i øvrigt Skævlastet læs - Sammenfletninger Højresvingende modulvogntog Fremkommelighed Møde mellem modulvogntog og cyklister Møde mellem modulvogntog og forgængere Overhalingssituationer for andre trafikanter Overhalingssituationer for modulvogntog Trafikregulerende foranstaltninger fjernes og lokaliteter ombygges Noter: + Viser en positiv påvirkning af trafiksikkerheden Viser en formodet negativ påvirkning af trafiksikkerheden - Viser at påvirkningen af trafiksikkerheden kan være enten positiv eller negativ. En blank boks viser, at der ikke er tale om særlige forhold for den pågældende situation.

7 Vejdirektoratet Side 6 5 VIDERE UNDERSØGELSER For at undersøge udviklingen af trafiksikkerhed undervejs i forsøget, vil 2 forskellige aspekter blive analyseret: 1. De faktiske uheldsstatistikker sammenholdt med den øvrige udvikling i godstransport, herunder særligt lastvognsgods. 2. Spørgeskemaer og interviewundersøgelser af trafikanters opfattelser af trafikafviklingen i forbindelse med indførelsen af modulvogntog. Til undersøgelse af sidstnævnte aspekt kan der hentes stor inspiration fra de hollandske undersøgelser ved indførelsen af modulvogntog, hvor der er blevet gennemført relativt omfattende undersøgelser af bilisters opfattelse heraf. Den anvendte undersøgelsesmetode vil også kunne udvides til at omfatte cyklister og fodgængere i en dansk kontekst, da disse trafikgrupper i Danmark, i modsætning til i det Hollandske forsøg, vil møde modulvogntog i en række sammenhænge 10. Med inspiration fra de hollandske undersøgelser overvejes følgende faktorer at indgå i de videre undersøgelser af trafikanters opfattelse af trafiksikkerhedssituationen ved indførelsen af modulvogntog: Generelle faktorer Lokale faktorer Personlige faktorer Lastbils karakteristika: Lokale omstændigheder: Personlig opfattelse: - længde - trafik intensitet - kendskab til MVT - akselfordeling - vejarbejder - erfaring med MVT - last typer - erfaring med vejstrækning (kurver, bump, mv. - vejrforhold Vejbeskaffenhed: - vejtype - vejbredde - vejindsnævring - vejafmærkninger - vejarbejde Trafiksituationen (manøvrering): - overhaling - flette manøvre - højresving i vejkryds - rundkørsler Personlig baggrund - erfaring som chauffør, - træthed, andre påvirkninger 10 Trods mange års erfaringer med modulvogntog i Sverige og Finland, er der ikke lavet egentlige undersøgelser af forholdet mellem modulvogntog og øvrige trafikanter for så vidt angår trafiksikkerheden. Som en svensk trafikforsker har nævnt i direkte korrespondance med vedkommende, er der i disse to lande ikke særskilt fokus på modulvogntogsproblematikken, og derved heller ikke på om modulvogntog fostrer særlig og farlige trafiksituationer. Faktisk kan modulvogntog i disse to lande ofte ikke skelnes i statistikkerne fra øvrige lastvogne, lastvognstog, mv.