La.ni. ' ".''! y./f'. Kaaeayr;

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "La.ni. ' ".''! y./f'. Kaaeayr;"

Transkript

1 La.ni - ' ".''! y./f'. Kaaeayr;

2

3 <t~ ^7

4

5 xi. Landboskrifter, woo. udgivne med Understøttelse af det Raben-Levetzauske Fond af det Kgl. danske Landliusholdningsselskal). Vort Landbrugs Skadedyr blandt Insekter og andre lavere Dyr, Af Sofie Rostrup. Med 48 Afbildninger. Kjebenhavn. Hovedkommission: Det Sehubotheske Forlag. Bianco Lunos Kog-trykkeri

6

7 Forord. Af Det kyl. danske Landhusholdningsselskab er det blevet mig overdraget at forfatte et Skrift om Insekters og - andre lavere Dyrs Angreb paa Landbrugets Kulturplanter. Hensigten med Skriftet skulde være at give Landmændene en praktisk Vejledning, ved Hjælp af hvilken de kunde skaffe sig Oplysning om Aarsagerne til de af Dyr foraarsagede Sygdomme paa deres Marker, faa nærmere Underretning om disse Dyrs Levevis og saa vidt muligt faa Kundskab om Midler, med hvilke de kan bekæmpes. Med dette Maal for Øje har jeg udarbejdet foreliggende Skrift, hvor Hovedvægten er lagt paa Beskrivelsen af den Maade, paa hvilken Planterne angribes, samt de skadelige Dyrs hele Levevis, som det er nødvendigt at kjende for at kunne bekæmpe dem paa en praktisk Maade. Dog har jeg ikke ment helt at kunne forbigaa en almindelig zoologisk Beskrivelse af Dyrenes Bygning og Slægtskabsforhold, da det uden Kjendskab hertil ikke vil være muligt at naa til rigtig Forstaaelse af disse Smaaskabningers Liv. Det forste Afsnit giver en kort Oversigt over de Midler, ved Hjælp af hvilke man direkte eller indirekte kan bekæmpe de skadelige Dyr. Derefter gennemgaas Dyrene i følgende Orden: Rundorme, Bænkebidere, Tusindben, Insekter, Mider og Snegle, idet der forud for hver af disse Afdelinger gaar en almindelig Beskrivelse af de paagjældende Dyrs Bygning. Endelig følger som et sidste Afsnit en Nogle til Bestemmelse af Dyrene. Nøglen er ordnet efter Værtplanterne og er. saa vidt muligt, bygget paa Angrebets Ka-

8 rakter, uden at det dog har været muligt helt at forbigaa Dyrene som Udgangspunkt. I Texten lindes 43 Figurer, fremstillende Dyrene og de af disse angrebne Planter eller Plantedele. Af Figurerne er de 20, der er forsynede med *, originale, tegnede og skaarne i H.P.Hansens xylografiske Etablissement; de 23 er laante: fra hvilken Forfatter eller hvilket Værk findes tilføjet ved Figurerne. De fleste af de i Skriftet omtalte Dyr findes lier i Landet; dog har jeg ikke ment helt at burde forbigaa de Dyr, der i andre Lande optræder ødelæggende paa Kulturplanter, der ogsaa dyrkes her i Landet, da de maaske i Fremtiden kan indfinde sig her, og det, selv om dette ikke skulde blive Tilfældet, dog kan have Interesse at vide Besked om Dyr, der ideligt omtales i Beretninger fra vore Nabolande. Paa Rejser, jeg i de senere Aar har foretaget med Understøttelse fra Landbrugsministeriet, har jeg indsamlet en Del praktiske Erfaringer, saaledes at jeg ud fra Selvsyn har kunnet give Beskrivelse af de fleste Angreb; dog er der flere af de omtalte Dyre-Arter, jeg ikke har truffet i Virksomhed paa Markerne; i saa Tifælde har jeg maattet benytte andre Forfatteres Beretninger om dem. En Mængde værdifulde, praktiske Oplysninger har jeg modtaget af Dr. E. Bostrup, hvem det er mig en kjær Pligt herved at takke for den Beredvillighed, hvormed han altid har ladet mig faa Del i og nyde godt af sine mangeaarige Erfaringer paa Plantepatologiens Omraade. Endelig maa jeg bringe de mange Landmænd, jeg paa mine Kejser har besøgt, min Tak for den Interesse, de har vist mine Undersøgelser, og den Hjælp, de har ydet mig ved disse. April Sofie Rostrup.

9 Indhold. Side I. Forholdsregler til Bekæmpelse af hvirvelløse Dyrs Angreb paa Landbrugets Kulturplanter 1. II. Rundorme, Nematoda 6. Stængelaalen, Tylenchus devastatrix 8. Hvedeaalen, T. Tritici 12. Bygaalen, T. Hordei 14. Roeaalen, Heterodera Schachtii 16. Rodaalen, H. radicicola 23. III. Leddyr, Arthropoda 25. A. Krebsdyr, Crustaceae 29. Bænkebidere, Oniscus 29. B. Tusindben, Myriopoda 29. C. Insekter, Insecta Retvingede. Orthoptera 38. Jordkrebsen, Gryllotalpa vulgaris 39. Ørentvisten, Forficula auricularia 41. Thrips secalina 43. Phloeothrips frmnentaria 44. Korn-Blærefoden, Thrips cerealium 45. Hør-Blærefoden, T. Lini 45. Hylde-Blærefoden, T. Sambuci Næbmundede, Ehynchota 45. Bladlus, Aphididae 4H. Bedelusen, Aphis Papavcris 50. Vikkelusen, Siphonophora Viciae 51. Ærtelusen, S. Pisi 51. Kaallusen, Aphis Brassicae 52. Kartoffellusen, A. Solani 52. Kornlusen, Siphonophora cerealis 52. Havrelusen, Aphis Avenae 53. Cikader, Cicada 51. Tæger. Heteroptera 55.

10 II Side 3. Biller, Coleoptera 57. Løbebiller, Carabidae 60. Axløberen, Zabrus gibbus 60. Aadselbiller, Silphidae 63. Den sortglinsende Aadselbille, Silfha atrata. 64. Den matsorte Aadselbille, S. opaca 65. Den tværrynkede Aadselbille, S. reticulata Glansbiller, Nitidulidae 65. Rapsglansbillen, Meligeihes aeneus 65. Chryptophagidae 67. Runkelroebillen, Atomaria liveavis 67. Torbister, Scarabaeidae 69. Den almindelige Oldenborre, Melolontha mlgaris 70. Gaasebillen, Phyllopertha horticola 77. Smældere, Elateridae 78. Kornsmælderen, Agriotes lineatus 79. Andre Smælder-Arter 83. Bladbiller, Malacodermata 83. Dascillus cervinus 84. Snudebiller, Curculionidae 85. Bladrandbiller, Sitones 85. Roesnudebillen, Otiorhynchus Ligustici Kaalgallesnudebillen, Ceuthorhynchus sulcicollis 87. Rapssnudebillen, Baridius chloris 89. Kornbillen, Calandra grunarin 90. Spidsmussnudebillen, Apion 91. Frøbiller, BrucMdae 92. Ærte-Frøbillen, Bruchus Pisi 93. Bønne-Frøbillen, B. rufimanm 93. Den almindelige Frøbille, B. grananns Barkbiller, Scolytidae 94. KløverbarkbiUen, Hylesinus TrifoKi 94. Guldbiller, Chrysomelidae 94. Kartoffelbillen, Chrysoméla decemlineata Renfanbillen, Adimonia Tanaceti 97. Kaaljordloppen, Ealtica oleracea 98. Den gulstribede Jordloppe, ET. nemorum Kornjordloppen, //. vittula 100. Rapsjordloppen, Psylliodes chrysoeephalus KornguldbiUer, Lema cyanella og L. melanopa 104. Den plettede Skjoldbille, Cassida nebulosa MLariehens, Coccinellidae 107.

11 III Side Den haarede Mariehøne, Coccinella globosa C. conglobata Aarevingede, Hymenoptera 108. Bladhvepse, Tenthredinidae 109. Kaal-Bladhvepsen, Athalia spinarum 109. Træhvepse, Uroceridae 111. Halmhvepsen, Cephus pygmæus Sommerfugle, Lepidoptera 113. Smaasommerfugle, Mierolepidoptcra 114. Møl, Tineidae 115. Kornmøllet, Tinea granella 115. Det iranske Kornmøl, SHotroga cerealella Stængelmøllet, Oxenheimeria taurella 117. Kaalmøllet, Plutella cruciferarum 118. Kommenmøllet, Depressaria nervosa 119. Humlemøllet, Gracilaria fidella 120. Viklere, TortHcidåe 121. Hørvikleren, Conchylis epilinana 121. Ærteviklere, Grapholitha nebritana og Gr. dorsana 121. Timothé vikleren, Tortrix paleana 122. Pyralider, Pyralidae 124. Græsmøl, Crambus 124. Græspyraliden, Anerastia lotella 125. Kaalpyraliden, Pionea forficalis 126. Rapspyraliden, Orobena extimalis 126. Høpyraliden, Ephestia elutella 127. Melpyraliden, E. Kiihniclla 128. Storsommerfugle, Macrolepidoptera 130. Natsommerfugle, Heterocera 130. Ugler, Noctuidae 131. Gammauglen, Plusia gamma 131. Humleuglen, Hypena rostralis 133. Knoporme, Agrotis 134. Kartoffelboreren, Hydroecia micacea 137. Nætuglen, Naenia typica 137. Kvikuglen, Hadena basilinea 138. Græsstraauglen, H.strigilis 139. Stængeluglen, H. didyma 139. Roduglen, 11. monoglypha 140. Ærteuglen, Mamestra Pisi 141. Pileurtuglen, M. Persicariae 111. Kaaluglen, 31. Brassicae 142. Podergræsuglen, Neivronia popularis 144.

12 IV Side Grræsuglen, Charaeas graminis 145. Dagsommerfugle, Rhopalocera 146. Hvidsværmere, Pieris Tovingede, Diptera 149. Myg, Nemocera 150. Kaal-Clalmyggen, Cecidomyia Brassicae Den hessiske Flue, C.destructor 151. Hvedemyggen, C. Tritici 154. Den orangegule Hvedemyg, C. aurantiaca Saddelmyggen, C. eqnestris 157. Ærtegalmyggen, C. Pisi 158. Komskjænderen, C. cerealis 159. Eng-Rævehalens Galmyg, Oligotrophus Alopecuri 160. Have-Haarmyggen, Bibio hortulanm 161. Stankelben, Tipula 162. Fluer, Brachyceru 164. Den maaneplettede Kartoffelflue, Eumerus lunulatu* 164. Kaalfluen, Anthomyia Brassicae 165. Bedefluen, A. conformis 166. Korn-Blomsterfluen, A. coarctata 166. Lupinfluen, A.funesta 167. Gulerodsfluen, Psila Rosae 167. Timothéfluen, Cleigastra flavipes 169. Den graa Bygminérflue, Hydrellia griseola Den gule Bygflue, Clilorops taeniopus 171. Fritfluen, Oscinis Frit 174. D. Spindler, Arachnida 178. Spindemiden, Tetranychus Marius 179. (Talmider, Phytoptidae 180. IV. Bløddyr, Mollusca 181. Snegle, Gastropoda 181. V. Tabel til Bestemmelse af de i foreliggende Skrift omtalte Dyr, ordnede efter deres Værtplanter 187. Navneliste over de omtalte Dyr 228.

13 I. Forholdsregler til Bekæmpelse af lnirvellose Dyrs Angreb paa Landbrugets Kulturplanter. Hampen mod Sygdomme hos Planter falder ligesom Menneskets Kamp mod sine egne Sygdomme i to Hovedgrupper: Forebyggende Midler, svarende til Hygiejnen, og Udryddelses-Midler, svarende til Midicin og Kirurgi. Ligesom Hygiejnen i de civiliserede Menneskesamfund stedse er traadt mere og mere i Forgrunden, saaledes bor der paa vore Marker lægges mest Vægt paa de forebyggende Midler. Landmanden maa bestandig være paa sin Post for at hindre Sygdommen i at trænge ind paa hans Marker, eller, hvis den er til Stede, for at hindre den i at angribe Planterne ved at gjore disse mindre modtagelige for Smitte eller, hvis Smitte ikke kan undgaas, gjore dem modstandsdygtige over for Sygdommen. For at hindre Sygdommen i at faa Indpas maa man noje paase, at syge Planter eller Plantedele ikke indfores. Kod- og Roeaalen kan saaledes indfores med Planter, Hvedeaal, Frobiller, den sortekornormo.fi. med Fro (ved Froanalyse bor man sørge for at undgaa disse slemme Gæster), Melpyraliden og Møl med Mel, Klid, tørrede Frugter osv., den hessiske Flue med Halm, Koeaalen med Affald osv. Desuden kan man forhindre Indvandring af visse Dyr ved at omgive de truede Marker med Grøfter. For at beskytte Planterne imod Dyr, der allerede er til Stede, er der forskjellige Forholdsregler at iagttage: Valg af det rette Tidspunkt for Udsæden (Fritfluen, Bygfluen, Lupinfluen, Runkelroebillen), rationel Vexel- 1

14 drift (Nematoder), Udryddelse af saadanne vildtvoxende Planter, der angribes af de samme Dyr som de dyrkede Planter og derfor tiltrækker Dyrene, saaledes Planter af de Korsblomstredes Familie (Jordlopper), Melde (Skjoldbiller), o. fl. For at Planterne ikke skal bukke under for eller blive altfor stærkt svækkede af Sygdommen, er det af Vigtighed at vælge saadanne Plante-Arter og Varieteter, der passer til Klima og Jordbund. Dernæst maa man sørge for at skaffe Planterne hurtig og kraftig Væxt ved drivende Gjodning (Chilisalpeter o. 1.), i det hele holde Markerne i god Drift, dræne dem og holde dem rene for Ukrudt. Som Udryddels esmidler kan benyttes Indsamling og Tilintetgjorelse af Dyrene eller Forgiftning ved Kemikalier. Indsamlingen kan enten foretages af Mennesker eller af insektædende Fugle og Pattedyr. 1 første Tilfælde kan det gjøres direkte ved Hjælp af Hænderne eller med Maskiner eller indirekte ved Hjælp af Fangstplanter eller udlagte Plantedele som Lokkemad. Som Exempel paa, hvad der i denne Henseende kan udrettes med Hænderne, henvises til Dr. Bergsøes forskjellige Beretninger om Oldenborreindsamlingen. Særlig virksom vil en saadan Indsamling være af Larver, hvor man kan lade Børn følge efter Ploven eller samle ind ved Koeoptagningen. Ikke alene Oldenborrelarver, men ogsaa Knoporme og Smælderlarver vil kunne samles paa denne Maade, Kaalorme kan man komme til Livs ved at trykke Æggene eller de ganske smaa Larver ihjæl, inden de spreder sig paa Planterne, Øren tviste vil med Held kunne samles i omvendte Urtepotter e. 1., o. s. v. Til at fange springende Insekter (Jordlopper, Cicader) har man konstrueret Maskiner med klæbrige Fjælle. Fangstplanter anvendes særlig overfor Nematoder, hvorom nærmere ved Roeaal. Smælderlarver og andre indsamles med Held i Kartoffelstykker eller andre Plante-

15 3 dele, der yndes af dem; man lægger saadanne ned i Jorden i en bestemt Afstand fra hinanden og tager dem atter op efter en Tids Forlob; der kan da have samlet sig en stor Del Larver i denne Lokkemad. I det andet Tilfælde kan man dels benytte Hus fugle (Høns og Ænder) dels overlade Indsamlingen til de vilde Fugle og Pattedyr, der af sig selv bidrager til at holde Insekterne indenfor visse Grænser; dog kan Mennesket ogsaa her gribe ind dels ved Fredning af disse Fugle og Pattedyr, dels ved at gjere Jorden tiltrækkende for dem. Benytter man Hons og Ænder, da tilraades det at fodre disse med Grenfoder om Morgenen, inden de drives ud paa Marken, for at de ikke skal faa Lyst til at hakke i Bladene, og om Aftenen, naar de kommer hjem, med Kraftfoder, for at de lettere skal lade sig drive ind. I Tyskland har man konstrueret kjorende Honsehuse for mere rationelt at kunne fere Fuglene rundt paa Markerne. Som insektædende Fugle og Pattedyr kan nævnes: Stæren, Raagen, Maager, Muldvarpen, Spidsmus o. fl. Dog kan flere af disse ikke ubetinget regnes for nyttige, og Sporgsmaalet, om de ber fredes, kan derfor være tvivlsomt. Raagen, der er særdeles nyttig, hvor der er mange Larver, kan derimod anrette ret betydelig Skade, hvor dette ikke er Tilfældet, idet den saa æder Korn efter en stor Maalestok. At Stæren ikke altid er en velset Gjæst, vil være en bekjendt Sag. Om Muldvarpen, der er fredet, fortjener dette, er meget tvivlsomt; de Tusinder af Regnorme, den fortærer, og de Gange, den graver i Roe- og Kornmarker, hvorved Planterne løsnes og visner, taler ikke til Fordel for den. Omvendt kan ogsaa Fugle, der ellers anses for skadelige, undertiden optræde som nyttige, saaledes rensede Spurve for et Par Aar siden en Roemark ved Forsøgsstationen ved Lyngby for Bladlus. Som ovenfor nævnt maa man sørge for, at Larverne bliver tilgængelige for Fuglene, ved at gjøre Jorden los og fremfor alt ved at bringe dem frem for Dagens Lys: hvor vigtigt dette er, ses af de store Skarer af Fugle, frem 1*

16 i Schøyen: Om for alt Maager, i de senere Aar fjærner disse sig mere og mere fra Stranden for at finde Larver der følger efter Ploven. Kaagen egner sig udmærket til at finde Larverne nede i Jorden; med sit skarpe Blik opdager den hurtig, naar der er noget i Vejen med Planterne, og borer da Næbet ned i Jorden for at hente Ophavsmanden frem; mange Oldenborrelarver bliver paa denne Maade fortærede. Undertiden kan det rigtignok hænde, at den tager fejl og kommer til at gjøre Skade, idet den forvexler Roeplanter, der efter Udtyndingen hænger med Bladene, med Planter, der er gnavet af Larver. Som Midler, der kan bruges til Forgiftning af Dyrene, anbefales forskjellige Kemikalier, der enten kan være flydende og da skal sprøjtes ud, eller tørre og da skal pudres ud over Planterne. Sprøjtning maa kun finde Sted i tørt Vejr og ikke, naar Solen skinner; Pudring skal finde Sted tidlig om Morgenen, naar Duggen endnu ligger paa Planterne. Vil man benytte saadanne Kemikalier, maa man vide Besked med den Maade, paa hvilken Dyrene tager deres Føde til sig: om de har bidende Munddele og saaledes kan forgives ved, at de Plantedele, de lever af, er forgiftede, eller de har sugende Munddele og saaledes ikke inficeres ved, at der er sprøjtet Giftstof paa Planterne. I sidste Tilfælde maa man vælge Kemikalier, der kan dræbe Dyrene ved Berøring. Pifter Schøyen*) anføres de vigtigste Kemikalier, der bør anvendes til at sprøjte med. Overfor Dyr med bidende Munddele er det virksomste Middel Parisergrønt, der er en kemisk Forbindelse af Arsenik og Kobber. Dette bor leveres i Dejgform for lettere at kunne blandes med Vand og bør kjøbes paa Flaske, ikke i Blikdaaser, da disse fortæres af Stoffet, som [nsekt- og sopfordrivende Midler. is<>7. : Anvendelsen af insekt- og sopfordrivende Midler i Havebruget. L893.

17 derved tørrer ind og bliver haardt. Til 20 Liter Vand tages 10 Gr. Parisergrønt. Man udrører det først i lidt Vand og spæder det senere op. Stoffet opløses ikke af Vandet, men kan en Tid holdes svævende i dette i fint fordelt Tilstand, hvorfor man under Sprøjtningen maa røre om i Vædsken, for at Pulveret ikke skal synke til Bunds. Sprøjtningen maa ikke finde Sted længere, end til det begynder at dryppe fra Bladene, da disse ellers vil tage Skade af Giften. Efter Fordampningen af Vandet vil Parisergrøntet blive tilbage som en tynd Belægning paa Blade og Stængler. Det tilraades til Blandingen at sætte lige saa megen Kalk som Parisergrønt, da man herved sikrer sig mod Beskadigelse af sartere Plantedele. Giftmængden er saa ringe, at der ikke er Fare for Forgiftning af Mennesker eller Husdyr. Et andet Middel, der i de senere Aar benyttes en Del og med Held har været anvendt overfor Kaalorme, er Antinonnin, der i tor Tilstand er explosivt og derfor i Handelen faas i Dejgform, tilsat med Sæbe og Glycerin. Det har en rød Farve og opløses let i Vand. Som Middel til udvendigt Brug anbefales Petroleum s emulsion, der er sammensat af Sæbe og Petroleum. Det laves paa følgende Maade: l U Kg. Sæbe (helst en fast Fedtsæbe, i Mangel heraf grøn Sæbe) opløses under Kogning i 4 1 /«Liter blødt Vand og blandes, efter at være taget af Ilden, med 9 Liter Petroleum, hvorpaa Blandingen i koghed Tilstand pumpes eller piskes kraftig sammen i 5 10 Minutter, indtil den danner en jævn, fiødelignende Emulsion uden Oljedraaber i. Før Brugen opspædes Emulsionen med blødt Vand ; til 1 Del Emulsion benyttes fra 9 20 Dele Vand. Helst bor Emulsionen laves, lige før den skal benyttes. Vil man gjemme den, bor dette ske paa et køligt Sted, for at den ikke skal skilles ad, da de udskilte Petroleumsdraaber vil brænde Bladene. Er den skilt ad, maa man med Forsigtighed opvarme den igjen og sammenarbejde den. Ogsaa Tobak s afkog anbefales til Sprøjtning. Et

18 6 Kg. Tobaksaffald af det allersimpleste, der baade er det kraftigste og det billigste, overhældes med indtil 20 Liter kogende Vand og staar et Dogn og trækker, hvorefter det afsies. Til hver Liter kan tilsættes 25 Gr. Sæbe for at gjøre Vædsken endnu virksommere. Til at fordele Kemikalierne jævnt over Planterne har man forskjellige Apparater: Haand-Pustere og Sprøjter, større Sprøjter til at bære paa Ryggen eller Brystet, store, der anbringes paa Hjul og saaledes kan kjøres om, o. s. fi\ I denne Oversigt er der kun omtalt almindelige Forholdsregler; hvad der videre kan anvendes overfor hvert enkelt Dyr, er omtalt i den specielle Del. II. Rundorme (Ncmatoda). Rundormene er lange, trinde, uleddede Dyr, i Reglen tykkest paa Midten og tyndere hen imod begge Ender. Der findes intet Hoved. I Forenden findes Mundaabningen, der kan være forsynet med Læber eller være væbnet med Kitintorne og Spidser. Tarmkanalen er et lige Ror, der udmunder i Bagenden af Dyret. De fleste af dem lever som Snyltere i Dyr eller Planter, hvorfor de er hvide og mangler Øjne. Kjønnene er adskilte; som Regel er der langt flere Hunner til Stede end Hanner. De to Kjøn kan i Reglen kjendes fra hinanden paa Størrelsen, idet Hunnen som oftest er større end Hannen. Hos de Heste Rundorme har Bagenden tillige forskjellig Form hos de to Kjøn; meget ofte er saaledes Hannens Bagende ombøjet, medens 11 minens er lige. Blodkarsystem er ikke til Siede, hvorimod der lindes et saakaldet Vandkanalsystem, der fungerer som Exkrei ionsorgan. Rundormene er som Regel æglæggende og ganske overordentlig frugtbare; én Hun kun saaledes lægge liere

19 Millioner Æg. Denne Frugtbarhed er nødvendig for Artens Vedligeholdelse, idet Ynglen er udsat for store Farer, da den i Keglen ikke tager Ophold der, hvor Moderdyret lægger Æggene. Til Kundormene horer tiere af Menneskets Snyltedyr: Spolormen, Børneormen, Piskeormen, Trikineno.fi. Ogsaa flere af vore Husdyr er plagede af snyltende Rundorme, saaledes Hestene, i hvis Krøspulsaarer Pallisadeormens Larver danner Svulster; ogsaa hos Faar, navnlig Lam findes Pallisadeorme i Maven, Leveren eller Luftvejene. De Rundorme, der snylter hos Planter, kaldes paa Grund af deres Lidenhed Dværgrundorme eller Anguilluliner: hyppig gaar de under Navn af Nematoder, der er den systematiske Betegnelse for alle Rundorme. Den populære Betegnelse for dem er Aal. AnguilBulinorne er nogle smaa, kun faa Mm. lange Dyr. Deres Hud er meget tynd, og i Modsætning til de andre Nematoder lægger de kun temmelig faa Æg, der til Gjengjæld er forholdsvis store og udvikles meget hurtig. Anguillulinerne optræder dels som Saprofyter, levende af raadnende organiske Stoffer f. Ex. Klisteraalen og Eddikeaalen, dels som Parasiter i eller paa levende Planter. Disse sidste lever imidlertid ofte længere Tid frit i Jorden og kan da let forvexles med de saprofy tiske J or daal. Et sikkert Kjendemærke paa de Anguilluliner, der ernærer sig af levende Planter, er, at de har en spids, hul, udskydelig Snabel i Svælget, som bruges til at gjennembore Plantevævet, hvorefter Plantesaften trænger ind i dens Hulrum og opsuges i Svælget, idet en muskulos Sugemave virker som Pumpeapparat. At en saadan Snabel er til Stede, viser, at de lever af Plantesaft, hvorimod man ikke af dennes Tilstedeværelse kan slutte, at man har med skadelige Dyr at gjore, thi mange borer Hul paa Planterødder uden derfor at gjore nogen videre Skade. De skadelige Anguilluliner omfatter to Slægter: Tylen c hu s og Heterodera, der kan kj endes fra hinanden paa, at de drægtige Het er oder a-hunner svulmer op og

20 i 1867 bliver citron- eller pæreformede, medens Tylenc hu s -Hunnerne hele Livet igjennem bevarer deres slanke Aaleform. Til Ty len c hus -Slægten hører : Stængela a 1 e n (T. devastatrix Kuhn), Hvedeaalen (T. Tritici Duj.) og Bygaalen (T.Hordei Schoyen). Til H e t e r o d e r a-slægten : K o d a al e n (H. radicicola Greeff.) og K o eaalen (H. Schachtii Sch.) Gang funden 1858 i Stængelaalen (T. devastatrix Kuhn). Stængelaalen blev forste Blomsterhoveder af Kartebolle (Dipsacus) og beskreven af Kuhn under Navn af A n g u i 1 1 u 1 a Dips a c i 'Fig. 1 Rødkløver, angreben af Kl. ( Tyh nchv8 devastatrix). blev den fundeu i Rug, der led af den saakaldte Stængelsyge, Tvskernes Stockkrankheit, senere i Havre, Boghvede, Kløver, Log, Hyacinther og Kartofler. Oprindelig blev de beskrevne som selvstændige Arter hos de fleste af disse Planter, men det viste sig senere, at de alle tilhorer samme Art,

21 og denne Art har da faaet Navnet Tylenchus devastatrix Kuhn. Da den snylter paa saa mange forskjellige Plantearter foruden de ovenfor nævnte: Lucerne, Hvede, flere Græsser samt en Mængde vildtvoxende Planter vil det ikke være heldigt at give den Navn efter en af disse Værtplanter; RitzemaBos kalder den Stængelaal, da den i Modsætning til flere andre Aal ikke angriber Roden men Stængel og Blade. Her i Landet er Stængelaalen funden paa Kløver, Rajgræs og Kartofler. Paa den førstnævnte er den meget almindelig og gjor hvert Aar en ikke ringe Skade; den gaar derfor her i Landet under Navn af Klo ver aal en. De angrebne Kløverplanter bliver i Reglen stærkt fortykkede ved Grunden og ofte abnormt forgrenede, undertiden danner Knopperne rundagtige eller ægformede, hvidlige Galler ; oftere voxer de dog ud og danner Skud, der enten bliver hvide, forkortede og tykke med lidet udviklede Blade, eller deres nedre Del holder sig saadan, medens den øverste bliver grøn og mere normal, eller Skuddene er grønne i hele deres Længde, men Bladene mindre og af en lysere grøn Farve end paa de sunde Skud, hvorved Planten tit kan faa et friskere grønt Udseende end de normale Planter; dog vil i Reglen et mere gulgrønt Skj ær vise, at Sygdom er Aarsag til dette tilsyneladende friske Ydre. Hyppigst optræder den i Pletter paa Kløvermarkerne. Midt i Pletterne er største Delen af Planterne døde; nærmest ved disse lindes Planterne stærkt angrebne, men efterhaanden som man fjærner sig fra Centrum, forsvinder Sygdom ssymptomerne. Ofte finder man dog ogsaa de angrebne Planter spredte mellem de sunde. Paa Rug er Stængelaalen endnu ikke funden her i Landet, men i Rhinprovinsen, Westphalen og flere andre Egne i Tyskland og Nederlandene har den gjort overordentlig stor Skade. Da dens Optræden paa denne Plante er nærmere undersøgt end paa Kløver, vil denne i del følgende blive omtalt noget nærmere. Aalene vandrer ind i de unge Rugplanter, naar disse har faaet de første 2 3

22 10 Blade; om Vintren giver Sygdommen sig ikke til Kjende paa Planterne, men om Foraaret, naar Plantens Væxt foregaar hurtigere, og Aalenes Antal i Planten er tiltaget dels ved ny Indvandring fra Jorden, dels ved Formering af de allerede tilstedeværende, faar Planten hurtig et monstrøst Udseende. Længdevæxten hæmmes, medens en stærk Fortykkelse finder Sted hyppig kan Planten være helt knoldformig opsvulmet forneden; Bladene er ofte krusede, fordi Cellevævet tiltager i Tykkelse paa de Steder, hvor der er mange Aal; i Reglen skrider Planten ikke, men dør tidlig; voxer den videre, kommer der smaa Ax frem, men Kornene er smaa og indskrumpede, og Planten visner i Keglen bort temmelig tidlig. Forøvrigt kan en stængelsyg Eugplante se meget forskjellig ud. Aalene kan lindes overalt i Stængel og Blade, men mest i den nedre Del af Planten, aldrig i Avner eller Blomster. Naar Planten visner, vandrer Aalene ned i Jorden, der saaledes hvert Aar inficeres paany; anderledes forholder det sig, naar Værtplanterne er Hyacinther eller andre Løgvæxter, hvor Jorden ikke inficeres, naar man blot sorger for at tage Løgene op, inden de raadner bort. Man kan saaledes ganske rolig lægge ny Løg paa en Mark, der har været fuld af syge Løg, medens en ny Udsæd af Rug paa en Mark, der forrige Aar var hjemsøgt af Stængelsyge, er sikkert hjemfalden til -Ødelæggelse. Aalene kan leve i lang Tid uden at tage Fode til sig, de dør ikke mellem Indlastningen og Saaningen, ja end ikke et Aars Brak er tilstrækkeligt til al dræbe dem ; Æggene og Ungerne kan nemlig taale Indtorring og ligger saaledes skindøde, indtil Fugtighed atter vækker dem, hvorfor de altid holder sig i Jordens Overflade; længere nede, hvor Jorden er fugtig, kan de ikke leve ret længe, da de ikke uden under Dvaletilstanden kan undvære Fode i længere Tid. Sygdommen optræder ligesom hos Kløver i Begyndelsen pletvis paa Marken. Ved Aalenes Vandring i Jonlen breder»len sig elterhaanden over større Arealer, men ogsaa I længere borte liggende Marker kan den føres, idet der, il

23 11 selv om største Delen af Aalene ved Planternes Død vandrer ned i Jorden, dog ofte bliver nogle tilbage i de visnede Straa, der let med Gjødning kan bringes over paa en anden Mark; de indtørrede Aal kan ogsaa let, hvis Jordbunden er los, fores videre med Vinden; er den fastere, da kan de føres med Vandet, hvis det har regnet stærkt; endelig kan Mennesker og Dyr ogsaa udbrede dem, idet den inficerede Jord hænger ved Fødderne. Som Middel mod Sygdommen maa naturligvis forst og fremmest anbefales rationel Vexeldrift; Rugdyrkning Aar efter Aar paa samme Mark en Fremgangsmaade, der navnlig tidligere var hyppig vil altid befordre Sygdommens Tiltagen. Man kunde maaske indvende, at overfor en Aal, der gaar paa saa mange forskjellige Planter, kan Vexeldrift ikke have nogen videre Virkning, men det har vist sig, at selv om de paa de forskjellige Planter levende Aal alle tilhører samme Art, saa kan der dog være Tale om flere biologiske Racer. Ved Forsøg har det vist sig, at Aal, der gjennem flere Generationer har levet i én Planteart, nødig og først efter længere Tids Forløb angriber andre Arter, der ellers hører til deres Værtplanter; saaledes kan Boghvede ganske godt trives i Jord, der er stærkt inficeret med Aal fra Rug. Ved Vexeldrift vil Sygdommen til en vis Grad holdes nede, men den vil ikke udryddes; Aalene er, som tidligere nævnt, ikke døde, fordi de i et Aarstid eller mere ikke har givet Livstegn. Som en mere radikal Kur har Kuhn anbefalet dyb Bearbejdelse af Jorden, saaledes at den inficerede Jord kommer ned, den rene op. Ved et Forsøg har det vist sig, at i Jord, der var vendt til et Par Fods Dybde, trivedes Rug udmærket det følgende Aar, medens et Stykke Jord ved Siden af, der kun var bearbejdet i Overfladen, var stærkt angrebet. Kuhn anbefaler ogsaa Fangstmetoden, der her bestaar i at besaa Jorden tæt med Rug og om Foraarel skaffe denne væk, derefter med Boghvede, der alter rykkes op, og om muligt endnu en Gang Boghvede, en meget radikal men ogsaa meget kostbar Fremgangsmaade. Ril zema

24 12 Bos mener, at Boghvede ikke er heldig at anvende som Fangstplante overfor Aal, der i længere Tid har levet i Rug, men anbefaler derimod, ogsaa som mindre kostbart, efter at Vinterrugen er rykket op, at saa Sommerrug til Afgrode; dels vil en stor Del Aal bortskaffes med Vinterrugen, dels vil Sommerrugen, der voxer hurtigere og kun i kortere Tid huser Snylterne, ikke lide saa meget ved Angrebet som Vinterrugen. Hvedeaalen (Tylenchus Tritiei Duj). Hunnens Længde er 2 x k- 5 Mm., Hannens c. 2. Bagenden er tilspidset hos begge Kjon ; hos Hunnen aftager den jævnt i Tykkelse, hos Hannen mere pludselig. Hvedeaalen lever i Hvedekorn eller maaske rettere i Galler, der er traadt i Kornenes Sted; saadanne omdannede Hvedekorn er mørkebrune eller sorte, mindre end de normale, kortere og ofte skarpt kantede. De besidder en haard, træagtig Skal og indeholder en hvid Substans, der ligner Mel, men i Virkeligheden bestaar af en Masse smaa Orme, omtrent Vio Mm. lange, der ligger ubevægelig slyngede ind imellem hverandre. Dette er Hvedeaalens Yngel, paa hvilket Stadium Hanner og Hunner endnu ser ens ud. De kan i tør Tilstand holde sig levende i mange Aar: man har endog Exempler paa, at 25 Aar gamle Galler indeholdt levende Aal. Saasnart der kommer Fugtighed til, lever Dyrene imidlertid op; indtræder der atter Tørke, ligger de igjen skindøde; dette kan gjentage sig flere Gange. Ved hver Overgang fra Skindød til aktivt Liv forbruges der imidlertid en Del af den i deres Legeme ophobede Keserveaæring, hvorfor Ormen kun kan taale et vist Antal saadanne Overgange. Naar af Aal angrebne Hvedekorn bliver saaede sammen med sunde, og der trænger Fugtighed ind i dem, lever Ormene op og arbejder sig, naar Skallen er bleven tilstrækkelig blod, igjennem denne og ud i Jorden. Her skal de kunne vandre indtil 20 Cm. De trænger derpaa ind i

ROER LYSPLETSYGE. Udvikling: HJERTE- OG TØRFORRÅDNELSE. Udvikling: MAGNESIUMMANGEL. Udvikling: VÆLTESYGE. Udvikling:

ROER LYSPLETSYGE. Udvikling: HJERTE- OG TØRFORRÅDNELSE. Udvikling: MAGNESIUMMANGEL. Udvikling: VÆLTESYGE. Udvikling: LYSPLETSYGE ( Manganmangel) Toppen bliver lys og bleg. Der forekommer gullige skjolder i bladkødet, og ofte bliver bladene noget skeformede. Manganmangel forekommer især på luse jorder med højt reaktionstal.

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Kom tættere på insekterne

Kom tættere på insekterne Kom tættere på insekterne Det er en fantastisk god idé at bygge et insekthotel, for her kommer man helt tæt på de insekter, der flytter ind. I naturen slår insekterne sig ned i krat, under store sten,

Læs mere

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner.

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. 300-500 æg per hun. De klækker efter 3-5 uger. Hav altid

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Forblad. Ydervægges vanddamptransmission. Ellis ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte

Forblad. Ydervægges vanddamptransmission. Ellis ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte Forblad Ydervægges vanddamptransmission Ellis ishøy Tidsskrifter Arkitekten 1941, Ugehæfte 1941 Ydervægges Va11ddamptransmiss:i.011 Af Civiling eniør Fer :Brask Foruden den Fugtighed, der udefra tilføres

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i Vores sejlbaad. Siden jeg var barn har jeg været fascineret af skibe af enhver art, men det var nok fordi far var fisker og havde en kutter. Jeg husker at jeg byggede modelbaade som barn. Efter at jeg

Læs mere

Danske Landhøns. Den oprindelige standardbeskrivelse af. J. Pedersen-Bjergaard: "Dansk Fjerkræstandard".

Danske Landhøns. Den oprindelige standardbeskrivelse af. J. Pedersen-Bjergaard: Dansk Fjerkræstandard. Den oprindelige standardbeskrivelse af Danske Landhøns J. Pedersen-Bjergaard: "Dansk Fjerkræstandard". Udgivet af De samvirkende danske fjerkræforeninger, 1908. Gamle danske vægtenheder: 1 kvint = 5 g

Læs mere

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene.

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. Myre-liv Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. 1. Fortælling: Ud med antennerne! Forestil jer.. Bag et gammelt egetræ ligger

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

Det begynder med os. www.kws.com

Det begynder med os. www.kws.com www.kws.com KWS SAAT AG P. O. Box 1463 37555 Einbeck Tel.: 00 49 /55 61/311-628 Fax: 00 49 /55 61/311-928 E-Mail: j.philipps@kws.de www.kws.com Det begynder med os. Bladsundhed får stadig større betydning

Læs mere

Giftfri skadedyrsbekæmpelse

Giftfri skadedyrsbekæmpelse Giftfri skadedyrsbekæmpelse TEKNIK OG MILJØ Mange forskellige slags grønsager og blomster på et lille areal forvirrer insekterne og reducerer dermed deres angreb på grønsagerne. Lykken er en giftfri have

Læs mere

Katalog - Skadedyr Friland - Varslingssystemer

Katalog - Skadedyr Friland - Varslingssystemer Katalog - Skadedyr Friland - Varslingssystemer Trips Kål, porre Fangst af trips på de blå limplader kan give et fingerpeg om, at det er tid for en nærmere kontrol af kålhovederne. Det samme gælder trips

Læs mere

Humlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten.

Humlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten. Sneglen Sneglene bor i skoven. De kan lide at gemme sig under blade og træstykker. Hvis det har regnet kommer de frem. Snegle er hermafroditter, dvs. at de både er han og hun i samme krop. Gå på jagt efter

Læs mere

INSEKTHOTELLETS BEBOERE & MATERIALER

INSEKTHOTELLETS BEBOERE & MATERIALER INSEKTHOTELLETS BEBOERE & MATERIALER TRÆSTYKKER MED HULLER Et insekthotel med træstykker, hvori der er boret huller i forskellige størrelser, vil være godt for både bier og hvepse. Huller af forskellig

Læs mere

Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner.

Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner. TM Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner. Der er tusinder af (vid)underlige arter af orme i verden.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Staalbuen teknisk set

Staalbuen teknisk set Fra BUEskydning 1948, nr 10, 11 og 12 Staalbuen teknisk set Af TOMAS BOLLE, Sandviken Fra vor Kollega hinsides Kattegat har vi haft den Glæde at modtage følgende meget interessante Artikel om det evige

Læs mere

Parasitter hos marsvin.

Parasitter hos marsvin. Parasitter hos marsvin. Dette særtryk omhandler de tre mest almindelige hud- og pelsparasitter man finder hos marsvin: Skab, lus og ringorm. Skab kræver dyrlægens hjælp og receptpligtig medicin, hvor de

Læs mere

Støverjagt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Støverjagt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Tips om insekter i hjemmet

Tips om insekter i hjemmet Tips om insekter i hjemmet Har du fået ubudne gæster i form af insekter i dit hjem, er rengøring på insekternes yndlingssteder ofte nok, og du kan gøre meget for at forebygge insektangreb. Mange af de

Læs mere

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Myrer. Mariehøne. Stankelben. Sommerfugl Myg. Hveps

Myrer. Mariehøne. Stankelben. Sommerfugl Myg. Hveps Du kender sikkert mange smådyr, der lever på legepladsen. Man kan finde hvepse, bier, stankelben, mariehøns, myre, myg, sommerfugle og mange andre. Et bestemt dyr, for eksempel en hveps, kalder man for

Læs mere

Prædiken til 3. S.e. Paaske

Prædiken til 3. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP musefangst NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Tællelyset. af H. C. Andersen

Tællelyset. af H. C. Andersen Tællelyset af H. C. Andersen Til Madam Bunkeflod fra hendes hengivne H.C. Andersen Tællelyset Det sydede og bruste, mens Ilden flammede under Gryden, det var Tællelysets Vugge og ud af den lune Vugge

Læs mere

Doktorlatin. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Doktorlatin. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Følger af forbuden Kjærlighed

Følger af forbuden Kjærlighed Følger af forbuden Kjærlighed Rædsel fylder vor Tanke Tidt ved Romaners Spind, Frygtsomt Hjerterne banke, Bleg bliver mangen Kind, Men naar man saa betænker, At det opfundet var, Brister strax Frygtens

Læs mere

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 HUG-ORM. 1.På hvilken side kan du læse om gift-tænder? Side:

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 HUG-ORM. 1.På hvilken side kan du læse om gift-tænder? Side: TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i mark og have 2 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: HUG-ORM Indhold 1.På hvilken side kan du læse om gift-tænder? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange arter af slanger

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk )

Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Vores Haveklub Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Plantning Ved plantning af roser er det vigtigste at få rosen sat så dybt, at podestedet er mindst 7 til 10 cm. under jorden, og at rødderne

Læs mere

Krible Krable bog til børnehavebørn. (Barnets navn) Krible Krable Bog

Krible Krable bog til børnehavebørn. (Barnets navn) Krible Krable Bog RNATURVEJLEDE Krible Krable bog til børnehavebørn (Barnets navn) Krible Krable Bog Bidragsydere til materialet Tekst: Charlotte Buchhave, pædagogisk udviklingskonsulent, Randers kommune Helle-Marie Taastrøm,

Læs mere

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Min haves muld. Hun fortæller mig at jeg har en smuk have i mig i min krop at jeg ER en smuk have

Min haves muld. Hun fortæller mig at jeg har en smuk have i mig i min krop at jeg ER en smuk have Min haves muld Hendes dejlige stemme guider mig ind i mig Ligger på sofaen alene hjemme trygt og rart Med tæppet over mig Min egen fred og ro Kun for mig indeni mig Hun fortæller mig at jeg har en smuk

Læs mere

ilte umm\ ^'^MS-^ ! lilii llli^:

ilte umm\ ^'^MS-^ ! lilii llli^: ilte! lilii llli^: ^'^MS-^ umm\ -.'I ^^

Læs mere

Grøn Viden. Krusesygegalmyggen. Pernille Mia Madsen og Lars Monrad Hansen. Markbrug nr. xxx Januar 2006

Grøn Viden. Krusesygegalmyggen. Pernille Mia Madsen og Lars Monrad Hansen. Markbrug nr. xxx Januar 2006 Grøn Viden Markbrug nr. xxx Januar 2006 Krusesygegalmyggen Pernille Mia Madsen og Lars Monrad Hansen Havebrug nr. xxx Januar 2006 Krusesygegalmyggen (Contarinia nasturtii) forårsager skade på korsblomstrede

Læs mere

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen. Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele

Læs mere

www.vet.bayer.dk Har min kat orm?

www.vet.bayer.dk Har min kat orm? www.vet.bayer.dk? Orm er hyppige parasitter hos katte! Næsten alle katte kommer på et tidspunkt i kontakt med orm. Katte, der lever ude, får ofte orm, og på et givet tidspunkt vil mere end halvdelen af

Læs mere

Forblad. Husvampen. N.P.A Bauditz. Tidsskrifter. Architekten 1920

Forblad. Husvampen. N.P.A Bauditz. Tidsskrifter. Architekten 1920 Forblad Husvampen N.P.A Bauditz Tidsskrifter Architekten 1920 1920 HUBSVAMPEN Hussvampen (meruleus lacrymans) er vore Bygni.ngers farligste Fjende og det maa ovenikøbet siges, at den breder sig meget stærkt

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning

Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Hvidkløver er en flerårig bælgplante, der formerer sig ved krybende rodslående stængler. Hvidkløverens blomster er samlet i et hoved

Læs mere

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis Lille vandsalamander Som for alle andre padder i Danmark er bestanden af lille vandsalamander gået meget tilbage de sidste 50 år. Dog er den lille vandsalamander blandt de almindeligste af Danmarks nuværende

Læs mere

Et liv i haven uden gift. Pas på dit drikkevand

Et liv i haven uden gift. Pas på dit drikkevand Et liv i haven uden gift Pas på dit drikkevand OM AT HAVE HAVE Foråret er gået, det er blevet sommer, og man fik ikke lige fjernet tilløbet til ukrudt i haven. Det kan virke næsten umenneskeligt at skulle

Læs mere

Breve fra Knud Nielsen

Breve fra Knud Nielsen I august 1914 brød Første Verdenskrig ud. I godt fire år kom Europa til at stå i flammer. 30.000 unge mænd fra Nordslesvig, der dengang var en del af Tyskland, blev indkaldt som soldat. Af dem faldt ca.

Læs mere

Foto:P. Bang Klædemøl; længde 5-7 mm

Foto:P. Bang Klædemøl; længde 5-7 mm MØL I TEKSTILER De to arter af møl, der oftest gør skade på tekstiler i vores hjem, er klædemøllet (Tineola bisselliella) og pelsmøllet (Tinea pellionella). Klædemøllet hører ikke til de oprindeligt danske

Læs mere

Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr

Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr Hans Viborg Kristensen, Naturhistorisk Museum april 2016 Der findes 15 paddearter og 5 krybdyrarter, der er almindeligt forekommende i Danmark. Denne nøgle

Læs mere

Formålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund.

Formålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund. Formålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund. Jagt og prøver med stående hund kræver en passende bestand af fuglevildt. Der er ikke meget ved at gå over

Læs mere

Onsdagen 7de Octbr 1846

Onsdagen 7de Octbr 1846 5309 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46 udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).

Læs mere

Et liv i haven uden gift. Pas på dit drikkevand

Et liv i haven uden gift. Pas på dit drikkevand Et liv i haven uden gift Pas på dit drikkevand OM AT HAVE HAVE Foråret er gået, det er blevet sommer, og man fik ikke lige fjernet tilløbet til ukrudt i haven. Det kan virke næsten umenneskeligt at skulle

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Insekthoteller - hvilke materialer til hvilke insekter?

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Insekthoteller - hvilke materialer til hvilke insekter? Insekthoteller - hvilke materialer til hvilke insekter? Træstykker Et rum i dit insekthotel fyldt med træstykker, hvori der er boret huller i forskellige størrelser, vil være perfekt for både bier og hvepse.

Læs mere

Høst-vejledning. Haver til Mavers guide til høst i skolehaven. Hvordan kan du se, at dine afgrøder er klar til høst?

Høst-vejledning. Haver til Mavers guide til høst i skolehaven. Hvordan kan du se, at dine afgrøder er klar til høst? Høst-vejledning Haver til Mavers guide til høst i skolehaven Hvordan kan du se, at dine afgrøder er klar til høst? Hvordan kan du høste på en god måde? Målgruppe: Elever 3.-6.klasse Læringsmål: Eleven

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 63.6 HØNE. 1.På hvilken side kan du læse om fjer og føde? Side: 2. Hvad har høns øverst på hovedet?

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 63.6 HØNE. 1.På hvilken side kan du læse om fjer og føde? Side: 2. Hvad har høns øverst på hovedet? TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr på gården 2 Klasse: Decimal-nummer: 63.6 Dato: HØNE Indhold 1.På hvilken side kan du læse om fjer og føde? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvad har høns øverst på hovedet?

Læs mere

TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916

TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916 TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916 I ODENSE GRAABRØDRE HOSPITALS KIRKE DEN 9. NOVEMBER 1915 T il Abraham blev der sagt: Du skal være velsignet, og Du skal

Læs mere

KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884.

KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884. KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884. I N D H O L D. Side Lykkehans I De tre smaa Skovnisser 7 Snehvide I 4 Stadsmusikanterne i Bremen 24 Hunden og Spurven 28 De tre Spindersker 3 2 Lille Rumleskaft

Læs mere

Andejagten. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Andejagten. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Prædiken til 3. S. i Fasten

Prædiken til 3. S. i Fasten En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Nye skadegører i havebrugsafgrøder 2017

Nye skadegører i havebrugsafgrøder 2017 Nye skadegører i havebrugsafgrøder 2017 GarterniRådgivningen december 2017 Drosophila suzukii Ødelæggende i bærproduktion Larve i bær Stammer fra Japan. Har bredt sig til Europa og Amerika Blev i Danmark

Læs mere

Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld.

Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld. Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld. Har du en have og kan du lide tanken om at bruge gratis kompost frem for kunstgødning?

Læs mere

Den levende jord o.dk aphicc Tryk: www.gr

Den levende jord o.dk aphicc Tryk: www.gr Den levende jord Brug det afklippede græs som jorddække i bedene. Foto: Mette Kirkebjerg Due. I naturen er jorden sjældent nøgen. Er det mindste vil naturen hurtigt dække det i et kludetæppe af GIV JORDEN

Læs mere

Flokit. En ny Zeolith fra Island. Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917.

Flokit. En ny Zeolith fra Island. Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917. Flokit. En ny Zeolith fra Island. Af Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917. JDlandt de islandske Zeolither, som fra gammel Tid har været henlagt i Mineralogisk Museum

Læs mere

Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo

Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Man kan bekæmpe kæmpe-bjørneklo mekanisk og kemisk. De mekaniske metoder er rodstikning, slåning, skærmkapning eller græsning. Kemisk metode består i at anvende et

Læs mere

insekter NATUREN PÅ KROGERUP

insekter NATUREN PÅ KROGERUP insekter NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL Insekter og planter I skal til at undersøge insekter og planter. Undersøgelse af insekter og planter er et emne, der både fagligt og i praksis kan lade sig gøre fra 3. klasse. Denne beskrivelse er rettet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Originalt emne Hovedgaarden Marselisborg Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 27. september 1906 2) Byrådsmødet den 4. oktober 1906 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020]

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Miljø og natur Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Baggrund Kæmpe-Bjørneklo ses i dag

Læs mere

Nordjydsk landmand der har gjort hesten overflødig.

Nordjydsk landmand der har gjort hesten overflødig. Aalborg Amtstidende 8. april 1951. Nordjydsk landmand der har gjort hesten overflødig. Et besøg paa Poulsenseje ved Als, hvor maskiner klarer en stor del af arbejdet. Kan hesten undværes i et større landbrug?

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 FLAGER-MUS. 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: 2. Hvor er der flager-mus om vinteren?

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 FLAGER-MUS. 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: 2. Hvor er der flager-mus om vinteren? TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i mark og have 1 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: FLAGER-MUS Indhold 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor er der flager-mus om

Læs mere

forekomst af kaolin og ildfast ler ved Dydland nær Flekkefjord.

forekomst af kaolin og ildfast ler ved Dydland nær Flekkefjord. En forekomst af kaolin og ildfast ler ved Dydland nær Flekkefjord. HaNB li,subon. Sirelven munder ud som en omtrent 4 km. lang fjord paa grænsen mellem Stavanger og Nedenes amt. 5 km. i ny. derfor gaar

Læs mere

Juleharen. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Juleharen. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Nicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Nicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Nicole Boyle Rødtnes Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Vi var ti år, da zombie-virussen brød ud. Det hele startede, da et krydstogtskib sank. Flere hundrede druknede. Alle troede, det var et uheld.

Læs mere

Strandsvingel til frøavl

Strandsvingel til frøavl Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke

Læs mere

Lidt om honningbiernes levevis

Lidt om honningbiernes levevis Lidt om honningbiernes levevis Bifamilien Der er op til 60.000 bier i et bistade. Bifamilien består af én dronning, nogle hundrede hanbier (droner) og mange tusinde arbejderbier. Bierne udvikles fra æg,

Læs mere

Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar

Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Krible - Krable. Ædespor

Krible - Krable. Ædespor Udgivet af Ildfluerne i Det Danske Spejderkorps. Redaktionsudvalg: Susanne Hansen, Ander Nielsen og Claus Hjelm. Foto: Anders Nielsen og Claus Hjelm Ædespor Krible - Krable Løsningen til Krible Krable

Læs mere

Duer og hønsefugle Agerhøne

Duer og hønsefugle Agerhøne Duer og hønsefugle Agerhøne Levesteder: Det åbne land Vingefang: 45-48 cm Længde: 28-32 cm Vægt: 350-450 g Maks. levealder: 5 år Kuldstørrelse: 10-20 æg Antal kuld: 1 Rugetid: 23-25 dage Ungetid: 90-100

Læs mere

Luseguiden Sådan bliver familien lusefri og undgår nye luseangreb

Luseguiden Sådan bliver familien lusefri og undgår nye luseangreb Uden gift og parabener December 2017 Vidste du, at - familiens sengetøj ikke behøver at komme i fryseren, når I har haft lus i hjemmet - forskellige hårtyper kræver forskellige behandlingsmidler - lus

Læs mere

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den

Læs mere

Septemberjagten. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Septemberjagten. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Kompost Gode råd og vejledning om kompost.

Kompost Gode råd og vejledning om kompost. Kompost Gode råd og vejledning om kompost. Hvad er kompost? Kompostering er en helt naturlig proces, der sker i naturen hele tiden. Alt organisk materiale bliver efterhånden omdannet til muld. Organisk

Læs mere

Gravjagt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Gravjagt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Invasive planter i Gladsaxe Kommune Gør en indsats ved at forebygge og bekæmpe læs her om udvalgte planter

Invasive planter i Gladsaxe Kommune Gør en indsats ved at forebygge og bekæmpe læs her om udvalgte planter gladsaxe.dk Få styr på de Invasive planter i Gladsaxe Kommune Gør en indsats ved at forebygge og bekæmpe læs her om udvalgte planter Gyldenris bekæmpes Underrubrik eller dato 1 En invasiv plante hører

Læs mere

Undersøgelse NATURENS AFFALDSBEHANDLING

Undersøgelse NATURENS AFFALDSBEHANDLING k o m p o s t NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo i Vesthimmerlands Kommune 2015-2020

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo i Vesthimmerlands Kommune 2015-2020 Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo i Vesthimmerlands Kommune 2015-2020 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 1.1 Hvad er Kæmpe Bjørneklo... 3 1.2 Hvorfor... 3 2. BEKÆMPELSESPLAN... 3 2.1

Læs mere

Sanglærke. Vibe. Stær

Sanglærke. Vibe. Stær Sanglærke Sanglærken noteres, når den høres synge første gang. Det sker helt sikkert i luften, for den stiger til vejrs under jublende og langvarig sang. Den er stadig en af vores almindeligste fugle i

Læs mere

Den liden graa Høne II

Den liden graa Høne II Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere