La.ni. ' ".''! y./f'. Kaaeayr;

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "La.ni. ' ".''! y./f'. Kaaeayr;"

Transkript

1 La.ni - ' ".''! y./f'. Kaaeayr;

2

3 <t~ ^7

4

5 xi. Landboskrifter, woo. udgivne med Understøttelse af det Raben-Levetzauske Fond af det Kgl. danske Landliusholdningsselskal). Vort Landbrugs Skadedyr blandt Insekter og andre lavere Dyr, Af Sofie Rostrup. Med 48 Afbildninger. Kjebenhavn. Hovedkommission: Det Sehubotheske Forlag. Bianco Lunos Kog-trykkeri

6

7 Forord. Af Det kyl. danske Landhusholdningsselskab er det blevet mig overdraget at forfatte et Skrift om Insekters og - andre lavere Dyrs Angreb paa Landbrugets Kulturplanter. Hensigten med Skriftet skulde være at give Landmændene en praktisk Vejledning, ved Hjælp af hvilken de kunde skaffe sig Oplysning om Aarsagerne til de af Dyr foraarsagede Sygdomme paa deres Marker, faa nærmere Underretning om disse Dyrs Levevis og saa vidt muligt faa Kundskab om Midler, med hvilke de kan bekæmpes. Med dette Maal for Øje har jeg udarbejdet foreliggende Skrift, hvor Hovedvægten er lagt paa Beskrivelsen af den Maade, paa hvilken Planterne angribes, samt de skadelige Dyrs hele Levevis, som det er nødvendigt at kjende for at kunne bekæmpe dem paa en praktisk Maade. Dog har jeg ikke ment helt at kunne forbigaa en almindelig zoologisk Beskrivelse af Dyrenes Bygning og Slægtskabsforhold, da det uden Kjendskab hertil ikke vil være muligt at naa til rigtig Forstaaelse af disse Smaaskabningers Liv. Det forste Afsnit giver en kort Oversigt over de Midler, ved Hjælp af hvilke man direkte eller indirekte kan bekæmpe de skadelige Dyr. Derefter gennemgaas Dyrene i følgende Orden: Rundorme, Bænkebidere, Tusindben, Insekter, Mider og Snegle, idet der forud for hver af disse Afdelinger gaar en almindelig Beskrivelse af de paagjældende Dyrs Bygning. Endelig følger som et sidste Afsnit en Nogle til Bestemmelse af Dyrene. Nøglen er ordnet efter Værtplanterne og er. saa vidt muligt, bygget paa Angrebets Ka-

8 rakter, uden at det dog har været muligt helt at forbigaa Dyrene som Udgangspunkt. I Texten lindes 43 Figurer, fremstillende Dyrene og de af disse angrebne Planter eller Plantedele. Af Figurerne er de 20, der er forsynede med *, originale, tegnede og skaarne i H.P.Hansens xylografiske Etablissement; de 23 er laante: fra hvilken Forfatter eller hvilket Værk findes tilføjet ved Figurerne. De fleste af de i Skriftet omtalte Dyr findes lier i Landet; dog har jeg ikke ment helt at burde forbigaa de Dyr, der i andre Lande optræder ødelæggende paa Kulturplanter, der ogsaa dyrkes her i Landet, da de maaske i Fremtiden kan indfinde sig her, og det, selv om dette ikke skulde blive Tilfældet, dog kan have Interesse at vide Besked om Dyr, der ideligt omtales i Beretninger fra vore Nabolande. Paa Rejser, jeg i de senere Aar har foretaget med Understøttelse fra Landbrugsministeriet, har jeg indsamlet en Del praktiske Erfaringer, saaledes at jeg ud fra Selvsyn har kunnet give Beskrivelse af de fleste Angreb; dog er der flere af de omtalte Dyre-Arter, jeg ikke har truffet i Virksomhed paa Markerne; i saa Tifælde har jeg maattet benytte andre Forfatteres Beretninger om dem. En Mængde værdifulde, praktiske Oplysninger har jeg modtaget af Dr. E. Bostrup, hvem det er mig en kjær Pligt herved at takke for den Beredvillighed, hvormed han altid har ladet mig faa Del i og nyde godt af sine mangeaarige Erfaringer paa Plantepatologiens Omraade. Endelig maa jeg bringe de mange Landmænd, jeg paa mine Kejser har besøgt, min Tak for den Interesse, de har vist mine Undersøgelser, og den Hjælp, de har ydet mig ved disse. April Sofie Rostrup.

9 Indhold. Side I. Forholdsregler til Bekæmpelse af hvirvelløse Dyrs Angreb paa Landbrugets Kulturplanter 1. II. Rundorme, Nematoda 6. Stængelaalen, Tylenchus devastatrix 8. Hvedeaalen, T. Tritici 12. Bygaalen, T. Hordei 14. Roeaalen, Heterodera Schachtii 16. Rodaalen, H. radicicola 23. III. Leddyr, Arthropoda 25. A. Krebsdyr, Crustaceae 29. Bænkebidere, Oniscus 29. B. Tusindben, Myriopoda 29. C. Insekter, Insecta Retvingede. Orthoptera 38. Jordkrebsen, Gryllotalpa vulgaris 39. Ørentvisten, Forficula auricularia 41. Thrips secalina 43. Phloeothrips frmnentaria 44. Korn-Blærefoden, Thrips cerealium 45. Hør-Blærefoden, T. Lini 45. Hylde-Blærefoden, T. Sambuci Næbmundede, Ehynchota 45. Bladlus, Aphididae 4H. Bedelusen, Aphis Papavcris 50. Vikkelusen, Siphonophora Viciae 51. Ærtelusen, S. Pisi 51. Kaallusen, Aphis Brassicae 52. Kartoffellusen, A. Solani 52. Kornlusen, Siphonophora cerealis 52. Havrelusen, Aphis Avenae 53. Cikader, Cicada 51. Tæger. Heteroptera 55.

10 II Side 3. Biller, Coleoptera 57. Løbebiller, Carabidae 60. Axløberen, Zabrus gibbus 60. Aadselbiller, Silphidae 63. Den sortglinsende Aadselbille, Silfha atrata. 64. Den matsorte Aadselbille, S. opaca 65. Den tværrynkede Aadselbille, S. reticulata Glansbiller, Nitidulidae 65. Rapsglansbillen, Meligeihes aeneus 65. Chryptophagidae 67. Runkelroebillen, Atomaria liveavis 67. Torbister, Scarabaeidae 69. Den almindelige Oldenborre, Melolontha mlgaris 70. Gaasebillen, Phyllopertha horticola 77. Smældere, Elateridae 78. Kornsmælderen, Agriotes lineatus 79. Andre Smælder-Arter 83. Bladbiller, Malacodermata 83. Dascillus cervinus 84. Snudebiller, Curculionidae 85. Bladrandbiller, Sitones 85. Roesnudebillen, Otiorhynchus Ligustici Kaalgallesnudebillen, Ceuthorhynchus sulcicollis 87. Rapssnudebillen, Baridius chloris 89. Kornbillen, Calandra grunarin 90. Spidsmussnudebillen, Apion 91. Frøbiller, BrucMdae 92. Ærte-Frøbillen, Bruchus Pisi 93. Bønne-Frøbillen, B. rufimanm 93. Den almindelige Frøbille, B. grananns Barkbiller, Scolytidae 94. KløverbarkbiUen, Hylesinus TrifoKi 94. Guldbiller, Chrysomelidae 94. Kartoffelbillen, Chrysoméla decemlineata Renfanbillen, Adimonia Tanaceti 97. Kaaljordloppen, Ealtica oleracea 98. Den gulstribede Jordloppe, ET. nemorum Kornjordloppen, //. vittula 100. Rapsjordloppen, Psylliodes chrysoeephalus KornguldbiUer, Lema cyanella og L. melanopa 104. Den plettede Skjoldbille, Cassida nebulosa MLariehens, Coccinellidae 107.

11 III Side Den haarede Mariehøne, Coccinella globosa C. conglobata Aarevingede, Hymenoptera 108. Bladhvepse, Tenthredinidae 109. Kaal-Bladhvepsen, Athalia spinarum 109. Træhvepse, Uroceridae 111. Halmhvepsen, Cephus pygmæus Sommerfugle, Lepidoptera 113. Smaasommerfugle, Mierolepidoptcra 114. Møl, Tineidae 115. Kornmøllet, Tinea granella 115. Det iranske Kornmøl, SHotroga cerealella Stængelmøllet, Oxenheimeria taurella 117. Kaalmøllet, Plutella cruciferarum 118. Kommenmøllet, Depressaria nervosa 119. Humlemøllet, Gracilaria fidella 120. Viklere, TortHcidåe 121. Hørvikleren, Conchylis epilinana 121. Ærteviklere, Grapholitha nebritana og Gr. dorsana 121. Timothé vikleren, Tortrix paleana 122. Pyralider, Pyralidae 124. Græsmøl, Crambus 124. Græspyraliden, Anerastia lotella 125. Kaalpyraliden, Pionea forficalis 126. Rapspyraliden, Orobena extimalis 126. Høpyraliden, Ephestia elutella 127. Melpyraliden, E. Kiihniclla 128. Storsommerfugle, Macrolepidoptera 130. Natsommerfugle, Heterocera 130. Ugler, Noctuidae 131. Gammauglen, Plusia gamma 131. Humleuglen, Hypena rostralis 133. Knoporme, Agrotis 134. Kartoffelboreren, Hydroecia micacea 137. Nætuglen, Naenia typica 137. Kvikuglen, Hadena basilinea 138. Græsstraauglen, H.strigilis 139. Stængeluglen, H. didyma 139. Roduglen, 11. monoglypha 140. Ærteuglen, Mamestra Pisi 141. Pileurtuglen, M. Persicariae 111. Kaaluglen, 31. Brassicae 142. Podergræsuglen, Neivronia popularis 144.

12 IV Side Grræsuglen, Charaeas graminis 145. Dagsommerfugle, Rhopalocera 146. Hvidsværmere, Pieris Tovingede, Diptera 149. Myg, Nemocera 150. Kaal-Clalmyggen, Cecidomyia Brassicae Den hessiske Flue, C.destructor 151. Hvedemyggen, C. Tritici 154. Den orangegule Hvedemyg, C. aurantiaca Saddelmyggen, C. eqnestris 157. Ærtegalmyggen, C. Pisi 158. Komskjænderen, C. cerealis 159. Eng-Rævehalens Galmyg, Oligotrophus Alopecuri 160. Have-Haarmyggen, Bibio hortulanm 161. Stankelben, Tipula 162. Fluer, Brachyceru 164. Den maaneplettede Kartoffelflue, Eumerus lunulatu* 164. Kaalfluen, Anthomyia Brassicae 165. Bedefluen, A. conformis 166. Korn-Blomsterfluen, A. coarctata 166. Lupinfluen, A.funesta 167. Gulerodsfluen, Psila Rosae 167. Timothéfluen, Cleigastra flavipes 169. Den graa Bygminérflue, Hydrellia griseola Den gule Bygflue, Clilorops taeniopus 171. Fritfluen, Oscinis Frit 174. D. Spindler, Arachnida 178. Spindemiden, Tetranychus Marius 179. (Talmider, Phytoptidae 180. IV. Bløddyr, Mollusca 181. Snegle, Gastropoda 181. V. Tabel til Bestemmelse af de i foreliggende Skrift omtalte Dyr, ordnede efter deres Værtplanter 187. Navneliste over de omtalte Dyr 228.

13 I. Forholdsregler til Bekæmpelse af lnirvellose Dyrs Angreb paa Landbrugets Kulturplanter. Hampen mod Sygdomme hos Planter falder ligesom Menneskets Kamp mod sine egne Sygdomme i to Hovedgrupper: Forebyggende Midler, svarende til Hygiejnen, og Udryddelses-Midler, svarende til Midicin og Kirurgi. Ligesom Hygiejnen i de civiliserede Menneskesamfund stedse er traadt mere og mere i Forgrunden, saaledes bor der paa vore Marker lægges mest Vægt paa de forebyggende Midler. Landmanden maa bestandig være paa sin Post for at hindre Sygdommen i at trænge ind paa hans Marker, eller, hvis den er til Stede, for at hindre den i at angribe Planterne ved at gjore disse mindre modtagelige for Smitte eller, hvis Smitte ikke kan undgaas, gjore dem modstandsdygtige over for Sygdommen. For at hindre Sygdommen i at faa Indpas maa man noje paase, at syge Planter eller Plantedele ikke indfores. Kod- og Roeaalen kan saaledes indfores med Planter, Hvedeaal, Frobiller, den sortekornormo.fi. med Fro (ved Froanalyse bor man sørge for at undgaa disse slemme Gæster), Melpyraliden og Møl med Mel, Klid, tørrede Frugter osv., den hessiske Flue med Halm, Koeaalen med Affald osv. Desuden kan man forhindre Indvandring af visse Dyr ved at omgive de truede Marker med Grøfter. For at beskytte Planterne imod Dyr, der allerede er til Stede, er der forskjellige Forholdsregler at iagttage: Valg af det rette Tidspunkt for Udsæden (Fritfluen, Bygfluen, Lupinfluen, Runkelroebillen), rationel Vexel- 1

14 drift (Nematoder), Udryddelse af saadanne vildtvoxende Planter, der angribes af de samme Dyr som de dyrkede Planter og derfor tiltrækker Dyrene, saaledes Planter af de Korsblomstredes Familie (Jordlopper), Melde (Skjoldbiller), o. fl. For at Planterne ikke skal bukke under for eller blive altfor stærkt svækkede af Sygdommen, er det af Vigtighed at vælge saadanne Plante-Arter og Varieteter, der passer til Klima og Jordbund. Dernæst maa man sørge for at skaffe Planterne hurtig og kraftig Væxt ved drivende Gjodning (Chilisalpeter o. 1.), i det hele holde Markerne i god Drift, dræne dem og holde dem rene for Ukrudt. Som Udryddels esmidler kan benyttes Indsamling og Tilintetgjorelse af Dyrene eller Forgiftning ved Kemikalier. Indsamlingen kan enten foretages af Mennesker eller af insektædende Fugle og Pattedyr. 1 første Tilfælde kan det gjøres direkte ved Hjælp af Hænderne eller med Maskiner eller indirekte ved Hjælp af Fangstplanter eller udlagte Plantedele som Lokkemad. Som Exempel paa, hvad der i denne Henseende kan udrettes med Hænderne, henvises til Dr. Bergsøes forskjellige Beretninger om Oldenborreindsamlingen. Særlig virksom vil en saadan Indsamling være af Larver, hvor man kan lade Børn følge efter Ploven eller samle ind ved Koeoptagningen. Ikke alene Oldenborrelarver, men ogsaa Knoporme og Smælderlarver vil kunne samles paa denne Maade, Kaalorme kan man komme til Livs ved at trykke Æggene eller de ganske smaa Larver ihjæl, inden de spreder sig paa Planterne, Øren tviste vil med Held kunne samles i omvendte Urtepotter e. 1., o. s. v. Til at fange springende Insekter (Jordlopper, Cicader) har man konstrueret Maskiner med klæbrige Fjælle. Fangstplanter anvendes særlig overfor Nematoder, hvorom nærmere ved Roeaal. Smælderlarver og andre indsamles med Held i Kartoffelstykker eller andre Plante-

15 3 dele, der yndes af dem; man lægger saadanne ned i Jorden i en bestemt Afstand fra hinanden og tager dem atter op efter en Tids Forlob; der kan da have samlet sig en stor Del Larver i denne Lokkemad. I det andet Tilfælde kan man dels benytte Hus fugle (Høns og Ænder) dels overlade Indsamlingen til de vilde Fugle og Pattedyr, der af sig selv bidrager til at holde Insekterne indenfor visse Grænser; dog kan Mennesket ogsaa her gribe ind dels ved Fredning af disse Fugle og Pattedyr, dels ved at gjere Jorden tiltrækkende for dem. Benytter man Hons og Ænder, da tilraades det at fodre disse med Grenfoder om Morgenen, inden de drives ud paa Marken, for at de ikke skal faa Lyst til at hakke i Bladene, og om Aftenen, naar de kommer hjem, med Kraftfoder, for at de lettere skal lade sig drive ind. I Tyskland har man konstrueret kjorende Honsehuse for mere rationelt at kunne fere Fuglene rundt paa Markerne. Som insektædende Fugle og Pattedyr kan nævnes: Stæren, Raagen, Maager, Muldvarpen, Spidsmus o. fl. Dog kan flere af disse ikke ubetinget regnes for nyttige, og Sporgsmaalet, om de ber fredes, kan derfor være tvivlsomt. Raagen, der er særdeles nyttig, hvor der er mange Larver, kan derimod anrette ret betydelig Skade, hvor dette ikke er Tilfældet, idet den saa æder Korn efter en stor Maalestok. At Stæren ikke altid er en velset Gjæst, vil være en bekjendt Sag. Om Muldvarpen, der er fredet, fortjener dette, er meget tvivlsomt; de Tusinder af Regnorme, den fortærer, og de Gange, den graver i Roe- og Kornmarker, hvorved Planterne løsnes og visner, taler ikke til Fordel for den. Omvendt kan ogsaa Fugle, der ellers anses for skadelige, undertiden optræde som nyttige, saaledes rensede Spurve for et Par Aar siden en Roemark ved Forsøgsstationen ved Lyngby for Bladlus. Som ovenfor nævnt maa man sørge for, at Larverne bliver tilgængelige for Fuglene, ved at gjøre Jorden los og fremfor alt ved at bringe dem frem for Dagens Lys: hvor vigtigt dette er, ses af de store Skarer af Fugle, frem 1*

16 i Schøyen: Om for alt Maager, i de senere Aar fjærner disse sig mere og mere fra Stranden for at finde Larver der følger efter Ploven. Kaagen egner sig udmærket til at finde Larverne nede i Jorden; med sit skarpe Blik opdager den hurtig, naar der er noget i Vejen med Planterne, og borer da Næbet ned i Jorden for at hente Ophavsmanden frem; mange Oldenborrelarver bliver paa denne Maade fortærede. Undertiden kan det rigtignok hænde, at den tager fejl og kommer til at gjøre Skade, idet den forvexler Roeplanter, der efter Udtyndingen hænger med Bladene, med Planter, der er gnavet af Larver. Som Midler, der kan bruges til Forgiftning af Dyrene, anbefales forskjellige Kemikalier, der enten kan være flydende og da skal sprøjtes ud, eller tørre og da skal pudres ud over Planterne. Sprøjtning maa kun finde Sted i tørt Vejr og ikke, naar Solen skinner; Pudring skal finde Sted tidlig om Morgenen, naar Duggen endnu ligger paa Planterne. Vil man benytte saadanne Kemikalier, maa man vide Besked med den Maade, paa hvilken Dyrene tager deres Føde til sig: om de har bidende Munddele og saaledes kan forgives ved, at de Plantedele, de lever af, er forgiftede, eller de har sugende Munddele og saaledes ikke inficeres ved, at der er sprøjtet Giftstof paa Planterne. I sidste Tilfælde maa man vælge Kemikalier, der kan dræbe Dyrene ved Berøring. Pifter Schøyen*) anføres de vigtigste Kemikalier, der bør anvendes til at sprøjte med. Overfor Dyr med bidende Munddele er det virksomste Middel Parisergrønt, der er en kemisk Forbindelse af Arsenik og Kobber. Dette bor leveres i Dejgform for lettere at kunne blandes med Vand og bør kjøbes paa Flaske, ikke i Blikdaaser, da disse fortæres af Stoffet, som [nsekt- og sopfordrivende Midler. is<>7. : Anvendelsen af insekt- og sopfordrivende Midler i Havebruget. L893.

17 derved tørrer ind og bliver haardt. Til 20 Liter Vand tages 10 Gr. Parisergrønt. Man udrører det først i lidt Vand og spæder det senere op. Stoffet opløses ikke af Vandet, men kan en Tid holdes svævende i dette i fint fordelt Tilstand, hvorfor man under Sprøjtningen maa røre om i Vædsken, for at Pulveret ikke skal synke til Bunds. Sprøjtningen maa ikke finde Sted længere, end til det begynder at dryppe fra Bladene, da disse ellers vil tage Skade af Giften. Efter Fordampningen af Vandet vil Parisergrøntet blive tilbage som en tynd Belægning paa Blade og Stængler. Det tilraades til Blandingen at sætte lige saa megen Kalk som Parisergrønt, da man herved sikrer sig mod Beskadigelse af sartere Plantedele. Giftmængden er saa ringe, at der ikke er Fare for Forgiftning af Mennesker eller Husdyr. Et andet Middel, der i de senere Aar benyttes en Del og med Held har været anvendt overfor Kaalorme, er Antinonnin, der i tor Tilstand er explosivt og derfor i Handelen faas i Dejgform, tilsat med Sæbe og Glycerin. Det har en rød Farve og opløses let i Vand. Som Middel til udvendigt Brug anbefales Petroleum s emulsion, der er sammensat af Sæbe og Petroleum. Det laves paa følgende Maade: l U Kg. Sæbe (helst en fast Fedtsæbe, i Mangel heraf grøn Sæbe) opløses under Kogning i 4 1 /«Liter blødt Vand og blandes, efter at være taget af Ilden, med 9 Liter Petroleum, hvorpaa Blandingen i koghed Tilstand pumpes eller piskes kraftig sammen i 5 10 Minutter, indtil den danner en jævn, fiødelignende Emulsion uden Oljedraaber i. Før Brugen opspædes Emulsionen med blødt Vand ; til 1 Del Emulsion benyttes fra 9 20 Dele Vand. Helst bor Emulsionen laves, lige før den skal benyttes. Vil man gjemme den, bor dette ske paa et køligt Sted, for at den ikke skal skilles ad, da de udskilte Petroleumsdraaber vil brænde Bladene. Er den skilt ad, maa man med Forsigtighed opvarme den igjen og sammenarbejde den. Ogsaa Tobak s afkog anbefales til Sprøjtning. Et

18 6 Kg. Tobaksaffald af det allersimpleste, der baade er det kraftigste og det billigste, overhældes med indtil 20 Liter kogende Vand og staar et Dogn og trækker, hvorefter det afsies. Til hver Liter kan tilsættes 25 Gr. Sæbe for at gjøre Vædsken endnu virksommere. Til at fordele Kemikalierne jævnt over Planterne har man forskjellige Apparater: Haand-Pustere og Sprøjter, større Sprøjter til at bære paa Ryggen eller Brystet, store, der anbringes paa Hjul og saaledes kan kjøres om, o. s. fi\ I denne Oversigt er der kun omtalt almindelige Forholdsregler; hvad der videre kan anvendes overfor hvert enkelt Dyr, er omtalt i den specielle Del. II. Rundorme (Ncmatoda). Rundormene er lange, trinde, uleddede Dyr, i Reglen tykkest paa Midten og tyndere hen imod begge Ender. Der findes intet Hoved. I Forenden findes Mundaabningen, der kan være forsynet med Læber eller være væbnet med Kitintorne og Spidser. Tarmkanalen er et lige Ror, der udmunder i Bagenden af Dyret. De fleste af dem lever som Snyltere i Dyr eller Planter, hvorfor de er hvide og mangler Øjne. Kjønnene er adskilte; som Regel er der langt flere Hunner til Stede end Hanner. De to Kjøn kan i Reglen kjendes fra hinanden paa Størrelsen, idet Hunnen som oftest er større end Hannen. Hos de Heste Rundorme har Bagenden tillige forskjellig Form hos de to Kjøn; meget ofte er saaledes Hannens Bagende ombøjet, medens 11 minens er lige. Blodkarsystem er ikke til Siede, hvorimod der lindes et saakaldet Vandkanalsystem, der fungerer som Exkrei ionsorgan. Rundormene er som Regel æglæggende og ganske overordentlig frugtbare; én Hun kun saaledes lægge liere

19 Millioner Æg. Denne Frugtbarhed er nødvendig for Artens Vedligeholdelse, idet Ynglen er udsat for store Farer, da den i Keglen ikke tager Ophold der, hvor Moderdyret lægger Æggene. Til Kundormene horer tiere af Menneskets Snyltedyr: Spolormen, Børneormen, Piskeormen, Trikineno.fi. Ogsaa flere af vore Husdyr er plagede af snyltende Rundorme, saaledes Hestene, i hvis Krøspulsaarer Pallisadeormens Larver danner Svulster; ogsaa hos Faar, navnlig Lam findes Pallisadeorme i Maven, Leveren eller Luftvejene. De Rundorme, der snylter hos Planter, kaldes paa Grund af deres Lidenhed Dværgrundorme eller Anguilluliner: hyppig gaar de under Navn af Nematoder, der er den systematiske Betegnelse for alle Rundorme. Den populære Betegnelse for dem er Aal. AnguilBulinorne er nogle smaa, kun faa Mm. lange Dyr. Deres Hud er meget tynd, og i Modsætning til de andre Nematoder lægger de kun temmelig faa Æg, der til Gjengjæld er forholdsvis store og udvikles meget hurtig. Anguillulinerne optræder dels som Saprofyter, levende af raadnende organiske Stoffer f. Ex. Klisteraalen og Eddikeaalen, dels som Parasiter i eller paa levende Planter. Disse sidste lever imidlertid ofte længere Tid frit i Jorden og kan da let forvexles med de saprofy tiske J or daal. Et sikkert Kjendemærke paa de Anguilluliner, der ernærer sig af levende Planter, er, at de har en spids, hul, udskydelig Snabel i Svælget, som bruges til at gjennembore Plantevævet, hvorefter Plantesaften trænger ind i dens Hulrum og opsuges i Svælget, idet en muskulos Sugemave virker som Pumpeapparat. At en saadan Snabel er til Stede, viser, at de lever af Plantesaft, hvorimod man ikke af dennes Tilstedeværelse kan slutte, at man har med skadelige Dyr at gjore, thi mange borer Hul paa Planterødder uden derfor at gjore nogen videre Skade. De skadelige Anguilluliner omfatter to Slægter: Tylen c hu s og Heterodera, der kan kj endes fra hinanden paa, at de drægtige Het er oder a-hunner svulmer op og

20 i 1867 bliver citron- eller pæreformede, medens Tylenc hu s -Hunnerne hele Livet igjennem bevarer deres slanke Aaleform. Til Ty len c hus -Slægten hører : Stængela a 1 e n (T. devastatrix Kuhn), Hvedeaalen (T. Tritici Duj.) og Bygaalen (T.Hordei Schoyen). Til H e t e r o d e r a-slægten : K o d a al e n (H. radicicola Greeff.) og K o eaalen (H. Schachtii Sch.) Gang funden 1858 i Stængelaalen (T. devastatrix Kuhn). Stængelaalen blev forste Blomsterhoveder af Kartebolle (Dipsacus) og beskreven af Kuhn under Navn af A n g u i 1 1 u 1 a Dips a c i 'Fig. 1 Rødkløver, angreben af Kl. ( Tyh nchv8 devastatrix). blev den fundeu i Rug, der led af den saakaldte Stængelsyge, Tvskernes Stockkrankheit, senere i Havre, Boghvede, Kløver, Log, Hyacinther og Kartofler. Oprindelig blev de beskrevne som selvstændige Arter hos de fleste af disse Planter, men det viste sig senere, at de alle tilhorer samme Art,

21 og denne Art har da faaet Navnet Tylenchus devastatrix Kuhn. Da den snylter paa saa mange forskjellige Plantearter foruden de ovenfor nævnte: Lucerne, Hvede, flere Græsser samt en Mængde vildtvoxende Planter vil det ikke være heldigt at give den Navn efter en af disse Værtplanter; RitzemaBos kalder den Stængelaal, da den i Modsætning til flere andre Aal ikke angriber Roden men Stængel og Blade. Her i Landet er Stængelaalen funden paa Kløver, Rajgræs og Kartofler. Paa den førstnævnte er den meget almindelig og gjor hvert Aar en ikke ringe Skade; den gaar derfor her i Landet under Navn af Klo ver aal en. De angrebne Kløverplanter bliver i Reglen stærkt fortykkede ved Grunden og ofte abnormt forgrenede, undertiden danner Knopperne rundagtige eller ægformede, hvidlige Galler ; oftere voxer de dog ud og danner Skud, der enten bliver hvide, forkortede og tykke med lidet udviklede Blade, eller deres nedre Del holder sig saadan, medens den øverste bliver grøn og mere normal, eller Skuddene er grønne i hele deres Længde, men Bladene mindre og af en lysere grøn Farve end paa de sunde Skud, hvorved Planten tit kan faa et friskere grønt Udseende end de normale Planter; dog vil i Reglen et mere gulgrønt Skj ær vise, at Sygdom er Aarsag til dette tilsyneladende friske Ydre. Hyppigst optræder den i Pletter paa Kløvermarkerne. Midt i Pletterne er største Delen af Planterne døde; nærmest ved disse lindes Planterne stærkt angrebne, men efterhaanden som man fjærner sig fra Centrum, forsvinder Sygdom ssymptomerne. Ofte finder man dog ogsaa de angrebne Planter spredte mellem de sunde. Paa Rug er Stængelaalen endnu ikke funden her i Landet, men i Rhinprovinsen, Westphalen og flere andre Egne i Tyskland og Nederlandene har den gjort overordentlig stor Skade. Da dens Optræden paa denne Plante er nærmere undersøgt end paa Kløver, vil denne i del følgende blive omtalt noget nærmere. Aalene vandrer ind i de unge Rugplanter, naar disse har faaet de første 2 3

22 10 Blade; om Vintren giver Sygdommen sig ikke til Kjende paa Planterne, men om Foraaret, naar Plantens Væxt foregaar hurtigere, og Aalenes Antal i Planten er tiltaget dels ved ny Indvandring fra Jorden, dels ved Formering af de allerede tilstedeværende, faar Planten hurtig et monstrøst Udseende. Længdevæxten hæmmes, medens en stærk Fortykkelse finder Sted hyppig kan Planten være helt knoldformig opsvulmet forneden; Bladene er ofte krusede, fordi Cellevævet tiltager i Tykkelse paa de Steder, hvor der er mange Aal; i Reglen skrider Planten ikke, men dør tidlig; voxer den videre, kommer der smaa Ax frem, men Kornene er smaa og indskrumpede, og Planten visner i Keglen bort temmelig tidlig. Forøvrigt kan en stængelsyg Eugplante se meget forskjellig ud. Aalene kan lindes overalt i Stængel og Blade, men mest i den nedre Del af Planten, aldrig i Avner eller Blomster. Naar Planten visner, vandrer Aalene ned i Jorden, der saaledes hvert Aar inficeres paany; anderledes forholder det sig, naar Værtplanterne er Hyacinther eller andre Løgvæxter, hvor Jorden ikke inficeres, naar man blot sorger for at tage Løgene op, inden de raadner bort. Man kan saaledes ganske rolig lægge ny Løg paa en Mark, der har været fuld af syge Løg, medens en ny Udsæd af Rug paa en Mark, der forrige Aar var hjemsøgt af Stængelsyge, er sikkert hjemfalden til -Ødelæggelse. Aalene kan leve i lang Tid uden at tage Fode til sig, de dør ikke mellem Indlastningen og Saaningen, ja end ikke et Aars Brak er tilstrækkeligt til al dræbe dem ; Æggene og Ungerne kan nemlig taale Indtorring og ligger saaledes skindøde, indtil Fugtighed atter vækker dem, hvorfor de altid holder sig i Jordens Overflade; længere nede, hvor Jorden er fugtig, kan de ikke leve ret længe, da de ikke uden under Dvaletilstanden kan undvære Fode i længere Tid. Sygdommen optræder ligesom hos Kløver i Begyndelsen pletvis paa Marken. Ved Aalenes Vandring i Jonlen breder»len sig elterhaanden over større Arealer, men ogsaa I længere borte liggende Marker kan den føres, idet der, il

23 11 selv om største Delen af Aalene ved Planternes Død vandrer ned i Jorden, dog ofte bliver nogle tilbage i de visnede Straa, der let med Gjødning kan bringes over paa en anden Mark; de indtørrede Aal kan ogsaa let, hvis Jordbunden er los, fores videre med Vinden; er den fastere, da kan de føres med Vandet, hvis det har regnet stærkt; endelig kan Mennesker og Dyr ogsaa udbrede dem, idet den inficerede Jord hænger ved Fødderne. Som Middel mod Sygdommen maa naturligvis forst og fremmest anbefales rationel Vexeldrift; Rugdyrkning Aar efter Aar paa samme Mark en Fremgangsmaade, der navnlig tidligere var hyppig vil altid befordre Sygdommens Tiltagen. Man kunde maaske indvende, at overfor en Aal, der gaar paa saa mange forskjellige Planter, kan Vexeldrift ikke have nogen videre Virkning, men det har vist sig, at selv om de paa de forskjellige Planter levende Aal alle tilhører samme Art, saa kan der dog være Tale om flere biologiske Racer. Ved Forsøg har det vist sig, at Aal, der gjennem flere Generationer har levet i én Planteart, nødig og først efter længere Tids Forløb angriber andre Arter, der ellers hører til deres Værtplanter; saaledes kan Boghvede ganske godt trives i Jord, der er stærkt inficeret med Aal fra Rug. Ved Vexeldrift vil Sygdommen til en vis Grad holdes nede, men den vil ikke udryddes; Aalene er, som tidligere nævnt, ikke døde, fordi de i et Aarstid eller mere ikke har givet Livstegn. Som en mere radikal Kur har Kuhn anbefalet dyb Bearbejdelse af Jorden, saaledes at den inficerede Jord kommer ned, den rene op. Ved et Forsøg har det vist sig, at i Jord, der var vendt til et Par Fods Dybde, trivedes Rug udmærket det følgende Aar, medens et Stykke Jord ved Siden af, der kun var bearbejdet i Overfladen, var stærkt angrebet. Kuhn anbefaler ogsaa Fangstmetoden, der her bestaar i at besaa Jorden tæt med Rug og om Foraarel skaffe denne væk, derefter med Boghvede, der alter rykkes op, og om muligt endnu en Gang Boghvede, en meget radikal men ogsaa meget kostbar Fremgangsmaade. Ril zema

24 12 Bos mener, at Boghvede ikke er heldig at anvende som Fangstplante overfor Aal, der i længere Tid har levet i Rug, men anbefaler derimod, ogsaa som mindre kostbart, efter at Vinterrugen er rykket op, at saa Sommerrug til Afgrode; dels vil en stor Del Aal bortskaffes med Vinterrugen, dels vil Sommerrugen, der voxer hurtigere og kun i kortere Tid huser Snylterne, ikke lide saa meget ved Angrebet som Vinterrugen. Hvedeaalen (Tylenchus Tritiei Duj). Hunnens Længde er 2 x k- 5 Mm., Hannens c. 2. Bagenden er tilspidset hos begge Kjon ; hos Hunnen aftager den jævnt i Tykkelse, hos Hannen mere pludselig. Hvedeaalen lever i Hvedekorn eller maaske rettere i Galler, der er traadt i Kornenes Sted; saadanne omdannede Hvedekorn er mørkebrune eller sorte, mindre end de normale, kortere og ofte skarpt kantede. De besidder en haard, træagtig Skal og indeholder en hvid Substans, der ligner Mel, men i Virkeligheden bestaar af en Masse smaa Orme, omtrent Vio Mm. lange, der ligger ubevægelig slyngede ind imellem hverandre. Dette er Hvedeaalens Yngel, paa hvilket Stadium Hanner og Hunner endnu ser ens ud. De kan i tør Tilstand holde sig levende i mange Aar: man har endog Exempler paa, at 25 Aar gamle Galler indeholdt levende Aal. Saasnart der kommer Fugtighed til, lever Dyrene imidlertid op; indtræder der atter Tørke, ligger de igjen skindøde; dette kan gjentage sig flere Gange. Ved hver Overgang fra Skindød til aktivt Liv forbruges der imidlertid en Del af den i deres Legeme ophobede Keserveaæring, hvorfor Ormen kun kan taale et vist Antal saadanne Overgange. Naar af Aal angrebne Hvedekorn bliver saaede sammen med sunde, og der trænger Fugtighed ind i dem, lever Ormene op og arbejder sig, naar Skallen er bleven tilstrækkelig blod, igjennem denne og ud i Jorden. Her skal de kunne vandre indtil 20 Cm. De trænger derpaa ind i

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Tips om insekter i hjemmet

Tips om insekter i hjemmet Tips om insekter i hjemmet Har du fået ubudne gæster i form af insekter i dit hjem, er rengøring på insekternes yndlingssteder ofte nok, og du kan gøre meget for at forebygge insektangreb. Mange af de

Læs mere

Parasitter hos marsvin.

Parasitter hos marsvin. Parasitter hos marsvin. Dette særtryk omhandler de tre mest almindelige hud- og pelsparasitter man finder hos marsvin: Skab, lus og ringorm. Skab kræver dyrlægens hjælp og receptpligtig medicin, hvor de

Læs mere

www.vet.bayer.dk Har min kat orm?

www.vet.bayer.dk Har min kat orm? www.vet.bayer.dk? Orm er hyppige parasitter hos katte! Næsten alle katte kommer på et tidspunkt i kontakt med orm. Katte, der lever ude, får ofte orm, og på et givet tidspunkt vil mere end halvdelen af

Læs mere

ilte umm\ ^'^MS-^ ! lilii llli^:

ilte umm\ ^'^MS-^ ! lilii llli^: ilte! lilii llli^: ^'^MS-^ umm\ -.'I ^^

Læs mere

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP musefangst NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner.

Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner. TM Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner. Der er tusinder af (vid)underlige arter af orme i verden.

Læs mere

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.

Læs mere

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen. Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele

Læs mere

Det onde Liv og den gode Gud

Det onde Liv og den gode Gud En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

RHODOSPECIALISTEN.dk --- Foto: Rhododendron Skadedyr v4.0

RHODOSPECIALISTEN.dk --- Foto: Rhododendron Skadedyr v4.0 NSCF3346.JPG 'billetklip' forårsaget af snudebille. Snudebillen laver kun skader fra ydersiden af bladene. Er der huller inde i selv bladet, er det ikke forårsaget af en snudebille. Modified: 08-11-2006

Læs mere

HAVEVENN E N. En kortfattet, praktisk Vejledning. saavel i. i en mindre Have. Stephan Myeland, Direktør for Havebrugshøjskolen»VUvorde«.

HAVEVENN E N. En kortfattet, praktisk Vejledning. saavel i. i en mindre Have. Stephan Myeland, Direktør for Havebrugshøjskolen»VUvorde«. HAVEVENN E N. En kortfattet, praktisk Vejledning saavel i Blomster- som Wien- og Frittavejfrtninpi i en mindre Have. Af Stephan Myeland, Direktør for Havebrugshøjskolen»VUvorde«. Anden f o r ø g e'd e

Læs mere

Parasitter og sygdomme i fisk

Parasitter og sygdomme i fisk Kapitel 11 side 93 Parasitter og sygdomme i fisk En stor del af vores fiskebestande huser en række forskellige parasitter, som ofte er uskadelige for fisken selv. Fisk kan også leve med forskellige sygdomme.

Læs mere

Indhold side Præsentation af lungen 3 Lungens funktion 4 Struben 6 Spiserør og luftrør 10 Når vi trækker vejret 12 I lungerne 14 Afslutning 16

Indhold side Præsentation af lungen 3 Lungens funktion 4 Struben 6 Spiserør og luftrør 10 Når vi trækker vejret 12 I lungerne 14 Afslutning 16 lungen 1 lungen Indhold side introduktion Denne vejledning guider igennem en lungedissektion og er målrettet 7. klassetrin. I vejledningen er der en beskrivelse af lungens forskellige dele og funktioner

Læs mere

UNDERVISERARK / FACIT

UNDERVISERARK / FACIT Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Blåhval Giraf Kolibri Søhest Er verdens største dyr Lever på savannen i Afrika Er en fugl Er en fisk Kan blive op til 33 meter lang Er verdens højeste

Læs mere

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Med et vingefang på næsten halvanden meter er sølvmågen en af vores største måger. Den voksne sølvmåge er nem at kende med

Læs mere

Kæmpe-Bjørneklo. Guide til bekæmpelse. Center for Plan og Miljø

Kæmpe-Bjørneklo. Guide til bekæmpelse. Center for Plan og Miljø Kæmpe-Bjørneklo Guide til bekæmpelse Center for Plan og Miljø Indsatsen mod Kæmpe-Bjørneklo Fredensborg Kommune har vedtaget en indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo. Det betyder, at kommunens

Læs mere

Kendetegn: Betydning:

Kendetegn: Betydning: Kimbladene er bredt ægformede og med hel bladrand. Løvbladene er bredt ægformede med små indskæringer i bladranden. I de tidlige stadier kan agerstedmoder forveksles med storkronet ærenpris og andre ærenprisarter,

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/25 B1 Indledning Maden vi spiser De fleste af vores fødevarer kommer fra landbruget. Nogle landmænd har kun planteproduktion, mens andre også producerer grise, æg eller

Læs mere

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSRAD HVOR LØSES OPAVEN? PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Skovens fødekæder Svær 7.-10. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth Jørgensen

Læs mere

Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest)

Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Blåhval Giraf Kolibri Søhest Er verdens største dyr Lever på savannen i Afrika Er en fugl Er en fisk Kan blive op til 33 meter lang Er verdens højeste

Læs mere

INSPIRATION TIL TILBEREDNING AF INSEKTER. LOPES, BOESEN & MULVAD Teknoantropologi BA April 2015

INSPIRATION TIL TILBEREDNING AF INSEKTER. LOPES, BOESEN & MULVAD Teknoantropologi BA April 2015 INSPIRATION TIL TILBEREDNING AF INSEKTER LOPES, BOESEN & MULVAD Teknoantropologi BA April 2015 Protein dip Protein kiks/knækbrød 2 dl hytteost 1 dl persille 2 spsk mayonnaise 1 spsk hakket løg 2 spk frisk

Læs mere

Privat. Tæpper. Forebyggelse Vedligeholdelse Rengøring Pletter

Privat. Tæpper. Forebyggelse Vedligeholdelse Rengøring Pletter Privat Tæpper Forebyggelse Vedligeholdelse Rengøring Pletter Vedligeholdelse Tæpper korrekt vedligeholdelse giver størst udbytte Tæpper har en lang række gode egenskaber, der bedst bliver bevaret, hvis

Læs mere

Cylindrocladium i buksbom (Cylindrocladium buxicola)

Cylindrocladium i buksbom (Cylindrocladium buxicola) Side 1 af 8 Bekæmpelse Skimmelsvamp Du kan selv teste for skimmelsvamp Læs mere om mulighederne her! obh-gruppe SkimmelKompagniet ApS Professionel bekæmpelse af skimmelsvamp og andre svampetyper www.skadedyr.dk

Læs mere

Landmandsvejledning. En vejledning til moduler om økologi på mellemtrinnet i Af natur/teknik Søren Breiting og hjemkundskab

Landmandsvejledning. En vejledning til moduler om økologi på mellemtrinnet i Af natur/teknik Søren Breiting og hjemkundskab Landmandsvejledning En vejledning til moduler om økologi på mellemtrinnet i Af natur/teknik Søren Breiting og hjemkundskab & Dorte Ruge Af Søren Breiting & Dorte Ruge Vejledning til landmand Forord Denne

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret Oplysninger Kvælstof er en gas (luftart). Kvælstof kaldes også nitrogen. Kvælstof er i stand til at danne kemiske forbindelser med andre

Læs mere

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia Kildepakke industrialiseringen i Fredericia I denne kildepakke er et enkelt tema af industrialiseringen i Danmark belyst ved bryggeriernes udvikling i anden halvdel af det 19. århundrede. Her er der udvalgt

Læs mere

Høstprædiken. En prædiken af. Kaj Munk

Høstprædiken. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom.

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom. Dalby Børnehuse Vejledning i forbindelse med sygdom. Når jeres barn starter i institutionen: I den første periode jeres barn er i institutionen, kan I opleve, at jeres barn er mere modtageligt for sygdomme,

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP

naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Nyhedsbrev fra Naturskolen Juni 2013

Nyhedsbrev fra Naturskolen Juni 2013 Nyhedsbrev fra Naturskolen Juni 2013 Det dufter af midsommer derude. Netop nu står naturen i fuld flor det dufter af et væld af blomster og nyslået hø. Lige nu er naturen på sit højeste; råen har netop

Læs mere

Pasningsvejledning til marsvin

Pasningsvejledning til marsvin Pasningsvejledning til marsvin Fakta om marsvin: Alder og størrelse: Marsvin bliver omkring 4-5 år, enkelte helt op til 10 år. Et fuldvoksent marsvin vejer omkring 900-1200 g. Enkelte racer bliver lidt

Læs mere

Ansøgning DEN SØNDERJYDSKE FOND

Ansøgning DEN SØNDERJYDSKE FOND Skema for mænd. Ansøgning Til DEN SØNDERJYDSKE FOND Holmens Kanal 16II, København K. I Sønderjylland indsendes Ansøgningen gennem vedkommende Amtskomité Journal Nr. 66 1. Andragerens fulde Navn? (stavet

Læs mere

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen NORDISK MILJØMÆRKNING Grundlæg fremtiden Grundvand betyder meget i Danmark. I modsætning til andre lande er dansk drikkevand baseret på grundvand, der kun kræver en let rensning. Vi bor ovenpå vores drikkevand.

Læs mere

100 hoteller i Randers

100 hoteller i Randers nye 100 hoteller i Randers Byg et insek thote l - baggr und/tips/tricks Hvad er et insekthotel? Vores velplejede haver og parker ser måske nok flotte ud for os mennesker, men for insekterne giver det boligmangel.

Læs mere

Velkommen til Myrejagten

Velkommen til Myrejagten Velkommen til Myrejagten Hvad sker der for myrerne? Vi ser dem ikke, men myrerne lever faktisk alle vegne. Ja, nærmest uanset hvor i verden vi rejser hen, kan vi ikke slippe for dem. De findes i næsten

Læs mere

200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe

200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe 200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe Vi har foran os en Bog, der, nylig udkommen i Danmark, giver os et Billede af Tilstandene før og efter den store franske Revolution. Den kaster,

Læs mere

Atter en Besværing over offentlige Fruentimres Nærgaaenhed Det er paafaldende at see, hvorledes Antallet af logerende og ledigtliggende Fruentimre stedse alt mere og mere tiltager i Hovedstaden; men det

Læs mere

Data for svaler og mursejler

Data for svaler og mursejler Svaler I Danmark yngler tre svalearter, bysvale (Delichon urbicum), digesvale (Riparia riparia) og landsvale (Hirundo rustica). Desuden ses årligt rødrygget svale (Ceropis dauruca) (Sydeuropa) og meget

Læs mere

Bør Kristendommen afskaffes

Bør Kristendommen afskaffes Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Mød Sofie og Lukas Vi vil gerne have at du møder Sofie og Lukas (og Tiger). De har også en lillebror som hedder Rasmus. De skal hjælpe dig

Læs mere

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

MINDRE PLADS - MERE MAD

MINDRE PLADS - MERE MAD LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Teksten: Det effektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Sundhed og levevilkår. I kan beskrive jeres egen liv og kost i forhold

Læs mere

LOP-A Boligspray mod lopper

LOP-A  Boligspray mod lopper LOP-A Boligspray mod lopper Sådan bruges LOP-A Boligspray Hvor: Spray, hvor lopperne befinder sig, dvs. i tæpper, hundekurven, møbler, revner og sprækker. LOP-A er en effektiv loppespray, som bekæmper

Læs mere

Hørd Grimkelssøns Saga. Translation: Fr. Winkel Horn

Hørd Grimkelssøns Saga. Translation: Fr. Winkel Horn Hørd Grimkelssøns Saga Translation: Fr. Winkel Horn Index Hørd Grimkelssøns Saga................ 1 i Hørd Grimkelssøns Saga I Harald Haarfagers Dage kom de fleste Landnamsmænd til Island, fordi de ikke

Læs mere

Bekæmpelse af Rotter - hvad gør jeg? Teknik & Miljø

Bekæmpelse af Rotter - hvad gør jeg? Teknik & Miljø Bekæmpelse af Rotter - hvad gør jeg? Teknik & Miljø Hvad kan jeg forlange af kommunens rottebekæmper, når jeg har anmeldt rotter? Hvis du anmelder rotter til din kommunes Teknik & Miljø, bør det altid

Læs mere

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Ringe den 25.oktober 2001 J.nr.93S-2462-Å00-00891 Ved Freddy Madsen, Nørhavegård, Rudkøbing og økologikonsulent

Læs mere

Parodontitis - tandkødsbetændelse. dsbetændel og tandløsning

Parodontitis - tandkødsbetændelse. dsbetændel og tandløsning Parodontitis - tandkødsbetændelse dsbetændel og tandløsning Værd at vide: Der findes to store tandsygdomme, som rammer næsten alle mennesker. Den ene er Caries: "huller i tænderne". Den anden er Parodontitis.

Læs mere

JEG er din KARTOFFEL!

JEG er din KARTOFFEL! JEG er din KARTOFFEL! I dette hæfte kan du lære noget om mig. Skriv dit navn: Ha det sjovt! Jeg er din Kartoffel! side 2 af 14 Mit kartoffelliv: Fra knold til kartoffelplante til knold. Jeg bliver lagt

Læs mere

Biotechnology Explorer

Biotechnology Explorer Biotechnology Explorer Oprensning af genomisk DNA fra plantemateriale Manual Katalog nr. 166-5005EDU explorer.bio-rad.com Oversat og bearbejdet af Birgit Sandermann Justesen, Nærum Gymnasium, februar 2009

Læs mere

En T-shirts livscyklus

En T-shirts livscyklus En T-shirts livscyklus Når du køber en ny bomulds T-shirt, har den allerede været på en lang rejse og krævet en masse ressourcer. Måske er bomulden, som T-shirten er lavet af, dyrket i Afrika, spundet

Læs mere

Den nysgerrige. Udforskere - Niveau 2 - Trin for trin. Udforskere Niveau 2

Den nysgerrige. Udforskere - Niveau 2 - Trin for trin. Udforskere Niveau 2 Årstid: Årstid: Hele året Lokation: Forløbets varighed: Forløbets varighed: 3 trin + en formiddag eller eftermiddag - - Trin for trin Den engelske opdagelsesrejsende Mary Kingsley er en af de eneste kvindelige

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

Havelamper med solfangere vedligeholdelse

Havelamper med solfangere vedligeholdelse Havelamper med solfangere vedligeholdelse Det sker at lamperne med solfangere i have, ikke giver så meget lys, og måske kan det skyldes, at selve solfangeren trænger til rengøring. Det er en god ide, at

Læs mere

Hold dine frugttræer sunde

Hold dine frugttræer sunde Hold dine frugttræer sunde Æble- og pæretræer kan angribes af sygdomme og skadedyr og påvirkes af klima og jordbund. I dette katalog kan du se de 20 mest almindelige problemer i æbler og pærer og få tip

Læs mere

y ILLEGALE SOUVENIRS y AF JESPER ANDERSEN FOTO: M I KKEL ØSTERGAARD y

y ILLEGALE SOUVENIRS y AF JESPER ANDERSEN FOTO: M I KKEL ØSTERGAARD y y ILLEGALE SOUVENIRS y AF JESPER ANDERSEN FOTO: M I KKEL ØSTERGAARD y På mange rejsedestinationer bugner de lokale markeder med produkter fremstillet af vilde dyr og planter. Men de er ofte lavet af truede

Læs mere

Badevandsprofil for Tystrup sø

Badevandsprofil for Tystrup sø Badevandsprofil for Tystrup sø Ansvarlig myndighed: Sorø Kommune Rådhusvej 8 4180 Sorø Tlf.: 57876000 www.soroe.dk Medlemsstat Danmark Kommune Sorø Kommune DKBW Nr. DKBW1196 Stationsnummer 340-003G Stationsnavn

Læs mere

SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER. Schæferhundens hoved/ører

SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER. Schæferhundens hoved/ører SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER Kennel Friis E. Friis Mikkelsen, El-vej 13, Seest DK 6000 Kolding (45)61668303 ejfriism@gmail.com 1 Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El - vej 13, Seest, DK 6000 Kolding

Læs mere

Den sunde bifamilie:

Den sunde bifamilie: Bisygdomme Den sunde bifamilie: Først på året: Et tørt og rent stade. Døde bier i bunden er almindelige og en stram lugt kan forekomme. Lugten: En rar, varm sødlig og parfumeret voksduft: Lyden: En monoton

Læs mere

Smagsdanner Claus Angelo w smagsdanner.dk t 2465 2279 m smagsdanner@gmail.com

Smagsdanner Claus Angelo w smagsdanner.dk t 2465 2279 m smagsdanner@gmail.com Øvelse 1 a) Forsøg med kartoffelgrød/mos og kartoffel stivelse Formål: At konstatere forskelle i konsistens ved forskellig metodebrug af kartoffelmels stivelse. - ½ kg skrællede kartofler i tern - 1 L

Læs mere

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

TEORETISKE MÅL FOR EMNET: TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

Øjesplejsning, wiresplejsning og takling

Øjesplejsning, wiresplejsning og takling Øjesplejsning, wiresplejsning og takling i flettet tovværk Det her er den bedste beskrivelse af splejsning i flettet tovværk, jeg har set. Den var i "Båden i dag" nr. 4, 1977, dengang flettet tovværk var

Læs mere

Rapport om dyrkning af bælgplanter i Gartneri Offside 2014 efter aftale med Foreningen Frøsamlerne

Rapport om dyrkning af bælgplanter i Gartneri Offside 2014 efter aftale med Foreningen Frøsamlerne Rapport om dyrkning af bælgplanter i Gartneri Offside 2014 efter aftale med Foreningen Frøsamlerne Vi har dyrket 13 forskellige sorter 11 sorter af ærter og 2 sorter bønner. I kontrakten står 14 forskellige

Læs mere

Oliven. www.hjemmeriet.dk

Oliven. www.hjemmeriet.dk Jeg er kommet på den ide at det kunne være interessant at fremstille sine egne oliven. Altså ikke at plante et træ for at dyrke oliven fra grunden af, men at sætte sig ind i og gennemføre forarbejdningen

Læs mere

Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov

Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov Følgende eksempel fortæller om en mark på Risgård i Skals. Jordtypen er en JB 1 jord, altså let sandjord. Marken har ikke haft besøg af en plov siden år 1999/2000.

Læs mere

Musik og Spræl. Klapstart. D A D G :Nu skal vi spille musik D A G A hoppe og danse og lave rytmik:

Musik og Spræl. Klapstart. D A D G :Nu skal vi spille musik D A G A hoppe og danse og lave rytmik: Musik og Spræl Klapstart D A D G :Nu skal vi spille musik D A G A hoppe og danse og lave rytmik: (klap skiftevis på lår og i hænder) G D A D :Goddaw sir vi til fødderne, knæene og mawsen: (klap det omtalte

Læs mere

Børn med hæse stemmer

Børn med hæse stemmer Børn med hæse stemmer Almindelige stemmeproblemer Det første tegn på en dårlig stemme er som oftest hæshed. Derfor er det vigtigt at lægge mærke til, hvordan stemmen lyder, og om den fungerer godt. Her

Læs mere

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd Hypotermi Under minutter så hurtigt synker mange skibe. Med så kort varsel skal du på forhånd vide, hvad du skal gøre i en nødsituation. Her følger nogle gode råd om, hvordan du holder varmen, hvis du

Læs mere

1. Teak 2. Vinteropbevaring af havemøbler

1. Teak 2. Vinteropbevaring af havemøbler Vedligeholdelse 1. Teak 2. Vinteropbevaring af havemøbler 2 Teak Teaktræ er særligt velegnet til udendørs brug, fordi det har et naturligt indhold af olie og er formstabilt. Det kan tåle vejr og vind uden

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer

Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Produktion af sukker baseret på sukkerroer har en meget lille udbredelse. Alt overvejende anvendes importeret rørsukker i den økologiske fødevareproduktion. Dyrkning af økologiske

Læs mere

Billednøgle for ukrudt, sygdomme og skadedyr i landbrugsafgrøder

Billednøgle for ukrudt, sygdomme og skadedyr i landbrugsafgrøder Billednøgle for ukrudt, sygdomme og skadedyr i landbrugsafgrøder Plantebeskyttelse - med omtanke Bliv dus med markens skadegørere At kende ukrudtet fra det spirer frem og vide, hvordan svampe og skadedyr

Læs mere

HVORFOR ER DET VIGTIGT?

HVORFOR ER DET VIGTIGT? HVAD ER DET? En nødhjælpsguide, til når livet overmander dig og du lige pludselig opdager at du har glemt din kærestes navn, taber ting eller er blevet mere klodset og føler dig trist og stresset. HVORFOR

Læs mere

Smag for naturvidenskab

Smag for naturvidenskab Smag for naturvidenskab Når grønt bliver brunt Silje Sofie Sloth Langhave, Estrid Rose Schou Haugen og Cathrine Harbo Christiansen 4. klasse Sct. Mariæ Skole Vinteren 2015 1 Æbler bliver brune Hvorfor?

Læs mere

Charles Christian Kjær blev født i København den 25. august 1838 og døde den 10. april 1897. Han var grundlægger af vinfirmaet Kjær og Sommerfeldt.

Charles Christian Kjær blev født i København den 25. august 1838 og døde den 10. april 1897. Han var grundlægger af vinfirmaet Kjær og Sommerfeldt. Charles Christian Kjær blev født i København den 25. august 1838 og døde den 10. april 1897. Han var grundlægger af vinfirmaet Kjær og Sommerfeldt. Charles Kjær skrev dagbog i årene 1853-1854, dvs. også

Læs mere

Kimberly-Clark Mic-Key udskiftningssonde

Kimberly-Clark Mic-Key udskiftningssonde Kimberly-Clark Mic-Key udskiftningssonde Trouble shooter Indholdsfortegnelse Spørgsmål vedr. brug og pleje Side Mic-Key sonden 1. Det er svært at få Mic-Key knappen sat i igen, hvorfor?... 2 2. Skal Mic-Key

Læs mere

De 250 almindeligste adjektiver på dansk

De 250 almindeligste adjektiver på dansk De 250 almindeligste adjektiver på dansk n-form t-form e-form komparativ = mere superlativ ubestemt =mest oversættelse absolut absolut absolutte absolut absolut adskillig adskilligt adskillige - - afgørende

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Dilemmaløbet. Start dilemma:

Dilemmaløbet. Start dilemma: Dilemmaløbet Du står nu overfor et dilemma løb som tager sig udgangspunkt i Zambia. Hver gang du træffer et valg, har det betydning for, hvordan dit liv udvikler sig, så overvej det grundigt inden du går

Læs mere

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt.

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt. Sådan gør du Tegn på skimmelsvamp: Væk med skimmelsvamp - når skimmelsvamp er væk sådan gør du Når skimmelsvamp er fjernet, er det vigtigt at støvsuge og afvaske grundigt, så du fjerner alt støv og skidt,

Læs mere

Etik drejer sig om at sikre det gode liv

Etik drejer sig om at sikre det gode liv Etik drejer sig om at sikre det gode liv Interview i Frelsens Hærs blad "mennesker & tro" Af Bent Dahl Jensen Formanden for Det Etiske Råd, tidl. amtsborgmester Erling Tiedemann ser fremtiden på det etiske

Læs mere

NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Høstdag i skolehaven

NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Høstdag i skolehaven SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI Høstdag i skolehaven SIDE 2 NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN SIDE 3 NATUR/ TEKNOLOGI Høstdag i skolehaven

Læs mere

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Martin i Laos indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Indhold Børnene ved Mekong 10 Dyrene i landsbyen 14 Hvad spiser man i Laos 16 Martin i rismarken 18 Børnene vaccineres 20 Nee og Noo står op

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/25 B4 Indledning Fødevareproduktion De fleste af vores fødevarer kommer fra landbruget. Nogle landmænd har kun planteproduktion, mens andre også producerer grise, æg

Læs mere

Årstiderne. Dokumentation til Grønne Spirer

Årstiderne. Dokumentation til Grønne Spirer Dokumentation til Grønne Spirer I det sidste års tid har vi arbejdet meget intens for at gøre børnene i SpireVium mere bevidste om, hvad der kan findes i naturen i de forskellige årstider. Vi har også

Læs mere

Sporarbejde for begyndere. Jeg vil her forklare alle trin, der er nødvendige, for at uddanne en hund til sporarbejde.

Sporarbejde for begyndere. Jeg vil her forklare alle trin, der er nødvendige, for at uddanne en hund til sporarbejde. Sporarbejde for begyndere Sakset fra nettet, oversat fra tysk af Finn Kristiansen Jeg vil her forklare alle trin, der er nødvendige, for at uddanne en hund til sporarbejde. Det er fuldstændig underordnet

Læs mere

Sådan dyrker du økologiske LØG. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt

Sådan dyrker du økologiske LØG. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt Sådan dyrker du økologiske LØG Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt SUNDHED Løg er godt for helbredet. Det har man vidst så at sige altid. Da de ægyptiske pyramider blev bygget, fik arbejderne

Læs mere

LUS LUS. Lus kan hverken hoppe eller flyve, men de bevæger sig hurtigt rundt i hovedbunden, mens de holder fast i et hårstrå med den ene klo.

LUS LUS. Lus kan hverken hoppe eller flyve, men de bevæger sig hurtigt rundt i hovedbunden, mens de holder fast i et hårstrå med den ene klo. Lus LUS Lusen er et insekt. Den er en blodsugende snylter, som alt efter arten kan leve på forskellige pattedyr. Kun tre arter kan leve på mennesker: hovedlus, kropslus og fladlus. Hovedlus er den mest

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B2

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B2 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013 B2 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B2 Indledning Foto: Keld Nørgaard Fødevareproduktion Det danske landbrug producerer

Læs mere

Bilag 4.3.3. Krogerup 7. april 2014 Bestyrelsesmøde DE 8 BESØG

Bilag 4.3.3. Krogerup 7. april 2014 Bestyrelsesmøde DE 8 BESØG DE 8 BESØG Besøg nr. Overskift for dagen. Tidsperiode Dagens forløb HTM Grund Bog Have Mad Natur Med hjem Utroligt Tryghed Pædagogisk mål 1 Havestart April-maj 2 Have, så, lugning og den nære natur 1 Maj

Læs mere

Landbrugsjord skal kalkes regelmæssigt for at sikre udbytte og kvalitet.

Landbrugsjord skal kalkes regelmæssigt for at sikre udbytte og kvalitet. Landbrugsjord skal kalkes regelmæssigt for at sikre udbytte og kvalitet. Forbruget af kalk er siden midten af firserne faldet drastisk. Årsagen til det faldende forbrug skal bl.a. ses i sammenhæng med

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Om skadedyr i fødevarevirksomheder

Om skadedyr i fødevarevirksomheder Om skadedyr i fødevarevirksomheder Skadedyrssikring Fødevarevirksomheder skal forhindre skadedyr i at komme ind i virksomheden. Skadedyr kan nedbryde eller forringe fødevarer, de kan sprede smitte og udløse

Læs mere

Når tårerne løber ned ad kinden

Når tårerne løber ned ad kinden Når tårerne løber ned ad kinden Tårer er vigtige for et godt syn og for at øjnene kan være sunde og raske. Men når tåre-systemet med alderen kommer ud af balance - kan der så gøres noget? Ikke for alle

Læs mere