Kort version HÅNDEKSEM. Operationelle retningslinier for udredning og behandling. på vegne af. Dansk Kontakt Dermatitis Gruppe.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kort version HÅNDEKSEM. Operationelle retningslinier for udredning og behandling. på vegne af. Dansk Kontakt Dermatitis Gruppe."

Transkript

1 Kort version HÅNDEKSEM Operationelle retningslinier for udredning og behandling T. Menné 1, N. Veien 2, M Sommerlund 3, JD Johansen 1 1) Dermato-allergologisk afd., Gentofte Hospital, 2) Hudklinikken, Vesterbro 99, Ålborg, 3) Dermatologisk afd., Århus Sygehus. på vegne af Dansk Kontakt Dermatitis Gruppe December 2009 Dansk Kontakt Dermatitis Gruppe (vilkårlig orden): Christian Avnstorp, Hudklinikken, Roskildevej 264, Rødovre Ove Kristensen, Hudklinikken, Bredgade 50, Kalundborg Niels Veien, Hudklinikken, Vesterbro 99, Ålborg Evy Paulsen, Dermatologisk afd., Odense Universitetshospital, Odense Tove Agner, Dermato-venerologisk afd. Bispebjerg Hospital, Københavns Universitet, København Niels Henrik Nielsen, Hudklinikken, Bindeledet 15, Bagsværd Knud Kaaber, Hudklinikken, Bredgade 30, Herning Susanne Vissing, Hudklinikken, Gl. Hovedgade 14, Hørsholm Mette Sommerlund, Dermatologisk afd., Århus Universitetshospital, Århus Grete Laurberg, Hudklinikken, Vesterbro 99, Ålborg Jens Thormann, Hudklinikken, Skovgade 23C, Vejle Torkil Menné, Derrmato-allergologisk afd., Gentofte Hospital, Københavns Universitet, Hellerup Klaus Andersen, Dermatologisk afd., Odense Universitetshospital, Odense Berit Kristensen, Hudklinikken, Bredgade 50, Kalundborg Bo Lasthein Andersen, Hudklinikken, Havnepladsen 3A, Svendborg Anne Danielsen, Hudklinikken, Banegårdspladsen 1, København Jeanne D. Johansen, Dermato-allergologisk afd., Gentofte Hospital, Københavns Univ., Hellerup 1

2 Indholdsfortegnelse 1. Definition af håndeksem s Årsager til håndeksem.. s Udredning af patienter med håndeksem. s Anamnese s Objektiv beskrivelse og klinisk klassifikation.. s. 4 Klassiske kliniske typer... s. 4 Kronisk fissureret eksem s. 4 Recidiverende vesikuløst eksem. s. 5 Hyperkeratotisk palmart eksem s. 5 Pulpit. s. 6 Interdigitalt eksem s. 6 Nummulat eksem s Udredningsprogram s Initial eksponeringskortlægning. s Epikutantest. s Priktest.. s Eksponeringskortlægning efter epikutantest.. s. 8 Standarder for eksponeringskortlægning for kontaktallergener.. s. 8 Standarder for eksponeringskortlægning for irritanter.. s Ætiologisk diagnose/klassifikation... s. 9 Allergisk kontakteksem på hænder. s. 9 Irritativt kontakteksem på hænder... s. 9 Protein kontaktdermatit. s. 9 Atopisk eksem s. 9 Ætiologisk ikke klassificerbart håndeksem s Information.. s Instruktion i brug af handsker... s Instruktion i hudpleje.. s Information om allergier. s Behandling... s Arbejdsbetinget eksem.. s Patientforløb s Fremtiden.. s.12 Dette dokument er en kort version af operationelle retningslinier for udredning og behandling af håndeksem, som findes i sin fulde udstrækning på www. videncenterforallergi.dk. Der henvises hertil ved behov for uddybende oplysninger, referencer og case-eksempler. Desuden vil man i den lange version kunne finde oplysninger om mulige interessekonflikter. Fotografierne af håndeksem, der indgår i dette dokument, er taget af Niels Veien, Ålborg og bedes ikke anvendt i anden sammenhæng med mindre tilladelse er indhentet. 2

3 1. Definition af håndeksem Håndeksem er en inflammatorisk hudsygdom klinisk kendetegnet ved rødme, vesikler, afskalning og keratoser. Sekundært kan opstå fissurer, ulcerationer og bakterielle infektioner overvejende med Staphyloccus aureus. I den topografiske afgrænsning accepteres samtidig medinddragen af håndled og evt. underarme. Håndeksem er typisk en dynamisk proces, der strækker sig over år, og morfologien kan variere såvel klinisk som histologisk. Spongiose og vesikler kendetegner det akutte eksem, mens keratoser og fissurer ses ved det kroniske eksem. Generelt debuterer håndeksem som akut eksem og overgår derefter i en fase med kroniske forandringer evt. afløst af perioder med akutte udbrud. Andre forløbstyper er overvejende monomorfe, som recidiverende vesikuløst håndeksem og hyperkeratotisk palmart eksem. Et væsentligt symptom ved håndeksem er kløe, samt svie og smerte i forbindelse med fissurer. 2. Årsager til håndeksem Eksponering for irritanter i væsentligt omfang fx ved vådt arbejde Eksponering for kontaktallergener (kemiske stoffer) fx gummikemikalier i handsker Eksponering for proteiner fx via professionel håndtering af levnedsmidler Friktion ved hårdt manuelt arbejde Atopisk konstitution: atopisk eksem og i mindre grad atopiske slimhindesymptomer Årsagerne kan forekomme enkeltvis eller i kombination. Hudkontakt med irritanter fx i form af vådt arbejde, intensiv handskebrug, olier og mekanisk påvirkning er kendte risikofaktorer for håndeksem i særlig grad blandt patienter med atopisk dermatit. Det er vigtigt, at eksponeringerne beskrives og kvantificeres, da der ikke for nærværende findes andre positive udsagn til at definere diagnosen irritativt kontakteksem. Kontaktallergi påvist ved epikutantest er en veletableret risikofaktor for håndeksem. Denne risikofaktor kan være særlig markant i specifikke erhverv. Kontaktallergi kan også opstå i privatlivet og være relateret til hobbyaktiviteter. Kontaktallergi er naturligvis kun en risikofaktor, hvis der foreligger en aktuel eller tidligere eksponering på hænderne for det aktuelle allergen (se senere). Kontaktallergi kan have en væsentlig betydning for debut og vedligeholdelse af håndeksem. Systemisk kontakteksem kan vise sig som akut vesikuløst håndeksem (evt. med andre symptomer), hvis patienten peroralt indtager større mængder af et kemisk stof eller naturprodukt, for hvilket de har en positiv epikutantest. Tilstanden er relativt sjælden, bl.a. udløser de nikkelmængder, der almindeligvis indtages gennem maden, ikke en reaktion. Hudkontakt med proteiner f.eks. ved professionel håndtering af levnedsmidler er en velkendt risikofaktor for håndeksem. Der kan være underdiagnostik af proteinkontaktdermatit blandt ikke-professionelt eksponerede. Kontaktreaktioner overfor proteiner er typisk af urtikariel type og varer ½ - 2 timer. Karakteristisk for gruppen, som reagerer på levnedsmidler, er brænden, svie og kløe sekunder til minutter efter kontakt med den pågældende fødevare. Ved gentagen eksponering kan der udvikles eksem. Proteinkontakt kan føre til eksem uden forudgående urtikariel reaktion. De tilgrundliggende immunologiske mekanismer er dårligt belyst. IgE er utvivlsomt involveret i nogle reaktioner. Der er blandt patienter med proteinkontaktdermatit en overhyppighed af patienter, som har haft atopisk dermatit i barndommen. Hårdt manuelt arbejde og gentagen friktion kan give anledning til eksem i håndfladerne og på fingrenes volarside f.eks. ved håndtering af emballage, bogbinding og gravearbejde. Atopisk dermatit i barndommen og i mindre grad atopiske slimhindesymptomer er veldokumenterede risikofaktorer for udvikling af håndeksem i voksenalderen. Atopisk dermatit i barndommen er også generelt knyttet til dårlig prognose, både hvad angår sværhedsgrad og varighed. Personer med atopisk dermatit har formentlig samme risiko som baggrundsbefolkningen for at få kontaktallergi. 3

4 3. Udredning af patienter med håndeksem 3.1 Anamnesen omfatter oplysninger om: Disposition Astma eller rhinitis Atopisk eksem i barndom Psoriasis vulgaris Tidligere tilfælde af håndeksem eller andet eksem. -tidligere udredninger for allergi Debuttidpunkt og tidsmæssig relation til evt. eksponeringer -eksponeringer i hjemmet, ved fritidsaktiviteter og på evt. arbejdsplads Forløb Tidligere og aktuel behandling 3.2. Objektiv beskrivelse af håndeksemet og klassifikation i kliniske typer Håndeksem er generelt en polymorf klinisk tilstand med væsentlige ændringer over tid. Betydningen af de objektive forandringer i relation til endogent/eksogent eksem er endnu ikke klarlagt, dvs. der er ingen entydig sammenhæng mellem morfologi og ætiologi. Ved første konsultation foretages en beskrivelse af håndeksemets udbredning og morfologiske elementer. Desuden anføres det hvilken klassisk klinisk type, som håndeksemet hører til ved første konsultation, ligesom en opfølgning gennem forløbet er ønskværdigt. Håndeksemet klassificeres i følgende kliniske typer: Kronisk fissureret eksem Recidiverende vesikuløst eksem Hyperkeratotisk palmart eksem Pulpit Interdigitalt eksem Nummulat eksem Kronisk fissureret eksem Tørt eksem med varierende antal vesikler lokaliseret dorsalt og volart på fingre eller overalt på hænderne, evt. med keratoser og fissurer. Denne morfe ses typisk ved måneder til år varende eksem. 4

5 Recidiverende vesikuløst eksem Recidiverende udbrud af vesikler i håndflader og på siden af fingre evt. medinddragende fingrenes yderstykker. Udbruddet kan komme med uger til måneders mellemrum. Der kan være så hyppige udbrud, at eksemet kan fremtræde som kronisk eksem. Hyperkeratotisk palmart eksem Hyperkeratotiske forandringer i håndflader evt. gående ud på volarsiden af fingrene. Kan ledsages af fissurer. Adskiller sig fra psoriasis ved ikke at være inflammatorisk og ved at være uden psoriasisform afskalning. Udvikler sig ikke til psoriasis. Ingen ledsagende negleforandringer. Har aldrig vesikler og ses især blandt midaldrende mænd. 5

6 Pulpit Keratotisk eksem på fingerpulpae evt. med fissurer gående under neglene, især lokaliseret til 1-3 finger, men kan omfatte alle fingre. Interdigitalt eksem Eksem i den proximale del af fingerinterstitser med rødme, skældannelse og vesikler, evt. spredende sig til de tilgrænsende fingre og til knoerne. Nummulat eksem Nummulat eksem på håndrygge eller fingre. De velafgrænsede elementer er præget af rødme, keratoser, vesikler og evt. væsken. Nummulat eksem er hyppigt sekundært inficeret med Staphylococcus aureus. 6

7 4. Udredningsprogram Udredningsprogrammet planlægges ud fra en gennemgang af patientens sygehistorie, den tidsmæssige sammenhæng mellem eksemudbrud og forskellige eksponeringer i hjemmet, herunder ved fritidsaktiviteter og på en evt. arbejdsplads. Alle patienter med håndeksem udredes for kontaktallergi med epikutantest tilrettelagt efter en eksponeringskortlægning og med priktest, hvis det er relevant. 4.1 Initial eksponeringskortlægning Gennemgang af de private og erhvervsmæssige eksponeringer for irritanter og allergener skal målrettes den enkelte patient. Udsættelse for irritanter og allergener kvantificeres (art, hyppighed, varighed), og der suppleres med gennemgang af produkter, datablade m.m., kontakt til producenter og arbejdsgivere og med virksomhedsbesøg i relevante tilfælde. 4.2 Epikutantest Alle håndeksempatienter epikutantestes med Europæiske basisserie. Hudplejemidler, lokalbehandlingsmidler og handsker, som har været anvendt af patienten, inkluderes i epikutantesten. Der tages stilling til testning med andre produkter, der er hudkontakt med, fx skæreolier og planter. Herudover tages der stilling til testning med udvalgte kemiske stoffer eller serier på basis af patientens eksponeringer. For nogle erhverv er der en generel viden om eksponeringer, som gør, at der er anbefalinger eller forslag til testserier. Dette gælder fx frisører, hvor Dansk Kontakt Dermatitis Gruppe har en anbefalet testserie, der som udgangspunkt bør anvendes i udredningen af erhvervsaktive frisører med håndeksem. Det er vigtigt ikke at teste med produkter, der er stærkt lokalirriterende, ætsende eller sensibiliserende. Her konsulteres opslagsværker eller oversigtsartikler med henblik på konkrete anbefalinger. Epikutantesten aflæses dag 3-4, optimalt også dag 7. Ved kun en aflæsning tabes ca. 20 % af de sandt positive reaktioner. Bedømmelsen af udfaldet af epikutantestningen er udelukkende baseret på morfologiske kriterier. Patienten har per definition kontaktallergi, hvis der ved aflæsningen for et allergen er en eller flere reaktioner, der opfylder kriterierne for: +: Erythem, homogen infiltration ++: Erythem, homogen infiltration og vesikler +++: Erythem, homogen infiltration og konfluerende vesiker Man skal være kritisk ved aflæsningen af testreaktionerne. Det gælder især, hvis der testes med stoffer udenfor den Europæiske Basisserie, patienternes egne produkter, naturprodukter og kemikalier, for hvilke der ikke findes publiceret erfaring. Det anføres i journal og ved henvisning, hvilket testsystem der har været anvendt til den enkelte patient, da de forskellige testsystemer, der anvendes, ikke er helt i overensstemmelse, hverken hvad angår sammensætning af de individuelle allergener eller deres biologiske reaktivitet. 4.3 Priktest Der foretages enten prik-prik test med friske fødevarer (fx fisk, kød, grønt) eller priktest med standardiserede allergener (fx latex). En priktest er positiv ved reaktion med en diameter på mindst 3 mm. Der inkluderes en negativ og en positiv kontrol. Priktest med inhalationspanel kan udføres som led i udredning af en mulig atopisk komponent i håndeksemet. Håndeksempatienter med erhvervsmæssig eksposition for latexhandsker, må udredes for latexallergi med prik- og/eller RAST-test. 7

8 4.4 Eksponeringskortlægning efter epikutantest Standarder for eksponeringskortlægning for kontaktallergener Gentagne eksponeringer, også med lave koncentrationer af allergener, kan have betydning. Dette er relevant i relation til f.eks. eksponering for flydende sæbe og skæreolier. Patienterne må som udgangspunkt antages at være eksponerede, og opgaven er med størst mulig sikkerhed at udelukke en sådan eksponering. For at opfylde dette gennemføres de relevante dele af de i det følgende nævnte undersøgelser afhængig af klinik, påviste allergier, eksemanamnese samt erhvervsanamnese: Produktdeklaration gennemgås, især velegnet ved eksponering for kosmetiske produkter, rengøringsmidler og lignende. Datablade gennemgås, især velegnet ved erhvervseksponeringer, fx for maling, lim og skæreolier. Kontakt med producenten for at få relevante produktsammensætninger og kemikalier til epikutantestning. Anvendes typisk som en opfølgning på gennemgang af datablade. Virksomhedsbesøg hvor der er mistanke om en eksponering, som ikke er blevet afdækket ved de ovennævnte punkter. Kemiske spottest. Velegnet til nikkel, krom og kobolt 1 Formaldehydanalyser. Kemiske analyser efter aftale med speciallaboratorier. Identifikation af planter og træsorter efter aftale med specialiserede universitetsinstitutter. Det er vigtigt især i erklæringer at anføre, hvilke konkrete trin, der er gennemført af eksponeringskortlægningen for at udelukke eksponering for allergener. Eksponeringskortlægningen bør føre til en konklusion, hvorvidt der er aktuel relevans for håndeksemet af de påviste kontaktallergier. Dansk Kontaktdermatitis Gruppe har udgivet en vejledning med eksempler på vurdering af relevans for konkrete allergener ( Standarder for eksponeringskortlægning af irritanter De almindeligste eksponeringer for irritanter, der giver anledning til håndeksem, er af repetetiv art, såsom: vådt arbejde detergenter baser olieprodukter herunder skæreolier brug af handsker og mekaniske traumer fx friktion Arbejdsprocedurer, private eksponeringer inkl. hobbyaktiviteter gennemgås med henblik på kvantificering af udsættelse for irritanter, vådt arbejde og brug af tætsluttende handsker. Således kortlægges antal timer med våde hænder daglig, antal håndvaske, antal handskeskift og antal timer, hvor der bæres tætsluttende handsker. På baggrund af tyske standarder er vådt arbejde, der kan give anledning til irritativt håndeksem, defineret som: Våde hænder i mere end 2 timer i løbet af en arbejdsdag Hyppig håndvask eller hånddesinfektion - ofte defineret som mere end 20 gange dagligt Brug af tætsluttende handsker mere end 2 timer per arbejdsdag. For øvrige irritanter beskrives og kvantificeres udsættelserne. 1 Dimethyl glyoximtesten bruges som spottest til at påvise nikkelfrigivelse fra blanke metalgenstande. Spottest til påvisning af krom og kobolt er under validering. Når disse er alment tilgængelige vil det blive annonceret på 8

9 5. Ætiologisk diagnose Uanset klinisk type af håndeksem (morfologi) skal håndeksemet forsøges klassificeret ætiologisk. Ætiologisk klassifikation af håndeksem foretages på basis af eksponeringskortlægningen for irritanter og allergener og relevant allergitestning dvs. epikutantest og priktest. Ætiologisk klassifikation af håndeksem omfatter grupperne: Allergisk kontakteksem Irritativt kontakteksem Protein kontaktdermatit Atopisk håndeksem Alle typer overvejes enten alene eller i kombination. Terminologien ikke ætiologisk klassificerbart håndeksem anvendes, såfremt det ikke er muligt at klassificere håndeksemet inden for ovennævnte grupper og bør erstatte den tidligere anvendte betegnelse endogent eksem. I denne gruppe vil man ofte finde recidiverende vesikuløst håndeksem og hyperkeratotisk palmart eksem. Kriterier for klassifikation: Allergisk kontakteksem på hænder Diagnosen allergisk kontakteksem stilles på baggrund af: Positiv epikutantest for et kontaktallergen. Påvist eller sandsynliggjort udsættelse for det pågældende kontaktallergen på hænderne i forbindelse med håndeksem. Irritativt kontakteksem på hænder Udviklingen af irritativt kontakteksem afhænger af en individuel disposition. Såvel geno- som fænotypen er ubeskrevet. Der findes ingen test, som er prædiktiv for risikoen for at udvikle irritativt eksem eller som kan bekræfte den individuelle eksempatients øgede følsomhed for irritanter. Trods disse begrænsninger er det en velkendt klinisk og eksperimentel erfaring, at eksponering for irritanter giver anledning til håndeksem Diagnosen irritativt kontakteksem er derfor baseret på to elementer: Betydende eksponering for kendte irritanter En tidsmæssig relation. Protein kontaktdermatit Protein kontaktdermatit defineres som håndeksem, hvor der er: betydende eksponering for proteiner (levnedsmidler, latex og andet biologisk materiale), en positiv priktest for de mistænkte emner eller evt. påvisning af specifikt IgE. positiv reaktion ved provokation med fx rå levnedsmidler direkte på let eksematiserede fingre (udføres kun i særlige tilfælde og kun hvis der er negativ prik/specifikt IgE) Atopisk håndeksem Håndeksem kan være led i atopisk eksem. Atopisk eksem kan være kompliceret af hver af de ovennævnte tilstande. Ikke ætiologisk klassificerbart håndeksem I ca. 25 % af håndeksem tilfælde vil der ikke være eksponeringsforhold eller tegn på atopisk eksem, som kan lægges til grund for en klassifikation. 9

10 6. Information 6.1 Instruktion i brug af handsker Patienten instrueres i at benytte handsker ved vådt eller snavset arbejde på arbejdspladsen eller i hjemmet. Der findes en række forskellige handskematerialer. Valg af handsketype afhænger af, hvad der skal beskyttes imod. Tætte handsker af latex eller vinyl beskytter mod fugt, sæbe og andre hudirriterende stoffer samt mod mikroorganismer. Ved mere specialiserede funktioner findes tætte handsker af forskellige typer kunstgummi og plastforbindelser. Handsketypen skal her afpasses efter den arbejdsfunktion, der er tale om og de kemiske forbindelser, der er risiko for at komme i hudkontakt med. Tætte handsker anvendes så længe det er nødvendigt, men så kort som muligt. Hvis det er muligt, anvendes tynde bomuldshandsker under de tætsluttende handsker. Bomuldshandskerne skiftes, så snart de bliver klamme. Såfremt patienten har allergi over for handskematerialer, rådgives patienten om hvilke type handsker, der kan anvendes fremover. Handskematerialer ændres jævnligt. Opdateret information fås nemmest på internettet, bl.a. på følgende hjemmesider: Instruktion i hudpleje Der er klinisk og eksperimentel evidens for, at brug af lipidrig fugtighedscreme kan fremme helingen og forebygge nye udbrud af eksem. Hudplejemidler er en obligatorisk del af forebyggelse og behandling af håndeksem. Hudpleje med en fugtighedscreme, der er så fedtet som praktisk muligt, er med til at genskabe hudens barrierefunktion. Cremen bør være uden parfume og med få indholdsstoffer, som kan kontaktsensibilisere. Patienter med håndeksem instrueres i brug af fugtighedscreme som led i profylakse og behandling af håndeksem Informationsfolderen om håndeksem fra Dansk Dermatologisk Selskab med råd om hudpleje og handskebrug anbefales udleveret til patienter med håndeksem 6.3 Information om allergier Såfremt der bliver konstateret kontaktallergi over for ét eller flere kemiske forbindelser, undersøges det samtidig, om patienten udsættes for det pågældende stof på huden. Patienten informeres om deres allergier, om hvad de betyder for eksemsygdommen og om, hvordan kontakt minimeres eller helt undgås. Patienten hjælpes evt. med gennemgang af produkter og miljø med henblik på sanering. I det omfang, der foreligger en opdateret informationsfolder om det konkrete allergen fra Dansk Dermatologisk Selskab, anbefales det, at denne udleveres til patienten. 10

11 7. Behandling Behandling af håndeksem skal målrettes den enkelte patient. Nyopstået håndeksem skal behandles hurtigt og effektivt for at forhindre, at personen får kronisk håndeksem. Samtidig iværksættes undersøgelse af eksemets ætiologi, og der instrueres om hudpleje og profylakse, som anført ovenfor. Ved valg af behandling tages hensyn til eksemets sværhedsgrad, om det er akut eller kronisk og til morfen. Lokalsteroid er førstevalgs behandling af håndeksem. I reglen anvendes stærkt virkende lokalsteroider med konstant behandling i ca. 1 måned, derefter enten en behandlingsfri periode eller vedligeholdelsesbehandling. En skematisk oversigt over de generelle behandlingsprincipper findes i nedenstående Figur 1. Generelle principper for behandling af håndeksem i skematisk form* Let og moderat håndeksem Svært håndeksem Gruppe III lokalsteroid i 1-2 måneder, derefter intermitterende. Ved infektion: Antibiotika/desinfektionsmidler systemisk og/eller lokalt. Ved behov for langtidsbehandling: Eventuelt tacrolimus/pimecrolimus som supplement til lokalbehandling med steroid. Akut eller recidiverende vesikuløst. Skællende, fissureret, hyperkeratotisk og andre typer. Gruppe III lokalsteroid i 1-2 måneder, derefter intermitterende. Eventuelt systemisk steroid i cirka 4 uger ved udbrud Eventuelt kaliumpermanganatbade. Gruppe III-IV lokalsteroidsalve i 1-2 måneder, derefter intermitterende. Eventuelt 1-10 % lapis til fissurer. Eventuelt systemisk steroid i cirka 4 uger. Ved utilstrækkelig effekt (ikke-prioriteret rækkefølge): Gruppe III-IV lokalsteroid under okklusion i 2 uger, derefter uden okklusion. Tjære, lys (UVB, PUVA) eller anden strålebehandling. Systemisk behandling med enten acitretin, alitretinoin, azathioprin, ciclosporin, methotrexat eller mycophenolatmofetil. Nogle systemiske behandlinger kan kombineres indbyrdes og med intermitterende gruppe III-IV lokalsteroid og/eller tacrolimus/pimecrolimus. *Alle behandlinger kombineres med fugtighedscreme 8. Arbejdsbetinget eksem Håndeksem som formodes helt eller delvist at være forårsaget af arbejdet, skal anmeldes til Arbejdsskadestyrelsen og Arbejdstilsynet så snart mistanken opstår. Oplysninger om procedurer med videre kan findes på 9. Patientforløb Jo længere tid, der går fra sygdomsdebut til patienten henvender sig til den praktiserende læge og jo længere tid, der går herfra og til der er stillet en præcis diagnose hos speciallæge, jo værre synes prognosen at være for håndeksem. En ny dansk undersøgelse af patientforløb for patienter med håndeksem underbygger dette. Derfor anbefales det, at patienter med håndeksem hurtigst muligt henvender sig til egen læge, der initierer behandling og instruerer i hudpleje og beskyttelse. Såfremt håndeksemet har bestået i mere end 1 måned eller der er tale om arbejdsbetinget håndeksem, bør patienten uden yderligere forsinkelse henvises til hudlæge. 11

12 Det anbefales, at patienter med håndeksem ses efter kortest mulig ventetid hos hudlægen. Dette gælder i særlig grad erhvervstruede patienter. Den diagnostiske udredning bør gennemføres hurtigst muligt og en ætiologisk diagnose stilles inden for 3 måneder fra henvendelsen til egen læge, som tidligere anbefalet for kontakteksem 2. Visitation til regionsniveau eller højt specialiseret niveau afgøres af håndeksemets sværhedsgrad, evt. behandlingsresistens og sjældenhed, men også behov for kompleks diagnostik og behandling. Skematisk oversigt i figur 2 Figur 2: Skematisk oversigt over mulige patientforløb (fra Hald M. Hand Eczema severity and medical attendance in relation to prognosis. Ph.d. afhandling. Københavns Universitet 2009) Patient General practice < 1 month Clear Ongoing need of treatment > 1 month with symptoms, refer Private dermatologic clinic Clear Ongoing need of intensive treatment Severe disease and/or complex exposure assessment and/ or need of an extended patch test panel Dermatologic outpatient clinic Clear Ongoing need of intensive treatment 10. Fremtidig diagnostik og behandling af håndeksem. Der er i øjeblikket betydelig forskning i genetiske polymorfier og mutationer, der kan have betydning for hudens barrierefunktion, allergen metabolisering og epidermal inflammation. Der er allerede identificeret mutationer med betydende indflydelse for risiko for udvikling af atopisk eksem og sandsynligvis også for visse typer af allergisk og irritativt eksem. I fremtiden vil eksponeringskortlægning for allergener og irritanter i kombination med resultatet af genetiske undersøgelser kunne danne baggrund for en individuel klassifikation af håndeksem og for individuel rådgivning og behandling. Dansk Kontakt Dermatitis Gruppe, december Referenceprogram om kontakteksem. Ugeskrift for Læger 1997: 159:suppl 6. 12

HÅNDEKSEM. Operationelle retningslinier for udredning og behandling. på vegne af. Dansk Kontakt Dermatitis Gruppe. December 2009

HÅNDEKSEM. Operationelle retningslinier for udredning og behandling. på vegne af. Dansk Kontakt Dermatitis Gruppe. December 2009 HÅNDEKSEM Operationelle retningslinier for udredning og behandling T. Menné 1, N. Veien 2, M Sommerlund 3, JD Johansen 1 1) Dermato-allergologisk afd., Gentofte Hospital, 2) Hudklinikken, Vesterbro 99,

Læs mere

Håndeksem. Hvad er håndeksem. Irritativt kontakteksem. Allergisk kontakteksem

Håndeksem. Hvad er håndeksem. Irritativt kontakteksem. Allergisk kontakteksem Håndeksem Håndeksem Hvad er håndeksem Håndeksem er en almindelig sygdom. Håndeksem begynder ofte tidligt i livet hos 1/3 allerede inden 20-års alderen. Kvinder får hyppigere håndeksem end mænd. De fleste

Læs mere

Kontakteksem. Råd fra Astma-Allergi Forbundet

Kontakteksem. Råd fra Astma-Allergi Forbundet Kontakteksem Råd fra Astma-Allergi Forbundet Indholdsfortegnelse Allergisk kontakteksem... 5 Irritativt kontakteksem... 6 Test... 8 Behandling og forebyggelse... 10 Hudplejetips... 11 Erhvervsvalg... 12

Læs mere

Arbejdsbetinget eksem i Danmark - Særligt belastede brancher. Jeanne Duus Johansen Hud- og allergiafdelingen, Gentofte Hospital

Arbejdsbetinget eksem i Danmark - Særligt belastede brancher. Jeanne Duus Johansen Hud- og allergiafdelingen, Gentofte Hospital Arbejdsbetinget eksem i Danmark - Særligt belastede brancher Jeanne Duus Johansen Hud- og allergiafdelingen, Gentofte Hospital Arbejdsbetinget hudsygdom: definition MEDICINSK: Work related skin disease

Læs mere

Eksemsygdomme. Toksisk irritativt kontakteksem Allergisk kontakteksem Eczema craquelé Mikrobielt eksem Fototoksisk eksem Fyto-foto

Eksemsygdomme. Toksisk irritativt kontakteksem Allergisk kontakteksem Eczema craquelé Mikrobielt eksem Fototoksisk eksem Fyto-foto Eksemsygdomme Eksogene Endogene Toksisk irritativt kontakteksem Allergisk kontakteksem Eczema craquelé Mikrobielt eksem Fototoksisk eksem Fyto-foto foto-dermatitis Atopisk dermatitis Seboroisk dermatitis

Læs mere

Fokuserede spørgsmål NKR44 Eksem version 14 d. 31.03 2016

Fokuserede spørgsmål NKR44 Eksem version 14 d. 31.03 2016 Fokuserede spørgsmål NKR44 Eksem version 14 d. 31.03 2016 Indhold PICO 1. Bør patienter med ny-opdaget håndeksem tilbydes afdækning af risikofaktorer? 1 PICO 2. Bør alle patienter med ny-opdaget håndeksem

Læs mere

Klinisk database for kontaktallergi Overvågning, forskning og indikatorer for kvalitet.

Klinisk database for kontaktallergi Overvågning, forskning og indikatorer for kvalitet. Klinisk database for kontaktallergi Overvågning, forskning og indikatorer for kvalitet. Et samarbejdsprojekt mellem speciallægepraksis og Universitetsafdelinger Status 2007 Dansk Kontaktdermatitis Gruppe

Læs mere

Når vinteren banker på, skal håndcremen frem!

Når vinteren banker på, skal håndcremen frem! Når vinteren banker på, skal håndcremen frem! Hos 1/3 opstår håndeksemet allerede inden 20 års alderen. Mange kender til, at huden på hænderne bliver tør og skællende når vinteren banker på - det er tegn

Læs mere

Metode: Projektet bestod af to dele

Metode: Projektet bestod af to dele 1 Håndeksem hos sundhedspersonale Kristina Ibler, reservelæge, phd. Dermatologisk afdeling, Roskilde Sygehus Tove Agner, professor, overlæge. dr.med. d Dermatologisk afdeling, Bispebjerg Hospital H 2 Håndeksem

Læs mere

Vejledning om arbejdsbetingede kontakteksemer

Vejledning om arbejdsbetingede kontakteksemer Vejledning om arbejdsbetingede kontakteksemer (Lov om sikring mod følger af arbejdsskade) Kapitel 1 Indledning 1.1. Fortegnelsen over erhvervssygdomme Gruppe A, punkt 5 og 9 Gruppe B, punkt 2 og 3 I Arbejdsskadestyrelsens

Læs mere

Allergi. Arbejdsmedicinsk Afdeling. Undervisning fysioterapeutskolen den 19. januar 2011. Ole Carstensen, overlæge

Allergi. Arbejdsmedicinsk Afdeling. Undervisning fysioterapeutskolen den 19. januar 2011. Ole Carstensen, overlæge Allergi Allergireaktion: Unormal kraftig immunreaktion Immunreaktion: Reaktion mellem antigen (artsfremmed stof) og antistof (protein dannet i kroppen) Lymfocytter (hvide blodlegemer) deltager i immunforsvaret

Læs mere

Vådt arbejde og hudproblemer

Vådt arbejde og hudproblemer Formidlingsmøde - Formidlingsmøde om marts 2007 Seniorforsker, Cand.scient, Ph.D. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Arbejdsbetingede hudlidelser Anmeldelser af arbejdsskader (2000-2005) ca.

Læs mere

Arbejdsbetinget eksem og hudallergi. Jeanne Duus Johansen Hud- og allergiafdelingen, Gentofte Hospital

Arbejdsbetinget eksem og hudallergi. Jeanne Duus Johansen Hud- og allergiafdelingen, Gentofte Hospital Arbejdsbetinget eksem og hudallergi Jeanne Duus Johansen Hud- og allergiafdelingen, Gentofte Hospital Jeanne.duus.johansen@regionh.dk Stigning i anmeldte og anerkendte hudlidelser (eksem) i Danmark 3500

Læs mere

Dansk Ramazzini Center Epoxy og Risiko for Allergisk Sygdom

Dansk Ramazzini Center Epoxy og Risiko for Allergisk Sygdom Dansk Ramazzini Center Epoxy og Risiko for Allergisk Sygdom Ane Marie Thulstrup Arbejdsmedicinsk Klinik, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Dansk Ramazzini Center Arbejdsmedicinens Fader Om Sygdom

Læs mere

UGESKRIFT FOR LÆGER UDGIVET AF DEN ALMINDELIGE DANSKE LÆGEFORENING JOURNAL OF THE DANISH MEDICAL ASSOCIATION

UGESKRIFT FOR LÆGER UDGIVET AF DEN ALMINDELIGE DANSKE LÆGEFORENING JOURNAL OF THE DANISH MEDICAL ASSOCIATION UGESKRIFT FOR LÆGER UDGIVET AF DEN ALMINDELIGE DANSKE LÆGEFORENING JOURNAL OF THE DANISH MEDICAL ASSOCIATION Referenceprogram om kontakteksem Udarbejdet for Dansk Dermatologisk Selskab af Den Danske Kontaktdermatitisgruppe

Læs mere

EKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem.

EKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem. Eksem EKSEM Eksem er en kløende hudlidelse, som kan optræde overalt på kroppen. Det er en slags betændelsestilstand i huden, der ikke skyldes bakterier. Huden bliver rød og hævet, og måske er der små vandblærer.

Læs mere

Klinisk database for kontaktallergi Overvågning, forskning og indikatorer for kvalitet.

Klinisk database for kontaktallergi Overvågning, forskning og indikatorer for kvalitet. Klinisk database for kontaktallergi Overvågning, forskning og indikatorer for kvalitet. Et samarbejdsprojekt mellem speciallægepraksis og Universitetsafdelinger Status 2006 Dansk Kontaktdermatitis Gruppe

Læs mere

Hudkræft er optaget under fortegnelsens gruppe K, punkt 3. Se mere herom i kapitel 9 i vejledningen om erhvervssygdomme, 11. udgave her.

Hudkræft er optaget under fortegnelsens gruppe K, punkt 3. Se mere herom i kapitel 9 i vejledningen om erhvervssygdomme, 11. udgave her. Notat med uddrag af vejledning om erhvervssygdomme Kapitel 10. Hudsygdomme Opdateret den 13. december 2017. Dette kapitel erstatter kapitel 10 i 11. udgave af vejledningen om erhvervssygdomme. Den samlede

Læs mere

Hudsygdomme anmeldt til arbejdsskadestyrelsen

Hudsygdomme anmeldt til arbejdsskadestyrelsen Louise Kryspin Sørensen og Dan Yu Wang Juni 2012 Hudsygdomme anmeldt til arbejdsskadestyrelsen Hudsygdomme forekommer i stigende grad blandt sygeplejersker. Samtidig udgør hudsygdomme en stabil andel af

Læs mere

Børneeksem/atopisk eksem er arvelig og mest udbredt hos børn, mens kontakteksem primært rammer voksne i bestemte job

Børneeksem/atopisk eksem er arvelig og mest udbredt hos børn, mens kontakteksem primært rammer voksne i bestemte job Eksem Børneeksem/atopisk eksem er arvelig og mest udbredt hos børn, mens kontakteksem primært rammer voksne i bestemte job Kapitlet handler om atopisk eksem/børneeksem hos børn og voksne samt om kontakteksem

Læs mere

Landsdækkende klinisk database for kontaktallergi overvågning, forskning, indikatorer og kvalitet. Årsrapport for 2011. 14.

Landsdækkende klinisk database for kontaktallergi overvågning, forskning, indikatorer og kvalitet. Årsrapport for 2011. 14. Landsdækkende klinisk database for kontaktallergi overvågning, forskning, indikatorer og kvalitet. Årsrapport for 2011 14. april 2012 Dansk Kontaktdermatitis Gruppe og Videncenter for Allergi Indholdsfortegnelse

Læs mere

Kontaktdermatitis Klinik

Kontaktdermatitis Klinik Kntaktdermatitis Klinik Patientfrløbsbeskrivelse Målsætning Kntaktdermatitis klinikken på Dermat-allerglgisk afdeling K, varetager undersøgelse, behandling, patientinfrmatin, kvalitetssikring g frskning

Læs mere

Arbejdsbetinget hudsygdom

Arbejdsbetinget hudsygdom AMI 2006 AMI Formidlingsmøde, Maj 2006 Jeanne Duus Johansen Videncenter for Allergi over for kemiske stoffer Amtssygehuset i Gentofte Hovedsagelig kontakteksem (>99%) Afficerer 10-15% af eksempatienter

Læs mere

Håndeksem. udredning og behandling i almen praksis. Dermatologi

Håndeksem. udredning og behandling i almen praksis. Dermatologi Dermatologi Håndeksem udredning og behandling i almen praksis Af Kristina Sophie Ibler og Tove Agner Håndeksem er en hyppigt forekommende sygdom, og hurtig udredning og behandling kan hindre, at tilstanden

Læs mere

Evidensbaserede anbefalinger om forebyggelse af arbejdsbetingede hudlidelser

Evidensbaserede anbefalinger om forebyggelse af arbejdsbetingede hudlidelser AMI Formidlingsmøde, Evidensbaserede anbefalinger om forebyggelse af arbejdsbetingede hudlidelser Formidlingsmøde om 18. maj 2006 Seniorforsker, Cand.scient, Ph.D. Arbejdsmiljøinstituttet AMI-hud: Forebyggelseskoncept

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af håndeksem

Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af håndeksem KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af håndeksem Baggrund og formål I løbet af et år oplever mere end hver tiende dansker at have håndeksem

Læs mere

Landsdækkende klinisk database for kontaktallergi. Årsrapport for 2012

Landsdækkende klinisk database for kontaktallergi. Årsrapport for 2012 Landsdækkende klinisk database for kontaktallergi Årsrapport for 2012 10. juni 2013 Dansk Kontaktdermatitis Gruppe og Videncenter for Allergi Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Konklusion...

Læs mere

Diagnose af atopisk dermatitis

Diagnose af atopisk dermatitis Atopisk dermatitis Atopisk dermatitis er den i den dag den hyppigste kroniske inflammationssygdom i de industrialiserede lande. Atopisk dermatitis seshos 20% af alle børn indenfor de første 4 leveår, men

Læs mere

Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i dermato-venerologi

Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i dermato-venerologi TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i dermato-venerologi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner

Læs mere

Journal nr.: E-mail: mette.orup@ouh.regionsyddanmark.dk Dato: August 2012 Telefon: 6541 2719

Journal nr.: E-mail: mette.orup@ouh.regionsyddanmark.dk Dato: August 2012 Telefon: 6541 2719 Afdeling: Hudafdeling I og Allergicentret Udarbejdet af: Journal nr.: E-mail: mette.orup@ouh.regionsyddanmark.dk Dato: August 2012 Telefon: 6541 2719 Uddannelsesprogram for praktikanttjeneste 1. INDLEDNING

Læs mere

Allergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma

Allergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma Allergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma 3. august 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Lidt om allergi og astma...3 2.1 Udredning af allergi og astma...3 2.2 Behandlingen

Læs mere

Hvordan bruges ydelserne i speciallægepraksis korrekt.

Hvordan bruges ydelserne i speciallægepraksis korrekt. Hvordan bruges ydelserne i speciallægepraksis korrekt. Munkebjerg 2013 Bo Lasthein Andersen Konsultationstaksterne: 0110, 0120, 0130 samt 0201(telefonkons.): Omfatter undersøgelse, diagnose, behandling

Læs mere

NOSQ-2002/LONG in Danish Nordisk spørgeskema for arbejdsbetingede hudlidelser

NOSQ-2002/LONG in Danish Nordisk spørgeskema for arbejdsbetingede hudlidelser NOSQ-2002/LONG in Danish Nordisk spørgeskema for arbejdsbetingede hudlidelser Vejledning til spørgeskemaet Indrammede spørgsmål skal besvares af alle. Hvis du svarer "nej" til et indrammet spørgsmål, kan

Læs mere

Er det allergi? Information om allergi og priktest

Er det allergi? Information om allergi og priktest Er det allergi? Information om allergi og priktest Bi-og hvepseallergi Bier og hvepse reagerer på uventede bevægelser, og de bliver aggressive, når deres bo angribes. De er mere aggressive, når vejret

Læs mere

Børn, allergi,astma. Pia Sønderby Christensen, Børnelæge Aalborg Universitetshospital. Pia Sønderby Christensen

Børn, allergi,astma. Pia Sønderby Christensen, Børnelæge Aalborg Universitetshospital. Pia Sønderby Christensen Børn, allergi,astma, Børnelæge Aalborg Universitetshospital 1 Atopisk dermatitis 2 Kolik? 3 Astmatisk bronchitis 4 Blod i afføringen Spædbarnskolitis? Blodig afføring hos klinisk raskt barn 5 Skolebarn

Læs mere

Forebyggelse af kontakteksemer

Forebyggelse af kontakteksemer Sundhedsstyrelsen Forebyggelse af kontakteksemer Forebyggelse og sundhedsfremme 2001/17 K O L O F O N Forebyggelse af kontakteksemer Udgivet af Sundhedsstyrelsen Amaliegade 13, Postboks 2020 1012 København

Læs mere

INFORMATION TIL DELTAGENDE FORSØGSPERSONER

INFORMATION TIL DELTAGENDE FORSØGSPERSONER INFORMATION TIL DELTAGENDE FORSØGSPERSONER Vi henvender os til dig for at spørge, om du vil deltage i vores forsøg. Inden du tager stilling til om du vil deltage i forsøget, skal du have modtaget mundtlig

Læs mere

Landsdækkende klinisk database for kontaktallergi overvågning, forskning, indikatorer og kvalitet. Årsrapport for 2009. 20.

Landsdækkende klinisk database for kontaktallergi overvågning, forskning, indikatorer og kvalitet. Årsrapport for 2009. 20. Landsdækkende klinisk database for kontaktallergi overvågning, forskning, indikatorer og kvalitet. Årsrapport for 2009 20. august 2010 Dansk Kontaktdermatitis Gruppe og Videncenter for Allergi Indholdsfortegnelse

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Nixema, medicinsk plaster

PRODUKTRESUMÉ. for. Nixema, medicinsk plaster 10. april 2007 PRODUKTRESUMÉ for Nixema, medicinsk plaster 0. D.SP.NR. 22894 1. LÆGEMIDLETS NAVN Nixema 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Mængde anført på mærkningen Aktivt stof mg/cm 2 mg/brik

Læs mere

Ingen parfume, farvestoffer eller parabener! Pleje af hårbunden

Ingen parfume, farvestoffer eller parabener! Pleje af hårbunden Ingen parfume, farvestoffer eller parabener! Pleje af hårbunden Får hårbunden nok opmærksomhed? Hårbunden er der ikke mange der tænker på i det daglige. Den lever sit skjulte liv dækket af hår, og først

Læs mere

Allergisk og irritativt kontakteksem

Allergisk og irritativt kontakteksem Anne Lerbæk & Tove Agner A L L E R G I 99 Allergisk og irritativt kontakteksem Kontakteksem inddeles i allergisk og irritiativt kontakteksem samt kontakturticaria. Risikofaktorer, udvalgte aktuelle allergener,

Læs mere

Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning) Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler organiseringen

Læs mere

Temadag om for ebyggelse af arbejdsbetingede hudlidelser NFA, 22. maj Hud-interventioner der virker

Temadag om for ebyggelse af arbejdsbetingede hudlidelser NFA, 22. maj Hud-interventioner der virker Hud-interventioner der virker Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø AMI-hud: Forebyggelseskoncept Evidensbaseret forebyggelsesprogram dokumenterede risikofaktorer evidensbaserede anbefalinger

Læs mere

Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 30 Offentligt

Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 30 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 30 Offentligt N O T A T Bidrag til ministerens besvarelse af spørgsmål 30, som folketingets Sundheds og Ældreudvalg

Læs mere

Allergifremkaldende stoffer kilder til information

Allergifremkaldende stoffer kilder til information Det klør stadig! Eksem og hudlidelser i arbejdsmiljøet 28.01.2016 Allergifremkaldende stoffer kilder til information Resultater fra et phd-studie Ulrik Fischer Friis Cand.polyt, phd 1 Arbejdsbetinget kontakteksem

Læs mere

Allergi og eksem - årsager og forebyggelse. Jeanne Duus Johansen Hud- og allergiafdelingen, Gentofte Hospital

Allergi og eksem - årsager og forebyggelse. Jeanne Duus Johansen Hud- og allergiafdelingen, Gentofte Hospital Allergi og eksem - årsager og forebyggelse Jeanne Duus Johansen Hud- og allergiafdelingen, Gentofte Hospital Jeanne.duus.johansen@regionh.dk Hudproblemer på hænder de sidste 12 måneder (kløe, røde knopper,

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF HÅNDEKSEM

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF HÅNDEKSEM NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF HÅNDEKSEM 2016 National Klinisk Retningslinje for behandling af håndeksem Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

Engangshandsker: Handsker, der anvendes for at beskytte borgere og personale mod kontaminering med potentielt sygdomsfremkaldende mikroorganismer.

Engangshandsker: Handsker, der anvendes for at beskytte borgere og personale mod kontaminering med potentielt sygdomsfremkaldende mikroorganismer. Håndhygiejne Sygeplejefaglig instruks. Udarbejdet af: Gitte Friis, Ghita Felding Jensen, Christina Christens, Hanne Jensen Godkendt: Revideres: September 2013 Ansvarlig for revidering af dokument: Tovholder

Læs mere

Hoveduddannelse i dermato-venerologi

Hoveduddannelse i dermato-venerologi September 2013 Hoveduddannelse i dermato-venerologi Dansk Dermatologisk Selskabs Uddannelsesudvalg Anne Braae Olesen (Formand, Aarhus Universitetshospital) Hanne Fogh (Bispebjerg Hospital) Anne Danielsen

Læs mere

Dansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering

Dansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering Dansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering De sidste 10 års store fremskridt indenfor gensekventeringsteknologi har gjort det muligt at

Læs mere

" # Behandling på hovedfunktionsniveau varetages overvejende af privatpraktiserende speciallæger.

 # Behandling på hovedfunktionsniveau varetages overvejende af privatpraktiserende speciallæger. ! " # " $%&# De fleste akutte dermatologiske patienter henvises direkte til Dermato-venerologisk Afdeling S, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus fra praktiserende dermatologer, speciallæger i almen

Læs mere

Tidslinie. 2004 Folketinget. 2005 Miljøministeriet. 2006-2009 Gentofte Hospital

Tidslinie. 2004 Folketinget. 2005 Miljøministeriet. 2006-2009 Gentofte Hospital Status 2009 Jesper Elberling læge PHD Seniorforsker Videncenter for Duft- og Kemikalieoverfølsomhed Dermato-Allergologisk afdeling, Gentofte Hospital jeel@geh.regionh.dk 1 1 Tidslinie 2004 Folketinget

Læs mere

Forebyggelse af allergi overfor forsøgsdyr

Forebyggelse af allergi overfor forsøgsdyr Institut for Klinisk Medicin: Forebyggelse af allergi overfor forsøgsdyr Udarbejdet af Adjungeret lektor, ph.d. Aage Kristian Olsen Alstrup Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital Formål

Læs mere

Specialeansøgning. Region Syddanmark Vedr. speciale: Dermato-venerologi. Dato: 29. maj 2009

Specialeansøgning. Region Syddanmark Vedr. speciale: Dermato-venerologi. Dato: 29. maj 2009 Specialeansøgning Region Syddanmark Vedr. speciale: Dermato-venerologi Dato: 29. maj 2009 Specialeansøgning for Region Syddanmark vedr. speciale dermato-venerologi. 1 1 Generelle overvejelser i forhold

Læs mere

Brug creme og handsker undgå hudproblemer ved vådt arbejde

Brug creme og handsker undgå hudproblemer ved vådt arbejde Brug creme og handsker undgå hudproblemer ved vådt arbejde Sund hud Brug creme og handsker undgå hudproblemer ved vådt arbejde Mari-Ann Flyvholm og Gitte Lindhard, 2005 Redaktion: Signe Bonnén Layout:

Læs mere

Arbejdsbetingede hudlidelser

Arbejdsbetingede hudlidelser Projekt Sund hud på mejerier og tarmafdelinger Mari-Ann Flyvholm Karen Mygind Gitte Lindhard 1 Anker Jensen 2 Karen Frydendall Jepsen Lea Sell Ebbe Villadsen Arbejdsmiljøinstituttet 1) Mejeriindustriens

Læs mere

Hvorfor skal fotoferese foregå i dermatologisk afd?

Hvorfor skal fotoferese foregå i dermatologisk afd? Hvorfor skal fotoferese foregå i dermatologisk afd? Oplæg udarbejdet af: Trine Ingemann Klinisk sygeplejespecialist Jette Skiveren Klinisk Oversygeplejerske Carole Cunneely Sygeplejerske Disposition Fotoferese,

Læs mere

Hidrosadenitis suppurativa

Hidrosadenitis suppurativa Hidrosadenitis suppurativa Hidrosadenitis suppurativa Hvad er Hidrosadenitis suppurativa Hidrosadenitis suppurativa (HS) er en kronisk hudsygdom, der viser sig ved gentagne udbrud af ømme bylder. Hvor

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro PAPA syndromet Version af 2016 1. HVAD ER PAPA 1.1 Hvad er det? PAPA er en forkortelse for Pyogen Artritis, Pyoderma gangrenosum og Akne. Det er en genetisk

Læs mere

Forældrevejledning æggeprovokation

Forældrevejledning æggeprovokation Forældrevejledning æggeprovokation Fødevareprovokation med æg Fødevareprovokation med æg anvendes som den afgørende undersøgelse i situationer, hvor der er tvivl om, hvorvidt barnet tåler æg eller ej.

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

6. Stoffer og materialer

6. Stoffer og materialer Der skal nær arbejdsstedet være adgang til vaskekumme (normalt en pr. 3 mand) med koldt og varmt vand (helst også brusebad). Der skal være egnet hudrensemiddel, sæbe, cremer til hudpleje samt rent og tørt

Læs mere

Sund hud og vådt arbejde

Sund hud og vådt arbejde tema Sund hud Sund hud og vådt arbejde Hvordan du undgår eksem Indhold Om Sund hud s. 3 Vådt arbejde kan give håndeksem s. 4 Der er forskellige årsager til eksem s. 5 Hvad gør du, hvis du får eksem? s.

Læs mere

Diakonissestiftelsens Hospice Bilag til hudpleje Kig 2 Dato: dec. 2002 Rev. august 2008. Håndgener.

Diakonissestiftelsens Hospice Bilag til hudpleje Kig 2 Dato: dec. 2002 Rev. august 2008. Håndgener. Bilag 1 Håndgener. Følgende vejledning til forebyggelse af håndgener er baseret på praksis på Videnscenter for Sårheling på Bispebjerg Hospital ved klinisk oversygeplejerske Kirsten Mûller (efterår 2001).

Læs mere

Akne, rosacea og perioral. dermatitis

Akne, rosacea og perioral. dermatitis Akne, rosacea og perioral Akne unge teenagere dermatitis Rosacea midaldrende Perioral dermatitis unge kvinder Acne vulgaris Akne er en hyppig forekommende i teenageårene Varierende sværhedsgrad Nedsat

Læs mere

EKSEM EKSEM. udgør 75-80 procent af samtlige tilfælde af kontakteksem.

EKSEM EKSEM. udgør 75-80 procent af samtlige tilfælde af kontakteksem. Eksem Kontakteksem Eksem er en kløende hudlidelse, som kan optræde overalt på kroppen. Det er en slags betændelsestilstand i huden, der ikke skyldes bakterier. Huden bliver rød og hævet, og måske er der

Læs mere

Årsrapport 2009. Dermato-allergologisk afd. K Gentofte Hospital. Lungemedicinsk afd. Y Gentofte Hospital

Årsrapport 2009. Dermato-allergologisk afd. K Gentofte Hospital. Lungemedicinsk afd. Y Gentofte Hospital Ledreborg Allé 40 1. 2820 Gentofte Tlf. 3977 7300 www.videncenterforallergi.dk Årsrapport 2009 Dermato-allergologisk afd. K Gentofte Hospital Lungemedicinsk afd. Y Gentofte Hospital Dermatologisk afd.

Læs mere

Smøring med fugtighedscreme

Smøring med fugtighedscreme Information til patienten Smøring med fugtighedscreme Regionshospitalet Viborg Medicinsk Afdeling Dermatologisk Ambulatorium Hvorfor smøre med fugtighedscreme? Huden har mange vigtige funktioner, og det

Læs mere

Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser

Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Journal nr.: 12/13856 Dato: 28. juni 2012 Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Definition Undersøgelser og procedure indeholdt i forløbet Aldersgruppe:

Læs mere

Dermatologi Patientvejledning

Dermatologi Patientvejledning Dermatologi Patientvejledning 015 PrivatHospitalet Danmark Velkommen Hos PrivatHospitalet Danmark kommer vores kunder altid i første række. Som kunde hos os oplever du en høj faglig kvalitet og tidssvarende

Læs mere

Landsdækkende klinisk database for kontaktallergi. Årsrapport for 2013

Landsdækkende klinisk database for kontaktallergi. Årsrapport for 2013 Landsdækkende klinisk database for kontaktallergi Årsrapport for 2013 1. maj 2013 Dansk Kontaktdermatitis Gruppe og Videncenter for Allergi Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Konklusion...

Læs mere

Hvad er atopisk eksem

Hvad er atopisk eksem Hvad er atopisk eksem Atopisk eksem, også kaldet børneeksem og astmaeksem giver tør hud med kløe og rødme. Omkring hvert 3. barn udvikler atopisk eksem. Eksemet starter ofte før 2 års alderen, og de fleste

Læs mere

Allergiske lidelser hos kat. Specialdyrlæge Lene Boysen ph.d.

Allergiske lidelser hos kat. Specialdyrlæge Lene Boysen ph.d. Allergiske lidelser hos kat Specialdyrlæge Lene Boysen ph.d. Hudklinik for hund og kat www.dyrlaegeboysen.dk Program Loppeallergi Atopisk dermatitis Foderallergi Et eksempel Carmen, huskat på 5 år Kradset

Læs mere

Årsrapport 2008. Dermato-allergologisk afd. K Gentofte Hospital. Lungemedicinsk afd. Y Gentofte Hospital

Årsrapport 2008. Dermato-allergologisk afd. K Gentofte Hospital. Lungemedicinsk afd. Y Gentofte Hospital Ledreborg Allé 40 1. 2820 Gentofte Tlf. 3977 7300 www.videncenterforallergi.dk Årsrapport 2008 Dermato-allergologisk afd. K Gentofte Hospital Lungemedicinsk afd. Y Gentofte Hospital Dermatologisk afd.

Læs mere

Praktisk dermatologi i almen praksis. Speciallæge i dermatovenerologi John Larsen Hudlægen i Hundige

Praktisk dermatologi i almen praksis. Speciallæge i dermatovenerologi John Larsen Hudlægen i Hundige Praktisk dermatologi i almen praksis Speciallæge i dermatovenerologi John Larsen Hudlægen i Hundige Efflorescenser Macula papel nodulus tumor Vesicel bulla pustel kvadel Erosion ulcus fissur excoriation

Læs mere

Arbejdsbetinget eksem. Jeanne Duus Johansen Hudafdelingen, Gentofte Hospital jedu@geh.regionh.dk

Arbejdsbetinget eksem. Jeanne Duus Johansen Hudafdelingen, Gentofte Hospital jedu@geh.regionh.dk Arbejdsbetinget eksem Jeanne Duus Johansen Hudafdelingen, Gentofte Hospital jedu@geh.regionh.dk Kontakteksem Opstår ved kontakt med kemiske stoffer i miljøet: der giver allergi allergisk kontakteksem der

Læs mere

Årsrapport 2015. Gentofte Hospital Kildegårdsvej 28 2900 Hellerup +45 38 67 73 00. videncenterforallergi.dk

Årsrapport 2015. Gentofte Hospital Kildegårdsvej 28 2900 Hellerup +45 38 67 73 00. videncenterforallergi.dk Årsrapport 2015 Gentofte Hospital Kildegårdsvej 28 2900 Hellerup +45 38 67 73 00 videncenterforallergi.dk OM VIDENCENTRET Formål Videncenter for Allergi er et nationalt center, der har til formål at forebygge

Læs mere

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling 2013 Årsrapport 2012: Second Opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Eksem. Læs i dette nummer om: Videncenter for Allergi. Undersøgelse om atopisk eksem og psoriasis. At forberede sig til møde med hudlæge

Eksem. Læs i dette nummer om: Videncenter for Allergi. Undersøgelse om atopisk eksem og psoriasis. At forberede sig til møde med hudlæge Eksem Årgang 17 nr. 2 2011 Læs i dette nummer om: Videncenter for Allergi Undersøgelse om atopisk eksem og psoriasis At forberede sig til møde med hudlæge Eksem udgives af Atopisk Eksem Forening Redaktør:

Læs mere

Den arbejdsmedicinske Journal

Den arbejdsmedicinske Journal Lovgivning og formål Den arbejdsmedicinske journal Sundhedsstyrelsen har for bl.a. læger, fastsat regler, der nærmere beskriver kravene til journalføringspligtens indhold og omfang. Patientjournalen er

Læs mere

Dit job dit valg dine muligheder

Dit job dit valg dine muligheder Dit job dit valg dine muligheder Hvis du har astma Hvis du har høfeber Hvis du har eksem eller har haft 1 Dit job dit valg dine muligheder Sundhedsstyrelsen, 2011 1. udgave, 1. oplag, 2011 ISBN: 978-87-7676-861-4

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Hvordan kan en ernæringsprofessionel indsamle data til ernæringsvurdering?

Hvordan kan en ernæringsprofessionel indsamle data til ernæringsvurdering? SNAPShot. Trin 1. Ernæringsvurdering Hvad er formålet med ernæringsvurdering? Systematisk indsamling, analyse og fortolkning af data fra klienten, pårørende, andre omsorgspersoner og behandlere med henblik

Læs mere

Sund Hud. En undervisningsbog

Sund Hud. En undervisningsbog Sund Hud En undervisningsbog Indhold Forord 5 Håndeksem problemets omfang 7 Huden 11 Kontakteksem 13 Risikofaktorer 17 Irritanter og allergener 23 Handsker 25 Fugtighedscremer 31 Håndhygiejne og hånddesinfektion

Læs mere

Fremtiden er i dine hænder Undgå håndeksem som frisørelev

Fremtiden er i dine hænder Undgå håndeksem som frisørelev Fremtiden er i dine hænder Undgå håndeksem som frisørelev Forord Hvert eneste år er der flere hundrede frisørelever, der får håndeksem. Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser har lavet

Læs mere

Kemikalier på arbejdspladsen

Kemikalier på arbejdspladsen 6. maj 2014 Kemikalier på arbejdspladsen FOA har i perioden 21. til 31. marts 2014 gennemført en undersøgelse om kemikalier på arbejdspladsen blandt samtlige medlemmer med e-mailadresse i forbundets Kost-

Læs mere

Landsdækkende klinisk database for kontaktallergi. Årsrapport for 2015

Landsdækkende klinisk database for kontaktallergi. Årsrapport for 2015 Landsdækkende klinisk database for kontaktallergi Årsrapport for 2015 18. april 2016 Dansk Kontaktdermatitis Gruppe og Videncenter for Allergi Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Konklusion...

Læs mere

Årsrapport 2006. Dermatologisk afd. K Gentofte Hospital. Lungemedicinsk afd. Y Gentofte Hospital. Dermatologisk afd. I Odense Universitetshospital

Årsrapport 2006. Dermatologisk afd. K Gentofte Hospital. Lungemedicinsk afd. Y Gentofte Hospital. Dermatologisk afd. I Odense Universitetshospital Ledreborg Allé 40 1. 2820 Gentofte Tlf. 3977 7300 www.videncenterforallergi.dk Årsrapport Dermatologisk afd. K Gentofte Hospital Lungemedicinsk afd. Y Gentofte Hospital Dermatologisk afd. I Odense Universitetshospital

Læs mere

SIKKERHEDSDATABLAD. 1.2. Relevante identificerede anvendelser for stoffet eller blandingen samt anvendelser, der frarådes

SIKKERHEDSDATABLAD. 1.2. Relevante identificerede anvendelser for stoffet eller blandingen samt anvendelser, der frarådes Side: 1 Kompileringsdato: 15/10/2012 Version: 1 Punkt 1: Identifikation af stoffet/blandingen og af selskabet/virksomheden 1.1. Produktidentifikator Produktnavn: Lagernummer: 5798 Synonymer: OTHER PRODUCT

Læs mere

Arbejdsmedicinsk Afdeling. Allergi i hverdagen. Af: Lars Skadhauge Ole Carstensen

Arbejdsmedicinsk Afdeling. Allergi i hverdagen. Af: Lars Skadhauge Ole Carstensen Allergi i hverdagen Af: Lars Skadhauge Ole Carstensen Ny Arbejdsmedicinsk Afdeling Esbjerg Fusion mellem Haderslev Esbjerg Personale aktuelt 11 læger 7 speciallæger i arbejdsmedicin 1 speciallægekonsulent

Læs mere

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,

Læs mere

Høringsparter, National Klinisk Retningslinje for behandling af håndeksem. 24. maj 2016

Høringsparter, National Klinisk Retningslinje for behandling af håndeksem. 24. maj 2016 Høringsparter, National Klinisk Retningslinje for behandling af håndeksem Apotekerforeningen Astma-Allergi Danmark Dansk Dermatologisk Selskab Dansk Dermatologisk Organisation Dansk Selskab for Almen Medicin

Læs mere

Arbejdsmedicin. Teoretisk speciallægeuddannelse i almen medicin. Trine Rønde Kristensen

Arbejdsmedicin. Teoretisk speciallægeuddannelse i almen medicin. Trine Rønde Kristensen Arbejdsmedicin Teoretisk speciallægeuddannelse i almen medicin Trine Rønde Kristensen Historie: 1873 Danmarks første Fabrikslov og Arbejdstilsynet 1977 Arbejdsmiljøloven 1983: Arbejdsmedicin selvstændigt

Læs mere

Det Europæiske Træningsprogram i Pædiatrisk Lungemedicin har følgende intentioner:

Det Europæiske Træningsprogram i Pædiatrisk Lungemedicin har følgende intentioner: Fagområde Pædiatrisk Pulmonologi I lighed med anerkendelse af subspecialet pædiatrisk pulmonologi i USA har man indenfor EU, under ledelse af Paediatric Section of the European Union of Medical Specialists

Læs mere

Landsdækkende klinisk database for kontaktallergi overvågning, forskning, indikatorer og kvalitet. Årsrapport for

Landsdækkende klinisk database for kontaktallergi overvågning, forskning, indikatorer og kvalitet. Årsrapport for Landsdækkende klinisk database for kontaktallergi overvågning, forskning, indikatorer og kvalitet. Årsrapport for 2010 29. april 2011 Dansk Kontaktdermatitis Gruppe og Videncenter for Allergi Indholdsfortegnelse

Læs mere

Organisering af arbejdet

Organisering af arbejdet Organisering af arbejdet Nedsætte hudplejegruppe med forskellige kompetencer kliniske og videnskabelige. Repræsentanter fra relevante afsnit. Gruppen arbejder ud fra et fastsat kommissorium. Mødes en gang

Læs mere

Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

Årsrapport 2011. Gentofte Hospital Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup +45 3977 7300. videncenterforallergi.dk

Årsrapport 2011. Gentofte Hospital Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup +45 3977 7300. videncenterforallergi.dk Årsrapport 2011 Gentofte Hospital Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup +45 3977 7300 SIDE 1 videncenterforallergi.dk SIDE 2 ÅRSRAPPORT 2011 Om Videncentret 4 Året - kort fortalt 5 Viden Doktordisputats

Læs mere

Indholdsfortegnelse Indledning og kort opsummering... 3 - Om Videncentret... 3 - Status for forskning i 2005... 3 - Overvågning og kvalitetsudvikling

Indholdsfortegnelse Indledning og kort opsummering... 3 - Om Videncentret... 3 - Status for forskning i 2005... 3 - Overvågning og kvalitetsudvikling Indholdsfortegnelse Indledning og kort opsummering... 3 - Om Videncentret... 3 - Status for forskning i... 3 - Overvågning og kvalitetsudvikling status... 4 - Formidling... 4 Kort beskrivelse af de enkelte

Læs mere

Kliniske retningslinjer for hudpleje.

Kliniske retningslinjer for hudpleje. Side 1 af 5 Kliniske retningslinjer for hudpleje. Definition: Mål: Hudpleje er forebyggende og skal styrke huden og bevare elasticiteten. Huden holdes hel, blød, ikke skællende, ikke kløende og ikke føles

Læs mere