Ophavsret: Gengivelse af teksten i uddrag er kun tilladt med kildeangivelsen: SBi-anvisning 222: Tilgængelige boliger,

Transkript

1 Tilgængelige boliger Lone Sigbrandt og Philip Henrik Jensen Titel Undertitel Tilgængelige boliger Serietitel SBi-anvisning 222 Udgave 1. udgave Udgivelsesår 2008 Aktualitet Forfattere Redaktion Sprog Lone Sigbrandt og Philip Henrik Jensen SBi Dansk ISBN Tegninger - Fotos - Sidetal 57 Udgiver Statens Byggeforskningsinstitut, Dr. Neergaards Vej 15, DK-2970 Hørsholm sbi@anvisninger.dk Ophavsret: Gengivelse af teksten i uddrag er kun tilladt med kildeangivelsen: SBi-anvisning 222: Tilgængelige boliger, 1. udgave. 1

2 Indhold Forord Baggrund og indhold Målkrav Tjeklister Myndighedskrav og anbefalinger Grundlag for anvisningen Anvisningens opbygning... 8 FUNKTIONSNEDSÆTTELSER Definition af funktionsevner Bevægelseshandicappede Synshandicappede Hørehandicappede Udviklingshæmmede og personer med hjerneskade Personer med astma og allergi Andre grupper Alle krav skal være opfyldt ANBEFALINGER Boligens omgivelser Boligens indretning Brugsmæssig kvalitet Enkeltrum Ganglinjer og passager Gulve og dørtrin Entre og gang Skabe og skuffer Køkken Opholdsrum Soverum Bade- og wc-rum Installationer og greb Altan og terrasse Vinduer Dørbredder Gangbredder Indeklima Akustisk indeklima Lysforhold Ventilation GENEREL TILGÆNGELIGHED Design for alle/universel design Brugerinddragelse i designprocessen Forbedring af boligers tilgængelighed Tilgængelighed i eksisterende bygninger og anlæg Sansernes bolig Smart Home

3 6.6 Housing Enabler Handicapegnede boliger Adresser Litteratur

4 Forord Boligens indretning har stor indflydelse på vores liv og trivsel. Det gælder for alle og ikke mindst for personer, der lever med et handicap. I denne anvisning begrundes og anbefales en række tilgængelighedskrav til boliger med udgangspunkt i handicappedes krav. Anvisningen er bygget op omkring Bygningsreglement 2008, BR08 og uddyber og kommenterer de kapitler, der er relevante i forhold til boligers tilgængelighed. Mange tror, at hvis man retter sig efter bygningsreglementets krav, er den højeste kvalitet opnået. Ved opfyldelse af krav i BR08 får man en god tilgængelighed, men det er vigtigt at slå fast, at bygningsreglementets krav er minimumskrav, og at man på en række områder med fordel kan stile højere. Derfor er anvisningens anbefalinger på en række områder mere omfattende end kravene angivet i BR08. Anvisningens anbefalinger skal tilgodese personer med funktionsnedsættelse, så de kan føre en selvhjulpen tilværelse, evt. suppleret med hjælpemidler. Personer med stort plejebehov er således ikke omfattet af denne anvisning. Denne anvisning erstatter SBi-anvisning 195, Boligers tilgængelighed fra Anvisningen er rettet mod byggeriets aktører: arkitekter, planlæggere, byggesagsbehandlere, bygherrerådgivere, boligselskaber og byggevareproducenter. Anvisningen er udarbejdet af rådgiverne Lone Sigbrand og Philip Henrik Jensen. Rådgiver Annette Bredmose har gennemgået og kommenteret et tidligt udkast, og seniorrådgiver Søren Ginnerup samt rådgiver Lars Schmidt Pedersen har kvalitetssikret anvisningen. Anvisningen har desuden været til høring i SBi s følgegruppe vedrørende tilgængelighed samt hos andre relevante aktører på boligmarkedet. SBi takker alle for et godt og konstruktivt samarbejde. Statens Byggeforskningsinstitut Afdelingen for By, Bolig og Ejendom August 2008 Claus Bech-Danielsen Konstitueret forskningschef 4

5 1 Baggrund og indhold Denne anvisning behandler emnet handicaptilgængelighed i relation til boliger. Den er et supplement til og konkretisering af Bygningsreglement 2008, BR08 (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2008) og SBi-anvisning 216, Anvisning om Bygningsreglement 2008 (Dela Stang (red.), 2008) så vidt angår tilgængelighed. Ved projektering af boliger skal der således tages højde for yderligere lovkrav og anbefalinger, som ikke er omfattet i nærværende anvisning. Planlægning af nye boliger samt forbedring af tilgængelighed i den bestående boligmasse kræver en konsekvent opfyldelse af de krav, som er en forudsætning for, at personer, der lever med et handicap, kan føre en velfungerende og værdig tilværelse. Dette forudsætter, at tilgængeligheden indarbejdes allerede fra projektfasen, for al erfaring viser, at de bedste resultater opnås ved at tænke hensyn til personer med handicap ind fra starten. Ved at tage udgangspunkt i disse krav opnås også, at boligen vil kunne anvendes af den voksende gruppe af ældre borgere i samfundet. Anbefalingerne i anvisningen gælder for nybyggeri, til- og ombygninger samt bygninger, der ændres til boligformål. Anvisningen bygger på forskningsbaseret viden og har samme relation til lovgivningen som andre anvisninger fra SBi. 1.1 Målkrav Målkrav i anbefalingerne tager udgangspunkt i de nødvendige frie afstande til passager og arealer til manøvrering for kørestolsbrugere, der sidder i manuelle eller joystickstyrede el-kørestole. De er tillige selvhjulpne i den forstand, at de kan klare daglige gøremål som personlig hygiejne og madlavning uden assistance fra hjælper. De anbefalede mål på afstande og arealer er mindstemål. Ved at følge disse vil en bolig kunne anvendes af de fleste brugere af manuelle kørestole samt en del brugere af el-kørestole. Herved sikres også de fornødne frie passager og manøvrearealer for rollatorbrugere, gangbesværede samt ældre personer. Hvis man vil sikre, at størsteparten af brugerne af de joystickstyrede elkørestole kan anvende boligen, bør man dog tage højde for, at der er, eller ved ændret møblering kan fremskaffes, større manøvrearealer i særdeleshed, hvor en 180-graders vending er nødvendig. 1.2 Tjeklister Til forskel fra SBI-anvisning 195, Boligers tilgængelighed (Woetmann Nielsen, 2000) behandler nærværende anvisning kun selve boligen. Adgangsforhold til bygninger og bygningers ubebyggede arealer er således kun behandlet med 5

6 det overordnede afsnit Boligens omgivelser, der indleder anvisningens anden del, Anvisninger. I stedet henvises til SBi-anvisning 216, Anvisning om Bygningsregelment 2008 (Dela Stang (red.), 2008) og de dertil knyttede elektroniske Tjeklister, der fyldestgørende redegør for myndighedernes tilgængelighedskrav samt SBi-anbefalinger vedrørende disse emner. Tjeklister kan hentes gratis på Anbefalingerne i nærværende anvisning vil i begyndelsen af 2009 ligeledes være at finde i de elektroniske Tjeklister, der herudover vil blive suppleret med bl.a. områderne legepladser, minielevatorer, haveanlæg og renovationsanlæg i relation til tilgængelighed. 1.3 Myndighedskrav og anbefalinger Bygningsreglementerne er vigtige redskaber til at sikre handicaptilgængelighed i nybyggeri, ombygninger og ved ændret brug af bygninger. Hovedformålet med bygningsreglementerne har været, og er, at bygninger og anlæg skal indrettes under hensyntagen til deres brug. I Bygningsreglement 1977 blev der for første gang formuleret krav til tilgængelighed for personer med funktionsnedsættelser. Med virkning fra 1. februar 1978 introduceredes krav af hensyn til personer med nedsat bevægelses- og orienteringsevne, bl.a. bredde af ramper og reposer samt niveaufri adgang i fælles adgangsveje (Boligministeriet, 1977, kapitel 4.5). Desuden indførtes størrelseskrav om mindste indvendigt mål på elevatorstol på 1,1 m (bredde) 1,4 m (dybde) (Boligministeriet, 1977, kapitel 12.4, stk. 8). Siden første udgave af SBI-anvisning 98, Boligbebyggelser for alle (Ranten & Vedel-Petersen, 1983) har der i almindelige boligbebyggelser været en tilvækst af boliger, der er egnet for ældre og handicappede. Efterfølgende har SBi udgivet følgende anvisninger og rapporter: Køkkener for bevægelseshæmmede (Ranten & Vedel-Petersen, 1986), Boligplan og brugsværdi (Ranten, 1991), Seniorboliger en vejledning (Ambrose, Henriksen, Hinchely, Kennig & Woetmann Nielsen, 1998) og Boligers tilgængelighed (Woetmann Nielsen, 2000), der alle behandler krav om tilgængelighed. Men fælles for dem er, at målangivelserne generelt er forældede, Tilgængelighedskravene er blevet videreført og skærpet i revisioner af reglementerne, Bygningsreglement 1995, BR-95 med tillæg til BR-95 og Bygningsreglement for Småhuse 1998, BR-S 98 herunder bilag B om sammenbyggede huse (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 1995 og Bolig- og Byministeriet, 1998) Kort om BR08 Bygningsreglement 2008, BR08 (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2008), trådte i kraft med virkning fra 1. februar I en overgangsperiode frem til 1. august 2008 kunne man bruge de nye og gamle regler, hvorefter BR08 endelig trådte i kraft. Til forskel fra tidligere er man gået fra et system med to bygningsreglementer, BR-95 og BR-S 98, der primært er baseret på målkrav, til et samlet bygningsreglement, der er baseret på funktionskrav. Dette gælder imidlertid ikke for tilgængelighedskravene; her har man fastholdt mindstemålskravene, idet kravene anses for at være ufravigelige mindstekrav. 6

7 Tilgængelighedskravene i bygningsreglementet har samme juridiske gyldighed som f.eks. kravene til konstruktioner og brandsikkerhed, og det er således ikke lovligt at se bort fra dem i byggesagsbehandlingen. Kravene i BR08 gælder for alt nybyggeri, væsentlige ombygninger og for bygninger, der overgår til andet formål. Sideløbende med BR08 har SBi udgivet SBi-anvisning 216, Anvisning om Bygningsreglement 2008 (Dela Stang (red.), 2008), der kan anvendes som en hjælp til fortolkning af bestemmelserne, og som henviser til standarder og andet uddybende baggrundsmateriale. Dela Stang (red.) (2008) indfører en distinktion mellem tre kvalitetsniveauer for tilgængelighed for at tilbyde arkitekter, bygherrer og andre et redskab til at formulere en højere kvalitet end den, der er anført i bygningsreglementet. Kvalitetsniveau Kvalitetsniveau C Kvalitetsniveau B Kvalitetsniveau A Beskrivelse Kvalitet svarende til bygningsreglementets niveau Evt. højere kvalitet, f.eks. svarende til DS 3028, SBi-anvisninger mv. Kvalitet svarende f.eks. til behovene hos personer med stort plejebehov Kravene til kvalitetsniveau C, som svarer til bygningsreglementets krav, er ikke gennemgribende nok til at sikre fuld tilgængelighed på et højt niveau. Det er derfor vigtigt at gøre opmærksom på, at hvis byggeriet skal være tilgængeligt for en bredere del af befolkningen, er det kvalitetsniveau B, man skal gå ud fra. For personer med stort plejebehov henvises til Indretning af ældreboliger for fysisk plejekrævende m.fl. En vejledning (Kommunernes Landsforening et al., 1997) og Egnet byggeri for ældre og handicappede (Ribe Amts Hjælpemiddelcentral, 2001). I nærværende anvisning er vist kvalitetsniveauer inden for flere emner, end det er tilfældet i SBi-anvisning 216, Anvisning om Bygningsreglement Men uanset de foretagne revisioner er der i de fysiske omgivelser stadig problemer for personer med nedsatte funktionsevner, eftersom langt den overvejende del af bygningsmassen er opført efter ældre reglementer. Anbefalingerne i nærværende anvisning er derfor i mange tilfælde større end myndighedskravene angivet i SBi-anvisning 216, Anvisning om Bygningsreglement 2008 (Dela Stang (red.), 2008), det vil sige større end kvalitetsniveau C. I tilknytning til Bygningsreglement 2008, BR08 (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2008) og SBi-anvisning 216, Anvisning om Bygningsreglement 2008 (Dela Stang (red.), 2008) har SBi udarbejdet Tjeklister vedrørende handicaptilgængelighed. Listerne findes i elektronisk form på Grundlag for anvisningen Denne anvisning er baseret på indsamling af eksisterende viden om tilgængelighed i boliger. På baggrund af en betænkning om handicappedes adgang til det fysiske miljø udgav den daværende Bygge- og Boligstyrelse på vegne af Det Tværministeri- 7

8 elle Handicapudvalg i 1997 en handlingsplan, 'Tilgængelighed for alle' (Byggeog Boligstyrelsen, 1997), hvor målet på kort sigt var at stoppe for tilgang af nyt utilgængeligt byggeri og på længere sigt at forbedre tilgængeligheden af eksisterende bygninger og anlæg. Som et resultat af handlingsplanen udarbejdede et standardiseringsudvalg under Dansk Standard i perioden juli 1997 til juli 2000 forslag til en standard om tilgængelighed for alle, og efter en høringsperiode blev denne standard, DS 3028: 2001, Tilgængelighed for alle (Dansk Standard, 2001), vedtaget med ikrafttræden 1. september Ved udarbejdelsen af DS 3028 er der i så vid udstrækning som muligt inddraget både forsknings- og erfaringsbaseret viden om tilgængelighed. DS 3028 uddyber bygningsreglementernes krav på tilgængelighedsområdet og opstiller yderligere krav, der har til formål, at bygninger og anlæg samt adgangsforholdene hertil bliver tilgængelige for alle. Denne standard er en væsentlig kilde til grundlaget for nærværende anvisning. Desuden er der i anvisningen refereret til en række nationale og internationale undersøgelser om tilgængelige boliger. 1.5 Anvisningens opbygning Anvisningen er opbygget i tre dele: Funktionsnedsættelser, Anbefalinger og Generel tilgængelighed. Anvisningens første del, Funktionsnedsættelser, behandler begrebet tilgængelighed ud fra den funktionsevne, som brugere af boliger besidder. Personer, der lever med et handicap, inddeles i bevægelseshandicappede (kørestolsbrugere, gang-, arm- og håndhandicappede), synshandicappede, hørehandicappede, personer med allergi og astma, udviklingshæmmede samt personer med læsevanskeligheder. For hver gruppe beskrives, hvilke krav en reduceret eller manglende funktionsevne stiller i relation til indretning af boliger. Funktionsevnerne kan imidlertid være så begrænsede, at der er tale om handicappede med stort plejebehov, som kræver specielt indrettede plejeboliger. Disse særlige forhold er ikke behandlet i nærværende anvisning. Anvisningens anden del, Anbefalinger, angiver en række anbefalinger vedrørende tilgængelighed i boliger. Numrene på afsnittene refererer til kapitler i Bygningsreglement 2008, BR08 (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2008). Kun kapitler, der har relevans for indretning af tilgængelige boliger, er taget med i disse anbefalinger. Reglementsteksten, der består af en kravtekst, som er juridisk bindende, samt en vejledningstekst, er sat med blå skrift og vises mellem to vandrette streger. Kravteksten kan kendes på, at den indledes med et 'Stk.', mens vejledningsteksten indledes med et 'V'. SBi's anbefalinger vedrørende den pågældende del af reglementet følger umiddelbart efter og er sat med sort skrift. Anbefalingerne indeholder herudover en række andre aspekter vedrørende boligens rum, der ikke tages op i lovgivningen. Alle mål er angivet i mm eller m. Anvisningens tredje del, Generel tilgængelighed, omtaler en række nationale og internationale projekter, publikationer og undersøgelser, som behandler tilgængelighedsforhold generelt samt i relation til boliger. De væsentligste aspekter i disse bliver præsenteret, og konklusionerne opsummeres. 8

9 FUNKTIONSNEDSÆTTELSER Afsnitsindhold: 2 Definition af funktionsevner 2.1 Bevægelseshandicappede 2.2 Synshandicappede 2.3 Hørehandicappede 2.4 Udviklingshæmmede og personer med hjerneskade 2.5 Personer med astma og allergi 2.6 Andre grupper 2.7 Alle krav skal være opfyldt 9

10 2 Definition af funktionsevner Nogle mennesker har varige begrænsninger i funktionsevnerne, mens andre i perioder vil komme ud for, at de på den ene eller anden måde ikke er i besiddelse af fuld førlighed. Børn og gamle kan eksempelvis ikke, eller kun med besvær, klare det samme som en voksen med fuld førlighed og kontrol over fysik og sanseapparat. De fleste af os vil før eller senere opleve nedsat funktionsevne, enten hos os selv, familiemedlemmer eller bekendte. Kompenseres der ikke tidligt nok for funktionsnedsættelser, kan det betyde, at de berørte personer må acceptere tabet af væsentlige gøremål og kvaliteter i deres hverdag. Det kan forstærke ældre og gamles afmagt og ensomhed samt reducere deres evne til at mestre tilværelsen. For personer, der lever med et handicap, gælder, at deres eventuelle hjælpemidler skal kunne bruges efter hensigten i boligen, så de kan være så selvhjulpne som muligt, eller kunne klare sig med en hjælper, hvor der ellers ville have været behov for to. En tilpasning af boligers udformning til de forudsætninger, som personer med nedsatte funktionsevner har, kan desuden medføre en forbedring af forholdene for alle andre. Bringa (1984) påpeger, at den funktionsevne, som vi i større eller mindre grad besidder, er tilstrækkelig til at overvinde de fleste af de funktionskrav, det omgivne samfund stiller os. Det er sandsynligt, at funktionsevnen er normalfordelt i befolkningen på samme måde som f.eks. højde og vægt. Funktionsevnen er således et mål for, hvor godt en person er i stand til at opfylde de samlede krav, samfundet stiller. De samlede krav kan også kaldes samfundets funktionskrav, og hvis en persons funktionskrav ligger under det mindstekrav, det omgivende samfund stiller, har den pågældende en funktionsnedsættelse. Ifølge 'FN's standardregler om lige muligheder for handicappede' (Det Centrale Handicapråd, 2006) opstår handicap først, hvis bygninger og anlæg stiller større krav til funktionsevner end dem, brugeren er i besiddelse af. Derfor er det vigtigt at have kendskab til begrebet og til forskellige typer af funktionsnedsættelser, for at kunne planlægge ud fra et handicapsynspunkt. Dansk Standard (2001) inddeler personer med handicap i fem operationelle grupper baseret på specifikke krav og behov for planlægning og indretning af boligen: 2.1 Bevægelseshandicappede Gruppen af bevægelseshandicappede omfatter kørestolsbrugere, ganghandicappede samt arm- og håndhandicappede Kørestolsbrugere Det er ikke tilfældigt, at der ofte bliver sat fokus på kørestolsbrugeres krav til tilgængelighed. Når det gælder planlægning og indretning af f.eks. boliger vil de 10

11 tiltag, der gøres, i vid udstrækning også imødekomme de krav, som andre bevægelseshandicappede stiller. Kørestolsbrugeren og selve kørestolen, hvad enten det drejer sig om manuelle eller el-kørestole, giver de dimensionerende faktorer, hvad angår arealkrav, stigningshøjder, niveauspring, rækkevidde samt øjenhøjder. I relation til boligen har kørestolsbrugere behov for: jævn og fast belægning ingen dørtrin i boligen brede døre, der er lette at betjene tilstrækkelige passage- og vendearealer rummelige pladsforhold placering af inventar og udstyr i passende høj de bade- og wc-rum egnet for kørestolsbrugere. Ifølge Ribe Amts Hjælpemiddelcentral (2001) defineres vendeareal som "det areal, der er nødvendigt for at en bruger og et hjælpemiddel og i nogle tilfælde også en hjælper, kan foretage forskellige former for vendinger", og der tages udgangspunkt i, at "vendingerne foregår i en glidende, velkoordineret og sammenhængende bevægelse." Pladskravene for de enkelte hjælpemidler er i det følgende hentet i ovennævnte publikation, hvor pladskravene er dokumenteret ved praktiske afprøvninger, samt Dansk Standard (2001). Vendearealerne for 90- og 180-graders vendinger er i alle tilfælde defineret som et kvadrat. I særlige tilfælde kan benyttes et rektangulært vendeareal på 1,6 2,15 m. Ifølge en britisk brugerundersøgelse refereret i den britiske tilgængelighedsstandard (British Standards Institution, 2001) kan 90 pct. af brugere af såvel manuelle som el-drevne kørestole vende 180 grader på dette areal. Men i modsætning til den danske undersøgelse (Ribe Amts Hjælpemiddelcentral, 2001) er der taget udgangspunkt i flere manøvreringer og ikke i en glidende, velkoordineret og sammenhængende bevægelse. Manuel kørestol En typisk manuel kørestol med bruger vil kunne anbringes på et areal, der er 0,75 1,2 m, heri medregnet plads til hænder og fødder. Vendeareal 90 grader: 1,4 1,4 m Vendeareal 180 grader: 1,5 1,5 m Nogle selvhjulpne brugere kan manøvrere deres manuelle kørestole på mindre plads, men for langt de fleste vil mindre plads kræve mange og besværlige manøvrer. 11

12 Figur 1. Bruger i manuel kørestol: mål og vendearealer. Manuel kørestol med bruger samt hjælper En manuel kørestol med bruger samt hjælper vil kunne anbringes inden for et areal på 0,75 m i bredden og 1,75 i længden. Vendeareal 90 grader: 1,75 1,75 m Vendeareal 180 grader: 1,75 1,75 m Figur 2. Bruger i manuel kørestol samt hjælper: mål (inkl. hjælper) og vendearealer. Til sammenligning er el-kørestole mere pladskrævende end manuelle kørestole. Joystickstyret el-kørestol En joystickstyret el-kørestol med bruger fylder typisk 0,7 m i bredde n og 1,3 m i længden, medregnet plads til fødder. Vendeareal 90 grader: 1,6 1,6 m Vendeareal 180 grader: 1,85 1,85 m Figur 3. Bruger i el-kørestol: mål og vendearealer. 12

13 Ved planlægning af tilgængelighed i boligen må der tages hensyn til, at manøvrering af el-kørestole kræver mere plads end manuelle kørestole. Det drejer sig bl.a. om gode pladsforhold ved åbning af døre, i gangarealer, på badeværelser og toiletter, i køkkener og andre rum. Komfortkørestol En komfortkørestol defineres som en hjælpermanøvreret kørestol med 0,45 m sædebredde, polstret sæde og ryglæn, justerbare ben- og nakkestøtter og kan anbringes med bruger og hjælper i aktiv stilling inden for et areal på 0,75 m i bredden og 1,75 i længden. Vendeareal 90 grader: 1,75 1,75 m Vendeareal 180 grader: 1,75 1,75 m Figur 4. Bruger i komfortkørestol i aktiv stilling samt hjælper: mål (inkl. hjælper) og vendearealer. I passiv stilling, hvor sædet er kippet 15 grader bagud, og ryglænet er tilbagefældet 20 grader i forhold til sædet, kan komfortstolen med bruger og hjælper anbringes inden for et areal på 0,75 m i bredden og 2,0 m i længden. Tilsvarende er vendearealet for 90- og 180-graders vendinger 2,1 2,1 m (ikke illustreret) Ganghandicappede Mange ganghandicappede, f.eks. personer med slidgigt, leddegigt, muskelsvind, sclerose og apopleksi (blodprop eller blødning i hjernen), benytter stokke og rollatorer som hjælpemidler. Hos gruppen af ganghandicappede er det benene, der primært er svækket. Funktionsnedsættelsen betyder, at de har vanskeligheder ved at bevæge sig over længere afstande. I relation til boligen har ganghandicappede behov for: jævn og fast belægning letbetjente eller automatiske døre støttegreb handicapegnet bade- og wc-rum. Rollator En rollator og bruger fylder typisk 0,6 m i bredden og 1,0 m i længden. Vendeareal 90 grader: 1,1 1,1 m Vendeareal 180 grader: 1,3 1,3 m 13

14 Figur 5. Bruger med rollator: mål og vendearealer. Rollatorer skubbes fremad og betjenes normalt med begge hænder. Der findes imidlertid rollatorer, der kan betjenes med kun en hånd. El-scooter El-scooter med bruger til udendørs brug (populært kaldet mini-crosser) vil kunne anbringes på et areal på 0,7 1,5 m. Vendeareal 90 grader: 2,0 2,0 m Vendeareal 180 grader: 2,25 2,25 m Figur 6. El-scooter med bruger: mål og vendearealer Arm- og håndhandicappede Hos denne gruppe er det primært hænder og arme, der har nedsat bevægelighed og kraft. Handicappet betyder, at deres koordineringsevne generelt er reduceret, og at de har nedsat styrke, f.eks. i fingrene. Mange er desuden kun i stand til at bruge en hånd/arm som følge af f.eks. apopleksi. I relation til boligen har arm- og håndhandicappede behov for: letbetjente eller automatiske døre installationer og udstyr, som kan betjenes med en hånd og med lille kraft trykknapper og håndtag, der kan betjenes med lukket hånd. 2.2 Synshandicappede Gruppen af synshandicappede omfatter blinde, som har et totalt tab af synsevne, samt svagsynede, der har en synsrest. Mange blinde og stærkt svagsynede bruger blindestok til at orientere sig og færdes uden ledsagelse. Blindestokken svinges fra side til side (pendulteknik), så den hele tiden er i kontakt med underlaget foran brugeren. Stokkespidsen vil fange forhindringer i lav højde og regi- 14

15 strere niveauændringer i underlaget. På denne måde kan brugeren anvende stokken til at finde kendemærker i underlaget på ruten. En del blinde benytter førerhunde, der fører dem sikkert uden om forhindringer og finder f.eks. døre eller trapper, uafhængigt af seendes hjælp. Det er dog altid den blinde, der bestemmer ruten, og hvornår det f.eks. er sikkert at krydse en vej ikke hunden. I relation til boligen har blinde behov for: gode akustiske forhold lydsignaler til markering af automatiske døre information med lyd, reliefskrift, evt. punktskrift friholdte ganglinjer logisk indretning af boligens rum. I relation til boligen har personer med nedsat syn behov for: gode akustiske forhold lydsignaler til markering af automatiske døre højt lysniveau, hvor farvegengivelsen er så lig dagslysets som muligt retningsbestemt belysning, der understreger forløb af ganglinjer logisk indretning af boligens rum. 2.3 Hørehandicappede Gruppen af hørehandicappede omfatter døve, som er født døve, døvblevne, som har kunnet høre, samt personer med nedsat hørelse. Synet benyttes som kompensation for helt eller delvis høretab. Døvfødte har ikke udviklet et talesprog og vil derfor benytte tegnsprog til kommunikation. Personer med nedsat hørelse bruger høreapparat. Et høreapparat kan udnytte den resterende høreevne og give en hverdag tæt på en normalt hørendes. Det hjælper i kommunikation på tomandshånd, men ikke hvor flere taler samtidig. Personer, der enten hører meget dårligt eller helt har mistet hørelsen, samt børn, der er født døve eller svært hørehæmmede, kan få indopereret Cochlear implantater. Efter operationen bliver mange i stand til at føre en samtale på tomandshånd i rolige omgivelser. Hørehandicap er et usynligt handicap. Ud over hørehandicappet opstår der ofte et sekundært handicap, idet hørehandicappede på grund af deres mangel på høreevne bliver udelukket fra socialt samvær med hørende. I relation til boligen har døve behov for: gode akustiske forhold tilstrækkelig god belysning på lodret plan til mundaflæsning og tegnsprog god visuel information. I relation til boligen har personer med nedsat hørelse behov for: gode akustiske forhold minimering af baggrundsstøj god visuel information. 15

16 2.4 Udviklingshæmmede og personer med hjerneskade Gruppen dækker over mange forskellige former for kognitive funktionsnedsættelser. Fælles for gruppen er, at de kan have nedsat opfattelsesevne samt have svært ved at kommunikere, huske, lære nyt, kontrollere følelser m.m. Endvidere er der ofte tale om kombinationshandicap. Gruppen omfatter udviklingshæmmede med medfødte lidelser, f.eks. Downs syndrom, demente personer, konfuse personer og personer med erhvervede skader i hjernen, som kan skyldes ulykke, blodprop eller blødning i hjernen eller anden sygdom, f.eks. hjernesvulster. I relation til boligen har udviklingshæmmede og personer med hjerneskade behov for: jævn og fast belægning information suppleret med letgenkendelige billeder/symboler letbetjente installationer, der er selvforklarende logisk indretning af boligens rum. 2.5 Personer med astma og allergi Allergi er en sygdom, der fører til kraftig reaktion på stoffer (allergener) i omgivelserne som f.eks. pollen, husstøvmider, svampesporer, dyrehår, nikkel og fødevarer. Allergi, som er et voksende problem, medfører en betydelig begrænsning i mange menneskers dagligdag. Allergi fører ofte til den mere alvorlige sygdom astma. Ca. 20 pct. af befolkningen kommer på et eller andet tidspunkt til at lide af allergi. De almindeligste symptomer er kløende og løbende næse, svien i øjnene, vejrtrækningsproblemer, udslæt og eksem. I relation til boligen har personer med astma og allergi behov for: hensigtsmæssigt valg af byggematerialer og maling at byggematerialer holdes tørre i hele byggeperioden for at undgå evt. skimmelsvampevækst effektiv udluftning grundig rengøring for at undgå evt. skimmelsvampevækst 20 graders opvarmning i alle rum i vinterhalvåret rengøringsvenlig gulvbelægning uden faste tæpper gode ventilationsforhold, evt. med mekanisk ventilation med effektiv filtrering af udeluften. 2.6 Andre grupper Børn har behov for klar og enkel information, og at der tages hensyn til deres højde og kræfter samt placering af døre, greb, håndtag og kontakter. Personer med læsevanskeligheder har behov for god letforståelig information suppleret med letgenkendelige tegninger/symboler. Der er mange former for læsehandicap, bl.a. dyslektikere (ordblinde), læsesvage samt personer med nedsat forståelses- og læseevne som følge af hjerneskader. 16

17 Nogle ældre kan have orienteringsvanskeligheder og kan have svært ved at betjene teknisk udstyr. Ældre menneskers behov svarer i øvrigt i vid udstrækning til bevægelseshandicappedes. 2.7 Alle krav skal være opfyldt Når man planlægger nye boliger og forbedrer tilgængeligheden i den bestående boligmasse, kræver det en konsekvent opfyldelse af alle de krav, der er en forudsætning for, at personer, der lever med et handicap, kan have en velfungerende og aktiv dagligdag. For den enkelte handicappede, herunder også personer, som har behov for hjælper, drejer det sig om, at så mange sammenhængende aktivitetsforløb kan gennemføres så selvhjulpent som overhovedet muligt. Blot en enkelt tilgængelighedsbarriere i et aktivitetsforløb kan forhindre, at hele aktivitetsforløbet kan gennemføres. Det er derfor nødvendigt under skitsering og projektering af ny- og ombygninger nøje at gennemgå alle led for at kontrollere, om der findes svage led i kæden af krav. En brist i kæden medfører, at alle andre led er opfyldt mere eller mindre forgæves. 17

18 ANBEFALINGER Afsnitsindhold: 3 Boligens omgivelser 4 Boligens indretning 5 Indeklima 18

19 3 Boligens omgivelser Denne anvisning omhandler boligens tilgængelighed. Men for at nå sikkert frem til boligen er det imidlertid altafgørende, at adgangsforholdene lever op til kravene i BR08, så der ikke opstår tilgængelighedsbarrierer for handicappede. Der skal tages hensyn til parkeringsarealer, adgangs- og tilkørselsarealer på udearealer, adgangsforhold, fælles adgangsveje samt værn. Der henvises derfor til SBi-anvisning 216, Anvisning om Bygningsreglement 2008 (Dela Stang (red.), 2008) samt til Tjeklister for redegørelse og uddybning af tilgængelighedskrav og de tilknyttede SBi-anbefalinger. Tjeklister kan hentes gratis på I de efterfølgende afsnit opsummeres de væsentligste forhold med betydning for boligens tilgængelighed Parkeringsarealer Ved udformningen af parkeringspladser skal et passende antal pladser udformes, så de kan anvendes af personer med handicap. Handicapparkeringspladser har et brugsareal på 3,5 5,0 m og bør placeres så nær indgangen som muligt. Mindst en handicapparkeringsplads bør have et brugsareal på 4,5 8,0 m af hensyn til minibusser med lift bagpå. Der er ikke krav om handicapparkeringspladser i forbindelse med fritliggende enfamilieshuse og sommerhuse i sommerhusområder. Se endvidere SBi-anvisning 216, Anvisning om Bygningsreglement 2008, Parkeringsarealer (Dela Stang (red.), 2008), der også indeholder den fulde lovtekst Adgangs- og tilkørselsarealer Adgangs- og tilkørselsarealer skal være udformet, så bebyggelsen kan benyttes af personer med handicap. Det betyder, at adgangsarealet fra vej, herunder parkeringsplads, til ejendommens ubebyggede arealer og til indgange i bygninger skal være mindst 1,3 m bredt og med jævn fast belægning. Adgangs- og tilkørselsarealer skal forsynes med belysning. Belysningen på trapper og ramper bør være stærkest. Niveauforskelle i adgangsarealet skal udlignes i terræn eller ved rampe. Ramper må ikke udføres med en større hældning end 1:20 og skal udføres med en vandret plads for hver ende på min. 1,3 1,3 m samt håndlister. Hvis hældningen er mindre end 1:20, kræves der ikke håndlister, hvis rampen er forsynet med værn eller udført som terrænudligning uden fare for fald til siderne. Udendørs trapper bør have en stigning (trinhøjde) på højst 150 mm og en grund (trinflade) på mindst 300 mm. Oven for trapper i indgangsveje skal der i hele trappens bredde udføres et belægningsskift 0,9 m, som både i farve og følbarhed adskiller sig markant fra den 19

20 øvrige belægning. Det yderste af trinflader og trinforkanter skal markeres med kontrastfarve. Gangarealer til bebyggelsen skal være adskilt på en tydelig følbar måde fra andre trafikformer. Se endvidere SBi-anvisning 216, Anvisning om Bygningsreglement 2008, Adgangs- og tilkørselsarealer (Dela Stang (red.), 2008), der også indeholder den fulde lovtekst Adgangsforhold Ved alle yderdøre skal der være niveaufri adgang til enheder og til eventuelle elevatorer i bygningens stueetage. Eventuelle niveauforskelle skal reguleres i adgangsarealet uden for bygningen. Uden for yderdøre skal der være et vandret fast areal på 1,5 1,5 m, målt fra dørens hængselside. Åbnes døren udad, lægges der yderligere 0,2 m til langs bygningsfacaden. Arealet ud for yderdøren skal markeres følbart eller ved anden farve end den omkringliggende belægning. Arealet skal være i samme niveau som indvendigt gulv, Se endvidere SBi-anvisning 216, Anvisning om Bygningsreglement 2008, Generelt (Dela Stang (red.), 2008), der også indeholder den fulde lovtekst Fælles adgangsveje Fælles adgangsveje skal have en tilstrækkelig bredde efter den planlagte brug. De skal kunne passeres uhindret i deres fulde bredde og skal markeres ved forskelle i materialer, farver eller belysning. Den fri bredde skal være mindst 1,3 m. Fælles adgangsveje skal give niveaufri adgang til alle enheder på hver af bebyggelsens etager. I bygninger med tre etager og derover skal installeres mindst en elevator, der kan betjene hver etage, herunder eventuel udnyttet tagetage og kælder. Enfamilieshuse er undtaget fra bestemmelsen. En bygning med stueplan, 1. og 2. sal regnes for en bygning med tre etager. Kælder medregnes ikke ved opgørelse af etageantallet. I nybyggerier bør elevatorer placeres centralt for bygningens væsentligste funktioner, og kapacitet bør afpasses behovet i ejendommen. Se endvidere SBi-anvisning 216, Anvisning om Bygningsreglement 2008, Fælles adgangsveje (Dela Stang (red.), 2008), der også indeholder den fulde lovtekst Værn Gange, trapper og ramper i fælles adgangsveje samt altaner, franske altandøre, altangange, luftsluser, tagterrasser, udvendige trapper samt andre hævede opholdsarealer sikres med værn og forsynes med håndlister. Håndlister skal være nemme at gribe om og holde fast i. Alle typer af værn eller rækværk skal under hensyn til bygningens anvendelse udformes, så personer sikres på betryggende måde. Se endvidere SBi-anvisning 216, Anvisning om Bygningsreglement 2008, Værn (Dela Stang (red.), 2008), der også indeholder den fulde lovtekst. 20

21 4 Boligens indretning Afsnitsindhold: BR08 kapitel Brugsmæssig kvalitet 4.3 Enkeltrum 4.4 Ganglinjer og passager 4.5 Gulve og dørtrin 4.6 Entre og gang 4.7 Skabe og skuffer 4.8 Køkken 4.9 Opholdsrum 4.10 Soverum 4.11 Bade- og wc-rum 4.12 Installationer og greb 4.13 Altan og terrasse 4.14 Vinduer 4.15 Dørbredder 4.16 Gangbredder BR08 kapitel Stk. 1. En bolig skal være udformet på en sådan måde, og de enkelte rum have en sådan størrelse og udformning, at både boligen som helhed og de enkelte rum er hensigtsmæssige under hensyn til den tilsigtede brug. Kommunalbestyrelsen kan kræve dokumentation for, at kravet er opfyldt, f.eks. redegørelse for møbleringsmuligheder. V (3.3.1, stk. 1) Ved indretning af beboelseslejligheder kan kommunalbestyrelsen efter en konkret vurdering stille betingelse om, at der tilvejebringes tidssvarende beboelser af en rimelig størrelse og med en rimelig og hensigtsmæssig indretning i forhold til det samlede areal, der søges udnyttet. Bestemmelsen finder først og fremmest anvendelse ved væsentlige ombygninger og anvendelsesændringer i eksisterende bebyggelser. 4.2 Brugsmæssig kvalitet Boligen skal være egnet til beboere i alle livsfaser og bør kunne tilpasses den enkelte beboers individuelle og skiftende behov. 21

22 Boliger, der indrettes med: niveaufri adgang til alle indgange niveaufri adgang til alle rum et rummeligt bade- og wc-rum brede døre lave eller ingen dørtrin, øger muligheden for, at beboerne kan blive boende hele livet. Adgangsetagen bør som minimum indeholde: køkken, soverum, opholdsrum samt et rummeligt bade- og wc-rum. Alle boligens rum bør planlægges og disponeres, så de er fleksible i deres anvendelse. Derudover bør boligen være besøgsegnet for personer med handicap. Boligens brugsmæssige kvaliteter øges, når den kan indrettes på Figur 7. Den tilgængelige bolig med tilhørende ganglinjer. flere forskellige måder, så de enkelte rum kan tilpasses mange forskellige behov og livssituationer. Det er vigtigt at påpege, at boligens rum i praksis skal planlægges indefra ud fra funktion. 22

23 4.3 Enkeltrum Spise- og opholdsrum er boligens primære rum. Der bør være plads til, at en kørestolsbruger kan komme rundt i rummene og betjene f.eks. vinduer og fjernsyn og køre ind til spise- og sofabord. Ethvert rum bør have et frit manøvreareal på mindst 1,5 1,5 m. 4.4 Ganglinjer og passager Boligens ganglinjer er af afgørende betydning for boligens funktionelle indretning, herunder møblerbarheden, og derfor bør ganglinjerne have en fri bredde på min. 1,0 m. For de mest anvendte passager anbefales mindst 1,3 m. Ganglinjer bør være parallelle med ydervægge. Kan indfaldende modlys i færdselsretningerne ikke undgås, bør der være mulighed for at solafskærme lysningen. Der bør ikke være blænding fra belysningsarmaturer. Ganglinjer bør være så korte, lige og farbare som muligt. Se også afsnit Gangbredder. 4.5 Gulve og dørtrin Gulve bør være sikre at gå på, og færdsel med kørestol bør ikke gøres vanskelig med tykke tæppebelægninger. Dørtrin bør være så lave som muligt (maks. 25 mm) og udformet således, at en kørestol let kan passere. Hvis dørtrinet er for højt, kan man forsænke bundstykket i karmen, se figur 8. For kørestols- og rollatorbrugere vil det ideelle være, at der ikke er dørtrin inde i boligen. Som erstatning for dørtrin inde i boligen kan man indfælde bundskinner på dørbladet. Kvalitetsniveau Kvalitetsniveau C Kvalitetsniveau B Kvalitetsniveau A Beskrivelse Højde på dørtrin på maks. 25 mm. Højde på dørtrin maks. 15 mm. Gør det lettere for kørestolsbrugere og rollatorbrugere at passere. Ingen dørtrin. Gør at kørestolsbrugere og rollatorbrugere kan passere uhindret. 23

24 Figur 8. Eksempel på udformning af dørtrin som forsænket bundstykke. 4.6 Entre og gang En rummelig entre giver mulighed for at manøvrere en kørestol eller en rollator. Foran entredøren bør der både udvendigt og indvendigt være et areal på mindst 1,5 1,5 m, fri af døren. Entreen bør tilsvarende have en fri bredde på mindst 1,5 m. Der skal være tilstrækkelige friarealer foran døre og evt. garderobeskabe til, at entreen er velegnet for en kørestolsbruger. Se afsnit Gangbredder samt afsnit Skabe og skuffer Entredøren Entredøren skal have en fri bredde på mindst 0,87 m af hensyn til, at en kørestolsbruger har mulighed for uhindret at komme igennem døråbningen. Døren bør kunne låses op og åbnes med en hånd og lille kraft. Kvalitetsniveau Kvalitetsniveau C Kvalitetsniveau B Kvalitetsniveau A Beskrivelse Åbningskraft højst 25N (svarende til en vægt på ca. 2,5 kg). Evt. dørpumper justeres til så lav lukkekraft som muligt Selvåbnende dør, dvs. aktivering via føler Døren kan med fordel være forberedt for automatisk åbning og lukning. Lås anbringes bedst 0,8-1,0 m over gulvet. Har døren brevsprække, placeres den bedst i samme højde, og det bør være muligt at montere en opsamlingskurv for post på dørens inderside. Det er praktisk med plads til en taskehylde eller bænk uden for entredøren, så det er nemt at stille ting fra sig, mens døren åbnes, eller man kan sætte sig, mens nøglen findes frem. Se også afsnit Dørbredder og afsnit Gangbredder Belysning Anbefalede belysningsstyrker for svagsynede i entre og gang ligger i intervallet lux. Se i øvrigt afsnit Elektrisk belysning. Belysningen i gangen bør være retningsbestemt for at understrege forløbet af gangen. 24

25 Figur 9. Gang med retningsbestemt belysning. 4.7 Skabe og skuffer En stående person behøver et friareal på 1,0 m, og i hugstilling 1,1 m, foran skuffer samt skabe med skydelåger og udtræksbakker. Behovet for friareal er 1,3 m, hvis skabene har hængslede skabslåger med en bredde på 0,6 m. Skabslåger kan med fordel monteres med 180-graders hængsel i stedet for standard 110-graders hængsel. Med et friareal på 1,1 m er det kun i meget begrænset omfang muligt for kørestolsbrugere at betjene skuffer, og da kun fra siden. Det er ofte nødvendigt, og altid mere bekvemt, at kunne åbne og lukke en skuffe forfra - så behovet for friareal foran skuffer og skabe er mindst 1,5 m, dog 1,4 m ved sokkel tilbagetrukket mindst 0,1 m og med en højde på 0,2 m. Skabe er lettest at betjene, når de er udstyret med skuffer eller skydedøre og udtræksbakker. Fordelen ved skydedøre er, at de ikke optager plads i rummet, og at kørestolsbrugeren ikke behøver at flytte sig for at åbne skabet. Ved garderobeskabe er det vigtigt for kørestolsbrugere, at bøjlestang med tøj kan trækkes ud og sænkes. Hvis bøjlestangen er fastmonteret, bør den placeres i en højde af 1,2 m af hensyn til kørestolsbrugeres rækkevidde. Et friareal foran garderobeskabet på 1,7 m er i reglen nødvendigt, for at kørestolsbrugere bekvemt kan anvende garderobeskabet. Figur 10. Mål på skabe og skuffer. 25

26 4.8 Køkken Afsnitsindhold: BR08 kapitel Vendearealer Køkkenets indretning Højder Sokler Overskabe Underskabe Skabslåger og skuffer Greb Udtræksplader Affaldsbeholdere Vasken Kogeplader Ovn Køle-fryseskabe Opvaskemaskine Overflader Betjeningsgreb- og betjeningspanel Belysning Køkkenets placering Spiseplads BR08 kapitel Stk. 7. I køkkener skal der være plads til, at køkkenarbejde kan foregå på en hensigtsmæssig og betryggende måde. V (3.3.1, stk. 7) Kravet kan opfyldes med en fri afstand ud for arbejdspladser og opbevaringspladser på mindst 1,1 m. En større fri afstand øger komfort og brugervenlighed. I rum med skråt loft kan kravet opfyldes med en fri højde på mindst 2,1 m ved forkant af arbejdspladser og opbevaringspladser. For en hensigtsmæssig køkkenindretning for bevægelseshæmmede henvises til SBi-anvisning 195, Boligers tilgængelighed. (Opdateret i nærværende anvisning). Køkkener bør udformes på en sådan måde, at de kan tilpasses forskellige behov og ændrede livssituationer. Det er vigtigt, at der er mulighed for at kunne arbejde i køkkenet såvel fra en siddende som stående stilling. I sin ph.d.-afhandling Det multifunktionele køkken: En undersøgelse af og forsøg med særlige brugerbehov påpeger Storgaard (2000), at brugerne i dag stiller mere varierede og individuelle krav til, at køkkeninventaret, herunder også det tekniske udstyr, både har funktionelle og æstetiske kvaliteter. På baggrund af litteraturstudier og brugerundersøgelser gør Storgaard rede for forsøg med og udvikling af et multifunktionelt køkken til en kørestolsbruger. Køkkenet, som er udført i prototype i fuld skala i en lejlighed i Århus, har i en længere periode været afprøvet af forskellige brugere på dagligdagens vilkår. Den selvhjulpne kørestolsbruger har behov for: 26

27 at der er gode friarealer i køkkenet at kogeplader, ovn, vask og køleskab er placeret tæt på hinanden at der er fri benplads under vask, tilberedningspladser og kogeplader. Det kan ikke undgås, at der opstår modstridende krav og ønsker, når der skal tages hensyn til en bred brugergruppe. Storgaards undersøgelse understreger imidlertid, at multifunktionelt køkkeninventar, som tilgodeser de vekslende behov, en beboer har gennem sin levetid, netop rummer muligheder for tilpasninger, som bidrager til, at brugeren kan blive ved med at udføre ønskede aktiviteter og derved forbliver så selvhjulpen som muligt Vendearealer Foran køkkenbord, hårde hvidevarer og skabe bør der være, eller nemt kunne etableres, vendearealer på mindst 1,5 1,5 m. Kvalitetsniveau Beskrivelse Kvalitetsniveau C Vendeareal på 1,5 1,5 m. Kvalitetsniveau B Kvalitetsniveau A Vendeareal på 1,7 1,7 m. Giver plads til to personer samtidig eller lettere for evt. hjælper. Gør det lettere for brugere af el-kørestole at manøvrere. Vendeareal på 2 2 m. Gør det muligt for brugere af el-kørestole at vende 180 grader i en bevægelse. Er der fri benplads under køkkenbordets arbejdspladser, kan dette areal indgå som en del af vendearealet og derved mindske behovet for friafstand Køkkenets indretning Det er vigtigt, at kogeplader, tilberedningsplads, vask, ovn og køleskab placeres hensigtsmæssigt i forhold til hinanden. Et ensidigt køkken med alle elementer på samme væg giver for stor afstand mellem yderpunkterne og er generelt ikke egnet for kørestolsbrugere. Et tosidigt køkken er heller ikke kørestolsegnet, fordi kørestolen skal vende 180 grader under tilberedningen. Hvis denne type alligevel anvendes, er det vigtigt, at vask og kogeplader er placeret på samme side, så man undgår at flytte gryder o.a. fra det ene bord til det andet. Det L-formede køkken er at foretrække ved indretning af et køkken. Afstanden mellem arbejdspladserne er korte, og der er god plads til kørestolen. Med en arbejdsplads placeret i hjørnet af en vinkelopstilling vil man fra siddende stilling kunne nå et større stykke af køkkenbordet uden at flytte sig. Endvidere vil vinkelopstillingen ofte være den mest pladsøkonomiske måde at indrette et køkken på, med eller uden spiseplads. Vask og kogeplader bør sidde i en sammenhængende bordplade, så det er muligt, hvis bordpladen er varmefast, for personer med få kræfter at kure gryder, pander og lign. hen over bordet. Dette øger sikkerheden betydeligt mod eksempelvis skoldning ved madlavning, idet risikoen for at snuble og tabe varme eller tunge ting mindskes. 27

28 Figur 11. L-formet køkken med højdeindstillelige og mobile køkkenelementer Højder Højder på køkkenbord, vask, kogeplader, ovn, overskabe m.m. bør kunne tilpasses, så arbejdsfladerne er ergonomisk korrekte. Køkkenbord med vask, kogeplader og tilberedningsplads bør kunne varieres i højdeintervallet 0,7-0,9 m. Dette interval gør det muligt for både kørestolsbrugere og stående at arbejde i køkkenet. De vil som regel være enten gulvstående eller ophængte på vægskinner. Under faste køkkenbordsplader bør der være en frihøjde på mindst på 0,68 m, så kørestolsbrugere kan komme ind under med deres ben Sokler Sokler bør være mindst 0,2 m høje af hensyn til kørestolens fodstøtter Overskabe Overskabe bør placeres ca. 0,3 m over bordpladen og monteres på et system, der kan sænke skabssektionerne og føre dem frem til forkanten af køkkenbordet. På denne måde kan også kørestolsbrugeren nå alle hylder i skabene. Højdereguleringen bør være automatisk Underskabe Underskabe under vask, kogeplads og tilberedningspladser bør nemt kunne fjernes, hvis der er behov for at arbejde i siddende stilling. Er der kun lejlighedsvis behov for, at underskabene fjernes, kan de være udformet som kasser på hjul, der desuden kan fungere som frasætningspladser under arbejdet. Underskabe bør være udformet som skuffeelementer Skabslåger og skuffer Skabslåger og skuffer bør være letgående og lette at betjene med en hånd og lille kraft, både fra siddende og stående stilling. 28

29 Hvis der indrettes med hængslede låger i underskabe, bør de kunne åbnes 180 grader, så kørestolsbrugeren uden problemer kan hente ting i skabene. Brede, hængslede skabslåger i overskabe er ikke egnede for kørestolsbrugere og synshandicappede, idet de er besværlige at åbne, ligesom der en risiko for, at synshandicappede støder hovedet på en halvt åbentstående låge. Skabslåger bør derfor ikke være bredere end 0,3-0,4 m, så de ikke rager ud over bordkanten i åben tilstand. For udviklingshæmmede og personer med erhvervet hjerneskade anbefales det at forsyne skabslåger med letforståelige symboler, så de umiddelbart kan finde, hvor ting er placeret Greb Greb bør udformes som bøjlegreb og være så store, at de kan betjenes med lukket hånd Udtræksplader Udtræksplader er et godt supplement til bordpladen, og pladerne udnyttes bedst, hvis de er monteret på letgående udtræksskinner, så arbejdsfladen bliver så stor som muligt Affaldsbeholdere Affaldsbeholdere og posestativer til kildesortering bør være nemme at betjene, ligesom affaldsposerne bør være nemme at montere med en hånd. Posestativet placeres bedst enten i underskabe under køkkenvask eller på hjul eller skinner i den eventuelle fri plads under bordet. Affaldsspand bør ikke være fodbetjent med pedal Vasken Vasken bør have et tilbageliggende, fleksibelt afløb, ligesom vandtilførselen bør være fleksibel af hensyn til højderegulering. Stålvaske bør være isolerede på undersiden, så kørestolsbrugere ikke brænder sig Kogeplader Det er en fordel for personer med svage armkræfter at kogepladerne har plane overflader (keramisk kogeplade), hvorimod det ikke er hensigtsmæssigt for en blind, idet den pågældende ikke er i stand til at mærke, hvor gryder og pander skal placeres Ovn Ovn bør automatisk kunne sænkes til en god arbejdshøjde med frasætningsplads ved en af siderne Køle-fryseskabe Køle-fryseskab bør anbringes 0,4 m over gulv og med øverste hylde maks. 1,2 m over gulv. Køleskabets låge bør være forsynet med et langt bøjlegreb. Det er vigtigt, at køleskabets åbningsside vender imod køkkenbordet, så afstanden fra køleskabet til køkkenbordet er så kort som muligt Opvaskemaskine Opvaskemaskine bør anbringes 0,4 m over gulv, i bekvem betjeningshøjde for kørestolsbrugere. 29

30 Overflader Alle overflader i køkkenet bør være robuste og nemme at gøre rene og vedligeholde Betjeningsgreb- og betjeningspanel Betjeningsgreb på blandingsbatteri og hårde hvidevarer, herunder emhætte, bør kunne betjenes fra både venstre og højre, med en hånd og lille kraft fra både siddende og stående stilling. Forskellige indstillinger bør være nemme at forstå og kunne ses, føles og høres (som klik). Betjeningspanelet til kogeplader samt højdeindstilling af køkkenborde, overskabe m.m. kan med fordel placeres i bordets sarg Belysning Ved alle arbejdspladser i køkkenet bør der, ud over godt dagslys og god almenbelysning, være god arbejdsbelysning med ikke-blændende lys, fra både højre og venstre side. Lyset bør have gode farvegengivende egenskaber. For at sikre gode synsforhold bør overfladerne være diffust reflekterende, gerne ensfarvede og med en farve, der er i god kontrast til køkkenredskaber og -service. Anbefalede belysningsstyrker for svagsynede i køkken ligger i intervallet lux; stærkest på arbejdsflader som f.eks. kogeplader og vask Køkkenets placering Der bør være nem adgang fra køkken til opholdsrum, og der bør nemt kunne skabes visuel og auditiv kontakt mellem personer, der opholder sig i de to rum. Dette kan opnås ved, at de to rum står i åben forbindelse med hinanden, eller ved en dørgennemgang. Døren kan udføres som en bredere skydedør. Ligger køkken og opholdsrum ikke ved siden af hinanden, bør dørene til rummene placeres over for hinanden eller i vinkel, så der er mulighed for kontakt mellem de to rum. Der bør kunne indrettes spiseplads i umiddelbar nærhed af køkkenbordsopstillingen for at opnå korte færdselsveje. Det er ønskeligt, at der fra køkkenet er god visuel og auditiv kontakt til omgivelserne udenfor, blandt andet af hensyn til børns leg, samt nem adgang til udendørs opholds- og spiseplads Spiseplads Spisepladsen i køkken og opholdsrum bør kunne indrettes så fleksibelt, at den kan udvides med ekstra plader, så der er den nødvendige plads til en kørestolsbruger ved bordet. Det vil sige at der skal kunne etableres en fri afstand på mindst 1,5 m ved en eller flere af bordets sider, uden at pladsen for øvrige siddepladser reduceres. Dette lader sig som regel bedst gøre ved, at passagebredder mellem inventar og de enkelte møbelgrupper samt mellem møbelgrupperne indbyrdes dimensioneres så rigelige, at uhindret passage er mulig. Ved spisebordet bør der være lampeudtag for ekstra arbejdsbelysning, og spisebordet bør være placeret, så det indfaldende dagslys kommer fra siden. 30