Den pædagogiske læreplan. For. Gentofte Børnehave. i Gentofte Kommune

Transkript

1 Den pædagogiske læreplan For Gentofte Børnehave i Gentofte Kommune 2012

2 Den overordnede ramme for dagtilbuddets pædagogiske arbejde Dagtilbudsloven: Lov nr. 501 om dag-, fritidsog klubtilbud m.v. til børn og unge Formål 1. Formålet med denne lov er at 1) fremme børns og unges trivsel, udvikling og læring gennem dag-, fritids- og klubtilbud samt andre socialpædagogiske fritidstilbud, 2) give familien fleksibilitet og valgmuligheder med hensyn til forskellige typer af tilbud og tilskud, så familien så vidt muligt kan tilrettelægge familie- og arbejdsliv efter familiens behov og ønsker, 3) forebygge negativ social arv og eksklusion, ved at de pædagogiske tilbud er en integreret del af både kommunens samlede generelle tilbud til børn og unge og af den forebyggende og støttende indsats over for børn og unge med behov for en særlig indsats, herunder børn og unge med nedsat psykisk og fysisk funktionsevne, og 4) skabe sammenhæng og kontinuitet mellem tilbuddene og gøre overgange mellem tilbuddene sammenhængende og alderssvarende udfordrende for børnene. Formål for dagtilbud 7. Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. Stk. 2. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst. Stk. 3. Dagtilbud skal fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser, leg og pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring. Stk. 4. Dagtilbud skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Dagtilbud skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske samfund. Stk. 5. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene sikre en god overgang til skole ved at udvikle og understøtte grundlæggende kompetencer og lysten til at lære. Dagtilbud skal i samarbejde med skolerne skabe en sammenhængende overgang til skole og fritidstilbud. Pædagogisk læreplan 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal give rum for leg, læring og udvikling af børn i dagtilbud. Ved udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan skal der tages hensyn til børnegruppens sammensætning. Stk. 2. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets mål for børnenes læring inden for følgende temaer: 1

3 Lederens ansvar: Udarbejdelse og offentliggørelse af den pædagogiske læreplan. Forældrebestyrelsen rolle i forhold til den pædagogiske læreplan Børne- og Ungepolitikken i Gentofte Kommune Visionen for Børn, Unge og Fritid 1) Alsidig personlig udvikling. 2) Sociale kompetencer. 3) Sproglig udvikling. 4) Krop og bevægelse. 5) Naturen og naturfænomener. 6) Kulturelle udtryksformer og værdier. Stk. 3. Den pædagogiske læreplan skal beskrive relevante pædagogiske metoder og aktiviteter, der iværksættes for at nå målene, og hvordan læreplanen evalueres. Stk. 4. Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvilke relevante pædagogiske metoder, aktiviteter og eventuelle mål, der opstilles og iværksættes for børn med særlige behov. Stk. 5. For dagplejen udarbejdes den pædagogiske læreplan samlet for alle dagplejehjem eller distrikter tilknyttet den kommunale dagpleje. 9. Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at udarbejde og offentliggøre den pædagogiske læreplan. Stk. 2. Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for, at den pædagogiske læreplan evalueres årligt. Lederen er i den forbindelse ansvarlig for at dokumentere, om de valgte pædagogiske metoder og aktiviteter opfylder de opstillede mål inden for temaerne i 8, stk. 2 og 3. Lederen skal angive, hvordan dagtilbuddet vil følge op på resultaterne. Stk. 3. Lederen af dagtilbuddet skal inddrage forældrebestyrelsen i udarbejdelsen, evalueringen og opfølgningen af den pædagogiske læreplan. 10. Kommunalbestyrelsen skal godkende den pædagogiske læreplan. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal årligt drøfte evalueringerne, jf. 9, stk. 2, og skal på baggrund af evalueringerne tage stilling til, om de giver anledning til yderligere handling fra kommunalbestyrelsens side. I Gentofte Kommune vedtog man i 2004 en Børne- og Unge politik, som derefter danner en overordnet ramme for alle de projekter og arrangementer som igangsættes for børn og unge. De fem værdier er Mangfoldighed, Sunde børn og unge, Ansvar og Medbestemmelse, Alsidig udvikling og Synlige og Tydelige voksne. 1 Børn, Unge og Fritid vil understøtte at ethvert Gentofte-barn og enhver Gentofte-ung lever et godt børne- og unge-liv, der skaber grundlag for et godt voksenliv! I sommeren 2012 vil der ligge en ny vision for 0 6 års området. 1 Se også: 2

4 Dagtilbuddets værdier og pædagogiske praksis (obligatorisk) Dagtilbuddets værdier Gentofte Børnehaves værdier afspejler sig i den måde, vi tilrettelægger det daglige arbejde på. Vi lægger vægt på, at børn og voksne (forældre og personale) møder hinanden i en respektfuld og omsorgsfuld tone. Fra det første godmorgen til den sidste vi ses i morgen eller god weekend hilsen ønsker vi at lære barnet, at det har betydning for alle mennesker at blive set og hørt i det store fællesskab. Vi ønsker f.eks., at alle børn kan henvende sig til og er trygge ved alle voksne i personalegruppen. Forberedelse og genkendelighed i hverdagen er værdier, vi arbejder med, fordi vi kan mærke, at det har betydning for barnet, at det véd, hvad der skal ske. Alligevel ser vi spontanitet det at gribe det uventede her og nu og gøre det til en særlig oplevelse, som noget, der er med til at krydre hverdagen, og det skal der også være plads til. Vi har god erfaring med, at det, at fordybe sig og det at arbejde med et emne i længere tid, er et godt fundament for barnets læring. Derfor lægger vi vægt på at forberede og arbejde med projekter, hvor vi giver børnene tid og mulighed for at arbejde med deres egne udtryk. Forældresamarbejdet er blevet en vigtig del af det pædagogiske arbejde, hvor dialogen om barnet skal kunne give begge parter indsigt i og inspiration til at holde fokus på barnets udvikling. Derfor mener vi, at begge parter skal forpligte sig til, at der skal være en ordentlig og grundig dialog. Med Gentofte Kommunes vision for 0 6 års området, Børn forandrer verden, som er udviklet i samarbejde med barnets interessenter, dvs. forældre, personale, dagtilbudsledere samt ledere og medarbejdere i forvaltningen, vil vi i det kommende år bl.a. i samarbejde med børnehavens bestyrelse og igennem lyttende samspil bidrage til at forstærke relationer og skabe netværk mellem forældrene indbyrdes og i forhold til børnehaven. Vi vil desuden opsøge og tage imod de samarbejdsmuligheder, der vil opstå, på tværs af fag, som er relevante og giver mening for det pædagogiske arbejde. Dagtilbuddets pædagogiske udgangspunkt Det kommende år vil Gentofte Børnehave arbejde med bevægelse, som pædagogisk udgangspunkt. Vi lever i en tid, hvor der er kommet endnu mere fokus på barnets sundhed, trivsel, udvikling og læring. Gennem pædagogisk idræt og ved at tænke bevægelse ind i hverdagen, er det hensigten at stimulere barnet og udvikle dets potentialer optimalt. Dette pædagogiske udgangspunkt er starten på en forandringsproces, hvor vi vil arbejde systematisk på at udvikle og evaluere små indsatser. Vi vil skabe et fælles sprog i forhold til viden 3

5 om idræt og kompetenceudvikle os i takt dermed. Forskning viser, at bred forståelse hos alle involverede parter omkring børnene giver den største effekt. Vi vil derfor være åbne overfor at arbejde mere fleksibelt med pædagogisk idræt eller leg og bevægelse, som vi også kalder det. Fleksibilitet skal sikre, at der i samarbejdet med forældrene, men også internt i organisationen kan fasteholdes en fælles motivation. Fleksibilitet skal også sikre, at aktiviteter tilpasses børnenes evner og muligheder. 4

6 Læreplanens 6 temaer (obligatoriske i henhold til Dagtilbudsloven) Hvordan arbejder dagtilbuddet med læreplanens 6 temaer Den alsidige personlige udvikling. Mål for børnenes læring Vi ønsker at støtte barnet i dets fysiske, psykiske, sociale og intellektuelle udvikling ved at skabe trygge og gode rammer, ved at give sig tid og tilbyde forskellige former for aktiviteter. Et barn, der er trygt, tør. Det vil have mod til at kaste sig ud i de udfordringer, som enten opstår i legen eller gives i form af de aktiviteter, de voksne tilbyder. Vores synspunkt er, at når børnene gennem en længere periode har været beskæftiget med et bestemt emne, viser der sig tydeligere tegn på læring I Gentofte Børnehave er legen en prioriteret pædagogisk aktivitet. Gennem legen bearbejdes og udtrykkes oplevelser. Venskaber og samværsfølelse opstår i leg, dette kræver fred og ro. De voksne sørger for rammerne og går ind og tager ansvar i de situationer, hvor det vurderes, at barnet ikke har overblikket. Børn forandrer verden vi giver dem historien Den 22. september fejrer vi børnehavens 150 års fødselsdag. Hvor var jeg dengang? er overskriften på det tema, som Gentofte Børnehave i samarbejde med flere tværprofessionelle miljøer vil gå i dybden med i august/setember 2o12. Formålet (eller den forventede effekt) med projektet er, at børnene får en fornemmelse for, at der har været nogen før dem at de er en del af historien. Pædagogiske metoder og aktiviteter Vi vil lade børnene smage på deres fortid ved at give dem en række små oplevelser med involvering af flere parter, især familien. I fællesskab laver vi stamtræ, samler familiebilleder og kobler historier på. Børnene involveres i at sy tøj, bage, lege sanglege, sjippe, lære gamle sange. Vi vil holde en bedsteforældredag. Vi vil samarbejde med medarbejdere fra: Lokalt historisk arkiv som vil lave et forløb om gamle dage Salem Plejehjem arbejde m. kufferten Barndom og synge sange Gentofte Kirke De største børn skal besøge kirketårnet Biblioteket - låne relevante bøger og se film Vi vil tage på tur til Frilandsmuseet og evt. arbejdermuseet (Børnemuseet.) 5

7 De sociale kompetencer. Mål for børnenes læring Vi betragter sociale kompetencer som en forudsætning for, hvordan vi mennesker trives og opfører os i fællesskabet sammen. Vi mener, at det at være i besiddelse af social kompetence har stor betydning for et barns livskvalitet. Det har betydning for barnets selvopfattelse og følelser, ligesom det har betydning for relationerne til andre, både børn og voksne. Social kompetence indebærer, foruden social adfærd, også forståelse for andres følelser og tanker, samt det at kunne handle hensynsfuldt på baggrund af denne forståelse. I Gentofte Børnehave har vi i det kommende år det mål, at undersøge, hvad det betyder for børnenes tryghed, leg og læring, hvis vi mere systematisk end tidligere deler børnene op i differentierede fællesskaber. Med inkluderende tilgang er det hensigten at skabe en praksis, hvor vi endnu mere kan understøtte det enkeltes barn ret til at være en del af et betydningsfuldt fællesskab. Pædagogiske metoder og aktiviteter Ved at lave aktiviteter i mindre fællesskaber er det vores forestilling at vi i højere grad kan skabe forskellige muligheder for forskellige børn i samme rum. Ved evalueringen af den forrige læreplan fik vi øje på, hvordan læringshistorier på grupper af børn og ikke kun på det enkelte barn, som de oprindelig er tiltænkt, kan tydeliggøre interaktion og deraf følgende læringsproces i et fællesskab. Derfor vil vi fortsætte med at bruge læringshistorier ikke kun som metode til almen dokumentation men også som metode til at få øje på den enkeltes potentialer i fællesskabet, med henblik på at udvikle disse yderligere. Forskning viser, at idræt har en positiv virkning på børns selvværd, og at den kompetente voksne kan vende barnets negative selvopfattelse til jeg kan. Sportsaktiviteter kan fremme positive relationer mellem børnene. Vi oplever, at børn ofte konkurrerer indbyrdes om mange forskellige ting. Vi kan være opmærksomme på denne trang til konkurrence og lade det enkelte barn udvikle sig i takt med, at det overkommer vanskeligheder fysisk og bevægelsesmæssigt samt oplever glæden, når det lykkes. Vi vil undersøge, hvordan vi i sportsaktivitet kan bruge det konkurrerende element og værdilade det positivt i børnefællesskabet. 6

8 Den sproglige udvikling. Mål for børnenes læring Kropssprog og stemme er nødvendige udtryksmidler, når vi skal forholde os til hinanden; når vi skal kommunikere, forklare og forstå; når vi skal beskrive og fortælle; når vi skal lytte aktivt og lære. I Gentofte Børnehave arbejder vi med sproget ud fra den opfattelse, at barnet gennem kommunikation bliver bedre til at indgå i socialt samspil, løse konflikter og til at udvikle identitet og selvfølelse. Vi ønsker støtte barnets bevidsthed om sproget og stimulere dets udtryksglæde og indlevelse. Vi ønsker, at det får en fornemmelse for sprogets nuancer. I det kommende år har Gentofte børnehave det mål: At udvikle barnets sprog gennem dialogisk læsning At støtte barnets evne til at indgå i dialog samt i at udtrykke tanker og følelser. Pædagogisk metode og aktiviteter Dialogisk læsning er en enkel og effektiv metode til at understøtte barnets talesproglige kompetencer og som samtidig opleves naturlig, engagerende og sjovt for barnet. Dialogisk læsning kræver, at den voksne læser på en måde, der skaber mere sproglig interaktion fra barnets side under læsningen. Ved at engagere barnet sprogligt under læsningen og gøre barnet aktivt i egen læring, bliver barnet udfordret mere intellektuelt, hvilket resulterer i bedre sprogfærdigheder samtidig med, at metoden stimulerer barnets abstrakte tænkning. Dialogisk læsning skal være en del af hverdagen. Fastholdelse af dialog med barnet er med til at udvide dets ordforråd og forståelse for sproglige regler. Med dialogisk læsning og dialog i hverdagen vil vi tænke de understøttende sprogstrategier ind som et vigtigt redskab. Det er strategier, som voksne kan bruge til at støtte og styrke barnets produktive (talesprog) og receptive(sprogforståelse) ordforråd. Strategierne udvider og udvikler barnets sprog, så de bruger flere ord, længere sætninger og fortæller flere detaljer og derved øger de narrative kompetencer. De 10 understøttende strategier, som støtter børns sprogtilegnelse: 1. Følg barnets interesse 2. Brug åbnende spørgsmål 3. Vent på barnets svar 4. Fortolk og udvid, hvad barnet siger 5. Hjælp barnet med at sætte ord på 6. Forklar ord, barnet ikke kender i forvejen 7. Relater til noget, barnet kender 8. Udnyt de sproglige kompetencer, barnet har i forvejen 9. Ret ikke barnets fejl direkte 10. Leg med sproget, når det er muligt Som forsøg vil vi i det kommende år lave et forløb, hvor vi kombinerer sprog og idræt.. 7

9 8

10 Krop og bevægelse. Mål for børnenes læring Kroppen er vores bevægelses og sanseapparat. Vores fysiske tilstand har betydning for vores sundhed, livskvalitet, læring og trivsel. Det siger sig selv, at vi har kroppen med i alt, hvad vi foretager os. Krop og bevægelse har betydning for vores position i det sociale fællesskab og indgår ligeledes som en væsentlig faktor i vores kulturelle identitet. Det er vores mål, at børnene blive mere sikre på deres krops kunnen og at se at de udfordrer sig selv kropsligt. At børnene uopfordret sætter bevægelses og idrætslege i gang. At det enkelte ban bliver mere kropsbevidst (Selvhjulpenhed) og oplever glæde ved bevægelse. At barnet kender til grundreglerne for god hygiejne. Pædagogiske metoder og aktiviteter Vi vil ombygge vores sal til et motorisk landskab, hvor børnene bl.a. kan træne balance og koordination Vi vil tænke bevægelse ind i brugen af alle rum, ude og inde. F.eks. på en stue, hvor børnene bl.a. får lov at hoppe ned fra bordene og lave balancebane med stolene, under vejledning af en voksen. Uderum som legeplads, boldbane og området ved Gentofte Sø vil blive benyttet til voksenstyrede lege, boldspil, stafetter, klatre i træer osv. Hvordan vi konkret vil arbejde med målene: Vi vil sætte aktiviteter i gang, der stimulerer børnenes grundmotorik f.eks. redskabsbaner hvor de skal rulle, kravle, slå kolbøtter og hoppe. Boldspil, hvor kropskoordination er i fokus (gribe, kaste, afstandsdømme) samt ved at gentage bevægelseslege mange gange. Vi vil snakke med børnene om, hvad vi spiser til frokost, og hvilke råvarer, der giver kroppen energi. Vi vil give alle børnene muligheder for succesoplevelser ved at støtte og vejlede i de enkelte lege og bevægelser. Det kan f.eks. være ved at forklare dem, hvordan man kommer op på gyngen, imens den er i gang og hjælpe til de første par gange; holde barnet første gang det skal en tur rundt på kolbøttestangen. Vi vil undervise barnet i, hvordan man vasker grundigt hænder, hver gang man har været på toilettet eller skal spise og lære barnet grunden til det. I løbet af året vil vi arrangere 2 idræts uger der har særlig fokus på overstående. I efteråret har vi desuden tilmeldt os til bevægelsesugen Hej skal vi lege gennem DGI og Børneulykkesfonden. Formålet er: at styrke børnenes motoriske udvikling gennem fysisk leg og bevægelse på nytænkende måde. 9

11 Naturen og naturfænomener. Mål for børnenes læring Det siges, at det forhold, man får til naturen som voksen, skabes i barndommen. I naturen er der rum at finde for leg, fantasi og fysisk udfoldelse. Naturen giver rigelige muligheder lige fra at undres til at blive nysgerrig og inspireret til at undersøge tingene nærmere. Gentofte Børnehave har alle muligheder for at give børnene gode naturoplevelser, fordi der er meget natur i nærmiljøet. Ved at bruge den store boldbane, området omkring søen og f.eks. Bernstorffsparken vil vi det kommende år fokusere på, at børnene lærer at bruge deres krop i naturen, og at de kan finde glæde i al slags vejr. Pædagogiske metoder og aktiviteter Vi vil vise børnene at det også kan være sjovt at være ude i regnvejr f.eks. ved at finde på sjove ting at lave med vand, det kunne være en stafet. Hvor det gælder om at fylde en spand med regnvejr hurtigst. Ved at tage på ture i Bernstorffsparken hvor der er nogle rigtig gode klatre træer, trille og slå kolbøtter ned af bakkerne, kælke i sneen osv. Vi vil besøge naturværkstedet i Ordruphus, hvor naturvejlederen kan tilbyde forskellige naturoplevelser Som noget nyt vil vi forsøge os med IT og natur. I samarbejde med bl.a. Børnehaven Brobækhus vil vi kaste os ud i Geocaching, skattejagt ved hjælp af en GPS-enhed, f.eks. androidbasseret tablet. Foruden det spændende element at finde skatte, får børnene frisk luft og motion samtidig med at de skal lære at arbejde sammen. Vi har planer om, at skatte, som vi evt. selv står for, kan knyttes sammen med læring, idet der bliver adgang til skatten gennem løsning på en opgave. Nogen ting vil være for alle børn, andre ting vil være for en bestemt aldersgruppe. 10

12 Kulturelle udtryksformer og værdier. Mål for børnenes læring Kultur er en måde at forstå sig selv og verden på. I kunsten og de kulturelle udtryksformer som litteratur, film, teater, musik, billeder osv., møder vi fortolkninger af vores eksistens. Jo flere kulturelle udtryk barnet møder, des bredere bliver dets syn på verden, andre mennesker og på sig selv. Vores mål er, at børnene skal have tilbudt en mangfoldighed af kulturelle oplevelser, som de kan bruge som inspiration for egen virksomhed. Pædagogiske metoder og aktiviteter I samarbejde med kulturafdelingen i Gentofte vil vi deltage i en lang række kulturelle tilbud det kommende år. Nogen ting vil være for alle børn, andre ting vil være for en bestemt aldersgruppe. Der vil være Savannens dyr, hiphop, flyvende farver, SkrotRobot, Af sted på eventyr, Besøg i billedhuggerens værksted, Vil I se mine balletsko? Vi starter efter sommerferien, hvor børnene stifter bekendtskab med deres egen kulturarv gennem et længerevarende projekt om det at være barn i gamle dage. I begyndelsen af det nye år vil 2 pædagogiske kunstnere arbejde kreativt med små grupper af børn. Planen er at dekorere badeværelserne med store billeder Til foråret har vi planlagt at holde karneval tema med musik og dans Teater og biografture biblioteksbesøg Vi har erfaring for, at vi får tilbudt mange oplevelser i løbet af året, og dem griber vi, hvor der er plads i kalenderen Fælles fokusområder (obligatoriske i henhold til Dagtilbudsloven) Forebyggende arbejde børn med særlige behov Vi vil fortsat gøre en indsats for den gode samtale om barnet tidligt i bekendtskabet. Gennem effektiv og gensidig dialog med forældrene, ønsker vi at skabe et tillidsforhold, der styrker indsatsen i forhold til barnet. Vi vil desuden rette vores fokus på overgangen fra barnets tidligere dagtilbud, for at øge vores viden og 11

13 handlekompetence. Vi vil fortsætte den gode udvikling, der er kommet i samarbejdet med PPR, som kan klæde os på til at møde udfordringer. Vi håber fortsat på, at vi kan være med til at udvikle et system, der tilgodeser akut behov for støtte. I institutionen vil vi gøre flere forsøg på at indrette og organisere hverdagen, for at barnet kan føle sig trygt og overskue dagens gang. Vi vil eksperimentere med differentierede små fællesskaber, som kan rumme sårbare børn. Vi vil bruge sociale historier, for at hjælpe barnet til andre handlemuligheder Dokumentation I Gentofte Børnehave vil vi bruge læringshistorier som metode til at dokumentere vores pædagogiske mål og aktiviteter indenfor de forskellige læreplanstemaer. Læringshistorier er fortællinger om, hvordan børn lærer. Metoden går ud på at fremhæve og udvikle positive, barnet gør. Når et børn oplever dette, vil det gøre endnu mere for at lære noget nyt. Den pædagogiske praksis går ud på, at pædagogen skriver historier om det, barnet lærer. Historierne samles i mapper, og ved at de læses for barnet og de andre børn og kollegaerne og forældrene også læser dem, vil man opleve, at barnet gennemgår en udvikling ad en positiv vej. Man får på denne måde konkret og positiv fokus på barnet og dets læring. I løbet af ugen skal det være muligt for forældrene at følge med i de refleksioner personalet gør sig. F.eks. ved at skrive på tavlerne eller lægge dem ind på Børnegenvej. Læringshistorierne skal bidrage til, at personalet reflekterer og undrer sig. At personalet får ideer til at indrette børnemiljøet, så det understøtter børnenes behov mest muligt På personalemøder året rundt er læreplanerne et fast punkt på dagsordenen, hvor der følges op og evt. revideres i de planer, vi har lagt. Læringshistorierne skal stimulere de faglige diskussioner på personalemøder og give næring til at bygge videre på den pædagogiske praksis. Evaluering Læreplanen evalueres løbende på personalemøder Der udpeges en pædagog til at være tovholder på en bestemt del af læreplanstemaerne Tovholderen får ansvaret for at indsamle dokumentation for 1 2 af læreplanstemaerne Det er den enkeltes stues ansvar at arbejde med en læringshistorie, så den kan præsenteres og reflekteres sammen med den øvrige personalegruppe. Hvis det skønnes, at det forventede udbytte af læreplanen ikke ser ud til at være muligt med den nuværende praksis, skal ændring af praksis til 12

14 gengæld være en mulighed Hvis det skønnes, at der bør være et andet mål indenfor læreplanen, der er mere relevant indenfor nuværende praksis, skal det være muligt at ændre målet, hvis det kan begrundes Det skal være muligt at kunne reflektere og evaluere praksis i 1 til 1 - samtaler, leder-medarbejder og medarbejdermedarbejder Dagtilbuddets særlige fokusområder et eller flere (ikke obligatorisk) Det er op til den enkelte institution om de ønsker at have et særligt fokusområde Mål for organisationen At prøve noget nyt og derved lære Det kommende år og i forbindelse med den nye vision på 0-6 års området Børn forandrer verden, vil Gentofte Børnehave særligt fokusere på og tilegne sig viden om: Pædagogisk idræt Dialogisk læsning Anvendelse af IT på ny måde Anvendelse af sociale historier Disse fokuspunkter har vi flettet ind i lærerplanen men vælger at beskrive dem her, da det ikke kun handler om mål og aktiviteter for børnene men også i høj grad handler om mål for kompetenceudvikling af organisationen. Pædagogisk idræt Vi vil ombygge vores sal til idrætsrum, og vi vil samarbejde på tværs af organisationen og kommuner, samt tage kurser (fælles) om bevægelse for at tilegne os så meget viden om som muligt. Dialogisk læsning Vi vil deltage i kurser i kommunen og lave workshop internt i huset. (fordi vi lærer bedst, når vi kompetenceudvikler os sammen) 13

15 Anvendelse af IT Anvendelse af IT kan ind i mellem være en kilde til frustration på arbejdspladsen, måske pga. mangel på kendskab; derfor er det en udfordring at kaste sig ud i at ville lave pædagogisk arbejde med IT som værktøj. Det kommende år vil vi prøve at være opsøgende omkring anvendelse af IT, som læringsværktøj både for børn og voksne. Målet er, at skabe fortrolighed med anvendelsen og lyst til at udvikle det yderligere. Sociale historier Sociale historier er en metode til at lære det sårbare barn sociale færdigheder ved at give viden eller information om en problemstilling, som berører barnet eller dets omgivelser. Den sociale historie kan også hjælpe forældre eller fagpersoner til at kunne sætte sig ind i, hvordan barnet, de kender, opfatter, bearbejder og tolker indtryk i deres omgivelser. 14