Randers Kommune. Bærende principper for fremtidens skolevæsen - For dit barns fremtid

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Randers Kommune. Bærende principper for fremtidens skolevæsen - For dit barns fremtid"

Transkript

1 Randers Kommune Bærende principper for fremtidens skolevæsen - For dit barns fremtid Forord: Den politiske styregruppe for fremtidens skolevæsen har udvalgt og godkendt de bærende principper eller grundlaget for, hvordan vi skal indrette skolevæsnet i Randers Kommune. Målet er et skolevæsen, der bidrager til, at 95 procent af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse. Det skal være et skolevæsen som med gode rammer for pædagogik og fagligt indhold sikrer, at alle elever lærer, udvikler sig og trives. Samtidig skal der være en rød tråd gennem barnets liv fra dagtilbud til skole og videre til ungdomsuddannelse. Med andre ord et skolevæsen, der er gearet til fremtiden og til at sikre, at vores unge også er det. De bærende principper drejer sig om tre emner: Et inkluderende uddannelsessystem Et sammenhængende uddannelsessystem En økonomisk og faglig robust folkeskole Principperne inden for Et inkluderende uddannelsessystem handler om det faglige og pædagogiske indhold. Under Et sammenhængende uddannelsessystem finder du principper for, hvordan vi kan indrette og organisere folkeskolen. Under emnet En økonomisk og faglig robust folkeskole står bærende principper, der drejer sig om økonomi og ledelse. Principperne hænger sammen indbyrdes. For eksempel kan vi ikke indfri de bærende principper om faglighed, uden at det har betydning for, hvordan vi indretter og organiserer folkeskolen. Faktaboks: Bærende principper: På baggrund af både stormøder med borgere, forældre, elever, lærere, pædagoger, erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner og politikere og en række lokale dialogmøder har den politiske styregruppe d. 27. februar 2012 godkendt en række bærende principper for fremtidens skolevæsen i Randers Kommune. De bærende principper er fundamentet for, hvordan skolerne fremover skal se ud. Dermed er principperne et svar på, hvordan vi indfrier de kvalitetskrav, som er defineret på fælles møder. 1 1 Se kvalitetskravene i folderen: Kvalitet i fremtidens skolevæsen for dit barns fremtid!

2 Faktaboks 2: Den politiske styregruppe: Den politiske styregruppe er sammensat på tværs af byrådet i Randers Kommune og udgøres af: Borgmester, Henning Jensen Nyhuus (A), Bjarne Overmark (L), Steen Bundgaard (A), Fatma Cetinkaya (A), Malte Larsen (A), Julie Bay-Hahn (C), Frank Nørgaard (O), Christian Boldsen (V), Mogens Nyholm (B), Kasper Fuhr Christensen (F) og Erik Poulsen (løsgænger). Mange måder at indrette sig på De bærende principper kan føres ud i livet på mange forskellige måder. Principperne giver ikke svar på antallet af skoler, antallet af overbygningsskoler og så videre. Det eneste svar, der er givet er, at de bærende principper skal sættes i spil i arbejdet med skolemodeller og bidrage til at sikre et fagligt og økonomisk robust skolevæsen. Dermed åbner de bærende principper for, at fremtidens skolevæsen kan indrettes på mange forskellige måder. God læselyst! 2

3 1. Et inkluderende uddannelsessystem Den inkluderende folkeskole Alle børn skal have det størst mulige udbytte af undervisningen og have mulighed for at udvikle sig inden for folkeskolens og dermed fællesskabets rammer, så de bliver livsduelige medborgere. Vi mener, at det som udgangspunkt er bedst for alle børn at være en del af det miljø, de bor i, både når det kommer til skole og fritid. Der vil dog fortsat være børn, der har behov for et særligt skoletilbud, for eksempel i en specialskole. Folkeskolen skal have en bred vifte af fleksible, forskellige læringsmiljøer, som giver alle børn en oplevelse af at høre til og være med. Eleverne skal være i et skolemiljø med en høj faglighed, forudsigelighed, arbejdsro, gensidig respekt og glæde ved, at vi er forskellige. Det kræver en målrettet udvikling af personalets kompetencer, så alle er rustede til at skabe en inkluderende folkeskole, hvor eleverne lærer mere, udvikler sig til livsduelige borgere og trives. Derudover skal der fokus på et styrket forældresamarbejde, hvor der stilles krav til forældrene. Forældrene skal indgå i et tæt og forpligtende samarbejde med skolen i forhold til at sikre barnets faglige og sociale udvikling og dermed barnets fremtid. Bærende principper for den inkluderende folkeskole Alle elever indgår i en klasse Man kan kun lære, hvis man trives og er tryg. Derfor skal alle børn være en del af en klasse. Børn lærer demokrati, medborgerskab og tolerance ved at indgå i en fast gruppe, der er kendetegnet ved mangfoldighed. Klassen skal være så stor, at det enkelte barn kan danne venskaber. Klassen udgør også en vigtig ramme for et velfungerende og forpligtende samarbejde med forældrene. Undervisningen er tilrettelagt i forhold til barnets og klassens behov og afstemt sådan, at det enkelte barn bliver udfordret og lærer mest muligt. Det betyder, at undervisningen kan veksle mellem, at eleverne arbejder alene, i hold eller hele klassen sammen. Linjefagsuddannet personale i alle fag Lærerens faglige kompetencer er afgørende for, at det faglige niveau er højt i undervisningen. Derfor er alle lærere linjefaguddannede i de fag, de underviser i. Faglig kompetence er væsentlig for at kunne tilrettelægge og gennemføre en undervisning, der tager højde for den enkelte elevs behov. Samtidig er det vigtigt, at lærerne er en del af en stab, hvor der er andre at sparre med, dele viden med og udveksle erfaring med inden for deres eget linjefag. Andre faggrupper på skolen og i undervisningen Vi sætter effektivt og tidligt ind, for at udsatte børn og unge får en uddannelse. Derfor skal det tværfaglige samarbejde være stærkt, og det rette personale som psykologer, socialrådgivere 3

4 eller fysioterapeuter skal være på skolen. Dermed kan vi også rådgive børn og forældre, som har brug for vejledning og hjælp i forbindelse med barnet skolegang. For at styrke et godt læringsmiljø kan skolen for eksempel ansætte undervisningsassistenter fra andre faggrupper. Assistenterne laver de mere praktiske ting, som støtter undervisningen. Det betyder samtidig, at hver klasse har flere voksne, eleverne kender og kan gå til. Læreren har ansvaret for planlægning og gennemførelse af undervisningen, og undervisningsassistenten er praktisk assistance. Det er afgørende, at pædagoger er en del af undervisningen, fordi det er et fælles anliggende for lærere og pædagoger, at børn trives og lærer. Ved at pædagoger og lærere arbejder sammen, får de størst mulig indsigt i det enkelte barn. Det sikrer både en indsats på alle fronter over for barnet, og at barnet føler sig som og er en del af et fællesskab. Målrettet kompetenceudvikling af personalet Forskning viser, at udvikling af kompetencer bør handle om tre områder: Kompetence inden for relationer, ledelse af grupper og klasser og kompetencer i at lære et fag fra sig. Målrettet kompetenceudvikling fremmer personalets arbejdsglæde og fastholder dygtige medarbejdere. Derfor skal der afsættes de ressourcer, der skal bruges, til en målrettet udvikling af kompetencer. Udviklingen af kompetencer skal sikre - at læreren arbejder med at fremme gode relationer i undervisningsmiljøet, - at læreren i sin ledelse af børnegrupper og klasser skaber gode rammer for undervisningen - at læreren opnår ny faglig viden og kan planlægge, gennemføre og evaluere undervisningen, så indhold, metoder og feedback passer til den enkelte elev og til fællesskabet. - at eleverne får en opdateret undervisning i hvert fag. Dygtigt og veluddannet personale sikrer et positivt miljø at lære i et miljø, hvor hver elev udvikler sin faglige, personlige og sociale kompetencer. Dermed kan vi bevare elevernes lyst til at lære og gå i skole gennem hele skoleforløbet. 4

5 De bærende principper for den inkluderende folkeskole hænger sammen med følgende kvalitetskrav: Vore unge oplever, at de har gode faglige kompetencer til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Undervisningen er indrettet, så den enkelte elev får en passende udfordring og trygge rammer for læring og medinddragelse. Vores børn og unge bevarer deres nysgerrighed og lysten til livslang læring samtidig med, at de har selvværd, livsglæde og livsmod. Vores børn og unge udvikler sociale kompetencer, tager ansvar og indgår i forpligtende og anerkendende relationer og fællesskaber. Vores børn og unge har demokratisk dannelse og deltager aktivt i et demokrati. I folkeskolen i Randers indgår de professionelle i en løbende kompetenceudvikling med henblik på at skabe optimale rammer for alle elevers undervisning og trivsel. Vi har i folkeskolen i Randers Kommune en bred samarbejdskultur, hvor vi deler viden og lærer af hinanden. Folkeskolen har enkle og stærke principper for videndeling og samarbejde internt på skolen, skolerne imellem samt eksternt i forhold til de tværfaglige samarbejdspartnere. Se kvalitetskravene i folderen: Kvalitet i fremtidens skolevæsen for dit barns fremtid! 5

6 2. Et sammenhængende uddannelsessystem De bærende principper for et sammenhængende uddannelsessystem betyder, at vi kan skabe et særligt børnemiljø for børn fra 0. til 6. årgang, et ungemiljø for unge fra 7. til 9. årgang og et særligt ungemiljø for 10. klasses elever. Børnemiljøerne og ungemiljøerne kan være samlet på en stor skole fra årgang eller være fordelt på en skole fra årgang og en anden for årgang. Børnemiljø årgang Børns lyst til at lære skal vare ved hele livet. Derfor vil vi skabe miljøer, som er særligt indrettet til børn fra 0. til 6. årgang. Børnemiljøerne er trygge og spændende og giver plads til forskellige måder at lære på og danne hold blandt børnene på. Vores læringsmiljøer er nytænkende, spændende og fagligt udfordrende. Vi har fokus på barnets faglige og sociale trivsel og dets personlige trivsel. I børnemiljøet er det afgørende, at samarbejdet med forældrene er så fleksibelt, at det matcher barnets og forældrenes behov. Alle forældre skal inddrages, og vi skal stille krav til forældrene om, at alle børn er parate til at modtage undervisning, når de møder i skole. Det støtter barnets udvikling bedst muligt. I børnemiljøet er undervisnings- og fritidsdelen samlet, så der er helhed i barnets liv. Bærende principper for indretning af børnemiljø årgang Grundskoler for årgang Det er et bærende princip, at vi kan etablere grundskoler for årgang. En stor grundskole sikrer, at børnene møder lærere, der har de faglige kompetencer, der matcher rækken af fag fra årgang. Samtidig giver det mulighed for at udvikle samarbejde på tværs af fag og at få flere faglige ekspertiser på skolen. Det gør det også muligt at tilrettelægge en undervisning, som er målrettet det enkelte barns eller en gruppe børns forskellige faglige niveauer og behov. Med en stor personalestab kan vi styrke den specialpædagogiske indsats i undervisningen. Ledelsen kan opbygge stærke faglige miljøer, hvor personalets kompetencer kan udvikles gennem teamsamarbejde, gensidig sparring, sidemandsoplæring og fælles planlægning. Forældresamarbejdet nyder godt af, at forældrekredsen er så stor, at den bliver mere mangfoldig. Grundskoler for årgang giver mulighed for at opbygge et attraktivt og trygt børnemiljø med gode muligheder for, at børnene kan danne venskaber. 6

7 Imellem daginstitution og børnemiljø skal der være en god sammenhæng og overgang, som gør det nemt for barnet at gå videre. For børn med særlige behov, skal vi have særligt fokus på at give viden videre, sådan at vi kan hjælpe barnet bedst muligt med fortsat at udvikle sig og lære. Folkeskolen fra årgang At skabe et godt børnemiljø for 0. til 6. årgang kan også ske på en folkeskole, der går fra årgang - forudsat at skolen har en vis størrelse. Fordelene ved et sammenhængende skoleforløb er, at det er forudsigeligt og giver tryghed både socialt og fagligt, fordi børnene kan lære af hinanden, og de store elever kan være rollemodeller for de små. Et sammenhængende skoleforløb gør det muligt at skabe et godt og stærkt forældresamarbejde hele vejen gennem skoleforløbet. Tryghed, muligheden for at danne gode relationer, forudsigelighed og anerkendelse er vigtigt for at kunne skabe trivsel og et miljø, der inspirer til at lære. Det er en forudsætning for trygge og nære børnemiljøer, at afstanden fra hjem til skole ikke bliver for stor. Den afstand ser vi i forhold til de retningslinjer, der i dag gælder for elever, som får specialundervisning. Her er det fra politisk side besluttet, at der maksimalt må være en times transport hver vej for barnet. De bærende principper for Børnemiljø årgang hænger sammen med følgende kvalitetskrav: Samarbejdet mellem dagtilbud og skole medvirker til, at barnet er skoleparat, og at både barn og forældre oplever en tryg skolestart. Undervisningen er indrettet, så den enkelte elev får en passende udfordring og trygge rammer for læring og medinddragelse. Der skabes rum for eksperimenter med nye undervisningsformer, så det enkelte barn sikres gode betingelser for læring. Forældresamarbejdet tager udgangspunkt i familiens individuelle behov. Der er forløb for og tilbud til forældre til børn og unge med særlige behov. Se kvalitetskravene i folderen: Kvalitet i fremtidens skolevæsen for dit barns fremtid! 7

8 Ungemiljø årgang Flest mulige unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Derfor ønsker vi at skabe miljøer målrettet unge fra 7. til 9. årgang. Ungemiljøerne skal være spændende og nytænkende læringsmiljøer, hvor undervisningen bygger på, at vi lærer forskelligt, ligesom der skal være mulighed for at danne hold. De unge skal kunne vælge fag ud fra interesser og motivation for eksempel boglige, praktiske eller musisk-kreative fag, så de bevarer lysten til at lære og kan danne venskaber med andre unge ud fra eksempelvis fælles interesser. Ungemiljøerne skal indgå i et udvidet samarbejde med ungdomsuddannelserne, ungdomsklubber og foreningslivet. Det skaber en helhed i den unges liv. Etableringen af ungemiljøer for 7. til 9. årgang stiller krav om skoler med flere klasser på hver årgang. Bærende principper for indretning af ungemiljø 7. til 9. årgang Overbygningsskoler for 7. til 9. årgang Et af de bærende principper er muligheden for at skabe attraktive ungemiljøer ved at etablere overbygningsskoler fra årgang. Det giver blandt andet mulighed for at udbyde flere valgfag i overbygningen. Det motiverer den enkelte elev, at der er mulighed for at vælge fag eller linjer, der matcher interesser og kompetencer. I overbygningsskoler for 7. til 9. årgang vil elevgrundlaget på hver årgang være større. Dermed er der bedre vilkår for at planlægge og gennemføre en undervisning, der tager højde for den enkelte elevs, eller grupper af elevers, kompetencer. Overbygningsskoler af en vis størrelse sikrer også, at flere lærere har kompetencer inden for et linjefag, der indgår i rækken af fag, som er i overbygningen. Lærerne kan i højere grad samarbejde og sparre med hinanden inden for de enkelte fag og på tværs af fagene, og dermed har hver lærer bedre mulighed for at styrke sine kompetencer. Det styrker undervisningens faglige niveau og kvalitet. Overbygningsskolerne og erhvervs- og ungdomsuddannelserne skal i et tæt og gensidigt forpligtigende samarbejde sikre gode overgange fra folkeskole til videre uddannelse. Samarbejdet styrkes, fordi uddannelsesinstitutionerne har lettere ved at samarbejde med et færre antal overbygningsskoler. Dermed bliver det for eksempel også lettere at tilrettelægge individuelle praktik- og brobygningsforløb, som matcher den enkelte elevs behov. 8

9 I forbindelse med etablering af overbygningsskoler et det afgørende at sikre en god overlevering fra 6. årgang, hvor kendskabet til den enkelte elev og familien bliver prioriteret højt. Folkeskolen 0. til 9. årgang Ungemiljøer for 7. til 9. årgang kan også oprettes på en folkeskole fra årgang. Forudsætningen for at skabe ungemiljøer inden for denne ramme er, at skolen har flere klasser på hver årgang. Dette sikrer, at lærerne er linjefaguddannede i de fag, der udbydes i overbygningen. Derudover skal der arbejdes målrettet med elevernes overgang til erhvervs- og ungdomsuddannelserne. Et sammenhængende skoleforløb er forudsigeligt og giver tryghed både socialt og fagligt, fordi eleverne kommer til at kende hinanden godt. Børnene kan lære af hinanden, og de store elever kan være rollemodeller for de små. Det er givende for begge parter. Derudover skaber et sammenhængende skoleforløb grundlag for et stærkt forældresamarbejde gennem hele skoleforløbet. De bærende principper for Ungemiljø årgang hænger sammen med følgende kvalitetskrav: Vore unge oplever, at de har gode faglige kompetencer til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Folkeskolen har en fleksibel organisering af undervisningen, undervisningstilbud og valgmuligheder. Vores unge er uddannelsesparate og gennemfører en ungdomsuddannelse. Undervisningen er indrettet, så den enkelte elev får en passende udfordring og trygge rammer for læring og medinddragelse. Vores børn og unge bevarer deres nysgerrighed og lysten til livslang læring samtidig med, at de har selvværd, livsglæde og livsmod. Der skabes rum for eksperimenter med nye undervisningsformer, så det enkelte barn sikres gode betingelser for læring. Vores unge oplever gennem folkeskoleforløbet, at vi bygger bro mellem teori og praksis. Vi har i folkeskolen et udvidet samarbejde med erhvervslivet og uddannelserne eksempelvis gennem undervisning og praktikforløb for de ældste elever. Se kvalitetskravene i folderen: Kvalitet i fremtidens skolevæsen for dit barns fremtid! 9

10 Ungemiljø 10. årgang På 10. årgang skal de unge have mulighed for målrettet at træne og udvikle de faglige og sociale færdigheder, som er nødvendige for, at den unge bliver parat til at gennemføre en uddannelse. Derfor arbejder vi tæt og intensivt sammen med erhvervs- og ungdomsuddannelserne. Vi tilrettelægger for eksempel individuelle og fleksible praktik- og brobygningsforløb. Vi klæder de unge bedst muligt på til at tage det endelige valg af erhvervs- og ungdomsuddannelse, og vi sikrer, at de er i stand til at gennemføre den. Bærende princip for indretning af ungemiljø 10. årgang Placering af 10. årgang Et af de bærende principper, vi kan anvende, er, at etablere et ungemiljø for 10. årgang i forbindelse med erhvervsuddannelserne. Lovgivningen giver mulighed for, at tilbuddet om 10. klasse udbydes af erhvervsuddannelserne samtidig med, at vi kan oprette et 10. klasses tilbud i folkeskolen, for de elever, der ønsker dette. Placeringen af en del af 10. årgang på erhvervsuddannelserne betyder, at de unge på 9. årgang skal fastholde et fokus i forhold til valg af retning på deres ungdomsuddannelse. Det styrker de faglige og sociale relationer i klassen. Modellen mindsker antallet af skoleskift for de elever, der har behov for et forløb på 10. årgang på erhvervsuddannelserne. Modellen sikrer også, at de unge får mest mulig viden om, hvad det kræver at gå på den uddannelse, de ønsker. Det styrker den unges uddannelsesvalg. Placeringen af en del af 10. årgang på erhvervsuddannelserne sikrer også, at erhvervsuddannelserne kan følge den unge på tæt hold og få et indgående kendskab til, hvordan vi bedst støtter og vejleder den enkelte elev i at gennemføre den ønskede uddannelse. Modellen vil bidrage til, at de unges valg af uddannelse er mere velovervejet, hvilket vil reducere frafaldet til erhvervs- og ungdomsuddannelserne. Det bærende princip for Ungemiljø 10. årgang hænger sammen med følgende kvalitetskrav: Vores unge oplever, at de er klædt godt på til valget af ungdomsuddannelse. Vores unge er uddannelsesparate og gennemfører en ungdomsuddannelse. Vores unge oplever gennem folkeskoleforløbet, at vi bygger bro mellem teori og praksis. Se kvalitetskravene i folderen: Kvalitet i fremtidens skolevæsen for dit barns fremtid! 10

11 En økonomisk og faglig robust folkeskole Verden er foranderlig og løbende stilles nye og højere krav til de unges viden og uddannelse. Vi vil skabe en folkeskole, hvor eleverne fagligt, socialt og personligt bliver rustet til at gennemføre en ungdomsuddannelse og bidrager til samfundsudviklingen. Derfor skal vi anvende de ressourcer, vi har på området, så godt som muligt, så vi sikrer mest mulig kvalitet i folkeskolens tilbud. Bærende principper for en økonomisk og faglig robust folkeskole Økonomisk robust folkeskole med flere klasser på hver årgang Et af de bærende principper er at etablere folkeskoler med en række klasser på hver årgang for at sikre den bedst mulige udnyttelse af ressourcerne. En stigning i antallet af elever på en årgang kan med stor sandsynlighed fordeles på de eksisterende klasser, uden at oprette nye klasser. Oplever skolen et fald i antallet af elever på en årgang, kan skolen samle eleverne på færre klasser. Dette sikrer en effektiv ressourceudnyttelse. Der er mange løsningsmodeller, der kan anvendes for at skabe folkeskoler med en række klasser på hver årgang. For eksempel kan flere mindre skoler samles til en ny stor skole, der består af flere fysiske enheder. Dermed kan eleverne blive ved med at gå i den skole, de altid har gjort. En anden model er at samle flere skoler til en ny stor skole, hvor alle elever går i skole samme sted. Faglig robust folkeskole med flere klasser på hver årgang Skoler med flere klasser på hver årgang gør det muligt at sikre, at der er personale i alle fag, der er linjefagsuddannet. Det giver bedre mulighed for at skabe stærke faglige miljøer, hvor personalet udvikler det faglige samarbejde indenfor og på tværs af fagene. Faglige kompetencer er afgørende for at kunne tilrettelægge en undervisning, der er tilpasset den enkelte elev og som sikrer alle elever et højt fagligt udbytte af undervisningen. En større medarbejderstab sikrer også bredde og ekspertise inden for det almene og det specialpædagogiske felt. Det er afgørende, for at skabe en inkluderende folkeskole. Tværfagligt ledelsesteam på alle folkeskoler For at sikre en økonomisk og faglig bæredygtig folkeskole er det afgørende, at skolerne har et tværfagligt ledelsesteam. Ledelsesteamet skal rumme både værdibaseret personaleledelse og ledere med faglige, pædagogiske, administrative, strategiske og økonomiske kompetencer. Det eksisterende ledelsesteam skal dermed styrkes med kompetencer inden for økonomisk ledelse. 11

12 Gennem et stærkt ledelsesteam sikrer vi en øget handle- og beslutningskraft og dermed også en målrettet og effektiv gennemførelse af politiske og forvaltningsmæssige beslutninger. Det tværfaglige ledelsesteam skal målrettet have fokus på den økonomiske, strategiske og pædagogiske ledelse af folkeskolen og dermed styrke både den faglige udvikling og en effektiv og fleksibel udnyttelse af ressourcerne. Ledelsen i folkeskolen skal bygge på en kombination af sikker drift, fremsynet handlekraft og pædagogisk udvikling, der udvikles i takt med, at skolen og samfundet ændrer sig. Det imødekommer de stigende krav til både de unges viden og kompetencer og kravene til skolerne om øget selvstyre og selvforvaltning. De bærende principper for økonomisk og faglig bæredygtig folkeskole hænger sammen med følgende kvalitetskrav: Folkeskolen udnytter ressourcerne fleksibelt, så de løbende justeres i forhold til den aktuelle elevgruppe og samfundets krav og forventninger. Vi har i folkeskolen i Randers Kommune en bred samarbejdskultur, hvor vi deler viden og lærer af hinanden. Folkeskolen har et udvidet samarbejde med det omgivende samfund, så der skabes et match mellem folkeskolens kerneydelse og samfundsudviklingen. Folkeskolen har en fleksibel organisering af undervisningen, undervisningstilbud og valgmuligheder. Se kvalitetskravene i folderen: Kvalitet i fremtidens skolevæsen for dit barns fremtid! 12

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Sammenhæng og helhed 2012 Forord Med Børn & Unge politikken præsenterer Esbjerg Kommune de værdier og det børnesyn, som skal sikre, at alle kommunens børn og unge får

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

F O R F R E M T I D E N S S K O L E I O D E N S E

F O R F R E M T I D E N S S K O L E I O D E N S E F O R F R E M T I D E N S S K O L E I O D E N S E VISION FOR FREMTIDENS SKOLE I ODENSE Børn og unge skal have mulighed for at leve det gode liv i fremtidens Danmark. Derfor skal folkeskolerne i Odense

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.

Læs mere

Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen

Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen Nordfyns Kommune 2008 1 Vision for Nordfyns Kommunale skolevæsen Forudsætningen for at få et liv med mening og glæde er livsduelighed. Skolen skal

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Fremtidens folkeskole 2012-2016 Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 2 Sammen skaber vi udfordrende læringsmiljøer med plads til fællesskaber, fornyelse og

Læs mere

Mulige skolemodeller i Greves fremtidige skolestruktur

Mulige skolemodeller i Greves fremtidige skolestruktur Mulige skolemodeller i Greves fremtidige skolestruktur Børne-og Ungeudvalget har slut maj og start juni afholdt dialogmøder med skolebestyrelserne i Midt, Nord og Syd om Greves fremtidige skolestruktur.

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

1. Hvilke muligheder ser I lokalt for at imødekomme fremtidens krav til udvikling af folkeskolen?

1. Hvilke muligheder ser I lokalt for at imødekomme fremtidens krav til udvikling af folkeskolen? 1. Hvilke muligheder ser I lokalt for at imødekomme fremtidens krav til udvikling af folkeskolen? Vores børn skal gå på den skole, som giver det bedste og det mest spændende undervisningsforløb. På Frisholm

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 er vedtaget af Byrådet 21. juni 2017.

Læs mere

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK Esbjerg Kommunes BØRN - og UNGEPOLITIK Sammenhæng og helhed 2014 August 2014 Forord For to år siden blev Esbjerg Kommunes Børn- og ungepolitik sendt ud i verden for at være den røde tråd, som skaber helhed

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den

Læs mere

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen. 1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til

Læs mere

Vi vil være bedre Frederikshavn Kommunes skolepolitik inkl. udmøntning 2014-2017

Vi vil være bedre Frederikshavn Kommunes skolepolitik inkl. udmøntning 2014-2017 Vi vil være bedre Frederikshavn Kommunes skolepolitik inkl. udmøntning 2014-2017 #100254-14 Indhold Vi vil være bedre...4 Læring i fokus...6 Læring, motivation og trivsel...7 Hoved og hænder...8 Ambitionen

Læs mere

Pejlemærker og mål for Fritidscentre (25) år

Pejlemærker og mål for Fritidscentre (25) år Børne- og Ungdomsforvaltningen Pejlemærker og mål for Fritidscentre 14-17 (25) år I københavnske fritidsinstitutioner og fritidscentre tilbydes børn og unge både et udfordrende læringsmiljø og et indholdsrigt

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen

Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen Nordfyns Kommune 2008 Vision for Nordfyns Kommunale skolevæsen Forudsætningen for at få et liv med mening og glæde er livsduelighed. Skolen skal

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Debat om vores skoler og børnehuse. Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge?

Debat om vores skoler og børnehuse. Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge? Debat om vores skoler og børnehuse Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge? Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Folkeskolen og dagtilbud som tilvalg... 5 Børnehus og skole flytter

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd SE MIG!...jeg er på vej i skole En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole de er spændte på,

Læs mere

Baggrund. Målet med en indsats, der skal fremme differentiering på 0-18 års området, er at:

Baggrund. Målet med en indsats, der skal fremme differentiering på 0-18 års området, er at: Baggrund Medio 2008 blev der i Børn og Unge nedsat et arbejdsudvalg på tværs af den pædagogiske afdeling. Udvalget skulle på tværs af indsatser og projekter i Børn og Unge beskrive, hvordan differentiering

Læs mere

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune Det gode skoleliv Glostrup Kommune Forord Børne- og Skoleudvalget har fokus på børn og unges trivsel, læring og uddannelse. Vi ønsker, at børn og unge i Glostrup Kommune udvikler sig og uddanner sig til

Læs mere

Inklusionspolitik på Nordfyn

Inklusionspolitik på Nordfyn Inklusionspolitik på Nordfyn Evalueret 2015 Oprettet den 6. april 2016 Dokument nr. 480-2016-108394 Sags nr. 480-2016-14317 Indhold Indledning og baggrund... 2 Visionen for inklusion på Nordfyn... 3 Nordfyns

Læs mere

MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER. Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats

MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER. Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats MINIGRUPPER Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats Vi vil skubbe til grænserne for fællesskabet for vi vil

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

En moderne friskole med fokus på helhed, fællesskab og faglighed. Velkommen til Ugelbølle Friskole!

En moderne friskole med fokus på helhed, fællesskab og faglighed. Velkommen til Ugelbølle Friskole! En moderne friskole med fokus på helhed, fællesskab og faglighed Velkommen til Ugelbølle Friskole! Ugelbølle Friskole vil være det foretrukne skolevalg i lokalområdet, kendetegnet ved højt fagligt niveau

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Pædagogisk Strategi Mercantec 2016 Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Vores pædagogiske mål er at udvikle unge og voksne mennesker fagligt, personligt og socialt,

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Læring i universer Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Kære forælder Velkommen til folkeskolen i Haderslev Kommune! Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen i kraft. Dit barns skoledag vil på mange

Læs mere

Kvalitetsstandard. For Heltidsundervisningen i Ungnorddjurs

Kvalitetsstandard. For Heltidsundervisningen i Ungnorddjurs Kvalitetsstandard For Heltidsundervisningen i Ungnorddjurs Ungnorddjurs Åboulevarden 64 8500 Grenaa tlf : 89 59 25 50 www.ungnorddjurs.dk ung@ungnorddjurs.dk Heltidsundervisning i Ungnorddjurs Vision Heltidsundervisningen

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK

BØRNE- OG UNGEPOLITIK 06.01.2017 HØRINGSFORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK 2017 2020 1 FORORD Det er med stor glæde, at jeg på vegne af Børne- og Skoleudvalget kan præsentere en ny sammenhængende børne- og ungepolitik, der skal

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Styrkelse af udskolingen i Horsens Kommune

Styrkelse af udskolingen i Horsens Kommune Styrkelse af udskolingen i Horsens Kommune Uddannelse og Arbejdsmarked Peter Sinding Poulsen Sagsnr. 17.01.04-A00-2-15 Dato:20.5.2015 Indledning Det er en politisk ambition, at flere unge får en ungdomsuddannelse

Læs mere

Børn og unge er fundamentet for fremtiden!

Børn og unge er fundamentet for fremtiden! SAMMEN om GODE KÅR Børne- Ungepolitik Nyborg Kommune 2015-2018 Børn og unge er fundamentet for fremtiden! Børn og unge skal vokse op under gode kår, der giver dem mulighed for at udvikle og udfolde sig

Læs mere

Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området

Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området vl Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området 1 Forord Strategi for sprog- og skriftsprog på 0-16 års området tager udgangspunkt i Fredensborg Kommunes Børne- og Ungepolitik og indeholder fire

Læs mere

Fra princip til struktur - Hvad kalder en fremtidig område- og skolestruktur på?

Fra princip til struktur - Hvad kalder en fremtidig område- og skolestruktur på? Fra princip til struktur - Hvad kalder en fremtidig område- og skolestruktur på? Stærke faglige miljøer Område- og skolestrukturen skal skabe udvikling i de stærke faglige miljøer i vores dagtilbud og

Læs mere

Livsduelige børn og unge. Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune

Livsduelige børn og unge. Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune Livsduelige børn og unge Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune 1 Forord I Kerteminde Kommune vil vi understøtte kommunens børn og unge i at blive livsduelige mennesker, der har de rette egenskaber

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Oplæg til temadrøftelse BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Revideret forår 2016 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber... 5 Børn og unge med særlige

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles ledelse og bestyrelse arbejdet med skolens vision. Udgangspunktet var udviklingen af en skole, som alle kan være glade for

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

Dagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008

Dagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008 Dagtilbudspolitik Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008 1 Indhold Vision 3 Baggrund 3 Formål 3 Pædagogisk tilgang 4 Helhed for børnene 5 Vision I Rebild kommunes dagtilbud vil vi, at børnene skal

Læs mere

Viceskoleleder til Hanebjerg Skole i Hillerød Kommune

Viceskoleleder til Hanebjerg Skole i Hillerød Kommune Viceskoleleder til Hanebjerg Skole i Hillerød Kommune Hanebjerg Skole ligger naturskønt i Hillerød Kommune, har ca. 550 elever og har undervisning på tre matrikler i: Brødeskov, Gørløse og Uvelse. Skolen

Læs mere

Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet

Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet Byrådet har ultimo 2011 taget hul på drøftelserne af de aktuelle velfærdsudfordringer, og hvordan vi håndterer dem her i Køge. Afsættet er blevet den fælles overordnede

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Skolepolitik

Skolepolitik Trivsel Rammer Læring Ansvar Børn og Ungdom April 2008 Indhold Indledning... 3 Trivsel... 6 Læring... 8 Ansvar... 9 Rammer... 10 Fra politik til handling... 11 Bilag: Idékatalog... 12 2 Indledning Rebild

Læs mere

Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017

Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017 Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017 Indledning Børne- og Ungestrategien er den overordnede strategiske ramme, der er retningsgivende for, hvordan alle medarbejdere

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5

Læs mere

Faglig ledelse. Kristine Schroll Dagtilbudsleder Aarhus Kommune

Faglig ledelse. Kristine Schroll Dagtilbudsleder Aarhus Kommune Faglig ledelse Kristine Schroll Dagtilbuds Aarhus Kommune Fagligt grundlag Dagtilbuds loven Børn og Unge politikken Kerneopgaven: At fremme børns trivsel, læring, udvikling og dannelse Den pædagogi ske

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE

ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE Forord Denne vision for vores børn og unges liv i Allerød Kommune er resultatet af mange menneskers indsigt og ihærdighed. Startskuddet

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes

Læs mere

Notat. Århus Kommunes stillingsprofil for skoleledere

Notat. Århus Kommunes stillingsprofil for skoleledere Notat Århus Kommunes stillingsprofil for skoleledere Overordnede forventninger Lederen skal se sig selv som en del af en helhed, der omfatter det lokale område, og hele Århus Kommune. Lederrollen tager

Læs mere

UDKAST. Indstilling (udkast) Indstilling om erhvervsrettet 10. klasse (eud10) og ny vision for 10. klasse

UDKAST. Indstilling (udkast) Indstilling om erhvervsrettet 10. klasse (eud10) og ny vision for 10. klasse Indstilling (udkast) Til Fra Dato Aarhus Byråd via Magistraten Børn og Unge Dato for fremsendelse til MBA Indstilling om erhvervsrettet 10. klasse (eud10) og ny vision for 10. klasse Byrådet skal træffe

Læs mere

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Pædagogisk grundlag GXU. Pædagogisk grundlag GXU

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Pædagogisk grundlag GXU. Pædagogisk grundlag GXU GLADSAXE KOMMUNE GXU Pædagogisk grundlag GXU NOTAT Dato: 18. marts 2014 Af: Jette Blondin Pædagogisk grundlag GXU GXU vi uddanner til livet, og vi uddanner til uddannelse Indholdsfortegnelse GLADSAXE KOMMUNE...

Læs mere

Politik for mad, måltider og bevægelse

Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Forord Gladsaxe Byråd har vedtaget en revideret Politik for mad, måltider og bevægelse for børn og unge i Gladsaxe

Læs mere

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende

Læs mere

Frederikssund Kommune. Matematikstrategi

Frederikssund Kommune. Matematikstrategi Frederikssund Kommune Matematikstrategi 2016-2020 Matematikstrategi Forord Matematik er et redskab til at forstå verden omkring os og en del af børn og unges dannelse. For at kunne tage aktiv del i livet

Læs mere

Bæredygtige skoler og børnehuse - Folkeskolen og dagtilbud som tilvalg

Bæredygtige skoler og børnehuse - Folkeskolen og dagtilbud som tilvalg Bæredygtige skoler og børnehuse - Folkeskolen og dagtilbud som tilvalg Lær af de private institutioner, så de kommunale bliver et tilvalg f.eks. ved at kigge på: Færre lukkedage Bedre normering (er de

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Skoledagen styres af elevernes læring

Skoledagen styres af elevernes læring LÆRING Skoledagen styres af elevernes læring Læringsmål formuleres med udgangspunkt i Fælles Forenklede Mål Elevernes udbytte af undervisningen inddrages i tilrettelæggelsen af nye forløb Skoledagen er

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

UDFORDRINGER TIL ALLE & UDDANNELSE FOR FLERE

UDFORDRINGER TIL ALLE & UDDANNELSE FOR FLERE UDFORDRINGER TIL ALLE & UDDANNELSE FOR FLERE Hermed præsenteres et oplæg om folkeskole og dagtilbud (0 16 årige) i Viborg Kommune. Oplægget er udarbejdet af Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti

Læs mere

Vi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, #

Vi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, # Vi vil være bedre FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, 2014-2017 #31574-14 Indhold Vi vil være bedre...3 Læring, motivation og trivsel...5 Hoved og hænder...6 Hjertet med...7 Form og fornyelse...8

Læs mere

En sammenhængende skoledag

En sammenhængende skoledag En sammenhængende skoledag Aktuelle spørgsmål og svar Der kan stilles mange spørgsmål til En sammenhængende skoledag, hvor børnene går længere tid i skole, og hvor måden at lære på er anderledes, end da

Læs mere

Nytårshilsen fra UU 2014

Nytårshilsen fra UU 2014 Nytårshilsen fra UU 2014 Med denne hilsen vil vi forsøge at give et indblik i vores arbejdsområder, beskrevet af UU-vejlederne og redigeret af UU-leder, Henry Hansen UU skal sikre, at de unges valg af

Læs mere

Børne- og ungepolitik

Børne- og ungepolitik Børne- og ungepolitik Børne - og ungepolitik Bken i pixi-format Favrskov Byråd har vedtaget en B, der peger frem mod 2014. Den er delt op i fem temaer: Udvikling og effektivisering Læring og kvalitet Inklusion

Læs mere

Ungepolitik. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Socialforvaltningen

Ungepolitik. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Socialforvaltningen Børneog Ungepolitik KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Socialforvaltningen www.kk.dk Indhold Forord 3 Indledning 4 Trivsel i hverdagen 5 Parat til fremtiden 6 Respekt for fællesskabet 7

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Indstilling. Ny vision for 10. klasse og aftale om erhvervsrettet linje (eud10)

Indstilling. Ny vision for 10. klasse og aftale om erhvervsrettet linje (eud10) Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Børn og Unge Dato 11. november 205 Ny vision for 10. klasse og aftale om erhvervsrettet linje (eud10) Byrådet skal træffe beslutning om driften af det erhvervsrettede

Læs mere

Inklusionsstrategi Solrød Kommune

Inklusionsstrategi Solrød Kommune Inklusionsstrategi Solrød Kommune 1 Inklusionsstrategi Solrød Kommune. Solrød Kommune har en ambition om at styrke inklusion til gavn for alle børn og unge. Solrød Kommunes strategi for inklusion beskriver

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Børne-, Unge- og Familiepolitik Fælles Ansvar - Fælles indsats

Børne-, Unge- og Familiepolitik Fælles Ansvar - Fælles indsats Børne-, Unge- og Familiepolitik 2018 Fælles Ansvar - Fælles indsats INDLEDNING Et godt hverdagsliv er afgørende for alle børn, unge og familier i Hjørring Kommune uanset social og kulturel baggrund. En

Læs mere

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning Indledning Fanø Skole Katalog. Skolepolitiske målsætninger 2016 Dette katalog henvender sig til dig, der til daglig udmønter de skolepolitiske målsætninger på Fanø Skole. Kataloget tager udgangspunkt i

Læs mere

Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære

Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære Vision Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære Værdigrundlag Forskellighed er en styrke vi respekterer, anerkender og udvikles i forskelligheden Den glade

Læs mere

Pædagogisk afdelingsleder distrikt Bogense

Pædagogisk afdelingsleder distrikt Bogense Pædagogisk afdelingsleder distrikt Bogense Job- og Kravprofil Pædagogisk afdelingsleder distrikt Bogense side 1 af 9 Indhold Indledning...2 Ansættelsesudvalg...2 Tidsplan...2 Nordfyns Kommune...3 Ledelsesstruktur...5

Læs mere

Vejen frem mod Skolestrategi 2021

Vejen frem mod Skolestrategi 2021 Forslag til ny skolestruktur Sendt i høring pr. 29. sept. 2015 Silkeborg Byråd Vejen frem mod Skolestrategi 2021 Børne- og Ungeudvalget har over en længere periode drøftet en strategi for folkeskolen på

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Værdigrundlag og pædagogiske principper

Værdigrundlag og pædagogiske principper Værdigrundlag og pædagogiske principper Børnehuset Langs Banens værdigrundlag tager afsæt i Lyngby-Taarbæk kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik, LTK s Inklusionsstrategi samt i LTK s Læringsgrundlag,

Læs mere