Betydningen af den kollektive trafiks serviceniveau

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Betydningen af den kollektive trafiks serviceniveau"

Transkript

1 Danmarks Miljøundersøgelser Systemanalyseafdelingen Betydningen af den kollektive trafiks serviceniveau Linda Christensen Som led i forskningsprojektet ALTRANS er gennemført nogle analyser af betydningen af den kollektive trafiks serviceniveau for modal split i den danske trafik. Analyserne er udført på grundlag af dels transportvaneundersøgelsen (TU) og dels informationer om den kollektive trafiks køreplaner. Nedenfor redegøres for formålet med ALTRANS hvordan de konkrete data om den kollektive trafik er bearbejdet nogle resultater af analyserne af modal split. Baggrunden for analyser af den kollektive trafik Et af formålene med ALTRANS er at undersøge mulighederne for gennem forbedringer af den kollektive trafik at opnå en ændring i den trafikale adfærd, så der alt i alt sker en reduktion i miljøbelastningen. Selve forbedringen af den kollektive trafiks service vil i de fleste tilfælde øge miljøbelastningen, fordi den vil forudsætte ekstrakørsel. For at der skal blive tale om en miljøforbedring, er det derfor nødvendigt, at serviceforbedringen medfører, at en del bilister lader bilerne stå. I ALTRANS skal det derfor belyses, dels hvor mange bilister det er nødvendigt at overflytte ved en given forbedring, og dels om det er muligt at flytte dette antal gennem serviceforbedringen. Analyser af hvor mange bilister, der skal flyttes, har vist, at svaret helt afhænger af, hvilken miljøbelastning, der betragtes. Energiforbrug og CO 2 udslip betragtes i dag som en af de mest alvorlige miljøproblemer, der ikke kan reduceres tilstrækkeligt uden at der sker en ændring i trafikarbejdet. Det er derfor relevant at benytte CO 2 som en målestok for effekten af en miljøforbedring. Ved at sammenligne emissionen af CO 2 fra biler og busser ved de rejsehastigheder, der er relevante for disse køretøjer i by henholdsvis på land, ses det, at for hver ekstra buskilometer skal der køres 5-6 færre bilkilometer. Hvis der også tages hensyn til en belægningen i biler på 1,5-1,7 personer bliver resultatet, at der for hver ekstra buskilometer skal tiltrækkes 10 bilister. Ser man i stedet på NO x og partikeludslippet er kravet væsentlig større, mens det er mindre, hvis man alene er interesseret i ulykker. For støj er kravet nogenlunde det samme som for CO 2. Der henvises i øvrigt til Christensen (1996), hvor der også redegøres for de tilsvarende opgørelser for tog. Om det er muligt at flytte det nødvendige antal bilister, afhænger af hvad serviceforbedringer betyder for transportmiddelvalg. Rent matematisk udtrykkes dette i krydselasticiteten mellem bil og kollektiv trafik ved serviceforbedringer. Sådanne informationer findes der kun meget få af for danske forhold. Den eneste kendte undersøgelse i Danmark viste en krydselasticitet på -0,06 1. Dette betyder, at der ved en 1% forbedring af forholdet mellem rejsetid i bus og rejsetid i bil, bliver 0,06% færre bilture. Udenlandske undersøgelser viser imidlertid at krydselasticiteten afhænger 1 Undersøgelsen, der stammer fra et projekt om amagertrafikken, er ikke publiceret, men anvendes af COWI i bl.a. HT (1994)

2 af, hvad det aktuelle serviceniveau egentlig er. Desuden må den antages at afhænge af bl.a. indkomstforhold, bilejerskab m.v. Samtidig viste et par projekter, der havde samme problemstilling som ALTRANS, at krydselasticiteten var helt afgørende for, om en serviceforbedring førte til øget eller reduceret CO 2 udslip. Der var således ikke på forhånd tale om et entydigt hverken positivt eller negativt resultat. HT (1994) og Solheim (1994). Det blev derfor besluttet, at det var nødvendigt som led i ALTRANS at fremskaffe aktuelle danske data om sammenhængen mellem kollektiv trafiks serviceniveau og brugen af kollektiv transport henholdsvis bil. Der skulle derfor opbygges en model, der ud fra input om bl.a. rejsetider i bil og kollektiv trafik kunne udsige noget om sandsynligheden for valg af bil, cykel, kollektiv trafik etc. Denne model er endnu ikke helt færdig, så det er ikke muligt at belyse resultaterne herfra, lige som det ikke er muligt endnu at udtale sig om den centrale miljømæssige problemstilling. Imidlertid er der indsamlet og bearbejdet så mange data om service i den kollektive trafik, at det er muligt at belyse, hvad denne service betyder for modal split. Data om kollektiv trafik Analyserne er som nævnt baseret på dels transportvaneundersøgelserne og dels køreplaner for den kollektive trafik. I transportvaneundersøgelsen findes ud over baggrundsoplysninger om interviewpersonen (IP) og dennes husstand oplysninger om hver eneste rejse, IP udførte dagen forinden interviewet. Bl.a. kendes hver turs udgangspunkt og mål på zoner, sammensætning af transportmidler, rejselængde og rejsetid samt rejsetidspunkt med en times nøjagtighed. Ved zoner forstås byer med ned til 200 indbyggere. I Hovedstaden og de 11 største byer er byen dog underdelt i mindre zoner. Uanset hvilket transportmiddel, der er anvendt på den enkelte tur, er derpå grundlag af køreplansdatabasen beregnet, hvor lang tid turen ville tage kollektivt og i bil, så man kan sammenholde disse rejsetider med det faktiske transportmiddelvalg. Rejsetiden i kollektiv trafik opdeles i køretid, skiftetid og ventetid. Da rejsetiden afhænger af præcis, hvornår der rejses, er det i analyserne forudsat, at IP ankommer på et tilfældigt tidspunkt inden for den time, som det i interviewet er oplyst, at IP rejser. Rejsetidsinformationerne stammer fra køreplaner, så den faktiske ventetid kan ikke beregnes. Ventetid skal derfor her forstås som den tid, der går fra et tilfældigt ankomsttidspunkt til et køreplanlagt afgangstidspunkt. Ventetiden er derfor ikke ensbetydende med den tid IP ville stå ved stoppestedet, men med det der af trafikplanlæggere betegnes skjult ventetid. Rejsetiderne er beregnet i en database, som DMU har etableret på grundlag af køreplaner, der er modtaget fra trafikselskaberne i 7 danske amter. Disse køreplaner er indlagt i en fælles database, og de enkelte ruter er indlagt i et geografisk informationssystem (GIS). I GIS er markeret destinationer (et udtryk for stoppesteder) i alle de zoner, som indgår i TU undersøgelsen. Desuden er der indlagt oplysninger om skiftetider i alle kryds og forgreninger mellem linier og om køretid for delstrækninger. Der er derefter etableret et programmel, der for hver af IPs rejser i GIS beregner minimumsrejsetiden ved ethvert muligt starttidspunkt inden for en time. Til slut beregnes middelværdien af disse rejsetider. Disse rejsetider har kun kunnet beregnes for rejser mellem 2 zoner. Ved rejsetider internt i zoner har det været nødvendigt at benytte middelventetiden for alle busruter fra zonedesti-

3 nationspunktet og kombinere denne med middelkøretider, der er beregnet på grundlag af interviewene. Oprindelig ønskede vi at behandle data fra hele landet. Imidlertid har det været nødvendigt at udelade HT, fordi det var for omfattende og Bornholm, fordi køreplanerne ikke findes på elektronisk form. For de resterende amtstrafikselskaber foreligger køreplanerne i et databasesystem, der betegnes System 95. Det har derfor været overkommeligt at hente de relevante tabeller ud af dette databasesystem og indlægge dem i et system, DMU opbyggede til formålet. Desuden er der suppleret med DSBs køreplan. For Fyns og Aarhus amter omfatter det amtslige trafikselskab imidlertid kun amtets egne ruter og ikke de kommunale ruter, hvilket især er et problem for Odense og Aarhus. DMU har derfor fået data fra disse byer, men disse findes ikke i det fælles databasesystem. Det har derfor ikke været muligt på nuværende tidspunkt, at få disse amter med i det fælles system. Også Nordjyllands amt har måttet udgå, fordi Aalborg ikke er med i NTs database. På Sjælland er derfor beregnet rejsetider for Vestsjælland og Storstrøms amter og i Jylland for Sønderjylland, Vejle, Ribe, Ringkøbing og Viborg amter. Der er kun beregnet rejsetider for ture inden for det enkelte amt. Kollektiv trafikbetjening i 7 amter De 7 behandlede amter er i vid udstrækning landamter. Kun Esbjerg har over indbyggere, og kun i Vejle amt findes herudover byer, der er underinddelt i mindre zoner. At der er tale om landprægede amter betyder også at standarden i den kollektive trafikbetjening er relativt lav. Figur 1

4 Figur 1 viser, at langt hovedparten af rejserne foretages på steder, hvor der er en gennemsnitlig ventetid på 30 minutter. Dette betyder at den kollektive trafik kører i timesdrift. Der findes en mindre top ved ventetider på 15 minutter - halvtimes drift. Kun et helt ubetydeligt antal rejser tilbagelægges på strækninger, hvor ventetiden er på 5 minutter eller mindre. Som mål for den kollektive trafiks service anvendes forholdet mellem den gennemsnitlige rejsetid i kollektiv trafik og i bil. Også rejsetiden med bil er beregnet i GIS. Dette forhold mellem rejsetider kan være meget stort. Ganske vist er der indlagt en begrænsning på rejsetider, så der kun accepteres skiftetider på under 1 time. Imidlertid beregner GIS også den nærmeste rute selv om den bevæger sig meget langt af vejen. Der er endnu ikke indlagt yderligere begrænsninger på accepterede kollektive rejsetider, dvs. en grænse for hvornår rejsen er umulig at gennemføre med kollektiv trafik. Figur 2 I figur 2 er vist ved hvilket rejsetidsforhld for den pågældende rejse, dvs hvor lang tid det ville tage at benytte kollektiv trafik (bus og/eller tog) i forhold til den nødvendige tid i bil. Figuren er skåret af, hvor det tager 10 gange så lang tid med kollektiv som med bil. Det fremgår, at toppunktet ligger hvor en kollektiv rejse tager ca. 2,5 gange så lang tid som en bilrejsetid. Hovedparten af rejserne afvikles på strækninger, hvor det tager fra 1,5 til 5 gange så lang tid med kollektiv som i bil. I den kollektive rejsetid indgår bl.a. ventetiden, som i mange tilfælde som nævnt er på 30 minutter. Alene dette bringer hurtigt forholdet op, idet der ikke ved bilrejser regnes med en terminaltid. Figur3

5 Figur 4 Serviceniveauets betydning for modal split

6 Forholdet mellem rejsetiden i kollektiv og i bil benyttes ofte som en god indikator for den kollektive trafiks serviceniveau. Figur 3 viser fordelingen af ture på bil mv., kollektiv trafik og lette transportmidler. Ved et forhold på under ca. 2,5 er kollektiv andelen højere end ved en ringere service. Hvor rejsetiden nærmer sig bilrejsetiden eller kun er 1,5 gange bilrejsetiden stiger kollektivandelen endda betydeligt. Da der er ret få observationer i dette område, er der nogen usikkerhed hæftet til beregningen, hvilket fører til et dyk ved 1,3. Når det tager mere end 3-4 gange så lang tid at benytte kollektivt som bil, er der fortsat nogle, der er tvunget til at benytte den kollektive trafik, men andelen af ture synes ret stabil på kun ca. 5% af alle ture. Også gang og cykel får en større andel ved det lave rejsetidsforhold, hvilket antagelig skyldes, at dette optræder i byer, hvor cyklen i almindelighed anvendes oftere. Bilandelen er omvendt lav, hvor det tager mindre end halvanden gange så lang tid at benytte kollektiv trafik som bil. Det ses også at elasticiteten numerisk bliver større jo lavere rejsetidsforholdet er. Ser man i stedet på andelen af km, der udføres med de 3 typer transportmidler, er den kollektive trafiks andel højere og den lette trafiks andel lavere end det er tilfældet for turenes fordeling på transportmidler. Kollektivandelen af transportarbejdet falder støt med stigende rejsetidsforhold indtil omkring 3-4 gange så lang tid. Figur 5 Figur 5 viser, at der ikke er forskel på kollektivandelen af transportarbejdet ved et givet forhold mellem rejsetiden uanset hvilken bystørrelse IP bor i. Opdelingen i fire bystørrelser fører til større

7 usikkerhed, hvilket især har betydning for rejsetidsforhold under ca. 1,5. Forskellen på kurverne i dette område må betragtes som udtryk for usikkerheden. At bystørrelsen ikke synes at have betydning for modal split, kan virke overraskende, da der i praksis er forskel på kollektivandelen for forskellige bystørrelser. Forskellen er imidlertid et udtryk for at serviceniveauet er forskelligt mellem bystørrelser. Den gennemsnitlige ventetid har også betydning for modal split (figur 6). Men den største påvirkning synes at gælde den lette trafik. Når ventetiden er omkring ½ time er der mange cykel- og gangture. Det samme gælder ved korte ventetider. Det sidste er dog mere forventeligt, da disse primært findes i de store byers centrale dele. Variationen i kollektiv andelen er beskeden, men ved ventetider over ca. 20 minutter synes kollektiv andelen af turene at falde til under det halve af andelen ved omkring 10 minutter. Figur 6 Antallet af afgange ud af en zone på et hverdagsdøgn er et andet udtryk for ventetiden. Dette antal giver imidlertid et vist indtryk af den samlede kollektive betjening for en husstand. Det er belyst om dette antal påvirker bilejerskabet i forskellige byklasser. Det synes imidlertid ikke at være tilfældet. De rejsetidsforhold mv. der er analyseret ovenfor er de beregnede rejsetider ud fra køreplaner og inkluderet skjult ventetid før rejsens start. I selve spørgeskemaet er bilister også spurgt, hvor lang tid en gennemført tur ville tage med kollektiv trafik, og omvendt er kollektiv rejsende spurgt, hvor

8 lang tid turen ville tage i bil. Herudfra er beregnet et rejsetidsforhold, der ikke indholder ventetid, men kun køretid og evt. skiftetid. Figur 7 Transportmiddelfordelingen afhænger af dette interviewbaserede rejsetidsforhold som det er tilfældet for det beregnede rejsetidsforhold af (figur 7 sammenholdt med figur 4). Kollektivandelen er ved lavt rejsetidsforhold stort set det samme for det interviewede som for det beregnede ved et rejsetidsforhold på godt 1 (40-60%). Også ved højere rejsetidsforhold over 3 er det nogenlunde det samme, ca. 5 % Faldet i kollektivandelen ved stigende rejsetidsforhold går derimod lidt langsommere ved det interviewede forhold end ved det beregnede rejsetidsforhold. Elasticiteterne varierer således kun lidt med serviceniveauet for rejsetidsforhold mellem ca. 1,2 og 3,0. For det beregnede rejsetidsforhold er elasticiteten stor ved lave rejsetidsforhold og falder med større forhold. Det rejsetidsforhold, der kan udledes af interviewene, består af køretid og eventuel skiftetid for den kollektive trafik. Den skjulte ventetid må ikke formodes at indgå i svarene i interviewene. Man kan derfor trække ventetiden ud af den beregnede rejsetid og få summen af køretid og skiftetid. En optegning af modal split ved stigende forhold mellem denne tid i bus og tiden i bil, viser slet ikke en så markant afhængighed af rejsetidsforholdet (figur 8). Kollektivandelen når kun op på 1,2, hvor køretiden i kollektiv trafik svarer til 1-1,3 gange køretiden i bil. Frekvensen eller ventetiden har således klart betydning for transportmiddelvalget. Og den synes også at indgå i svaret, når folk skal angive, hvor lang tid en kollektivrejse tager eller ville tage. Figur 8

9 Det interviewede rejsetidsforhold omfatter i modsætning til det beregnede både København og de store byer, hvor frekvensen er langt højere. Figur 9 viser kollektivandelen på byklasser. Beboere i Hovedstaden (Centralkommunerne og forstæderne ud til Allerød/Høje Tåstrup/Greve) har generelt en højere kollektivandel end beboere i det øvrige land. Og beboerne i småbyer og på landet har en lavere kollektivandel. Kurverne forløber parallel (usikkerheden taget i betragtning), så afhængigheden af rejsetidsforholdet synes at være det samme. Niveauet er derimod forskelligt, hvilket modsvarer væsentlig forskellen i frekvensen. At transportmiddelfordelingen er forskellig mellem byklasser for et givet rejsetidsforhold ifølge interviewene står i modsætning til analysen af figur 5, der viser en tilsvarende opdeling ud fra det beregnede forhold. I det beregnede forhold synes man således at fange hele effekten af frekvensforskelle. I det interviewbaserede forhold får man trods alt ikke hele effekten af frekvensforskellene med. Opsamling Analyserne viser, at modal split er væsentligt afhængig af den kollektive trafiks serviceniveau. Det er især forholdet mellem den samlede rejsehastighed i kollektiv trafik og i bil, der giver det klare resultat. Modal split afhænger af såvel frekvensen som udtrykt i den skjulte ventetid og af køre og skiftetid. Men det er først ved en kombination af alle 3 hastighedsparametre, at den helt entydige afhængighed kan påvises.

10 Resultaterne giver en optimisme omkring modellering af sammenhæng mellem rejsetid og modal split, som er planen i ALTRANS. Den væsentlige bekymring vil dog være usikkerhed forbundet med få data i de områder, hvor rejsetidsforholdet nærmer sig 1,0, hvor elasticiteten er størst. Figur 9 Litteratur Linda Christensen: Miljøbelastning og produktionsstruktur i den kollektive trafik. I Trafik og miljø - problemer og mulige styringsmidler. Arbejdsrapport fra DMU nr Roskilde / Trento projektet. Vurdering af forskellige trafikale virkemidler i Roskilde år HT Trygve Solheim, Frode Hammer og Kjell Werner Johansen: Kollektivt og forurensende? Miljøeffekter av å forbedre kollektivtilbudet i norske byer. TØI rapport 245/1994.

Serviceniveau i den kollektive trafik

Serviceniveau i den kollektive trafik Miljø- og Energiisteriet Danmarks Miljøundersøgelser ALTRANS Serviceniveau i den kollektive trafik Belyst med en geografisk rejsetidsmodel Arbejdsrapport fra DMU, nr. 143 [Tom side] Miljø- og Energiisteriet

Læs mere

Regionsstruktur á la Hovedstaden i Uffe Kousgaard. Afd. for systemanalyse. Danmarks Miljøundersøgelser

Regionsstruktur á la Hovedstaden i Uffe Kousgaard. Afd. for systemanalyse. Danmarks Miljøundersøgelser Regionsstruktur á la Hovedstaden i 1960 Uffe Kousgaard Afd. for systemanalyse Danmarks Miljøundersøgelser Trafikdage på Aalborg Universitet 2000 357 Regionsstruktur á la Hovedstaden i 1960 Indledning Et

Læs mere

Analyse af TU data for privat og kollektiv transport. Marie K. Larsen, DTU Transport,

Analyse af TU data for privat og kollektiv transport. Marie K. Larsen, DTU Transport, Analyse af TU data for privat og kollektiv transport Marie K. Larsen, DTU Transport, mkl@transport.dtu.dk Analyser af TU Analyserne er udført for at få et bedre overblik over data til brug i ph.d.-projekt

Læs mere

Den landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU)

Den landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) Den landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) Af Torfinn Larsen Vejdirektoratet 1. Indledning Den løbende, landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) startede i sin nuværende form i august 1992. Tidligere

Læs mere

På rejser, der foretages inden for et amt, anvendes det amtslige trafikselskabs takst- og billetsystem.

På rejser, der foretages inden for et amt, anvendes det amtslige trafikselskabs takst- og billetsystem. Indlæg på Trafikdage på AAU, 24. aug. 1998 Af Jens Elsbo, COWI DSB og de regionale kollektive trafikselskaber uden for hovedstadsområdet indledte pr. 28. september 1997 et takstsamarbejde, der gør det

Læs mere

Er det en miljømæssig fordel at forbedre kollektiv trafiks service?

Er det en miljømæssig fordel at forbedre kollektiv trafiks service? Danmarks Miljøundersøgelser Afdelingen for Systemanalyse Er det en miljømæssig fordel at forbedre kollektiv trafiks service? Af Linda Christensen, seniorforsker Dette paper skal belyse det overordnede

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland

Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland Notat 21.11.13 Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland Bjarne Jensen har stillet en række spørgsmål til den metode, der er anvendt til fastsættelse af passagergrundlaget

Læs mere

Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes?

Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes? Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes? Af Per Thost RAMBØLL NYVIG a/s RAMBØLL er en rådgivende koncern med ca. 2.000 ansatte, hvoraf ca. 1.0 arbejder på 4 adresser i Hovedstadsområdet:

Læs mere

KOLLEKTIV TRANSPORT I YDEROMRÅDER Serviceniveau, udbud og brug af kollektiv trafik

KOLLEKTIV TRANSPORT I YDEROMRÅDER Serviceniveau, udbud og brug af kollektiv trafik KOLLEKTIV TRANSPORT I YDEROMRÅDER Serviceniveau, udbud og brug af kollektiv trafik Indholdsfortegnelse Dato: Januar 2016 Læsevejledning og metode Læsevejledning til faktaark (side 1) Side Læsevejledning

Læs mere

UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014

UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014 RANDERS KOMMUNE UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT 1 Baggrund Hvert år foretager DTU en transportvaneundersøgelse.

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR

HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR SAMMENLIGNET MED 5 ANDRE NORDEUROPÆISKE REGIONER 2014 Hovedstadsregionen er en international metropol med afgørende betydning for væksten i Danmark Stor befolkningstilvækst

Læs mere

Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh

Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh FORELØBIGT NOTAT Titel Prognoseresultater for Basis 2020 og 2030 udført med LTM 1.1 Til Kontrol Godkendt Fra 1. Indledning Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh Nærværende notat indeholder

Læs mere

Liberalisering af fjernbusser v/henrik Duer, COWI. Konklusion. Sammenfatning

Liberalisering af fjernbusser v/henrik Duer, COWI. Konklusion. Sammenfatning Liberalisering af fjernbusser v/henrik Duer, COWI Oplægget bygger på mindre analyser af øget anvendelse af fjernbusser i Danmark. Projektet er afrapporteret i "Flere busser i fjerntrafikken - konsekvenser

Læs mere

CYKLEN - REDSKABET TIL SUNDHED OG BEDRE MILJØ

CYKLEN - REDSKABET TIL SUNDHED OG BEDRE MILJØ 152 CYKLEN - REDSKABET TIL SUNDHED OG BEDRE MILJØ Cyklen - redskabet til sundhed og bedre miljø Af seniorforsker Thomas Alexander Sick Nielsen, seniorforsker Linda Christensen og seniorrådgiver Thomas

Læs mere

Amt Ansøgere 2004 Dimensionering 2004 Optag 2004 Amt Ansøgere 2003 Dimensionering 2003 Optag 2003

Amt Ansøgere 2004 Dimensionering 2004 Optag 2004 Amt Ansøgere 2003 Dimensionering 2003 Optag 2003 Statistik for social- og sundhedsassistentuddannelsen 1993-2004 Følgende oversigt viser ansøgere, dimensionering og optag baseret på social- og sundhedsassistentuddannelsen i perioden 1993-2004. Tallene

Læs mere

Screeningsanalyse af ny bane Århus-Galten- Silkeborg Tillægsanalyse: Enkeltspor

Screeningsanalyse af ny bane Århus-Galten- Silkeborg Tillægsanalyse: Enkeltspor Memo Titel Screeningsanalyse af ny bane Århus-Galten- Silkeborg Tillægsanalyse: Enkeltspor Dato 5 august 2011 Til Trafikstyrelsen COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax

Læs mere

NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk

NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk Kbh. 29. september 2012 Til Trængselskommisionen og Transportministeriet Vedrørende: TRÆNGSELSINDIKATORER

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Arbejdspladslokaliseringens betydning for trafikken

Arbejdspladslokaliseringens betydning for trafikken Danmarks Miljøundersøgelser Afdelingen for Systemanalyse Arbejdspladslokaliseringens betydning for trafikken Af Linda Christensen, seniorforsker Resume Papiret belyser hvilken betydning arbejdspladsers

Læs mere

HVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015

HVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015 HVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 2 Indhold Baggrund Side 3 De 13 teser Side 6 Metode Side 8 Resultater Side 10 Beregninger

Læs mere

Regionale trafikanters præferencer for kollektiv trafik

Regionale trafikanters præferencer for kollektiv trafik Regionale trafikanters præferencer for kollektiv trafik Jane Ildensborg-Hansen TetraPlan A/S Kronprinsessegade 46 E 1306 København K Tlf. 33 73 71 00, Fax: 33 73 71 01 E-mail: jih@tetraplan.dk Homepage:

Læs mere

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Indhold Side 1.1. Indledning... 1 1.2. Baggrund

Læs mere

FREDERIKSSUND IDRÆTSBY INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Trafik til Idrætsbyen Aflastning i andre områder 3

FREDERIKSSUND IDRÆTSBY INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Trafik til Idrætsbyen Aflastning i andre områder 3 FREDERIKSSUND KOMMUNE FREDERIKSSUND IDRÆTSBY MODELBEREGNINGER ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Indledning 1 2 Trafik til

Læs mere

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontaktperson: Peter Kystol Sørensen, lokal 6207 I Sundhedsstyrelsen findes data fra Det fælleskommunale Sygesikringsregister for perioden 1990-1998.

Læs mere

174 SÅDAN TRANSPORTERES DANSKERNE

174 SÅDAN TRANSPORTERES DANSKERNE 174 SÅDAN TRANSPORTERES DANSKERNE Sådan transporteres danskerne Af Data- og Modelcenter, DTU Transport SÅDAN TRANSPORTERES DANSKERNE 175 For at kunne træffe hensigtsmæssige beslutninger om landets trafik

Læs mere

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr.

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. sygehusene Analyseinstitut for Forskning, 1999/2 1 Forskning og udviklingsarbejde

Læs mere

God tilgængelighed til den kollektive trafik

God tilgængelighed til den kollektive trafik UDKAST God tilgængelighed til den kollektive trafik Ved Chefkonsulent Per Skrumsager Hansen, Center for Erhverv og Analyse Billede af gode forbindelser i den kollektive trafik vil være ændret om 10-15

Læs mere

Benefitmodel togpassagerers tidsgevinster ved regularitetsforbedringer

Benefitmodel togpassagerers tidsgevinster ved regularitetsforbedringer Benefitmodel togpassagerers tidsgevinster ved regularitetsforbedringer Trafikplanlægger Jane Ildensborg-Hansen, TetraPlan A/S, København (jih@tetraplan.dk) Indledning Banedanmark arbejder pt. på at tilvejebringe

Læs mere

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning

Læs mere

Storebæltsforbindelsens trafikale effekter

Storebæltsforbindelsens trafikale effekter Storebæltsforbindelsens trafikale effekter Indhold Forord 3 Resumé 4 Indledning 7 Persontrafikken over Storebælt 8 Personbilerne på Storebæltsforbindelsen 10 Alternativerne til Storebæltsforbindelsen 12

Læs mere

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen

Læs mere

Bilag 2, Frederikssundsruten

Bilag 2, Frederikssundsruten Bilag 2, Frederikssundsruten Januar 2013 Forventede effekter og evalueringsplan 1. Redegørelse for forventede effekter Realisering af ruten forventes at give en øget andel af cyklister på ruten i forhold

Læs mere

Potentialer i Randers bybusser

Potentialer i Randers bybusser Randers kommune Dato Journalnr Sagsbehandler e-mail Telefon 8. januar 2016 1-30-75-1-205-1-12 Per Elbæk pel@midttrarfik.dk 2078 5588 Potentialer i Randers bybusser Midttrafik har i samarbejde med Randers

Læs mere

Ring 3 Letbane eller BRT?

Ring 3 Letbane eller BRT? Transportministeriet Ring 3 Letbane eller BRT? Bilagsbind Juli 2010 Bilagsfortegnelse Bilag 1 Rapporter og notatet vedr. højklasset kollektiv trafik på Ring 3 i perioden 1999-2008 Bilag 2 Nøgletal for

Læs mere

COWI-rapport: Betalingsringen giver et samfundsøkonomisk underskud Af Specialkonsulent Mia Amalie Holstein

COWI-rapport: Betalingsringen giver et samfundsøkonomisk underskud Af Specialkonsulent Mia Amalie Holstein Af specialkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 15. september 2011 COWI-rapport: Betalingsringen giver et samfundsøkonomisk underskud Af Specialkonsulent Mia Amalie Holstein S og SF

Læs mere

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat Notat Analysenotat Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid Det er afgørende både for samfundet som helhed og erhvervslivet specifikt at varer og personer relativt smidigt kan blive transporteret rundt.

Læs mere

2 Definition og afgrænsning

2 Definition og afgrænsning Notat Emne: Parker og Rejs potentialer Til: Trafikdage 2002 Peter Bjørn Andersen, TetraPlan A/S Fra: og Hjalmar Christiansen, TetraPlan A/S 19. juli 2002 1 Indledning I Juni 2001 vedtog HUR en Parker &

Læs mere

C.F. Richs Vej - Flintholm st. - Jernbane Allé C.F. Richs Vej - Flintholm st. - Grøndals Parkvej Jernbane Allé - Flintholm st. - C.F. Richs Vej.

C.F. Richs Vej - Flintholm st. - Jernbane Allé C.F. Richs Vej - Flintholm st. - Grøndals Parkvej Jernbane Allé - Flintholm st. - C.F. Richs Vej. Notat Til: JEG, TOR Kopi til: ANS Sagsnummer Sagsbehandler SBA Direkte +45 36 13 16 32 Fax - sba@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 15-01-2014 Analyse af køretid og regularitet på

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Overraskende hurtig 1

Overraskende hurtig 1 Overraskende hurtig 1 Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS +WAY Linjer

Læs mere

Timemodellen Vision for en dansk højhastighedsstrategi

Timemodellen Vision for en dansk højhastighedsstrategi Timemodellen Vision for en dansk højhastighedsstrategi DSB plan 2000 (fra 1988) Side 2 Baneplanudvalget 1996 Side 3 Udvikling i togrejsetiden Timer.min København - Århus København Aalborg Køreplan 1929

Læs mere

15.1 Fremtidens buskoncepter

15.1 Fremtidens buskoncepter Bestyrelsesmødet den 25. oktober 2012. Bilag 15.1 Sagsnummer Sagsbehandler MLL Direkte 36 13 15 05 Fax - MLL@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 5. oktober 2012 15.1 Fremtidens buskoncepter

Læs mere

Model til fremkommelighedsprognose på veje

Model til fremkommelighedsprognose på veje Model til fremkommelighedsprognose på veje Henning Sørensen, Vejdirektoratet 1. Baggrund Ved trafikinvesteringer og i andre tilfælde hvor fremtidige forhold ønskes kortlagt, gennemføres en trafikprognose

Læs mere

Notat: Betjening af Karup lufthavn

Notat: Betjening af Karup lufthavn Notat: Betjening af Karup lufthavn Generelt: Bestyrelsen for Karup Lufthavn har bedt Midttrafik udarbejde notat med forslag til betjening af lufthavnen fra hovedbyer indenfor ejerkredsen. Notatet skal

Læs mere

Landstrafikmodellens struktur

Landstrafikmodellens struktur Landstrafikmodellens struktur Landstrafikmodellen set fra Jylland Onsdag d. 30. maj 2012 Indeni Landstrafikmodellen Efterspørgsel, person Efterspørgsel, gods Forudsætninger Langsigtet efterspørgsel Lokalisering

Læs mere

Vejdirektoratet har 16. januar 2012 sendt miljøundersøgelse om trængselsafgift i hovedstaden i høring.

Vejdirektoratet har 16. januar 2012 sendt miljøundersøgelse om trængselsafgift i hovedstaden i høring. Hovedpunkter fra miljøundersøgelse om trængselsafgift i hovedstaden Vejdirektoratet har 16. januar 2012 sendt miljøundersøgelse om trængselsafgift i hovedstaden i høring. Miljøundersøgelsen er tilgængelig

Læs mere

Morten Agerlin, Rambøll By og Trafik MAP@Ramboll.dk 2010-07-30

Morten Agerlin, Rambøll By og Trafik MAP@Ramboll.dk 2010-07-30 Titel Emneindplacering Indlægsholder: Mobilitetsplaner for virksomheder 2 eksempler Hvordan styrer vi bytrafikken? Morten Agerlin, Rambøll By og Trafik MAP@Ramboll.dk 2010-07-30 Baggrund og formål Den

Læs mere

Rejsetider og tilgængelighed i Øresundsregionen Data og resultater indbygget i en tilgængelighedsmodel

Rejsetider og tilgængelighed i Øresundsregionen Data og resultater indbygget i en tilgængelighedsmodel Rejsetider og tilgængelighed i Øresundsregionen Data og resultater indbygget i en tilgængelighedsmodel Jakob Høj, Tetraplan A/S Projektets formål Opdrag for Region Skåne Udarbejde et aktuelt tilgængelighedsatlas

Læs mere

Landstrafikmodellen i anvendelse. Camilla Riff Brems cab@transport.dtu.dk

Landstrafikmodellen i anvendelse. Camilla Riff Brems cab@transport.dtu.dk Landstrafikmodellen i anvendelse Camilla Riff Brems cab@transport.dtu.dk Landstrafikmodellen i anvendelse Introduktion til Landstrafikmodellen Hvad kan LTM 1.0? Præsentation af delmodeller Andre modeller

Læs mere

Passagerudvikling og forklarende faktorer. Baggrund. Hovedresultater - råderummet. Trafikdage på Aalborg Universitet 2005 1

Passagerudvikling og forklarende faktorer. Baggrund. Hovedresultater - råderummet. Trafikdage på Aalborg Universitet 2005 1 Passagerudvikling og forklarende faktorer Civ. ing. Jens Groth Lorentzen, COWI Chef konsulent Lone Keller Madsen, HUR Baggrund Med baggrund i de store takstændringer i januar 2004 har takstfællesskabet

Læs mere

Cykeltrafik - En beskrivelse ud fra transportvaneundersøgelsen

Cykeltrafik - En beskrivelse ud fra transportvaneundersøgelsen Cykeltrafik - En beskrivelse ud fra transportvaneundersøgelsen Juni 2002 Johan Nielsen Transportrådet Arbejdsnotat nr. 02-02 Transportrådet, Chr. IX's Gade 7, 4., 1111 Købehavn K. Tlf. 33 93 37 38 Fax

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Orientering om landsdækkende produktivitetsmåling på sygehussektoren. til Regionsrådets møde den 7.

Bilag. Region Midtjylland. Orientering om landsdækkende produktivitetsmåling på sygehussektoren. til Regionsrådets møde den 7. Region Midtjylland Orientering om landsdækkende produktivitetsmåling på sygehussektoren Bilag til Regionsrådets møde den 7. februar 2007 Punkt nr. 0 # $% & ' # # ( % % % ' ( ' % $ ) * + $,--./ /( &0 2

Læs mere

CykelBus'ter projektet fra Århus - effektundersøgelser

CykelBus'ter projektet fra Århus - effektundersøgelser Session: Trafik og miljø i byer CykelBus'ter projektet fra Århus - effektundersøgelser Af Lektor Harry Lahrmann og Lektor Anker Lohmann-Hansen Trafikforskningsgruppen, Aalborg Universitet 200 århusianske

Læs mere

Kundeundersøgelse uge 40 2012

Kundeundersøgelse uge 40 2012 Kundeundersøgelse uge 40 5 Vejledende kvalitetsindeks - Lokalbanen 4 3,75 3,78 3,79 3,95 3,99 4,09 4,07 4,08 4,09 3 2 1 2003 2004 2006 2007 2008 2009 2010 2011 Indholdsfortegnelse Baggrund for undersøgelse...

Læs mere

Indkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012

Indkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012 Indkøb og transportvaner i København Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012 Baggrund 2 Hvad betyder cyklerne for Københavns butikker? Undersøgelser i blandt andet Holland og Sverige har udfordret

Læs mere

STORT ER POTENTIALET?

STORT ER POTENTIALET? ARBEJDSPLADSLOKALISERING - HVOR Baggrund STORT ER POTENTIALET? - En analyse af pendlertrafik i Frederiksborg Amt Af Civilingeniør Morten Agerlin, Anders Nyvig A/S Blandt de langsigtede midler til påvirkning

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Rapport Forbindelser mellem Vest- og Østdanmark. 1. Introduktion

Rapport Forbindelser mellem Vest- og Østdanmark. 1. Introduktion DEPARTEMENTET Rapport Forbindelser mellem Vest- og Østdanmark 1. Introduktion Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse af den

Læs mere

Kollektiv trafik - VT 7. semester Kursusgang 3 og 4 Planlægning af busnet

Kollektiv trafik - VT 7. semester Kursusgang 3 og 4 Planlægning af busnet Kollektiv trafik - VT 7. semester - Kursusgang 3 og 4 Planlægning af busnet Kursusgang 3 og 4 Grundlag for planlægning Mål og udfordringer Overordnet byplanlægning Stationsnærhed Data Typer af kollektiv

Læs mere

SkatteministerietJ.nr 2004-318-0287 DenSpørgsmål Fejl! Intet bogmærkenavn opgivet.456-459456-459 456-459

SkatteministerietJ.nr 2004-318-0287 DenSpørgsmål Fejl! Intet bogmærkenavn opgivet.456-459456-459 456-459 SkatteministerietJ.nr 2004-318-0287 DenSpørgsmål Fejl! Intet bogmærkenavn opgivet.456-459456-459 456-459 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.456-459 af 28. september 2004.

Læs mere

Rapport. Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus. September 2009 0Capacent. Capacent

Rapport. Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus. September 2009 0Capacent. Capacent Rapport Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus September 2009 0Capacent Kort om undersøgelserne Etablering af færgeforbindelse Benyttelse af færgeforbindelse Styrkelse af Mols? Prioritering

Læs mere

Trængsel er spild af tid

Trængsel er spild af tid Trængsel er spild af tid Michael Knørr Skov Urban Planning and Transport 1 2 Projekt Trængsel Problemformulering Hvad er trængsel og med hvilke parametre kan den opgøres? Hvor stort er trængselsproblemet

Læs mere

Notat Business case Rute 161-163 Odense - Ferritslev - Ørbæk - Svendborg

Notat Business case Rute 161-163 Odense - Ferritslev - Ørbæk - Svendborg FynBus 9. november 2009 PLAN SAZ/SJ Notat Business case Rute 161-163 Odense - Ferritslev - Ørbæk - Svendborg Region Syddanmark har den 28-09-09 vedtaget principperne for den fremtidige kollektive trafik

Læs mere

Regionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler November 12, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Satser for egenbetaling i den 5-årige overgangsperiode (Trafikselskabernes endelige struktur og høringssvar fra DSB)

Satser for egenbetaling i den 5-årige overgangsperiode (Trafikselskabernes endelige struktur og høringssvar fra DSB) Uddannelsesudvalget L 186 - Bilag 6 Offentligt Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte SU-kontoret NOTAT Satser for egenbetaling i den 5-årige overgangsperiode (Trafikselskabernes endelige struktur og

Læs mere

+WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION

+WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION FEBRUAR 2014 KØGE KOMMUNE OG MOVIA +WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION SAMMENFATNING AF FORSLAG I RAPPORTEN: +WAY PÅ 101A I KØGE (VER 2.0) 1. Sagsfremstilling Køge er en

Læs mere

Principper for kollektiv bustrafik af regional betydning. Region Syddanmark, 29. januar 2009

Principper for kollektiv bustrafik af regional betydning. Region Syddanmark, 29. januar 2009 Principper for kollektiv bustrafik af regional betydning Region Syddanmark, 29. januar 2009 BAGGRUNDEN FOR REGIONSRÅDETS PRINCIPPER Regionen skal sikre kollektiv trafik af regional betydning og kommunerne

Læs mere

Udvikling i risiko i trafikken

Udvikling i risiko i trafikken Udvikling i risiko i trafikken Seniorrådgiver Camilla Riff Brems, Danmarks TransportForskning, cab@dtf.dk Seniorforsker Inger Marie Bernhoft, Danmarks TransportForskning, imb@dtf.dk Resume I bestræbelserne

Læs mere

Indkøb og transportvaner i København. Trafikdage 2012

Indkøb og transportvaner i København. Trafikdage 2012 Indkøb og transportvaner i København Trafikdage 2012 Hvad vidste vi i forvejen? 2 Fra bl.a. Holland og Sverige Cyklister bruger færre penge pr. besøg, men kommer til gengæld oftere. Cyklister lægger samlet

Læs mere

CYKELREGNSKAB 2009 1

CYKELREGNSKAB 2009 1 CYKELREGNSKAB 2009 1 INTRODUKTION 3 CYKELTRAFIK I SILKEBORG 3 CYKLENS ANDEL AF TURE 3 ÅRSDØGNTRAFIK 3 INFRASTRUKTUR 4 CYKELSTINETTET 4 CYKELPARKERING 4 TRAFIKSIKKERHED 5 BORGERUNDERSØGELSE 2009 6 HVEM

Læs mere

Legalt provokerede aborter 1996

Legalt provokerede aborter 1996 Legalt provokerede aborter 1996 Kontaktperson: Læge Mette Thing Baltzar, lokal 6204 Fuldmægtig Anne Mette Tranberg Johansen, lokal 6203 Abortregisteret Data, der indgår i Sundhedsstyrelsens Abortregister,

Læs mere

REJSEKORT PRISFORKLARING

REJSEKORT PRISFORKLARING REJSEKORT PRISFORKLARING En detaljeret beskrivelse af principperne for beregning af priser med rejsekort En mere populær forklaring kan ses på wwwrejsekortdk/brug-rejsekort/priser-for-rejseraspx D16737

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Resultater fra QUO VADIS projektet i Aalborg. 1. Indledning. 2. Baggrund. Vejdirektoratet Trafikinformatikafdelingen

Resultater fra QUO VADIS projektet i Aalborg. 1. Indledning. 2. Baggrund. Vejdirektoratet Trafikinformatikafdelingen Resultater fra QUO VADIS projektet i Aalborg. Vejdirektoratet Trafikinformatikafdelingen Charlotte Vithen Lone Dörge Peter Lund-Sørensen 1. Indledning Dette indlæg beskriver de evalueringsresultater, der

Læs mere

Variable teksttavler i Trondheim - Effekten på sikkerhed, rejsetid og miljø

Variable teksttavler i Trondheim - Effekten på sikkerhed, rejsetid og miljø 1 Variable teksttavler i Trondheim - Effekten på sikkerhed, rejsetid og miljø Forsker Michael W. J. Sørensen, Transportøkonomisk institutt (TØI), mis@toi.no Forsker Alena Høye, Transportøkonomisk institutt

Læs mere

Landstrafikmodellens anvendelse

Landstrafikmodellens anvendelse Landstrafikmodellens anvendelse Landstrafikmodellen set fra Jylland Onsdag d. 30. maj 2012 Fra Landstrafikmodel til beslutningsgrundlag Lands- trafikmodel Basis- fremskrivning Scenario- fremskrivning 2

Læs mere

Cyklens potentiale i bytrafik

Cyklens potentiale i bytrafik Civ.ing. Karen Marie Lei Krogsgaard,Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Civ. ing. Puk Kristine Nilsson, Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen. Cyklens potentiale i bytrafik

Læs mere

BESKÆFTIGELSESUDVIKLINGEN I DE NYE REGIONER

BESKÆFTIGELSESUDVIKLINGEN I DE NYE REGIONER 27. juni 2005 Af Rasmus Tommerup Resumé: BESKÆFTIGELSESUDVIKLINGEN I DE NYE REGIONER Tal for den regionale beskæftigelse bliver offentliggjort med stor forsinkelse. På nuværende tidspunkt vedrører de nyeste

Læs mere

Notat Betjening af Åbyskov med bybussystemet i Svendborg

Notat Betjening af Åbyskov med bybussystemet i Svendborg FynBus 11. juli 2014 PLAN SAZ/SJ Notat Betjening af Åbyskov med bybussystemet i Svendborg Baggrund FynBus har den 1. juli modtaget Notat vedr. muligheder for justeringer i den kollektive (Åbyskov og Troense).

Læs mere

TEMA2015 v/ Emil Hausgaard (Transport- og Bygningsministeriet) Trafikdage 2015 Aalborg, d. 24. august 2015

TEMA2015 v/ Emil Hausgaard (Transport- og Bygningsministeriet) Trafikdage 2015 Aalborg, d. 24. august 2015 TEMA2015 v/ Emil Hausgaard (Transport- og Bygningsministeriet) Trafikdage 2015 Aalborg, d. 24. august 2015 Introduktion Formålet med dette oplæg: Hvad er TEMA? Hvad kan TEMA bruges til? Opdatering af TEMA

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

Når butikkerne lukker, vil husstandene i gennemsnit foretage 2,3 indkøbsture pr. uge og i gennemsnit køre 4,1 km i bil i forbindelse

Når butikkerne lukker, vil husstandene i gennemsnit foretage 2,3 indkøbsture pr. uge og i gennemsnit køre 4,1 km i bil i forbindelse Notat Projekt: Butikslukninger fører til øget kørsel i bil Dato: 6. december 013 Udarbejdet af: Emil Foged og Jonas Herby Butikslukninger fører til øget kørsel i bil Konklusion Butikslukningerne frem mod

Læs mere

Nye sygehusstrukturer Nye trafikale udfordringer

Nye sygehusstrukturer Nye trafikale udfordringer Nye sygehusstrukturer Nye trafikale udfordringer Baggrund i projekter for Region Hovedstaden Hvilken rolle spiller den kollektive trafik i betjeningen af de eksisterende sygehuse og hvilke udfordringer

Læs mere

FORORD. I begge tilfælde er bedre kollektiv trafik en naturlig del af løsningen.

FORORD. I begge tilfælde er bedre kollektiv trafik en naturlig del af løsningen. FORORD Den kollektive trafik i Danmark har det skidt. Passagerne fravælger bus og tog til fordel for stigende privatbilisme. Det er en udfordring for os at få vendt denne udvikling. Danske Regioner har

Læs mere

Til. Rødovre Kommune. Dokumenttype. Rapport. Dato. Februar Foreløbig udgave RØDOVRE KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSER

Til. Rødovre Kommune. Dokumenttype. Rapport. Dato. Februar Foreløbig udgave RØDOVRE KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSER Til Rødovre Kommune Dokumenttype Rapport Dato Februar 2015 Foreløbig udgave RØDOVRE KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSER RØDOVRE KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSER Revision 0a Dato 2015-02-13 Beskrivelse Foreløbig udgave

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Valg af indtægtsfordelingsmodel i Trafikselskabet

Bilag. Region Midtjylland. Valg af indtægtsfordelingsmodel i Trafikselskabet Region Midtjylland Valg af indtægtsfordelingsmodel i Trafikselskabet Bilag til Underudvalget vedr. generelle sagers møde den 13. september 2006 Punkt nr. 14 Bilag til valg af indtægtsfordelingsmodel. Indhold

Læs mere

Studieophold hos TØI

Studieophold hos TØI Studieophold hos TØI Michael Sørensen Civilingeniør, ph.d.-studerende Trafikforskningsgruppen ved Aalborg Universitet Fagmøde i Afdeling for Sikkerhed og Miljø Transportøkonomisk institutt Tirsdag den

Læs mere

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu)

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu) Statistik for erhvervsgrunduddannelsen (egu) 2002 November 2003 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning og resumé... 2 2. Indgåede aftaler... 2 3. Gennemførte og afbrudte aftaler... 5 4. Den regionale aktivitet...

Læs mere

Transportplan for Miljø- og Forsyningsforvaltningen i København

Transportplan for Miljø- og Forsyningsforvaltningen i København Transportplan for Miljø- og Forsyningsforvaltningen i København Baggrund Miljø- og Forsyningsforvaltningen er med ca.. ansatte en af de større virksomheder i København. Forvaltningen har i forbindelse

Læs mere

Nye sygehusstrukturer - nye trafikale udfordringer Jakob Høj, jah@tetraplan.dk Hans Martin Johansen, hmj@tetraplan.

Nye sygehusstrukturer - nye trafikale udfordringer Jakob Høj, jah@tetraplan.dk Hans Martin Johansen, hmj@tetraplan. Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV

TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV OKTOBER 2015 Analysen af transport, forbrug og adfærd En undersøgelse af danskernes handelsliv er udarbejdet af COWI A/S i samarbejde

Læs mere

Ulykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526

Ulykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526 Ulykkestal fordelt på politikredse Status for ulykker 213 Rapport nr 526 Indhold Forord og indledning 4. Nationale udviklingstendenser 6 1. Nordjyllands politikreds 12 2. Østjyllands politikreds 2 3.

Læs mere

CYKLING OG DETAILHANDEL

CYKLING OG DETAILHANDEL ANSØGNING TIL "PULJE TIL MERE CYKELTRAFIK" 2014 CYKLING OG DETAILHANDEL BILAG 1: PROJEKTBESKRIVELSE ADRESSE COWI A/S Visionsvej 5 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk Overordnet

Læs mere

Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne?

Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne? Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne? Civilingeniør, Ph.D., Lykke Magelund; Hovedstadsomrddets Trafikselskab (HT) Hvorfor benytter nogle af storbyens

Læs mere

Transportvaner og kollektiv trafikforsyning

Transportvaner og kollektiv trafikforsyning Miljø- og Energiministeriet Danmarks Miljøundersøgelser ALTRANS Transportvaner og kollektiv trafikforsyning Faglig rapport fra DMU, nr. 320 [Blank page] Miljø- og Energiministeriet Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Hovedsygehus. Analyse af tilgængelighed

Hovedsygehus. Analyse af tilgængelighed Hovedsygehus Analyse af tilgængelighed Hovedsygehus-2009-12-09.indd 1 09-12-2009 15:57:33 Hovedsygehus Kort: Kort & Matrikelstyrelsen http://www.adresse-info.dk DAV 2009 December 2009 2 Hovedsygehus-2009-12-09.indd

Læs mere

Interviewundersøgelse i Faaborg

Interviewundersøgelse i Faaborg Interviewundersøgelse i Faaborg Analyse af borgernes brug af Faaborgs butikker og strøgområde November 2008 COWI A/S Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Interview

Læs mere

Landstrafikmodellen. - Otto Anker Nielsen

Landstrafikmodellen. - Otto Anker Nielsen Kollektiv trafik i Landstrafikmodellen - Otto Anker Nielsen Hvorfor en Landstrafikmodel? Forbedret beslutningsgrundlag Samme beslutningsgrundlag Sammenligning af projekter Fokus på projekterne Understøtter

Læs mere

Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, 2. ansøgningsrunde

Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, 2. ansøgningsrunde Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, 2. ansøgningsrunde 1. Projekttitel 5 fremkommelighedsprojekter på landevej 505 mellem Assens og Odense. 2. Resumé Fremkommelighed på vejene

Læs mere