NOVEMBER 2017 AARHUS KOMMUNE GODSBANEN, AARHUS ORIENTERENDE GEOTEKNISK RAPPORT BYGGEGRUND 3 RAPPORT NR. 1

Transkript

1 NOVEMBER 2017 AARHUS KOMMUNE GODSBANEN, AARHUS ORIENTERENDE GEOTEKNISK RAPPORT BYGGEGRUND 3 RAPPORT NR. 1

2 ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej Aarhus C Danmark TLF FAX WWW cowi.dk NOVEMBER 2017 AARHUS KOMMUNE GODSBANEN, AARHUS ORIENTERENDE GEOTEKNISK RAPPORT BYGGEGRUND 3 RAPPORT NR. 1 PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. A G03 VERSION 3.0 UDGIVELSESDATO 6. november 2017 UDARBEJDET ANRS/BES KONTROLLERET BSKN/BES GODKENDT BES

3 GODSBANEN, AARHUS. BYGGEGRUND 3 3 INDHOLD 1 Undersøgelsens formål 4 2 Jordbunds- og grundvandsforhold 4 3 Funderingsforhold 4 4 Udførelse Midlertidig grundvandssænkning Pæleramning 6 5 Supplerende undersøgelser 6 6 Afsluttende bemærkninger 6 BILAG Signaturer og definitioner A-1 Boreprofil, boring B 3.1 Boreprofil, boring C 3.2 Boreprofil, boring D 3.3 Situationsplan Project documents/_mil/geoteknik/byggegrund 3/Ver 3/Orient_geotek_rapport_byggegrund_3 ver 3.docx

4 GODSBANEN, AARHUS. BYGGEGRUND Undersøgelsens formål For Aarhus Kommune er der i september 2016 udarbejdet en orienterende geoteknisk rapport, som har til formål at samle de eksisterende oplysninger, der kan belyse jordbundsforholdene for byggegrund 3 på Godsbanearealet i Aarhus. Denne orienterende geotekniske rapport er udsendt i version 2.0 og 3.0 grundet opdateringer af afgrænsningerne af byggegrunden. Version 3.0 af rapporten er udsendt i novemer Afgrænsningen af byggegrund 3 fremgår af bilag Jordbunds- og grundvandsforhold Kort og Matrikelstyrelsens' historiske kort og GEUS' karteringskort viser, at området ved Godsbanegården er en del af et større ferskvandsmiljø, som udgør Mølleengen og Brabrandsøens udløb. Baseret på COWIs erfaringer kan jordbundsforholdene generelt i området ved Godsbanen forventes at bestå af fyld fra terræn, herunder postglaciale, marine aflejringer, som fra ca m under terræn underlejres af tertiært ler. Der må forventes sætningsgivende lag i form af gytje i de postglaciale aflejringer. Den nederste del af de postglaciale aflejringer udgøres af en strandvoldsdannelse bestående af groft sand og grus. Vandspejlet er typisk truffet mellem kote 0 m og +1 m i boringerne i Godbaneområdet, dog er der nogle boringer, der viser højere vandspejl. Det højeste vandspejl målt i boringerne er pejlet i kote +3,1 m. Vandspejlets beliggenhed må påregnes at være afhængigt af såvel årstid som nedbør. Da pejletidspunkterne for boringer tillige kan dateres tilbage til 1935, må vandspejlet på boreprofilerne forventes at være indikativt for det faktiske vandspejl. For en mere detaljeret beskrivelse af jordbunds- og vandspejlsforholdene henvises der til boreprofilerne, bilag Placeringen af boringerne fremgår af bilag Funderingsforhold Funderingen skal dimensioneres og udføres i henhold til DS/EN , Eurocode 7: Geoteknik - del 1: Generelle regler (EC 7, del 1), med tilhørende Nationalt anneks - Danmark, EN DK NA (DK-Anneks). Der skal anvendes partialkoefficienter og korrelationsfaktorer, som anført i DK Anneks-A. Project documents/_mil/geoteknik/byggegrund 3/Ver 3/Orient_geotek_rapport_byggegrund_3 ver 3.docx

5 GODSBANEN, AARHUS. BYGGEGRUND 3 5 De geotekniske oplysninger viser, at projektet på det foreliggende grundlag kan behandles i Geoteknisk kategori 3, jf. EC 7, del 1, afsnit 2.1 og DK-Anneks K grundet forekomsten af fedt ler af tertiær oprindelse. På byggegrund 3 må det forventes, at der træffes stærkt sætningsgivende jordlag fra terræn ned til m under terræn. Et fremtidigt projekt må derfor forventes at skulle funderes på rammede jernbetonpæle, som asfalteres de øverste ca m. Pælene føres til den fornødne bæreevne i aflejringerne under overside bæredygtige lag. Pælene skal dimensioneres i såvel brudgrænsetilstanden (bæreevne) som anvendelsesgrænsetilstanden (sætninger) i overensstemmelse med retningslinierne i EC 7, del 1, kapitel 2 og 7 samt DK-Anneks L. For asfalterede 300 mm x 300 mm jernbetonpæle kan der helt orienterende forventes foreløbige, regningsmæssige trykbæreevner, R c;d (kn) på ca. 650 kn for pæle med spidsen omkring kote -20 m, svarende til ca. 23 m under terræn. Pælene rammes formentligt med spids i det fede ler. I forbindelse med det fede lers udbredelse på arealet skal der i projekteringen tages visse hensyn. I områder med afgravning, må der forventes hævninger af leret i bygningernes levetid, hvis leren tillades at svelle frit. Det kan være nødvendigt at etablere pæle som trækpæle pga. svellevirkningen. Veje og pladser forventes, såfremt der ikke bliver tale om nævneværdig terrænregulering, at kunne anlægges i de trufne fyldlag, dog må der forventes mindre sætninger. 4 Udførelse 4.1 Midlertidig grundvandssænkning Med det forventede vandspejl vil der være risiko for bundbrud og deraf følgende ødelæggelse af udgravningsbunden, såfremt der skal udgraves til kælder. Det må derfor forventes, at der i dele af området skal udføres grædebrønde eller aflastningsboringer i forbindelse med udgravning til evt. kælder. Efterfølgende forventes udgravninger at kunne tørholdes ved almindelig læsning fra pumpesumpe i udgravningsbunden. Den midlertidige grundvandssænkning skal følges nøje, da den kan give sætningsskader på nærliggende bygninger, veje og pladser, der er funderet over sætningsgivende aflejringer. Som følge heraf bør grundvandssænkningen være så kortvarig som mulig. Project documents/_mil/geoteknik/byggegrund 3/Ver 3/Orient_geotek_rapport_byggegrund_3 ver 3.docx

6 GODSBANEN, AARHUS. BYGGEGRUND 3 6 Afledning af grundvand i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder kan kræve myndighedsgodkendelse, jf. Vandforsyningslovens (LBK nr. 635) Pæleramning Det skal inden projektets opstart undersøges, om kommunen accepterer pæleramning i det aktuelle område. Ramning af pæle skaber støj og rystelser. Rystelserne kan eventuelt forvolde skader på utilstrækkeligt funderede bygninger / anlæg, som er beliggende tæt ved rammestedet. Pæleramningen bør følges nøje, så der kan gribes ind, hvis der er risiko for, at ramningen vil forvolde uacceptable skader. Denne kontrol kan omfatte måling af svingningshastigheden på nærliggende bygninger. Der kan blive aktuelt at forbore for pælene for at imødegå rystelser. Strandvoldsdannelsen i området kan vise sig at være meget fast lejret og vanskelig at ramme pæle igennem. 5 Supplerende undersøgelser Når der foreligger et konkret projekt for de enkelte byggerier på arealet skal der ubetinget udføres supplerende geoteknisk undersøgelser, hvis omfang skal vurderes jf. EC 7, del 2 og DK-Anneks K2. Endvidere bør det overvejes at udføre miljøundersøgelser forud for det kommende byggeri, som med fordel kan kombineres med de geotekniske undersøgelser. 6 Afsluttende bemærkninger I det omfang det ønskes, står COWI til rådighed for videre drøftelse af geotekniske og funderingsmæssige spørgsmål i sagen. Project documents/_mil/geoteknik/byggegrund 3/Ver 3/Orient_geotek_rapport_byggegrund_3 ver 3.docx

7

8

9

10

11 Åhusene Carl Blochs Gade N Søren Frichs Vej C P. Hiort-Lorenzens Vej B Byggegrund D DDO land 2016, Copyright COWI LNJE BES BES ANRS BES BES Ver. Dato Udarb. Kontr. Godk. Ver. Dato Udarb. Kontr. Godk. Ver. Dato Udarb. Kontr. Godk. Aarhus Kommune Udarb. LNJE Projektnr. A Godsbanen, Byggegrund 3 Kontr. ANRS Mål 1:1000 Situationsplan, jordbundsundersøgelse Godk. ANRS Dato COWI A/S Telefon Jens Chr. Skous Vej 9 Telefon Aarhus C Bilag nr. 3.4 Ver. 3.0 lnje :29:00 O:\A065000\A066714\CAD\02_WIP\C10_SoilMech\Sheet\A066714_byggefelt_3.dgn