Erhvervspolitisk analyse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Erhvervspolitisk analyse"

Transkript

1 Juni 2009 Erhvervspolitisk analyse Innovationsindsatsen i Region Sjælland Bilagsrapport udarbejdet for Vækstforum Sjælland

2 Indhold 1 INDLEDNING INNOVATION I REGION SJÆLLAND Baggrund: en svag innovationspræstation Hvad forstår vi ved innovation? Pejlemærker for innovationsindsatsen INNOVATIONSINDSATSEN: AKTØRER OG AKTIVITETER Den lokale erhvervsservice Den regionale erhvervsservice Særlige innovationsfremmende tiltag Samarbejdskontrakter på innovationsområdet Nationale og internationale ordninger Selektive og målrettede innovationstiltag Platforme Innovationsprojekter VURDERING AF INDSATSEN OG ANBEFALINGER Fokus på virksomhedernes innovationsbehov Vurdering og anbefalinger... 24

3 1 Indledning Denne rapport er udarbejdet af konsulent- og analysefirmaet DAMVAD på opdrag af Region Sjælland. Opgaven er udført i foråret Midlertidige resultater blev fremlagt på et seminar den 12. april og de endelige resultater på en konference den 12. juni. Den samlede afrapportering består af en rapport om Den Sjællandske Vækstmodel og tre bilagsrapporter om indsatsområderne Innovation, Oplevelsesøkonomi og Landdistrikter. Formålet med dette notat er at præsentere resultaterne af en kortlægning og analyse af den hidtidige innovationsindsats i Region Sjælland. Notatet fremlægger desuden en vurdering af centrale udfordringer for indsatsen samt anbefalinger for den fremadrettede indsats. Et af indsatsområderne i Vækstforum Sjællands erhvervsudviklingsstrategi er at sikre en virksomhedstilpasset innovationsfremme, som tager højde for forskelle i virksomheders situation og innovationsbehov. Fokus i notatet er derfor på den virksomhedsrettede innovationsindsats. Dvs. at kortlægningen og analysen af innovationsindsatsen i regionen gennemføres med udgangspunkt i de regionale virksomheders innovationsbehov og -muligheder. Notatet er baseret på følgende data- og videngrundlag: Personlige interviews med en række centrale aktører på innovationsområdet, navnlig RISØ-DTU, Copenhagen Capacity, Teknologisk Institut, RUCinnovation, DELTA, Kalundborg Kommune, Handelsskolen Sjælland Syd, Væksthus Sjælland og Erhvervs- og Videncenter Vestsjælland (EVV). Indsamling af data om regionale virksomheders og institutioners deltagelse i nationale og internationale forsknings- og innovationsprojekter. Omfattende desk research og analyse af relevant materiale fra Region Sjælland og Vækstforum Sjælland, herunder gennemgang af materiale om innovationsprojekter og samarbejdskontrakter fra Vækstforum Sjælland. Omfattende desk research og sammenfatning af tidligere analyser og rapporter med relevans for innovationsindsatsen i Region Sjælland. Kortlægningen viser, at der er i regionen i løbet af de sidste par år er blevet igangsat en række perspektivrige initiativer. Den viser også, at der er behov for en tydeliggørelse af, hvordan disse initiativer skal spille sammen mhp. at maksimere innovationsindsatsens potentiale for at fremme innovation i Region Sjælland. Hovedkonklusioner På strategisk niveau er det vigtigt, at der etableres et tættere samspil mellem innovationsinitiativer på lokalt, regionalt og nationalt niveau. Det gælder både i forhold til konkrete virksomhedsrettede innovationsaktiviteter, men også større 1 Vækstforum Sjællands erhvervsudviklingsstrategi Vækstforum Sjælland, Side 2

4 strategiske samarbejde, fx inden for brugerdreven innovation, innovationsnetværk og større innovative samfundsløsninger. Der er behov for at styrke fokus på at understøtte innovation i Region Sjællands eksisterende eller spirende erhvervsmæssige styrkepositioner og klynger. Endelig er det vigtigt at sikre Region Sjælland flere internationale projekter og finansiering. På aktørniveau er det vigtigt at sikre kontinuitet i forhold til vækstforums kontraktholdere samt at sikre større rum for operatørerne til at samarbejde med øvrige regionale og lokale aktører. Det uformelle samarbejde mellem en del af aktørerne bør styrkes og udvides, således at det sikres, at der ikke opstår overlap i indsatsen, og at der findes tilbud til virksomhederne der, hvor de har et udækket behov i deres innovationsværdikæde. De bevilgende offentlige aktører bør overveje at samtænke de mål, der stilles til de operatører, der bidrager til at styrke innovation i Region Sjælland. På operationelt niveau bør den lokale erhvervsservice inddrages mere i forhold til screening af virksomheder med behov for rådgivning mv. omkring innovation. Med henblik på at sikre flere større innovationsprojekter i Region Sjælland bør der etableres en egentlig projektorganisation, der skal samle relevante aktører og virksomheder i konkrete projektansøgninger, herunder specielt i forhold til at tiltrække international finansiering, men også i forhold til større nationale satsninger, herunder innovationsnetværk og større innovative samfundsløsninger. Endelig anbefales, at der gennemføres en større analyse af innovationskompetencer og -behov i virksomhederne i Region Sjælland med henblik på at målrette udbuddet af rådgivning til virksomhedernes behov. Side 3

5 2 Innovation i Region Sjælland 2.1 Baggrund: en svag innovationspræstation Dette afsnit sammenfatter resultater af eksisterende analyser af Region Sjællands hidtidige præstation på innovationsområdet mhp. at etablere baggrunden for den nærværende kortlægning og analyse. Et 2005 notat 2 udarbejdet til brug for det midlertidige vækstforum i Region Sjælland undersøgte og identificerede en række udfordringer for bl.a. innovationsindsatsen i Region Sjælland, herunder: Regionens erhvervsliv er karakteriseret af en lav produktivitet sammenlignet med andre regioner, 3 bl.a. på grund af den geografiske nærhed til Hovedstadsregionen og derved den høje grad af pendling til hovedstaden blandt regionens beboere. Regionen har svært ved at fastholde og tiltrække højtuddannede ansatte, bl.a. på grund af nærheden til Hovedstadsregionen og erhvervslivets lave produktivitet. Innovation er koncentreret i få virksomheder, og regionen har den laveste andel af innovative virksomheder af alle danske regioner. Der bruges desuden færre penge på forskning og udvikling i regionens erhvervsliv end i andre regioner. Den fremgang, som regionen har oplevet i de senere år (f.eks. inden for beskæftigelse), skyldes i høj grad et skift fra højproduktive brancher (de såkaldte globalt orienterede erhverv ) til lavproduktive brancher (f.eks. forretningsservice, den offentlige sektor, byggeriet og detailhandlen). Dog peger notatet også på fremspirende erhvervsområder i regionen, bl.a. i den farmaceutiske sektor. Notatet viste til gengæld, at de virksomheder i regionen, som innoverer, er karakteriseret af en høj grad af samspil med videninstitutioner. Dertil kommer, at regionen har højtuddannede beboere, som potentielt kunne tiltrækkes fra arbejdspladser til hovedstaden til arbejdspladser i Region Sjælland. Regionens nærhed til hovedstaden skaber også gode muligheder for samarbejde med virksomheder og andre aktører Region Hovedstaden. Disse konklusioner bekræftes i store træk af en 2008 analyse, 4 der sammenlignede innovationsniveauet i Region Sjælland og i resten af Danmark på baggrund af data fra CIS4 (Community Innovation Survey ). Denne analyse viste ydermere, at det især er små og mellemteknologiske virksomheder, som står svagt på innovation og på innovationssamarbejde, og at disse virksomheder derfor kunne udgøre en særligt interessant målgruppe for innovationsindsatsen. Flere nylige rapporter peger desuden på, at der findes en række fremspirende eller potentielle erhvervsmæssige styrkepositioner i Region Sjælland, som Udgangspunktet for vækst i Region Sjælland: Faktabaseret analyse af regionens vigtigste udfordringer. Copenhagen Economics og Inside Consulting, Se også Teknologiniveauer, erhvervsstruktur og innovation i Region Sjælland. Povl A. Hansen, Innovation i Region Sjælland i forhold til resten af Danmark. Lars Fuglsang, Kapitel 2 i Platformsstrategi, virksomheder og innovationsudvikling: Delprojekt II: Innovation og vidensudvikling i virksomhederne. Lars Fuglsang, Povl A. Hansen og Göran Serin, Side 4

6 innovationsindsatsen kan bygge videre på. F.eks. præsenterede et 2006 notat 5 en bruttoliste over 40 eksisterende og potentielle erhvervsklynger i Region Sjælland, bl.a. inden for biobrændsel, frøavl, fødevarer, vedvarende energi (vind), farma, og logistik. Et 2006 oplæg fra det midlertidige vækstforum for Region Sjælland peger også på regionale styrkepositioner med udviklingspotentiale, herunder f.eks. den industrielle Symbiose i Kalundborg og alternativ (vind-)energi på Lolland. 6 På baggrund af Region Sjællands svage innovationspræstation formulerede det midlertidige vækstforum i en 2006 publikation 7 en række vækstpolitiske udfordringer for regionen, herunder bl.a. en forbedring af det innovative samspil i regionen, tilførsel af innovationskompetencer og viden til SMV er, udvikling af eksisterende og potentielle erhvervsmæssige styrkepositioner og tiltrækning af virksomheder. Publikationen efterspurgte desuden en forstærket koordinering af erhvervsfremmeindsatsen, herunder en øget koordinering og derved gennemskuelighed af rådgivningstilbud til virksomheder, en mere offensiv og opsøgende strategi og en målrettet indsats overfor små og mellemstore virksomheder. Andre udfordringer med relevans for innovationsindsatsen, som blev fremhævet, var at styrke iværksætterkulturen samt at styrke kompetenceniveauet og beskæftigelsen af højtudannede i regionen. Innovation er et af de fem temaer i Vækstforum Sjællands erhvervsudviklingsstrategi Tre af de resterende temaer er dog også i større eller mindre omfang relateret til innovation, nemlig iværksætteri, erhvervsmæssige styrkepositioner og fremtidige vækstområder og viden, uddannelse og kompetencer. Erhvervsudviklingsstrategien identificerer desuden en række indsatsområder med relevans for innovation, herunder konkrete erhvervsområder (f.eks. energi og miljø samt medico-sundhed), anvendelse af ny teknologi, forbedring af det innovative samspil i regionen, virksomhedstilpasset innovationsfremme, lettere adgang til kapital, styrket iværksætterkultur, flere og mere succesfulde iværksættere, et højere kompetenceniveau i regionen samt videnoverførsel til virksomheder. Hvert år udgiver vækstforum desuden en handlingsplan og en 10-punktsplan, som prioriterer målsætninger og indsatsområder for det år. I 10-punktsplanen for 2008 satte Vækstforum f.eks. fokus på en række innovations-relaterede målsætninger, herunder øget vækst gennem iværksætteri og innovation i etablerede virksomheder. Handlingsplanen efterspurgte også et styrket samarbejde med uddannelsesinstitutioner og med videninstitutioner i og uden for regionen og fremhævede konkrete fokusområder såsom vedvarende energi, sundhed og fødevarer og bæredygtigt og intelligent byggeri. På baggrund af de udfordringer og målsætninger, som er skitseret i dette afsnit, har vækstforum igangsat en række initiativer for at fremme innovation i Region Sjælland. Formålet med dette notat er at kortlægge og vurdere disse initiativer Klynger i Region Sjælland: Bruttoliste over klynger og potentielle klynger i Region Sjælland/Udvælgelse af to potentielle klynger til nærmere analyse. Oxford Research, Sammenfattende oplæg fra det midlertidige vækstforum - Et grundlag for den fremtidige erhvervsudviklingsstrategi. Det midlertidige vækstforum for Region Sjælland, Region Sjælland... hvilke udfordringer har vi? Det midlertidige vækstforum for Region Sjælland, Vækstforum Sjællands erhvervsudviklingsstrategi Vækstforum Sjælland, Side 5

7 2.2 Hvad forstår vi ved innovation? Innovation opstår, når der på baggrund af idéer eller ny viden udvikles nye eller væsentligt forbedrede produkter eller serviceydelser, som efterfølgende introduceres på markedet. Innovation sker også, når idéer eller ny viden fører til udvikling og implementering af nye organisatoriske processer, som skaber merværdi i en virksomhed, f.eks. ved at man indfører en ny organisationsstruktur, et økonomistyringssystem eller en anden måde at organisere produktion på. Innovation handler altså om at få ting til at ske og fungere i praksis for at skabe merværdi for en virksomhed. Drivkraften til innovation kan komme fra mange forskellige steder. Det kan være en idé, der opstår hos medarbejdere eller i ledelsen. Det kan også være idéer eller viden om f.eks. nye teknologiske muligheder, som bliver tilført gennem virksomhedens netværk, gennem dialog med brugere og kunder eller gennem samarbejde med en videninstitution. 2.3 Pejlemærker for innovationsindsatsen Fordi innovation kan antage mange former, og fordi det kan udspringe fra mange kilder, er det vigtigt, at man i en indsats for at fremme innovation i SMV er anlægger en rummelig tilgang til at identificere og modne idéer på baggrund af en forståelse for virksomhedernes behov og muligheder. Dertil kommer, at initiativer i innovationsindsatsen skal kunne sætte ind på mange niveauer hos individuelle iværksættere, i etablerede virksomheder og i vækstklynger. Det kræver først og fremmest en sammenhængende og effektiv regional innovationsindsats, der fungerer efter et no wrong door -princip. Med andre ord bør ingen iværksættere, virksomheder eller potentielle investorer gå forgæves, når de henvender sig med et innovationsbehov: hvis de banker på den forkerte dør, så skal dem, der sidder bagved, kunne henvise dem til den rigtige dør. Udover at understøtte konkrete innovationsbehov hos individuelle iværksættere og virksomheder skal innovationsindsatsen dog også holde et øje på etablering og udvikling af fremspirende og potentielle erhvervsmæssige styrkepositioner (herunder eventuelle vækstklynger i regionen eller på tværs af regioner). Identificering af styrkepositioner muliggør nemlig opbygning af en kritisk masse af kapital og kompetence gennem mere fokuseret interaktion mellem relevante virksomheder, videninstitutioner og myndigheder. Det bidrager desuden til etableringen af en fælles front, som skaber synlighed og derved gør det nemmere at tiltrække kunder, samarbejdspartnere og investorer fra andre regioner. Side 6

8 3 Innovationsindsatsen: aktører og aktiviteter I dette afsnit kortlægger vi vækstforums innovationsindsats i Region Sjælland med udgangspunkt i de vigtigste aktiviteter, aktører og udfordringer i indsatsen. Til dette formål har vi opstillet en model over den regionale innovationsindsats, som har fire niveauer: 1. Selektive og målrettede innovationstiltag: Aktiviteter, som er målrettet specifikke målsætninger, innovationsområder eller aktører, herunder vækstforums innovationsprojekter og platforme for erhvervsfremme. 2. Særlige innovationsfremmende initiativer: Overordnede initiativer, som danner ramme for innovationsfremme i regionen, herunder vækstforums samarbejdsprojekter samt nationale og internationale ordninger. 3. Den regionale erhvervsservice: Den specialiserede erhvervsservice, som er forankret i Væksthuset, hjælper virksomheder med at identificere innovationsmuligheder og med at udarbejde deres forretningsudviklingsstrategi. 4. Den lokale erhvervsservice: Den generelle erhvervsservice, som leveres via kommuner og erhvervsrådene, spiller en rolle i innovationsindsatsen i det omfang, at den bidrager til at sætte innovation på dagsordenen i små og mellemstore virksomheder og henviser dem til relevante aktører. Figur 1 sammenfatter de mest centrale aktører, aktiviteter og udfordringer på de fire niveauer af innovationsindsatsen i Region Sjælland. Figur 1 Aktør- og aktivitetsanalyse for innovationsindsatsen i Region Sjælland Niveau Aktiviteter Aktører Udfordringer Selektive, målrettede innovationstiltag Innovationsprojekter (inkl. kontraktdele, platforme, offentligt-privat partnerskab, SMV-innovation, m.m.) Platforme Vækstforum Sjælland Projektansøgere og samarbejdspartnere Tovholdere Sikre både rummelighed og retning samt effektivt samspil med andre initiativer og indsatser Identificering og opbygning af styrkepositioner Særlige innovations- fremmende initiativer Større samarbejdskontrakter (med fokus på innovation) Vækstforum Sjælland Kontraktholdere Bredere virksomhedsbase og samspil med andre innovationsindsatser Nationale og internationale ordninger (fx innovationsagenter, videnkuponer, ErhvervsPhD, brugerdreven innovation, EU-projekter osv.) F.eks. Forsknings- og Innovationsstyrelsen, Erhvervs- og Byggestyrelsen, EU m.fl. Bedre samspil og koordinering mellem nationale vs. regionale ordninger til erhvervsservice og virksomheder Den regionale erhvervsservice Rådgivning og vejledning; specialiseret erhvervsservice Væksthus Sjælland, Grøn Center, VEC mv. Sikre effektiv arbejdsdeling ift. Vækstforums initiativer Den lokale erhvervsservice Rådgivning og vejledning; generel erhvervsfremme Kommuner Erhvervsråd Udbygning af samarbejde med Vækstforums kontraktholdere Kilde: DAMVAD, Erhvervspolitisk analyse, Region Sjælland, Side 7

9 I det følgende præsenteres de fire niveauer mere detaljeret. Først beskrives den lokale og regionale erhvervsservices rolle i innovationsindsatsen i Region Sjælland. Derefter beskrives særlige innovationsfremmende aktiviteter på regionalt, nationalt og internationalt plan. Til sidst kortlægges de selektive og målrettede innovationstiltag i regionen. 3.1 Den lokale erhvervsservice Den lokale eller såkaldt generelle erhvervsservice er forankret hos kommunerne og i erhvervsrådene og har til formål at understøtte vækst og udvikling i det brede erhvervsliv. Den indgår i innovationsindsatsen i Region Sjælland i det omfang, at den bidrager til at øge virksomhedernes opmærksomhed på innovation og kan eventuelt medvirke til at igangsætte en proces i virksomhederne, der sætter dem i stand til at formulere deres behov ift. innovation. Samspillet mellem virksomhederne og regionens innovationsaktører har ikke været kortlagt i forbindelse med denne analyse. Men meget tyder på, at kendskab til innovationsaktørerne ikke i sig selv er tilstrækkeligt til, at virksomhederne opsøger dem. Samspillet opstår derfor i øjeblikket helt overvejende som resultat af opsøgende kontakt fra innovationsaktørerne til virksomhederne. Spørgsmålet er, om det er muligt at vende strømmen: at få regionens SMV er til at opsøge hjælp til innovation, hvad der i givet fald skal til, for at dette vil kunne ske, og om den lokale erhvervsservice vil kunne spille en rolle i den forbindelse? En forudsætning for en sådan udvikling vil være, at den lokale erhvervsservice gennemgår en betydelig kompetenceudvikling. Ikke alene skal den besidde et betydeligt overblik over regionens innovationsaktører og deres respektive kompetencer. Den skal også besidde kompetencer ift. at afklare virksomhedernes innovationsbehov, så de kan foretage frugtbare henvisninger. Om det er en realistisk og hensigtsmæssig rolle vil kræve yderligere afklaring. Det er i den forbindelse helt afgørende at se på sammenhængen i det samlede system, så der ikke blot optimeres på det lokale niveau uden hensyntagen til den mest hensigtsmæssige arbejdsdeling mellem det lokale, regionale og nationale niveau. Det er særligt vigtigt at sikre koordinering mellem den lokale erhvervsservice og den mere specialiserede regionale erhvervsservice; dette uddybes i afsnit 3.2. Der er i øjeblikket en bevægelse i gang inden for den lokale erhvervsservice i retning af etableringen af 5 større erhvervsserviceenheder. Dette vil skabe en kritisk masse, der giver mulighed for et kompetenceløft med deraf følgende udvidelse af opgaveporteføljen, så henvisning til regionale og nationale aktører samt evt. relevante ordninger m.v. kunne indgå i den lokale erhvervsservice. 3.2 Den regionale erhvervsservice Den regionale eller såkaldt specialiserede erhvervsservice er forankret i Væksthus Sjælland under Økonomi- og Erhvervsministeriet. Den har til opgave at fungere som knudepunkt i rådgivningssystemet for nye og mindre virksomheder og understøtte deres vækst ved f.eks. at hjælpe med virksomhedernes problemafklaring og forretningsudviklingsstrategi og ved at henvise dem til private rådgivere og relevante offentlige ordninger. Interviews gennemført ifm. denne kortlægning viser, at Væksthuset gennem et tæt samspil hjælper virksomheder med at identificere deres innovations- Side 8

10 muligheder og forsøger at gøre dem bedre til at efterspørge og opsøge ydelser hos andre rådgivere eller gennem samarbejdsrelationer til andre aktører. De fleste innovationsudfordringer, som Væksthuset møder, tager udgangspunkt i salg, strategi eller finansiering. Få tager udgangspunkt i ledelsesudfordringer, men innovationsforløbene kræver ofte nytænkning på ledelsesniveau. En 2008 analyse 9 af erhvervsservice i Region Sjælland peger nogle udfordringer for den specialiserede erhvervsservice, herunder en udbredt lokal skepsis om, hvorvidt den er relevant for det brede erhvervsliv i regionen. Den specialiserede erhvervsservice (som i nævnte rapport identificeres som tjenester udbudt af Væksthus Sjælland, CONNECT Denmark, DELTA, CAT og RISØ DTU) ses primært som en service, der henvender sig til eliten af iværksættere og virksomheder. Dog har Væksthuset en to-sidet rolle: det skal både støtte bredden af iværksættere og etablerede virksomheder samt støtte den lokale erhvervsservice. Den nævnte rapport fremsætter på denne baggrund en række fremadrettede anbefalinger, herunder en præcisering af Væksthusets specialistprofil samt opbygning af specialiserede kompetencer i og omkring Væksthuset. En klarere rollefordeling mellem Væksthuset og den lokale erhvervsservice efterspørges. Rapporten anbefaler også styrkelse af Væksthusets relationer til andre specialiserede erhvervsudbydere, især CAT. De primære udfordringer omkring den regionale erhvervsservices rolle i innovationsindsatsen i Region Sjælland er således, som for den lokale erhvervsservice, at sikre en klar og effektiv arbejdsdeling ift. andre aktører. Udover at sikre koordinering med den lokale erhvervsservice, som beskrevet i afsnit 3.1, så er det også vigtigt at sikre komplementaritet mellem Væksthusets og vækstforums aktiviteter. Interviews gennemført med centrale aktører inden for innovationsindsatsen i Region Sjælland peger på, at Væksthuset særligt bidrager til indsatsen ved at hjælpe etablerede virksomheder og iværksættere med generel forretningsstrategi og -udvikling. Derudover viser interviews, at både Væksthuset og erhvervsrådene spiller en vigtig rolle i at skabe kontinuitet i virksomheders interaktion med erhvervs- og innovationsfremmende ordninger og aktører. Mange virksomheder har svært ved at overskue de mange aktører og tilbud på erhvervsfremmeområdet, og her kan medarbejdere fra den lokale eller regionale erhvervsservice fungere som et referencepunkt for virksomheden, som gennem løbende kontakt til virksomhederne kan være med til at sikre sammenhæng i samspillet mellem innovationsfremmesystemet og virksomhedens innovationsaktiviteter. 3.3 Særlige innovationsfremmende tiltag Det tredje niveau omfatter særlige regionale og nationale tiltag, som kan bidrage til at fremme og understøtte innovation generelt set i virksomheder i Region Sjælland. Dette inkluderer Vækstforum Sjællands samarbejdskontrakter, hvor disse har fokus på innovationsfremme og nationale såvel som internationale ordninger, som henvender sig direkte eller indirekte til regionale virksomheder. 9 Kompetent og sammenhængende erhvervsservice: Status på erhvervsservice i Region Sjælland. Eskild Hansen og Flemming Bahner, Side 9

11 3.3.1 Samarbejdskontrakter på innovationsområdet Vækstforum Sjælland indgik i 2007 og 2008 samarbejdskontrakter med seks udvalgte aktører mhp. at skabe nogle overordnede rammer for erhvervsfremme i Region Sjælland. I det følgende ser vi nærmere på de fire samarbejdskontrakter, der har innovation som omdrejningspunkt. Kontraktholderne i disse kontrakter er Copenhagen Capacity, RISØ-DTU, Teknologisk Institut og RUCinnovation. Aktiviteterne under samarbejdskontrakterne involverer dog også en række andre videninstitutioner i regionen, herunder f.eks. CAT, DELTA og Grønt Center, som også inddrages i den regionale innovationsindsats gennem f.eks. innovationsprojekter, som beskrives nærmere i afsnit Copenhagen Capacity Samarbejdskontrakten med Copenhagen Capacity omhandler primært investeringsfremme, dvs. markedsføring af Region Sjælland i udlandet mhp. at tiltrække udenlandske investeringer til regionen. Et yderligere og vigtigt de facto element af samarbejdet er dog udvikling af erhvervsklynger i samarbejde med regionale og andre danske aktører og med fokus på life science/medikoteknik, energi/miljø og transport/logistik. Samarbejdet med Copenhagen Capacity åbner for betydelige muligheder for at fremme og styrke udviklingen af klynger med konkret erhvervsmæssigt potentiale samt international konkurrencedygtighed. Den primære udfordring i realisering af potentialet i samarbejdskontrakten med Copenhagen Capacity er, at for at udnytte Copenhagen Capacitys internationale klyngeudviklings- og markedsførings-kompetence, så kræver det, at der er nogle stærke, skarpt profilerede miljøer, som de kan markedsføre. Det kræver en lang tidshorisont på grund af den tid det tager at opbygge og styrke et erhvervsområde samt et tæt samspil mellem virksomheder og andre aktører i regionen (se afsnit for en nærmere diskussion heraf). RISØ-DTU Samarbejdskontrakten med RISØ-DTU går i hovedtræk ud på, at RISØ fungerer som knowledge broker, dvs. brobygger mellem virksomheder i Region Sjælland og forskere enten på RISØ eller i andre virksomheder og institutioner. De tager udgangspunkt i bottom-up identificering af innovations- og samarbejdsmuligheder ved at etablere kontakt til regionale virksomheder, belyse deres innovationsbehov og teknologiske kompetencer og på baggrund heraf forsøge at bringe potentielle samarbejdspartnere sammen omkring et fælles interesseområde, f.eks. udviklingen af brandhæmmende materialer eller genanvendelige biologiske materialer. Samarbejdspartnere identificeres mhp. at sikre en vis spredning inden for værdikæden, dvs. at inviterede virksomheder forventes at kunne udfylde forskellige roller i en eventuel fælles værdikæde og således kunne supplere hinanden. De potentielle partnere mødes op til fire eller fem gange, hvorefter nogle af partnere skal tage initiativ til konkrete fælles projekter, ellers opløses samarbejdet. Denne indgangsvinkel er godt i tråd med pejlemærker for innovations- og klyngeudvikling i et 2006 oplæg 10 fra det midlertidige vækstforum for Region 10 Sammenfattende oplæg fra det midlertidige vækstforum - Et grundlag for den fremtidige erhvervsudviklingsstrategi. Det midlertidige vækstforum for Region Sjælland, Side 10

12 Sjælland, som pegede på, at en innovations- og klyngeindsats bør tage udgangspunkt i et "working with what you have"-princip (dvs. bygge videre på eksisterende aktiviteter) og tænke virksomheder ind et værdikædeperspektiv. Dette betyder, som uddybet nærmere i en 2006 analyse 11 af internationale case studier til inspiration for Region Sjælland, at man gennem tæt samspil med virksomheder og en systematisk kortlægning af værdikæder inden for givne erhvervsområder identificerer strategiske muligheder for innovation og forretningsudvikling i virksomhederne og efterfølgende rådgiver dem herom. RISØ tager udgangspunkt i en tilsyneladende velfungerende model for virksomhedskontakt og -inddragelse, som i høj grad bygger på eksisterende kompetencer og erfaringer med afprøvede virksomhedsrettede aktiviteter. De har gode erfaringer med selv at hjælpe mange af de virksomheder, de møder, eller med at henvise dem til andre aktører. Den største udfordring i samarbejdet med RISØ virker til at være at sikre opfølgning på de initiativer, som igangsættes, og derved kontinuitet i de projekter og netværk, der opstår (både under og særligt efter samarbejdskontraktens udløb). Teknologisk Institut Ligesom for RISØ tager samarbejdskontrakten med Teknologisk Institut udgangspunkt i en tilsyneladende effektiv og afprøvet model for virksomhedskontakt og -inddragelse, hvor virksomheder bliver inviteret ind i tematiserede arbejdsfora for at diskutere fælles udfordringer og muligheder på baggrund af konkrete innovationsbehov med det formål at katalysere nogle konkrete udviklingsprojekter i en eller flere virksomheder. Teknologisk Institut har også nogle mere brancheorienterede aktiviteter til at bringe virksomheder sammen, som de så vidt muligt binder sammen med regionens eksisterende eller kommende platforme (f.eks. inden for bæredygtigt og intelligent byggeri). Kontrakten har fokus på dels at løfte det teknologiske vidensniveau og understøtte innovationsledelse og vækst i regionale virksomheder og dels at nyttiggøre gode idéer gennem metoder til medarbejderdreven innovation. Udadtil er samarbejdet tydeliggjort gennem det sjællandske vækstværkeri (www.vaekstvaerkeri.dk), samarbejdets online kontaktflade til virksomhederne. På trods af, at samarbejdet først fik bevilget midler i ultimo 2008, er projektet allerede godt undervejs. Ved udgangen af 2008 havde Instituttet således allerede identificeret og etableret kontakt til 200 virksomheder, som var interesserede i videre kontakt og opfølgning. Den primære udfordring i denne samarbejdskontrakt er, ligesom for samarbejdet med RISØ, at sikre kontinuitet, dvs. at sikre, at der skabes varige adfærdsændringer og langsigtet værdi i de projekter og de netværk, som skabes inden for samarbejdskontraktens rammer. Kontinuitet lader til at være en endnu større udfordring for Teknologisk Institut, end det er for RISØ, i og med at Teknologisk Instituts kontrakt kun løber i halvandet år med en midtvejsevaluering efter trekvart år. Således er det vigtigt at sikre, at der opstilles og kommunikeres klare kriterier for midtvejsevalueringen og for den endelige evaluering, som ikke risikerer at skabe incitamenter for kortsigtede strategier (f.eks. ift. krav om rejsning af merfinansiering fra andre kapitalkilder) og derved flytter fokus fra aktiviteter, som bidrager til langsigtet værdiskabelse i regionen. Dette er særligt vigtigt set i lyset af erfaringer fra RISØ, 11 Internationale casestudier til inspiration for Region Sjælland: Erfaringer fra undersøgelser af byer og regioner, som er lokaliseret uden for storbyer/hovedstæder. Oxford Research, Side 11

13 om at det først er efter et års proaktivt arbejde med innovationsfremmeindsatsen i regionen, at de begynder at se mulige fokus-områder i innovationsindsatsen. Først efter det første år i regionen begyndte RISØ at opleve en krystallisering af arbejdsområder og relaterede aktørnetværk, som de kunne bruge til at identificere områder, hvor der er et solidt fundament for netværksdannelse, samarbejde og (på sigt) værdiskabende udviklingsprojekter. RUCinnovation Samarbejdskontrakten med RUCinnovation er nyligt igangsat, men bygger på en langvarig relation mellem RUC og regionen. Det primære formål med samarbejdet er at etablere RUCinnovation som en selvstændig organisation, der kan fungere som brobygger mellem forskere på RUC og virksomheder og andre videninstutioner i regionen, bl.a. ved hjælp af seks ambassadører fra RUC,, mhp. at fremme videnoverførsel fra universitetscentret til erhvervslivet. Derudover indgår en række andre elementer i samarbejdet, herunder bestræbelser på at skabe bedre relationer til regionale virksomheder samt større fokus på innovation og iværksætteri i uddannelser på RUC. En udfordring i realiseringen af det fulde potentiale af denne samarbejdskontrakt er at sikre, at RUCinnovation har de nødvendige forudsætninger for at kunne varetage en brobyggerfunktion mellem forskere på RUC og især virksomheder i regionen. Interviews gennemført ifm. kortlægningen peger på, at hverken forskerne eller virksomhederne tydeligt kan se fordelene ved en brobyggerfunktion på RUC. Således har RUCinnovation en opgave i at sikre og synliggøre fordele for forskere på RUC i at deltage i initiativet samt i at etablere en kontaktflade til virksomheder i regionen og kommunikere klart og entydigt til dem, hvad RUCinnovation kan tilbyde dem. Der kan muligvis være inspiration at hente i et internt, langsigtet forandringsinitiativ, som RISØ har implementeret i erkendelsen af, at de har to kundegrupper til deres brobygningsfunktion nemlig omverdenen og deres egne forskere som begge skal kunne se idéen i samarbejdet. Formålet med initiativet i RISØ har været at arbejde målrettet med den interne kultur og skabe opmærksomhed omkring gevinsterne ved samarbejde med erhvervslivet. Samarbejdskontrakten med RUCinnovation involverer en række spændende aktiviteter. En tydeliggørelse af de langsigtede mål for samarbejdet kunne dog bidrage til en prioritering af særligt værdiskabende aktiviteter. F.eks. har RUC en bred kontaktflade til højtuddannede unge, som ofte søger til Hovedstadsregionen ifm. praktikophold såvel som fuldtidsansættelse. Det bør overvejes, om man i højere grad bør sætte fokus på RUCs muligheder for at bidrage til fastholdelse af højtuddannede i Region Sjælland, f.eks. ved at udvide samarbejdet med det regionale erhvervsliv omkring rekruttering af studerende til projekter, praktikophold og fuldtidsstillinger. 12 Overordnet vurdering af samarbejdskontrakterne Overordnet set peger kortlægningen af samarbejdskontrakterne med Copenhagen Capacity, RISØ, Teknologisk Institut og RUCinnovation på, at kontrakterne 12 Der har allerede været igangsat initiativer på dette punkt, herunder f.eks projektet Virksomhedspraktikker i SMVer, som modtog 1,4 mio. kr. i støtte fra Vækstforum. Side 12

14 bidrager til at etablere en velfungerende ramme for større innovationsfremmesatsninger i regionen. Samarbejdet har også den effekt, at de fire kontraktholdere aktiveres som regionale spillere. F.eks. så RISØ trods sin geografiske placering i Region Sjælland tidligere sig selv som en national aktør. Med samarbejdskontrakten er RISØ også blevet etableret som en central regional aktør, hvilket har haft en positiv effekt på relationen mellem RISØ og vækstforum også uden for kontraktsamarbejdet. Der er også betydelige komplementariteter mellem kontrakterne. F.eks. kan RISØ og Teknologisk Institut medvirke til identificering og udvikling af erhvervsmæssige styrkepositioner i regionens erhvervsliv. På baggrund af kortlægning kan fire overordnede udfordringer identificeres for samarbejdskontrakterne: At sikre kontinuitet og varig værdiskabelse gennem aktiviteterne i samarbejdskontrakterne. Dette kræver langsigtede målsætninger og evalueringskriterier samt en indsats for at forankre de netværk og aktiviteter, som samarbejdskontrakterne katalyserer. At koordinere virksomhedskontakt mellem kontraktholderne. Alle kontraktholdere skal i et eller andet omfang opsøge og etablere kontakt til små og mellemstore virksomheder. Det er uklart, hvilke virksomheder de forskellige initiativer når ud til, og hvor bredt de dækker i erhvervslivet. Der er også indikationer på et betydeligt men ikke nærmere defineret overlap i de fire kontraktholderes målgrupper. Kontraktholderne har tilsyneladende forskellige styrkepositioner og (i hvert fald i et vist omfang) forskellige målsætninger og indsatsområder men der er kun et begrænset samarbejde og erfaringsopsamling mellem dem. Deres indsatsområder bør defineres ud fra virksomhedernes innovationsbehov mhp. at drage maksimal nytte af kontraktholdernes forskellige styrker og særlige kompetencer. Kortlægningen peger på et betydeligt potentiale for styrket samarbejde og erfaringsudveksling mellem kontraktholderne. At koordinere virksomhedskontakt mellem kontraktholderne og både den lokale og den regionale erhvervsservice, herunder at tydeliggøre, hvilke aktører der er i kontakt med hvilke virksomheder. Dette ville bl.a. gøre det nemmere for Væksthuset og erhvervsservicecentre at henvise virksomheder til relevante operatører. At imødekomme (nogle af) de lokale erhvervsråds ønske om et tættere samarbejde med samarbejdskontraktholderne. Kontraktholderne kan f.eks. bidrage til kompetenceudvikling af de lokale erhvervsråd, overføre metoder til screening af virksomheders innovationsbehov og lignende, så de lokale erhvervsråd bliver bedre i stand til at henvise virksomheder videre ind i innovationsfremmesystemet. Sidst men ikke mindst peger kortlægningen af samarbejdskontrakter på, at disse kontrakter udgør en populær ramme for innovationsfremmende aktører pga. deres fleksibilitet og de betydelige midler, som følger med kontrakterne. Det er derfor vigtigt at sikre komplementaritet og sammenhæng mellem de kontrakter, som igangsættes, og at kontrakterne i stigende grad aktiveres mhp. at understøtte brede målsætninger og satsninger i innovationsindsatsen. Side 13

15 Kontraktholderne kan spille en vigtig rolle i at drive og forankre større projekter, f.eks. ifm. udviklingen af potentielle eller eksisterende erhvervsmæssige styrkepositioner, som det f.eks. ses i et nyt clean tech initiativ, som bl.a. inkluderer Copenhagen Capacity og RISØ Nationale og internationale ordninger Dette afsnit ser nærmere på innovationsfremmende ordninger på nationalt og internationalt plan, som er tilgængelige for Region Sjællands virksomheder. Oversigt over nationale og internationale ordninger med regional relevans Der er en række nationale innovationsfremmende programmer og ordninger, som kan være relevante for virksomheder i Region Sjælland. Forsknings- og Innovationsstyrelsen (FI) under VTU har en lang række virkemidler til at styrke innovationslyst og -evne i bl.a. regionale virksomheder, herunder f.eks.: Videnkuponordningen har til formål at fremme samarbejde mellem SMV er og videninstitutioner ved at sikre rabat for SMV er ifm. køb af rådgivning, sparring, uddannelse, forskning eller lignende ifm. et konkret udviklingsprojekt i virksomheden. Til større forsknings- og udviklingsprojekter kan SMV er søge støtte til køb af forskningssamarbejde fra en videninstitution ved hjælp af forskningskuponordningen. DELTA er som led i et pilotprojekt under Rådet for Teknologi og Innovation blevet udpeget som innovationsagent i Region Sjælland og skal i den forbindelse gennemføre gratis innovationstjek i regionale SMV er mhp. at identificere udviklingsmuligheder samt yde rådgivning og sparring. Videnpilotordningen giver tilskud til at ansætte en højtudannet medarbejder i SMV er, som ikke har tradition for at ansætte sådanne medarbejdere; videnpiloten skal gennemføre en konkret udviklingsopgave i virksomheden under ansættelsesperioden. ErhvervsPhD-ordningen yder tilskud til ansættelse og uddannelse af en ErhvervsPhD i samarbejde med en videninstitution. ErhvervsPhDkandidaten skal i løbet af PhD-forløbet bl.a. gennemføre et virksomhedsrettet forsknings- og uddannelsesprojekt. Ordningen har bl.a. til formål at fremme forskning, der ellers ikke ville blive udført, samt at styrke samarbejdet mellem virksomheder og universiteter. Innovationsnetværk har bl.a. til formål at styrke samspillet og videnspredning mellem virksomheder og videninstitutioner. Netværkene er åbne for alle danske virksomheder med over 10 ansatte, som har behov for at holde sig opdateret på videnudviklingen og/eller finde samarbejdspartnere. Innovationskonsortieordningen under Rådet for Teknologi og Innovation yder støtte til større og typisk højteknologiske samarbejdsprojekter mellem virksomheder, videninstitutioner og GTS-institutter. Det Strategiske Forskningsråd støtter forskningsprojekter inden for politisk prioriterede områder. Bevilgede projekter har generelt fokus på erhvervslivets behov og involverer ofte virksomhedspartnere Se Effektmåling af Strategisk Forskning. DAMVAD, Side 14

16 Højteknologifonden investerer i højteknologiske projekter og platforme og yder tilskud på op til 60 pct. til SMV er. Der er også en række relevante programmer og ordninger under andre styrelser og ministerier. F.eks. administrerer Fødevareministeriet under innovationsloven omkring 130 mio. kr. årligt til at fremme forskning og udvikling i fødevare-, jordbrugs- og fiskerisektoren. Energistyrelsen har et Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP), som har til formål at styrke indsatsen inden for udvikling og demonstration af energiteknologi og yder tilskud hertil. EUDP yder også tilskud til samarbejde mellem offentlige og private aktører samt til internationalt samarbejde og er bl.a. åben for virksomheder inden for energiteknologi og inden for relaterede arbejdsområder. Erhvervs- og Byggestyrelsen administrerer program for brugerdreven innovation, som yder tilskud til arbejde med brugerdreven innovation i virksomheder og offentlige institutioner. Programmet yder bl.a. støtte til videreudvikling og afprøvning af nye metoder til brugerdreven innovation. Under programmet for brugerdreven innovation er der desuden igangsat en særlig pulje for medarbejderdreven innovation, hvorfra de første fire projekter har opnået tilskud. Dertil kommer, at der i europæisk regi findes en række attraktive tilbud til regionale videninstitutioner og virksomheder, herunder især SMV er. Det gælder bl.a. EUREKA-programmet, som er et samarbejde mellem de 37 europæiske medlemslande og Europa-kommissionen, som faciliterer samarbejde og koordinerer nationale tilskudsordninger gennem både individuelle projekter og bredere strategiske initiativer. EUREKA er primært orienteret mod SMV er. Programmet støtter højteknologiske projekter, som har en kort forventet tidshorisont, og som er iværksat og drevet af virksomheder. Under EUREKAprogrammet findes bl.a. Eurostars-initiativet, som bygger videre på den traditionelle EUREKA-projektmodel, men som involverer yderligere medfinansiering fra EU. I EU-regi findes desuden 7. rammeprogram, men også det mindre kendte Competitiveness & Innovation eller CIP rammeprogram, som har fokus på små og mellemstore virksomheder og har til formål at øge europæiske virksomheders konkurrencedygtighed ved at støtte innovationsaktiviteter, styrke virksomheders adgang til kapital og yde erhvervsservice. CIP omfatter en række tidligere programmer, som er blevet samlet i tre særprogrammer, som har fokus på iværksætteri, informations- og kommunikationsteknologi samt bæredygtighed, klima og energi. CIPs instrumenter herunder støtte og lån til SMV er kan desuden kobles med EUREKA-midler. Videnskabsministeriet tilbyder desuden forprojektstøtte til SMV er ifm. ansøgninger til EUs 7. rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling mhp. at fremme SMV-deltagelse i rammeprogrammet. Region Sjællands deltagelse i nationale og internationale ordninger Tidligere analyser har vist, at Region Sjælland har den laveste andel af innovative virksomheder af alle danske regioner og bruger færre penge på forskning og udvikling (se afsnit 2.1). Men hvor god er regionen til at tiltrække ekstern finansiering? Med udgangspunkt i DAMVADs database over deltagelse i større innovationspuljer i Danmark og EU er det muligt at se, hvor gode virksomheder og forskningsinstitutioner i Region Sjælland er til at sikre midler fra nationale ordninger og fra EU og dermed også til at få adgang til de netværk og den viden, som nationale og internationale samarbejder åbner op for. Side 15

17 Bemærk at databasen er opbygget på baggrund af tilgængelig information om projekter under en række innovationsfremmende ordninger. Projekterne, som indgår i optællingen, dækker ikke de samme bevillingsår for alle ordninger. De data, der præsenteres i dette afsnit, er baseret på nedenstående ordninger og år. Tabel 1 Innovationsprogrammer og bevillingsår, som indgår i analysen Innovationsprogrammer Bevillingskompetence Bevillingsår Internationale programmer EU 6. rammeprogram 17,5 mia. euro over alle årene Danske programmer Innovationskonsortier 98 mio. (I 2008) Brugerdreven innovation 100 mio. (2008) Højteknologifonden 272 mio. (2008) Innovationsloven 116 mio. (2007) 2007 Regionale programmer Optalt projekter for 280 mio Strategisk forskning 818 mio. (2008) EUDP 220 mio. (i 2009) 2008 Analysen viser, at virksomheder og forskningsinstitutioner i Region Sjælland har deltaget i offentligt finansierede forskningsprojekter til en samlet værdi af mindst mia. kr. I alt er der tale om deltagelse i 162 projekter. I alt deltog 6 forskningsinstitutioner fra regionen, og heraf stod RUC og RISØ for 95 pct. af deltagelsen. Derudover deltog i alt 64 virksomheder fra regionen, hvoraf 25 pct. kom fra Roskilde Kommune (se figur 2). Figur 2 Virksomheder, som har deltaget i nationale/internationale projekter, fordelt på kommuner Roskilde Slagelse Næstved Greve Køge Sorø Odsherred Holbæk Stevns Solrød Ringsted Guldborgsund Vordingborg Faxe Kalundborg Kilde: DAMVAD, Erhvervspolitisk analyse, Region Sjælland, De deltagende virksomheder er for størsteparten under 20 ansatte. 34 ud af 64 virksomheder, der har deltaget i programmerne, har mindre end 20 ansatte, mens 16 har mere end 100. Side 16

18 Tabel 2 Virksomheder, som har deltaget i nationale og internationale projekter, fordelt på størrelse Antal ansatte Virksomheder Andel Mere end % % % % % % % % % Enkeltmandsvirksomheder 10 16% Samlet % Kilde: DAMVAD, Erhvervspolitisk analyse, Region Sjælland, Som det fremgår af nedenstående tabel, er de programmer, som virksomhederne i regionen har deltaget mest i, EU s 6. rammeprogram, hvor 28 projekter har deltagelse fra regionens virksomheder, og Innovationskonsortier, hvor 20 projekter har haft deltagelse af regionens virksomheder. Tabel 3 Deltagelse i nationale og internationale projekter af virksomheder og forskningsinstitutioner i Region Sjælland Innovationsprogrammer Internationale programmer Bevillingsår Projekter med deltagelse fra RS virksomheder Projekter med deltagelse fra RS forskningsinst. EU 6. rammeprogram Danske programmer Innovationskonsortier Brugerdreven innovation Højteknologifonden Innovationsloven Regionale programmer Strategisk forskning EUDP I alt Kilde: DAMVAD, Erhvervspolitisk analyse, Region Sjælland, Note: Bevillingsår angiver, hvilke år data er indsamlet for. Side 17

19 Overordnet vurdering af regionens repræsentation i nationale og internationale ordninger Analysen peger på et stort potentiale for at styrke regionale videninstitutioner og virksomheders deltagelse i danske såvel som europæiske forsknings- og innovationsprojekter. Men mange virksomheder har svært ved at overskue mulighederne for at søge midler og deltage i innovationssamarbejde både inden for og uden for landets grænser. Dertil kommer, at selve processen med at samle et konsortium af ansøgere, hvor dette er relevant, og med at udarbejde ansøgningen er uoverskuelig for især små og mellemstore virksomheder med begrænsede ressourcer og kapacitet. En øget satsning på deltagelse af regionale virksomheder i nationale og internationale innovationsfremmende ordninger kræver derfor en professionel projektorganisation eller en eller flere aktører, som udfylder denne rolle der kan samle aktører i forbindelse med ansøgninger samt fungere som drivkraft i selve ansøgningsprocessen. Det kræver også, at kontraktholdere, Væksthuset, erhvervsrådene samt andre innovationsfremmende aktører med virksomhedskontakt, herunder videninstitutioner, har den fornødne viden og kapacitet til at henvise virksomheder til relevante ordninger og evt. mulige samarbejdspartnere. 3.4 Selektive og målrettede innovationstiltag Denne kategori omfatter aktiviteter, som er målrettet specifikke målsætninger, innovationsområder eller aktører i innovationsindsatsen. Dette inkluderer vækstforums platforme for erhvervsfremme, hvori innovationsfremme udgør et væsentligt element og innovationsprojekter, hvoraf nogle spiller en vigtig rolle i videreførelsen eller udviklingen af særlige innovationsfremmende tiltag (f.eks. konkrete elementer i samarbejdskontrakter eller platformsdannelse) Platforme Regionen har iværksat en række platforme, som har til formål at samle og koordinere ressourcer inden for udvalgte erhvervsområder mhp. at muliggøre større investeringer i eksisterende eller potentielle regionale styrkepositioner. I 2007 igangsatte vækstforum Fødevareplatform Region Sjælland og udpegede i forbindelse med handlingsplan 2008 tre kommende platforme, herunder en inden for bæredygtigt og intelligent byggeri. Vækstforum har desuden støttet en analyse af platforms- og innovationsudvikling fra , som præciserer målsætningen med platformsdannelse således: Hovedideen bag en platformsstrategi er, at der inden for definerede erhvervsområder, hvor en region har specielle styrkepositioner eller vurderes at have gode udviklingsmuligheder, etableres en organisering af berørte interesser. Formålet er at fremme innovationsudviklingen via en sammenkobling af ressourcer, der har indflydelse på vidensudvikling og innovation. [ ] 14 Platformsstrategi, virksomheder og innovationsudvikling: Hovedrapport. Lars Fuglsang, Benny Kastrup Hansen, Povl A. Hansen Roskilde, Noel Brings Jacobsen, Tue Sanderhage, Göran Serin og Ulla Skaarup, 2008 (s. 42). Side 18

20 Målsætningen er at fremme innovationsevnen i virksomheder og fremme innovationsoverførsel mellem vidensinstitutioner, uddannelser og erhvervsliv, men også mellem forskellige erhvervsvirksomheder. Kortlægningen af innovationsindsatsen i Region Sjælland peger på, at platformene er karakteriseret ved meget forskellige grader af udvikling. Afgørende for udviklingen af samarbejdet inden for de enkelte platforme vil ofte være, om deltagerne kan se et konkret formål, der på den ene side kun kan realiseres i fællesskab og på den anden side er realisabelt inden for en overskuelig tidshorisont. Samarbejdsplatforme med ukonkrete og svævende samarbejdsfordele animerer ikke deltagerne til det tilstrækkelige engagement og til at foretage de nødvendige investeringer i at få samarbejdet bragt op på et niveau, hvor det giver et synligt afkast. Interviews gennemført ifm. kortlægningen viser, at aktørerne i regionen mener, at der findes en række fremspirende erhvervsmæssige styrkepositioner, bl.a. inden for vindenergi og frøavl. Der er desuden flere aktiviteter i gang, som har til formål at identificere, opdyrke og markedsføre potentielle styrkepositioner. Herunder kan f.eks. nævnes vækstforums samarbejde med Copenhagen Capacity om at udvikle og markedsføre erhvervsklynger, RISØs arbejde med at bringe aktører sammen inden for nye mulige forretningsområder og et nystartet clean tech initiativ med deltagelse af flere regionale aktører, herunder Copenhagen Capacity og RISØ. Cluster Biofuel Denmark er et godt eksempel på et initiativ for at opbygge en niche-baseret erhvervsklynge i regionen. Cluster Biofuel Denmark har til formål at opbygge en klynge omkring udvikling af 3. generations biofuel. Formålet er ikke at kunne producere biofuel, men derimod at udvikle den teknologi, der globalt skal benyttes til større samt mindre mobile produktionsanlæg, bl.a. i samarbejde med globale virksomheder. Initiativet har således til hensigt at udvikle en underskov af underleverandørvirksomheder mv. Sådanne initiativer har spændende perspektiver, fordi de supplerer snarere end konkurrerer med erhvervsaktiviteter i andre regioner og lande, og de kan desuden være med til at tiltrække anchor firms store, forskningsintensive virksomheder til regionen. Den største udfordring i at realisere potentialet i regionens platforme er at finde de rette værktøjer til at bruge platformene til at identificere og opbygge styrkepositioner og få samlet regionale kræfter om dem. Det kræver en aktivering og sammentænkning af de instrumenter, aktører og kompetencer, der er til rådighed lokalt og regionalt, men også nationalt og internationalt. Det handler derfor om at identificere netop de udfordringer, som de regionale aktører er bedre rustet til at tage op i fællesskab end hver for sig, så platformssamarbejdet får et konkret omdrejningspunkt. Omfanget af projekter inden for en platform kan variere. Det vigtige er, at samarbejdsprojekterne er succesfulde, og at de derfor bidrager til at opbygge det interne kendskab og tillid, der er afgørende for, at de næste projekter kan udvikles og gennemføres i fællesskab. Herved kan platforme vokse i bredden såvel som i dybden Innovationsprojekter Gennem bevillinger til projekter uddeler vækstforum midler til en række specifikke erhvervsudviklingsaktiviteter og projekter i regionen, herunder innovation. Projekterne er et vigtigt virkemiddel i implementeringen af vækstforums strategi og handlingsplan. Side 19

Innovationsagenter - Nye veje til innovation i små og mellemstore virksomheder

Innovationsagenter - Nye veje til innovation i små og mellemstore virksomheder Innovationsagenter - Nye veje til innovation i små og mellemstore virksomheder Erfaringer fra midtvejsevaluering af pilotprojektet Regionale Innovationsagenter Innovation: Analyse og evaluering 20/2009

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Erhvervsservice i Region Midtjylland - mod fælles kvalitetsstandarder!

Erhvervsservice i Region Midtjylland - mod fælles kvalitetsstandarder! Erhvervsservice i Region Midtjylland - mod fælles kvalitetsstandarder! Disposition 1. Hvorfor sætte kvalitetsstandarder? Udviklingstendenser og udfordringer i den midtjyske. 2. Fælles målsætninger for

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS

Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS For at kunne iværksætte et konstruktivt samarbejde med nationale og internationale virksomheder, der

Læs mere

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af:

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af: SPI Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme SPI er medfinancieret af: af: Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com Sammen styrker vi regionen Projekt SPI, Samarbejde om Proaktiv

Læs mere

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013 Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune Onsdag den 2. oktober 2013 Program 17.00-17.15 Vision for vækst og erhverv i Lejre her er strategien hvor skal vi hen v. borgmester Mette Touborg

Læs mere

Hub North. Den 30. November 2010

Hub North. Den 30. November 2010 Hub North Den 30. November 2010 AAU s Fundraising og Projektledelseskontor Jane Tymm-Andersen Jet@adm.aau.dk Fundraising & Projektledelseskontor Giver assistance i forbindelse med udarbejdelse af projektansøgninger,

Læs mere

Vækstfabrikkerne. Projektets baggrund, indhold og status

Vækstfabrikkerne. Projektets baggrund, indhold og status Vækstfabrikkerne Projektets baggrund, indhold og status Agenda 1 Formål og baggrund Målsætninger, erhvervspolitisk rationale og finansiering Værdiskabelse for iværksættere og andre aktører Indhold Faglige

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Notat. Evaluering af Vækstforums erhvervsudviklingsindsats

Notat. Evaluering af Vækstforums erhvervsudviklingsindsats Notat Evaluering af Vækstforums erhvervsudviklingsindsats I erhvervsfremmeloven konkretiseres det, at vækstforums centrale opgave er at udarbejde en regional udviklingsstrategi og inden for denne udvikle

Læs mere

Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode.

Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode. Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode. Bornholm, 19. juni 2014 v/ Bent Mikkelsen, Region Midtjylland www.vaekstforum.rm.dk En globalt konkurrencedygtig region - Erhvervsudviklingsstrategi

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT

Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT GET F IT 23.februar 2010 Anette Broløs, Broløs Consult 1 Deltagelse i forskning skaber innovation og positivt afkast, men deltagelsen i forskningssamarbejde

Læs mere

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 1 UDDYBET PROCESNOTAT Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 Indledning Økonomi- og Erhvervsministeriet har indgået aftale med Kommunernes Landsforening om, at kommunerne overtager

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 6. juni 2014 Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 Baggrund/Indledning Indsatsen i Væksthusene giver et positivt samfundsøkonomisk afkast, viser en ekstern evaluering

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst

Læs mere

Væksthus Nordjylland v/ John Windbirk

Væksthus Nordjylland v/ John Windbirk Væksthus Nordjylland v/ John Windbirk Væksthusene i Danmark - Fakta I alt 5 Væksthuse i Danmark ét i hver region. Væksthus Nordjylland Væksthus Midtjylland Væksthus Syddanmark Væksthus Sjælland Væksthus

Læs mere

Bilag til aftale mellem KKR Midtjylland og Væksthus Midtjylland 2014 LOKAL SAMARBEJDSAFTALE OM ERHVERVSSERVICE MELLEM

Bilag til aftale mellem KKR Midtjylland og Væksthus Midtjylland 2014 LOKAL SAMARBEJDSAFTALE OM ERHVERVSSERVICE MELLEM LOKAL SAMARBEJDSAFTALE OM ERHVERVSSERVICE MELLEM VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD, VIBORG KOMMUNE OG VÆKSTHUS MIDTJYLLAND Indholdsfortegnelse: a) Generel del: 1. Indledning 2. Samarbejdsaftalens parter 3. Aftaleperiode

Læs mere

Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020

Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020 Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen d. 19.12.2013 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Erhvervspolitikkens opbygning... 4 Kommunale rammevilkår Den fælles platform...

Læs mere

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftalens parter Aftalen er indgået mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet (AAU). Aftaleperiode Aftalen gælder for juni 2012

Læs mere

Mod et stærkere vidensamarbejde i Danmark. behov, udfordringer og barrierer

Mod et stærkere vidensamarbejde i Danmark. behov, udfordringer og barrierer Mod et stærkere vidensamarbejde i Danmark behov, udfordringer og barrierer Disposition Om vidensamarbejde Marginal eller stor betydning for innovationskraften? Hvilke aktører bør en samspilspolitik omfatte?

Læs mere

OVERBLIK OVER DET DANSKE INNOVATIONSFREMMESYSTEM HOVEDFORMÅLENE MED DEN DANSKE INNOVATIONSPOLITIK

OVERBLIK OVER DET DANSKE INNOVATIONSFREMMESYSTEM HOVEDFORMÅLENE MED DEN DANSKE INNOVATIONSPOLITIK OVERBLIK OVER DET DANSKE INNOVATIONSFREMMESYSTEM OG HOVEDFORMÅLENE MED DEN DANSKE INNOVATIONSPOLITIK Innovationsfremmesystemet for danske virksomheder > 1. Indledning Formålet med dette notat er at give

Læs mere

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef Greve Kommune Job- og personprofil for erhvervschef Maj 2010 1 Baggrund Erhvervslivet og arbejdsmarkedet i Greve Kommune er i udpræget grad en del af regionale og nationale strukturer og kan vanskeligt

Læs mere

Værdien af netværk v/direktør Bolette van Ingen Bro, Cluster Excellence Denmark

Værdien af netværk v/direktør Bolette van Ingen Bro, Cluster Excellence Denmark Værdien af netværk v/direktør Bolette van Ingen Bro, Cluster Excellence Denmark Klynger og netværk Den praktiske tilgang, skaber det værdi og Hvorfor er der kommet fokus på det nu? National strategi for

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 15. november 2011

erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 15. november 2011 erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 15. november 2011 TV/PF 15.11. 2011 Silkeborg Welcome UDDANNELSE & KOMPETENCE At lette virksomhedernes modtagelse og integration af udenlandsk

Læs mere

Hvordan kommer I videre? Jesper Rasch Fuldmægtig Forsknings- og Innovationsstyrelsen

Hvordan kommer I videre? Jesper Rasch Fuldmægtig Forsknings- og Innovationsstyrelsen Hvordan kommer I videre? Jesper Rasch Fuldmægtig Forsknings- og Innovationsstyrelsen Rådet for Teknologi og Innovations indsatser Nye innovationsnetværk 2009 IKT, herunder indlejrede, mobile og pervasive

Læs mere

STRATEGI 2012-2020. { Sundheds- og velfærdsinnovation / Bæredygtig energi / Oplevelseserhverv } Strategi 2012-2020

STRATEGI 2012-2020. { Sundheds- og velfærdsinnovation / Bæredygtig energi / Oplevelseserhverv } Strategi 2012-2020 STRATEGI 2012-2020 { Sundheds- og velfærdsinnovation / Bæredygtig energi / Oplevelseserhverv } Strategi 2012-2020 { strategi } Forord Syddansk Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi 2012-2020 viderefører

Læs mere

VÆKSTHUS SYDDANMARK. Gør udfordringer til muligheder. Peter Rosendahl

VÆKSTHUS SYDDANMARK. Gør udfordringer til muligheder. Peter Rosendahl VÆKSTHUS SYDDANMARK Gør udfordringer til muligheder Peter Rosendahl OPGAVE OG MÅLGRUPPE Målgruppen er virksomheder med høje vækstambitioner 20% Mindst 5 ansatte og ambition 20% årlig vækst 3 år i træk

Læs mere

Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation

Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation Fokusområder i 2014 Udvalget er med konstitueringsaftalen for perioden 2014-2017 et nyt udvalg, og indsatsen i en større del af 2014 bærer præg af, at udvalget tilegner sig det nødvendige vidensfundament

Læs mere

Samarbejdsaftale 2014 Aftale om udførelse af Vejen Kommunes indsats vedrørende erhvervsfremme og turisme. Vejen Kommune Rådhuspassagen 3 6600 Vejen

Samarbejdsaftale 2014 Aftale om udførelse af Vejen Kommunes indsats vedrørende erhvervsfremme og turisme. Vejen Kommune Rådhuspassagen 3 6600 Vejen Samarbejdsaftale 2014 Aftale om udførelse af Vejen Kommunes indsats vedrørende erhvervsfremme og turisme Vejen Kommune Rådhuspassagen 3 6600 Vejen og UdviklingVejen Sdr. Tingvej 10 6630 Rødding indgår

Læs mere

Opfølgning på IRIS Groups kortlægning af erhvervsfremmesystemet:

Opfølgning på IRIS Groups kortlægning af erhvervsfremmesystemet: N OTAT KKR HOVEDSTADEN Bilag 1: Greater CoPENHAGEN Opfølgning på IRIS Groups kortlægning af erhvervsfremmesystemet: Sekretariatet for Greater CoPENHAGEN er i øjeblikket i gang med at følge op på kortlægningen

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Nye projektmuligheder i Staalcentrum. Alan Friis, Staalcentrum/Tech4Bizz

Nye projektmuligheder i Staalcentrum. Alan Friis, Staalcentrum/Tech4Bizz Nye projektmuligheder i Staalcentrum Alan Friis, Staalcentrum/Tech4Bizz FoodNetwork årsprogram Indsatsen adresserer to hovedmålgruppers forskellige roller og behov samt samspillet imellem disse: At styrke

Læs mere

VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM TECHNOLOGY DEMAND UNDER INNO-SE

VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM TECHNOLOGY DEMAND UNDER INNO-SE VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM TECHNOLOGY DEMAND UNDER INNO-SE HVILKE TYPER PROJEKTER ER STØTTEBERETTIGET SOM TECHNOLOGY DEMAND? Technology Demands tager udgangspunkt i en konkret type af efterspørgsel på

Læs mere

Copenhagen EU Office

Copenhagen EU Office Copenhagen EU Office Et nyt tilbud for hovedstadsregionens kommuner og virksomheder v. Chefkonsulent Henrik Madsen Region Hovedstaden 4. december 2014 Greater Copenhagen hele Danmarks hovedstad Copenhagen-metropolen

Læs mere

www.futurefoodinnovation.dk

www.futurefoodinnovation.dk Værdi Hvilken værdi vil vi skabe: At styrke den innovationsbaserede vækst i fødevarebranchen, hvor viden, virksomheder og brugere bringes sammen på nye måder, så de kan udvikle, afprøve og dokumentere

Læs mere

Nyt erhvervspolitisk fokus Fra kontrakter til Vækstaftaler

Nyt erhvervspolitisk fokus Fra kontrakter til Vækstaftaler Nyt erhvervspolitisk fokus Fra kontrakter til Vækstaftaler Vækstforum Sjælland vil styrke og fokusere den vækstpolitiske indsats, der er fastlagt i erhvervsudviklingsstrategien, så den i endnu højere grad

Læs mere

Funktionelle erhvervsregioner

Funktionelle erhvervsregioner Funktionelle erhvervsregioner Når kommuner arbejder på tværs af grænser: International frem for sognebaseret vækstkultur KL s Erhvervstemadag 13. september 2013 v/ Gregers André Pilgaard og Jan Beyer Schmidt-Sørensen,

Læs mere

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen Bilag til pkt. 5 Forslag fra bestyrelsen Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015 Baggrund Mangel på højtuddannede hæmmer vækst og beskæftigelse på såvel kort som langt sigt og kan medføre

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

Resultatkontrakt. Vedrørende. Midtjysk Iværksætterfond. 1. januar 2012-31. december 2014. Journalnummer: 1-33-70-7-12. Kontraktens parter.

Resultatkontrakt. Vedrørende. Midtjysk Iværksætterfond. 1. januar 2012-31. december 2014. Journalnummer: 1-33-70-7-12. Kontraktens parter. Resultatkontrakt Vedrørende Midtjysk Iværksætterfond 1. januar 201231. december 2014 Journalnummer: 13370712 Kontraktens parter Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Eannr: 5

Læs mere

BILAG TIL. UDBUD AF EKSTERN EVALUERING VEDR. KOMPETENCEFORSYNINGmidt

BILAG TIL. UDBUD AF EKSTERN EVALUERING VEDR. KOMPETENCEFORSYNINGmidt BILAG TIL UDBUD AF EKSTERN EVALUERING VEDR. KOMPETENCEFORSYNINGmidt NOVEMBER 2014 Indhold INDLEDNING... 3 PROJEKTBESKRIVELSE AF KOMPETENCEFORSYNINGmidt... 3 Udfordringer... 3 Baggrund... 4 Grundlag...

Læs mere

Baggrundsnotat: Den offentlige indsats for forskning, udvikling og innovation

Baggrundsnotat: Den offentlige indsats for forskning, udvikling og innovation Baggrundsnotat: Den offentlige indsats for forskning, udvikling og innovation Basisbevilling til universiteter og sektorforskning De otte danske universiteter modtog i 2010 i alt over finansloven ca. 7,4

Læs mere

Forslag til. Organisering af BioMed Community 2007 - Mulige modeller for fremtidig organisering. Intern version 28. august 2006

Forslag til. Organisering af BioMed Community 2007 - Mulige modeller for fremtidig organisering. Intern version 28. august 2006 Forslag til Organisering af BioMed Community 2007 - Mulige modeller for fremtidig organisering Intern version 28. august 2006 Indledning Region Aalborg Samarbejdet og Aalborg Erhvervsråd skal drøfte hvordan

Læs mere

Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15

Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15 Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15 Indhold 1. Indledning 2. Hovedaktiviteter 3. Læringspunkter 4. Bilag 1. Indledning I slutrapporten redegøres for forprojektets

Læs mere

Udviklings- og driftsmål

Udviklings- og driftsmål Udviklingsmål koblet til Byrådets Vision Indsatsområde/ Arbejdspladser Der skal skabes flere arbejdspladser. Bosætning Der skal tiltrækkes flere bosættere i Slagelse Kommune. Flere arbejdspladser i h.t.

Læs mere

InViO Innovationssamarbejde Herning: Livsstil Bolig & Beklædning 9.11.2011

InViO Innovationssamarbejde Herning: Livsstil Bolig & Beklædning 9.11.2011 InViO Innovationssamarbejde Herning: Livsstil Bolig & Beklædning 9.11.2011 Invio Hvad for noget? Innovationsnetværk for videnbaseret Oplevelsesøkonomi 1. Juni 2010 31. maj 2014 InViO konsortium AAU ExCITe

Læs mere

Opfølgning 1. marts 2013. Resultatkontrakt. Vedrørende. CleanTEKmidt. 1. august 2011 31. december 2014 Journalnummer: 1-33-76-21-2-11

Opfølgning 1. marts 2013. Resultatkontrakt. Vedrørende. CleanTEKmidt. 1. august 2011 31. december 2014 Journalnummer: 1-33-76-21-2-11 Opfølgning 1. marts 2013 Resultatkontrakt Vedrørende CleanTEKmidt 1. august 2011 31. december 2014 Journalnummer: 1-33-76-21-2-11 Region: Region Midtjylland (RM) Regional Udvikling Skottenborg 26 8800

Læs mere

Skive Kommunes Erhvervspolitik 2013-2016

Skive Kommunes Erhvervspolitik 2013-2016 ENERGI ERHVERV UDVIKLING INNOVATION VÆKST Skive Kommunes Erhvervspolitik 2013-2016 på vej mod mere vækst og udvikling Skive - det er RENT LIV 2013-2016 Skive - det er RENT LIV Indhold Vi vil skabe mere

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af erhvervsfremmeindsatsen. iværksætterområdet. September 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af erhvervsfremmeindsatsen. iværksætterområdet. September 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af erhvervsfremmeindsatsen på innovations- og iværksætterområdet September 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen

Læs mere

Akademikernes indspil og anbefalinger vedr. offentligt-privat

Akademikernes indspil og anbefalinger vedr. offentligt-privat Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1. 1260 København K Att.: Sekretariatschef Niels C. Beier Sendt pr. e-mail til ncb@produktivitetskommissionen.dk Akademikernes indspil og anbefalinger vedr. offentligt-privat

Læs mere

Konsortier på energiområdet

Konsortier på energiområdet Konsortier på energiområdet 1. Indledning og baggrund Oprettelsen af EUDP har tilvejebragt nye midler til udviklings- og demonstrationsprojekter. Derfor må det forventes, at der i de kommende år bliver

Læs mere

Udpluk af hovedbudskaber

Udpluk af hovedbudskaber Udenrigsministeriet den 14. januar 2015 Kick-off åbent dialogmøde vedrørende ny strategisk platform for innovative partnerskaber og nye erhvervsinstrumenter i Udenrigsministeriet den 16. december 2014

Læs mere

TEMADRØFTELSE OM ERHVERV BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET 18. MAJ 2015

TEMADRØFTELSE OM ERHVERV BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET 18. MAJ 2015 TEMADRØFTELSE OM ERHVERV BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET 18. MAJ 2015 PROGRAM 1. Indsatser i erhvervs- og vækstpolitikken 2. Erhvervshusets organisering og opgaver 3. Drøftelse af forslag til indsatser

Læs mere

Lean Energy Cluster. Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk

Lean Energy Cluster. Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk Lean Energy Cluster Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk 1 Lean Energy er en forening Vores formål er vækst og nye arbejdspladser Vi samler interessenter/medlemmer, der kan se en forretning

Læs mere

Mindre, men mere effektiv offentlig sektor Erhvervsfremme

Mindre, men mere effektiv offentlig sektor Erhvervsfremme Notat Mindre, men mere effektiv offentlig sektor Erhvervsfremme Indledning Dette notat sætter fokus på optimering af det danske erhvervsfremmesystem. Erhvervsfremmesystemet har til formål at understøtte

Læs mere

Resultatkontrakt. Vedrørende. Kapitalformidling til vækstpotentielle iværksættere og virksomheder i region Midtjylland

Resultatkontrakt. Vedrørende. Kapitalformidling til vækstpotentielle iværksættere og virksomheder i region Midtjylland Resultatkontrakt Vedrørende Kapitalformidling til vækstpotentielle iværksættere og virksomheder i region Midtjylland 1. december 2008-30. november 2010 Journalnummer: 1-33-76-21-17-08 Kontraktens parter

Læs mere

FRA KONCEPT TIL SALG I DANSK DETAIL HANDEL. 9. april 2014

FRA KONCEPT TIL SALG I DANSK DETAIL HANDEL. 9. april 2014 FRA KONCEPT TIL SALG I DANSK DETAIL HANDEL 9. april 2014 PROGRAM Udvikling i arbejdspladser og produktivitet i Region Nordjylland Formål med Nordjysk FødevareErhverv Formål Skabe grundlag for større sammenhængskraft

Læs mere

Resultatkontrakt version II. mellem. Tønder Kommune & Tønder Erhvervsråd

Resultatkontrakt version II. mellem. Tønder Kommune & Tønder Erhvervsråd Resultatkontrakt version II mellem Tønder Kommune & Tønder Erhvervsråd 2015 (oplæg udarbejdet november 2014 af Henrik Frandsen, Henning Nielsen og Mikkel Johansen) 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

KURSER VINTER 2010/2011. Vi investerer i din fremtid DEN EUROPÆISKE UNION. Den Europæiske Socialfond

KURSER VINTER 2010/2011. Vi investerer i din fremtid DEN EUROPÆISKE UNION. Den Europæiske Socialfond KURSER VINTER 2010/2011 STYRKET ERHVERVSFREMME I REGION SJÆLLAND Kompetencefabrikken er sat i verden for at styrke det brede erhvervsfremmesystem i Region Sjælland. Det vil sige kommunerne, regionen, den

Læs mere

Stålcentrum-RTC. Teknologicenter for procesudstyr til fødevareindustrien. Anne R. Boye-Møller, seniorkonsulent

Stålcentrum-RTC. Teknologicenter for procesudstyr til fødevareindustrien. Anne R. Boye-Møller, seniorkonsulent Stålcentrum-RTC Teknologicenter for procesudstyr til fødevareindustrien Anne R. Boye-Møller, seniorkonsulent anne.boye-moller@teknologisk.dk info@staalcentrum.dk Stålcentrums åbningskonference Kolding,

Læs mere

Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG

Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG FORMELLE KRAV Det overordnede tema for de korte projekter er: Bæredygtigt Byggeri Ansøgte beløb skal være mellem 50.000 og 500.000 kr. Der skal minimum

Læs mere

Vækstfabrikkerne Version 2.0

Vækstfabrikkerne Version 2.0 Vækstfabrikkerne Version 2.0 Dette dokument har til formål kort at opsummere status på Vækstfabrik-projektet samt den overordnede strategi og økonomi bag det kommende Vækstfabrikkerne 2.0 projekt. Udover

Læs mere

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål:

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål: Koncern POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012 Opgang Direkte Mail Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

Innovation, forskning, uddannelse og funding. Med den brede pensel

Innovation, forskning, uddannelse og funding. Med den brede pensel Innovation, forskning, uddannelse og funding Med den brede pensel Agenda Hvorfor FoU? Funding muligheder med den brede pensel Innovationsnetværk m.v. Uddannelsessamarbejde Muligheder Hvorfor forskning,

Læs mere

Erhvervsservice & erhvervsfremme

Erhvervsservice & erhvervsfremme Dette notat er en afrapportering af Business Faxes erhvervsservice- og erhvervsfremmeaktiviteter i perioden 01.01.14-30.06.14. Business Faxe udbyder basale erhvervsserviceydelser til iværksættere og virksomheder

Læs mere

Kortlægning af universiteternes erhvervssamarbejde - status for udviklingen af samarbejdet. Marts 2011

Kortlægning af universiteternes erhvervssamarbejde - status for udviklingen af samarbejdet. Marts 2011 Kortlægning af universiteternes erhvervssamarbejde - status for udviklingen af samarbejdet Marts 2011 Om kortlægningen Baggrund REG LAB har sammen med Aalborg Universitet taget initiativ til at få kortlagt

Læs mere

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes gerne på mail: uddannelsekultur@regionsjalland.dk eller pr post til Region

Læs mere

NOTAT. J.nr. MST-141-01103 Ref. Naroe/LKA/MTH Dato 23. januar 2015. Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) 2014.

NOTAT. J.nr. MST-141-01103 Ref. Naroe/LKA/MTH Dato 23. januar 2015. Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) 2014. NOTAT Faktaark Miljøteknologi J.nr. MST-141-01103 Ref. Naroe/LKA/MTH Dato 23. januar 2015 Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) 2014 Indledning MUDP understøtter regeringens målsætninger

Læs mere

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA)

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA) Vækst- og eksportambitioner i Agenda Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning Dansk eksport Eksportparathed og forberedelse Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public

Læs mere

work-live-stay southern denmark

work-live-stay southern denmark work-live-stay southern denmark Nærværende notat kan anvendes af den enkelte kommune til fremlæggelse i politiske udvalg i forbindelse med drøftelse af foreningen og dens aktiviteter herunder især Bosætningskoordinator-initiativet.

Læs mere

Kontrakt om udførelse af erhvervsservice i henhold til lov om erhvervsfremme 12 og 13 perioden 2014-2017

Kontrakt om udførelse af erhvervsservice i henhold til lov om erhvervsfremme 12 og 13 perioden 2014-2017 Kontrakt om udførelse af erhvervsservice i henhold til lov om erhvervsfremme 12 og 13 perioden 2014-2017 Mellem FAXE KOMMUNE Frederiksgade 9 4690 Haslev EAN-nr. Center for Udvikling: 5798007698386 Telefon:

Læs mere

INNOVATIONDANMARK FORSIDE

INNOVATIONDANMARK FORSIDE INNOVATIONDANMARK FORSIDE Videnskabsministeriet og DRUID præsenterer VERDENS BEDSTE EFFEKTMÅLINGER AF FORSKNINGS- OG INNOVATIONSPOLITIK?? 12. APRIL 2011 Program for resten af dagen 1. Regeringens politik

Læs mere

Lokal erhvervsservice Gratis hjælp til iværksættere og virksomheder til at realisere vækstpotentialet hver kommune sin model

Lokal erhvervsservice Gratis hjælp til iværksættere og virksomheder til at realisere vækstpotentialet hver kommune sin model Lokal erhvervsservice Gratis hjælp til iværksættere og virksomheder til at realisere vækstpotentialet hver kommune sin model Favrskov Kommune er kåret som Østjyllands bedste erhvervskommune i 2010, 2011,

Læs mere

EU s støttemuligheder til cleantech virksomheder

EU s støttemuligheder til cleantech virksomheder EU s støttemuligheder til cleantech virksomheder Miljøstyrelsens projektservice 2010 Hanne Eriksen Civilingeniør Konsulent for Miljøstyrelsen Yderligere information på www.ecoinnovation.dk Hvorfor benytte

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

Aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om: Udmøntning af UMTS-midlerne til erhvervsrettede. samt digitalisering (23.

Aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om: Udmøntning af UMTS-midlerne til erhvervsrettede. samt digitalisering (23. Aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om: Udmøntning af UMTS-midlerne til erhvervsrettede og vækstskabende initiativer samt digitalisering (23. oktober 2012) 1 Aftale om Udmøntning af UMTS-midlerne

Læs mere

Status på fremdriften i implementeringen af de regionale partnerskabsaftaler om vækst og erhvervsudvikling

Status på fremdriften i implementeringen af de regionale partnerskabsaftaler om vækst og erhvervsudvikling 24. april 2008 Bilag 4b Status på fremdriften i implementeringen af de regionale partnerskabsaftaler om vækst og erhvervsudvikling 1. Indledning Regeringen og de seks regionale vækstfora indgik i juni

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Kort introduktion til grøn innovation

Kort introduktion til grøn innovation Kort introduktion til grøn innovation Hvad kan der søges om, hvem kan søge, og hvordan søger man? Ansøgningsrunde juni 2011 vedr. innovation af serviceydelser, produkter og systemløsninger på det grønne

Læs mere

Ny strategi for iværksætterindsatsen i Silkeborg Kommune

Ny strategi for iværksætterindsatsen i Silkeborg Kommune Ny strategi for iværksætterindsatsen i Silkeborg Kommune Indledning En ny strategi for iværksætterindsatsen skal sikre en styrket og sammenhængende indsats, der skaber flere nye iværksættere, vækstvirksomheder

Læs mere

Notat til Produktivitetskommissionen

Notat til Produktivitetskommissionen Notat til Produktivitetskommissionen I Håndværksrådet er vi dybt optaget af produktivitetsproblemstillingen, og hvilken rolle vores medlemmer spiller i den sammenhæng. Derfor har vi over de seneste år

Læs mere

Basisdokument for det fælles EU-kontor i Bruxelles. Et samarbejde mellem Kommunerne, Region Sjælland og Vækstforum

Basisdokument for det fælles EU-kontor i Bruxelles. Et samarbejde mellem Kommunerne, Region Sjælland og Vækstforum Basisdokument for det fælles EU-kontor i Bruxelles Et samarbejde mellem Kommunerne, Region Sjælland og Vækstforum Vedtaget den 30. november 2007 1 Grundlag for det fælles EU-kontors virke...3 Beskrivelse...3

Læs mere

ACCELERATIONSFORLØB FOR IVÆRKSÆTTERE PÅ ERHVERVSUDDANNELSERNE I ROSKILDE. - Projektforslag til regional udviklingspulje

ACCELERATIONSFORLØB FOR IVÆRKSÆTTERE PÅ ERHVERVSUDDANNELSERNE I ROSKILDE. - Projektforslag til regional udviklingspulje ACCELERATIONSFORLØB FOR IVÆRKSÆTTERE PÅ ERHVERVSUDDANNELSERNE I ROSKILDE - Projektforslag til regional udviklingspulje INDHOLD BAGGRUND... 2 FORMÅL... 2 PLATFORM... 2 INDHOLD... 4 TIDSPLAN... 5 BUDGET

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere