22. april 2015 Videns- og inspirationskatalog
|
|
- Jesper Therkildsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 22. april 2015 Videns- og inspirationskatalog God praksis i den praktikpladsopsøgende indsats Videns- og inspirationskatalog
2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Forudsætninger for en god praktikpladsindsats Organisering af praktikpladsindsatsen Tæt virksomhedskontakt Vedvarende elevfokus Samspil med øvrige aktører Kommunikation og markedsføring Aktivitetskatalog God praksis i praktikpladsarbejdet Grundlag for videns- og inspirationskataloget 23
3 1. Indledning Dette videns- og inspirationskatalog stiller skarpt på det gode praktikpladsarbejde på erhvervsskolerne. Kataloget indeholder en beskrivelse af virkningsfulde praktikpladsindsatser baseret på en kvalitativ afdækning af skolernes praksis. Kataloget præsenterer et overblik over centrale forudsætninger for en god praktikpladsindsats, beskriver eksempler på aktiviteter, der kan styrke praktikpladsarbejdet, og giver gode råd til erhvervsskolernes fortsatte arbejde med at tilvejebringe praktikpladser. I slutningen af 2014 gennemførte Deloitte en analyse for Undervisningsministeriet af potentialet for praktikpladser i offentlige og private virksomheder i Danmark. Det samlede potentiale blev vurderet til at være praktikpladser. I forlængelse af potentialeberegningerne blev der gennemført en benchmarkanalyse af, hvor mange elever der kommer i praktik på de forskellige erhvervsskoler 1. Analysen viste, at der er store forskelle mellem skolerne på, hvor mange elever der får en praktikplads, også når der er taget højde for skolernes forskellige rammevilkår. Fokus på det gode praktikpladsarbejde Undervisningsministeriet har bedt Deloitte om at afdække virkningsfulde praktikpladsindsatser på erhvervsskolerne med henblik på at sprede de gode erfaringer med praktikpladsarbejde i praksis, så alle skoler kan få glæde af det og opnå flere praktikpladser til eleverne. Dette videns- og inspirationskatalog har derfor fokus på det gode praktikpladsarbejde, der har skabt konkrete resultater. Formålet med videns- og inspirationskataloget er: At beskrive god praksis i arbejdet med praktikpladser på erhvervsskolerne og identificere grundlæggende forudsætninger herfor. At opsamle og beskrive virkningsfulde praktikpladsindsatser, der kan anvendes på tværs af skoler. At formidle gode råd til det gode praktikpladsarbejde på en erhvervsskole. 1 Betegnelsen erhvervsskoler bruges her som en samlet betegnelse for institutioner, der udbyder erhvervsrettede uddannelser. 3 God praksis i den praktikpladsopsøgende indsats Videns- og inspirationskatalog
4 Målgruppen for videns- og inspirationskataloget er ledere og praktikere, det vil sige praktikpladskonsulenter, praktikvejledere, virksomhedskonsulenter, LOP-konsulenter, jobkonsulenter, undervisere m.fl., der arbejder med praktikpladsindsatser på skolerne, samt de faglige udvalg for erhvervsuddannelser, de lokale uddannelsesudvalg og praktikcenterudvalg. Kvalitativ afdækning Videns- og inspirationskataloget bygger på en kvalitativ afdækning af praksis i det gode praktikpladsarbejde. Deloitte har involveret en række institutioner for erhvervsrettet uddannelse hovedsageligt udvalgt blandt den tredjedel af skolerne, der i perioden opnåede gode resultater i det praktikpladsopsøgende arbejde. Afdækningen er gennemført som et iterativ forløb for at opnå et bredt billede af praktikpladsarbejdet i praksis. 27 forskellige erhvervsuddannelsesinstitutioner og 64 praktikpladsmedarbejdere ledere og medarbejdere, der arbejder med praktikpladsindsatser har bidraget til afdækningen i en struktureret og styret proces, hvor god praksis er blevet defineret og erfaringer og viden beskrevet af de involverede deltagere. Data fra afdækningen er efterfølgende analyseret og struktureret til tværgående anbefalinger om forudsætninger, aktiviteter og gode råd til det effektfulde praktikpladsarbejde. Endelig er resultaterne samlet i en proces, der beskriver vejen til udvikling af god praksis for praktikpladsarbejdet. Den kvalitative undersøgelsesmetode har fokus på at identificere eksempler på god og virkningsfuld praksis og på at kunne gå i dybden og gengive detaljerede beskrivelser af aktiviteterne. Det skal bemærkes, at den kvalitative dataindsamling her identificerer eksempler på god praksis, men ikke afdækker det fulde praktikpladsarbejde, der foregår på erhvervsskolerne. Læsevejledning til videns- og inspirationskataloget I det følgende præsenteres først en række grundlæggende forudsætninger, der skal være opfyldt, hvis skolen skal opnå succes med praktikpladsarbejdet. Herefter beskrives eksempler på virkningsfulde praktikpladsaktiviteter, der er afprøvet på skolerne og har givet gode resultater. Aktiviteterne er beskrevet med praksisrettet indhold, forudsætninger, involverede aktører og gode råd, så det er nemt og hurtigt at lade sig inspirere til at anvende aktiviteterne på skolen. Endelig præsenteres forslag til en proces for godt praktikpladsarbejde på en erhvervsskole med udgangspunkt i de karakteristika, der er identificeret for skoler med gode resultater. Desuden gives en række gode råd til det fortsatte arbejde med at tilvejebringe praktikpladser. God læselyst! 4 God praksis i den praktikpladsopsøgende indsats Videns- og inspirationskatalog
5 2. Forudsætninger for en god praktikpladsindsats God praksis i praktikpladsindsatsen er kendetegnet ved, at fem grundlæggende forudsætninger er til stede på erhvervsskolerne. En tæt kontakt til de lokale virksomheder, et vedvarende fokus på at klæde elever på til praktikforløb og en hensigtsmæssig organisering er væsentlige forudsætninger for at lykkes med indsatsen. Desuden er aktivt samspil med øvrige aktører samt god kommunikation og markedsføring gode forudsætninger for en frugtbar indsats. I dette kapitel præsenteres en række kendetegn ved indsatsen på de erhvervsskoler, der har succes med praktikpladsindsatsen. Kapitlet indeholder beskrivelser af, hvilke forudsætninger der skal være til stede for at opnå gode resultater i praktikpladsarbejdet. De seneste års stigende politiske opmærksomhed på praktikpladssituationen har medført skærpet fokus på både virksomhedernes og erhvervsskolernes indsats for oprettelse af praktikpladser. Oprettelsen af praktikcentrene i 2013 ligger i forlængelse af dette fokus, ligesom erhvervsuddannelsesreformen lægger op til en fortsat indsats for at tilvejebringe flere praktikpladser, blandt andet ved afsætning af flere midler til den praktikpladsopsøgende indsats, omlæggelse af praktikpladstaxametret for erhvervsskolerne og styrket koordinering af den praktikpladsopsøgende indsats med kommuner og regioner. Professionalisering af indsatsen Mange erhvervsskoler har igangsat en omfattende reorganisering og professionalisering af erhvervsskolernes praktikpladsopsøgende arbejde. Dette afspejler sig blandt andet i øget ledelsesmæssigt fokus på det praktikpladsopsøgende arbejde, større systematik i kontakten til virksomheder samt øget fokus på elevens kompetencer og behov. Professionaliseringen af praktikpladsarbejdet er for nogle skoler sket i forlængelse af etableringen af praktikcentrene, mens det på andre skoler allerede var godt i gang inden praktikcenteroprettelsen. Her er det gode praktikpladsarbejde således videreført i en ny organisatorisk forankring med særligt 5 God praksis i den praktikpladsopsøgende indsats Videns- og inspirationskatalog
6 fokus på samarbejdsflader mellem uddannelsesafdelingerne, det praktikpladsopsøgende arbejde og praktikcentrenes tilrettelæggelse af skolepraktikken. Indsatsen skal tilpasses brancherne Flere erhvervsskoler fremhæver, at organisering, tilrettelæggelse og målretning af det praktikpladsopsøgende arbejde er meget afhængigt af, hvilken branche der skal skabes praktikpladser i. Det gælder i forhold til både afvikling af aktiviteter og i forhold til valg af aftaletype, der fokuseres på i det opsøgende arbejde. For eksempel egner detailhandel sig godt til afholdelse af events i samarbejde mellem virksomhed og skole, mens andre erhvervsskoler har haft succes med at lave kampagner for delaftaler i autobranchen. Der er derfor stor variation i, hvordan erhvervsskolerne tilrettelægger det praktikpladsopsøgende arbejde også på de enkelte skoler, der i flere tilfælde udbyder grundforløb og hovedforløb indenfor flere hovedområder, der giver adgang til forskellige brancher. Forudsætninger for god praksis I de følgende afsnit beskrives en række kendetegn ved indsatsen på de erhvervsskoler, der har skabt gode resultater med praktikpladsarbejdet. Beskrivelserne af god praksis i indsatsen tager udgangspunkt i fem forudsætninger, der er fremhævet af skolerne som centrale for arbejdet med virkningsfulde praktikpladsindsatser: 1. Organisering af praktikpladsindsatsen 2. Tæt virksomhedskontakt 3. Vedvarende elevfokus 4. Samspil med øvrige aktører 5. Kommunikation og markedsføring. Hver forudsætning beskrives uddybende i det følgende og tydeliggør, hvad der har været afgørende for, at erhvervsskolerne kan opnå succes med at tilvejebringe praktikpladser. Hensigten er at viderebringe viden om god praksis til brug for alle erhvervsskolers fremtidige arbejde Organisering af praktikpladsindsatsen God praksis i den praktikpladsopsøgende indsats kræver, at der er en række organisatoriske forudsætninger til stede. Uanset om den opsøgende indsats er centralt eller decentralt styret, er ledelsesopbakning, klare målsætninger samt klare ansvars- og funktionsfordelinger væsentlige forudsætninger for at opnå god praksis i den praktikpladsopsøgende indsats. 6 God praksis i den praktikpladsopsøgende indsats Videns- og inspirationskatalog
7 Erhvervsskoler med forskellig centraliseringsgrad Overgangen til praktikcentrene som organisatorisk ramme for skolepraktikken har bidraget til, at flere erhvervsskoler har centraliseret hele praktikindsatsen, så det praktikpladsopsøgende arbejde også foregår i praktikcentret. Andre har beholdt en høj grad af decentralisering af det opsøgende arbejde for eksempel for at være tættere på branchen, fagområdet og eleverne. Erhvervsskolernes organisering kan inddeles i tre organiseringsformer med forskellige grader af central styring og forskellig tilknytning til praktikcentrene. Tabellen nedenfor beskriver forskellige organiseringsformer og fordele og ulemper ved de forskellige former. Organiseringsform Fordele Ulemper Decentral styring for eksempel i enkelte uddannelsesafdelinger Central styring udenfor praktikcenter Central styring i praktikcenter Tæt på eleverne og kender deres specifikke ønsker og behov. Medarbejderne har faglig viden og branchekendskab. Entydigt fokus på det virksomhedsopsøgende arbejde. Mulighed for koordination af ressourcer og viden om elever i overgangen fra skolepraktik til virksomhedspraktik. Mulighed for koordination af ressourcer og viden om elever i overgangen fra skolepraktik til virksomhedspraktik. Tæt kobling til elever i skolepraktik. Én samlet enhed for alt praktikarbejde. Manglende koordination med skolepraktik. Manglende systematik i det opsøgende arbejde. Manglende ressourcer. Manglende koordination med skolepraktik. Langt væk fra elevernes ønsker og behov. Langt væk fra elevernes ønsker og behov. Manglende branchekendskab. Klar rollefordeling skaber succes uanset organiseringsform Uanset om skolerne vælger central eller decentral styring af den praktikpladsopsøgende indsats, er det en væsentlig forudsætning, at rollefordelingen i organisationen er klar for alle, der er involveret i den praktikpladsopsøgende indsats. Det er derfor vigtigt, at erhvervsskolen har fokus på snitfladerne mellem skolens enheder, der arbejder med praktikpladser. Dette kræver en målrettet proces, der udmønter sig i en klar rollefordeling mellem faglærere og virksomhedskonsulenter og en beskrivelse af, hvilke arbejdsfunktioner de enkelte medarbejdere skal varetage. Erhvervsskolerne vurderer, at omstruktureringen af hele praktikpladsindsatsen og etableringen 7 God praksis i den praktikpladsopsøgende indsats Videns- og inspirationskatalog
8 af praktikcentrene flugter med fokus på organisering af det praktikpladsopsøgende arbejde. En erhvervsskole har desuden god erfaring med at have en UU-vejleder, der fysisk er placeret på skolen, og som kan understøtte vejledningen omkring praktikpladssituationen og de unges valg af uddannelse. Denne integration øger samarbejdet og fleksibiliteten i vejledningen af de unge, der mangler en praktikplads. Sæt det rigtige hold Flere skoler påpeger, at der kan opstå et dilemma, i forhold til om de opsøgende medarbejdere skal bestå af fuldtidsansatte opsøgende medarbejdere eller faglærere og instruktører, der varetager arbejdet på deltid. Fordelen ved at have fuldtidsansatte opsøgende medarbejdere er, at de er gode til at sælge eleverne til virksomhederne. Omvendt vil de have et dårligere kendskab til kompetencer og ønsker hos den individuelle elev end for eksempel faglærere og instruktører, hvilket kan resultere i et dårligt match mellem virksomhed og elev. På den anden side har flere skoler haft succes med øget opmærksomhed på udvikling af salgs- og servicekompetencer hos de faglærere og instruktører, der deltager i det opsøgende praktikpladsarbejde. Ledelsesopbakning skaber gode rammer for indsatsen En central forudsætning for at opnå succes med indsatsen er, at ledelse og bestyrelse sætter fokus på og retning for praktikpladsarbejdet og følger op via eksempelvis mål og evaluering. Flere erhvervsskoler fremhæver, at opbakning fra alle lag i ledelsen (direktør, rektor, kursus- og uddannelseschefer og praktikcenterchef) og en stabil finansiering af medarbejderne er et afgørende grundlag for professionalisering af indsatsen. Desuden er det væsentligt, at ledelsen støtter op om implementering af en hensigtsmæssig organisering, herunder fordeling af ressourcer, rekruttering og strategisk kompetenceudvikling. Erhvervsskolerne peger på, at der i den kommende tid er behov for kontinuitet i praktikpladsindsatsen. Det gælder både i forhold til fordelingen af opgaver mellem de enheder, der arbejder med praktikpladser, og i forhold til de konkrete opgaver hos praktikpladsmedarbejderne, der er ved at finde ind i rollen som opsøgende medarbejdere. Klare målsætninger øger effektiviteten Flere skoler har sat fokus på målstyring og salg af elever til virksomhederne. De har gode erfaringer med at styre den opsøgende indsats med udgangspunkt i konkrete målsætninger. Erhvervsskolerne sætter mål for: Antal besøg på virksomhederne Antal opkald til virksomhederne Antal uddannelsesaftaler. 8 God praksis i den praktikpladsopsøgende indsats Videns- og inspirationskatalog
9 Måltallene kan gælde for erhvervsskolen som helhed eller for enkelte team, idet forudsætningerne for at skabe uddannelsesaftaler varierer fra uddannelse til uddannelse. Fokus på kvantitative mål for indsatsen kan suppleres med en vægtning af værdien af netværksskabelse gennem opbygningen af personlige relationer Tæt virksomhedskontakt Etablering af gode og tillidsfulde relationer til virksomhederne er en kerneopgave i erhvervsskolernes praktikpladsindsats. Øget systematik og opfølgning samt fokus på et højt serviceniveau overfor virksomhederne er centrale forudsætninger for, at erhvervsskolernes praktikpladsopsøgende indsats virker. Desuden bidrager aktiviteter og events til opbygning af virksomhedsnetværk. Opbygningen af et tillidsfuldt forhold til virksomhederne kræver herudover, at de praktikpladsopsøgende medarbejdere anvender en fleksibel tilgang til afdækning af virksomhedernes kompetencebehov. Systematik og opfølgning skaber resultater Som led i professionaliseringen af praktikpladsindsatsen har mange skoler satset på at opbygge større systematik i det opsøgende arbejde overfor virksomhederne. Systematikken handler om både planlægning og målretning af indsatsen ved fysiske besøg på virksomhederne og ved kontakt på telefon og mail. Øget systematik bidrager desuden til, at erhvervsskolerne har overblik over antallet af kontakter og resultaterne af den indsats, de praktikpladsopsøgende medarbejdere gennemfører. Den øgede systematik anvendes både ved afdækning af nye, potentielle praktikpladser i ikke-godkendte virksomheder og ved opfølgning i virksomheder, der i forvejen har eller har haft elever i praktik. Tidligere har den opsøgende indsats i vid udstrækning været båret af individuelle, personlige netværk hos enkelte faglærere/instruktører. Systematisk planlægning og opfølgning er derfor afgørende for, at erhvervsskolerne bliver mindre sårbare overfor udskiftning i personalet, idet viden om virksomhedsindsatsen er dokumenteret og tilgængelig for andre medarbejdere. En væsentlig del af en systematisk tilgang til virksomhedskontakt er anvendelse af it-systemer, der kan understøtte medarbejderne i deres arbejde. Erhvervsskolerne anvender primært systemet Praktik+ til registrering af kontakter og plan for opfølgning og til at skabe overblik over kontakten til virksomheder. På en overvejende del af erhvervsskolerne tager det opsøgende arbejde afsæt i Praktik+. Nogle skoler supplerer med egne CRM-systemer og individuelt udviklede databaser (for eksempel i Excel), der kan give viden om virksomhedernes tilknytning af elever og viden om egen kontakt til virksomhederne. Systemerne sikrer overlevering af viden mellem de forskellige involverede praktikpladsmedarbejdere. 9 God praksis i den praktikpladsopsøgende indsats Videns- og inspirationskatalog
10 Erhvervsskolerne fremhæver også, at løbende opdatering af systemerne er en forudsætning for at lykkes med professionalisering af indsatsen. Køreplaner gør konsulenterne effektive Flere skoler har gode erfaringer med at anvende køreplaner for det opsøgende arbejde, der omfatter fysiske besøg på virksomhederne. Praktikpladsmedarbejdernes arbejdsskema kan tilrettelægges ud fra en køreplan, der sikrer, at de kan nå flest muligt relevante virksomheder på en arbejdsdag. Udarbejdelsen af køreplanerne tager afsæt i virksomhedernes geografiske placering og medvirker til, at praktikpladsmedarbejderne nemmere kan strukturere egen tid. Det øgede fokus på effektiv udnyttelse af praktikpladskonsulenternes arbejdstid gennem strukturerede køreplaner medvirker til flere virksomhedsbesøg og i sidste ende flere praktikpladser. Fleksibel tilgang til virksomhedernes behov Flere erhvervsskoler har oplevet succes med en fleksibel tilgang til virksomhedernes kompetence- og uddannelsesbehov, så dialogen ikke entydigt drejer sig om, at praktikpladskonsulenten skal have en ordinær uddannelsesaftale med hjem. Dialogen bør i stedet tage afsæt i en bred afdækning af virksomhedernes kompetencemæssige udfordringer og behov, og forberedelse og branchekendskab er forudsætninger for at opnå en god dialog med virksomhederne. En væsentlig forudsætning for at få succes med indsatsen er, at de praktikpladsopsøgende medarbejdere har forståelse for udfordringerne i de virksomheder, de besøger. I nogle tilfælde er virksomhederne ikke selv klar over eget kompetence- og uddannelsesbehov, og de praktikpladsopsøgende medarbejdere skal afdække både erkendte og ikke-erkendte behov hos virksomhederne. En professionel tilgang til virksomhederne kræver derfor faglig brancheviden om kompetencekrav og viden om lokale og branchemæssige udviklingstendenser. Aktiviteter og events aktiverer virksomhedsnetværket En forudsætning for at opnå en tæt virksomhedskontakt er, at praktikpladsmedarbejderne kontinuerligt forsøger at aktivere de lokale virksomheder gennem afholdelse af aktiviteter både på erhvervsskolen og ude i virksomhederne. Erhvervsskolerne lægger i stigende grad vægt på at møde virksomhederne udenfor de traditionelle arenaer som virksomhedsbesøg og korrespondance via mail og telefon. Nogle skoler har succes med at afholde karrieredage eller praktikdating på skolerne, hvor repræsentanter fra virksomhederne kommer ud på skolerne og møder eleverne. Karrieredagene er tilrettelagt, så virksomhederne står på faste stande, mens eleverne cirkulerer rundt blandt virksomhedsrepræsentanter og stiller spørgsmål om virksomhedernes arbejdsopgaver og krav til en lærling eller elev. Flere erhvervsskoler har desuden haft succes med at gennemføre arrangementer som praktikdating, hvor eleverne møder virksomhedsrepræsentanterne til en individuel samtale om virksomhedernes behov og kravene vedrørende praktikophold i virksomheden. 10 God praksis i den praktikpladsopsøgende indsats Videns- og inspirationskatalog
11 Højt serviceniveau skaber flere praktikpladser Erhvervsskolerne fremhæver, at et højt serviceniveau overfor virksomhederne er en forudsætning for at øge antallet af praktikpladser. Virksomhederne har ofte behov for assistance til at udfylde blanketter og godkendelser og hjælp til at forstå regler og krav. Derfor er det væsentligt, at virksomhederne oplever høj service i mødet med erhvervsskolernes praktikpladskoordinatorer. Et højt serviceniveau betyder også, at erhvervsskolerne hurtigt følger op på virksomhedernes henvendelser og giver indtryk af at være tilgængelige og behjælpelige med løsningen af problemer. Erhvervsskolerne skal ikke kun levere service ved indgåelse af uddannelsesaftalen, men tilgængeligheden overfor virksomhederne skal gælde igennem hele praktikperioden, for eksempel hvis der opstår udfordringer med eleven undervejs. Virksomhedernes tillid til skolen stiger, når der er hurtig reaktion og respons fra skolens side, og når serviceniveauet er konstant højt Vedvarende elevfokus Erhvervsskolerne fokuserer i stigende omfang på at klæde eleverne på til ansøgningsprocessen og mødet med potentielle praktikvirksomheder. Øget fokus på udvikling af elevernes sociale/personlige kompetencer og ansvarliggørelse af eleverne er væsentligt for at opnå gode resultater med praktikpladsindsatsen. Dette foregår gennem coachingsamtaler, fiktive ansættelsessamtaler og hjælp til udarbejdelse af ansøgning og cv. Flere erhvervsskoler fremhæver desuden fleksibel og nærværende vejledning som en forudsætning for at fastholde elevernes søgningsmotivation, mens løbende opfølgning overfor virksomhederne er vigtigt for at fastholde elever, der allerede er i praktik. Den øgede opmærksomhed på eleverne bidrager også til at øge elevernes refleksion over egne ønsker og kompetencer i forhold til arbejdsmarkedets efterspørgsel. Coachingsamtaler skaber målrettethed For at opnå kendskab til de enkelte elevers kompetencer og ønsker gennemfører praktikpladskonsulenterne løbende individuelle samtaler med elever på hovedforløb og elever i skolepraktik. Flere skoler har gode erfaringer med at afholde 1:1-coachingsamtaler med eleverne. Samtalerne virker på både elevernes motivation og målrettethed, og det er centralt for succes med arbejdet, at eleverne er bevidste om egne evner og ønsker. Samtalerne fungerer desuden som input til praktikpladskonsulenternes arbejde. Praktikpladskonsulenternes personlige kendskab til eleverne er vigtigt, når konsulenten skal matche en elevs kompetencer og ønsker for praktik med en konkret henvendelse fra en virksomhed. Flere erhvervsskoler fremhæver desuden, at øget samarbejde mellem lærere og praktikpladskonsulenter tilknyttet grundforløb har positiv indflydelse på elevernes motivation og forståelse af vigtigheden af søgningen til praktikpladser. 11 God praksis i den praktikpladsopsøgende indsats Videns- og inspirationskatalog
12 Fiktive samtaler forbereder eleverne på virksomhedsmødet Nogle elever er nervøse for at møde virksomhederne ved en praktiksamtale. Nervøsiteten kan virke hæmmende på virksomhedernes lyst til at ansætte eleven. Flere erhvervsskoler har god erfaring med at forberede eleverne ved målrettet at træne samtalesituationen gennem afholdelse af fiktive praktiksamtaler. Samtaletræningen skaber ro hos eleverne og øger deres chancer for at få en praktikplads. Bedre ansøgninger giver adgang til virksomhederne En af de markante barrierer for at opnå en praktikplads er, at elevernes ansøgninger ofte er af dårlig kvalitet. Erhvervsskolerne oplever, at støtte til udarbejdelse af ansøgning og cv er en vigtig indsats for, at flere elever får en praktikplads. Støtten til eleverne kan foregå gennem individuel sparring og fælles øvelser, der er tilrettelagt som særlige praktikpladssøgningsforløb. Fleksibel og nærværende vejledning For at holde eleverne opdateret om praktikpladssøgningen er flere erhvervsskoler opmærksomme på, at vejledningen af elever er fleksibel, proaktiv og nærværende. Fleksibel i form af, at eleverne let skal kunne få en vejledningstid, og nærværende i form af, at eleverne skal have tillid til vejlederne. Desuden kan den fysiske placering af vejledningskontoret med fordel være tæt på, hvor de unge færdes til daglig. Den tætte fysiske placering vil medvirke til, at eleverne bruger vejledningen oftere, ligesom praktikvejlederne nemt kan få kontakt med eleverne. Opfølgning på elever i praktik Flere erhvervsskoler oplever succes med en langt tættere opfølgning på de elever, der er i praktik. Løbende dialog med både elev og elevansvarlig på virksomheden sikrer, at eleven trives, og at eventuelle udfordringer elimineres, inden de bliver til reelle problemer for virksomhed eller elev. Opfølgningen betyder, at færre uddannelsesaftaler bliver afbrudt, og dette mindsker frafaldet Samspil med øvrige aktører Mange skoler har opbygget et godt netværk til en række øvrige aktører, der har mulighed for at bidrage til at skabe flere praktikpladser til skolerne, og flere erhvervsskoler fremhæver, at en tættere kobling til lokale netværk er en væsentlig forudsætning for at opnå succes med den praktikpladsopsøgende indsats. 12 God praksis i den praktikpladsopsøgende indsats Videns- og inspirationskatalog
13 Lokale virksomhedsnetværk skaber gode kontakter Erhvervsskolerne oplever stort udbytte af at deltage i forskellige lokale virksomhedsnetværk som for eksempel handelsstandsforeninger, håndværkerlav, lokale erhvervsråd og de lokale uddannelsesudvalg (LUU). Netværkene er med til at skabe nye virksomhedskontakter og pleje eksisterende kontakter, ligesom de fungerer som en platform for dialog om praktikpladssituationen. Samtidig giver netværksarbejdet mulighed for at motivere virksomhederne ud fra et lokalt perspektiv og appellere til den lokale forpligtelse overfor de unges uddannelse. Det kan være hensigtsmæssig at prioritere, at det er en repræsentant fra skolens ledelse eller en ledende medarbejder i praktikpladsenheden, der deltager i netværksarbejdet. Dermed sender skolen et tydeligt signal om, at skolen prioriterer netværksarbejdet højt. Flere erhvervsskoler fremhæver vigtigheden af, at skolen arbejder meget målrettet med netværksdeltagelsen, da mulighederne for netværksdeltagelse kan overstige de ressourcer, skolerne har til rådighed til arbejdet. Det er derfor afgørende at foretage en vurdering af, hvor potentialet for at skabe flere praktikpladser er størst. Prioriteringen af netværksarbejdet kan også indgå i ledelsens strategi for den opsøgende indsats. Skolenetværk giver viden og inspiration Enkelte erhvervsskoler har oplevet fordele ved at deltage i et regionalt tværskolesamarbejde, der har til formål at dele viden om det praktikpladsopsøgende arbejde. Her har skolernes praktikpladsopsøgende medarbejdere kunnet sparre med hinanden omkring ideer samt virkningsfulde redskaber og metoder i det opsøgende arbejde. Samarbejdet har således fungeret som videns- og inspirationskilde til skolernes konkrete tilrettelæggelse af arbejdet. Herigennem har skolerne styrket kompetencerne hos de praktikpladsopsøgende medarbejdere. Tværskolesamarbejdet har udmøntet sig i nedsættelse af en projektgruppe, der arbejder med etablering af et kompetenceudviklingsforløb rettet mod praktikpladsopsøgende medarbejdere Kommunikation og markedsføring God kommunikation og aktiv markedsføring er forudsætninger for, at skolerne etablerer kontakt mellem elever og virksomheder. Kommunikation og markedsføring er naturlige dele af den virksomhedsrettede indsats for mange af de skoler, der er gode til at få matchet eleverne med en praktikplads i en virksomhed. Skolerne er samtidig aktive i kommunikationen overfor skolens egne elever. Formidlingspjecer understøtter dialog Mange skoler har udarbejdet formidlingsmaterialer rettet mod virksomhederne. Ofte tager dialogen ved virksomhedsbesøg afsæt i en pjece, der i kort og overskuelig form præsenterer virksomhederne for mulighederne for forskelli- 13 God praksis i den praktikpladsopsøgende indsats Videns- og inspirationskatalog
14 ge uddannelsesaftaler, lønrefusion, tilskud og godkendelse af praktikvirksomheden. På den måde understøtter pjecen dialogen mellem praktikpladsmedarbejder og virksomhedsrepræsentant. Pjecerne har som regel et omfang af 2-3 sider i A5-format, og de findes både i en trykt form, der kan efterlades på virksomhederne, og i et digitalt pdfformat, der egner sig til udsendelse på mail. Erhvervsskolerne fremhæver vigtigheden af, at materialet er udformet, så det nemt kan opdateres i takt med ændringer i lovgivning og erhvervsskolernes praksis for det opsøgende arbejde. Skolerne møder eleverne på sociale medier Flere erhvervsskoler har oplevet succes med at kommunikere til eleverne gennem lukkede grupper på Facebook. Skolernes praktikpladsmedarbejdere poster for eksempel ledige elevpladser og gode historier om elever, der er kommet i praktik. Kommunikationen foregår som led i det øgede fokus på at være i løbende dialog med eleverne og i erkendelse af, at skolerne i praktikpladsarbejdet skal møde eleverne dér, hvor de er på de sociale medier. Aktiv tilstedeværelse på sociale medier bliver i stigende omfang en forudsætning for at komme i dialog med virksomheder og elever. Markedsføring af skolen og eleverne Generel markedsføring af skolen og arbejdet med et godt brand er vigtige opgaver for skolerne både fordi et godt image tiltrækker flere elever, men også fordi et godt image kan bidrage til at skabe flere praktikpladser. Derfor har erhvervsskolerne oplevet en positiv effekt af at annoncere i lokale medier, hvori de efterlyser praktikpladser til deres elever. Annonceringen kan også suppleres med pressearbejde, hvor skolerne sælger gode historier om elever i praktik. 14 God praksis i den praktikpladsopsøgende indsats Videns- og inspirationskatalog
15 3. Aktivitetskatalog Markedsdage, praktikdating og coaching af elever er eksempler på aktiviteter, der illustrerer god praksis i arbejdet med at matche elever med en praktikplads. I dette kapitel præsenteres et aktivitetskatalog med eksempler på forskellige aktiviteter, der alle er gennemafprøvet i praksis. Aktivitetskataloget indeholder ti konkrete aktiviteter, der er gennemført af skoler, der har gode resultater med at få eleverne i praktik. Eksemplerne beskrives med henblik på at vise bredden af aktivitetstyper, som erhvervsskolerne har haft succes med. Det er hensigten, at andre skoler kan lade sig inspirere af de gode eksempler på aktiviteter. De forudsætninger for god praksis, der er beskrevet i kapitlet ovenfor, er koblet til aktiviteterne i aktivitetskataloget. Aktivitetskataloget indeholder to eksempler på aktiviteter indenfor hver af de følgende fem forudsætninger for at få en virkningsfuld praktikpladsindsats: 1. Organisering af praktikpladsindsatsen 2. Tæt virksomhedskontakt 3. Vedvarende elevfokus 4. Samspil med øvrige aktører 5. Kommunikation og markedsføring. 15 God praksis i den praktikpladsopsøgende indsats Videns- og inspirationskatalog
16 Organisering af praktikpladsindsatsen Kompetenceudvikling af opsøgende medarbejdere Formålet er, at praktikpladsmedarbejderne får bedre kompetencer til det opsøgende arbejde. Aktivitetens indhold Skolens medarbejdere med funktioner på praktikområdet deltager i et kompetenceforløb rettet mod udvikling af kompetencer til opsøgende arbejde, herunder for eksempel salg og service samt forståelse af behovsafdækning, brug af it-værktøjer, kommunikation og samtale. Eksterne konsulenter gennemfører forløbet over to eftermiddage a tre timer og med en afsluttende test. Involverede aktører Uddannelseschefen for EUD er ansvarlig for gennemførelse af forløbet med hjælp fra eksterne konsulenter. Forudsætninger for succes - Direktionens beslutning om at afsætte tid og ressourcer til kompetenceudvikling. - At roller, ansvar, arbejdsfunktioner og processer er beskrevet, inden kompetenceudviklingsforløbet påbegyndes. Resultat af aktiviteten - Kompetente opsøgende medarbejdere. - Klarhed over roller og ansvarsområder. - Fælles sprog og grundlag for det praktikpladsopsøgende arbejde. Gode råd - Lav en interessentanalyse, der viser, hvem der har interesse i at tilegne sig hvilke kompetencer. - Vær omhyggelig i udvælgelsen af profiler, og overvej rekruttering. - Husk fokus på relationsopbygning og ikke rene salgskompetencer. Klare mål for salgsteam Formålet med at sætte mål for produktionstal er at øge gennemsigtigheden og effektiviteten i arbejdet. Aktivitetens indhold Erhvervsskolen inddeler de praktikpladsopsøgende medarbejdere i team. Ledelsen tildeler hvert team et produktionstal (x antal aftaler og besøg) for hver konsulent. Ledelsen følger op på kvaliteten af de indgåede aftaler ved at opgøre, hvor stor en andel af aftalerne der også løber efter elevens prøvetid. Skolen arbejder desuden med resultatløn, idet teammedlemmernes løn afhænger af, om målsætningen er nået. Desuden arbejder skolen med køreplaner, der effektiviserer medarbejdernes transporttid og nedbringer befordringsudgifterne. Involverede aktører Praktikcenterchefen har selv taget initiativ til formuleringen af mål, der er udarbejdet i samarbejde med skolens strategiske ledelse. Forudsætninger for succes - Stram målstyring med løbende opfølgning. - Evne og vilje til at sætte realistiske mål, der motiverer medarbejderne. - Kendskab til beregning og analyse i Excel. Resultat af aktiviteten - Klare mål for indsatsen. - Øget gennemsigtighed for medarbejderne. - Øget effektivitet i det praktikpladsopsøgende arbejde. Gode råd - Sørg for at informere grundigt om målsætninger og grundlag for udvikling af måltal. - Inddrag de opsøgende medarbejdere i processen og formuleringen af mål. - Vær tålmodig og vedholdende. - Vær opmærksom på, at ikke alle medarbejdere motiveres af måltal. 16 God praksis i den praktikpladsopsøgende indsats Videns- og inspirationskatalog
17 Tæt virksomhedskontakt Praktikdating skaber nye møder Formålet med praktikdating er at skabe match mellem elever på skolen og praktikvirksomheder. Aktivitetens indhold Skolen inviterer en række lokale virksomheder til at møde eleverne. Arrangementet varer en halv dag, hvor hver virksomhed får tildelt eget klasselokale. Eleverne laver en plan for dagen og laver et skema over, hvilke virksomheder de gerne vil tale med. Eleverne besøger herefter virksomhederne til en samtale om arbejdsopgaver og krav i virksomhederne. Involverede aktører Den klasseansvarlige lærer arrangerer praktikdatingen i samarbejde med praktikkonsulenten, der har det overordnede ansvar for arrangementet og kontakten til virksomhederne. Forudsætninger for succes - Eleverne er forberedte og har inden mødet lavet ansøgning og cv. - Eleverne har modtaget undervisning i ansøgningsskrivning. - Rekruttering og sikring af, at virksomhederne er motiveret for at deltage. Resultat af aktiviteten - Virksomhederne får en god mulighed for at finde fremtidige elever. - Eleverne trænes i at præsentere egne kompetencer i en samtalesituation. - Flere og bedre match mellem elev og virksomhed. Gode råd - Vær opmærksom på at motivere eleverne gennem aktiv forberedelse. Ellers kommer virksomhederne ikke igen. - Husk fraværsregistrering eleverne dukker ikke altid op. - Aftal afholdelsestidspunkt med virksomhederne i god tid. - Vær tålmodig. Succes tager tid, og virksomhederne laver måske ingen aftaler ved første dating. Skole-virksomheds-samtaler nedsætter frafald Formålet med samtalerne er at mindske frafaldet gennem øget dialog med praktikvirksomhederne. Aktivitetens indhold Kontaktlærer på skolen gennemfører dialogmøde med mester/ leder i praktikvirksomheden én gang i løbet af praktikperioden. Mødet foregår enten på skolen eller i virksomheden. På mødet gennemgås elevens trivsel og eventuelle udfordringer med faglighed, motivation og/eller sociale kompetencer. På mødet afklares det, hvad der skal ske på næste hovedforløb og i næste praktikperiode. Involverede aktører Kontaktlærer på skoleopholdet tager kontakt til mester/leder. Forudsætninger for succes - Kontaktlæreren giver sig god tid til at lytte til virksomhedernes udfordringer. - Da møderne tager tid, kræver aktiviteten, at erhvervsskolens ledelsen afsætter ressourcer og yder opbakning. Resultat af aktiviteten - Positiv dialog omkring eleven. - Tillid til, at skolen tager ansvar. - Eventuelle problemer tages i opløbet. - Mindre frafald. - Virksomhedens motivation for fremtidige elever fastholdes. Gode råd - Planlæg møderne i god tid, og vær fleksibel omkring afholdelse, idet mester/leder har begrænset tid. - Sørg for, at der bliver fulgt hurtigt op på eventuelle udfordringer. - Få opbakning til aktiviteten fra ledelsen. 17 God praksis i den praktikpladsopsøgende indsats Videns- og inspirationskatalog
18 Vedvarende elevfokus Jobsøgningsuge klæder eleverne på Formålet med jobsøgningsugen er, at eleverne bliver mere målrettede og forbedrer ansøgning og cv. Aktivitetens indhold For at forberede eleverne til mødet med praktikvirksomhederne gennemfører skolen en jobsøgningsuge i slutningen af grundforløbet. Ugen indeholder en række kursusaktiviteter som for eksempel hjælp til ansøgning og cv, udarbejdelse af elektronisk portefølje, råd til fysisk fremtoning, indslag fra virksomheder og lærlinge samt fiktive ansættelsessamtaler, der optages på video og evalueres. Involverede aktører Praktikpladskonsulenter og afdelingsledelse er i samarbejde med kontaktlærere ansvarlige for gennemførelsen af aktiviteten. Forudsætninger for succes - Engagement hos eleverne. - Velforberedte lærere. - En godt planlagt uge med mange forskellige aktiviteter. Resultat af aktiviteten - Eleverne bliver mere afklaret om egne ønsker og evner. - Elevernes engagement og målrettethed stiger. - Kvaliteten af ansøgninger og cv er stiger. Gode råd - Lav en drejebog for ugen, så alle på skolen kender program, logistik og egen rolle i gennemførelsen. - Lav intern markedsføring omkring aktiviteten overfor både lærere og elever. - Inviter lokale medier til at dække jobsøgningsugen. Karriereplan skaber selvindsigt Formålet med udarbejdelse af en karriereplan er, at eleverne bliver målrettede i praktikpladssøgningen. Aktivitetens indhold I samarbejde med klasselærer udarbejder eleverne en karriereplan, der skal gøre eleven bevidst om egne forventninger til den fremtidige karriere. Planen indeholder en beskrivelse af styrker og svagheder samt målsætninger på kort og lang sigt. Som del af arbejdet med karriereplanen giver klasselærer både individuel vejledning og gruppevejledning i, hvordan eleverne kan arbejde med karriereplanen, herunder også hvordan eleverne kan arbejde med at finde en praktikplads. Involverede aktører Klasselærer og elever udfylder karriereplanen, eventuelt med assistance fra kontaktlærer, dansklærer eller praktikpladskonsulenter. Forudsætninger for succes - Tæt samspil mellem kontaktlærer, klasselærer og praktikpladskonsulent. - Eleven skal tage ejerskab for planen og de målsætninger, der stilles op. Resultat af aktiviteten - Eleverne får større selvindsigt og bliver målrettet i forhold til egne ønsker og evner. - Eleverne bliver i stand til at træffe realistiske valg for egen fremtid, herunder også om valg af praktikplads. Gode råd - Sørg for, at eleven sætter realistiske mål. - Husk at arbejde med personlige og sociale kompetencer. - Inviter eventuelt hovedforløbselever til at fortælle om oplevelserne i praktik. - Brug eventuelt elever, der har deltaget i DM i Skills som rollemodeller. 18 God praksis i den praktikpladsopsøgende indsats Videns- og inspirationskatalog
19 Samspil med øvrige aktører Markedsdag med cityforeningen Formålet er at skabe flere praktikpladser gennem aktiv inddragelse af lokale netværk. Aktivitetens indhold På markedsdagen står eleverne på detailuddannelsen for salg af varer i samarbejde med butikker i byen. Eleverne står ved butikkernes boder på gaden og sælger varer. Her øver eleverne sig i salgsteknikker og udregning af avancer, mens byens borgere får en anderledes kundeoplevelse og gode tilbud. Overskuddet fra arrangementet går til velgørenhed. Involverede aktører Praktikpladskonsulenter arrangerer markedsdagen i samarbejde med handelsstandsforeningen og en lang række lokale butikker. Eleverne spiller en nøglerolle i planlægningen. Forudsætninger for succes - Tæt samarbejde med butikker gennem løbende dialog. - Gode koordineringsevner og afsat tid hos skolen. - Tæt forhold til cityforeningen. - Skolen skal turde involvere sig med erhvervslivet. Resultat af aktiviteten - Styrkelse af skolens netværk blandt cityforeningen og de lokale butikker. - Øget tillid til skolen. - Eleverne får vigtige erfaringer med kunder. Gode råd - Planlæg i god tid. - Afsæt ressourcer til løbende koordinering. - Arbejd med elevernes motivation. - Ledelsen skal bakke op og være synlige omkring afholdelse. - Vær fleksibel og serviceminded overfor virksomhederne. Samarbejdsaftaler om sociale klausuler Formålet er at levere flere elever til virksomheder, der er forpligtet til at tage elever via sociale klausuler. Aktivitetens indhold Erhvervsskolen indgår samarbejdsaftaler med kommuner, boligselskaber og entreprenører om, at erhvervsskolen bidrager til, at leverandører overholder sociale klausuler via uddannelsesog praktikaftaler i forbindelse med udbud. Den sociale klausul indebærer, at leverandøren forpligtes til at anvende elever. Erhvervsskolen hjælper med at matche leverandørens behov for elever med skolens elever. Involverede aktører Praktikpladskonsulenter samarbejder med udførende leverandør om afklaring af behov og gennemfører match i samarbejde med leverandør. Forudsætninger for succes - Gode planlægningsevner hos erhvervsskolen. - Godt samarbejde med den udførende leverandør. - Indgående kendskab til byggeprojekter i lokalområdet. Resultat af aktiviteten - Bedre netværk til praktikvirksomheder. - Flere elever i praktik. - Virksomhederne får øget opmærksomhed på praktikpladser. Gode råd - Sørg for et højt informations- og serviceniveau overfor leverandøren. - Vær ærlig, hvis der ikke er nogen elever, der matcher behovet. - Sørg for, at eleverne er geografisk mobile. 19 God praksis i den praktikpladsopsøgende indsats Videns- og inspirationskatalog
20 Kommunikation og markedsføring Faktaark giver virksomhederne overblik Formålet med faktaarkene er at give virksomheder relevant information om muligheder for at tage elever. Aktivitetens indhold Med udarbejdelsen af formidlingsvenlige faktaark giver skolen virksomhederne et overskueligt overblik over uddannelsesaftaler, omkostninger for virksomheden (herunder oplysninger om løn, feriepenge, pension og refusion) og regler for godkendelse. De opsøgende medarbejdere anvender faktaarkene i mødet med virksomhederne, og faktaarkene efterlades på virksomhederne. Involverede aktører Praktikpladskonsulenter udarbejder faktaarkene i samarbejde med kommunikationsafdelingen. Forudsætninger for succes - Ressourcer skal afsættes til udarbejdelse af faktaark. - Viden om lovgivning og regler. Resultat af aktiviteten - Virksomhederne får information om mulighederne og vilkårene ved at tage en elev. Gode råd - Indsæt kun informationer, der gælder over tid, idet opdateringer kræver ressourcer. - Lav faktaark i en trykt version samt i en elektronisk version, der kan fremsendes på mail. - Husk at indsætte links til mere information på skolens hjemmeside i i faktaarkene. Markedsføring gennem annoncer Formålet er at skabe øget synlighed om skolens praktikpladsindsats og muligheder for at tage en elev. Aktivitetens indhold I forbindelse med markedsføringsindsatsen gennemfører skolen en behovsanalyse, der afdækker de lokale virksomheders behov for elever. Analysen afdækker, indenfor hvilke områder der mangler henholdsvis elever og lærepladser. Analysen fokuserer på flaskehalsproblematikken. På baggrund af kontakt til virksomhederne gennemfører skolen en annoncekampagne, der synliggør, hvor der mangler elever og praktikpladser. Involverede aktører Aktiviteten er igangsat gennem et samarbejde mellem uddannelseslederen og kommunikationschefen på skolen. Forudsætninger for succes - Økonomiske midler til annoncering. - Kommunikationskompetencer, herunder forståelse af målgruppe. Resultat af aktiviteten - Synlighed om praktikpladssituationen og skolens elever. - Skolen fremstår som en ansvarlig aktør. - Virksomhederne øger opmærksomheden på lærlinge/elever. Gode råd - Vær opmærksom på udvikling af skolens brand. - Aktivér lokale medier med en historie om de ledige elever. - Tænk i nye baner for at dagsordensætte praktikpladssituationen. 20 God praksis i den praktikpladsopsøgende indsats Videns- og inspirationskatalog
21 Aktiviteter Forudsætninger 4. God praksis i praktikpladsarbejdet Proces for god praksis i praktikpladsarbejdet Erhvervsskolerne arbejder løbende med professionalisering af arbejdet med at skabe praktikpladser og implementere god praksis i indsatsen. For at udvikle god praksis kan skolerne lade sig inspirere af syv gode råd til tilrettelæggelse af den fremtidige praktikpladsindsats. Figuren nedenfor samler op på de forudsætninger og aktiviteter, der kan indgå i en proces, der sigter mod udvikling af god praksis i praktikpladsarbejdet. Processen repræsenterer en samlet model for, hvilke elementer erhvervsskolerne ideelt set bør arbejde med for at få flere elever i praktik, og hvilke aktører, der er involveret i processens trin. Proces Involverede aktører 1 Klar strategi og ledelsesopbakning Ledelse Lærere/ konsulenter Synlige roller, ansvar og arbejdsfunktioner Kompetenceudvikling og rekruttering Målstyring og systematik Ledelse Lærere/ konsulenter Aktiviteter rettet mod elever Aktiviteter rettet mod virksomheder Aktiviteter rettet mod netværk Elever Lærere/ konsulenter Virksomheder Øvrige aktører Flere elever i praktik 21 God praksis i den praktikpladsopsøgende indsats Videns- og inspirationskatalog
22 Hensigten med procesbeskrivelsen er at give erhvervsskolerne inspiration til at arbejde med en proces, der understøtter udvikling af god praksis og skaber gode resultater for praktikpladsindsatsen. Det er væsentligt at fremhæve, at erhvervsskolerne sagtens kan have god praksis og opnå gode resultater, uden at alle forudsætningerne i processen er til stede, eller at samtlige aktiviteter er gennemført. Syv gode råd til at skabe god praksis Processen for god praksis i praktikpladsarbejdet er nedenfor udfoldet i syv gode råd til tilrettelæggelse af den fremtidige praktikpladsindsats. De gode råd er udarbejdet i forlængelse af de forudsætninger for god praksis, der er beskrevet i kapitel 2. De syv gode råd til erhvervsskolerne er: 1. Udarbejd en klar strategi med målsætninger for praktikpladsarbejdet, og sørg for, at både ledelse og medarbejdere bakker op om strategien. 2. Etabler en proces, der resulterer i synlighed omkring roller, ansvar og konkrete arbejdsfunktioner for de enkelte enheder og medarbejdere, der er involveret i praktikpladsarbejdet. 3. Gennemfør systematisk kompetenceudvikling af nuværende medarbejdere, eller overvej tilførsel af kompetencer gennem rekruttering af nye medarbejdere. 4. Opsæt produktionsmål for besøg og aftaler for de opsøgende medarbejdere. Dette øger mulighederne for resultatstyring og systematik i den opsøgende indsats overfor virksomhederne. 5. Fokuser på udvikling af elevernes målrettethed og kompetencer til ansøgninger gennem vejledning og hjælp til udarbejdelse af ansøgning og cv. 6. Skab tætte relationer til virksomhederne gennem systematisk anvendelse af it-systemer (for eksempel Praktik+) i tilrettelæggelsen af det praktikpladsopsøgende arbejde, og skab god kommunikation. Aktivér virksomheder gennem afholdelse af aktiviteter, hvor virksomhederne møder eleverne enten på skolen eller i virksomhederne. 7. Opbyg netværk til aktører, der har mulighed for at bidrage til udviklingen af flere praktikpladser, for eksempel LUU, lokale erhvervsnetværk og andre erhvervsskoler. De syv gode råd retter sig både mod erhvervsskolernes ledelse og de medarbejdere, der indgår i praktikpladsindsatsen. Det er erhvervsskolernes ledelse, der bør tage initiativ til professionalisering af indsatsen gennem øget fokus på at skabe de rette forudsætninger for at udvikle god praksis i indsatsen. Processen for god praksis og de syv gode råd kan fungere som et kvalificeret afsæt for dette arbejde. 22 God praksis i den praktikpladsopsøgende indsats Videns- og inspirationskatalog
23 5. Grundlag for vidensog inspirationskataloget Udarbejdelsen af videns- og inspirationskataloget er primært baseret på indsamling af viden om erfaringer på de skoler, der har haft størst succes med praktikpladsindsatsen i perioden Processen har dog også inddraget erfaringer fra skoler, der har haft større udfordringer med at få elever i praktik i perioden. Erhvervsskolernes erfaringer indgår som grundlag for en beskrivelse af, hvorfor nogle erhvervsskoler har succes med praktikpladsarbejdet, og hvordan alle skoler kan forbedre praksis. Erfaringerne er samlet i beskrivelser af, hvilke forudsætninger der skal være til stede for at opnå god praksis, ligesom erhvervsskolerne har beskrevet virkningsfulde aktiviteter, der indgår i aktivitetskataloget. Figuren nedenfor illustrerer grundlaget for videns- og inspirationskataloget. Illustration af grundlag for videns- og inspirationskataloget Desk research Workshop København Workshop Horsens Workshop Aalborg Interview med erhvervsskoler Hvorfor har nogle erhvervsskoler succes med praktikpladsarbejdet? Hvordan får erhvervsskolerne succes med praktikpladsarbejdet? Beskrivelse af forudsætninger for at opnå god praksis Eksempler på virkningsfulde aktiviteter Videns- og inspirationska talog med beskrivelse af god praksis i praktikpladsarbejdet I processen for indsamling af viden og erfaringer er der gennemført følgende aktiviteter: Deskresearch af eksisterende viden om praktikpladsopsøgende arbejde. Deskresearchen har givet viden om, hvordan skolerne arbejder med praktik- 23 God praksis i den praktikpladsopsøgende indsats Videns- og inspirationskatalog
Yderligere ressourcer til det merkantile område af skolepraktikken. Styrke skolepraktikelevernes praktikpladsøgning
VID Praktikcenter Handlings- og opfølgningsplan 2014-2015 To gange om året gennemfører vi tilfredshedsundersøgelser blandt vores studerende i skolepraktikken. Med afsæt i resultaterne derfra og andre tilbagemeldinger
Læs mereHvem er erhvervsskolens kunde - eleven eller virksomheden? Hanne Koblauch Christensen Virksomhedskonsulent
Hvem er erhvervsskolens kunde - eleven eller virksomheden? Hanne Koblauch Christensen Virksomhedskonsulent Siden 2006 har HANSENBERG's indsatsteori blandt andet været at arbejde systematisk og strategisk
Læs mereRESUMÉ Evaluering af korte uddannelsesaftaler i erhvervsuddannelserne. Relevans, faglig kontekst og målgruppe
RESUMÉ Evaluering af korte uddannelsesaftaler i erhvervsuddannelserne Denne rapport afdækker, hvordan korte uddannelsesaftaler påvirker kvaliteten af praktikoplæringen på erhvervsuddannelserne. Danmarks
Læs mereIndholdsfortegnelse. 1. Indledning. Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Den 12. januar 2018 Sags nr.
Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Den 12. januar 2018 Sags nr. 18/00097 Vejledning til erhvervsskoler, faglige udvalg, lokale uddannelsesudvalg og Ankenævnet vedrørende Praktikvirksomheder
Læs mereyderligere ressourcer til det merkantile område af skolepraktikken Styrke skolepraktikelevernes praktikpladsøgning
VID Praktikcenter Handlingsplan 2014 To gange om året gennemfører vi tilfredshedsundersøgelser blandt vores studerende i skolepraktikken. Med afsæt i resultaterne derfra og andre tilbagemeldinger fra studerende,
Læs mereVEJLEDNING TIL DE LOKALE UDDANNELSESUDVALG. e lokale uddannelsesudvalgs AUB-projekter
VEJLEDNING TIL DE LOKALE UDDANNELSESUDVALG D e lokale uddannelsesudvalgs AUB-projekter Marts 2017 De lokale uddannelsesudvalgs AUB-projekter AUB er en forkortelse for Arbejdsgivernes UddannelsesBidrag.
Læs mereOrganisering af Brugerservice. Hanne Koblauch Christensen Virksomhedskonsulent
Organisering af Brugerservice Hanne Koblauch Christensen Virksomhedskonsulent Siden 2006 har HANSENBERGs indsatsteori blandt andet været at arbejde systematisk og strategisk med opsøgende arbejde i virksomhederne
Læs mereSystematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary
Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary Jobcenter Randers PricewaterhouseCoopers, CVR-nr. 16 99 42 94, Gentofte 1. Baggrund for projektet Hvert år gør Jobcenter Randers en stor
Læs mereUdkast til Partnerskabsaftale. mellem
Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...
Læs mereSÆT SKUB I EGU! 2.0 EVALUERING V/CARINA MAJ CHRISTOFFERSEN OG ANNE MØLGAARD RAMBØLL
SÆT SKUB I EGU! 2.0 EVALUERING V/CARINA MAJ CHRISTOFFERSEN OG ANNE MØLGAARD RAMBØLL AKTIVITETER OG EVALUERINGSDESIGN SÆT SKUB I EGU! - 2.0 : Formidlingsindsatsen: Udbredelse af egu, udbredelse af kendskabet
Læs mereDen regionale praktikpladsenhed Projektbeskrivelse
Marts 2013 Den regionale praktikpladsenhed Projektbeskrivelse Den regionale praktikpladsenhed Carl Jacobsens vej 25 2500 Valby www.regionh.dk/taenelev Potentiale for flere praktikpladser i hovedstadsregionen
Læs mereVID Erhvervsuddannelser
VID Erhvervsuddannelser Reformimplementering og obligatoriske indsatsområder Hvert forår udarbejder Viden Djurs en handlingsplan, der fastlægger de udviklings- og forandringsbehov, som uddannelserne under
Læs merePraktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015
Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen
Læs merePartnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen. 1. oktober 2012-1. oktober 2014
Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen 1. oktober 2012-1. oktober 2014 Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der
Læs mereKursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.
Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"
Læs mereInspiration til indsatsen for langtidsledige dagpengemodtagere
Inspiration til indsatsen for langtidsledige dagpengemodtagere Her finder du inspiration til, hvordan du kan tilrettelægge indsatsen for langtidsledige dagpengemodtagere. Anbefalingerne tager afsæt i gode
Læs mereKvalitetshåndbog for Praktikcenter CPH WEST
24-4-2014 1 Indhold 1. Mål... 3 2. Virksomhedssamarbejder... 3 3. Opsøgning af praktikpladser... 4 4. Godkendelse af virksomheder... 4 5. Udvikling af kvaliteten... 5 6. Kvalitetskriterier og mål... 5
Læs mereVEJLEDNING TIL DE LOKALE UDDANNELSES- UDVALG. De lokale uddannelsesudvalgs ansvar for deres elever i skolepraktik
VEJLEDNING TIL DE LOKALE UDDANNELSES- UDVALG De lokale uddannelsesudvalgs ansvar for deres elever i skolepraktik August 2018 Kære Lokale Uddannelsesudvalg! De faglige udvalg har udarbejdet denne vejledning
Læs mereERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER
ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb
Læs mereJobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015
Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,
Læs mereBO-VEST skaber praktikpladser BO-VEST SKABER PRAKTIKPLADSER
BO-VEST skaber praktikpladser BO-VEST SKABER PRAKTIKPLADSER 1 BO-VEST SKABER PRAKTIKPLADSER BO-VEST tager samfundsansvar BO-VEST arbejder aktivt på at skabe flere praktikpladser til unge på erhvervsuddannelserne
Læs mereKvalitet i praktik. - kvalitet i praktik uddannelsen for social og sundhedselever og pædagogiske assistenter
Kvalitet i praktik - kvalitet i praktik uddannelsen for social og sundhedselever og pædagogiske assistenter Udarbejdet af det Lokale UddannelsesUdvalg (LUU) for social og sundhedsuddannelsen og pædagogisk
Læs mereErhvervsskoler interesserer sig ikke for bonusordning
9. oktober 2015 ANALYSE Af Maria Bille Høeg Erhvervsskoler interesserer sig ikke for bonusordning Hver fjerde erhvervsskole tillægger det lille betydning at få udbetalt en praktikpladsbonus, når de skal
Læs mereDEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse
DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE Anbefalinger til de involverede aktører Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse 1 INDHOLD Forord...3 Rammer for uddannelsen...4 Elevens samarbejdspartnere
Læs mereEVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER
Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER
Læs mereDet samlede projekt forventes at blive evalueret af ekstern evaluator.
Lærlingeprojektet Øget sikkerhed for elever i bygge- og anlægsbranchen Alt for mange lærlinge 1 og unge nyansatte kommer til skade i bygge- og anlægsvirksomheder og på byggepladser. Forskning om lærlinge
Læs mereBilag 1. Handleplan for implementering
Bilag 1 Handleplan for implementering af jobcenteranalysens anbefalinger 2017 Baggrund for handleplan Beskæftigelses- og Integrationsudvalget blev på mødet 02.05.2017, punkt 24, præsenteret for Jobcenteranalysen,
Læs mereUndersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne
Projektbeskrivelse Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Undervisningsministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut
Læs mereHandlingsplan for øget gennemførelse [Skolens navn]
Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 [Skolens navn] 1 Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 Skolens navn: Institutionsnummer: Dato: Bestyrelsesformandens underskrift: 2 Indledning Handlingsplanen
Læs merePOLITIK OG STRATEGI FOR KVALITETSARBEJDET
POLITIK OG STRATEGI FOR KVALITETSARBEJDET Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af Herningsholm Erhvervsskoles kerneydelse og støttefunktioner KVALITETSPOLITIK VISION OG MISSION Herningsholm Erhvervsskole
Læs merePÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200
PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej
Læs merePartnerskabsaftale mellem VEJEN HANDELSSKOLE OG HANDELSGYMNASIUM
Partnerskabsaftale mellem VEJEN HANDELSSKOLE OG HANDELSGYMNASIUM Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Oversigt over, og behovsafdækning af, praktikpladssøgende
Læs mereKlar-Parat-Start PROJEKTMEDARBEJDER SØGES. Baggrund
PROJEKTMEDARBEJDER SØGES Klar-Parat-Start Her kan du læse mere om projektet Klar-Parat-Start, og de aktiviteter vi ønsker at gennemføre med projektet, samt de områder vi ønsker at få afsøgt gennem projektperioden
Læs mereAnbefalinger fra erhvervsuddannelsesudvalget (fase 1)
Anbefalinger fra erhvervsuddannelsesudvalget (fase 1) Etablering af praktikcentre Praktikcentre er koordinerende enheder på erhvervsskoler. Centrene får ansvar for at sikre den samlede uddannelse for elever,
Læs merePartnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelser indenfor industri og håndværk Ves. 27-02-2015
Handlingsplan Indsatsområde Fokus Mål Initiativer 1. Valg af erhvervsuddannelse Vejledning om erhvervsuddannelser i grundskolen og efterskoler at flere unge vælger en erhvervsuddannelse indenfor industri
Læs mereSÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING
SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY
Læs mereBeskrivelse af samarbejdsmodel for småjobs i Drift & Service
Beskrivelse af samarbejdsmodel for småjobs i Drift & Service 1 Baggrund Herning Kommune ønsker ved skabelse af småjobs at opprioritere indsatsen over for de borgere, der har svært ved at fastholde eller
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereForpligtende partnerskabsaftale. mellem. Dansk Byggeri EUC Nordvestsjælland UU Nordvestsjælland Holbæk Kommune
Forpligtende partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri EUC Nordvestsjælland UU Nordvestsjælland Holbæk Kommune Gældende 1. oktober 2014 til 31. december 2016 Aftalens parter Denne forpligtende partnerskabsaftale
Læs mereVejledning og inspiration til skolebestyrelsen
Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed. Fremover skal skolebestyrelsen også som del af den åbne skole fastsætte principper for samarbejder
Læs merePartnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, Roskilde Tekniske Skole, EUC Sjælland & Solrød Kommune
Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, Roskilde Tekniske Skole, EUC Sjælland & Solrød Kommune Indledning Solrød Kommune, Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, EUC Sjælland og Roskilde Tekniske
Læs mereVIRKSOMHEDSCENTRE FOR ANDRE FOR- SØRGELSESGRUPPER
VIRKSOMHEDSCENTRE FOR ANDRE FOR- SØRGELSESGRUPPER - sygedagpenge, ledighedsydelse o.a. Indledning Arbejdsmarkedsstyrelsen har igangsat et stort forsøg med virksomhedscentre for kontanthjælpsmodtagere i
Læs mereGuide til en god trivselsundersøgelse
Guide til en god trivselsundersøgelse - Guiden er bygget op over faserne: Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1) Under: Gennemførelse af undersøgelsen (fase 2) Efter: Opfølgning (fase 3) Udarbejdet
Læs mereOpgørelse over og vurdering af gennemførelse og frafald.
Opgørelse over og vurdering af gennemførelse og frafald. Grundforløb 2006$07 2007$08 2008$09 2009$10 2010$11 2011$12 2012$13 2013$14 2014$15 Antal elever (k/m) 127 (86/41) 142 (108/34)190 (143/47)167 (109/58)
Læs mereNovember. Rekruttering i en situation med fuld beskæftigelse
2014 November Rekruttering i en situation med fuld beskæftigelse INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 1 Jobcentrenes virksomhedsrettede indsats... 1 Afdækning af virksomhedernes behov for arbejdskraft...
Læs mereSpørgeskema om kvalitetsarbejdet på erhvervsskoler
Spørgeskema om kvalitetsarbejdet på erhvervsskoler Side 1 af 11 Baggrundsforhold om skolen 1. Hvilken type skole arbejder du på? Kombinationsskole Teknisk skole Handelsskole Landbrugsskole Anden type 2.
Læs mereat skolen slår skoleperiode sammen til et sammenhængende forløb
1. Ansøger EUC Syd, Hilmar Finsens Gade 18, 6400 Sønderborg 2. Vedrører FoU-pulje for SKP. Indsatsområder 1 og 2 3. Kontaktperson Afdelingschef Jan Szezny Andersen 4. Projekttitel Nye veje i skolepraktik
Læs mereProcesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag
Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag 5/12/2015 Til kommunal forvaltning April 2016 Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag Til kommunal forvaltning Redaktion:
Læs mereGuide til en god trivselsundersøgelse
Guide til en god trivselsundersøgelse Udarbejdet af Arbejdsmiljø København November 2016 Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 5 Sørg for at
Læs mereGuide til en god trivselsundersøgelse
arbejdsmiljø københavn Guide til en god trivselsundersøgelse Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 4 Sørg for at forankre arbejdet med trivselsundersøgelsen...
Læs mereBeskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune
Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune Indledning - Beskæftigelsesplanens opbygning Kapitel 1 opstiller målsætningerne for beskæftigelsesindsatsen i 2016. Målene er en kombination af Arbejdsmarkedsudvalgets
Læs mereEvaluering af Virksomhedspartnere i skolepraktikken
Evaluering af Virksomhedspartnere i skolepraktikken Marts 2013 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Resumé... 5 3. Udviklingen i uddannelsesaftaler... 6 3.1 Opsamling... 7 4. Projektets aktiviteter
Læs merePartnerska bsafta le
Partnerska bsafta le mellem Vejen K dansk b vooerl..,.., HANSENBERG ~ fl J _ C ~EKNSK SKOLE ESBJERG ,. HANSEN DERi"~ 1r ~~~~~,.
Læs mereVi handler Vi er ordentlige Vi er professionelle
Vi handler Vi er ordentlige Vi er professionelle Forretningsmodel for Detailuddannelsen med Specialer Forår 2016 Arvikavej 2B skivehs@skivehs.dk T +45 99 14 14 14 DK-7800 Skive www.skivehs.dk F +45 99
Læs mereOverblik over programmet Faglært til vækst UNGE mellem 15 og 30 år er hverken i job eller har en erhvervskompetencegivende
Overblik over programmet Faglært til vækst Programmet Faglært til vækst er en del af den regionale vækst- og udviklingsstrategi, som regionsrådet og Vækstforum Hovedstaden vedtog i 2015. Visionen for strategien
Læs mereDirektørens resultatkontrakt 1.8.13-31.7.14
Direktørens resultatkontrakt 1.8.13-31.7.14 Bestyrelsen er bemyndiget til at indgå resultatkontrakt med skolens direktør jf. Undervisningsministeriets brev af 27.6.2013. I forhold til skolens størrelse
Læs mereNOTAT. Evaluering af direktørens resultatkontrakt
NOTAT af direktørens resultatkontrakt 1. maj 2013 31.7 2014 Godkendt på bestyrelsesmødet den 2. oktober 2014 A. Budget og likviditet (30 %) Skolen har i forbindelse med genopretningsplanen indgået aftale
Læs mereDIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune
DIAmanten God ledelse i Solrød Kommune Indhold 1. Indledning 3 2. Ledelsesopgaven 4 3. Ledelse i flere retninger 5 4. Strategisk ledelse 7 5. Styring 8 6. Faglig ledelse 9 7. Personaleledelse 10 8. Personligt
Læs mereTeamsamarbejde på erhvervsuddannelserne
www.eva.dk Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne HR-temadag 6. februar 2017 Camilla Hutters, område chef, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Hvad er EVAs opgave? EVA s formål er at udforske og udvikle
Læs mereAnbefalinger: Virksomhedsvejen
Anbefalinger: Virksomhedsvejen I Holbæk Kommune har Kommunalbestyrelsen valgt at nedsætte et politisk projektudvalg (et såkaldt 17, stk 4- udvalg) som frem til sommeren 2019 skal arbejde med implementering
Læs mereStatus på projekt En offensiv uddannelsesindsats
Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.
Læs mereSosu-skolernes arbejde med rekrutterings- og fastholdelsesindsatser
Sosu-skolernes arbejde med rekrutterings- og fastholdelsesindsatser Konference 8. maj 2012 Pernille Hjermov og Sanya Gertsen Pedersen, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Formål med evalueringen og dagen
Læs mereUdviklingsredegørelse for 2017 for Detailhandelsuddannelse med specialer.
Det faglige udvalgs navn: Det faglige Udvalg for Detailhandelsuddannelser Dato: 13. oktober 2016 Udviklingsredegørelse for 2017 for Detailhandelsuddannelse med specialer. 1. Redegørelsen Redegørelsens
Læs mereÅrsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan
Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse
Læs mereGo Network. Netværk Relationer Branding. Balticagade 12D 8000 Aarhus C (+45)
etwork Netværk Relationer Branding Mere end 70% får job gennem netværk Netværk, relationer og evnen til at tiltrække en kommende arbejdsgiver er afgørende, når vi gerne vil videre i karrieren i dag. Vi
Læs mereHÅNDBOG FOR LOKALGRUPPER I ERHVERVSGUIDERNE
HÅNDBOG FOR LOKALGRUPPER I ERHVERVSGUIDERNE 1 INDLEDNING Dette er en håndbog for lokalgrupper i Erhvervsguiderne. Du kan læse mere om initiativet på www.erhvervsguiderne.dk. Håndbogen indeholder råd og
Læs mereEvalueringer Der gennemføres 3 evalueringer i løbet af det samlede uddannelsesforløb for alle skolens elever.
EVALUERING AF UNDERVISNING HVORFOR OG HVORNÅR EVALUERES DER? SOSU Sjælland ønsker at målrette evalueringen undervisningen for at opnå et fælles evalueringsgrundlag og -kultur for hele organisationen. Hensigten
Læs mereHotel og restaurant. Uddybende kvalitetsresultater samt opfølgningsplan. Herunder resultaterne for de enkelte områder fra 2011: Grundforløb:
Uddybende kvalitetsresultater samt opfølgningsplan. Herunder resultaterne for de enkelte områder fra 2011: Grundforløb: 1 Hovedforløb: 2 Opfølgnings/handlingsplan: Opfølgning og evaluering på sidste års
Læs mereErhvervsskolerne Aars
Erhvervsskolerne Aars Erhvervsskolerne Aars Erhvervsgymnasier (HHX,HTX) EUD/EUX grundforløb Smedeuddannelsen Ernæringsassistentuddannelsen Handels- og salgsassistentuddannelsen Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen
Læs merePraktikCentret Køge VI ER JERES FREMTID LYNGVEJ 19 4600 KØGE TEL 5667 0400 KHS@KHS.DK WWW.KHS.DK
PraktikCentret Køge VI ER JERES FREMTID LYNGVEJ 19 4600 KØGE TEL 5667 0400 KHS@KHS.DK WWW.KHS.DK HVEM ER VI? PraktikCentret Køge er et af de største praktikcentre i Danmark på kontorområdet og har siden
Læs mereEvaluering af ny metode til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik
Evaluering af ny metode til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik Randers Social- og Sundhedsskole indførte i efteråret 2013 en ny struktur for timerne ud i praktik og ind fra praktik. Tidligere
Læs mereDelmål 2019 Delmål 2020 Resultatmål 2021
Bilag 1. Tillæg til samarbejdsaftale for Halsnæs Kommune (Nedenstående er under udarbejdelse og derfor ikke bindende) KAPITEL 6, DEL2 : DELMÅL OG INDSATSER Skema 6.x: Skema til opstilling af delmål og
Læs mereKODEKS FOR GOD UNDERVISNING
KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler
Læs mereUdviklingsredegørelse for 2016
Udviklingsredegørelse for 2016 Det faglige udvalgs navn: Grafisk Uddannelsesudvalg Dato: Den 21. september 2015 Udviklingsredegørelse for 2016 for erhvervsuddannelsen til mediegrafiker Redegørelsens omfang
Læs mereNOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020
NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i
Læs mereStrategi for perioden 2007-2010
Strategi for perioden 2007-2010 HG strategi Vejle Handelsskole Boulevarden 48 7100 Vejle www.vejlehs.dk VEJLE Handelsskole HG Organisering af HG HG 2 teams HG detaillinien HG-kontorlinien HG-voksne HG-januar
Læs mereStrategi for Folkeskole
Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3
Læs mereMøde for regionale uddannelsesnetværk den 5. november 2009 opsamling på gruppedrøftelser og evaluering
09-0371 - BORA - 16.11.2009 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Møde for regionale uddannelsesnetværk den 5. november 2009 opsamling på gruppedrøftelser og evaluering Opsamling af de
Læs merePARTNERSKABSAFTALE mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole (Tæbyvej), UU:center Syd og Brøndby Kommune
PARTNERSKABSAFTALE mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole (Tæbyvej), UU:center Syd og Brøndby Kommune Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der skal bidrage til
Læs mereVEJLEDNING TIL DE LOKALE UDDANNELSES- UDVALG
VEJLEDNING TIL DE LOKALE UDDANNELSES- UDVALG De lokale uddannelsesudvalgs opgaver i forhold til praktikcentret De lokale uddannelsesudvalgs ansvar for deres elever i skolepraktik Det lokale uddannelsesudvalgs
Læs mereIndsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014.
Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. CPH WEST har besluttet en længerevarende satsning som Ny Nordisk Skole. Der er defineret 3 konkrete mål for CPH WEST: 1. De faglige
Læs mereBilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller
Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse
Læs mereFRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område
FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige
Læs mereET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN
ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder
Læs mereMasterplan Horisont 2018
Service Kvalitet Styring Trivsel Masterplan Horisont 2018 Vores fælles grundlag på Arbejdsmarkedsområdet i Haderslev Kommune Arbejdsmarked betjener borgerne, så de får mulighed for et aktivt liv på arbejdsmarkedet
Læs mereSocial- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...
Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med
Læs mereOffentlig Administration. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole
Offentlig Administration Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse
Læs mereViborg Kommune i bevægelse
Viborg Kommune i bevægelse politik for idræt og motion UDKAST Indhold Indledning....................................................3 Politikkens opbygning....................................... 4 Politikkens
Læs mereVirksomhedsstrategi 2018 knytter sig til virksomhedsdelen af kerneydelsen.
Kerneydelsen: At ledige og sygemeldte kommer hurtigt og varigt i arbejde At virksomhederne har nem adgang til og aldrig mangler kvalificeret arbejdskraft Virksomhedsstrategi 2018 knytter sig til virksomhedsdelen
Læs mereSamarbejdsmodel om støtte og vejledning til unge mænd i forhold til at sikre gennemførelse af uddannelse.
TEC, Hvidovre 18. januar 2012 Samarbejdsmodel om støtte og vejledning til unge mænd i forhold til at sikre gennemførelse af uddannelse. Samarbejdsmodellen involverer TEC Hvidovre og jobcentrene i Vallensbæk/Ishøj,
Læs mereUngdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers)
Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers) AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i
Læs mereBilagsnotat til udviklingsprojekt Brevid 2852518
Bilagsnotat til udviklingsprojekt Brevid 2852518 Indstilling: Indstilles til tilskud X Indstilles med forbehold Indstilles til afslag Projektdata: Ansøgers navn Selandia, Center for Erhvervsrettet uddannelse
Læs mereHandlingsplan for øget gennemførelse
Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2014 Institutionens navn: Asmildkloster Landbrugsskole Institutionsnummer: 791300 Journalnr.: 089.54K.391 Dato, 15. april 2015 Underskrift: Indsæt
Læs mereHOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)
HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI Version 1 (2013) INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 1 Om Holbæk Kommunes Strategi for velfærdsteknologi... 4 1.1 Strategiens sammenhæng til øvrige strategier...
Læs mereMålrettet kompetenceudvikling. diplomniveau
Målrettet kompetenceudvikling på akademi- og diplomniveau Kompetenceudvikling ved brug af moduler på hhv. Kommunomuddannelsen, som foregår på akademiniveau og Den Offentlige Lederuddannelse, som foregår
Læs mereStrategi for frivillighed og civilsamfund. Lemvig Kommune
Strategi for frivillighed og civilsamfund Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende
Læs mereMålbillede for socialområdet
Målbillede for socialområdet En ramme for en flerårig planlægning af det regionale socialområde Et socialområde med borgeren som aktiv medborger Faglig indsats af høj kvalitet, målrettet den enkelte borger
Læs merePædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...
Retningslinjer for praktikuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse - PAU Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning
Læs mereHvor virksomhedsrettet arbejder din organisation? Resultater af temperaturmåling fra temadag om virksomhedsindsats
Hvor virksomhedsrettet arbejder din organisation? Resultater af temperaturmåling fra temadag om virksomhedsindsats Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Arbejdsmarkedskontor Øst 12. december 2017
Læs mereHR-Centret Analyseramme til afklaring og prioritering af lokale HR-indsatser
NOTAT HR-Centret 27-08-2015 Analyseramme til afklaring og prioritering af lokale HR-indsatser Kommunens HR-strategi er i årene 2015-2018 pejlemærke for de HR-indsatser, som ledere på alle niveauer skal
Læs mere