Censorberetning Ingeniører og Diplomuddannelser i IT og Teknik 2013

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Beretning fra censorformandskabet for Ingeniøruddannelserne samt Diplomuddannelserne i IT og Teknik Første del... 2 Resume... 2 Uddannelsernes niveau... 2 Afviklingen af prøver og eksaminer... 2 Anbefalinger Indledning... 3 Censorkorpsets og formandskabets opgaver... 4 Statistiske data for censorkorpset Årets arbejde i Censorformandskabet... 5 Beskikkelser, mobilitet og allokering af censorer... 5 Møder mellem censorformændene... 6 Database og webside... 7 Høringssvar vedr. love, bekendtgørelser og studieordninger... 8 Kontakt til censorerne Samarbejdet mellem uddannelsesinstitutionerne og censorformandskabet Grundlaget for eksamen Fagligt niveau Udvalgte fagområder Prøveformer Ensartet og retfærdig behandling Klager og ankesager Årets temaer Evaluering af skabelonen Konklusion Anden del Udvalgte emner fra arbejdet i de enkelte retningsområder i ingeniørcensorformandskaberne 2012/ Formandskabet for ingeniøruddannelserne inden for bygningsområdet Formandskabet for ingeniøruddannelserne inden for kemiområdet Formandskabet for ingeniøruddannelserne inden for elektroområdet Formandskabet for ingeniøruddannelserne inden for grundfagsområdet (matematik, fysik og samfundsfag) Formandskabet for ingeniøruddannelserne inden for eksportområdet Formandskabet for ingeniøruddannelserne inden for maskinområdet Formandskabet for ingeniøruddannelserne inden for designområdet Navne og adresser på censorformændene og sekretariater

2 Beretning fra censorformandskabet for Ingeniøruddannelserne samt Diplomuddannelserne i IT og Teknik 2013 Første del Resume Uddannelsernes niveau Det kan overordnet for ingeniøruddannelserne siges, at niveauet vurderes som værende tilfredsstillende. Der sker en løbende udvikling i uddannelserne, hvor der i de senere år, jf. årets tema om tværfaglighed og internationalisering, kommer nye uddannelser, der både fokuserer på innovation mellem forskellige fagområder samt fokus på globalisering. Flere af uddannelserne har engelsk som basissprog fra 1. semester, hvilket helt klart styrker de studerendes sprogkundskaber samt gør det lettere for dem at tilegne sig den faglige viden, idet megen af den obligatoriske litteratur er på engelsk, uanset at uddannelsen foregår på dansk. Desværre er der dog fortsat en del, der ikke mestrer det engelske sprog på et niveau, der gør det rimeligt at affatte en rapport på engelsk. Afviklingen af prøver og eksaminer Prøver og eksaminer afvikles efter censorformandskabernes viden tilfredsstillende for alle ingeniør- og diplomuddannelser, der er omfattet af censorformandskabernes ansvarsområde. Indførelse af nye gruppeprøveformer, der er tilpasset de forskellige typer af gruppeprojekter, har skabt mulighed for en bedre dynamik i eksamensforløbet og en bedre bedømmelse af de fælles projekt. Det kan dog konstateres, at det ved projekteksamener af og til kan opleves, at den afsatte tid til hver studerende er for kort. Afhængigt af den studerende og af den pågældende underviser, kan udbyttet af eksaminationen i den afsatte tid være mindre god, hvilket betyder at eksaminationen må forlænges for at sikre, at den studerende får en fair oplevelse af eksaminationen. Anbefalinger Censorformandskaberne for ingeniøruddannelserne har to ønsker/anbefalinger: 1. Harmonisering af bekendtgørelser. Censorformandskaberne for ingeniøruddannelserne omfatter både kandidatuddannelser og bacheloruddannelser (civilingeniøruddannelser), professionsbacheloruddannelser (diplomingeniøruddannelser) samt diplomuddannelser inden for fagområdet it og teknik. Mange studerende oplever gennem deres studie at være omfattet af begge eksamensbekendtgørelser: Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede videregående uddannelser BEK nr. 714 af 27/06/2012 samt Bekendtgørelse om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) BEK nr. 666 af 24/06/2012. Det vil være ønskeligt, såfremt alle regler vedrørende eksaminer, censorkvalifikationer, censorhabilitet mm. blev harmoniserede (læs: identiske). 2

3 2. Digitalisering af eksaminer SDU er fuldt digitaliseret mht. deres skriftlige stedprøver, og DTU er i en proces, hvor flere og flere kurser, der evalueres ved en skriftlig stedprøve, gennemføres som elektronisk eksamen. Censorformandskaberne for ingeniøruddannelserne ser udfordringer ved elektroniske eksamensopgaver: Der findes ved skriftlige eksaminer ikke nogen anerkendt standard for håndtering af formler og figurer, herunder check af plagiat af disse. For så vidt angår afholdelse af eksamen i udlandet savner censorformandskaberne retningslinjer for afholdelse af eksamen via Skype/video. Censorformandskaberne for ingeniøruddannelserne samt diplomuddannelserne indenfor it og teknik ser det som naturligt i forhold til vores kvalitetssikringsopgave at være involveret i den proces, der foregår med henblik på digitalisering af eksaminer og forventer på baggrund af bl.a. ovennævnte eksempler på problemstillinger at blive kontaktet både af uddannelsesinstitutionerne samt af Uddannelsesministeriet. 1. Indledning Denne rapport er opbygget efter Uddannelsesministeriets skabelon for årsrapporter. En liste over censorformandskabets medlemmer findes efter selve rapporten. Rapporten omfatter de fælles aktiviteter og møder, som censorformandskaberne for samtlige ingeniøruddannelser samt diplomuddannelserne for it og teknik har været involveret i i perioden 1/ til 31/ Diplomuddannelserne inden for it og teknik har kun været en del af censorformandskabernes ansvarsområde i et års tid, hvorfor vi ikke har den samme dybe erfaring indenfor disse uddannelser. Censorerne til diplomuddannelserne vil i øvrigt fra næste beskikkelsesperiode, der starter d. 1. april 2014, blive beskikket efter de samme krav til uddannelse og erfaring, der gælder for de universitære uddannelser. Dermed fastholdes princippet om, at en censor kan bruges både på en kandidat- og bachelor uddannelse samt på en professionsbachelor- og diplomuddannelse. Censorerne til at dække diplomuddannelserne inden for it og teknik er fordelt inden for de enkelte retninger i censorkorpset. Ingeniøruddannelserne samt diplomuddannelserne inden for it og teknik dækker over et meget stort område mht. specialer og eksaminer og omfatter i alt censorer. Censorkorpset er derfor af administrative grunde delt op i syv retninger med et dertil hørende formandskab til at dække uddannelserne. Censorerne til diplomuddannelserne inden for it og teknik er primært tilknyttet kemi-, elektro- og maskinretningen. Nedenfor ses de syv retninger i censorkorpset: Censorformandskabet for ingeniøruddannelser inden for bygningsområdet Censorformandskabet for ingeniøruddannelser inden for designområdet Censorformandskabet for ingeniøruddannelser inden for kemiområdet Censorformandskabet for ingeniøruddannelser inden for elektroområdet 3

4 Censorformandskabet for matematik-, fysik- og samfundsfagområdet (grundfag) Censorformandskabet for ingeniøruddannelser inden for eksportområdet Censorformandskabet for ingeniøruddannelser inden for maskinområdet Hvert censorformandskab består af en censorformand samt en eller flere næstformænd, såfremt størrelse og struktur nødvendiggør det.. Strukturen med de syv censorformandskaber har været uændret siden den nuværende censorinstitutions oprettelse i 1993, hvilket betyder, at de hver især omfatter andre forskellige specialer og nye uddannelser, samt at der stadigt kommer nye uddannelser til. De syv censorformandskabers formænd mødes mindst to gange om året for at koordinere aktiviteter inden for ingeniørområdet, og denne rapport er en opsamling af de syv censorformandskabers arbejde med fokus på det fælles koordinerende samarbejde mellem de forskellige censorformandskaber. Medarbejderne på censorsekretariaterne på Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Aalborg Universitet (AAU) og Ingeniørhøjskolen i København (IHK fra 1. januar 2013 fusioneret med DTU) og censorformændene for alle syv retninger deltager i møderne. Der har været afholdt møder den 7. november 2012 på DTU og den 23. maj 2013 på AAU-København. Hovedemnerne på møderne har i det seneste år (2012/2013) været nye regler og bekendtgørelser og deres konsekvenser, herunder en speciel fokus på gruppeprøver, hvor de nye eksamensbekendtgørelser for henholdsvis de erhvervsrettede uddannelser samt de universitære uddannelser trådte i kraft i efteråret Desuden har emnerne været censorbenyttelsen, herunder praksis med hensyn til fordeling af censuropgaverne mellem de beskikkede censorer og erfaringer fra ankesager, samt kontaktmøder med censorer, der afholdes hvert andet år. Censorkorpsets og formandskabets opgaver Censorerne og censorformandskabet varetager opgaver ved ingeniør- og diplomuddannelserne, som henhører under ét ministerium. Både diplomingeniøruddannelsen (professionsbachelorgraden) og civilingeniøruddannelsen (bachelor- og kandidatgraden) hører under Uddannelsesministeriet (Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser). I stikordsform er censorformandskabets opgaver følgende: Indstilling af censorer til beskikkelse Medvirken ved og overvågning af fordelingen af censuropgaverne Medvirken ved evaluering af uddannelsens kvalitet på baggrund af indberetningerne fra censorerne Afholdelse af censormøder med censorkorpset Afholdelse af kontaktmøder med institutionerne Afgivelse af høringssvar 4

5 Udarbejdelse af en årlig beretning Medvirken ved behandling af ankesager Udpegning af ny ekstern censor ved ombedømmelse i forbindelse med klage-/ankesager Som tidligere år bemærkes det, at selvom nu både diplom- og civilingeniøruddannelserne henhører under det samme ministerium, gælder der stadig to eksamensbekendtgørelser, hvilket medfører et unødigt besvær for censorer, undervisere og institutioner at holde rede på, hvad der er ens, og hvad der er forskelligt, samt når behovet herfor opstår, at finde de relevante bestemmelser, at tolke deres ordlyd og vurdere om forskelligheder i ordvalget har en reel praktisk konsekvens. Det forekommer uhensigtsmæssigt at der for i princippet helt ens forhold i det samme ministerium anvendes forskellige formuleringer af bestemmelserne på en række områder, hvor der som udgangspunkt må antages tilsigtet ens retsvirkninger. Som nævnt ovenfor under indledningen er der for hver retning i censorkorpset (bygning, design, maskin, elektro, kemi, eksport og grundfag) valgt et censorformandskab. Formændene for de nævnte retninger koordinerer i størst muligt omfang synspunkter og administrativ praksis på tværs af fagopdelingen. Denne gruppe afgiver på ingeniørcensorernes vegne høringssvar m.v. til ministeriet m.fl. Statistiske data for censorkorpset Censorformands kab/ retning Antal censorer Antal Kvinder Antal Mænd Andel af censorer, der er kvinder Andel af censorer, der er aftagere Antallet af afholdte prøver med ekstern censur Bygning % 82% 988 Kemi % 54% 619 Elektro % 64% 1413 Grundfag % 41% 452 Design % 88% 230 Eksport % 71% 237 Maskin % 95% 1191 I alt % 68% Årets arbejde i Censorformandskabet Beskikkelser, mobilitet og allokering af censorer Det samlede ingeniørcensorkorps pr. 1. september 2013 består af censorer, hvilket gør censorkorpset til et af de største censorkorps i Danmark. Institutionerne skal fortsat have hjælp til at tænke på censorkorpset som et globalt korps, hvor censor ikke kun skal anvendes af den institution, der har indstillet censor til beskikkelse. Det er dog tydeligt, at instituti- 5

6 onerne er blevet mere bevidste om, at det ikke alene er censorer, der er indstillet til beskikkelse af den enkelte institution, der kan anvendes. I forbindelse med løbende beskikkelser (efterbeskikkelser) samt ad hoc beskikkelser dvs. anmodning om beskikkelser i den 4-årige beskikkelsesperiode er det meget vigtigt, at institutionerne er omhyggelige med at undersøge, om der allerede skulle findes en kvalificeret censor i censorkorpset. Censorformandskabet er tøvende med at beskikke disse censorer med den primære begrundelse, at alle beskikkede censorer ifølge eksamensbekendtgørelserne bør anvendes jævnligt og mindst to gange i den 4-årige beskikkelsesperiode. Dette mål er ikke opnåeligt, såfremt censorkorpset konstant udvides med nye censorer. Det skal hertil bemærkes, at efterbeskikkelser dog kan skyldes nye uddannelser, herunder samarbejdsuddannelser. Fx har DTU s samarbejdsuddannelser med KU givet anledning til et større antal efterbeskikkelser. I forbindelse med censorformandskabernes behandling af ansøgninger om beskikkelse følges principperne i det af censorformandskaberne udarbejdede dokument: Generelle retningslinjer for krav til kvalifikationer og habilitet for censorer, som ligger elektronisk på CensorNet (se afsnit 2.3). Der lægges vægt på, at censor er fagligt kvalificeret og endvidere er uafhængig af den indstillende institution. I dokumentet findes også formandskabernes fortolkning af censur af samarbejdsprojekter med virksomheder. Det er formandskabernes holdning, at censor godt kan være fra samme virksomhed som den, projektet skrives i samarbejde med, men under forudsætning af, at censor er placeret i en anden organisatorisk enhed i virksomheden og i øvrigt absolut intet har haft med projektet at gøre. Møder mellem censorformændene Der har som nævnt i indledningen været afholdt to møder mellem formændene for de syv retninger i censorkorpset (Design, Elektro, Bygning, Grundfag, Eksport, Kemi og Maskin) i perioden, som er omfattet af årsrapporten. Formandsmøderne medvirker til en god og aktiv koordinering mellem de forskellige fagområder. Temaerne på disse møder er eksempelvis: Kvalitet af kursusbeskrivelser Præsentation af studierne på den institution, hvor møder afholdes Orientering om ankesager Orientering om nye/ændrede studieordninger Efterbeskikkelser og ad hoc beskikkelser Gennemgang af høringssvar vedr. bekendtgørelser, der vedrører censorernes arbejde Gruppeprøver udfordringer og begrænsninger Formanden for maskinretningen har rollen som fælles koordinerende censorformand (talsmand) for de øvrige retninger og for censorkorpset som helhed. Opgaven indebærer initiativ til høringssvar, forslag til agenda for fælles formandsmøder og andre tværkoordinerende temaer. Censorformændene har i den forløbne periode også udarbejdet et notat, der beskriver talsmandens rolle. En af opgaverne er på vegne af de syv censorformandskaber at udarbejde en fælles årsrapport for ingeniøruddannelserne og diplomuddannelserne inden for it og teknik. 6

7 Database og webside Censordatabasen CensorNet, fungerer rigtig godt og har givet formandskaberne et rigtig godt værktøj i forbindelse med beskikkelser, censoranvendelser mm. Censordatabasen med oversigten over de beskikkede censorer, der indeholder de nødvendige oplysninger om censorernes erfaringsområder og registrering af den hidtidige brug af den pågældende censor, bliver løbende udbygget med nye funktioner. Databasen er et vigtigt værktøj i forbindelse med censorformandskabets opgaver samt for søgning af egnede censorer. CensorNet indeholder alle de oplysninger, henvisninger til gældende bekendtgørelser og eventuelle andre bestemmelser og informationer mv., som censorerne og institutionerne har behov for. Alle censortilbagemeldinger og beskikkelser af censorer gennemføres papirløst ved anvendelse af CensorNet. På DTU foregår censors godkendelse af karakterer via en kobling mellem DTU s elektroniske karakterindberetningssystem og CensorNet og efter udfyldelse af tilbagemeldingsskema kan censor udskrive DTU s censorhonorarblanket på CensorNet. De nye funktionaliteter på CensorNet har betydet, at der er flere censorer, der udfylder tilbagemeldingsskema og dermed opnås mere information om brugen af censorer. Det skal på dette sted bemærkes, at alle censorer jf. eksamensbekendtgørelserne har pligt til at afgive rapport/tilbagemelding fra eksaminationen. Det kan på CensorNet konstateres, at det er ca. 40 % af de afholdte eksaminer, der er tilbagemeldinger på. Censorformandskaberne overvejer p.t., om tilbagemeldingsskemaet skal ændres og vil også opfordre institutioner til at gøre censorerne opmærksomme på deres pligt til tilbagemelding på eksamen. Det er i begge parters interesse. Kun ganske få af de modtagne censortilbagemeldinger rummer kritiske bemærkninger til den aktuelle eksamen og de studerendes faglige niveau. Tilbagemeldingerne gennemgås i dialogen med det enkelte uddannelsessted. Censorformandskaberne forudsætter, at de konkrete kritiske tilbagemeldinger af såvel faglig som administrativ karakter forelægges for undervisere og kursusansvarlige og lægges til grund for eventuelle ændringer i kursusindhold, eksamensform m.v. Censorformandskaberne har også i år erfaret, at censorerne ikke i alle tilfælde får tilsendt læringsmålene for prøven. Censorformandskaberne finder derfor anledning til igen at bemærke, at det er institutionernes pligt at fremsende fyldestgørende information om læringsmålene til censorerne inden prøven, enten ved at fremsende kopi fra studieordningen eller et link til det aktuelle læringsmål på institutionens hjemmeside, så censor finder læringsmålet ved et klik. Tilbagemeldingerne giver som helhed ikke anledning til generel betænkelighed eller særlige bemærkninger med hensyn til uddannelsernes kvalitet og faglige niveau. Dog ses der gennemgående at være tilbagemeldinger om tidsforbruget, der er større end det normerede, hvorfor censorformandskabet finder, at det vil være ønskeligt med en harmonisering af normforbrug mellem de enkelte institutioner. 7

8 Høringssvar vedr. love, bekendtgørelser og studieordninger Censorformandskaberne har for første gang i mere end 10 år ikke været involveret i nye bekendtgørelser, der skulle afgives høringssvar på. Censorformandskaberne ser p.t. ikke det store behov for ændringer af eksamensbekendtgørelserne men kunne som nævnt i indledningen til denne rapport, da vi omfatter både, bachelor-, kandidat-, diplom- og professionsbacheloruddannelser, fortsat godt ønske os, at de to eksamensbekendtgørelser for hhv. de erhvervsrettede videregående uddannelser samt de universitære uddannelser blev fuldstændigt enslydende eller slået sammen til én. Censorformandskaberne er, som det også fremgår af de enkelte formandskabers delberetninger, involveret i høringer vedrørende studieordninger. EVA har endvidere i foråret 2013 gennemført en evaluering af censorinstitutionen, hvor censorformændene og flere censorer har bidraget med interview og udfyldelse af spørgeskemaer. Rapporten om evaluering af censorinstitutionen vil efter det oplyste fra EVA blive tilgængelig i oktober Rapporten er bestilt af Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser og er en opfølgning på tidligere evalueringer i 2005 og i Kontakt til censorerne Censorformandskaberne for censorerne er primært i kontakt med censorerne gennem tilbagemeldinger fra eksamen på Hvert andet år inviteres alle censorer til kontaktmøder, der afholdes fire steder i Danmark. Der deltog i år ca. 170 censorer i disse kontaktmøder. Set i lyset af, at korpset består af censorer er dette ikke et prangende tal, men de censorer, der deltog, var meget aktive og kom med flere ideer til forbedringer af CensorNet og andre ting, som censorformandskabet skulle tage med i den fortsatte udvikling af kvaliteten af censorarbejdet. Møderne blev afholdt på AAU (Aalborg), AU (Aarhus), SDU (Odense) og på DTU (Lyngby). Hovedemnerne var: Nyt fra det pågældende uddannelsessted Censorformandskabets arbejde, tilbagemeldinger etc. 7-trinsskalaen. Se EVA s rapport på Fremtidige elektroniske eksaminer. Se mere herom i indledningen under anbefalinger. Gruppeprøver, specielt om censorernes oplevelser indtil nu samt om de forskellige måder gruppeeksamen kan afholdes på Akkreditering 8

9 Censorformandskabernes overordnede konklusion af møderne er, at det var gode møder med en rigtig god dialog med de fremmødte censorer og undervisere. Det forholdsvis lave deltagerantal kunne muligvis forbedres ved at afholde møderne via videokonference eller lignende. Dette vil blive overvejet i Deltagerantallet svarer til tidligere års møder, og det er censorformandskabernes antagelse, at den store andel af aftagercensorer i korpset (68 %) alt andet lige betyder færre deltagere andelen af aftagercensorer i møderne er i hvert fald forholdsmæssigt lavere end andelen af aftagercensorer i hele korpset. Censorerne modtager heller ikke som det skulle være tilfældet i nogle andre censorkorps betaling for deltagelse i møderne, hverken i form af løn eller kørselsgodtgørelse. 3. Samarbejdet mellem uddannelsesinstitutionerne og censorformandskabet Samarbejdet mellem censorformandskaberne og institutionerne fungerer rigtig godt, og giver ikke anledning til generelle kritiske bemærkninger. Der er som ovenfor nævnt en god opdeling i opgavefordelingen mellem korpset og institutionerne. Institutionerne hjælper med allokeringen af censorerne, og formandskaberne godkender eller afviser disse allokeringer. Denne proces anvendes ud fra det forhold, at der er et utal (>500) af specialer og fagområder indenfor ingeniøruddannelserne, hvilket i praksis umuliggør opgaven for et censorkorps at varetage allokeringen uden et tæt samarbejde med institutionen. Det store samarbejde med institutionerne i det forløbne år har været dialog og sparring om udarbejdelse af de nye regler for afholdelse af gruppeprøver. Derudover kan nævnes følgende fra årets gang i censorformandskaberne: Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og Ingeniørhøjskolen i København (IHK) fusionerede pr. 1. januar Fusionen betyder, at DTU nu er den største udbyder af diplomingeniøruddannelsen. Fremtidens diplomingeniøruddannelse på DTU vil blive mere praksisorienteret og erhvervsrettet. IHK i Ballerup, der nu er DTU s campus i Ballerup, hedder Center for diplomingeniøruddannelse (DTU Diplom) og er en organisatorisk enhed på linje med DTU s institutter. Det første fælles optag på DTU s diplomingeniøruddannelse og de 17 nye uddannelsesretninger er til september De studerende får hjemmecampus i enten Lyngby eller Ballerup. Visionen er, at alle studerende får studieaktivitet på begge campusser således at 2/3 af den samlede studietid for hele DTU s diplomingeniøruddannelse foregår i Ballerup og 1/3 i Lyngby. 4. Grundlaget for eksamen 4.1 Fagligt niveau Vedrørende grundlaget for eksamen jf. 26 og 50 i eksamensbekendtgørelserne, kan det entydigt besvares, at institutionerne og censorerne udfører et stort arbejde for at sikre, at prøverne er i overensstemmelse med de mål og øvrige krav, som er fastsat i bekendtgørelser og studieordninger. 9

10 Der er ikke konstateret afvigelser, der giver anledning til særlige bemærkninger i rapportperioden. Der sker indenfor ingeniørområdet en løbende tilpasning og udvikling af uddannelserne, hvor aftagerne traditionelt har en stor indflydelse på tilpasningen af uddannelserne til arbejdsmarkedet. Det kan også konstateres, at kursus- og målbeskrivelserne er blevet bedre i de senere år. Mange klage- og ankesager kunne dog undgås, såfremt undervisere og studerende havde en god forventningsafstemning og fælles forståelse for kravene i målbeskrivelsen. 4.2 Udvalgte fagområder Indenfor eksportingeniøruddannelsernes område er der følgende at bemærke: I takt med at uddannelsesinstitutionerne beslutter at skære ned på fags omfang, således at antallet af ECTS reduceres, kan der opstå problemer, hvis også krav til eksamensrapporters sidemæssige antal sættes ned. Således har en censor udtrykt betænkelighed ved det realistiske i, at eksaminanderne kan redegøre for metode, afgrænsning, empiri og samfundsvidenskabeligt perspektiv og dernæst analysere, for til sidst at konkludere og perspektivere i en rapport som i omfang nærmest er afgrænset til et summarisk skrift. Tilsvarende er det fra en eksamen i et kombinationsfag på ny fremført, at der ikke er sammenhæng mellem de to fagdele. 4.3 Prøveformer Censorformandskaberne er i god dialog med institutionerne om prøveformerne. Gruppe- og projektarbejde fylder meget indenfor ingeniørområdet, hvor de nye regler for gruppeeksamen klart er medvirkende til, at der nu igen kan konstateres en kvalitetsmæssig sammenhæng mellem den studerendes samlede indsats og den endelige bedømmelse. Kemicensorformandskabet har afholdt et rigtigt godt møde med SDU i september Formålet var først og fremmest at diskutere nogle censortilbagemeldinger om elektroniske eksaminer på SDU. Dette emne er som nævnt i resumeet væsentligt for de samlede ingeniør- og diplomcensorformandskaber, hvorfor indholdet af mødet gengives nedenfor: Digitalisering SDU s målsætning med projektet har været, at pr. 1. februar 2012 skulle alle eksaminer i forbindelse med stedprøver være elektroniske. Ved sommereksamen 2012 har SDU alene fokuseret på selve eksamenen og at gøre denne elektronisk; der er således ikke kigget på procedurerne før og efter selve eksamenen den konkrete censorklage (se årsrapporten fra 2012), som er hovedårsagen til dette møde, vedrører netop en problematik efter afholdelse af den elektroniske eksamen. Disse problemstillinger vil der dog blive taget hånd om nu, da den anden del af projektet, som er skudt i gang her efter sommerferien, koncentrerer sig om, at gøre hele eksamensflowet elektronisk, herunder at der skal være digital retning af eksamensopgaver og elektronisk karaktergivning. Lige nu bruges der tid på at indhente erfaringer fra de forskellige fakulteter på deres elektroniske eksamener, således at disse erfaringer kan bruges konstruktivt i den videre proces. 10

11 Det har været en udfordring, at der ikke har været noget valg for de studerende de skulle gennemføre eksamenen elektronisk. I eksamenslokalet har der været et nødberedskab på ca. 3 bærbare og en stak usbnøgler. Afleveringsmodulet kan sættes op til, at den studerende kun kan aflevere en type filformat fx pdf. Eller word. Dette vil kunne imødekomme kritikken fra eksaminatorer og censorer om, at nogle studerende havde afleveret flere forskellige filer og ikke alle i samme format. Snydproblematikken forsøges imødegået ved inden en eksamen at oplyse de studerende om, at der bliver lavet en stikprøvekontrol, ligesom der er personovervågning i selve lokalet. Disse tiltag har formentlig en god præventiv effekt. SDU har også lavet et regelsæt til de studerende om snyd, og om hvad der betragtes som snyd, ligesom der er lavet et SDU-kodeks indeholdende syv punkter for god eksamensadfærd 1. Ved eksamener med alle hjælpemidler er der sandsynligvis ikke så stor en risiko for snyd som til eksamener med ingen hjælpemidler. De studerende fokuserer ofte på de medbragte noter, bøger m.m., hvorfor tiden bliver mere knap. Der er i forbindelse med implementering af de elektroniske eksamener udarbejdet en skriftlig vejledning til eksamenstilsynet. Tilsynet har taget godt imod de nye eksamensforhold og ser det som en spændende udfordring. I vejledningen står der bl.a. noget om, hvad der betragtes som snyd, hvad tilsynet særligt skal kigge efter, når de går rundt, og hvordan skærmbilledet skal se ud, når den studerende har afleveret elektronisk. SDU nævnte den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi, som bl.a. indeholder en målsætning om, at universiteterne skal være digitale fra optagelse til eksamensbevis. Det fastslås i den forbindelse, at den teknologiske infrastruktur skal opgraderes, så de skriftlige prøver senest i 2013 kan gennemføres uden brug af papir og blyant. Derudover er det målsætningen at fremme universiteternes arbejde med: at gøre det muligt for alle studerende at aflevere opgaver digitalt, herunder bachelorprojekter, specialer og afhandlinger at gøre det administrative arbejde med eksamensbesvarelser og opgaver så digitalt som muligt at gøre software tilgængelig for bedømmere (for eksempel noteværktøjer til at skrive direkte på skærmen). Der var enighed om, at censorformandskabet bør komme med en generel information til alle censorer i ingeniøruddannelsernes censorkorps om ovenstående digitaliseringsstrategi, herunder at der i nær fremtid forventes et stigende antal elektroniske eksamener. Emnet kan også tages op og drøftes på censorformandskabets kontaktmøder med censorerne i korpset. Disse møder holdes ca. hvert andet år. 4.4 Ensartet og retfærdig behandling Eksaminationerne indenfor ingeniøruddannelserne foregår tilfredsstillende i henseende til ensartet og retfærdig behandling, og censorformandskaberne har ikke materiale eller informationer, der tyder på det modsatte 1 Kodekset kan findes her: 11

12 5. Klager og ankesager Der er i løbet af den periode, som årsberetningen omhandler, været behandlet 11 ankesager i det samlede ingeniørcensorkorps. Antallet af ankesager er på et lavt (og rimeligt) niveau set ud fra et kvalitetssikringssynspunkt. Censorformandskaberne konstaterer derfor, at institutionerne udfører et godt og grundigt arbejde med behandling af eksamenklagesager, hvor de studerendes klage, ifølge det oplyste fra de enkelte institutioner, ofte også imødekommes. Det er normalt censornæstformændene inden for de enkelte formandskaber, der er formænd for ankenævnene med henblik på at sikre kontinuitet i ankenævnene, da sagerne ofte er af en kompleks karakter og kræver dybere indsigt i studierne på den enkelte institution. Censorformandskaberne er ikke involveret i eksamensklagesager men ved fra dialog med institutionerne, at der er meget få klagesager set i relation til det samlede antal eksaminationer, og det reflekteres også i det samlede antal af ankesager, der er på et meget lavt niveau set i lyset af alle de eksaminer, der afholdes. Klage- og ankesager vedrører jo ikke kun eksaminer med ekstern censur. For de enkelte retninger i censorkorpset kan det i forbindelse med ankesager nævnes: Eksport Der har på VIA University College (Højskolen for Videreuddannelse og Kompetenceudvikling) været en enkelt klage over bedømmelsen i forbindelse med mundtlig eksamen i kurset Kommunikation og teamrelationer (KOTAAR), der fandt sted den 29. maj Den studerende fik ikke medhold i sin klage. Afgørelsen er efter beretningsperiodens udløb blevet anket. Kemi Der har været en ankesag på AAU og en på DTU, men ingen på de øvrige uddannelsesinstitutioner. På AAU ankede en studerende over, at det ikke havde været klart, at eksaminationen var efter 7-trins skalaen og ikke efter bestået/ikke bestået, som var hans opfattelse. Ankenævnet accepterede anken, og tilbød den studerende en omeksamen med bedømmelse efter 7-trins skalaen. Samtidigt henstillede ankenævnet til, at underviserne skal sørge for, at informationer om eksamensformen er klare og tydelige for alle studerende, uanset om de følger de ordinære kurser eller dele af dem som en del af deres studieordning eller som fri studieaktivitet. DTU har haft en ankesag. Den studerende havde klaget over et uheldigt forløbet mundtlig forsvar i forbindelse med kandidatspecialet. Ankenævnet afgjorde, at den studerende blev tilbudt en reeksamination med ny censor og eksaminator. Den studerende tog imod reeksaminationen. Maskin Der har været følgende ankesager i beretningsperioden: AAU Der har været en ankesag i oktober 2012, hvor der var sket en procedurefejl. En studerende klagede over karakteren -3. Under sagsbehandlingen konstaterede ankenævnet en fejl ved, at der var afgivet en karakter, selvom opgaven var blevet afvist til bedømmelse på grund af manglende overholdelse af formkrav. Da der var konstateret en fejl, kunne ankenævnet ikke behandle klagen til endelig afgørelse. I henhold til 38 stk. 12