Udvist af Danmark. Udenlandske kvinder lever med vold og tvang. Soldater ender som hjemløse. banket og voldtaget af ægtemanden. en skjult virkelighed

Transkript

1 h u sfo r bi nr. 6 juni årgang pris 20 kr. 8 kr. går til sælgeren køb af sælgere med synligt id-kort banket og voldtaget af ægtemanden Udvist af Danmark en skjult virkelighed Udenlandske kvinder lever med vold og tvang bombe under dansk krigsindsats Soldater ender som hjemløse

2 h u sfo r bi KONTAKT tlf REDAKTION ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Jens Høvsgaard jens@husforbi.dk REDAKTIONSSEKRETÆR Simon Ankjærgaard simon@husforbi.dk SKRIBENTER og FOTOGRAFER på dette nummer: Anna Klitgaard Trine Kit Jensen Morten Bruun Birgitte Höegh Carsten Jensen Holger Erik Henriksen (foto) Søren Zeuth (foto) Jan Sommer (foto) Thomas Fredberg (foto) FORSIDEFOTO Søren Zeuth KORREKTUR Bro Kommunikation A/S LAYOUT salomet grafik KONTAKT REDAKTIONEN tlf redaktion@husforbi.dk SALGSAFDELING Jimmy Rohde, tlf jimmy@husforbi.dk Rikke Kratholm, tlf rikke@husforbi.dk SÆLGERKONTAKT tlf / UDGIVER Foreningen Hus Forbi Bragesgade 10 B, stuen, 2200 København N Tlf , DEBATINDLÆG debat@husforbi.dk DISTRIBUTION Boformer for hjemløse, varmestuer, medborgerhuse m.m. kan fungere som distributør for Hus Forbi dvs. være udleveringssted af avisen til sælgerne. Kontakt os på: tlf / (se listen af distributører på ABONNEMENT STANDARDABONNEMENT: 340 kroner (12 numre om året inklusive moms, porto og gebyr). STØTTEABONNEMENT: 540 kroner Henvendelser om abonnement på tlf eller karina@notat.dk BIDRAG Hvis du vil give et bidrag til Hus Forbi, kan du sætte beløbet ind på kontonummer (9541) Mærk indbetalingen bidrag. TRYK Medieselskabet Nordvestsjælland OPLAG LÆSERTAL (2. og 3. kvartal 2009) ifølge Index Danmark/Gallup ANTAL SÆLGERE Cirka 500 ISSN Næste nummer udkommer den 1. juli OM HUS FORBI Hus Forbi udkom første gang i 1996 og sælges af hjemløse og tidligere hjemløse eller andre socialt udsatte mennesker. Avisen sætter fokus på udsatte mennesker og fattigdomsproblemer. Formålet er at nedbryde fordomme om marginaliserede grupper både via indholdet af Hus Forbi og i mødet med sælgeren. Hus Forbis sælgere er alle udstyret med et id-kort udstedt af Hus Forbis sekretariat. Salget af Hus Forbi fungerer for sælgerne som et alternativ til tiggeri og eventuel kriminalitet. Indholdet i Hus Forbi produceres primært af professionelle freelancere, fotografer og illustratorer. Hus Forbi er medlem af det internationale netværk af gadeaviser, INSP. leder Kærlighed og krig Jeg holder utrolig meget af ordet anstændigt. Det rummer alle de kvaliteter, der er grundlæggende for et godt demokratisk samfund medmenneskelighed, respekt, næstekærlighed, lighed for loven og lige muligheder. Prøv selv at tage det i munden, smag på det, og bemærk den gode mavefornemmelse, du får, når det har bundfældet sig. Føles det ikke godt? Gentag så forsøget, men sæt først et lille u foran ordet. En helt anden fornemmelse. Ikke? I dette nummer af Hus Forbi serverer vi to historier, der i den grad understreger, hvad det lille u kan føre med sig. Nazema en ung veluddannet pakistansk kvinde giftede sig for fire år siden med en dansk/ pakistansk mand. Hun har en MBA fra et pakistansk universitet og var godt i gang med sin karriere, da hun mødte ham og blev forelsket. Han forsikrede hende, at han var en moderne tænkende mand og naturligvis ville acceptere, at hun fortsatte sin karriere, når hun flyttede sammen med ham i Danmark. En helt uanstændig løgn. Fra første dag i Danmark blev hun lukket inde i Mange hjemsendte soldater ender som rodløse og hjemløse. Nogle finder et nyt fællesskab i kriminelle bander, mens andre helt opgiver og forsumper. svigerfamiliens hus. Blev tvunget til at skifte sit vestlige tøj ud med traditionel pakistansk kvindebeklædning og blev overvåget døgnet rundt. Ikke nok med det hun blev også systematisk hånet, banket, voldtaget og udsat for dødstrusler. I to år levede hun i Helvede, så fik hun nok og stak af. I løbet af kort tid rejste hun sig, fandt et job og en lejlighed og indledte en skilsmissesag. Alt tegnede således lyst for hende, lige indtil skilsmissen gik igennem. For sammen med skilsmissepapirerne modtog hun en udvisningsdom. Når hun ikke længere var gift med den voldelige mand, havde hun intet tilknytningsforhold til Danmark. Derfor måtte hun ikke længere arbejde, så både job og lejlighed røg sig en tur. Nu er hun tilbage i Pakistan, hvor hun efter turen til Danmark ikke længere skal regne med en karriere eller en lys fremtid. På de kanter er fraskilte enlige kvinder ikke noget, man samler på. Er det sådan et anstændigt samfund handler? Prøv at smage efter, og beslut dig så for om ikke det lille u bør hives frem. I Pakistans naboland Afghanistan kæmper danske soldater blandt andet for kvinders rettigheder. Fører en krig mod Talibanerne og deres opfattelse af anstændighed. Det koster liv både danske og afghanske, og det giver ar på sjælen hos de udsendte soldater. Når de vender hjem til Danmark, må de leve med, deres frygtelige oplevelser leve med hvad de har set, og hvad de har forvoldt. Det er ikke rart, og selvom man måske udadtil er macho og et rigtigt mandfolk, så kan det være meget vanskeligt at få en almindelig dagligdag langt væk fra fronten til at hænge sammen. Derfor ender mange hjemsendte soldater som rodløse og hjemløse. Nogle finder et nyt fællesskab i kriminelle bander, mens andre helt opgiver og forsumper. I England har man en længere tradition som krigsførende nation, end vi har her i landet. Derfor står der organisationer og specialister klar til at samle op alligevel er 10 procent af de hjemløse tidligere soldater. Her i Danmark ydes der endnu ikke hjælp som i England. Man kan mene, hvad man vil, om vores deltagelse i krigene i Irak og Afghanistan, men uanset om man er for eller imod, så må vi anstændigvis tage os af de udsendte soldater, når de vender hjem med livet i behold, men med sindet i laser. Alt andet er uanstændigt. I kærlighed og krig gælder alle kneb, og både kærlighed og krig kræver sine ofre. Undlader man at hjælpe disse ofre, så må det lille u desværre findes frem. Jens Høvsgaard, ansvarshavende redaktør Vi støtter Hus Forbi v/annemette Lyngh Vil du også støtte Hus Forbi? Det koster kroner om året at få sit firmalogo her på siden. Send en mail til redaktion@husforbi.dk 2 HUS FORBI nr. 6 juni årgang

3 indhold 4 Der bliver skudt på én, og man skyder selv på fjenden. Når soldaten vender hjem igen følger oplevelserne og rædslerne med. Nogle klarer at vende tilbage og genoptage et almindeligt liv andre gør det ikke og ender som psykisk ustabile og hjemløse. I Danmark bliver der ikke gjort nok for at hjælpe disse skæbner, mener flere private organisationer. 10 Engang var Pat Brady højt dekoreret elitesoldat i den britiske hær. Så kom det civile liv med flashbacks, mareridt, søvnløshed og angstanfald. Pat er blot en af de mange engelske soldater, der endte som hjemløs, og antallet stiger med eksplosiv hast. Flere end ti procent af alle hjemløse i England er tidligere udsendte kampsoldater Da Nazema giftede sig med en dansk/ pakistansk mand og flyttede til Danmark ændrede hendes liv sig dramatisk. Hun blev holdt som husslave og udsat for bank, ydmygelse og voldtægt. Hun stak af fra manden, fandt en lejlighed, fik job og klarede sig uden sociale ydelser. Alligevel er hun blevet udvist af Danmark. Et uvist, men stort antal udenlandske kvinder i Danmark lever i en lukket og skjult verden. Deres danske mænd mishandler dem og behandler dem som skidt, men de er tvunget til at blive i de voldelige forhold. Har de ikke boet i Danmark i mindst syv år, bliver de sendt tilbage til deres hjemland, hvis de bliver skilt fra manden så er det sagt Carsten Jensen stiller skarpt på den store danske maler Christen Køpke og den danske selvopfattelse af dét at være dansk. 5 skarpe Den århusianske rådmand Hans Halvorsen har en plan og blæser til kamp mod social udstødelse og fattigdom, men holder planen? noter Hus Forbi er blevet kongelig hofleverandør. Nu læser Joachim og Marie også Carsten Jensens klumme. læserne skriver føljeton fra gaden Læs nyeste afsnit i føljetonen om Allan, der er 35 år, hjemløs og Hus Forbi-sælger. et billede fra gaden foto Holger Erik Henriksen Bænkevarmere: Hus Forbi-sælgere nyder en pause i middagssolen. HUS FORBI nr. 6 juni årgang 3

4 foto Polfoto, Jens Dige Svære traumer sender danske eks-soldater på gaden af Simon Ankjærgaard De har været udsendt til krigszoner verden over med det lille dannebrog syet på uniformsjakken. Efter endt tjeneste vender de tilbage til det civile liv, men traumerne fra de barske oplevelser forbliver ubehandlede, og ganske langsomt smuldrer hverdagslivet for dem. Først ryger kontakten til vennerne, så til familien. Rudekuverterne forbliver uåbnede i entréen. Fogedens trin kan høres på trappen. Sådan er situationen for flere hundrede danske mænd, der siden starten af 1990 erne har været udsendt til tjeneste på Balkan og i Afghanistan og Irak. Af de omkring danske soldater, der inden for de seneste 20 år blevet sendt af sted til verdens brændpunkter, har op mod 14 procent oplevet psykiske problemer efter endt tjeneste. To procent har eller vil udvikle så svær en grad af posttraumatisk stress, at der er overhængende risiko for, at de ender på gaden. Det oplever man blandt andet hos fagforeningen Hærens Konstabel- og Korporal Forening (HKKF), hvor tallene fra Livlinen, en akuttelefon for tidligere soldater med ar på sjælen, taler deres tydelige sprog. Der er i øjeblikket 373 verserende sager. I 299 af tilfældene har eks-soldaten forsøgt selvmord. I 189 tilfælde mere end én gang. 286 fortæller, at de har misbrugsproblemer, og 259 er blevet single, efter at de er kommet hjem fra aktiv tjeneste. 68 har mistet kontakten til deres børn. - Det gælder for denne gruppe svært traumatiserede eks-soldater, at de isolerer sig, afbryder kontakten til omverdenen og til sidst er i fare for at blive smidt på gaden. Den gruppe får ingen hjælp fra forsvaret, og grundlæggende halter Danmark på det område langt bagefter andre krigsførende lande. De traumatiserede og socialt udsatte eks-soldater skal selv sparke en masse døre ind for at få den rigtige støtte, og for netop den gruppe er dét den første og sværeste beslutning, fortæller Flemming Vinther, formand for HKKF. - Derfor har vi Livlinen, selvom det egentlig ikke er vores opgave som fagforening. For os er det helt banalt et spørgsmål om at kunne sove godt om natten, siger han. Får et spørgeskema Når en dansk soldat vender hjem fra aktiv tjeneste, sender forsvaret ham igennem et tremåneders akklimatiseringsforløb, der mentalt skal ruste ham til tiden som civil. Derudover bliver han bedt om at udfylde et spørgeskema et halvt år efter hjemkomsten. Det er der 4 HUS FORBI nr. 6 juni årgang

5 foto Polfoto, Jens Dige Social isolation og hjemløshed er endestationen for svært traumatiserede danske eks-soldater. Og der er ringe hjælp at hente hos det forsvar, der i sin tid sendte dem til fronten. en tredjedel, der ikke gør, og det er netop dem, det er vigtigt at få fat på, lyder det fra HKKF. Det er dem, der risikerer at vende tilbage flere år efter med uoverskuelige psykiske og sociale problemer og et akut behov for hjælp. - Når vi får disse akutte henvendelser via Livlinen, gælder det om at handle med det samme. Derfor sender vi straks en krisepsykolog af sted. Den mulighed har forsvaret ikke, fordi det er bundet af administrative rammer og regler for korrekt sagsbehandling, siger Flemming Vinther. - Samtidig gør vi os ikke til dommere over eks-soldaternes situation. Hvis vi får at vide, at de har det skidt, jamen så har de det skidt. Får vi at vide, at det skyldes deres ophold som FN-soldat i Kroatien i 1993, jamen så skyldes det deres ophold i Kroatien i Det er der ingen grund til at stille spørgsmålstegn ved. Det gælder om at handle nu og her på deres henvendelse, siger Flemming Vinther. Balkan-soldaterne strømmer til Posttraumatisk stress kan ulme hos en tidligere udsendt soldat i årevis, før den bryder ud i lys lue. Derfor er flertallet af henvendelserne til HKKF s Livline fra soldater, der var udsendt til borgerkrigen på Balkan i 1990 erne. Samme tendens oplever man hos fonden Soldaterlegatet, der blev oprettet for 14 måneder siden med det formål at støtte fysisk og psykisk skadede eks-soldater med alt fra økonomisk rådgivning til psykologhjælp. - Vi kan se, at jo længere væk i tid den barske oplevelse er, jo større er de sociale og personlige problemer, som eks-soldaterne lider under. Vi har rigtig mange Balkan-soldater, for hvem hverdagen er blevet uoverskuelig. De har opgivet at betale regninger og at holde kontakten til familien. Vi bliver et af deres sidste håb, fortæller Ann-Christina Salquist, der er sekretariatschef ved Soldaterlegatet. Samme erfaring har man gjort sig hos en anden privat støttefond, Støtte Til Soldater Og Pårørende, meddeler formanden René Dall Qvist Rasmussen. Tendensen er bekymrende, for hvad sker der om en årrække, når traumerne som en boomerang rammer de hjemvendte Afghanistan- og Irak-soldater? - Siden vi sendte de første soldater af sted i starten af 1990 erne, har vi fået et bedre system til at håndtere dem. Jeg er moderat optimist og håber, at vi er ved at knække kurven, men jeg er ikke idiot. Der ligger en stor opgave forude. Vi bliver bestemt ikke arbejdsløse, siger Flemming Vinther fra HKKF. HUS FORBI nr. 6 juni årgang 5

6 foto Polfoto, Thomas Sjørup - Vi har rigtig mange Balkan-soldater, for hvem hverdagen er blevet uoverskuelig. De har opgivet at betale regninger og at holde kontakten til familien. Vi bliver et af deres sidste håb. Ann-Christina Salquist, sekretariatschef ved Soldaterlegatet Hvor stor opgaven bliver i fremtiden, vides ikke med sikkerhed, for der er meget lidt viden på området. Selvom Danmark har haft soldater i skudlinjen i to årtier, er det først i år, at et sammenhængende forskningsprojekt under Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) er skudt i gang. Og det er bestilt af Soldaterlegatet, ikke af hverken forsvaret eller Folketinget. - Ideelt set burde SFI s forskning være sat i gang tidligere, men vi er bare glade for, at arbejdet nu er i gang, siger Ann-Christina Salquist. Projektet skal blandt andet måle, hvordan soldaternes psykiske og fysiske helbred påvirkes af indsatserne ved fronten, og de endelige resultater vil blive præsenteret i Vi har presset på i årevis for at få undersøgt de langsigtede konsekvenser af udsendelserne, så vi kan rette vores arbejde ind på forebyggelse i stedet for brandslukning. Problemet har været, at de krisepsykologer, der har skullet udføre forskningen, har haft travlt med at sagsbehandle, fordi behovet har været så stort, siger HKKF s Flemming Vinther. Værn om veteranerne Den store efterspørgsel på krisepsykologer og de foruroligende tal fra blandt andet Livlinen er ikke gået ubemærket hen på Christiansborg. Senest har Venstre med bred enighed i Folketinget foreslået at etablere et militærmedicinsk center til behandling af soldater med skader på krop og sjæl og oprette en vidensbank. - Vi skylder soldaterne mere tryghed. Og skal vi yde det allerbedste herhjemme, så er vi nødt til at centralisere eksperthjælpen, siger Preben Rudiengaard (V), formand for Folketingets Sundhedsudvalg. Samtidig er Forsvarsministeriet i gang med at udarbejde en sammenhængende veteranpolitik, der blandt andet skal sikre det stigende antal eks-soldater, hvor de psykiske efterreaktioner kan antage permanent karakter. - Vi hilser en forbedret veteranpolitik velkommen, fordi det er så vigtigt at få defineret rollerne. Hvilke opgaver har staten, fagforeningerne og de frivillige organisationer? Det skylder vi de unge mænd, der har været af sted for Danmark, og som kommer forkrøblet hjem, siger Flemming Vinther fra Hærens Konstabel- og Korporal Forening. 6 HUS FORBI nr. 6 juni årgang

7 foto Polfoto - Derfor har vi Livlinen, selvom det egentlig ikke er vores opgave som fagforening. For os er det helt banalt et spørgsmål om at kunne sove godt om natten. Flemming Vinther, formand for HKKF foto Polfoto, Thomas Sjørup Flere hundrede danske soldater, der har gjort tjeneste i verdens krigszoner, ender så svært traumatiserede, at de falder gennem det sociale sikkerhedsnet, når de vender hjem. HUS FORBI nr. 6 juni årgang 7

8 Antallet af hjemløse britiske eks-soldater er eksploderet Ti procent af Storbritanniens hjemløse er tidligere soldater. Omvæltningen fra krig til hverdag er stor, og for mange soldater trænger traumerne sig på, når drømmen om en stille tilværelse i fredelige omgivelser ikke bliver til virkelighed. Private humanitære organisationer kritiserer den britiske stat for ikke at være sit ansvar bevidst. af Anna Klitgaard For en krigserfaren britisk soldat kan det være en stor udfordring at overgå til det civile liv efter endt tjeneste. Og for flere og flere ender det helt galt. I dag er op mod 10 procent af alle Storbritanniens hjemløse tidligere soldater. - Siden 2005 har vi oplevet en stigning på 66 procent i antallet af veteraner, der søger hjælp hos os. Sidste år alene søgte Af dem lider over 60 procent af posttraumatisk stress, PTSD, mens mange andre har alkoholproblemer, som måske dækker over psykiske problemer. Vi ser gerne, at de berørte søger hjælp tidligere, men lige nu hjælper vi over mennesker, og vi har brug for flere ressourcer, siger Stephen Clark fra organisationen Combat Stress. Det samme oplever man i organisationen Crisis, der hjælper alle uden tag over hovedet. Organisationerne blev i 1990 erne oversvømmet af hjemløse veteraner og de problemer, de havde med sig i bagagen. - Da vi først fik øjnene op for, at der var et problem, udgjorde tidligere soldater helt op mod 22 procent af dem, der søgte støtte hos os, siger Karim Khan fra Crisis. Kan ikke begå sig Statens ansvar for at sikre både nuværende og tidligere soldater fysisk, psykisk og socialt er nedfældet i den såkaldte Military Covenant, men både hæren og det offentlige system har haft mere end svært ved at klare efterspørgslen på kvalificeret hjælp, lyder kritikken fra flere af de organisationer, der arbejder med social udsathed. - Det, vi ser nu, får mig til at frygte en eksplosion i antallet af syge soldater i fremtiden, siger Derek Heath. Han er leder af Mike Jackson House, der er et værested for traumatiserede og socialt ekskluderede ekssoldater. - Indtil videre har hæren været tilbageholdende med at erkende problemet og selv yde hjælp. De har i høj grad overladt det til private organisationer som os at træde til. Hæren skal blive bedre til at tage sig af soldaterne, når de kommer tilbage. De skal være mere grundige i deres debriefing og ikke bare spørge ud i rummet, om alle har det godt. Det får de ikke noget ærligt svar på, siger han. Han erkender, at sundhedssystemet er blevet bedre til at opdage PTSD, hjemløseorganisationerne bedre til at spørge ind til fortiden hos dem, de hjælper, og offentligheden bedre til at forstå. Han efterlyser imidlertid flere væresteder som Mike Jackson House, for behovet for hjælp er enormt og bliver ikke mindre, når de, der lige nu er udsendt til - Det, vi ser nu, får mig til at frygte en eksplosion i antallet af syge soldater i fremtiden. Indtil videre har hæren været tilbageholdende med at erkende problemet og selv yde hjælp. Derek Heath, leder af Mike Jackson House Afghanistan og tidligere til Irak, træder ind i det civile liv. Karim Khan fra Crisis er enig med Derek Heath. - Eks-soldaterne har ikke kunnet finde den rette hjælp for deres psykiske problemer, fordi sundhedssystemet var for dårligt forberedt og slet ikke havde ressourcer til at hjælpe så mange. I dag er det bedre, men de hjemløse soldater er stadig en stor gruppe i gadebilledet, siger han. Det stigende behov for hjælp til hjemløse eks-soldater og de britiske mediers massive dækning af faldet fra krigshelt til bums pressede i 2007 det britiske forsvarsministerium til at reagere. - Vi arbejder hårdt på at oplyse soldaterne om, at de muligvis kan få psykiske mén eller PTSD senere i livet, hvis de har været udsendte. Vi sørger for, at de bliver debriefede før og efter aktioner, og oplyser private læger om at være opmærksomme på PTSD. Vi har et ansvar over for soldaterne, som vi tager alvorligt, lød ministeriets officielle udmelding. Erkendelse er første skridt Også veteranernes egen stolthed gør dem til en svær gruppe at hjælpe. Mange vil ikke erkende, at en tidligere kampsoldat kan få psykiske problemer, siger dr. Hugh Milroy fra organisationen Veteran s Aid. - Vi kan se, at mange af dem, der kommer til os, har kamperfaring, der ligger et årti eller mere tilbage. Der går tid, fra de forlader hæren, til de oplever opbrud i familien, arbejdsløshed og flashbacks. Derfor er det vigtigt med information om de problemer, der kan ramme senere, for soldaterne skal vide, at de faktisk har en del tilbud at vælge imellem. I dag rammer mange bunden, før de søger hjælp, men vi skal have dem til at komme til os hurtigere, ellers tager det bare længere tid at få dem på fode igen. 8 HUS FORBI nr. 6 juni årgang

9 Hjemløseorganisationerne i Storbritannien vurderer, at der i hele landet er omkring hjemløse og at ti procent af disse har en militær baggrund. foto Anna Klitgaard HUS FORBI nr. 6 juni årgang 9

10 Fra krig til kaos Engang var Pat Brady en højt dekoreret elitesoldat i den britiske hær. Så kom det civile liv og med det flashbacks, mareridt, angstanfald og søvnløshed. Han isolerede sig fra omverdenen og endte til sidst i hjemløshed. af Anna Klitgaard Militærbyen Aldershot i det sydlige England har altid brystet sig af at være hjem for hæren. At være dér, de britiske soldater kom tilbage til efter aktiv tjeneste og slappede af. Mange fandt efter endt tjeneste deres familie og deres hjem her, men i de senere år har mange også fundet rendestenen. I stadig stigende grad oplever hæren nemlig, at soldaterne udvikler posttraumatisk stress (PTSD), alkoholmisbrug og andre mentale lidelser. De kan ikke finde ud af at passe ind i civilisationen og giver til sidst op. 63-årige Pat Brady er en af dem. Efter at have været højt dekoreret elitesoldat fra 1965 til 1987 ville han ikke mere. Den dag i dag må han ikke tale om sine missioner eller lade sig fotografere på grund af en indgået aftale med militæret, men han vil gerne dele ud af sine livserfaringer. Pat Bradys historie afspejler nemlig den lange periode, der kan gå fra aktiv krigsindsats til personligt kaos. I slutningen af 1980 erne fik han et job som lærer, men efterfølgende familietragedier og arbejdsløshed førte traumerne med sig. Pludselig som 60- årig, 20 år efter at han forlod hæren, fandt han sig selv med en flaske i hånden og på gaden. - Jeg var jo nok klar over, at der var noget galt. Jeg sov slet ikke eller meget dårligt, drømte så meget, at jeg faldt ud af sengen, drak stadig mere og isolerede mig. Til sidst kunne jeg ikke betale huslejen og endte på gaden. Pat Brady kunne være endt som endnu en af de tidligere soldater, som britiske hjemløseorganisationer vurderer ikke har nogen fast bopæl. De bor hos venner, på herberg eller på gaden. Men Pat Brady var heldig. For ud af sprittågerne kom et tilbud om et ophold på værestedet Mike Jackson House i Aldershot. Lang venteliste til roen i huset Værestedet er et tilbud til socialt ekskluderede eks-soldater og er bygget på et stykke land, som det britiske forsvarsministerium donerede i Det ligger klods op ad en af Aldershots mange garnisoner og lige ud til en travl vej, - Jeg var jo nok klar over, at der var noget galt. Jeg sov slet ikke eller meget dårligt, drømte så meget, at jeg faldt ud af sengen, drak stadig mere og isolerede mig. Pat Brady men alligevel hviler der en ro over stedet. 25 små lejligheder rummer nogle af de få heldige, som har fundet tag over hovedet og hjælp til at klare hverdagen. Og ventelisten er lang. Kun én ud af fire, der søger, får plads i huset. Stedet ledes af Derek Heath, og han ville ønske, at hæren gjorde mere for dem, der har gjort tjeneste for fædrelandet. Selv har han aldrig været i kamp eller aftjent værnepligt, men har en baggrund blandt misbrugere og psykisk syge i Londons hjemløsecentre. Erfaringerne herfra har været guld værd i Aldershot, for mange af de tidligere soldater, han hjælper, har et stort alkoholproblem, siger han. - Alkohol fylder meget i hæren. Det er en måde for soldaterne at være sociale, vise følelser og få snakket på. Det er der, de kobler fra. Efter endt tjeneste har de ikke kammeraterne mere, men bare flasken. Mange knækker halsen, fordi de ikke har noget netværk uden for hæren. Så når de falder, falder de hårdt. Fremtiden venter Pat Brady tog uden tøven imod tilbuddet fra Mike Jackson House om at komme ud af alkoholmisbruget. I dag har han mere styr på sit liv, værelset er ordnet med militær perfektionisme, og han er så småt ved at tænke på tiden, der kommer. Det maksimale, man kan bo i huset, er 18 måneder, og Pat Brady har allerede været her i 16. Så det er tid til at lægge fremtidsplaner, og selvom det lige nu virker skræmmende på den tidligere elitesoldat, ser han frem til at komme tilbage til en almindelig tilværelse. - Jeg har fået så meget hjælp her. Jeg beholder et job i huset som altmuligmand, efter at jeg flytter, så jeg føler, at jeg stadig har adgang til støtte. Men selvfølgelig er fremtiden skræmmende. PTSD går aldrig væk. Det er noget, jeg må lære at leve med, men i det mindste har opholdet her hjulpet så meget, at jeg har mod til at leve videre. Pat Brady håber, at fremtiden vil bringe ham stabilitet og ro. At han igen vil finde sig til rette blandt Aldershots mange garnisoner og de tidligere kolleger. Og så håber han, at han kan blive ved med at komme i Mike Jackson House. - Det er mit holdepunkt lige nu. Det, der holder mig kørende, siger han. 10 HUS FORBI nr. 6 juni årgang

11 foto Polfoto Ryan Remiorz Storbritannien har en lang krigserfaring, men hvad sker der med soldaterne, når de vender hjem til den civile hverdag? For Pat Brady betød det, at traumerne fik frit løb, og at han endte på gaden. Vægmalerier med tydelige tråde tilbage til beboernes militære fortid pryder væggene i Mike Jackson House. foto Anna Klitgaard - PTSD går aldrig væk, det er noget, jeg må lære at leve med, men i det mindste har opholdet her hjulpet så meget, at jeg har mod til at leve videre. Pat Brady HUS FORBI nr. 6 juni årgang 11

12 12 HUS FORBI nr. 6 juni årgang

13 Slave i København Voldelig ægtemand og hans familie holdt kvinde som husslave. Svigermoderen forlangte total underdanighed, og manden sex, når og hvor det passede ham. af Jens Høvsgaard foto Søren Zeuth Den islandske askesky gav hende et par dages ekstra ro, men da vulkanresterne havde forladt det danske luftrum, var der også afgang for hende. Fra Flight PK 752 til Islamabad i Pakistan kunne hun se Danmark blive mindre og mindre for til sidst helt at forsvinde, men minderne om opholdet her i landet svinder aldrig bort. Glemmes kan hverken de uhyrligheder, hendes herboende pakistanske svigerfamilie udsatte hende for, eller den behandling, de danske udlændingemyndigheder gav hende, da hun søgte hjælp der. I et år blev hun holdt som husslave af sin svigermor. Hun blev ydmyget, holdt indespærret, blev overvåget, når hun talte i telefon, fik kontrolleret sine s og blev banket og voldtaget af husets søn manden, hun havde troet på og havde giftet sig med af kærlighed. I dag undrer hun sig over, at hun kunne være så dum og naiv. Forstår ikke, at hun ikke langt tidligere kunne se, at noget ikke var, som det skulle være. - Men jeg troede jo på ham. Jeg havde forelsket mig i ham, og selvom det viste sig, at han ikke var den, jeg havde forestillet mig, han var, så ville jeg ikke give op. Jeg har altid tænkt, at når jeg en dag gifter mig, så er det et ægteskab for livet noget, man kæmper for, siger hun og knuger en papirserviet. På bordet foran hende ligger en næsten tom pakke Kleenex; da interviewet gik i gang to timer tidligere, var den fyldt. Hun forstår heller ikke, at den eneste hjælp, hun har fået fra det land, hun flyttede til for at skabe sig en fremtid med sin mand, er en enkeltbillet hjem til Pakistan. Da hun efter to år endelig fik nok og tog sig sammen til at forlade det ægteskabelige fængsel, lykkedes det hende på rekordtid og uden hjælp fra det offentlige at blive dansk skatteborger med job - Han fortalte, at han ikke var den dér type mand, som mener, at en kones plads kun er i hjemmet og ikke andre steder. Han ville støtte mig, så jeg også kunne få en karriere i Danmark. Nazema og egen lejlighed. Altså en gevinst for samfundet, en rigtig præmieindvandrer af den slags, der ikke belaster vores sociale system, men derimod sætter en ære i at klare sig selv og svare enhver sit. - Jeg forstår det ikke. Jeg har ikke taget noget fra nogen. Jeg har skabt min egen stilling i det firma, jeg blev ansat i, og der var brug for mig og mine kundskaber, siger hun på sit formfuldendte og perfekte engelsk. Dansk forstår og taler hun også til en vis grad, selvom hendes mand nægtede hende at gå på sprogskole. Den fejl hun begik var, at hun lod sig skille fra den voldelige ægtemand efter to og et halvt års ægteskab. Derfor blev hun udvist. Havde hun klaret fire et halvt år mere med vold og tæsk, ville situationen have set anderledes ud. Så havde hun nået den magiske grænse på syv år, og så ville hendes tilknytningsforhold til Danmark være så stabilt, at hun havde fået lov at blive. Historien om Nazema, som den 34-årige pakistanske kvinde hedder, og hendes liv i et lukket parallelsamfund er ikke enestående. Et uvist, men ifølge eksperter på området stort antal udenlandske kvinder lever under lignende forhold her i landet. Vi hører bare sjældent om dem. Derfor er beretningen om Nazema ikke alene en beretning om et ægteskab, der kørte helt af sporet, et stift dansk udlændingesystem og en såret og ulykkelig kvinde. Det er også en beretning om og et unikt kig ind i et dansk-pakistansk miljø, hvor regler, hierarki og etik har bund i en virkelighed, der ikke er fulgt med udviklingen i hverken Danmark eller hjemlandet. Nazema mødte første gang sin kommende ægtemand i starten af maj De blev introduceret for hinanden via medlemmer af hans familie, da han var på besøg i Pakistan. Selvom mandens familie mente, at de to måtte være noget for hinanden, så var der ikke tale om et tvangsægteskab. Nazema faldt simpelthen for ham, og selvom hendes familie rådede hende HUS FORBI nr. 6 juni årgang 13