Økologisk svinekød med høj spisekvalitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Økologisk svinekød med høj spisekvalitet"

Transkript

1 Rapport Økologisk svinekød med høj spisekvalitet Test af koncept for økologisk svinekød med høj spisekvalitet 1. juli 2014 Proj.nr Version 1 MDAG/MT Baggrund Sammendrag Det ønskes at producere økologisk svinekød med høj spisekvaltiet. Pga. faktorer, som reduceret tilvækst før slagtning, er økologisk svinekød dog udfordret med lavere mørhed i forhold til konventionelt svinekød. Det ønskes undersøgt, om det er muligt at producere økologisk svinekød med ekstra høj spisekvalitet, specielt mørhed, gennem tiltag fra landmand til forbruger. Gennemførelse Slagtesvin produceres til en slagtevægt på 90 kg fra en økologisk producent. Efter slagtning skinpakkes kødet, og det modner i 6 dage. Der udarbejdes en tilberedningsvejledning, der vedlægges kødet (best practice). Dette sammenlignes med koteletter fra 4 økologiske besætninger og 3 konventionelle besætninger, fra grise med almindelig slagtevægt (82 kg), der er pakket i modificeret atmosfære og kun modnet i 2 dage efter slagtning (kontrolgrise). Der laves sensorisk profilanalyse og forbrugertest. Resultater Kødet fra den økologiske best practice var signifikant mere mørt og mindre hårdt end kødet fra de to kontrolbehandlinger. Dette kan skyldes en kombination af alle tiltagene (slagtevægt, skinpakning, modning). Samtidig var kødet fra økologisk best practice også vurderet som mindre gennemstegt og med mindre genopvarmet smag end de to kontrolbehandlinger. Dette forventes primært at skyldes skinpakningen sammenlignet med pakning i modificeret atmosfære. Forskellene i spisekvalitet var ikke store nok til, at der var en signifikant forskel i forbrugernes vurdering af kødet. Forbrugerne kommenterede dog, at de opfattede kødet fra økologisk best practice som mere tørt end de øvrige koteletter, hvilket kan tyde på, at det er blevet tilberedt til for høj en centrumstemperatur i forhold til det, der var ønsket. Konklusion Det er muligt at producere økologisk svinekoteletter, der er mere møre end såvel konventionelle som økologiske standardkoteletter. 1

2 Baggrund Det ønskes at producere økologisk svinekød med høj spisekvaltiet. Pga. faktorer, som reduceret tilvækst før slagtning, er økologisk svinekød dog udfordret med lavere mørhed i forhold til konventionelt svinekød. Der har derfor været gennemført forskellige projekter, der har undersøgt muligheden for at optimere kvaliteten af økologisk svinekød gennem tiltag i primærproduktionen og på slagteriet. Disse er blevet sammenfattet i vidensopsamlingen Koncept for høj spisekvalitet fra landmand til forbruger" 1. På denne baggrund er der udvalgt tiltag, der forventes at forbedre spisekvaliteten af økologisk svinekød, og som relativt nemt kan gennemføres. Det ønskes derfor demonstreret, om spisekvaliteten hermed reelt forbedres, og om en evt. forbedring har betydning for forbrugernes præference over for kødet. Det økologiske best practice-kød sammenlignes dels med en økologisk kontrol, dels med en konventionel kontrol. Grise til disse kontroller udvælges tilfældigt på slagtelinjen samme dag som best practice. De faktorer, der justeres med henblik på at øge spisekvaliteten, er: Faktor Best practice Kontrol Hurtig tilvækst Der vælges en besætning, Tilfældig hvor grisene med sikkerhed har hurtig tilvækst Slagtevægt 90 kg Standard Pakning Skinpakning Pakket i modificeret atmosfære Modning 6 dage 2 dage Tilberedningsvejledning til forbrugerne Ja Nej Spisekvaliteten undersøges dels ved et trænet sensorisk panel, der kan beskrive, hvorvidt der er forskel på spisekvaliteten mellem de tre grupper, dels ved en forbrugerundersøgelse, hvor forbrugerne tilbereder og vurderer kødet hjemme. Undersøgelsen gennemføres med koteletter, da det er den udskæring, der sælges mest af i detail

3 Slagtesvin Gennemførelse I samarbejde med Friland blev der udvalgt en besætning, der vides at have høj tilvæksthastighed. Denne besætning producerede et antal slagtesvin med 90 kg slagtevægt. Der blev udvalgt 10 so- og 10 galtgrise fra denne besætning. Samme slagtedag blev der fra de øvrige økologiske besætninger udvalgt 15 so- og 15 galtgrise som den økologiske kontrolgruppe. Disse fordelte sig på 4 besætninger som vist i tabel 1. Samme slagtedag blev der udvalgt 15 so- og 15 galtgrise fra 3 konventionelle besætninger. Disse fordelte sig som vist i tabel 1. Det blev tilstræbt, at de havde samme slagtevægt som de økologiske kontrolgrise. Tabel 1. Overblik over kontrolgrise i forsøg. So Galt Økologisk kontrol Besætning Besætning 2 4 Besætning 3 4 Besætning Konventionel kontrol Besætning Besætning Besætning Slagtning Grisene blev slagtet på et kommercielt slagteri og blev kølet i køletunnel, hvorefter de udlignede til dagen efter. Udskæring Dagen efter slagtning blev venstre kam udskåret og afsværet. Den blev slicet til koteletter a 125 g. De midterste 6 koteletter blev anvendt til sensorisk analyse. To af de øvrige koteletter blev vakuumpakket og frosset til kemisk analyse. De øvrige koteletter blev anvendt til forbrugerundersøgelse. ph u phu blev målt efter udskæring, inden pakning. Pakning Koteletter til best practice blev skinpakket med 2 koteletter i hver pakke. Der blev anvendt en 250x135 bakke med DF skinfilm TH300 overfilm. Koteletter til de to kontrolhold blev pakket i modificeret atmosfære med 70% ilt og 30% oxygen. Der blev benyttet en Færch PP 79-36W bakke med Cryovac Multiflex EOP structures overfilm. 3

4 Modning Koteletterne fra best practice modnede til 6 dage efter slagtning, før forbrugerne tilberedte dem. Til den sensoriske analyse blev de på dette tidspunkt lagt ved 0 C indtil anvendelse. Koteletterne fra kontrolholdene blev lagt ved 0 C dagen efter slagtning til såvel forbrugerundersøgelse som sensorisk analyse. Tilberedningsvejledning Følgende tekst var sat på hver pakke med best practice: Pak koteletterne ud, og dup dem tørre med køkkenrulle. Krydr med salt og peber. Varm 2 tsk. olie på en pande ved god varme (olien skal være varm). Brun koteletterne 1 minut på hver side. Skru ned til middel varme, og steg dem færdige i 2½ minut på hver side. Intramuskulært fedt Koteletterne blev analyseret for indhold af intramuskulært fedt ved metode ANF baseret på NMKL nr. 131, 1989 (modificeret SBR). Sensorisk analyse Koteletterne blev bedømt sensorisk dag 9-11 efter slagtning. Der blev anvendt 9 trænede dommere, der bedømte prøver om dagen fordelt på 2 sessioner pr. dag. Denne fremgangsmåde blev valgt for at reducere antallet af dage til bedømmelse, så koteletterne ikke skulle fryses inden bedømmelse. Koteletterne blev tilberedt på pande smurt med et tyndt lag solsikkeolie ved 170 C. Centrumtemperaturen var ca. 68 C målt med et digitalt termometer. Stegesvindet blev beregnet som forholdet mellem vægt før og efter tilberedning af de fem koteletter, der blev tilberedt samtidig. Et stykke på 4 x 6 cm blev udskåret af hver kotelet og delt i to, der blev serveret til to forskellige dommere på en forvarmet tallerken. Følgende egenskaber blev bedømt på en 15 cm ustruktureret linjeskala fra lidt intensitet til meget intensitet : Lugt: kød, syrlig, gris, genopvarmet, harsk Udseende: gennemstegt Smag: kød, syrlig, gris, genopvarmet, harsk Tekstur: hårdhed, saftighed, mørhed Træning forud for bedømmelsen foregik i samarbejde med delprojektet pakkemetoders indflydelse på kvalitet af økologisk svinekød. Forbrugerundersøgelse Der blev rekrutteret 100 forbrugere, der geografisk dækkede Roskilde/Lejre, København og Nordsjælland. Forbrugerne blev rekrutteret gennem netværk på forskellige arbejdspladser. Målgruppen var familier i mellem- og høj-indkomstgrupperne. 4

5 Familierne fik udleveret to koteletter af hver af de tre grupper fredag eftermiddag og blev bedt om at tilberede dem hjemme lørdag eller søndag. Koteletterne var fordelt på familier, således at hver familie havde en unik kombination af dyr, hvilket sikrede, at hvert dyr blev sammenlignet med forskellige dyr fra de andre koncepter i hver familie. Hver pakke var markeret med en farvekode, men der var ingen information om forsøgets formål. Op til fire personer fra hver familie kunne bedømme koteletterne. Alle skulle bedømme alle tre typer koteletter. Rækkefølgen, de bedømte koteletterne i, blev styret gennem rækkefølgen på deres spørgeskema, således at alle mulige rækkefølger af de tre typer koteletter var lige ofte repræsenteret. Forbrugerne blev først bedt om at vurdere, hvor godt de kunne lide kødet på en ustruktureret 15 cm linjeskala fra slet ikke til virkelig godt. Derefter blev de bedt om at vurdere, hvorvidt de mente følgende ord passede på koteletten: lækker, traditionel, kedelig, mør, restaurantegnet, anderledes, fyldig, saftig, nyskabende, velsmagende, appetitlig. Afsluttende blev de bedt om at angive køn og alder, og i hvor høj grad følgende udsagn var vigtige for dem på en 15 cm ustruktureret linjeskala fra slet ikke vigtigt til meget vigtigt : sundhed, smag, nemt at tilberede, portionsstørrelse, økologi, lavt fedtindhold, dyrevelfærd ved køb af kød, at det er dansk hvis muligt, pris. Endelig blev den, der tilberedte kødet, spurgt, hvorvidt han/hun fulgte tilberedningsvejledningen for best practice og for de øvrige koteletter. Vejledning og spørgeskema er vedlagt i bilag. Statistik Slagtedata (resultater i tabel 2) for de tre hold blev sammenlignet ved en variansanalyse med type som fixed effekt. De sensoriske data blev analyseret ved følgende model: Egenskab = µ + type + køn + type*køn + DOMMER + DOMMER*TYPE + DOMMER*KØN + LEVERANDØR(TYPE) + ε Hvor egenskaber angivet med stort var tilfældige. Type angiver produktionstypen (økologisk best practice, økologisk kontrol, konventionel kontrol), køn angiver grisens køn (so- eller galtgris). Vekselvirkningen mellem type og køn var signifikant for mørhed og hårdhed, hvorfor den blev bibeholdt her. For de øvrige egenskaber blev den fjernet. Endvidere blev der lavet en PCA-analyse med gennemsnit over dommere og uden standardisering. 5

6 Forbrugerdata blev analyseret ved følgende model: Liking = µ + type + LEVERANDØR(TYPE) + ε Hvor egenskaber angivet med stort var tilfældige. Indledende var grisens køn og forbrugernes køn, aldersgruppe og familie med i modellen, men blev reduceret væk, da der ikke var effekt. Hvorvidt forbrugerne syntes, de udvalgte ord passede på koteletterne, blev analyseret ved en Chi 2 -test. Forbrugernes holdninger blev analyseret ved en PCA-analyse (ikke-standardiserede data) og en PLSR-analyse med forbrugeroplysninger som X-matrice og holdninger som Y-matrice (standardiserede data). Slagtesvin Resultater Det var tilstræbt, at grisene på kontrolholdene kom fra mindst 3 besætninger for at sikre en øget repræsenterbarhed af kontrolgrisene. I praksis var 4 besætninger repræsenteret for det økologiske kontrolhold, mens der var 3 besætninger for det konventionelle kontrol. Kødprocent, slagtevægt og ph fremgår af tabel 2. Tabel 2. Slagtedata for de tre hold. Spredning er angivet i parentes. Økologisk Best practice Økologisk Kontrol Konventionel Kontrol Slagtevægt, kg 90,9 a (4,1) 82,2 b (2,2) 81,4 b (4,3) Kødprocent, % 58,1 b (2,9) 58,7 b (2,7) 61,1 a (1,6) phu 5,48 c (0,04) 5,57 a (0,10) 5,52 b (0,05) IMF, % 2,06 (0,82) 2,06 (0,62) 1,82 (0,66) For slagtevægt var der signifikant forskel (P<0,001) på økologisk best practice og de to kontrolgrupper, der ikke adskilte sig indbyrdes, idet økologisk best practice som ønsket havde en slagtevægt ca. 10 kg højere end de to kontrolhold. For kødprocent var den konventionelle kontrol signifikant højere end de to økologiske, der ikke adskilte sig indbyrdes (P<0,001). Der var endvidere en signifikant forskel på køn i kødprocent (P<0,001), idet sogrise havde 60,1% og galtgrise 58,5%. Der var signifikant forskel (P<0,001) på alle tre hold i phu, idet økologisk best practice har det laveste ph efterfulgt af konventionel kontrol og med økologisk kontrol som den højeste ph. Der var ikke signifikant forskel på IMF mellem de tre typer (P=0,32), men mellem køn (P=0,05) hvor sogrise havde lavere IMF (1,82%) end galtgrise (2,14%). 6

7 Sensorisk profil Den sensoriske bedømmelse af koteletterne fremgår af tabel 3. Teksturegenskaberne samt gennemstegt udseende var de eneste egenskaber, hvor der var signifikant forskel på de tre typer. Kødet fra økologisk best practice var generelt mere mørt og mindre hårdt end de øvrige to typer. Endvidere var der en signifikant vekselvirkning mellem køn og type, idet kødet fra galtene fra de to økologiske produktioner var mere møre (P=0,002) og mindre hårde (P=0,003) end kødet fra sogrisene. Kødet fra økologisk best practice havde et signifikant mindre gennemstegt udseende end de to andre typer. Dette skyldes pakningen, idet denne type var skinpakket, mens de to andre var pakket i modificeret atmosfære med høj ilt. Det er i tidligere forsøg vist, at dette medfører et mere gennemstegt udseende ved samme centrumstemperatur pga. oxidation af kødets pigment. Dette forklarer også, at der var en tendens til forskel på typerne i genopvarmet smag (P=0,06) og saftighed (P=0,12), idet disse egenskaber også påvirkes negativt af pakning i høj ilt. Tabel 3. Sensoriske egenskaber af kød fra grise produceret efter økologisk best practice koncept sammenlignet med økologisk kontrol og konventionel kontrol (LSMeans). Egenskab Økologisk Best Practice Økologisk kontrol Konventionel kontrol So Galt So Galt So Galt Mørhed 7,0 8,2 5,5 6,8 4,9 5,0 Hårdhed 6,7 5,6 7,6 6,5 7,8 7,8 Saftighed 6,1 5,8 4,9 Gennemstegt udseende 7,5 b 9,2 a 9,7 a Genopvarmet smag 2,0 3,6 3,4 Genopvarmet lugt 1,6 2,1 2,3 Griselugt 2,6 2,0 2,9 Grisesmag 2,7 2,2 2,6 Harsk smag 0,5 0,7 0,6 Harsk lugt 0,5 0,4 0,5 Kødlugt 5,2 5,0 4,6 Kødsmag 5,8 5,4 5,1 Syrlig lugt 3,3 3,0 3,1 Syrlig smag 5,3 5,1 5,3 Endvidere var der en signifikant forskel på køn i kødsmag (P=0,006), hvor galtgrise havde mere kødsmag (5,6 i forhold til 5,2) og saftighed (P=0,03; 5,8 i forhold til 5,4) end sogrise. Mørhed er den egenskab, der anses for vigtigst, dels fordi den har stor betydning for forbrugerne, dels fordi det er den sensoriske egenskab, der forventes at påvirke flest af de tiltag, der er udvalgt. Figur 1 viser fordelingen af bedømmelsen af mørhed på kød fra de enkelte besætninger. 7

8 Figur 1. Boxplot af mørhed fordelt på besætning. Den vandrette midterste streg angiver medianen, kassen angiver 50% af observationerne. Generelt maksimum og minimum er angivet ved de striplede streger, mens enkelte ekstreme observationer er angivet ved cirklerne. Fordelingen af mørhed for de enkelte grise har for best practice været forholdsvis homogen med en enkelt observation, der har været meget mør. Endvidere har den været tydelig mere mør end de tre konventionelle kontrolgrupper. De fire økologiske kontrolgrupper har været mere varierende i mørhed med store spredninger for især besætning 3 og 4. Samtidig har især grise fra besætning 2 været møre, hvilket kan skyldes, at der kun er leveret galtgrise fra denne besætning, og disse generelt var mere møre end sogrise. Figur 2 viser et PCA-plot af den samlede variation i de sensoriske data for de 80 grise. Omkring halvdelen af variationen er forklaret af PC1, der adskiller mørhed fra hårdhed, gennemstegt udseende og genopvarmet smag og lugt. PC2 forklarer omkring 15% af variationen og adskiller primært griselugt og -smag fra kødlugt og -smag. 8

9 1 0,9 0,8 56 Bi-plot Gris_L Gris_S 15 PC-2 (15%) 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0-0,1-0,2-0,3-0,4-0,5-0, Morhed_K Genopvarme Genopvarme Harsk Harsk_L Saftighed_ Syrlig_L Syrlig_S30 Haardhed_ Kod_S Gennemsteg Kod_L ,9-0,8-0,7-0,6-0,5-0,4-0,3-0,2-0,1 0 0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 0,6 0,7 0,8 0,9 1 PC-1 (52%) Figur 2. PCA-plot af sensoriske profildata. Tallene angiver grisnummer. De grønne (1-20) er økologisk best practice, de lilla (21-50) er økologisk kontrol, mens de blå (51-80) er konventionel kontrol. Grisene fra økologisk best practice er markeret med grønne tal. Disse er centeret i højre side af plottet nær mørhed og saftighed med kun to grise nr. 15 og nr. 9 der adskiller sig, idet de har været mindre møre og samtidig været mere intensive i grisesmag og -lugt. Grise fra den økologisk kontrolgruppe (lilla tal) og konventionelle kontrolgruppe (blå tal) er fordelt mere jævnt mellem hinanden i plottet i retning væk fra mørhed. Forbruger- undersø- gelse Der kom svar tilbage fra i alt 89 familier med mellem 1 og 4 personer pr. familie. I alt var der 227 personer, der deltog i undersøgelsen, fordelt på 126 kvinder og 101 mænd. Fordelingen på alder fremgår af figur 3. 9

10 % forbrugere Aldersfordeling for forbrugere Aldersinterval > > 70 Figur 3. Aldersfordeling for forbrugere i test af økologiske koteletter. Størstedelen af forbrugerne mere end 75% var over 30 år gamle, men dog med en væsentlig andel af børn og unge under 20 år. De har således repræsenteret et dansk familiemønster med voksne og børn og unge i familien. De dyr, der er repræsenteret i forbrugerundersøgelsen (20 af hver type), er hver bedømt af mellem 4 og 16 forbrugere. Det varierende antal skyldes dels manglende svar, dels varierende antal forbrugere i hver familie. Der var ikke effekt af køn, aldersgruppe eller familie på, hvor godt forbrugerne kunne lide kødet eller på, hvilken af de tre typer de foretrak. Ligeledes var der ikke effekt af, hvorvidt det var en galt- eller en sogris, der blev smagt. Liking for de tre typer fremgår af figur 4. Forbruger liking ,1 8,5 8,8 0 økologisk best practice økologisk kontrol konventionel kontrol Figur 4. Forbrugerliking af koteletter af tre forskellige koncepter. Liking er bedømt på en 15 cm skala fra slet ikke til virkelig godt. 10

11 Antal forbrugere Der var ingen signifikant forskel på, hvor godt forbrugerne kunne lide de tre typer kød (P=0,65), selv om de to kontroltyper var numerisk højere. Når forskellen ikke er signifikant, skyldes det en relativ stor variation mellem besætninger, som det fremgår af figur 5. Især i den konventionelle besætning 3 var der en meget stor variation, mens det især for de økologiske kontrolbesætninger var mere ensartet konv kontrol bes 2 øko best practise øko kontrol bes 3 Figur 5. Boxplot af liking fordelt på besætning. Den vandrette midterste streg angiver medianen, kassen angiver 50% af observationerne. Generelt maksimum og minimum er angivet ved de striplede streger, mens enkelte ekstreme observationer er angivet ved cirklerne. Økologisk best practice er i midten, konventionel kontrol til venstre, økologisk kontrol til højre. Forbrugerne blev supplerende bedt om at markere, hvilke ord de mente passede på koteletterne. De kunne markere lige så mange ord, de ville (se figur 6) Ord, der beskriver de tre typer koteletter Økologisk Best practice Økologisk kontrol Konventionel kontrol Figur 6. Ord, som forbrugerne mener, passer til de tre typer koteletter. 11

12 Der er generelt kun få forbrugere, der oplever koteletterne som nyskabende og restaurantegnede. Selvom der tilsvarende er få, der oplever dem som anderledes, er der signifikant flere, der har markeret det for de økologiske best practice koteletter (P<0,001). Dette kan skyldes den anderledes pakning, der kan få koteletterne til at fremstå anderledes end traditionelle MA-pakkede koteletter, også efter tilberedning. Overraskende er der flere, der opfatter den konventionelle kontrol som mere saftig end især den økologiske best practice (P<0,001). Dette er modsat den sensoriske profil og kan skyldes, at koteletterne fra økologisk best practice har været tyndere end de øvrige. Dette skyldes, dels at der er skåret efter vægt, dels at skinpakningen har medført, at koteletten er blevet trykket sammen. Dermed kan den tilberedningsvejledning, der var vedlagt, også have medført, at koteletten er blevet mere gennemstegt end hensigten, da den er testet med en ikke-skinpakket kotelet. Over 90% af forbrugerne svarede, at de fulgte tilberedningsvejledningen for økologisk best practice, mens omkring 30% af forbrugerne gav de to kontrolkoteletter længere tid. I øvrigt opfatter forbrugerne den konventionelle kontrol som mere lækker, fyldig og mindre kedelig end de øvrige to typer (P<0,05). Holdninger Forbrugerne blev bedt om at vurdere, hvor vigtige forskellige faktorer var for deres køb af kød. Figur 7 viser, hvordan forbrugerne i gennemsnit har vurderet faktorerne Figur 7. Gennemsnitlig bedømmelse af hvor vigtigt forskellige faktorer er ved køb af mad. Bedømt på en 15 cm ustruktureret linjeskala fra slet ikke til meget vigtigt. Smag er den egenskab, forbrugerne gennemsnitligt vægter højest efterfulgt af sundhed. Portionsstørrelse er den egenskab, der gennemsnitligt vægtes som mindst vigtig af forbrugerne ved køb af mad. 12

13 Sammenhængen mellem vurderingen af de forskellige faktorer fremgår af figur 8. Figur 8. PCA-plot, der viser sammenhængen mellem forbrugernes holdninger til forskellige faktorer ved indkøb af koteletter. Venstre plot viser holdningerne, mens højre plot viser, hvordan forbrugerne fordeler sig i forhold til holdninger. Økologi er den egenskab, der forklarer mest variation i data. Denne er korreleret med, at man vælger dansk og dyrevelfærd. Modsat disse er nemhed, pris og portionsstørrelse. Ud fra scoreplottet er der ikke umiddelbart belæg i data for at segmentere forbrugerne i undergrupper ud fra deres holdninger, idet forbrugerne er fordelt jævnt i hele plottet. Figur 9. PLSR-plot, der viser, hvor meget forbrugernes alder og køn (blå) forklarer ud af holdninger (rød). 13

14 Generelt forklarer forbrugernes alder og køn kun få procent af den variation, der er i data (2 PC er forklarer 4% af data). Kvinderne vægter især lavt fedtindhold og sundhed højt, efterfulgt af økologi, dyrevelfærd og dansk. Pris vægtes især af de unge forbrugere, mens forbrugerne mellem 50 og 60 år i højere grad vægter, at det er dansk samt sundhed. Diskussion Den økologiske best practice type er produceret, så især mørhed, men også saftighed og smag, optimeres. Den sensoriske profil viser da også en højere mørhed i denne gruppe i forhold til de to kontrolhold. Samtidig er de to typer, der er pakket i modificeret atmosfære, mere gennemstegte ved samme centrumstemperatur, hvilket tidligere er vist at skyldes oxidation af pigmentet. Det er ikke muligt at sige, hvilken af faktorerne (slagtevægt, modning eller pakning) der har været væsentligst for denne øgede mørhed. Den mere gennemstegte farve viser dog, at pakning i hvert tilfældet kan forklare en del af forskellen. Samtidig viser IMF-analyser, at forskellen i mørhed ikke forklares af varierende indhold af intramuskulært fedt. Økologisk svinekød har i tidligere undersøgelser vist sig at være mindre mørt end konventionelt kød. Denne forskel blev ikke fundet for de to kontrolhold, hvilket kan skyldes, at begge kontrolhold har været pakket i høj ilt. Dermed kan oxidationen have udlignet den forskel, der måske tidligere har været i mørhed. Generelt var kødet mindre mørt, end det typisk har været i tidligere undersøgelser. Der er ikke lavet supplerende målinger, der har kunnet forklare denne forskel, men det kan skyldes slagteriforskelle eller tilfældige dag-til-dag-forskelle. Grisene er slagtet samme dag og på samme slagteri, hvorved disse variationer ikke har betydning for sammenligning mellem typer. Mørhed er en meget væsentlig egenskab for forbrugerne, og det var derfor ventet, at økologisk best practice også ville få den bedste vurdering af forbrugerne. Dette var desværre ikke tilfældet. Den opfattes af forbrugerne som mere tør, mindre lækker og mere kedelig end de øvrige typer. Dette kan skyldes, at den har været tyndere og dermed er blevet stegt til en højere centrumstemperatur end de to øvrige typer. Konklusion Det var muligt at producere mere mørt økologisk svinekød ved at optimere slagtevægt, modning og pakning. Denne forskel var dog ikke stor nok til at give en øget forbrugerpræference. Dette kan dog skyldes forskellig tilberedning af kotelet-typerne hjemme hos forbrugerne. Generelt var kødet ikke særlig mørt, og der var heller ikke, som forventet, forskel på de to kontrolhold økologisk og konventionel. Det sidste kan skyldes, at kødet fra de to kontrolbehandlinger har været pakket i høj ilt, hvorved proteinoxidation kan have udlignet eventuelle forskelle. 14

15 Bilag 13. marts 2014 Projektnr MDAG/MT Kære forbruger Tak, fordi du vil deltage i undersøgelsen. Du har fået udleveret en pose med 3 forskellige typer koteletter mærket hvid, rød og blå. Koteletterne skal du tilberede og bedømme i weekenden som beskrevet i vedlagte vejledning. Du skal returnere bedømmelsesskemaet i vedlagte svarkuvert. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte mig på telefon Tak for din hjælp. Med venlig hilsen Margit D. Aaslyng 15

16 Forbruger nr.: Hvor godt kan du lide koteletten? (sæt en streg på linjen) Slet ikke Virkelig godt Synes du, følgende ord passer til koteletter? (sæt så mange krydser, du vil) Lækker Traditionel Kedelig Mør Restaurantegnet Fyldig Anderledes Saftig Nyskabende Velsmagende Appetitlig Kommentarer: 16

17 Forbruger nr.: Hvor godt kan du lide koteletten? (sæt en streg på linjen) Slet ikke Virkelig godt Synes du, følgende ord passer til koteletter? (sæt så mange krydser, du vil) Lækker Traditionel Kedelig Mør Restaurantegnet Fyldig Anderledes Saftig Nyskabende Velsmagende Appetitlig Kommentarer: 17

18 Forbruger nr.: Hvor godt kan du lide koteletten? (sæt en streg på linjen) Slet ikke Virkelig godt Synes du, følgende ord passer til koteletter? (sæt så mange krydser, du vil) Lækker Traditionel Kedelig Mør Restaurantegnet Fyldig Anderledes Saftig Nyskabende Velsmagende Appetitlig Kommentarer: 18

19 Afsluttende vil vi bede jer svare på følgende spørgsmål: Er du mand eller kvinde Alder: under ældre end 70 Når jeg køber mad, er dette vigtigt for mig: (sæt en streg på linjen) Sundhed Slet ikke vigtigt Meget vigtigt Smag Slet ikke vigtigt Meget vigtigt Det er nemt at tilberede Slet ikke vigtigt Meget vigtigt Portionsstørrelse Slet ikke vigtigt Meget vigtigt Økologi Slet ikke vigtigt Meget vigtigt Lavt fedtindhold Slet ikke vigtigt Meget vigtigt Dyrevelfærd (ved køb af kød) Slet ikke vigtigt Meget vigtigt At det er dansk, hvis muligt Slet ikke vigtigt Meget vigtigt Pris Slet ikke vigtigt Meget vigtigt 19

20 Til den, der tilberedte kødet Fulgte du anbefalingerne om tilberedning på pakken? Ja Nej Hvis nej: Hvordan tilberedte du koteletterne? Tilberedte du koteletterne på samme måde som de hvide? Ja Længere tid Kortere tid Tilberedte du koteletterne på samme måde som de hvide? Ja Længere tid Kortere tid Andre kommentarer: 20

Rapport. Spisegrisen - alternative racer. Sensorisk kvalitet af ribbenssteg. Margit D. Aaslyng

Rapport. Spisegrisen - alternative racer. Sensorisk kvalitet af ribbenssteg. Margit D. Aaslyng Rapport Spisegrisen - alternative racer 24. august 2010 Proj.nr. 1378783-01 Version 1 AG/MT Sensorisk kvalitet af ribbenssteg Margit D. Aaslyng Formål Sammendrag Formålet med forsøget er at sammenligne

Læs mere

Rapport. Spisegrisen - alternative racer. Sensorisk kvalitet af koteletter. Margit Dall Aaslyng

Rapport. Spisegrisen - alternative racer. Sensorisk kvalitet af koteletter. Margit Dall Aaslyng Rapport Spisegrisen - alternative racer 18. august 2010 Proj.nr. 1378783-01 Version 01 AG/MT Sensorisk kvalitet af koteletter Margit Dall Aaslyng Formål Sammendrag Formålet med forsøget er at sammenligne

Læs mere

Formål At sammenligne spisekvalitet og holdbarhed af økologisk svinekød, detailpakket med og uden oxygen i nye detailemballager med lille headspace.

Formål At sammenligne spisekvalitet og holdbarhed af økologisk svinekød, detailpakket med og uden oxygen i nye detailemballager med lille headspace. Rapport Økologisk svinekød med høj spisekvalitet 16. juni 2014 Proj.nr. 2002284-14 Version 1 MATN/MTDE/MT Holdbarhed og kvalitet af detailpakkede økologiske svinekoteletter Mari Ann Tørngren & Mianne Darré

Læs mere

Rapport Hangrisekød i industriel anvendelse. Spisekvalitet af kammerskinker fra ukastrerede hangrise. Margit Dall Aaslyng

Rapport Hangrisekød i industriel anvendelse. Spisekvalitet af kammerskinker fra ukastrerede hangrise. Margit Dall Aaslyng Rapport Hangrisekød i industriel anvendelse 24. maj 2016 Proj.nr. 2004282 Version 1 MDAG/MT Spisekvalitet af kammerskinker fra ukastrerede hangrise Margit Dall Aaslyng Baggrund Sammendrag Ved et stop for

Læs mere

Rapport Forbrugerundersøgelser i Danmark af kød fra hangrise

Rapport Forbrugerundersøgelser i Danmark af kød fra hangrise Rapport Forbrugerundersøgelser i Danmark af kød fra hangrise Margit Dall Aaslyng og Eva Honnens de Lichtenberg Broge 28. august 2015 Proj.nr. 2002286-15 Version 2 MDAG/EBHR/MT Sensorisk kvalitet Sammendrag

Læs mere

Rapport. Forbrugerundersøgelse af pølser tilsat planteprotein. Baggrund og formål

Rapport. Forbrugerundersøgelse af pølser tilsat planteprotein. Baggrund og formål 12. september 2018 Rapport Projekt nr. 2006272-18 Version 1 Init. LHHR/MT Forbrugerundersøgelse af pølser tilsat planteprotein Louise Hofer Baggrund og formål I projektet Nye proteinkombinationer med plante-

Læs mere

Rapport Forbrugerundersøgelser i Danmark af koteletter, schnitzler og rullepølse

Rapport Forbrugerundersøgelser i Danmark af koteletter, schnitzler og rullepølse Rapport Forbrugerundersøgelser i Danmark af koteletter, schnitzler og rullepølse fra hangrise Margit Dall Aaslyng og Eva Honnens de Lichtenberg Broge 3. oktober 2014 Proj.nr. 2002686-13 Version 1 MDAG/EBHR/MT

Læs mere

En akkrediteret sensorisk analyse blev gennemført af et trænet dommerpanel på otte deltagere med erfaring i bedømmelse af kyllingekød.

En akkrediteret sensorisk analyse blev gennemført af et trænet dommerpanel på otte deltagere med erfaring i bedømmelse af kyllingekød. Rapport Sensorisk bedømmelse af kyllingebryst 19. februar 2014 Proj.nr. 1379429 Version 1 CB/MT Camilla Bejerholm Baggrund Sammendrag Iflg. aftale med Brian Eskildsen, Agro Food Park er der gennemført

Læs mere

Saltede og marinerede kamkoteletter

Saltede og marinerede kamkoteletter Rapport Optimeret detailpakning af svinekød Holdbarhed og kvalitet af saltet og/eller marineret MApakket svinekød (2013) 16. april 2014 Proj.nr. 200153313 Version 1 MATN/MT Guidelines for detailpakning

Læs mere

Rapport Betydning af høj temperatur under tilberedning på ornelugt

Rapport Betydning af høj temperatur under tilberedning på ornelugt Rapport Betydning af høj temperatur under tilberedning på ornelugt og -smag 17. oktober 2017 Proj.nr. 2004282 Version 1 MDAG/MT Margit Dall Aaslyng Baggrund Sammendrag Ornelugt og -smag skyldes skatol

Læs mere

Rapport 9.maj Spisegrisen: Alternative racer. Sammendrag af rapport over indledende screening - sensorisk bedømmelse og ekspertpanelvurdering

Rapport 9.maj Spisegrisen: Alternative racer. Sammendrag af rapport over indledende screening - sensorisk bedømmelse og ekspertpanelvurdering Rapport 9.maj 2008 Proj. nr.: 03486 SF: 47990.1 Spisegrisen: Alternative racer MAs/MT Sammendrag af rapport over indledende screening - sensorisk edømmelse og ekspertpanelvurdering Sammendrag Kød fra følgende

Læs mere

Det kan konkluderes, at den sensoriske bedømmelse viste en større effekt af fedtindhold i spegepølserne end af krydsning.

Det kan konkluderes, at den sensoriske bedømmelse viste en større effekt af fedtindhold i spegepølserne end af krydsning. Rapport Spisegrisen: Alternative racer Kvalitet af spegepølser Dato: 14. marts 2011 Proj.nr.: 2000219-01 Version: 1 CB/MDAG/MT Camilla Bejerholm og Margit Dall Aaslyng Baggrund Sammendrag I projektet:

Læs mere

Sammendrag Der er produceret fem forskellige krydsninger: DLY, MD, MLY, ID, ILY.

Sammendrag Der er produceret fem forskellige krydsninger: DLY, MD, MLY, ID, ILY. Rapport Spisegrisen - alternative racer Effekt af modning på tekstur afhængig af krydsning Af Camilla Pauli/Margit D. Aaslyng 24. august 2010 Proj.nr 1378783-01 Version 1 MDAG/MT Baggrund Sammendrag Der

Læs mere

Projektet skal undersøge muligheden for at sælge Rugknækkeren i detailhandlen.

Projektet skal undersøge muligheden for at sælge Rugknækkeren i detailhandlen. Rapport Fiberpølsen som business case En markedstest i detailhandlen Margit Dall Aaslyng 2. april 2014 Proj.nr. 2000690 Version 1 MDAG/MT Baggrund Sammendrag Vi vil gerne gøre det nemt og lækkert at spise

Læs mere

SPISEKVALITET AF SVINEKØD - MED FOKUS PÅ BETYDNING AF BEHANDLING PÅ SLAGTEDAGEN

SPISEKVALITET AF SVINEKØD - MED FOKUS PÅ BETYDNING AF BEHANDLING PÅ SLAGTEDAGEN 21. februar 2007 NOTAT NR. 0708 SPISEKVALITET AF SVINEKØD - MED FOKUS PÅ BETYDNING AF BEHANDLING PÅ SLAGTEDAGEN Spisekvalitet af svinekød er den oplevelse, forbrugeren får ved indtagelse af et stykke tilberedt

Læs mere

Rapport 8. december 2017

Rapport 8. december 2017 Rapport 8. december 2017 Proj.nr. 2003842 Forekomst af sværskader hos slagtesvin fra besætninger med og Version 1 uden hangrise MDAG/MT Margit D. Aaslyng Baggrund Sammendrag I projektet Værdisætning af

Læs mere

Fortynding er en mulig strategi i produkter, hvor kød fra de frasorterede slagtekroppe kan blandes med kød fra andre slagtekroppe.

Fortynding er en mulig strategi i produkter, hvor kød fra de frasorterede slagtekroppe kan blandes med kød fra andre slagtekroppe. Rapport Fortynding som strategi til anvendelse af kød fra frasorterede hangrise Hangrisekød i industriel anvendelse Margit Dall Aaslyng 10. oktober 2016 Proj.nr. 2004282 Version 1 MDAG/MT Baggrund Sammendrag

Læs mere

Rapport. Betydning af ornelugt og -smag Forbrugerundersøgelse af gammons i England

Rapport. Betydning af ornelugt og -smag Forbrugerundersøgelse af gammons i England 9. januar 2018 Rapport Proj.nr. 2004282-17 Version 1 MDAG/AGLK/MT Betydning af ornelugt og -smag Forbrugerundersøgelse af gammons i England Margit Dall Aaslyng og Anette Granly Koch Baggrund Sammendrag

Læs mere

Rapport. Kød og kræft

Rapport. Kød og kræft Rapport Kød og kræft Spisekvalitet af grillet svinekød i relation til grill-type og tilberedningsmetode samt indhold af HCA og PAH målt i udvalgte svine- og oksekødsprøver Lene Meinert 3. juli 2012 Proj.nr.

Læs mere

Test af paneret og frossen fisk

Test af paneret og frossen fisk Test af paneret og frossen fisk af Heidi Friis Hansen, cand. brom, udviklingskonsulent i VIFFOS og underviser på procesteknologuddannelsen Erhvervsakademi Roskilde. Paneret fisk findes i mange forskellige

Læs mere

Notat. Optimal spisekvalitet af økologisk svinekød. Baggrund. Margit D. Aaslyng

Notat. Optimal spisekvalitet af økologisk svinekød. Baggrund. Margit D. Aaslyng Notat 6. november 2013 Projektnr. 2002284-13 MDAG/MT Optimal spisekvalitet af økologisk svinekød Margit D. Aaslyng Baggrund I projektet Økologisk svinekød med høj spisekvalitet skal den eksisterende viden

Læs mere

blev saltet, røget og tørret til ca. 40 % tørresvind. Kvaliteten af produkterne blev bedømt af et trænet sensorisk panel.

blev saltet, røget og tørret til ca. 40 % tørresvind. Kvaliteten af produkterne blev bedømt af et trænet sensorisk panel. Rapport Spisegrisen, alternative racer Sensorisk kvalitet af tørret mørbrad Margit Dall Aaslyng 12. september 2011 Proj.nr. 2000219 Version 1 MDAG/MT Sammendrag Formålet med forsøget var at sammenligne

Læs mere

Denne rapport dokumenterer betydningen af forskellige LTLT-behandlinger på de tre økologiske foodserviceprodukter listet under forsøg 2 i tabel 1.

Denne rapport dokumenterer betydningen af forskellige LTLT-behandlinger på de tre økologiske foodserviceprodukter listet under forsøg 2 i tabel 1. Rapport Økologisk svinekød med høj spisekvalitet Optimeret sous vide-tilberedning af økologisk svinekød Kamsteg, kotelet og hamburgerryg (Forsøg 2) 10. juli 2014 Proj.nr. 2002284-14 Version 1 MATN/MTDE/AGG/MT

Læs mere

Rapport 23. november 2018

Rapport 23. november 2018 Rapport 23. november 2018 Proj.nr. 2004280 Version 1 EVO/MT Principper for og forslag til repræsentative stikprøveplaner til analyse af konsekvensen af produktionsændringer for værdi- og kvalitetsvurdering

Læs mere

Rapport. QEMP WP4 Økologiske sæsongrise. Kødkvalitet for sæson 2007 og 2008 Chris Claudi-Magnussen

Rapport. QEMP WP4 Økologiske sæsongrise. Kødkvalitet for sæson 2007 og 2008 Chris Claudi-Magnussen Rapport QEMP WP4 Økologiske sæsongrise 14. januar 2010 Proj.nr. 01863 Version 1 CCM Kødkvalitet for sæson 2007 og 2008 Chris Claudi-Magnussen Sammendrag Kødkvaliteten for sæsonproducerede økologiske små

Læs mere

Rapport. Baggrund. Formål. Gennemførelse. Forbedret holdbarhed og kvalitet af detailpakket kyllingekød. Mari Ann Tørngren & Mie Gunvig

Rapport. Baggrund. Formål. Gennemførelse. Forbedret holdbarhed og kvalitet af detailpakket kyllingekød. Mari Ann Tørngren & Mie Gunvig Rapport Forbedret holdbarhed og kvalitet af detailpakket kyllingekød 23. januar 2012 Proj.nr. 2000711 Version 1 MATN/AGG/MT Mari Ann Tørngren & Mie Gunvig Baggrund Fersk kyllingekød afsættes typisk i detailhandlen

Læs mere

Rapport 22. februar 2019

Rapport 22. februar 2019 Rapport 22. februar 2019 Projektnr. 2006266-18 Validering af retningslinjer for god håndtering af hangrise 2007085-19 på slagtedagen Init. HDLN/MDAG/MT Velfærd, kvalitet og udbytte ved stop for kastration

Læs mere

Undersøgelserne vil danne baggrund for yderligere tiltag som analyse af besætnings- og slagteriforskelle til at identific ere årsager til forskelle.

Undersøgelserne vil danne baggrund for yderligere tiltag som analyse af besætnings- og slagteriforskelle til at identific ere årsager til forskelle. Kødkvalitet classic Stikprøveanalyse kvalitetsmålinger 2. november 2018 Proj.nr. 2006269-01 MAHD/MTDE/MT Marchen Hviid og Mianne Tenna Darré Baggrund Kvalitetsudvikling og -niveau i danske slagtegrise

Læs mere

I alle krebinetter var der tydelig ornelugt og -smag bestemt af et trænet, sensorisk panel uanset tilberedningsmetode.

I alle krebinetter var der tydelig ornelugt og -smag bestemt af et trænet, sensorisk panel uanset tilberedningsmetode. Rapport Betydning af tilberedning i lang tid ved lav temperatur på indhold af skatol, indol og androstenon i krebinetter fra hangrise Margit Dall Aaslyng 11. september 2017 Proj.nr. 2004282 Version 1 MDAG/MT

Læs mere

Slutfedning af kødkvægstyrekalve

Slutfedning af kødkvægstyrekalve Slutfedning af kødkvægstyrekalve Lektor Margrethe Therkildsen, AU Specialkonsulent Per Spleth, SEGES Teknisk Konsulent Tanja Jaedeke, Teknologisk Institut KVÆGKONGRES 2018 Smagen af godt oksekød samarbejdsprojekt

Læs mere

Tabel 1. Økologiske foodservice-produkter testet i forsøg 1 og forsøg 2. 5. Kamsteg med sprød svær 2. Krebinetter (hakket kød)

Tabel 1. Økologiske foodservice-produkter testet i forsøg 1 og forsøg 2. 5. Kamsteg med sprød svær 2. Krebinetter (hakket kød) Rapport Økologisk svinekød med høj spisekvalitet Optimeret sous vide-tilberedning af økologisk svinekød Svinekam, krebinetter, culotte og schnitzler (Forsøg 1) 9. juli 2014 Proj.nr. 2002284-14 Version

Læs mere

Rapport 1. Sensorisk profil af kødboller tilsat tekstureret ærteprotein. 3. april Proj.nr Init. ASNI/MT.

Rapport 1. Sensorisk profil af kødboller tilsat tekstureret ærteprotein. 3. april Proj.nr Init. ASNI/MT. Rapport 1 3. april 2019 Sensorisk profil af kødboller tilsat tekstureret ærteprotein Astrid Nielsen Proj.nr. 2007094 Init. ASNI/MT Baggrund Sammendrag I projektet Nye kombinationer med kød- og planteproteiner

Læs mere

MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD

MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD VIDeN VæKsT BaLaNce KøD& SMaG MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD KøD & smag 1/10 Kød & Smag Kød er dyrenes muskler. Kød er bygget op af muskelfibre, der er sat sammen i bundter og omgivet af hinder, som

Læs mere

Markedsanalyse. Danskerne mangler kendskab til tilberedning af gris

Markedsanalyse. Danskerne mangler kendskab til tilberedning af gris Markedsanalyse 13. juli 2018 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne mangler kendskab til tilberedning af gris Landbrug & Fødevarer ønsker

Læs mere

Bedre spisekvalitet mindre svind

Bedre spisekvalitet mindre svind Bedre spisekvalitet mindre svind Hanne Castenschiold Chefkonsulent Afsætning, Ernæring & Markedsudvikling hca@lf.dk maj 2013 Skabe og formidle viden Ernæring og sundhed Køds positive og negative betydning

Læs mere

Rapport. Forbrugerundersøgelse af marinader med holistisk metode. Sensoriske Hurtigmetoder. Lene Meinert

Rapport. Forbrugerundersøgelse af marinader med holistisk metode. Sensoriske Hurtigmetoder. Lene Meinert Rapport Sensoriske Hurtigmetoder 23. maj 2011 Proj.nr. 2000256 LME/MT Fortroligt Forbrugerundersøgelse af marinader med holistisk metode Lene Meinert Baggrund Sammendrag I projektet Sensoriske Hurtigmetoder

Læs mere

Formålet var at undersøge, hvor intensiv en røgeproces, udtrykt ved fenolindhold, der var nødvendig for at maskere ornelugt og -smag.

Formålet var at undersøge, hvor intensiv en røgeproces, udtrykt ved fenolindhold, der var nødvendig for at maskere ornelugt og -smag. Rapport Røg til maskering af ornelugt og -smag i pølser 19. oktober 2017 Proj.nr. 2004282 Version 1 MDAG/MT Margit Dall Aaslyng Baggrund Sammendrag Røg virker delvist maskerende på ornelugt og -smag, og

Læs mere

Rapport. Sund tilberedning af svinekød. Velsmagende marinader med antioxidanter, som reducerer dannelsen af stegemutagener. Margit Dall Aaslyng

Rapport. Sund tilberedning af svinekød. Velsmagende marinader med antioxidanter, som reducerer dannelsen af stegemutagener. Margit Dall Aaslyng Rapport Sund tilberedning af svinekød Velsmagende marinader med antioxidanter, som reducerer dannelsen af stegemutagener Margit Dall Aaslyng 17. august 2015 Proj.nr. 2002283-15 Version 1 MDAG/MT Formål

Læs mere

15 Svind under tilberedning og frem til servering

15 Svind under tilberedning og frem til servering 15 Svind under tilberedning og frem til servering Her kan du læse om Variationer i svind Tilberedningssvind Ovntemperaturens betydning Skal stegen hvile? Hvile- og nedkølingssvind Varmholdningssvind Skæresvind

Læs mere

Pakkemetode forringer kødets kvalitet

Pakkemetode forringer kødets kvalitet Pakkemetode forringer kødets kvalitet Når kød pakkes i beskyttende atmosfære kan det blive både tørt og sejt, og det kan se gennemstegt ud uden at være det, viser ny forskning. 18 Tekst: Ina Clausen foto:

Læs mere

Test rapport: Test af hele kyllinger

Test rapport: Test af hele kyllinger Test rapport: Test af hele kyllinger Af Heidi Friis Hansen, cand. brom, udviklingskonsulent i VIFFOS og underviser på procesteknologuddannelsen Erhvervsakademi Roskilde. Introduktion Helstegt kylling er

Læs mere

Tomaterne fra avler 1 og 2 var noget mindre modne (mindre røde) end fra de øvrige avlere (Figur 2a).

Tomaterne fra avler 1 og 2 var noget mindre modne (mindre røde) end fra de øvrige avlere (Figur 2a). YDOLWHWDIGDQVNHWRPDWHU I forbindelse med projektet Næringsstofforsyning til økologiske væksthusgrønsager - tomat og agurk under forskningsprogrammet "Forskning i økologisk jordbrug 2000 2005" (FØJO II)

Læs mere

Markedsanalyse. 8 ud af 10 danskere: Positiv overfor et statsligt dyrevelfærdsmærke. 17. maj 2017

Markedsanalyse. 8 ud af 10 danskere: Positiv overfor et statsligt dyrevelfærdsmærke. 17. maj 2017 Markedsanalyse 17. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk 8 ud af 10 danskere: Positiv overfor et statsligt dyrevelfærdsmærke Det statslige

Læs mere

Rapport. Forbrugerundersøgelse af proteinberigede fødevarer. Margit Dall Aaslyng

Rapport. Forbrugerundersøgelse af proteinberigede fødevarer. Margit Dall Aaslyng Rapport Forbrugerundersøgelse af proteinberigede fødevarer 14. december 2016 Proj.nr. 2003844 Version 1 MDAG/MT Margit Dall Aaslyng Sammendrag Der er udviklet flere produkter tilsat proteinhydrolysat med

Læs mere

Rapport. Screening af følsomhed overfor androstenon og skatol. Margit D. Aaslyng og Eva Honnens de Lichtenberg Broge

Rapport. Screening af følsomhed overfor androstenon og skatol. Margit D. Aaslyng og Eva Honnens de Lichtenberg Broge Rapport Screening af følsomhed overfor androstenon og skatol 29. maj 2015 Proj.nr. 2002286-15 Version 1 MDAG/EHBR/MT Margit D. Aaslyng og Eva Honnens de Lichtenberg Broge Baggrund Formål Gennemførelse

Læs mere

Rapport Unge og kylling en fokusgruppeundersøgelse

Rapport Unge og kylling en fokusgruppeundersøgelse Rapport Unge og kylling en fokusgruppeundersøgelse 12. december 2014 Proj.nr. 2003034-14 Version 1 MDAG/MT Margit Dall Aaslyng Baggrund I projektet Kyllingekød bæredygtigt, sundt og trendy er der gennemført

Læs mere

MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD

MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD ViDen VÆKST BaLanCe STeG KøD Rigtigt MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD STeG KøD rigtigt 1/5 Steg kød rigtigt Kød bliver tilberedt, så kødet: Bliver sikkert at spise Bliver nemmere at tygge Bliver lettere

Læs mere

At vurdere om NitFom kan anvendes på slagtelinjen til prædiktion af slagtekroppes fedtkvalitet.

At vurdere om NitFom kan anvendes på slagtelinjen til prædiktion af slagtekroppes fedtkvalitet. Rapport Fedtkvalitet i moderne svineproduktion NitFom til måling af fedtkvalitet i svineslagtekroppe Chris Claudi-Magnussen, DMRI og Mette Christensen, Carometec 23. maj 2014 Projektnr. 2001474 CCM Indledning

Læs mere

VIdEn VÆKST BalancE. BaSiSark MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD. BaSISarK 1/9

VIdEn VÆKST BalancE. BaSiSark MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD. BaSISarK 1/9 VIdEn VÆKST BalancE BaSiSark MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD BaSISarK 1/9 Indhold Hakkebøf 2 Bøf 3 Svinekotelet 4 Skinkeschnitzel 5 Skinkemignon 6 Frikadeller 7 HUSK de 8 stegeråd 8 2/9 Hakkebøf 1

Læs mere

Af Heidi Friis Hansen, cand. brom, udviklingskonsulent i VIFFOS og underviser på procesteknologuddannelsen Erhvervsakademi Roskilde.

Af Heidi Friis Hansen, cand. brom, udviklingskonsulent i VIFFOS og underviser på procesteknologuddannelsen Erhvervsakademi Roskilde. 1 Test af laks Af Heidi Friis Hansen, cand. brom, udviklingskonsulent i VIFFOS og underviser på procesteknologuddannelsen Erhvervsakademi Roskilde. Danskerne spiser for lidt fisk selv om vi er omgivet

Læs mere

Just in time-optøning af frosne produkter til eksport Version 01

Just in time-optøning af frosne produkter til eksport Version 01 Rapport 31. januar 2017 Proj.nr. 2005323 Just in time-optøning af frosne produkter til eksport Version 01 MAHD/MT Effekt af optøningsmetode og lagringstemperatur på dryptab og farvestabilitet Marchen Hviid

Læs mere

Rapport Skatol og androstenon i nakkespæk på en stikprøve

Rapport Skatol og androstenon i nakkespæk på en stikprøve Rapport Skatol og androstenon i nakkespæk på en stikprøve af hangrise 6. november 2017 Proj.nr. 2003842-17 Version 1 MDAG/MT Margit D. Aaslyng Formål Sammendrag At undersøge niveau af skatol og androstenon

Læs mere

Forsøgets overordnede formål var at teste udvalgte hydrolysater i kødpølse med hensyn til:

Forsøgets overordnede formål var at teste udvalgte hydrolysater i kødpølse med hensyn til: Rapport Bioaktive komponenter Applikation af hydrolysater med ACE-aktivitet Lene Meinert & Kirsten Jensen 31. marts 2014 Proj. 2000221-13 Version 1 LME/KIJ/MT Baggrund Formål Aktiviteterne i projektet

Læs mere

Rapport. QEMP WP4 Økologiske sæsongrise Kødkvalitet for sæson Chris Claudi-Magnussen

Rapport. QEMP WP4 Økologiske sæsongrise Kødkvalitet for sæson Chris Claudi-Magnussen Rapport QEMP WP4 Økologiske sæsongrise Kødkvalitet for sæson 2007 28. juli 2008 Proj. nr.: 01863 45377.4 CCM Chris Claudi-Magnussen Sammendrag Kødkvaliteten for sæsonproducerede økologiske små hangrise

Læs mere

SPISEKVALITET AF DANSK SVINEKØD

SPISEKVALITET AF DANSK SVINEKØD SPISEKVALITET AF DANSK SVINEKØD Spisekvalitet er de oplevelser, vi har, når vi spiser et stykke tilberedt kød. Det er en situation, hvor maden ikke står alene både tilberedning, forventninger og spisesituation

Læs mere

Opgave 1: Udskæringer af kylling

Opgave 1: Udskæringer af kylling Opgave 1: Udskæringer af kylling Undersøg, hvilke udskæringer af kylling, I kan købe i supermarkedet. Tag fotos af pakkerne, men husk at spørge personalet i butikken om lov først. Udfyld skemaet. Fersk

Læs mere

Grøn Viden. Slagtekvalitet og sygdomsfund hos økologiske slagtesvin. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Grøn Viden. Slagtekvalitet og sygdomsfund hos økologiske slagtesvin. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Grøn Viden Slagtekvalitet og sygdomsfund hos økologiske slagtesvin Karin Strudsholm Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Ved en produktion på 17 mio. slagtesvin, hvor 90% af hangrisene ikke kastreres, er der foretaget beregninger for tre scenarier:

Ved en produktion på 17 mio. slagtesvin, hvor 90% af hangrisene ikke kastreres, er der foretaget beregninger for tre scenarier: Rapport Værdisætning af hangriseproduktion Baggrund for udvikling af regneark til fastsættelse af den økonomiske betydning for slagterierne af produktion af hangrise fremfor galtgrise Margit Dall Aaslyng

Læs mere

Varmebehandling af kød

Varmebehandling af kød Varmebehandling af kød Noget kød kan spises råt, så mørt er det, men det gælder kun få stykker på dyret. Som hovedregel varmebehandler vi kødet. Der er mange måder at varmebehandle kød på. I tidligere

Læs mere

Rapport Tilberedningstemperatur som strategi til reduktion af ornelugt og -smag

Rapport Tilberedningstemperatur som strategi til reduktion af ornelugt og -smag Rapport Tilberedningstemperatur som strategi til reduktion af ornelugt og -smag 17. oktober 2017 Proj.nr. 2004282 Version 1 MDAG/MT Margit Dall Aaslyng Sammendrag Ved et stop for kastration af hangrise

Læs mere

Proj.nr Optimeret sous vide-tilberedning af svinekød. Version 1 MATN/MTDE/MT Mari Ann Tørngren og Mianne Darré

Proj.nr Optimeret sous vide-tilberedning af svinekød. Version 1 MATN/MTDE/MT Mari Ann Tørngren og Mianne Darré 22. november 2017 Rapport Proj.nr. 2005397 Optimeret sous vide-tilberedning af svinekød Version 1 MATN/MTDE/MT Mari Ann Tørngren og Mianne Darré Baggrund Omdrejningspunktet for RK F3 Green and clean mere

Læs mere

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Markedsanalyse 22. november 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Landbrug & Fødevarer

Læs mere

nyhedsbrev 21 spisekvalitet af dansk svinekød Spisekvalitet

nyhedsbrev 21 spisekvalitet af dansk svinekød Spisekvalitet DANSKE SLAGTERIER JANUAR 2006 TELEFON 3373 2629 FAX 33116814 EMAIL GA@DANSKESLAGTERIER.DK nyhedsbrev 21 AF MÅLTIDS- OG ERNÆRINGSCHEF GRETHE ANDERSEN ISSN 1395-6175 spisekvalitet af dansk svinekød Spisekvalitet

Læs mere

KØDKVALITET TEMADAG FOKUS PÅ KØDKVALITET MARGRETHE THERKILDSEN INSTITUT FOR FØDEVARER AARHUS UNIVERSITET FOKUS PÅ KØDKVALITET 3, FEBRUAR 2015

KØDKVALITET TEMADAG FOKUS PÅ KØDKVALITET MARGRETHE THERKILDSEN INSTITUT FOR FØDEVARER AARHUS UNIVERSITET FOKUS PÅ KØDKVALITET 3, FEBRUAR 2015 3, FEBRUAR 2015 KØDKVALITET TEMADAG INSTITUT FOR FØDEVARER Kødkvalitet Husdyr velfærd Sundhed God spisekvalitet Superb and Marketabel Meat from Efficient and Robust Animals SUMMER (støttet af Grønt Udviklings

Læs mere

Formål At dokumentere holdbarhed og spisekvalitet, når oxygenkoncentrationen sænkes i MA-pakkede modnede oksebøffer.

Formål At dokumentere holdbarhed og spisekvalitet, når oxygenkoncentrationen sænkes i MA-pakkede modnede oksebøffer. Gassammensætningens betydning for kvalitet og holdbarhed af bøffer pakket i 3-gas MAP Innovativ detailpakning optimering gennem nye gasblandinger Mari Ann Tørngren og Mianne Darré 21. januar 2015 Proj.nr.

Læs mere

Rapport. Produktion af forædlede kødprodukter. Optimering af kogeprocessen for Kødpølse Lise Nersting og Hauke Hemmsen

Rapport. Produktion af forædlede kødprodukter. Optimering af kogeprocessen for Kødpølse Lise Nersting og Hauke Hemmsen Rapport 13.7.216 Proj.nr. 22983-14 Produktion af forædlede kødprodukter /HVHE/LNG/JUSS Optimering af kogeprocessen for Kødpølse Lise Nersting og Hauke Hemmsen Formål Baggrund Konklusion At undersøge om

Læs mere

Proj.nr Hangrise i industriel anvendelse

Proj.nr Hangrise i industriel anvendelse 15. december 2016 Rapport Proj.nr. 2004282 Hangrise i industriel anvendelse Version 1 MDAG/AGLK/MT Maskering af ornelugt og -smag i ålerøgede skinker Margit D. Aaslyng og Anette Granly Koch Baggrund Sammendrag

Læs mere

Rapport. Forbrugerholdninger relateret til anvendelse af proteiner fra svineblod Lene Meinert. Baggrund

Rapport. Forbrugerholdninger relateret til anvendelse af proteiner fra svineblod Lene Meinert. Baggrund Rapport Forbrugerholdninger relateret til anvendelse af proteiner fra svineblod Lene Meinert 16. februar 2017 Projektnr. 2003036 Version 1 Init. LME/MT Baggrund I Danmark har vi ikke samme tradition for

Læs mere

2. juli 2014 Proj.nr Innovativ detailpakning: optimering gennem nye gasblandinger

2. juli 2014 Proj.nr Innovativ detailpakning: optimering gennem nye gasblandinger Rapport 2. juli 2014 Proj.nr. 2002308-13 Innovativ detailpakning: optimering gennem nye gasblandinger Version 1 MATN/MT Betydning af pakkegas for kvalitet og holdbarhed af hakket oksekød Mari Ann Tørngren

Læs mere

Rapport. Anvendelse af kød fra lugtende hangrise Hangriseatlas Lene Meinert og Margit Dall Aaslyng

Rapport. Anvendelse af kød fra lugtende hangrise Hangriseatlas Lene Meinert og Margit Dall Aaslyng Rapport Anvendelse af kød fra lugtende hangrise Hangriseatlas Lene Meinert og Margit Dall Aaslyng 25. marts 2014 Proj.nr. 2001444 LME/MDAG/MT Baggrund Hensigtserklæringer om stop for kirurgisk kastration

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA Kampagne og Analyse 6. september 2012 Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA har i perioden 27. april - 8. maj 2012 gennemført en undersøgelse om medlemmernes brug af

Læs mere

MINE GRISE HAR KRØLLE PÅ HALEN

MINE GRISE HAR KRØLLE PÅ HALEN G L E M D E D A N S K E F R I K A D E L L E R B A R E E T Ø J E B L I K. A N T O N I U S S V I N E K Ø D E R S O M S K A B T T I L K R Y D D E R U R T E R. O G I D I S S E F R I K A D E L L E R E R D E

Læs mere

Katalog over anvendelsesmuligheder for kød fra frasorterede hangrise

Katalog over anvendelsesmuligheder for kød fra frasorterede hangrise Katalog over anvendelsesmuligheder for kød fra frasorterede hangrise SALTNING TEMPERATUR KOMPLEKSITET HANGRIS RØGNING MASKERING FERMENTERING FORTYNDING Indholdsfortegnelse 03 Indledning 04 Fortynding 05

Læs mere

ROSE KYLLING ER 100% DANSK

ROSE KYLLING ER 100% DANSK SORTIMENT 2018 ROSE KYLLING ER 100% DANSK ROSE er lig med velsmagende produkter af høj kvalitet, der giver de bedste muligheder for at skabe inspirerende og smagfulde måltider. En ROSE Kylling er opvokset,

Læs mere

Filet Royal 2 g Sauté skiver af svinefilet 2 g Medaljon af svinefilet 2 g

Filet Royal 2 g Sauté skiver af svinefilet 2 g Medaljon af svinefilet 2 g Fedt i 100 g råt kød: Filet Royal 2 g Sauté skiver af svinefilet 2 g Medaljon af svinefilet 2 g Skinkeschnitzel af inderlår 2 g Wok strimler af inderlår 2 g Kalkun uden skind 2 g Kalveschnitzel af inderlår

Læs mere

UDSKÆRING OG TILBEREDNING AF SVINEKØD. God mad med svinekød - ganske enkelt

UDSKÆRING OG TILBEREDNING AF SVINEKØD. God mad med svinekød - ganske enkelt UDSKÆRING OG TILBEREDNING AF SVINEKØD God mad med svinekød - ganske enkelt FORORD DANSKE SLAGTERIER udgiver her en ny udgave af opslagsværket Udskæring og tilberedning af svinekød med fotos af de optimale

Læs mere

Indkøbsliste. Ugepakken inderholder kødet. UGe 44-45

Indkøbsliste. Ugepakken inderholder kødet. UGe 44-45 UGe 44-45 Indkøbsliste for at se mere. Ugepakken inderholder kødet 600 g hakket oksekød 700 g kalvemedister 600 g oksekød i tern 4 stk kalveschnitzler 8 kyllingespyd Øvrige indkøb: 1 pk bacon i tern 9

Læs mere

Betydning af jodtal for udbytter, kvalitet og holdbarhed af baconprodukter

Betydning af jodtal for udbytter, kvalitet og holdbarhed af baconprodukter 2. januar 2015 Rapport Proj.nr. 2001474 Version 1 Projekt: Fedtkvalitet i moderne svineproduktion EHBR/EVO/LRK/MT Betydning af jodtal for udbytter, kvalitet og holdbarhed af baconprodukter Eva Honnens

Læs mere

Det Gode Madhus Kundeundersøgelse 2019

Det Gode Madhus Kundeundersøgelse 2019 Det Gode Madhus Kundeundersøgelse 2019 Indledning I foråret 2019 foretog Svendborg Kommune en kundeundersøgelse med fokus på borgernes opfattelse af maden fra Det Gode Madhus ud fra følgende punkter: 1.

Læs mere

Sensorisk profilering af kylling (QEMP) Sensorisk Videnskab 2007

Sensorisk profilering af kylling (QEMP) Sensorisk Videnskab 2007 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse INTRODUKTION... 2 FORSØGSBESKRIVELSE... 3 TILBEREDNING AF KYLLINGER SAMT UDSKÆRING... 3 PILOT... 6 PROFILERING... 7 Træning 1... 7 Træning 2... 7 Træning 3... 8

Læs mere

Klassificeringskontrollens statistik over slagtedata For svin, søer i 2017

Klassificeringskontrollens statistik over slagtedata For svin, søer i 2017 Klassificeringskontrollens statistik over slagtedata For svin, søer i 2017 Klassificeringsudvalget for Svin, Kvæg og Får Axeltorv 3, 5. sal, 1609 København V www.klassificeringskontrollen.dk 13. februar

Læs mere

Klassificeringskontrollens statistik over slagtedata For svin, søer i 2018

Klassificeringskontrollens statistik over slagtedata For svin, søer i 2018 Klassificeringskontrollens statistik over slagtedata For svin, søer i 2018 Klassificeringsudvalget for Svin, Kvæg og Får Axeltorv 3, 5. sal, 1609 København V www.klassificeringskontrollen.dk 12. februar

Læs mere

Rapport 13. juni 2018

Rapport 13. juni 2018 Rapport 13. juni 2018 Projektnr. 2004300-16 Version 1 Init. HDLN/DBN/MT Vandbindeevne i ikke-marinerede kyllingefileter fra to danske kyllingeslagterier i uge 9, 2016 FAF Bedre vandbindeevne i kyllingefileter

Læs mere

Rapport 13. juni 2018

Rapport 13. juni 2018 Rapport 13. juni 2018 Projektnr. 2004300-16 Version 1 Init. HDLN/DBN/MT Vandbindeevne i ferske, ikke-marinerede fileter fra to danske kyllingeslagterier i 2016 Sammenfatning af resultater fra uge 9 og

Læs mere

Rapport. Kvalitetsbestemmelse af spæk og brystflæsk fra raps- og CLA-fodrede grise Lars Kristensen

Rapport. Kvalitetsbestemmelse af spæk og brystflæsk fra raps- og CLA-fodrede grise Lars Kristensen Rapport Kvalitetsbestemmelse af spæk og brystflæsk fra raps- og CLA-fodrede grise Lars Kristensen 26. april 2012 Proj.nr. 2001028 Version 1 LRK/MT Sammendrag Brug af alternative fodermidler som f.eks.

Læs mere

Notat 26. februar 2019

Notat 26. februar 2019 Notat 26. februar 2019 Kødkvalitet classic Proj.nr. 2007092 Måling af brystflæskkvalitet vha. kompressionsmåling KIJ/MTDE/MAHD/MT Baggrund En hyppig kvalitetsfejl på brystflæsk er slasket brystflæsk, som

Læs mere

Klassificeringskontrollens statistik over slagtedata For svin og søer i 2016

Klassificeringskontrollens statistik over slagtedata For svin og søer i 2016 Klassificeringskontrollens statistik over slagtedata For svin og søer i 2016 Klassificeringsudvalget for Svin, Kvæg og Får Axeltorv 3, 3. sal, 1609 København V www.klassificeringskontrollen.dk 1. februar

Læs mere

HVORDAN GØR VI DYRENE KLAR TIL SLAGTNING FOR AT SIKRE SPISEKVALITETEN.

HVORDAN GØR VI DYRENE KLAR TIL SLAGTNING FOR AT SIKRE SPISEKVALITETEN. Optimering af management af dyrene i naturplejen Specialkonsulent Per Spleth Kødproduktion, SEGES HVORDAN GØR VI DYRENE KLAR TIL SLAGTNING FOR AT SIKRE SPISEKVALITETEN. PUNKTER DER VIGTIGE Kategori af

Læs mere

Merværdi i dansk oksekødsproduktion

Merværdi i dansk oksekødsproduktion Dansk Kvæg Kongres 1. marts 2010 Merværdi i dansk oksekødsproduktion Margrethe Therkildsen Institut for Fødevarekvalitet Desværre ingen kroner og ører men Resultater der viser at kødkvaliteten kan øges

Læs mere

BRUGERTILFREDSHEDS UNDERSØGELSE

BRUGERTILFREDSHEDS UNDERSØGELSE BRUGERTILFREDSHEDS UNDERSØGELSE FREDERIKSBERG KOMMUNE HJEMMEPLEJEN OKTOBER 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING OG OPSUMMERING 3 2. METODE OG LÆSEVEJLEDNING 7 3. TILFREDSHEDEN I FREDERIKSBERG KOMMUNE

Læs mere

MARKEDSDREVET DYREVELFÆRD LØSE SØER

MARKEDSDREVET DYREVELFÆRD LØSE SØER MARKEDSDREVET DYREVELFÆRD LØSE SØER WP2 FORBRUGERUNDERSØGELSER STYREGRUPPEMØDE 20. AUGUST 2013 Tove Christensen og Sara Vincentzen Kondrup Institut for fødevare- og ressourceøkonomi Københavns Universitet

Læs mere

DANSK FLYGTNINGEHJÆLP

DANSK FLYGTNINGEHJÆLP DANSK FLYGTNINGEHJÆLP KURSISTUNDERSØGELSE 2015 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2015 INDHOLD - Svarprocent - Hvem har svaret? - Resultater for udvalgte nøgleindikatorer; overordnet tilfredshed,

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse 2016 Madservice Kronjylland

Brugertilfredshedsundersøgelse 2016 Madservice Kronjylland Brugertilfredshedsundersøgelse 2016 Madservice Kronjylland Denne rapport har til formål at undersøge Madservice Kronjyllands kunders tilfredshed. I løbet af oktober-november 2016 er der omdelt spørgeskemaer

Læs mere

Rapport Fedtkvalitet i moderne svineproduktion Jodtal, smeltepunkt og sammenhæng mellem fedtvæv (fedtatlas) samt farve af spæk og ph i kam

Rapport Fedtkvalitet i moderne svineproduktion Jodtal, smeltepunkt og sammenhæng mellem fedtvæv (fedtatlas) samt farve af spæk og ph i kam Rapport Fedtkvalitet i moderne svineproduktion, smeltepunkt og sammenhæng mellem fedtvæv (fedtatlas) samt farve af spæk og ph i kam Chris Claudi-Magnussen 27. september 213 Proj.nr. 21474 Version 1 CCM/HNH

Læs mere

DEN LILLE HONNINGTEST

DEN LILLE HONNINGTEST DEN LILLE HONNINGTEST Forbrugerundersøgelse under Food Festival 2016 HELLE HUUS BJERGE, JES GRANDT NIELSEN & DEREK V. BYRNE AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR FØDEVARER KIRSTINEBJERGVEJ 10 5792 ÅRSLEV DIREKTE

Læs mere

LÆRDANSK SYDVEST KURSISTUNDERSØGELSE 2014 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2014 SYDVEST

LÆRDANSK SYDVEST KURSISTUNDERSØGELSE 2014 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2014 SYDVEST LÆRDANSK RESULTATER OG ANBEFALINGER INDHOLD - Svarprocent - Hvem har svaret? - Resultater for udvalgte nøgleindikatorer: overordnet tilfredshed, ambassadørvilje - Resultater for hovedområder: uddannelse,

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne vælger dansk dyrevelfærd. 13. marts 2014

Økonomisk analyse. Danskerne vælger dansk dyrevelfærd. 13. marts 2014 Økonomisk analyse 13. marts 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne vælger dansk dyrevelfærd Dyrevelfærd er vigtig. Det er der ikke

Læs mere

Rapport. Optimeret kvalitet af centralpakket case-ready svinekød. Slutrapport. Baggrund

Rapport. Optimeret kvalitet af centralpakket case-ready svinekød. Slutrapport. Baggrund Rapport Optimeret kvalitet af centralpakket case-ready svinekød Dato: 24. marts 2010 Proj.nr. 03774 MATN/MT Slutrapport Mari Ann Tørngren Baggrund Et stigende salg af case-ready pakninger har medført et

Læs mere

Analyse af maden på Fremtidens Plejehjem. Beboertilfredshed 2017

Analyse af maden på Fremtidens Plejehjem. Beboertilfredshed 2017 Analyse af maden på Fremtidens Plejehjem Beboertilfredshed 2017 Indholdsfortegnelse BAGGRUND 3 METODE..4 RESULTATER FRA INTERVIEWS.5 OPSUMMERING 11 BILAG.13 Kolofon: Bent Sørensen og Mikkel Lerche, Kvalitets-

Læs mere

Rapport 12. juni 2018

Rapport 12. juni 2018 Rapport 12. juni 2018 Proj.nr. 2005256 Version 1 HDLN,LOBG,LKJ,DBN,MT Svind i marinerede kyllingefileter ved kølelagring og tilberedning Bedre vandbindeevne i kyllingefileter kan skabe merværdi Helle Daugaard

Læs mere