Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam. Sendt pr.

Transkript

1 Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Sendt pr. Akkrediteringsrådet Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i byggeledelse Kandidatuddannelsen i byggeledelse (herefter uddannelsen) godkendes hermed i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen 1, 18/ bekendtgørelsens bilag 1, 6.3. Akkrediteringsrådet har fastsat akkrediteringsperioden til 6 år. Rådet har på rådsmødet den 4. februar 2011 akkrediteret uddannelsen positivt, jf. akkrediteringslovens 2 7. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport. Rapporten er udarbejdet af ACE Denmark ved Det Faglige Sekretariat på baggrund af vurderinger foretaget af et fagligt akkrediteringspanel. Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. akkrediteringsbekendtgørelsen 3 samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser, 1. udgave, 1. marts Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Afgørelse fra Universitets- og Bygningsstyrelsen Akkrediteringsrådet har den 9. februar 2011 indsendt indstilling til Universitetsog Bygningsstyrelsen om nedenstående forhold. 8. marts 2011 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post Netsted CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon Telefax E-post mahy@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/2 Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 2. uddannelsens normerede studietid, 1 Bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 (uddannelsesbekendtgørelsen)- 2 Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). 3 Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen).

2 3. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 4. en eventuel fastsættelse af maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af 25. februar 2011 fra Universitets- og Bygningsstyrelsen til ACE Denmark med kopi til universitetet. Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: Efter reglerne i uddannelsesbekendtgørelsens 18 og nr i bilag 1, fastlægges uddannelsens titel til: Titel Dansk: Engelsk: Cand.scient.techn. i byggeledelse Master of Science and Technology (Management in the Building Industry) Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 120 ECTS-point. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Kandidatuddannelsen er indplaceret på heltidstakst 3. Aktivitetsgruppekoden er Side 2/2 Til brug for indberetning til Danmarks Statistik er der fastsat følgende kode: Danmarks Statistik: UDD: 8361 AUDD: 8361 Evt. fastsættelse af maksimumrammer Styrelsen ønsker ikke at fastsætte en maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen. Universitetet bestemmer derfor selv efter reglerne om frit optag, hvor mange studerende der optages på uddannelsen, jf. 13 i bekendtgørelse nr. 181 af 23. februar 2010 om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen). Styrelsen har noteret sig, at universitet ikke har fastsat en maksimumsramme for tilgangen. Tilknytning til censorkorps Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for ingeniøruddannelserne fagområdet bygning. Akkrediteringsrådets godkendelse På baggrund af rådets positive akkreditering og UBSTs afgørelse vedrørende de fire ovennævnte forhold godkendes uddannelsen, jf. universitetslovens 3, stk Akkrediteringen er gældende til og med den 1. april 2017, svarende til en periode på 6 år, som er den af rådet vedtagne standardperiode, jf. akkrediteringslovens 7, stk Lovbekendtgørelse nr. 754 af 17. juni 2010 (universitetsloven).

3 Adgangskrav Naturvidenskabelige bacheloruddannelser i Matematik, Fysik, Datalogi og Informatik Teknisk videnskabelige bacheloruddannelser Bygningskonstruktøruddannelse Diplomingeniør i byggeri og anlæg Udbudssted Uddannelsen udbydes i Aalborg. Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt uddannelsesbekendtgørelsen. Uddannelsen er dansksproget og udbydes ikke på andre universiteter. Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Anette Dørge Jessen på e- mail: andj@acedenmark.dk eller telefon: , såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 3/3 Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Jessen Direktør ACE Denmark Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af dette brev er sendt til: Undervisningsministeriet Danmarks Statistik samt Universitets- og Bygningsstyrelsen

4 Kandidatuddannelser i byggeri og anlæg Aalborg Universitet Turnusakkreditering

5 Turnusakkreditering, Publikationen er udgivet elektronisk på 2

6 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling... 7 Indstilling... 8 Resumé af kriterievurderingerne... 8 Grundoplysninger... 9 Uddannelsens kompetenceprofil Uddannelsens struktur Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen Tilskudsmæssig indplacering Titel Den normerede studietid Eventuel maksimumramme for tilgangen til uddannelsen Legalitet Hvilken bekendtgørelse er uddannelserne omfattet af? Hovedområde Censorkorps Sprog Adgang Adgangsbegrænsning for kandidatuddannelsen Særlige forhold Uddannelser som kan føre til udøvelse af lovregulerede erhverv Uddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser Parallelforløb og fællesuddannelser Andre forhold

7 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af akkrediteringspanelet på baggrund af en dokumentationsrapport, udarbejdet af universitetet. Desuden har akkrediteringspanelet haft møder med repræsentanter for uddannelserne, hvor dele af dokumentationsrapporten er blevet uddybet. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af akkrediteringspanelets faglige vurdering. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 12. december 2009 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fem dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen - Legalitetskontrol Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Universitets- og Bygningsstyrelsen afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UBST-forhold). 4

8 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Som en del af sagsbehandlingen er der nedsat et akkrediteringspanel, der er sammensat, så det har viden om og erfaring med: Uddannelse inden for hovedområdet Forskning inden for det teknisk videnskabelige fagområde Undervisning og uddannelsesplanlægning inden for teknisk videnskabelige fagområde Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforhold inden for området Akkrediteringspanelet for kandidatuddannelserne i byggeri og anlæg består af: Kernefaglig ekspert Professor Carl-Eric Hagentoft, Department of Civil and Environmental Engineering, Chalmers Tekniska Högskola Aftagerrepræsentant HR-chef Vibeke Schreiber, Per Aarsleff A/S Studerende Kandidatstuderende Casper Kaae Sønderby, medicin og teknologi, Danmarks Tekniske Universitet Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapport modtaget 1. juli Eventuel indhentning af supplerende dokumentation Der er den 27. september 2010 modtaget supplerende oplysninger i forhold til uddannelsens frafald. Der er den 17. november 2010 modtaget supplerende oplysninger i forhold til VIP/DVIP ratio samt STUD/VIP ratio. Der er den 18. november 2010 modtaget supplerende oplysninger i form af uddannelsens oprindelige godkendelsesbrev fra Universitets- og Bygningsstyrelsen af 12. december Der er den 19. januar 2011 modtaget supplerende oplysning vedr. VIP/DVIP ratio. Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 30. september Der er gennemført et samlet besøg den 30. september og 1. oktober for følgende uddannelser: Bachelor (BSc) i byggeri og anlæg (Ålborg) Bachelor (BSc) i bygge- og anlægskonstruktion (Esbjerg) Cand.polyt. i bygge- og anlægskonstruktion (Esbjerg og Ålborg) Cand.polyt. i byggeledelse Cand.scient.techn. i bygge og anlæg Cand.polyt. i vej og trafikteknik Cand.polyt. i vand og miljø Cand.polyt. i indeklima og energi Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 16. december

9 Høringssvar modtaget 10. januar 2011 Det bemærkes, at vurderingen af kriterium 2 for kandidatuddannelsen med specialisering i byggeledelse er ændret fra delvis tilfredsstillende til tilfredsstillende, idet vurderingen af vurderings- og dokumentationspunkt (Undervises de studerende i udstrakt grad af VIP er) er ændret på baggrund af universitetets høringssvar. Sagsbehandling afsluttet 21. januar 2011 Bemærkninger Det er ACE Denmarks vurdering, at denne akkrediteringsrapport reelt omfatter to kandidatuddannelser. Én kandidatuddannelse med en kompetenceprofil i bygningsinformatik og én kandidatuddannelse med en kompetenceprofil i byggeledelse. ACE Denmarks vurdering bygger særligt på, at specialiseringerne reguleres i separate studieordninger og har forskellige selvstændige kompetenceprofiler. Når specialiseringerne i ACE Denmarks oprindelige turnusplan er behandlet som én kandidatuddannelse skyldes det i særlig grad, at Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling (VTU) ifølge Aalborg Universitet i 2006 har godkendt disse med én fælles titel cand.scient.techn. i byggeri og anlæg og dermed som en samlet uddannelse. Uddannelsen er ifølge Aalborg Universitet godkendt med 6 specialiseringer, hvoraf de 4 nu er nedlagt. Universitetet anfører i mail af 8. december 2010 at Vedr. cand.scient.techn. i byggeri og anlæg vurderer ACE Denmark, at der reelt er tale om to forskellige uddannelser. Universitetet er enig heri og foreslår, at uddannelsen splittes i Cand.scient.techn. i byggeledelse og Cand.scient.techn. i bygningsinformatik. Ifølge Aalborg Universitet organiseres fakultetets uddannelser i tre skoler, der koordinerer udvalgte opgaver for studienævnene. Hver skole har et studieråd, hvis medlemmer består af formanden og næstformanden for de respektive studienævn samt studielederen. Skolerne benævnes School of Information and Communication Technology, School of Engineering and Science samt School of Architecture, Design and Planning. Uddannelserne i nærværende akkrediteringsrapport henhører under School of Engineering and Science. (Udleveret materiale på besøget dok nr ) Universitetets dokumentationsrapport bygger på den gældende studieordning for uddannelsen, som trådte i kraft pr. 1. september (Dokumentationsrapport, s. 4) 6

10 Indstilling ACE Denmark indstiller kandidatuddannelsen med specialisering i byggeledelse til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Kandidatuddannelsen i byggeledelse på Aalborg Universitet indstilles til positiv akkreditering. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at opfylde alle akkrediteringskriterierne. Resumé af kriterievurderingerne Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende

11 Indstilling ACE Denmark indstiller kandidatuddannelsen med specialisering i bygningsinformatik til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Kandidatuddannelsen i bygningsinformatik på Aalborg Universitet indstilles til positiv akkreditering. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at opfylde alle akkrediteringskriterierne. Resumé af kriterievurderingerne Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende

12 Grundoplysninger Udbudssted Begge uddannelser udbydes i Ålborg. Sprog Begge uddannelser udbydes på dansk. Hovedområde Begge uddannelser hører under det teknisk-videnskabelige hovedområde. Kandidatuddannelsens grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år År Optagne Indskrevne Fuldførte Tilvalgsstuderende Det bemærkes, at specialiseringen i bygningsinformatik jf. universitetets supplerende oplysninger af 27. september 2010 har haft første optag af studerende 1. februar 2010 og antallet af indskrevne på uddannelsen pr. 1. oktober 2010 er opgjort til 10 studerende. Ydermere fremgår det af universitetets dokumentationsrapport, at specialiseringen i byggeledelse optog sine første studerende 1. februar

13 Uddannelsens kompetenceprofil Kompetenceprofilen for en kandidat med specialisering i byggeledelse: Viden: har inden for byggeledelse viden, som på udvalgte områder er baseret på højeste internationale forskning inden for et fagområde. kan forstå og på et videnskabeligt grundlag reflektere over byggeledelsesviden samt kunne identificere videnskabelige problemstillinger. har viden om organisering og ledelse af ordrebaseret produktion i byggeriet, herunder ledelsessystemer, såvel tekniske, økonomiske, sociale og organisatoriske kan forstå og på et videnskabeligt grundlag reflektere over bygge- og anlægsbranchens rammer og vilkår for produktion, samt kunne identificere innovations og udviklingsmuligheder. Færdigheder: mestrer de videnskabelige metoder og redskaber samt generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for byggeledelse. kan vurdere og vælge blandt videnskabelige teorier, metoder, redskaber og generelle færdigheder samt på et videnskabeligt grundlag opstille nye analyse- og løsningsmodeller inden for det byggeledelsesmæssige fagfelt. kan formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med både fagfæller og ikke-specialister. Kompetencer: kan styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller. kan selvstændigt igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar. kan selvstændigt tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering. kan strukturere og kommunikere problemstillinger og løsninger og konsekvenser målrettet mod forskellige modtagere og med iagttagelse af såvel professionel, faglig etik som af mulige interessentkonflikter. Skal have viden om sammenhæng mellem projektering og udførelse, drift og vedligehold af byggerier, herunder grundlæggende viden om design og opbygning af modeller, som beskriver byggeriets produkter og processer. (Studieordning, s. 39) 10

14 Kompetenceprofilen for en kandidat med specialisering bygningsinformatik: Viden: har inden for et eller flere fagområder viden, som på udvalgte områder er baseret på højeste internationale forskning inden for et fagområde. kan forstå og på et videnskabeligt grundlag reflektere over fagområdets/ernes viden samt kunne identificere videnskabelige problemstillinger. grundlæggende viden om byggeriets organisering og informationsbehov samt de systemer, der anvendes til modellering og udveksling af informationer i samarbejdet mellem byggeriets aktører. Skal have viden om sammenhæng mellem projektering og udførelse, drift og vedligehold af byggerier, herunder grundlæggende viden om design og opbygning af modeller, som beskriver byggeriets produkter og processer. Viden om formulering af brugerbehov og -krav samt udvikling af IKT-støttede systemer til samarbejde og kommunikation i byggeprocessen. Skal have viden om ordrebaseret produktion i byggeriet Skal have viden om modellering af processer Skal have viden om ledelsessystemer, såvel tekniske, økonomiske, sociale og organisatoriske. Skal have viden om den teoretiske og praktiske baggrund for virksomhedens mere langsigtede udvikling. Færdigheder: mestrer fagområdets/ernes videnskabelige metoder og redskaber samt generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for fagområdet/erne. kan vurdere og vælge blandt fagområdet/ernes videnskabelige teorier, metoder, redskaber og generelle færdigheder samt på et videnskabeligt grundlag opstille nye analyse- og løsningsmodeller. kan formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med både fagfæller og ikke-specialister. Kan deltage aktivt i projektledelsen ved udvikling af byggeprocessens IKT-støttede systemer. Skal kunne redegøre for byggeprocessens forløb omkring projektering og udførelse. Skal kunne anvende anlægstekniske metoder til styring af det udførende arbejde. Skal kunne analysere et ordreforløb med særlig vægt på design- og produktionsmæssige forhold. Skal kunne fortolke sammenhængen imellem aktiviteter i produktionen gennem konstruktion af helhedsmodeller og af detailmodeller, der beskriver de nævnte forhold. Skal kunne forstå opbygningen af forskellige ledelsessystemer for virksomheder. Skal kunne analysere virksomheders ledelsessystemer med henblik på forbedring af virksomheders styresystemer. Kompetencer: kan styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller. kan selvstændigt igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar. kan selvstændigt tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering. Skal kunne kommunikere IKT- og byggefaglige problemer både til specialister indenfor de to fagområder og til almenkyndige. Skal kunne formulere og analysere videnskabelige problemstillinger selvstændigt, systematisk og kritisk gennem anvendelse af videnskabelig metode. Skal kunne selvstændigt fortsætte egen kompetenceudvikling og specialisering. Skal kunne vurdere hensigtsmæssigheden af forskellige metoder for analyse og faglig problemløsning selvstændigt. 11

15 Skal kunne demonstrere forståelse af forskningsarbejde og på denne baggrund indgå i forskningssammenhænge Skal kunne demonstrere indsigt i implikationerne ved indførelse af IKT i byggeprocessen og det byggede miljø Skal kunne anvende de faglige kompetencer inden for projektledelse i samarbejde med de øvrige parter i byggeprojekter. Skal kunne selvstændigt træffe og begrunde fagligt relaterede beslutninger og om nødvendigt gennemføre undersøgelser, der fremskaffer et tilstrækkeligt beslutningsgrundlag. Skal kunne forestå udviklingsarbejde på baggrund af videnskabelige, teoretiske og/eller eksperimentelle metoder. (Studieordning, s. 62f) 12

16 Uddannelsens struktur Figur 1: Uddannelsens indhold specialiseringen byggeledelse (Studieordning, s. 41) Figur 2: Uddannelsens indhold specialisering bygningsinformatik (Studieordning, s. 65) 13

17 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Byggeledelse: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Bygningsinformatik: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Dialog med aftagerpanel og aftagere Gælder for begge kandidatuddannelser Ifølge universitetet er uddannelserne planlagt i samarbejde med bygningskonstruktørskolerne i Danmark, repræsenteret ved Nordjyllands Erhvervs Akademi (University College Nordjylland). Uddannelsen er etableret efter ønske fra Bygningskonstruktørforeningen og bygningskonstruktørskolerne for at give bygningskonstruktører mulighed for at videreuddanne sig og tage en uddannelse på kandidatniveau. (Dokumentationsrapport, s. 4) Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen er i løbende dialog med aftagerpanel og aftagere. Ifølge universitetet er der nedsat et aftagerpanel for ingeniørvidenskab forankret centralt på fakultetsniveau. Aftagerpanelet har holdt sit seneste møde i medio maj 2010 og består ifølge universitetet af følgende personer: Torben Poulsen, Aalborghus Gymnasium Palle Klærke Christensen, Systematic Software Engineering A/S Grimur Lund, Logimatic A/S Torben Søgaard Jensen, COWI A/S Peter Samuelsen, Coloplast A/S Michael Vaag, Ingeniørhøjskolen i Århus Louis Becker, Henning Larsens Tegnestue Børge Diderichsen, Novo Nordisk A/S Michael Damm, Aalborg Kommune Michael Andersen, Team Danmark Jacob Dirks, Grundfos A/S Jens Peter Stigkjær, Mærsk Olie og Gas A/S Michael Jentsch, Frederikshavn Kommune (Bilag 1.a) På besøget tilkendegav ledelsen, at specifikke aftagergrupper nedsættes ved, at de enkelte fagmiljøer kommer med forslag til medlemmerne og, at man primært vælger at være i dialog med personer, som har en overordnet funktion i den pågældende virksomhed eller organisation. Endvidere er det intensionen at sikre et repræsentativt udsnit fra aftagersiden. Uddannelsens ledelse tilkendegav endvidere på besøget, at der efter hvert møde med aftagerpanelet og i forbindelse med det aktuelle revisionsarbejde af uddannelsernes studieordninger udarbejdes detaljerede referater, som sendes ud til de fagmiljøer, som arbejder med studieordningerne. Af dokumentationsrapporten fremgår det videre, at universitetet i forbindelse med den gennemførte strukturændring og justeringerne i uddannelsens studieordning har været i dialog med en lang række aftagere udover de nævnte medlemmer af fakultetets aftagerpanel, som har givet konkret feedback på uddannelserne. 14

18 Universitetet anfører således, at man har afholdt et møde den 14. januar 2010, hvor en række rådgivende ingeniører samt enkelte entreprenører og producenter som eksempelvis Grontmij-CarlBro, COWI, Niras, Enggaard og Siemens Windpower deltog. Det fremgår af referatet i bilag 1b, at aftagerne i grupper har diskuteret det konkrete indhold i kandidatuddannelsen. Særligt har repræsentanter fra Rambøll diskuteret specialiseringen i bygningsinformatik, mens Kuben Byg, COWI, Enggaard og Hasseris Ingeniører har forholdt sig eksplicit til specialiseringen i byggeledelse. Af dokumentationsrapporten fremgår såvel referat fra aftagerpanelets seneste møde samt mødet med aftagerne den 14. januar Af sidstnævnte fremgår det eksempelvis, at aftagerne i forhold til specialiseringen i byggeledelse blandt andet tilkendegav, at uddannelsen måske også kunne indeholde noget om ydelsesbeskrivelser og den historiske udvikling i byggeriet. Ligeledes at samarbejde, kommunikation og konflikthåndtering også med fordel kunne indeholdes i kurset byggeprocessens styringsområder. Endvidere fremgår det, at aftagerne tilkendegav, at der bør være fastlagte kurser på uddannelsens 3. semester og at der bør opstilles strengere krav til de virksomheder hvor de studerende gennemfører projektorienterede forløb. (Bilag 1b). Tilsvarende havde aftagerne en række konkrete tilkendegivelser i forhold til specialiseringen i bygningsinformatik, nemlig at bredden på bygningsinformatik formentlig er fint da markedet kan blive mættet med for mange højt specialiserede kandidater på dette område. Endvidere at arkitektfirmaer formentlig er potentielle aftagere for disse kandidater. Aftagerne tilkendegav også at IKT og BIM kurset ligger lidt sent i studiet, idet det ligger på 3. semester og at grundlæggende IT i virkeligheden måske er mere avanceret og rettet mod systemudvikling og derfor eventuelt kunne ligge på 3. semester. Endvidere tilkendegav aftagerne, at der kunne mangle noget om visualisering i uddannelsen. (Bilag 1b) Af dokumentationsrapportens s. 4 fremgår det, at universitetet i den videre proces i forbindelse med studieordningsrevisionerne har været opmærksomt på aftagernes kommentarer om end det er akkrediteringspanelets vurdering, at det ikke fremgår tydeligt, hvordan aftagernes kommentarer er indarbejdet i revisionen. Akkrediteringspanelet bemærker positivt, at universitetets ledelse på besøget tilkendegav generelt at forholde sig kritisk til aftagernes forskellige ønsker som i flere tilfælde kan opleves som snævre virksomhedsspecifikke ønsker mere end som principielle spørgsmål. På baggrund af ovenstående vurderer akkrediteringspanelet, at dialogen med aftagere og aftagerpaneler anvendes i sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet. Akkrediteringspanelet bemærker positivt, at fakultetet fremover ønsker at reetablere dets nuværende aftagerpanel, så det følger fakultetets nye organisatoriske struktur og dermed fremover vil blive tilknyttet de enkelte skoler. Se akkrediteringsrapportens s. 5 for flere detaljer. Universitetet anfører, at Der blev lagt op til, at de nuværende aftagerpaneler for ingeniør- og naturvidenskab opløses, og at der i stedet oprettes et eller flere aftagerpaneler for hver af de fire schools (Bilag 1a). På besøget tilkendegav uddannelsens ledelse videre, at de nye aftagerpaneler skal bemandes af allerede kendte profiler fra fakultetets nuværende panel og mødes 1-2 gange om året og have fokus på mere langsigtede forhold, mens ad hoc grupperne skal indkaldes mere løbende. Dialog med dimittender Gælder for begge kandidatuddannelser Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen generelt er i løbende dialog med dens dimittender. Universitetet anfører, at dialogen med dimittenderne systematiseres i form af en dimittendundersøgelse, der gennemføres hver 5. år. Ifølge universitetet bidrager undersøgelsens resultater blandt andet til kvalificering af policy-udvikling vedr. beskæftigelse, bedre karrierevejledning og forbedret arbejdsmarkedsrelevans af uddannelserne. Un- 15

19 dersøgelsen bidrager til kvalitetssikring, udvikling og evaluering af uddannelser samt til en kvalificering af vejledningsindsatsen på alle niveauer. (Dokumentationsrapporten, s. 5) Den nyeste kandidat og aftagerundersøgelse fra med svar fra kandidater fra perioden februar 2007, er ifølge universitetet blevet behandlet i studienævnet med henblik på at sikre den fortsatte kvalitet og relevans af uddannelsen. (Dokumentationsrapport, s. 5) På besøget bekræftede ledelsen, at resultatet af dimittendundersøgelserne behandles i studienævnet, som tager stilling til, hvorvidt der på baggrund af undersøgelsens resultater skal foretages eventuelle ændringer i uddannelserne. Ledelsen tilkendegav videre, at de oplevede, at dimittenddialogen havde to strenge. Den løbende kontakt til aftagere, som typisk er gamle studerende og dimittendundersøgelsen som hvert 5. år supplerede den løbende mavefornemmelse. I forbindelse med den sidst gennemførte undersøgelse gav ledelsen udtryk for, at resultatet af undersøgelsen i lighed med deres forventninger havde vist, at dimittender i overvejende grad fandt beskæftigelse, og at aftagerne generelt var tilfredse med uddannelsernes dimittender. Universitetet anfører videre, at universitetet er i dialog med uddannelsens dimittender via et elektronisk netværk - Kandidatnet samt i forbindelse med et årligt arrangement Livslang Læring, hvor dimittender indbydes til nogle dage på universitetet, hvor der kan følges forelæsninger inden for forskellige fagdiscipliner. Bygge- og anlægskonstruktion bidrager som regel med et program. (Dokumentationsrapport, s. 6) Akkrediteringspanelet bemærker, at uddannelserne endnu ikke har produceret dimittender, men vurderer på baggrund af ovenstående, at universitetet vil kunne være i en løbende og systematisk dialog med kommende dimittenderne og at resultaterne herfra vil kunne anvendes til sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet. Akkrediteringspanelets vurdering bygger særligt på, at universitetet løbende og systematisk gennemfører dimittendundersøgelser som uddannelserne forventes at indgå i, samt at resultaterne heraf systematisk behandles af studienævnet med henblik på sikring og udvikling af uddannelsernes relevans og kvalitet. Beskæftigelse Gælder for begge kandidatuddannelser Akkrediteringspanelet noterer blandt andet på baggrund af tal fra Universitets- og Bygningsstyrelsen, at uddannelsens dimittender finder beskæftigelse eller videreuddanner sig i et omfang, der er på samme niveau som øvrige dimittender fra samme hovedområde. Således fremgår det heraf, at 94 procent (mod 93 procent på hovedområdet) af de nyuddannede civilingeniører fra Aalborg Universitet i 2007 var i beskæftigelse 4 19 måneder efter dimission. Tallene for årene før 2005 og 2006 var henholdsvis 91 og 92 procent. Til sammenligning var beskæftigelsesgraden på hovedområdet i samme periode 90 procent. Universitetet har endvidere suppleret datamaterialet fra Universitets- og Bygningsstyrelsen med tal fra Ingeniørernes Arbejdsløshedskasses (IAK) som viser, at ledigheden for civilingeniører generelt i maj 2010 var på 3,5 procent og mere specifikt for grupperne Bygning og Anlæg på 3,5 % og 3,7 %. (Dokumentationsrapport, s. 6) Videre henviser universitetet til resultatet af den seneste dimittendundersøgelse som ifølge universitetet viser, at ledighedsprocenten for studieretningen bygge- og anlægskonstruktion mm. er 3,6 %. Det bemærkes at denne kategori omfatter dimittender fra bygge- og anlægskonstruktion, byggeledelse samt bygningsinstallationer. Endvidere har Institut for Produktion udarbejdet en specifik undersøgelse over dimittender i byggeledelse. Heraf fremgår det, at pr. 1. juli 2009 var 95 % i beskæftigelse. 3 % af disse var dog ifølge universitetet opsagte i deres nuværende stilling. Videre fremgår det af undersøgelsen, at 30 procent havde job inden de af- 16

20 sluttede deres uddannelse mens 80 procent var i beskæftigelse inden for 2 måneder efter de dimitterede. (Udleveret materiale på besøget dok. nr ) Akkrediteringspanelet bemærker, at uddannelserne endnu ikke har produceret dimittender, men at beskæftigelsen for uddannelsens dimittender vil være sammenlignelige med den generelle beskæftigelse inden for byggesektoren som skitseret ovenfor. Dermed vurderer akkrediteringspanelet det for sandsynligt, at uddannelsens dimittender i tilstrækkelig grad vil kunne finde beskæftigelse i et omfang svarende til de øvrige dimittender på det teknisk-videnskabelige hovedområde. Akkrediteringspanelet vurderer videre, at uddannelsens dimittender vil kunne finde relevant beskæftigelse i overensstemmelse med sammenlignelige dimittender inden for byggeri og anlæg. Således viser universitetets undersøgelse af sammenlignelige uddannelsers dimittender, at disse finder beskæftigelse ved blandt andre Aalborg Universitet, kommuner, Carl Bro, Landinspektørfirmaet Bo, Boe og Kjær A/S og Per Aarsleff A/S. Dimittendernes jobfunktioner dækker ifølge universitetet blandt andet rådgivning og vejledning, analyse og evaluering, projektledelse, produkt- og kvalitetsudvikling. Samlet vurdering af kriteriet for både byggeledelse og bygningsinformatik Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Ansøgning, s. 4-8 Bilag 1a: Fakultetets aftagerpanel for ingeniørvidenskab, referat fra møde Bilag 1b: Referat fra møde med aftagere Bilag 1c: Kandidat og aftagerundersøgelsen , Delrapport for Byggeri & Anlæg. Bilag 1d: Deltagelse i Livslang Læring fra Byggeri og Anlæg. Bilag 1e: Samarbejdsaftale mellem Nordjyllands Erhvervsakademi og Aalborg Universitet,

21 Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Byggeledelse: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Bygningsinformatik: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer Gælder kun for byggeledelse Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem forskningsområder knyttet til uddannelsen og dens fagelementer. Vurderingen bygger på, at forskningsmiljøet bag uddannelsen udgøres af forskere fra nedenstående forskningsenheder og, at særligt forskningen ved forskningsgruppen for byggeledelse som yderligere beskrevet nedenfor vurderes at afspejle sig i uddannelsens konstituerende fagelementer. Den centrale forskningsenhed bag uddannelsen er således ifølge universitetet: Forskningsgruppen for byggeledelse, Institut for Mekanik og Produktion (Dokumentationsrapport, s. 10 og 20) Ligeledes leverer institutterne, Institut for Byggeri og Anlæg og Institut for Matematiske fag forskningsbaseret undervisning til uddannelsen. Universitetet anfører, at forskningen ved forskningsgruppen for byggeledelse i særlig grad fokuserer på effektivisering af såvel byggeprocessen fra idefase til anvendelse og evt. bortskaffelse som på den enkelte virksomhed relateret til byggesektoren. Forskningen spænder fra studier af samspil mellem forskellige funktioner i produktionsvirksomheder til undersøgelse af specifikke faktorer i rent teknologiske processer. Eksempler herpå er: Operationsmanagement i byggesektoren (anlægsteknik og byggeledelse) Samspillet mellem procesudvikling og produktion Samspillet mellem teknisk-organisatorisk udvikling og international konkurrenceevne Virksomhedstilpasset styring af produktionsudvikling og produktion samt opbygning af produktionsstyringssystemer (Dokumentationsrapport, s. 11) Herudover beskæftiger den øvrige forskning bag uddannelsen sig med emner som bygninger og anlægskonstruktioner under ekstreme påvirkninger som f.eks. storme eller jordskælv, kystbyggeri, geoteknik, regn og spildevandsafstrømning, samt videnskabelige metoder til rationel og systematisk design af datamatstøttet design af mekaniske systemer og produkter. (Dokumentationsrapport, s. 10f) Gælder kun for bygningsinformatik Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem forskningsområder knyttet til uddannelserne og deres fagelementer. Vurderingen bygger på, at forskningsmiljøet bag uddannelserne udgøres af forskere fra nedenstående forskningsenheder og, at særligt forskningen ved Sektionen for Architectural Design ved Institut for Byggeri og Anlæg som yderligere beskrevet nedenfor vurderes at afspejle sig i uddannelsens konstituerende fagelementer. De centrale forskningsenheder bag uddannelsen er ifølge universitetet: 18

22 Sektionen for Architectural Design, Institut for Byggeri og Anlæg Forskningsgruppen for byggeledelse, Institut for Mekanik og Produktion (Dokumentationsrapport, s. 10 og 21) Ligeledes leverer Institut for Institut for Matematiske fag forskningsbaseret undervisning til uddannelsen. Universitetet anfører, at forskningen inden for bygningsinformatik ved Sektionen for Architectural Design i særlig grad fokuserer på design, integration og strukturering af it-værktøjer samt produkt- og procesmodeller for byggeprocessen som helhed. Der fokuseres på understøttelse af modelsamarbejde og videnoverførsel mellem aktører i design, udførelse, drift og anvendelse af bygninger. (Dokumentationsrapport, s. 12) Herudover beskæftiger forskningen hos forskningsgruppen for byggeledelse sig med viden om metoder omkring ledelse, samarbejde og processer, der i stigende udstrækning medfører imødekommelse af relevante interessenters erkendte og ikke erkendte berettigede behov. Herunder virksomhedstilpasset styring af produktionsudvikling og produktion samt opbygning af produktions-styringssystemer, tekniske og organisatoriske netværk mellem virksomheder samt teknologiledelse og strategiske ledelsesområder. (Dokumentationsrapport, s. 10) Forskningens samvirke med praksis Gælder for begge kandidatuddannelser Det fremgår af Aalborgs Universitets hjemmeside at en række af forskningsmiljøernes forskningsprojekter sammenvirker med praksis og blandt andet involverer projektpartnere fra praksis, herunder interesseorganisationer, entreprenører, teleoperatører og producenter som eksempelvis Dansk Byggeri, Bygge- Anlægs- og Trækartellet (BAT), Reeft A/S, Børge Jacobsen A/S, CEG A/S samt NCC A/S. Det er således akkrediteringspanelet vurdering, at forskningen bag uddannelsen sammenvirker med praksis. Uddannelsens tilrettelæggere Gælder for begge kandidatuddannelser Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelserne i udstrakt grad tilrettelægges af VIP er, der forsker inden for et forskningsområde, der er relevant for uddannelsen. Vurderingen bygger på universitetets redegørelse s. 14f, hvoraf det fremgår, at følgende VIP er har været involveret i forbindelse med den nylige revision af uddannelsernes studieordninger: Lektor og studieleder, Henrik Brohus (Architectural Design) Lektor og studienævnsformand, Christian Frier (Bygningsmekanik) Lektor Michael Rasmussen, (Vand og Jord) Lektor Lars Bolet (Trafikplanlægning) Lektor Kjeld Svidt (Architectural Design) Lektor Søren Wandahl (Byggeledelse) Lektor Jette Holgaard (Samfundsudvikling og planlægning) Professor Morten Nielsen (Matematiske fag) Lektor Lars Diekhöner (Fysik og nano-teknologi) (Dokumentationsrapport, s. 12) Akkrediteringspanelet vurderer, at ovenstående VIP er samlet repræsenterer de centrale forskningsmiljøer, som er relevante i forhold til uddannelserne. Endvidere er følgende undervisere ifølge universitetet centralt deltagende i den praktiske planlægning og drift af undervisningen på uddannelserne i både byggeledelse og bygningsinformatik: 19

23 Professor, John Dalsgaard Sørensen (Bygningsmekanik) Professor, Per Christiansson (Architectural Design - Bygningsinformatik) Lektor, Erik Bejder (Byggeledelse) Lektor, Willy Olsen (Byggeledelse) Professor, Lars Bo Ibsen (Vand og jord) (Dokumentationsrapport, s. 14) VIP/DVIP-ratio Gælder kun for byggeledelse Akkrediteringspanelet noterer, at VIP/DVIP ratioen for uddannelsen er opgivet til 2,45 idet der er leveret 0,9 VIP- og 0,4 DVIP årsværk til uddannelsen. Dermed ligger ratioen markant lavere end ratioen på hovedområdet, der er 7,2. (Supplerende oplysninger af 17. november 2010) Ifølge universitetet skyldes den mindre ratio, at uddannelsen har tilknyttet eksterne undervisere fra erhvervslivet, der er med til at sikre undervisningens erhvervsrettede sigte, hvorimod de faste VIP sikrer den tætte forskningsmæssige tilknytning. (Dokumentationsrapport, s. 14) I høringssvaret skriver universitetet om VIP/DVIP ratioen følgende: VIP/DVIP ratioen i den indsendte akkrediteringsrapport var opgjort på baggrund af den tidligere studieordning. Per 1. september 2010 trådte den nye studieordning i kraft, og den øvrige del af akkrediteringen har taget udgangspunkt i denne studieordning. Med ikrafttrædelsen af den nye studieordning forventes VIP/DVIP ratioen væsentligt forhøjet, da der er lagt op til en væsentligt større VIP-dækning end på den tidligere studieordning. Dette illustreres i nedenstående tabel, hvor der med udgangspunkt i den gældende studieordning er lavet et skøn over VIP/DVIP dækningen på de enkelte uddannelseselementer. Opgørelsen over VIP/DVIP dækning på uddannelsens 120 ECTS viser, at skønsmæssigt 76 % af uddannelsen gennemføres med faste VIP er. I moduler med vejledning udgør hovedparten af vejlederne VIP er. På 1. semester er der én VIP og én DVIP som vejledere. På 2. og 3. semester benyttes der tre DVIP er, mens der benyttes syv VIP er. På 4. semester benyttes der kun én DVIP, mens der typisk benyttes fem VIP er. 20

24 I kursusmodulerne er det kun to moduler på 2. semester, hvor der er tilknyttet DVIP er til undervisningen. Som anvist ovenover er det på den gældende studieordning en mindre del af uddannelsen, der varetages af DVIP er. Forskningsbaseringen af DVIP ernes undervisning sikres ved, at der for kursusmodulernes vedkommende altid er faste VIP er tilknyttet alle kurser. Dvs. der forekommer ingen kurser, som varetages alene af DVIP er. Derved er det kursuskoordinatorens og de(n) faste VIP er, der deltager i kurset, der sikrer, at forskningsindsatsen afspejles i undervisningen. Derudover kan det præciseres, at netop kurserne med deltagelse af DVIP er har en fast stab af VIP er med særlig høj forskningskompetence. Dette gælder eksempelvis for Byggeriets rammer, ligesom Byggeprocessens styringsområder i sig selv er et centralt forskningsområde for alle VIP erne i byggeledelse faggruppen (Høringssvar modtaget d. 11. januar 2011). Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af ovenstående, at de studerende i tilstrækkelig grad undervises af VIP er. Panelet lægger i sin vurdering særlig vægt på, at prodekanen for uddannelse ved Aalborg Universitet i brev til ACE Denmark pr. 19. januar 2011 bekræfter, at det skønsmæssige overslag for den fremtidige VIP/DVIP sammensætning på uddannelsen (jf. tabellen ovenfor) vurderes realistisk, og at det er en eksplicit målsætning at hæve VIP/DVIP ratioen på uddannelsen til et niveau svarende til gennemsnittet for hovedområdet (jf. supplerende oplysning modtaget d. 19. januar 2011). Akkrediteringspanelet bemærker, at de studerende tilkendegav, at de oplevede, at projektvejledningen i særlig grad understøttes af eksterne undervisere, og at denne i nogen grad varierede med hensyn til omfang og kvalitet, samt i væsentlig grad begrænsede sig til kommunikation via . Akkrediteringspanelet bemærker dog positivt, at de studerende generelt oplevede at såvel interne som eksterne undervisere, var hurtige til at besvare de studerendes henvendelser blandt andet via s. Gælder kun for bygningsinformatik Akkrediteringspanelet noterer, at der ikke i den opgjorte periode er anvendt DVIP på uddannelsen. Der er således leveret 0,27 VIP årsværk og 0 DVIP årsværk til uddannelsen. Akkrediteringspanelet bemærker at opgørelsesperioden alene dække forårssemesteret 2010, idet dette er første gang uddannelsen udbydes. (Supplerende oplysninger af 17. november 2010) Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at de studerende i udstrakt grad undervises af VIP er. Antal studerende pr. VIP Gælder kun for byggeledelse Ifølge universitetet var der i ressourceudløsende studerende på kandidatuddannelsen, som samlet set optjente 15,8 STÅ. I samme år leverede 5 VIP er 1,17 undervisningsårsværk. Dette giver en STUD/VIP ratio på 13,5. På den baggrund vurderer akkrediteringspanelet, at de studerende har mulighed for en tæt kontakt til VIP erne på uddannelsen. Akkrediteringspanelet bemærker jf. ovenfor at de studerende generelt oplevede at have nemt ved at være i løbende kontakt med deres undervisere. Gælder kun for bygningsinformatik Ifølge universitetet var der i 2010, 10 ressourceudløsende studerende på kandidatuddannelsen og 5 VIP er som leverede 0,27 undervisningsårsværk. Akkrediteringspanelet bemærker, at det ikke har været muligt for universitetet at opgøre antal STÅ for de 10 studerende, idet disse først påbegyndte uddannelsen i februar (Supplerende oplysninger af 17. november 2010) Akkrediteringspanelet bemærker dog, at de studerende generelt tilkendegav, at have kendskab til undervisernes forskning, idet de stiftede bekendtskab hermed i undervisningen samt ved at blive koblet direkte til konkrete forskningsprojekter. 21

25 Akkrediteringspanelet vurderer således, at de studerende har mulighed for en tæt kontakt til VIP erne på uddannelsen. Forskningsmiljøets kvalitet Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningsmiljøet, som er knyttet til uddannelsen, er af høj kvalitet. Vurderingen bygger på universitetet redegørelse samt tabel 9 gengivet nedenfor. Tabel 9 Dokumentationsrapport, s. 15. Heraf fremgår det, at forskningsenhederne bag uddannelserne er aktivt publicerende herunder en række peer reviewed artikler. Således angives forskningsproduktionen for Institut for Mekanik og Produktion herunder forskningsgruppen for byggeledelse i til henholdsvis 135, 115 og 137. Heraf var i 2007 og 2009 knap en tredjedel peer reviewed artikler. I 2008 var dog ca. halvdelen af den samlede forskningsproduktion peer reviewed artikler. Tilsvarende var forskningsproduktionen for Sektionen for Architectural Design, hvortil uddannelsens i bygningsinformation henhører under på henholdsvis 37, 59 og 51 i perioden, hvoraf 11 artikler i 2008 og 2009 var peer reviewed. (Dokumentationsrapport, s. 15) Akkrediteringspanelet bemærker dog i relation til den opgjorte forskningsproduktion ovenfor, at forskningsgruppen for byggeledelse ifølge Aalborg Universitets hjemmeside forskning/bl-gruppen/medarbejdere består af 3 lektorer og en studielektor, mens forskningen inden for bygningsinformatik ved Sektionen for Architectural Design udgøres af en professor og en lektor ( 10. september 2010) Samlet vurdering af kriteriet der gælder alene for byggeledelse Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Det bemærkes, at vurderingen af kriterium 2 er ændret fra delvis tilfredsstillende til tilfredsstillende, idet vurderingen af vurderings- og dokumentationspunkt (Undervises de studerende i udstrakt grad af VIP er) er ændret på baggrund af universitetets høringssvar. Samlet vurdering af kriteriet der gælder alene for bygningsinformatik Akkrediteringspanelet vurderer at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Ansøgning, s Bilag 2a: CVer fra centrale planlæggere og undervisere CST. Bilag 2b: Beskrivelse af de til uddannelsen knyttede laboratoriefaciliteter CST. 22

26 Høringssvar modtaget d. 11. januar 2011 Supplerende oplysning modtaget d. 19. januar

27 Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Byggeledelse: Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Bygningsinformatik: Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Titel Gælder kun for byggeledelse Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens kompetenceprofil i mindre grad svarer til uddannelsens titel og navn. Vurderingen bygger på, at uddannelsens hovedvægt ligger inden for det teknisk-videnskabelige område med særlig fokus på byggeledelse jf. akkrediteringspanelets vurdering af kriterium 4. Således vurderes uddannelsens faglige profil i mindre grad at stemme overens med uddannelsens titel cand.scient.techn. i byggeri og anlæg. Vurderingen bygger i særlig grad på, at uddannelsens fagbetegnelse byggeri og anlæg ikke i tilstrækkelig grad vurderes at afspejle uddannelsens hovedvægt på byggeledelse. Af universitetets af 8. december 2010 fremgår det imidlertid, at universitetet foreslår, at uddannelsen splittes i Cand.scient.techn. i byggeledelse og Cand.scient.techn. i bygningsinformatik. Det er på den baggrund akkrediteringspanelets vurdering, at uddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens kommende titel: cand.scient.techn i byggeledelse. Gælder kun for bygningsinformatik Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens kompetenceprofil i mindre grad svarer til uddannelsens titel og navn. Vurderingen bygger på, at uddannelsens hovedvægt ligger inden for det teknisk videnskabelige område med særlig fokus på bygningsinformatik jf. akkrediteringspanelets vurdering af kriterium 4. Således vurderes uddannelsens faglige profil i mindre grad at stemme overens med uddannelsens titel cand.scient.techn. i byggeri og anlæg. Vurderingen bygger i særlig grad på at uddannelsens fagbetegnelse byggeri og anlæg ikke i tilstrækkelig grad vurderes at afspejle uddannelsens hovedvægt på bygningsinformatik. Af universitetets af 8. december 2010 fremgår det imidlertid, at universitetet foreslår, at uddannelsen splittes i Cand.scient.techn. i byggeledelse og Cand.scient.techn. i bygningsinformatik. Det er på den baggrund akkrediteringspanelets vurdering, at uddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens kommende titel: cand.scient.techn i bygningsinformatik. Niveau Gælder kun for byggeledelse Akkrediteringspanelet vurderer, at kandidatuddannelsens kompetenceprofil lever op til kvalifikationsrammens typebeskrivelse for en kandidatuddannelse og bemærker, at særlig anvendelse og selvstændighed kendetegner uddannelsens kompetenceprofil. Således vurderer akkrediteringspanelet, at de studerende gennem deres uddannelse opnår viden, færdigheder og kompetencer, som er ækvivalerende med kvalifikationsrammens beskrivelse af læringsudbyttet på kandidatniveauet. 24

28 Det sker eksempelvis ved, at den studerende opnår færdigheder og kompetencer, der sikrer, at den studerende kan vurdere og vælge blandt videnskabelige teorier, metoder, redskaber og generelle færdigheder samt på et videnskabeligt grundlag opstille nye analyse- og løsningsmodeller inden for det byggeledelsesmæssige fagfelt samt kan forstå og på et videnskabeligt grundlag reflektere over bygge- og anlægsbranchens rammer og vilkår for produktion, samt kunne identificere innovations og udviklingsmuligheder. Læringsmål som akkrediteringspanelet vurderer stemmer overens med kvalifikationsrammens krav om at den studerende eksempelvis skal mestre fagområdets/ernes videnskabelige metoder og redskaber samt mestre generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for fagområdet/erne samt kunne styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller. (Studieordning, s. 39) Gælder kun for bygningsinformatik Akkrediteringspanelet vurderer, at kandidatuddannelsens kompetenceprofil lever op til kvalifikationsrammens typebeskrivelse for en kandidatuddannelse og bemærker, at særlig anvendelse og selvstændighed kendetegner uddannelsens kompetenceprofil. Således vurderer akkrediteringspanelet, at de studerende gennem deres uddannelse opnår viden, færdigheder og kompetencer, som er ækvivalerende med kvalifikationsrammens beskrivelse af læringsudbyttet på kandidatniveauet. Det sker eksempelvis ved, at den studerende opnår færdigheder og kompetencer så den studerende Kan deltage aktivt i projektledelsen ved udvikling af byggeprocessens IKT-støttede systemer samt Viden om formulering af brugerbehov og -krav samt udvikling af IKT-støttede systemer til samarbejde og kommunikation i byggeprocessen. Læringsmål som akkrediteringspanelet vurderer stemmer overens med kvalifikationsrammens krav om at den studerende eksempelvis skal mestre fagområdets/ernes videnskabelige metoder og redskaber samt mestre generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for fagområdet/erne samt kunne styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller. (Studieordning, s. 62f) Samlet vurdering af kriteriet der gælder for begge kandidatuddannelser Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Ansøgning, s. 16 og 17 Bilag 3a: Sammenhæng mellem uddannelsens kompetenceprofil og kvalifikationsramme for kandidatuddannelser CST. 25