Økonomi og ledelse: Udvikling af økonomistyringen Efteråret 2015 Foreløbig plan med forbehold for ændringer Sted: AUB, Langagervej 2, 9220 Aalborg Øst

Transkript

1 Lektionsplan og fagbeskrivelse Økonomi og ledelse: Udvikling af økonomistyringen Efteråret 2015 Foreløbig plan med forbehold for ændringer Sted: AUB, Langagervej 2, 9220 Aalborg Øst Baggrund Fra tidligere at være orienteret mod overholdelse af regnskabsregler, kontrol af bevillinger, rammestyring, overholdelse af budgetter og dokumentation af forbrug samt realisering af politiske mål er der sket en be- vægelse mod øgede decentrale krav til brug og forståelse for økonomistyring, mere fokus på aktivitetsbase- ret økonomisk styring samt en sammenknytning af effekter og resultater med den økonomiske indsats. Dette blot for at nævne nogle af de ændringer, der kendetegner udviklingen. Det stiller krav om nye økonomistyringsmodeller og nye måder at arbejde med økonomistyring. Den klassi- ske regel- og budgetbaserede styring suppleres af nye styringselementer som for eksempel resultatstyring, effektstyring, målstyring, ratinger, evaluering, kontraktstyring, pay- for- performance, styring ved nye former for bevillingsmodeller og takstbaserede budgetmodeller. Der er ikke blot tale om et pres drevet af en række moderniseringsprogrammer og reformer. Men også uafhængigt af disse styringspres tager den offentlige sektors organisationer de nye modeller til sig Det stiller også krav til den måde ledere skal kunne arbejde med økonomistyring, og de kompetencer der er nødvendige. Faglige ledere skal i øget omfang kunne indgå i samarbejdsrelationer med andre specialister i strategi, økonomistyring og planlægning, og økonomistyringen skal være ledelsesmæssig relevant. Økono- mistyring er ikke længere alene konsekvensen af de ledelsesmæssige beslutninger, men er integreret med alle ledelsesprocesser, og ledere på alle niveauer skal kunne bruge økonomistyring som en naturlig del af deres daglige ledelsesarbejde. De offentlige virksomheders økonomiske struktur både på indtægts- og omkostningssiden vil i fremti- den i langt højere grad blive aktivitetsafhængige, ligesom en række af de opgaver, som offentlige institutio- ner traditionelt har varetaget, udsættes for konkurrence og opgaveomlægninger. Det er en udvikling, der skaber behov for nye styringsredskaber. Samtidig er de traditionelle styringsmodeller ikke tilstrækkelige til at give information om mål og strategier på en helheds- og fremtidsorienteret måde. Derfor supplerer mange offentlige virksomheder den traditionelle styring med indførelsen af andre typer styringsmodeller. Men der er brug for at udvikle en helhedsorienteret og sammenhængende økonomisk styringsmodel.

2 De nye styringsmodeller har potentialet til at skabe fokus på de rigtige aktiviteter og sikre både omkost- ningsbevidsthed og gode effekter i et konkurrencepræget styringsmiljø. Modellerne er imidlertid kun effek- tive under forudsætning af, at de tilrettelægges hensigtsmæssigt og med bevidsthed om deres indbyggede logikker samt mulige fordele og faldgruber. Uhensigtsmæssigt designede modeller kan medføre væsentlige ledelsesmæssige problemer, uhensigtsmæssige organisatoriske og personlige resultater, demotiverede medarbejdere og utilfredse brugere for slet ikke at tale om de omdømmemæssige og politiske konse- kvenser. Men det kræver specialistviden at kunne tilrettelægge den rigtige økonomistyringsmodel. De sidste 3-4 år har den markante trend været, at der er blevet sat fokus på evidens og effektbaseret sty- ring. De knappe ressourcer i både regioner og kommuner har øget behovet for at skabe mest mulig nytte af de offentlige aktiviteter både på kort og langt sigt. Komplicerede samspil mellem mange aktørers indsats på f.eks. sundheds- og socialområderne introducerer nye styringsmekanismer og styringsbehov. Derfor sætter vi særligt fokus på styringen af de svært styrbare områder, hvor eksempelvis udviklingen på det specialise- rede socialområde har betydet introduktionen af nye styringsprincipper. Det samme gør sig gældende på sundhedsområdet, hvor kommunerne i de kommende år får et stigende budgetansvar for borgernes sund- hed, hvad enten det drejer sig om behandlinger udført på sygehusene eller kommunernes egne aktiviteter i form af forebyggelse, genoptræning etc. Undervisningens formål I dette undervisningsforløb vil vi spænde fra præsentationer af helt konkrete teknikker til udvikling af god og effektiv økonomistyring i forskellige typer offentlige organisationer til diskussion af, hvilken rolle øko- nomistyringen har i den moderne offentlige sektor, hvilke konsekvenser forskellige økonomistyringsmodel- ler har, samt af hvordan vi skal designe og udvikle økonomistyring ved anvendelse af state- of- art teknikker. Økonomistyring omfatter mange teknikker og perspektiver, lige fra regnskab og konteringspraksis til resul- tatkontrakter og ledelsesrapportering. Dette fag har fokus på nogle af de mest centrale komponenter af økonomistyringsmodellen i den offentlige sektor. Undervisningen er struktureret omkring tre temaer, såle- des at det første seminar giver rammerne for at designe og udvikle en offentlige virksomhedens økonomi- styringsmodel. Desuden diskuteres omkostningsbegreber, driftsøkonomiske beslutninger offentlige virk- somheder samt principperne for design af en omkostningsmodel. På det andet seminar lærer deltagerne konkret at foretage omkostningsberegninger og udvikle en omkostningsmodel. Desuden tager vi fat på principperne for design af budget- og bevillingsmodeller. Dette vender vi tilbage til i det tredje seminar, hvor der er fokus på, hvordan den decentrale ledelsesmodel understøttes af den økonomiske styringsmo- del. Desuden diskuteres anvendelsen af benchmarking i en styringsmodel. Det er formålet, at undervisningen skal give inspiration og viden til at kunne deltage i udviklingen og indfø- relsen af nye økonomistyringsmetoder i alle former for offentlige og regulerede virksomheder. Der opnås indsigt i de nyeste metoder og teknikker vedrørende arbejdsmetoder og modeller. Endelig opnås et grund- lag for at kunne vurdere, hvad der kan forventes af økonomistyringsmodeller og tekniker i en moderne offentlig virksomhed. Den studerende skal i henhold til fagbeskrivelsen gennem dette fag tilegne sig og dokumentere opnåelse af: viden om og overblik over teoridannelser om økonomistyring, design og udvikling af økonomisty- ringsmodeller samt om omkostningsmodeller, budgetmodeller og benchmarking,

3 færdigheder til at udvikle nye økonomistyringsmodeller og - koncepter til forslag til konkret økono- mistyringspraksis i en specifik kontekst, så der tages hensyn til de konkrete strukturer og politikker. kompetence til at implementere aktivitetsbaserede omkostningsmodeller, taksbaserede bevil- lingsmodeller, benchmarking, bevillingsstyring og effektbaseret styring i offentlige virksomheder. Deltagernes forudsætninger i relation til fagets formål Dette fag er i princippet et økonomistyringsfag, men den primære målgruppe er offentlige ledere og altså ikke økonomimedarbejdere, der til dagligt arbejder med opfølgning, regnskabsaflæggelse og økonomiske analyser. Som leder vil man oftest have ansvar for en økonomisk budget og have behov for at træffe be- slutninger, hvori der også indgår økonomiske hensyn. Faget vil på den ene side styrke kompetencerne til at forstå driftsøkonomiske ræsonnementer i relation til omkostninger og budgettildeling, og på den anden side ruste lederne til at være i dialog med fagøkonomier, når nye økonomimodeller udvikles. Vi fokuserer i faget på to vigtige dele af økonomistyringen: Omkostningsmodeller samt budget- og tildelingsmodeller. Økonomi og ledelse: Udvikling af økonomistyringen (herefter benævnt Offentlig Økonomistyring= OØ) byg- ger videre på faget Offentlige Styring: Design af en ledelsesmodel (herefter benævnt Offentlig Styring=OS), som også udbydes som en del af MPG- uddannelsen ved Aalborg Universitet. Tilsammen giver de to fag grundlaget for at kunne arbejde med udvikling af fremtidens styrings- og ledelsesmodeller til imødekom- melse af nutidens behov for at skabe resultater og kvalitetsudvikling under stramme økonomiske rammer. Offentlig Styring har været udbudt med varierende fagindhold i foråret 2010 (F10), foråret 2011 (F11), ef- teråret 2012 (F12), foråret 2014 (F14) samt foråret 2015 (F15). I denne periode har styringsudfordringer og - praksis i de offentlige virksomheder udviklet sig ganske hastigt og faget indhold er blevet tilpasses i takt hermed. Derfor er det vigtigt, at være opmærksom på, at faget Offentlig Økonomistyring er udviklet som en overbygning til den udgave af Offentlig Styring, som blev udbudt i F14 og F15. Hvis man har fulgt Offentlig Styring i F12 vil der være en smule overlap mellem fagenes emnekredse, hvor- for deltagerne med denne baggrund anbefales at kontakte PNB omkring dette. Hvis man har fulgt Offentlig Styring i F10 eller F11 og nu ønsker at følge Offentlig Økonomistyring vil der være enkelte centrale emne- kredse, som man ikke har haft i undervisningen, hvilket indebærer at der vil være nødvendigt på egen hånd sætte sig ind i disse. PNB vil inden undervisningen give nærmere retningslinjer for dette i fald studerede fra de tidligere hold (F10 og F11) ønsker at følge Offentlig Økonomistyring. Undervisningens tilrettelæggelse Programmet er orienteret mod at give deltagerne nye kompetencer til at forstå og udvikle økonomisty- ringsmodeller, så økonomistyringen kan anvendes som et ledelsesredskab i alle typer offentlige og regule- rede virksomheder. Deltagernes erfaringer med økonomistyring og anvendelse af økonomistyringsmodeller vil løbende blive inddraget; og de praktiske erfaringer vil danne grundlag for diskussion af metoder, teknik- ker og teorier. Kursusprogrammet består af 3 intensive seminarer, der hver består af 1½ - 2 dags undervisning. Dette sva- rer til ca. 40 timers undervisning. Herudover udarbejder deltagerne en skriftlig opgave med udgangspunkt i kursets litteratur og undervisning og/eller egen ledelsespraksis. Samlet set vægter dette fag 6 ECTS svaren- de til 160 arbejdstimer fordelt på undervisning (ca. 40 timer), forberedelse i forbindelse med undervisnin- gen (ca. 70 timer), opgaveskrivning (ca. 40 timer) og eksamensforberedelse (ca. 10 timer).

4 Undervisningen er fleksibelt tilrettelagt og vil bestå af oplæg og præsentationer af metoder og teknikker samt teoretiske perspektiver og diskussioner. Der vil være enkelte indlæg og præsentationer fra eksperter og praktikere, ligesom mange konkrete eksempler vil blive inddraget, således at diskussionen undervejs i kurset kan bringes i anvendelse i forhold til en fælles praktisk referenceramme. Undervisningen er tilrettelagt således, at man vil kunne varetage sit sædvanlige arbejde på fleksibel vis. Det betyder, at de fleste moduler vil være bygget op således, at det ikke forudsættes, at et stort pensum er læst på forhånd, idet det med lige så stort udbytte kan læses efterfølgende. Men man skal dog også være indstil- let på, at det i forbindelse med nogle af modulerne kan være nødvendigt, at enkelte artikler eller andet materiale er læst inden undervisningen. Som grundlag for undervisningen uploades den angivne litteratur på First Class. Det drejer sig dels om en række praktisk orienterede artikler mv. om de teknikker og metoder, der undervises i, og dels omfatter materialet artikler mv. af mere teoretisk karakter. Herudover vil enkelte artikler, der indgår i pensum først bliver udleveret i forbindelse med undervisningen, idet disse specifikt skal læses efter bestemte dele af undervisningen er afviklet. Økonomistyring er et praksisfelt, og undervisningen vil være tilrettelagt, så den danner bindeled mellem de teoretiske funderede metoder og den praktiske udformning i konkrete offentlige virksomheder. Som ud- gangspunkt vil litteraturen ikke blive gennemgået i en traditionel forstand. En del af litteraturen indeholder metoder, teknikker og eksempler, som vil danne udgangspunkt for undervisningen, mens andre dele af forventes studeret på egen hånd. Dog vil nogle få artikler blive gennemgået mere detaljeret for at sikre den bedst mulige forståelse af de perspektiver, de bidrager med. Det supplerende materiale studeres efter behov i forbindelse med undervisningen eller efterfølgende i det daglige arbejde med udviklingen af nye styringsrutiner og - metoder (nærmere retningslinjer vil blive givet i forbindelse med undervisningen). Der vil inden afviklingen af de enkelte seminarer blive givet specifikke retningslinjer for, hvorledes deltagerne forventes at være forberedte. Desuden vil der blive givet vejledning i, hvordan materialet bedst studeres, herunder i hvilken rækkefølge artiklerne bedst læses. Undervisningen vil blive baseret på en fortløbende serie slides, som integrerer præsentationen af metoder og teknikker med en række konkrete praksisnære eksempler, øvelser og diskussionsspørgsmål samt uddyb- ninger af dele af litteraturen. Disse slides gøres ikke elektronisk tilgængelige, men udleveres fortløbende i forbindelse med undervisningen. Eksamen er individuel mundtlig prøve på baggrund af en skriftlig opgave på maksimalt 15 sider. Opgaven skal tage udgangspunkt i modulets begreber og kan være case- baseret. Ved bedømmelsen anvendes 7- trins- skalaen med ekstern censur. Der afsættes 30 minutter til prøven, inkl. votering. Bedømmelsen er en helhedsbedømmelse af den mundtlige og den skriftlige præstation. Kursusledelse & undervisere Undervisningen er tilrettelagt som en kombination af dialogbaseret gennemgang af de faglige områder, oplæg og præsentationer samt øvelser og mini- cases. Det faglige ansvar varetages af Professor Per Nikolaj Bukh, som vil være til stede i løbet af hele forløbet og sørge for koordinering og udfoldelse af et lærende fagligt forløb:

5 Per Nikolaj Bukh ( er professor ved Aalborg Universitet, hvor han beskæftiger sig med mål- og resultatstyring, benchmarking samt økonomistyring og strategi i både offentlige og private virk- somheder. Per Nikolaj har særlig ekspertise i design af økonomistyringsmodeller og har medvirket ved ud- vikling af nye økonomistyrings- og ledelsesmodeller i et stort antal virksomheder. Herudover har han udgi- vet omkring 20 bøger og mere end 300 artikler. Herudover vil der også være indlæg fra udvalgte eksperter og praktikere, idet du vil møde: Sune Asrild (SA) arbejder i Moderniseringsstyrelsen, Finansministeriet, hvor han koordinerer de indsatser om god økonomistyring i kommunerne, som regeringen og KL har aftalt i forbindelse med de seneste års økonomiaftaler. Sune har samtidig ansvaret for, at der løbende udarbejdes afrapporteringer fra arbejdet, som blandt andet kan indgå i forårets økonomiforhandlinger. Per Holm (PH) er udannet uddannet ingeniør og MBA. Han er administrerende direktør, Kolding Spildevand A/S og Christiansfeld Vand A/S har tidligere været ansat i den kommunale sektor, som rådgivende ingeniør og i entreprenørbranchen. Fokusområder i Pers beskæftigelse er ledelse, udvikling og implementering af strategier samt optimering af forretningsenheders performance. Han har ligeledes haft ansvaret for udar- bejdelse af aktivitetsbaserede omkostningsmodeller. Mette Jensen (MJ) er souschef i Koncernøkonomi, Region Midtjylland. Mette er uddannet cand. merc. og har indgående kendskab til økonomistyring på sygehuse og i regioner. Mette har tidligere været ansat som økonomichef på Regionshospitalet Randers. Hun arbejder bl.a. med styring som fremmer kvalitet, effektive patientforløb, budgetoverholdelse, incitamenter og brugerinddragelse. Mette har en central rolle i udvik- lingen af projekt Ny styring i et patientperspektiv, et projekt der har til formål at introducere en helt ny måde at styre sygehuse på. Brian Johansen (BJ) er økonomichef i Lolland Kommune og har en mangeårig erfaring med økonomisk sty- ring i den kommunale sektor. Han er uddannet cand. polit. suppleret med en projektlederuddannelse. Han har netop afsluttet en CBA ved Ålborg Universitet og afslutter MBA- uddannelsen i efteråret Brian har igennem de sidste par år arbejdet målrettet mod at reorganisere kommunens økonomiske styringsmodel. Undervisningsprogram Undervisningen består af tre intensive seminarer, der hvert afvikles over to dage. Planen for indhold, tids- plan og litteratur til de enkelte seminarer er nedenfor beskrevet mere detaljeret. Der tages forbehold for ændringer i planen. Seminar 1: Styring, budgetter og omkostninger Det første seminar præsenterer rammerne for af designe og udvikle en økonomisk styringsmodel i offentli- ge virksomheder. Vi diskuterer økonomistyringsbegrebet, hvordan det har udviklet sig i både private og offentlige virksomheder, samt den rolle økonomistyringen har i den offentlige sektor som del af den samle- de ledelsesmodel.

6 Ligeledes gives der en aktuel status på den økonomistyring og de udfordringer, som den styringsbaseret ledelse står overfor i offentlige organisationer. Endelig diskuteres baggrunden for sanktionsstyringen og den nye budgetlov, samt de konsekvenser denne har på kort og langt sigt for den offentlige lederrolle og indretningen af styringsmodellerne. Som den næste del af seminaret sættes fokus på omkostninger, omkostningsmodeller og driftsøkonomiske beslutninger i offentlige virksomheder. Der vil blive givet en kort gennemgang af en række centrale begre- ber relateret til en virksomheds økonomiske styring. Det drejer sig ikke blot om forskellen på omkostninger, udgifter og betalinger, men også om, hvordan alternativomkostninger, sambestemte og særbestemte om- kostninger mv. indgår i en beslutningsmodel. Med afsæt i driftsøkonomisk betragtning ser vi desuden på principperne for det erhvervsøkonomiske marginalræsonnement, idet dette kan danne grundlag for analy- ser og kalkulationer også i den offentlige sektor. For at få ledelsesmæssig effekt af et omkostningsregnskab kræves i særdeleshed en integration med prin- cipper og metoder til omkostningsfordelingen. Dette er nøglen til blandt andet beregning af omkostnings- bestemte takster og beslutninger om strukturtilpasninger, og til fastlæggelse af takster i budget- og bevil- lingsmodeller. Ligeledes er omkostningsmodellen omdrejningspunktet ved afregning af fællesomkostninger til driftsenheder, f.eks. i forbindelse med driften af administrative servicefællesskaber. Som den sidste del af dette modul introduceres, hvorledes en omkostningsfordeling baseret på Activity Based Costing (ABC) er opbygget, og hvorledes dette adskiller sig fra andre fordelingsprincipper. Vi ser des- uden på et konkret eksempel, hvor en omkostningsmodel baseret på ABC er udviklet i en offentlig virksom- hed. Seminar 1, første dag (torsdag den 13. august 2015) Velkomst, præsentation af programmet og deltagerne (PNB) Design af en økonomistyringsmodel: Begreber og metoder (PNB) Økonomistyring og ledelse i den offentlige sektor: Opsummering (PNB) Pause Grundbegreber i offentlige virksomheders økonomistyring (PNB) Frokost Erfaringer og perspektiver for god økonomistyring (SA) Kaffepause Omkostninger og omkostningsbegreber (PNB) Afslutning på 1. dag (PNB) Seminar 1, anden dag (fredag den 14. august 2015) Opsamling på gårsdagens emner (PNB) Kapacitet og driftsøkonomiske beslutninger (PNB) Introduktion til aktivitetsbaseret omkostningsstyring (PNB) Frokost Implementering af en Activity Based Costing- model (PH) Afslutning (PNB)

7 Litteratur Andersen, M. & C. Rohde Virksomhedens økonomistyring, 3. Udgave. København: Jurist- og Økono- miforbundets Forlag. (kapitel 1, side 9-24 = 13 sider, uddrag af kapitel 2 og 3: side 25-39, 47-55, = 30 sider) Bukh, Per Nikolaj Kan god økonomistyring sikre budgetoverholdelse? Tidsskrift for Dansk Sundheds- væsen, Vol. 89, No. 3, pp (5 sider) Bukh, Per Nikolaj & Lars G. Dietrichson Omkostningsregnskabets rolle i økonomistyringen. I Økono- mistyring, Per Nikolaj Bukh (ed.). København: Børsen Forum (32 sider) Bukh, Per Nikolaj & Poul Israelsen Activity Based Costing. I Controlleren, Per Nikolaj Bukh (ed.). Kø- benhavn: Børsen Forum. (11 sider) Bukh, Per Nikolaj & Flemming Storgaard Kan budgetoverskridelser undgås? Danske Kommuner, No. 27, pp (2 sider) Bukh, Per Nikolaj Controller i den offentlige virksomhed: Særlige udfordringer? I Controlleren, Per Nikolaj Bukh (ed.). København: Børsen Forum. (8 sider) Bukh, Per Nikolaj Design af økonomistyring: Principper og modeller. I Controlleren, Per Nikolaj Bukh (ed.). København: Børsen Forum (24 sider) Bukh, Per Nikolaj & Klaus Akselsen Fremtidens økonomistyring - nutidens krav. Danske Kommuner, No. 1, pp (2 sider) Devoteam, BDO & Kora God økonomistyring i kommunerne - Kortlægning af økonomistyringen i 10 danske kommuner: Tværgående opsamling. Moderniseringsstyrelsen, maj (21 sider) Foged, Søren Kjær En effektevaluering af sanktionerne på danske kommuners regnskaber, Økonomi & Politik, Vol. 88, No. 1, pp Kaplan, Robert S Activity Based Costing and capacity. Teaching note no , Harvard Business School (10 sider) Supplerende litteratur Bjerre, Karsten S.; Eskil Heinesen & Christophe Kolodziejczyk Mere fair fordeling af midler til udsatte børn. Danske Kommuner, no. 13, pp (2 sider) Deloitte Kortlægning af økonomi- og virksomhedsstyring i udvalgte statslige institutioner. Samlet rapport, 24. oktober 2011, Deloitte Business Consulting. (21 sider) [Det kan vælges at læse denne rapport i stedet for de tilsvarende kortlægninger af økonomistyring i kommunerne] Kruse, Marie & Eskild Klausen Fredslund Beregning af interne takster og skyggepriser: Epilepsihospitalet Filadelfia. KORA, januar 2013 PWC Analyse af økonomistyring på 8 sygehuse. Samlet rapport, PWC, 19. februar [Det kan vælges at læse denne rapport i stedet for de tilsvarende kortlægninger af økonomistyring i kommu- nerne] (65 sider) Sandalgaard, Niels & Per Nikolaj Bukh Budgettets rolle: Skal vi ændre vores syn på budgetter og mo- tivation. Økonomistyring & Informatik 23:(5): (30 sider) Seminar 2: Aktivitetsbaseret styring og design af budgetmodeller

8 Der er begyndende erfaringer med Activity Based Costing (ABC) i flere offentlige virksomheder, men der er i alle offentlige organisationer en række områder, hvor der er behov for at udvikle en præcis viden om om- kostningsstrukturen. Ofte bliver ABC- modeller komplicerede og stiller store krav til både implementering og opdatering. Men sådan behøver det ikke være, da ABC er nogle simple og fleksible principper. I dette semi- nar vises principperne for, hvordan aktivitetsomkostninger og cost drivere fastlægges og vi ser på en kon- kret case, hvor deltagerne får mulighed for at beregne cost drivere og aktivitetsomkostninger. Herefter vises et eksempel på, hvordan aktivitetsbaseret omkostningsinformation kan anvendes i en budgetmodel. På seminaret anden dag vil vi se på principperne for designet af takstbaserede bevillings- og finansierings- modeller. Ofte taler man om takststyring, som et bestemt princip, hvilket er meget misvisende, da der er tale om en meget bred gruppe af modeller, der spænder fra case- baserede bevillingsmodeller (som det kendes i sundhedsvæsenets DRG- model) til kapitabaserede bevillingsmodeller (f.eks. bloktilskuddet), hvor det specifikke design af modeller bliver afgørende for, hvordan den fungerer i praksis. Vi vil starte med at gennemgå principperne og diskuterer, hvordan principperne kan anvendes i konkrete styringsmodeller, f.eks. uddannelsesområdet, ældreområdet, det specialiserede socialområde, folkeskolen eller indenfor sundhedsvæsenet. På det følgende seminar vender vi mere tilbage til principperne og deres anvendelse i forskellige situationer. Seminar 2, første dag (torsdag den 26. august 2015) Velkomst og introduktion til seminaret (PNB) Beregning af aktivitetsomkostninger: Introduktion til casen (PNB) Gruppearbejde med case (PNB) Frokost Plenumdiskussion af case, enhedspriser og omkostninger (PNB) Pause Enhedsprisbegrebet, aktivitetsbaseret styring og budgettering (PNB) pause Projektrapporten: Sparring i grupper (PNB) Afslutning på 1. dag (PNB) Seminar 2, anden dag (fredag den 27. august 2015) Opsamling på gårsdagens emner (PNB) Design af budgetmodeller (PNB) Budgetter og budgetstyring (BJ) Frokost Formelbaserede bevillingsmodeller (PNB) Afslutning (PNB) Litteratur Bjerre, Karsten S.; Eskil Heinesen & Christophe Kolodziejczyk Mere fair fordeling af midler til udsatte børn. Danske Kommuner, no. 13, pp (2 sider) Bukh, Per Nikolaj Kuglepennekompaniet: Den nye ABC- model. Undervisningscase. (10 sider)

9 Bukh, Per Nikolaj Time- Driven ABC: Nemmere og mere effektive ABC- modeller. I Controlleren, Per Nikolaj Bukh (ed.). København: Børsen Forum (38 sider) Cooper, Robin & Robert S. Kaplan Cost and Effect: Using integrated Cost Systems to drive profitabil- ity and performance, Boston: Harvard Business School Press. [Kapitel 12, ABC in Service Industries, pp ] (23 sider) Cokins, Gary Activity- Based Cost Management: An Executive s Guide. New York: Wiley. [Kapitel 3 + 9, side ] (75 sider) Heinesen, Eskil Midler til udsatte børn kan fordeles mere fair. AKF Nyt, nr. 1/marts 2011, side (2 sider) Kaplan, Robert S Time- Driven Activity- Based Costing. Teaching Note # , Harvard Business School. (10 sider) Kaplan, Robert S. & Michael E. Porter How to solve the cost crisis in health care. Harvard Business Re- view, Vol 89, No. 9, pp (17 sider) Mayston, D.J Devolved budgeting, formula funding and equity. Management Accounting Re- search. Vol. 9, pp (17 sider) Smith, Peter. C Formula funding of public services. Oxon: Routledge. (kapitel 1-3, side 1-59 = 59 si- der). Supplerende litteratur Argyris, C. & R. S. Kaplan Implementing new knowledge: the case of activity- based costing. Accoun- ting Horizons 8(3): Porter, Michael E What is value in health care. The New England Journal of Medicine, Vol. 363, No. 26, pp Milgrom, P. & J. Roberts Economics, Organizations and Management. Englewood Cliffs: Prentice- Hall Smith, Peter. C Formula funding of public services. Oxon: Routledge Seminar 3: Benchmarking og resultatstyring Vi forsætter i dette seminar temaet fra den sidste del af andet seminar, idet vi går mere i detaljer med mo- deller for fastlæggelse af bevillinger og budgetter til decentrale enheder, f.eks. skoler, hospitalsafdelinger eller sociale institutioner. Fokus er at udvikle en decentral ledelsesrum, som giver økonomiske frihedsgra- der til beslutninger og omkostningsbevidste handlinger. Dette giver anledning til at overvejelser omkring adgang til resultatudjævning mellem årene og overførsel af resultater (underskud såvel som overskud) mellem årene. Derfor ser vi specifik på, hvorledes sådanne principper kan struktureres. Med dette udgangspunkt gives en kort introduktion til betydningen af tillid i forbindelse med motivation og styring og det vises, hvordan budget- og regnskabsmodeller kan designes, så de fremmer retvisende forbrugsestimater.

10 Herefter er temaet benchmarking- baseret styring. Benchmarking betyder grundlæggende at sammenligne men bag dette simple princip gemmer der sig mange forskellige teknikker, metoder. Benchmarking an- vendes derfor på mange forskellige områder i den offentlige sektor både som grundlag for erfaringsudveks- ling og identifikation af forbedringspotentiale og som en del af styringen af de decentrale enheder. Lige- ledes er benchmarking ofte et element i den overordnede styring af ressourceforbrug og kvalitet i ydelser mellem f.eks. kommunerne eller sygehuse. De forskellige facetter af benchmarking vil blive illustreret med udgangspunkt i folkeskolen, hvor bench- marking af karaktergennemsnit, ungdomsuddannelsesfrekvenser og omkostningsdata er udbredte både i de enkelte kommuners diskussion af skolepolitik og struktur og i medier og folketingspolitikeres debat af folkeskolen. Vi ser desuden på principperne for, hvordan opnåede resultater kan justeres for socioøkono- miske faktorer, hvordan specialundervisningsområdet kan styres, og hvordan der kan opbygges nye bevil- lings- og resultatmodeller på området. Med udgangspunkt i et koordinerende arbejde i Danske Regioner, er der sat en række projekter i gang på sygehusene for at udvikle nye økonomistyringsmodeller, som indeholder økonomiske incitamenter til at forbedre resultaterne. De erfaringer, der vil blive opbygget ved disse projekter vil være meget centrale i relation til muligheden for at udvikle effektbaserede tildelingsmodeller på en række serviceområder. Souchef Mette Jensen, Region Midtjylland, vil i sit indlæg skitsere baggrunden for det paradigmeskifte, der er undervejs i sundhedsvæsenet. Mette vil præsentere rammerne for projekterne i de enkelte regioner samt de overordnede tanker, hvor der blandt andet trækkes på erfaringer fra svenske hospitaler samt fra Harvard Business School. Som afslutning på undervisningen er det afsat tid til et åbent tema. Hvis der er områder vi ikke har været tilstrækkeligt i dybden med eller, hvor tidsplanen var for stram kan vi vende tilbage hertil. Alternativt kan vi se på erfaringer med effektbaserede styringsmodeller. Seminar 3, første dag (torsdag den 10. september 2015) Velkomst og introduktion til seminaret (PNB) Mere om bevillinger, tildelingsmodeller og budgetter (PNB) Budgetoverførsel og bevillingsstyring (PNB) Frokost Benchmarking og resultatstyring (PNB) Kaffepause Anvendelser af benchmarking (PNB) Afslutning på 1. dag (PNB) Seminar 3, anden dag (fredag den 11. september 2015) Opsamling på gårsdagens emner (PNB) Styring i sundhedsvæsenet med udgangspunkt i Triple Aim- målsætningen (MJ) Erfaringer med effektbaserede styringsmodeller (PNB) Frokost Projektrapporter: Sparring i grupper Afslutning (PNB)!" /PNB

11 Litteratur Brødsgaard, Marie- Louise & Mathias Gjørling Hvorfor benchmarker kommunerne? Politik, Vol. 18, No. 1, pp Bukh, Per Nikolaj; Lars G. Dietrichson & Niels Sandalgaard Benchmarking i den offentlige sektor: Fra metoder og teknikker til regulering og styring. I Offentlig Økonomistyring, Per Nikolaj Bukh (ed.). Kø- benhavn: Børsen Forum. (31 sider) Bukh, Per Nikolaj & Karina Skovvang Christesen Kan benchmarking fremme læring og videndeling? I Knowledge Management, Per Nikolaj Bukh & Karina Skovvang Christensen (eds.). København: Børsen Forum. (7 sider) Bukh, Per Nikolaj & Karina Skovvang Christensen Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet. I Knowledge Management, Per Nikolaj Bukh & Karina Skovvang Chris- tensen (eds.). København: Børsen Forum. (4 sider) Bukh, Per Nikolaj; Niels Sandalgaard & Lars G. Dietrichson Benchmarking for controllere: Metoder, teknikker og muligheder. I Controlleren, Per Nikolaj Bukh (ed.). København: Børsen Forum. (12 sider) Locke, Edwin & Gary P. Latham Building a Practically Useful Theory of Goal Setting and Task Motiva- tion: A 35- Year Odyssey. American Psychologist, Vol. 57, No. 9, (12 sider) Thygesen, Niels Thyge & Emil Kampmann Tillid handler om benhård ledelse. Her kommer et bud på den ledelse, vi skal have meget mere af. Kronik i Kommunen. Side 13. (1 side) Weitzman M.L The New Soviet Incentive Model. Bell Journal of Economics. 1976, Spring, pp (7 sider) Supplerende litteratur Pedersen, Kjeld Møller; Mickael Bech & Mette Bork Hansen Incitamentsstyring i sundhedsvæsenet: Virkninger af øget takststyring og tilhørende incitamenter. Odense: Syddansk Universitetsforlag Smith, Peter C Formula Funding of Public Services. Oxon: Routledge Latham, G.P. (2007), Work motivation: history, theory, research and practice, Sage Publications, Thousand Oaks Gneezy, Uri & Aldo Rutstichini A fine is a price. Journal of Legal Studies, vol xxix, side 1-17 (17 sider) Heinesen, Eskil & C. Kolodziejczyck Statistisk model for udgifter vedrørende børn og unge med sær- lige behov. AKF Working Paper Milgrom, P. & J. Roberts Economics, Organizations and Management. Englewood Cliffs: Prentice- Hall [Kapitel 6, Moral Hazard and Performance Incentives, side = 24 sider] Overgaard, J. B. & K. E. Borau Økonomistyring i Danske Bank. I Økonomistyring, P.N. Bukh & S. Hilde- brandt (eds.). København: Børsen Forum Thygesen, N.T. & N.E. Kampmann Tillid på bundlinjen: Offentlige ledere går nye veje. København: Gyldendal Business!