Investering og omkostninger til vedligehold i malkestalde, karrusel og automatisk malkning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Investering og omkostninger til vedligehold i malkestalde, karrusel og automatisk malkning"

Transkript

1 Investering og omkostninger til vedligehold i malkestalde, karrusel og automatisk malkning Kvægbrugskonsulent Christian Raun, Sønderjysk Landboforening TEMA 12 Malkesystemer til løsdrift Valg af malkesystem bør overvejes nøje. Dette skyldes, at valg af malkesystem påvirker flere faktorer som blandt andet økonomi, arbejdsforbrug og kapacitet på kort og lang sigt. I det følgende sammenlignes anlægsprisen og omkostninger til service og vedligehold for henholdsvis malkestald, malkekarrusel og automatisk malkning (AMS). Aktuelle malkesystemer Malkesystemer, som anvendes i dag, kan opdeles i følgende typer: Malkestald - sildeben - parallel - tandem Karrusel - indvendig malkning - udvendig malkning AMS - enkeltboks - flerboks Anlægspris I tabel 1 og 2 er angivet anlægspriser for tre mulige malkesystemer af henholdsvis malkestald, karrusel og AMS ved besætningsstørrelser på ca. 130 og 260 køer. Der er desuden beregnet et gennemsnitligt årligt tilbagebetalingsbeløb for investering i de tre forskellige malkesystemer. I tabel 1 og 2 er anlægspriserne angivet med en variation. Denne variation dækker over værdien af forskellige tilbehørsmuligheder. Til malkestalde kan nævnes tilbehørsmuligheder som kraftfodertildeling i malkestald, direkte udgang (fast exit), mælkemåler og managementsystem. På karruseller er det hovedsageligt mælkemåling og managementsystem, som kan betegnes som tilbehør. I AMS er der ligeledes flere tilbehørsmuligheder, som dog varierer efter fabrikat. Der er angivet en anlægspris for ekstra bygning ved malkestald og karrusel i nedenstående beregninger. Ved AMS er der ikke medtaget ekstra anlægspris til bygning. Begrundelsen for at medregne ekstra anlægspris til bygning på de øvrige malkesystemer er, at malkestald og karrusel optager mere plads end AMS. Dette varierer dog efter størrelse og type af malkesystem og størrelse på en eventuel opsamlingsplads. Af tabel 1 ses, at det gennemsnitlige tilbagebetalingsbeløb er , og kr. for henholdsvis malkestald, karrusel og AMS. Tabel 2 viser, at det gennemsnitlige, årlige tilbagebetalingsbeløb er , og kr. for henholdsvis malkestald, karrusel og AMS. Besætningsstørrelse på kort og langt sigt Sammenlignes tabel 1 og 2 ses tydeligt, at malkestald og karrusel økonomisk set har stordriftsmæssige fordele i forhold til AMS, da anlægsprisen pr. ko falder med stigende besætningsstørrelse. Anlægsprisen skal desuden vurderes i sammenhæng med ønsket kapacitet på nuværende og senere tidspunkt. I eksemplet i tabel 1 vil en karrusel med 26 pladser kun være aktuel i en besætning med 130 køer, såfremt besætningen ønskes udvidet fremover. I den forbindelse vil udvidelse kun bestå af ekstra sengebåse. I eksemplet med AMS er kapaciteten derimod fuldt udnyttet, og såfremt besætningen ønskes udvidet, skal der investeres i både malkeanlæg og staldareal til udvidelsen. Arbejdsform og -forbrug Med hensyn til arbejdsform adskiller AMS sig væsentlig fra malkestald og karrusel ved, at den manuelle malkning i AMS er afløst af mere opsyn og management. Arbejdsdagen i AMS vil desuden være mere fleksibel. I mange besætninger vil installering i AMS desuden resultere i et lavere arbejdsforbrug. Det er dog vigtigt, at ønsker og krav til arbejdsforbrug overvejes ved valg af malkesystem. Valg af tilbehør Anlægsprisen på malkesystem kan variere betydeligt efter omfang af tilbehør. Den største forholdsvise forskel ved valg af forskelligt tilbehør ses ved malkestalden. Det er dog vigtigt, at det overvejes nøje, hvilket tilbehør der er brug for. I forbindelse med direkte sammenligning af anlægspris for forskellige malkesystemer skal der dog tages højde for forskellige tilbehør og funktioner ved malkesystemerne. Service og vedligehold Omkostninger til service og vedligehold varierer efter malkesystem og tilbehør. I tabel 3 er angivet anslåede omkostninger til service og vedligehold for de tre typer af malkesystemer anvendt i tabel 1 og

2 Af tabel 3 ses, at de årlige omkostninger til service og sliddele er større ved AMS end ved malkestald og karrusel. Ved stigende besætningsstørrelse vil omkostninger til service og vedligehold pr. ko reduceres ved malkestald og malkekarrusel. Ved AMS vil omkostningerne til service og vedligehold derimod være næsten konstant pr. ko ved stigende besætningsstørrelse. Følsomhed Specifikke forhold på de enkelte bedrifter varierer. Det er derfor nødvendigt at se på følsomheden af priserne på anlæg, service og vedligehold. Omkostninger til malkesystem vil hovedsageligt være følsom overfor følgende faktorer: Levetid på anlæg Anlægspris Kalkulationsrente Stigningstakster på udgifter til service og vedligehold. Ved ændret levetid på malkesystemet ændres det gennemsnitlige tilbagebetalingsbeløb for AMS mest, da det system har den største anlægspris samt den mindste levetid. Ændres levetiden f.eks. fra 10 til 13 år for en anlægspris på som i tabel 1, mindskes det gennemsnitlige årlige tilbagebetalingsbeløb fra kr. til kr. Konklusion Anlægspris og omkostninger til service og vedligehold til AMS er generelt større i forhold til malkestald og karrusel. Det er dog vigtigt, at den ønskede kapacitet på kort og langt sigt inddrages i overvejelserne inden valg af malkesystem. Ved stigende besætningsstørrelse vil det gennemsnitlige årlige tilbagebetalingsbeløb falde mere for malkestald og karrusel end for AMS. Behovet for tilbehør skal overvejes ved sammenligning af malkesystemer. Tabel 1. Anlægspris og gennemsnitligt, årligt tilbagebetalingsbeløb for malkestald, karrusel og AMS. Der er taget udgangspunkt i en besætningsstørrelse på ca. 130 køer. Malkestald Karrusel AMS Type Sildeben 2*12 Indvend. malkn. 2 stk. enkeltboks eller 26 pladser 1 stk. flerbokse (3 malkebokse) Pris, malkeudstyr, kr / / / Pris, ekstra bygning, kr Anlægspris i alt, kr Levetid, år Kalkulationsrente, % Årligt tilbagebetalingsbeløb, kr Tabel 2. Anlægspris og gennemsnitligt, årligt tilbagebetalingsbeløb for malkestald, karrusel og AMS. Der er taget udgangspunkt i en besætningsstørrelse på ca. 260 køer. Malkestald Karrusel AMS Type Sildeben 2*16 Indvend. malkn. 4 stk. enkeltboks eller 32 pladser 2 stk. flerbokse (3 malkebokse) Pris, malkeudstyr, kr / / / Pris, ekstra bygning, kr Anlægspris i alt, kr Levetid, år Kalkulationsrente, % Årligt tilbagebetalingsbeløb, kr Tabel 3. Årlige omkostninger til service og vedligehold til henholdsvis malkestald, karrusel og AMS. Malkestald Karrusel AMS Ved 130 årskøer som i tabel 1 Sildeben 2*12 Indvend. malkn. 2 stk. enkeltboks eller 26 pladser 1 stk. flerbokse (3 malkebokse) kr kr kr. Ved 260 årskøer som i tabel 2 Sildeben 2*16 Indvendig malkning 4 stk. enkeltbokse eller 32 pladser 2 stk. flerbokse (3 malkebokse) kr kr kr. 123

3 Malkerutiner og malkekapaciteter i malkestald, karruseller og AMS Landskonsulent Jan Brøgger Rasmussen, Landskontoret for Bygninger og Maskiner TEMA 12 Malkesystemer til løsdrift Det diskuteres ofte, hvor mange køer der malkes pr. mandetime. Men det kan også være kilo mælk pr. mandetime, der er målet. Ved automatisk malkning (AMS) kan antallet af succesfulde malkninger også være et mål. Det vigtigste er dog, at malkningen altid udføres som et kvalitetsarbejde! Rene køer er en forudsætning En af forudsætningerne for en god kapacitet er, at køerne er rene, når de kommer til malkning. Hvilearealet (sengebåsen eller dybstrøelsen) skal være ren, tør og velstrøet, så køerne får et godt leje og ikke bliver beskidte. Gangarealerne skal være rene og tørre, ellers er der risiko for, at hvilearealerne forurenes, og at køerne slæber gødningsrester med til malkning. Malkestalde og malkekarruseller I 2002 er der udført en FarmTest af malkekarruseller, inklusiv kapacitetsmålinger på malkestalde. De følgende resultater er fra denne FarmTest. Sildeben eller parallel malkestald Antal køer malket i sildeben og parallel malkestalde er næsten ens - i gennemsnit 77 køer pr. mandetime. Der var ingen sikker forskel typerne imellem. Det skal bemærkes, at der var opsamlingsplads og direkte udgang ved begge typer malkestalde. Karrusel kontra malkestald Resultaterne viser, at der kan malkes 93 køer med malkekarrusel og 77 køer pr. mandetime i malkestalde (Tabel 1). Tallene i tabel 1 er gennemsnitstal for forskellige størrelser karrusel og malkestald. Der er en klar sammenhæng mellem antal malkepladser og kapaciteten. Flere malkepladser giver en stigning i kapaciteten. Undersøgelsen viser, at der generelt kan malkes det samme antal køer pr. time ved samme arbejdsindsats, ved holdmalkning i malkestalde eller malkning i karrusel. Tabel 1. Køer malket pr. mandetime i karrusel og malkestald med direkte udgang. Karruseller Malkestalde med direkte udgang Køer malket pr. mandetime Kg EKM pr. mandetime Variation i kapaciteten Kapaciteten ved samme størrelse karrusel eller malkestald kan variere meget. Opsamlingsplads En opsamlingsplads er nødvendig. Det er dog en dyr investering pga. mange kvadratmeter. Der kan i gennemsnit malkes 18 køer mere pr. mandetime i karruseller med opsamlingsplads end uden opsamlingsplads. Ind- og udgangsforhold Køerne skal let og ubesværet kunne komme ind og ud fra malkepladserne,. ellers spildes der en del tid. Snævre gange og forkert placeret inventar sænker koens hastighed. Malkerens arbejdsrutiner Malkeren skal have et godt overblik til ind- og udgang samt eventuelle afspark. Der skal være ensartede malkerutiner (aftørring, formalkning, påsætning), og der bør ikke varieres under malkning. Beskidte køer eller problemkøer kræver ekstra tid. I karruseller sænkes kapaciteten, hver gang malkeren forlader malkepladsen. Aftørring og forberedelse skal ske hurtigt efter, at køerne er kommet ind på malkepladsen for at sikre, at køerne er færdige ved udgang. Ellers bliver der stop på karrusellen. Hastigheden på karrusellen skal tilpasses arbejdsrutiner, køernes malketid og antal malkepladser, så køerne er færdige ved udgangen. Aftørring og forberedelse Det kan ikke anbefales at forøge kapaciteten ved at reducere tiden til aftørring og forberedelse. En kort forberedelse eller formalkning med kun en stråle giver en dårligere/langsommere nedlægning af mælken og risiko for et højere kimtal. Anbefalinger: Korrekt og grundig aftørring God formalkning (2-3 stråler) Interval fra start af forberedelse til slut påsætning 30 sekunder. Optimering af kapaciteten Mange karruseller og malkestalde har mulighed for større kapacitet, en optimering af ind- og udgangsforhold, inventar og malkerutiner. For at identificere mulighederne for optimering kan man have en ekstra person med ved en eller flere malkninger. Den ekstra person observerer og bedømmer malkningen, herunder kotra- 124

4 fikken. Det skal være en rådgiver med erfaring i indretning af malkeafdelinger. Planlægning Ved planlægning af en ny malkeafdeling er det vigtigt med god tid til overvejelser om valg og indretning. Opstil en målsætning eller ønskeliste med de krav, der er udgangspunktet til malkeafdelingen, og få dem diskuteret med rådgivere og kolleger. Besøg lignende anlæg i drift, som minimum under en hel malkning, eventuelt under flere. Prøv malkningen selv, da man derved får et godt indtryk af malkerutinerne og flowet. Ti minutter i en malkekarrusel som gæst med hænderne i lommerne giver ikke overblikket! Automatisk malkning Malkning med AMS foregår hele døgnet. Køerne kommer hurtigt ind i en naturlig rytme, som vil afspejles via antal malkninger pr. time. Døgnrytmen vil ofte vise, at der er udsving i antal malkninger pr. time og i malkeenhedens udnyttelsesgrad. Kunsten er at forøge antallet af malkninger og udnyttelsesgraden. Kapaciteten ved AMS kan opgøres på mange forskellige måder. Alle nøgletal siger på hver deres måde noget om kapaciteten. Kapacitet ved AMS: Antal malkende køer Antal succesfulde malkninger pr. døgn Antal kilo mælk pr. døgn eller år for hver AMS-enhed Antal kilo EKM pr. døgn eller år for hver AMS-enhed. Malkekapaciteter i praksis I faktaboksen er angivet et interval med erfaret antal malkende køer på forskellige typer af AMS. Antal malkninger og antal kilo mælk varierer ligeledes, og det vurderes til at være større end antal malkende køer. Kapaciteter fra praksis med AMS: Enkeltboksenhed: malkende køer i praksis To-boksenhed parallel: To-boksenhed tandem: Tre-boksenhed tandem: Fire-boksenhed tandem: Alle to, tre og fire boksenheder i tandemudgave er med forseparation før malkning. Hvordan optimerer jeg malkekapaciteten? Investering i et AMS-anlæg er en større investering, og derfor er det vigtigt, at kapaciteten udnyttes bedst muligt. Få koen til at stå stille Påsætning vil altid være lettere for maskinen, hvis koen står stille. Giv koen en god oplevelse ved malkning, herunder et godt foder, så snart den er i malkeboksen. Forbedret påsætning En hurtig og korrekt påsætning øger kapaciteten. Påsætningssikkerhed og hastighed vil helt sikkert blive yderligere forbedret i fremtiden. Driftssikkerhed og fjumre-stop Driftssikkerheden er vigtig for ikke at forstyrre køernes rytme. I faktaboksen er angivet nogle af de forhold, som vil give en bedre driftssikkerhed. Forebyggende tilsyn og service (daglig og periode) vil altid forbedre driftssikkerheden. God driftssikkerhed: Daglig tilsyn og service Instruktion af brugerefteruddannelse Letlæselig og letforståelig brugervejledning på dansk Servicekontrakt Tilkald af servicetekniker (maks. to timer) Veluddannede serviceteknikere. Ind- og udgang Køerne skal have en hurtig og ubesværet ind- og udgang i malkeboksen. Der bør ikke være skarpe sving og snævre gange eller inventar, som kan skade køerne. Udgang er ofte langsommere end indgang, da køerne ofte er hurtige til at gå ind i malkeboksen for at få kraftfoder. Kotrafik Kotrafikken skal være glidende og jævn, hvilket kræver gode gangveje og ingen krydsende kotrafik (pas på knudepunkter). Kotrafikken skal indrettes, så den naturligt er fra hvileareal malkning ædeplads hvileareal. Vandkar og foderautomater skal placeres, så køerne kan komme til og fra AMS-enhed uden at blive forstyrret. Tilpasset fodring Afstem fodring i AMS enhed og ved foderbord (alternativ automater), så et besøg i AMS er det mest attraktive. Foder i AMS skal være velsmagende og uden smuld! Afslutning Det er vigtigt med en god planlægning og nøje overvejelse af en ny og stor investering i et malkesystem. Det er trods alt den største arbejdsoperation i stalden. De 3 bud: 1. Brug tid til planlægning og overvejelser før investering 2. Tag evt. i praktik hos nuværende brugere 3. Har du investeret i en malkekarrusel, malkestald eller AMS, så få en rådgiver til at tage pulsen på kapaciteten og rutinerne. Sidst, men ikke mindst, husk at driftsledelse er vigtig for, at ethvert malkesystem fungerer tilfredsstillende og specielt ved AMS! 125

5 Forekomst af produktionssygdomme efter skift af staldsystem Kvægfagdyrlæge Mogens Jakobsen, Danske Kvægfagdyrlæger og specialkonsulent Flemming Skjøth, Dansk Kvæg TEMA 12 Malkesystemer til løsdrift I forbindelse med større forandring i produktionssystemet på en kvægbedrift stilles driftslederen over for nye udfordringer. Umiddelbart forventes det, at nye produktionsfaciliteter vil give en forbedring, idet der er mulighed for at rette op på uhensigtsmæssige forhold i det bestående system, men driftslederen yder måske også en ekstra eller anderledes indsats i et nyt eller stærkt moderniseret driftsanlæg. I de seneste år er der i en del besætninger skiftet fra bindestald til løsdriftsstalde, måske også samtidigt skift i malkeprincip til automatisk malkeanlæg (AMS). Baggrund Effekten af sådanne ændringer i produktionssystem på forekomsten af produktionssygdomme er undersøgt i et samarbejdsprojekt mellem Dansk Kvæg og Danmarks JordbrugsForskning AMS acceptabel mælkekvalitet. Undersøgelsen er færdig men endnu ikke endelig bearbejdet. Efterfølgende er der udvalgt resultater, der virker umiddelbart interessante. Produktionsresultater fra 404 danske kvægbedrifter, der i perioden 1996 til 2001 har foretaget en væsentlig ændring i driftsforhold er opgjort for henholdsvis en 6 måneders periode (fra 9 til 3 mdr.) før driftsomlægningen og en 6 måneders periode (fra 3 til 9 måneder) efter omlægningen. Der er set på tre karakteristiske grupper af besætninger, se tabel 1. Resultater Ud fra de indberettede data til kvægdatabasen er antal førstegangsbehandlinger for henholdsvis pattetråd, goldningsbehandling, fødselshjælp og tilbageholdt efterbyrd opgjort og sat i forhold til antal årskøer i samme periode. Opgørelsen er foretaget som forekomsten inden for besætninger, hvor der er minimum én registrering i perioden og som en vurdering af andelen af besætninger, som har minimum én registrering i perioden. Forekomsten og andelen samt vurderingen af, om der er en sikker forskel på niveauerne før og efter, fremgår af nedenstående tabel 2. Kommentarer Særdeles påfaldende er udviklingen i forekomst af pattetråd, hvor der er fundet en meget sikker sammenhæng til skiftet fra bindestald til løsdriftssystem. Forklaringen er indlysende for alle. En malkeko kan langt lettere udføre normal ligge/rejse adfærd i sengebåse end i en bindestald. En anden forklaring kunne være bedre pladsforhold, ændret underlag og strøelse i løsdriftsstalden end i den forladte bindestald. Også blandt besætninger, hvor AMS- introduktionen følges i et eksisterende løsdriftssystem, ses en nedgang i forekomsten af pattetråd, hvilket muligvis kan tilskrives, at køerne bevæger sig mere, eller at man i forbindelse med ændringen har ændret på pladsforholdene i båsene. Blandt besætninger ses også en nedgang efter omlægning, som dog kun er sikker for besætninger, der har skiftet fra bindestald uden at introducere AMS. En anden interessant sammenhæng er ændringen i forekomst af fødselshjælp og tilbageholdt efterbyrd. Her ses en reduktion i forekomsten ved skiftet fra bindestald til løsdriftsstald, der dog ikke er sikker for gruppen, der også har installeret AMS. Den mest nærliggende forklaring er en samtidig ændring i vilkårene for goldkøer og efterfølgende kælvning. Goldkøerne går løse og bringes i en langt bedre kondition før kælvningen, der også foregår i løsdrift i form af kælvningsboks. Forklaringen kan også være mere nuanceret i form af bedre goldkostyring, ændring i længden af goldperiode, osv. Påfaldende er der fundet en sikker stigning i forekomsten af tilbageholdt efterbyrd ved besætninger, der har etableret AMS i bestående stald, hvilket ikke er ønskelig. En nærliggende forklaring kunne være en ændret besætningssammensætning i forbindelse med ændringen, eksempelvis med indkøb af dyr, større andel gamle køer, der kælver, osv. Blandt de besætninger, der går fra bindestald til løsdrift uden AMS, bliver andelen af besætninger med problemer med tilbageholdt efterbyrd større. Dette kan sikkert skyldes, at de samtidig undergår en betydelig besætningsudvidelse. Endelig er der for forekomst af goldningsbehandling fundet en sikker sammenhæng til skift i staldsystem uanset, om der samtidig etableres AMS. Det kan være svært at give en sikker forklaring, men ændring i driftsformen kunne samtidig give et nyt og anderledes syn på yversundheden. En anden forklaring kunne være udsætning af køer med kroniske skader i yveret før overgang til løsdriftsanlæg, idet begge grupper har høj andel af udsatte køer med kronisk yverbetændelse. 126

6 Afslutning Der er påvist en sammenhæng mellem visse produktionssygdomme og skift i staldsystem blandt 404 danske besætninger, der i perioden 1996 til 2001 har foretaget væsentlige driftsomlægninger. Om udviklingen i sygdomsforekomst alene skal tillægges direkte afledte virkninger fra omlægningen, eller udviklingen også skyldes ændringer i driftsledelse, ændringer i goldko-management eller anderledes indkøbspolitik osv., kan ikke umiddelbart afdækkes. Fra praktisk erfaring kendes begrebet nystaldseffekt og i praksis opleves det også, at en sådan effekt er mere eller mindre blivende. Hvad forklaringen er kan være svær at fastlægge en kvægproduktion er en kompliceret størrelse, hvor årsag og virkning kan være svær at fastlægge præcist. Jo mere præcis og entydig dataopsamlingen foregår, jo større er muligheden for efterfølgende at fastlægge sammenhænge og sandsynlige forklaringer. Tabel 1. Tidligere anlæg Efter driftsomlægning Forkortelse Antal Traditionel malkning, bindestald Traditionel malkning, løsdriftsstald ams + skift 234 Traditionel malkning, løsdriftsstald Automatisk malkning, løsdriftsstald + ams skift 105 Traditionel malkning, bindestald Automatisk malkning, løsdriftsstald + ams + skift 65 Tabel 2. Inden for besætning forekomst 1 Andel af besætninger Produktionssygdomme Før Efter Før Efter % % Signifikans # % % Signifikans # Pattetråd ams +skift 1,8 0,8 *** 15,5 5,0 *** +ams skift 2,1 1,2 * 7,4 4,7 ns +ams +skift 2,0 1,0 * 13,1 8,2 ns Goldningsbehandling ams +skift 8,1 5,6 *** 49,2 48,2 ns +ams skift 6,6 8,0 ns 34,3 29,7 ns +ams +skift 12,0 8,1 * 45,9 48,6 ns Fødselshjælp ams +skift 2,0 1,2 *** 20,7 21,8 ns +ams skift 1,2 1,2 ns 30,9 26,4 ns +ams +skift 1,7 1,4 ns 35,3 20,8 * Tilbageholdt efterbyrd ams +skift 5,6 4,7 *** 73,2 80,1 * +ams skift 4,8 5,5 * 68,5 72,2 ns +ams +skift 5,8 5,0 ns 85,9 79,6 ns 1 Besætninger, hvor der minimum er én registrering i perioden. # Stjernemarkeringen i kolonnen mærket signifikans skal forstås således: *** Meget sikker sammenhæng, dvs. under 1 promilles sandsynlighed for, at forekomsten af sygdom før og efter driftsomlægningen ikke er forskellig. * Sikker sammenhæng, dvs. under 5% sandsynlighed for, at forekomsten af sygdom før og efter driftsomlægning ikke er forskellig. ns Ingen sammenhæng. Der er ingen sikker forskel på forekomsten af sygdom før og efter driftsomlægning. 127

7 Staldsystemers indflydelse på mælkekvalitet og yversundhed Afdelingsleder Per Justesen og specialkonsulent Flemming Skjøth, Dansk Kvæg TEMA 12 Malkesystemer til løsdrift Der er i de seneste år bygget mange moderne staldanlæg, og mange besætninger har skiftet fra bindestald til løsdriftsstalde. Samtidig med den betydelige besætningsudvidelse, som også er bekendt, er valg af malkesystemer et meget stort fokusområde for mælkeproducenterne. Når der vælges et nyt malkesystem enten i et bestående staldanlæg eller ved nybyggeri, er det altid i forventning om, at produktionsforholdene forbedres, således at det får en positiv indvirkning på arbejdsforhold, mælkekvalitet og yversundhed. Hvordan virker det i praksis under forskellige produktionsforhold og ved længerevarende brug? Kan man opnå ligeså god mælkekvalitet og yversundhed med automatisk malkning (AMS) som med traditionelle systemer? Hvilken indflydelse har skiftet fra bindestalden til løsdriftsstalden på mælkekvalitet og yversundhed? Overstående forhold er blandt andet undersøgt i et EU-projekt i samarbejde mellem Dansk Kvæg og Danmarks JordbrugsForskning samt erfaringer og resultater fra AMS-egenkontrolprogrammet. Baggrund Kvalitetsresultater og registreringer fra 404 besætninger er opgjort i en 6 måneders periode før ændring i produktionsforholdene (fra 9 til 3 måneder før ændring) og en 6 måneders periode efter ændringen (fra 3 til 9 måneder efter ændring). Opgørelsen viser, at der er ingen ikke kan konstateres en sikker forskel på tankcelletallet i de 3 besætningsgrupper før og efter ændringen af produktionsforholdene. Dog viser undersøgelsen en stigende tendens ved demi de besætninger, der sominstallerer AMS i en bestående stald (+AMS skift). Praktiske observationer understøtter denne tendens, idet kotrafik mv. ikke er optimalt på grund af en mere kompliceret indretning. Tankcelletallet er mere afhængig af driftsledelse og en holdning til at frasortere mælk fra køer med yverinfektioner end valg af staldsystem. Tidligere undersøgelser har vist, at tankcelletallet var højt ved overgangen til AMS. Men efter introduktionen af et obligatorisk egenkontrolprogram for automatisk malkning, som medførte, at AMS-besætningerne herefter fulgte gennemsnittet for landets øvrige besætninger, dog med højere fluktuerende celletalsmålinger. Egenkontrolprogrammet kræver blandt andet en simpel foranstaltning, at mælk fra køer med kroniske infektioner (defineret som forandret mælk og/eller CMT-værdi 5) ikke bliver malket med i mælkekøletanken. Undersøgelsen viser en stigning i nyinfektionsfrekvens i de besætninger, der skifter til AMS. I besætninger, der går fra bindestald til løsdrift, kan der derimod ses et lille fald i nyinfektioner. Undersøgelsen Resultaterne giver ikke noget svar på årsagerne hertil. Der er imidlertidsom bekendt mange faktorer, som der har indflydelse på yversundheden, men områder som hyppigere malkning kan både have positive og negative indvirkninger. Korte og lange malkeintervaller, udstyret til rengøring af patter, skyl af pattekopper mellem hver malkning mv. er blandt andet områder, der skal undersøges nærmere. Kimtallet er signifikant højere efter overgangen til AMS. Stigningen i besætningernekimtallet kan skyldes systemtekniske faktorer, varierende renhedsgrad af yver og patter, utilstrækkelig rengøring af patter, en mere kompliceret vask af anlægget samt ændret nedkølingsprocedure på grund af malkning hele døgnet. Den manglende mulighed for individuel rengøring af patter og af beskidte køer må derfor også forstærke behovet for opstaldning under renlige og hygiejniske forhold. En opgave, som påhviler driftslederen. Forklaringen på, at der ikke er nogen forskel på kimtallet efter overgang fra bindestald til løsdrift, er, at de forhold, der har indflydelse på kimtallet, som malketeknik, vask af malkeanlæg og køling af mælk, er samme procedure. Der er registreret en signifikant stigning i mælkens frysepunkt for alle 3 besætningsgrupper. Stigningen skyldes en øget risiko for uhensigtsmæssig vandtilblanding i mælken. Derfor må der strammes op på de forhold og områder, hvor der kan forekomme vandtilblanding. For eksempel i malkestalde skal der benyttes en sikker procedure, hvis der anvendes vand til at få tømt malkeanlægget for mælk før vask. Mælkeledning og pumpeledning skal monteres med korrekt fald. Ved AMS er det oftest på det tekniske område, årsagen skal findes. Pattekopperne afskylles efter hver malkning, der er flere mellemskyl, og på grund af manglende dræning forekommer der vandtilblanding. 128

8 Konklusion Ved god indretning og god driftsledelse kan der opnås tilfredsstillende mælkekvalitet og yversundhed uanset malkesystem. Ved valg af AMS-malkning er der fortsat nogle indsatsområder og tekniske løsninger, der skal belyses nærmere for at kunne optimere driftsledelsen. Ønsker besætningsejeren at skifte staldsystem eller eventuelt kun malkesystem, er det af meget stor betydning, at besætningsejeren vurderer, om man kan honorere de nye krav til driftsledelse og derefter prøver på at tilgodese kravene. De kvalitetsforhold, der er medtaget i denne opgørelse og andre iagttagelser, antyder, at der øjensynligt stilles endnu større krav til driftslederen ved skift til AMS end det, der kan ses, når der skiftes fra båsestald til løsdrift med traditionel malkning. Besætningsgrupper Før Efter Forkortelse Antal Bindestald Løsdriftsstald -AMS + skift 234 Løsdriftsstald Løsdrift + AMS +AMS skift 105 Bindestald Løsdrift + AMS +AMS + skift 65 Tankcelletal Før Efter Signifikans - AMS + skift ns +AMS skift (*) +AMS + skift ns Nyinfektioner Før Efter Signifikans - AMS + skift 4,3% 3,9% *** +AMS skift 3,8% 5,4% *** +AMS + skift 4,2% 5,9% *** Kimtal Før Efter Signifikans - AMS + skift ns +AMS skift *** +AMS + skift *** Frysepunkt Før Efter Signifikans -AMS + skift -0,526-0,522 *** +AMS skift -0,524-0,521 *** +AMS + skift -0,525-0,520 *** 129

9 Definition af acceptabel mælkekvalitet Seniorforsker Morten Dam Rasmussen, Danmarks JordbrugsForskning TEMA 12 Malkesystemer til løsdrift Definition af acceptabel hygiejnisk mælkekvalitet er for tankmælkens vedkommende fastsat ud fra objektivt målbare grænseværdier for mælkens indhold af kim, celler, sporer, frysepunkt og forekomst af hæmstoffer. Dette forudsætter, at der i udmalkningsøjeblikket er sket en frasortering af mælken med hensyn til homogenitet (klumper) og farve (blodtilblanding, tilsmudsning). Denne sortering bygger på subjektive kriterier og grænserne for, hvad der frasorteres, vil selvfølgelig være forskellige fra besætning til besætning. Sensorer i automatiske malkesystemer kan ikke arbejde med subjektive mål. Derfor er det nødvendigt at fastsætte målbare kriterier for, hvad der er acceptabelt. Danmarks JordbrugsForskning har arbejdet på at fastlægge definitionen af normal og unormal mælk i udmalkningsøjeblikket, og forslaget tilstiles EU for at danne baggrund for det kommende Hygiejnedirektiv. Forslag til definitionen Malkningen skal gennemføres hygiejnisk og især tilse: At mælken tjekkes for unormaliteter af en malker eller en metode, som giver et tilsvarende resultat At kun normal mælk leveres til konsum At unormal, uønsket og kontamineret mælk tilbageholdes fra mejerileverance. Denne tekst er baseret på følgende definition af normal, unormal, uønsket og kontamineret mælk: Normal mælk: Mælk egnet til human konsum Unormal mælk: Mælk, som er forandret i farve eller homogenitet Uønsket mælk: Mælk, som inden malkning af dyret vides at være uegnet til mejerileverance som for eksempel kolostrum eller mælk fra køer med højt celletal Kontamineret mælk: Mælk, som inden malkning af dyret vides at være uegnet som menneskeføde som følge af behandling af dyret med antibiotika eller andre veterinære produkter med en tilbageholdelsesperiode. Definitionen af unormal mælk forårsaget af klinisk mastitis foreslås baseret på homogeniteten af mælken og ikke farven, fordi mælkens farve også afhænger af race, laktationsstadie, fodring mv. Som referencemetode foreslås filtrering af mælken gennem et filter med porestørrelsen 0,1 mm, og mælk, hvor klumper er tydelige på filteret, defineres som unormal. Forekomst af vandig og strågul mælk bliver ikke nødvendigvis detekteret med denne metode. Kravene til sensitivitet (procent udpeget af unormale) og specificitet (procent udpeget af normale) er endnu ikke fastlagt, men der bør stilles samme krav til alle malkesystemer. Specificiteten bør være >99% (især for automatiske systemer) for at blive vel accepteret. En sensitivitet på 80% forekommer rimelig. Farvning af mælken som følge af blodtilblanding er sjælden, men anses som unormal mælk. Mælkesekretionen i de første 3 dage efter kælvning er overvejende kolostrum, som ikke anses som normal mælk. Et højt celletal er en tydelig indikator på yverbetændelse, men kan ikke forlanges målt ved hver malkning for at se, om mælken er unormal. Det foreslås dog stadig, at celletallet inkluderes i tankmælksovervågning. Sammenhæng mellem formælkens udseende og celletal Celletallet i tankmælk anvendes som kriterium for acceptabel mælk i relation til subklinisk mastitis, men desværre også som indikator for, hvornår mælk fra køer med klinisk mastitis skal sorteres fra. Klassificering af, om en kirtel er inficeret eller ej, har tidligere været baseret på en celletalsgrænse på celler pr. ml og fund af mastitisbakterier. Udenlandske forskere har foreslået, at mælk fra kirtler med et celletal > celler pr. ml skulle anses som unormal mælk. En sådan grænse vil imidlertid betyde, at meget mælk skal kasseres, og ikke inficeret mælk kan have et naturligt celletal større end denne grænse. Ved et forsøg med automatisk malkning blev kocelletallet målt, og formælkens udseende vurderet ved malkninger. Køer, hvor formælken fra de 4 kirtler havde normalt udseende, havde et lavt celletal (tabel 1), og kun 4% havde et celletal over 1 million. Køer, hvor mindst én kirtel havde forandret formælk, havde i gennemsnit et celletal på ca. 1 million, og 54% af prøverne lå over denne grænse. Selv om formælken fra alle kirtler blev bedømt som normal, så var 12% af kocelletallene over celler pr. ml, men ikke alle kocelletal (73%) fra køer med forandret formælk kom over denne grænse. Kocelletal kan dermed ikke bruges til sikkert at udpege køer med normalt og unormalt udseende mælk. Køer med vandet, fnugget eller blodtilblandet formælk havde kocelletal i mellem grupperne af normalt og klumpet udseende. 130

10 Celletallet blev målt i mælkeprøver fra 287 kirtler. 4% af kirtlerne med normalt udseende formælk havde et celletal over 1 million pr. ml, og disse var fortrinsvis fra nykælvere. Ud af kirtlerne med klumper i formælken havde 88% et kirtelcelletal over 1 million pr. ml (tabel 2). Hvis for eksempel mælk med et kirtelcelletal >200,000 celler pr. ml er uønsket, så vil mælken fra 204 kirtler (15% af 1.362) med normalt udseende formælk blive frasorteret sammenlignet med, at 37 ud af 40 kirtler med klumper i formælken vil blive frasorteret. Et så lavt sorteringskriterie på kirtelniveau vil sikre, at forandret mælk frasorteres, men samtidig også tilbageholde uforholdsvis meget normalt udseende mælk. Derfor konkluderes det, at celletallet ikke skal indgå i definitionen af normal og unormal mælk, velvidende at celletallet er en af de bedste indikatorer på yverbetændelse. Farvemålinger af mælk Mælk med 0,1% blod kan ses med det blotte øje, når der sammenlignes med ren hvid mælk. I et sort udmalkningsbæger kan 1% blod dog være svær at skelne fra hvid mælk. Farvemåling kan detektere blod i mælk med en større præcision end en visuel bedømmelse. Den farveændring, som 0,1% blod forårsager, modsvarer på andre bølgelængder den ændring, som ca. 3% fedt eller ca. 2,5% protein forårsager. Ca. 99% af formælksprøver vil have en naturlig variation på 3% i fedt, og ændringen i protein svarer til, at mælk bedømmes normalt efter 4. malkning efter kælvning. Såfremt klinisk mastitis medfører farveændringer inden for dette interval, vil de blive skjult i den normale variation, og derfor indgår dette ikke i definitionen. Filtrering af mælk som reference Mælk af forskellig oprindelse blev filtreret gennem filtre af størrelsen 0,05-0,07-0,1-0,2-0,5-1,0 og 2,0 mm. Mælken havde svært ved at passere de to mindste filtre, og de største filtre var lidt svære at aflæse. Mælk fra kirtler med klinisk mastitis blev filtreret fra de største til de mindste filtre, og der blev fundet klumper på alle filtre. Enkelte prøver blev filtreret fra de mindste til de største, og der kunne stadig findes klumper på filtrene. Der er åbenbart faktorer i mælken, der får den til at klumpe, selv om nogle klumper fjernes. Størrelsen 0,1 mm blev valgt som standard, og denne porestørrelse svarer til det, øjet normalt kan skelne. Mælk fra ca formalkninger blev visuelt vurderet og sammenlignet med filtermetoden. Samtlige prøver bedømt som klumpet blev genfundet på filteret, men derudover blev der fundet næsten lige så mange af de normalt udseende prøver. Filtermetoden var ikke sikker nok til at finde blod, strågul og vandet mælk. Kommende arbejde skal fastlægge sensitivitet og specificitet for brug af filtermetoden i forskellige malkesystemer. Tabel 1. Geometrisk celletal i mælk fra 4 kirtler og procent prøver > , og celler pr. ml opdelt efter mælkens udseende fra den værste kirtel. Værste kirtel Antal Celletal pr. ml > , % > , % > 1 mill., % Alle normale Blodtilblandet Vandet eller fnugget Klumper i mælken Tabel 2. Geometrisk celletal i mælk fra enkeltkirtler og procent prøver > , og celler pr. ml afhængig af formælkens udseende. Formælkens udseende Antal Celletal pr. ml > , % > , % > 1 mill., % Normal Vandet eller fnugget Klumper i mælken Tabel 3. Formælkens udseende i udmalkningsbæger og efter filtrering gennem et filter med porestørrelsen 0,1 mm, antal prøver (% fordeling inden for rækken). Mælkens udseende på filter Mælkens udseende Normal Få og små fnug Klumper Normal (97) 110 (2) 43 (1) Vandet 34 (74) 4 (9) 8 (17) Klumper 1 (2) 1 (2) 50 (96) Strågul 6 (46) 2 (15) 5 (39) Blod 7 (78) 0 (0) 2 (22) 131

karruseller og AMS Landskonsulent Jan Brøgger Rasmussen Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for Bygninger og Maskiner Dansk Kvæg Kongres 2003

karruseller og AMS Landskonsulent Jan Brøgger Rasmussen Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for Bygninger og Maskiner Dansk Kvæg Kongres 2003 Malkerutiner og malkekapaciteter i malkestald, karruseller og AMS Landskonsulent Jan Brøgger Rasmussen Dansk Kvæg Kongres 2003 Rene køer til malkning Rene og tørre gangarealer Tørt, rent og velstrøet leje

Læs mere

Nøgletal Enhed Kort forklaring Anvendelse Beregningsmetode Opgørelsesperiode

Nøgletal Enhed Kort forklaring Anvendelse Beregningsmetode Opgørelsesperiode Sundhed Yversundhed Nøgletal Enhed Kort forklaring Anvendelse Beregningsmetode Opgørelsesperiode Infektion, laktation % Andelen af malkende køer som er inficeret ved ydelseskontrol. Inficerede = Køer som

Læs mere

Michael Farre Specialkonsulent / MBA SEGES MALKER DU KØER ELLER PRODUCERER DU MÆLK

Michael Farre Specialkonsulent / MBA SEGES MALKER DU KØER ELLER PRODUCERER DU MÆLK Michael Farre Specialkonsulent / MBA SEGES MALKER DU KØER ELLER PRODUCERER DU MÆLK DAGSORDEN Udfordringen Hygiejne en fælles opgave Efter salget tjener firmaerne for mange penge? Case med brug af malkedata

Læs mere

FYSISKE MÅLINGER PÅ MÆLK

FYSISKE MÅLINGER PÅ MÆLK FYSISKE MÅLINGER PÅ MÆLK Fysiske målinger på mælk - Hvordan måler man, om koen er syg? 1 Introduktion til forsøget Yverbetændelse, også kaldet mastitis, er en ofte forekommende produktionssygdom hos malkekøer

Læs mere

Ren mælk i den konventionelle malkestald

Ren mælk i den konventionelle malkestald Ren mælk i den konventionelle malkestald Kvalitetsrådgiver Henrik Abildgaard Hansen Videncentret for Landbrug, Kvæg Mobil nr.: 2172 5957 E-mail: hah@vfl.dk Kvalitetsrådgiverne www.mælkekvalitet.dk Placering

Læs mere

Videreudvikling af malkesystem

Videreudvikling af malkesystem Videreudvikling af malkesystem Udvikling af stationaer separationsmalker. Et grzesrodsforsknings projekt af Adolf Handrup Mgllevejen 53 9690 Fjerritslev. Projekt jnr. 93S-2462-AOO-00893 Indhold: Baggrund

Læs mere

INFO OM PROJEKTET FUTUREMILQ OG ANDRE PROJEKTER: FRYSEPUNKT - PRØVEUDTAGNINGSHANER PATTERENGØRING AUTODIP MÆLKEKVALITET

INFO OM PROJEKTET FUTUREMILQ OG ANDRE PROJEKTER: FRYSEPUNKT - PRØVEUDTAGNINGSHANER PATTERENGØRING AUTODIP MÆLKEKVALITET Gårdsteknisk Forum 14. marts 2017 Koldkærgård Per Justesen SEGES - Veterinær- & Kvalitetsforhold INFO OM PROJEKTET FUTUREMILQ OG ANDRE PROJEKTER: FRYSEPUNKT - PRØVEUDTAGNINGSHANER PATTERENGØRING AUTODIP

Læs mere

Kvæg nr. 33 2005. FarmTest. Malkestalde og -karruseller

Kvæg nr. 33 2005. FarmTest. Malkestalde og -karruseller Kvæg nr. 33 2005 FarmTest Malkestalde og -karruseller Malkestalde og -karruseller Af Jan Brøgger Rasmussen, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Byggeri og Teknik, Lars Kurt Laugesen og Henrik Abildgaard

Læs mere

DIAGNOSTIK OG ANSVARLIG BRUG AF ANTIBIOTIKA

DIAGNOSTIK OG ANSVARLIG BRUG AF ANTIBIOTIKA Herning februar 2017 Michael Farre, SEGES Dyrlæge DIAGNOSTIK OG ANSVARLIG BRUG AF ANTIBIOTIKA DAGENS PROGRAM Baggrund Forebyggelse Hvilke køer skal behandles? Effekt af behandlinger Behandling efter label

Læs mere

E. Coli-yverbetændelse og vaccination

E. Coli-yverbetændelse og vaccination E. Coli-yverbetændelse og vaccination Kvægkongres Herning 2019 Michael Farre Specialkonsulent / MBA SEGES KVÆGKONGRES 2019 Hvad ved vi om E. coli i Danmark? Vurdering af hygiejne Vurder hygiejne (ko, yver

Læs mere

HÅNDTERING AF MILD YVERBETÆNDELSE VED AFGOLDNING AF ENKELTKIRTLER I ØKOLOGISKE BESÆTNINGER

HÅNDTERING AF MILD YVERBETÆNDELSE VED AFGOLDNING AF ENKELTKIRTLER I ØKOLOGISKE BESÆTNINGER HÅNDTERING AF MILD YVERBETÆNDELSE VED AFGOLDNING AF ENKELTKIRTLER I ØKOLOGISKE BESÆTNINGER ORGANICDAIRYHEALTH - Arbejdspakke 5 DISPOSITION Baggrund Spørgeskemaundersøgelse Eksperimentelt forsøg Opsætning

Læs mere

Trim dit AMS system. 1: Biologiske parametre 2: Tekniske løsninger 3: Driftsledelse. V/ Mads Nielsen, AMS profilkonsulent, Sydvestjysk Landboforening

Trim dit AMS system. 1: Biologiske parametre 2: Tekniske løsninger 3: Driftsledelse. V/ Mads Nielsen, AMS profilkonsulent, Sydvestjysk Landboforening Trim dit AMS system 1: Biologiske parametre 2: Tekniske løsninger 3: Driftsledelse V/ Mads Nielsen, AMS profilkonsulent, Sydvestjysk Landboforening Hvad forstår vi ved kapacitet i AMS Høj produktion pr.

Læs mere

Dansk Kvæg indsamler data om staldforhold og management på danske kvægbedrifter

Dansk Kvæg indsamler data om staldforhold og management på danske kvægbedrifter Dansk Kvæg indsamler data om staldforhold og management på danske kvægbedrifter Vær med til at afdække forskelle i produktionen 1.550 mælkeproducenter har allerede besvaret spørgsmålene. 5.150 producenter

Læs mere

Oversigt over muligheder for bedrift nr. 2

Oversigt over muligheder for bedrift nr. 2 Oversigt over muligheder for bedrift nr. 2 Nu-situation Der er 260 ha, hvoraf 40 ha er skov Der ligger en miljøgodkendelse til 943 DE (543 køer og 70 % af normalt antal opdræt) Da byggeriet af et nyt staldanlæg

Læs mere

Yversundheden i moderne stalde

Yversundheden i moderne stalde Yversundheden i moderne stalde Tema 11 Der er andet og mere end bakterier i yversundhed Kvægfagdyrlæge Kenneth Krogh Projekt AMS-acceptabel mælkekvalitet Forsøgsdesign 1996-2002 234 besætninger med ny

Læs mere

Figur 1. Udskrift efter behov: MPO findes under Analyser og lister i modulet Analyseudskrifter

Figur 1. Udskrift efter behov: MPO findes under Analyser og lister i modulet Analyseudskrifter Hvor finder jeg Mælkeproduktionsopgørelsen i DMS Dyreregistrering? Fast bestilling Der dannes og gemmes automatisk en MPO efter hver ydelseskontrol i en besætning, helt som det har været hidtil. Den er

Læs mere

Miljøbetinget mastitis, forebyggelse og betydning

Miljøbetinget mastitis, forebyggelse og betydning Miljøbetinget mastitis, forebyggelse og betydning s Kongres 2004 Lars Holst Pedersen, dyrlæge PhD, Afdeling for Veterinære forhold og Råvarekvalitet, Det burde være så simpelt! Mastitis opstår når bakterier

Læs mere

Figur 1. Udskrift efter behov: MPO findes under Analyser og lister i modulet Analyseudskrifter

Figur 1. Udskrift efter behov: MPO findes under Analyser og lister i modulet Analyseudskrifter Hvor finder jeg Mælkeproduktionsopgørelsen i DMS Dyreregistrering? Fast bestilling Der dannes og gemmes automatisk en MPO efter hver ydelseskontrol i en besætning, den er RYK s kvittering til besætningsejeren

Læs mere

FarmTest - Kvæg nr Arbejdsforbrug ved automatisk malkning

FarmTest - Kvæg nr Arbejdsforbrug ved automatisk malkning FarmTest - Kvæg nr. 8-2002 Arbejdsforbrug ved automatisk malkning Arbejdsforbrug ved automatisk malkning Af konsulent Christian Raun, Sønderjysk Landboforening og landskonsulent Jan Brøgger Rasmussen,

Læs mere

Fem AMS-nøgletal der styrer din besætning

Fem AMS-nøgletal der styrer din besætning Fem AMS-nøgletal der styrer din besætning V/ Kvægrådgiver Kristina Krogh Jensen, LandboNord Disposition Nøgletal generelt De fem nøgletal: 1. Antal malkninger pr. boks 2. Kg mælk pr. boks 3. Mælkeflow

Læs mere

Malk rene køer. du holder bakterier væk når køerne er rene!

Malk rene køer. du holder bakterier væk når køerne er rene! Malk rene køer du holder bakterier væk når køerne er rene! Miljøbakterier lever i koens nærmiljø. Hvis bakterierne trænger op i yveret, giver de som regel yverbetændelse Du kan forebygge miljøbetinget

Læs mere

(SKRIV GÅRDENS NAVN) Indhold

(SKRIV GÅRDENS NAVN) Indhold Indhold 1. Malkning - Klargøring til malkning... 1 2. Malkning - Klargøring af malkeanlæg... 2 3. Malkning - Af normalt lakterende køer... 3 4. Malkning - Af antibiotika-behandlede køer... 5 5. Malkning

Læs mere

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg Foderomkostning pr. kg EKM 2 % højere på bedrifter med AMS vs. andre Foderomkostningerne pr. kg mælk produceret på bedrifter

Læs mere

KURSUSKATALOG MALKNING, HYGIEJNE OG YVERSUNDHED

KURSUSKATALOG MALKNING, HYGIEJNE OG YVERSUNDHED KURSUSKATALOG MALKNING, HYGIEJNE OG YVERSUNDHED KURSUSKATALOG MALKNING, HYGIEJNE OG YVERSUNDHED SEGES tilbyder skræddersyede kurser til forskellige målgrupper, som giver større indsigt i malkeudstyr og

Læs mere

Opstaldning og management der giver god produktion, sundhed og velfærd

Opstaldning og management der giver god produktion, sundhed og velfærd Opstaldning og management der giver god produktion, sundhed og velfærd Dansk Kvægs kongres Tema 10 24/2 2009 kek@landscentret.dk Kvægfagdyrlæge & teamleder Sundhed & Velfærd, Dansk Kvæg Flowdiagram - Management

Læs mere

Bedre opstart af køer i AMS

Bedre opstart af køer i AMS Bedre opstart af køer i AMS Dorte Bossen Specialkonsulent, Team Foderkæden, Kvæg, VFL Baggrund Samme laktationsydelse Lavere startydelse v/ams 2 malkning Ydelse pr. årsko kg EKM Baggrund Højere startydelse

Læs mere

Orientering om Lov om hold af malkekvæg. Forum for Rådgivning den 10. juni 2010

Orientering om Lov om hold af malkekvæg. Forum for Rådgivning den 10. juni 2010 Orientering om Lov om hold af malkekvæg Forum for Rådgivning den 10. juni 2010 1 Ikrafttrædelse Loven træder i kraft den 1. juli 2010 For bedrifter, der etableres efter 1-7-10 og tages i brug inden 30.

Læs mere

Management af goldkøer og yversundhed i den efterfølgende laktation

Management af goldkøer og yversundhed i den efterfølgende laktation Management af goldkøer og yversundhed i den efterfølgende laktation Baggrund Adjunkt Ilka C. Klaas Institut for Produktionsdyr og Heste, KVL ick@kvl.dk Goldperioden er en høj-risiko periode for opståen

Læs mere

Specialkonsulent Helge Kromann og Seniorkonsulent Jannik Toft Andersen SEGES Kvæg VÆLG DET RIGTIGE MALKESYSTEM

Specialkonsulent Helge Kromann og Seniorkonsulent Jannik Toft Andersen SEGES Kvæg VÆLG DET RIGTIGE MALKESYSTEM Specialkonsulent Helge Kromann og Seniorkonsulent Jannik Toft Andersen SEGES Kvæg VÆLG DET RIGTIGE MALKESYSTEM KVÆGKONGRES 2016 VÆLG DET RIGTIGE MALKESYSTEM BAGGRUND MYTER OG FAKTA AMS versus konventionel

Læs mere

Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse

Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse Tilgængelighed Udskriften ReproAnalyse er tilgængelig i Dairy Management System (DMS) under fanebladet Analyse og lister > Analyseudskrifter. Husk at vælge

Læs mere

Fokus på vigtige detaljer i stalden koens komfort, velfærd og sundhed

Fokus på vigtige detaljer i stalden koens komfort, velfærd og sundhed Fokus på vigtige detaljer i stalden koens komfort, velfærd og sundhed Tema 8 På vej mod 12.000 kg mælk pr. ko Kvægfagdyrlæge Kenneth Krogh Hvad er kokomfort?! Kokomfort er optimering af faktorer, som øver

Læs mere

Optimér dit el- og vandforbrug ved malkning

Optimér dit el- og vandforbrug ved malkning Optimér dit el- og vandforbrug ved malkning Konsulent Jørgen Pedersen Landscentret, Byggeri og Teknik FarmTest af AMS og andre typer FarmTest i 2003 AMS fire fabrikater: SAC Galaxy Lely Astronaut DeLaval

Læs mere

Indretning af stalde til kvæg

Indretning af stalde til kvæg Indretning af stalde til kvæg Danske anbefalinger, 4. udgave, 2005 Figur 1.1 Kvægets synsfelt Figur 1.2 Kvægets fysiske og sociale rum (individualafstand). A: Frontal kamp B: Pandestød fra siden C: Trussel

Læs mere

Skab rammer for et højt sundhedsniveau i sengebåsen, goldkoafdelingen og kælvningsafdelingen

Skab rammer for et højt sundhedsniveau i sengebåsen, goldkoafdelingen og kælvningsafdelingen Skab rammer for et højt sundhedsniveau i sengebåsen, goldkoafdelingen og kælvningsafdelingen Kenneth Krogh Kvægfagdyrlæge Afdeling for Rådgivning, Dansk Kvæg Produktionssygdomme årsager Besætningen/dyret

Læs mere

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk Tabelsamling - 2012 Resultat pr. kg mælk 4,00 Pr. kg mælk 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 0,27 0,15 0,34 0,36 0,28 0,45 0,30 0,29 0,29 0,37 0,43 0,29 0,25 0,31 0,38 0,49 0,28 0,22 0,39 0,38 0,45 0,32 0,23 0,42

Læs mere

Velfærd for danske køer og kalve

Velfærd for danske køer og kalve Velfærd for danske køer og kalve DANSK KVÆGS BRANCHEPOLITIK FOR DYREVELFÆRD www.kvaeg.dk Politik for dyrevelfærd DANSK KVÆG HAR EN BRANCHE- POLITIK FOR DYREVELFÆRD Danske kvægbrugere tager ansvar for dyrenes

Læs mere

ELLETAL OG YVERSUNDHED LANDBRUGETS RÅDGIVNINGSCENTER CLANDSKONTORET FOR KVÆG

ELLETAL OG YVERSUNDHED LANDBRUGETS RÅDGIVNINGSCENTER CLANDSKONTORET FOR KVÆG ELLETAL OG YVERSUNDHED LANDBRUGETS RÅDGIVNINGSCENTER CLANDSKONTORET FOR KVÆG 1 »CELLETAL OG YVERSUNDHED«Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for Kvæg Udkærsvej 15, Skejby, 8200 Århus N Juli 1995

Læs mere

Sæt mål for indsatsområder

Sæt mål for indsatsområder Kapitel 4 Sæt mål for indsatsområder Baggrund Den gode målsætning, er den målsætning, hvor man sætter sig et mål, der er interessant, realistisk og overkommeligt. Hvor tidsrammen er klar, og hvor man ved,

Læs mere

PRODUKTER KVALITETSRÅDGIVNING 2016

PRODUKTER KVALITETSRÅDGIVNING 2016 PRODUKTER KVALITETSRÅDGIVNING 2016 2 STYRK DIN FORRETNING få en ekspert ind over Den mælk du leverer til mejeriet, skal have den bedst mulige kvalitet af hensyn til både fødevaresikkerheden, forbrugerne,

Læs mere

VMS, AUTOMATISK MALKE SYSTEM

VMS, AUTOMATISK MALKE SYSTEM FODERVOGN HERD NAVIGATOR AKTIVITETSMÅLER SYSTEM KARRUSEL MALKESTALD VMS, AUTOMATISK MALKE SYSTEM MALKESTALD RØRMALKNING Hver dag skal du træffe hundredvis af beslutninger på gården. Og uanset hvor små

Læs mere

Nordisk Byggetræf 2011

Nordisk Byggetræf 2011 Tjener teknikken sig hjem? Nordisk Byggetræf 2011 V/ Mads Urup Gjødesen Teamleder, Videncentret For Landbrug, KVÆG Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet

Læs mere

Forebyggelse Undgå, at køerne ligger for langt fremme i sengene, så gødning afsættes inde i senge-

Forebyggelse Undgå, at køerne ligger for langt fremme i sengene, så gødning afsættes inde i senge- Alt om Mælkekvalitet Stafylokokkus aureus 1 Det er den hyppigste årsag til subkliniske infektioner og høje tankcelletal. Det er vigtigt at tænke på stafylokokkerne som sår-infektioner. De forhold, der

Læs mere

FRISTELSER VED AFGRÆSNING

FRISTELSER VED AFGRÆSNING FRISTELSER VED AFGRÆSNING Thomas Andersen, Kvæg Herning kongrescenter 1. marts 2015 KVÆGKONGRES 2016 INDHOLD Strategiske overvejelser Økonomi Forventet produktion Arbejdsindsats Andre effekter 2... AFGRÆSNING

Læs mere

AfiMilk. Styringsværktøjer til maksimering af produktiviteten og øgning af overskuddet i malkekvægbesætninger

AfiMilk. Styringsværktøjer til maksimering af produktiviteten og øgning af overskuddet i malkekvægbesætninger AfiMilk Styringsværktøjer til maksimering af produktiviteten og øgning af overskuddet i malkekvægbesætninger AfiMilk Styringsværktøjer til maksimering af produktiviteten og øgning af overskuddet i malkekvægbrug

Læs mere

VELFÆRDSVURDERING mhp. EGENKONTROL CHR

VELFÆRDSVURDERING mhp. EGENKONTROL CHR Generelt: skala 1-9, hvor 9 = bedst (5 er grænse for, hvornår tiltag skal overvejes) Goldkøer Total lejelængde, m (mod væg 3 m, rk.mod rk. 2,85) Lejelængde, nakkerør til bagkant, m (1,75) Lejeblødhed (skala

Læs mere

STOP SMITSOM YVERBETÆNDELSE

STOP SMITSOM YVERBETÆNDELSE STOP SMITSOM YVERBETÆNDELSE Stafylokokker og B-streptokokker: Hvordan finder vi køer, der smitter, og hvilken betydning har bakterier på pattehuden for yverbetændelse? Line Svennesen Dyrlæge og Ph.d.-studerende

Læs mere

Knap halvdelen af køerne behandles for yverbetændelse

Knap halvdelen af køerne behandles for yverbetændelse K050308E1A16.qxd 02/03/05 10:59 Side 16 Knap halvdelen af køerne behandles for yverbetændelse Der er store forskelle mellem besætninger, både hvad angår behandlingshyppighed og forekomst af for højt celletal.

Læs mere

Bedre yversundhed med PCR

Bedre yversundhed med PCR Bedre yversundhed med PCR Jørgen Katholm, Videncentret for Landbrug, Kvæg, og Torben Bennedsgaard, Aarhus Universitet Konklusion Bedre yversundhed med PCR PCR-mastitistesten er meget bedre til at finde

Læs mere

Nye måleparametre har potentiale for forbedret overvågning af nykælvere

Nye måleparametre har potentiale for forbedret overvågning af nykælvere 1 af 6 21-12-2016 11:36 Du er her: LandbrugsInfo > Kvæg > Reproduktion > Nye måleparametre har potentiale for forbedret overvågning af nykælvere KvægInfo - 2453 Oprettet: 08-01-2015 Nye måleparametre har

Læs mere

Når fodringsmanagement bliver konkret

Når fodringsmanagement bliver konkret Når fodringsmanagement bliver konkret Tema 7 Kom i superligaen med din foderplan Gårdejer Per Hauskov Kristiansen, Nr. Nissum og Kvægbrugskonsulent Helle Sievertsen, Lemvigegnens Landboforening I slægtens

Læs mere

Bekendtgørelse om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg

Bekendtgørelse om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg BEK nr 756 af 23/06/2010 (Historisk) Udskriftsdato: 2. februar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2009-5401-0068 Senere ændringer til forskriften BEK nr 498

Læs mere

Tjener teknikken sig hjem?

Tjener teknikken sig hjem? Tjener teknikken sig hjem? Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.

Læs mere

Jagten på Spild. Ft.

Jagten på Spild. Ft. Jagten på Spild Erik Andersen, Økologirådgivningen Danmark Thorkild Moos, LandboSyd Anne-Mette Søndergaard, LandboNord Ft. KvægChefgruppen Jagten blæses i gang Jagt på spild, formål.. At sikre alle bliver

Læs mere

FULLWOOD, Fusion Crystal

FULLWOOD, Fusion Crystal FULLWOOD, Fusion Crystal Produktnavn Sælges som Fusion Crystal version 1.40. Sælges p.t. kun sammen med FULLWOOD Merlin automatiske malkesystemet. Her sælges det som et komplet modul. Krav til hardware/internet

Læs mere

Afgræsning og sundhed

Afgræsning og sundhed Afgræsning og sundhed Torben W. Bennedsgaard Det Jordbrugs-videnskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Undersøgelse vha. Kvægdatabasen 2002 af Bettina Ø. Mortensen og A. M. Kjeldsen Afgræsningens betydning

Læs mere

Sådan avler jeg min favoritko

Sådan avler jeg min favoritko Sådan avler jeg min favoritko Teamleder Anders Fogh, VFL, Kvæg Team Reproduktion og Avl Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

Læs mere

FarmTest - Kvæg nr. 7-2002. Indkøring af stalde til kvæg

FarmTest - Kvæg nr. 7-2002. Indkøring af stalde til kvæg FarmTest - Kvæg nr. 7-2002 Indkøring af stalde til kvæg Indkøring af stalde til kvæg Udarbejdet af: Jan Brøgger Rasmussen og Inger Dalgaard Landskontoret for Bygninger og Maskiner Udkærsvej 15, Skejby

Læs mere

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk Tabelsamling - 2011 Resultat pr. kg mælk 4,00 Pr. kg mælk 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 0,35 0,35 0,12 0,44 0,42 0,47 0,38 0,12 0,58 0,36 0,29 0,17 0,24 0,32 0,36 0,36 0,36 0,39 0,50 0,48 0,59 0,33 0,45 0,54

Læs mere

Dyrevelfærd i praksis sådan gør jeg, og det betaler sig!

Dyrevelfærd i praksis sådan gør jeg, og det betaler sig! Dyrevelfærd i praksis sådan gør jeg, og det betaler sig! Tema 9 Dyrevelfærd til gavn for dyr og kvægbruger Mælkeproducent Wessel Doldersum Præstø Fakta vedrørende min bedrift Bedrift købt i 1997 gamle

Læs mere

Hvilke informationer kan automatisk overvågning af mælken give os?

Hvilke informationer kan automatisk overvågning af mælken give os? Hvilke informationer kan automatisk overvågning af mælken give os? Jens Yde Blom, Biosens Klaus Lønne Ingvartsen, DJF Dansk Kvæg kongres 2006 Hvorfor automatisk overvågning? Hvem bestemmer farten? Teknologien

Læs mere

Praktikhæfte. Kvægbesætning. Navn: - ét skridt foran!

Praktikhæfte. Kvægbesætning. Navn: - ét skridt foran! Praktikhæfte Kvægbesætning Navn: - ét skridt foran! Indledning Praktikhæftet Formål Praktikhæftet skal danne baggrund for løbende samtaler mellem dig og din lærermester. Samtalerne skal være med til at

Læs mere

Bedre behandlings- og kælvningsafdeling. Udviklingskonsulent Susanne Pejstrup, Gefion, sup@gefion.nu Tlf.. 26190808

Bedre behandlings- og kælvningsafdeling. Udviklingskonsulent Susanne Pejstrup, Gefion, sup@gefion.nu Tlf.. 26190808 Bedre behandlings- og kælvningsafdeling Udviklingskonsulent Susanne Pejstrup, Gefion, sup@gefion.nu Tlf.. 26190808 DLBR Kvægstalde www.dlbrkvagstalde.dk Bygnings- og kvægrådgivere med speciale i kvægstalde

Læs mere

Oversigt over muligheder for bedrift nr. 6

Oversigt over muligheder for bedrift nr. 6 Oversigt over muligheder for bedrift nr. 6 Nu-situation Bedriften er en blandet besætning bestående af frilandsgrise og kvæg 200 årskøer med fuldt opdræt Kostalden er en løsdriftsstald, med sengebåse og

Læs mere

AMS og fodring Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg

AMS og fodring Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg AMS og fodring Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg Introduktion Robotmalknings betydning for ydelsen Fodrings betydning for ydelsen Fodring som virkemiddel på besøgsfrekvens Link til European Agricultural

Læs mere

Oversigt over muligheder for bedrift nr. 4

Oversigt over muligheder for bedrift nr. 4 Oversigt over muligheder for bedrift nr. 4 Nu-situation 202 malkekøer på hovedejendommen 150 stk. opdræt på anden bedrift I alt er dyrene fordelt på 3 bedrifter Vestermarksvej 20 (købt 2010) 1- del Stald

Læs mere

Øvelser vedrørende nøgletal

Øvelser vedrørende nøgletal Øvelser vedrørende nøgletal Tema: Husdyrproduktion 1. Ydelsesresultater. Et af de nøgletal, der optræder på nøgletalsudskriften fra Landskontoret for Kvæg, er "kg. EKM" pr. dag for de køer, der har afsluttet

Læs mere

Paratuberkulosebesøg besøgsdato: Vi har talt om:

Paratuberkulosebesøg besøgsdato: Vi har talt om: Paratuberkulosebesøg besøgsdato: 9 5 2006. Vi har talt om: Afsnit 1. Besætningsinformation og målsætninger Besætningen Dato: 9-5- 2006 CHR-nr: XXXXX Ejer: JJ Driftsleder: JJ Ansatte og 2 yngre medhjælpere

Læs mere

FarmTest - Kvæg nr. 17-2004. El- og vandforbrug ved malkning

FarmTest - Kvæg nr. 17-2004. El- og vandforbrug ved malkning FarmTest - Kvæg nr. 17-2004 El- og vandforbrug ved malkning El- og vandforbrug ved malkning Af Jan Brøgger Rasmussen og Jørgen Pedersen, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Byggeri og Teknik Titel:

Læs mere

SOP-Malkning behandler både traditionel malkning og robotmalkning (AMS):

SOP-Malkning behandler både traditionel malkning og robotmalkning (AMS): SOP-Malkning SOP-Malkning behandler både traditionel malkning og robotmalkning (AMS): Traditionel malkning omfatter: Hentning af køerne til malkning Klargøring af malkeanlægget Malkning herunder håndtering

Læs mere

Mastitismanagement Fokus på goldperioden og tidlig laktation. Ilka Klaas Institut for Produktionsdyr og Heste, KU, LIFE

Mastitismanagement Fokus på goldperioden og tidlig laktation. Ilka Klaas Institut for Produktionsdyr og Heste, KU, LIFE Mastitismanagement Fokus på goldperioden og tidlig laktation Ilka Klaas Institut for Produktionsdyr og Heste, KU, LIFE ick@life.ku.dk Hvorfor fokus på goldperioden? > 50% af yverinfektioner med miljøbakterier

Læs mere

Sikker malkning. Undgå medicinrester i mælken. Afdeling for Veterinære forhold og Råvarekvalitet

Sikker malkning. Undgå medicinrester i mælken. Afdeling for Veterinære forhold og Råvarekvalitet Sikker alkning Undgå edicinrester i ælken Afdeling for Veterinære forhold og Råvarekvalitet Ingen hæstof i ælk! Hæstof er uønsket i ælk fordi: Forbrugerne forventer, at ælk er et rent produkt Antibiotika

Læs mere

STOFSKIFTELIDELSER/ PRODUKTIONSLIDELSER/ FODRINGSBETINGEDE LIDELSER

STOFSKIFTELIDELSER/ PRODUKTIONSLIDELSER/ FODRINGSBETINGEDE LIDELSER MÆLKEFEBER STOFSKIFTELIDELSER/ PRODUKTIONSLIDELSER/ FODRINGSBETINGEDE LIDELSER Definition Ubalance mellem input af næringsstoffer og output i produktion Vedvarende ubalance sygdom Eksempler: Ketose, fedtlever,

Læs mere

Karakteristik af udbrud og identifikation af årsagsfaktorer for Mycoplasma bovis-udbrud i danske malkekvægbesætninger

Karakteristik af udbrud og identifikation af årsagsfaktorer for Mycoplasma bovis-udbrud i danske malkekvægbesætninger Karakteristik af udbrud og identifikation af årsagsfaktorer for Mycoplasma bovis-udbrud i danske malkekvægbesætninger 2010-2014 Lene Jensen, dyrlæge Institut for Produktionsdyr og Heste Københavns Universitet

Læs mere

Sæt omkostninger til vedligehold på skrump

Sæt omkostninger til vedligehold på skrump Sæt omkostninger til vedligehold på skrump Helge Kromann, VFL, Kvæg Per Justesen, VFL, Kvæg Driftsleder Lars Jacewicz Vibeke Fladkjær Nielsen, VFL, Kvæg Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond

Læs mere

Sundhedsdata som dokumentation for en besætnings sundhedsniveau

Sundhedsdata som dokumentation for en besætnings sundhedsniveau Sundhedsdata som dokumentation for en besætnings sundhedsniveau Tema 4 Moderne aftaler om sundhedsrådgivning Kvægfagdyrlæge Kenneth Krogh Hvorfor sundhedsdata?! Dokumentation! Myndigheder! Egenkontrolprogrammer!

Læs mere

Branchekode for egenkontrol i mælkeleverende besætninger

Branchekode for egenkontrol i mælkeleverende besætninger Branchekode for egenkontrol i mælkeleverende besætninger December 2010 3. udgave Side 1 Indholdsfortegnelse Krav om egenkontrol... 3 Egenkontrolprogram... 7 Kapitel 1. Køernes sundhed og tilbageholdelse

Læs mere

MILKIT OPDATER DIN MALKESTALD

MILKIT OPDATER DIN MALKESTALD MILKIT OPDATER DIN MALKESTALD RENOVER DIN MALKESTALD FOR AT OPNÅ MAKSIMAL EFFEKTIVITET UNDER MALKNING OG FOR AT OPTIMERE PRODUKTIONEN - ENDDA MED EN BEGRÆNSET INVESTERING... MED MILKIT Renovering af malkestalden

Læs mere

Kvægets Reproduktion. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 1.0

Kvægets Reproduktion. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 1.0 Kvægets Reproduktion 1.0 Koens anatomi 1.2 Regulering af brunstcyklus 1.8 Brunstcyklus Koens brunstcyklus varer 21 dage (18-24) Inddeles i fire perioder: Forbrunst Brunst Efterbrunst Hvileperiode 1.3 Forbrunst

Læs mere

Vejledning til Celletalslisten

Vejledning til Celletalslisten Vejledning til Celletalslisten Godt at vide Beregningen af infektionsgrupper Beregningen sker ud fra tærskelværdier og ændring i celletal fra kontrol til kontrol. Alle dyr med aktuelle celletal på listen

Læs mere

Milking Time Test i Praktiken

Milking Time Test i Praktiken Milking Time Test i Praktiken Onsdag d 9 juni kl 1020 10:50 Kvalitetsrådgiver HC Larsen vil fortælle om måleudstyret MT2000, som anvendes af kvalitetsrådgiverne til at måle pattespidsvakuum under malkning

Læs mere

Når malkeanlægget ødelægger mælkekvaliteten

Når malkeanlægget ødelægger mælkekvaliteten Når malkeanlægget ødelægger mælkekvaliteten Mælkekvalitetsrådgiver Bent Truelsen, SEGES KVÆGKONGRES 2019 Kvalitetsrådgiverne TEAM NORD TEAM SYD Kvalitetsrådgivernes arbejdsopgaver Rådgivning ang. celletal,

Læs mere

Sundhed og mælkekvalitet i besætninger med automatiske malkesystemer (AMS)

Sundhed og mælkekvalitet i besætninger med automatiske malkesystemer (AMS) Intern rapport Sundhed og mælkekvalitet i besætninger med automatiske malkesystemer (AMS) Temamøde den 13. december 2005 på Forskningscenter Foulum Morten Dam Rasmussen (red.) Nr. 230 December 2005 Intern

Læs mere

LELY. Herd Managementprogrammer 11

LELY. Herd Managementprogrammer 11 LELY Produktnavn Sælges som T4C TIME FOR COWS. Sælges sammen med LELY s automatiske malkesystemer. Exchange modulet giver mulighed for dataudveksling, men benyttes kun ved opstart. Krav til hardware/internet

Læs mere

Energibalancen omkring kælvning -metoder til vurdering. LVK-årsmøde 2016, Høng, 11. februar 2016 Kvægfagdyrlæge Erik Træholt Thrane

Energibalancen omkring kælvning -metoder til vurdering. LVK-årsmøde 2016, Høng, 11. februar 2016 Kvægfagdyrlæge Erik Træholt Thrane Energibalancen omkring kælvning -metoder til vurdering LVK-årsmøde 2016, Høng, 11. februar 2016 Kvægfagdyrlæge Erik Træholt Thrane Seges Danske anbefalinger for management af goldkøer 21 tips og kontrolpunkter,

Læs mere

Økonomisk baggrundsnotat til teknisk udredning: Skrabere på gangarealer i stalde med malkekøer

Økonomisk baggrundsnotat til teknisk udredning: Skrabere på gangarealer i stalde med malkekøer Økonomisk baggrundsnotat til teknisk udredning: Skrabere på gangarealer i stalde med malkekøer Generelle oplysninger Til beregninger af de økonomiske omkostninger ved anvendelse af de beskrevne teknologier

Læs mere

Arbejdstidsforbrug Hvor kan du optimere? v/ trainee Rasmus Bygum Krarup, og specialkonsulent Ulrik Toftegaard, VFL, Kvæg

Arbejdstidsforbrug Hvor kan du optimere? v/ trainee Rasmus Bygum Krarup, og specialkonsulent Ulrik Toftegaard, VFL, Kvæg Arbejdstidsforbrug Hvor kan du optimere? v/ trainee Rasmus Bygum Krarup, og specialkonsulent Ulrik Toftegaard, VFL, Kvæg Hovedkonklusionerne Signifikant forskel på AMS og malkestald - 8 timer pr. årsko

Læs mere

Økonomisk analyse af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelser

Økonomisk analyse af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelser Økonomisk analyse af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelser Jehan Ettema, SimHerd A/S, 28-10-15 Indholdsfortegnelse Metoden... 2 Design af scenarierne... 2 Strategier for drægtighedsundersøgelser...

Læs mere

TEKNIK TIL AFGRÆSNING

TEKNIK TIL AFGRÆSNING 22. NOVEMBER 2013 TEKNIK TIL AFGRÆSNING GUDP projekt, 3 år Partnere: Aarhus Universitet, ENG AGRO Økologisk Landsforening Lely Allflex NCC Joost Oppers Webstech AgroTech Og Værterne, landbrug som har samarbejdet

Læs mere

Indhold og form Kurset og temadagen veksler mellem undervisning, diskussion og erfaringsudveksling. Vi arbejder med følgende emner:

Indhold og form Kurset og temadagen veksler mellem undervisning, diskussion og erfaringsudveksling. Vi arbejder med følgende emner: PROGRAM God mælkekvalitet sunde dyr To kursusdage og en temadag Tid og sted 2 kursusdage den 27.-28. september 2005 1 temadag den 29. september 2005 på Danparcs Søhøjlandet, Lille Amerika 10, 8830 Gjern,

Læs mere

Atypisk mælkefeber. Niels-Henrik Hjerrild

Atypisk mælkefeber. Niels-Henrik Hjerrild Atypisk mælkefeber Niels-Henrik Hjerrild Gården i Munke-Bjergby Niels-Henrik og Christa Hjerrild 3 voksne børn 2 plejebørn 3 fastansatte 270 jerseykøer + opdræt Non-GM mælk Produktion 9.842 kg EKM / årsko

Læs mere

Automatisk detektion af klinisk mastitis

Automatisk detektion af klinisk mastitis KvægInfo nr.: 1452 Dato: 21-02-2005 Forfatter: Morten Dam Rasmussen Automatisk detektion af klinisk mastitis Af seniorforsker Morten Dam Rasmussen Afd. for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Sikker malkning En interviewundersøgelse. Afdeling for Veterinære forhold og Råvarekvalitet Mejeriforeningen

Sikker malkning En interviewundersøgelse. Afdeling for Veterinære forhold og Råvarekvalitet Mejeriforeningen Sikker malkning 2008 En interviewundersøgelse Afdeling for Veterinære forhold og Råvarekvalitet Mejeriforeningen INDHOLDSFORTEGNELSE Side: Sammendrag... 3 Baggrund... 4 Materiale og metoder... 5 Resultater...

Læs mere

Sikker malkning Interview undersøgelse. Afdeling for Veterinære forhold og Råvarekvalitet Mejeriforeningen

Sikker malkning Interview undersøgelse. Afdeling for Veterinære forhold og Råvarekvalitet Mejeriforeningen Sikker malkning 2007 Interview undersøgelse Afdeling for Veterinære forhold og Råvarekvalitet Mejeriforeningen INDHOLDSFORTEGNELSE Side: Sammendrag... 3 Baggrund... 4 Materiale og metoder... 4 Resultater...

Læs mere

LÆR AT BEHANDLE MÆLKEFEBER OG TILBAGEHOLDT EFTERBYRD. August 2010

LÆR AT BEHANDLE MÆLKEFEBER OG TILBAGEHOLDT EFTERBYRD. August 2010 LÆR AT BEHANDLE MÆLKEFEBER OG TILBAGEHOLDT EFTERBYRD August 2010 PROGRAM Velkomst og introduktion Lovgivning Koens anatomi Det normale kælvningsforløb Det unormale kælvningsforløb Generel oversigt over

Læs mere

Bent Truelsen Kvalitetsrådgiver

Bent Truelsen Kvalitetsrådgiver Bent Truelsen Kvalitetsrådgiver Tekniske målinger og fejlfinding på AMS 11 Område 2 4 stk. A 3 Lely-robotter 250 malkende køer - et hold - fri kotrafik 3 Revne på pulsatorslange ved studs Tjekkes normalt

Læs mere

Nudging på kvægbedriften

Nudging på kvægbedriften Nudging på kvægbedriften Kvægkongres 2019 Adri Peereboom, driftleder, Morten Wenzel Helle Birk Domino, Arbejdsmiljøchef, SEGES KVÆGKONGRES 2019 Præsentation af os hvem er vi Adri Peereboom, driftleder

Læs mere

Måling af biologiske værdier omsat til praksis

Måling af biologiske værdier omsat til praksis Du er her: LandbrugsInfo > Kvæg > Reproduktion > Måling af biologiske værdier omsat til praksis KvægInfo - 2510 Oprettet: 13-12-2016 Måling af biologiske værdier omsat til praksis Ældre køer med lav drøvtygningsaktivitet

Læs mere

Bilag 2. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema, samt alternative nøgletal

Bilag 2. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema, samt alternative nøgletal Bilag 2. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema, samt alternative nøgletal Tabellen nedenfor indeholder en kortfattet beskrivelse af de nøgletal som indgår i Pulsen og Tema i VERSION 2 "Temperaturmåleren".

Læs mere

AfiAct II. Fremtidens løsning til præcis aktivitetsmåling

AfiAct II. Fremtidens løsning til præcis aktivitetsmåling AfiAct II Fremtidens løsning til præcis aktivitetsmåling AfiAct II Fremtidens løsning til præcis aktivitetsmåling God fertilitetsstyring betyder, at køer kælver med optimale intervaller for at holde mælkeproduktionen

Læs mere