Evaluering af Kompetencefonden december 2003

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evaluering af Kompetencefonden december 2003"

Transkript

1 Evaluering af Kompetencefonden december 2003 Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling 1

2 1. INDLEDNING Datagrundlag Rapportens opbygning OPSUMMERING ER DE TILDELTE MIDLER ANVENDT? HVORDAN FORDELES MIDLERNE? Hvordan fordeler departementerne midlerne til institutionerne? Hvordan fordeler institutionerne midlerne til andre institutioner? HVORDAN FORVALTER INSTITUTIONERNE MIDLERNE? HVILKE MEDARBEJDERE OG HVILKE UDVIKLINGSFORLØB ER BLEVET STØTTET? Hvem har anvendt midlerne? Hvilke udviklingsforløb er midlerne anvendt til? HVILKEN EFFEKT HAR MIDLERNE? HVORDAN VURDERES RETNINGSLINIERNE, INFORMATIONEN OG SCKK S RÅDGIVNING OM KOMPETENCEFONDEN? DATAGRUNDLAG...53 BILAG A UDVIKLINGSFORLØB GENNEMFØRT MED STØTTE FRA KOMPETENCEFONDEN

3 1. Indledning Finansministeriet og Centralorganisationernes Fællesudvalg aftalte i foråret 2002 at oprette en Kompetencefond for at styrke længerevarende individuel kompetenceudvikling på statens arbejdspladser. Kompetencefonden erstattede den tidligere Videre- og Efteruddannelsesfond, men Kompetencefonden er mere fleksibel og har et bredere anvendelsesområde. For at vurdere om den nye ordning lever op til intentionerne bag aftalen, har parterne besluttet, at Kompetencefonden løbende skal evalueres. I april måned blev der foretaget en foreløbig status, og da fonden nu har fungeret i godt og vel halvandet år, er der blevet gennemført en mere omfattende evaluering. Formålet med evalueringen har været at afdække: Hvordan ordningen forvaltes af departementer og institutioner. Hvad midlerne anvendes til, herunder afdække hvilke medarbejdergrupper, som får støtte til udviklingsforløb samt hvilke typer forløb, der støttes. Hvilken effekt midlerne har i forhold til den enkelte medarbejder og i forhold til arbejdspladsen. Hvordan de generelle retningslinier, informationen og Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudviklings (SCKK) rådgivning vedrørende Kompetencefonden fungerer. 1.1 Datagrundlag Evalueringen er gennemført ved hjælp af Kompetencefondens/SCKK s elektroniske evalueringssystem og bygger på oplysninger fra: Departementerne, som varetager den overordnede fordeling og administration af midlerne på ministerområderne. De institutioner, som modtager midlerne fra Kompetencefonden, og hvis samarbejdsudvalg skal fastlægge de lokale retningslinier for anvendelsen af fondens midler. De medarbejdere, der har eller skal deltage i et udviklingsforløb støttet af Kompetencefonden. Oplysningerne fra medarbejderne er indhentet løbende siden det elektroniske systems igangsætning februar 2003, mens oplysningerne fra institutionerne og departementerne er indhentet i perioden medio oktober til ultimo november I alt er der udsendt 3539 elektroniske evalueringsskemaer til medarbejdere, der har påbegyndt eller skal påbegynde et udviklingsforløb støttet af Kompetencefonden. Da dataene blev trukket havde 2563 medarbejdere svaret på skemaet, hvilket giver en svarprocent på 65. Herudover er der sendt evalueringsskemaer til 540 institutioner, som har modtaget midler fra Kompetencefonden. Ud af disse har 255 besvaret skemaet dvs. svarprocenten er 47. Endelig er samtlige 18 departementer blevet bedt om at udfylde et elektronisk evalueringsskema. Et departement har ikke besvaret skemaet, svarprocenten er således 94. 3

4 De indhentede data fra medarbejderne og departementerne må generelt siges at være repræsentative, da alle ministerområder - på nær Statsministeriet, som kun har modtaget en meget lille del af fondens midler - har deltaget i evalueringen, og fordelingen af besvarelser i det store hel følger fordelingen af midler. Med hensyn til dataene fra institutionerne stammer 50,2% af besvarelserne fra institutioner på Undervisningsministeriets område, hvorfor resultaterne vedrørende institutionerne skal tages med et vist forbehold. 1.2 Rapportens opbygning Rapporten indeholder ni afsnit. I afsnit et beskrives formålet med evalueringen. Andet afsnit sammenfatter rapportens hovedkonklusioner. I tredje afsnit gøres der rede for, i hvilket omfang de udmeldte midler er forbrugt. Afsnittet bygger på oplysninger fra departementerne. I fjerde afsnit beskrives, hvordan midlerne fordeles af departementerne og af de institutioner, som har ansvaret for at fordele midlerne til andre institutioner. Afsnittet bygger derfor både på data fra departementerne og fra institutionerne. Femte afsnit giver et billede af, hvordan der arbejdes med Kompetencefonden på de enkelte institutioner. Afsnittet er baseret på oplysninger fra institutionerne. I sjette afsnit gøres der på baggrund af medarbejdernes besvarelser rede for, hvilke medarbejdere, der deltager i udviklingsforløb støttet af kompetencefonden og hvilke typer forløb, der er tale om. Syvende afsnit belyser effekten af midlerne og bygger på oplysninger fra såvel medarbejdere som institutioner og departementer. I ottende afsnit redegøres der for departementernes og institutionernes opfattelse af de generelle retningsliner, informationen og SCKK s rådgivning vedrørende Kompetencefonden. Afsnittet er baseret på oplysninger fra både departementer og institutioner. Endelige beskrives datagrundlaget i afsnit ni. 4

5 2. Opsummering Stort set alle de udmeldte midler er anvendt, men mange midler er endnu ikke forbrugt Ministeriernes indrapportering viser, at bortset fra kr. er samtlige de udmeldte midler for 2002 og 2003 enten forbrugt eller disponeret. I seks ministerier er midlerne forbrugt eller næsten forbrugt, mens en stor del af midlerne i de øvrige ministerier alene er disponerede. Kompetencefonden har en positiv effekt Det generelle billede, når man ser på den oplevede effekt af midlerne fra Kompetencefonden, er, at midlerne har en positiv effekt. Det gælder både, når man spørger medarbejderne, og når man spørger institutioner og departementer. Medarbejderne peger særligt på, at det støttede udviklingsforløb har givet dem større personlig ballast og nye arbejdsopgaver, mens institutioner og departementer mener, at midlerne især har været med til at øge fokus på kompetenceudvikling på ministerområdet/i institutionen. Kontorfunktionærer og akademikere anvender relativt set ordningen meget. 27% af de medarbejdere, hvis udviklingsforløb er støttet af kompetencefonden er kontorfunktionærer og 23% er akademikere. I forhold til de to personalegruppers andel af statens samlede personale er der tale om, at markant flere kontorfunktionærer og en del flere akademikere er påbegyndt eller skal påbegynde et udviklingsforløb støttet af kompetencefonden. Til gengæld er der langt færre internt uddannede i politi og forsvar, faglærte og ikke-faglærte, som anvender Kompetencefonden i forhold til, hvad man skulle forvente ud fra de pågældende gruppers andel af statens samlede personale. Beløbsmæssigt er 29% af midlerne anvendt til udviklingsforløb for akademikere, mens 24% er brugt til forløb for kontorfunktionærer. Kompetencefondens brugere er for størstedelens vedkommende kvinder. 57% af de medarbejdere, som har eller skal deltage i et udviklingsforløb støttet af Kompetencefonden, er kvinder. I forhold til, at kvinder generelt udgør 41% af statens ansatte er der således tale om en overrepræsentation, hvilket primært skyldes den store andel af udviklingsforløb for kontorfunktionærer, som støttes af Kompetencefonden. 92% af kontorfunktionærerne i undersøgelsen er kvinder. Mange medarbejdere i aldersgruppen år deltager i udviklingsforløb støttet af Kompetencefonden. Knapt 70% af de medarbejdere, hvis udviklingsforløb er støttet af Kompetencefonden, er mellem år. Set i forhold til den pågældende aldersgruppes generelle andel af statens ansatte, er der tale om en klar overrepræsentation. Modsat er der færre årige og årige, som deltager i udviklingsforløb støttet af fonden i forhold til, hvad man skulle forvente ud fra disse aldersgruppers generelle andel af statens ansatte. Midlerne anvendes primært til betaling af undervisnings- eller kursusgebyrer. Evalueringen viser, at midlerne i al overvejende grad bliver anvendt til betaling af undervisningseller kursusgebyrer. Herudover angiver mange institutioner, at de har anvendt midlerne til betaling for vikarer. De institutioner, som har anvendt midlerne til vikarer, har imidlertid kun anvendt en mindre del af midlerne til dette formål. 44 af institutionerne har oplyst hvor mange midler, de har 5

6 anvendt til vikarudgifter. Disse institutioner har i alt anvendt 1.9 mio. kr. af de tildelte midler til vikarer. Kompetencefonden yder primært støtte til fagligt prægede udviklingsforløb. Selv om der også er mange udviklingsforløb, som er møntet på udvikling af personlige kompetencer, er hovedparten af forløbene enten direkte rettet mod faglig udvikling eller mod forløb, som har et væsentlig fagligt islæt såsom udvikling af specialist kompetencer eller ITkompetencer. For 65% af medarbejdernes vedkommende består forløbet af en uddannelse gennemført på en undervisningsinstitution, og for 42% af forløbene indgår der en eksamen. Generelt er der tale om mange forskellige typer fagligt prægede udviklingsforløb gående fra pckørekort over specialdykkerkurser til eksempelvis konfliktmægling. For 21% af de forløb, som indeholder en kompetencegivende uddannelse er der tale om en diplomuddannelse, mens det for 17 % drejer sig om en masteruddannelse, for 14% om en merkonom, statonom eller lignende uddannelse, mens det for 8% handler om et eller flere AMU-kurser. Forløbene varer i gennemsnit 16,3 dage og støttes i gennemsnit med kr. Medarbejdernes involvering i fordelingen og fastlæggelsen af midlernes anvendelse bør klargøres. Det fremgår af aftalen om Kompetencefonden, at anvendelsen af midlerne skal fastlægges i et samarbejde mellem ledere og medarbejdere. Evalueringen viser, at i hovedparten af institutionerne deltager medarbejderne i fastlæggelsen af retningslinierne for anvendelsen af midlerne på institutionen. I ca. en tredjedel af institutionerne sker fastlæggelsen imidlertid uden en formaliseret inddragelse af medarbejderne, og i lidt over halvdelen af institutionerne er det ledelsen eller personalefunktionen, som foretager den endelige prioritering af, hvilke anmodninger/ansøgninger om midler, der skal imødekommes. Endvidere bliver midlerne i størstedelen af departementerne og i 45% af de af undersøgelsens institutioner, som skal fordele midler til andre institutioner, fordelt uden at medarbejdersiden involveres. Dette tyder på, at der er behov for at klargøre, hvornår og på hvilket eller hvilke institutionelle niveauer medarbejdersiden skal inddrages. Der kan være behov for at sammenfatte informationen vedrørende retningslinierne for Kompetencefonden Lidt over halvdelen af departementerne og institutionerne mener, at retningslinierne er forståelige i nogen grad, mens ca. 20% mener, at dette kun i ringe grad er tilfældet. Alligevel mener hovedparten af departementerne, at der kun i ringe grad er behov for mere information om retningslinierne for Kompetencefonden. Til gengæld peger flere departementer på, at der er behov for at sammenfatte den eksisterende information, og der udtrykkes ønske om, at informationen fra SCKK ikke alene sendes til departementerne, men også til institutionerne. Der er generel tilfredshed med SCKK s og den overordnede myndigheds administration af midlerne. Det fremgår af evalueringen, at alle departementer og lidt over en tredjedel af institutionerne har modtaget rådgivning fra SCKK om Kompetencefonden. Besvarelserne viser, at der har været stor tilfredshed med rådgivningen. Evalueringen viser også, at institutionerne generelt er tilfredse med den overordnede myndigheds administration af Kompetencefonden. 6

7 3. Er de tildelte midler anvendt? Midlerne fra Kompetencefonden er i 2002 og 2003 blevet fordelt forholdsmæssigt efter lønsum til de 18 ministerier. Fordelingen fremgår af nedenstående figur. Figur 1: Tildelte midler i 2002 og 2003 fordelt på ministerier Beløb i kr Beskæftigelsesministeriet Finansministeriet Forsvarsministeriet Indenrigs- og Sundhedsministeriet Justitsministeriet Kirkeministeriet Kulturministeriet Miljøministeriet Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Ministeriet for fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Skatteministeriet Socialministeriet Statsministeriet Trafikministeriet Udenrigsministeriet Undervisningsministeriet Økonomi- og Erhvervsministeriet Som det ses af figuren er det Undervisningsministeriet, Forsvarsministeriet, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling samt Justitsministeriet, der som følge af deres relative høje lønsum, absolut set har modtaget flest midler fra Kompetencefonden. Figur 2 viser i hvilket omfang de tildelte midler er anvendt. 7

8 Figur 2: Omfanget af uforbrugte og ikke disponerede midler kr. i alt i 2002 og Beskæftigelsesministeriet Finansministeriet Forsvarsministeriet Indenrigs- og Sundhedsministeriet Justitsministeriet Kirkeministeriet Kulturministeriet Miljøministeriet Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Skatteministeriet Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integ... Ministeriet for fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministerier Socialministeriet Statsministeriet Trafikministeriet Udenrigsministeriet Undervisningsministeriet Økonomi- og Erhvervsministeriet Figuren illustrerer i hvilket omfang ministerierne november 2003, ikke havde forbrugt eller disponeret de tildelte midler. Som det ses, er det kun ét ministerium Beskæftigelsesministeriet som i et vist omfang - havde midler, der ikke enten var forbrugt eller disponeret 1. Ser man på, hvor mange af de anvendte midler, som alene var forbrugt november 2003, fremgår det af figur 3, at det kun er Beskæftigelsesministeriet, Undervisningsministeriet, Forsvarsministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri samt Økonomi- og Erhvervsministeriet som havde forbrugt eller stort set forbrugt alle de tildelte midler 2. 1 Tre ministerier har i forbindelse med evalueringen oplyst, at de ud fra de tildelte midler ikke har kunnet imødekomme samtlige ansøgninger/anmodninger om støtte til udviklingsforløb. 2 Af figuren fremgår, at Justitsministeriet, Kirkeministeriet og Trafikministeriet tilsyneladende også har forbrugt alle de tildelte midler. Disse ministerier har i imidlertid i deres indberetning ikke skelnet mellem, om midlerne var forbrugte eller disponerede, men alene angivet, at alle midlerne var anvendt. 8

9 Figur 3: Disponerede midler i forhold til tildelte midler 120% 100% 80% Besvarelser 60% 40% 20% 0% Beskæftigelsesministeriet Finansministeriet Forsvarsministeriet Indenrigs- og Sundhedsministeriet Justitsministeriet (ikke oplyst) Kirkeministeriet (Ikke oplyst) Kulturministeriet Miljøministeriet Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Ministeriet for fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Skatteministeriet Ministerium Socialministeriet Statsministeriet Trafikministeriet (Ikke oplyst) Udenrigsministeriet Undervisningsministeriet Økonomi- og Erhvervsministeriet I både Statsministeriet og Udenrigsministeriet er samtlige de tildelte midler alene disponeret, mens ca. 40% - 60% af de tildelte midler er disponeret i Kulturministeriet, Miljøministeriet, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling samt Skatteministeriet. I absolutte tal betyder ovennævnte eksempelvis, at der i Statsministeriet 3 er afsat midler fra Kompetencefonden til planlagte udviklingsforløb for kr., mens der på Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings område er planlagt udviklingsforløb for kr. 3 Statsministeriet har oplyst, at samtlige de tildelte midler er disponerede, men har ellers ikke deltaget i evalueringen. 9

10 4. Hvordan fordeles midlerne? Det er de enkelte ministeriers ansvar, at fordele midlerne til institutionerne på deres ministerområde, og ministerierne fastlægger selv retningslinierne for fordelingen. I dette afsnit beskrives, hvordan departementerne og de institutioner, som også har skullet fordele midler til andre institutioner, har foretaget fordelingen. 4.1 Hvordan fordeler departementerne midlerne til institutionerne? Evalueringen viser, at der overordnet kan skelnes mellem to metoder, når departementerne fordeler midlerne fra Kompetencefonden: 1) en central fordelingsmetode, hvor ministerområdets institutioner søger departementet om midler fra Kompetencefonden og 2) delegeret kompetence, hvor departementerne generelt fordeler midlerne til ministerområdets institutioner ved hjælp af en bestemt fordelingsnøgle (jf. nedenfor) I figur 4 er ministerierne grupperet efter hvilken metode, de har anvendt, når de har fordelt midlerne. Figur 4: Ministerier grupperet efter fordelingsmetode Fordelingsmetode Central Delegeret kompetence Både centralt og delegeret kompetence Ministerier Kirkeministeriet Beskæftigelsesministeriet, Forsvarsministeriet, Kulturministeriet Finansministeriet, Indenrigs- og Ministeriet for Justitsministeriet, Sundhedsministeriet, Videnskab, Teknologi Ministeriet for Undervisningsministeriet. og Udvikling, Flygtninge, Indvandrere Miljøministeriet og Integration,. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Skatteministeriet, Socialministeriet, Trafikministeriet. Økonomi- og Erhvervsministeriet Ingen underliggende enheder Statsministeriet, Udenrigsministeriet. Som det fremgår af figur 4 er det ligesom ved midtvejsstatussen i april - primært de ministerier, som har få underliggende enheder, som anvender delegeret kompetence, mens de ministerier som har mange institutioner tilknyttet enten anvender en central fordelingsmetode 4 eller en kombination af en central fordeling og delegeret kompetence. I nedenstående figur er angivet, hvor mange institutioner midlerne er fordelt til på de ministerområder, som helt eller delvist har anvendt en central fordelingsmetode. 4 Miljøministeriet er en undtagelse i denne sammenhæng. 10

11 Figur 5: Antal institutioner, der har modtaget midler på ministerområder, som helt eller delvist anvender en central fordelingsmetode Ministerium Forsvarsministeriet Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Indenrigsog Sundhedsministeriet Kirkeministeriet Kulturministeriet Miljøministeriet Undervisningsministeriet Antal institutioner, der har fået tildelt midler 6 (4) 12 (5) Ikke oplyst 9 (12) 23 (20) 9 (7) 89 (106) Note: I parentes er angivet det antal institutioner, som de pågældende ministerier ved evalueringen april 2003 opgav at havde fordelt midler til. Som det fremgår af figuren har de ministerier, som helt eller delvist anvender en central fordelingsmetode, fordelt midlerne til mellem 6 og 89 institutioner, hvilket bl.a afspejler det meget forskellige antal institutioner på ministerområderne. I figur 6 er vist henholdsvis det mindste, det største og det gennemsnitlige beløb, som er blevet fordelt til institutionerne på de pågældende ministerområder. Figur 6: Beløb tildelt de enkelte institutioner på de ministerområder, som helt eller delvist anvender en central fordelingsmetode Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Beløb/Ministerium Forsvarsministeriet Indenrigsog Sundhedsministeriet Kirkeministeriet Kulturministeriet Miljøministeriet Undervisnings -ministeriet Minimumsbeløb i kr. Maksimumsbeløb i kr. Gnst. beløb i kr (20.000) (60.000) (40.000) (20.000) (62.000) (36.000) Ikke oplyst (20.000) Ikke oplyst ( ) Ikke oplyst (75.000) (20.000) ( ) ( ) (20.000) ( ) (33.657) (20.000) ( ) (42.879) Note: I parentes er angivet de beløb, som de pågældende ministerier ved evalueringen i april 2003 opgav at have tildelt de enkelte institutioner. Som det ses har to ministerier Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Miljøministeriet angivet at en eller flere institutioner på ministerområdet har modtaget mindre end kr. Af retningslinierne fremgår, at en institution, som minimum skal tildeles kr. Det lavere beløb kan skyldes, at de pågældende institutioner ikke har anvendt alle kr., og derfor har betalt de resterende midler tilbage til ministeriet. 5 Det meget store beløb skyldes, at ministeriet ved denne evaluering har angivet det beløb, som er tildelt Forsvarskommandoen. 11

12 Såvel forskellen i antallet af institutioner, som der er fordelt midler til samt de beløb, der er fordelt til de enkelte institutioner, afspejler dels antallet af institutioner på ministerområdet, dels de beløb, de enkelte ministerier råder over samt de kriterier, som er blevet anvendt ved fordelingen af midlerne. Ministerierne kan selv fastlægge efter hvilket eller hvilke kriterier fordelingen skal forgå. I nedenstående figur er vist, hvilke af følgende kriterier ministerierne anvender: Lønsum, Årsværk, Først til mølle, Indholdet af de udviklingsaktiviteter, der er søgt om midler til, Strategiske indsatsområder i forhold til underliggende enheder samt Andet. Figur 7: Ministeriers fordelingskriterier Fordelingsmetode Central Delegeret kompetence Både central og delegeret kompetence Ministerium/Fordelingskriterium Lønsum Årsværk Først til Mølle Kirkeministeriet Kulturministeriet x Ministeriet for Videnskab, Teknologi og x Udvikling Miljøministeriet x x Beskæftigelsesministeriet x Finansministeriet x Indholdet af udviklingsaktiviteterne Strategiske indsatsområder Justitsministeriet x x x Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere x og Integration Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og x Fiskeri Skatteministeriet x x x Socialministeriet x Trafikministeriet x Økonomi- og Erhvervsministeriet x Forsvarsministeriet x Indenrigs- og Sundhedsministeriet x x Undervisningsministeriet x x Andet x Som det fremgår, har departementerne primært fordelt midlerne efter kvantitative kriterier som lønsum eller årsværk. På nær Kirkeministeriet og Kulturministeriet, har alle 16 ministerier, som har underliggende enheder at fordele midler til, således i et eller andet omfang anvendt lønsum eller årsværk som fordelingskriterium. Otte ministerier har anvendt lønsum/årsværk som det eneste fordelingskriterium, mens de øvrige ministerier, som har fordelt efter lønsum/årsværk har suppleret dette fordelingskriterium i hvert fald i en af fordelingsrunderne - med mere kvalitativt prægede kriterier så som Indholdet af de udviklingsaktiviteter, som midlerne er ønsket anvendt til eller Strategiske indsatsområder i forhold til underliggende enheder. To ministerier har også angivet, at der ved fordelingen i særlig grad er taget hensyn til mindre institutioner, således at disse har fået en portion på kr. selv om deres lønsum ikke berettiger til dette. Og et ministerium oplyser, at der ved fordelingen af midlerne også er taget hensyn til, om institutionen tidligere har modtaget midler fra Kompetencefonden. De institutioner, som ikke tidligere har modtaget midler, er således kommet i første række ved fordelingen. 12

13 Sammenholder man ministeriernes fordelingskriterier med den fordelingsmetode, de anvender, fremgår det af figur 7, at syv ud af de ni ministerier, som har anvendt delegeret kompetence alene har anvendt lønsum/årsværk som fordelingskriterium, mens to af disse ministerier har suppleret lønsum/årsværkskriteriet med et eller flere kvalitativ prægede kriterier. Hvad angår de ministerier, som anvender en central fordelingsmetode er billedet mere blandet, idet et ministerium alene har anvendt lønsum, et andet har anvendt Først til mølle i den ene fordelingsrunde og lønsum dog uden at vi holdt os helt stram til det i den anden runde. Det tredje ministerium i denne gruppe har benyttet Først til mølle princippet samtidigt med at et udviklingsforløb for ministerområdets kontorfunktionærer er blevet prioriteret. Endelig har det fjerde ministerium benyttet et Andet fordelingskriterium, hvor et udvalg bestående af repræsentanter fra de faglige organisationer og ministeriet har foretaget en indholdsmæssig vurdering af indkomne ansøgninger. For de ministerier, som både anvender en central fordelingsmetode og delegeret kompetence, er der ligeledes tale om, at de pågældende ministerier anvender forskellige fordelingskriterier. Et ministerium har således alene anvendt årsværk, mens de to andre har suppleret lønsum/årsværkkriteriet med indholdet af udviklingsaktiviteterne eller først til mølle -kriteriet. Figur 8 sammenholder ministeriernes fordelingsmetode med hvem, der i ministerierne har været med til at fastlægge fordelingskriteriet/-kriterierne. Figur 8: Hvem har fastlagt ministeriernes fordelingskriterier? Fordelingsmetode Ministerium/Hvem har fastlagt fordelingskriteriet? Hovedsamarbejdsudvalg Repræsentanter fra institutioernes SU Direktørkreds e.l. Medarbejdere i personalekontor mv. Central Kirkeministeriet x Kulturministeriet x Ministeriet for Videnskab, x Teknologi og Udvikling Miljøministeriet x Delegeret Beskæftigelsesministeriet x kompetence Finansministeriet x x Justitsministeriet x Ministeriet for Flygtninge, x x Indvandrere og Integration Ministeriet for fødevarer, Landbrug x og Fiskeri Skatteministeriet X x x Socialministeriet x Trafikministeriet x Økonomi- og Erhvervsministeriet X Både central og Forsvarsministeriet x delegeret Indenrigs- og Sundhedsministeriet x x x kompetence Undervisningsministeriet x Andet forum 6 Som det fremgår af figuren er fordelingskriteriet/-kriterierne i hovedparten af ministerierne fastlagt af medarbejdere i personalekontor, institutionskontor eller tilsvarende kontor og/eller 6 De ministerier, som har svaret Andet forum er i undersøgelsen blevet bedt om at tilkendegive, hvorvidt forummet bestod af repræsentanter fra både medarbejder- og ledelsessiden. Besvarelserne viser, at alle, der har angivet Andet forum, samtidig har tilkendegivet, at både medarbejdere og ledere har været repræsenteret i dette forum. 13

14 direktørkreds eller tilsvarende kreds eksempelvis personalechefkreds. Det gælder således for 10 af de 16 ministerier, som har fordelt midler til underliggende enheder 7. I de resterende seks ministerier er kriterierne enten udelukkende fastlagt af et hovedsamarbejdsudvalg eller lignende organ med repræsentanter fra både ledelse og medarbejdere eller i et samarbejde mellem et formaliseret leder-medarbejder samarbejdsorgan og medarbejdere i et personalekontor o.l. Sammenholder man fordelingsmetoden med hvem, der har været involveret i beslutningen om fordelingskriterierne, så fremgår det af besvarelserne, at det kun er i et af de ministerier, som foretager en central fordeling af midlerne, at medarbejdersiden har været involveret i fastlæggelsen af kriterierne. For de tre institutioner, som både anvender en central fordeling og delegeret kompetence har medarbejdersiden ligeledes været involveret i et af ministerierne. For de ni ministerier som alene anvender delegeret kompetence har medarbejdersiden deltaget i fastlæggelsen af fordelingskriterierne i fire af ministerierne. Det er ministeriernes ansvar, at de institutioner, som ministeriet fordeler midlerne til, overholder de generelle retningslinier for midlernes anvendelse. I figur 9 er vist, om ministerierne har iværksat procedurer, der sikrer, at retningslinierne for anvendelsen af midlerne overholdes. Figur 9: Har ministeriet iværksat procedurer, som sikrer at retningslinierne for anvendelsen af midlerne overholdes? Antal ministerier Ja Nej Ikke besvaret Besvarelser Som det fremgår af figuren har ti af departementerne iværksat procedurer, der sikrer, at retningslinierne for midlernes anvendelse overholdes, mens seks har angivet, at de ikke har fastsat 7 Udenrigsministeriet har ingen underliggende enheder, men har oplyst, at fordelingskriterierne er fastlagt af ministeriets hovedsamarbejdsudvalg i samarbejde med medarbejdere fra ministeriets personalekontor. Endvidere er ministeriets Uddannelsesudvalg inddraget. 14

15 sådanne retningslinier. De procedurer, der er iværksat, varierer fra ministerium til ministerium, men består flere steder i, at SU eller ledelsen på de institutioner, som modtager midler fra Kompetencefonden, skriver under på, at forudsætningerne for anvendelsen af midlerne er opfyldt. I et ministerium er institutionerne anmodet om at indsende dokumentation for, at midlerne er anvendt i henhold til bestemmelserne i cirkulæret for Kompetencefonden. Ministerierne har mulighed for at fastlægge supplerende retningslinierne for midlernes anvendelse på ministerområdet, hvis de ønsker det. Som det fremgår af figur 10 har hovedparten af ministerierne ikke fastsat sådanne retningslinier. Figur 10: Har ministeriet fastsat supplerende retningslinier? Antal ministerier Ja Besvarelser Nej Fem ministerier har fastsat supplerende retningslinier. Det fremgår af besvarelserne fra de fem ministerier, at det er meget forskelligt, hvilke supplerende retningslinier, der er fastlagt. Et ministerium angiver eksempelvis, at de lægger vægt på, at midlernes anvendelse skal passe til de lokale kompetencestrategier og understøtte de forandringsprocesser, som p.t. foregår i ministeriet. Et andet, at ansøgninger om støtte til udviklingsforløb for medarbejdere, som ikke aflønnes af ministeriets lønsum, ikke imødekommes. Endelig anfører et tredje ministerium, at der kun ydes støtte til udviklingsforløb, som ligger efter de af ministeriet fastsatte frister for at søge om midler fra Kompetencefonden. 4.2 Hvordan fordeler institutionerne midlerne til andre institutioner? En række af de institutioner, som har fået tildelt midler fra departementerne, har selv været ansvarlig for at fordele midler videre til underliggende institutioner. Som det fremgår af figur 11 har hovedparten af de pågældende institutioner i 2002 og/eller 2003 fordelt kr. eller derunder til deres underliggende institutioner. Figuren viser dog også, at enkelte institutioner har haft væsentlige større summer at fordele. Et forhold, som afspejler den 15

16 forskellige institutionelle struktur på ministerområderne og omfanget af midler på ministerområderne relativt set. Figur 11: Omfanget af midler, der er fordelt til underliggende enheder : 2003: 8 De mange institutioner, som har angivet, at de i alt har haft op til kr. at fordele, kunne tyde på, at flere institutioner har angivet, hvor mange kr. de har fordelt til de enkelte institutioner og ikke i alt. 16

17 Figur 12 viser i hvilket omfang institutionerne har anvendt fordelingskriterierne: Lønsum, Årsværk, Først til mølle, Indholdet af de udviklingsaktiviteter, som der er søgt om midler til, Strategiske indsatsområder i forhold til underliggende enheder og Andre kriterier, når midlerne er blevet fordelt. Figur 12: Institutionernes anvendelse af forskellige fordelingskriterier 2002: 2003: Som det fremgår af figur 12 har hovedparten af de beløbsfordelende institutioner i 2002 og/eller 2003 valgt at fordele midlerne efter indholds prægede kriterier. 79% har således angivet, at midlerne er fordelt efter Indholdet af de udviklingsaktiviteter, der er søgt om midler til (mellem 51,3-55,2%) og/eller ud fra strategiske indsatsområder i forhold til underliggende enhed (mellem 24,1 28,2%). Kun mellem 5,1 6,9% har angivet, at midlerne er fordelt på baggrund af lønsum eller årsværk. I modsætning til departementerne har de beløbsfordelende institutioner således i høj grad valgt at fordele midlerne efter kvalitativt prægede kriterier frem for kvantitative kriterier som lønsum eller årsværk. En forklaring på dette kunne være, at mange af de beløbsfordelende institutioner fordeler midlerne til deres underliggende institutioner på baggrund af konkrete ansøgninger om midler til specifikke udviklingsforløb, idet dette kunne tale for, at man i særlig grad så på indholdet af udviklingsaktiviteterne. Af figur 13 fremgår det dog, at det kun er halvdelen af de beløbsfordelende 17

18 institutioner, som har svaret ja til, at de underliggende enheder har skullet søge institutionen om midler fra Kompetencefonden. Figur 13: Har de underliggende enheder skullet søge institutionen om midler fra Kompetencefonden? Ser man på hvem, som har været involveret i fastlæggelsen af fordelingskriteriet/- fordelingskriterierne, så fremgår det af figur 14, at på lidt over halvdelen af institutionerne har hovedsamarbejdsudvalget eller andet udvalg/forum med repræsentanter fra ledelses- og medarbejderside fastlagt fordelingskriteriet/kriterierne. Således angiver 42,1% at hovedsamarbejdsudvalget eller andet udvalg bestående af A- og B-side repræsentanter har fastlagt kriteriet/kriterierne, mens 13,2% angiver, at det er et Andet forum, hvor ledere og medarbejdere var repræsenteret, som har fastlagt retningslinierne 9. På af 17 af institutionerne (svarende til 44,8 %) er fordelingskriteriet/kriterierne alene blevet fastlagt af en chefkreds (21,1%) eller af medarbejdere og/eller ledere i personalekontor o.l. (23,7%) Figur 14: Hvem har fastlagt fordelingskriteriet/fordelingskriterierne? Som nævnt er det kun halvdelen (16) af de beløbsfordelende institutioner, som har angivet, at de underliggende enheder har skullet søge institutionen om midler fra Kompetencefonden. Ud af disse institutioner 10 angiver 53,3%, at det er et hovedsamarbejdsudvalg eller Andet forum bestående af medarbejdere og leder, som har foretaget den endelige prioritering, mens 46,3% anfører, at det er medarbejdere og/eller ledere i personalekontor eller chefkreds, som har foretaget den endelige prioritering af konkrete anmodninger/ansøgninger om midler fra Kompetencefonden. 9 Alle institutioner, som har angivet Andet forum, er samtidig blevet bedt om at tilkendegive, om både medarbejdersiden og ledelsessiden var repræsenteret i det pågældende forum. Besvarelserne viser, at dette var tilfældet på mellem % af institutionerne, hvorfor et svar i kategorien Andet forum generelt i rapporten er taget som udtryk for, at både medarbejdere og ledere var repræsenteret. 10 En institution har ikke besvaret spørgsmålet, hvorfor der kun indgår 15 institutioner i figur

19 Figur 15: Hvem har deltaget i den endelige prioritering af anmodninger/ansøgninger om midler fra Kompetencefonden? 5. Hvordan forvalter institutionerne midlerne? I dette afsnit beskrives, hvordan de institutioner, som har modtaget midler fra Kompetencefonden forvalter midlerne. Afsnittet bygger på besvarelserne fra de 255 institutioner, som har besvaret evalueringsskemaet. Som det fremgår af figur 16 stammer hovedparten af besvarelserne fra institutioner, som har mellem 101 og 200 ansatte, men som det ses, er der også mange besvarelser fra institutioner med mellem 11 20, og ansatte og fra meget store institutioner med mere end 501 ansatte. Figur 16: Institutioner fordelt på antal ansatte 2002: 19

20 2003: Figur 17 viser hvor mange midler institutionerne har modtaget fra Kompetencefonden i 2002 og Figur 17: Omfanget af midler institutionerne har modtaget i 2002 og : 2003: 20

Midtvejsstatus for Kompetencefonden april 2003

Midtvejsstatus for Kompetencefonden april 2003 Midtvejsstatus for Kompetencefonden april 2003 Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling 1. Indledning 1.1 Baggrund Som led i overenskomstaftalen for 2002 2005 mellem Finansministeriet og Centralorganisationernes

Læs mere

Kompetencefonden en mulighed for støtte til længerevarende individuel kompetenceudvikling

Kompetencefonden en mulighed for støtte til længerevarende individuel kompetenceudvikling 1508 A/S Kompetencefonden en mulighed for støtte til længerevarende individuel kompetenceudvikling SCKK Frederiksberggade 24 1459 København K T 3318 6969 F 3318 6979 E sckk@sckk.dk Kompetencefonden en

Læs mere

Kompetencefonden. - En mulighed for støtte til individuel kompetenceudvikling OK08 (2008-2011) Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling

Kompetencefonden. - En mulighed for støtte til individuel kompetenceudvikling OK08 (2008-2011) Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling Kompetencefonden - En mulighed for støtte til individuel kompetenceudvikling OK08 (2008-2011) Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling Kort om Kompetencefonden Alle ansatte, der er dækket af

Læs mere

KOMPETENCEUDVIKLING.DK

KOMPETENCEUDVIKLING.DK KOMPETENCEUDVIKLING.DK KOMPETENCEFONDEN OK15 (2015-2018) EN MULIGHED FOR STØTTE TIL INDIVIDUEL KOMPETENCEUDVIKLING www.kompetenceudvikling.dk/kompetencefonden Hvad er Kompetencefonden? Kort om Kompetencefonden

Læs mere

KOMPETENCEFONDEN OK11 (2011-2013) EN MULIGHED FOR STØTTE TIL INDIVIDUEL KOMPETENCEUDVIKLING

KOMPETENCEFONDEN OK11 (2011-2013) EN MULIGHED FOR STØTTE TIL INDIVIDUEL KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEFONDEN OK11 (2011-2013) EN MULIGHED FOR STØTTE TIL INDIVIDUEL KOMPETENCEUDVIKLING Kort om Kompetencefonden Kompetencefonden giver støtte til kompetenceudvikling af den enkelte medarbejder i staten.

Læs mere

KOMPETENCEUDVIKLING.DK

KOMPETENCEUDVIKLING.DK KOMPETENCEUDVIKLING.DK KOMPETENCEFONDEN OK13 (2013-2015) EN MULIGHED FOR STØTTE TIL INDIVIDUEL KOMPETENCEUDVIKLING www.kompetencefonden.dk Hvad er Kompetencefonden? Kort om Kompetencefonden Kompetencefonden

Læs mere

Kompetencefonden Evaluering 2007

Kompetencefonden Evaluering 2007 Kompetencefonden Evaluering 2007 (oktober 2007) Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling Indholdsfortegnelse: 1. Sammenfatning...4 Hvem bruger fonden og til hvad?...4 Strategisk og systematisk

Læs mere

Staten ansætter ikke seniorer

Staten ansætter ikke seniorer Staten ansætter ikke seniorer Ud af 15.744 nyansatte i staten i 2009 havde 282 rundet de 60 år. I ministeriernes departementer blev der i 2009 ansat 11 personer på 60 år eller derover ud af 623 ansættelser.

Læs mere

Kompetencefonden en mulighed for støtte til individuel kompetenceudvikling

Kompetencefonden en mulighed for støtte til individuel kompetenceudvikling Kompetencefonden en mulighed for støtte til individuel kompetenceudvikling 2006-2008 Kompetencefonden en mulighed for støtte til individuel kompetenceudvikling Hvad er Kompetencefonden? Kompetencefonden

Læs mere

Medarbejdere og lederes syn på løn og ansættelsesvilkår i staten

Medarbejdere og lederes syn på løn og ansættelsesvilkår i staten Medarbejdere og lederes syn på løn og ansættelsesvilkår i staten Personalestyrelsen København 16. juli 2010 KØBENHAVN ÅRHUS SAIGON 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Kort om Epinion...3 2. Baggrund...4 3. Frekvenstabeller

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

Eft.: Forsvarsministeriet. Emne: Kompetencefondens hovedskrivelse uden rammer 2015

Eft.: Forsvarsministeriet. Emne: Kompetencefondens hovedskrivelse uden rammer 2015 Eft.: Forsvarsministeriet Emne: Kompetencefondens hovedskrivelse uden rammer 2015 Til HR Partner FMI HR Partner FAK HR Partner FER HR Partner HJK HR Partner VFK HR Partner FSU R1FMN skr. 2.kt. 04-544-10

Læs mere

Undersøgelse af arbejdsgiverbetalt telefoni i departementerne

Undersøgelse af arbejdsgiverbetalt telefoni i departementerne Det Politisk-Økonomiske Udvalg PØU alm. del - Bilag 72 Offentligt 17. februar 2006 FAC, MBX/MAR J.Nr. 10-233 Undersøgelse af arbejdsgiverbetalt telefoni i departementerne 1. Indledning Nedenstående undersøgelse

Læs mere

Cirkulære om aftale om. Kompetencefonden. Cirkulære af 25. februar Modst.nr J.nr

Cirkulære om aftale om. Kompetencefonden. Cirkulære af 25. februar Modst.nr J.nr Cirkulære om aftale om Kompetencefonden 2014 Cirkulære af 25. februar 2014 Modst.nr. 009-14 J.nr. 2013-1810-026 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære Generelle bemærkninger... 5 Ikrafttræden... 5 Aftale 1. Indledning...

Læs mere

Vejledning til ansøgning om midler fra Kompetencefonden 1. kvartal

Vejledning til ansøgning om midler fra Kompetencefonden 1. kvartal Lov- og Kommunikationsafdelingen Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Vejledning til ansøgning om midler fra Kompetencefonden

Læs mere

KOMPETENCESTRATEGI. 2. juni 2009. 1. Kompetencestrategiens baggrund og formål

KOMPETENCESTRATEGI. 2. juni 2009. 1. Kompetencestrategiens baggrund og formål KOMPETENCESTRATEGI 2. juni 2009 1. Kompetencestrategiens baggrund og formål Medarbejderne er den vigtigste ressource i forhold til Forsvarsministeriets departements opgaveløsning. Det er afgørende at have

Læs mere

Krise skaber modstand mod frihandel

Krise skaber modstand mod frihandel Krise skaber modstand mod frihandel 42 % ønsker at regeringen beskytter danske virksomheder mod konkurrence fra udlandet og 58 % går ind for statslån til danske virksomheder. Som forbrugere har det betydning

Læs mere

Kompetenceudviklingspolitik - for medarbejdere og ledere ved Herningsholm Erhvervsskole

Kompetenceudviklingspolitik - for medarbejdere og ledere ved Herningsholm Erhvervsskole Kompetenceudviklingspolitik - for medarbejdere og ledere ved Herningsholm Erhvervsskole Den vigtigste ressource for Herningsholm Erhvervsskole er de menneskelige ressourcer i form af medarbejdere og ledere.

Læs mere

Udviklingssamtaler og dialog

Udviklingssamtaler og dialog Udviklingssamtaler og dialog Undersøgelse om Lederudviklingssamtaler Medarbejderudviklingssamtaler Gruppeudviklingssamtaler Den daglige dialog Lederne Marts 215 Indledning Undersøgelsen belyser blandt

Læs mere

Vejledning til arbejdsgivere og ansatte om ansøgning om midler fra Kompetencefonden

Vejledning til arbejdsgivere og ansatte om ansøgning om midler fra Kompetencefonden Vejledning til arbejdsgivere og ansatte om ansøgning om midler fra Kompetencefonden Indledning: Arbejdsgiveren (menighedsråd, provster og biskopper) og medarbejderen (kirkefunktionærer m.fl. og præster)

Læs mere

16. august 2005 PIH 05-801-24. Høring over forslag til lov om ændring af lov om tjenestemandspension

16. august 2005 PIH 05-801-24. Høring over forslag til lov om ændring af lov om tjenestemandspension Til Se fordelingsliste 16. august 2005 PIH 05-801-24 Høring over forslag til lov om ændring af lov om tjenestemandspension Hermed sendes udkast af 16. august 2005 til forslag til lov om ændring af lov

Læs mere

Kompetenceundersøgelsen 2004

Kompetenceundersøgelsen 2004 Kompetenceundersøgelsen 2004 Indhold 1 Indledning & resumé 2 2 Status over kompetenceudvikling i staten 6 2.1 Generel kompetenceudvikling 6 2.2 Kompetenceudviklingsaktiviteter 9 2.3 Barrierer for kompetenceudvikling

Læs mere

TIL TJENESTEBRUG FORSVARETS PERSONELTJENESTE. Til Se fordelingsliste. Eft.: Forsvarsministeriet

TIL TJENESTEBRUG FORSVARETS PERSONELTJENESTE. Til Se fordelingsliste. Eft.: Forsvarsministeriet FORSVARETS PERSONELTJENESTE FPT HRRS U 570 2014/002016-1248077 2014-03-27 (Bedes anført ved henvendelser) Til Se fordelingsliste Eft.: Forsvarsministeriet Emne: Midler fra Kompetencefonden gældende for

Læs mere

Vejledning til arbejdsgivere og ansatte om ansøgning om midler fra Kompetencefonden

Vejledning til arbejdsgivere og ansatte om ansøgning om midler fra Kompetencefonden Dokument nr. 379573 Vejledning til arbejdsgivere og ansatte om ansøgning om midler fra Kompetencefonden Indledning: Arbejdsgiveren (menighedsråd, provster og biskopper) og medarbejderen (kirkefunktionærer

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter

Læs mere

SAMARBEJDSUDVALGET - FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM

SAMARBEJDSUDVALGET - FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM SAMARBEJDSUDVALGET - FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM SAMARBEJDSAFTALEN SKAL UDFY LDES KONKRET FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM 2. UDGAVE 2011 FOLDEREN ER

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

Aftale om kompetenceudvikling KOMPETENCEUDVIKLING.DK

Aftale om kompetenceudvikling KOMPETENCEUDVIKLING.DK Aftale om kompetenceudvikling KOMPETENCEUDVIKLING.DK Indholdsfortegnelse Cirkulære Generelle bemærkninger... 3 Ikrafttræden mv.... 3 Aftale 1. Formål... 5 2. Anvendelsesområde... 5 3. Strategisk og systematisk

Læs mere

Praktikpladssøgende elever

Praktikpladssøgende elever Praktikpladssøgende elever Af Kontor for Analyse og Implementering, Undervisningsministeriet Med vækstpakken 2014 blev der stillet forslag om en mere aktiv indsats over for de praktikpladssøgende elever,

Læs mere

Statens personale i tal. Juni 2007

Statens personale i tal. Juni 2007 Statens personale i tal Juni 2007 Statens personale i tal Juni 2007 Statens personale i tal Udgivet juni 2007 Udgivet af Personalestyrelsen Publikationen kan bestilles hos: Schultz Distribution Herstedvang

Læs mere

Kompetencestrategi 2015 for Det Teknisk- Naturvidenskabelige Fakultet

Kompetencestrategi 2015 for Det Teknisk- Naturvidenskabelige Fakultet Kompetencestrategi 2015 for Det Teknisk- Naturvidenskabelige Fakultet Denne kompetencestrategi dækker alle ansatte på Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet. Målene for kompetencestrategien Aalborg Universitet

Læs mere

Finansministeriet. Aftale. om kompetenceudvikling DEN OFFENTLIGE GRUPPE

Finansministeriet. Aftale. om kompetenceudvikling DEN OFFENTLIGE GRUPPE Finansministeriet Aftale om kompetenceudvikling 2011 DEN OFFENTLIGE GRUPPE Cirkulære af 8. jun 2011 Perst.nr. 022-11 J.nr. 10-610-27 Cirkulære om aftale om Kompetenceudvikling 2011 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads

Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads Som en del af udmøntningen af Aftale om en vækstpakke 2014 blev det besluttet at igangsætte en kvalitativ gennemgang

Læs mere

STUDIELIVSUNDERSØGELSE PRAKTIK

STUDIELIVSUNDERSØGELSE PRAKTIK Resultaterne i dette faktaark stammer fra Djøfs studielivsundersøgelse 2016 og omhandler primært resultaterne om praktik i forbindelse med studiet. Undersøgelsen er foretaget som en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Karen Jespersen tror hun er integrationsminister

Karen Jespersen tror hun er integrationsminister Karen Jespersen tror hun er integrationsminister Velfærdsminister Karen Jespersen (V) taler mere om integration og muslimer end om velfærd. Det seneste halve år har hun optrådt 40 gange så tit i artikler

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Statens personaleforbrug 1998

Statens personaleforbrug 1998 Løn- og personalestatistik Statens personaleforbrug 1998 Udvikling og status Økonomistyrelsen Løn- og personalestatistik Statens personaleforbrug 1998 Udvikling og status Udsendt af Økonomistyrelsen, august

Læs mere

FORSVARSMINISTERIET Udkast af 30. november 2004 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF BEREDSKABSLOVEN

FORSVARSMINISTERIET Udkast af 30. november 2004 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF BEREDSKABSLOVEN FORSVARSMINISTERIET Udkast af 30. november 2004 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF BEREDSKABSLOVEN (Konsekvensændringer i forbindelse med kommunalreformen) 1 I beredskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 137

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning 2. 2. Hovedresultater 2. 3. Definitioner og arbejdsgang 3. 4. Undersøgelsens resultater 4. 5.

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning 2. 2. Hovedresultater 2. 3. Definitioner og arbejdsgang 3. 4. Undersøgelsens resultater 4. 5. Gazellesurvey 2006 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2 2. Hovedresultater 2 3. Definitioner og arbejdsgang 3 3a. Definitioner af en vækstvirksomhed og en gazellevirksomhed 3 3b. Arbejdsgang 3 4. Undersøgelsens

Læs mere

Work-life balance Lederne Februar 2015

Work-life balance   Lederne Februar 2015 Work-life balance Lederne Februar 15 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet om respondenterne har en god balance mellem arbejdsliv og privatliv om de overvejer at skifte job for at få en bedre balance

Læs mere

Evaluering af suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi

Evaluering af suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi Evaluering af suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi På suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi blev der i foråret 2009 udbudt undervisning i modulet. Der var 61 studerende tilmeldt dette

Læs mere

Side 1 RLTN. Vejledning om. udmøntning af trepartsmidlerne til kompetenceudvikling på RLTN s område

Side 1 RLTN. Vejledning om. udmøntning af trepartsmidlerne til kompetenceudvikling på RLTN s område Side 1 RLTN Vejledning om udmøntning af trepartsmidlerne til kompetenceudvikling på RLTN s område November 2008 Side 2 Indledning I forbindelse med trepartsaftalerne i 2007 blev der afsat et engangsbeløb

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011

Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011 Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 1.3 Metode... 4 2. Resultater... 5 2.1 Køn og alder... 6 2.2 Samlet tilfredshed,

Læs mere

Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler

Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler Af Det pædagogiske personale i folkeskoler 1 og frie grundskoler talte godt 69.000 medarbejdere 2 i skoleåret 2009/10. Lærerne udgør langt den største

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand

Læs mere

Følgende har angivet ikke at have bemærkninger: Dansk Arbejdsgiverforening.

Følgende har angivet ikke at have bemærkninger: Dansk Arbejdsgiverforening. Høringsnotat 4. juni 2014 Høring over udkast til Bekendtgørelse om Fonden for Velfærdsteknologi Udkast til ny bekendtgørelse om Fonden for Velfærdsteknologi og vejledning blev sendt i høring 11. marts

Læs mere

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

Stil krav til din udvikling

Stil krav til din udvikling Stilkrav.dk Stil krav til din udvikling - og få mere ud af samtalen med din leder Anbefalinger og inspiration til faglige repræsentanter Sæt udviklingssamtalen på dagsordenen Når medarbejderen går ind

Læs mere

Rapport. Evaluering af Kompetencepakken OK 02

Rapport. Evaluering af Kompetencepakken OK 02 Rapport Evaluering af Kompetencepakken OK 02 Personalestyrelsen & CFU, juli 2004 Indhold 1. INDLEDNING...3 Sådan læses rapporten...3 Figurerne...4 2. HOVEDRESULTATER...5 3. KENDSKAB TIL KOMPETENCEPAKKEN

Læs mere

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Arbejdstid blandt FOAs medlemmer

Arbejdstid blandt FOAs medlemmer 8. december 2015 Arbejdstid blandt FOAs medlemmer Hvert fjerde medlem af FOA ønsker en anden arbejdstid end de har i dag. Det viser en undersøgelse om arbejdstid, som FOA har foretaget blandt sine medlemmer.

Læs mere

Statsminister Anders Fogh Rasmussens svar på spørgsmål stillet af Det Politisk- Økonomiske Udvalg (alm. del).

Statsminister Anders Fogh Rasmussens svar på spørgsmål stillet af Det Politisk- Økonomiske Udvalg (alm. del). STATSMINISTERIET Dato: 28. september 2005 Statsminister Anders Fogh Rasmussens svar på spørgsmål 19-27 stillet af Det Politisk- Økonomiske Udvalg (alm. del). Spørgsmål 19: Ministeren bedes oversende den

Læs mere

SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET

SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET Marts 2012 Indledning Vedtagelsen af tilbagetrækningsreformen i december 2011 får stor betydning for fremtidens arbejdsmarked. Reformen betyder, at flere vil blive tilskyndet

Læs mere

Informationsmøde om OK11. Torsdag d. 10. marts 2011

Informationsmøde om OK11. Torsdag d. 10. marts 2011 Informationsmøde om OK11 Torsdag d. 10. marts 2011 Velkomst og indledning Program Velkomst og indledning Økonomi og lokal løndannelse Fastholdelse og pensionsændringer PAUSE Kompetenceudvikling og samarbejde

Læs mere

Er du arkitekt MAA? Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund

Er du arkitekt MAA? Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund I midten af april udsendte Arkitektforeningen et elektronisk spørgeskema, vedrørende den kommunale arkitekturpolitik, til samtlige af landet

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for Finansbacheloruddannelsen. Årgang 2010-2014 pr. 1. februar 2015

Beskæftigelsesundersøgelse for Finansbacheloruddannelsen. Årgang 2010-2014 pr. 1. februar 2015 Beskæftigelsesundersøgelse for Finansbacheloruddannelsen Årgang 2010-2014 pr. 1. februar 2015 Udarbejdet af Kvalitetsmedarbejder Ulrik Pontoppidan, Erhvervsakademi Aarhus, marts 2015 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100.

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100. 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Til: Se fordelingsliste. Eft.: Se fordelingsliste. Emne: Hovedskrivelse for Kompetencefonden 2016

Til: Se fordelingsliste. Eft.: Se fordelingsliste. Emne: Hovedskrivelse for Kompetencefonden 2016 Til: Se fordelingsliste Eft.: Se fordelingsliste Emne: Hovedskrivelse for Kompetencefonden 2016 KOMPETENCEFONDEN Denne skrivelse beskriver hvorledes midler fra Kompetencefonden 2016 fordeles og udmøntes.

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette ligestillingsredegørelse

Læs mere

Skema til indberetning af ligestillingsredegørelser i stat, amter og kommuner 2005

Skema til indberetning af ligestillingsredegørelser i stat, amter og kommuner 2005 YAX2-VQ3A-52P Skema til indberetning af ligestillingsredegørelser i stat, amter kommuner 2005 Vejledning: Kommuner, amter, statslige virksomheder institutioner, styrelser departementer kunne for første

Læs mere

Velkommen til staten som arbejdsplads

Velkommen til staten som arbejdsplads xx INDBYDELSE TIL REGIONALE KONFERENCER OM STATENS PERSONALE- OG LEDELSESPOLITIK CENTRALRÅDETS PERSONALEPOLITISKE UDVALG Velkommen til staten som arbejdsplads Marts 2006 1 Staten som arbejdsplads Publikationen

Læs mere

Deltagerne i undersøgelsen er repræsentative i forhold til CA s samlede medlemsbestand, hvad angår alder, køn, geografi og uddannelse.

Deltagerne i undersøgelsen er repræsentative i forhold til CA s samlede medlemsbestand, hvad angår alder, køn, geografi og uddannelse. Hovedresultater Færre kvindelige ledere på alle niveauer De kvindelige ledere i CA har et karrieremæssigt efterslæb. 54 af mændene i undersøgelsen er ledere, mens kun 39,9 af kvinderne er ledere. Jo højere

Læs mere

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002 Erhvervslivets forskning og udvikling Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af:

Læs mere

Cirkulære om aftale om. Kompetenceudvikling. Cirkulære af 27. juni 2008 Perst. nr. 019-08 J.nr. 07-610-8

Cirkulære om aftale om. Kompetenceudvikling. Cirkulære af 27. juni 2008 Perst. nr. 019-08 J.nr. 07-610-8 Cirkulære om aftale om Kompetenceudvikling 2008 Cirkulære af 27. juni 2008 Perst. nr. 019-08 J.nr. 07-610-8 Indholdsfortegnelse Cirkulære Generelle bemærkninger...3 Aftale 1. Indledning....5 2. Anvendelsesområde...5

Læs mere

Administrationsgrundlag for pulje til fleksibel masteruddannelse i offentlig ledelse

Administrationsgrundlag for pulje til fleksibel masteruddannelse i offentlig ledelse Notat 16. marts 2009 Revideret december, 2010 Administrationsgrundlag for pulje til fleksibel masteruddannelse i offentlig ledelse 1. Bevillingen og bevillingsforudsætninger Som led i trepartsaftalerne

Læs mere

SU den 19.april 2010 Model for kompetenceudvikling på Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

SU den 19.april 2010 Model for kompetenceudvikling på Social- og Sundhedsskolen Esbjerg SU den 19.april 2010 Model for kompetenceudvikling på Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Baggrund SU vedtog i maj 2008 en model for systematisk kompetenceudvikling, - en kompetencestrategi. Modellen har

Læs mere

Statens personale i tal 2007

Statens personale i tal 2007 Statens personale i tal 2007 September 2008 Personalestyrelsen Frederiksholms Kanal 6 1220 København K Tlf. 33 92 40 49 www.perst.dk Statens personale i tal 2007 September 2008 Statens personale i tal

Læs mere

Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN

Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN KOMMUNALE TJENESTEMÆND OG OVERENSKOMSTANSATTE SUNDHEDSKARTELLET AFTALE OM KOMPETENCEUDVIKLING = Nyt i forhold til tidligere gældende aftale med virkning fra dato

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens anvendelse af private konsulenter.

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens anvendelse af private konsulenter. Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens anvendelse af private konsulenter November 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen FOA Kampagne og analyse Februar 2010 FOA undersøgte i januar 2011, hvilke medlemmer, der vil benytte efterlønsordningen, hvorfor de betaler til den, og hvornår de

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Til Finansministeriets ressort hører departementet og tre styrelser; Personalestyrelsen,

Til Finansministeriets ressort hører departementet og tre styrelser; Personalestyrelsen, Finansministeriets ligestillingsrapport 2003 5. november 2003 5. kt. MSV / ALW J.nr. 000-7 Til Finansministeriets ressort hører departementet og tre styrelser; Personalestyrelsen, Slots- og Ejendomsstyrelsen,

Læs mere

Forum for Offentlig Topledelse: e-survey

Forum for Offentlig Topledelse: e-survey 1 Forum for Offentlig Topledelse: e-survey Den offentlige topleder - et billede af profil, karriere, arbejdsområder og ledelsesudfordringer E-survey en blev sendt ud til i alt 392 topledere, hvoraf 158

Læs mere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Dansk Socialrådgiverforening 2009 Sekretariatet Pma Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Om undersøgelsen I slutningen af 2008 gennemførte DS en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Kriterier for behandling af ansøgninger i OAO-forum

Kriterier for behandling af ansøgninger i OAO-forum Kriterier for behandling af ansøgninger i OAO-forum OAO-forummet har i forhold til 2. ansøgningsrunde fastlagt følgende kriterier: 1. Der skal være tale om efter- eller videreuddannelse, der er formelt

Læs mere

Ligestillingsrapport 2013 fra. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet

Ligestillingsrapport 2013 fra. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Ligestillingsrapport 2013 fra Ifølge ligestillingslovens 5, stk. 1 skal ministerier, statslige institutioner og statslige virksomheder med mere end 50 ansatte hvert andet år inden den 1. september udarbejde

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

Cirkulære om. Aftale om strategisk og systematisk kompetenceudvikling i statens institutioner

Cirkulære om. Aftale om strategisk og systematisk kompetenceudvikling i statens institutioner Cirkulære om Aftale om strategisk og systematisk kompetenceudvikling i statens institutioner 2002 2 Cirkulære om aftale om strategisk og systematisk kompetenceudvikling i statens institutioner (Til samtlige

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Statens Center for Kompetenceudvikling (SCK)

Statens Center for Kompetenceudvikling (SCK) Cirkulære af 8. jun 2011 Perst.nr. 023-11 J.nr. 10-615-8 Cirkulære om aftale om Statens Center for Kompetenceudvikling (SCK) 2011 Indholdsfortegnelse Cirkulære Generelle bemærkninger... 3 Ikrafttræden

Læs mere

Rapport om ma ltal og politikker. Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

Rapport om ma ltal og politikker. Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Rapport om ma ltal og politikker 2014 - for kønssammensætningen i statslige institutioner og virksomheder Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling December 2015 Indholdsfortegnelse Kapitel 1.

Læs mere

Sociale medier. Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier

Sociale medier. Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier Sociale medier Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier Lederne April 2014 Indledning Undersøgelsen belyser i hvilket omfang ledere bruger de sociale medier, og hvilke sociale medier

Læs mere

Medlemsundersøgelse op til OK18. produktionsskoler. Marts Nørre Farimagsgade København K Tlf.:

Medlemsundersøgelse op til OK18. produktionsskoler. Marts Nørre Farimagsgade København K Tlf.: Medlemsundersøgelse op til OK18 produktionsskoler Marts 2017 Nørre Farimagsgade 15 1364 København K Tlf.: 7070 2722 www.uddannelsesforbundet.dk Generelt om medlemsundersøgelsen Alle medlemmer, der er ansat

Læs mere

Flygtninge på arbejdsmarkedet

Flygtninge på arbejdsmarkedet Flygtninge på arbejdsmarkedet Lederne Marts 16 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet: Lederes initiativer til beskæftigelse af flygtninge Hvor mange ledere der personligt vil være villige til at

Læs mere

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Notat Sygefravær i virksomhederne Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Sygefravær koster hvert år erhvervslivet milliarder, og derfor arbejder mange virksomheder målrettet imod at få sygefraværet ned blandt

Læs mere

Topchefens vigtigste lederroller og motivation af medarbejdere

Topchefens vigtigste lederroller og motivation af medarbejdere Topchefens vigtigste lederroller og motivation af medarbejdere Lederne December 2013 Indledning Undersøgelsen belyser, hvilke lederroller der er de vigtigste for en topchef, hvad der er forudsætningerne

Læs mere

M I L J Ø M I N I S T E R I E T. Miljøministeriets Ligestillingsrapport 2003. Personalekontoret. J.nr. D 023-0060 Ref. HJE Den 4.

M I L J Ø M I N I S T E R I E T. Miljøministeriets Ligestillingsrapport 2003. Personalekontoret. J.nr. D 023-0060 Ref. HJE Den 4. . M I L J Ø M I N I S T E R I E T DEPARTEMENTET Personalekontoret J.nr. D 023-0060 Ref. HJE Den 4. november 2003 Miljøministeriets Ligestillingsrapport 2003 Indledning Miljøministeriet har opgaver inden

Læs mere

INGENIØRERNES STRESSRAPPORT

INGENIØRERNES STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

- Målgruppeanalyse af HAKL s målgrupper

- Målgruppeanalyse af HAKL s målgrupper 1 Sammenfatning AMU-systemet spiller en væsentlig rolle gennem udbud af efteruddannelse, for at udvikle og udbygge arbejdsmarkedsrelaterede kompetencer hos primært ufaglærte og faglærte på arbejdsmarkedet

Læs mere

Oversigtstabeller _Blå skilleblade.indd 1 02/07/

Oversigtstabeller _Blå skilleblade.indd 1 02/07/ Oversigtstabeller 3 Hovedoversigt over statsbudgettet Udgifter uden for udgiftslofter- Udgifter Udgifter under under delloft for delloft for drifts- indkomst- Mio. kr. udgifter overførsler 2013 Indtægter

Læs mere

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø...

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 1 Indhold Selvstændiges arbejdsmiljø... 3 De selvstændige i undersøgelsen... 3 Jobtilfredshed og stress... 5 Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 9 Selvstændige lederes fokus på arbejdsmiljø... 9 De

Læs mere

Lokal løndannelse i Aarhus Kommune. Temamøde den 14. november 2016

Lokal løndannelse i Aarhus Kommune. Temamøde den 14. november 2016 Lokal løndannelse i Aarhus Kommune Temamøde den 14. november 2016 1. Overblik 1. Overblik 2. Baggrund 1. Formål med drøftelsen 3. Begreber 1. Om lokal løndannelse 2. Centrale begreber 4. Overblik 1. Andel

Læs mere

Resultater af Forum for Offentlig Topledelses E-survey 5. - Topledernes egen kompetenceudvikling

Resultater af Forum for Offentlig Topledelses E-survey 5. - Topledernes egen kompetenceudvikling Resultater af Forum for Offentlig Topledelses E-survey 5 - Topledernes egen kompetenceudvikling Resultater af Forums e-survey 5 Forum for Offentlig Topledelse 1. udgave, april 2009 Forums bestyrelse: Departementschef

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

Investoranalysen 2014

Investoranalysen 2014 Danske investorers syn på rådgivning og information i forbindelse med investeringsbeviser. 1 Indhold Introduktion 3 Investorprofil.4 Investortyper.5 Information.6 Rådgivning..9 Sådan blev undersøgelsen

Læs mere

For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014

For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 Brugertilfredshedsundersøgelse For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe

Læs mere

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2003

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2003 September 2002 Af Lise Nielsen REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2003 Resumé: BOLIGOMRÅDET OG BYGGE- OG ANLÆGSSEKTOREN Regeringens finanslovforslag for 2003 viser, at der er afsat væsentligt færre statslige

Læs mere