Rygning er deres mindste problem? En undersøgelse om holdninger til socialt udsatte og rygning

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rygning er deres mindste problem? En undersøgelse om holdninger til socialt udsatte og rygning"

Transkript

1 Rygning er deres mindste problem? En undersøgelse om holdninger til socialt udsatte og rygning

2

3 Rygning er deres mindste problem? En undersøgelse om holdninger til socialt udsatte og rygning

4 Rygning er deres mindste problem? En undersøgelse om holdninger til socialt udsatte og rygning Røgfrihed for alle, september 2010 Udarbejet af evalueringsmedarbejder Berit Christensen. Pia Vivian Pedersen, ph.d.-studerende ved Statens Institut for Folkesundhed har ydet værdifuld sparring. Forsidefotos: Holger Henriksen. Personerne på forsiden har ikke deltaget i undersøgelsen. Layout: Anne von Holck Tryk: Intern Service, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune ISBN (trykt udgave) ISBN (elektronisk udgave) Rapporten kan downloades fra Røgfrihed for alle er et nationalt projekt under Sund By Netværket Røgfrihed for alle Folkesundhed København Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Sjællandsgade 40, bygning I 2200 København N

5 Indhold Resumé 7 Formål og metode 7 Resultater 7 Indledning 9 Rapportens opbygning 9 1. Inspiration fra andre undersøgelser 10 Kapacitetsopbygning: et institutionelt perspektiv på holdninger 10 Danske undersøgelser Metode 12 Spørgeskemaet 12 Dataindsamlingen 12 Et par kommentarer om statistik 13 Bruger, borger og frivillig Basale data om de personer, der har deltaget i undersøgelsen Rygevaner og forsøg på at blive røgfri 16 Rygemønstre 16 Forskelle mellem brugertyper 17 Ønske om at holde op 17 Opsamling Holdninger til socialt udsatte og rygning 19 Kan og vil brugerne holde op med at ryge? 19 Mister brugerne social kontakt, hvis de holder op med at ryge? 20 Giver rygning livskvalitet? 21 Er rygning sundhedsskadeligt? 22 Virker nikotinerstatningsprodukter? 22 Kan værestedet spille en aktiv rolle? 23 Sammenhæng mellem egen rygning og holdninger 23 Sammenhæng mellem køn, alder og holdninger 24 Opsamling Betydningen af praksis og holdninger på institutionerne 26 Hvad er rygereglerne og overholdes de? 26 Medarbejdernes og ledernes holdninger 26 Opsamling Perspektiver og overvejelser til diskussion 29 Overvejelser til diskussion 29

6

7 Resumé Formål og metode Denne rapport beskriver resultaterne af en spørgeskemaundersøgelse om holdninger til socialt udsatte og rygning. Holdningsundersøgelsen er foretaget som led i evalueringen af projekt Røgfrihed for alle og er gennemført i samarbejde med de 12 kommuner, der er modelkommuner i projektet. Undersøgelsen er den første af sin art i Danmark. Den har blandt andet som formål at få viden om, hvilke holdninger til socialt udsatte og rygning der er blandt ledere, medarbejdere og socialt udsatte brugere af væresteder og boog aktivitetssteder. Holdningsundersøgelsen er baseret på spørgeskemabesvarelser fra 1059 personer, hvoraf 62 er ledere, 345 er medarbejdere eller frivillige og 652 er socialt udsatte brugere af væresteder, beskyttede beskæftigelsestilbud, botilbud, behandlingstilbud samt socialt udsatte borgere, der modtager støtte i eget hjem. Undersøgelsen er foretaget på i alt 76 institutioner. Resultater 61 % af de udsatte borgere ryger sammenlignet med 21 % blandt den danske befolkning generelt. Også blandt de medarbejdere, der arbejder med socialt udsatte, er der flere, der ryger, end i befolkningen i almindelighed. Det er i høj grad de brugere, der er tilknyttet institutioner for misbrugere, der ryger. Her er det næsten 9 ud af 10, der ryger dagligt. Næsten hver tredje bruger har tidligere forsøgt at holde op med at ryge, hvilket er det samme som landsgennemsnittet. Hver sjette bruger, der ryger, har planer om at holde op med at ryge inden for den næste måned. Hver tredje ønsker hjælp til at holde op med at ryge. Der er signifikante forskelle mellem ledere, medarbejdere og brugere, hvad angår deres holdninger til socialt udsatte og rygning. En tredjedel af brugerne har den opfattelse, at brugere generelt ønsker at holde op med at ryge. Hver femte medarbejder og hver fjerde leder mener, at brugerne ønsker at holde op med at ryge. Hver fjerde bruger mener, at brugerne vil være i stand til at holde op med at ryge. Denne tiltro til brugernes formåen deles af hver sjette medarbejder. Lederne har en større tiltro til brugerne, hver tredje leder mener, at brugerne kan holde op med at ryge. Brugerne udtrykker i højere grad end medarbejdere og ledere den holdning, at brugere vil forlade værestedet, hvis der er rygeforbud overalt, og at brugere vil blive isoleret fra deres netværk, hvis de holder op med at ryge. Flertallet af både medarbejdere og ledere mener, at institutionen skal påtage sig en rolle i forhold til at signalere, at rygning er usundt, og samtidig tilbyde rygestopkurser og lignende til brugerne. Stort set alle de institutioner, der har deltaget i undersøgelsen, tillader rygning i et eller andet omfang. Halvdelen tillader alene rygning udenfor, mens andre har etableret udsugning eller rygerum. Rygereglerne overholdes hovedsagligt, men der er store forskelle mellem institutionerne i forhold til, om reglerne altid eller for det meste overholdes. Der er sammenhænge mellem medarbejdernes egne rygevaner og de holdninger, de udtrykker til socialt udsatte og rygning. Forskellen mel- 7

8 lem de medarbejdere, der ryger dagligt, og dem, der ikke gør, er tydelig på en række udsagn. Det gælder især holdninger til de sociale aspekter ved rygning: at brugerne vil forlade værestedet, at de vil blive isoleret, at rygning giver livskvalitet, og at rygning kan bruges som et pædagogisk redskab. Blandt de medarbejdere, der selv ryger, er der en større andel, der udtrykker disse holdninger, end blandt de medarbejdere, der ikke ryger eller ikke ryger dagligt. 8

9 Indledning Rapporten her beskriver resultaterne af en spørgeskemaundersøgelse om holdninger til socialt udsatte og rygning. Holdningsundersøgelsen er foretaget som led i evalueringen af projekt Røgfrihed for alle og er gennemført i samarbejde med de 12 kommuner, der er modelkommuner i projektet. 1 Der er tre formål med undersøgelsen: at få viden om, hvilke holdninger til socialt udsatte og rygning der er blandt ledere, medarbejdere og brugere af væresteder mv. at denne viden kan danne grundlag for aktiviteter i projektet, herunder kommunikation i pressen at følge holdningerne over tid for at kunne sandsynliggøre, at en eventuel ændring i holdninger skyldes projektets aktiviteter. I forhold til det sidste formål planlægges en ny undersøgelse medio Andre undersøgelser har dokumenteret socialt udsattes sundhed og helbred, men der findes ikke undersøgelser, der systematisk har kortlagt holdninger til socialt udsatte og rygning. Denne undersøgelse er således den første af sin art i Danmark. Resultaterne formidles også i lokale og nationale medier og på projektets hjemmeside: Socialt udsatte defineres som borgere, der har en psykisk lidelse, alkohol- og/eller stofmisbrug, eller er hjemløse. Psykiske lidelser Mere end danskere lider af en psykisk lidelse. Omkring mennesker med psykisk lidelse kan betegnes som udsatte sindslidende. Alkoholmisbrug danskere er afhængige af alkohol. Mellem og alkoholmisbrugere er socialt udsatte. Stofmisbrug Der er cirka stofmisbrugere i Danmark, inklusive hashmisbrugere. Hjemløshed Antallet af mennesker, der årligt er berørt af hjemløshed i Danmark, er (Viden om/profil af målgruppen) Rapportens opbygning Det første kapitel beskriver de amerikanske undersøgelser, som undersøgelsen er inspireret af. Kapitel to handler om undersøgelsens metode, og kapitel tre præsenterer de basale data. Dernæst følger tre kapitler med resultaterne af undersøgelsen. Der er tre centrale temaer: Rygevaner og forsøg på at blive røgfri Holdninger Institutionen som ramme, herunder sammenhænge mellem personalets egen rygning og holdninger. Afslutningvis er der en en perspektivering og spørgsmål til diskussion. Spørgeskemaerne er bilag til rapporten og kan kan downloades på 1 Faxe, Fredericia, Furesø, Gladsaxe, Guldborgsund, Haderslev, Norddjurs, Næstved, Struer, Thisted, Aalborg, Århus. 9

10 1 Inspiration fra andre undersøgelser Undersøgelsen er inspireret af lignende undersøgelser i USA, hvor man i flere år har arbejdet med at integrere rygeafvænning i misbrugsbehandling og i behandlings- og støttetilbud for mennesker med sindslidelser. Her har man også interesseret sig for de barrierer, der kan stå i vejen for en succesfuld implementering. Særligt et program og et forskningsprojekt har givet input til vores undersøgelse; resultater og pointer fra disse bliver derfor kort gennemgået. Som den første stat i USA vedtog New York i 2008, at alle offentligt støttede misbrugsbehandlingssteder skulle implementere rygepolitikker, uddanne personalet i tobaksafhængighed og tilbyde rygestopaktiviteter eller anden behandling af patienterne. Man samarbejdede med et universitet, der udviklede blandt andet materiale til at opbygge ejerskab og engagement blandt medarbejdere. Ca medarbejdere blev undervist efter dette materiale, som vi har ladet os inspirere af til at formulere holdningsudsagn til spørgeskemaerne. 2 Der er i New York-materialet et fokus på medarbejdernes viden om og holdninger til tobak. Undersøgelser 3 har vist, at netop medarbejdernes indstilling er afgørende for, om tobaksafhængighed bliver adresseret. Det viser sig ydermere, at medarbejdere, der selv ryger, oftest har mest modstand mod forandring på dette område. Det forklares med deres egen skyld og skam over at ryge og med et argument fra personalet selv om, at det at ryge sammen med patienterne fremmer en terapeutisk alliance. Den anden kilde til inspiration er et forskningsprojekt i Kansas, USA, som blev præsenteret på Society for Research on Nicotine and Tobacco-konferencen i Dublin april Ledere, personale og brugere på misbrugsbehandlingscentre var blevet interviewet om blandt andet holdninger til tobaksbehandling. En af pointerne fra undersøgelsen var, at brugerne gerne ville tilbydes behandling i forhold til deres tobaksafhængighed, mens personalet mente, at brugerne ikke var interesseret i et rygestop. Mange brugere beskrev, hvordan de havde været nødt til at udtrykke en meget stærk interesse i at blive røgfri, før de fik tilbudt behandling. Fra dette projekt kommer inspirationen til at undersøge forskelle i holdninger blandt ledere, medarbejdere og brugere. Kapacitetsopbygning: et institutionelt perspektiv på holdninger Et gennemgående tema i projekt Røgfrihed for alle er kapacitetsopbygning. Kapacitetsopbygning, som projektet forstår begrebet, handler om en organisations vedvarende evne til at håndtere et sundhedsproblem som f.eks. rygning. Elementerne i kapacitet og i opbygningen af kapacitet er på individniveau viden, holdninger og færdigheder; på organisatorisk niveau handler det om kultur, struktur, ressourcer og forpligtelse; og på samfundsniveau om politisk vilje, folkelig opbakning, partnerskaber og evnen til at indarbejde nye ideer. Holdninger er derfor et vigtigt element at arbejde med også i forhold til kapacitetsopbygning. Denne begrebsliggørelse af kapacitet medfører, at holdninger ikke alene skal ses som et anliggende hos den enkelte. Den enkelte medarbejders holdning til socialt udsatte og rygning kan have en sammenhæng med, om man selv ryger Douglas Ziedonis et al.: Barriers and Solutions to Addressing Tobacco Dependence in Addiction Treatment Programs. Alcohol Research & Health, Vol. 29, No. 3, Jamie Hunt et al. Staff and Client Perspectives on Tobacco Treatment during Drug Treatment. 10

11 Holdningerne til de socialt udsattes rygning kan være et udtryk for en forsvarsmekanisme for ens egen rygning. Som sådan har holdninger et personligt og identitetsmæssig aspekt. Men holdninger præges også af faglige diskussioner, politiske dagsordener og den generelle samfundsdebat. De formes ikke mindst af den kultur eller institutionaliserede hverdagspraksis, der er på værestedet, behandlingscentret etc. Med dette perspektiv løftes ansvaret fra den enkelte medarbejder til en bredere forståelse af, at indsatsen for at ændre holdninger må tage udgangspunkt i, at institutionen udgør en ramme for daglig praksis, bestående af både ledere, medarbejdere og brugere, under indflydelse af bredere samfundsmæssige forhold. Danske undersøgelser Rådet for Socialt Udsatte udgav i 2008 rapporten SUSY Udsat: Sundhedsprofil for socialt udsatte i Danmark Undersøgelsen, der ligger til grund for rapporten, blev gennemført af Statens Institut for Folkesundhed. Rapporten beskriver forekomsten og fordelingen af sundhed og sygdom blandt socialt udsatte, herunder levekår, sundhedsvaner og adgang til sundhedsvæsenet. Undersøgelsen bestod af et spørgeskema, som i alt 1290 borgere har besvaret. Hvor det er muligt, har vi sammenlignet vores resultater med SUSY Udsat. Befolkningens rygevaner undersøges løbende af Sundhedsstyrelsen og udgives i Monitorering af danskernes rygevaner, senest i Hvor det er relevant og muligt, har vi sammenlignet vores resultater med rygevaneundersøgelsen pdf 6 undersoegelser/danskernes_rygevaner/udvikling_2010.aspx 11

12 2 Metode Undersøgelsen er baseret på spørgeskemaer, som er besvaret af 1059 ledere, medarbejdere/ frivillige og socialt udsatte brugere af væresteder, beskyttede beskæftigelsestilbud, botilbud, forsorgshjem, behandlingstilbud samt socialt udsatte borgere, der modtager støtte i eget hjem. Spørgeskemaet Spørgeskemaet består af tre dele. Første del indeholder spørgsmål om rygevaner, tidligere forsøg med at holde op med at ryge og planer om at blive røgfri. Disse spørgsmål er formuleret på samme måde som i Sundhedsstyrelsens Monitorering af danskernes rygevaner for at kunne sammenligne resultaterne. Anden del består af spørgsmål om rygereglerne på den institution, som svarpersonen arbejder på eller er tilknyttet som bruger. Tredje del udgøres af en række udsagn, som svarpersonerne skulle udtrykke deres holdning til på en fem-trins skala fra meget enig til meget uenig. Holdningsudsagnene er formuleret af Røgfrihed for alles projektgruppe under inspiration fra de amerikanske projekter, som beskrevet i indledningen. 7 Ledere, medarbejdere og brugere har besvaret stort set identiske skemaer. Brugerne fik stillet flere spørgsmål om, hvilken hjælp de ønsker til at blive røgfri. Et af holdningsudsagnene er kun stillet til ledere og medarbejdere; nemlig udsagnet om, at det at ryge sammen med brugerne giver en god kontakt, som man kan bruge aktivt med et pædagogisk sigte. lene ikke fungerede efter hensigten; det drejer sig om spørgsmålene om kendskab til rygeregler på den institution, som svarpersonen er tilknyttet. Der afrapporteres derfor ikke på disse spørgsmål. Dataindsamlingen Undersøgelsen er gennemført i samarbejde med de 12 kommuner, der er modelkommmuner i projekt Røgfrihed for alle. I tabel 1 ses fordelingen af besvarelser for kommunerne. Tabel 1 Besvarelser pr. kommune Antal Procent Norddjurs 58 6 Guldborgsund Fredericia Thisted 77 7 Gladsaxe 43 4 Næstved 98 9 Århus Furesø 22 2 Faxe 80 8 Struer 33 3 Haderslev 89 8 Ålborg 60 6 Total Spørgeskemaet blev pilottestet på et værested i København og derefter tilrettet. Det viste sig imidlertid efterfølgende, at et par af spørgsmå- 7 Spørgeskemaerne fra Kansas har vi fået fra Jamie Hunt, University of Kansas. Spørgeskemaerne fra New York undersøgelsen kan findes på: Building%20Staff%20Buy-In%20for%20 Tobacco-Free%20Policies.pdf 12

13 Kommunerne havde relativt frie hænder til at organisere indsamlingen. Nogle valgte, at alle enheder for socialt udsatte skulle deltage i undersøgelsen, andre udvalgte nogle bestemte institutioner. Dette afspejler også de forskellige strategier i kommunerne til, hvordan de vil arbejde med socialt udsatte og rygning. Et par af kommunerne har en udvidet definition af socialt udsatte, så de ud over udsatte sindslidende, misbrugere og hjemløse også har inkluderet udviklingshæmmede og senhjerneskadede i undersøgelsen. Den lokale tovholder eller projektgruppe blev bedt om at indhente skemaer fra hver leder på de udvalgte enheder, ca. 5 medarbejdere eller frivillige og mindst 10 brugere hvert sted. Dataindsamlingen fandt sted fra januar til marts Skemaerne blev derefter indsendt til Røgfrihed for alle, og projektets evalueringsmedarbejder har analyseret og beskrevet data. Røgfrihed for alle har understreget, at spørgeskemaet både i forbindelse med indsamling af skemaerne og udgivelse af resultaterne skulle kunne bruges lokalt som et redskab i arbejdet med socialt udsatte og rygning. Dette har vi gjort blandt andet ved at uddelegere ansvaret for indsamlingen af data til de lokale tovholdere. Vi har lagt vægt på, at indsamlingen skulle foregå ordentligt og redeligt, men har ikke haft kontrol over udvælgelse af svarpersoner. Undersøgelsens validitet styrkes imidlertid af det store antal af besvarelser, at kommuner over hele landet har deltaget, at der både indgår land- og bykommuner, og at kønsfordelingen svarer til andre undersøgelser af socialt udsatte. Idet undersøgelsen ikke baserer sig på tilfældigt udvalgte væresteder og institutioner, er den ikke repræsentativ. Resultaterne kan derfor ikke direkte generaliseres eller siges at gælde for andre brugere, medarbejdere og ledere på landets øvrige væresteder og institutioner. Men resultaterne kan give indikationer af holdninger til socialt udsatte og rygning, inspirere til det videre arbejde og danne grundlag for en national debat om holdninger til rygning blandt socialt udsatte. Et par kommentarer om statistik I dataanalysen har vi anvendt chi 2 som signifikanstest med et signifikansniveau på 95 %. Ca. 10 % af svarpersonerne har ikke svaret på spørgsmålet om holdninger, hvorfor N varierer. Gruppen af ledere er lille, hvilket betyder, at resultaterne for denne gruppe er behæftet med usikkerhed. I nogle tilfælde har vi slået lederne sammen med medarbejderne og afrapporterer samlet på disse to grupper. Bruger, borger og frivillig I undersøgelsen anvendes betegnelsen bruger, om de borgere, der er tilknyttet et værested, et beskyttet beskæftigelsestilbud, bor i et botilbud mv., og som har svaret på spørgeskemaet. Med bruger-betegnelsen signaleres borgernes relation til en institution eller som modtager af en offentlig ydelse. Der kan være en etisk overvejelse om i stedet at betegne denne gruppe som borgere, idet borger-betegnelsen lægger vægt på ligeværdighed og samfundsmæssige rettigheder og pligter. Vi har valgt bruger-betegnelsen, idet svarpersonerne har deltaget i undersøgelsen netop i kraft af at være tilknyttet som brugere af væresteder mv. Der kan være en glidende overgang mellem det at være bruger af et værested og at blive frivillig på stedet. Vi har ved uddeling af spørgeskemaerne kategoriseret frivillige sammen med medarbejdere. 13

14 3 Basale data om de personer, der har deltaget i undersøgelsen Der er indsamlet besvarelser fra i alt 1059 personer. Det drejer sig om 62 ledere, 345 medarbejdere/frivillige og 652 brugere. I tabel 2 ses kønsfordelingen blandt henholdsvis ledere, medarbejdere og brugere. Blandt lederne er 56 % kvinder og 44 % mænd. Blandt medarbejdere/frivillige er der 67 % kvinder og 33 % mænd. Også blandt brugerne er der en overvægt af mænd, 66 % af svarpersonerne er mænd, og 34 % er kvinder. Fordelingen blandt brugerne er lidt anderledes sammenlignet med SUSY Udsat, hvor 72 % var mænd og 28 % var kvinder. Aldersfordelingen af svarpersoner er stort set den samme for ledere, medarbejdere og brugere: ca. 30 % er under 40 år, ca. 30 % er mellem 40 og 50 år, ca. 30 % er mellem 50 og 60 år, og ca. 10 % er over 60 år. Tabel 2 Fordeling af svarpersoner ift køn og leder/medarbejder/bruger Leder medarbejder/ frivillig bruger Total Køn mand kvinde Total Antal % 44 % 56 % 100 % Antal % 33 % 67 % 100 % Antal % 66 % 34 % 100 % Antal % 54 % 46 % 100 % 4 personer har ikke angivet deres køn, derfor er totalen i tabel Der er indsamlet spørgeskemabesvarelser på 76 steder. Fordelingen af besvarelser ses af tabel 3. Kommunale og private varmestuer, væresteder og andre aktivitets- og samværstilbud udgør over halvdelen af de steder, hvor skemaerne er indsamlet. Beskyttede beskæftigelsestilbud, botilbud, støtte- og kontaktenheder samt behandlingstilbud indgår også i undersøgelsen. 14

15 Tabel 3 Typer af institutioner, hvor undersøgelsen er foretaget Antal Procent Kommunale og private væresteder/varmestuer Botilbud, støtte-kontaktenhed 8 11 Beskæftigelsestilbud Behandlingstilbud 3 4 Andre 6 8 Total Ikke besvaret 4 Total 76 Fordelingen af besvarelser i forhold til brugertype ses i tabel 4. Den kommunale tovholder eller lederen på hver institution har angivet, hvilke brugere der overvejende er tilknyttet den pågældende institution. En tredjedel af institutionerne har overvejende sindslidende brugere, og en fjerdedel har overvejende misbrugere. En sjettedel af institutionerne har en blandet brugergruppe bestående af sindslidende, misbrugere og/eller hjemløse. Der er også institutioner for tidligere misbrugere samt udviklingshæmmede og senhjerneskadede. Tabel 4 Typer af brugere på de institutioner, hvor undersøgelsen er foretaget Antal Procent Overvejende sindslidende Overvejende misbrugere Udviklingshæmmede og senhjerneskadede 8 11 Blandet gruppe af sindslidende, misbrugere og hjemløse Tidligere misbrugere 6 8 Andre 7 10 Total Ikke besvaret 2 Total 76 15

16 4 Rygevaner og forsøg på at blive røgfri Hvilke rygevaner har brugere, medarbejdere og ledere på væresteder mv.? Har de forsøgt at blive røgfri? Og har de planer om at blive det i fremtiden? Det er fokus for dette afsnit. Rygemønstre I alt 61 % af de brugere, som har deltaget i undersøgelsen, ryger dagligt. Som det ses nedenfor i figur 1, er det en større andel end blandt medarbejdere og ledere; blandt disse ryger 35 %. Blandt brugerne ses en tendens til, at flere mænd end kvinder ryger dagligt henholdsvis 63 % og 55 %. Og ser man på alder og rygevaner, så er der blandt brugere over 60 år den mindste andel af rygere, nemlig 45 %. Blandt de brugere, der er yngre end 60 år, ryger ca. 62 %. Sundhedsstyrelsens seneste rygevaneundersøgelse viste, at 21 % af den voksne befolkning ryger dagligt, og 11 % er storrygere. SUSY Udsat-undersøgelsen viste, at 87 % af de adspurgte røg dagligt, og at 52 % var storrygere. Den brugergruppe, der indgår i vores undersøgelse, ryger således mere end den almindelige befolkning, men mindre end de socialt udsatte, der deltog i SUSY Udsat-undersøgelsen. Forskellen mellem rygefrekvensen i SUSY Udsat og i denne undersøgelse kan til dels forklares ved, at der i SUSY Udsat er en lidt mindre andel af kvinder, og til dels ved, at der i vores undersøgelse indgår en gruppe udviklingshæmmede. Begge disse grupper ryger mindre end de øvrige grupper og trækker dermed gennemsnittet ned. Storrygere defineres som personer, der ryger 15 cigaretter eller mere om dagen. Også her er der en større andel blandt brugerne, idet 44 % er storrygere. Til sammenligning udgør andelen af storrygere 18 % blandt medarbejdere og ledere. Figur 1 Dagligrygere og storrygere % Leder/medarbejder/ frivillig Brugere % 61% 18% 44% Ryger dagligt Storrygere (andel af hele populationen) N = 1052 og 1059 P = 0,000 og 0,000 16

17 Forskelle mellem brugertyper Datamaterialet viser variationer mellem institutioner med forskellige brugertyper i forhold til rygevaner. Andelen af brugere, der ryger dagligt, spænder fra 30 % på institutioner med udviklingshæmmede og senhjerneskadede, ca. 50 % på institutioner med sindslidende, ca. 60 % på institutioner med tidligere misbrugere til ca. 90 % på institutioner, der har aktive misbrugere som brugergruppe. 8 Blandt lederne er den største andel af rygere, 50 %, på institutioner, hvor brugerne er en blanding af sindslidende, misbrugere og hjemløse. Blandt medarbejderne er der færrest, der ryger på institutioner for udviklingshæmmede og senhjerneskadede, og flest, der ryger på væresteder eller øvrige institutioner for tidligere misbrugere. Ønske om at holde op 30 % af de brugere, der ryger, har forsøgt at holde op med at ryge inden for det seneste år. Det er samme niveau som den generelle befolkning, hvor 32 % angiver, at de har forsøgt at blive røgfri. Der ses ingen forskelle mellem kønnene i forhold til dette spørgsmål. Hvad angår planer om at holde op med at ryge, så svarer 13 % af de brugere, der ryger, at de har planer om at holde op inden for den kommende måned, 12 % at de vil holde op inden for det næste halve år, og 26 %, at de gerne vil holde op længere ude i fremtiden. 30 % har ingen planer om at holde op. Dette ses af figur 2, hvor også besvarelserne for medarbejdere og ledere fremgår. For befolkningen i almindelighed er fordelingen, at 9 % har planer om at holde op inden for den kommende måned, 24 % inden for et halvt år, 27 % længere ude i fremtiden, og 29 % har ikke planer om at holde op med at ryge. Ledere og medarbejderne placerer sig således som det nationale gennemsnit. Der ses en svag tendens til, at brugerne i højere grad udtrykker et ønske om at holde op inden for den kommende måned, men ellers afviger gruppen ikke fra det nationale gennemsnit. Figur 2 Planer om at holde op med at ryge? % % 25% 22% 25% 7% Leder og medarbejdere/frivillige 19% 30% 26% 12% 13% Brugere Ved ikke Har ikke planer om at holde op Længere ude i fremtiden Om 1-6 måneder Inden for den kommende måned N = 586 P = 0,001 8 Det er vigtigt at være opmærksom på, at kategoriseringen af brugertyper er sket på institutionsniveau og ikke på individuelt niveau. Institutionerne har således angivet, om de tilknyttede brugere overvejende falder inden for den ene eller anden kategori. 17

18 En tredjedel af de brugere, der ryger, ønsker hjælp til at holde op med at ryge eller til at reducere deres forbrug af tobak. Brugerne kunne i spørgesekemaet skrive, hvilken hjælp de kunne tænke sig. Der kom i alt 107 forslag. Halvdelen af disse handler om rygestopkurser, samtalefor- løb eller information. En tredjedel efterspørger nikotinsubstitution eller andre hjælpemidler. Femten personer efterlyser hjælp i form af opbakning og støtte. Og endelig ønsker ti personer alternativ behandling som f.eks. hypnose. Opsamling Der er blandt de udsatte brugere mange, især mænd, der ryger. Hvor 21 % af den generelle befolkning ryger dagligt, er det 61 % blandt de udsatte. Der er også en overrepræsentation af storrygere blandt de udsatte. Også blandt de medarbejdere, der arbejder med socialt udsatte, er der flere, der ryger, end i befolkningen i almindelighed. Det er i høj grad de brugere, der er tilknyttet institutioner for misbrugere, der ryger. Her er det næsten 9 ud af 10, der ryger dagligt. Næsten hver tredje blandt brugerne har tidligere forsøgt at holde op med at ryge, hvilket er det samme som landsgennemsnittet. Hver sjette bruger, der ryger, har planer om at holde op med at ryge inden for den næste måned. Hver tredje bruger ønsker hjælp til at holde op med at ryge. Brugerne efterspørger især hjælp i form af rygestopkurser og nikotinerstatning, men også opbakning og alternative behandlingsformer. 18

19 5 Holdninger til socialt udsatte og rygning En central del af undersøgelsen handler om at afdække forskelle i holdninger til socialt udsatte og rygning blandt ledere, medarbejdere og brugere. Vi har derfor præsenteret svarpersonerne for en række generelle udsagn og bedt dem angive, i hvor høj grad de er enige eller uenige i udsagnet. I dette kapitel præsenteres resultaterne for alle tre grupper, idet besvarelserne meget enig og enig er slået sammen. Desuden beskrives sammenhænge mellem brugernes egen rygning og de holdninger, de giver udtryk for. Sammenhænge mellem ledere og medarbejderes rygning og holdninger behandles i næste kapitel. Kan og vil brugerne holde op med at ryge? I alt 33 % af brugerne mener, at socialt udsatte generelt ønsker at holde op med at ryge. Til sammenligning har 23 % af lederne og 19 % af medarbejderne samme opfattelse. En lidt mindre del af brugerne mener, at brugerne generelt er i stand til at holde op med at ryge, 24 % giver udtryk for denne holdning. Blandt lederne mener 32 %, at brugerne kan blive røgfri, og 16 % af medarbejderne tror, at brugerne kan holde op med at ryge. Figur 3 Brugerne ønsker og er i stand til at holde op med at ryge Andel, der er enig i udsagnet % Leder Medarbejder/frivillig Bruger % 19% 33% 32% 16% 24% Brugerne ønsker at holde op med at ryge Brugerne er i stand til at holde op med at ryge N = 954 og 975 P = 0,000 og 0,002 19

20 Mister brugerne social kontakt, hvis de holder op med at ryge? Blandt brugerne angiver 54 %, at brugerne generelt vil forlade værestedet, hvis der bliver rygeforbud overalt, og 33 %, at brugerne generelt vil blive isoleret fra deres netværk, hvis de holder op med at ryge. I alt 42 % af medarbejderne og 32 % af lederne deler opfattelsen af, at brugerne vil forlade værestedet. Et lille andel af medarbejdere og ledere, ca. 13 %, mener, at brugerne vil blive isoleret fra deres netværk. Figur 4 Brugerne vil forlade værestedet og bliver isoleret fra deres netværk Andel, der er enig i udsagnet % Leder Medarbejder/frivillig Bruger % 42% 54% 13% 14% 33% Brugerne vil forlade værestedet, hvis der er rygeforbud overalt Brugerne bliver isolerede fra deres netværk, hvis de holder op med at ryge N = 960 og 970 P = 0,000 og 0,000 20

21 Giver rygning livskvalitet? Knap halvdelen af brugerne, medarbejderne og lederne er enige i, at rygning er brugernes mindste problem. I alt 54 % af brugerne har den opfattelse, at brugerne generelt skal have lov til at ryge, fordi det giver dem livskvalitet. Blandt medarbejderne mener 34 % og blandt lederne 22 %, at rygning giver livskvalitet, og at brugerne derfor skal have lov til at ryge. Figur 5 Rygning er det mindste problem, og brugerne skal have lov til at ryge, fordi det giver livskvalitet Andel, der er enig i udsagnet % Leder Medarbejder/frivillig Bruger % 42% 45% 22% 34% 54% Rygning er brugernes mindste problem Brugerne skal have lov til at ryge, fordi det giver dem livskvalitet N = 962 og 978 P = 0,771 og 0,000 21

22 Er rygning sundhedsskadeligt? Ca. 15 % af ledere og medarbejdere mener, at rygning er mindre sundhedsskadeligt end andre former for misbrug. En større andel blandt brugerne, nemlig 38 %, udtrykker denne holdning. Figur 6 Rygning er mindre sundhedsskadeligt end andre former for misbrug Andel, der er enig i udsagnet % Leder Medarbejder/frivillig Bruger % 17% 38% Rygning er mindre sundhedsskadeligt end andre former for misbrug N = 974 P = 0,005 Virker nikotinerstatningsprodukter? Nikotinerstatningsprodukter, såsom plastre og tyggegummi, hjælper et rygestop på vej, og som nævnt tidligere bliver det også efterspurgt af brugerne. Blandt lederne er 62 % enige i, at nikotinerstatning øger muligheden for rygestop, sammenlignet med 54 % blandt medarbejderne og 45 % blandt brugerne. Figur 7 Brug af nikotinerstatningsprodukter (NRT) øger muligheden for rygestop Andel, der er enig i udsagnet % Leder Medarbejder/frivillig Bruger % 54% 45% Brug af NRT øger muligheden for rygestop N = 961 P = 0,005 22

23 Kan værestedet spille en aktiv rolle? Flertallet af brugerne mener, at værestedet eller institutionen bør være aktiv i forhold til rygestop. 65 % af brugerne angiver, at værestedet eller den institution, de er tilknyttet, bør have tilbud om rygestopaktiviteter til brugerne. Denne holdning deles af 74 % af medarbejderne og 84 % af lederne. Der er færre, der mener, at værestedet eller institutionen skal signalere, at rygning er usundt. 55 % af brugerne udtrykker denne holdning mod 72 % af medarbejderne og 76 % af lederne. Figur 8 Væresteder bør have tilbud om rygestop, og væresteder bør signalere, at rygning er usundt Andel, der er enig i udsagnet % % 74% 65% 76% 72% 55% Værestedet/institutionen bør have tilbud om rygestopaktiviteter til brugerne Værestedet/institutionen bør signalere, at rygning er usundt Leder Medarbejder/frivillig Bruger N = 972 og 974 P = 0,001 og 0,000 Sammenhæng mellem egen rygning og holdninger Datamaterialet viser på nogle af udsagnene en sammenhæng mellem, om brugeren selv ryger, og hvilken holdning han eller hun giver udtryk for. Disse udsagn er præsenteret i tabel 5. Blandt de brugere, der ryger dagligt, giver 49 % udtryk for den holdning, at rygning er brugernes mindste problem. Blandt de brugere, der ikke ryger dagligt eller slet ikke ryger, har 39 % denne opfattelse. Også i forhold til udsagnet om, at brugerne skal have lov til at ryge, fordi det giver livskvalitet, er i højere grad de brugere, der ryger dagligt, enige. Det drejer sig om 61 % mod 43 % blandt de brugere, der ikke ryger eller ikke ryger dagligt. Blandt de brugere, der ryger dagligt, mener 42 %, at rygning er mindre sundhedsskadeligt end andet misbrug, det gælder 32 % blandt brugere, der ikke ryger eller ikke ryger dagligt. 23

24 En lidt større andel af de brugere, der ikke ryger dagligt eller slet ikke ryger, giver udtryk for den holdning, at nikotinerstatning øger muligheden for rygestop. Det drejer sig om 51 % mod 42 % af de brugere, der ryger dagligt. Med hensyn til værestedets rolle, er det især de brugere, der ikke ryger, der giver udtryk for, at værestedet eller institutionen bør spille en aktiv rolle i forhold til rygestop. 74 % af de brugere, der ikke ryger eller ikke ryger dagligt, mener, at værestedet skal have tilbud om rygestop, og 70 %, at stedet skal signalere, at rygning er usundt. Blandt de brugere, der ryger dagligt, er henholdsvis 60 % og 45 % enige i udsagnene. På holdninger til udsagnene om, hvorvidt brugerne er i stand til og ønsker at holde med at ryge, hvorvidt brugerne vil forlade væresteder, hvis der er rygeforbud, og hvorvidt brugerne bliver isoleret fra deres netværk, hvis de holder med at ryge, ses der ingen sammenhæng med brugernes egne rygevaner. Tabel 5 Brugernes egen rygning og holdninger Rygning er brugernes mindste problem Brugerne skal have lov til at ryge, fordi det giver dem livskvalitet Rygning er mindre sundhedsskadeligt end andre former for misbrug Brug af nikotinerstatning (f.eks. nikotinplastre) øger muligheden for rygestop Værestedet/institutionen bør have tilbud om rygestopaktiviteter til brugerne Værestedet/institutionen bør signalere, at rygning er usundt % af brugerne, der er enig i udsagnet N Ryger ikke eller Ryger dagligt P ikke dagligt 575 0, % 39 % 588 0, % 43 % 581 0,02 42 % 32 % 573 0,05 42 % 51 % 583 0, % 74 % 584 0, % 70 % Sammenhæng mellem køn, alder og holdninger Undersøgelsen viser ingen tegn på, at køn og alder spiller en rolle for, hvilke holdninger brugerne og medarbejderne har til socialt udsatte og rygning. Der er for få ledere i datamaterialet til at kunne udtale sig om eventuelle sammenhænge. 24

25 Opsamling På alle holdningsudsagn, bortset fra udsagnet om, at rygning er brugernes mindste problem, er der signifikante forskelle mellem ledere, medarbejdere og brugere. En tredjedel af brugerne har den opfattelse, at brugere generelt ønsker at holde op med at ryge. De bakkes op af hver femte medarbejder og hver fjerde leder. Hver fjerde bruger mener, at brugere generelt vil være i stand til at holde op med at ryge. Denne tiltro til brugernes formåen deles af hver sjette medarbejder. Lederne har en større tiltro til brugerne, idet hver tredje leder mener, at brugere generelt kan holde op med at ryge. Brugerne udtrykker i højere grad end medarbejdere og ledere den holdning, at brugerne generelt vil forlade værestedet, hvis der er rygeforbud overalt, og at brugerne vil blive isoleret fra deres netværk, hvis de holder op med at ryge. Et mindretal af brugerne deler denne sidste bekymring. Flertallet af både medarbejdere og ledere mener, at værestedet mv. bør påtage sig en rolle i forhold til at signalere, at rygning er usundt, og samtidig tilbyde rygestopkurser og lignende til brugerne. Brugernes egne rygevaner spiller en rolle i forhold til deres holdninger til nogle bestemte udsagn. Rygerne mener i højere grad, at rygning giver livskvalitet, og at brugere derfor skal have lov til at ryge. Rygerne mener, at rygning er mindre sundhedsskadeligt end andre former for misbrug. Og rygerne mener ikke i så høj grad som de ikke-rygende brugere, at institutionen skal have tilbud om rygestop og bør signalere, at rygning er usundt. 25

26 6 Betydningen af praksis og holdninger på institutionerne Som nævnt indledningsvist, så spiller institutionen en central rolle. Både når det gælder om at forme holdninger og rygevaner hos medarbejdere og brugere og i forhold til at sætte rammen for rygeregler, tilbud om rygestop og i det hele taget tale om rygning og tobaksforebyggelse. Hvad er rygereglerne og overholdes de? Da rygeloven blev vedtaget i 2007, besluttede et flertal i Folketinget, at væresteder og lignende skulle undtages fra loven om røgfri miljøer. Ligeledes blev det gjort til en lokal beslutning, om den enkelte kommune ville opstille regler for rygning i borgernes hjem i egen bolig eller i botilbud når personalet opholdt sig i hjemmet. I forbindelse med holdningsundersøgelsen indsamlede vi eksempler på lokale rygepolitikker, og vi fik svar fra 51 af de 76 institutioner. Halvdelen af disse 51 institutioner har formuleret en egen rygepolitik eller er underlagt en overordnet kommunal politik. 28 institutioner (54 %) har rygeforbud indendørs, men tillader rygning udenfor. Nogle af disse har opstillet pavilloner, halvtag eller andet. 20 institutioner (39 %) tillader rygning i rygerum. En enkelt institution angiver, at der er totalt rygeforbud overalt både udenfor og indenfor, mens to institutioner tillader rygning overalt. 73 % af alle svarpersoner svarer, at rygereglerne på den institution eller det værested, de er tilknyttet, overholdes; 21 % siger, at de for det meste overholdes, mens ganske få angiver, at reglerne sjældent eller aldrig overholdes. Disse tal dækker over store forskelle mellem de institutioner, der indgår i undersøgelsen fra 100 % overholdelse af rygeregler til et par steder, hvor ca. 20 % angiver, at reglerne altid overholdes. Lov om røgfri miljøer 11. På plejehjem, døgninstitutioner, botilbud og lignende institutioner kan den enkelte beboer beslutte, om der må ryges i det værelse eller den bolig, der tjener som den pågældendes private hjem. Stk. 2. Det kan pålægges beboere ikke at ryge i værelset eller boligen i det tidsrum, hvor personalet opholder sig der. 12. I private hjem, hvor der modtages en offentlig serviceydelse i form af personlig og praktisk hjælp, kan det som forudsætning for ydelsen pålægges beboere ikke at ryge i det tidsrum, hvor personalet opholder sig i boligen. 13. I væresteder, varmestuer og lignende tilbud til socialt udsatte, hvor der kun er ét opholdsrum for brugerne, kan det besluttes, at rygning er tilladt. Medarbejdernes og ledernes holdninger Medarbejderne placerer sig, hvad angår deres holdninger, imellem lederne og brugerne på de fleste af udsagnene. Medarbejdergruppen kan spille en vigtig rolle i forhold til at motivere til og fastholde brugerne i et rygestop. Men blot 16 % af medarbejderne mener, at brugerne er i stand til at holde op med at ryge, og 19 % mener, at brugerne ønsker at holde op. Som vist er dette en mindre andel end blandt brugerne selv. 26

27 Et af udsagnene er kun ledere og medarbejdere blevet bedt om at tage stilling til, nemlig om det giver en god kontakt at ryge sammen med brugerne, og at man kan bruge dette aktivt med et pædagogisk sigte. Det er 43 % af medarbejderne og 26 % af lederne enige i. Som tidligere nævnt er der sammenlignet med landsgennemsnittet en forholdsvis stor andel af medarbejderne og lederne, der ryger dagligt, nemlig 35 %. I det følgende ser vi på, om der er sammenhænge mellem, hvilke holdninger man giver udtryk for, og om man selv ryger. Egen rygning spiller tilsyneladende ingen rolle, når det handler om, hvorvidt ledere og medarbejdere tror, at brugerne er i stand til at holde op med at ryge, eller at brugerne ønsker at holde op med at ryge. Der ses heller ingen sammenhæng mellem egne rygevaner og holdninger til, om rygning er brugernes mindste problem, at brugen af nikotinerstatningsprodukter øger mulighed for rygestop, eller at værestedet/institutionen bør have tilbud om rygestopaktiviteter til brugerne. Til gengæld ses der på de øvrige holdningsudsagn en sammenhæng med egen rygning, idet de ledere og medarbejdere, der ryger dagligt, adskiller sig fra dem, der ikke ryger dagligt, og dem, der ikke ryger. I tabel 6 ses svarfordelingen for de seks udsagn i forhold til rygevaner. Tabel 6 Medarbejderes og lederes egen rygning og holdninger Brugerne vil forlade værestedet, hvis der er rygeforbud overalt Når personalet ryger sammen med brugerne, giver det en god kontakt, som man kan bruge aktivt med et pædagogisk sigte Brugerne bliver isoleret fra deres netværk, hvis de holder op med at ryge Brugerne skal have lov til at ryge, fordi det giver dem livskvalitet Rygning er mindre sundhedsskadeligt end andre former for misbrug Værestedet/institutionen bør signalere, at rygning er usundt % af ledere og medarbejdere, der er enig i udsagnet N P 381 0, , , , , ,001 Ryger dagligt Ryger ikke eller ikke dagligt 53 % 34 % 54 % 34 % 25 % 9 % 47 % 24 % 26 % 12 % 61 % 78 % 27

28 Blandt de ledere og medarbejdere, der ryger dagligt, giver 53 % udtryk for den holdning, at brugerne vil forlade værestedet, hvis der er rygeforbud overalt. Lige så mange, 54 %, mener, at det giver en god kontakt, som man kan bruge aktivt med et pædagogisk sigte, når personalet ryger sammen med brugerne. Et mindretal blandt personalet er bekymret for, at brugerne vil blive isoleret fra deres netværk, hvis de holder op med at ryge. 9 % af de ledere og medarbejdere, der ikke ryger eller ikke ryger dagligt, mener, at brugerne vil blive isoleret, mod 25 % af dem, der ryger dagligt. Blandt dem, der ryger dagligt, mener 47 %, at brugerne skal have lov til at ryge, fordi det giver dem livskvalitet. Blandt dem, der ikke ryger eller ikke ryger dagligt, drejer det sig om 24 %. I alt 26 % af de ledere og medarbejdere, der ryger dagligt, har den holdning, at rygning er mindre sundhedsskadeligt end andre former for misbrug. 12 % af dem, der ikke ryger eller ikke ryger dagligt, deler denne opfattelse. Som nævnt ovenfor, ses der ingen sammenhæng mellem egen rygning og holdningen til, om værestedet/institutionen skal have tilbud om rygestop til brugerne. Til gengæld mener en større andel af de ledere og medarbejdere, der ikke ryger eller ikke ryger til hverdag, at værestedet/institutionen bør signalere, at rygning er usundt. Det gælder 78 % mod 61 % af dem, der ryger dagligt. Opsamling Stort set alle de institutioner, der indgår i undersøgelsen, tillader rygning i et eller andet omfang. Halvdelen tillader alene rygning udenfor, mens andre har etableret udsugning eller rygerum. Rygereglerne overholdes tilsyneladende generelt, men der er store forskelle mellem institutionerne i forhold til, om reglerne altid eller for det meste overholdes. Undersøgelsen viser samme mønster som de amerikanske undersøgelser, nemlig at der er sammenhænge mellem medarbejdernes egne rygevaner og deres holdninger til socialt udsatte og rygning. Forskellen mellem de medarbejdere, der ryger dagligt, og dem, der ikke gør, er tydelig på en række udsagn. Det drejer sig især om holdninger til de sociale aspekter ved rygning: at brugerne vil forlade værestedet, at de vil blive isoleret, at rygning giver livskvalitet, og at rygning kan bruges som pædagogisk redskab. 28

29 7 Perspektiver og overvejelser til diskussion Undersøgelsen viser, at socialt udsatte, selvom de ryger mere end befolkningen generelt, i samme grad har planer om at blive røgfri, og at de ønsker hjælp til dette. Undersøgelsen viser også, at rammerne på væresteder og institutioner ikke helt understøtter brugernes ønsker om hjælp til holde op med at ryge og fastholde et rygestop. Barrierne handler både om de fysiske rammer på institutionerne og om holdninger blandt ledere og medarbejdere. Medarbejderne har ikke samme tiltro til, at socialt udsatte kan holde op med at ryge, som brugerne selv. Medarbejderne undervurderer også brugernes ønsker om at holde op med at ryge. Stort set alle de institutioner, der har deltaget i undersøgelsen, tillader rygning i et eller andet omfang, og en forholdsvis stor del af personalet ser rygning som et pædagogisk redskab. Disse resultater er helt på linje med tilsvarende amerikanske undersøgelser, og det vil være relevant at skele til amerikanske erfaringer, når man skal arbejde videre med det tobaksforebyggende arbejde blandt socialt udsatte i Danmark. De amerikanske erfaringer handler blandt andet om, at det er afgørende, at ledelsen på institutionen påtager sig ansvaret for opgaven. Tobaksforebyggelse skal integreres i den daglige praksis. Ved at inddrage brugere og medarbejdere i processen kan man skabe ejerskab, fælles forståelse og generere brugbare løsninger, der passer til den enkelte institution. Der er spændende perspektiver i at undersøge de institutionelle rammer, der påvirker rygemønstre og holdninger. I datamaterialet fra undersøgelsen ses f.eks. tendenser til, at der er sammenhæng mellem, hvor meget medarbejderen ryger, og hvor meget brugerne ryger. Og der ses en mulig sammenhæng mellem ledernes og medarbejdernes rygning, og om rygereglerne på stedet overholdes. I den opfølgende undersøgelse, som vi planlægger i 2011, kan det være en mulighed at afdække dette felt yderligere. Projekt Røgfrihed for alle vil i det kommende år fokusere på disse temaer. Overvejelser til diskussion Undersøgelsen er baseret på besvarelser fra 12 kommuner og kan ikke generaliseres til brugere, ledere og medarbejdere på andre væresteder i landet. Men den giver praktikere i feltet ny og relevant viden, som kan inspirere til diskussion på væresteder, i bo- og aktivitetstilbud for socialt udsatte. Spørgsmålene nedenfor er formuleret på baggrund af undersøgelsens resultater. De kan danne grundlag for diskussion mellem og blandt ledere, medarbejdere og brugere. Institutionens betydning for rygevaner: Hvordan taler man om rygning? Fremmer eller hæmmer hverdagens praksis rygning eller rygestop? Flertallet af brugere er mænd, mens flertallet af medarbejdere er kvinder. Hvilke overvejelser giver det anledning til, når man skal tilrettlægge rygestopaktiviteter? Kan de kvindelige medarbejdere tale mændenes sprog? Et mindretal af ledere og medarbejdere mener, at rygning er mindre sundhedsskadeligt end and former for misbrug. De fleste ved tilsyneladende, at rygning er lige så eller mere skadeligt end hårde stoffer. Er denne sundhedsrisiko et tilstrækkeligt argument til at anbefale et rygestop, eller har sociale argumenter mere vægt? Argumenter som f.eks., at rygning giver livskvalitet, eller en bekymring for, at brugerne vil forlade værestedet, hvis det indfører rygeforbud overalt? 29

30 Når brugerne bliver spurgt direkte, om de har planer om at blive røgfri, svarer hver sjette af dem ja, inden for en måned. Hvilke systematiske tiltag eller tilbud i hverdagen kan institutionen have for at imødekomme dette ønske? Næsten hver anden bruger og medarbejder mener ikke, at nikotinerstatning øger muligheden for rygestop. Her er et udviklingspotentiale i form af behov for mere viden. Hvem skal sikre, at denne viden kommer ud på værestederne og institutionerne? Halvdelen af brugerne giver udtryk for, at rygning giver livskvalitet. Hvad kan man sætte i stedet for rygning, der giver tilsvarende eller mere kvalitet i livet? De medarbejdere, der ryger, har på nogle spørgsmål en anden holdning end dem, der ikke ryger. Hvad kan forklare denne forskel? Kan det tænkes at dække over, at disse medarbejdere indirekte forsvarer deres egne rygevaner? Hvordan kan man arbejde professionelt med brugernes rygestop, når man selv ryger? Hvis rygning er et pædagogisk redskab til at opnå en kontakt med brugerne, kan man så på tilsvarende vis arbejde med, at rygestopaktiviteter kan have en pædagogisk dimension, der ligger ud over selve rygestopaktiviteten? 30

ER RYGNING STADIG DERES MINDSTE PROBLEM

ER RYGNING STADIG DERES MINDSTE PROBLEM ER RYGNING STADIG DERES MINDSTE PROBLEM? Undersøgelse blandt fagprofessionelle af holdningsændring til socialt udsatte og tobaksforebyggelse ER RYGNING STADIG DERES MINDSTE PROBLEM? Undersøgelse blandt

Læs mere

Røgfrihed for alle tobaksforebyggelse blandt socialt udsatte

Røgfrihed for alle tobaksforebyggelse blandt socialt udsatte Røgfrihed for alle tobaksforebyggelse blandt socialt udsatte Temamøde om tidlig opsporing, Region Syddanmark 21-03-2012 Tine Curtis, marts 2012 Projekt Røgfrihed for alle Formål: At bidrage til fremadrettet

Læs mere

Region Midtjylland. Rygepolitik i Region Midtjylland. Bilag. til Regionsrådets møde den 12. marts 2008 Punkt nr. 17

Region Midtjylland. Rygepolitik i Region Midtjylland. Bilag. til Regionsrådets møde den 12. marts 2008 Punkt nr. 17 Region Midtjylland Rygepolitik i Region Midtjylland Bilag til Regionsrådets møde den 12. marts 2008 Punkt nr. 17 Forslag til Rygepolitik for Region Midtjylland Folketinget har den 29. maj vedtaget en lov

Læs mere

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2016:Udredning- og rehabilitering 1 Brugerundersøgelse 2016 U&R Brugerundersøgelsen er udarbejdet

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer i ældreplejen, socialpsykiatrien og på specialområdet om at arbejde med borgere, der ryger

Det siger FOAs medlemmer i ældreplejen, socialpsykiatrien og på specialområdet om at arbejde med borgere, der ryger FOA Kampagne og Analyse December 2011 Det siger FOAs medlemmer i ældreplejen, socialpsykiatrien og på specialområdet om at arbejde med borgere, der ryger FOA har i perioden 6.-12. december 2011 gennemført

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

Klimabarometeret. Februar 2010

Klimabarometeret. Februar 2010 Klimabarometeret Februar 2010 1 Indledning Fra februar 2010 vil CONCITO hver tredje måned måle den danske befolknings holdning til klimaet. Selve målingen vil blive foretaget blandt cirka 1200 repræsentativt

Læs mere

Forsorgshjem og herberger i Danmark Undersøgelse blandt ledere ved forsorgshjem og herberger

Forsorgshjem og herberger i Danmark Undersøgelse blandt ledere ved forsorgshjem og herberger Forsorgshjem og herberger i Danmark Undersøgelse blandt ledere ved forsorgshjem og herberger August 2017 RAPPORT Forsorgshjem og herberger i Danmark Undersøgelse blandt ledere ved forsorgshjem og herberger

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Side2. Dokumentationsrapport forår 2016

Side2. Dokumentationsrapport forår 2016 Side2 Side3 Indhold RESUMÉ s. 4 AKTIVITETSCENTRETS MÅL s. 5 BESKÆFTIGELSE s. 7 MISBRUG s. 8 BOLIG s. 10 SUD S UNDERSØGELSE s. 11 Side4 Resumé Denne undersøgelse bekræfter, at Aktivitetscentret i høj grad

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Erfaringer fra et nationalt projekt om røgfrihed blandt socialt udsatte

KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Erfaringer fra et nationalt projekt om røgfrihed blandt socialt udsatte Erfaringer fra et nationalt projekt om røgfrihed blandt socialt udsatte Mit oplæg Fortælle om projektet Røgfrihed for alle: > Først et kort rids over det samlede projekt > Derefter mere konkret om hvordan

Læs mere

Behandling af tobaksafhængighed - anbefalinger til en styrket klinisk praksis

Behandling af tobaksafhængighed - anbefalinger til en styrket klinisk praksis Behandling af tobaksafhængighed - anbefalinger til en styrket klinisk praksis Jørgen Falk Chefkonsulent Temamøde om tobak og alkohol, Middelfart 25. oktober 2011 Disposition Udviklingen i rygevaner Beskrivelse

Læs mere

Rygepolitik i Socialforvaltningen

Rygepolitik i Socialforvaltningen Socialforvaltningen Rygepolitik i Socialforvaltningen VELKOMMEN TIL EN RØGFRI KOMMUNE I december 2005 vedtog Borgerrepræsentationen en ny rygepolitik for Københavns Kommune. Formålet med politikken var

Læs mere

Håndtering af rygning på væresteder

Håndtering af rygning på væresteder Håndtering af rygning på væresteder Haderslev Kommune Haderslev Kommune har ønsket at være en foregangskommune Tobaksforebyggelse kom på den politiske dagsorden i Sundhedsudvalget samtidig med kommunalreformen

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

2. RYGNING. Hvor mange ryger? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE RØGFRI KOMMUNE 2018 Strategi for flere røgfrie miljøer og færre rygere er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018.

Læs mere

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? KONFERENCE OM SUNDHEDSPROFIL 2013 Region Nordjylland og de nordjyske kommuner, 17. marts 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER Forsorgshjemmene i Aarhus Kommune HVEM ER BRUGERNE og hvad får de ud af deres ophold? Pixi-rapport med hovedresultater for perioden 2009-2014 Socialpsykiatri og Udsatte Voksne CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE

Læs mere

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,

Læs mere

om hjælp til rygestop hos

om hjælp til rygestop hos Hvordan honorere ønsket om hjælp til rygestop hos rygere med psykisk lidelse? Projekt Forstærket indsats over for storrygere i Vestklyngen Projektleder Mia Lundquist milj@struer.dk, 40 87 91 17 Projekt

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Center for forebyggelse. Evaluering af lov om røgfri miljøer i offentlige lokaler

Sundhedsstyrelsen Center for forebyggelse. Evaluering af lov om røgfri miljøer i offentlige lokaler Sundhedsstyrelsen Center for forebyggelse Evaluering af lov om røgfri miljøer i offentlige lokaler December 2002 Indhold Side 1. Indledning... 1 1.1. Baggrund og formål... 1 1.2. Evalueringens målgruppe

Læs mere

res mindste problem, er en udbredt holdning blandt mange socialarbejdere. Fokus for indsatsen er: at opbygge kapacitet og kompetencer

res mindste problem, er en udbredt holdning blandt mange socialarbejdere. Fokus for indsatsen er: at opbygge kapacitet og kompetencer projekter Ud af tobakstågerne Mange misbrugere, hjemløse og mennesker med sindslidelser vil gerne lægge smøgerne på hylden. Projekt Røgfrihed for alle baner vejen i 12 modelkommuner. Indsatsen handler

Læs mere

TALEPAPIR. Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AO og AP om rygnings udbredelse 27. september 2016

TALEPAPIR. Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AO og AP om rygnings udbredelse 27. september 2016 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1029 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AO og AP om rygnings udbredelse 27.

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Skolebestyrelsens rolle i den nye skole. Tabelrapport

Skolebestyrelsens rolle i den nye skole. Tabelrapport Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport 2016 Skolebestyrelsens rolle i den nye skole 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Ud af tobakstågerne. STOF nr. 17, 2011 AF KAREN THOUGÅRD PEDERSEN

Ud af tobakstågerne. STOF nr. 17, 2011 AF KAREN THOUGÅRD PEDERSEN STOF nr. 17, 2011 Ud af tobakstågerne Mange misbrugere, hjemløse og mennesker med sindslidelser vil gerne lægge smøgerne på hylden. Projekt Røgfrihed for alle baner vejen i 12 modelkommuner. Indsatsen

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

Holdninger til socialt udsatte. - svar fra 1.011 danskere

Holdninger til socialt udsatte. - svar fra 1.011 danskere Holdninger til socialt udsatte - svar fra 1.11 danskere Epinion og Rådet for Socialt Udsatte, oktober 13 1 Introduktion Hvordan ser den danske befolkning på socialt udsatte er der socialt udsatte, hvem

Læs mere

Ansøgningsfrist 26. januar 2009, kl. 12.00. GENERELLE OPLYSNINGER

Ansøgningsfrist 26. januar 2009, kl. 12.00. GENERELLE OPLYSNINGER Velfærdsministeriet 15.75.22.10 Rygeadgang og røgfrit miljø på væresteder (RØG) Ansøgning sendes til: Sikringsstyrelsen, Tilskudskontoret, Landemærket 11, 1119 København K. Ansøgningsfrist 26. januar 2009,

Læs mere

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017 Indledning Udsendelse

Læs mere

Andelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3.

Andelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3. Dato: 9. maj 2014 Rettet af: LSP Version: 1 Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Projekt: Rygestopinstruktør Stamdata Projektnavn Projektejer Direktørområde Projektleder Projektidé

Læs mere

Rygevane- undersøgelse

Rygevane- undersøgelse Telefon: 4322 2222 sundhed@kbhamt.dk www.sygehuse-kbhamt.dk KØBENHAVNS AMTS SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSFORVALTNINGEN 24 Rygevane- undersøgelse Monitorering af rygevaner i Københavns Amt december 22 1 Indhold

Læs mere

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger

Læs mere

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF revision af lov om røgfri miljøer Folkeskoler STIG EIBERG HANSEN ESBEN MEULENGRACHT FLACHS KNUD JUEL MARTS 2012 UDARBEJDET AF STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED, SYDDANSK

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark. Rygestop i Vejen Kommune 2014 Tabellerne 4.1.2 og 4.1.3 fra Sundhedsprofilen 2013 1 viser, at tre ud af fire rygere gerne vil holde op med at ryge og mere end en tredjedel af disse ønsker hjælp og støtte

Læs mere

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering

Læs mere

Det siger FOA-medlemmer om stemningen på deres arbejdsplads, herunder sladder

Det siger FOA-medlemmer om stemningen på deres arbejdsplads, herunder sladder FOA Kampagne og Analyse 12. juni 2013 Det siger FOA-medlemmer om stemningen på deres arbejdsplads, herunder sladder FOA har i perioden 26. april-6. maj 2013 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Beboernes selvvurderede helbred Spørgeskemaerne til voksne beboere i de seks boligområder og skoleelever fra de skoler, som især har fra de samme boligområder,

Læs mere

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? RAPPORT MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING OKTOBER 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD 1. Indledning og resumé 2. Indskolingen 3. Mellemtrinnet 4. Udskolingen

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,

Læs mere

PUBLIKUMS- ANALYSE 2013

PUBLIKUMS- ANALYSE 2013 1 PUBLIKUMS- ANALYSE 2013 INTRODUKTION Mangfoldighedsfest Smag Verden Københavns Kommune har hvert år siden 2003 afholdt en event, der har til formål at sætte fokus på mangfoldighed og kulturel forskellighed.

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem

Læs mere

Profil af den danske kiropraktorpatient

Profil af den danske kiropraktorpatient Profil af den danske kiropraktorpatient Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening Version 2-2014 Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 2 2. Metode... 2 3. Indkomstniveau... 3 4. Aldersfordeling... 4 5.

Læs mere

Tabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent

Tabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent Kapitel 5.2 Rygning 5.2 Rygning Rygning er en af de forebyggelige risikofaktorer, der betyder mest for dødeligheden i Danmark. Således er rygning en medvirkende årsag til knap 14.000 dødsfald om året,

Læs mere

Notat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit

Notat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Kopi til: Københavns Kommune (Socialforvaltningen) Kontaktoplysninger Stine Kofod Konsulent T 38381853 sti@kab-bolig.dk Naboskabsundersøgelse for Det hvide

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

Kapitel 4. Rygning. Dagligrygere

Kapitel 4. Rygning. Dagligrygere Kapitel 4 Rygning Kapitel 4. Rygning 45 Jo længere uddannelse, desto mindre er andelen, der ryger dagligt og andelen, der er storrygere Seks ud af ti rygere begyndte at ryge, før de fyldte 18 år Andelen,

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Lektor Karsten Pedersen, Center for Magt, Medier og Kommunikion, kape@ruc.dk RUC, oktober 2014 2 Resume De nye breve er lettere

Læs mere

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og

Læs mere

Har I totalt rygeforbud på virksomhedens matrikel (altså såvel indenfor som udenfor)? 76%

Har I totalt rygeforbud på virksomhedens matrikel (altså såvel indenfor som udenfor)? 76% Notat Rygning i erhvervslivet Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Rygning bliver stadig mindre udbredt blandt danskerne, og mange steder er det ikke længere tilladt at ryge. Dansk Erhverv har i juni 2014 undersøgt,

Læs mere

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Indhold Side 1.1. Indledning... 1 1.2. Baggrund

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger

Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger Knap hver tredje respondent (29%) er ikke bekendt med, at de kan ændre på privatlivsindstillingerne i deres browser,

Læs mere

Afdækning af arbejdet med social IKT i Danmark

Afdækning af arbejdet med social IKT i Danmark Resumé Afdækning af arbejdet med social IKT i Danmark Indledning Socialt Udviklingscenter SUS har i 2012 gennemført en afdækning af arbejdet med social IKT 1 til mennesker med fysiske og/eller psykiske

Læs mere

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100.

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100. 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Rygning på arbejdspladserne

Rygning på arbejdspladserne 8. november 2016 Rygning på arbejdspladserne FOA har i oktober 2016 gennemført en spørgeskemaundersøgelse om rygning på arbejdspladsen blandt medlemmerne af forbundets medlemspanel. Målgruppen for undersøgelsen

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om rygning og rygeregler på deres arbejdsplads, herunder borgeres rygning

Det siger FOAs medlemmer om rygning og rygeregler på deres arbejdsplads, herunder borgeres rygning FOA Kampagne og Analyse Januar 2012 Det siger FOAs medlemmer om rygning og rygeregler på deres arbejdsplads, herunder borgeres rygning FOA har i perioden 6.-12. december 2011 gennemført en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Sagsnr Referat af brugerundersøgelser 2015

Sagsnr Referat af brugerundersøgelser 2015 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT 04-01-2016 Referat af brugerundersøgelser 2015 I 2015 er der for sjette år i træk gennemført brugerundersøgelser

Læs mere

Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper

Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Forbundet af Offentligt Ansatte November 2004 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUMÉ...1 BAGGRUND OG FORMÅL...2 FORMÅL...2

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Monitorering af danskernes rygevaner, 2009, hele stikprøven Overblik over data: Side 1 af 88. år er du. år er du. år er du

Monitorering af danskernes rygevaner, 2009, hele stikprøven Overblik over data: Side 1 af 88. år er du. år er du. år er du Overblik over data: Side 1 af 88 Kvinde Mand 15-19 år 20-29 år 30-39 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70 år og Abs % Under 15 år 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 15-19 år 395 8 192 8 203 8 395 100 0 0

Læs mere

SFI Survey har i juni måned 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. for undersøgelsen.

SFI Survey har i juni måned 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. for undersøgelsen. Gentofte Kommune er ansvarlig for madleverance til visiterede brugere i kommunen. Målsætningen for kommunen er, at borgere visiteret til madordningen får tilbudt et måltid, der sikrer den fornødne tilførsel

Læs mere

Side 2

Side 2 Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT Borgerrettet forebyggelse: Dækningsgrader og social profil Dette

Læs mere

Rygeregler på efterskoler

Rygeregler på efterskoler Børn, Unge & Rygning Kræftens Bekæmpelse 2010 Rygeregler på efterskoler Skoleåret 2009-2010 Formål Denne rapport ser på om processen med øgede rygerestriktioner på efterskoler er fortsat og hvordan efterskolerne

Læs mere

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier SoMe og demokratiet en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier DEL 1: PERSPEKTIVER INDHOLD DEL 1: PERSPEKTIVER DEL 2: RESULTATER SOCIALE MEDIER OG DEMOKRATI...

Læs mere

Notat om undersøgelse af sundhedsfremmeordninger på danske arbejdspladser (virksomheder med mindst 10 ansatte)

Notat om undersøgelse af sundhedsfremmeordninger på danske arbejdspladser (virksomheder med mindst 10 ansatte) Notat om undersøgelse af sundhedsfremmeordninger på danske arbejdspladser 2005. (virksomheder med mindst 10 ansatte) 1 Hovedresultater vedrørende sundhedsfremmeordninger generelt Næsten alle virksomheder

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik

Læs mere

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1 1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Scharling.dk

Læs mere

86 procent af medlemmerne oplever social og økonomisk ulighed blandt de børn, de arbejder med.

86 procent af medlemmerne oplever social og økonomisk ulighed blandt de børn, de arbejder med. 26. februar 2015 Ulighed blandt børn 86 procent af FOAs medlemmer, som arbejder med børn under 6 år, oplever social og økonomisk ulighed blandt de børn, de arbejder med. Det viser en undersøgelse, som

Læs mere

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 228 Offentligt HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF revision af lov om røgfri miljøer Arbejdspladsen STIG EIBERG HANSEN ESBEN MEULENGRACHT FLACHS

Læs mere

Evaluering af udviklingsprojekt på Egekratskolen

Evaluering af udviklingsprojekt på Egekratskolen Evaluering af udviklingsprojekt på Egekratskolen Udvikling & Evaluering, 2013 Forældrenes tilkendegivelser Et relativt stort flertal mener, at skolen har udviklet sig fagligt bedre, siden udviklingsprojektet

Læs mere

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne 3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges

Læs mere

- Mere end 80 pct. synes, at undervisningsmiljøet er godt. Og netto 15 procent mener, at det er blevet bedre, siden Knæk Kurven blev iværksat.

- Mere end 80 pct. synes, at undervisningsmiljøet er godt. Og netto 15 procent mener, at det er blevet bedre, siden Knæk Kurven blev iværksat. AN AL YS E NO T AT 15. maj 2012 Evaluering af inklusionsprojektet Knæk Kurven i Herning Danmarks Lærerforening har i samarbejde med Herningegnens Lærerforening gennemført en evaluering af inklusionsprojektet

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014

Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 Brugertilfredshedsundersøgelse Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 Delrapport: Boformer UDGIVER Center for Socialfaglig Udvikling Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Værkmestergade 15 8000 Aarhus C

Læs mere

I tabel 1 ses resultaterne fra Thorvaldsens tidsregistreringer fra den 4/2-5/3 2006 (30 dage).

I tabel 1 ses resultaterne fra Thorvaldsens tidsregistreringer fra den 4/2-5/3 2006 (30 dage). Evaluering af Netværkstedet Thorvaldsen Til brug i evalueringen af Netværkstedet Thorvaldsen har Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune i fællesskab udarbejdet et spørgeskema til Thorvaldsens brugere.

Læs mere

De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning

De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning Oktober 2007 Jr. nr. 1.2007.31 AKA/TDU/FKJ De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning Udarbejdet af Anne Kristine Aarestrup, Tina Drud Due og Finn Kamper-Jørgensen Kortlægningen blev udarbejdet

Læs mere

BILAG TIL RAPPORT. Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland

BILAG TIL RAPPORT. Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland TIL RAPPORT Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland Februar 2008 INDHOLD: Bilag 1 Kvantitativ analyse: Hvad kendetegner borgerne i matchgruppe 4 og 5? 3 Bilag 2 Kvantitativ analyse

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

Holdninger til socialt udsatte. - Svar fra 1.013 danskere

Holdninger til socialt udsatte. - Svar fra 1.013 danskere Holdninger til socialt udsatte - Svar fra 1.13 danskere Epinion for Rådet for Socialt Udsatte, februar 216 Introduktion Rådet for Socialt Udsatte fik i oktober 213 meningsmålingsinstituttet Epinion til

Læs mere

Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K

Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K 1 2 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Hovedkonklusioner... 4 2. Den synligt lærende elev... 6 2.1. Elevernes forståelse af læringsmål og læringsproces...

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Telefoninterview

Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Telefoninterview Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 Telefoninterview Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 Telefoninterview

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 11. januar 2016 Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 68 procent af FOAs privatansatte medlemmer er helt eller delvist enige i, at arbejdsmiljøet generelt er godt på deres arbejdsplads. Det

Læs mere

Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007

Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007 Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007 Horsens Kommune Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76 29 29 29 16 9. klasse elevers ryge- og alkoholvaner Indholdsfortegnelse Sammenfatning og perspektiver

Læs mere