Museum Lolland-Falster 2014

Transkript

1 ÅRSBERETNING 2014

2 Sponsorer for Museum Lolland-Falster 2014 Museum Lolland-Falster Årsberetning ISBN: ISSN: EAN: Udarbejdelse: Museum Lolland-Falster Tryk: Museum-Lolland Falster Billedmateriale: Hvis ikke andet er angivet Museum Lolland-Falster

3 Indhold Formandens forord 6 Museum Lolland-Falster større end nogen sinde! 8 Arbejdsgrundlag og formål for museet 10 Fakta om Museum Lolland-Falster 10 Ledelse 11 Administration, forsikring, regnskab og revision 12 Vision, mission, arbejdsplan, strategier og politik 13 Samdriftsaftaler 13 Samarbejdspartnere lokalt, regional, nationalt og internationalt 14 Lokale netværk: Lolland og Guldborgsund Kommuner: 14 Arkiver, museer og bygningsbevaringsforeninger mv. 14 Regionale netværk 15 Nationale og internationale netværk 15 Internationale 16 Ressourcer 17 Museets økonomi 17 Økonomisk beretning Personale 18 Organisationsplan 18 Kommunikation og møder 19 MUSamtaler og psykisk arbejdsmiljø 19 Mentorordning, frivillige, specialeskrivning og praktik 19 Foreninger 19 Efteruddannelse 20 Administration, ledelse og arbejdsmiljø 20 Bevaring 20 Indsamling og registrering 21 Formidling 21 Det digitale Museum 21 TR-arbejdet 21 Bygninger og bygningsvedligehold 22 Drift og bygningsbevaring 22 Året Bygningsgennemgang 22 Bygningskulturel restaureringsassistance 23 Kulturarv i det fri 23 Nykøbing 24 Maribo 25 Torrig 26 3

4 Forskning, undersøgelser og publikationer 28 Forskningsstrategi fortsat implementering 28 Arkæologiske undersøgelser 33 Bygherrebetalte arkæologiske forundersøgelser Bygherrebetalte egentlige arkæologiske undersøgelser 40 Egenfinansierede arkæologiske forundersøgelser 52 Egenfinansierede egentlige arkæologiske undersøgelser og forskningsudgravninger 55 Publikationer 57 Formidling 63 Strategi/status 63 Museum Lolland-Falsters udstillingssteder 66 Falsters Minder, Nykøbing 66 Stiftsmuseet, Maribo 67 Frilandsmuseet, Maribo 69 Forskningsformidling 75 Digital formidling Åbne Samlinger 81 Ferie- og julearrangementer og -aktiviteter 85 Formidling uden for murene i kulturlandskabet på Lolland-Falster 86 Kulturmindeforeningen 88 Museets egne formidlingsaktiviteter 89 Eksterne foredrag 94 Indsamling og registrering kassation og udskillelse 98 Status 98 Evaluering af milepæle for Indsamling, registrering og kassation for Årsberetning for biblioteket på Museum Lolland-Falster 104 Årsberetning for Falsters Egnshistoriske Arkiv 104 Årsberetning for Falsters Egnshistoriske Arkiv 72 Bevaring og konservering 105 Den faste Kulturarv 109 Status 109 Museum Lolland-Falsters forvaltning af museumslovens kapitel Turistinformationen 120 4

5 Museumsbutikkerne 122 Personale Kurser og efteruddannelse 129 Seminarer, Workshops og konferencer 131 5

6 Formandens forord v. Michael Fagerlund, bestyrelsesformand Så kom Museum Lolland-Falster på landkortet for alvor; med endnu en placering på Kulturstyrelsens Top 10 den prestigefyldte liste over årets mest betydelige arkæologiske fund. Listen Årets fund 2014, som er første led i en fødekæde af presseomtale, der rækker langt ud over landets grænser, er i skrivende stund lige blevet offentliggjort på Kulturstyrelsens hjemmeside. Nu er det ikke sådan, at museet ikke før har gjort sig bemærket i kulturarvssammenhæng. Tværtimod. Museets ledelse er aktive medspillere på landsplan såvel som internationalt, dygtige medarbejdere publicerer flittigt videnskabelige artikler, og også lokalt i vores landsdel spiller Museum Lolland-Falster en betydningsfuld rolle som formidler af kulturarv og et fyrtårn for Sydhavsøernes identitet. Det sidste er ikke det mindst vigtige. Hvad hånden former er åndens spor skriver Johannes V. Jensen i digtet Hvor smiler fager den danske kyst. Hvad hånden former er det, der befinder sig i museernes samlinger. Det er det, vi finder under udgravningerne ved Femern Bælt; og det bedste af det bliver altså optaget på Kulturstyrelsens Top 10. Hvad hånden former. Men med en enkelt bemærkelsesværdig undtagelse: Museum Lolland-Falsters fund af fodspor fra stenalderen. Just dem har hånden ikke formet. Allerede det er usædvanligt. Normalt taler vi om genstande ; lertøj, økser, klæder og smykker, våben. Genstande bliver samlet ind, registreret, og kan siden tages frem og studeres. Den historie, de fortæller, tager udgangspunkt i det, de er. Anderledes med fodsporene. Fundet er usædvanligt, ja næsten enestående. Yderst sjældent bliver aftryk efter vore forfædres gang på jorden bevaret gennem flere tusind år. Men hvilken historie, de fortæller, vil altid være uklart, de vil være næsten umulige at bevare, for de består af mudder og sand, ja dybest set er de ikke noget. Vi kan fotografere dem, måle at de omtrent svarer til en størrelse 42 og 38, men når gravemaskinerne tager over efter arkæologerne, er det slut med dem. Tilbage bliver kun fantasien: Hvad skete der? Hvem, og hvorfor? To mennesker, far og søn, vader rundt i det lave, stillestående vand ud for bopladsen. Bunden er ikke fast, men blød og ubehageligt smattet af rådne plantedele. De træder igennem og efterlader solide huller, mens dyndet hvirvler op imellem tæerne. Så hvad skal de derude? Fiskegærderne, sindrige konstruktioner til at fange fisk med, som de har færdedes ved, er en vigtig del af deres livsgrundlag. En storm er på vej, så gærderne må sikres. Hvis det var sådan, det gik til, må vi sige, at de gjorde deres arbejde godt. For fiskegærderne står der endnu, mere end 5000 år efter den dag, hvor stormen kom, og bølger og strøm fyldte de tos fodaftryk med sand. Ældre end pyramiderne har også de vakt berettiget opmærksomhed, helt op til et arkæologisk interesseret medlem af kongehuset! Men det var altså ikke dem, men fodsporene, der kom på Top 10. Listen er ikke prioriteret. Hvilket fund, der er nr. 1, fremgår ikke. Men det bør være fodsporene. Ikke fordi det var os, der var de heldige, egentlig heller ikke fordi de er sjældne; men fordi just dette fund siger noget helt grundlæggende om, hvordan fortiden kommer til os, hvilke vilkår, beskæftigelsen med den arbejder under og derfra noget grundlæggende om, hvilken rolle den spiller for os som mennesker. 6

7 Hvad hånden former er også fodspor, aftryk ind i nutiden af menneskelig virksomhed engang. Vi kan betragte dem, tage dem i hånden og glædes over deres skønhed, beundre deres snilde, der fremstillede dem; men det er først i sammenhæng med dem fra dengang, at de får betydning. Ved at læse dem, økserne, smykkerne og det alt sammen, ind i deres egen tid, bliver der skabt forbindelse til os i dag, bliver der fortalt en historie om, hvem vi er, og hvor vi kommer fra. Om identitet. Og af alle de opgaver, et museum skal løse, er denne måske den vigtigste. I hvert fald var det, hvad Johannes V. Jensen mente, da han i 1925 skrev sit digt: Hvad hånden former er åndens spor. Med flint har oldbonden tømret, kriget. Hver spån, du finder i Danmarks jord er sjæl af dem der har bygget riget. Vil selv du fatte dit væsens rod, skøn på de skatte, de efterlod! Fodspor 7

8 Museum Lolland-Falster større end nogen sinde! V. Ulla Schaltz, museumsdirektør Ja, det er forordet blevet indledt med hvert år, men det er altså et faktum igen i år. Aldrig har vi været så mange medarbejdere, og aldrig har museet haft så stor en omsætning. Aldrig har forventningerne været større til museet og museets mange dygtige medarbejdere, men arbejdspresset har heller aldrig været større. Det er en sjov og spændende tid for Museum Lolland-Falster; man kunne fristes til at kalde det en guldalder, og det skyldes ikke mindst det store arkæologiske udgravningsprojekt i forbindelse med tunnelen til Tyskland. Der sker dog også en mængde andre spændende ting på museet. I disse år diskuteres museernes rolle i samfundet, og også de lokale kulturhistoriske museers rolle er i disse år i gang med en forvandlingsproces. Det vil også præge den udvikling, vi er i gang med. Museerne går i disse år i større grad i dialog med borgerne. Museumsmedarbejdernes rolle går mere i retning af at være en facilitator for borgerne og turisterne i deres søgen efter viden om og oplevelser med historien. Her har Museum Lolland-Falster meget at spille ind med, idet vi samarbejder med borgere, kommuner, stat, institutioner og foreninger på mange forskellige måder. Det handler ikke kun om at skabe udstillinger på museerne, men at bringe viden og refleksion ind i hverdagen og debatten i vores del af landet. I forsommeren kom kulturminister Marianne Jelved forbi på Frilandsmuseet i forbindelse med, at hun lancerede sine børne- og unge-kulturpolitikker. Hun har skrevet vores lokale Kulturtjeneste ind som et godt eksempel på, hvordan kulturinstitutioner kan skabe synergi og udvikling i arbejdet med kulturtilbud til børn og unge. Kulturtjenestens aktører var mødt op for at tage imod ministeren, og hun blev præsenteret for flere af de mange tilbud, Lolland-Falsters børn og unge kan deltage i. Museum Lolland-Falster er blevet en meget stor arbejdsplads på meget kort tid og med mange dygtige og engagerede medarbejdere. Faktisk er vi lidt af en gazellevirksomhed på Lolland-Falster. I 2014 har vi bevist, at der er masser af arbejdspladser i kultur; i løbet af 2014 kom antallet af medarbejdere nemlig op på over 115. Medarbejderne har igen i år gjort en kæmpe indsats for museet. Alle har arbejdet seriøst og professionelt for at få museets mange opgaver og projekter til at lykkes. Museet arbejder efter en fireårig arbejdsplan, som dækker de 5 søjler i museumsarbejdet, nemlig indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling. Alle opgaver er lige vigtige, for at vi kan få museet styrket og give brugerne en fin oplevelse og service i vores arbejde for at formidle og bevare kulturhistorien. På årets sidste bestyrelsesmøde i november blev arbejdsplanerne godkendt, og de kan læses via museets hjemmeside. Det store antal medarbejdere til trods er vi meget afhængige af vores samarbejde med museets mange frivillige. De yder en indsats på mange forskellige områder af museets arbejdsmark: pasning af billetsalg, registrering, formidling, bevaring osv. Museets frivillige er uundværlige for museet og kan ikke takkes nok for samarbejdet. I 2014 blev museets samdriftsaftale med Guldborgsund og Lolland Kommuner genforhandlet, og vi er utrolig glade for, at vi kan fortsætte fire år på samme vilkår. Vi tillader os at tage det som et udtryk for, at kommunerne er tilfredse med vores indsats og samarbejde med dem. Trods stabilt kommunalt driftstilskud og et større statstilskud er det nødvendigt med fundraising. I løbet af året har vi henvendt os til forskellige fonde m.v. med ansøgninger om større eller mindre beløb til forskellige arbejdsopgaver. I 2014 har vi også haft en lang række af sponsorer. Vi skylder stor tak til alle, der har set velvilligt på vores henvendelser og ment, at Museum Lolland-Falster er værd at investere i. Museets personale gør hvad de kan for at sætte kulturarven på dagsordenen, og derfor er Museum Lolland-Falsters medarbejdere glade for, at vi er velsignet med stor interesse fra borgernes, faglige kollegaers og politikeres side. Det betyder bl.a., at museets personale bliver inddraget i projekter og invit- 8

9 eret med i udvalg og bestyrelser. Vi er simpelthen gode samarbejdspartnere. Det er altid en stor fornøjelse at gå på arbejde, og derfor skal der lyde en stor tak til alle på og omkring museet - I er med til at skabe en fantastisk spændende arbejdsplads. På de næste mere end 130 sider kan I læse om alt det, museets medarbejdere har bedrevet i løbet af 2014, og lad det være sagt med det samme det er ikke så lidt. God fornøjelse med læsningen. Ministeren i gabet 9

10 Arbejdsgrundlag og formål for museet v. Ulla Schaltz, direktør Fakta om Museum Lolland-Falster Museum Lolland-Falster er et statsanerkendt kulturhistorisk museum med antikvarisk ansvar for arkæologi og nyere tid for Guldborgsund og Lolland Kommuner. Museet er en selvejende institution, der drives af bestyrelsen bag Museum Lolland-Falster. Museum Lolland-Falster blev stiftet den 28. november 2008 med virkning fra den 1. januar Det er en fusion mellem det tidligere Lolland-Falsters Stiftsmuseum og Guldborgsund Museum, tidligere Museet Falsters Minder. Pr. 1. juni 2010 gennemgik museet endnu en fusion, denne gang med herregårdsmuseet Reventlow-Museet Pederstrup, men fortsatte under navnet Museum Lolland-Falster. Museum Lolland-Falster har mange adresser, og afstanden mellem museets mange afdelinger er stor. Museet har administrationsadresse i Nykøbing Falster i Frisegade 40 og har derudover 4 bemandede udstillingssteder på Lolland-Falster. Der er udstillinger på Reventlow-Museet Pederstrup, Falsters Minder i Nykøbing, Frilandsmuseet i Maribo og i Museumsbygningen på Banegårdspladsen i Maribo. Museet ejer også den gamle klosterruin i Maribo, som hvert år besøges af mange. I løbet af 2015 vil der blive arbejdet med formidling af klosterets historie. Museum Lolland-Falster ejer for indeværende mere end 30 bygninger mv. Samlet liste over museets adresser Czarens Hus på hjørnet af Færgestræde og Langgade, Nykøbing F. Kragsnaps Hus, Langgade 2, Nykøbing F. Færgestræde 1A, Nykøbing F. Fiskerhuset, Rosenvænget 1A, Nykøbing F. Bunkeren mellem Kuskestalden og Staldgårdsporten, Nykøbing F. Staldgårdsporten, Slotsgade 30, Nykøbing F. Kuskestalden i Rosenvænget, Nykøbing F. Amtsforvalterboligen, Frisegade 40, Nykøbing F. Froms magasin, bagbygning til Frisegade 43-45, Nykøbing F. Stranges magasin, Frisegade 43, Nykøbing F. Falsters Egnshistoriske Arkiv, Frisegade 45, Nykøbing F. Museumsbygningen på Banegårdspladsen 11, Maribo Frilandsmuseet ved Maribo Søndersø Laden ved Frilandsmuseet på Meinckesvej 5, Maribo Skovpavillonen ved Frilandsmuseet på Meinckesvej 5, Maribo Klosterruinen ved Maribo Domkirke Lejet bygning: magasinet Victor Kolbyes Vej 15, Maribo Reventlow Museet Pederstrup, Pederstrupvej 124, 4943 Torrig L. Ridehuset, Pederstrupvej 124, 4943 Torrig L. Cafe C.D.F. i Vaskehuset, Pederstrupvej 124, 4943 Torrig L. Gl. Badevej 2E, Rødby Humlegårdsvej 4, Rødby Besøg museet Administration: Frisegade 40, 4800 Nykøbing F. tlf post@museumlollandfalster.dk Udstillinger: Stiftsmuseet, Banegårdspladsen 11, 4930 Maribo Falsters Minder, Færgestrædet 1A, 4800 Nykøbing F. Reventlow-Museet Pederstrup, Pederstrupvej 124, 4943 Torrig L. Frilandsmuseet: Meinckesvej 5, 4930 Maribo Egnshistorisk Arkiv: Frisegade 45, 4800 Nykøbing F. Telefonnumre og åbningstider kan ses på museets hjemmeside 10

11 Museets ansvarsområde beskrives således i museets vedtægter 2: 2. Formål og ansvarsområde 2.1 Museet skal gennem indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling indenfor sit ansvarsområde virke for sikringen af Danmarks kulturarv og belyse forandring, variation og kontinuitet i menneskers livsvilkår fra de ældste tider til nu. Museet skal gøre samlingerne tilgængelige for offentligheden og stille dem til rådighed for forskningen samt udbrede kendskabet til resultatet af såvel Museets egen forskning, som anden forskning baseret på Museets samlinger. 2.2 Museum Lolland-Falsters geografiske ansvarsområde er Guldborgsund og Lolland kommuner. Museets tidsmæssige ansvarsområde omfatter forhistorie, middelalder, renæssance og nyere tid. Museets emnemæssige ansvarsområde er kulturhistorien, herunder herregårdskultur og godslandskab på Lolland og Falster. Museets vedtægter findes i øvrigt på museets hjemmeside Ledelse Museets øverste myndighed er bestyrelsen, som består af 13 medlemmer: Michael Fagerlund, formand, udpeget af Menighedsrådsforeningen for Lolland-Falsters Stift Birgit Hansen, næstformand, udpeget af Associerede museer Jens Erik Boesen udpeget af Guldborgsund Kommunes byråd Steffen Rasmussen udpeget af Lolland Kommunes byråd Flemming Hansen udpeget af Kulturmindeforeningen Merete Klitgaard-Andersen udpeget af Stiftsmuseets Venner John Sørensen udpeget af Advokatforeningen i Nykøbing Falster retskreds Ole Lauridsen udpeget af Dansk Landbrug Sydhavsøerne Karsten Pedersen udpeget af Nordea Bank Kim Normand udpeget af CELF Ole Munksgaard udpeget af Lolland-Falsters Historiske Samfund Ib Bruun Clausen, af Reventlow Parkens Støttekreds Lars Meldgård, medarbejderrepræsentant Bestyrelsen konstituerer sig selv efter hvert kommunevalg med formand og næstformand samt et forretningsudvalg bestående af formanden, næstformanden og to bestyrelsesmedlemmer (efter vedtaget forretningsorden). I 2014 fik museet ny bestyrelse; alle blev genvalgt, bortset fra medarbejderrepræsentanten. Marianne Nielsen ønskede ikke genvalg. I 2011 udsendte Kulturministeriet en vejledning for god ledelse i kulturinstitutioner. Den har museets bestyrelse taget op i arbejdet i løbet af året og bl.a. på den baggrund ændret bestyrelsens forretningsorden. Der er tillige udarbejdet et årshjul for bestyrelsens arbejde. Museets bestyrelse har i henhold til museets vedtægter uddelegeret den daglige ledelse til museets direktør. Museets ledelsesteam er: Direktør cand. mag. i etnologi og historie, Ulla Schaltz. Den daglige ledelse af museet foregår i tæt samarbejde med museets bestyrelse og museets souschef mag. art. & cand. mag. i forhistorisk arkæologi og geografi/geologi, Anna-Elisabeth Jensen samt museets leder af bygningsbevaringsafdelingen cand. mag. i middelalderarkæologi Leif Plith Lauritsen. Fra marts blev ledelsesgruppen yderligere suppleret af museets nyansatte administrationschef Jesper Andersen, som er økonom, cand. merc. med speciale indenfor internt regnskabsvæsen. 11

12 Administration, forsikring, regnskab og revision I en stor organisation som Museum Lolland-Falsters er det vigtigt med et godt, fælles sagsstyringssystem, som både lever op til krav om, at vi skal kunne finde sager igen, men også er et kommunikationsmiddel medarbejderne imellem. Sidste år blev BOB introduceret for museets medarbejdere. BOB er museets intranet, som alle medarbejdere holder sig orienteret gennem. Med BOB får museets medarbejdere nu den længe ventede fælles platform, som skal gøre vidensdeling nemmere. BOB fra baby til tumling intranet i 2014 Sidste år ved denne tid var museets intranet lige akkurat blevet færdig i sin første udformning. Medarbejderne var blevet introduceret, arbejdet med BOB skulle til at begynde, og udbyttet skulle høstes. Nu er det så muligt at se tilbage over dette første år med BOB, muligt at betragte babyens vækst til tumling med alt, hvad det indebærer af knubs og klodsethed, fremskridt og muligheder. BOB bærer i sig muligheden såvel for videndeling og understøttelse af organisationen som for at være værktøjskasse og nyhedsmedie. Men ligesom en baby ikke er udstyret med alle kompetencer fra begyndelsen, er heller ikke BOB sådan indrettet. Fokus i 2014 har ligget på det rent instrumentelle: værktøjskasse og nyhedsmedie. BOB er således blevet den, man dagligt møder som den første, når man begynder sit arbejde ved computeren, den, der møder én med ny viden fra morgenstunden. Og selvom han ikke nødvendigvis ligefrem er en nær ven, så er han i hvert fald en nyttig samarbejdspartner. Medarbejderne har tilsyneladende vænnet sig til BOBs eksistens, og navnlig den helt aktuelle information på forsiden er velfungerende. Et af de mere populære features er sygelisten, ligesom det lader til, at masseinformation via BOB langsomt nedbringer sandsynligheden for forstoppelse i den enkelte medarbejders mailboks. Der har undervejs været knubs og børnesygdomme. At komme en morgen og konstatere, at samtlige nyheder på BOB er forsvundet ud i den blå luft, er mere end almindeligt frustrerende, men takket være intensivt detektivarbejde og god support kunne skaden udbedres, og episoden gav nye erfaringer og nye arbejdsrutiner. En større barriere for intensiv brug af BOB har været et længerevarende irritationsmoment i form af systemets temmelig lange responstid, men i skrivende stund lader problemet til endelig at være løst, hvilket giver en væsentlig forbedret brugeroplevelse og dermed store forhåbninger til bedre integration af BOB i det daglige arbejde i fremtiden. I sidste del af 2014, hvor de værste begyndervanskeligheder lader til at være ryddet af vejen, er det indledende arbejde med at udvikle BOB hen mod Version 2.0 i gang. De første forberedelser såvel i forhold til indhold som til design og brugervenlighed er i fuld gang, og arbejdet forventes accelereret i første halvdel af 2015 i takt med, at medarbejderkompetencerne på området udvides. Museum Lolland-Falster er forsikret gennem museumsforsikringen i TopDanmark. Forsikringen er fuldt dækkende på alle områder og i øvrigt revideret og ajourført ved sammenlægningen og igen ved indlemmelsen af Reventlow-Museet Pederstrup. Dertil kommer, at museet har et møde om året med vores forsikringskonsulent. Emnet forsikringer blev drøftet på et af årets bestyrelsesmøder. Museet følger diverse oversigter fra Kulturstyrelsen i forbindelse med sagsbehandling og journalisering. Den anvendte regnskabspraksis er Kulturstyrelsens anviste regnskabspraksis. Museet har revisionsfirmaet Beierholm som revisor, og der er indgået en 4-årig aftale. Den er gældende for regnskabsårene

13 Vision, mission, arbejdsplan, strategier og politik Vision Museum Lolland-Falsters første sæt arbejdsplaner for har haft en meget enkel vision. Da Museum Lolland-Falster var igennem to fusioner på 18 måneder, er visionen enkel og meget jordnær: Museets vision er at virke som ét professionelt, statsanerkendt, kulturhistorisk museum for Lolland- Falster. Museum Lolland-Falsters medarbejdere har nu arbejdet sig igennem det 4. år i de første langsigtede arbejdsplaner. Museets vision er, som beskrevet ovenfor, at få museet til at virke som ét professionelt, statsanerkendt, kulturhistorisk museum. Det er museets medarbejderes og bestyrelsens opfattelse, at kun igennem at få museet til at fungere som en enhed kan Museum Lolland-Falster udvikle sig til at blive et stærkt, bæredygtigt og innovativt museum. Museum Lolland-Falster skal finde sin plads som nyt og samlet museum på Lolland-Falster. I løbet af 2014 er der blevet arbejdet på ny vision og strategier for arbejdsplanerne Mission Museets mission er i sagens natur beskrevet i museets vedtægter Museet skal gennem indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling indenfor sit ansvarsområde virke for sikringen af Danmarks kulturarv og belyse forandring, variation og kontinuitet i menneskers livsvilkår fra de ældste tider til nu. Museet skal gøre samlingerne tilgængelige for offentligheden og stille dem til rådighed for forskningen samt udbrede kendskabet til resultatet af såvel Museets egen forskning som anden forskning baseret på Museets samlinger. 2.2 Museum Lolland-Falsters geografiske ansvarsområde er Guldborgsund og Lolland kommuner. Museets tidsmæssige ansvarsområde omfatter forhistorie, middelalder, renæssance og nyere tid. Museets emnemæssige ansvarsområde er kulturhistorien, herunder herregårdskultur og godslandskab på Lolland og Falster. Arbejdsplaner Museets første 4-årige arbejdsplan går fra 2011 til Den er godkendt af museets bestyrelse og præsenteret for kommunerne. Hvert år udarbejdes en delarbejdsplan, som godkendes på bestyrelsesmødet i november sammen med budgettet. Begge dele findes på museets hjemmeside. I løbet af 2014 blev der arbejdet en del med de nye 4-årige arbejdsplaner, der således dækker perioden De blev godkendt af museets bestyrelse på dens møde i november, og således er det nye arbejdsgrundlag klart. Arbejdsplanerne indeholder vision, mission og strategier for museet de næste fire år. Læs mere om, hvad Museum Lolland-Falster skal lave i arbejdsplanerne på hjemmesiden Strategier og politikker Museets medarbejdere har igennem de sidste par år udarbejdet en lang række af strategier og politikker, ikke kun i forhold til museumsarbejdet og museumsloven, f.eks. forskningsstrategi og indsamlingspolitik, men også på HR-området; museet har således stresspolitik og sygdomspolitik. Strategierne og politikkerne bliver lagt på museets hjemmeside, efterhånden som de bliver færdige og godkendt i diverse medarbejderorganer. Samdriftsaftaler Museum Lolland-Falster modtog i 2014 driftstilskud fra staten og fra vores to kommuner, Lolland og Guldborgsund. Da staten giver det største tilskud, regnes den for hovedtilskudsyder. De to kommuner har haft tradition for at indgå samdriftsaftale om driften af museet. Den tidligere aftale var gældende for perioden 1. juni maj Aftalen skulle derfor genforhandles fra 1. januar Vi er glade for, at begge de nye kulturudvalg valgte at forny aftalen efter samme principper som den tidligere. 13

14 Den udløser et driftstilskud til Museum Lolland-Falster, der i 2011 udgjorde 48,81 kr. pr. (Nye tal) indbygger pr. år. Dertil kom et ekstra tilskud på 9,41 kr. pr. indbygger fra Lolland Kommune til dækning af Reventlow-Museet Pederstrup. Tilskuddene fremskrives. Samarbejdspartnere lokalt, regional, nationalt og internationalt Netværk og samarbejde er essentielt for museets medarbejdere. Museets medarbejdere arbejder for kulturarv lokalt, nationalt og internationalt. Det er vigtigt at søge indflydelse og at arbejde for fællesskabet. Derfor bruger museets medarbejdere en del tid på råd, nævn, bestyrelser og samarbejdsrelationer. Museet samarbejder på såvel internationalt som nationalt og regionalt plan for at fremme museets position i museumsfeltet i Nordvesteuropa. Samtidig prioriterer museet også tværfagligt samarbejde på lokalt niveau for at fremme museets professionelle arbejde med kulturarven. Lokale netværk: Lolland og Guldborgsund Kommuner: Samarbejde med kommunale forvaltninger, brugerråd, samråd mv. Museet sender repræsentanter til en række forskellige kommunale brugerråd og samråd. Museets direktør Ulla Schaltz (ULS) er bestyrelsesmedlem i Business LF. Det flerårige, helhedsorienterede områdefornyelsesprojekt i Slotsgadekvarteret i Nykøbing blev afsluttet i 2014, og borgerstyregruppen, hvor museet har været repræsenteret som lodsejer ved Anna Elisabeth Jensen(AEJ), kunne nedlægge sit hverv. I 2014 har Leif Plith Lauritsen (LPL) været museets repræsentant i Guldborgsund Kommunes Kulturelle samråd, og Anne Elmer (AE) har været museets repræsentant i Naturpark Maribosøerne. Museum Lolland-Falster har siden fusionen i 2009 taget initiativ til en årlig informationsdag og workshop sammen med natur- og plan-sagsbehandlerne fra Lolland og Guldborgsund Kommuner med deltagelse af alle museets inspektører. To af museets inspektører Marie Brink (MB) og Jesper Munk Andersen (JMA) er i 2014 indgået i Lolland Kommunes udviklingsprojekt: Fremtidens landskab. Og museets souschef indgår ved årsskiftet 2014/2015 i skrivegruppen bag den kommende Kultur- og fritidsplan for Lolland Kommune. I 2014 tog museet for første gang også initiativ til en årlig informationsdag og workshop sammen med kulturkonsulenterne og stadsarkivarerne fra Lolland og Guldborgsund Kommuner og med deltagelse af alle museets inspektører. Museets direktør (ULS) er næstformand for Kulturtjenesten, som er Lolland-Falsters store satsning inden for børne- og ungekultur. Arkiver, museer og bygningsbevaringsforeninger mv. Arkiv og ABM samarbejde Falsters Egnshistoriske Arkiv, der er en del af Museum Lolland-Falster, indgår i Arkivrådet for Guldborgsund Kommune v. Thomas Bogtoft Møller (TBM) og deltager i Guldborgsundarkivernes årsmøde. I 2014 med et indslag om Historisk Atlas (MB). Museet indgår også i den regionale sammenslutning af arkiver omkring Storstrømmen (LASA) og den landsdækkende sammenslutning af lokalarkiver (SLA) v. LTB. Desuden indgår museet i ArkivBiblioteksMuseums samarbejder med både lokalarkiver, stadsarkiver og biblioteker i både Guldborgsund og Lolland Kommuner, eksempelvis i det regionale samarbejde om Historisk Atlas. Bygningsbevaringsforeninger mv. Museets ene venneforening Kulturmindeforening i Nykøbing er samtidig en lokal afdeling af den landsdækkende bygningsbevaringsforening By og Land. Museets souschef (AEJ) er født medlem af Kulturmindeforeningens bestyrelse. Museet og Kulturmindeforeningen har været fødselshjælper for bevaringsforeningen i Maribo. Museets ene nyere tids inspektør Lene Tønder Buur (LTB) er kontakt til og deltager med mellemrum i Maribo bevaringsforenings møder. Museet udpeger desuden et medlem til Guldborgsund Kommunes bevaringsfond (LPL) og til facaderådene i Nykøbing (AEJ) og Nysted (LTB). 14

15 Kommunale museumsnetværk Museum Lolland Falsters direktør (ULS) har taget initiativ til kommunale museumsnetværk i både Lolland og Guldborgsund Kommuner. I 2014 har der været afholdt et selvstændigt møde i museumsnetværket i Lolland Kommune Katha Qvist (KQ) og AE og et selvstændigt møde i museumsnetværket i Guldborgsund Kommune (ULS & AEJ) foruden et fælles møde med deltagelse af museerne fra begge kommuner AEJ, Elisabeth Abildtrup (ELA) og KQ. I Lolland Kommune indgår de historiske møller også i netværket. I Guldborgsund Kommune har museet et født medlem i hhv. Traktormuseets bestyrelse (AEJ), i Bøtø Nor Gl. Pumpestations bestyrelse Birgit Wilster Hansen(BWH) og i Skovbrugsmagasinets bestyrelse (AE). Regionale netværk Museet deltager i det tværmuseale sjællandske netværk om udforskning af Sjællands Middelalder (LPL). Museum Lolland-Falster er hjemsted for den regionale tværmuseale webportal Åbne Samlinger, og museets souschef (AEJ) er formand for styregruppen. Museets direktør (ULS) indgår i fusionsgruppen bag fusionen af bevaringscentrene i Region Sjælland, hhv. Bevaringscenter Øst og Bevaringscenter Næstved, hvor Museum Lolland-Falster er en af centrets største andelshavere, og hvor ULS er næstformand. Museet indgår i det regionale kommunekreds-initierede kulturaftalesamarbejde Kulturstrømmen, hvor museets direktør (ULS) indgår i den Rådgivende Kulturgruppe. Museets souschef (AEJ) har af kulturaftalepartnerne i Region Sjælland været valgt som dansk kulturarvsrepræsentant i kulturbestyrelsen for det bilaterale Kulturlink-samarbejde finansieret af Interreg IVa midler, et hverv der er ophørt ultimo 2014 sammen med bevillingen. Nationale og internationale netværk Museets direktør (ULS) er af landets andre museer valgt som medlem af Kulturstyrelsens strategiske panel på museumsområdet og desuden som næstformand for Kulturstyrelsens Kulturhistoriske Udvalg. Museum Lolland-Falster deltager aktivt i samarbejde med Danmarks andre museer inden for rammerne af ODM (Organisationen af Danske Museer), hvor museets direktør (ULS) er medlem af bestyrelsen og formand for Chefnetværket samt medlem af Nyere tids netværket. Ved ODMs Kulturhistoriske, naturhistoriske og kunstfaglige orienteringsmøder funderer lederen af museets arkæologiske enhed (KHS) som tovholder for den forhistorisk arkæologiske gruppe, mens museets formidlingsinspektør (ASM) er tovholder for udstillingsgruppen, og museets magasinforvalter (BWH) er tovholder for den konserveringsfaglige gruppe. Museets magasinforvalter (BWH) og samlingsansvarlige (LTB) på nyere tids området indgår i ODMs samlingsetikgruppe. Museet er sekretariat for det nationale og tværfaglige middelalderarkæologiske forskningsnetværk Magt, Borg og Landskab og er også repræsenteret i bestyrelsen for netværket (LPL). LPL har i 2014 også bidraget med udstillingsassistance til Moesgård Museum. Museum Lolland-Falsters nyere tids inspektører deltager på landsplan i Industripuljen, Landbrugspuljen i museernes udkantsnetværk og i nyere tids netværk. Museets herregårdsinspektør indgår i herregårdspuljen. Museet samarbejder inden for Nationalmuseets store forskningsprojekt Førkristne Kultpladser med såvel Zentrum für Baltische und Skandinavische Archäologie in Schleswig som med de arkæologiske universitetsinstitutter om udgravningen af jernalderbebyggelsen ved Hoby. Med udgangspunkt i museets store opgave med de arkæologiske undersøgelser forud for tunnelen under Femern Bælt indhenter museet råd og sparring nationalt og internationalt. I 2014 sendte museet konservering og naturvidenskabelige undersøgelser i udbud, der blev vundet af Nationalmuseet og Statens Naturhistoriske Museum. Museet indgår derfor f.eks. i forbindelse med fundhåndteringen (RLP) i et nært samarbejde med medarbejdere fra disse institutioner. Museets 15