Teknisk Afdeling. Genplantningsplan

Transkript

1 Teknisk Afdeling Genplantningsplan Drift og pleje af bytræer - Ærø Kommune

2 Forord Ærø har ikke de store parker eller kilometerlange alléer som det ses andre steder i landet. Til gengæld har øen et smukt og varieret udtryk i by og landskab. Stynede poppeltræer ses langs marker og landeveje og er et stykke kulturhistorie, der ikke ses mange andre steder. Træer og buske ses også i bybilledet i flere af øens byer, og de udgør smukke grønne elementer. Træer kan man ikke bevare til evig tid, men man kan sørge for at de har optimale vækstvilkår, så vi mennesker og dyr kan nyde godt af deres tilstedeværelse i mange år. Denne plan er en redegørelse og en vejledning for drift og pleje af Ærø Kommunes bytræer. Godkendelsespåtegning: Planen er godkendt af Erhvervs-, teknik- og havneudvalget d. 20. november Red. Skov- & Landskabsingeniør, Karl Johan Elmsgaard Ærø Kommune Rådhuset Statene Ærøskøbing 1

3 Indhold Forord... 1 Indledning... 3 Baggrund... 3 Formål med planen... 4 Status for nuværende træer i Ærøskøbing... 5 Tiltag Kirkegårdsalléen... 7 Pilebækken... 8 Bøssehage... 8 Molestien... 9 Stiklinger i forbindelse med nyplantning...10 Torvet...11 Anlægget...12 Havnen i Ærøskøbing...13 Vestre Allé...14 Rådhusstien...15 Kildehaven...16 Status for nuværende træer i Marstal...18 Tiltag Idrætspladsen...20 Børnehaven Lilletoften...21 Marstal Gl. Rådhus...22 Torvet, Det grønne hjørne og Pladsen ved bageren...23 Taget og trærække ved den gamle campingplads...25 Ved Sønderrenden, Havnegade...26 Anlægget ved Havnegade Havnepladsen...31 Kirkestræde ved præstegården...32 Knasterbjergvej og Møllevejen...33 Kilder...35 Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag

4 Indledning Baggrund Ærø kommune har ønske om at sikre kommunens bytræer, således at træerne fremstår med et sundt og harmonisk udtryk. Planen redegør således for bytræer i Ærøskøbing og Marstal. Søby er i denne forbindelse også blevet gennemgået for bytræer. Søby har et flot og harmonisk, grønt udtryk i bybilledet. Der er dog ikke en større mængde af kommunale bytræer, hvorfor de grønne områder i Søby vil indgå i den samlede driftsplan for grønne områder ved Park- og Vej, Ærø Kommune. En vurdering af en gruppe af kommunens træer blev foretaget i efteråret 2013 efter orkanen d. 28. oktober Orkanen ramte hårdt på landsplan og stormfaldet var enormt i skovene. Ærø gik heller ikke fri af orkanen. Det gik hårdt ud over bygninger, strømforsyning, træer m.m. Vurderingen af træerne koncentreredes omkring Molestien, Kirkegårdsalléen og Pilebækken i Ærøskøbing, hvor store grene knækkede af og flere store træer væltede. Ud fra vurderingen samt Ærø Kommunes ønsker redegøres i det følgende for formål, status og tiltag for Kirkegårdsalléen, Pilebækken, Bøssehage, Molestien, Torvet, Anlægget, Ærøskøbing Havn, Vestre Allé, Rådhusstien og Kildehaven i Ærøskøbing. Herefter følger en tilsvarende redegørelse for lokaliteter i Marstal: Børnehaven Lilletoften, Marstal Gl. Rådhus, Torvet, Det grønne hjørne, Pladsen ved bageren, Taget, trærække ved den gamle campingplads, træer ved Havnegade, anlægget ved Havnegade 3, Kirkestræde ved Præstegården, Knasterbjergvej og Møllevejen. Planen redegør for træernes tilstand nu og her, og skal ses som et øjebliksbillede på træernes status. Træernes status er udgangspunktet for den fremtidige drift og pleje, hvilket der vil blive redegjort for i det følgende. 3

5 Formål med planen Formålet med denne plan er at redegøre for de tiltag, der skal til for at bevare og forbedre vækstvilkårene for de kommunale træer nu og i fremtiden. I planen opstilles konkrete tiltag for Herudover er der i bilag 1 vedlagt en driftsteknisk plan med generelle retningslinjer for træartsvalg, anlæg, drift og pleje af kommunale træer. Retningslinjerne kan benyttes i forbindelse med det praktiske arbejde med træerne samt i forbindelse med fremtidig planlægning. Træer i bybilledet skaber rum og dynamik (foto: Ærø Kommune). 4

6 Status for nuværende træer i Ærøskøbing Overordnet set har Ærø Kommune en række grønne områder, alléer, trærækker og solitærtræer, hvor der er mere eller mindre brug for konkrete tiltag og generelle retningslinjer. Som eksempel kan nævnes en af øens flotte, gamle alléer, der ligger i Ærøskøbing, hvor Kirkegårdsalléen forbinder den gamle bydel med kirkegården. Denne allé består af lindetræer og er et markant, grønt element i bybilledet. To af lindetræerne væltede under de kraftige efterårsstorme i 2013 og blev efterfølgende fjernet. Molestien i Ærøskøbing med dennes karakteristiske popler har, siden den blev tilplantet for over 100 år siden, haft et særligt udtryk både fra land- og søsiden. Enkelte af disse træer måtte lade livet under sidste års stormvejr. Lindetræerne langs Pilebækken i Ærøskøbing ser generelt sunde og raske ud, men kronerne er skæve, og der er risiko for at enkelte grene knækker af. I afsnittet omkring tiltagene for beskrives status for de enkelte lokaliteter nærmere. Ærøskøbing 1910 Molestiens daværende træer ses i baggrunden til venstre (kilde: Nationalmuseet). 5

7 Tiltag I nedenstående skema ses tiltagene for Efter skemaet uddybes de enkelte tiltag. Lokalitet Art Tiltag Kirkegårdsalléen Lind Beskæring, årlig gennemgang Pilebækken Lind Beskæring, årlig gennemgang Bøssehage Hestekastanje Årlig gennemgang Molestien Pyramidepoppel Stiklinger/plantning Torvet Lind Beskæring Anlægget Kastanje, el Fældning, plantning Ærøskøbing Havn Ær/ahorn, platan Genplantning, fældning Vestre Allé Ær/ahorn, eg Opstamning, årlig gennemgang Rådhusstien Alm. røn Fældning, plantning Kildehaven Seljerøn, alm. røn Plantepæle fjernes (Oversigtskort over Ærøskøbing By. De grønne markeringer symboliserer lokaliteterne for de enkelte tiltag. Kilde: Geo Fyn). 6

8 Kirkegårdsalléen Kirkegårdsalléens lindetræer (foto: Ærø Kommune) Kirkegårdsalléen er beliggende i Ærøskøbing og består af lindetræer i en to-rækket allé. Omfartsvejen Vestre Allé gennemskærer Kirkegårdsalléen i nord-syd-gående retning. Siden de blev plantet, har lindetræerne forbundet den gamle bydel med kirkegården. Alléen blev beskåret i Ifølge vurderingen af træerne i efteråret 2013 efter orkanen Bodil, ser træerne generelt sunde ud, men samtidig nævnes risikoen for råd, og en fjernelse af størstedelen af kronerne anbefales i vurderingen. Ved en gennemgang af Kirkegårdsalléen i maj måned 2014 var indtrykket mere positivt. Træerne står med fylde og frodighed, og kronerne har et tæt løvdække. Døde grene ses hist og her, men de udgør kun en lille del af helhedsindtrykket. Der er ingen nævneværdige svampeangreb, fra f.eks. tøndersvamp eller kulsvamp. Tiltag: En skånsom beskæring af Kirkegårdsalléen bør overvejes. Man skal dog tage udgangspunkt i træernes tilstand. På nuværende tidspunkt er tilstanden generelt sund. Når man foretager beskæring af et træ, vil der altid være en øget risiko for varige skader og sygdomsangreb. Foretages beskæringen skal det foregå i sensommeren 2014 inden eventuelle stormvejr, således at risikoen for stormfald og at store grene knækker af mindskes. Beskæringen foretages af Ærø Kommune samt eksterne, professionelle fagfolk. Når beskæringen er tilendebragt kan det se ret voldsomt ud, men i løbet af få år, vil alléen igen stå med fylde og frodighed. Alléen bør gennemgås for skader, sygdomme og risici hvert år. Ved stormvejr bør alléen afspærres. 7

9 Pilebækken Pilebækkens lindetræer 2014 (foto: Ærø Kommune) Pilebækken er beliggende i den sydlige del af Ærøskøbing. Lind er plantet på begge sider af vejen. Her knækkede grene af træerne under stormene i Tiltag: Træerne beskæres individuelt af hensyn til formen og helheden i bybilledet. Beskæringen skal samtidig mindske risikoen for at større grene knækker af. Bøssehage Vejen Bøssehage med hestekastanje (foto: Ærø Kommune). Vejen Bøssehage ligger i forlængelse af Pilebækkens østlige ende. Her står træer af hestekastanje plantet i en række. Tilstanden er sund, med undtagelse af et enkelt træ med råd. Tiltag: Træerne bør gennemgås hvert år. 8

10 Molestien Udsnit af luftfoto fra 1953 af Molestien set fra syd-øst (kilde: Det Kongelige Bibliotek). Molestien 2014 (foto: Ærø Kommune). Molestien ligger ud til havet langs nordenden af Ærøskøbing. Den er anlagt efter stormfloden i 1872 som et dige, der skal beskytte de bagvedliggende huse og haver. Den er beplantet med pyramidepopler. 9

11 Fire af træerne væltede med roden under orkanen i Generelt er poplerne sunde og raske, men når de vælter med rodnettet, kan det skyldes, at de har dårligt rodfæste i den jord, hvori de er plantet. Ærø Kommune ønsker dog at bevare Molestiens popler, som de er nuværende, hvorfor der ikke foretages tiltag i forbindelse med fældning. Tiltag: Stiklinger i forbindelse med nyplantning I stedet er der behov for at tage stiklinger fra poplerne, når det bliver nødvendigt at suppleringsplante nye træer mellem de stående. Poppel (Populus) er en art, der vokser hurtigt og har nemt ved at etablere sig også som stikling. Mulighederne for en kulturmark ( træbørnehave ) er blevet inddraget i denne forbindelse. Formålet er, at man anlægger et areal til nedsætning af stiklinger. Stiklingerne står på arealet indtil de skal benyttes til udplantning. Fordelen er, at man løbende har træer til udplantning. Ulempen er, at stiklingerne når at vokse sig så store, at de er uhåndterlige. På nuværende tidspunkt er der tale om, at enkelte popler på Molestien er blevet erstattet med stiklinger. Et større areal med hundredevis af stiklinger, der når at etablere sig i krone og rodnet, vil blive for voldsomt i forhold til, at det kun vil være små mængder træer, der skal plantes ad gangen. Derfor vil en kulturmark ikke blive etableret i forbindelse med denne plan. Molestiens popler er gennem flere trægenerationer blevet fornyet ved at nedsætte stiklinger fra de stående træer. Dvs. det er kloner fra de oprindelige træer. Stiklinger tages fra træerne, når et træ skal erstattes. Stiklinger sættes i et plantebed, der indgår i rækken af de øvrige træer. Jordbunden i plantebedet skal være egnet til unge planter/stiklinger, der har behov for gode vækstbetingelser. Om nødvendigt nedsættes, plantepæle til opbinding af de unge planter. Vanding kan blive nødvendig de første par somre efter plantning. Yderligere information om stiklinger ses i Bilag 1. 10

12 Torvet Torvet i Ærøskøbing (foto: Ærø Kommune). Midt på torvet i Ærøskøbing står en lind, der står som solitærtræ. Træet er omkranset af en rundbænk og mindesten. Torvet er belagt med brosten, og der kan parkeres umiddelbart op til træet. Solitærtræet er hæmmet i væksten, og i hele kronen ses døde grene. Ved torvet, foran den gamle skole Visdommens kilde, står også fire lindetræer, der er beskåret som stammehæk. Disse træer er hule og angrebet af råd. Kronerne er flot beskåret. Trods deres begrænsede størrelser, har kronerne et frodigt udtryk. Tiltag: Stammehækken beskæres som hidtil. Solitærtræets døde grene fjernes samtidig med beskæringen af stammehækken. 11

13 Anlægget Anlægget i Ærøskøbing. Øverst ses en kastanje, der bør fældes. Bagerst i billedet til venstre ses et elletræ, som også bør fjernes. På nederste billede ses en ung, sund kastanje, der kan flyttes og erstatte det gamle kastanjetræ. (Foto: Ærø Kommune). Anlægget i Ærøskøbing er et mindre parkområde med forskellige træarter samt en sø. En af de største solitærtræer er en stor kastanje. Den er i en ringe forfatning. Kronen er kun en tredjedel løvdækket og resten er døde grene. Træet er angrebet af svamp ved roden, og der er en vis risiko for at det vælter ved næste kraftige storm. Et større elletræ med to stammer står også ved Anlægget ud til fortovet. Tilstanden er ringe. Tiltag: Det store kastanjetræ samt elletræet fældes. Der står en sund, ung kastanje i hjørnet af Anlægget. Denne graves op med så meget af rodklumpen som muligt. Den unge kastanje placeres, hvor den ældre kastanje stod. Den unge kastanje fæstnes med jordanker eller barduner i op til 5 år. Fordelen ved et jordanker er, at det ikke er synligt og der er ingen slitage på træets bark i fht. opbinding. 12

14 Havnen i Ærøskøbing Den ene af de to ær ved turistkontoret. Dette træ vil næppe overleve og skæmmer bybilledet (foto: Ærø Kommune). To ær er placeret ved turistkontoret. Den ene er næsten gået ud. Den anden er, efter omstændighederne, i god vækst. Tiltag: Den døende ær fjernes ved fældning og opgravning. Den anden bliver stående som solitærtræ. Herudover skal der genplantes et platantræ ved det nye færgeleje, så snart byggearbejdet er tilendebragt. For at sikre gode vækstvilkår for træet, skal der etableres et plantebed på minimum 10 m 2. Jordbunden undersøges samtidig. Hvis jordbunden består af sten- og byggemateriale skal den udskiftes med en jordtype, der egner sig til plantning. Det kan være en ekstra omkostning, men man sikrer herved, at træet får optimale vækstbetingelser, og chancerne for at træet fremstår med fylde og frodighed er større, end hvis det bliver plantet i en jordbund bestående primært af stenmateriale. Plantepæle nedsættes eventuelt ved siden af det nyplantede træ og opbindes til plantepælene som støtte og beskyttelse. Det nyplantede træ bør vandes jævnligt i sommerhalvåret de første par år. 13

15 Vestre Allé Vestre Allé (foto: Ærø Kommune) Vestre Allé går i nord-sydgående retning og danner en skellinje mellem den gamle og nye bydel. Den er beplantet på den vestlige side med en enkelt række af Ær. En række egetræer afslutter Vestre Allé mod nord. Egetræerne er mere eller mindre hæmmet i væksten. Ærtræernes tilstand er som helhed sund. Enkelte er dog hæmmede i væksten. Der har været problemer med ærtræernes rødder, der løfter fortovsfliserne. Fortovet er enkelte steder lagt om, hvor rødder i den forbindelse er blevet kappet. Det kan være årsagen til træernes væksthæmning. Tiltag: Eg: 2 af dem fjernes eventuelt. De øvrige trænger til en opstamning, så man kan se horisonten under træernes kroner. Ær: opstamning og gennemgang foretages løbende. 14

16 Rådhusstien Rådhusstien med alm. røn. Til venstre ses en død røn, der skal udskiftes (foto: Ærø Kommune). Den døde røn langs rådhusstien fældes og genplantes (rød cirkel). Langs med rådhusstien er der flere huller i rækken med rønnetræer. Her bør der også genplantes røn. Luftfoto: Geo Fyn. Rådhusstien løber langs den nordlige ende af rådhusets plæne. Stien er beplantet med en enkelt række af alm. røn. Generelt er træerne hæmmede i væksten. Adskillige af dem er fældet. I den vestlige ende ligger Ærøskøbing sportsplads. Rådhusstiens rønnetræer er her plantet klods op af sportshegnet. Det er tydeligt, at træerne ikke trives langs sportspladsen, pga. deres placering op og ned af hegnet. Tiltag: De fældede træer erstattes bortset fra dem ved sportspladsen. 1 død røn fjernes og erstattes langs stien. Alle rønnetræernes langs sportspladsens hegn bør fjernes ved fældning. 15

17 Kildehaven Kildehaven. Seljerøn til venstre og alm. røn til højre (foto: Ærø Kommune). Kildehavens kommunale træer består af seljerøn og alm. røn. Her er det tydeligt, at seljerønnenes tilstand er god og sund, og træerne står med et frodigt udtryk. De almindelige rønnetræer er tydeligt hæmmede i væksten. Enkelte står med opbinding og planterør. Tiltag: Plantepælene og planterørene bør fjernes, såfremt disse er til gene for træernes vækst. 16

18 17

19 Status for nuværende træer i Marstal Overordnet set har Ærø Kommune en hel palet af forskellige træer, hvor der er mere eller mindre brug for konkrete tiltag for pleje af disse træer. Marstal by har således smukke alléer, trærækker og solitærtræer samt adskillige grønne områder med en variation af spændende træer. Samlet set er tilstanden god for bytræerne i Marstal. Der er dog enkelte træer, hvor tilstanden er mindre god og dermed er der et behov for konkrete tiltag, for at forbedre træernes sundhedstilstand og helhedsindtrykket i bybilledet. I september 2014 er træerne i Marstal by blevet gennemgået og vurderet af trækyndige personer ved Ærø Kommune. I det følgende opstilles konkrete tiltag for Af hensyn til overskueligheden benævnes de enkelte træarter med deres danske navne. De latinske betegnelser er opstillet i et skema i Bilag 4. Søfartsbyen Marstal har altid haft træer med i bybilledet, som det også ses her på dette foto fra Ud mod kajen ses det smukke parkanlæg foran søfartsmuseet og det gamle posthus (Kilde: Det Kongelige Bibliotek). 18

20 Tiltag I nedenstående skema ses tiltagene for Efter skemaet uddybes de enkelte tiltag. Lokalitet Type Tiltag Idrætspladsen Trærækker, solitærtræer, trægruppe Fældning, plantning, årlig gennemgang Børnehaven Lilletoften Trærække, solitærtræer Beskæring, fældning, plantning, årlig gennemgang Marstal Gl. Rådhus Solitærtræer, trærække Gennemgang hvert 2. år Torvet, Det grønne hjørne og Pladsen ved bageren Trærække, solitærtræer Fældning, gennemgang hvert 2. år. Taget og trærække ved Allé, trærække Gennemgang hvert 2. år. den gamle campingplads Ved Sønderrenden, Havnegade Trærække Fældning, plantning, årlig gennemgang Anlægget ved Havnegade 3 Trærækker, solitærtræer Fældning, Plantning, årlig gennemgang Havnepladsen Trærækker Gennemgang hvert 2. år Kirkestræde ved Trærække Gennemgang hvert 2. år Præstegården Knasterbjergvej og Møllevejen Trærække Gennemgang hvert 2. år. (Oversigtskort over Marstal by. De grønne markeringer symboliserer lokaliteterne for de enkelte tiltag. Kilde: Geo Fyn). 19

21 Idrætspladsen Sportspladsen i Marstal er flot indrammet af smukke løvtræer (foto: Ærø Kommune) Idrætspladsens træer danner en flot, grøn indramning af banerne, og bidrager samtidig til at idrætspladsen fungerer som et parkanlæg. Der er flere typer af beplantning: Trærækker: parklind, manna ask, almindelig røn og prydæble. Solitærtræer: stilkeg, avnbøg, skyrækker, platan, parklind, rødtjørn, pagodetræ, almindelig guldregn, almindelig valnød, ær/ahorn, almindelig hestekastanje. Trægruppe: almindelig røn, almindelig hestekastanje Generelt set har træerne en god tilstand. Tiltag: Manaask: trærækken mod syd: som trærækken står nu, ser den fin ud, men i løbet af en årrække vil træerne begynde at presse hinanden, efterhånden som de vokser sig større. Her skal der evt. fjernes hvert 2. træ i løbet af en årrække, for at give plads. Rødtjørn mod vest: her står tre rødtjørn, hvor to bænke er placeret imellem træerne. Tilstanden på to af træerne er fin, men den ene rødtjørn er døende og bør fjernes. En ny rødtjørn genplantes i foråret Idrætspladsens træer bør gennemgås hvert år. 20

22 Børnehaven Lilletoften Lilletoften, Peder Skramsgade 6: Lærk øverst til venstre. Død kastanje øverst til højre. Birk nederst til venstre. Tretorn nederst til højre (ved siden af en hængebøg) (foto: Ærø Kommune) Haven til denne institution er en meget spændende have, fordi den rummer flere specielle træarter. Beplantningen består af solitærtræer og en enkelt trærække: Solitærtræer: hønsebenstræ, japansk lærk, kaukasisk vingevalnød, magnolie, hængebøg, tretorn, almindelig hestekastanje, platan, navr, eg Trærække: birk Træernes tilstand varierer fra god til ringe. 21

23 Tiltag: Almindelig hestekastanje: midt i haven står et stort kastanjetræ, der blev konstateret død ved gennemgangen i september Træet kan dog stadig have et tjeneligt formål som skulptur, hvis kronen vel og mærke fjernes. Træets store grene fjernes således at det tilbageværende af træet kan stå som en massiv skulptur uden mange grene. Udskårne træskulpturer (kilde: Et dødt træ behøver ikke blive fældet ved roden. Man kan bevare træets stamme, som kan udgøre en skulptur i sig selv, eller man kan få udarbejdet et smukt kunstværk til gavn og glæde i mange år. Lærk: grene mod huset beskæres for at begrænse nålefald i tagrende. Birk: 1 birk fjernes eventuelt, da dette træ har en alder, højde og volumen, der øger risikoen for skader på omgivelserne ved et eventuelt stormfald. 1 nyt birketræ plantes i foråret Tretorn: Træet har flere skader fra større, afknækkede grene. Træets krone udgør nu kun en femtedel af træets højde. Det bør overvejes at fjerne træet. 1 nyt tretorntræ plantes eventuelt i foråret Lilletoftens træer bør gennemgås hvert år (se oversigtskort i Bilag 2). Marstal Gl. Rådhus Marstal Gl. Rådhus med bl.a. lind og eg (foto: Ærø Kommune). Det gamle rådhus i Marstal har en større lind stående som solitærtræ. Den blev beskåret i 2013 og har efterfølgende en god vækst. Foran bygningen står en trærække med eg. En japansk kirsebær står også som solitærtræ. Træernes tilstand er forholdsvis god. Tiltag: Egetræerne bør gennemgås for sidegrene hvert 2. år. 22

24 Torvet, Det grønne hjørne og Pladsen ved bageren Det grønne hjørne ved Vestergade og Pladsen ved bageren (foto: Ærø kommune). Torvet i Marstal (foto: Ærø Kommune). Det grønne hjørne : 1 blodbøg, 2 japansk kirsebær. Pladsen ved bageren : 1 lind. Torvet: 2 lind, 5 rødtjørn (trærække langs en bygning). Træerne har generelt set en god tilstand, bortset fra rækken med rødtjørn, som er hæmmet i væksten pga. asfaltering og brolægning helt op til stammen. 23

25 Tiltag: Torvet i Marstal. Rækken med rødtjørn fjernes (rød markering). De to lindetræer bliver stående (grøn markering). Kilde: Geo Fyn. Rækken med rødtjørn: træerne står klods op og ned af husmuren. En beskæring af træerne vil ikke kunne rette op på tilstanden og vil kun forværre træernes tilstand og udtryk. Træerne bør fjernes, da de ikke har optimale vækstvilkår, og aldrig vil få det med den placering. Lindetræerne midt på torvet står til gengæld flot, og de vil komme bedre til sin ret, hvis rækken med rødtjørn bliver fjernet. De øvrige træer på Det grønne hjørne og Pladsen ved bageren står flotte som de er. Træerne bør gennemgås hvert 2. år. 24

26 Taget og trærække ved den gamle campingplads Taget, til venstre, og trærække af lind ved den gamle campingplads til højre (foto: Ærø Kommune). Som en promenadesti ned til vandet ser man en rønneallé på vejen Taget ud til bådehavnen i Marstal. Det er en smuk allé, der passer godt ind i omgivelserne. Træerne er plantet for ca. 35 år siden. Træerne har en meget flot form og vækst, og tilstanden er meget god. Træerne har god plads til rodnettet, da der er god afstand til stien og ingen befæstelse omkring træerne. Går man fra Taget og nordpå langs Havnegade, støder man på en række af lindetræer ved den gamle campingplads. Trærækken er plantet i Lindetræerne har generelt en forholdsvis god tilstand, men de er hæmmet i væksten bl.a. pga. kystpåvirkningen. Træerne har en god afstand til vejen. Tiltag: Rønnealléen bør gennemgås hvert 2. år. På et senere tidpunkt vil en beskæring af træerne blive nødvendig. Som tilstanden er på nuværende tidpunkt, skal der dog ikke foretages yderlige tiltag. Rækken med lindetræer bør gennemgås hvert 2. år. Hvis der konstateres døde grene, skal de fjernes. Beskæring vil også her blive nødvendig på et senere tidpunkt. 25

27 Ved Sønderrenden, Havnegade Langs Havnegade ses en række af gamle kastanjetræer (Foto: Ærø Kommune). På den østlige side af Havnegade ses en række af gamle kastanjetræer. Om der er tale om en trærække kan diskuteres, da der er mange huller i rækken, og de tilbageværende træer står således mere eller mindre som solitærtræer. Enkelte steder i rækken ser man unge elmetræer. Disse træer er skudt op fra de gamle stød, hvor store elmetræer stod, indtil de blev fældet pga. elmesyge. Disse unge skud er dog raske. Kastanjetræernes tilstand er blandet. Tilstanden hos mange af træerne er meget ringe. En del af træerne har råd eller begyndende råd. Flere af træerne er døende. Se oversigtskort i Bilag 5. 26

28 Tiltag: Når råd begynder at tage sit indtog i kastanjetræer, så stagnerer træerne meget hurtigt, og de vil falde sammen i løbet af få år. En af grundene er, at kastanjetræer ikke har hårdt kerneved. Der skal søges om dispensation fra Lokalplan s bestemmelser vedrørende fældning af træerne. Dispensation meddeles af Erhvervs-, teknik- og havneudvalget. 2-3 af kastanjetræerne bør fældes i efteråret/vinteren 2014 og genplantes i foråret Alternativt kan man lade træerne stå til de vælter af sig selv eller er døde. Herefter skal der plantes nye kastanjetræer, men det betyder at trærækken vil få et uharmonisk udtryk i og med at træerne ikke vil være ensaldrende, og døde eller døende træer udgør en sikkerhedsrisiko langs vejen. Flere af kastanjetræerne vil sandsynligvis stagnere de kommende år. Efterhånden som træerne får begyndende råd, bør de fældes. Nye træer skal genplantes i deres sted, så trærækken fortsat kan pryde Havnegade. Det bør overvejes at vælge en anden type af kastanje, da hestekastanjetræerne er angrebet af kastanjeminérmøl. Kastanjeminérmøl angriber især hestekastanje. De unge elmetræer skal bevares, da raske elmetræer efterhånden er et sjældent syn. Elmetræerne børe være bevaringsværdige. Trærækken bør gennemgås hvert år. 27

29 Anlægget ved Havnegade 3. Parkanlægget ved havnen i Marstal rummer bl.a. historisk værdi (foto: Ærø Kommune). Parkanlægget skaber et grønt rum mellem by og havn (foto: Ærø kommune). Mellem Havnegade og Hollænderbroen ligger et smukt parkanlæg (se oversigtskort i Bilag 3). Anlægget ligger bl.a. overfor Marstal Søfartsmuseum. Anlægget har stor værdi både historie- og oplevelsesmæssigt, da der bl.a. er mindesten over faldne søfolk i de to verdenskrige. Det er også her at man finder et stort flot egetræ kaldet Fredsegen, der er plantet i anledning af freden efter 1. verdenskrig. Herudover findes der mange forskellige solitærtræer samt adskillige trærækker: Trærækker: eg, ær/ahorn, parklind 28

30 Solitærtræer: hvid-pil, ær/ahorn, almindelig hestekastanje, almindelig røn, tretorn, tjørn, japansk kirsebær, eg, blodblomme. Træernes tilstand er god, bortset fra 2 træer: 1 kastanje har råd. 1 røn er døende. Tiltag: Forslag til placering af egetræ, for at markere historiske begivenheder (kilde: Geo Fyn). 29

31 Et egetræ skal plantes i efteråret 2014 i nærheden af Fredsegen, for at markere Marstals 500- års jubilæum samt besøget af hendes majestæt Dronning Margrethe d. 2. af Danmark d. 20. juni er et særlig historisk år, da der knytter sig mange historiske begivenheder til dette år. Historiske begivenheder, der har haft betydning for Ærø. Det er især Marstals jubilæum, Dronningens besøg, 150-året for krigen i 1864 samt 1. Verdenskrigs begyndelse, der er markante historiske begivenheder. Ifølge Lokalplan for Marstal Havn må træerne indenfor lokalplanområdet ikke fjernes uden dispensation. Parkanlægget skal gennemgås hvert år. Nyplantede træer skal dog tilses og vandes flere gange årligt de første 3 år. Når råd begynder at tage sit indtog i et kastanjetræ, så stagnerer træet meget hurtigt, og det vil falde sammen i løbet af få år. Der skal søges om dispensation fra bestemmelserne i Lokalplan vedrørende fældning af træerne. Dispensation meddeles af Erhvervs-, teknik- og havneudvalget. Kastanjetræet med råd bør fældes i efteråret/vinteren 2014 og genplantes i foråret Den døende røn bør ligeledes fældes i efteråret/vinteren 2014 og genplantes i foråret Med rød cirkel er markeret hhv. en døende røn og en kastanje med råd (kilde: Geo Fyn). 30

32 Havnepladsen Havnepladsen: række med bøgetræer og række med oktoberkirsebær (foto: til venstre: Ærø kommune; til højre: Google). Langs Havnegade bag havnekiosken står en række bestående af oktoberkirsebær. På selve havnepladsen står ligeledes en række med bøg foran parkeringspladserne. Træernes tilstand er god. Tiltag: Træerne bør gennemgås hvert 2. år. 31

33 Kirkestræde ved præstegården Præstegården midt i Marstal med kirsebærtræer ud til gågaden (foto: Ærø Kommune). Midt i Marstal finder man gaden: Kirkestræde. Foran præstegården står en række af oktoberkirsebær. Tilstanden er, efter omstændighederne, fin. Træerne er hæmmet i væksten. Træerne har ikke meget plads mht. rodnettet. Fliser er lagt helt op til træernes stammer. Stativer er sat rundt om træerne, for at beskytte dem. Tiltag: Træerne bør gennemgås hvert 2. år. Beskæring af træerne kan blive nødvendig i løbet af en årrække. 32

34 Knasterbjergvej og Møllevejen Rækken af ær, der løber langs Knasterbjergvej og Møllevejen (foto: Ærø Kommune). I udkanten af Marstal mod vest finder man en trærække på ca. 1 km. Trærækken består af ær. Tilstanden er god. Tiltag: Træerne bør gennemgås hvert 2. år. Beskæring af træerne kan blive nødvendigt i løbet af en årrække. 33

35 34

36 Kilder - Historiske Huse I Ærøskøbing (1975) Nationalmuseet Internet: - (2014) Det Kongelige Bibliotek - (2014) - (2014) - (2014) - (2014) Københavns Universitet Øvrigt kildemateriale: - Normer og vejledning for anlægsgartnerarbejde (2005) Danske Anlægsgartnere - Danmarks træer og buske, Peter Friis Møller, Henrik Staun (2001), Politikens forlag. - Skoven og dens dyrkning, H. A. Henriksen (1988), Dansk Skovforening, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. - Invasive plantearter i Danmark J. Kollmann, J. S. Roelsgaard, M. Fischer, C. D. Nielsen (2010), Biofolia - Politikens bog om beskæring Maren Korsgaard (2010) Politikens Forlagshus A/S - Billedhavebogen Havekonsulent J. Sander Nielsen (1971), Lademann Forlagsaktieselskab Internet: - (2014) Naturstyrelsen, Miljøministeriet (MIM) - (2014) Naturstyrelsen, Miljøministeriet (MIM) - (2014) 35

37 Bilag 1 36

38 37

39 38

40 39

41 40

42 41

43 42

44 43

45 44

46 45

47 46

48 47

49 48

50 49

51 50

52 51

53 52

54 53

55 54

56 55

57 56

58 57

59 Bilag 2 58

60 Bilag 3 59

61 Bilag 4 Oversigt over træarter, der benævnes i Genplantningsplanen for Marstal by. Dansk navn navr ær/ahorn almindelig hestekastanje skyrækker dunbirk avnbøg rødtjørn bøg hængebøg blodbøg manna ask almindelig tretorn almindelig valnød almindelig guldregn japansk lærk prydæble magnolie platan blodblomme japansk kirsebær oktoberkirsebær kaukasisk vingevalnød stilkeg hvid-pil almindelig røn pagodetræ parklind hønsebenstræ småbladet elm Latinsk navn (Acer campestre) (Acer pseodoplatanus) (Aesculus hippocastanum L.) (Ailanthus altissima) (betula pupescens) (Carpinus betulus) (Crataegus laevigata Pauls Scarlet Hamlet Dafo) (Fagus sylvatica) (Fagus sylvatica, pendula) (Fagus sylvatica purpurea atropurpurea) (Fraxinus ornus) (Gleditsia triacanthos) (Juglans regia) (Laburnum anagyroïdes) (Larix kaempferi) (Malus baccata akso dafo) (Magnolia x soulangeana) (Platanus acerifolia) (Prunus cerasifera nigra) (Prunus serrulata amanogawa) (Prunus subhirtella Autumnalis ) (Pterocarya fraxinifolia) (Querqus robur) (Salix alba) (Sorbus aucuparia) (Sophora japonica) (Tilia platyphyllos) (Thujopsis dolabrata) (Ulmus minor) 60

62 Bilag 5 61