PIRATKURVEN ER KNÆKKET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PIRATKURVEN ER KNÆKKET"

Transkript

1 PIRATKURVEN ER KNÆKKET antallet AF KAPRINGER ER HALVERET Generalforsamling Indkaldelse og årsberetning Torm Gertrud Vi var om bord i Zhuhai Fuldt hus på SIMAC 42 er tilmeldt dualen Nr

2 LEDER Udsigt til storm i solskin Jens Naldal Formand og ansvarshavende redaktør Bestyrelsesseminar marts Så kom vi godt ind i Jeg tror, alle har en forventning om et år i krisens tegn. Der er økonomisk krisestemning i verden og skibsfarten er ikke gået ram forbi. I alle led i alle organisationer er der bekymring for, hvad fremtiden bringer, og det sikre valg er som i sejlskibenes tid at rebe sejlene og gøre klar til dårligt vejr. I Søfartens Ledere vil medlemmer blive ramt af opsigelser, fordi deres rederier vil eller skal spare enten for at ruste sig i konkurrencen eller for i det hele taget at overleve som selskab. Allerede i 2011 mærkede vi øget fokus på påstanden om, at danske skibsofficerer er for dyre. Jeg vælger at skrive påstand, idet jeg ved, at det er rigtigt, at danske skibsofficerer er dyrere end så mange andre nationaliteter på verdensmarkedet. Men i årene op til krisen hørte vi fra de samme rederier, at danske officerer var pengene værd, fordi de var bedre i deres performance. Var det også en påstand? Er den sand eller falsk? Vi kan nok konstatere, at rederierne, som alle andre organisationer og mennesker, er bedst i medvind, og at mange ting i vores branche, uanset om man sejler som styrmand, arbejder i en havn, sidder på rederikontor eller sælger udstyr til den maritime branche, afhænger at fragtraterne og dagstallene for skibene. Det er sandt i min verden, at hvis vi vil have et stærkt skibsfartserhverv i Danmark, så er de danske skibsofficerer hverken for dyre eller for billige. De er den omkostning, der skal til, for at vi vedligeholder og meget gerne udvikler vores maritime kompetencer. I dette første nummer af Søfartens Ledere åbner vi året i solskin. Vores journalist har igen været på skibsbesøg denne gang i Kina om bord på tankskibet Torm Gertrud. Her kan vi læse om alt det, der er lykkedes i dansk skibsfart. Alt det, vi sammen har arbejdet for i erhvervet i de gode år. Om sammenholdet, der har skaffet os adgang til bevæbnede vagter, så vores skibe kan sejle sikkert. Om den unge kvindelige 2. styrmand, der fik mulighed for at blive skibsfører. Om den danske hovmester, der er lykkedes med at lave god og sund mand til besætningen for lave kostpenge. Om skibsføreren og hans besæt- ning, som til mindste detalje forbereder sig til vetting af skibet. Skibsføreren, som samtidig ved, hvilke administrative byrder, der skal ligge uløst i en periode, så man ikke glemmer, at skibet skal sejle og besætningen fungere. Og man mærker gevinsten ved, at flere danskere sejler sammen. Er det en gevinst, vil mange rederidirektører spørge. Ja, er det klare svar. Hvis rederierne stadigt vil sejle under dansk flag og have Danmark som udgangspunkt for deres forretning, er det et minimumskrav at vedligeholde og værne om de resultater, der er nået. Den allerstørste udfordring i 2012 bliver at få løst spørgsmålet om sammenhængen mellem DIS og det danske skattesystem. Derefter bliver det en næsten lige så stor opgave at få forhandlet overenskomsterne i 2012 og udeståender for Nu har rederierne ønsket en sidste forhandling, inden vi anlægger vores retssag om DIS. Den chance vil vi søge at få det bedste ud af, hvis rederierne også vil. Det vil i min øjne kræve, at rederierne flytter sig på skattespørgsmålet og anerkender, at der skal være en sammenhæng. Får vi den erkendelse, er vi i mine øjne også forpligtet til at indgå aftaler, som tilgodeser begge parter i den nuværende situation. Vi har tidligere tilbudt rederierne gradvis implementering af skatteændringer i nettolønnen under hensyn til økonomien, ligesom vi har tilbudt at se på de yngste officerers løn i lyset af konkurrencen på verdensmarkedet. Det står vi ved. Hvis ikke det lykkes at nå hinanden, og hvis vi skal se rederierne starte året med opsigelse af danske skibsofficerer, skal vi i mine øjne kæmpe for en anden ordning for danske søfolk. Vi skal lidt bramfrit sagt sættes fri og have bedre muligheder for at søge job i hele verden. Ellers er vores stand i fare. Det vil være synd og skam for Det Blå Danmark. Reportagen fra Torm Gertrud viser, at det sagtens kan lykkes at drive kvalitetsskibsfart. Kom og deltag i året Generalforsamling den 7. marts 2012, og giv din bestyrelse et klart mandat til at forme din fremtid, hvad enten den er til søs eller i land. Udgiver: Søfartens Ledere Havnegade 55 DK-1058 København K Tlf.: Formand/ansvarshavende redaktør Jens Naldal Redaktionen: Redaktør, Lise Mortensen Høy (DJ) Telefon: Journalist, Pia Elers (DJ) Journalist, Jakob Wandel (DJ) Telefon: Annoncer: Peter Friis Jespersen Telefon: Layout: camilla-thyrring.dk Tryk: JØRN THOMSEN/ELBO A/S Udgivelser 2012: Uge: 5, 14, 25, 35, 41, 48. Deadline: Tre uger før udgivelse Oplag: 6648 stk. Forsidefoto: Støtteskibets helikopter gør klar til at tanke brændstof mens den forbliver i luften kaldes HIFR (Helicopter In Flight Refueling) Distribution: Søfartens Ledere sendes til alle medlemmers hjemmeadresse i ind- og udland, alle dansk disponerede skibe, vel færds institutter, sømands kirker, rederier og myndigheder. Manglende levering til skibe m.v. meddeles udgiveren. Manglende eller uregelmæssig levering på hjemmeadressen meddeles Søfartens Ledere. Abonnement: Kr. 500,- årligt inkl. moms Artikler i Søfartens Ledere kan citeres med kildeangivlse jf. loven om ophavsret. Søfartens Lederes politik udtrykkes i lederen og i artikler, hvoraf dette direkte fremgår.

3 INDHOLD INDHOLD Årsberetning 16 sider midt i bladet Indkaldelse til generalforsamling, dagsorden og årsberetning. 12 Nye superfærger Scandlines nye Gedser-Rostock færger er et teknologisk kvantespring Statistikken for pirateri ved Afrikas Horn viser, at antallet af kapringer er halveret fra 2010 til Læs side Fuldt hus på SIMAC 42 tilmeldt det nye duale hold, der starter 1. februar. Kommunale færgeansatte Til FOA: Giv forhandlingsretten til Søfartens Ledere 44 Torm Gertrud Vi var om bord i Zhuhai - læs om besøget.h Er du sikker på, det her er lovligt?! Bare plaf løs! Ejeren er ude at sejle ANDRES OMRÅDE

4 Af Jakob Wandel DIS-SAGEN Rederier sparede i Udligningskontoret: 26 millioner kroner De danske rederier sparede i millioner kroner i kompensation for uudnyttede fradrag til deres søfolk i DIS. Det markante fald, der skyldes implementeringen af skattereformen Forårspakke 2.0, rammer sømandsfamilier hårdt. Redernes besparelse i 2011 kendes først om et år. 26 millioner kroner. Så meget faldt det kompensationsbeløb, de danske rederier udbetaler gennem Udligningskontoret for Dansk Søfart til deres danske søfolk i DIS fra 2009 til Det fremgår af Udligningskontorets endelige opgørelse for 2010, der nu er tilgængelig. Beløbet, der gives til de søfarende som kompensation for den mistede skatteværdi af deres uudnyttede, individuelle fradrag (som de mistede ved etableringen af DIS i 1988), faldt med markante 22,6 procent; fra 115 mio. kr. i 2009 til 89 mio. kr. i Udligningskontorets opgørelse for 2011 er først klar i slutningen af Flere millionbesparelser venter rederne Det gennemsnitlige, månedlige kompensationsbeløb er, ifølge Udligningskontorets endelige opgørelse for 2010, faldet fra kr pr. sømand i 2009 til kr i Den endelige opgørelse af de samlede udbetalinger fra Udligningskontoret i 2010 viser et ekstraordinært stort fald, som, vi blandt andet mener, har sit afsæt i skattereformen, siger Fritz Ganzhorn, direktør i Søfartens Ledere. - Afskaffelsen af mellemskatten betød, at mange sømandsfamilier mistede muligheden for kompensation for ægtefællens uudnyttede mellemskattefradrag, og mange sømænd har ægtefæller på nedsat arbejdstid, så de kan passe familien, mens far er til søs, siger han. I 2012 slår skattereformen for alvor igennem; fra 2012 til 2019 reduceres rentefradraget med 1 procentpoint om året. Fra 33,5 til 25,5 procent. Et fald på 23,8 procent, som giver rederierne yderligere millionbesparelser i Udligningskontoret. DIS koster søfolk kassen Det afgørende problem for danske søfolk i DIS er, at de danske rederier har afvist at følge den del af skattereformen, som pr. 1. januar 2010 sænkede skatten på arbejdsindkomst og permanent har lettet skattetrykket fra 59 til 51,5 procent. Skattereformen gav alle andre danskere en større nettoløn efter skat i Men selvom lovgivningen fastslår, at nettolønnen for danske søfolk i DIS skal fastsættes under hensyn til beskatningen af arbejdsindkomst, har rederne afslået at regulere de søfarendes nettoløn. - Vi har ventet på den endelige opgørelse fra Udligningskontoret, og nu er det klart for alle sort på hvidt at de søfarende og deres familier taber mange penge på DIS, siger Fritz Ganzhorn. Kampen fortsætter i retten - I 2012 vil vi derfor fortsætte kampen for, at vores medlemmer bliver kompenseret for skattelettelserne i land og dermed sidestilles med alle andre danske skatteborgere, siger han. I den forbindelse søger Søfartens Ledere en juridisk løsning af problemerne med regulering af nettolønningerne i DIS. - Nu må retssystemet afgøre, om redernes forvaltning af DIS er lovlig, eller om deres "tyveri" af søfolkenes retsmæssige skattelettelser er ulovlig statsstøtte, siger Fritz Ganzhorn. - Vi er ikke bare ude efter en herog-nu-løsning på problemet, men en nødvendig modernisering af DIS til glæde for erhvervet og Danmarks maritime kompetencer. Det vil ske igennem en fornyet og løbende dialog med erhvervets ministre og andre ansvarlige politikere på området, siger Fritz Ganzhorn og påpeger, at redernes millionbesparelse i Udligningskontoret dokumenterer vigtigheden af, at problemerne i DIS bliver løst. Redernes og politikernes fortsatte afvisning af at deltage i en løsning efterlader imidlertid ikke Søfartens Ledere med andre udveje end en retssag om den manglende kompensation for skattelettelserne en retssag, der risikerer at vække EU- Kommissionens interesse for den danske statsstøtte til rederierhvervet. - Det er mig en gåde, hvorfor rederne og ikke mindst de ansvarlige politikere ønsker, at sagen ender i retten. Hvis EU-Kommissionen vælger at gå ind i sagen, ved ingen, hvordan den lander. Det ville være bedre for alle i erhvervet, at der i stedet blev fundet en løsning, siger Fritz Ganzhorn. n 4 SØFARTENS LEDERE / 1 / 2012

5

6 Af Pia Elers Vagterne gør en kæmpe forskel Besætningen kan sove roligt om natten, nu da rederiet Torm bruger bevæbnede vagter på alle transitter gennem piratområdet. det. De var ekstremt opmærksomme, og det betød, at vi kunne tage det lidt mere afslappet. Den 27. oktober var en særlig dag på Torm Gertrud. For det var første gang, skibet skulle have bevæbnede vagter med på den farefulde sejlads gennem det vestlige Indiske Ocean. Fire mand fra det britiske vagtselskab, Protection Vessels International Ltd., stod på i Suez, og i det sydlige Rødehav fik de deres våben om bord. Vagterne blev sat i land i Galle på Sri Lanka 11 dage senere. Det blev til en mindeværdig rejse både for besætningen og for de bevæbnede vagter: De der vagter var bare alle tiders, lyder det begejstret fra 2. styrmand Annemette Rasmussen, der aldrig tidligere havde været gennem Adenbugten og den del af det Indiske Ocean. Vi var slet ikke nervøse for at sejle igennem piratområdet. Der var ro på. Selv når små suspekte skibe nærmede sig, så vidste vi, at vagterne havde tjek på Ingen eksponering De fire vagter, der skulle sørge for, at Torm Gertrud kom sikkert gennem det piratfyldte farvand, havde alle været udsendt som soldater i diverse krigszoner. Derudover havde nogle af dem gjort tjeneste i de britiske specialstyrker og fungeret som bodyguards, men ellers var de fire briter ikke meget for at tale om deres baggrund. Vi snakkede jo rigtig meget med dem i det daglige om alt muligt, men de var meget fåmælte om, hvad de ellers havde lavet. De ville på ingen måde eksponeres, så derfor måtte vi heller ikke tage billeder af dem eller deres våben. Og på samme måde ville de heller ikke fotograferes sammen med os. Det siger sig selv, for hvis nogen havde lagt den slags billeder ud på Facebook, så kunne det få uheldige konsekvenser for dem, forklarer 2. styrmanden. Ikke nogen sovepude Vagtfolkene kom om bord allerede i Suez. Herefter var der et par dage til at klargøre skibet til sejladsen gennem det farlige område. Sikkerhedsvagterne gennemgik skibet minutiøst fra for til agter for at finde ud af, hvor der eventuelt var svage punkter, der kunne udnyttes af piraterne. Dernæst gik de i gang med 6 SØFARTENS LEDERE / 1 / 2012

7 Vagternes afslappede facon med at gå og snakke og joke med os betød, at vi også kunne slappe af. Men ellers var de meget fåmælte om, hvad de ellers havde lavet. De ville på ingen måde eksponeres, fortæller 2. styrmand Annemette Rasmussen, Torm Gertrud. nærmest at lukke skibet hermetisk af. Der blev fx sat ekstra skalkning på dørene og opsat dørstoppere, så håndtagene ikke kunne trykkes ned udefra. Og nok så vigtigt tog de fat på at instruere besætningen i, hvad den skulle være særligt opmærksomme på. Der blev også lavet nogle øvelser for at træne, hvem der skulle gøre hvad i tilfælde af et overfald. Lige da vi hørte, at vi skulle have de her vagter om bord, tænkte vi: Fedt nok så er den hellige grav vel forvaret. Men de gjorde det meget klart for os, at deres tilstedeværelse ikke skulle være nogen sovepude. Det var enormt vigtigt, at vi selv tog ansvar og havde øjne og ører åbne og holdt skærpet udkig, når vi fx havde vagt på broen. Her var der også hele tiden mindst en af vagterne sammen med os, så de kunne hjælpe med at holde udkig og tjekke radaren, siger Annemette og bemærker, at man da i øvrigt lige skulle vænne sig til, at der lå våben i vindueskarmen. Sagen i egen hånd Rederiet Torm traf beslutningen om at bruge bevæbnede vagter juli sidste år. Det skete på baggrund af flere angreb på rederiets skibe og en erkendelse af, at indsatsen fra den internationale flådestyrke ikke længere var nok til at hindre piraternes tiltagende anvendelse af vold. Nu bruger vi ganske enkelt bevæbnede vagter på alle transitter gennem meldeområdet i det vestlige Indiske Ocean, siger Claus Usen Jensen, teknisk direktør i Torm. Jeg kan bestemt nikke genkendende til de oplevelser, besætningen på Torm Gertrud har haft, og vi får de samme positive reaktioner fra andre skibe. Vi hører ofte folk, der siger, at de først nu kan sove roligt om natten, når de skal igennem piratområdet, siger den tekniske chef og tilføjer, at nogle søfolk hidtil har undgået at fortælle familien, at de skulle sejle igennem det farlige område, men at det kan de trygt gøre nu, hvor de er beskyttet på en helt anden måde end tidligere. Løbebånd på overtid I de 11 dage, Torm Gertrud sejlede fra Suez til Sri Lanka, var det ganske enkelt forbudt at bevæge sig ud på dækket. Stort set al vedligehold var sat i bero. Kun nødvendige reparationer af fx pumper eller ventiler måtte udføres, og da skulle der hele Tilfredse vagter Alt i alt var besætningen på Torm Gertrud rigtig glade for at have de fire vagter om bord. Og det skulle vise sig, at briterne også havde været særdeles tilfredse med forløbet, hvilket fremgår af takkeskrivelsen ved siden af. tiden være en bevæbnet vagt med ude på dækket. Først da skibet nærmede sig Galle, kunne matroserne så småt begynde at gå ud og arbejde på dækket igen. Lige de første par dage havde man en fornemmelse af at være i en krigszone, eftersom vagterne havde deres våben med sig uanset, hvor de gik og stod, husker Annemette. Vi var meget sammen med dem, både når vi var på vagt eller havde frivagt. Og så var de for resten nogle heftige gutter, der skulle holde formen ved lige, så jeg skal love for, at løbebåndet i vores motionsrum fik kamp til stregen i den periode. n I brevet står der bl.a.: Thank you for your hospitality, help, professionalism and diligence throughout our voyage together through the Piracy Area. You helped to make our stay with you a good one, so again gentlemen thank you very much. A big thank must go to the Ch/ Mate and his team for the preparation of the ship and the watches, - also the Ch/Cook, the food was excellent and we are all a few kilo heavier now so thank you. Safe onward voyage and fair winds Kilde: Torms intranet > SØFARTENS LEDERE / 1 /

8 Af Pia Elers Mærsk tager vagter om bord Efter længe at have betragtet det som en sidste udvej besluttede Mærsk for snart fire måneder siden at gøre brug af bevæbnede vagter. Siden oktober sidste år har Mærsk gjort brug af bevæbnede vagter, dog kun i et begrænset antal skibe, nemlig dem med lav fart eller lavt fribord. Det er primært Mærsk Tankers, der tager vagter om bord gennem Aden-bugten og det vestlige Indiske Ocean, men også en del mindre containerskibe, der sejler på Østafrika, gør brug af dem. Der er overvejende tale om positiv feedback fra de besætninger, der har haft bevæbnede vagter med gennem risiko-området. Det giver en vis tryghed, men samtidig har andre givet udtryk for bekymring, fordi tilstedeværelsen af disse vagter kan føre til en mere aggressiv adfærd fra piraternes side. I praksis har vi dog indtil videre ikke nogen erfaringer, der peger i den retning, forklarer Erik Rabjerg Nielsen, chef for den daglige operation af containerskibe i Mærsk Line. Risikovurdering hver gang Mærsk havde ellers længe den holdning, at bevæbnede vagter ville være den sidste udvej, netop fordi det kunne føre til en eskalering af den vold, piraterne ville være parate til at anvende for at nå deres mål. Men efter nøje at have vurderet risici og omkostninger ændrede Maersk altså kurs, om end rederiet understreger, at vagterne ikke skal erstatte, men i visse tilfælde er nødvendige for at supplere alle de andre foranstaltninger, der allerede er truffet. Vi sætter ikke per automatik bevæbnede vagter ind, men foretager i hvert enkelt tilfælde en risikovurdering i forhold til skibstype og den aktuelle situation. Samtidig har vi hyret et eksternt konsulentfirma til at tjekke de vagtselskaber, vi entrerer med. Det gør vi for at sikre, at de bevæbnede vagter kan levere varen og ved, hvordan de skal håndtere et eventuelt angreb, forklarer Erik Rabjerg. Fast procedure Det skønnes, at omkring 20 pct. af alle transitter gennem Aden-bugten anvender bevæbnede vagter, og hidtil er det ikke lykkedes piraterne at kapre et skib, der har den form for beskyttelse. Men, som Erik Rabjerg fremhæver, er det også vigtigt, at piraterne i god tid bliver gjort opmærksomme på, at der er folk, der kan skyde med skarpt om bord. Vi har en hel fast procedure for, hvordan de bevæbnede vagter skal give sig til kende i det øjeblik, et piratfartøj nærmer sig. Der skal i første omgang afgives flares altså nødblus. Dernæst vil vagterne typisk hæve geværet over hovedet, så piraterne kan se, de er bevæbnede. Hvis de alligevel kommer tættere på, skal der afgives varselskud, et præcisionsskud i så god afstand som muligt. Det er vigtigt at holde en vis distance, så situationen ikke udvikler sig farligt for besætningen om bord, forklarer Erik Rabjerg og fortsætter: Hvis disse varselsskud ikke får piraterne til at opgive deres forehavende, vil det mest hensigtsmæssige ofte være at skyde efter deres motor og ødelægge den. Samtidig kan kaptajnen om bord advisere den nærmest liggende flådestyrke og få dem til at samle piraterne op på den angivne position. Koordineret indsats Anvendelsen af bevæbnede vagter har ikke ført til færre angreb, eftersom der er tale om stort set samme antal i 2010 og 2011, men antallet af kapringer er faldet markant i løbet af det sidste års tid. Erik Rabjerg understreger, at man ikke kan løse piratproblemet ved hjælp af bevæbnede vagter: Det er heller ikke en opgave, rederibranchen kan og bør løfte alene, det kræver en endnu større og koordineret indsats af det internationale samfund. n Samtidig har andre givet udtryk for bekymring, fordi tilstedeværelsen af bevæbnede vagter kan føre til en mere aggressiv adfærd fra piraternes side 8 SØFARTENS LEDERE / 1 / 2012

9 Executive MBA + DTU Business = succesfuld innovationsleder Forhåndsgodkendt til det Maritime MBA Legat Tilmeld dig nu på business.dtu.dk I samarbejde med: CONTINUING EDUCATION SINCE DTU ann 180x270mm.indd 1 06/01/

10 Af Lise Mortensen Høy Fotos: Fototjenesten, FSN ÅLB, SOK Pirat-kurven er knækket Statistikken for pirateri ved Afrikas Horn viser, at antallet af kapringer er halveret fra 2010 til I perioden 2008 til 2010 har pirater kapret cirka 45 skibe om året ved Afrikas Horn. Nu er kurven knækket. Antallet af kapringer i 2011 er faldet til Vores opfattelse er, at det markante fald i kapringer skyldes, at det internationale samfunds samlede tiltag for at bekæmpe pirateri har en effekt. Det er en kobling af flere forskellige indsatsområder, siger chef for Operations- og Logistikdivisionen, kommandør Steen Engelbrecht: - For det første er det nu de allerfleste handelsskibe, der følger Best Management Practice (BMP) for, hvordan handelsskibene kan beskytte sig mod pirateri ud for Afrikas Horn. - For det andet er der væsentlig flere skibe, der sejler med bevæbnede vagter om bord som det anbefales i BMP. - Og endelig kan vi tilskrive de internationale flådestyrkers indsats en stor del af den positive udvikling. Steen Engelbrecht tilføjer, at antallet af piratangreb har været nogenlunde det samme siden 2008, men at piraternes succesrate er faldet. - Det er vores vurdering, at der i dag er færre pirater på havet, og vi mener, at det i høj grad skyldes, at den konstante og lange indsats har gjort sin virkning en indsats, der bliver mere og mere målrettet og effektiv, understreger Steen Engelbrecht. Han peger på, at piraterne har sværere ved at komme ud fra kysten, fordi de internationale krigsskibe mandsopdækker havområderne direkte ud for piratlejrene på Somalias kyst. Desuden ser det ud til, at indsatsen med at afvæbne formodede pirater og tage både og udstyr fra dem også har en stor effekt. I 2010 blev 147 piratskibe uskadeliggjort af de internationale flådestyrker, i 2011 var der frem til 13. december 95 uskadeliggørelser. Kommandør Steen Engelbrecht understreger, at selv om det er positivt, at kurven over kapringer endelig er knækket, er der fortsat mindst 200 gidsler heraf to danskere og ti kaprede skibe i piraternes vold. - Problemet er på ingen måde løst; og det er vigtigt, at vi opretholder presset på piraterne for at holde angrebsraterne og kapringsraterne nede. Afvæbner piraterne Der har været en del episoder, hvor de danske krigsskibe i området har måttet sætte tilbageholdte pirater i land med en madpakke uden retsforfølgelse. Hertil siger Steen Engelbrecht: - Det er vigtigt at holde fast i, at flådestyrkernes opgave er at forhindre pirateri; og det har i praksis vist sig, at flere forskellige tiltag fungerer. - En vigtig del af pirateribekæmpelsen er at stoppe formodede pirater, der har til hensigt at begå pirateri, afvæbne dem og tage deres både og udstyr, forklarer Steen Engelbrecht, der understreger, at afvæbningerne vurderes at have stor effekt: 10 SØFARTENS LEDERE / 1 / 2012

11 - I Somalia går man ikke bare hen og køber en ny båd, motor, våben, stiger osv. Dels er udstyret måske slet ikke til stede, dels skal det finansieres. Vores vurdering er, at der er mange, der er sat ud af spillet i hvert fald for en periode og måske for altid når de har mistet deres udstyr. Steen Engelbrecht tilføjer, at der også er en del af de pirater, som de danske styrker har taget til fange, der bliver retsforfulgt: Aktuelt er der 24 formodede pirater, der bliver retsforfulgt i Mombasa, og der ud over er der fem, der er blevet retsforfulgt i Holland, efter at danske flådestyrker tilbageholdt dem under et angreb på et hollandsk skib. Absalons øje på himlen Det danske Flyvevåbnet har pr. 1. december 2011 indsat et Challenger-fly i pirateribekæmpelsen. Det opererer fra Seychellerne, hvor det med radarudstyr, infrarødt og optisk kamera kan patruljere store havområder. - Flyene er en meget effektiv støtte til orlogsfartøjerne i et havområde, der i størrelse måler afstanden fra Nordnorge til Sicilien på begge ledder. Så selv om der er mellem ti og tyve orlogsskibe i internationale flåder, dækker de et meget begrænset havområde, siger Steen Engelbrecht. Det avancerede udstyr på flyet kan blandt andet indsamle billeder af piratskibenes aktiviteter og dele efterretningsdata med andre NATOenheder og evt. kan et orlogsfartøj dirigeres til positionen og afvæbne det mistænkelige fartøj. Selve koordinationen mellem fly og NATOs skibe i området foregår via NATOs center for koordination af antipirateri. - Hvis flyene observerer et angreb, kræver det, at der er et orlogsfartøj i nærheden, påpeger Steen Engelbrecht. En del af orlogsskibene medbringer helikoptere, der har mulighed for at stoppe et piratangreb fra luften. Flyvevåbnets Challenger-fly er indsat i NATOs antipiraterioperation frem til den 31. januar Maritime overvågningsfly som Flyvevåbnets Challenger-fly er en integreret del af Regeringens Strategi for den danske indsats mod pirateri. Challenger-fly forventes indsat i antipiraterioperationer uanset øvrige flådebidrag i kortere perioder under hensyntagen til flyenes øvrige opgaveløsninger. Bedre trænede Til spørgsmålet, om det større pres fra flådestyrker og bevæbnede vagter om bord på handelsskibene har medført, at piraterne er mere aggressive og voldelige, svarer Steen Engelbrecht: - Det kan vi ikke sige noget konkret om. Men vi kan se, at piraterne generelt er mere trænede end før, og de giver ikke nødvendigvis op, når der blive affyret varslingsskud. Der er også grund til at tro, at de er mere påholdende i de enkelte angreb fordi skibenes forholdsregler med pigtråd, vandkanoner og bevæbnede vagter gør det vanskeligt at angribe skibene. Der skal så at sige mere til for at gennemføre en kapring. Forskel på havområder Der er meget forskel på piraternes aktivitetsniveau i de forskellige havområder. I Adenbugten har de internationale styrker godt styr på situationen, her er intens patruljering i trafikkorridoren. I området ud for Mogadishu er piraternes aktivitet for aftagende. - Til gengæld ser vi, at piraternes aktivitet i Det Arabiske Hav, NØ for Somalia, er i tiltagende, siger Steen Engelbrecht. For at piraterne kan operere så langt fra Somalias kyst, kræver det moderskibe. Mens de i en periode benyttede store kaprede handelsskibe som moderskibe, er det nu mere almindeligt, at moderskibene er lokale såkaldte whalers mindre, lokale fiske- eller fragtskibe, som piraterne kaprer, tager de pakistanske eller iranske søfolk til fange og tvinger dem til at sejle skibet. Der bliver ikke tale om løsepenge mange af disse kapringer bliver end ikke registreret. n Det danske Flyvevåbnet har pr. 1. december 2011 indsat et Challenger-fly i pirateribekæmpelsen, som Absalons øjne på himlen. Det DANSKe bidrag Den tidligere regering vedtog Strategi for den danske indsats imod pirater , der skaber en sammenhængende og flerårig ramme for den bredspektrede danske indsats. Den nye regerings regeringsgrundlag, Et Danmark, der står sammen fra oktober 2011 fastslår bl.a., at Danmark også i fremtiden skal deltage i globale sikkerhedsopgaver som kampen mod pirateri. I første omgang er der anlagt et planlægningsperspektiv indtil midten af Regeringen vil i løbet af foråret igen se på indsættelsen af de danske styrkebidrag i henhold til strategien vedr. såvel flåde- som flybidrag fra andet halvår af 2012 og frem. Regeringen har således indledningsvis besluttet at udsende Challenger-flyet i perioden december 2011 januar 2012 samt et flådebidrag til og med medio april 2012 i NATOs Operation Ocean Shield. Desuden overtog Søværnets Taktiske Stab midt i januar kommandoen over flådestyrken Combined Task Force 151, der opererer ud for Somalias kyst. Det er kommandostabens opgave at koordinere indsatsen mellem de krigsskibe, der er med i flådestyrken. Foruden Combined Task Force 151 er der blandt andet en EU-styrke og en NATO-styrke i området, hvor krigsskibet ABSALON i øjeblikket deltager. Der ud over har blandt andet Rusland, Kina, Japan, Iran og Indien egne krigsskibe i Det Indiske Ocean. SØFARTENS LEDERE / 1 /

12 Af Lise Mortensen Høy Fotos: Scandlines Nye superfærger fra Gedser til Rostock De to færger, M/F Berlin og M/F Copenhagen, er et teknologisk kvantespring for Scandlines, skræddersyede til mindste detalje til overfarten fra Gedser til Rostock og til dual besætning. M/F Berlin og M/F Copenhagen er Scandlines store nye satsning til 1,7 mia. Færgerne er projekterede til at sejle på Gedser Rostock fra maj 2012; og Scandlines har skræddersyet dem til overfarten i alle detaljer. - Den helt store udfordring for færgerne er Gedser Havn, og Scandlines har ligefrem givet de to færger arbejdstitlen Gedser Max med plads til 1500 rejsende og 480 personbiler eller 96 lastbiler, fortæller Scandlines Fleet Manager, Claus Nicolajsen, på Søfartens Lederes færgeseminar i december. Og projekteringen af færgerne har udfordret skibsbyggerne. I Gedser Havn er der en gravet rende ind til havnen, der kræver god styrefart og inden for molehovedet er der så to skibslængder til at stoppe. Det sætter en naturlig grænse for færgernes størrelse. Færgernes design er udarbejdet, så skroget nøje tilpasses vanddybden i den gravede rende og i åbent vand. Blandt andet medfører den maksimale vanddybde på kun 18 meter ned over Østersøen, at maksimumshastigheden pga. lægtvandsproblematikken ikke kan overstige 20,5 knob. 15 minutter i havn Både færger og havneanlæg er specialdesignede til at kunne afvikle et havneophold på 15 minutter. I Gedser har Scandlines købt mere landareal fra DSB og Banedanmark, så der er opmarchbaner til halvanden gange fuld last svarende til 2400 banemeter. I Rostock er der tyve minutters sejlads fra molerne op til færgelejet i Rostock Überseehafen. Tidligere sejlede Scandlines til Warnemünde, der ligger lige inden for molerne, men Når man foretager et teknologisk kvantespring på mere end 30 år, vil der som regel være en mindre besætning på den nye båd end på den gamle, skibets forhåndsfastsættelse siger en 10 mands driftsbesætning med dual officerer. dels ligger Überseehafen helt tæt på motorvejen, og dels er Warnemünde udviklet til en ferieresort, hvor lastbiler om året næppe er velkomne Færgerne er 169 meter lange og 25 meter brede, og bilerne kan køre ud fra vogndækket i fire baner fra øverste dæk og to baner på nederste vogndæk. Dækkene er hurtige med ordentligt flow og god plads. Når skibsassistenten har trykket på den grønne knap, kan bilerne selv finde ud. Samtidig er trappekapaciteten opgraderet, så 1500 mennesker kan komme væk fra vogndækket på 10 minutter. Det gennemtænkte design giver også udslag på besætningssiden: - Når man foretager et teknologisk kvantespring på mere end 30 år, vil der som regel være en mindre besætning på den nye båd end på den gamle, forklarer Claus Nikolajsen: - Det er også tilfældet her. Skibets forhåndsfastsættelse siger en 10 mands driftsbesætning med dual officerer. En opbygning af besætningspligterne, der i betydelig grad 12 SØFARTENS LEDERE / 1 / 2012

Ikke-klassificeret trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet juli 2015 til og med september 2015

Ikke-klassificeret trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet juli 2015 til og med september 2015 Ikke-klassificeret trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet juli 2015 til og med september 2015 Afrikas Horn og Rødehavet Generelle forhold FE vurderer på baggrund af den nuværende tendens

Læs mere

2. Danmark udvikler bedre muligheder for danske skibsofficerer og øvrige søfarende udenfor DIS og i udlandet.

2. Danmark udvikler bedre muligheder for danske skibsofficerer og øvrige søfarende udenfor DIS og i udlandet. Politisk oplæg fra Søfartens Ledere, Maskinmestrenes Forening og CO-Søfart om bedre jobmuligheder for danske skibsofficerer, søfarende, DIS og det Blå Danmark November 2009 Foreningerne har siden 1990

Læs mere

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet april 2015 til og med juni 2015

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet april 2015 til og med juni 2015 Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet april 2015 til og med juni 2015 Afrikas Horn og Rødehavet Generelle forhold Vejrforholdene i Det Indiske Ocean har siden nordøstmonsunens ophør

Læs mere

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet januar 2015 til og med marts 2015

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet januar 2015 til og med marts 2015 Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet januar 2015 til og med marts 2015 Afrikas Horn og Rødehavet Generelle forhold Den igangværende nordøstmonsun begrænser piraternes operationer med

Læs mere

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet oktober 2015 til og med december 2015

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet oktober 2015 til og med december 2015 Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet oktober 2015 til og med december 2015 Afrikas Horn og Rødehavet Generelle forhold De somaliske pirater er ikke aktive, og det er usandsynligt,

Læs mere

6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress

6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress 6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress Igennem de sidste 20 år har arbejdet til søs forandret sig. Bl.a. er administrativt arbejde blevet en væsentlig del af arbejdsopgaverne. Det skyldes primært myndighedernes

Læs mere

Trusselsvurdering for pirateri og sørøveri ved Afrika inkl. Rødehavet august til og med november 2013

Trusselsvurdering for pirateri og sørøveri ved Afrika inkl. Rødehavet august til og med november 2013 Trusselsvurdering for pirateri og sørøveri ved Afrika inkl. Rødehavet august til og med november 2013 Afrikas Horn og Rødehavet Generelle forhold Pirateriet ved Østafrika er faldet til det laveste aktivitetsniveau

Læs mere

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet juli 2014 til og med september 2014

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet juli 2014 til og med september 2014 Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet juli 2014 til og med september 2014 Afrikas Horn og Rødehavet Generelle forhold Sommermonsunens kraftige vinde gør det næsten umuligt at gennemføre

Læs mere

Hvordan skal de maritime uddannelser udvikles, så fremtidens søfarende kan gøre en forskel for Det Blå Danmark

Hvordan skal de maritime uddannelser udvikles, så fremtidens søfarende kan gøre en forskel for Det Blå Danmark Hvordan skal de maritime uddannelser udvikles, så fremtidens søfarende kan gøre en forskel for Det Blå Danmark MARITIM SIKKERHED, SUNDHED OG MILJØ 2011 Specialkonsulent Pernille Trojahn Kristiansen Søfartsstyrelsen

Læs mere

Søfartens Ledere. I tillæg hertil ønsker vi kort at redegøre mundtligt for følgende fire emner/problemstillinger:

Søfartens Ledere. I tillæg hertil ønsker vi kort at redegøre mundtligt for følgende fire emner/problemstillinger: Skatteudvalget 2015-16 L 16 Bilag 7 Offentligt Søfartens Ledere NOTAT Introduktion til Søfartens Lederes punkter ved foretræde i Skatteudvalget 19. november 2015 kl. 10.15 om udvidelse af DIS og tonnageskat

Læs mere

Lene Stampe Thomsen. 1999: Skibsofficersstuderende ved A.P. Møller Mærsk 2003: Juniorofficer 2006: Seniorofficer 2007: Studievejleder på SIMAC

Lene Stampe Thomsen. 1999: Skibsofficersstuderende ved A.P. Møller Mærsk 2003: Juniorofficer 2006: Seniorofficer 2007: Studievejleder på SIMAC Lene Stampe Thomsen 1999: Skibsofficersstuderende ved A.P. Møller Mærsk 2003: Juniorofficer 2006: Seniorofficer 2007: Studievejleder på SIMAC Uddannelser på SIMAC: Skibsofficersuddannelsen Maskinmesteruddannelsen

Læs mere

VEJLEDENDE KRAV TIL BESÆTNINGEN I LAST- OG PASSAGERSKIBE

VEJLEDENDE KRAV TIL BESÆTNINGEN I LAST- OG PASSAGERSKIBE Skibsfører Seniorofficerer (overstyrmand) Seniorofficerer (maskinchef og 1. maskinmester) Juniorofficerer (styrmænd) Juniorofficerer (maskinmestre) matroser) motormænd) og matroser) og motormænd) Hovmester,

Læs mere

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger 7. Håndtering af flerkulturelle besætninger Mange nationaliteter om bord er blevet almindeligt i mange skibe. Det stiller ekstra krav til kommunikation og forståelse af forskelligheder. 51 "Lade som om"

Læs mere

Trusselsvurdering for pirateri og sørøveri ved Afrika inkl. Rødehavet marts 2014 til og med maj 2014

Trusselsvurdering for pirateri og sørøveri ved Afrika inkl. Rødehavet marts 2014 til og med maj 2014 Trusselsvurdering for pirateri og sørøveri ved Afrika inkl. Rødehavet marts 2014 til og med maj 2014 Afrikas Horn og Rødehavet Generelle forhold Med den aftagende nordøstmonsun kan de somaliske pirater

Læs mere

Dokumentation af efterspørgsel på uddannelsesprofil og behov for nyt udbud.

Dokumentation af efterspørgsel på uddannelsesprofil og behov for nyt udbud. Dokumentation af efterspørgsel på uddannelsesprofil og behov for nyt udbud. Baggrund Baggrunden for denne ansøgning fra om at oprette et nyt udbud af Skibsføreruddannelsen (professionsbachelor) i København

Læs mere

Alle sejl sættes ind for flere skibsofficer

Alle sejl sættes ind for flere skibsofficer Alle sejl sættes ind for flere skibsofficer 5 35 40 45 Rekrutteringskampagne med et millionbudget kan ikke alene sørge for nok uddannede skibsofficerer. De studerende falder nemlig fra inden uddannelsen

Læs mere

Karriere Juniormaskinmester på verdens største containerskib

Karriere Juniormaskinmester på verdens største containerskib Juniormaskinmester på verdens største containerskib 26-årige Peter Christensen er juniormaskinmester på Mary Maersk, som er en del af Maersk Lines Triple-E-flåde af verdens største containerskibe. De næste

Læs mere

Har Danmark brug for en maritim kompetencefond?

Har Danmark brug for en maritim kompetencefond? Har Danmark brug for en maritim kompetencefond? Maritime HR & Crew management Konference 11. April 2013 Fritz Ganzhorn Direktør Søfartens Ledere 2.1.6. Overkapacitet Som det er fremgået, er

Læs mere

Svendborg Søfartsskole

Svendborg Søfartsskole Svendborg Søfartsskole Fra skibsassistent til styrmand For dig, som havet trækker i, og som kan se muligheder i en karriere til søs Svendborg Søfartsskole Sæt kursen mod en fremtid til søs Trækker havet

Læs mere

SWOT-analyse af Danmarks maritime erhverv

SWOT-analyse af Danmarks maritime erhverv Danmarks Maritime Klynge SWOT-analyse af Danmarks maritime erhverv Seminar 22. november 2012 V/Oxford Research Oxford Research A/S Falkoner Allé 20, 4. sal 2000 Frederiksberg C Danmark Oxford Research

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

Er der behov for udvikling af en efteruddannelse målrettet Skibsinspektører???

Er der behov for udvikling af en efteruddannelse målrettet Skibsinspektører??? Er der behov for udvikling af en efteruddannelse målrettet Skibsinspektører??? 1 Hvorfor??? Reparations- & vedligeholdsomkostninger meget væsentlig økonomisk del i et skibs samlede finansielle levetidsbillede

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

NOTAT UDBUDSBESKRIVELSE. Nabotjek af overimplementering og nationale særregler for danskflagede

NOTAT UDBUDSBESKRIVELSE. Nabotjek af overimplementering og nationale særregler for danskflagede NOTAT UDBUDSBESKRIVELSE Nabotjek af overimplementering og nationale særregler for danskflagede skibe Regeringens implementeringsudvalg har besluttet, at der skal udføres et nabotjek af, hvorvidt dansk

Læs mere

Trusselsvurdering for pirateri og sørøveri ved Afrika inkl. Rødehavet august 2012

Trusselsvurdering for pirateri og sørøveri ved Afrika inkl. Rødehavet august 2012 Trusselsvurdering for pirateri og sørøveri ved Afrika inkl. Rødehavet august 2012 Sydvestmonsunen blæser fortsat i store dele af Det Indiske Ocean, Somalibassinet og Det Arabiske Hav, og den begrænser

Læs mere

Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere

Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere Skab resultater med større power og personlig gennemslagskraft Personlig gennemslagskraft styrker dine forhandlinger

Læs mere

4. Forebyggelse af social isolation

4. Forebyggelse af social isolation 4. Forebyggelse af social isolation Tilværelsen på skibe kan være præget af monotoni, få rekreationsmuligheder, lang tids adskillelse fra familien, afgrænsede fysiske rammer og begrænsede sociale kontakter.

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

status Lever du livet eller lever livet dig?

status Lever du livet eller lever livet dig? Daisy Løvendahl Personlig rådgiver status Lever du livet eller lever livet dig? www.daisylovendahl.dk Vælg til og fra #1. tid til at tjekke ind Fælles for de mennesker, jeg arbejder med, er, at det, de

Læs mere

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp Page 1 of 5 søg redaktion nyt job annoncer tema skriv til os print artikler leder noter opslagstavlen debat årgange 23/2008 Børn snydt for to milliarder I 2005 bevilgede regeringen to milliarder kroner

Læs mere

Singlerne vinder mest på skatteudspillet!

Singlerne vinder mest på skatteudspillet! 21. februar 2009 Singlerne vinder mest på skatteudspillet! Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Finans Redaktion Elisabeth Toftmann Asmussen elas@rd.dk Lise Nytoft Bergman libe@rd.dk

Læs mere

Advisory Board møde i

Advisory Board møde i Advisory Board møde i projekt Danmarks Maritime Klynge Merete Vestergaard, Project Manager & Lene Rasmussen, projektkoordinator, samt Jan Boyesen, Udviklingschef Europas Maritime Udviklingscenter København

Læs mere

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter 3. Håndtering og forebyggelse af konflikter Konflikter om bord på et skib er stort set umulige at undgå i det lange løb, fordi man er mange mennesker tæt sammen i lang tid. Konflikterne kan opstå på mange

Læs mere

Nyhedsbrev for søfarende Maskinmestrenes Forening

Nyhedsbrev for søfarende Maskinmestrenes Forening Nyhedsbrev for søfarende Maskinmestrenes Forening Nr. 4 11. februar 2011 Indhold: 1. Overenskomstforhandlinger med Bilfærgernes Rederiforening 2. Overenskomstforhandlinger med Danmarks Rederiforening 3.

Læs mere

ANALYSENOTAT Eksporten til USA runder de 100 mia. kroner men dollaren kan hurtigt drille

ANALYSENOTAT Eksporten til USA runder de 100 mia. kroner men dollaren kan hurtigt drille 2005K4 2006K2 2006K4 2007K2 2007K4 2008K2 2008K4 2009K2 2009K4 2010K2 2010K4 2011K2 2011K4 2012K2 2012K4 2013K2 2013K4 2014K2 2014K4 2015K2 2015K4 Løbende priser, mia kroner ANALYSENOTAT Eksporten til

Læs mere

Tak til Baltic Development Forum for invitationen til at komme her i dag. og fortælle om de danske prioriteter og indsatsområder i Østersøregionen.

Tak til Baltic Development Forum for invitationen til at komme her i dag. og fortælle om de danske prioriteter og indsatsområder i Østersøregionen. Det talte ord gælder Europaministerens tale ved seminar i Baltic Development Forum om Danmark og Østersøsamarbejdet den 10. juni 2013 Tak til Baltic Development Forum for invitationen til at komme her

Læs mere

Åbent samråd i MPU alm. del den 28. april 2011 samrådsspørgsmål CK og CL af 23. februar 2011 stillet efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S)

Åbent samråd i MPU alm. del den 28. april 2011 samrådsspørgsmål CK og CL af 23. februar 2011 stillet efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S) Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 561 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 27. april 2011 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] Åbent samråd i MPU alm. del den 28. april 2011 samrådsspørgsmål CK

Læs mere

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi 10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Indeksoversigt. Beregningerne er foretaget for uddannelserne til 1,00 1,00 0,99 0,98 0,97 0,58 0,71 0,86 0,90 0,90 0,87 1,00 0,97 0,97 0,97

Indeksoversigt. Beregningerne er foretaget for uddannelserne til 1,00 1,00 0,99 0,98 0,97 0,58 0,71 0,86 0,90 0,90 0,87 1,00 0,97 0,97 0,97 Kvalitetsindeks for SIMAC 2010 Indeksoversigt Kvalitetsindekset tager udgangspunkt i en beregningsmetode, som er beskrevet i et notat af 6. september 2005 til de maritime skoler/centre (sag. 200506322).

Læs mere

Arbejdsmarkedet-mit job

Arbejdsmarkedet-mit job Arbejdsmarkedet-mit job Hæren Skrevet af Jakob Dalgaard Matthiesen 9.a 4. november 2009 Side 1 af 5 Indholdsfortegnelse: 1. De fysiske rammer.side 3 2. Produktionsproces.side 3 3. Arbejdsfunktioner/arbejdsstyrke.side

Læs mere

Besvarelse af samrådsspørgsmål W, X, Y og Z vedr. færgebetjeningen af Bornholm. Samrådsspørgsmål W:

Besvarelse af samrådsspørgsmål W, X, Y og Z vedr. færgebetjeningen af Bornholm. Samrådsspørgsmål W: Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 418 Offentligt TALEMANUSKRIPT Besvarelse af samrådsspørgsmål W, X, Y og Z vedr. færgebetjeningen af Bornholm Side 1 af 16 Samrådsspørgsmål

Læs mere

Att: Folketingets Forsvarsudvalg Vedr.: Forebyggelse af skibskatastrofer i den grønlandske EEZ anno 2012 og fremover

Att: Folketingets Forsvarsudvalg Vedr.: Forebyggelse af skibskatastrofer i den grønlandske EEZ anno 2012 og fremover Forsvarsudvalget 2011-12 FOU alm. del Bilag 158 Offentligt Att: Folketingets Forsvarsudvalg Vedr.: Forebyggelse af skibskatastrofer i den grønlandske EEZ anno 2012 og fremover Goddag, I relation til den

Læs mere

Illustrationer og fotos: Udenrigsministeriet, Forsvarsministeriet eller Forsvarets Mediecenter, med mindre andet er anført. Foto forside tv og midt:

Illustrationer og fotos: Udenrigsministeriet, Forsvarsministeriet eller Forsvarets Mediecenter, med mindre andet er anført. Foto forside tv og midt: STRATEGI FOR DEN DANSKE INDSATS MOD PIRATERI 2011-2014 Illustrationer og fotos: Udenrigsministeriet, Forsvarsministeriet eller Forsvarets Mediecenter, med mindre andet er anført. Foto forside tv og midt:

Læs mere

Vision grønne færger. Eldrevne færger til Ærø. www.greenferries.dk

Vision grønne færger. Eldrevne færger til Ærø. www.greenferries.dk Vision grønne færger Eldrevne færger til Ærø www.greenferries.dk Visionen I stedet for tre store dieselfærger satses på mindre eldrevne færger med batteridrift og ladning fra vindstrøm. Alle Ærøs færger

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Sådan finder du din virksomheds vækstpotentiale

Sådan finder du din virksomheds vækstpotentiale 3 sikre steps til din virksomheds vækst Hvis du er iværksætter, selvstændig eller virksomhedsejer har du sandsynligvis stiftet bekendtskab med en forretningsplan. En del interessenter som banken, potentielle

Læs mere

Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening.

Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening. Generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening 26. marts 2012 Formandens årsberetning Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening. Dette er min

Læs mere

Internationale regler for emissioner og energiforbrug! Hvad vil det betyde for skibstrafikken i Norsøregionen?!

Internationale regler for emissioner og energiforbrug! Hvad vil det betyde for skibstrafikken i Norsøregionen?! ! Internationale regler for emissioner og energiforbrug! Hvad vil det betyde for skibstrafikken i Norsøregionen?! Lars Dagnæs! Indhold! udviklingen i emissioner fra skibstrafikken! miljø-forhold! internationalt

Læs mere

Illustrationer og fotos: Udenrigsministeriet, Forsvarsministeriet eller Forsvarets Mediecenter, med mindre andet er anført. Foto forside tv og midt:

Illustrationer og fotos: Udenrigsministeriet, Forsvarsministeriet eller Forsvarets Mediecenter, med mindre andet er anført. Foto forside tv og midt: STRATEGI FOR DEN DANSKE INDSATS MOD PIRATERI 2011-2014 Illustrationer og fotos: Udenrigsministeriet, Forsvarsministeriet eller Forsvarets Mediecenter, med mindre andet er anført. Foto forside tv og midt:

Læs mere

STRATEGI FOR DEN DANSKE INDSATS MOD PIRATERI 2011-2014

STRATEGI FOR DEN DANSKE INDSATS MOD PIRATERI 2011-2014 STRATEGI FOR DEN DANSKE INDSATS MOD PIRATERI 2011-2014 STRATEGI FOR DEN DANSKE INDSATS MOD PIRATERI 2011-2014 RESUMÉ Fraværet af en fungerende centralmagt og sammenbruddet i lov og orden i Somalia, kombineret

Læs mere

Kursen er sat mod sikker bemanding

Kursen er sat mod sikker bemanding 4 S k i b s s i k k e r h e d Kursen er sat mod sikker bemanding Hvornår er et skib sikkert bemandet? Diskussioner i søfarten har flyttet sig fra antagelser til fakta, efter at DTU og FORCE Technology

Læs mere

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Clausen (EL).

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Clausen (EL). Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 191 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om overfladetemperaturkrav til

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

Beretning og fremtid. Ballerup Kommune. ommune. mmune Ballerup Kom. Kommune Ballerup. e Ballerup Kommune B

Beretning og fremtid. Ballerup Kommune. ommune. mmune Ballerup Kom. Kommune Ballerup. e Ballerup Kommune B PMF AFDELING 1 Beretning og fremtid p Kommune Ballerup une Ballerup Kommun rup Kommune Balleru mune Ballerup Kommu allerup Kommune Ball mmune Ballerup Komm Ballerup Kommune Ba mmune Ballerup Kom e Ballerup

Læs mere

Håndværksmestre hægtes af den digitale fremtid

Håndværksmestre hægtes af den digitale fremtid Håndværksmestre hægtes af den digitale fremtid Lektor: - Små og mindre virksomheder risikerer at blive sat tilbage, hvis de ikke rider med på den digitale bølge I Danmark har vi i årevis bildt os selv

Læs mere

BESTYRELSENS BERETNING 2013/2014

BESTYRELSENS BERETNING 2013/2014 BESTYRELSENS BERETNING 2013/2014 Kære medlemmer På bestyrelsens vegne skal jeg her kort gøre status over det sidste års forløb i SKS. Danmark har, som alle ved, været ramt af en økonomisk krise, som vi

Læs mere

Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 122 Offentligt. Transport- og Energi samt Forsvarsministerens samråd i.

Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 122 Offentligt. Transport- og Energi samt Forsvarsministerens samråd i. Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 122 Offentligt Transport- og Energi samt Forsvarsministerens samråd i Trafikudvalget Tirsdag den 26. april 2005 Indledning. Som min kollega

Læs mere

HER OG NU s tredje e-mail udgave i 2004 er på gaden med højaktuel information om:

HER OG NU s tredje e-mail udgave i 2004 er på gaden med højaktuel information om: LTD - HER OG NU Juni 2004. HER OG NU s tredje e-mail udgave i 2004 er på gaden med højaktuel information om: Individuelle lønsamtaler pr. 1. april 2004 Beklædningsordninger FTF-A frivillig forsikring giver

Læs mere

Forsvarschefens tale ved Flagdagen den 5. september 2013

Forsvarschefens tale ved Flagdagen den 5. september 2013 Forsvarschefens tale ved Flagdagen den 5. september 2013 Deres kongelige højheder, formand for Folketinget, ministre kære pårørende og ikke mindst kære hjemvendte! Hjemvendte denne flagdag er jeres dag.

Læs mere

Formandens beretning - udkast. Karin Brorsen. VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015

Formandens beretning - udkast. Karin Brorsen. VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015 Formandens beretning - udkast Karin Brorsen VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015 Velkommen til Generalforsamlingen i VikarBranchen. For anden gang står jeg nu som formand, og skal aflægge beretning

Læs mere

Først en beretning om det forløbne år, og dernæst vil jeg gennemgå punkterne: FLID Kontrakt med kommunen. Lån. Kran. Ralleje Den gamle havn.

Først en beretning om det forløbne år, og dernæst vil jeg gennemgå punkterne: FLID Kontrakt med kommunen. Lån. Kran. Ralleje Den gamle havn. Beretning 2015 Jeg har i år valgt at dele beretningen op i flere hovedpunkter. Først en beretning om det forløbne år, og dernæst vil jeg gennemgå punkterne: FLID Kontrakt med kommunen. Lån. Kran. Ralleje

Læs mere

Bekendtgørelse om udstedelse af lodscertifikat og lodsfritagelsesbevis

Bekendtgørelse om udstedelse af lodscertifikat og lodsfritagelsesbevis Bekendtgørelse om udstedelse af lodscertifikat og lodsfritagelsesbevis Forsvarsministeriets bekendtgørelse nr. 1201 af 1. december 2006 om udstedelse af lodscertifikat og lodsfritagelsesbevis I medfør

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 Kære læser! Vi er nu oppe på mere end 1.200 abonnenter på nyhedsbrevet og vi vil gerne have flere. Derfor hvis du synes om nyhedsbrevet så anbefal det til en kollega eller

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0555 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0555 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0555 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste 4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet

Læs mere

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V).

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V). Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 163 Offentligt TALEPUNKTER TIL FOLKETINGETS ERHVERVSUDVALG Det talte ord gælder Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende

Læs mere

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre?

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 101 5 Hvordan kommer du videre? Nogle gange må man konfrontere det, man ikke ønsker at høre. Det er nødvendigt, hvis udfaldet skal blive anderledes næste gang, udtaler Rasmus

Læs mere

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006 Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006 Denne beretning suppleres med formandens mundtlige beretning på generalforsamlingen. Vindåret Vindåret 2005

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

Elteknik og montage i dansk kvalitet til polske priser

Elteknik og montage i dansk kvalitet til polske priser Elteknik og montage i dansk kvalitet til polske priser 2 historier fra det virkelige liv: Dansk virksomhed med produktion i Polen Polsk virksomhed med salg i Danmark og Skandinavien Jens-Chr. Møller BIC

Læs mere

Outsourcing af maritime funktioner fra Danmark til udlandet muligheder og udfordringer

Outsourcing af maritime funktioner fra Danmark til udlandet muligheder og udfordringer Maritim Sikkerhed, Sundhed og Miljø, Hotel Nyborg Strand, 26.-27. august 2010 Outsourcing af maritime funktioner fra Danmark til udlandet muligheder og udfordringer Henrik Sornn-Friese Center for Shipping

Læs mere

PRØVEKRAV FOR NAVIGATØRER

PRØVEKRAV FOR NAVIGATØRER FOR NAVIGATØRER BEVIS 1.1 Du skal til prøven kunne demonstrere: Skibsfører Styrmand 1. grad Styrmand 2. grad Sætteskipper Styrmand af 3. grad Fiskeskipper af 1. grad Styrmand af 1. grad i fiskeskibe Kystskipper

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af yderligere studiepladser på maskinmesteruddannelsen

Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af yderligere studiepladser på maskinmesteruddannelsen 2010/1 BSF 120 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 1. april 2011 af Bjarne Laustsen (S), Christine Antorini (S), Orla Hav (S), Kim Mortensen (S) og

Læs mere

Prøvekrav for navigatører

Prøvekrav for navigatører Prøvekrav for navigatører Kvalifikationer Bevis Prøvekrav Prøveform 1.1 Sønæringsbevis som: Styrmand af 3. grad i fiskeskibe demonstrere, hvorledes man som navigatør skaffer sig kendskab til placering

Læs mere

Forslag til ændring af sikkerhedskultur. Udarbejdet af kursister på SIMAC 16 2010-1

Forslag til ændring af sikkerhedskultur. Udarbejdet af kursister på SIMAC 16 2010-1 Forslag til ændring af sikkerhedskultur Udarbejdet af kursister på SIMAC 16 2010-1 Holdet bag tankerne: Forslagene repræsenterer de 4 grupper der blev arbejdet i. Alle grupper havde stort fokus på: Tjeklister

Læs mere

Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser

Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser I dette notat kan du danne dig et hurtigt overblik over grænsehandelens omfang, udviklingen i grænsehandelen samt DSK s vurdering af grænsehandelens konsekvenser

Læs mere

STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING

STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING SEMINAR OG WORKSHOPFORLØB Evnen til at udnytte nye markedsmuligheder og digitale forretningsområder har afgørende betydning for en virksomheds potentiale og konkurrenceevne.

Læs mere

Pres på dansk eksport afspejler ikke problemer med konkurrenceevnen

Pres på dansk eksport afspejler ikke problemer med konkurrenceevnen Pres på eksport fortsat gigantiske betalingsbalanceoverskud Pres på dansk eksport afspejler ikke problemer med konkurrenceevnen Dansk eksport har været under pres de seneste kvartaler. En sammenligning

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

1. God ledelse. God ledelse

1. God ledelse. God ledelse 1. God ledelse Historier om livet om bord God ledelse Ledelsen om bord er afgørende for trivsel og effektivitet. I dette kapitel viderebringer vi en række lederes erfaringer og tanker om ledelse 15 Skab

Læs mere

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 DAGENS PROGRAM 08:30 09:30 Opsamling 09:30 09:45 Pause 09:45 10:45 Brik Å Teori:

Læs mere

Kan sikkerhed aflæses på bundlinjen?

Kan sikkerhed aflæses på bundlinjen? Kan sikkerhed aflæses på bundlinjen? Lidt om mig Palle B Jensen - DPA/CSO/Nautisk Inspektør i Scandlines siden 2006 - Nautisk Inspektør i Scandlines siden 2004 - Overstyrmand i Scandlines (DSB) siden 1991

Læs mere

1. God ledelse. God ledelse. 1) Redaktion Ola Jørgensen, klartekst. Udarbejdet for KL og KTO under væksthus for ledelse, 2005. 61

1. God ledelse. God ledelse. 1) Redaktion Ola Jørgensen, klartekst. Udarbejdet for KL og KTO under væksthus for ledelse, 2005. 61 1. Hvad kendetegner den gode leder? Hvad er det, der gør nogle ledere særligt succesfulde? Det bliver diskuteret i mange kredse både til søs og på landjorden. "Ledere der lykkes 1) " er et projekt, hvor

Læs mere

NÅR BESLUTNING HEROM ER TAGET:

NÅR BESLUTNING HEROM ER TAGET: MARITIME SECURITY MANAGEMENT Managing risk the safe way BEVÆBNEDE VAGTER OMBORD! NÅR BESLUTNING HEROM ER TAGET: EN GENNEMGANG AF PROCES OG ANBEFALINGER VED ANVENDELSE AF BEVÆBNEDE VAGTER OMBORD PÅ SKIBE

Læs mere

Kaj Lindvig siger på gensyn SIDE 5

Kaj Lindvig siger på gensyn SIDE 5 KI L DE :AROUNDA2S E A-UGE342013 Kaj Lindvig siger på gensyn SIDE 5 projekter, men jeg savnede entreprenørånden, hvilket var én af årsagerne til, at jeg tog jobbet hos A2SEA, forklarer Kaj Lindvig. Møllerne

Læs mere

Beregningerne er foretaget for uddannelserne til 1. Juniorofficer 2. Seniorofficer 3. Maskinmester. Indekskategori 2008 2007 2006 2005.

Beregningerne er foretaget for uddannelserne til 1. Juniorofficer 2. Seniorofficer 3. Maskinmester. Indekskategori 2008 2007 2006 2005. Indeksoversigt: Kvalitetsindekset tager udgangspunkt i en beregningsmetode, som er beskrevet i et notat af 6. september 2005 til de maritime skoler/centre (sag. 200506322). Udviklingsindeks er vægtet med

Læs mere

Guide: Sådan scorer du penge på kapitalpensionens død

Guide: Sådan scorer du penge på kapitalpensionens død Guide: Sådan scorer du penge på kapitalpensionens død Som plaster på såret for at aflive kapitalpensionen tilbyder staten i hele 2013 en skatterabat til opsparerne. Her bliver du klogere på, hvordan du

Læs mere

Beretning; regnskab i Adoption & Samfunds lokalforening hovedstaden for regnskabsåret 2010-2011

Beretning; regnskab i Adoption & Samfunds lokalforening hovedstaden for regnskabsåret 2010-2011 Beretning; regnskab i Adoption & Samfunds lokalforening hovedstaden for regnskabsåret 2010-2011 Regnskabet er opdelt i 3. Den første er selve regnskabet, hvor udgifter og indtægter, bankkonto og saldo

Læs mere

DIS-SÆROVERENSKOMST (Specialskibe) 2014-2017. mellem REDERIFORENINGEN AF 2010. DANSK METALS MARITIME AFDELING (Dæk & Maskine) (Maskinofficerer)

DIS-SÆROVERENSKOMST (Specialskibe) 2014-2017. mellem REDERIFORENINGEN AF 2010. DANSK METALS MARITIME AFDELING (Dæk & Maskine) (Maskinofficerer) DIS-SÆROVERENSKOMST (Specialskibe) 2014-2017 mellem REDERIFORENINGEN AF 2010 og DANSK METALS MARITIME AFDELING (Dæk & Maskine) (Maskinofficerer) For skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister

Læs mere

4 Pionerer mod Øst indholdsfortegnelse

4 Pionerer mod Øst indholdsfortegnelse 4 Pionerer mod Øst indholdsfortegnelse indholdfortegnelse forord............................................................ 7 en historisk dag................................................... 11 de

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af våbenloven og lov om krigsmateriel m.v. 1)

Forslag. Lov om ændring af våbenloven og lov om krigsmateriel m.v. 1) 2011/1 LSF 116 (Gældende) Udskriftsdato: 23. juni 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2011-5002-0006 Fremsat den 28. marts 2012 af justitsministeren (Morten Bødskov)

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Restaurations Rådgivning

Restaurations Rådgivning Restaurations Rådgivning Man kan ikke spare sig til en succes! Investere i at få 15 års viden på få timer eller vil du selv opfinde den dybe tallerken igen? Kan du svare JA til disse 14 spørgsmål? SPØRGSMÅL

Læs mere

Dårlige finansieringsmuligheder

Dårlige finansieringsmuligheder Januar 213 Dårlige finansieringsmuligheder koster arbejdspladser Af konsulent Nikolaj Pilgaard De sidste to år har cirka en tredjedel af de mindre og mellemstore virksomheder oplevet, at det er blevet

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

OPRYDNING Ny DA-direktør vil luge ud i sociale ydelser Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Af Gitte Redder Mandag den 18. januar 2016, 05:00

OPRYDNING Ny DA-direktør vil luge ud i sociale ydelser Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Af Gitte Redder Mandag den 18. januar 2016, 05:00 OPRYDNING Ny DA-direktør vil luge ud i sociale ydelser Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Af Gitte Redder Mandag den 18. januar 2016, 05:00 Del: Der skal saneres i overførselsindkomsterne. Ydelserne skal

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere