UDDANNELSESSYSTEMET I ISLAND

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UDDANNELSESSYSTEMET I ISLAND"

Transkript

1 UDDANNELSESSYSTEMET I ISLAND

2 Undervisnings-, forsknings- og kulturministeriet : Monografi 7 Udgivet af: Islands Undervisnings-, forsknings- og kulturministeriet Sölvhólsgata 4, IS-150 Reykjavík, Island Telefon: Fax: address: Hjemmeside: Grafisk design: Auglýsingastofa Skaparans ehf. Fotos: Guðmundur Ingólfsson Dansk oversættelse: Lars Andersen Tryk: Oddi Reykjavík 2002 ISBN

3 UDDANNELSESSYSTEMET I ISLAND UNDERVISNINGS-, FORSKNINGS- OG KULTURMINISTERIET 2002

4

5 BAGGRUND BØRNEHAVEN GRUNDSKOLEN UNGDOMSUDDANNELSER HØJERE UDDANNELSE VOKSENUNDERVISNING WEB-STEDER TABLER OG FIGURER

6 BAGGRUND Island er en ø i Nordatlanten, på grænsen mellem den tempererede og den arktiske zone, og øens nordligste punkt er lige ved Polarcirklen. Landets nærmeste nabo mod vest er Grønland, i en afstand af 278 km. Færøerne ligger 420 km mod sydøst. Landet har et samlet areal på km 2, hvoraf kun 23% er opdyrkelig. Islands indbyggertal per 1. desember 2001 var omkring og befolkningstætheden er ca 2,7 indbyggere pr. km 2. Islandsk er det nationale sprog. Island er en republik med repræsentativt demokrati. Præsidenten vælges ved folkevalg for en fireårig periode. Den udøvende magt ligger hos den regering, der er dannet af de politiske partier. Regeringen må have direkte eller indirekte støtte hos et flertal i det islandske parlament, Altinget, der har 63 medlemmer. Altingsvalg afholdes hvert fjerde år eller oftere. Den evangelisk-lutherske kirke er den officielle islandske statskirke, med 88% medlemsskab. Den lokale administration varetages af 122 kommuner og landkommuner. De vigtigste erhverv i Island er: servicefag 69% af arbejdsstyrken, hvoraf ca 6% er inden for uddannelsesområdet; industri 23%; landbrug og fiskeri 8%. Ledighedsprocenten i 2000 var på 2,3%. UDDANNELSESSYSTEMETS GRUNDLAG Uddannelsessystemet er opdelt i fire niveauer:. børnehave (leikskóli) op til 6 års alder. Administreret efter Loven om børnehave nr. 78/1994;. grundskole (grunnskóli) 6-16 års alder. Administreret efter Grundskoleloven nr. 66/1995;. ungdomsuddannelser (framhaldsskóli) års alder. Administreret efter Loven om skoler på ungdomstrinet, nr. 80/1996; 6

7 . højere uddannelse (háskóli) fra 20 års alder. Administreret efter Universitetsloven nr. 136/1997. Et fundamentalt princip med hensyn til uddannelse i Island er, at alle skal have lige muligheder for at opnå uddannelse, uafhængigt af køn, økonomisk status, bosættelse, religion, eventuelt handicap og kulturel eller social baggrund. Uddannelse er i Island per tradition en offentlig service og der er meget få private institutioner i skolesystemet. Næsten alle private skoler modtager offentlig støtte. I børnehaven får børnene undervisning og støtte til deres alsidige udvikling som forberedelse til grundskolen og livet selv. På børnehaveniveauet indtager leg en central plads i pædagogikken. Hovedformålet med skolepligten er at forberede eleverne til at leve og arbejde i et demokratisk samfund, der er under stadig udvikling. Skolens organisation og virksomhed skal derfor baseres på tolerance, et kristent livssyn og demokratisk samvirke. Enhver, der har afsluttet den obligatoriske skolegang eller er fyldt atten år, har ret til at påbegynde et uddannelsesforløb. Det skal tilstræbes at give eleverne mulighed for valg mellem emner og undervisningformer i overensstemmelse med deres behov og ønsker. De primære mål med ungdomsuddannelserne er at forberede eleverne til at leve og arbejde i et demokratisk samfund ved at give dem passende muligheder for at uddanne og udvikle sig individuelt og at forberede dem på beskæftigelse via en specialuddannelse, der fører til professionelle kvalifikationer eller videre studier. Universiteterne har ansvaret for at drive forskning og tilbyde højere uddannelse inden for diverse fag som foreskrevet i lovgivningen om hver enkelt institution. Hovedformålet med voksenuddannelserne er at give voksne lige muligheder uden hensyn til bopæl, alder, køn, beskæftigelse eller tidligere uddannelse. Livslang læring er et globalt koncept, der dækker al uddannelse i en persons liv. Vigtige elementer i livslang læring er alle typer af kort- eller langsigtede videregående studier, tillægsstudier og hobbyrelaterede studier. 7

8 ANSVARSFORDELING Det islandske parlament, Altinget, er i lovmæssig og politisk henseende ansvarligt for uddannelsessystemet. Altinget opstiller de grundlæggende mål og administrative rammer. Al uddannelse hører under Undervisnings-, forsknings- og kulturministeriet med undtagelse af nogle få specialskoler. Der er sket en omfattende decentralisering af uddannelsessystemet, både med hensyn til ansvar og beslutninger. Det er et led i den generelle tendens i det islandske samfund. Kommuner og landkommuner har ansvaret for driften af børnehaver og grundskoler. På den anden side driver staten skoler på ungdomstrinet og skoler på højere uddannelsesniveauer. CENTRAL ADMINISTRATION Undervisnings-, forsknings- og kulturministeriet udgiver hovedlæseplaner for grundskolen og uddannelser på ungdomstrinet. Disse hovedlæseplaner skal både tilvejebringe de udførlige mål, der er nødvendige for at kunne håndhæve loven, og tilbyde vejledning i hvorledes læseplanen skal gennemføres i praksis. Ministeriet udgiver endvidere et pædagogisk program for børnehaven, der tilkendegiver de mål, som børnehaver skal stræbe mod, og beskriver de grundlæggende midler og holdninger, der angår undervisningen af mindre børn. Statens Central for undervisningsmidler (under Undervisningsministeriets øverste ledelse) udvikler og udgiver læremidler til grundskolen og uddeler dem gratis til skolerne. Pædagogisk Institut er et selvstændigt institut, der er finansieret af staten via Undervisningsministeriet. Institutionen er ansvarlig for organisering og afholdelse samt evaluering af landsdækkende standardiserede prøver og for sammenlignende analyse af uddannelsessystemet via deltagelse i internationale undersøgelser. 8

9 Skolestyrelsen for skoler på ungdomstrinet udpeges af ministeren. Tre medlemmer af fem i skolestyrelsen for hver enkelt skole på ungdomstrinet er repræsentanter for ministeriet, de andre kommer fra vedkommende kommune. Repræsentanter for lærere og elever er observatører i skolestyrelsen uden stemmeret. Rektor deltager i skolestyrelsens møder som medlem uden stemmeret og er styrelsens administrerende direktør. Skolestyrelsen fastlægger betoningerne i skolens akviteter og er blandt andet ansvarlig for skolens årlige handlingsplan og budget. I lovmæssig henseende er hver enkelt højere uddannelsesinstitution ansvarlig direkte over for Undervisningsministeriet. I de statsdrevne institutioner udpeger ministeren to repræsentanter til konsistoriet i hver institution. Andre medlemmer af konsistoriet kommer fra institutionen, og omfatter repræsentanter for både lærere og studerende. LOKAL ADMINISTRATION Kommuner og landkommuner har ansvaret for hele driften af børnehaver og grundskoler. Bortset fra at være repræsenteret i bestyrelserne for skoler på ungdomstrinet, har kommunale myndigheder intet administrativt ansvar for ungdomstrinet eller højere uddannelsestrin. Arbejdet i børnehaverne styres af et børnehaveudvalg, der fører tilsyn med børnehaveanliggender i den pågældende kommune. Et skolenævn har ansvaret for grundskolens anliggender i hver enkelt kommune. Skolenævnet skal sikre, at alle børn i området i skolepligtig alder får undervisning i henhold til loven. Kommuner og landkommuner er ansvarlige for at tilbyde skoler pædagogisk service, såsom vejledning i specialundervisning, skolepsykologer, etc. Repræsentanter for forældre og ledere af børnehaver og grundskoler har almindeligvis ret til at deltage i vedkommende skolenævns møder som observatører. 9

10 RÅDGIVENDE UDVALG I henhold til grundskoleloven skal hver grundskole have et forældreråd bestående af tre repræsentanter for forældre. I de fleste børnehaver er der forældreforeninger, men de har ikke direkte indflydelse på administrationen af skolen. I henhold til Loven om skoler på ungdomstrinet skal en samarbejdskomité vedrørende erhvervsrettet uddannelse på ungdomstrinet, bestående af 18 personer, være forum for omfattende strategisk tilrettelæggelse vedrørende erhvervsrettet uddannelse og skal være rådgivende vedrørende udstedelse af fælles regler vedrørende erhvervsrettet uddannelse. Den udpeges af undervisningsministeren, som også udpeger fagråd for enkelte brancher eller branchegrupper. Fagrådene skal fastsætte de pågældende erhvervs behov med hensyn til medarbejderes viden og kompetence og fastlægge målene for de enkelte kurser. Fagrådene skal ligeledes stille forslag vedrørende den erhvervsfaglige uddannelses struktur og retningslinier for uddannelserne i særlige fag, der vedrører det pågældende erhverv. Bestyrelser for skoler på ungdomstrinet har tilladelse til at etablere et eller flere rådgivende udvalg for at understøtte det bedst mulige samarbejde mellem den pågældende skole og de lokale erhverv. Forholdet mellem institutioner på højere uddannelsesniveau, arbejdsmarkedets parter og arbejdsmarkedet varierer. Nogle institutioner etablerer regelmæssigt udviklingskomitéer med repræsentanter fra den offentlige sektor og industrien. Via forskningsinstitutioner og forbindelseskontorer stræber universiteter også efter at styrke deres bånd til eksterne parter, f.eks. industrien. 10

11 INFORMATIONS- OG KOMMUNIKATIONSTEKNOLOGI INDEN FOR UDDANNELSE Undervisningsministeriets projektplan for e-læring anbefaler, at informationsteknologien anvendes til gavn for uddannelse og kultur for at skabe et forspring for den islandske nation i fremtidens økonomi. Ministeriets fremtidsvision indebærer udnyttelse af Internettet som et informationsmiddel for skoler. Der skal der på målrettet vis tilbydes undervisningsmateriale og etableres kommunikation mellem studerende, lærere, skoleledere, forældre, medarbejdere og øvrige med tilknytning til uddannelse. Visionen indebærer, at traditionelle undervisningsmetoder udvikles til hvad man kan kalde distribueret undervisning, hvor de studerende læser ved skoler med distribueret undervisning. Som en forlængelse af ministeriets politik inden for informationsteknologi har man bestræbt sig på en styrkelse af forudsætningerne for anvendelse af teknologien inden for undervisning. Nu har man åbnet Uddannelsessystemets gateway menntagatt.is, med information om de væsenligste emner inden for uddannelse og informationsteknologi, der skal udvikles og understøttes af ministeriet. EVALUERING OG TILSYN I henhold til love og bekendtgørelser om børnehaver, har Undervisningsministeriet ansvaret for at der føres et omfattende tilsyn med børnehaverne, d.v.s. deres generelle pædagogiske status i henhold til de nationale målsætninger og børnehavernes egne pædagogiske planer. Den nuværende lov om grundskolen og ungdomsuddannelser foreskriver, at alle grundskoler og skoler på ungdomstrinet skal indføre metoder til evaluering af skolearbejdet, inklusive pædagogisk og administrativ praksis, intern kommunikation og eksterne forbindelser. Undervisnings-, forsknings- og kulturministeriet skal hvert femte år foretage en vurdering af de evalueringsmetoder skolerne benytter i denne henseende. 11

12 Ministeriet er ansvarligt for evaluering af grundskolerne og skolerne på ungdomstrinet samt aktiviteten dér, for at sikre, at undervisningen opfylder lovens og læseplanens forskrifter. Ifølge Universitetsloven, blev der udstedt en bekendtgørelse i 1999 vedrørende kvalitetskontrol af undervisningen på universiteter med henblik på etablering af et formelt internt kvalitetskontrolsystem. Ministeriet tager initiativet til at gennemføre ekstern evaluering af højere uddannelsesforløb eller -institutioner og er ansvarligt for anerkendelse af nye grader. FINANSIERING Kommunerne betaler bygningen og driften af børnehaver og grundskoler. Forældre betaler afgifter for deres børn i børnehaven. Undervisningen i grundskolen, inklusive lærebøger og materialer, er gratis. Staten betaler for alle undervisningsmidler i grundskolen. Driftsomkostningerne ved skoler på ungdomstrinet betales af staten. Byggeomkostninger og etableringsomkostninger vedrørende inventar deles af stat og kommune med henholdsvis 60% og 40%. Ungdomsuddannelser er gratis, men eleverne betaler et optagelsesgebyr og må selv købe deres lærebøger. I erhvervsuddannelserne betaler de studerende en materialeafgift. Universiteterne og andre højere læreanstalter modtager årligt bevillinger på finansloven, som de selv administrerer. Statslige institutioner på det højere uddannelsesniveau opkræver et immatrikulationsgebyr. Private institutioner opkræver skoleafgifter. Undervisning i statslige institutioner inden for højere uddannelse betragtes som værende gratis for de studerende, der ligeledes har adgang til lån fra Den Islandske Uddannelsesfond. 12

13 BØRNEHAVEN GENEREL BESKRIVELSE Den nuværende lovgivning om børnehaver blev vedtaget i Paragraf 1 i loven definerer børnehaven som første trin i uddannelsessystemet. I henhold til loven skal børnehaverne tilbyde undervisning til børn, der endnu ikke har nået den skolepligtige alder på seks år. Undervisningsministeriet fastlægger rammerne og strategien for det pædagogiske arbejde i børnehaver med angivelse af deres pædagogiske rolle samt fastsætter retningslinierne vedrørende de metoder, der skal anvendes. Ministeriet skal udgive et pædagogisk program, som børnehaverne skal følge, hvori der findes en beskrivelse af de grundlæggende midler og holdninger vedrørende opdragelsen af børn. Ministeriet skal ligeledes sørge for at undervisningen i børnehaverne danner grundlaget for en blød overgang fra børnehave til grundskolens første år. Kommunale myndigheder har ansvaret for gennemførelse af loven om børnehaver. I henhold til loven skal bygning og drift af børnehaver finansieres og administreres af kommunerne, som skal etablere og drive børnehaver i henhold til loven. De kan endvidere ansætte konsulenter, der er rådgivende i sager vedrørende børnehaver og fører tilsyn med driften af dem. Alle forældre betaler for deres børns ophold i børnehaven. Forældrebetalingen dækker ca. 30% af driftsomkostningerne i de offentlige børnehaver. Afgifterne i de private børnehaver er ca % højere end i de offentlige. Børnehaver drives næsten altid i lokaler, der er specielt designet og bygget til formålet, og de ligger, hvor der er plads nok til en legeplads med ca. 30 til 40 kvadratmeter pr. barn. Indendørs kræves der 6,5 kvadratmeter til hvert barn. Børnehaver er beregnet til både drenge og piger. De fleste børnehaver er etableret og drives af kommunale myndigheder. Andre kan 13

14 også drive børnehaver i samråd med de kommunale myndigheder. Næsten alle private børnehaver modtager økonomisk støtte fra kommunen. Børnehaverne skal være tilgængelig for børn, der ikke har nået skolepligtig alder, pr. den 1. september det år, hvor barnet fylder seks år. Meget få børnehaver optager børn, der er mindre end et år gamle, og de yngste børn er som regel to år. I kommuner, hvor der ikke er plads til at optage alle ansøgere, nyder børn af enlige forældre og studerende ofte fortrinsret. Handicappede børn har samme ret som andre børn til at blive optaget i børnehave og i mange tilfælde nyder de fortrinsret med hensyn til optagelse. Handicappede børn får samme pædagogiske behandling som andre børn, men den tilpasses deres evner. Børnene opdeles sædvanligvis i separate grupper efter alder. Det er imidlertid ikke usædvanligt, især i mindre børnehaver, at børn i forskellig alder er samlet i én gruppe. PÆDAGOGISK PROGRAM I henhold til loven er de primære pædagogiske aspekter på børnehavetrinet følgende:. at give børnene sikre forhold til leg og et sundt miljø, hvor de kan vokse op;. at give børn lejlighed til at deltage i lege og aktiviteter og nyde de mere afvekslende opvækstmuligheder, der findes i grupper under ledelse af børnehavepædagoger;. at lægge vægt på, i samarbejde med forældrene, at fremme børns alsidige udvikling i overensstemmelse med hvert enkelt barns individuelle natur og behov og tilstræbe at bibringe dem den emotionelle og fysiske støtte de har brug for, for at kunne nyde deres barndom;. at fremme børnenes tolerance og fordomsfrihed og give dem lige muligheder for at udvikle sig; 14

15 . at understøtte deres kristne-etiske udvikling og lægge grunden til at børnene kan blive selvstændige, bevidste, aktive og ansvarlige deltagere i et demokratisk sam fund, der er under stadig og hastig udvikling;. at pleje børnenes kreative og udtryksmæssige egenskaber med henblik på en styrkelse af deres opfattelse af dem selv, deres tryghedsfølelse og evner til at løse problemer på en ikke-aggressiv måde. Som loven om børnehaver foreskriver, udgiver Undervisningsministeriet et pædagogisk program, de skal følge. Det pædagogiske program skal indeholde en definition af børnehavernes undervisningsmæssige og pædagogiske rolle og retningslinier for hvorledes den rolle skal varetages. Det nuværende pædagogiske program er baseret på en børnecentreret ideologi, hvor der lægges vægt på barndommen som et separat trin i udviklingen med særlige kvaliteter, der bør betænkes; hvert enkelt barns udvikling og behov må være i fokus. Kernen i børnehavens pædagogiske arbejde er legen, der anses for at være den bedste måde, hvorpå barnet kan lære og modnes. Børn er i børnehaven fra 4 til maksimalt 9 timer om dagen. Børnehavearbejdet skal danne bro mellem omsorg for og undervisning af børn, og understøtte deres alsidige udvikling og således forberede dem for grundskolen og livet. Børn i børnehavealderen får efter behov speciel støtte eller træning, hvis de lider af et handicap eller følelsesmæssige eller sociale vanskeligheder. Med det formål at øge barnets færdigheder, varetages denne træning i barnets egen børnehave, i henhold til bestemte regler og under tilsyn af en børnehavepædagog, en socialpædagog eller andre specialister. Alle børn, der får speciel assistance eller træning, undersøges regelmæssigt for at følge deres helbred og udvikling. 15

16 EVALUERING Det kræves ikke, at børnehaver bedømmer børnenes status eller udvikling. Sådanne bedømmelser foretages imidlertid af børnehavens medarbejdere eller specialister, såfremt der i børnehaven opstår mistanke om at et barns fraviger fra normal udvikling. Børnehaveledere skal sørge for, at det pædagogiske arbejde, der udføres i børnehaven, evalueres regelmæssigt. Gældende lov om børnehaver pålægger Undervisningsministeriet ansvaret for at gennemføre en omfattende bedømmelse af deres generelle pædagogiske arbejdsindsats. BØRNEHAVEPÆDAGOGER Børnehavepædagoger skal afslutte en tre års uddannelse ved Islands Pædagogiske Universitet eller ved Universitetet i Akureyri. De fleste studerende, der påbegynder uddannelsen, har taget studentereksamen. Programmet er opdelt i to tredjedele boglig og en tredjedel praktisk uddannelse i børnehaven under ledelse af en kvalificeret børnehavepædagog. 16

17 GRUNDSKOLEN GENEREL BESKRIVELSE I 1995 blev der vedtaget en ny lov om grundskolen. Sammenlignet med tidligere lov er den største ændring, at i 1996 overtog kommuner og landkommuner driften af grundskoler. Loven danner rammen for undervisning på dette niveau, målet med den og dens funktion samt statens og de kommunale myndigheders ansvar. Mere detaljerede bestemmelser vedrørende grundskolen skal findes i bekendtgørelser, som Undervisningsministeriet udsteder på grundlag af gældende lov. Lov om grundskolen foreskriver undervisningspligt for børn i alderen 6 til 16 år, inkl. specialundervisning. I loven er længden af skoleåreet fastsat samt det minimale antal timer, der skal læses om ugen, såvel som fagene. Skoleåret varer ni måneder og begynder mellem den 21. august og den 1. september og slutter mellem den 31. maj og 10. juni. I henhold til loven skal antallet af skoledage mindst være 170, men ifølge lærernes nye lønoverenskomst bliver antallet af skoledage 180. Der undervises fem dage om ugen. Loven forpligter forældre til at sørge for at deres børn indskrives i skole og følger undervisningen. Loven forpligter ligeledes staten og lokale myndigheder til at sørge for, at der undervises i henhold til loven. Grundskolen er organiseret i et enkelt system, yngre og ældre årgange udgør et enkelt skoletrin og de undervises sædvanligvis i den samme skole. Der er ingen adgangsbetingelser på dette niveau, så alle børn optages ved seks års alderen. Optagelsesprocenten er 100. Kommunerne driver grundskoler for børn og unge i alderen seks til seksten år inkl. specialundervisning. De betaler for vejledning, almen undervisning, vikarundervisning, administration og sagkyndig service såvel som etableringen og driften af grundskoler og tilbud om specialundervisning. 17

18 Grundskoleloven foreskriver, at alle børn skal modtage passende undervisning, under hensyn til elevens karakter og hans eller hendes behov og med tanke på at støtte vedkommende elevs udvikling, sundhed og uddannelse. Elever er berettiget til at gå i skole i det område hvor de bor. Endvidere skal skolen systematisk integrere handicappede elever i almindelig undervisning. Staten fører tilsyn med at love og bekendtgørelser om uddannelse overholdes og er ansvarlig for udgivelsen af undervisningsmidler. Endvidere er staten ansvarlig for evaluering af de enkelte skoler og det pædagogiske arbejde, der udføres der, for at sikre, at alle aktiviteter er i overensstemmelser med gældende lov og læseplanen. Lokale skolekontorer tilbyder skoler diverse specialservice, så som almen pædagogisk rådgivning, rådgivning vedrørende enkelte fag, pædagogisk rådgivning for elever og skolepsykologisk service. Hvor service af den art ikke tilbydes af kommunen, har de lokale myndigheder pligt til at forhandle med andre lokale myndigheder eller med institutioner, så som lærerseminarer eller andre parter, der tilbyder lignende service. Grundskolen er delt i 10 klasser. Tre typer skoler er mest almindelige: Skoler med alle 10 årgange, skoler med årgange 1 til 7 og skoler med årgange 8 til 10. Skoler med årgange 8 til 10 er ofte opsamlingsskoler, d.v.s. de optager elever fra mere end en skole i oplandet med årgange 1 til 7. Alle grundskoler er kønsintegrerede. Mange kommuner tilbyder at drage omsorg for børnene uden for skoletiden. Skolerne varierer kolossalt i størrelse. De største skoler ligger i hovedstaden og forstæderne og har omkring 800 elever. I landdistrikterne, uden for Reykjavik og dens forstæder, er der mange mindre skoler, nogle med færre end 10 elever. I halvdelen af grundskolerne er der færre end 100 elever. Skolerådgivere har til opgave især at tilbyde eleverne rådgivning vedrørende deres uddannelse, problemer i forbindelse med undervisning og deres valg af studium. 18

19 LÆSEPLAN I henhold til grundskoleloven er de primære mål for grundskolen som følger:. at forberede eleverne til at leve og arbejde i et demokratisk samfund, der er i stadig udvikling. Organisationen af skolen og tilrettelæggelsen af arbejdet skal derfor ske under hensyn til tolerance, kristent livssyn og demokratisk samarbejde.. at stile mod at styre det daglige arbejde i størst mulig overensstemmelse med elevernes natur og behov og stimulere den enkeltes udvikling, sundhed og uddannelse.. at give eleverne lejlighed til at indhente kundskaber og færdigheder og udvikle arbejdsvaner, der understøtter en fortsat interesse for at søge uddannelse og personlig udvikling. Skolearbejdet skal derfor lægge grunden til selvstændig tænkning og træne elevens evner til at samarbejde med andre. På grundlag af loven udgiver Undervisningsministeriet bekendtgørelser og læseplanen. Disse giver et detaljeret indtryk af, hvorledes loven skal gennemføres og beskriver på klarere vis grundskolens pædagogiske rolle samt de primære mål for undervisningen i de enkelte fag i overensstemmelse med den rolle. Hovedlæseplanen er en videre udvikling af loven og har en ministeriel bekendtgørelses juridiske status. Her findes en fortolkning af loven og en yderligere beskrivelse af, hvad der skal koordineres i alle islandske grundskoler. Endvidere opstiller læseplanen parametrene for hver skole og dens medarbejdere med hensyn til organisation, gennemførelse og evaluering af undervisningen inden for den enkelte skole såvel som den del af den samlede undervisningstid, der tildeles de enkelte fag hvert år. Læseplanen gælder for alle årgange og fag i grundskolen. I henhold til grundskoleloven har hver skoles medarbejdere pligt til at udarbejde en skolelæseplan på grundlag af ministeriets læseplan, som giver hver enkelt skole lejlighed til at indrette sig efter egne forhold og karakteristiske kendetegn. 19

20 Skolelæseplanen skal være hver enkelt skoles administrative plan. Den skal gælde for hele skoleåret og indholde en årskalender, beskrive tilrettelæggelsen af undervisningen, undervisningens målsætninger og indhold, fremgangsmåder ved evaluering af elever, evaluering af arbejdet, der udføres i skolen, aktiviteter ud over undervisningen og andre aspekter i skolens organisation. Antal timer for hver årgang skal være som følger: klasse (alder 6-9 år) 30 timer pr. uge klasse (alder år) 35 timer pr. uge klasse (alder år) 37 timer pr. uge I henhold til Hovedlæseplanen vil elevernes samlede skoletid ved afslutningen af grundskolen have været fordelt på følgende måde på de forskellige fag: Islandsk ca. 19% Matematik ca. 17% Naturvidenskab ca. 9% Idræt ca. 10% Samfundslære og religion ca. 10% Formning ca. 11% Moderne sprog ca. 11% Privatøkonomi ca. 4% IKT ca. 6% Livsfærdigheder ca. 2% De første fem fag i gruppen ovenfor er fag, som alle elever lærer fra 1. til 9. klasse. Undervisning i andre fag starter senere. I 10. klasse (afgangsklassen) lærer alle elever islandsk, matematik, engelsk, dansk, naturvidenskab, samfundslære, livsfærdigheder og idræt, mens andre fag og valgfag veksler. Læseplanen for grundskolen indeholder nu for første gang forholdsregler vedrørende specialundervisning i islandsk for elever, der har andet modersmål end islandsk. 20

21 Læseplanen indeholder også nye forholdsregler vedrørende specialundervisning i islandsk for døve og hørehæmmede elever og for undervisning i tegnsprog for døve. Målet for undervisning i islandsk for børn af indvandrere og for døve og undervisning i tegnsprog for døve findes i læseplanen for islandsk i grundskolen. Alle elever forventes i almindelighed at læse samme pensum i nogenlunde samme tempo. Elever, der har vanskeligheder, får specialundervisning, først og fremmest i islandsk og matematik, men forbliver i deres klasse størstedelen af timerne. Lærerne vælger de undervisningsmetoder, der egner sig for eleverne, de pædagogiske midler og de forhold, hvorunder de underviser. Almindeligvis søger man at opnå så stor afveksling som muligt. Grundskoleelever, der har kundskabsmæssige eller sociale vanskeligheder, tilbydes specialundervisning i et væsentligt omfang, efter at elevens kundskabsmæssige vanskeligheder er blevet analyseret. Denne undervisning kan finde sted på to forskellige måder: Enten kan speciallæreren arbejde med klasselæreren i klasseværelset, hvor han assisterer eleven, eller eleven kan tages ud af klasseværelset og få undervisning af speciallæreren enten alene eller i en lille gruppe. Nogle skoler har ligeledes specialafdelinger for elever med svære indlæringsvanskeligheder. EVALUERING Eksaminer og andre former for evaluering, sædvanligvis skriftlige, afholdes af de enkelte lærere og skoler. Evalueringen er derfor ikke standardiseret mellem forskellige skoler og lærere. Det er meget forskelligt, hvordan evalueringen af elevernes fremskridt finder sted: Evaluering kan gives i form af en tal- eller bogstavkarakter, eller en mundtlig eller skriftlig kommentar. Der gives evaluering med regelmæssige mellemrum skoleåret igennem og ved slutningen af skoleåret. Standardiserede prøver ved afslutningen af grundskolen er valgfri, d.v.s. eleverne kan 21

22 vælge, hvorvidt og hvor mange standardiserede prøver de tager. I skoleåret vil eleverne kunne vælge mellem prøver i fem fag, nemlig islandsk, dansk, engelsk, matematik og naturvidenskab. I skoleåret vil eleverne kunne vælge mellem seks fag, der vil nemlig også blive tilbudt en prøve i samfundsfag. Disse eksaminer afholdes, evalueres og er organiseret af Pædagogisk Institut. Der gives karakterer efter skalaen 1 til 10 på basis af opgivne krav med 10 som højeste karakter. Formålet med disse eksaminer er primært at danne sig et indtryk af elevens standpunkt ved slutningen af grundskolen og hjælpe vedkommende elev med at vælge en ungdomsuddannelse. Ved slutningen af grundskolen får alle elever et eksamensbevis, der viser deres karakterer både i de standardiserede eksaminer og andre kurser, de har afsluttet i det sidste skoleår. I 4. og 7. klasse tager eleverne to standardiserede prøver. Fagene der prøves i er islandsk og matematik. Undervisningsministeriet skal fremstille oversigtseksaminer og standardiserede prøver for skolen, for at kunne måle elevernes kundskabsmæssige status. Loven foreskriver ligeledes, at hver skole skal indføre metoder, der gør skolen i stand til at vurdere eget pædagogisk arbejde. Denne evaluering skal bl.a. omfatte pædagogisk og administrativ praksis, intern kommunikation og eksterne forbindelser. Den enkelte skoles metoder ved selvevalueringen skal bedømmes af en udefra kommende part hvert femte år. Undervisningsministeriet har også ansvaret for at gennemføre evaluering af skoler og skolearbejde for at sikre at undervisningen opfylder kravene i grundskoleloven. LÆRERE I grundskolens yngre årgange (1. til 7. klasse) underviser den samme lærer sin klasse i de fleste fag. I de ældre årgange (8. til 10. klasse) underviser lærere almindeligvis i 22

23 enkelte fag i en række klasser. De kan evt. fortsætte med den samme gruppe år efter år. Lærere i grundskolen er uddannede som almene lærere i Islands Pædagogiske Universitet eller ved Universitetet i Akureyri. Der kræves et tilfredsstillende resultat ved studentereksamen eller tilsvarende for at kunne påbegynde en læreruddannelse, der strækker sig over 3 år, til forskel fra distancestudiet, der tager 4 år. Der uddannes også lærere til skolens ældste årgange ved Islands Universitet. I dette tilfælde er en BA eller BS grad (3 eller 4 års studier) en forudsætning for at kunne påbegynde uddannelsen, der varer et år, eller et semester, hvis kandidater har en grad, der er højere end den foregående. Kurserne er både akademiske og praktiske og belønnes med lærerkvalifikationer. Lærere ansættes af kommunerne, enten på fuld tid eller deltid. Hvert år, tilbyder læreruddannelsesinstitutioner en lang række efteruddannelseskurser for lærere. Man har ikke pligt til at tage efteruddannelse eller videreuddannelse. 23

Uddannelsessystemet. Island. Undervisnings-, forsknings- og kulturministeriet

Uddannelsessystemet. Island. Undervisnings-, forsknings- og kulturministeriet Uddannelsessystemet i Island Undervisnings-, forsknings- og kulturministeriet indhold BAGGRUND........................ 4 BØRNEHAVER....................... 10 GRUNDSKOLE....................... 16 UNGDOMSUDDANNELSER.............

Læs mere

Kommercialisering i uddannelsessektoren i Island Islands Lærerforbund. Kommercialiseringen af uddannelsen i Norden NLS konferense

Kommercialisering i uddannelsessektoren i Island Islands Lærerforbund. Kommercialiseringen af uddannelsen i Norden NLS konferense Kommercialisering i uddannelsessektoren i Island Islands Lærerforbund Kommercialiseringen af uddannelsen i Norden NLS konferense 29. 30. mars 2016 Nogle tal Børnehaver: I 2014 var der i alt 255 børnehaver

Læs mere

Rapport fra Islands Lærerforbund (KÍ) om kommercialisering i uddannelsessektoren i Island

Rapport fra Islands Lærerforbund (KÍ) om kommercialisering i uddannelsessektoren i Island Rapport fra Islands Lærerforbund (KÍ) om kommercialisering i uddannelsessektoren i Island Indhold 1. Antal skoler drevet af offentlige og af private institutioner 2. Regulativer om offentlige og private

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af

Bekendtgørelse af lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af LBK nr 1073 af 04/09/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 22. februar 2017 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 056.63P.391 Senere ændringer

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om pædagogikum i de gymnasiale uddannelser

Bekendtgørelse af lov om pædagogikum i de gymnasiale uddannelser LBK nr 786 af 21/06/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 26. september 2017 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 17/07586 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne

Bekendtgørelse af lov om videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne LBK nr 1038 af 30/08/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 14. september 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., j.nr. 17/035918 Senere ændringer

Læs mere

Bekendtgørelse om Folkekirkens Uddannelses- og Videncenter

Bekendtgørelse om Folkekirkens Uddannelses- og Videncenter Bekendtgørelse om Folkekirkens Uddannelses- og Videncenter I medfør af 2, stk. 1 og 2, 3, 4, stk. 3, og 5, stk. 2, i lov nr. 309 af 16. maj 1990 om folkekirkens institutioner til uddannelse og efteruddannelse

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om Danmarks Evalueringsinstitut

Bekendtgørelse af lov om Danmarks Evalueringsinstitut LBK nr 782 af 15/06/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. februar 2017 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 002.96Q.541 Senere ændringer til

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

Forspring til fremtiden. Handlingsplan for de elektroniske uddannelser 2001-2003 Undervisnings-, forsknings- og kulturministeriet

Forspring til fremtiden. Handlingsplan for de elektroniske uddannelser 2001-2003 Undervisnings-, forsknings- og kulturministeriet Forspring til fremtiden Handlingsplan for de elektroniske uddannelser 2001-2003 Undervisnings-, forsknings- og kulturministeriet Nyt syn - nye metoder Informations- og kommunikationsteknologien (IKT) giver

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R September 1998 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.

Læs mere

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 Studieordning Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt i Ministeriet

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Handicappedes offerrolle

Handicappedes offerrolle 1 Handicappedes offerrolle Den danske beskæftigelsespolitik handler for tiden mest om at vi skal have færrest muligt på passiv forsørgelse og flest muligt i arbejde. Alligevel trives et menneskesyn, hvor

Læs mere

(Tidlig vejledning i folkeskolen, mentorordning, brobygning og forøget opsøgende vejledning m.v.)

(Tidlig vejledning i folkeskolen, mentorordning, brobygning og forøget opsøgende vejledning m.v.) LOV nr 559 af 06/06/2007 (Gældende) Lov om ændring af lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv og forskellige andre love og om ophævelse af lov om brobygningsforløb til ungdomsuddannelserne (Tidlig

Læs mere

Campus Odense. Miljøplanlægning. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB

Campus Odense. Miljøplanlægning. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB Campus Odense 3-årig Bacheloruddannelse Miljøplanlægning Statskundskab SAMFUNDSVIDENSKAB 2 Genvej til magtens korridorer Er du interesseret i politik, og kan du lide at diskutere, så er statskundskab noget

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne

Bekendtgørelse af lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne LBK nr 96 af 26/01/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 3. februar 2017 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 17/00427 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Kapitel 1. Optagelse og kapacitet i 10. klasseordningerne

Kapitel 1. Optagelse og kapacitet i 10. klasseordningerne Undervisningsministeriet sagsnr.: 072.51S.541 Udkast Bekendtgørelse om overenskomst mellem en kommunalbestyrelse og en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, om varetagelse af 10. klasseundervisning

Læs mere

Bekendtgørelse om Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter

Bekendtgørelse om Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter BEK nr 1501 af 10/12/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 10. marts 2017 Ministerium: Kirkeministeriet Journalnummer: Ministeriet for Ligestilling og Kirke, j.nr. 119081/13 Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. september 2000 Revideret per 1. februar 2014 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne - særligt med fokus på det merkantile område

Regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne - særligt med fokus på det merkantile område Regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne - særligt med fokus på det merkantile område Undervisningsministeren præsenterede 2. oktober regeringens udspil til en kommende erhvervsuddannelsesreform.

Læs mere

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG. STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav

Læs mere

Campus Odense. Miljøplanlægning. samfundsfag. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB

Campus Odense. Miljøplanlægning. samfundsfag. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB Campus Odense Miljøplanlægning samfundsfag 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB Et bredt samfundsengagement Samfundsfag er for dig, der har en bred interesse i politiske og samfundsmæssige problemstillinger

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 15. april 1991 om uddannelse af socialpædagoger. Kapitel 1. Uddannelsens formål. Kapitel 2.

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 15. april 1991 om uddannelse af socialpædagoger. Kapitel 1. Uddannelsens formål. Kapitel 2. Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 15. april 1991 om uddannelse af socialpædagoger I medfør af 29 i landstingsforordning nr. l af 16. maj 1989 om uddannelse af lærere til folkeskolen og om de sociale

Læs mere

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat Pisa 2003 +2006 Læseundersøgelser & debat 1. Den danske regering indvilgede i at lade OECD gennemføre et review af grundskolen folkeskolen efter hvad regeringen betragtede som skuffende resultater, der

Læs mere

Marts 2008. Indholdsfortegnelse

Marts 2008. Indholdsfortegnelse KVALITET I VOKSNES LÆRING I ISLAND Marts 2008 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 1 Udviklingen af kvalitetsindikatorer... 2 2 Vejledning for intern evaluering... 3 3 Kvalitetsstandarden ISO 9001... 5

Læs mere

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 11. juni 2014

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 11. juni 2014 Lovtidende A 2014 Udgivet den 11. juni 2014 1. juni 2014. Nr. 578. Bekendtgørelse af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne Herved bekendtgøres

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om uddannelse af pædagoger

Bekendtgørelse af lov om uddannelse af pædagoger Bekendtgørelse af lov om uddannelse af pædagoger LBK nr 980 af 01/11/2000 (Gældende) LOV Nr. 145 af 25/03/2002 67 LOV Nr. 274 af 08/05/2002 7 Senere ændringer til forskriften Oversigt (indholdsfortegnelse)

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) UDKAST Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Forord: I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven) med

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri (Gældende) Udskriftsdato: 7. januar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 7-702-03-199/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Profilmodel 2013 Videregående uddannelser

Profilmodel 2013 Videregående uddannelser Profilmodel 213 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne

Bekendtgørelse af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne LBK nr 578 af 01/06/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 29. maj 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., j.nr. 14/006467 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Vedr. Gentofte og Gladsaxes frikommuneansøgninger om ungespor (udskoling med hhv. et EUD- og et STX-spor)

Vedr. Gentofte og Gladsaxes frikommuneansøgninger om ungespor (udskoling med hhv. et EUD- og et STX-spor) Skole- og familiechef Bente Schoubye, Gladsaxe Kommune Vedr. Gentofte og Gladsaxes frikommuneansøgninger om ungespor (udskoling med hhv. et EUD- og et STX-spor) Tak for ansøgningerne vedrørende Ungesporet

Læs mere

2015 statistisk årbog

2015 statistisk årbog 2015 statistisk årbog 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning og Nordisk Samarbejde.

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik I medfør af 18 og 19, nr. 3, i landstingslov nr. 16 af 31. oktober 1996

Læs mere

Hånd og hoved i skolen

Hånd og hoved i skolen PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................

Læs mere

Udkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

Udkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Udkast Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22, stk. 1 og 2, og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf.

Læs mere

Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser i Norge, Sverige og Finland 1

Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser i Norge, Sverige og Finland 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

2016 statistisk årbog

2016 statistisk årbog 2016 statistisk årbog 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning og Nordisk Samarbejde.

Læs mere

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd Refleksionspapir om inklusion Det Centrale Handicapråd Udgiver: Det Centrale Handicapråd Tekst: Kira Hallberg Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, opg. F, 4. 1260 Kbh. K. Tlf: 33 11 10 44 Fax: 33 11 10

Læs mere

Forslag. Lov om pædagogikum i de gymnasiale uddannelser

Forslag. Lov om pædagogikum i de gymnasiale uddannelser 2007/2 LSV 143 (Gældende) Udskriftsdato: 12. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 052.017.021 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 4. juni 2008 Forslag

Læs mere

Temaeftermiddag for praktikken

Temaeftermiddag for praktikken Temaeftermiddag for praktikken Social og sundhedsuddannelsen under erhvervsuddannelse lov og bekendtgørelse Oktober 2008 EUD lov og bek. v. Gitte B Jensen Side 1 Temaeftermiddag for praktikken Lov og indgangene

Læs mere

Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx 2014 om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i folkeskolen.

Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx 2014 om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i folkeskolen. Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx 2014 om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i folkeskolen. I medfør af 15, stk. 3 i Inatsisartutlov nr. 15 af 3. december 2012 om

Læs mere

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Redigeret december 2010 Redigeret august 2011 (eksamensform alment modul) Redigeret juni

Læs mere

Formål og hensigt EUD10 Djursland

Formål og hensigt EUD10 Djursland EUD 10 Djursland Formål og hensigt EUD10 Djursland er et samarbejde mellem Viden Djurs og Randers Social- og Sundhedsskole, Djurslandsafdelingen. Forløbet vil på en konstruktiv, målrettet og nytænkende

Læs mere

2014 statistisk årbog

2014 statistisk årbog 2014 statistisk årbog 1. december 2014 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning

Læs mere

10. klasse. Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange. 29-04-2015 Side 1

10. klasse. Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange. 29-04-2015 Side 1 10. klasse Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange 29-04-2015 Side 1 Rammen I 2008 blev 10. klasse målrettet unge, som efter grundskolen har behov for yderligere faglig kvalificering

Læs mere

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i. lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i. lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser Information til Dansk Byggeris repræsentanter i lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser Indledning Som medlem af et lokalt uddannelsesudvalg/en fagkomité repræsenterer du Dansk Byggeri og den sektion,

Læs mere

Hammeren Produktionsskolen Vest

Hammeren Produktionsskolen Vest Virksomhedsplan 2015 Hammeren Produktionsskolen Vest Formål og målgrupper Hammeren- Produktionsskolen Vest er en selvejende statslig uddannelsesinstitution med vedtægter, der er godkendt af kommunalbestyrelsen

Læs mere

Vejledning til standardaftale for internationale uddannelsesforløb

Vejledning til standardaftale for internationale uddannelsesforløb Vejledning til standardaftale for internationale uddannelsesforløb Som led i kvalitetssikringen af de uddannelser, som udbydes i samarbejde med udenlandske universiteter, har universitetets ledelse besluttet

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I. Januar 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I. Januar 1997 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I Januar 1997 Senest revideret august 2007 1 Kapitel 1: Formål og faglig

Læs mere

10. klasse. Rammen. Præsentation af reglerne om 10. klasse særligt. de nye erhvervsrettede 10. klasseordninger

10. klasse. Rammen. Præsentation af reglerne om 10. klasse særligt. de nye erhvervsrettede 10. klasseordninger 10. klasse Præsentation af reglerne om 10. klasse særligt de nye erhvervsrettede 10. klasseordninger Chefkonsulent Lone Basse, afdelingen for ungdoms- og voksenuddannelser, Undervisningsministeriet Indsæt

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Driftsoverenskomst mellem Holstebro Kommune og Vinderup Realskole

Driftsoverenskomst mellem Holstebro Kommune og Vinderup Realskole Driftsoverenskomst mellem Holstebro Kommune og Vinderup Realskole Forslag Indhold 1. Aftaleparter...3 2. Aftalegrundlag...3 3. Lovgrundlag...3 4. Driftssted...3 5. Bestyrelse...4 6. Vision...4 7. Mål...4

Læs mere

Profilmodel 2012 Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2012 Ungdomsuddannelser Profilmodel 212 Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 212 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B. November 2002

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B. November 2002 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B November 2002 Senest revideret november 2002 Faglig supplering i Musikvidenskab Kapitel 1:

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning November 2012. Høringsnotat

Ministeriet for Børn og Undervisning November 2012. Høringsnotat Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 L 96 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Børn og Undervisning November 2012 Høringsnotat Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Krav til minimumsstørrelsen

Læs mere

Bilag 2 BScE studieordning 2004

Bilag 2 BScE studieordning 2004 2004/2005 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Bilag 2 BScE studieordning 2004 Studieordningen for BScE studiet er DTU's overordnede beskrivelse af, hvordan bachelordelen af civilingeniøruddannelsen er sammensat.

Læs mere

Herudover indgår Aarhus Universitets notat af 7. oktober 2005 om undervisningsportfolio (http://www.au.dk/da/politik/portfolio) i regelgrundlaget.

Herudover indgår Aarhus Universitets notat af 7. oktober 2005 om undervisningsportfolio (http://www.au.dk/da/politik/portfolio) i regelgrundlaget. AARHUS UNIVERSITET DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Maj 2005 VEJLEDNING VEDRØRENDE UDARBEJDELSE AF ANSØGNING TIL STILLING SOM ADJUNKT, LEKTOR ELLER PROFESSOR VED DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET,

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22 og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Formål for faget engelsk

Formål for faget engelsk Tilsynsførende Tilsyn ved Lise Kranz i juni 2009 og marts 2010. På mine besøg har jeg se følgende fag: Matematik i indskoling og på mellemtrin, engelsk på mellemtrin samt idræt fælles for hele skolen.

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I R S K E S T U D I E R. September 2002

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I R S K E S T U D I E R. September 2002 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I R S K E S T U D I E R September 2002 Senest revideret juli 2007 2 Studieordning for Suppleringsuddannelse

Læs mere

Velfærdsteknologi i praksis

Velfærdsteknologi i praksis AKADEMIUDDANNELSE Velfærdsteknologi i praksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til ansatte inden for social-og sundhedområdet og det

Læs mere

NOTAT undervisning i hjemmet

NOTAT undervisning i hjemmet NOTAT undervisning i hjemmet 1 Indledning Som hjemmeunderviser hører man under Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v., og man skal naturligvis sørge for, at ens undervisning, uanset

Læs mere

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene

Læs mere

En fri folkeskole. Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik. Fremtidens frie folkeskole. Mere frihed styrker fagligheden.

En fri folkeskole. Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik. Fremtidens frie folkeskole. Mere frihed styrker fagligheden. En fri folkeskole Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik Fremtidens frie folkeskole Skolernes formål Liberal Alliance ønsker en folkeskole, hvor børnene er fagligt dygtige, tænker kreativt og

Læs mere

STUDIEORDNING FOR DE NATURVIDENSKABELIGE UDDANNELSER VED ODENSE UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR DE NATURVIDENSKABELIGE UDDANNELSER VED ODENSE UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR DE NATURVIDENSKABELIGE UDDANNELSER VED ODENSE UNIVERSITET Indhold: 1. Uddannelsens omfang og forudsætninger 2. Uddannelsernes indhold 3. Generelle eksamensbestemmelser 4. Andre bestemmelser

Læs mere

Indberetning af GUX studieretninger - retningslinjer

Indberetning af GUX studieretninger - retningslinjer Ilinniartitaanermut, Kultureqarnermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke Indberetning af GUX studieretninger - retningslinjer

Læs mere

Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen

Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen Den 4. juni 2013 AFTALETEKST Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen Regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Det Konservative

Læs mere

FLEKSIBELT FORLØB. Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb

FLEKSIBELT FORLØB. Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb SIBE FLEK RLØB LTFO FLEKSIBELT FORLØB Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet April 2014 INDHOLD Masteruddannelsen som

Læs mere

Tillæg 1. SUPPLERINGSUDDANNELSE I SOCIOLOGI

Tillæg 1. SUPPLERINGSUDDANNELSE I SOCIOLOGI Tillæg 1. SUPPLERINGSUDDANNELSE I SOCIOLOGI Sociologisk Institut udbyder en suppleringsuddannelse af 1 års varighed (60 ects) for studerende, som ikke læser sociologi. Ønskes et forløb på 1½ år (90 ects),

Læs mere

Inatsisartutlov nr. 24 af 18. november 2010 om folkehøjskoler

Inatsisartutlov nr. 24 af 18. november 2010 om folkehøjskoler Inatsisartutlov nr. 24 af 18. november 2010 om folkehøjskoler Formål 1. Folkehøjskolerne tilbyder elever almendannende undervisning med sigte på folkelig oplysning af bred, almen og demokratisk karakter

Læs mere

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger

Læs mere

EUD 10. Norddjurs. September 2014

EUD 10. Norddjurs. September 2014 September 2014 EUD 10 Norddjurs Billeder og illustrationer: Colourbox.dk Et samarbejde mellem 10. Klasse-Center Djursland, Viden Djurs og Randers Social- og Sundhedsskole, Djurslandsafdelingen Formål,

Læs mere

HD 2. del Finansiel Rådgivning. En efteruddannelse indenfor bank, pension, forsikring og realkredit

HD 2. del Finansiel Rådgivning. En efteruddannelse indenfor bank, pension, forsikring og realkredit HD 2. del Finansiel Rådgivning En efteruddannelse indenfor bank, pension, forsikring og realkredit Rådgiver inden for den finansielle sektor Hvem henvender uddannelsen sig til? Medarbejdere inden for bank

Læs mere

Studieordning for. Faglig supplering i Samfundsfag. ved. Aalborg Universitet

Studieordning for. Faglig supplering i Samfundsfag. ved. Aalborg Universitet Studieordning for Faglig supplering i Samfundsfag ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1. november 2006 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Studienævn...3 3. Optagelse...3 4. Uddannelsens betegnelse

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

DOF s Uddannelsespolitik

DOF s Uddannelsespolitik Dansk Orienterings-Forbund Eliteudvalget DOF s Uddannelsespolitik Målgruppe DOF s uddannelsespolitik omfatter dels løbere under 20 år: - løbere i forbundets Talentkraftcentre (TKC) - løbere i Junioreliten

Læs mere

Lov om kommunale særlige tilbud om grundskoleundervisning til visse udenlandske børn og unge

Lov om kommunale særlige tilbud om grundskoleundervisning til visse udenlandske børn og unge Den fulde tekst Lov om kommunale særlige tilbud om grundskoleundervisning til visse udenlandske børn og unge VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget

Læs mere

Samarbejde mellem højskoler og uddannelsesinstitutioner

Samarbejde mellem højskoler og uddannelsesinstitutioner Samarbejde mellem højskoler og uddannelsesinstitutioner Formålet med vejledningen er at beskrive de vilkår og muligheder, der er for samarbejde mellem folkehøjskoler og uddannelsesinstitutioner. 1. Generelle

Læs mere

Mere undervisning i dansk og matematik

Mere undervisning i dansk og matematik Mere undervisning i dansk og matematik Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører mere undervisning i dansk og matematik: 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne

Læs mere

En genvej til bedre specialundervisning. Inspirationshæfte til skoler og kommuner

En genvej til bedre specialundervisning. Inspirationshæfte til skoler og kommuner En genvej til bedre specialundervisning Inspirationshæfte til skoler og kommuner En introduktion De sidste 5-10 år er kravene til den danske folkeskoles rummelighed vokset, og det har skabt nye udfordringer

Læs mere

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet 2009-retningslinjer i henhold til Bekendtgørelse af 29. november 2013 Bekendtgørelse om fleksible forløb inden for videregående uddannelser

Læs mere

Virksomhed og struktur

Virksomhed og struktur Virksomhed og struktur Virksomhed og struktur 787 Københavns Universitet er en af landets største arbejdspladser, hvor ca. 1550 fuldtidsansatte videnskabelige medarbejdere (professorer, lektorer, adjunkter,

Læs mere

Beskrivelse af procedure for oprettelse af sommerkurser til med henblik optagelse ved erhvervsuddannelser

Beskrivelse af procedure for oprettelse af sommerkurser til med henblik optagelse ved erhvervsuddannelser Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Beskrivelse af procedure for oprettelse

Læs mere

Vedtægt. KØBENHAVNS UNIVERSITET Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi

Vedtægt. KØBENHAVNS UNIVERSITET Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi KØBENHAVNS UNIVERSITET Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Vedtægt Grundlaget for IFRO fremgår af 61 i vedtægt for Københavns Universitet og særskilte vedtægt

Læs mere

Udkast til bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand

Udkast til bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand Udkast til bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand I medfør af 3, stk. 3, 19 i, stk. 1, 21, stk. 5, 30 a og 51 b, stk. 3, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Adgang til ph.d.-uddannelsen i molekylær medicin Den ph.d.-studerende skal have en sundheds- eller naturvidenskabelig uddannelsesbaggrund.

Adgang til ph.d.-uddannelsen i molekylær medicin Den ph.d.-studerende skal have en sundheds- eller naturvidenskabelig uddannelsesbaggrund. Modtager(e): Notat Ph.d. uddannelse i molekylær medicin med tilknyttet Honors master Mellem ph.d.-skolerne på ST og HE er der enighed om at etablere en fælles ph.d.- uddannelse i molekylær medicin, hvor

Læs mere

Retningslinjer for udbud af danske videregående uddannelser til internationale studerende

Retningslinjer for udbud af danske videregående uddannelser til internationale studerende Retningslinjer for udbud af danske videregående uddannelser til internationale studerende 1. Definitioner 2. Generelt 3. Information i forbindelse med studievalg 4. Partnere og agenter 5. Adgangskrav 6.

Læs mere

Undervisning i fagene

Undervisning i fagene Undervisning i fagene Almindelige bemærkninger til lovændringer der vedrører undervisning i fagene 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne for 1.-9. klassetrin foreslås

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse 2013

Tilfredshedsundersøgelse 2013 Tilfredshedsundersøgelse 2013 [Institutionsnavn] Spørgeskema Erhvervsakademier Sådan udfylder du spørgeskemaet Du bedes besvare spørgeskemaet med udgangspunkt i de oplevelser og erfaringer, du har som

Læs mere

Uddannelse som talentvejleder

Uddannelse som talentvejleder Uddannelse som talentvejleder et efteruddannelsestilbud hos ScienceTalenter Vi skal sikre en bedre grundskole, der giver alle børn mulighed for at lære så meget som muligt og få et højere fagligt udbytte

Læs mere

Kapitel 2 a 10. klasses struktur og indhold 19 a. Undervisningen i 10. klasse er et uddannelsestilbud til unge, som efter grundskolen har behov for

Kapitel 2 a 10. klasses struktur og indhold 19 a. Undervisningen i 10. klasse er et uddannelsestilbud til unge, som efter grundskolen har behov for Kapitel 2 a 10. klasses struktur og indhold 19 a. Undervisningen i 10. klasse er et uddannelsestilbud til unge, som efter grundskolen har behov for yderligere faglig kvalificering og afklaring af uddannelsesvalg

Læs mere