UDDANNELSESSYSTEMET I ISLAND

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UDDANNELSESSYSTEMET I ISLAND"

Transkript

1 UDDANNELSESSYSTEMET I ISLAND

2 Undervisnings-, forsknings- og kulturministeriet : Monografi 7 Udgivet af: Islands Undervisnings-, forsknings- og kulturministeriet Sölvhólsgata 4, IS-150 Reykjavík, Island Telefon: Fax: address: Hjemmeside: Grafisk design: Auglýsingastofa Skaparans ehf. Fotos: Guðmundur Ingólfsson Dansk oversættelse: Lars Andersen Tryk: Oddi Reykjavík 2002 ISBN

3 UDDANNELSESSYSTEMET I ISLAND UNDERVISNINGS-, FORSKNINGS- OG KULTURMINISTERIET 2002

4

5 BAGGRUND BØRNEHAVEN GRUNDSKOLEN UNGDOMSUDDANNELSER HØJERE UDDANNELSE VOKSENUNDERVISNING WEB-STEDER TABLER OG FIGURER

6 BAGGRUND Island er en ø i Nordatlanten, på grænsen mellem den tempererede og den arktiske zone, og øens nordligste punkt er lige ved Polarcirklen. Landets nærmeste nabo mod vest er Grønland, i en afstand af 278 km. Færøerne ligger 420 km mod sydøst. Landet har et samlet areal på km 2, hvoraf kun 23% er opdyrkelig. Islands indbyggertal per 1. desember 2001 var omkring og befolkningstætheden er ca 2,7 indbyggere pr. km 2. Islandsk er det nationale sprog. Island er en republik med repræsentativt demokrati. Præsidenten vælges ved folkevalg for en fireårig periode. Den udøvende magt ligger hos den regering, der er dannet af de politiske partier. Regeringen må have direkte eller indirekte støtte hos et flertal i det islandske parlament, Altinget, der har 63 medlemmer. Altingsvalg afholdes hvert fjerde år eller oftere. Den evangelisk-lutherske kirke er den officielle islandske statskirke, med 88% medlemsskab. Den lokale administration varetages af 122 kommuner og landkommuner. De vigtigste erhverv i Island er: servicefag 69% af arbejdsstyrken, hvoraf ca 6% er inden for uddannelsesområdet; industri 23%; landbrug og fiskeri 8%. Ledighedsprocenten i 2000 var på 2,3%. UDDANNELSESSYSTEMETS GRUNDLAG Uddannelsessystemet er opdelt i fire niveauer:. børnehave (leikskóli) op til 6 års alder. Administreret efter Loven om børnehave nr. 78/1994;. grundskole (grunnskóli) 6-16 års alder. Administreret efter Grundskoleloven nr. 66/1995;. ungdomsuddannelser (framhaldsskóli) års alder. Administreret efter Loven om skoler på ungdomstrinet, nr. 80/1996; 6

7 . højere uddannelse (háskóli) fra 20 års alder. Administreret efter Universitetsloven nr. 136/1997. Et fundamentalt princip med hensyn til uddannelse i Island er, at alle skal have lige muligheder for at opnå uddannelse, uafhængigt af køn, økonomisk status, bosættelse, religion, eventuelt handicap og kulturel eller social baggrund. Uddannelse er i Island per tradition en offentlig service og der er meget få private institutioner i skolesystemet. Næsten alle private skoler modtager offentlig støtte. I børnehaven får børnene undervisning og støtte til deres alsidige udvikling som forberedelse til grundskolen og livet selv. På børnehaveniveauet indtager leg en central plads i pædagogikken. Hovedformålet med skolepligten er at forberede eleverne til at leve og arbejde i et demokratisk samfund, der er under stadig udvikling. Skolens organisation og virksomhed skal derfor baseres på tolerance, et kristent livssyn og demokratisk samvirke. Enhver, der har afsluttet den obligatoriske skolegang eller er fyldt atten år, har ret til at påbegynde et uddannelsesforløb. Det skal tilstræbes at give eleverne mulighed for valg mellem emner og undervisningformer i overensstemmelse med deres behov og ønsker. De primære mål med ungdomsuddannelserne er at forberede eleverne til at leve og arbejde i et demokratisk samfund ved at give dem passende muligheder for at uddanne og udvikle sig individuelt og at forberede dem på beskæftigelse via en specialuddannelse, der fører til professionelle kvalifikationer eller videre studier. Universiteterne har ansvaret for at drive forskning og tilbyde højere uddannelse inden for diverse fag som foreskrevet i lovgivningen om hver enkelt institution. Hovedformålet med voksenuddannelserne er at give voksne lige muligheder uden hensyn til bopæl, alder, køn, beskæftigelse eller tidligere uddannelse. Livslang læring er et globalt koncept, der dækker al uddannelse i en persons liv. Vigtige elementer i livslang læring er alle typer af kort- eller langsigtede videregående studier, tillægsstudier og hobbyrelaterede studier. 7

8 ANSVARSFORDELING Det islandske parlament, Altinget, er i lovmæssig og politisk henseende ansvarligt for uddannelsessystemet. Altinget opstiller de grundlæggende mål og administrative rammer. Al uddannelse hører under Undervisnings-, forsknings- og kulturministeriet med undtagelse af nogle få specialskoler. Der er sket en omfattende decentralisering af uddannelsessystemet, både med hensyn til ansvar og beslutninger. Det er et led i den generelle tendens i det islandske samfund. Kommuner og landkommuner har ansvaret for driften af børnehaver og grundskoler. På den anden side driver staten skoler på ungdomstrinet og skoler på højere uddannelsesniveauer. CENTRAL ADMINISTRATION Undervisnings-, forsknings- og kulturministeriet udgiver hovedlæseplaner for grundskolen og uddannelser på ungdomstrinet. Disse hovedlæseplaner skal både tilvejebringe de udførlige mål, der er nødvendige for at kunne håndhæve loven, og tilbyde vejledning i hvorledes læseplanen skal gennemføres i praksis. Ministeriet udgiver endvidere et pædagogisk program for børnehaven, der tilkendegiver de mål, som børnehaver skal stræbe mod, og beskriver de grundlæggende midler og holdninger, der angår undervisningen af mindre børn. Statens Central for undervisningsmidler (under Undervisningsministeriets øverste ledelse) udvikler og udgiver læremidler til grundskolen og uddeler dem gratis til skolerne. Pædagogisk Institut er et selvstændigt institut, der er finansieret af staten via Undervisningsministeriet. Institutionen er ansvarlig for organisering og afholdelse samt evaluering af landsdækkende standardiserede prøver og for sammenlignende analyse af uddannelsessystemet via deltagelse i internationale undersøgelser. 8

9 Skolestyrelsen for skoler på ungdomstrinet udpeges af ministeren. Tre medlemmer af fem i skolestyrelsen for hver enkelt skole på ungdomstrinet er repræsentanter for ministeriet, de andre kommer fra vedkommende kommune. Repræsentanter for lærere og elever er observatører i skolestyrelsen uden stemmeret. Rektor deltager i skolestyrelsens møder som medlem uden stemmeret og er styrelsens administrerende direktør. Skolestyrelsen fastlægger betoningerne i skolens akviteter og er blandt andet ansvarlig for skolens årlige handlingsplan og budget. I lovmæssig henseende er hver enkelt højere uddannelsesinstitution ansvarlig direkte over for Undervisningsministeriet. I de statsdrevne institutioner udpeger ministeren to repræsentanter til konsistoriet i hver institution. Andre medlemmer af konsistoriet kommer fra institutionen, og omfatter repræsentanter for både lærere og studerende. LOKAL ADMINISTRATION Kommuner og landkommuner har ansvaret for hele driften af børnehaver og grundskoler. Bortset fra at være repræsenteret i bestyrelserne for skoler på ungdomstrinet, har kommunale myndigheder intet administrativt ansvar for ungdomstrinet eller højere uddannelsestrin. Arbejdet i børnehaverne styres af et børnehaveudvalg, der fører tilsyn med børnehaveanliggender i den pågældende kommune. Et skolenævn har ansvaret for grundskolens anliggender i hver enkelt kommune. Skolenævnet skal sikre, at alle børn i området i skolepligtig alder får undervisning i henhold til loven. Kommuner og landkommuner er ansvarlige for at tilbyde skoler pædagogisk service, såsom vejledning i specialundervisning, skolepsykologer, etc. Repræsentanter for forældre og ledere af børnehaver og grundskoler har almindeligvis ret til at deltage i vedkommende skolenævns møder som observatører. 9

10 RÅDGIVENDE UDVALG I henhold til grundskoleloven skal hver grundskole have et forældreråd bestående af tre repræsentanter for forældre. I de fleste børnehaver er der forældreforeninger, men de har ikke direkte indflydelse på administrationen af skolen. I henhold til Loven om skoler på ungdomstrinet skal en samarbejdskomité vedrørende erhvervsrettet uddannelse på ungdomstrinet, bestående af 18 personer, være forum for omfattende strategisk tilrettelæggelse vedrørende erhvervsrettet uddannelse og skal være rådgivende vedrørende udstedelse af fælles regler vedrørende erhvervsrettet uddannelse. Den udpeges af undervisningsministeren, som også udpeger fagråd for enkelte brancher eller branchegrupper. Fagrådene skal fastsætte de pågældende erhvervs behov med hensyn til medarbejderes viden og kompetence og fastlægge målene for de enkelte kurser. Fagrådene skal ligeledes stille forslag vedrørende den erhvervsfaglige uddannelses struktur og retningslinier for uddannelserne i særlige fag, der vedrører det pågældende erhverv. Bestyrelser for skoler på ungdomstrinet har tilladelse til at etablere et eller flere rådgivende udvalg for at understøtte det bedst mulige samarbejde mellem den pågældende skole og de lokale erhverv. Forholdet mellem institutioner på højere uddannelsesniveau, arbejdsmarkedets parter og arbejdsmarkedet varierer. Nogle institutioner etablerer regelmæssigt udviklingskomitéer med repræsentanter fra den offentlige sektor og industrien. Via forskningsinstitutioner og forbindelseskontorer stræber universiteter også efter at styrke deres bånd til eksterne parter, f.eks. industrien. 10

11 INFORMATIONS- OG KOMMUNIKATIONSTEKNOLOGI INDEN FOR UDDANNELSE Undervisningsministeriets projektplan for e-læring anbefaler, at informationsteknologien anvendes til gavn for uddannelse og kultur for at skabe et forspring for den islandske nation i fremtidens økonomi. Ministeriets fremtidsvision indebærer udnyttelse af Internettet som et informationsmiddel for skoler. Der skal der på målrettet vis tilbydes undervisningsmateriale og etableres kommunikation mellem studerende, lærere, skoleledere, forældre, medarbejdere og øvrige med tilknytning til uddannelse. Visionen indebærer, at traditionelle undervisningsmetoder udvikles til hvad man kan kalde distribueret undervisning, hvor de studerende læser ved skoler med distribueret undervisning. Som en forlængelse af ministeriets politik inden for informationsteknologi har man bestræbt sig på en styrkelse af forudsætningerne for anvendelse af teknologien inden for undervisning. Nu har man åbnet Uddannelsessystemets gateway menntagatt.is, med information om de væsenligste emner inden for uddannelse og informationsteknologi, der skal udvikles og understøttes af ministeriet. EVALUERING OG TILSYN I henhold til love og bekendtgørelser om børnehaver, har Undervisningsministeriet ansvaret for at der føres et omfattende tilsyn med børnehaverne, d.v.s. deres generelle pædagogiske status i henhold til de nationale målsætninger og børnehavernes egne pædagogiske planer. Den nuværende lov om grundskolen og ungdomsuddannelser foreskriver, at alle grundskoler og skoler på ungdomstrinet skal indføre metoder til evaluering af skolearbejdet, inklusive pædagogisk og administrativ praksis, intern kommunikation og eksterne forbindelser. Undervisnings-, forsknings- og kulturministeriet skal hvert femte år foretage en vurdering af de evalueringsmetoder skolerne benytter i denne henseende. 11

12 Ministeriet er ansvarligt for evaluering af grundskolerne og skolerne på ungdomstrinet samt aktiviteten dér, for at sikre, at undervisningen opfylder lovens og læseplanens forskrifter. Ifølge Universitetsloven, blev der udstedt en bekendtgørelse i 1999 vedrørende kvalitetskontrol af undervisningen på universiteter med henblik på etablering af et formelt internt kvalitetskontrolsystem. Ministeriet tager initiativet til at gennemføre ekstern evaluering af højere uddannelsesforløb eller -institutioner og er ansvarligt for anerkendelse af nye grader. FINANSIERING Kommunerne betaler bygningen og driften af børnehaver og grundskoler. Forældre betaler afgifter for deres børn i børnehaven. Undervisningen i grundskolen, inklusive lærebøger og materialer, er gratis. Staten betaler for alle undervisningsmidler i grundskolen. Driftsomkostningerne ved skoler på ungdomstrinet betales af staten. Byggeomkostninger og etableringsomkostninger vedrørende inventar deles af stat og kommune med henholdsvis 60% og 40%. Ungdomsuddannelser er gratis, men eleverne betaler et optagelsesgebyr og må selv købe deres lærebøger. I erhvervsuddannelserne betaler de studerende en materialeafgift. Universiteterne og andre højere læreanstalter modtager årligt bevillinger på finansloven, som de selv administrerer. Statslige institutioner på det højere uddannelsesniveau opkræver et immatrikulationsgebyr. Private institutioner opkræver skoleafgifter. Undervisning i statslige institutioner inden for højere uddannelse betragtes som værende gratis for de studerende, der ligeledes har adgang til lån fra Den Islandske Uddannelsesfond. 12

13 BØRNEHAVEN GENEREL BESKRIVELSE Den nuværende lovgivning om børnehaver blev vedtaget i Paragraf 1 i loven definerer børnehaven som første trin i uddannelsessystemet. I henhold til loven skal børnehaverne tilbyde undervisning til børn, der endnu ikke har nået den skolepligtige alder på seks år. Undervisningsministeriet fastlægger rammerne og strategien for det pædagogiske arbejde i børnehaver med angivelse af deres pædagogiske rolle samt fastsætter retningslinierne vedrørende de metoder, der skal anvendes. Ministeriet skal udgive et pædagogisk program, som børnehaverne skal følge, hvori der findes en beskrivelse af de grundlæggende midler og holdninger vedrørende opdragelsen af børn. Ministeriet skal ligeledes sørge for at undervisningen i børnehaverne danner grundlaget for en blød overgang fra børnehave til grundskolens første år. Kommunale myndigheder har ansvaret for gennemførelse af loven om børnehaver. I henhold til loven skal bygning og drift af børnehaver finansieres og administreres af kommunerne, som skal etablere og drive børnehaver i henhold til loven. De kan endvidere ansætte konsulenter, der er rådgivende i sager vedrørende børnehaver og fører tilsyn med driften af dem. Alle forældre betaler for deres børns ophold i børnehaven. Forældrebetalingen dækker ca. 30% af driftsomkostningerne i de offentlige børnehaver. Afgifterne i de private børnehaver er ca % højere end i de offentlige. Børnehaver drives næsten altid i lokaler, der er specielt designet og bygget til formålet, og de ligger, hvor der er plads nok til en legeplads med ca. 30 til 40 kvadratmeter pr. barn. Indendørs kræves der 6,5 kvadratmeter til hvert barn. Børnehaver er beregnet til både drenge og piger. De fleste børnehaver er etableret og drives af kommunale myndigheder. Andre kan 13

14 også drive børnehaver i samråd med de kommunale myndigheder. Næsten alle private børnehaver modtager økonomisk støtte fra kommunen. Børnehaverne skal være tilgængelig for børn, der ikke har nået skolepligtig alder, pr. den 1. september det år, hvor barnet fylder seks år. Meget få børnehaver optager børn, der er mindre end et år gamle, og de yngste børn er som regel to år. I kommuner, hvor der ikke er plads til at optage alle ansøgere, nyder børn af enlige forældre og studerende ofte fortrinsret. Handicappede børn har samme ret som andre børn til at blive optaget i børnehave og i mange tilfælde nyder de fortrinsret med hensyn til optagelse. Handicappede børn får samme pædagogiske behandling som andre børn, men den tilpasses deres evner. Børnene opdeles sædvanligvis i separate grupper efter alder. Det er imidlertid ikke usædvanligt, især i mindre børnehaver, at børn i forskellig alder er samlet i én gruppe. PÆDAGOGISK PROGRAM I henhold til loven er de primære pædagogiske aspekter på børnehavetrinet følgende:. at give børnene sikre forhold til leg og et sundt miljø, hvor de kan vokse op;. at give børn lejlighed til at deltage i lege og aktiviteter og nyde de mere afvekslende opvækstmuligheder, der findes i grupper under ledelse af børnehavepædagoger;. at lægge vægt på, i samarbejde med forældrene, at fremme børns alsidige udvikling i overensstemmelse med hvert enkelt barns individuelle natur og behov og tilstræbe at bibringe dem den emotionelle og fysiske støtte de har brug for, for at kunne nyde deres barndom;. at fremme børnenes tolerance og fordomsfrihed og give dem lige muligheder for at udvikle sig; 14

15 . at understøtte deres kristne-etiske udvikling og lægge grunden til at børnene kan blive selvstændige, bevidste, aktive og ansvarlige deltagere i et demokratisk sam fund, der er under stadig og hastig udvikling;. at pleje børnenes kreative og udtryksmæssige egenskaber med henblik på en styrkelse af deres opfattelse af dem selv, deres tryghedsfølelse og evner til at løse problemer på en ikke-aggressiv måde. Som loven om børnehaver foreskriver, udgiver Undervisningsministeriet et pædagogisk program, de skal følge. Det pædagogiske program skal indeholde en definition af børnehavernes undervisningsmæssige og pædagogiske rolle og retningslinier for hvorledes den rolle skal varetages. Det nuværende pædagogiske program er baseret på en børnecentreret ideologi, hvor der lægges vægt på barndommen som et separat trin i udviklingen med særlige kvaliteter, der bør betænkes; hvert enkelt barns udvikling og behov må være i fokus. Kernen i børnehavens pædagogiske arbejde er legen, der anses for at være den bedste måde, hvorpå barnet kan lære og modnes. Børn er i børnehaven fra 4 til maksimalt 9 timer om dagen. Børnehavearbejdet skal danne bro mellem omsorg for og undervisning af børn, og understøtte deres alsidige udvikling og således forberede dem for grundskolen og livet. Børn i børnehavealderen får efter behov speciel støtte eller træning, hvis de lider af et handicap eller følelsesmæssige eller sociale vanskeligheder. Med det formål at øge barnets færdigheder, varetages denne træning i barnets egen børnehave, i henhold til bestemte regler og under tilsyn af en børnehavepædagog, en socialpædagog eller andre specialister. Alle børn, der får speciel assistance eller træning, undersøges regelmæssigt for at følge deres helbred og udvikling. 15

16 EVALUERING Det kræves ikke, at børnehaver bedømmer børnenes status eller udvikling. Sådanne bedømmelser foretages imidlertid af børnehavens medarbejdere eller specialister, såfremt der i børnehaven opstår mistanke om at et barns fraviger fra normal udvikling. Børnehaveledere skal sørge for, at det pædagogiske arbejde, der udføres i børnehaven, evalueres regelmæssigt. Gældende lov om børnehaver pålægger Undervisningsministeriet ansvaret for at gennemføre en omfattende bedømmelse af deres generelle pædagogiske arbejdsindsats. BØRNEHAVEPÆDAGOGER Børnehavepædagoger skal afslutte en tre års uddannelse ved Islands Pædagogiske Universitet eller ved Universitetet i Akureyri. De fleste studerende, der påbegynder uddannelsen, har taget studentereksamen. Programmet er opdelt i to tredjedele boglig og en tredjedel praktisk uddannelse i børnehaven under ledelse af en kvalificeret børnehavepædagog. 16

17 GRUNDSKOLEN GENEREL BESKRIVELSE I 1995 blev der vedtaget en ny lov om grundskolen. Sammenlignet med tidligere lov er den største ændring, at i 1996 overtog kommuner og landkommuner driften af grundskoler. Loven danner rammen for undervisning på dette niveau, målet med den og dens funktion samt statens og de kommunale myndigheders ansvar. Mere detaljerede bestemmelser vedrørende grundskolen skal findes i bekendtgørelser, som Undervisningsministeriet udsteder på grundlag af gældende lov. Lov om grundskolen foreskriver undervisningspligt for børn i alderen 6 til 16 år, inkl. specialundervisning. I loven er længden af skoleåreet fastsat samt det minimale antal timer, der skal læses om ugen, såvel som fagene. Skoleåret varer ni måneder og begynder mellem den 21. august og den 1. september og slutter mellem den 31. maj og 10. juni. I henhold til loven skal antallet af skoledage mindst være 170, men ifølge lærernes nye lønoverenskomst bliver antallet af skoledage 180. Der undervises fem dage om ugen. Loven forpligter forældre til at sørge for at deres børn indskrives i skole og følger undervisningen. Loven forpligter ligeledes staten og lokale myndigheder til at sørge for, at der undervises i henhold til loven. Grundskolen er organiseret i et enkelt system, yngre og ældre årgange udgør et enkelt skoletrin og de undervises sædvanligvis i den samme skole. Der er ingen adgangsbetingelser på dette niveau, så alle børn optages ved seks års alderen. Optagelsesprocenten er 100. Kommunerne driver grundskoler for børn og unge i alderen seks til seksten år inkl. specialundervisning. De betaler for vejledning, almen undervisning, vikarundervisning, administration og sagkyndig service såvel som etableringen og driften af grundskoler og tilbud om specialundervisning. 17

18 Grundskoleloven foreskriver, at alle børn skal modtage passende undervisning, under hensyn til elevens karakter og hans eller hendes behov og med tanke på at støtte vedkommende elevs udvikling, sundhed og uddannelse. Elever er berettiget til at gå i skole i det område hvor de bor. Endvidere skal skolen systematisk integrere handicappede elever i almindelig undervisning. Staten fører tilsyn med at love og bekendtgørelser om uddannelse overholdes og er ansvarlig for udgivelsen af undervisningsmidler. Endvidere er staten ansvarlig for evaluering af de enkelte skoler og det pædagogiske arbejde, der udføres der, for at sikre, at alle aktiviteter er i overensstemmelser med gældende lov og læseplanen. Lokale skolekontorer tilbyder skoler diverse specialservice, så som almen pædagogisk rådgivning, rådgivning vedrørende enkelte fag, pædagogisk rådgivning for elever og skolepsykologisk service. Hvor service af den art ikke tilbydes af kommunen, har de lokale myndigheder pligt til at forhandle med andre lokale myndigheder eller med institutioner, så som lærerseminarer eller andre parter, der tilbyder lignende service. Grundskolen er delt i 10 klasser. Tre typer skoler er mest almindelige: Skoler med alle 10 årgange, skoler med årgange 1 til 7 og skoler med årgange 8 til 10. Skoler med årgange 8 til 10 er ofte opsamlingsskoler, d.v.s. de optager elever fra mere end en skole i oplandet med årgange 1 til 7. Alle grundskoler er kønsintegrerede. Mange kommuner tilbyder at drage omsorg for børnene uden for skoletiden. Skolerne varierer kolossalt i størrelse. De største skoler ligger i hovedstaden og forstæderne og har omkring 800 elever. I landdistrikterne, uden for Reykjavik og dens forstæder, er der mange mindre skoler, nogle med færre end 10 elever. I halvdelen af grundskolerne er der færre end 100 elever. Skolerådgivere har til opgave især at tilbyde eleverne rådgivning vedrørende deres uddannelse, problemer i forbindelse med undervisning og deres valg af studium. 18

19 LÆSEPLAN I henhold til grundskoleloven er de primære mål for grundskolen som følger:. at forberede eleverne til at leve og arbejde i et demokratisk samfund, der er i stadig udvikling. Organisationen af skolen og tilrettelæggelsen af arbejdet skal derfor ske under hensyn til tolerance, kristent livssyn og demokratisk samarbejde.. at stile mod at styre det daglige arbejde i størst mulig overensstemmelse med elevernes natur og behov og stimulere den enkeltes udvikling, sundhed og uddannelse.. at give eleverne lejlighed til at indhente kundskaber og færdigheder og udvikle arbejdsvaner, der understøtter en fortsat interesse for at søge uddannelse og personlig udvikling. Skolearbejdet skal derfor lægge grunden til selvstændig tænkning og træne elevens evner til at samarbejde med andre. På grundlag af loven udgiver Undervisningsministeriet bekendtgørelser og læseplanen. Disse giver et detaljeret indtryk af, hvorledes loven skal gennemføres og beskriver på klarere vis grundskolens pædagogiske rolle samt de primære mål for undervisningen i de enkelte fag i overensstemmelse med den rolle. Hovedlæseplanen er en videre udvikling af loven og har en ministeriel bekendtgørelses juridiske status. Her findes en fortolkning af loven og en yderligere beskrivelse af, hvad der skal koordineres i alle islandske grundskoler. Endvidere opstiller læseplanen parametrene for hver skole og dens medarbejdere med hensyn til organisation, gennemførelse og evaluering af undervisningen inden for den enkelte skole såvel som den del af den samlede undervisningstid, der tildeles de enkelte fag hvert år. Læseplanen gælder for alle årgange og fag i grundskolen. I henhold til grundskoleloven har hver skoles medarbejdere pligt til at udarbejde en skolelæseplan på grundlag af ministeriets læseplan, som giver hver enkelt skole lejlighed til at indrette sig efter egne forhold og karakteristiske kendetegn. 19

20 Skolelæseplanen skal være hver enkelt skoles administrative plan. Den skal gælde for hele skoleåret og indholde en årskalender, beskrive tilrettelæggelsen af undervisningen, undervisningens målsætninger og indhold, fremgangsmåder ved evaluering af elever, evaluering af arbejdet, der udføres i skolen, aktiviteter ud over undervisningen og andre aspekter i skolens organisation. Antal timer for hver årgang skal være som følger: klasse (alder 6-9 år) 30 timer pr. uge klasse (alder år) 35 timer pr. uge klasse (alder år) 37 timer pr. uge I henhold til Hovedlæseplanen vil elevernes samlede skoletid ved afslutningen af grundskolen have været fordelt på følgende måde på de forskellige fag: Islandsk ca. 19% Matematik ca. 17% Naturvidenskab ca. 9% Idræt ca. 10% Samfundslære og religion ca. 10% Formning ca. 11% Moderne sprog ca. 11% Privatøkonomi ca. 4% IKT ca. 6% Livsfærdigheder ca. 2% De første fem fag i gruppen ovenfor er fag, som alle elever lærer fra 1. til 9. klasse. Undervisning i andre fag starter senere. I 10. klasse (afgangsklassen) lærer alle elever islandsk, matematik, engelsk, dansk, naturvidenskab, samfundslære, livsfærdigheder og idræt, mens andre fag og valgfag veksler. Læseplanen for grundskolen indeholder nu for første gang forholdsregler vedrørende specialundervisning i islandsk for elever, der har andet modersmål end islandsk. 20

21 Læseplanen indeholder også nye forholdsregler vedrørende specialundervisning i islandsk for døve og hørehæmmede elever og for undervisning i tegnsprog for døve. Målet for undervisning i islandsk for børn af indvandrere og for døve og undervisning i tegnsprog for døve findes i læseplanen for islandsk i grundskolen. Alle elever forventes i almindelighed at læse samme pensum i nogenlunde samme tempo. Elever, der har vanskeligheder, får specialundervisning, først og fremmest i islandsk og matematik, men forbliver i deres klasse størstedelen af timerne. Lærerne vælger de undervisningsmetoder, der egner sig for eleverne, de pædagogiske midler og de forhold, hvorunder de underviser. Almindeligvis søger man at opnå så stor afveksling som muligt. Grundskoleelever, der har kundskabsmæssige eller sociale vanskeligheder, tilbydes specialundervisning i et væsentligt omfang, efter at elevens kundskabsmæssige vanskeligheder er blevet analyseret. Denne undervisning kan finde sted på to forskellige måder: Enten kan speciallæreren arbejde med klasselæreren i klasseværelset, hvor han assisterer eleven, eller eleven kan tages ud af klasseværelset og få undervisning af speciallæreren enten alene eller i en lille gruppe. Nogle skoler har ligeledes specialafdelinger for elever med svære indlæringsvanskeligheder. EVALUERING Eksaminer og andre former for evaluering, sædvanligvis skriftlige, afholdes af de enkelte lærere og skoler. Evalueringen er derfor ikke standardiseret mellem forskellige skoler og lærere. Det er meget forskelligt, hvordan evalueringen af elevernes fremskridt finder sted: Evaluering kan gives i form af en tal- eller bogstavkarakter, eller en mundtlig eller skriftlig kommentar. Der gives evaluering med regelmæssige mellemrum skoleåret igennem og ved slutningen af skoleåret. Standardiserede prøver ved afslutningen af grundskolen er valgfri, d.v.s. eleverne kan 21

22 vælge, hvorvidt og hvor mange standardiserede prøver de tager. I skoleåret vil eleverne kunne vælge mellem prøver i fem fag, nemlig islandsk, dansk, engelsk, matematik og naturvidenskab. I skoleåret vil eleverne kunne vælge mellem seks fag, der vil nemlig også blive tilbudt en prøve i samfundsfag. Disse eksaminer afholdes, evalueres og er organiseret af Pædagogisk Institut. Der gives karakterer efter skalaen 1 til 10 på basis af opgivne krav med 10 som højeste karakter. Formålet med disse eksaminer er primært at danne sig et indtryk af elevens standpunkt ved slutningen af grundskolen og hjælpe vedkommende elev med at vælge en ungdomsuddannelse. Ved slutningen af grundskolen får alle elever et eksamensbevis, der viser deres karakterer både i de standardiserede eksaminer og andre kurser, de har afsluttet i det sidste skoleår. I 4. og 7. klasse tager eleverne to standardiserede prøver. Fagene der prøves i er islandsk og matematik. Undervisningsministeriet skal fremstille oversigtseksaminer og standardiserede prøver for skolen, for at kunne måle elevernes kundskabsmæssige status. Loven foreskriver ligeledes, at hver skole skal indføre metoder, der gør skolen i stand til at vurdere eget pædagogisk arbejde. Denne evaluering skal bl.a. omfatte pædagogisk og administrativ praksis, intern kommunikation og eksterne forbindelser. Den enkelte skoles metoder ved selvevalueringen skal bedømmes af en udefra kommende part hvert femte år. Undervisningsministeriet har også ansvaret for at gennemføre evaluering af skoler og skolearbejde for at sikre at undervisningen opfylder kravene i grundskoleloven. LÆRERE I grundskolens yngre årgange (1. til 7. klasse) underviser den samme lærer sin klasse i de fleste fag. I de ældre årgange (8. til 10. klasse) underviser lærere almindeligvis i 22

23 enkelte fag i en række klasser. De kan evt. fortsætte med den samme gruppe år efter år. Lærere i grundskolen er uddannede som almene lærere i Islands Pædagogiske Universitet eller ved Universitetet i Akureyri. Der kræves et tilfredsstillende resultat ved studentereksamen eller tilsvarende for at kunne påbegynde en læreruddannelse, der strækker sig over 3 år, til forskel fra distancestudiet, der tager 4 år. Der uddannes også lærere til skolens ældste årgange ved Islands Universitet. I dette tilfælde er en BA eller BS grad (3 eller 4 års studier) en forudsætning for at kunne påbegynde uddannelsen, der varer et år, eller et semester, hvis kandidater har en grad, der er højere end den foregående. Kurserne er både akademiske og praktiske og belønnes med lærerkvalifikationer. Lærere ansættes af kommunerne, enten på fuld tid eller deltid. Hvert år, tilbyder læreruddannelsesinstitutioner en lang række efteruddannelseskurser for lærere. Man har ikke pligt til at tage efteruddannelse eller videreuddannelse. 23

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Kapitel 1. Optagelse og kapacitet i 10. klasseordningerne

Kapitel 1. Optagelse og kapacitet i 10. klasseordningerne Undervisningsministeriet sagsnr.: 072.51S.541 Udkast Bekendtgørelse om overenskomst mellem en kommunalbestyrelse og en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, om varetagelse af 10. klasseundervisning

Læs mere

Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser i Norge, Sverige og Finland 1

Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser i Norge, Sverige og Finland 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om uddannelse af pædagoger

Bekendtgørelse af lov om uddannelse af pædagoger Bekendtgørelse af lov om uddannelse af pædagoger LBK nr 980 af 01/11/2000 (Gældende) LOV Nr. 145 af 25/03/2002 67 LOV Nr. 274 af 08/05/2002 7 Senere ændringer til forskriften Oversigt (indholdsfortegnelse)

Læs mere

Handicappedes offerrolle

Handicappedes offerrolle 1 Handicappedes offerrolle Den danske beskæftigelsespolitik handler for tiden mest om at vi skal have færrest muligt på passiv forsørgelse og flest muligt i arbejde. Alligevel trives et menneskesyn, hvor

Læs mere

(Tidlig vejledning i folkeskolen, mentorordning, brobygning og forøget opsøgende vejledning m.v.)

(Tidlig vejledning i folkeskolen, mentorordning, brobygning og forøget opsøgende vejledning m.v.) LOV nr 559 af 06/06/2007 (Gældende) Lov om ændring af lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv og forskellige andre love og om ophævelse af lov om brobygningsforløb til ungdomsuddannelserne (Tidlig

Læs mere

Hammeren Produktionsskolen Vest

Hammeren Produktionsskolen Vest Virksomhedsplan 2015 Hammeren Produktionsskolen Vest Formål og målgrupper Hammeren- Produktionsskolen Vest er en selvejende statslig uddannelsesinstitution med vedtægter, der er godkendt af kommunalbestyrelsen

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

10. klasse. Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange. 29-04-2015 Side 1

10. klasse. Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange. 29-04-2015 Side 1 10. klasse Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange 29-04-2015 Side 1 Rammen I 2008 blev 10. klasse målrettet unge, som efter grundskolen har behov for yderligere faglig kvalificering

Læs mere

10. klasse. Rammen. Præsentation af reglerne om 10. klasse særligt. de nye erhvervsrettede 10. klasseordninger

10. klasse. Rammen. Præsentation af reglerne om 10. klasse særligt. de nye erhvervsrettede 10. klasseordninger 10. klasse Præsentation af reglerne om 10. klasse særligt de nye erhvervsrettede 10. klasseordninger Chefkonsulent Lone Basse, afdelingen for ungdoms- og voksenuddannelser, Undervisningsministeriet Indsæt

Læs mere

Marts 2008. Indholdsfortegnelse

Marts 2008. Indholdsfortegnelse KVALITET I VOKSNES LÆRING I ISLAND Marts 2008 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 1 Udviklingen af kvalitetsindikatorer... 2 2 Vejledning for intern evaluering... 3 3 Kvalitetsstandarden ISO 9001... 5

Læs mere

Beskrivelse af procedure for oprettelse af sommerkurser til med henblik optagelse ved erhvervsuddannelser

Beskrivelse af procedure for oprettelse af sommerkurser til med henblik optagelse ved erhvervsuddannelser Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Beskrivelse af procedure for oprettelse

Læs mere

Velfærdsteknologi i praksis

Velfærdsteknologi i praksis AKADEMIUDDANNELSE Velfærdsteknologi i praksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til ansatte inden for social-og sundhedområdet og det

Læs mere

Temaeftermiddag for praktikken

Temaeftermiddag for praktikken Temaeftermiddag for praktikken Social og sundhedsuddannelsen under erhvervsuddannelse lov og bekendtgørelse Oktober 2008 EUD lov og bek. v. Gitte B Jensen Side 1 Temaeftermiddag for praktikken Lov og indgangene

Læs mere

Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 2010 Tørring Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D

Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 2010 Tørring Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse Tørring Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D Tørring Gymnasium Elevtrivselsundersøgelse - Datarapportering Undersøgelsen på Tørring Gymnasium Der har deltaget i

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14. Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) til

Forslag. Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14. Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) til Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14 Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om

Læs mere

Beskrivelse af udskolingen på Som det allerførste i folkeskoleloven hedder det: Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse

Læs mere

Meritlæreruddannelsens indholdsområder Meritlæreruddannelsen er på 150 ECTS point og består af 3 hovedområder:

Meritlæreruddannelsens indholdsområder Meritlæreruddannelsen er på 150 ECTS point og består af 3 hovedområder: Meritlæreruddannelsen 2014 Læreruddannelsen i Skive Hvad er en meritlæreruddannelse? Meritlæreruddannelsen blev oprettet i 2002 og sigter primært mod et arbejde som lærer i grundskolen. Den har til formål

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Min meritlæreruddannelse

Min meritlæreruddannelse Min meritlæreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus 2 Hvad er en meritlæreruddannelse? Meritlæreruddannelsen blev oprettet i 2002 og sigter primært mod et arbejde som lærer i grundskolen. Den har til formål

Læs mere

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 Kære konferencedeltagere. Jeg vil byde jer hjertelig velkommen til konferencen PISA 2006 Northern Lights III. Det er mig en særdeles

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Institutionsregisterudtræk, variabelbeskrivelse

Institutionsregisterudtræk, variabelbeskrivelse Institutionsregisterudtræk, variabelbeskrivelse Dette dokument beskriver variablene i det institutionsregisterudtræk, som UNI-C stiller til rådighed via adressen http://statweb.uni-c.dk/instregudtraek/

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive Enkeltfag 2015 Åben uddannelse www.via.dk

Læreruddannelsen i Skive Enkeltfag 2015 Åben uddannelse www.via.dk Gør tanke til handling VIA University College Læreruddannelsen i Skive Enkeltfag 2015 Åben uddannelse www.via.dk 1 Læreruddannelsen i Skive udbyder læreruddannelsens undervisningsfag som enkeltfag med

Læs mere

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri (Gældende) Udskriftsdato: 7. januar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 7-702-03-199/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Det er et fuldtidsjob at være studerende

Det er et fuldtidsjob at være studerende Studieaktivitetsmodellen Det er et fuldtidsjob at være studerende Din arbejdsuge er på 40 timer og rummer mange forskellige studieaktiviteter Din vej til viden, færdigheder og kompetencer Mange forskellige

Læs mere

VEJLEDNING TIL ANSØGNINGSSKEMA 2015

VEJLEDNING TIL ANSØGNINGSSKEMA 2015 VEJLEDNING TIL ANSØGNINGSSKEMA 2015 1. Ansøgning om optagelse på Menighedsfakultetets bacheloruddannelse i teologi med studiestart 31. august 2015 skal ske enten ved digital ansøgning via Menighedsfakultetets

Læs mere

Notat - Videreuddannelse og arbejdsmarkedstilknytning blandt uddannede sygeplejersker

Notat - Videreuddannelse og arbejdsmarkedstilknytning blandt uddannede sygeplejersker Dan Yu Wang December 2013 Notat - Videreuddannelse og arbejdsmarkedstilknytning blandt uddannede sygeplejersker 1 ud af 6 uddannede sygeplejersker læser videre efter sygeplejestudiet Der var 86.996 uddannede

Læs mere

STUDIEORDNING FOR MERITUDDANNELSEN. Almen del

STUDIEORDNING FOR MERITUDDANNELSEN. Almen del Studieordningen er udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse om uddannelsen til meritlærer nr. 651 af 290609 Almen del Uddannelsens formål At give den studerende de faglige, pædagogiske og praktiske forudsætninger,

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER

LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER Læreruddannelsen i Aarhus Læreruddannelsen i Aarhus er landets største læreruddannelse og udbyder samtlige undervisningsfag. Udover et solidt fundament

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet. 2009 retningslinjer

Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet. 2009 retningslinjer d e t t e o l o g i s k e f a k u lt e t kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet 2009 retningslinjer Foto: Bettina Hovgaard-Schulze Layout: Grafisk Kommuniation/Det

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

Til folkeskoler, kommuner og amter

Til folkeskoler, kommuner og amter Til folkeskoler, kommuner og amter Dette er det første af de nyhedsbreve, Undervisningsministeriet har planlagt at udsende i forbindelse med udmøntningen af ændringen af folkeskoleloven. Målet med nyhedsbrevene

Læs mere

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne 3. september 2013 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne Dansk Folkeparti vil styrke de

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 15. marts 2010 pædagogisk assistent Uddannelsesordningen er udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistent og social- og sundhedsuddannelsen

Læs mere

Videregående visioner - Politikpapir godkendt oktober 2007

Videregående visioner - Politikpapir godkendt oktober 2007 Videregående visioner - Politikpapir godkendt oktober 2007 - de studerendes bud på fremtidens uddannelser Vi er som studerende på vej mod en ny verden. En verden, hvor information, viden og uddannelse

Læs mere

Bilag om undervisning i fremmedsprog 1

Bilag om undervisning i fremmedsprog 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om undervisning i fremmedsprog 1 I det følgende

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i. lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i. lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser Information til Dansk Byggeris repræsentanter i lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser Indledning Som medlem af et lokalt uddannelsesudvalg/en fagkomité repræsenterer du Dansk Byggeri og den sektion,

Læs mere

Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD

Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD Forsøgsordning 2008-2010 & 2010-2012 1 Indholdsfortegnelse Forord.side 3 Formål.side 4 Adgangskrav, ansøgning og optagelse.side 5 Uddannelsens

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne (Gældende) Udskriftsdato: 17. marts 2015 Ministerium: Myndighed vises her Journalnummer: Undervisningsmin. Institutionsstyrelsen, j.nr. 092.923.031 Fremsat den 31. marts 2009 af Bertel Haarder Forslag

Læs mere

Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne. Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu

Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne. Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu Historisk udvikling Uddannelse brugt i erhvervs- / arbejdsmarkedsudviklingen Livslang læring 1970 erne UNESCO Uddannelse

Læs mere

master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015

master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015 master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015 Læring kræves i mange sammenhænge. Når arbejdspladser og medarbejdere skal omstille sig, når elever og studerende skal tilegne sig viden,

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser,

Læs mere

Hånd og hoved i skolen

Hånd og hoved i skolen PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................

Læs mere

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg UU-Frederiksberg Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg Finsensvej 86, 2 sal 2000 Frederiksberg www.uu-frederiksberg.dk Vejledning i 8.klasse Kollektiv orientering om uddannelsessystemet Uddannelsesmesse

Læs mere

d or livet Læring f StudieNor

d or livet Læring f StudieNor i d Stu d r o N e Læ r livet r o f ing Velkommen til StudieNord StudieNord er et uddannelses- og aktivitetstilbud for dig, som er i alderen 15-26 år. Ønsker du: At kvalificere dig til videre uddannelse

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier I medfør af 8 a i lov nr. 122 af 27. februar 2001 om Forsvarets formål, opgaver og organisation m.v., som ændret ved lov nr. 568 af 9. juni

Læs mere

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse.

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse. Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 285 Offentligt Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk

Læs mere

UURS Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland Lærerhæfte

UURS Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland Lærerhæfte Kørekort til ungdomsuddannelserne UURS Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland Lærerhæfte 1 Forord Kære klasselærer. UURS ( UU Region Sjælland) har udarbejdet et materiale til dig og din klasse.

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 1 af 9 sider Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 2 af 9 sider Denne

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen Uddannelsesordning for sundhedsuddannelsen Udstedelsesdato: 15. marts 2010 Udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen i henhold til følgende

Læs mere

Hensigtserklæring. Information om organisationen. Information om forslaget. Organisationens navn (på engelsk) FIRST Scandinavia

Hensigtserklæring. Information om organisationen. Information om forslaget. Organisationens navn (på engelsk) FIRST Scandinavia BilagKB130618pkt 0802 Information om organisationen Hensigtserklæring Organisationens navn (på engelsk) FIRST Scandinavia Organisationens navn på eget sprog FIRST Scandinavia Kontaktperson i organisationen

Læs mere

Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA

Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA LEDERE DER ER KLAR TIL FREMTIDENS UDFORDRINGER SKABER FORUDSÆTNINGEN FOR VORES SUCCES Hos DESMI har vi sendt flere nøglemedarbejdere på MBA-uddannelsen på

Læs mere

Strategi for fastholdelse af kursister ved Nordvestsjællands HF og VUC.

Strategi for fastholdelse af kursister ved Nordvestsjællands HF og VUC. Strategi for fastholdelse af kursister ved Nordvestsjællands HF og VUC. Nordvestsjællands HF og VUC er i den samme situation som en række andre uddannelsesinstitutioner, nemlig at tilmeldingstallene ser

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Retningslinjer for udbud af danske videregående uddannelser til internationale studerende

Retningslinjer for udbud af danske videregående uddannelser til internationale studerende Retningslinjer for udbud af danske videregående uddannelser til internationale studerende 1. Definitioner 2. Generelt 3. Information i forbindelse med studievalg 4. Partnere og agenter 5. Adgangskrav 6.

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Indhold Vækst med afsæt i traditionerne 3 Uddannelsesaftaler på virksomhedens betingelser 4 Den almindelige aftale 5 Ny mesterlæreaftale 6 Kombinationsaftale

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Ophold ved en udenlandsk institution kan indgå som en del af forskningsåret.

Ophold ved en udenlandsk institution kan indgå som en del af forskningsåret. Forskningsåret Medicinstuderende og tandlægestuderende ved Health på Aarhus Universitet kan søge om indskrivning på forskningsåret, et 1-årig prægraduat forløb i sundhedsvidenskabelig forskning, der afsluttes

Læs mere

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn 0. - 5. KLASSE - indskolingsafdelinger RØD/GUL www.kochs.dk - vi vil være verdens bedste skole - for børn Hvad indeholder pjecen? I denne pjece kan du læse om N. Kochs Skoles indskolingsafdelinger. I skolens

Læs mere

Bilag 1: Assens 10. klassecenter skoleåret 2015/2016

Bilag 1: Assens 10. klassecenter skoleåret 2015/2016 Bilag 1: Assens 10. klassecenter skoleåret 2015/2016 Assens 10. klassecenter rummer i indeværende skoleår 168 elever fordelt på 6 stamklasser. Stamklasserne danner fundamentet i vores opbygning. Klasserne

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Indhold Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige

Læs mere

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis Akademiuddannelse i Sundhedspraksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Nu også

Læs mere

efter-& videre EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE 2011/2012 Den sundhedsfaglige suppleringsuddannelse 2011154/2012150

efter-& videre EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE 2011/2012 Den sundhedsfaglige suppleringsuddannelse 2011154/2012150 uddannelse efter-& videre EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE 2011/2012 2011154/2012150 Den sundhedsfaglige suppleringsuddannelse September 2011/Februar 2012 Aarhus Universitet, februar 2011 Udgivet af Efter- og

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

Europaudvalget 2005 2689 - Uddannelse, ungdom og kultur Offentligt

Europaudvalget 2005 2689 - Uddannelse, ungdom og kultur Offentligt Europaudvalget 2005 2689 - Uddannelse, ungdom og kultur Offentligt Den internationale enhed Vester Voldgade 123 1552 København V. Tlf. 3392 5600 Fax 3395 5411 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

Sagens omstændigheder:

Sagens omstændigheder: Kendelse af 9. oktober 1998. 98-78.302. Advokat kunne ikke optages i Ejendomsmæglerregistret. Lov om omsætning af fast ejendom 25, stk. 2, nr. 6. (Morten Iversen, Christen Sørensen og Vagn Joensen) Advokat

Læs mere

2012 FIND DIN FREMTID

2012 FIND DIN FREMTID FIND DIN FREMTID 2012 HVOR SIKKER ER DU PÅ DINE KOMPETENCER? Din kompetenceudvikling er for vigtig en sag til, at du kan overlade den til andre. Du skal selv stille krav til dig selv og din virksomhed.

Læs mere

Ændringer i deltagerbetaling for gymnasiale enkeltfag pr. 1. januar 2011

Ændringer i deltagerbetaling for gymnasiale enkeltfag pr. 1. januar 2011 Til private gymnasieskoler m.v. Institutionsafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Ændringer i deltagerbetaling

Læs mere

Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole

Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v.: 1 b. Skolen skal regelmæssigt underrette eleverne og forældrene, jf. 38, om sit syn på

Læs mere

Resultatlønsaftale 2010-11

Resultatlønsaftale 2010-11 Resultatlønsaftale 2010-11 Obligatoriske indsatsområder 1) Fælles skoleprojekt mere fleksibel anvendelse af kompetencerne på skolen. Det store generationsskifte i personalegruppen samt flere store udefra

Læs mere

Malmø Universitet. og det svenske uddannelsessystem. Susan Grahl & Mia Andersson Studier och karriär

Malmø Universitet. og det svenske uddannelsessystem. Susan Grahl & Mia Andersson Studier och karriär Malmø Universitet og det svenske uddannelsessystem Susan Grahl & Mia Andersson Studier och karriär Om Malmø Universitet Sveriges sydligste universitet 100 programmer 350 fritstående kurser 24 000 studenter

Læs mere

Delpolitik for universitetspædagogik

Delpolitik for universitetspædagogik Godkendt i direktionen: 5. marts 2009 Senest opdateret: 25. marts 2011 Delpolitik for universitetspædagogik 1.0 Formål Formålet med denne delpolitik er at stimulere en professionalisering af uddannelsernes

Læs mere

HD 2. del Finansiel Rådgivning. En efteruddannelse indenfor bank, pension, forsikring og realkredit

HD 2. del Finansiel Rådgivning. En efteruddannelse indenfor bank, pension, forsikring og realkredit HD 2. del Finansiel Rådgivning En efteruddannelse indenfor bank, pension, forsikring og realkredit Rådgiver inden for den finansielle sektor Hvem henvender uddannelsen sig til? Medarbejdere inden for bank

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 5 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord

Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord Formålet med kvalitetssystemet er at undersøge, hvorledes skolens interessenter på og udenfor skolen har det med skolen. Kvalitetsvurderinger skal

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udvalget for Andragender 2009 7.03.2008 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Andragende 82/2003 af Petros-Constantinos Evangelatos, græsk statsborger, om anerkendelse af kvalifikationer i

Læs mere

Erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk

Erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk AK-Samvirke Version 10 jan.2013 Erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk Reglerne gælder kun personer i beskæftigelse og selvstændig erhvervsdrivende

Læs mere

Beskrivelse af de færøske SOSU-uddannelser (heilsuútbúgvingar)

Beskrivelse af de færøske SOSU-uddannelser (heilsuútbúgvingar) Beskrivelse af de færøske SOSU-uddannelser (heilsuútbúgvingar) Formålet med det følgende er at give en kortfattet beskrivelse af de færøske social- og sundhedsuddannelser (uddannelserne til henholdsvis

Læs mere

Bekendtgørelse om åben uddannelse og tilskud til arbejdsmarkedsuddannelser m.v.

Bekendtgørelse om åben uddannelse og tilskud til arbejdsmarkedsuddannelser m.v. Bekendtgørelse nr. 1543 af 27. 12. 2009 som ændret ved bekendtgørelse nr. 1592 af 21. 12. 2010, bekendtgørelse nr. 502 af 26. 5. 2011 og bekendtgørelse nr. 595 af 8. 3. 2015 Bekendtgørelse om åben uddannelse

Læs mere

Solrød Gymnasium. Elevtrivselsundersøgelse 2010. Datarapportering ASPEKT R&D A/S

Solrød Gymnasium. Elevtrivselsundersøgelse 2010. Datarapportering ASPEKT R&D A/S Solrød Gymnasium Elevtrivselsundersøgelse 200 Datarapportering ASPEKT R&D A/S Undersøgelsen på Solrød Gymnasium Solrød Gymnasium - Elevtrivselsundersøgelse 200 Der har deltaget i alt 60 elever ud af 6

Læs mere

Ungdomsskolens heltidsundervisning Den 8. november 2012

Ungdomsskolens heltidsundervisning Den 8. november 2012 Ungdomsskolens heltidsundervisning Den 8. november 2012 Skolerådets arbejde Et uafhængigt formandskab (5 medlemmer) 21 medlemmer (interesseorganisationer) Rådgivning til ministeren men også til kommuner

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN:

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN: NOTAT Uddrag Analyse af ungdomsskolen 2.0 I forbindelse med fritidsaktiviteter, heldagsskole og diverse projekter har Ungdomsskolen en del samarbejdspartnere. Nedenstående tabel lister de foreninger, klubber

Læs mere

Sprogpolitik for RUC

Sprogpolitik for RUC ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Rektoratet Notat Sprogpolitik for RUC DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 11. januar 2006/HTJ 2006-00-015/0001 I Roskilde Universitetscenters strategiplan for 2005-2010 fastslås det

Læs mere

Driftsoverenskomst om udbud af ordblindeundervisning 2009-2011

Driftsoverenskomst om udbud af ordblindeundervisning 2009-2011 Driftsoverenskomst om udbud af ordblindeundervisning 2009-2011 Overenskomsten indgås mellem [DRIFTSOVERENSKOMSTPART] og VUC Storstrøm om ordblindeundervisning for voksne. I denne overenskomst forstås ved:

Læs mere