TEMAER. Uddannelse El-installatør, Færøerne og MSSM. El-installatør eller ej? s. 7. Firmaet Greensteam s. 18

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TEMAER. Uddannelse El-installatør, Færøerne og MSSM. El-installatør eller ej? s. 7. Firmaet Greensteam s. 18"

Transkript

1 Nummer september 2011 TEMAER Uddannelse El-installatør, Færøerne og MSSM El-installatør eller ej? s. 7 Firmaet Greensteam s. 18 Engelsk som fællessprog - fordele eller ulempe s. 22 Skoleblad for studerende og ansatte på SIMAC

2 Lederne Personalenyt Akkreditering, akkreditering og akkreditering! I dette nummer af SIMAC NEWS har vi hele tre temaer samt en del andre artikler. Dejligt at være tilbage igen Jesper Bernhardt Direktør SIMAC har lagt betydelige ressourcer i processen frem til den supplerende akkreditering, og det er min klare opfattelse, at det er gået rigtig godt. Der er flere centrale elementer, der ligger til grund for at jeg har den opfattelse. For det første er der tale om grundlæggende ændringer i hele SIMAC s organisation. SIMAC har nu tre studieteams, der hver bidrager til den enkelte studerendes progression i sin uddannelse. Det betyder, at hele grundlaget for den konkrete planlægning og gennemførelse af undervisningen er forbedret. SIMAC har på den måde ændret sin organisation til at være tættere på den oprindelige idé; et maritimt uddannelsescenter, hvor synergieffekterne, både mellem og på tværs af fagområderne udnyttes. Ja, SIMAC udbyder tre selvstændige professionsbacheloruddannelser, OG hver af dem styrkes netop i kraft af synergien med de andre. For det andet har processen med den supplerende akkreditering nødvendiggjort, at der er sat fokus på områder, hvor enkeltelementer, set alene, har fungeret fint, men sammenhængen har ikke været tydeligt beskrevet. Et eksempel er området Praktik, hvor SIMAC har styrket sammenhængen ved at gennemgå hele området og sikre at procedurer, indhold og evalueringer har klare forløb og ansvarsfordelinger. For det tredje har processen ikke bare involveret, men også engageret, både undervisere og studerende i en grad, der minder om optakten til den årlige kaproning! Og det er faktisk denne dybe forankring i dagligdagens og virkelighedens SIMAC, som har kvalificeret hele projektet. TAK til alle for engagement, bidrag og deltagelse. Venlig hilsen Jesper Bernhardt Direktør Jóan Pauli Jespersen Redaktør I vores tema om uddannelsen til el-installatør har vi lidt om de nye krav i STCW, samt hvilken betydning uddannelsen har og hvordan den forløber. I temaet om MSSM har vi en generel beskrivelse af hvordan arrangementet forløb. Derudover vil nogle af deltagerne og én af foredragsholderne gå lidt mere i dybden med nogle af emnerne på messen. Det er så læserne kan få en fornemmelse af hvilke områder, der blev behandlet. SIMAC NEWS har besøgt Færøerne i sommerferien, og i vores tema har vi fokus på nogle færøske virksomheder og institutioner, for at belyse udviklingen af deres søfarts-erhverv, som har nogle lighedspunkter med vores eget. Endelig bringer vi forskellige artikler om nogle studieture, besøgende på SIMAC, introduktion af nye studerende og andet. Det er dejligt at se, at der allerede sker så meget her på stedet, nu efter at sommerferien er overstået. SIMAC NEWS vil gerne takke dem, som har bidraget til dette nummer og håber samtidigt, at alle som har en god historie vil kontakte bladet, så vi kan bringe den videre til læserne. Jóan Pauli Jespersen Redaktør Kontorelev Wickie Andersen Ansat pr. 1. september 2011 Ejendomsserviceteknikerelev Ulrik Siehr Ansat pr. 1. september 2011 Bestået: Svend-Erik Reher har i januar i år bestået Masteruddannelsen i voksen-uddannelse, Med in Adult Learning and Human Ressource Development, ved Århus Universitet. Bo Nørregaard Jensen har i juli bestået en MBA i Shipping og Logistik. Fratrædelser: Karen Stellinger er udlært kontorassistent med specialet Offentlig administration og er fratrådt SIMAC den Lennart Resenbro har opsagt sin stilling som lektor og fratræder SIMAC den Som mange har opdaget, er jeg tilbage på fuld tid igen efter min barsel og det er dejligt igen at få mere føling med arbejdsopgaverne og kollegaerne. Det blev især rigtig godt efter at de studerende også kom tilbage og nu færdes over hele SIMAC. Heldigvis dukker der et par gamle bekendte op i ny og næ, der liiige har et spørgsmål, skal have vendt lidt om et bachelorprojekt, eller bare kunne trænge til et bolche. Det er naturligvis lidt af en omstilling at vende tilbage efter en hverdag præget af de små størrelser (Stefan bliver 3 til jul, Patrick er næsten 9 måneder) med diskussioner om søskendejalousi, nussen og nærvær og så være midt i akkrediteringen, et nyt intranet, et nyt kvalitetssystem, kvalificerede diskussioner om undervisningens kvalitetsudvikling, Søfartsstyrelsen skal have tilsynsmateriale og i øvrigt er der et par spændende indslag fra chefsekretariatet kort sagt, til hverdagen som kvalitetskoordinator, men jeg må tilstå, at jeg nyder det. Det løfter min dag at der er så mange, der har overskud til ikke blot at klare deres arbejde, men også lige sende et smil, vende lidt løst og fast og få en løs tanke til at spire frem til en ide. Det har været udfordrende og vidtfavnende at arbejde med akkrediteringen, så det har været dejligt at opleve de tiltag, der allerede er gjort for at forbedre hverdagen for de studerende og at komme rundt til mange kollegaer på og opdage lidt om, hvad der sker lige nu. Arbejdet med tilbagemeldingen fra akkrediteringsrunden har givet anledning til mange små og store spørgsmål om hvad vi gør i vores hverdag og der er mange både ældre og nyere tiltag, der skal kommunikeres rundt og nogle elementer, vi arbejder hårdt med at forbedre, men det er også utroligt positivt at vide, at det jo afspejler at der er så meget vi gør så godt, og at jeg nu får et bredere indblik i nogle af processerne. Mange af dem arbejdes der jo løbende på, også nu og fremadrettet. Det bliver også en hjælp i mit næste større projekt - det nye kvalitetssystem, se andetsteds i bladet. Der dukker løbende nye opgaver op, som også er udfordrende, interessante og typisk skal løses ASAP så jeg er utrolig glad for at kollegaer er gode til at melde hurtigt tilbage og få kontakt til de rette personer. Det er også rart at have kontakt til de studerende udover de typiske elementer som kvalitetskoordinator som dispensationsansøgninger og klagesager, så det er dels et elegant krydderi at være med i Studierådet, arbejdsgruppen for studentertrivselsundersøgelse og hvad man ellers får fingre i, dels er det sundt at bruge alle kommunikationskanaler og nu, hvor jeg ikke længere er underviser, er det også godt at holde kontakten for at sikre, at vi hele tiden har fokus på den studerende i centrum. Der er også en ny whisky-tasting på vej for både studerende og ansatte. Det bliver den 28. oktober, se lille oplæg andetsteds Der var en dejlig stemning på Lossen sidst, og det er jo et både skønt og velsmagende emne, så jeg glæder mig til min forberedelse af den eftermiddag. Det er dejligt at være tilbage tak! Susie Simonsen Redaktionel info: SIMAC s værdier: Redaktør: Jóan Pauli Jespersen Studerende, semester SE1 Læserbreve o.a. Debatindlæg, læserbreve, artikler o. a. kan indsendes til bladet på Ansvarshavende: Jesper Bernhardt Direktør - SIMAC Tryk: TrykTeam Grønnemosevej Svendborg Næste udgivelse: Datoen for næste udgivelse er endnu ikke fastlagt Tidligere udgaver af SIMAC NEWS: Du kan læse denne og ældre udgaver af SIMAC NEWS på under fanen Aktuelt Tidsfrist: For næste nummers deadline, kontakt venligst: Faglighed Høj faglighed er vores kendetegn Vi kender og benytter hinandens faglighed, så vi hver især arbejder med det, vi er gode til Vi skaber og formidler ny viden Udvikling Vi læser markedet og agerer på nye tendenser Vi udvikler hele tiden kvaliteten af vores arbejde Vi bruger vidensdeling som udviklingsværktøj Ansvarlighed Vi trives med ansvar Vi arbejder samvittighedsfuldt med tanke for kvalitet, tid og penge Der er klar sammenhæng mellem det, vi siger, og det, vi gør Engagement Vi ser muligheder i stedet for begrænsninger Vi brænder for opgaven Vi går glade til og fra arbejde Gode kolleger Vi er åbne og lyttende overfor hinanden Vi deler alle opgaver - også de kedelige Vi giver og modtager anerkendelse for godt udført arbejde 2 3

3 Adgangskursusklassens studietur til Harwich, England Opstart af nye Kristian Hajk Brandrup BJ1 Vores klasse startede i januar 2011, og vores lærer i fysik, Erik Rasmussen, havde fra starten fortalt om muligheden for en studietur senere i forløbet. Studieturen varer tre dage og foregår om bord på en af DFDS færger mellem England og Danmark. Selve rejsen plejer DFDS venligt at sponsorere, så den eneste udgift vi kunne påregne, var det, vi skulle bruge på forplejning. Formålet med studieturen er at give os studerende en introduktion til Det Blå Danmark samt at vise os, hvordan en fremtidig arbejdsplads kan komme til at se ud. Viking-fabrikken i Esbjerg Erik havde fået aftalen i hus med DFDS, så vi kunne sejle fra Esbjerg klokken 18:45. Da vi først skulle rejse om aftenen, kunne vi om eftermiddagen kombinere turen med et besøg hos Viking i Esbjerg. Viking producerer redningsudstyr til bl.a. handelsflåden, så et besøg hos dem ville være relevant, i og med at turen skulle give os et bredere kendskab til den maritime verden. Vi mødtes derfor klokken 13 foran fabrikken. Besøget startede i et konferencerum, hvor Viking bød på te og kaffe. Her fik vi forklaret lidt om firmaet Viking samt deres produkter. Efter dette gav de os en rundvisning i produktionsområdet, hvor vi kunne se de mange forskellige slags flåder i oppustet tilstand. Om bord på Dana Sirena Efter endt besøg hos Viking kørte vi ned på havnen, fik vores billetter og gjorde os klar til at gå om bord. Skibet vi skulle sejle med, hedder Dana Sirena og er en RoPax færge fra Om bord på skibet delte vi os ud på de firmandskahytter, vi skulle sove i, og kunne så småt begynde at gøre os klar til fællesspisning. Vi havde på forhånd betalt for maden og kunne derfor straks kaste os over restaurantens utrolig lækre buffet. Til turen havde Erik lavet en vagtliste. Her var det planlagt, at der under hele ud- og hjemturen på skift skulle være to fra vores klasse på brovagt og se med over skuldrene hos styrmændene. På den måde stod vi vagt to timer ad gangen og kunne derfor nå at være på broen tre gange i løbet af turen. På broen var styrmændene meget venlige og imødekommende, og selv om natten var de flinke til at vise skibets tekniske udstyr og disses funktioner. Denne næste morgen var der mulighed for at komme ned i skibets motorrum. Førstemesteren viste os rundt og fortalte kort om de forskellige komponenter. Dette var særlig interessant, da det for mange af os var første gang, vi SIMACs adgangskursus varer 5 måneder og bliver udbudt 2 gange om året. De tilmeldte på kursuset er folk med en faglig uddannelse, der ønsker at uddanne sig til enten maskinmester eller skibsofficer. stiftede bekendtskab med en motor i den størrelsesorden. På pub i Harwich Ved middagstid ankom vi til Harwich, hvor vi havde et par timer til at se lidt på byen, inden vi skulle af sted mod Danmark. Byen var som sådan ikke særlig interessant, men den var på anden side heller ikke målet for turen. Vi brugte derfor tiden i England til et besøg på den lokale pub, hvor vi fik et par pints og stillet sultent med et traditionelt engelsk pub-meal. Tiden for afgang nærmede sig så småt, og vi begyndte at gå tilbage mod skibet. Hjemrejsen fortsatte på samme måde som udrejsen med vagter på broen, og der blev også mulighed for endnu et besøg i maskinen. Næste dag ankom vi til Esbjerg, og da vi havde fået fast grund under fødderne igen, sagde vi farvel til hinanden og takkede for en rigtig hyggelig tur. Alt i alt en sjov og lærerig oplevelse. Fredag den afholdte Lossen (Los Lagos) og Sumpen (A.P. Møller kollegiets fredagsbar) opstart for de ny elever på de videregående uddannelser (UCL og SIMAC). Jeg som medarrangør har modtaget mange gode komplimenter dagene efter opstartsfesten. Det forgik på den måde, at en var nede og hente sygeplejerskerne med to kasser Mokai, hvorefter vi gik op på Lossen, hvor den første øl blev serveret. For at få dem rystet ordentligt sammen tog vi pigerne fra UCL og delte op i fire grupper, og så skulle de vælge ud af alle SIMAC studerende, som til idræt i folkeskolen. Da holdene var delt op, skulle de kæmpe parvis i tovtræk, underlivsleg og skigang. Da legene var færdige gav vi dem en sidste gratis øl ud, hvorefter festen fortsatte til ud på aftenen. Vi byder de nye studerende velkomne og bringer nogle billeder fra festen. Af Niki Nygaard-Hansen, BJ4 og Sumpformand. Klassen foran Dana Sirena efter ankomst til Esbjerg På pubben Mayflower i Harwich 4 5

4 En NY og måske forbedret STCW-konvention? Jeppe Carstensen Studieleder I januar 2006 påbegyndtes en omfattende revidering af den eksisterende ST- CW-konvention. Konventionen var sidst revideret i 1995, med mindre ændringer frem til 2006, hvorfor der var et ønske om at bringe konventionen op til nutidens standard. Det gamle skulle ud og det nye skulle ind, som det blev udtryk fra flere sider. Arbejdet med revidering afsluttedes i juni måned 2010, ved en konference i Manila, hvor de deltagende lande adopterede en række ændringer til den eksisterende STCW-konvention, kendt som 2010 Manila Amendments. STCW-konventionen og STCW-koden inklusiv Manila Amendments, træder i kraft 1. januar Dette betyder dog ikke, at alle som er i uddannelsen pludselig skal opfylde det nye regelsæt, idet der forventes en overgangsperiode frem til sommeren 2013, førend den er fuldt implementeret på uddannelsesinstitutionerne. I øjeblikket arbejder Søfartsstyrelsen i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne på udformning af nye uddannelsesbekendtgørelser. Hvad er der så sket med STCW-koden? Der hvor det selvfølgeligt som undervisningsinstitution er mest spændende at læse, er i de ændringer der er indført som direkte relaterer sig til de læringsmål, der i sidste ende skal til for at sikre udstedelse af STCW-certifikater til den enkelte studerende. Overordnet set arbejder STCW-konventionen stadigt med de to niveauer operational level og management level. Altså den forskel der er i læringsudbytte og kompetencer imellem en juniorofficer og en seniorofficer. Kort sagt skal juniorofficeren være operationelt uddannet, og være i stand til at udføre arbejdet om bord, mens seniorofficeren skal være uddannet til at lede arbejdet om bord, hvilket også afspejles i den tilgang SIMAC har til undervisningen. Ser vi først på den nautiske side af konventionen (A-II/1 samt A-II/2) så er de mest markante ændringer: Overflytningen af Bridge Resource Management til A-delen af koden. ECDIS er nu indskrevet, med specifikke læringsmål. Herunder hvorledes navigatoriske systemer skal benyttes til at assistere i beslutningsprocessen. Vigtigheden af fokus på proaktive forholdsregler til beskyttelse af det maritime miljø, er nu direkte indskrevet, på begge niveauer. Anvendelsen og udførelsen af lederskab og samarbejdsmæssige færdigheder, bliver fremover afgørende perspektiver i relation til uddannelser. På det tekniske område (A-III/1 og A- III/2) er de væsentlige ændringer: Overflytningen af Engine-room Resource Management til A- delen af koden. En række præciseringer omkring læringsmål i relation til: Operation og fejlsøgning af hoved- og hjælpe-maskinerne. Operation og fejlsøgning af smøreolie-, ballast- og andre pumpe systemer. Operation og fejlsøgning af elektriske og elektroniske systemer Vigtigheden af fokus på proaktive forholdsregler til beskyttelse af det maritime miljø, er nu direkte indskrevet, på begge niveauer. Anvendelsen og udførelsen af lederskab og samarbejdsmæssige færdigheder bliver fremover afgørende perspektiver i relation til uddannelser. Et af de interessante perspektiver man kan se komme til udtryk i STCW-konventionen er på det ledelsesmæssige aspekt, hvor STCW begynder at ligne det som vi har arbejdet med i Danmark siden vi fik de sidste uddannelsesbekendtgørelser i Der er i vores uddannelsessystem fokus på at uddanne ledere, på både den nautiske og den tekniske side. Dette fokus er nu også flyttet ind i STCW, hvor der efter min mening for første gang er direkte fokus på, at de officerer der uddannes, skal være ledere, samt ikke mindst kunne indgå i et professionelt samarbejde om bord. At Bridge Resource Management og Engine-room Resource Management samtidigt er flyttet ind I A-delen at koden, understreger igen kun at de lidt blødere fag er bedre og bredere repræsenteret i den nye STCW-konvention, end tilfældet har været tidligere, hvor det primære fokus har været drift af skibet. Læser man konventionen på det maskintekniske område og sammenligner med STCW-95, er indtrykket, at der er tale om en stor omskrivning af konventionen. Faktisk er der tale om en revidering, således at det maskintekniske område nu mere følger den metode, som tidligere er benyttet i relation til de nautiske områder, hvor der har været en større detalje grad. Fordelen er (måske er det samtidigt en bagdel), at de tidligere mere overordnede emner, som var beskrevet i relation til nogle områder i dag, er erstattet af langt mere præcise mål for læring. Et eksempel på dette er f.eks. området operate main and auxilliary machinery and associated control systems (STCW section A-III/1), hvor det tidligere fremgik i overordnet form hvad målet skulle være. I dag fremgår det i stedet, præcist hvilke typer af hovedmaskine der skal inkluderes, hvilket mindsker muligheden for tolkning. En helt ny officer Noget der er helt nyt i STCW-konventionen, er den nye officerstitel Electro- Technical Officer (ETO). Denne er beskrevet i STCW section A-III/6. Ønsket om en ny officerskategori, med særligt fokus på det elektrotekniske område, blev blandt andet fremsat at Storbritannien, som længe har arbejdet for en fælles beskrivelse af denne officerstype. Danmarks umiddelbare holdning var, at der ikke var behov for denne ændring, eller indførelsen af en ny officers kategori. Det den nye officer inddrager i STCWkonventionen, er blandt andet kompetencer relateret til højspænding, automation samt fejlfinding i systemer. Dette har ikke tidligere været en del af uddannelser givet på baggrund af STCW, hvis vi ser bort fra i blandt andet Danmark. Derfor er det også en af de fordele danske sejlende maskinmestre har kunnet drage fordel af, idet vi i mange år som en del af uddannelsen har haft El-autorisation jf. vores uddannelses bekendtgørelser. Så på et eller andet plan forsvinder der en fordel for vores maskinmestre, i direkte sammenligning med de maskinmestre der konkurreres med på internationalt Andreas Flotiin SE1 Overskriften i denne artikel kom i mine tanker, da diskussionen i klassen og studiegruppen det sidste stykke tid har gået på, om elinstallatørdelen skulle vælges til den i forvejen lange duale officersuddannelse. I den forbindelse har der været mange argumenter for og imod, men ikke mindst har der været mange uafklarede spørgsmål, når det kommer til den nye STCW konvention. Hvad betydning har det for ens ansættelsesmuligheder, hvis man ikke har en elinstallatør? Og hvad er det for noget med at en dansk maskinmester med elinstallatør på et dansk skib kan erstatte elmesteren? plan. Men jeg mener det vil vare længe, inden dette slår igennem. Det, der fremgår af STCW-konventionen er, at enhver ETO som gør tjeneste på søgående skibe med en hovedmaskine ydelse over 750 kw, skal være certificeret i overensstemmelse med regelsættet i A-III/6. Så der skal altså udstedes særligt sønæringsbevis for denne officer. Fra flere steder, blandt andet Søfartsstyrelsen, er det blevet udtrykt at det forventes at danske maskinmestre gennem deres nuværende uddannelse vil kunne få certifikat som ETO. Har vi så fået en bedre STCW-konvention? Det afhænger selvfølgeligt af hvordan og hvem det er, der læser konventionen, med de nye Manila Amendments. Der er sket store fremskridt, men den er ikke perfekt. El-installatør eller ej? Det kom ligeledes ind i snakken om det var muligt at vende tilbage til skolebænken efter en årrække og tage sin el-installatør, skoletræt kan alle jo blive, og har man overho-vedet brug for en elinstallatør, hvis en dag konen ønsker én i land. Hvad betydning har det for mine ansættelsesmuligheder i land hvis jeg ikke har en elinstallatør? (Besvaret af konsulent, Maskinmester Jesper Frimand) De el-tekniske kompetencer er yderst vigtige for en maskin-mester / dual officer i land. El-tekniske færdigheder på et niveau svarende til dem, der opnås på maskinmesteruddannelsen, vil være et forventeligt krav til en dual officer i forbindelse med ansættelse i teknisk stilling i land. Spørgsmålet er, om det nogensinde vil være muligt at få den perfekte konvention, når så mange lande skal være enige i resultatet. Danmarks har haft indflydelse på vigtige elementer, men der er også steder, hvor den danske holdning ikke fandt ørenlyd. Ser jeg på resultatet af 4½ års arbejde med at revidere konventionen, så er der efter min mening ikke sket nok. Der er kommet meget godt ind, men den holdning der var til at få sorteret gamle efterladenskaber ud, slog ikke igennem. Et godt eksempel på dette er Astronomisk Navigation, som stadigt indtager en mere eller mindre central rolle i det nautiske fagområde. Men vi har nu fået det vi skal arbejde med de næste år, og vi skal sikre at de studerende, der kommer igennem det danske uddannelsessystem, fortsat har kompetencer over det minimumskrav som STCW-konventionen tilsiger, for det er i sidste ende den eneste måde at sikre officerens konkurrencedygtighed. Hvordan bliver jeg færdig certificeret til elinstallatør i land, hvis jeg har elinstallatør eksamen som Dual officer / maskinmester? (MMF, JF) Autorisation som el-installatør opnås efter færdig uddannelse som maskinmester, eller dual officer med den fulde teoretiske elinstallatør del, på en af følgende måder: Er ansøgeren uddannet elektriker, meddeles autorisation uden krav om yderligere praksis. Har ansøgeren anden uddannelsesmæssig baggrund, kan der meddeles autorisation, når ansøgeren i sammenlagt mindst ét år har været beskæftiget med praktisk arbejde, som kræver autorisation efter elinstallatørloven, og under ansvar af en autoriseret elinstallatør. 6 7

5 Fortsættelse: Elinstallatør eller ej? Ændring af STCW-konventionen og undervisningen i el Ansøgeren har gennemgået en af sikkerhedsstyrelsen godkendt efteruddannelse. (For tiden er der et godkendt kursus af 6 ugers varighed på de følgende skoler: Se-landia CEU i Slagelse, KME Københavns Maskinmesterskole, FMS Fredericia Maskinmesterskole samt Martec Frederikshavn Maskinmesterskole) Hvad betyder det for mine ansættelsesmuligheder til søs hvis jeg ikke har en elinstallatør? (Besvaret af Chefjurist Rolf Trier) Med den reviderede STCW konvention har landene ønsket at højne standarden for de el-tekniske kompetencer. Der er bl.a. indført en ny officerskategori (elektrikere) og der er sat nye uddannelsesmål for arbejde på højspændingsanlæg, se nærmere nedenfor. Mulighederne for ansættelse til søs som maskinmester/dual officer må derfor også fremover skønnes at være bedre, hvis man har opnået el-tekniske kompetencer fx i form af en elinstallatør. Stiller den reviderede STCW-konvention nye uddannelsesmål for de el-tekniske kompetencer på maskinmesteruddannelsen/uddannelsen til dual skibsofficer? (MMF, JF) Efter afholdelsen af IMO s diplomatkonference i Manila 2010 er der fortsat er 3 typer af certifikater for maskinofficerer i STCW konventionen. 1. vagthavende maskinofficerer i skibe med fremdrivningsmaskineri over 750 kw III/1; 2. maskinchef og 1. maskinmester i skibe med fremdrivningseffekt mellem 750 kw 3000 kw III/3 3. maskinchef og 1. maskinmester i skibe med fremdrivningseffekt over 3000 kw III/2 Der er indført en ny officerskategori (elektrikere) III/6 i verdens skibe. Det er sandsynligt, at en maskinmester med elinstallatør vil kunne opfylde den nye kategori, men det ligger ifølge Søfartsstyrelsen endnu ikke helt fast. Baggrunden for den nye kategori, er at flere lande ønsker disse kompetencer beskrevet, fordi deres maskinmesteruddannelse ikke indeholder eltekniske fag og dermed muligheden for at de studerende får kompetencer til drift af et moderne skib. Særligt om højspænding. Arbejdet med højspænding har ikke tidligere været nævnt som et uddannelsesmål i STCW konventionen (minimumskravet) sikkerhed ved arbejde med elinstallationer er dog med som uddannelsesmål i STCW 95 revisionen, og derfor bør alle udenlandske maskinmestre, som udgangspunkt opfylde dette krav. I forbindelse med den netop afsluttede revision af STCW konventionen er der støttet af bl.a. Danmark netop kommet krav om uddannelse i højspænding, som følger (uddrag nedenfor af tekst fra uddannelsestabellerne i STCW koden revision 2010): Tabel A-III/1 (Marine engineering at the operationel level) Competence: Operate electrical, electronic and control systems Knowledge, understanding and proficiency: Basic configura-tion and operation principles of the following electrical, elec-tronic and control equipment:..d) high-voltage installations Tabel A-III/2 (Marine engineering at the management level) Competence: Manage electrical, electronic and control systems Knowledge, understanding and proficiency: Design features of high voltage installations Det kan i øvrigt nævnes, at Danmark - i takt med, at skibene blev udstyret med højspændingsanlæg har haft højspænding som et uddannelsesmål i maskinmesteruddannelsen gennem mange år. Generelt kan det siges, at maskinmesteruddannelsen fortsat ligger på et højt niveau i forhold til kravene i STCW-konventionen. Det er Søfartsstyrelsens vurdering, at vi har ca. ½ års supplerende uddannelse (ud over STCW kravet) på el-området i forhold til mange andre lande. Dette skyldes især el-autorisationen, som indgår i maskinmesteruddannelsen. Er muligt at komme tilbage og læse elinstallatøren, hvis man først har forladt skolebænken? (MMF, JF) Da der her er forskelle på maskinmestre og dual officerer vil jeg dele svaret i to: De el-tekniske kompetencer på installatør niveau der kræves, opnås automatisk på maskinmesteruddannelsen, og kan ikke fravælges. På den Duale skibsofficersuddannelse skal den studerende med senior maskinchef delen aktivt tilvælge El-Aut. delen for at opnå ret til autorisation såfremt dette fravælges er der pt. os bekendt, pt. ikke et SU berettiget uddannelsestilbud som seniorofficerer kan vælge efter de har forladt skolen. Dog kan vi ikke afvise, at der eventuelt er mulighed for at deltage i et af SIMACs valgfagskurser Men her vil det være SIMAC, der kan svare på om noget sådant kan tilbydes efterfølgende. Adjunkt Torben Bonde I forbindelse med ændringen af STCW konventionen har SIMAC NEWS også fået en snak med adjunkt Torben Bonde om, hvordan undervisningen i el over de forskellige semestre hænger sammen, således at man som færdigt uddannet maskinmester eller elinstallatør er klar til at varetage arbejdet med elektricitet ude på skibene. Men også på land, ved at man med fornøden praksis kan opnå autorisation, som er et krav for at kunne arbejde med/ have ansvar for elinstallationer i land. Han fortæller, at det er bekendtgørelsen fra Søfartsstyrelsen, som er udgangspunktet, som siden danner grundlaget for studieplanen på de respektive uddannelser. Hvis vi tager den duale uddannelse, så er den således tilrettelagt, at man som junior får den fornødne teoretiske viden til at forstå el systemernes opbygning i et skib. Derved vil man være i stand til at sammensætte teori og praksis ved en eventuel første udmønstringsperiode. Det er ud fra dette grundlag, at man lægger mest vægt på at de studerende skal lære noget om opbygningen af et net, både landog søbaseret. Herunder de komponenter, der knytter sig dertil, for så efterfølgende at være i stand til at analysere og beregne på disse komplekse systemer. Uddannelsen til maskinmester er lidt anderledes, idet at her kan eleverne vælge, om de ønsker at være uddannet til en karriere på land eller til søs. Men hvis de vælger at studere på SIMAC, så følger deres undervisning en parallel tankegang, som den til dual. Fordelen ved at studere på SIMAC er altså, at der her er et særligt fokus på det maritime. Man har dog et udbredt samarbejde med de andre uddannelsesinstitutioner vedrørende sidste el-modul; installatørmodulet, idet der er udarbejdet en fælles målsætning for dette modul, med henblik på en fælles eksamen skolerne imellem. Dette gør det nemmere at administrere, skaffe censorer osv., og gør også uddannelsen lettere at anvende på tværs af brancher. Torben nævner i denne forbindelse, at underviserne på de forskellige maritime undervisningsinstitutioner mødes to gange årligt til dialog og samarbejde, og at han i den forbindelse for nylig har været en tur på Færøerne. Det ene af de to møder er to dages seminarium for fælles vidensdeling, med bl.a. eksterne foredragsholdere. For at knytte undervisningen på de forskellige semestre bedre sammen, bygger man kontinuerligt videre på tidligere kendt/gennemgået materiale. Det vil sige, at kompleksiteten vokser igennem de respektive semestre. Undervisningen er en sammensætning af flere metoder, således at man både har undervisning, læsning, regning af opgaver, praktiske forsøg og er ude at sejle i praktik. Derved bliver læringscirklen så varieret som muligt, så alle studerende får mulighed for fordybelse og forståelse i den problemorienterede undervisning, som bl.a. ligger til grund for læringen. For at få det maksimale udbytte af undervisningen er det nødvendigt, at de studerende er konstruktive i deres løsningstilgang af de opstillede problematikker og derved ikke fokuserer så meget på kun resultatet, men mere på den metode man anvender og hvordan man resonerer sig frem til et resultat. Det skal forstås på den måde, at man ikke skal fokusere på en standard formel for en given stillet opgave, men derimod sætte sig hen og lave en analyse eller en model for at finde en løsning. Det kunne være at dele problemet i mindre fragmenter, for så derved at komme frem til resultatet skridt for skridt. På den måde bliver de studerende optimalt rustede til at møde hverdagen ude i skibene og i land. Af Jóan Pauli Jespersen 8 9

Lene Stampe Thomsen. 1999: Skibsofficersstuderende ved A.P. Møller Mærsk 2003: Juniorofficer 2006: Seniorofficer 2007: Studievejleder på SIMAC

Lene Stampe Thomsen. 1999: Skibsofficersstuderende ved A.P. Møller Mærsk 2003: Juniorofficer 2006: Seniorofficer 2007: Studievejleder på SIMAC Lene Stampe Thomsen 1999: Skibsofficersstuderende ved A.P. Møller Mærsk 2003: Juniorofficer 2006: Seniorofficer 2007: Studievejleder på SIMAC Uddannelser på SIMAC: Skibsofficersuddannelsen Maskinmesteruddannelsen

Læs mere

Karriere Juniormaskinmester på verdens største containerskib

Karriere Juniormaskinmester på verdens største containerskib Juniormaskinmester på verdens største containerskib 26-årige Peter Christensen er juniormaskinmester på Mary Maersk, som er en del af Maersk Lines Triple-E-flåde af verdens største containerskibe. De næste

Læs mere

Kontrakt om Professionspraktik

Kontrakt om Professionspraktik Kontrakt om Professionspraktik Denne kontrakt er indgået mellem Fredericia Maskinmesterskole, den studerende og virksomheden, hvor den studerende er i bachelorpraktik. Fredericia Maskinmesterskole Købmagergade

Læs mere

Inspektion på Marine og Offshore kraner på skibe. By Ian Fleming McCurdie 20. November 2014, version 1

Inspektion på Marine og Offshore kraner på skibe. By Ian Fleming McCurdie 20. November 2014, version 1 Inspektion på Marine og Offshore kraner på skibe. By Ian Fleming McCurdie 20. November 2014, version 1 Alle skibe har kraner som skal kontrolleres årligt og re-certificeret hvert 5 år. Kraner er ikke underlagt

Læs mere

Skagen Skipperskole maritim viden. Maritim Uddannelse

Skagen Skipperskole maritim viden. Maritim Uddannelse Skagen Skipperskole maritim viden Maritim Uddannelse Velkommen til Skagen Skipperskole På Skagen Skipperskole uddanner vi, som de eneste i landet, både navigatører til fiskeri- samt handelsflåden. I dette

Læs mere

PROFESSIONSBACHELOR I MASKINTEKNISK LEDELSE OG DRIFT

PROFESSIONSBACHELOR I MASKINTEKNISK LEDELSE OG DRIFT PROFESSIONSBACHELOR I MASKINTEKNISK LEDELSE OG DRIFT PROJEKTLEDER ENERGIRÅDGIVER MILJØKONSULENT UDVIKLINGSINGENIØR DRIFTSLEDER VEDLIGEHOLDELSESCHEF MASKINCHEF SALGSINGENIØR MASKINMESTERUDDANNELSEN F R

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0555 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0555 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0555 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

H F - S Ø F A R T F R E D E R I K S H A V N UDFORDRINGER. & HF-kursus

H F - S Ø F A R T F R E D E R I K S H A V N UDFORDRINGER. & HF-kursus H F - S Ø F A R T F R E D E R I K S H A V N UDDANNELSE UDFORDRINGER OPLEVELSER Skagen Skipperskole Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus HF-Søfart HF-Søfart er en treårig gymnasial uddannelse, hvor du veksler

Læs mere

Maskinmester uddannelsen. Professionsbachelor i maritim og maskinteknisk ledelse og drift Bachelor of technology management and marine engineering

Maskinmester uddannelsen. Professionsbachelor i maritim og maskinteknisk ledelse og drift Bachelor of technology management and marine engineering Vil du have... En bred teknisk uddannelse Høj faglighed og fællesskab Klassebaseret undervisning Afprøve teorier i praksis Jobmuligheder hele livet Lav ledighed og god løn...så læs videre Det betaler sig!

Læs mere

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk Madison Mærsk Skrevet af Helle Heidi Jensen Hvis et land rammes af et jordskælv eller af en anden naturkatastrofe, skal der hurtigt iværksættes en eftersøgnings- og redningsindsats for at finde overlevende.

Læs mere

t spi der ikke kan vinde$

t spi der ikke kan vinde$ t spil der ikke t spi der ikke kan vinde$ AF Mathias Skov Rasch kan vinde$ t spi der Flere og flere danskere kommer i berøring med ludomani enten som pårørende eller ludoman. Hos Center for Ludomani mærker

Læs mere

power to the sea integrerede elektriske løsninger

power to the sea integrerede elektriske løsninger power to the sea integrerede elektriske løsninger fra det store overblik til de små detaljer vi gør det komplicerede enkelt for dig hvor svært skal det være? Der er noget specielt over det maritime. Noget

Læs mere

Projekt Danmarks Maritime Klynge. - Et maritimt kompetenceudviklingsprojekt

Projekt Danmarks Maritime Klynge. - Et maritimt kompetenceudviklingsprojekt Projekt Danmarks Maritime Klynge - Et maritimt kompetenceudviklingsprojekt Om projektet Partnere i projektet Analyser og data: SWOT-analyse (Oxford Research og EMUC) Benchmarkinganalyse (CBS) Best practice-analyse

Læs mere

EN FULD HF-EKSAMEN INKLUSIV EN MARITIM ERHVERVSUDDANNELSE OG ET TOGT MED SKOLESKIBET DANMARK PÅ BARE 3 ÅR

EN FULD HF-EKSAMEN INKLUSIV EN MARITIM ERHVERVSUDDANNELSE OG ET TOGT MED SKOLESKIBET DANMARK PÅ BARE 3 ÅR EN FULD HF-EKSAMEN INKLUSIV EN MARITIM ERHVERVSUDDANNELSE OG ET TOGT MED SKOLESKIBET DANMARK PÅ BARE 3 ÅR SE FILM 1 2 Hvorfor HF Søfart Frederikshavn? - På tre år får du en fuld HF eksamen + en maritim

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

How to enhance the level of competences within the maritime sector

How to enhance the level of competences within the maritime sector How to enhance the level of competences within the maritime sector Henriette Dybkær, Projektleder Konference: Maritime competences in the future effects from the Danish Maritime Cluster Project København,

Læs mere

Advisory Board møde i

Advisory Board møde i Advisory Board møde i projekt Danmarks Maritime Klynge Merete Vestergaard, Project Manager & Lene Rasmussen, projektkoordinator, samt Jan Boyesen, Udviklingschef Europas Maritime Udviklingscenter København

Læs mere

Arbejde på elektriske installationer 1

Arbejde på elektriske installationer 1 Arbejde på elektriske installationer Af Steffen Nielsen, Sikkerhedsstyrelsen Marts 2010 I 2008 registrerede Sikkerhedsstyrelsen 41 elulykker, hvor elfagfolk kom til skade i forbindelse med deres arbejde.

Læs mere

Alle sejl sættes ind for flere skibsofficer

Alle sejl sættes ind for flere skibsofficer Alle sejl sættes ind for flere skibsofficer 5 35 40 45 Rekrutteringskampagne med et millionbudget kan ikke alene sørge for nok uddannede skibsofficerer. De studerende falder nemlig fra inden uddannelsen

Læs mere

MARITIMUS 2008 MARITIMUS. Fyns første 5-stjernede oplevelsesattraktion levende branding af den blå industri MARITIMUS, 2008

MARITIMUS 2008 MARITIMUS. Fyns første 5-stjernede oplevelsesattraktion levende branding af den blå industri MARITIMUS, 2008 Fyns første 5-stjernede oplevelsesattraktion levende branding af den blå industri, 2008 Fyns første 5-stjernede oplevelsesattraktion levende branding af den blå industri 2008 SYDFYNS NAVLE Frederiksøen

Læs mere

Projektet støttes af:

Projektet støttes af: Projektet støttes af: Om projektet Tidsramme: November 2011 - december 2014 Budget: 27 millioner DKK Støttet af: Den Europæiske Socialfond og Vækstforum Hovedstaden Mål: Øge udbuddet af maritime uddannelsestilbud

Læs mere

Få firmaets næste maskinmester i praktik

Få firmaets næste maskinmester i praktik Få firmaets næste maskinmester i praktik KONTAKT Hånbækvej 54 9900 Frederikshavn Tlf. 96 20 88 88 martec@martec.nu www.martec.nu Introduktion Maskinmesteruddannelsen er en professionsbacheloruddannelse,

Læs mere

Finansbachelor i praktik. Tips og vink

Finansbachelor i praktik. Tips og vink Finansbachelor i praktik Tips og vink Finansbachelor i praktik tips og vink Denne vejledning er til dig, der ønsker at få en finansbachelor i praktik. Den giver et indblik i uddannelsens sammensætning

Læs mere

Hvorfor E-business løsninger ofte ikke lever op til forventningerne og hvordan man kan undgå det

Hvorfor E-business løsninger ofte ikke lever op til forventningerne og hvordan man kan undgå det ARTIKEL De svageste led Hvorfor E-business løsninger ofte ikke lever op til forventningerne og hvordan man kan undgå det Dato: 24 aug 2000 Ver.: Draft Rev.: 11 Forfatter: Anders Munck I den seneste tids

Læs mere

Registrering af overenskomstmæssige aftaler om fravigelse af de generelle hviletidsregler for søfarende

Registrering af overenskomstmæssige aftaler om fravigelse af de generelle hviletidsregler for søfarende Registrering af overenskomstmæssige aftaler om fravigelse af de generelle hviletidsregler for søfarende Søfartsstyrelsen har registreret følgende aftaler i hovedoverenskomster, særoverenskomster og i lokale

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Få firmaets næste maskinmester i praktik. Maskinmesteruddannelsen Hånbækvej 54, 9900 Frederikshavn Tlf. 96 20 88 88 martec@martec.nu www.martec.

Få firmaets næste maskinmester i praktik. Maskinmesteruddannelsen Hånbækvej 54, 9900 Frederikshavn Tlf. 96 20 88 88 martec@martec.nu www.martec. Få firmaets næste maskinmester i praktik Maskinmesteruddannelsen Hånbækvej 54, 9900 Frederikshavn Tlf. 96 20 88 88 martec@martec.nu www.martec.nu Introduktion Maskinmesteruddannelsen er en professionsbacheloruddannelse,

Læs mere

Master i. international virksomhedskommunikation

Master i. international virksomhedskommunikation Master i international virksomhedskommunikation 2 Fleksibel og målrettet uddannelse til dig, der vil videre i karrieren Har du brug for at forbedre dine kommunikative og ledelsesmæssige kompetencer enten

Læs mere

Kaptajn. Christian E. Rørbeck

Kaptajn. Christian E. Rørbeck jeg er her som hands on eksperten Kaptajn Christian E. Rørbeck Jeg repræsenterer ikke A.P. Møller-Mærsk Kaptajn Rørbeck CV info Ansat hos A.P. Møller-Mærsk i 27 år Været kaptajn i 9 år Sejlet 1.397.000

Læs mere

Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015

Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015 Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015 Oplæg v. Anne Schultz Pinstrup, enhedschef uddannelse Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod) Siden sidst Møde i koordinationsgruppen den

Læs mere

Maskinmesteren. management and technology

Maskinmesteren. management and technology Mediainformation 2014 Maskinmestrenes Forening oktober 2013 nr. 10 Maskinmestrenes Forening maj 2013 nr. 5 xxx xxx Planet med syv millioner liter vand Bjørn Koefoed er teknisk chef på Den Blå Planet, Danmarks

Læs mere

6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress

6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress 6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress Igennem de sidste 20 år har arbejdet til søs forandret sig. Bl.a. er administrativt arbejde blevet en væsentlig del af arbejdsopgaverne. Det skyldes primært myndighedernes

Læs mere

Navit sp/f. Del A Gennemførelse

Navit sp/f. Del A Gennemførelse Den Internationale Kode for Sikker Drift af Skibe og Forebyggelse af Forurening (International Safety Management-koden (ISM-koden)) Med rettelser gældende pr. 1. juli 2010 Del A Gennemførelse 1. Generelt

Læs mere

STUDIEORDNING. for. Skibsassistentuddannelsens afslutningskursus

STUDIEORDNING. for. Skibsassistentuddannelsens afslutningskursus STUDIEORDNING for Skibsassistentuddannelsens afslutningskursus Version 2 August 2013 Gældende for studerende med studiestart fra og med august 2013 Indhold Forord.... 3 Uddannelsens mål.... 3 Formål....

Læs mere

Bekendtgørelse om udstedelse af lodscertifikat og lodsfritagelsesbevis

Bekendtgørelse om udstedelse af lodscertifikat og lodsfritagelsesbevis Bekendtgørelse om udstedelse af lodscertifikat og lodsfritagelsesbevis Forsvarsministeriets bekendtgørelse nr. 1201 af 1. december 2006 om udstedelse af lodscertifikat og lodsfritagelsesbevis I medfør

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Mentor eller certificeret coaching

Mentor eller certificeret coaching Mentor eller certificeret coaching Præsentationens indhold: Indledning Hvad er coaching? Fordele? Udbytte? Hvem kan have glæde af coaching? Hvordan kommer vi i gang? Uddrag af reference 1 2 3 4 5 6 7 8

Læs mere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Kære studenter årgang 2015 I dag er en festdag! I den sidste uges tid har skolen summet af liv: spænding, nervøsitet inden sidste

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

1. God ledelse. God ledelse

1. God ledelse. God ledelse 1. God ledelse Historier om livet om bord God ledelse Ledelsen om bord er afgørende for trivsel og effektivitet. I dette kapitel viderebringer vi en række lederes erfaringer og tanker om ledelse 15 Skab

Læs mere

EN FLEKSIBEL HD-UDDANNELSE, DER ER MÅLRETTET DEN FINANSIELLE SEKTOR OG DENS BEHOV

EN FLEKSIBEL HD-UDDANNELSE, DER ER MÅLRETTET DEN FINANSIELLE SEKTOR OG DENS BEHOV Institut for Økonomi og Ledelse Fibigerstræde 2 9220 Aalborg Karina Knudsen Studiesekretær Telefon: 9940 8003 Email: karknu@business.aau.dk 6. maj 2014 EN FLEKSIBEL HD-UDDANNELSE, DER ER MÅLRETTET DEN

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

DIPLOM i erhvervsøkonomi HD

DIPLOM i erhvervsøkonomi HD Efteruddannelse DIPLOM i erhvervsøkonomi HD forskningsbaseret efteruddannelse Investér i din humane kapital Vælger du at give dig i kast med en HD-uddannelse, så foretager du en sikker investering i din

Læs mere

Fiskeridirektoratet. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fiskeridirektoratet

Fiskeridirektoratet. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fiskeridirektoratet Fiskeridirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet Hovedformål Som en del af Fødevareministeriet er Fiskeridirektoratets hovedformål at være med til at sikre: friske,

Læs mere

VIA University College Sygeplejerskeuddannelserne/Sygeplejerskeuddannelserne i Danmark. Rejsebrev fra udvekslingsophold

VIA University College Sygeplejerskeuddannelserne/Sygeplejerskeuddannelserne i Danmark. Rejsebrev fra udvekslingsophold Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til: Tortosa, Tarragona, Spanien Navn: Pernille Lundholm Rasmussen E-mail: pernillelundholm@hotmail.com Tlf. nr. 004521134265 Evt. rejsekammerat: Rejser alene

Læs mere

Er der behov for udvikling af en efteruddannelse målrettet Skibsinspektører???

Er der behov for udvikling af en efteruddannelse målrettet Skibsinspektører??? Er der behov for udvikling af en efteruddannelse målrettet Skibsinspektører??? 1 Hvorfor??? Reparations- & vedligeholdsomkostninger meget væsentlig økonomisk del i et skibs samlede finansielle levetidsbillede

Læs mere

Ledelse Kompetencer i maskinmesteruddannelsen

Ledelse Kompetencer i maskinmesteruddannelsen Ledelse Kompetencer i maskinmesteruddannelsen Niels Haastrup, LMM, Skibsofficer Lektor, Fredericia Maskinmesterskole Ledelse i maskinmesteruddannelsen Ledelsesfag, samlet set, dækker 20 ECTS af i alt 180

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Norge Navn: Lone Kristensen Rejsekammerat: Katrine Winkler Sørensen Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: VIA University Collage, Sygeplejerskeuddannelsen Viborg Værts-institution/Universitet:

Læs mere

Dansk titel Master i projektledelse. Engelsk titel Master in Project Management

Dansk titel Master i projektledelse. Engelsk titel Master in Project Management Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i projektledelse ved Syddansk Universitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

CV - Egon Blinkenberg Jessen Skab mening - Sæt retning - Involver - Følg op

CV - Egon Blinkenberg Jessen Skab mening - Sæt retning - Involver - Følg op Indhold Resume Ansættelser Uddannelse Ledelse Erfaring Teknik Resultater Privat Referencer CV et her på siden indeholder på nogle punkter en uddybning af mit CV. Yderligere oplysninger gives gerne, send

Læs mere

2 0 1 4 T A G E N H D

2 0 1 4 T A G E N H D TAG EN HD 2014 HD GIVER FAGLIG BALLAST TIL AT AGERE I KOMPLEKSE GLOBALE AKTIVITETER Performance er et nøgleord i Alfa Laval og derfor er det utroligt vigtigt, at vores medarbejdere og ledere hele tiden

Læs mere

Lærer på et handelsgymnasium Kristian Peter Poulsen

Lærer på et handelsgymnasium Kristian Peter Poulsen Jobopslag og tanker om jobbet 13 Lærer på et handelsgymnasium Kristian Peter Poulsen Når sommerferien står får døren, kan jeg se tilbage på et ualmindeligt lærerigt år som gymnasielærer. Et år, hvor jeg

Læs mere

4. Forebyggelse af social isolation

4. Forebyggelse af social isolation 4. Forebyggelse af social isolation Tilværelsen på skibe kan være præget af monotoni, få rekreationsmuligheder, lang tids adskillelse fra familien, afgrænsede fysiske rammer og begrænsede sociale kontakter.

Læs mere

Studietur til Medical Services

Studietur til Medical Services 2014 Studietur til Medical Services Anders Vikke Falck 1. Indledning Efter at have fået tildelt Erik Falcks studielegat faldt valget på at besøge Medical Services LTD. Medical Services er en engelsk virksomhed,

Læs mere

Offshore service skibe Lovgivning og regler Status og fremtiden

Offshore service skibe Lovgivning og regler Status og fremtiden Offshore service skibe Lovgivning og regler Status og fremtiden Mandag d. 9. marts 2015 Katrine Lee Jørgensen, Skibsteknisk konsulent, Søfartsstyrelsen Oversigt Introduktion Lovgivning for offshore service

Læs mere

Udbud af uddannelse til professionsbachelor

Udbud af uddannelse til professionsbachelor Udbud af uddannelse til professionsbachelor i softwareudvikling ved Erhvervsakademi Midtjylland Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-493/MSN DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse blandt erhvervsaktive maskinmestre, februar 2013 DKMK WP 5 og WP 4

Spørgeskemaundersøgelse blandt erhvervsaktive maskinmestre, februar 2013 DKMK WP 5 og WP 4 Spørgeskemaundersøgelse blandt erhvervsaktive maskinmestre, februar 2013 DKMK WP 5 og WP 4 Baggrund Nedenstående undersøgelse og dens resultater er fremkommet på grundlag af en rundspørge blandt erhvervsaktive

Læs mere

Bryd vanen, bøj fisken og få en uddannelse!

Bryd vanen, bøj fisken og få en uddannelse! Bryd vanen, bøj fisken og få en uddannelse! 2 dages top-motiverende seminar samt personligt coachingforløb, der giver dig energi, glæde, effektive værktøjer og nye indsigter, der vil bane vejen til din

Læs mere

STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA. Studiestart JANUAR 2015

STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA. Studiestart JANUAR 2015 STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA Studiestart JANUAR 2015 LEDERE MED DE RETTE KOMPETENCER ER EN FORUDSÆTNING FOR VORES FORTSATTE SUCCES Jeg havde fornøjelsen af at sige tillykke til MBA-uddannelsens første dimittender

Læs mere

OVERENSKOMST AF. 2. juni 2008. mellem DANMARKS REDERIFORENING. SØFARTENS LEDERE hhv. MASKINMESTRENES FORENING (OFFICERSSTUDERENDE)

OVERENSKOMST AF. 2. juni 2008. mellem DANMARKS REDERIFORENING. SØFARTENS LEDERE hhv. MASKINMESTRENES FORENING (OFFICERSSTUDERENDE) DANSK INTERNATIONALT SKIBREGISTER OVERENSKOMST AF 2. juni 2008 mellem DANMARKS REDERIFORENING og SØFARTENS LEDERE hhv. MASKINMESTRENES FORENING (OFFICERSSTUDERENDE) Gældende fra 1. juli 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Læs mere om uddannelsen på www.brs.dk Katastrofeberedskabet kom med i forreste linje

Læs mere om uddannelsen på www.brs.dk Katastrofeberedskabet kom med i forreste linje Jeg glæder mig rigtig meget til nu at komme i praktik og bruge de værktøjer, vi har fået og ikke mindst til at få lov at styre nogle operative indsatser. Læs mere om uddannelsen på www.brs.dk Katastrofeberedskabet

Læs mere

Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12

Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12 Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12 Titelblad Navn Mark Friis (10512) Email mark-f.r.i.i.s@hotmail.com Semester Forår 2012 Dagens dato 13 August 2012 Spørgsmål: Hvilke faktorer motiverede dig til

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Ugebrev 24. Vinterferie Østerskov Akademiet. Luksusliner. Nr. 24, skoleåret 2014-15. dato 20. feb. 2015

Ugebrev 24. Vinterferie Østerskov Akademiet. Luksusliner. Nr. 24, skoleåret 2014-15. dato 20. feb. 2015 Ugebrev 24 Nr. 24, skoleåret 2014-15. dato 20. feb. 2015 Vinterferie Østerskov Akademiet Vi håber I alle har haft en dejlig vinterferie. Ca. 30 unge mennesker har i hvert fald. De tilbragte ferien til

Læs mere

Marts 2008. Indholdsfortegnelse

Marts 2008. Indholdsfortegnelse KVALITET I VOKSNES LÆRING I ISLAND Marts 2008 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 1 Udviklingen af kvalitetsindikatorer... 2 2 Vejledning for intern evaluering... 3 3 Kvalitetsstandarden ISO 9001... 5

Læs mere

1. God ledelse. God ledelse. 1) Redaktion Ola Jørgensen, klartekst. Udarbejdet for KL og KTO under væksthus for ledelse, 2005. 61

1. God ledelse. God ledelse. 1) Redaktion Ola Jørgensen, klartekst. Udarbejdet for KL og KTO under væksthus for ledelse, 2005. 61 1. Hvad kendetegner den gode leder? Hvad er det, der gør nogle ledere særligt succesfulde? Det bliver diskuteret i mange kredse både til søs og på landjorden. "Ledere der lykkes 1) " er et projekt, hvor

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Statens Arkivers bevarings- og kassationsbestemmelser for arkivalier fra Søfartsstyrelsen

Statens Arkivers bevarings- og kassationsbestemmelser for arkivalier fra Søfartsstyrelsen Statens Arkivers bevarings- og kassationsbestemmelser for arkivalier fra Søfartsstyrelsen I medfør af 5, stk. 1, i Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 591 af 27. juni 2003 om offentlige arkivalier og

Læs mere

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA Analyse handleplan formidling Kommunikation i praksis med PAS som redskab er en

Læs mere

Apotekerne vil drive en virksomhed med visionær ledelse og veluddannede medarbejdere og løbende vedligeholde de relevante kompetencer.

Apotekerne vil drive en virksomhed med visionær ledelse og veluddannede medarbejdere og løbende vedligeholde de relevante kompetencer. Danmarks Apotekerforenings Ledelsesudviklingsprogram for apotekere Tilmeldingsfrist 30. oktober Programmet består af disse elementer: Ledermåling Læs mere Individuel coaching Læs mere Grundmodul 2 dage

Læs mere

SoftEyes. - mere end teambuilding

SoftEyes. - mere end teambuilding SoftEyes - mere end teambuilding Hos SoftEyes skræddersyr vi produkter til dine behov - fra enkle stærke oplevelser til længere kompetenceudviklende forløb Events Vi er specialister i at tilpasse rammer

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Dagsorden: 11.00 - Ankomst og kort præsentation 11.00-11.45 - Niels Hartvig, direktør i UMBRACO- http://umbraco.com/aboutus.aspx

Dagsorden: 11.00 - Ankomst og kort præsentation 11.00-11.45 - Niels Hartvig, direktør i UMBRACO- http://umbraco.com/aboutus.aspx NR 2 MARTS 2013 Kære Steinerskoler lærere, elever, bestyrelser, forældre og venner af skolerne Vi arbejder i øjeblikket på at få Sammenslutningens nye hjemmeside færdig, hvorfra det også vil blive muligt

Læs mere

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Denne vejledning er en hjælp til dig, som skal skrive en motiveret ansøgning i forbindelse med ansøgning om optagelse på IT-Universitetets kandidat- master

Læs mere

Ishøj Kommunes personalepolitik

Ishøj Kommunes personalepolitik Ishøj Kommunes personalepolitik Ishøj Kommune 1 Vi skal spille hinanden gode Der er mange forskellige arbejdspladser og medarbejdere i Ishøj Kommune. Derfor er det vigtigt med en fælles opfattelse af,

Læs mere

291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07

291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07 291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07 291005_Brochure.indd 2 08/01/10 10:24:08 VI SKABER RAMMERNE 291005_Brochure.indd 3 08/01/10 10:24:09 DEN FLOTTESTE RÅVARE Fisk som råvare i et køkken giver et kick,

Læs mere

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj?

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Bodil Damkjær er uddannet cand. phil og adm. direktør i PLINGyou A/S. Bodil hjælper dansk erhvervsliv med deres professionelle brand på LinkedIn. Bodil holder

Læs mere

Studieophold på St.Christopher`s Hospice i London i perioden 3. 8. august 2003

Studieophold på St.Christopher`s Hospice i London i perioden 3. 8. august 2003 Studieophold på St.Christopher`s Hospice i London i perioden 3. 8. august 2003 Oplevet og skrevet af: Tove Thorlacius, hold Feb. OOAB 2 Indledning. Jeg er studerende på 7. semester, og har pga. uddannelse

Læs mere

Rettelsesblad til studieordningen for finansøkonom, 2009 2012 Rettet den 9. november 2010

Rettelsesblad til studieordningen for finansøkonom, 2009 2012 Rettet den 9. november 2010 Rettelsesblad til studieordningen for finansøkonom, 2009 2012 Rettet den 9. november 2010 Rettelse til side 10: Erhvervskunderådgivning (2. interne) Ved udgangen af 3. semester afholdes en mundtlig prøve

Læs mere

- den direkte vej til Danmarks tekniske ledere

- den direkte vej til Danmarks tekniske ledere Mediainformation 2013 Udgivet af Maskinmestrenes Forening juli 2012 nr. 7 Udgivet af Maskinmestrenes Forening september 2012 nr. 9?????????? Udgivet af Maskinmestrenes Forening maj 2012 nr. 5 Nye vinde

Læs mere

Ny autorisationsordning for elinstallatører. der gælder fra 1. januar 2001

Ny autorisationsordning for elinstallatører. der gælder fra 1. januar 2001 Ny autorisationsordning for elinstallatører der gælder fra 1. januar 2001 Indhold Indledning.................................. 3 Den gamle ordning var ikke længere tidssvarende...... 4 En autorisationsordning

Læs mere

Rammer for national koordinering af valgmodul 13 pa de mellemlange viderega ende sundhedsuddannelser

Rammer for national koordinering af valgmodul 13 pa de mellemlange viderega ende sundhedsuddannelser Rammer for national koordinering af valgmodul 13 pa de mellemlange viderega ende Administration og udbud af valgfag modul 13 Administration og udbud af valgfag på ne modul 13 sker på den enkelte professionshøjskole

Læs mere

VISKI Generalforsamling d. 20. februar 2015. Det er lidt specielt at skulle give årets formandsberetning fra distancen.

VISKI Generalforsamling d. 20. februar 2015. Det er lidt specielt at skulle give årets formandsberetning fra distancen. Formandens beretning. VISKI Generalforsamling d. 20. februar 2015 Det er lidt specielt at skulle give årets formandsberetning fra distancen. VISKI er ikke bare en dejlig vinterbadeklub men også et samlingspunkt

Læs mere

EVA anbefalinger og handlingsplan 2006

EVA anbefalinger og handlingsplan 2006 EVA anbefalinger og handlingsplan 2006 1. EVA anbefaler at projektets sigte og overordnede mål tydeliggøres for alle der er tilknyttet projektet, og at der på den baggrund formuleres klare og konkrete

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen v. adjunkt Petra Daryai-Hansen REPT/FREPA Flersprogede og interkulturelle kompetencer: deskriptorer og undervisningsmateriale

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Idræt. Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Idræt. Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Idræt Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University Land: USA Periode: Fra: 20/8-2012 Til: 14/12-2012 Udvekslingsprogram: MAUI Hvorfor

Læs mere

Efteruddannelse & komperenceudvikling

Efteruddannelse & komperenceudvikling efterår 2012HK Kurser Efteruddannelse & komperenceudvikling Det arbejder HK Midt også for... Et HK-medlemskab er adgangsbillet til en lang række tilbud, som kan styrke din personlige udvikling og dine

Læs mere

Fremtidens Maritime Ingeniøruddannelse

Fremtidens Maritime Ingeniøruddannelse Fremtidens Maritime Ingeniøruddannelse Tiltag og visioner på Danmarks Tekniske Universitet Ulrik Dam Nielsen, lektor Ingrid Marie Vincent Andersen, projektkoordinator (Ph.D. studerende) Kick-off konference

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

1. rejsebrev fra London af Malene Dyhrman Flou Nielsen

1. rejsebrev fra London af Malene Dyhrman Flou Nielsen 2012 1. rejsebrev fra London af Malene Dyhrman Flou Nielsen 01-04-2012 Studerendes navn: Malene Dyhrman Flou Nielsen Studienummer: PS09727 E-mail.: malene1989@hotmail.com Praktikperiode: 2. el. 3. 3. praktikperiode

Læs mere

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning Ansøgning Industriens uddannelser Fremtidens uddannelser Ansøgning på vegne af DS Håndværk og Industri Skive-Viborg & Omegn: Kasserer Jørgen Jacobsen, Vestermarken 25, Vester Jølby, 7950 Erslev. Tlf: 2363

Læs mere

GROW2 COACHUDDANNELSE GROW2 CERTIFICERET COACHUDDANNELSE DIN DIREKTE VEJ TIL EN ICF CERTIFICERING

GROW2 COACHUDDANNELSE GROW2 CERTIFICERET COACHUDDANNELSE DIN DIREKTE VEJ TIL EN ICF CERTIFICERING COACHUDDANNELSE CERTIFICERET COACHUDDANNELSE DIN DIREKTE VEJ TIL EN ICF CERTIFICERING En STYRKEBASERET coachuddannelse der udvikler dit indre LEDERSKAB & DIG som PROFESSIONEL COACH ICF AKKREDITERET Jeg

Læs mere

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. I august og september måned 2006 gennemførte Teglkamp & Co. en internetbaseret undersøgelse af, hvor meget vi

Læs mere

Kandidater. Kandidat til formandsposten. Toni Hindsgaul Madsen, 53 år Opstiller til formandspost, nyvalg. 1. Hvad laver du i dit nuværende job?

Kandidater. Kandidat til formandsposten. Toni Hindsgaul Madsen, 53 år Opstiller til formandspost, nyvalg. 1. Hvad laver du i dit nuværende job? Kandidat til formandsposten Toni Hindsgaul Madsen, 53 år Opstiller til formandspost, nyvalg Kort sagt arbejder jeg med og for medlemmerne. Som kredsbestyrelsesmedlem gennem 8 år har jeg beskæftiget mig

Læs mere

Tilbagemelding til arbejdsgrupperne fra: Involveringsmøde 9/9 for elevrådsformænd - og næstformænd

Tilbagemelding til arbejdsgrupperne fra: Involveringsmøde 9/9 for elevrådsformænd - og næstformænd 1 Tilbagemelding til arbejdsgrupperne fra: Involveringsmøde 9/9 for elevrådsformænd - og næstformænd Tema Indhold 1 Hvordan ser en god skoledag ud? At få eleverne til at være mere aktive end de er normalt.

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Hvem er jeg? En forandringsleder der igennem de seneste 18 år har arbejdet

Læs mere