TEMAER. Uddannelse El-installatør, Færøerne og MSSM. El-installatør eller ej? s. 7. Firmaet Greensteam s. 18

Transkript

1 Nummer september 2011 TEMAER Uddannelse El-installatør, Færøerne og MSSM El-installatør eller ej? s. 7 Firmaet Greensteam s. 18 Engelsk som fællessprog - fordele eller ulempe s. 22 Skoleblad for studerende og ansatte på SIMAC

2 Lederne Personalenyt Akkreditering, akkreditering og akkreditering! I dette nummer af SIMAC NEWS har vi hele tre temaer samt en del andre artikler. Dejligt at være tilbage igen Jesper Bernhardt Direktør SIMAC har lagt betydelige ressourcer i processen frem til den supplerende akkreditering, og det er min klare opfattelse, at det er gået rigtig godt. Der er flere centrale elementer, der ligger til grund for at jeg har den opfattelse. For det første er der tale om grundlæggende ændringer i hele SIMAC s organisation. SIMAC har nu tre studieteams, der hver bidrager til den enkelte studerendes progression i sin uddannelse. Det betyder, at hele grundlaget for den konkrete planlægning og gennemførelse af undervisningen er forbedret. SIMAC har på den måde ændret sin organisation til at være tættere på den oprindelige idé; et maritimt uddannelsescenter, hvor synergieffekterne, både mellem og på tværs af fagområderne udnyttes. Ja, SIMAC udbyder tre selvstændige professionsbacheloruddannelser, OG hver af dem styrkes netop i kraft af synergien med de andre. For det andet har processen med den supplerende akkreditering nødvendiggjort, at der er sat fokus på områder, hvor enkeltelementer, set alene, har fungeret fint, men sammenhængen har ikke været tydeligt beskrevet. Et eksempel er området Praktik, hvor SIMAC har styrket sammenhængen ved at gennemgå hele området og sikre at procedurer, indhold og evalueringer har klare forløb og ansvarsfordelinger. For det tredje har processen ikke bare involveret, men også engageret, både undervisere og studerende i en grad, der minder om optakten til den årlige kaproning! Og det er faktisk denne dybe forankring i dagligdagens og virkelighedens SIMAC, som har kvalificeret hele projektet. TAK til alle for engagement, bidrag og deltagelse. Venlig hilsen Jesper Bernhardt Direktør Jóan Pauli Jespersen Redaktør I vores tema om uddannelsen til el-installatør har vi lidt om de nye krav i STCW, samt hvilken betydning uddannelsen har og hvordan den forløber. I temaet om MSSM har vi en generel beskrivelse af hvordan arrangementet forløb. Derudover vil nogle af deltagerne og én af foredragsholderne gå lidt mere i dybden med nogle af emnerne på messen. Det er så læserne kan få en fornemmelse af hvilke områder, der blev behandlet. SIMAC NEWS har besøgt Færøerne i sommerferien, og i vores tema har vi fokus på nogle færøske virksomheder og institutioner, for at belyse udviklingen af deres søfarts-erhverv, som har nogle lighedspunkter med vores eget. Endelig bringer vi forskellige artikler om nogle studieture, besøgende på SIMAC, introduktion af nye studerende og andet. Det er dejligt at se, at der allerede sker så meget her på stedet, nu efter at sommerferien er overstået. SIMAC NEWS vil gerne takke dem, som har bidraget til dette nummer og håber samtidigt, at alle som har en god historie vil kontakte bladet, så vi kan bringe den videre til læserne. Jóan Pauli Jespersen Redaktør Kontorelev Wickie Andersen Ansat pr. 1. september 2011 Ejendomsserviceteknikerelev Ulrik Siehr Ansat pr. 1. september 2011 Bestået: Svend-Erik Reher har i januar i år bestået Masteruddannelsen i voksen-uddannelse, Med in Adult Learning and Human Ressource Development, ved Århus Universitet. Bo Nørregaard Jensen har i juli bestået en MBA i Shipping og Logistik. Fratrædelser: Karen Stellinger er udlært kontorassistent med specialet Offentlig administration og er fratrådt SIMAC den Lennart Resenbro har opsagt sin stilling som lektor og fratræder SIMAC den Som mange har opdaget, er jeg tilbage på fuld tid igen efter min barsel og det er dejligt igen at få mere føling med arbejdsopgaverne og kollegaerne. Det blev især rigtig godt efter at de studerende også kom tilbage og nu færdes over hele SIMAC. Heldigvis dukker der et par gamle bekendte op i ny og næ, der liiige har et spørgsmål, skal have vendt lidt om et bachelorprojekt, eller bare kunne trænge til et bolche. Det er naturligvis lidt af en omstilling at vende tilbage efter en hverdag præget af de små størrelser (Stefan bliver 3 til jul, Patrick er næsten 9 måneder) med diskussioner om søskendejalousi, nussen og nærvær og så være midt i akkrediteringen, et nyt intranet, et nyt kvalitetssystem, kvalificerede diskussioner om undervisningens kvalitetsudvikling, Søfartsstyrelsen skal have tilsynsmateriale og i øvrigt er der et par spændende indslag fra chefsekretariatet kort sagt, til hverdagen som kvalitetskoordinator, men jeg må tilstå, at jeg nyder det. Det løfter min dag at der er så mange, der har overskud til ikke blot at klare deres arbejde, men også lige sende et smil, vende lidt løst og fast og få en løs tanke til at spire frem til en ide. Det har været udfordrende og vidtfavnende at arbejde med akkrediteringen, så det har været dejligt at opleve de tiltag, der allerede er gjort for at forbedre hverdagen for de studerende og at komme rundt til mange kollegaer på og opdage lidt om, hvad der sker lige nu. Arbejdet med tilbagemeldingen fra akkrediteringsrunden har givet anledning til mange små og store spørgsmål om hvad vi gør i vores hverdag og der er mange både ældre og nyere tiltag, der skal kommunikeres rundt og nogle elementer, vi arbejder hårdt med at forbedre, men det er også utroligt positivt at vide, at det jo afspejler at der er så meget vi gør så godt, og at jeg nu får et bredere indblik i nogle af processerne. Mange af dem arbejdes der jo løbende på, også nu og fremadrettet. Det bliver også en hjælp i mit næste større projekt - det nye kvalitetssystem, se andetsteds i bladet. Der dukker løbende nye opgaver op, som også er udfordrende, interessante og typisk skal løses ASAP så jeg er utrolig glad for at kollegaer er gode til at melde hurtigt tilbage og få kontakt til de rette personer. Det er også rart at have kontakt til de studerende udover de typiske elementer som kvalitetskoordinator som dispensationsansøgninger og klagesager, så det er dels et elegant krydderi at være med i Studierådet, arbejdsgruppen for studentertrivselsundersøgelse og hvad man ellers får fingre i, dels er det sundt at bruge alle kommunikationskanaler og nu, hvor jeg ikke længere er underviser, er det også godt at holde kontakten for at sikre, at vi hele tiden har fokus på den studerende i centrum. Der er også en ny whisky-tasting på vej for både studerende og ansatte. Det bliver den 28. oktober, se lille oplæg andetsteds Der var en dejlig stemning på Lossen sidst, og det er jo et både skønt og velsmagende emne, så jeg glæder mig til min forberedelse af den eftermiddag. Det er dejligt at være tilbage tak! Susie Simonsen Redaktionel info: SIMAC s værdier: Redaktør: Jóan Pauli Jespersen simacnews@simac.dk Studerende, semester SE1 Læserbreve o.a. Debatindlæg, læserbreve, artikler o. a. kan indsendes til bladet på simacnews@simac.dk Ansvarshavende: Jesper Bernhardt jeb@simac.dk Direktør - SIMAC Tryk: TrykTeam Grønnemosevej Svendborg Næste udgivelse: Datoen for næste udgivelse er endnu ikke fastlagt Tidligere udgaver af SIMAC NEWS: Du kan læse denne og ældre udgaver af SIMAC NEWS på under fanen Aktuelt Tidsfrist: For næste nummers deadline, kontakt venligst: simacnews@simac.dk. Faglighed Høj faglighed er vores kendetegn Vi kender og benytter hinandens faglighed, så vi hver især arbejder med det, vi er gode til Vi skaber og formidler ny viden Udvikling Vi læser markedet og agerer på nye tendenser Vi udvikler hele tiden kvaliteten af vores arbejde Vi bruger vidensdeling som udviklingsværktøj Ansvarlighed Vi trives med ansvar Vi arbejder samvittighedsfuldt med tanke for kvalitet, tid og penge Der er klar sammenhæng mellem det, vi siger, og det, vi gør Engagement Vi ser muligheder i stedet for begrænsninger Vi brænder for opgaven Vi går glade til og fra arbejde Gode kolleger Vi er åbne og lyttende overfor hinanden Vi deler alle opgaver - også de kedelige Vi giver og modtager anerkendelse for godt udført arbejde 2 3

3 Adgangskursusklassens studietur til Harwich, England Opstart af nye Kristian Hajk Brandrup BJ1 Vores klasse startede i januar 2011, og vores lærer i fysik, Erik Rasmussen, havde fra starten fortalt om muligheden for en studietur senere i forløbet. Studieturen varer tre dage og foregår om bord på en af DFDS færger mellem England og Danmark. Selve rejsen plejer DFDS venligt at sponsorere, så den eneste udgift vi kunne påregne, var det, vi skulle bruge på forplejning. Formålet med studieturen er at give os studerende en introduktion til Det Blå Danmark samt at vise os, hvordan en fremtidig arbejdsplads kan komme til at se ud. Viking-fabrikken i Esbjerg Erik havde fået aftalen i hus med DFDS, så vi kunne sejle fra Esbjerg klokken 18:45. Da vi først skulle rejse om aftenen, kunne vi om eftermiddagen kombinere turen med et besøg hos Viking i Esbjerg. Viking producerer redningsudstyr til bl.a. handelsflåden, så et besøg hos dem ville være relevant, i og med at turen skulle give os et bredere kendskab til den maritime verden. Vi mødtes derfor klokken 13 foran fabrikken. Besøget startede i et konferencerum, hvor Viking bød på te og kaffe. Her fik vi forklaret lidt om firmaet Viking samt deres produkter. Efter dette gav de os en rundvisning i produktionsområdet, hvor vi kunne se de mange forskellige slags flåder i oppustet tilstand. Om bord på Dana Sirena Efter endt besøg hos Viking kørte vi ned på havnen, fik vores billetter og gjorde os klar til at gå om bord. Skibet vi skulle sejle med, hedder Dana Sirena og er en RoPax færge fra Om bord på skibet delte vi os ud på de firmandskahytter, vi skulle sove i, og kunne så småt begynde at gøre os klar til fællesspisning. Vi havde på forhånd betalt for maden og kunne derfor straks kaste os over restaurantens utrolig lækre buffet. Til turen havde Erik lavet en vagtliste. Her var det planlagt, at der under hele ud- og hjemturen på skift skulle være to fra vores klasse på brovagt og se med over skuldrene hos styrmændene. På den måde stod vi vagt to timer ad gangen og kunne derfor nå at være på broen tre gange i løbet af turen. På broen var styrmændene meget venlige og imødekommende, og selv om natten var de flinke til at vise skibets tekniske udstyr og disses funktioner. Denne næste morgen var der mulighed for at komme ned i skibets motorrum. Førstemesteren viste os rundt og fortalte kort om de forskellige komponenter. Dette var særlig interessant, da det for mange af os var første gang, vi SIMACs adgangskursus varer 5 måneder og bliver udbudt 2 gange om året. De tilmeldte på kursuset er folk med en faglig uddannelse, der ønsker at uddanne sig til enten maskinmester eller skibsofficer. stiftede bekendtskab med en motor i den størrelsesorden. På pub i Harwich Ved middagstid ankom vi til Harwich, hvor vi havde et par timer til at se lidt på byen, inden vi skulle af sted mod Danmark. Byen var som sådan ikke særlig interessant, men den var på anden side heller ikke målet for turen. Vi brugte derfor tiden i England til et besøg på den lokale pub, hvor vi fik et par pints og stillet sultent med et traditionelt engelsk pub-meal. Tiden for afgang nærmede sig så småt, og vi begyndte at gå tilbage mod skibet. Hjemrejsen fortsatte på samme måde som udrejsen med vagter på broen, og der blev også mulighed for endnu et besøg i maskinen. Næste dag ankom vi til Esbjerg, og da vi havde fået fast grund under fødderne igen, sagde vi farvel til hinanden og takkede for en rigtig hyggelig tur. Alt i alt en sjov og lærerig oplevelse. Fredag den afholdte Lossen (Los Lagos) og Sumpen (A.P. Møller kollegiets fredagsbar) opstart for de ny elever på de videregående uddannelser (UCL og SIMAC). Jeg som medarrangør har modtaget mange gode komplimenter dagene efter opstartsfesten. Det forgik på den måde, at en var nede og hente sygeplejerskerne med to kasser Mokai, hvorefter vi gik op på Lossen, hvor den første øl blev serveret. For at få dem rystet ordentligt sammen tog vi pigerne fra UCL og delte op i fire grupper, og så skulle de vælge ud af alle SIMAC studerende, som til idræt i folkeskolen. Da holdene var delt op, skulle de kæmpe parvis i tovtræk, underlivsleg og skigang. Da legene var færdige gav vi dem en sidste gratis øl ud, hvorefter festen fortsatte til ud på aftenen. Vi byder de nye studerende velkomne og bringer nogle billeder fra festen. Af Niki Nygaard-Hansen, BJ4 og Sumpformand. Klassen foran Dana Sirena efter ankomst til Esbjerg På pubben Mayflower i Harwich 4 5

4 En NY og måske forbedret STCW-konvention? Jeppe Carstensen Studieleder I januar 2006 påbegyndtes en omfattende revidering af den eksisterende ST- CW-konvention. Konventionen var sidst revideret i 1995, med mindre ændringer frem til 2006, hvorfor der var et ønske om at bringe konventionen op til nutidens standard. Det gamle skulle ud og det nye skulle ind, som det blev udtryk fra flere sider. Arbejdet med revidering afsluttedes i juni måned 2010, ved en konference i Manila, hvor de deltagende lande adopterede en række ændringer til den eksisterende STCW-konvention, kendt som 2010 Manila Amendments. STCW-konventionen og STCW-koden inklusiv Manila Amendments, træder i kraft 1. januar Dette betyder dog ikke, at alle som er i uddannelsen pludselig skal opfylde det nye regelsæt, idet der forventes en overgangsperiode frem til sommeren 2013, førend den er fuldt implementeret på uddannelsesinstitutionerne. I øjeblikket arbejder Søfartsstyrelsen i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne på udformning af nye uddannelsesbekendtgørelser. Hvad er der så sket med STCW-koden? Der hvor det selvfølgeligt som undervisningsinstitution er mest spændende at læse, er i de ændringer der er indført som direkte relaterer sig til de læringsmål, der i sidste ende skal til for at sikre udstedelse af STCW-certifikater til den enkelte studerende. Overordnet set arbejder STCW-konventionen stadigt med de to niveauer operational level og management level. Altså den forskel der er i læringsudbytte og kompetencer imellem en juniorofficer og en seniorofficer. Kort sagt skal juniorofficeren være operationelt uddannet, og være i stand til at udføre arbejdet om bord, mens seniorofficeren skal være uddannet til at lede arbejdet om bord, hvilket også afspejles i den tilgang SIMAC har til undervisningen. Ser vi først på den nautiske side af konventionen (A-II/1 samt A-II/2) så er de mest markante ændringer: Overflytningen af Bridge Resource Management til A-delen af koden. ECDIS er nu indskrevet, med specifikke læringsmål. Herunder hvorledes navigatoriske systemer skal benyttes til at assistere i beslutningsprocessen. Vigtigheden af fokus på proaktive forholdsregler til beskyttelse af det maritime miljø, er nu direkte indskrevet, på begge niveauer. Anvendelsen og udførelsen af lederskab og samarbejdsmæssige færdigheder, bliver fremover afgørende perspektiver i relation til uddannelser. På det tekniske område (A-III/1 og A- III/2) er de væsentlige ændringer: Overflytningen af Engine-room Resource Management til A- delen af koden. En række præciseringer omkring læringsmål i relation til: Operation og fejlsøgning af hoved- og hjælpe-maskinerne. Operation og fejlsøgning af smøreolie-, ballast- og andre pumpe systemer. Operation og fejlsøgning af elektriske og elektroniske systemer Vigtigheden af fokus på proaktive forholdsregler til beskyttelse af det maritime miljø, er nu direkte indskrevet, på begge niveauer. Anvendelsen og udførelsen af lederskab og samarbejdsmæssige færdigheder bliver fremover afgørende perspektiver i relation til uddannelser. Et af de interessante perspektiver man kan se komme til udtryk i STCW-konventionen er på det ledelsesmæssige aspekt, hvor STCW begynder at ligne det som vi har arbejdet med i Danmark siden vi fik de sidste uddannelsesbekendtgørelser i Der er i vores uddannelsessystem fokus på at uddanne ledere, på både den nautiske og den tekniske side. Dette fokus er nu også flyttet ind i STCW, hvor der efter min mening for første gang er direkte fokus på, at de officerer der uddannes, skal være ledere, samt ikke mindst kunne indgå i et professionelt samarbejde om bord. At Bridge Resource Management og Engine-room Resource Management samtidigt er flyttet ind I A-delen at koden, understreger igen kun at de lidt blødere fag er bedre og bredere repræsenteret i den nye STCW-konvention, end tilfældet har været tidligere, hvor det primære fokus har været drift af skibet. Læser man konventionen på det maskintekniske område og sammenligner med STCW-95, er indtrykket, at der er tale om en stor omskrivning af konventionen. Faktisk er der tale om en revidering, således at det maskintekniske område nu mere følger den metode, som tidligere er benyttet i relation til de nautiske områder, hvor der har været en større detalje grad. Fordelen er (måske er det samtidigt en bagdel), at de tidligere mere overordnede emner, som var beskrevet i relation til nogle områder i dag, er erstattet af langt mere præcise mål for læring. Et eksempel på dette er f.eks. området operate main and auxilliary machinery and associated control systems (STCW section A-III/1), hvor det tidligere fremgik i overordnet form hvad målet skulle være. I dag fremgår det i stedet, præcist hvilke typer af hovedmaskine der skal inkluderes, hvilket mindsker muligheden for tolkning. En helt ny officer Noget der er helt nyt i STCW-konventionen, er den nye officerstitel Electro- Technical Officer (ETO). Denne er beskrevet i STCW section A-III/6. Ønsket om en ny officerskategori, med særligt fokus på det elektrotekniske område, blev blandt andet fremsat at Storbritannien, som længe har arbejdet for en fælles beskrivelse af denne officerstype. Danmarks umiddelbare holdning var, at der ikke var behov for denne ændring, eller indførelsen af en ny officers kategori. Det den nye officer inddrager i STCWkonventionen, er blandt andet kompetencer relateret til højspænding, automation samt fejlfinding i systemer. Dette har ikke tidligere været en del af uddannelser givet på baggrund af STCW, hvis vi ser bort fra i blandt andet Danmark. Derfor er det også en af de fordele danske sejlende maskinmestre har kunnet drage fordel af, idet vi i mange år som en del af uddannelsen har haft El-autorisation jf. vores uddannelses bekendtgørelser. Så på et eller andet plan forsvinder der en fordel for vores maskinmestre, i direkte sammenligning med de maskinmestre der konkurreres med på internationalt Andreas Flotiin SE1 Overskriften i denne artikel kom i mine tanker, da diskussionen i klassen og studiegruppen det sidste stykke tid har gået på, om elinstallatørdelen skulle vælges til den i forvejen lange duale officersuddannelse. I den forbindelse har der været mange argumenter for og imod, men ikke mindst har der været mange uafklarede spørgsmål, når det kommer til den nye STCW konvention. Hvad betydning har det for ens ansættelsesmuligheder, hvis man ikke har en elinstallatør? Og hvad er det for noget med at en dansk maskinmester med elinstallatør på et dansk skib kan erstatte elmesteren? plan. Men jeg mener det vil vare længe, inden dette slår igennem. Det, der fremgår af STCW-konventionen er, at enhver ETO som gør tjeneste på søgående skibe med en hovedmaskine ydelse over 750 kw, skal være certificeret i overensstemmelse med regelsættet i A-III/6. Så der skal altså udstedes særligt sønæringsbevis for denne officer. Fra flere steder, blandt andet Søfartsstyrelsen, er det blevet udtrykt at det forventes at danske maskinmestre gennem deres nuværende uddannelse vil kunne få certifikat som ETO. Har vi så fået en bedre STCW-konvention? Det afhænger selvfølgeligt af hvordan og hvem det er, der læser konventionen, med de nye Manila Amendments. Der er sket store fremskridt, men den er ikke perfekt. El-installatør eller ej? Det kom ligeledes ind i snakken om det var muligt at vende tilbage til skolebænken efter en årrække og tage sin el-installatør, skoletræt kan alle jo blive, og har man overho-vedet brug for en elinstallatør, hvis en dag konen ønsker én i land. Hvad betydning har det for mine ansættelsesmuligheder i land hvis jeg ikke har en elinstallatør? (Besvaret af konsulent, Maskinmester Jesper Frimand) De el-tekniske kompetencer er yderst vigtige for en maskin-mester / dual officer i land. El-tekniske færdigheder på et niveau svarende til dem, der opnås på maskinmesteruddannelsen, vil være et forventeligt krav til en dual officer i forbindelse med ansættelse i teknisk stilling i land. Spørgsmålet er, om det nogensinde vil være muligt at få den perfekte konvention, når så mange lande skal være enige i resultatet. Danmarks har haft indflydelse på vigtige elementer, men der er også steder, hvor den danske holdning ikke fandt ørenlyd. Ser jeg på resultatet af 4½ års arbejde med at revidere konventionen, så er der efter min mening ikke sket nok. Der er kommet meget godt ind, men den holdning der var til at få sorteret gamle efterladenskaber ud, slog ikke igennem. Et godt eksempel på dette er Astronomisk Navigation, som stadigt indtager en mere eller mindre central rolle i det nautiske fagområde. Men vi har nu fået det vi skal arbejde med de næste år, og vi skal sikre at de studerende, der kommer igennem det danske uddannelsessystem, fortsat har kompetencer over det minimumskrav som STCW-konventionen tilsiger, for det er i sidste ende den eneste måde at sikre officerens konkurrencedygtighed. Hvordan bliver jeg færdig certificeret til elinstallatør i land, hvis jeg har elinstallatør eksamen som Dual officer / maskinmester? (MMF, JF) Autorisation som el-installatør opnås efter færdig uddannelse som maskinmester, eller dual officer med den fulde teoretiske elinstallatør del, på en af følgende måder: Er ansøgeren uddannet elektriker, meddeles autorisation uden krav om yderligere praksis. Har ansøgeren anden uddannelsesmæssig baggrund, kan der meddeles autorisation, når ansøgeren i sammenlagt mindst ét år har været beskæftiget med praktisk arbejde, som kræver autorisation efter elinstallatørloven, og under ansvar af en autoriseret elinstallatør. 6 7

5 Fortsættelse: Elinstallatør eller ej? Ændring af STCW-konventionen og undervisningen i el Ansøgeren har gennemgået en af sikkerhedsstyrelsen godkendt efteruddannelse. (For tiden er der et godkendt kursus af 6 ugers varighed på de følgende skoler: Se-landia CEU i Slagelse, KME Københavns Maskinmesterskole, FMS Fredericia Maskinmesterskole samt Martec Frederikshavn Maskinmesterskole) Hvad betyder det for mine ansættelsesmuligheder til søs hvis jeg ikke har en elinstallatør? (Besvaret af Chefjurist Rolf Trier) Med den reviderede STCW konvention har landene ønsket at højne standarden for de el-tekniske kompetencer. Der er bl.a. indført en ny officerskategori (elektrikere) og der er sat nye uddannelsesmål for arbejde på højspændingsanlæg, se nærmere nedenfor. Mulighederne for ansættelse til søs som maskinmester/dual officer må derfor også fremover skønnes at være bedre, hvis man har opnået el-tekniske kompetencer fx i form af en elinstallatør. Stiller den reviderede STCW-konvention nye uddannelsesmål for de el-tekniske kompetencer på maskinmesteruddannelsen/uddannelsen til dual skibsofficer? (MMF, JF) Efter afholdelsen af IMO s diplomatkonference i Manila 2010 er der fortsat er 3 typer af certifikater for maskinofficerer i STCW konventionen. 1. vagthavende maskinofficerer i skibe med fremdrivningsmaskineri over 750 kw III/1; 2. maskinchef og 1. maskinmester i skibe med fremdrivningseffekt mellem 750 kw 3000 kw III/3 3. maskinchef og 1. maskinmester i skibe med fremdrivningseffekt over 3000 kw III/2 Der er indført en ny officerskategori (elektrikere) III/6 i verdens skibe. Det er sandsynligt, at en maskinmester med elinstallatør vil kunne opfylde den nye kategori, men det ligger ifølge Søfartsstyrelsen endnu ikke helt fast. Baggrunden for den nye kategori, er at flere lande ønsker disse kompetencer beskrevet, fordi deres maskinmesteruddannelse ikke indeholder eltekniske fag og dermed muligheden for at de studerende får kompetencer til drift af et moderne skib. Særligt om højspænding. Arbejdet med højspænding har ikke tidligere været nævnt som et uddannelsesmål i STCW konventionen (minimumskravet) sikkerhed ved arbejde med elinstallationer er dog med som uddannelsesmål i STCW 95 revisionen, og derfor bør alle udenlandske maskinmestre, som udgangspunkt opfylde dette krav. I forbindelse med den netop afsluttede revision af STCW konventionen er der støttet af bl.a. Danmark netop kommet krav om uddannelse i højspænding, som følger (uddrag nedenfor af tekst fra uddannelsestabellerne i STCW koden revision 2010): Tabel A-III/1 (Marine engineering at the operationel level) Competence: Operate electrical, electronic and control systems Knowledge, understanding and proficiency: Basic configura-tion and operation principles of the following electrical, elec-tronic and control equipment:..d) high-voltage installations Tabel A-III/2 (Marine engineering at the management level) Competence: Manage electrical, electronic and control systems Knowledge, understanding and proficiency: Design features of high voltage installations Det kan i øvrigt nævnes, at Danmark - i takt med, at skibene blev udstyret med højspændingsanlæg har haft højspænding som et uddannelsesmål i maskinmesteruddannelsen gennem mange år. Generelt kan det siges, at maskinmesteruddannelsen fortsat ligger på et højt niveau i forhold til kravene i STCW-konventionen. Det er Søfartsstyrelsens vurdering, at vi har ca. ½ års supplerende uddannelse (ud over STCW kravet) på el-området i forhold til mange andre lande. Dette skyldes især el-autorisationen, som indgår i maskinmesteruddannelsen. Er muligt at komme tilbage og læse elinstallatøren, hvis man først har forladt skolebænken? (MMF, JF) Da der her er forskelle på maskinmestre og dual officerer vil jeg dele svaret i to: De el-tekniske kompetencer på installatør niveau der kræves, opnås automatisk på maskinmesteruddannelsen, og kan ikke fravælges. På den Duale skibsofficersuddannelse skal den studerende med senior maskinchef delen aktivt tilvælge El-Aut. delen for at opnå ret til autorisation såfremt dette fravælges er der pt. os bekendt, pt. ikke et SU berettiget uddannelsestilbud som seniorofficerer kan vælge efter de har forladt skolen. Dog kan vi ikke afvise, at der eventuelt er mulighed for at deltage i et af SIMACs valgfagskurser Men her vil det være SIMAC, der kan svare på om noget sådant kan tilbydes efterfølgende. Adjunkt Torben Bonde I forbindelse med ændringen af STCW konventionen har SIMAC NEWS også fået en snak med adjunkt Torben Bonde om, hvordan undervisningen i el over de forskellige semestre hænger sammen, således at man som færdigt uddannet maskinmester eller elinstallatør er klar til at varetage arbejdet med elektricitet ude på skibene. Men også på land, ved at man med fornøden praksis kan opnå autorisation, som er et krav for at kunne arbejde med/ have ansvar for elinstallationer i land. Han fortæller, at det er bekendtgørelsen fra Søfartsstyrelsen, som er udgangspunktet, som siden danner grundlaget for studieplanen på de respektive uddannelser. Hvis vi tager den duale uddannelse, så er den således tilrettelagt, at man som junior får den fornødne teoretiske viden til at forstå el systemernes opbygning i et skib. Derved vil man være i stand til at sammensætte teori og praksis ved en eventuel første udmønstringsperiode. Det er ud fra dette grundlag, at man lægger mest vægt på at de studerende skal lære noget om opbygningen af et net, både landog søbaseret. Herunder de komponenter, der knytter sig dertil, for så efterfølgende at være i stand til at analysere og beregne på disse komplekse systemer. Uddannelsen til maskinmester er lidt anderledes, idet at her kan eleverne vælge, om de ønsker at være uddannet til en karriere på land eller til søs. Men hvis de vælger at studere på SIMAC, så følger deres undervisning en parallel tankegang, som den til dual. Fordelen ved at studere på SIMAC er altså, at der her er et særligt fokus på det maritime. Man har dog et udbredt samarbejde med de andre uddannelsesinstitutioner vedrørende sidste el-modul; installatørmodulet, idet der er udarbejdet en fælles målsætning for dette modul, med henblik på en fælles eksamen skolerne imellem. Dette gør det nemmere at administrere, skaffe censorer osv., og gør også uddannelsen lettere at anvende på tværs af brancher. Torben nævner i denne forbindelse, at underviserne på de forskellige maritime undervisningsinstitutioner mødes to gange årligt til dialog og samarbejde, og at han i den forbindelse for nylig har været en tur på Færøerne. Det ene af de to møder er to dages seminarium for fælles vidensdeling, med bl.a. eksterne foredragsholdere. For at knytte undervisningen på de forskellige semestre bedre sammen, bygger man kontinuerligt videre på tidligere kendt/gennemgået materiale. Det vil sige, at kompleksiteten vokser igennem de respektive semestre. Undervisningen er en sammensætning af flere metoder, således at man både har undervisning, læsning, regning af opgaver, praktiske forsøg og er ude at sejle i praktik. Derved bliver læringscirklen så varieret som muligt, så alle studerende får mulighed for fordybelse og forståelse i den problemorienterede undervisning, som bl.a. ligger til grund for læringen. For at få det maksimale udbytte af undervisningen er det nødvendigt, at de studerende er konstruktive i deres løsningstilgang af de opstillede problematikker og derved ikke fokuserer så meget på kun resultatet, men mere på den metode man anvender og hvordan man resonerer sig frem til et resultat. Det skal forstås på den måde, at man ikke skal fokusere på en standard formel for en given stillet opgave, men derimod sætte sig hen og lave en analyse eller en model for at finde en løsning. Det kunne være at dele problemet i mindre fragmenter, for så derved at komme frem til resultatet skridt for skridt. På den måde bliver de studerende optimalt rustede til at møde hverdagen ude i skibene og i land. Af Jóan Pauli Jespersen 8 9