TEMAER. Uddannelse El-installatør, Færøerne og MSSM. El-installatør eller ej? s. 7. Firmaet Greensteam s. 18

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TEMAER. Uddannelse El-installatør, Færøerne og MSSM. El-installatør eller ej? s. 7. Firmaet Greensteam s. 18"

Transkript

1 Nummer september 2011 TEMAER Uddannelse El-installatør, Færøerne og MSSM El-installatør eller ej? s. 7 Firmaet Greensteam s. 18 Engelsk som fællessprog - fordele eller ulempe s. 22 Skoleblad for studerende og ansatte på SIMAC

2 Lederne Personalenyt Akkreditering, akkreditering og akkreditering! I dette nummer af SIMAC NEWS har vi hele tre temaer samt en del andre artikler. Dejligt at være tilbage igen Jesper Bernhardt Direktør SIMAC har lagt betydelige ressourcer i processen frem til den supplerende akkreditering, og det er min klare opfattelse, at det er gået rigtig godt. Der er flere centrale elementer, der ligger til grund for at jeg har den opfattelse. For det første er der tale om grundlæggende ændringer i hele SIMAC s organisation. SIMAC har nu tre studieteams, der hver bidrager til den enkelte studerendes progression i sin uddannelse. Det betyder, at hele grundlaget for den konkrete planlægning og gennemførelse af undervisningen er forbedret. SIMAC har på den måde ændret sin organisation til at være tættere på den oprindelige idé; et maritimt uddannelsescenter, hvor synergieffekterne, både mellem og på tværs af fagområderne udnyttes. Ja, SIMAC udbyder tre selvstændige professionsbacheloruddannelser, OG hver af dem styrkes netop i kraft af synergien med de andre. For det andet har processen med den supplerende akkreditering nødvendiggjort, at der er sat fokus på områder, hvor enkeltelementer, set alene, har fungeret fint, men sammenhængen har ikke været tydeligt beskrevet. Et eksempel er området Praktik, hvor SIMAC har styrket sammenhængen ved at gennemgå hele området og sikre at procedurer, indhold og evalueringer har klare forløb og ansvarsfordelinger. For det tredje har processen ikke bare involveret, men også engageret, både undervisere og studerende i en grad, der minder om optakten til den årlige kaproning! Og det er faktisk denne dybe forankring i dagligdagens og virkelighedens SIMAC, som har kvalificeret hele projektet. TAK til alle for engagement, bidrag og deltagelse. Venlig hilsen Jesper Bernhardt Direktør Jóan Pauli Jespersen Redaktør I vores tema om uddannelsen til el-installatør har vi lidt om de nye krav i STCW, samt hvilken betydning uddannelsen har og hvordan den forløber. I temaet om MSSM har vi en generel beskrivelse af hvordan arrangementet forløb. Derudover vil nogle af deltagerne og én af foredragsholderne gå lidt mere i dybden med nogle af emnerne på messen. Det er så læserne kan få en fornemmelse af hvilke områder, der blev behandlet. SIMAC NEWS har besøgt Færøerne i sommerferien, og i vores tema har vi fokus på nogle færøske virksomheder og institutioner, for at belyse udviklingen af deres søfarts-erhverv, som har nogle lighedspunkter med vores eget. Endelig bringer vi forskellige artikler om nogle studieture, besøgende på SIMAC, introduktion af nye studerende og andet. Det er dejligt at se, at der allerede sker så meget her på stedet, nu efter at sommerferien er overstået. SIMAC NEWS vil gerne takke dem, som har bidraget til dette nummer og håber samtidigt, at alle som har en god historie vil kontakte bladet, så vi kan bringe den videre til læserne. Jóan Pauli Jespersen Redaktør Kontorelev Wickie Andersen Ansat pr. 1. september 2011 Ejendomsserviceteknikerelev Ulrik Siehr Ansat pr. 1. september 2011 Bestået: Svend-Erik Reher har i januar i år bestået Masteruddannelsen i voksen-uddannelse, Med in Adult Learning and Human Ressource Development, ved Århus Universitet. Bo Nørregaard Jensen har i juli bestået en MBA i Shipping og Logistik. Fratrædelser: Karen Stellinger er udlært kontorassistent med specialet Offentlig administration og er fratrådt SIMAC den Lennart Resenbro har opsagt sin stilling som lektor og fratræder SIMAC den Som mange har opdaget, er jeg tilbage på fuld tid igen efter min barsel og det er dejligt igen at få mere føling med arbejdsopgaverne og kollegaerne. Det blev især rigtig godt efter at de studerende også kom tilbage og nu færdes over hele SIMAC. Heldigvis dukker der et par gamle bekendte op i ny og næ, der liiige har et spørgsmål, skal have vendt lidt om et bachelorprojekt, eller bare kunne trænge til et bolche. Det er naturligvis lidt af en omstilling at vende tilbage efter en hverdag præget af de små størrelser (Stefan bliver 3 til jul, Patrick er næsten 9 måneder) med diskussioner om søskendejalousi, nussen og nærvær og så være midt i akkrediteringen, et nyt intranet, et nyt kvalitetssystem, kvalificerede diskussioner om undervisningens kvalitetsudvikling, Søfartsstyrelsen skal have tilsynsmateriale og i øvrigt er der et par spændende indslag fra chefsekretariatet kort sagt, til hverdagen som kvalitetskoordinator, men jeg må tilstå, at jeg nyder det. Det løfter min dag at der er så mange, der har overskud til ikke blot at klare deres arbejde, men også lige sende et smil, vende lidt løst og fast og få en løs tanke til at spire frem til en ide. Det har været udfordrende og vidtfavnende at arbejde med akkrediteringen, så det har været dejligt at opleve de tiltag, der allerede er gjort for at forbedre hverdagen for de studerende og at komme rundt til mange kollegaer på og opdage lidt om, hvad der sker lige nu. Arbejdet med tilbagemeldingen fra akkrediteringsrunden har givet anledning til mange små og store spørgsmål om hvad vi gør i vores hverdag og der er mange både ældre og nyere tiltag, der skal kommunikeres rundt og nogle elementer, vi arbejder hårdt med at forbedre, men det er også utroligt positivt at vide, at det jo afspejler at der er så meget vi gør så godt, og at jeg nu får et bredere indblik i nogle af processerne. Mange af dem arbejdes der jo løbende på, også nu og fremadrettet. Det bliver også en hjælp i mit næste større projekt - det nye kvalitetssystem, se andetsteds i bladet. Der dukker løbende nye opgaver op, som også er udfordrende, interessante og typisk skal løses ASAP så jeg er utrolig glad for at kollegaer er gode til at melde hurtigt tilbage og få kontakt til de rette personer. Det er også rart at have kontakt til de studerende udover de typiske elementer som kvalitetskoordinator som dispensationsansøgninger og klagesager, så det er dels et elegant krydderi at være med i Studierådet, arbejdsgruppen for studentertrivselsundersøgelse og hvad man ellers får fingre i, dels er det sundt at bruge alle kommunikationskanaler og nu, hvor jeg ikke længere er underviser, er det også godt at holde kontakten for at sikre, at vi hele tiden har fokus på den studerende i centrum. Der er også en ny whisky-tasting på vej for både studerende og ansatte. Det bliver den 28. oktober, se lille oplæg andetsteds Der var en dejlig stemning på Lossen sidst, og det er jo et både skønt og velsmagende emne, så jeg glæder mig til min forberedelse af den eftermiddag. Det er dejligt at være tilbage tak! Susie Simonsen Redaktionel info: SIMAC s værdier: Redaktør: Jóan Pauli Jespersen Studerende, semester SE1 Læserbreve o.a. Debatindlæg, læserbreve, artikler o. a. kan indsendes til bladet på Ansvarshavende: Jesper Bernhardt Direktør - SIMAC Tryk: TrykTeam Grønnemosevej Svendborg Næste udgivelse: Datoen for næste udgivelse er endnu ikke fastlagt Tidligere udgaver af SIMAC NEWS: Du kan læse denne og ældre udgaver af SIMAC NEWS på under fanen Aktuelt Tidsfrist: For næste nummers deadline, kontakt venligst: Faglighed Høj faglighed er vores kendetegn Vi kender og benytter hinandens faglighed, så vi hver især arbejder med det, vi er gode til Vi skaber og formidler ny viden Udvikling Vi læser markedet og agerer på nye tendenser Vi udvikler hele tiden kvaliteten af vores arbejde Vi bruger vidensdeling som udviklingsværktøj Ansvarlighed Vi trives med ansvar Vi arbejder samvittighedsfuldt med tanke for kvalitet, tid og penge Der er klar sammenhæng mellem det, vi siger, og det, vi gør Engagement Vi ser muligheder i stedet for begrænsninger Vi brænder for opgaven Vi går glade til og fra arbejde Gode kolleger Vi er åbne og lyttende overfor hinanden Vi deler alle opgaver - også de kedelige Vi giver og modtager anerkendelse for godt udført arbejde 2 3

3 Adgangskursusklassens studietur til Harwich, England Opstart af nye Kristian Hajk Brandrup BJ1 Vores klasse startede i januar 2011, og vores lærer i fysik, Erik Rasmussen, havde fra starten fortalt om muligheden for en studietur senere i forløbet. Studieturen varer tre dage og foregår om bord på en af DFDS færger mellem England og Danmark. Selve rejsen plejer DFDS venligt at sponsorere, så den eneste udgift vi kunne påregne, var det, vi skulle bruge på forplejning. Formålet med studieturen er at give os studerende en introduktion til Det Blå Danmark samt at vise os, hvordan en fremtidig arbejdsplads kan komme til at se ud. Viking-fabrikken i Esbjerg Erik havde fået aftalen i hus med DFDS, så vi kunne sejle fra Esbjerg klokken 18:45. Da vi først skulle rejse om aftenen, kunne vi om eftermiddagen kombinere turen med et besøg hos Viking i Esbjerg. Viking producerer redningsudstyr til bl.a. handelsflåden, så et besøg hos dem ville være relevant, i og med at turen skulle give os et bredere kendskab til den maritime verden. Vi mødtes derfor klokken 13 foran fabrikken. Besøget startede i et konferencerum, hvor Viking bød på te og kaffe. Her fik vi forklaret lidt om firmaet Viking samt deres produkter. Efter dette gav de os en rundvisning i produktionsområdet, hvor vi kunne se de mange forskellige slags flåder i oppustet tilstand. Om bord på Dana Sirena Efter endt besøg hos Viking kørte vi ned på havnen, fik vores billetter og gjorde os klar til at gå om bord. Skibet vi skulle sejle med, hedder Dana Sirena og er en RoPax færge fra Om bord på skibet delte vi os ud på de firmandskahytter, vi skulle sove i, og kunne så småt begynde at gøre os klar til fællesspisning. Vi havde på forhånd betalt for maden og kunne derfor straks kaste os over restaurantens utrolig lækre buffet. Til turen havde Erik lavet en vagtliste. Her var det planlagt, at der under hele ud- og hjemturen på skift skulle være to fra vores klasse på brovagt og se med over skuldrene hos styrmændene. På den måde stod vi vagt to timer ad gangen og kunne derfor nå at være på broen tre gange i løbet af turen. På broen var styrmændene meget venlige og imødekommende, og selv om natten var de flinke til at vise skibets tekniske udstyr og disses funktioner. Denne næste morgen var der mulighed for at komme ned i skibets motorrum. Førstemesteren viste os rundt og fortalte kort om de forskellige komponenter. Dette var særlig interessant, da det for mange af os var første gang, vi SIMACs adgangskursus varer 5 måneder og bliver udbudt 2 gange om året. De tilmeldte på kursuset er folk med en faglig uddannelse, der ønsker at uddanne sig til enten maskinmester eller skibsofficer. stiftede bekendtskab med en motor i den størrelsesorden. På pub i Harwich Ved middagstid ankom vi til Harwich, hvor vi havde et par timer til at se lidt på byen, inden vi skulle af sted mod Danmark. Byen var som sådan ikke særlig interessant, men den var på anden side heller ikke målet for turen. Vi brugte derfor tiden i England til et besøg på den lokale pub, hvor vi fik et par pints og stillet sultent med et traditionelt engelsk pub-meal. Tiden for afgang nærmede sig så småt, og vi begyndte at gå tilbage mod skibet. Hjemrejsen fortsatte på samme måde som udrejsen med vagter på broen, og der blev også mulighed for endnu et besøg i maskinen. Næste dag ankom vi til Esbjerg, og da vi havde fået fast grund under fødderne igen, sagde vi farvel til hinanden og takkede for en rigtig hyggelig tur. Alt i alt en sjov og lærerig oplevelse. Fredag den afholdte Lossen (Los Lagos) og Sumpen (A.P. Møller kollegiets fredagsbar) opstart for de ny elever på de videregående uddannelser (UCL og SIMAC). Jeg som medarrangør har modtaget mange gode komplimenter dagene efter opstartsfesten. Det forgik på den måde, at en var nede og hente sygeplejerskerne med to kasser Mokai, hvorefter vi gik op på Lossen, hvor den første øl blev serveret. For at få dem rystet ordentligt sammen tog vi pigerne fra UCL og delte op i fire grupper, og så skulle de vælge ud af alle SIMAC studerende, som til idræt i folkeskolen. Da holdene var delt op, skulle de kæmpe parvis i tovtræk, underlivsleg og skigang. Da legene var færdige gav vi dem en sidste gratis øl ud, hvorefter festen fortsatte til ud på aftenen. Vi byder de nye studerende velkomne og bringer nogle billeder fra festen. Af Niki Nygaard-Hansen, BJ4 og Sumpformand. Klassen foran Dana Sirena efter ankomst til Esbjerg På pubben Mayflower i Harwich 4 5

4 En NY og måske forbedret STCW-konvention? Jeppe Carstensen Studieleder I januar 2006 påbegyndtes en omfattende revidering af den eksisterende ST- CW-konvention. Konventionen var sidst revideret i 1995, med mindre ændringer frem til 2006, hvorfor der var et ønske om at bringe konventionen op til nutidens standard. Det gamle skulle ud og det nye skulle ind, som det blev udtryk fra flere sider. Arbejdet med revidering afsluttedes i juni måned 2010, ved en konference i Manila, hvor de deltagende lande adopterede en række ændringer til den eksisterende STCW-konvention, kendt som 2010 Manila Amendments. STCW-konventionen og STCW-koden inklusiv Manila Amendments, træder i kraft 1. januar Dette betyder dog ikke, at alle som er i uddannelsen pludselig skal opfylde det nye regelsæt, idet der forventes en overgangsperiode frem til sommeren 2013, førend den er fuldt implementeret på uddannelsesinstitutionerne. I øjeblikket arbejder Søfartsstyrelsen i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne på udformning af nye uddannelsesbekendtgørelser. Hvad er der så sket med STCW-koden? Der hvor det selvfølgeligt som undervisningsinstitution er mest spændende at læse, er i de ændringer der er indført som direkte relaterer sig til de læringsmål, der i sidste ende skal til for at sikre udstedelse af STCW-certifikater til den enkelte studerende. Overordnet set arbejder STCW-konventionen stadigt med de to niveauer operational level og management level. Altså den forskel der er i læringsudbytte og kompetencer imellem en juniorofficer og en seniorofficer. Kort sagt skal juniorofficeren være operationelt uddannet, og være i stand til at udføre arbejdet om bord, mens seniorofficeren skal være uddannet til at lede arbejdet om bord, hvilket også afspejles i den tilgang SIMAC har til undervisningen. Ser vi først på den nautiske side af konventionen (A-II/1 samt A-II/2) så er de mest markante ændringer: Overflytningen af Bridge Resource Management til A-delen af koden. ECDIS er nu indskrevet, med specifikke læringsmål. Herunder hvorledes navigatoriske systemer skal benyttes til at assistere i beslutningsprocessen. Vigtigheden af fokus på proaktive forholdsregler til beskyttelse af det maritime miljø, er nu direkte indskrevet, på begge niveauer. Anvendelsen og udførelsen af lederskab og samarbejdsmæssige færdigheder, bliver fremover afgørende perspektiver i relation til uddannelser. På det tekniske område (A-III/1 og A- III/2) er de væsentlige ændringer: Overflytningen af Engine-room Resource Management til A- delen af koden. En række præciseringer omkring læringsmål i relation til: Operation og fejlsøgning af hoved- og hjælpe-maskinerne. Operation og fejlsøgning af smøreolie-, ballast- og andre pumpe systemer. Operation og fejlsøgning af elektriske og elektroniske systemer Vigtigheden af fokus på proaktive forholdsregler til beskyttelse af det maritime miljø, er nu direkte indskrevet, på begge niveauer. Anvendelsen og udførelsen af lederskab og samarbejdsmæssige færdigheder bliver fremover afgørende perspektiver i relation til uddannelser. Et af de interessante perspektiver man kan se komme til udtryk i STCW-konventionen er på det ledelsesmæssige aspekt, hvor STCW begynder at ligne det som vi har arbejdet med i Danmark siden vi fik de sidste uddannelsesbekendtgørelser i Der er i vores uddannelsessystem fokus på at uddanne ledere, på både den nautiske og den tekniske side. Dette fokus er nu også flyttet ind i STCW, hvor der efter min mening for første gang er direkte fokus på, at de officerer der uddannes, skal være ledere, samt ikke mindst kunne indgå i et professionelt samarbejde om bord. At Bridge Resource Management og Engine-room Resource Management samtidigt er flyttet ind I A-delen at koden, understreger igen kun at de lidt blødere fag er bedre og bredere repræsenteret i den nye STCW-konvention, end tilfældet har været tidligere, hvor det primære fokus har været drift af skibet. Læser man konventionen på det maskintekniske område og sammenligner med STCW-95, er indtrykket, at der er tale om en stor omskrivning af konventionen. Faktisk er der tale om en revidering, således at det maskintekniske område nu mere følger den metode, som tidligere er benyttet i relation til de nautiske områder, hvor der har været en større detalje grad. Fordelen er (måske er det samtidigt en bagdel), at de tidligere mere overordnede emner, som var beskrevet i relation til nogle områder i dag, er erstattet af langt mere præcise mål for læring. Et eksempel på dette er f.eks. området operate main and auxilliary machinery and associated control systems (STCW section A-III/1), hvor det tidligere fremgik i overordnet form hvad målet skulle være. I dag fremgår det i stedet, præcist hvilke typer af hovedmaskine der skal inkluderes, hvilket mindsker muligheden for tolkning. En helt ny officer Noget der er helt nyt i STCW-konventionen, er den nye officerstitel Electro- Technical Officer (ETO). Denne er beskrevet i STCW section A-III/6. Ønsket om en ny officerskategori, med særligt fokus på det elektrotekniske område, blev blandt andet fremsat at Storbritannien, som længe har arbejdet for en fælles beskrivelse af denne officerstype. Danmarks umiddelbare holdning var, at der ikke var behov for denne ændring, eller indførelsen af en ny officers kategori. Det den nye officer inddrager i STCWkonventionen, er blandt andet kompetencer relateret til højspænding, automation samt fejlfinding i systemer. Dette har ikke tidligere været en del af uddannelser givet på baggrund af STCW, hvis vi ser bort fra i blandt andet Danmark. Derfor er det også en af de fordele danske sejlende maskinmestre har kunnet drage fordel af, idet vi i mange år som en del af uddannelsen har haft El-autorisation jf. vores uddannelses bekendtgørelser. Så på et eller andet plan forsvinder der en fordel for vores maskinmestre, i direkte sammenligning med de maskinmestre der konkurreres med på internationalt Andreas Flotiin SE1 Overskriften i denne artikel kom i mine tanker, da diskussionen i klassen og studiegruppen det sidste stykke tid har gået på, om elinstallatørdelen skulle vælges til den i forvejen lange duale officersuddannelse. I den forbindelse har der været mange argumenter for og imod, men ikke mindst har der været mange uafklarede spørgsmål, når det kommer til den nye STCW konvention. Hvad betydning har det for ens ansættelsesmuligheder, hvis man ikke har en elinstallatør? Og hvad er det for noget med at en dansk maskinmester med elinstallatør på et dansk skib kan erstatte elmesteren? plan. Men jeg mener det vil vare længe, inden dette slår igennem. Det, der fremgår af STCW-konventionen er, at enhver ETO som gør tjeneste på søgående skibe med en hovedmaskine ydelse over 750 kw, skal være certificeret i overensstemmelse med regelsættet i A-III/6. Så der skal altså udstedes særligt sønæringsbevis for denne officer. Fra flere steder, blandt andet Søfartsstyrelsen, er det blevet udtrykt at det forventes at danske maskinmestre gennem deres nuværende uddannelse vil kunne få certifikat som ETO. Har vi så fået en bedre STCW-konvention? Det afhænger selvfølgeligt af hvordan og hvem det er, der læser konventionen, med de nye Manila Amendments. Der er sket store fremskridt, men den er ikke perfekt. El-installatør eller ej? Det kom ligeledes ind i snakken om det var muligt at vende tilbage til skolebænken efter en årrække og tage sin el-installatør, skoletræt kan alle jo blive, og har man overho-vedet brug for en elinstallatør, hvis en dag konen ønsker én i land. Hvad betydning har det for mine ansættelsesmuligheder i land hvis jeg ikke har en elinstallatør? (Besvaret af konsulent, Maskinmester Jesper Frimand) De el-tekniske kompetencer er yderst vigtige for en maskin-mester / dual officer i land. El-tekniske færdigheder på et niveau svarende til dem, der opnås på maskinmesteruddannelsen, vil være et forventeligt krav til en dual officer i forbindelse med ansættelse i teknisk stilling i land. Spørgsmålet er, om det nogensinde vil være muligt at få den perfekte konvention, når så mange lande skal være enige i resultatet. Danmarks har haft indflydelse på vigtige elementer, men der er også steder, hvor den danske holdning ikke fandt ørenlyd. Ser jeg på resultatet af 4½ års arbejde med at revidere konventionen, så er der efter min mening ikke sket nok. Der er kommet meget godt ind, men den holdning der var til at få sorteret gamle efterladenskaber ud, slog ikke igennem. Et godt eksempel på dette er Astronomisk Navigation, som stadigt indtager en mere eller mindre central rolle i det nautiske fagområde. Men vi har nu fået det vi skal arbejde med de næste år, og vi skal sikre at de studerende, der kommer igennem det danske uddannelsessystem, fortsat har kompetencer over det minimumskrav som STCW-konventionen tilsiger, for det er i sidste ende den eneste måde at sikre officerens konkurrencedygtighed. Hvordan bliver jeg færdig certificeret til elinstallatør i land, hvis jeg har elinstallatør eksamen som Dual officer / maskinmester? (MMF, JF) Autorisation som el-installatør opnås efter færdig uddannelse som maskinmester, eller dual officer med den fulde teoretiske elinstallatør del, på en af følgende måder: Er ansøgeren uddannet elektriker, meddeles autorisation uden krav om yderligere praksis. Har ansøgeren anden uddannelsesmæssig baggrund, kan der meddeles autorisation, når ansøgeren i sammenlagt mindst ét år har været beskæftiget med praktisk arbejde, som kræver autorisation efter elinstallatørloven, og under ansvar af en autoriseret elinstallatør. 6 7

5 Fortsættelse: Elinstallatør eller ej? Ændring af STCW-konventionen og undervisningen i el Ansøgeren har gennemgået en af sikkerhedsstyrelsen godkendt efteruddannelse. (For tiden er der et godkendt kursus af 6 ugers varighed på de følgende skoler: Se-landia CEU i Slagelse, KME Københavns Maskinmesterskole, FMS Fredericia Maskinmesterskole samt Martec Frederikshavn Maskinmesterskole) Hvad betyder det for mine ansættelsesmuligheder til søs hvis jeg ikke har en elinstallatør? (Besvaret af Chefjurist Rolf Trier) Med den reviderede STCW konvention har landene ønsket at højne standarden for de el-tekniske kompetencer. Der er bl.a. indført en ny officerskategori (elektrikere) og der er sat nye uddannelsesmål for arbejde på højspændingsanlæg, se nærmere nedenfor. Mulighederne for ansættelse til søs som maskinmester/dual officer må derfor også fremover skønnes at være bedre, hvis man har opnået el-tekniske kompetencer fx i form af en elinstallatør. Stiller den reviderede STCW-konvention nye uddannelsesmål for de el-tekniske kompetencer på maskinmesteruddannelsen/uddannelsen til dual skibsofficer? (MMF, JF) Efter afholdelsen af IMO s diplomatkonference i Manila 2010 er der fortsat er 3 typer af certifikater for maskinofficerer i STCW konventionen. 1. vagthavende maskinofficerer i skibe med fremdrivningsmaskineri over 750 kw III/1; 2. maskinchef og 1. maskinmester i skibe med fremdrivningseffekt mellem 750 kw 3000 kw III/3 3. maskinchef og 1. maskinmester i skibe med fremdrivningseffekt over 3000 kw III/2 Der er indført en ny officerskategori (elektrikere) III/6 i verdens skibe. Det er sandsynligt, at en maskinmester med elinstallatør vil kunne opfylde den nye kategori, men det ligger ifølge Søfartsstyrelsen endnu ikke helt fast. Baggrunden for den nye kategori, er at flere lande ønsker disse kompetencer beskrevet, fordi deres maskinmesteruddannelse ikke indeholder eltekniske fag og dermed muligheden for at de studerende får kompetencer til drift af et moderne skib. Særligt om højspænding. Arbejdet med højspænding har ikke tidligere været nævnt som et uddannelsesmål i STCW konventionen (minimumskravet) sikkerhed ved arbejde med elinstallationer er dog med som uddannelsesmål i STCW 95 revisionen, og derfor bør alle udenlandske maskinmestre, som udgangspunkt opfylde dette krav. I forbindelse med den netop afsluttede revision af STCW konventionen er der støttet af bl.a. Danmark netop kommet krav om uddannelse i højspænding, som følger (uddrag nedenfor af tekst fra uddannelsestabellerne i STCW koden revision 2010): Tabel A-III/1 (Marine engineering at the operationel level) Competence: Operate electrical, electronic and control systems Knowledge, understanding and proficiency: Basic configura-tion and operation principles of the following electrical, elec-tronic and control equipment:..d) high-voltage installations Tabel A-III/2 (Marine engineering at the management level) Competence: Manage electrical, electronic and control systems Knowledge, understanding and proficiency: Design features of high voltage installations Det kan i øvrigt nævnes, at Danmark - i takt med, at skibene blev udstyret med højspændingsanlæg har haft højspænding som et uddannelsesmål i maskinmesteruddannelsen gennem mange år. Generelt kan det siges, at maskinmesteruddannelsen fortsat ligger på et højt niveau i forhold til kravene i STCW-konventionen. Det er Søfartsstyrelsens vurdering, at vi har ca. ½ års supplerende uddannelse (ud over STCW kravet) på el-området i forhold til mange andre lande. Dette skyldes især el-autorisationen, som indgår i maskinmesteruddannelsen. Er muligt at komme tilbage og læse elinstallatøren, hvis man først har forladt skolebænken? (MMF, JF) Da der her er forskelle på maskinmestre og dual officerer vil jeg dele svaret i to: De el-tekniske kompetencer på installatør niveau der kræves, opnås automatisk på maskinmesteruddannelsen, og kan ikke fravælges. På den Duale skibsofficersuddannelse skal den studerende med senior maskinchef delen aktivt tilvælge El-Aut. delen for at opnå ret til autorisation såfremt dette fravælges er der pt. os bekendt, pt. ikke et SU berettiget uddannelsestilbud som seniorofficerer kan vælge efter de har forladt skolen. Dog kan vi ikke afvise, at der eventuelt er mulighed for at deltage i et af SIMACs valgfagskurser Men her vil det være SIMAC, der kan svare på om noget sådant kan tilbydes efterfølgende. Adjunkt Torben Bonde I forbindelse med ændringen af STCW konventionen har SIMAC NEWS også fået en snak med adjunkt Torben Bonde om, hvordan undervisningen i el over de forskellige semestre hænger sammen, således at man som færdigt uddannet maskinmester eller elinstallatør er klar til at varetage arbejdet med elektricitet ude på skibene. Men også på land, ved at man med fornøden praksis kan opnå autorisation, som er et krav for at kunne arbejde med/ have ansvar for elinstallationer i land. Han fortæller, at det er bekendtgørelsen fra Søfartsstyrelsen, som er udgangspunktet, som siden danner grundlaget for studieplanen på de respektive uddannelser. Hvis vi tager den duale uddannelse, så er den således tilrettelagt, at man som junior får den fornødne teoretiske viden til at forstå el systemernes opbygning i et skib. Derved vil man være i stand til at sammensætte teori og praksis ved en eventuel første udmønstringsperiode. Det er ud fra dette grundlag, at man lægger mest vægt på at de studerende skal lære noget om opbygningen af et net, både landog søbaseret. Herunder de komponenter, der knytter sig dertil, for så efterfølgende at være i stand til at analysere og beregne på disse komplekse systemer. Uddannelsen til maskinmester er lidt anderledes, idet at her kan eleverne vælge, om de ønsker at være uddannet til en karriere på land eller til søs. Men hvis de vælger at studere på SIMAC, så følger deres undervisning en parallel tankegang, som den til dual. Fordelen ved at studere på SIMAC er altså, at der her er et særligt fokus på det maritime. Man har dog et udbredt samarbejde med de andre uddannelsesinstitutioner vedrørende sidste el-modul; installatørmodulet, idet der er udarbejdet en fælles målsætning for dette modul, med henblik på en fælles eksamen skolerne imellem. Dette gør det nemmere at administrere, skaffe censorer osv., og gør også uddannelsen lettere at anvende på tværs af brancher. Torben nævner i denne forbindelse, at underviserne på de forskellige maritime undervisningsinstitutioner mødes to gange årligt til dialog og samarbejde, og at han i den forbindelse for nylig har været en tur på Færøerne. Det ene af de to møder er to dages seminarium for fælles vidensdeling, med bl.a. eksterne foredragsholdere. For at knytte undervisningen på de forskellige semestre bedre sammen, bygger man kontinuerligt videre på tidligere kendt/gennemgået materiale. Det vil sige, at kompleksiteten vokser igennem de respektive semestre. Undervisningen er en sammensætning af flere metoder, således at man både har undervisning, læsning, regning af opgaver, praktiske forsøg og er ude at sejle i praktik. Derved bliver læringscirklen så varieret som muligt, så alle studerende får mulighed for fordybelse og forståelse i den problemorienterede undervisning, som bl.a. ligger til grund for læringen. For at få det maksimale udbytte af undervisningen er det nødvendigt, at de studerende er konstruktive i deres løsningstilgang af de opstillede problematikker og derved ikke fokuserer så meget på kun resultatet, men mere på den metode man anvender og hvordan man resonerer sig frem til et resultat. Det skal forstås på den måde, at man ikke skal fokusere på en standard formel for en given stillet opgave, men derimod sætte sig hen og lave en analyse eller en model for at finde en løsning. Det kunne være at dele problemet i mindre fragmenter, for så derved at komme frem til resultatet skridt for skridt. På den måde bliver de studerende optimalt rustede til at møde hverdagen ude i skibene og i land. Af Jóan Pauli Jespersen 8 9

Lene Stampe Thomsen. 1999: Skibsofficersstuderende ved A.P. Møller Mærsk 2003: Juniorofficer 2006: Seniorofficer 2007: Studievejleder på SIMAC

Lene Stampe Thomsen. 1999: Skibsofficersstuderende ved A.P. Møller Mærsk 2003: Juniorofficer 2006: Seniorofficer 2007: Studievejleder på SIMAC Lene Stampe Thomsen 1999: Skibsofficersstuderende ved A.P. Møller Mærsk 2003: Juniorofficer 2006: Seniorofficer 2007: Studievejleder på SIMAC Uddannelser på SIMAC: Skibsofficersuddannelsen Maskinmesteruddannelsen

Læs mere

2. Danmark udvikler bedre muligheder for danske skibsofficerer og øvrige søfarende udenfor DIS og i udlandet.

2. Danmark udvikler bedre muligheder for danske skibsofficerer og øvrige søfarende udenfor DIS og i udlandet. Politisk oplæg fra Søfartens Ledere, Maskinmestrenes Forening og CO-Søfart om bedre jobmuligheder for danske skibsofficerer, søfarende, DIS og det Blå Danmark November 2009 Foreningerne har siden 1990

Læs mere

MULIGHEDERNES UDDANNELSE

MULIGHEDERNES UDDANNELSE MULIGHEDERNES UDDANNELSE Videncentret Gennem vores videncenter deltager vi i udviklingsprojekter sammen med både maritime og landbaserede virksomheder. Endvidere medvirker de studerendes praktik- og projektforløb

Læs mere

Indeksoversigt. Beregningerne er foretaget for uddannelserne til 1,00 1,00 0,99 0,98 0,97 0,58 0,71 0,86 0,90 0,90 0,87 1,00 0,97 0,97 0,97

Indeksoversigt. Beregningerne er foretaget for uddannelserne til 1,00 1,00 0,99 0,98 0,97 0,58 0,71 0,86 0,90 0,90 0,87 1,00 0,97 0,97 0,97 Kvalitetsindeks for SIMAC 2010 Indeksoversigt Kvalitetsindekset tager udgangspunkt i en beregningsmetode, som er beskrevet i et notat af 6. september 2005 til de maritime skoler/centre (sag. 200506322).

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Beregningerne er foretaget for uddannelserne til 1. Juniorofficer 2. Seniorofficer 3. Maskinmester. Indekskategori 2008 2007 2006 2005.

Beregningerne er foretaget for uddannelserne til 1. Juniorofficer 2. Seniorofficer 3. Maskinmester. Indekskategori 2008 2007 2006 2005. Indeksoversigt: Kvalitetsindekset tager udgangspunkt i en beregningsmetode, som er beskrevet i et notat af 6. september 2005 til de maritime skoler/centre (sag. 200506322). Udviklingsindeks er vægtet med

Læs mere

Kontrakt om Professionspraktik

Kontrakt om Professionspraktik Kontrakt om Professionspraktik Denne kontrakt er indgået mellem Fredericia Maskinmesterskole, den studerende og virksomheden, hvor den studerende er i bachelorpraktik. Fredericia Maskinmesterskole Købmagergade

Læs mere

Information om professionspraktikophold

Information om professionspraktikophold Information om professionspraktikophold Hvad får virksomheden ud af praktikopholdet? Ved at tilbyde et praktikophold i jeres virksomhed får I en studerende, der kan betragtes som næsten nyuddannet, med

Læs mere

Inspektion på Marine og Offshore kraner på skibe. By Ian Fleming McCurdie 20. November 2014, version 1

Inspektion på Marine og Offshore kraner på skibe. By Ian Fleming McCurdie 20. November 2014, version 1 Inspektion på Marine og Offshore kraner på skibe. By Ian Fleming McCurdie 20. November 2014, version 1 Alle skibe har kraner som skal kontrolleres årligt og re-certificeret hvert 5 år. Kraner er ikke underlagt

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0555 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0555 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0555 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

Information om professionspraktikophold

Information om professionspraktikophold Information om professionspraktikophold Hvad får virksomheden ud af praktikopholdet? Ved at tilbyde et afsluttende praktik ophold i jeres virksomhed får I en studerende, der kan betragtes som næsten nyuddannet,

Læs mere

Teknologi vs. kompetance Ved Mads Friis Sørensen FURUNO INS Training Center

Teknologi vs. kompetance Ved Mads Friis Sørensen FURUNO INS Training Center Teknologi vs. kompetance Ved Mads Friis Sørensen FURUNO INS Training Center Problemstilling: Meget har ændret sig omkring det udstyr man sætter ombord på skibene i dag, men efteruddannelsen er ikke nødvendigvis

Læs mere

VEJLEDENDE KRAV TIL BESÆTNINGEN I LAST- OG PASSAGERSKIBE

VEJLEDENDE KRAV TIL BESÆTNINGEN I LAST- OG PASSAGERSKIBE Skibsfører Seniorofficerer (overstyrmand) Seniorofficerer (maskinchef og 1. maskinmester) Juniorofficerer (styrmænd) Juniorofficerer (maskinmestre) matroser) motormænd) og matroser) og motormænd) Hovmester,

Læs mere

SWOT-analyse af Danmarks maritime erhverv

SWOT-analyse af Danmarks maritime erhverv Danmarks Maritime Klynge SWOT-analyse af Danmarks maritime erhverv Seminar 22. november 2012 V/Oxford Research Oxford Research A/S Falkoner Allé 20, 4. sal 2000 Frederiksberg C Danmark Oxford Research

Læs mere

Rejsebeskrivelse. 6 sem. udveksling på G4 i Tórshavn

Rejsebeskrivelse. 6 sem. udveksling på G4 i Tórshavn Rejsebeskrivelse 6 sem. udveksling på G4 i Tórshavn Jeg har længe drømt om at bruge sygeplejeuddannelsen i udlandet, det var blandt andet også derfor jeg valgte uddannelsen i sin tid. Dette både for at

Læs mere

Hvad er en bachelor?

Hvad er en bachelor? 8 hvad er en bachelor? Hvad er en bachelor? En universitetsuddannelse kan sammensættes på flere måder, men består typisk af to dele en bacheloruddannelse på tre år og en kandidatuddannelse på to år. Bacheloruddannelsen

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

t spi der ikke kan vinde$

t spi der ikke kan vinde$ t spil der ikke t spi der ikke kan vinde$ AF Mathias Skov Rasch kan vinde$ t spi der Flere og flere danskere kommer i berøring med ludomani enten som pårørende eller ludoman. Hos Center for Ludomani mærker

Læs mere

Sikkerhed og risikostyring

Sikkerhed og risikostyring Ny, international uddannelse Sikkerhed og risikostyring 2-årig Cand.scient.techn. uddannelse ESBJERG Bliv ekspert i sikkerhed og risikostyring Drømmer du om at blive ekspert i at rådgive virksomheder om

Læs mere

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger 7. Håndtering af flerkulturelle besætninger Mange nationaliteter om bord er blevet almindeligt i mange skibe. Det stiller ekstra krav til kommunikation og forståelse af forskelligheder. 51 "Lade som om"

Læs mere

Københavns Amts. Kommunikationspolitik

Københavns Amts. Kommunikationspolitik Københavns Amts Kommunikationspolitik INDHOLD Indledning 3 Principper for god kommunikation i Københavns Amt 4 1. Vi vil være synlige og skabe indsigt i de opgaver, amtet løser 5 2. Vi vil skabe god ekstern

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Svendborg Søfartsskole

Svendborg Søfartsskole Svendborg Søfartsskole Fra skibsassistent til styrmand For dig, som havet trækker i, og som kan se muligheder i en karriere til søs Svendborg Søfartsskole Sæt kursen mod en fremtid til søs Trækker havet

Læs mere

DIS- Hovedaftale mellem Søfartens Ledere/Dansk Navigatørforening, Maskinmestrenes Forening, Dansk Sø-Restaurations Forening og Metal Søfart

DIS- Hovedaftale mellem Søfartens Ledere/Dansk Navigatørforening, Maskinmestrenes Forening, Dansk Sø-Restaurations Forening og Metal Søfart 26.10.2005 DIS- Hovedaftale mellem Søfartens Ledere/Dansk Navigatørforening, Maskinmestrenes Forening, Dansk Sø-Restaurations Forening og Metal Søfart og Danmarks Rederiforening, Rederiforeningen af 1895

Læs mere

Karriere Juniormaskinmester på verdens største containerskib

Karriere Juniormaskinmester på verdens største containerskib Juniormaskinmester på verdens største containerskib 26-årige Peter Christensen er juniormaskinmester på Mary Maersk, som er en del af Maersk Lines Triple-E-flåde af verdens største containerskibe. De næste

Læs mere

Det Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 4. semester, E11 og hele uddannelsen. Antal respondenter: 7

Det Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 4. semester, E11 og hele uddannelsen. Antal respondenter: 7 Det Samfundsvidenskabelig Fakultet Evalueringsskema MPA10, 4. semester, E11 og hele uddannelsen Antal respondenter: 7 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af 4. semester: - Hvordan vurderer du

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

H F - S Ø F A R T F R E D E R I K S H A V N UDFORDRINGER. & HF-kursus

H F - S Ø F A R T F R E D E R I K S H A V N UDFORDRINGER. & HF-kursus H F - S Ø F A R T F R E D E R I K S H A V N UDDANNELSE UDFORDRINGER OPLEVELSER Skagen Skipperskole Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus HF-Søfart HF-Søfart er en treårig gymnasial uddannelse, hvor du veksler

Læs mere

Glæder mig rigtig meget til at møde jer, lære jer at kende og hjælpe jer mod jeres mål. Vi ses ;-)

Glæder mig rigtig meget til at møde jer, lære jer at kende og hjælpe jer mod jeres mål. Vi ses ;-) Aarhus 1900 CÆCILIE Jeg er 24 år og kommer oprindeligt fra Aalborg, hvor jeg har læst idræt i et år på Aalborg Universitet. Jeg følte for at prøve noget nyt, og jeg valgte at tage overlov fra studiet for

Læs mere

Det gør også at vi til stadighed er meget optaget af at sætte Revalidering i fokus og dermed selvfølgelig også vores faggruppe.

Det gør også at vi til stadighed er meget optaget af at sætte Revalidering i fokus og dermed selvfølgelig også vores faggruppe. Formandens beregning i Revalideringsfaggruppen Generalforsamling 16.april 2015 i Odense 1. Velkommen til Generalforsamling i Revalideringsfaggruppen 2015 Mit navn er Hanne Poulsen. Som faggruppeformand

Læs mere

Bilag 15: Transskription af interview med Stephanie

Bilag 15: Transskription af interview med Stephanie 15: Transskription af interview med Stephanie I denne transskription vil Interviewer blive refereret til som Int og respondenten vil blive refereret til som Stephanie. Spørgsmål vil være i fed og svar

Læs mere

2 0 1 4 T A G E N H D

2 0 1 4 T A G E N H D TAG EN HD 2014 HD GIVER FAGLIG BALLAST TIL AT AGERE I KOMPLEKSE GLOBALE AKTIVITETER Performance er et nøgleord i Alfa Laval og derfor er det utroligt vigtigt, at vores medarbejdere og ledere hele tiden

Læs mere

Bachelor. International Virksomhedskommunikation SYDDANSKUNIVERSITET.DK

Bachelor. International Virksomhedskommunikation SYDDANSKUNIVERSITET.DK Bachelor International Virksomhedskommunikation International Virksomhedskommunikation SYDDANSKUNIVERSITET.DK Vælg virksomhedskommunikation Når du starter på en BA-uddannelse i International Virksomhedskommunikation,

Læs mere

VIA University College Sygeplejerskeuddannelserne/Sygeplejerskeuddannelserne i Danmark. Rejsebrev fra udvekslingsophold

VIA University College Sygeplejerskeuddannelserne/Sygeplejerskeuddannelserne i Danmark. Rejsebrev fra udvekslingsophold Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til: Tortosa, Tarragona, Spanien Navn: Pernille Lundholm Rasmussen E-mail: pernillelundholm@hotmail.com Tlf. nr. 004521134265 Evt. rejsekammerat: Rejser alene

Læs mere

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD Hvad handler det om? Fysisk arbejdsforhold Organisering Relationer Udgiver Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, 2015 Faglig redaktør Illustrationer Flemming Nygaard Christensen Niels

Læs mere

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi 10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

Evaluering af modulet som helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til fagets formål?

Evaluering af modulet som helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til fagets formål? Evaluering af modulet som helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til fagets formål? Da det er ledelse i det offentlige, der er i fokus, vil det forbedre udbyttet, hvis der

Læs mere

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Projekt Danmarks Maritime Klynge og Transportens Innovationsnetværk inviterede den 25. september 2013

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2008. Nyt tilbud til studerende ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Studiejob. Side

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2008. Nyt tilbud til studerende ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Studiejob. Side Studiejob Hvordan finder jeg et relevant studiejob? Det spørgsmål er der mange studerende, der stiller sig selv. Nogle har måske et par gode bud men ved du også, at kan hjælpe? Fokus I 2008 har vi sat

Læs mere

Skagen Skipperskole maritim viden. Maritim Uddannelse

Skagen Skipperskole maritim viden. Maritim Uddannelse Skagen Skipperskole maritim viden Maritim Uddannelse Velkommen til Skagen Skipperskole På Skagen Skipperskole uddanner vi, som de eneste i landet, både navigatører til fiskeri- samt handelsflåden. I dette

Læs mere

Tryg base- scoringskort for ledere

Tryg base- scoringskort for ledere INSTITUTIONENS NAVN OG ADRESSE: INSTITUTIONENS LEDER: INSTRUKTØRENS NAVN: STARTDATO Tryg base- scoringskort for ledere Et værktøj til at evaluere din organisation før og efter jeres udviklingsarbejde med

Læs mere

Alle sejl sættes ind for flere skibsofficer

Alle sejl sættes ind for flere skibsofficer Alle sejl sættes ind for flere skibsofficer 5 35 40 45 Rekrutteringskampagne med et millionbudget kan ikke alene sørge for nok uddannede skibsofficerer. De studerende falder nemlig fra inden uddannelsen

Læs mere

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia Intern evalueringsopsamling Opsamling - EKSAMEN X = hold 1, hold 2, hold. Alle hold samlet 1. Formen: I hvilken har du oplevet, at eksamensformen har svaret til undervisningen på studieforløbet? I høj

Læs mere

power to the sea integrerede elektriske løsninger

power to the sea integrerede elektriske løsninger power to the sea integrerede elektriske løsninger fra det store overblik til de små detaljer vi gør det komplicerede enkelt for dig hvor svært skal det være? Der er noget specielt over det maritime. Noget

Læs mere

Evaluering af introduktion af medicinstuderende og medicinstuderende med industriel specialisering afviklet den 13. og den 14. november 2012.

Evaluering af introduktion af medicinstuderende og medicinstuderende med industriel specialisering afviklet den 13. og den 14. november 2012. Evaluering af introduktion af medicinstuderende og medicinstuderende med industriel specialisering afviklet den 13. og den 14. november 2012. Antal tilbagemeldinger: 167 af 174 mulige 1: Havde du problemer

Læs mere

Julies rejsebrev fra Thailand

Julies rejsebrev fra Thailand Julies rejsebrev fra Thailand Navn: Julie Lind Faurschou Hjeminstitution: VIA University college, Holstebro. Hold: E2007 Semester: Udveksling som valgfag på 7. semester. Udvekslingsland: Thailand Klinisk

Læs mere

Sikkerhed, sundhed og miljø i fremtidens kvalitetsskibsfart

Sikkerhed, sundhed og miljø i fremtidens kvalitetsskibsfart Sikkerhed, sundhed og miljø i fremtidens kvalitetsskibsfart Søfartsstyrelsen 2010 Indledning Dansk fiskeri og søfart skal være kendetegnet ved kvalitetsskibsfart. Sikkerhed, sundhed og miljø skal være

Læs mere

Evaluering, 9. semester, Politik & Administration, efteråret 2015 Indholdsfortegnelse

Evaluering, 9. semester, Politik & Administration, efteråret 2015 Indholdsfortegnelse Evaluering, 9. semester, Politik & Administration, efteråret 2015 Indholdsfortegnelse Evaluering, 9. semester, Politik & Administration, efteråret 2015... 1 Status... 2 Hvor har du været i praktik?...

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

Projekt Danmarks Maritime Klynge. - Et maritimt kompetenceudviklingsprojekt

Projekt Danmarks Maritime Klynge. - Et maritimt kompetenceudviklingsprojekt Projekt Danmarks Maritime Klynge - Et maritimt kompetenceudviklingsprojekt Om projektet Partnere i projektet Analyser og data: SWOT-analyse (Oxford Research og EMUC) Benchmarkinganalyse (CBS) Best practice-analyse

Læs mere

Forudsætninger for indgåelse af kontrakt

Forudsætninger for indgåelse af kontrakt Forudsætninger for indgåelse af kontrakt Forudsætninger for indgåelse af kontrakt om klinisk undervisning med Ergoterapeutuddannelsen ved University College Nordjylland (UCN). Målsætningen for klinisk

Læs mere

How to enhance the level of competences within the maritime sector

How to enhance the level of competences within the maritime sector How to enhance the level of competences within the maritime sector Henriette Dybkær, Projektleder Konference: Maritime competences in the future effects from the Danish Maritime Cluster Project København,

Læs mere

Rammer for national koordinering af valgmodul 13 pa de mellemlange viderega ende sundhedsuddannelser

Rammer for national koordinering af valgmodul 13 pa de mellemlange viderega ende sundhedsuddannelser Rammer for national koordinering af valgmodul 13 pa de mellemlange viderega ende Administration og udbud af valgfag modul 13 Administration og udbud af valgfag på ne modul 13 sker på den enkelte professionshøjskole

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen

Nyhedsbrev. Velkommen MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 7 F e b r u a r 2 0 1 6 Velkommen

Læs mere

VEJLEDENDE KRAV TIL BESÆTNINGEN I LAST- OG PASSAGERSKIBE

VEJLEDENDE KRAV TIL BESÆTNINGEN I LAST- OG PASSAGERSKIBE og Alle skibe Sundhedsbevis for søfarende Sønæringsbevis Anerkendelsesbevis Vagtholdsbevis (STCW II/4) Instruktion af nymønstrede søfarende Familiarization training Grundlæggende søsikkerhed (Basic safety

Læs mere

Elevbrochure. Kontoruddannelsen. med speciale i Offentlig Administration

Elevbrochure. Kontoruddannelsen. med speciale i Offentlig Administration Elevbrochure Kontoruddannelsen med speciale i Offentlig Administration 1 Intro Side 3 Hvorfor blive kontorelev i Region Syddanmark i Vejle Side 4 Elevernes egne historier Side 5-9 Bonus info Side 10 job.regionsyddanmark.dk/wm307147

Læs mere

Referat fra mødet i GJUK s bestyrelse MANDAG DEN 26. JANUAR 2015 KL. 19,00 Afbud: Peter Munk-Pedersen og Irvin Beckovic

Referat fra mødet i GJUK s bestyrelse MANDAG DEN 26. JANUAR 2015 KL. 19,00 Afbud: Peter Munk-Pedersen og Irvin Beckovic Referat fra mødet i GJUK s bestyrelse MANDAG DEN 26. JANUAR 2015 KL. 19,00 Afbud: Peter Munk-Pedersen og Irvin Beckovic 1.Referat fra møderne: a) Fællesmødet den 25.11.2014 b)bestyrelsesmødet den 20.10.2014

Læs mere

Evaluering af Styr Livet Kursus

Evaluering af Styr Livet Kursus Evaluering af Styr Livet Kursus 1. Skriv på et blad, hvad du har fået ud af kurset sæt det på plakaten! Jeg synes kurset indeholder mange gode redskaber til at lære sig selv at kende Jeg er blevet mere

Læs mere

Undervisningsevaluering Kursus

Undervisningsevaluering Kursus Undervisningsevaluering Kursus Fag: Matematik A / Klasse: tgymaauo / Underviser: Peter Harremoes Antal besvarelser: ud af = / Dato:... Elevernes vurdering af undervisningen Grafen viser elevernes overordnede

Læs mere

Master i. international virksomhedskommunikation

Master i. international virksomhedskommunikation Master i international virksomhedskommunikation 2 Fleksibel og målrettet uddannelse til dig, der vil videre i karrieren Har du brug for at forbedre dine kommunikative og ledelsesmæssige kompetencer enten

Læs mere

University College Lillebælt Sygeplejerskeuddannelsen i Odense

University College Lillebælt Sygeplejerskeuddannelsen i Odense Udveksling til Bodø, Norge Rejsebrev fra udvekslingsophold Navn: Cecilie Kragh Jespersen E-mail: cecilie_kragh3@hotmail.com Tlf. nr. 2878 1830 Evt. rejsekammerat: Betina Winsig Hansen og Ditte Struwe Bødker

Læs mere

PROFESSIONSBACHELOR I MASKINTEKNISK LEDELSE OG DRIFT

PROFESSIONSBACHELOR I MASKINTEKNISK LEDELSE OG DRIFT PROFESSIONSBACHELOR I MASKINTEKNISK LEDELSE OG DRIFT PROJEKTLEDER ENERGIRÅDGIVER MILJØKONSULENT UDVIKLINGSINGENIØR DRIFTSLEDER VEDLIGEHOLDELSESCHEF MASKINCHEF SALGSINGENIØR MASKINMESTERUDDANNELSEN F R

Læs mere

Rapport fra Færøerne 2004. Camilla Andersen, febr. 02 B

Rapport fra Færøerne 2004. Camilla Andersen, febr. 02 B KLINISK UDDANNELSE PÅ LANDSSJUKRAHUSID I THORSHAVN PÅ FÆRØERNE MAJ-JUNI 2004 Forventninger til opholdet I forbindelse med min special praktik havde jeg ønsket at komme til et andet land, for at se hvorledes

Læs mere

Hvordan skal de maritime uddannelser udvikles, så fremtidens søfarende kan gøre en forskel for Det Blå Danmark

Hvordan skal de maritime uddannelser udvikles, så fremtidens søfarende kan gøre en forskel for Det Blå Danmark Hvordan skal de maritime uddannelser udvikles, så fremtidens søfarende kan gøre en forskel for Det Blå Danmark MARITIM SIKKERHED, SUNDHED OG MILJØ 2011 Specialkonsulent Pernille Trojahn Kristiansen Søfartsstyrelsen

Læs mere

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj?

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Bodil Damkjær er uddannet cand. phil og adm. direktør i PLINGyou A/S. Bodil hjælper dansk erhvervsliv med deres professionelle brand på LinkedIn. Bodil holder

Læs mere

Studieophold på St.Christopher`s Hospice i London i perioden 3. 8. august 2003

Studieophold på St.Christopher`s Hospice i London i perioden 3. 8. august 2003 Studieophold på St.Christopher`s Hospice i London i perioden 3. 8. august 2003 Oplevet og skrevet af: Tove Thorlacius, hold Feb. OOAB 2 Indledning. Jeg er studerende på 7. semester, og har pga. uddannelse

Læs mere

"Vi havde hørt godt om skolen fra nogle venner. Det havde også betydning, at skolen har niveau inddelt undervisning".

Vi havde hørt godt om skolen fra nogle venner. Det havde også betydning, at skolen har niveau inddelt undervisning. Selvevaluering 2012 Sammenfatning og konklusion. Bestyrelsen for Skanderup Efterskole og skolens ledelse har i år besluttet at spørge forældregruppen om deres tilfredshed med skoleåret. Vi finder det meget

Læs mere

Udkast til Bekendtgørelse om kvalifikationskrav til søfarende og fiskere og om sønærings- og kvalifikationsbeviser 1

Udkast til Bekendtgørelse om kvalifikationskrav til søfarende og fiskere og om sønærings- og kvalifikationsbeviser 1 Udkast til Bekendtgørelse om kvalifikationskrav til søfarende og fiskere og om sønærings- og kvalifikationsbeviser 1 I medfør af 18, 19, stk. 1, 20, 25 b, stk. 1 og 2, og 27, stk. 3, i lov om skibes besætning,

Læs mere

VEJLEDENDE KRAV TIL BESÆTNINGEN I LAST- OG PASSAGERSKIBE

VEJLEDENDE KRAV TIL BESÆTNINGEN I LAST- OG PASSAGERSKIBE VEJLEDENDE KRAV TIL BESÆTNINGEN I LAST- OG PASSAGERSKIBE Certifikat og Alle skibe Sundhedsbevis for søfarende STCW Reg. I/9, BEK 575 19.06.2008 Sønæringsbevis Anerkendelsesbevis Vagtholdsbevis (STCW II/4)

Læs mere

Da jeg var på jeres alder var der kun 7 års obligatorisk skolegang. Hvis man var blevet træt af skolen, kunne man gå ud efter syvende.

Da jeg var på jeres alder var der kun 7 års obligatorisk skolegang. Hvis man var blevet træt af skolen, kunne man gå ud efter syvende. Kære elever fra 9. årgang Da jeg var på jeres alder var der kun 7 års obligatorisk skolegang. Hvis man var blevet træt af skolen, kunne man gå ud efter syvende. Og det gode var dengang, at man også kunne

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Så er ferien slut, og vi BØF voksne er klar (eller næsten klar ) til et nyt lærerigt og sjovt skoleår.

Så er ferien slut, og vi BØF voksne er klar (eller næsten klar ) til et nyt lærerigt og sjovt skoleår. Hold Øje uge 32 Så er ferien slut, og vi BØF voksne er klar (eller næsten klar ) til et nyt lærerigt og sjovt skoleår. Som annonceret i sidste Hold Øje inden ferien, starter vi på mandag klokken 10.00

Læs mere

Lærer på et handelsgymnasium Kristian Peter Poulsen

Lærer på et handelsgymnasium Kristian Peter Poulsen Jobopslag og tanker om jobbet 13 Lærer på et handelsgymnasium Kristian Peter Poulsen Når sommerferien står får døren, kan jeg se tilbage på et ualmindeligt lærerigt år som gymnasielærer. Et år, hvor jeg

Læs mere

Tilfældigheder bestemmer ofte mange af livets forhold, men ved at træffe bevidste beslutninger ud fra konkrete mål kan vi selv tage en del af

Tilfældigheder bestemmer ofte mange af livets forhold, men ved at træffe bevidste beslutninger ud fra konkrete mål kan vi selv tage en del af Jobmål Tilfældigheder bestemmer ofte mange af livets forhold, men ved at træffe bevidste beslutninger ud fra konkrete mål kan vi selv tage en del af styringen. Sådan er det også med jobsøgning. AS3 3 Jobmål

Læs mere

Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3.

Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3. Uddrag af en team-coachingsession. Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3. Forhistorie. Jeg,Birgitte er tilknyttet som

Læs mere

Oplæg ved Workhop Uddannelse, Kompetencer og arbejdskraft i Det Blå DK Sammenhænge i uddannelsessystemet

Oplæg ved Workhop Uddannelse, Kompetencer og arbejdskraft i Det Blå DK Sammenhænge i uddannelsessystemet Oplæg ved Workhop Uddannelse, Kompetencer og arbejdskraft i Det Blå DK Sammenhænge i uddannelsessystemet Pernille Trojahn Kristiansen Specialkonsulent Kontoret for Maritime Uddannelser og Uddannelsesstøtte

Læs mere

Studietur til Medical Services

Studietur til Medical Services 2014 Studietur til Medical Services Anders Vikke Falck 1. Indledning Efter at have fået tildelt Erik Falcks studielegat faldt valget på at besøge Medical Services LTD. Medical Services er en engelsk virksomhed,

Læs mere

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger?

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Evaluering, forældre Hvilket hold har dit barn deltaget på? Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Har dit barn deltaget

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Dokumentation af efterspørgsel på uddannelsesprofil og behov for nyt udbud.

Dokumentation af efterspørgsel på uddannelsesprofil og behov for nyt udbud. Dokumentation af efterspørgsel på uddannelsesprofil og behov for nyt udbud. Baggrund Baggrunden for denne ansøgning fra om at oprette et nyt udbud af Skibsføreruddannelsen (professionsbachelor) i København

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Finansbachelor i praktik. Tips og vink

Finansbachelor i praktik. Tips og vink Finansbachelor i praktik Tips og vink Finansbachelor i praktik tips og vink Denne vejledning er til dig, der ønsker at få en finansbachelor i praktik. Den giver et indblik i uddannelsens sammensætning

Læs mere

Cand.tech i Maritim Teknologi

Cand.tech i Maritim Teknologi Cand.tech i Maritim Teknologi Indlæg om SDUs nye kandidatuddannelse Udvikling samt indhold Overvejelser, der er blevet gjort i forbindelse med at rette en kandidatuddannelse mod de maritime professionsbachelorer,

Læs mere

Evaluering MPA13, 1. sem. E13, Organisation og ledelse. Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af faget i forhold til de opstillede mål?

Evaluering MPA13, 1. sem. E13, Organisation og ledelse. Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af faget i forhold til de opstillede mål? Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af faget i forhold til de opstillede mål? Meget dygtige forelæsere - en enkelt undtagelse som kom med 75 slides og nåede en tredjedel Var undervisningen faglig interessant?

Læs mere

Forår 2011. Poul Erik Petersen: 5. udgave 2002 ISBN 87-7463-272-8. Poul Erik Petersen 4. udgave 2004 ISBN 87-7463-276-0

Forår 2011. Poul Erik Petersen: 5. udgave 2002 ISBN 87-7463-272-8. Poul Erik Petersen 4. udgave 2004 ISBN 87-7463-276-0 Fredericia Maskinmesterskole Undervisningsplan Side 1 af 5 Lektionsantal: ca. 68 Uddannelsesmål: 1. Formål. Den studerende skal have en elektroteknisk viden vedrørende elektriske maskiner i et sådant omfang,

Læs mere

Advisory Board møde i

Advisory Board møde i Advisory Board møde i projekt Danmarks Maritime Klynge Merete Vestergaard, Project Manager & Lene Rasmussen, projektkoordinator, samt Jan Boyesen, Udviklingschef Europas Maritime Udviklingscenter København

Læs mere

Binta Diallo. Rejsebrev fra Malaga modul 11. Perioden: 27 januar til den 28 april 2014. Rejsebrev fra Malaga

Binta Diallo. Rejsebrev fra Malaga modul 11. Perioden: 27 januar til den 28 april 2014. Rejsebrev fra Malaga Binta Diallo Rejsebrev fra Malaga modul 11 Perioden: 27 januar til den 28 april 2014 Rejsebrev fra Malaga -Hvorfor jeg valgte at tage på udveksling i Malaga Jeg valgte at tage af sted fordi jeg elsker,

Læs mere

Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015

Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015 Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015 Udvikling af det lærende teams samarbejde og professionalisme 2015-2018 På baggrund af dialog med A.P. Møller fonden og efterfølgende interne

Læs mere

1. God ledelse. God ledelse

1. God ledelse. God ledelse 1. God ledelse Historier om livet om bord God ledelse Ledelsen om bord er afgørende for trivsel og effektivitet. I dette kapitel viderebringer vi en række lederes erfaringer og tanker om ledelse 15 Skab

Læs mere

Citater fra ledelseskommissionens medlemmer

Citater fra ledelseskommissionens medlemmer Citater fra ledelseskommissionens medlemmer 15. marts 2017 Allan Søgaard Larsen Offentlig ledelse er noget andet end privat ledelse. Kompleksiteten er højere, og entydigheden lavere, og det stiller særlige

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold marts 2013.

Rejsebrev fra udvekslingsophold marts 2013. Rejsebrev fra udvekslingsophold marts 2013. Mit navn er Helle Maria Geertsen og fra den 4 marts til den 15 marts, var jeg sammen med, min hold kammeret Line Hansen, i Baskerlandet i praktik. Vi var 2 dage

Læs mere

14. jan. 2015. U-centeret. Fagbrochure for skoleåret 2015/2016. Retninger - Opbygning Fagpakker. Nyborg kommunes 10. klasse tilbud.

14. jan. 2015. U-centeret. Fagbrochure for skoleåret 2015/2016. Retninger - Opbygning Fagpakker. Nyborg kommunes 10. klasse tilbud. 14. jan. 2015 U-centeret Fagbrochure for skoleåret 2015/2016 Retninger - Opbygning Fagpakker Nyborg kommunes 10. klasse tilbud. side 1 2 veje igennem 10. klasse Faglighed - afklaring - oplevelser U-centeret

Læs mere

Dansk Softball Forbund. Frivillighedsstrategi 2015-2017

Dansk Softball Forbund. Frivillighedsstrategi 2015-2017 Dansk Softball Forbund Frivillighedsstrategi 2015-2017 Dansk Softball Forbund har en lang tradition for at engagerede frivillige kræfter yder en utrolig stor indsats. De frivillige ildsjæle spiller en

Læs mere

Totalleverandør af elektronik og el-installationer

Totalleverandør af elektronik og el-installationer Maritimt el Totalleverandør af elektronik og el-installationer Maritimt el Hanstholm Elektronik a/s - er totalleverandør af elektronik og el-installationer på det maritime område. Mere end 35 år i branchen

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Kommunikation og it. Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet. det humanistiske fakultet københavns universitet

Kommunikation og it. Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet. det humanistiske fakultet københavns universitet det humanistiske fakultet københavns universitet Kommunikation og it Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet det humanistiske fakultet 1 Vil du udvikle det nye Twitter? Vil

Læs mere

Kia Christensen Mercy in Action, 2. Rejsebrev

Kia Christensen Mercy in Action, 2. Rejsebrev Kia Christensen Mercy in Action, 2. Rejsebrev Generelle informationer om praktikstedet kan findes i mit 1. rejsebrev. Den pædagogiske opgave Min opgave i praktikken består som regel af at lave aktiviteter

Læs mere