Kap2: Suttons nedre grænse for markedskoncentrationen

Transkript

1 Side 1 af 8 Kap2: Suttons nedre grænse for markedskoncentrationen Den teoretiske model er oprindeligt udviklet af John Sutton. Sutton har bl.a. beskrevet modellen i bøgerne "Sunk Costs and Market Structure Price Competition, Advertising and the Ecolution of Concentration", MIT Press, 1991 og "Technology and Market Structure Theory and History", MIT Press, Flere andre har siden forsøgt at teste Suttons model ved empiriske estimationer. Her kan bl.a. henvises til Lyons, B. and Matraves, C., "Industrial concentration", i S. Davies, B. Lyons et al., "Industial Organization in the European Union: Structure, Strategy, and the Competitive Mechanism", Oxford University Press, 1996, og Pekka Ilmakunnas, "Lower Bounds of Concentration in a Small Open Economy: Expllaining Concentration in Finland, May 2000, Helsinki School of Economics and Business Administration, upubliceret. Den teoretiske model Suttons model er et opgør med structure-conduct-performance modellen, idet markedskoncentrationen her opfattes som et resultat af konkurrencen og ikke som en eksogen faktor, der bestemmer, hvor skarp konkurrencen er. Modellen går ud på, at der eksisterer en teoretisk nedre grænse for markedskoncentrationen på hvert marked. Grænsen afhænger af, hvor stort markedet er, og af hvor store virksomhederne optimalt skal være (minimum efficient scale) 1. Den nedre grænse for koncentrationen udgøres af situationen, hvor konkurrencen er stærkest muligt, og alle virksomhederne har præcis den optimale størrelse. Ofte er koncentrationen højere end det teoretiske minimum. Det skyldes, at en eller flere virksomheder er større end minimum efficient scale. En virksomhed, der er større end minimum efficient scale, har ikke minimeret sine omkostninger og er mindre efficient. Hvis der er konkurrence, vil disse virksomheder derfor på lang sigt blive udkonkurreret af minimum efficient scale virksomhederne. Dog kan små virksomheder, der endnu ikke har opnået minimum efficient scale, og store virksomheder godt eksistere på markedet for en tid, selvom der er skarp konkurrence. Sutton skelner mellem to typer af industrier. Dels type I industrier hvor konkurrencen fortrinsvis foregår på prisen, og dels type II industrier hvor reklame og F&U også spiller en rolle. Type I industrier Modellen for type I industrier er illustreret i figur 1. Nedenfor beskrives de enkelte ligninger, som modellen består af. Økonomisk teori forudsætter, at jo færre virksomheder der er på et marked, desto højere er priserne. Der findes mange økonomiske modeller for denne sammenhæng, afhængig af hvordan man antager at konkurrencen fungerer. Blandt de mange økonomiske modeller findes to ekstremer nemlig et kartel og Bertrand prissættelse med homogene produkter. Disse giver to teoretiske grænser for sammenhængen mellem pris og antal firmaer,

2 Side 2 af 8 og. Disse linjer illustrerer grænserne for det mulige antal virksomheder og priserne givet konkurrenceforholdene. Men det mulige antal virksomheder bestemmes også af en anden relation. Nemlig af, om det kan betale sig at gå ind på markedet. Der er i den forbindelse to ekstremtilfælde: Hvis der er meget høje adgangsbarrierer, vil der være monopol på markedet. Hvis der er fri adgang til markedet (dvs. de eksisterende firmaer ikke har nogen fordele frem for nye firmaer) vil der komme nye fimaer til, indtil den der er så mange, at de ikke længere tjener en profit. Imellem disse to tilfælde ligger tilfældet hvor der er (lokalt) positivt skalaafkast, sådan at der findes et minimum efficient scale. Jo flere firmaer, der er på dette marked, jo højere må prisen være, for at firmaerne samlet kan få dækket deres faste omkostninger, når markedsstørrelsen er konstant. Dette afspejles af profit-relationen. Punkter over og til venstre for break-even linjen,, resulterer i at firmaerne tjener penge. Hvis S falder, enten fordi markedsstørrelsen falder eller fordi skalafkastet stiger, rykker breakeven kurven til venstre. Det betyder, at det maksimale antal firmaer falder fra N 1 til N 0. Jo højere skalaafkast, jo nærmere kommer markedet til monopolsituationen. De mulige punkter ligger mellem den øvre og den nedre kurve for prisen og til venstre for break-even linjen givet S. Hvis firmaerne er symmetriske og der ikke er ulemper ved at være nytilkommer og konkurrencen er stærk, vil langsigtsligevægten ved markedsstørrelsen S 0 være punket A, mens det vil være punktet B, hvis der er et kartel. Figur 1: Illustration af sammenhænge mellem antal firmaer og prisen Sammenhængen mellem S og maksimalt N er afbilledet i figur 2. Y-aksen viser Herfindahl indekset, som ved symmetriske firmaer er 1/N (heraf den faldende sammenhæng på den nedre grænse). Det er denne nedre grænse, som skal estimeres. Figur 2: Illustration af sammenhængen mellem Herfindahl indexet og markedsstørrelsen

3 Side 3 af 8 Figur 2 illustrerer tre vigtige pointer: Når markedsstørrelsen i forhold til skalaafkastet (S) stiger, falder det teoretiske minimumskoncentration. Når S bliver meget stor nærmer den teoretiske grænse sig 0. Hvis der er asymmetri mellem firmaerne, vil den teoretiske grænse blive skubbet opad. Det skyldes at der er plads til færre firmaer, hvis nogle er større end andre. Grænsen er kun en nedre grænse. Højere koncentrationsgrad er mulig og afhænger bl.a. af graden af priskonkurrence, adgangsbarrierer, om der er tale om differentierede produkter mm. Type II industrier I type II industrier bliver der ikke udelukkende konkurreret på prisen, dvs. der er adgangsbarrierer i form af endogene faste omkostninger som F&U og reklame. Man kan se dette som et ekstra trin i konkurrencen, som ligger mellem kortsigtsbeslutningen om prisen og langsigtsbeslutningen om entry. Omkostninger er karakteriseret ved to ting: kvaliteten af produktet stiger, og forbrugerne er derfor villige til at betale mere, og omkostningerne er faste i den forstand at de ikke medfører et øget output. Disse omkostninger betyder at priserne stiger og området med de mulige kombinationer af antal firmaer og priser forskydes opad, mens break-even kurven forskydes til venstre i figur 2. Sutton har vist, at i mange tilfælde vil forskydningen som følge af de fixed costs på de to kurver ofte "opveje" hinanden, sådan at resultatet bliver et konstant antal firmaer ved store markedsstørrelser. Dette giver en flad hældning på kurven i figur 3 nedenfor, men der kan godt være perioder, hvor sammenhængen er stigende eller faldende. Det er forskelligt, hvor stort markedet skal være, før det kan betale sig at investere i F&U og kurven "knækker". Figur 3: Type I og type II lower bounds

4 Side 4 af 8 Den økonometriske model I den økonometriske model forklares den importkorrigerede koncentrationsgrad af markedsstørrelsen relativt til setup omkostningerne, dvs. CR4 importkorigeret =f(s/s ). S/s er et udtryk for hvor mange virksomheder af minimum efficient scale, der er plads til på markedet. Setup omkostningerne, s, udgøres af minimum efficient scale (MES) som en andel af branchens omsætning (MES/S) gange branchens kapitalapparat, K. Dvs. s = (MES/S)*K. Denne ligning afspejler, at en nytilkommer på markedet skal købe kapitalapparat nok til at starte en virksomhed på minimum efficient scale Da der ikke findes tal for, hvor høj denne MES er i hver branche, er det i stedet antaget, at en ny virksomhed skal være lige så stor, som gennemsnittet af virksomhederne i branchen, dvs. MES=S/N. Disse udtryk kan forkortes til: S/s =N*(S/K). Benyttes logit transformationen bliver den estimerede cost frontier model: Hvor v er normalfordelt og u er eksponentielt fordelt. Dvs: giver et lower bound. Det er det eksponentielt fordelte u, der gør at estimationen I dette tilfælde kan modellen (pga. den måde MES er defineret på) forkortes til, at når antallet af virksomheder er lille eller aktivernes omsætningshastighed er lav, er det teoretiske minimum for den importkorrigerede koncentration høj. Hverken antallet af virksomheder eller aktivernes omsætningshastighed har i sig selv betydning for importen. Det er klart, at når aktivernes omsætningshastighed er lav, kræves der forholdsmæssigt flere investeringer for at etablere sig i branchen, og koncentrationen bliver derfor højere. Det er også klart, at når der er få virksomheder i en branche, er der større sandsynlighed for at koncentrationen er højere, end hvis der er mange, selvom det ikke behøver at være tilfældet.

5 Side 5 af 8 Der er ikke umiddelbart problemer med endogenitet, idet det må antages, at koncentrationsgraden ikke har direkte betydning for aktivernes omsætningshastighed eller antallet af virksomheder i branchen. De F&U-intensive brancher er defineret som brancher, hvor virksomhederne bruger mere end 1 pct. af omsætningen på forskning og udvikling. Denne variabel indgår i undersøgelsen ved at der estimeres særskilte modeller for de F&U-intensive og F&Uextensive brancher. Desværre har det ikke været muligt at skaffe data for hvor markedsføringsintensive brancherne er. Tabel 1: Estimationsresultater for fremstillingserhvervene F&U intensive brancher F&U extensive brancher Konstant -1,672* -2,575* (0,183) (0,178) 1/ln(s/s ) 0,127 2,438* (0,193) (0,375) q 1,804* 1,101* (0,460) (0,176) s v 0,448* 0,613* (0,085) (0,082) N. obs Log Likelihood -59, ,183 Noter: Tallene i parentes er standardafvigelserne. * signifikant på 1 pct. niveau. Modellerne kan også illustreres i to diagrammer, som viser ln(s/s ) plottet mod ln(cr4/(1- CR4)) og det lower bound, som estimationen giver. Figur 4: illustration af modellen for F&U-intensive brancher

6 Side 6 af 8 Figur 5: illustration af modellen for F&U-extensive brancher Man kan ud fra modellen beregne den teoretiske grænse for koncentrationen, hvis markederne havde været uendeligt store. Formlen for beregningen af denne grænse er:. Hvor a er estimatet for konstanten, jf. tabel 1. For de F&U-intensive brancher ligger denne teoretiske grænse på 15,8 pct., mens grænsen er 7,1 pct. for de F&U-extensive brancher. Det mest interessante ved modellerne er residualerne, altså hvor langt de forskellige brancher ligger fra det teoretiske minimum. Denne afstand angiver potentialet for, hvor meget koncentrationen ville blive reduceret, hvis der kun fandtes virksomheder af minimum efficient scale. Residualerne beregnes som E[u v+u], dvs. den skæve komponent givet det almindelige residual og den skæve komponent. Top 20 over de brancher, der ligger flest procentpoint over den teoretiske grænse målt direkte på CR4

7 Side 7 af 8 Branche CR4 Potentiale i pct. pt. Glasuldsfabrikker Fremstilling af keramiske husholdningsartikler og pyntegenstande Genbrug af metalaffaldsprodukter Mineralvandsfabrikker mv Fremstilling af konsumis Mejerier samt ostefremstilling Fremstilling af andre keramiske produkter Stenuldsfabrikker Avistrykkerier Asfalt- og tagpapfabrikker Fremstilling af keramiske sanitetsartikler Udgivelse af lydoptagelser Svineslagterier Tobaksfabrikker Reproduktion af lydoptagelser Udgivelse af distrikts- og annonceblade med eget trykkeri Brødfabrikker Cementfabrikker Fremstilling af industrigasser Fremstilling af sanitetsartikler af plast 68 46

8 Side 8 af 8 Der sker ikke voldsomme forskydninger i forhold til en simpel rangering efter CR4-tallet på top 20 listen. Det sker i højere grad længere nede på listen. Det skyldes naturligvis, at i de brancher, hvor koncentrationen er høj, er den så høj at det ikke betyder noget, at den bliver sammenlignet med et lidt højere minimum. De brancher på top 20 listen rangeret efter CR4, som ikke kommer på top 20 når der korrigeres for minimum efficient scale, er: mælkekondenseringsfabrikker, bryggerier, fremstilling af færdigretter og fremstilling af kager og kiks. 1 Her er en trykfejl i den trykte udgave af boks 2.2.