Høringsseminar om trængsel og kørselsafgifter. Mandag den 26. januar 2009 kl Landstingssalen, Christiansborg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Høringsseminar om trængsel og kørselsafgifter. Mandag den 26. januar 2009 kl. 9.00-13.30 Landstingssalen, Christiansborg"

Transkript

1 Høringsseminar om trængsel og kørselsafgifter Mandag den 26. januar 2009 kl Landstingssalen, Christiansborg 1

2 Indholdsfortegnelse Program... 3 Foreløbig deltagerliste... 5 Præsentation af oplægsholdere... 8 Oplæg Af Otto Anker Nielsen, professor, DTU Transport Oplæg Af Søren Rasmussen, senior specialist, Toll Systems, Sund&Bælt Oplæg Af Jacob Trondsen, adm. direktør, Fjellinjen Oplæg Af Kai Borre, professor, dr. techn., dr. Ing, hc., Dansk GPS Center, AAU Oplæg Af Jens Peder Kristensen, rådgiver, Keyresearch Oplæg Af Per Homann Jespersen, lektor, Institut for Miljø, Samfund og Rumlig forandring, Roskilde Universitet Teknologirådets udgivelser

3 Program Trafikken i Danmark er steget med mere end 50 pct. de seneste 20 år, og den udvikling forventes at fortsætte i de kommende årtier. Bilister i Hovedstadsom-rådet holder i kø i mere end timer hver dag, hvilket svarer til et samfunds-økonomisk tab på 6 mia. kr. årligt. At der er behov for at føre en bevidst politik for at imødekomme fremtidens trafikale udfordringer, er der politisk bred enighed om. Men forskellige redskaber kan tages i brug i arbejdet med at forme fremtidens trafik, og hvilke der er bedst, er der fortsat en aktiv debat om. Arrangeret for Kommuneforum af Teknologirådet 26. januar 2009 kl i Landstingssalen på Christiansborg Kaffe og indtjek Velkomst ved Gy Larsen, projektleder, Teknologirådet Den korte bane - hvilke teknologiske muligheder findes nu, og hvad er deres styrker og svagheder? Hvad er trængslens karakter i dag, og hvordan tegner fremtiden i Hovedstadsområdet? Hvilke muligheder er der for trafikregulering - teknologi, infrastruktur og kollektiv trafik? Hvad er perspekti-verne, hvis ingen regulering iværksættes? Otto Anker Nielsen, professor, DTU Transport Hvilke teknologier findes i dag inden for kørselsafgifter? Hvilke nationale og internatio nale erfaringer kan bidrage til et muligt system i Hovedstadsområdet? Hvilke rammer sætter EU-lovgivning, og hvilke tidsperspektiver og perspektiver for omkostninger er der? Søren Rasmussen, senior specialist, Sund&Bælt Hvilke erfaringer er der gjort med opbygning, drift og udvikling af bompengesystemet i Oslo? Hvordan opnår man et billigt system? Jacob Trondsen, adm. direktør, Fjellinjen Debat mellem deltagerne ved mindre borde Salen stiller spørgsmål til oplægsholdere Pause med kaffe 3

4 Den lange bane hvilke teknologiske muligheder findes på sigt, og hvad er deres styrker og svagheder? Hvad er grundprincipperne for satellitbaseret roadpricing? Hvilke teknologiske løs- ningsmuligheder kan anvendes, og hvad er at foretrække? Kai Borre, professor, Dansk GPS Center, AAU Hvilke trends er at spore i udlandet? Hvordan forventes omkostninger at udvikle sig? Hvilke udfordringer er der ved at introducere roadpricing i Danmark set fra et trafikpolitisk perspektiv? Jens Peder Kristensen, Keyresearch Hvad vil der ske for trængsel mm., hvis de forskellige debatterede teknologier indføres i Hovedstadsområdet? Hvad bør løsningerne suppleres med? Per Homann Jespersen, lektor, Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring, RUC Debat mellem deltagerne ved mindre borde Salen stiller spørgsmål til oplægsholdere Afrunding ved Gy Larsen, projektleder, Teknologirådet Frokost Deltagerne i høringsseminaret består af en inviteret kreds af politikere fra folketing og kommuner, embedspersoner, centrale interessenter fra erhvervslivet, den kollektive trafik og NGO er samt fagpersoner på området tilknyttet forskellige vidensinstitutioner rundt omkring i landet. 4

5 Foreløbig deltagerliste den 22. januar 2009 Adam Pade Aicha Esdam Alice Petersen Allan Holst (S) Anders Rody Hansen Anders Thanning Anette Enemark Anne Jensen Håndværkerforeningen Folketingets Trafikudvalg, assistent Albertslund Kommune Dragør Kommune Københavns Kommune Hvidovre Kommune TetraPlan A/S Danmarks Miljøundersøgelser Bo Rasmussen Brian Hansen Albertslund Kommune Københavns Kommune Camilla Riff Brems Claus Thorsen DTU Transport Roskilde Kommune Ebbe Sønderiis Eline Crossland Erik Østergaard Eva Glejtrup Journalist Det Økologiske Råd Dansk Transport og Logistik Teknologirådet Finn Bo Frandsen Finn Aaberg (S) Dansk Byggeri Albertslund Kommune Hanne Tærsbøl Schmidt Hans Bjerrum Henrik Sylvan Henrik Winther Nielsen Københavns Kommune Praktikant (S), Folketinget Region Hovedstaden Brøndby Kommune Ivan Lund Petersen Rådet for Bæredygtig Trafik Jacob Lundgaard Jan Michael Hansen Jarl Christian Zinn Jens Egdal Jens Loft Rasmussen Jesper Christensen Jesper Thinghuus Johan Nielsen Københavns Kommune Københavns City Center Københavns Kommune Rambøll Dansk Cyklist Forbund Københavns Kommune Folketingets Trafikudvalg, udvalgssekretær Danske Regioner Karsten Steen Pedersen Katia Østergård Katrine Hartmann-Petersen Kim Jørgensen COWI Dansk Erhverv Institut for Miljø, Samfund og Rumlig forandring, RUC Dragør Kommune 5

6 Klaus Bondam (RV) Knud Jørgen Munk Københavns Kommune Université catholique de Louvain Lars Ellegaard Jørgensen Lise Drewes Nielsen Lise Hein Rødovre Kommune Institut for Miljø, Samfund og Rumlig forandring, RUC Københavns Kommune Malene Freudendal-Pedersen Maria H. Streuli Maria Meiner Martin Madsen Michael Svane Milton Graff Pedersen (S) Mogens Fosgerau Mogens Hansen Morten Heegaard Christensen Morten Marott Larsen Dansk Arkitektur Center Københavns Kommune Vejdirektoratet AE Rådet DI Transport Hvidovre Kommune DTU Transport Sund & Bælt Københavns Kommune Ejendomsforeningen Danmark Nanna Engberg Niels Tørsløv Nina Bryndum Nina Kampmann Teknologirådet Københavns Kommune Teknologirådet Metroselskabet I/S Ole Dam Mortensen Ove E. Dalsgaard (S) Lyngby-Taarbæk Kommune Ballerup Kommune Peder Jensen Per Gellert Peter Bro Peter Elsman Det Europæiske Miljøagentur Trafikselskabet Movia Aalborg Universitet Københavns Kommune Rasmus Brandt Lassen René Lønnee Ritt Bjerregaard (S) Københavns Kommune Region Sjælland Københavns Kommune Susanne Lind Svend Tøfting Søren Krøigaard Medlemssekretær (S), Folketinget ITS Ballerup Kommune Torben Lund Kudsk FDM 6

7 Oplægsholdere Jacob Trondsen Jens Peder Kristensen Kai Borre Otto Anker Nielsen Per Homann Jespersen Søren Rasmussen Fjellinjen A/S KeyResearch Dansk GPS Center, Aalborg Universitet DTU Transport Institut for Miljø, Samfund og Rumlig forandring, RUC Sund & Bælt Ordstyrer Gy Larsen Teknologirådet Medlemmer af Folketingets Trafikudvalg Magnus Heunicke Pia Olsen Dyhr Medlem af Folketinget (S) Medlem af Folketinget (SF) 7

8 Præsentation af oplægsholdere Otto Anker Nielsen, professor, DTU Transport Præsentationen bliver medtaget i rapporten, der bliver udsendt efter høringsseminaret. Søren Rasmussen, Senior Specialist, Sund & Bælt Fra åbningen af Storebæltsforbindelsen i 1998 og frem til 2007 chef for betalingsanlægget med ansvar for driften og tilhørende IT systemer samt alle former for betalingsopkrævning. Siden 2007 leder af EasyGo sekretariatet med ansvar for udvikling og drift. Sideløbende hermed dansk repræsentant i EU-ekspertgruppe samt ansvarlig for A/S Storebælts arbejde i relation til EUinitierede projekter, som understøtter beslutningerne i forbindelse med bompengedirektivet bl.a. CESARE III+IV. I sidstnævnte projekt varetages lederskabet af den arbejdsgruppe, som skal opstille en metode til implementering af tjenesten. Medlem af Dansk Standards DSRC arbejdsgruppe under TC278. Jacob Trondsen, adm. direktør, Fjellinjen Jacob Trondsen was born in Norway in He obtained his Degree in Civil Engineering from The Norwegian Institute of Technology, Trondheim (NTH), Master of Science degree (Msc) in In the period of Jacob Trondsen was employed by the Norwegian consulting company SCC Trafikon in Trondheim. A main field of work has been Intelligent Transport Systems (ITS). In he worked with the European Research and Development projects IN-RESPONSE (INcident RESPonse with ON-line innovative SEnsing ). He was also a member of the team developing the MÅNS (Nordic Co-operation for payment systems for transport services) requirements and recommendations ( ). He has worked in the Euro-regional project VIKING, both as member of Project Management Board and the project area for Electronic fee collection. Jacob Trondsen has been project manager for the work on system specifications for payment systems for road transport services and electronic ticketing for public transport. He was project manager for the AutoPASS project from This includes the work with AutoPASS National Interoperability which was implemented in 2004, and specification and procurement of Auto- PASS central system. AutoPASS is today one of the large EFC systems in Europe. He has been project manager of NORITS (Nordic Interoperability for Tolling Systems), this project implemented full scale EFC interoperability in Scandinavia in 2007 the EasyGo service. He is deputy project leader for the CESARE IV project, working with development of European interoperability. In 2007 he was awarded the National distinction for excellent work within the area of Intelligent Transport Systems (ITS). Jacob Trondsen is since 2008 Managing director for Fjellinjen AS. 8

9 Kai Borre, professor, Dansk GPS Center, AAU Dr. techn. Kai Borre er professor i landmåling ved Aalborg Universitet. Siden 1980 har han beskæftiget sig med satellitbaseret positionering. Han grundlagde i 1998 Dansk GPS Center ved universitetet, og i 2000 startede han en international M.Sc. studium i GPS Technology, der siden hen været fulgt af knap 50 internationale studerende. Han har skrevet og reviewed talrige faglige artikler og er (med)forfatter til otte lærebøger heriblandt "Linear Algebra, Geodesy, and GPS". Siden 1995 har Kai Borre skrevet talrige Matlab filer til beregninger af GPS observationer. For tiden leder han udviklingen af en software defineret GPS/Galileo modtager (på FPGA med to DSPer), der bliver udgangspunkt for en chip produktion af sådanne modtagere. Borre opholder sig regelmæssigt som forsker og underviser på MIT og Stanford Universitetet. Jens Peder Kristensen, rådgiver, Keyresearch Jens Peder Kristensen er uddannet ingeniør og har siden suppleret med en MBA. Han har arbejdet med intelligente Transport Systemer (ITS) i de sidste 15 år, de første 10 år i PLS Consult ( i dag Rambøll Management) inden han i 2005 stiftede sit eget firma KeyResearch, som er et rådgivningsfirma specialiseret i ITS. Kørselsafgifter eller road pricing kom Jens Peder Kristensen først i berøring med allerede i 1996 da han deltog i EU forskningsprojektet Transinpol. Senere i 2000 var han med til at starte AKTA projektet, hvor 500 bilister over 2 år testede road pricing med GPS udstyr og rigtige penge. Resultaterne viste, bilisterne reagerer hensigtsmæssigt på kørselsafgifter. I 2005 og har Jens Peder Kristensen bistået Københavns Kommune med en række analyser af de teknologiske og brugerrelaterede aspekter af en betalingsring. Endvidere har han for Københavns Kommune set på tidsperspektivet i at indføre road pricing baseret på hollandske erfaringer. Jens Peder Kristensen har fulgt den internationale udvikling på området tæt i mange år bl.a. gennem sit engagement i EU projektet RCI og i det svenske Arena projekt. Per Homann Jespersen, lektor, Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring, RUC PHJ forsker og underviser i trafikplanlægning og trafikpolitik, med udgangspunkt i trafiksystemet og dets samfundsmæssige funktioner - at skabe mobilitet for varer og personer. Trafikplanlægningens rolle er at etablere et debat- og beslutningsgrundlag for trafikpolitikken. Den orienterer sig dermed både mod egentlige beslutningstagere, mod de mange brugere af trafiksystemet og de mange der påvirkes af trafiksystemet. Studiet af trafikpolitikken drejer sig om hvordan der besluttes og hvilke beslutninger der bliver taget. Der er mange politiske aktører på lokale, regionale, nationale og internationale niveauer, der influerer på hvad der sker i den virkelige verden. Dertil kommer at der ofte er meget store økonomiske interesser knyttet til bl.a. infrastrukturinvesteringer. Han beskæftiger mig bl.a. med følgende emner: infrastrukturplanlægning og regionaludvikling kollektiv transport - hvordan gør man den kollektive transport mere attraktiv? miljøeffektiv godstransport - i byer og på de lange distancer 9

10 trængsel - hvor stort er problemet og hvad kan vi gøre ved det? økonomiske virkemidlers effekt hvordan planlægger man langsigtet på trafikområdet? på hvilket fundament tages de politiske beslutninger - er grundlaget tilstrækkeligt? PHJ er endvidere medlem af den grønne tænketank CONCITO, og sidder som Københavns Kommunes repræsentant i bestyrelsen for Metroselskabet I/S. 10

11 Oplæg 1 Af Otto Anker Nielsen, professor, DTU Transport Oplægget bliver medtaget i rapporten, der udsendes efter høringsseminaret. 11

12 Oplæg 2 Af Søren Rasmussen, senior specialist, Toll Systems, Sund&Bælt Baggrund og mål København og de omkringliggende kommuner har undersøgt mulighederne for at indføre brugerbetaling som et middel til at forbedre fremkommeligheden og for at bidrage til at reducere forureningen. Når man overvejer en sådan løsning, er der er række forhold, der skal afklares, og forskellige alternativer der skal vurderes. I dag findes der kun få eksempler på trængselsafgifter i større byer. I Europa sker det i London og Stockholm, hvor trafikanter opkræves en afgift for at køre ind i byen med det formål at reducere biltrafikken. I andre byer findes tilsvarende opkrævningssystemer, hvor hensigten er at finansiere drift og udbygning af infrastrukturen og i enkelte tilfælde den kollektive trafik. Eksempler herpå er større byer i Norge. Ud over at se på eksisterende opkrævningssystemer er det samtidig nødvendigt at tage hensyn til de betingelser og forhold, der vil være gældende for fremtidige betalingssystemer i Danmark og Europa. Her er det vigtigt at se på EU s arbejde med et fælles betalingssystem for bompengebetaling i Europa (Direktiv 2004/52 (Bilag 1)) samt danske planer om en landsdækkende km-afgift først for lastbiler og senere for alle typer køretøjer ( Bæredygtig transport bedre infrastruktur, december 2008). Der skal også tages hensyn til andre betalingssystemer i regionen, som konkret er Øresund, og Storebælt. Derudover skal eventuelle ønsker og krav til interoperabilitet med disse afklares. Det skal også overvejes, om trængselsafgiften skal kunne fungere sammen med andre tiltag, der kan bidrage til de overordnede mål om reducering af trafik og øget fremkommelighed. Sund & Bælt anvender også BroBizz til andre formål herunder til en række færgeruter og til parkering i Københavns Lufthavn. Bortset fra Stockholm er målet for alle bompengeanlæg i Norden (Storebælt, Øresund, Svinesund og de norske bompengeanlæg) at opkræve en vedtaget brugerbetaling på den mest effektive, sikre og brugervenlige måde. I Stockholm og London er målet koblet sammen med øget fremkommelighed og bedre miljø. Teknologier I dag anvendes fem forskellige teknologier til opkrævning af kørselsafgifter i Europa enten alene eller i kombination. De fire førstnævnte teknologier kræver, at der installeres udstyr i køretøjet. De anvendte teknologier er: DSRC mikrobølge teknik (som BroBizz) Satellitpositionering GPS (Tysk lastbilafgift) Tackograph (Schweizisk lastbilafgift) Infrarød BroBizz type (kun et mindre Hollandsk anlæg) Kamera billeder anvendes til nummerpladeaflæsning 12

13 De to første teknologier indgår som basis for den interoperable tjeneste, som i henhold til ovennævnte EUdirektiv skal etableres i de kommende år. DSRC- og satellitsystemerne er samtidig de klart dominerende hvad angår udbredelse og omsætning. Det skal bemærkes, at både den tyske og schweiziske løsning også indeholder DSRC. Den infrarøde løsning som selvstændig opkrævningsenhed vil kun have lokal anvendelse fremover, men kan evt. indgå i de kontrolsystemer, der skal etableres for at undgå tab af indtægter. Kamerabaseret opkrævning anvendes primært som supplement til en af de fire ovennævnte tekniske løsninger, men anvendes selvstændigt til opkrævning i hhv. Stockholm og London. Ved valg af teknisk løsning er det afgørende at minimere omkostningerne til etablering og drift af løsningen samt maksimere indtjeningen. I denne sammenhæng er det vigtigt at rette fokus mod bl.a. følgende: at skabe en kundevenlig løsning, så accept opnås, at tilbyde en optimal vifte af betalingsformer tilpasset til kunderne, at udnytte interoperabilitet med andre, at minimere kreditrisiko og administrationsomkostninger generelt samt at sikre indtægtsoptimering bl.a. ved effektive kontrolsystemer og ved redundante systemer. For at opnå et optimalt resultat vil det normalt resultere i en kombination af teknologier. Det er sjældent et spørgsmål om enten eller, men derimod både og. En detaljeret vurdering af ovenstående må ske ud fra formål og ønsker. Både Stockholm og London benytter i dag kamerateknologi til opkrævning af afgift/skat. Den kamerateknologi, som benyttes, er efterhånden velafprøvet. Kamerabaserede systemer bruges også i mange andre bompengeanlæg, men som oftest som et supplement til et BroBizz-system. Denne løsning kræver ikke, at der monteres udstyr i køretøjet. Erfaringerne fra Oslo, London og Stockholm viser, at driftsomkostningerne til kamerabaserede systemer er højere end til DSRC-baserede systemer. I Sverige er det ikke tilladt at opkræve afgifter på eksisterende veje, og derfor er der indført trængselsskat i Stockholm. Man valgte kamerateknologi i Stockholm, fordi elektronisk registrering via fx en BroBizz ikke accepteres som tilstrækkelig dokumentation i forbindelse med fastsættelsen af en skat. London overvejer at indføre elektronisk opkrævning på basis af BroBizz-teknologi, som i Danmark og Norge, eller at basere det på GPS, som i dag anvendes til tunge køretøjer i Tyskland. Alle bompengeanlæg i Norden, bortset fra Stockholm, har elektronisk opkrævning via en teknologi som i Danmark og Sverige er kendt som BroBizz og i Norge som AutoPASS. I disse anlæg anvendes også kamerasystemer som back-up løsning i tilfælde, hvor kunden ikke har en gyldig BroBizz. Ved at benytte BroBizz og den fælles skandinaviske EasyGo tjeneste (Bilag 2) vil København umiddelbart få adgang til en afprøvet teknologisk løsning med 2 mio. brugere i Norden, der er bekendte med systemet. Ved en senere opgradering af BroBizz en vil de samme brugere kunne anvende BroBizz en til betaling i både BroBizz-anlæg og GPS-baserede anlæg i henhold til kravene i EFC direktivet. Det betyder, at det er muligt at opgradere et lokalt system i København til at indgå i et nationalt km-system, samtidig med at brugerne kan beholde allerede indgåede aftaler. 13

14 GPS-baserede systemer er i dag taget i brug i Tyskland i forbindelse med km-afgifter for tung trafik. GPSbaserede systemer anvendes i dag ikke i bytrafik. London tester tilsvarende løsninger og kigger blandt andet på nøjagtighed i bykerner, hvor snævre gader og høje bygninger giver begrænsninger i nøjagtigheden. På kort sigt vurderes disse systemer ikke at være klar til anvendelse i byer. Dertil kommer at enheden i bilen er relativt dyr. GPS-baserede systemer kræver ikke installationer på vejene, undtagen i forbindelse med kontrol. Kameraog BroBizz-baserede systemer kan implementeres på eksisterende vejanlæg uden udvidelse eller anden tilpasning af infrastrukturen. GPS-baserede systemer indgår sammen med BroBizz-systemer i standardiseringsarbejdet om en fremtidig europæisk bompengetjeneste. GPS-baserede systemer kræver store administrative systemer, specielt til håndtering af fremmede køretøjer. I forhold til BroBizz-systemer er kamerabaserede løsninger mere enkle udstyrsmæssigt, men kræver mere omfattende centrale løsninger. Det er vanskeligt at give yderligere redegørelse for omkostningsniveauet for de tre opkrævningsformer uden at studere løsningerne mere detaljeret. Fremmede køretøjer Det er vanskeligt at opkræve betaling fra bilister, der ikke kører regelmæssigt i regionen, specielt udenlandske køretøjer. I London er dette et mindre problem, da der kun er begrænset udenlandsk trafik. I Stockholm har man valgt at lade alle udenlandske køretøjer køre gratis. I de andre betalingsanlæg i Norden, skal alle fremmede køretøjer betale uanset nationalitet. I en by som København med en høj andel af udenlandsk trafik vil udenlandske køretøjer kunne bidrage med væsentlige indtægter, og det vil skabe ulige konkurrence for lokale transportfirmaer, hvis udenlandske selskaber slipper for at betale afgift, mens lokale firmaer skal betale. Et system bør således stile mod at opkræve betaling fra alle. Ved at benytte et elektronisk system, hvor det enkelte køretøj er registreret hos et lokalt eller hos samarbejdende selskaber vil man kunne øge indtægterne og reducere opkrævningsomkostningerne sammenlignet med at skulle identificere den enkelte bruger og fremsende faktura for hver passage. En faktura koster gennemsnitlig 25 kr., hvorimod elektronisk opkrævning baseret på en allerede eksisterende aftale er væsentlig billigere. I Stockholm og London er der udviklet løsninger, der gør det muligt for brugerne at betale elektronisk via internettet eller på en række fysiske lokationer i regionen. Her pålægges det trafikanten selv at sørge for, at betaling sker rettidigt. Ved at give lokale bilister et elektronisk tilbud samt tillade, at fremmede brugere kan betale med sin Bro- Bizz eller AutoPass, kan man reducere andelen af bilister, der skal identificeres og opkræves via faktura, væsentligt. Efterhånden som samarbejdet mellem regioner og lande om fælles opkrævningssystemer i Europa udvikles, vil dette gøre opkrævning stadig mere effektiv. Andre forhold Med en løsning baseret på BroBizz/EasyGo kan man invitere andre regionale tjenesteudbydere inden for transport ind i samarbejdet og dermed gøre tjenesten endnu mere attraktiv for flere brugere og dermed endnu mere effektiv. Dette omfatter parkering, kollektiv transport som fx Park & Ride og andre transportrelaterede tjenester. En sådan samordning vil være vanskelig ved kamerabaserede systemer. Selv om der på sigt indføres et GPS-baseret system i Danmark, vil udstyret i køretøjet fortsat skulle indeholde mikro- 14

15 bølgeteknologi som i BroBizz en, jf. EU-direktivet, hvilket sikrer, at enheden fortsat kan anvendes i P-huse og evt. andre anlæg, hvor GPS ikke kan anvendes. En anden måde at sikre størst mulig andel af elektroniske brugere og dermed reducere de samlede opkrævningsomkostninger er at give rabat til de brugere, der betaler elektronisk, i modsætning til de der måtte ønske at få en faktura. Den fysiske løsning, der er etableret i Oslo, og den operative model, der er implementeret via EasyGo, kan umiddelbart tilpasses forskellige former for trængselsafgifter eller zoneafgifter, da konceptet giver den enkelte operatør fuld frihed til at fastsætte takster og køretøjsklasser mm. 15

16 BILAG 1 DIREKTIV 2004/52/EF af 29. april 2004 om interoperabilitet mellem elektroniske bompengesystemer i Fællesskabet. EU direktivet fastslår, at bompengesystemer skal bygge på en eller flere af følgende teknologier i forbindelse med den elektroniske opkrævning af bompenge: a) satellitpositionering b) mobil kommunikation, der anvender standarden GSM GPRS c) 5,8 GHz mikrobølgeteknologi. En OBU (On Board Unit/BroBizz) pr. bil skal kunne dække alle opkrævningssystemer i Europa, hvor direktivet er gældende. Bompengetjenesten skal sikre interoperabilitet på det tekniske, aftalemæssige og proceduremæssige plan og omfatte: a) en enkelt aftale mellem kunden og de operatører, der udbyder tjenesten, i overensstemmelse med et aftalemæssigt regelsæt der giver samtlige operatører og/eller udbydere mulighed for at levere tjenesten, og som dækker hele nettet b) et sæt tekniske standarder og krav, der giver industrien mulighed for at levere det udstyr, der er nødvendigt for at kunne tilbyde tjenesten. Tidsplan for indførelse af Electronic European Toll Service (EETS) Fase: 1. Definition af tjenesten forventes vedtaget medio Tre år efter vedtagelse indføres tjenesten for lastbiler og busser (medio 2012) 3. Fem år efter vedtagelse indføres tjenesten for personbiler (medio 2014) EU krav til udstedere (EETS providers) af OBU EU Typegodkendt OBU skal benyttes OBU personaliseres og installeres på certificeret værksted (hvis nødvendigt) OBU skal kunne registrere, behandle og udveksle data for alle de områder, hvor opkrævningen baseres på satellitpositionering i henhold til gældende standarder Indeholde DSRC EN15509/UNI10607 (mikrobølge), som kan kommunikere med vejsideudstyr. EU krav til operatører (Toll Charger) Som benytter DSRC o Vejsideudstyr skal kunne kommunikere med OBU i henhold til CEN standard EN15509 (Mindre SW opdatering i forhold til BroBizz) o Sende data i aftalt standardformat til udstederne af OBU Som benytter satellitpositionering o Specificere de aktuelle krav, der gælder for det vejområde, hvor opkrævningen skal ske. Bl.a. krav til om takster afhænger af sted og tid, køretøjets miljøklasse, samt hvordan ændringer opdateres. 16

17 Oversigt over elektroniske bompengesystemer. EasyGo området hvor DSRC CEN anvendes Lande hvor DSRC CEN teknologi, som svarer til BroBizz, anvendes Tyskland anvender GPS baseret løsning, som indeholder DSRC svarende til BroBizz Schweiz anvender tackograf, som måler kørt distance sammenkædet med DSRC CEN. Sker i regi af toldmyndighederne. Italien benytter DSRC, som afviger fra den CEN baserede standard Her planlægges GPS baserede lønninger enten for lastbiler eller alle køretøjer. Danmark og Sverige planlægger satellitbaseret løsning Der er flere dialekter. Det skal blot anføres for hver OBU, hvordan den fælles EU standard kan læses. Der er to anlæg i forbindelse med tunneler ved Lübeck og Rostock, som anvender DSRC CEN. DSRC benyttes til at fastslå, når der køres ind og ud af landet, men kan også benyttes til opkrævning andre steder. OBU med begge standarder er udviklet. Foruden Danmark og Sverige pågår der også planlægning af GPS baseret løsning i Tjekkiet. Der sker hele tiden noget på dette område, så med forbehold for dette giver ovenstående et øjebliksbillede af elektronisk opkrævning af vejafgifter. Der pågår endvidere overvejelser om systemer baseret på direktivets teknologier i en række østeuropæiske lande. Uden for EU er der DSRC CEN baserede systemer i Tyrkiet og Kroatien. 17

18 BILAG 2 18

19 Oplæg 3 Af Jacob Trondsen, adm. direktør, Fjellinjen Bomringen i Oslo erfaringer - etablering, drift, driftskostnader. Fjellinjen as eies med 60 % av Oslo kommune og 40 % av Akershus fylke. Staten har ingen eierinteresser i selskapet. Selskapet har anledning til å ta opp lån for å finansiere utbyggingsprosjekter, men verken Staten eller eierne stiller sikkerhet for lånene. Sikkerheten er i sin helhet knyttet til retten til å kreve inn bompenger Bomringen i Oslo ble satt i drift 1. februar Dette er Norges største bompengeanlegg. Fra og med 2008 drifter Fjellinjen as to bompengeringer i Oslo. Infrastrukturen består nå av 19 bomstasjoner i Oslo og 9 stasjoner på grensen mot Bærum som er kommunen i vest, totalt 28 stasjoner. Bompengeringene i Oslo og Bærum skal finansiere en storstilt utbygging av veisystemet i Oslo og Akershus, samt bidra med midler til finansiering av infrastruktur og drift av kollektivtrafikken i området. Nåværende innkreving benyttes til å finansiere den såkalte Oslopakke 3 som skal løpe til og med Pakken vil finansieres både med midler fra Staten og bompengeinnkrevingen. Drift av kollektivtrafikken tilføres løpende 25 % av bompengeinntektene. Formålet med bompengeinnkrevingen i Oslo har vært og er å skaffe midler til utbygging av hovedveg- og kollektivsystem. Det har i Oslo ikke vært et mål å begrense trafikken. De igangsatte vegprosjektene har medført en overføring av trafikk fra mindre veier til de store gjennomfartsårene, som igjen har medført en miljøforbedring i villaområdene. Gjennomsnittlig passerer det kjøretøy hvert døgn inn til Oslo gjennom bompengeringene. Det betales bare for å komme inn til Oslo. Inntektene fra Bompengeringene i 2008 var ca mill NOK. For 2009 er det estimat på mill. NOK. Takstsystemet er basert på at kundene forskuddsbetaler avtale og får 20 % rabatt. Kunder som ikke har avtale betaler pr. januar ,50 NOK i Bærum og 25 NOK for passering i Oslo. Tunge kjøretøy betaler tredobbel takst. Hver gang kunder med avtale passerer, trekkes et beløp fra innbetalt forskuddsbeløp. Kundene får automatisk tilsendt ny faktura når det er behov for ytterligere forskuddsbetaling. Kunder uten avtale får automatisk tilsendt faktura i posten. Tilleggsavgift på 300 NOK tillegges fakturaen dersom denne ikke betales. Avgiften kan øke med 50 % dersom den ikke betales. Ettersom det er en avgift og ikke en skatt som kreves inn, må både norske og utenlandske kjøretøy betale bompenger. Handikappede personer, utrykningskjøretøy, busser i kollektivtrafikk og elektriske biler er fritatt for å betale. Fjellinjen har fortiden ca kundeavtaler og produserer over 1 million fakturaer i året. Før 2008 var det også manuell innkreving i Oslo. Driftskostnadene utgjorde ca da ca 12 % av inntektene der bemanning av bomstasjonene utgjorde ca. 2/3 av kostnadene. Fra 2008 er bomringene automatisert og vi regner med at driftskostnadene på sikt, når hele systemet er optimalisert, vil utgjøre ca. 5 % av totale inntekter. 19

20 Fjellinjen har fra starten av benyttet det som til en hver tid er state of the art teknologi. Fra første stund kunne man betale kontant eller i myntautomater. I tillegg kunne man tegne periodeabonnement knyttet til bilnummer. Kontroll ble gjort ved hjelp av stikkprøve videokontroll i feltene reservert for periodeabonnentene. Etter ett års drift ble periodeabonnementene knyttet mot elektroniske brikker (første generasjon). Det ble fortsatt benyttet videokontroll men nå for registrering av kjøretøy som passerer i abonnementsfeltene hvor det ikke ble registrert en gyldig brikke. Størrelsen på de enkelte bomstasjonene varierte men for veier med to kjørefelt (pr. retning) krevdes det normalt 4-6 kjørefelter i bomstasjonene. Denne konfigurasjonen med egne kjørefelt for manuell betaling, for myntautomater og for abonnenter ble i prinsippet beholdt helt frem til Utstyr og driftrutiner var gjenstand for en kontinuerlig forbedring og jevnlige utskiftninger. De viktigste tiltakene som er gjennomført opp gjennom årene og som fortsatt pågår for å redusere kostnadene er: Valg av de mest effektive innkrevingsformene Kontinuerlig effektivisering av de valgte betalingsformer (utstyr og driftsprosedyrer) Oppmuntre flest mulig til å benytte brikker som er den mest effektive betalingsformen Et takstsystem som underbygger de mest effektive innkrevingsformene Samarbeid mellom selskaper gjennom interoperable betalingsløsninger og erfaringsutveksling Fjellinjen, sammen med Statens vegvesen som er eier av AutoPASS, mener at en brikkebasert løsning i dag er den mest effektive innkrevingsmetoden, spesielt i byområder og gir størst fleksibilitet når det gjelder produkter og brukervennlighet. Dette synet deles av EU-kommisjonen. Brikker basert på vedtatte standarder og GPS-baserte løsninger er derfor grunnstenene i EFC-direktivet som EU-kommisjonen vedtok i Videokontroll forventes å bli den vanligste formen for innkreving av kjøretøy som ikke benytter brikke. De største endringene av bomringen i Oslo kom i 2004 da alle bompengeanleggene i Norge ble samordnet, i 2007 gjennom etableringen av det nordiske samarbeidet EasyGo og i 2008 da det ble gjennomført en revisjon av takstsystemet i Oslo og samtidig innført helautomatisk innkreving med total utskifting av utstyr på bomstasjonene. Det er i dag ikke behov for ekstra plass utover den vanlige veibane og de gamle bomstasjonene ble derfor overflødige. Det finnes i dag i utgangspunktet kun to produkter : AutoPASS-kontrakt basert på betaling med brikke Etterskuddsfakturering basert på videoregistrering av kjøretøy uten brikke Den tekniske løsningen i Oslo bygger på at hver kunde med avtale monterer en elektronisk brikke i kjøretøyet, OBU. Bomstasjonene er nå modernisert og det er lagt betydelig vekt på estetisk utforming og at bomstasjonsutstyret skal gli naturlig inn i det omgiende miljø. Det er da lettere å etablere bomstasjoner i villaområder uten å få naboprotester. Hver gang brikken passerer en bomstasjon registreres brikken og via en kobling til avtalen kan innbetalt forskudd avregnes. Kunder uten avtale/brikke eller med ugyldig avtale blir fotografert ved passering. Ca. 18 % av alle som passerer fotograferes fordi systemet ikke fant noen brikke. Ca. 17 % av alle som passerer har en avtale som er ugyldig på passeringstidspunktet og blir også fotografert. Flesteparten av disse betaler avtalen i løpet av kort tid og da slettes bildene. Det tas bilde både forfra og bakfra i snitt for tiden ca hver dag. 20

Trængsel og kørselsafgifter

Trængsel og kørselsafgifter Nr. 260 februar 2009 Trængsel og kørselsafgifter Satellitbaseret road pricing har lange udsigter. Men BroBizz- og andre teknologier er klar Her og nu: En automatisk betalingsring > Helhedsløsning: Kørselsafgifter

Læs mere

Ny fjordforbindelse ved Frederikssund Betalingsanlæg. Delrapport

Ny fjordforbindelse ved Frederikssund Betalingsanlæg. Delrapport Betalingsanlæg Delrapport Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING... 4 2. ORGANISERING... 5 3. SYSTEMBESKRIVELSE... 7 4. ØKONOMI... 9 Side 3/10 1. Indledning og sammenfatning Denne rapport

Læs mere

Høringsseminar om trængsel og kørselsafgifter. Mandag den 26. januar 2009 kl. 9.00-13.30 Landstingssalen, Christiansborg

Høringsseminar om trængsel og kørselsafgifter. Mandag den 26. januar 2009 kl. 9.00-13.30 Landstingssalen, Christiansborg Høringsseminar om trængsel og kørselsafgifter Mandag den 26. januar 2009 kl. 9.00-13.30 Landstingssalen, Christiansborg 1 Indholdsfortegnelse Forord...3 Program...4 Deltagerliste...6 Fra rådet til tinget

Læs mere

Hvor mange er sikret parkeringsplads ved arbejdet i vore store byer?

Hvor mange er sikret parkeringsplads ved arbejdet i vore store byer? NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk noahtrafik@noah.d København den 13. marts 2012 Til Folketingets Transportudvalg og Skatte- og afgiftsudvalg Danske bilister sparer årlig

Læs mere

REGISTRERING AF TRÆNGSEL

REGISTRERING AF TRÆNGSEL REGISTRERING AF TRÆNGSEL MED BLUETOOTH Finn Normann Pedersen Jens Peder Kristensen Management Konsulent, KeyResearch Direktør, KeyResearch fnp@keyresearch.dk jpk@keyresearch.dk +45 29 89 31 16 +45 22 23

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Mulighederne med ITS. Ved Jens Peder Kristensen, KeyResearch, Næstformand i ITS Danmark

Mulighederne med ITS. Ved Jens Peder Kristensen, KeyResearch, Næstformand i ITS Danmark Mulighederne med ITS Ved Jens Peder Kristensen, KeyResearch, Næstformand i ITS Danmark ITS er ITS = Intelligente Transport Systemer Fælles betegnelse for computerstøttede teknologier der anvendes inden

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

En trængselsafgift g set fra et forskerperspektiv

En trængselsafgift g set fra et forskerperspektiv En trængselsafgift g set fra et forskerperspektiv Mogens Fosgerau DTU Transport 5. December 2011 Punkter Virker det? Er det godt? Hvor skal ringen ligge? Hvor stor skal taksten være? Hvordan skal den variere

Læs mere

13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV

13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV 13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV 13 EFFEKTIVE ITS TILTAG ITS DANMARK er en uafhængig netværksorganisation, der samler danske interessenter indenfor ITS. Organisationen

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

En grøn reform af bilbeskatningen

En grøn reform af bilbeskatningen En grøn reform af bilbeskatningen DE DANSKE BILIMPORTØRER 2 Forord Danmark har en gammel bilpark med forældet teknologi, og det skyldes i høj grad registreringsafgiften. Registreringsafgiften sætter nemlig

Læs mere

Omlægning af bilafgifterne

Omlægning af bilafgifterne Fremtidens transport II Session 3: Road pricing Ingeniørhuset 18. januar 2010 Omlægning af bilafgifterne hvorfor og hvordan? En grøn transportpolitik 2 side 7 Transportsektorens afgifter 3 Kilde: Nøgletal

Læs mere

Dansk transport uden kul og olie Hvordan?

Dansk transport uden kul og olie Hvordan? Dansk transport uden kul og olie Hvordan? Et bud på, hvordan dansk transport bliver uafhængig af fossile brændsler inden 2050 Lars Klüver Teknologirådet lk@tekno.dk Transportens CO 2 2010-50 Fossilfri

Læs mere

En sammenhængende løsning, der reducerer trængsel ved at samtænke parkering, cykler og kollektiv trafik

En sammenhængende løsning, der reducerer trængsel ved at samtænke parkering, cykler og kollektiv trafik 20-08-2013 En sammenhængende løsning, der reducerer trængsel ved at samtænke parkering, cykler og kollektiv trafik - Løsningen er ved at blive implementeret og arbejdet er i gang. Der er blot brug for

Læs mere

A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin. Lars Dagnæs

A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin. Lars Dagnæs A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin Lars Dagnæs Udbygning af A7 Trafikken på det overordnedet vejnet i Tyskland A7 fra Bordesholm til Hamborg en af de mest befærdede strækninger

Læs mere

FAIR FORDELING MINDRE FORURENING OG BILLIGE KLIMAVENLIGE BILER

FAIR FORDELING MINDRE FORURENING OG BILLIGE KLIMAVENLIGE BILER 1 FAIR FORDELING MINDRE FORURENING OG BILLIGE KLIMAVENLIGE BILER Socialdemokraterne og SF vil omprioritere fra: Kørselsafgift på 35 øre pr. kilometer på trafikerede veje med særligt trængselsgebyr i hovedstaden

Læs mere

Grønne afgifter på biler Kommentarer v. Jens Hauch. Miljøøkonomisk seminar Økonomisk Institut, KU 6. marts 2013

Grønne afgifter på biler Kommentarer v. Jens Hauch. Miljøøkonomisk seminar Økonomisk Institut, KU 6. marts 2013 Grønne afgifter på biler Kommentarer v. Jens Hauch Miljøøkonomisk seminar Økonomisk Institut, KU 6. marts 2013 Overordnede temaer DØRS er stærk og troværdig. Forpligter mht. dokumentation af anbefalinger

Læs mere

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen

Læs mere

10-09-2012. Til Borgerrepræsentationen. Sagsnr. 2012-130619. Bilag 4: Udviklingsplan for omstrukturering og effektivisering af parkeringsbetaling

10-09-2012. Til Borgerrepræsentationen. Sagsnr. 2012-130619. Bilag 4: Udviklingsplan for omstrukturering og effektivisering af parkeringsbetaling KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Parkering NOTAT Til Borgerrepræsentationen Bilag 4: Udviklingsplan for omstrukturering og effektivisering af parkeringsbetaling og parkeringskontrol

Læs mere

Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk

Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Præmis (1)? Investeringer er ikke nødvendigvis det mest effektive (transportpolitiske) virkemiddel I hvert

Læs mere

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen Hvis trængslen skal reduceres, så skal det være nemt og attraktivt for pendlerne at springe mellem de forskellige trafikformer og vælge alternativer til

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

KOMDIR LANDSMØDE 2013 2. - 3. MAJ I KØBENHAVN PROGRAM

KOMDIR LANDSMØDE 2013 2. - 3. MAJ I KØBENHAVN PROGRAM KOMDIR LANDSMØDE 2013 2. - 3. MAJ I KØBENHAVN PROGRAM 1 Ledelse og styring af kommunerne i 2020 Kære kolleger og gæster I 2013 er det 100 år siden, at Kæmnerforeningen blev stiftet. Efter et par kommunalreformer

Læs mere

Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport

Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport Ny rapport Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport - Vidensoverblik,, vurderinger og væsentlige anbefalinger fra en arbejdsgruppe nedsat af Teknologirådet Arbejdsgruppens opgave At kortlægge

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

Erfaringer med finansiering af infrastruktur i Danmark

Erfaringer med finansiering af infrastruktur i Danmark Statuskonference for strategiske analyser - 26. november 2012 Erfaringer med finansiering af infrastruktur i Danmark Kaj V. Holm Finansdirektør, Sund & Bælt Holding A/S Agenda Beskrivelse af statsgarantimodellen

Læs mere

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation af hovedkonklusioner i Produktivitetskommissionens analyserapport nr. 5 på pressemøde den 8. januar 2014 En velfungerende infrastruktur

Læs mere

Infrastrukturprojekter i Danmark. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013

Infrastrukturprojekter i Danmark. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013 Infrastrukturprojekter i Danmark Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013 Infrastrukturfonden Aftale om investeringer i infrastruktur og transportsystemer i perioden 2009 2020 DKK

Læs mere

Vejen til grøn biltrafik

Vejen til grøn biltrafik Vejen til grøn biltrafik Det Radikale Venstres folketingsgruppe, januar 2010 Vejen til grøn biltrafik Radikale Venstre vil skabe en grønnere trafik i Danmark. Vi vil reducere bilernes CO2- udledning med

Læs mere

Mobile løsninger for logistik og transport

Mobile løsninger for logistik og transport SEMINAR 3. JUNI 2015 INVITATION: Mobile løsninger for logistik og transport Mobilløsning: Overblik over biler og status på leverancer Ruteplanlægning: Spar helt op til 30% af de kørte km! Emballageregnskab:

Læs mere

Fleksibilitet og Sikkerhed

Fleksibilitet og Sikkerhed Fleksibilitet og Sikkerhed WPS - Web Publishing System er den perfekte marketings- og Kommunikationsplatform, idet systemet får det optimale ud af det hurtigste og mest dynamiske medie i dag - Internettet.

Læs mere

Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING

Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING FORORD Med kommunalreformen fik regionerne en helt ny rolle som formidler af samarbejde mellem de forskellige regionale og lokale parter i forhold til at

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport om Infrastruktur. Viden og anbefalinger på infrastrukturområdet

Produktivitetskommissionens rapport om Infrastruktur. Viden og anbefalinger på infrastrukturområdet Produktivitetskommissionens rapport om Infrastruktur Viden og anbefalinger på infrastrukturområdet Produktivitetskommissionens anbefalinger vedrørende transportinfrastruktur tager udgangspunkt i følgende

Læs mere

VidenForum Fokus på viden Viden i fokus

VidenForum Fokus på viden Viden i fokus VidenForum inviterer til seminarrække - Learn how to improve your intelligence and market analysis capabilities VidenForum har fornøjelsen at præsentere en række spændende seminarer i samarbejde med Novintel

Læs mere

Status for implementering af strategi for risikobaseret toldkontrol

Status for implementering af strategi for risikobaseret toldkontrol Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del Bilag 108 Offentligt Notat København Told Sluseholmen 8 B 2450 København SV Telefon 72 22 18 18 E-mail via www.skat.dk/kontakt www.skat.dk J.nr. 12-0227166 Status for

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

- EN GOD INVESTERING. 14 gode grunde 3. LIMFJORDSFORBINDELSE. www.3limfjordsforbindelse.nu info@3limfjordsforbindelse.nu

- EN GOD INVESTERING. 14 gode grunde 3. LIMFJORDSFORBINDELSE. www.3limfjordsforbindelse.nu info@3limfjordsforbindelse.nu 3. LIMFJORDSFORBINDELSE - EN GOD INVESTERING Det nye Folketing skal sikre, at der nu vedtages en anlægslov for den 3. Limfjordsforbindelse, samt at der anvises en statslig finansiering. 14 gode grunde

Læs mere

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr.

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr. NOTAT Dato J. nr. 22. maj 2015 Udmøntning af Pulje til busfremkommelighed Nedenfor præsenteres de projekter som får støtte af Pulje til busfremkommelighed. Der udmøntes midler til 18 projekter til i alt

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Regionalpolitik, Transport og Turisme. Forslag til direktiv (KOM(2003) 132 C5-0190/2003 2003/0081(COD))

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Regionalpolitik, Transport og Turisme. Forslag til direktiv (KOM(2003) 132 C5-0190/2003 2003/0081(COD)) EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Regionalpolitik, Transport og Turisme 12. november 2003 PE 331.378/24-85 ÆNDRINGSFORSLAG 24-85 Udkast til betænkning (PE 331.378) Renate Sommer om forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen?

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del Bilag 256 Offentligt Folketingets Transportudvalg 11. april Høring om jernbanens fremtid Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Susanne Krawack CONCITO Medlem

Læs mere

NY TRAFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN BÆLT

NY TRAFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN BÆLT 14.maj 2003 f Frithiof Hagen, direkte tlf. 3355 7719 Resumé: NY TRFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN ÆLT En opdateret prognose for trafikken over en fast Femern ælt-forbindelse i viser, at denne ikke vil blive afgørende

Læs mere

Er GPS teknologien moden til roadpricing v/ lektor Harry Lahrmann Trafikforskningsgruppen Institut for Planlægning Aalborg Universitet

Er GPS teknologien moden til roadpricing v/ lektor Harry Lahrmann Trafikforskningsgruppen Institut for Planlægning Aalborg Universitet Skatteudvalget 2011-12 SAU alm. del Bilag 39 Offentligt TRAFIKFORSKNINGSGRUPPEN TRAFIKFORSKNINGSGRUPPEN Er GPS teknologien moden til roadpricing v/ lektor Harry Lahrmann Trafikforskningsgruppen Institut

Læs mere

Velkommen i trafikken. Per Als, Center for Byudvikling, Københavns Kommune

Velkommen i trafikken. Per Als, Center for Byudvikling, Københavns Kommune Velkommen i trafikken Per Als, Center for Byudvikling, Københavns Kommune Københavns Kommunen vil gerne have mange investeringer, jvf KIK, Havnetunnel mv. Den Kollektive Trafikverdenens 3 Kategoriske Imperativer:

Læs mere

et nordjylland i udvikling!

et nordjylland i udvikling! et nordjylland i udvikling! Nordjylland står sammen i samfundets interesse. Køen over Limfjorden bliver i de kommende år længere og længere. Limfjorden bliver snart en barriere for Nordjyllands udvikling.

Læs mere

Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager orienteringen om trafikbestilling 2016 til efterretning.

Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager orienteringen om trafikbestilling 2016 til efterretning. Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 25. juni 2015 Torsten Rasmussen 15 Orientering om trafikbestilling 2016 Indstilling: Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager orienteringen

Læs mere

MIC-serien 550 Robust, udendørs PTZ-kamera

MIC-serien 550 Robust, udendørs PTZ-kamera MIC-serien 550 Robust, udendørs PTZ-kamera 2 MIC-serien 550 Sætter standarden inden for overvågning Attraktivt, kompakt design til diskret integration i overvågningsmiljøer Robust, hærværkssikret konstruktion

Læs mere

Cykelpendlerruter i hovedstadsområdet. Vejforum 8. december 2010

Cykelpendlerruter i hovedstadsområdet. Vejforum 8. december 2010 Cykelpendlerruter i hovedstadsområdet Vejforum 8. december 2010 Agenda Forslag til kvalitetsmål Hvorfor cykelsuperstier? Proces og samarbejde hvad har vi lært? Hvad er en cykelsupersti Første pilotrute

Læs mere

TEMA (Transporters EMissioner under Alternative forudsætninger) 2015

TEMA (Transporters EMissioner under Alternative forudsætninger) 2015 Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

PegaSys. Elektronisk adgangskontrol. Enkel uden på - avanceret inden i...

PegaSys. Elektronisk adgangskontrol. Enkel uden på - avanceret inden i... PegaSys Elektronisk adgangskontrol Enkel uden på - avanceret inden i... PegaSys fleksibel adgangskontrol En moderne, dynamisk virksomhed stiller krav til fleksibilitet, infrastruktur og forskellige adgangsniveauer

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Taksterne i den kollektive trafik i København sammenlignes med følgende fem europæiske storbyer:

Taksterne i den kollektive trafik i København sammenlignes med følgende fem europæiske storbyer: Trafikudvalget 2008-09 B 165 Svar på Spørgsmål 1 Offentligt NOTAT DEPARTEMENTET Dato 25. juni 2009 Dok.id 837046 J. nr. 559-37 Center for Kollektiv Trafik Sammenligning af takster i den kollektive trafik

Læs mere

Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser

Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser I dette notat kan du danne dig et hurtigt overblik over grænsehandelens omfang, udviklingen i grænsehandelen samt DSK s vurdering af grænsehandelens konsekvenser

Læs mere

Optimalt teknologi-samarbejde mellem transportører og forvaltninger

Optimalt teknologi-samarbejde mellem transportører og forvaltninger Optimalt teknologi-samarbejde mellem transportører og forvaltninger Kollektiv Trafik Konferencen 2013 7.oktober 2013, Comwell Grand Park Korsør Mikkel Schiøtz Systemudvikler, Finn Frogne A/S Finn Frogne

Læs mere

Jernbanen. på vej mod 2020

Jernbanen. på vej mod 2020 Jernbanen på vej mod 2020 Banebranchens første jernbanekonference København d. 18. maj 2009 Banebranchens første konference: Jernbanen - på vej mod 2020 Mød blandt andre Lars Barfoed og Tor Nørretranders

Læs mere

Velkommen til Sommerstevnet. 28.juni 6.juli

Velkommen til Sommerstevnet. 28.juni 6.juli Velkommen til Sommerstevnet. 28.juni 6.juli Sommerstevnet 2014 Side 1 Rytterne har ordet! Sommerstevnet arrangeres den først uken i juli. Stevnet strekker seg over en periode på 9 dager. Uten frivillig

Læs mere

Stikordsreferat fra Trafikdage i Aalborg, 23. august 2010

Stikordsreferat fra Trafikdage i Aalborg, 23. august 2010 Stikordsreferat fra Trafikdage i Aalborg, 23. august 2010 Workshop: Hvad kræver realisering af trafikforligets målsætning om passagervækst? Dagsorden 1. Indledning ved Johan Nielsen og Uffe Nielsen, Danske

Læs mere

Er OPP relevant ved en Københavnertunnel? v. Flemming Bækkeskov E. Pihl & Søn A.S.

Er OPP relevant ved en Københavnertunnel? v. Flemming Bækkeskov E. Pihl & Søn A.S. Er OPP relevant ved en Københavnertunnel? v. Flemming Bækkeskov E. Pihl & Søn A.S. 1 OPP-princippet 2 Rationalet 3 Udfordringer 4 Konklusion 1. OPP-princippet Bestiller (offentlige institutioner) Aktionærer

Læs mere

PRINCIP. VelkommentilNT! 9. november 2012 Ole Schleemann, os@ntmail.dk

PRINCIP. VelkommentilNT! 9. november 2012 Ole Schleemann, os@ntmail.dk PRINCIP VelkommentilNT! 9. november 2012 Ole Schleemann, os@ntmail.dk Program Hvad er NT? - forretningsområder - Organisering og økonomi Mål og resultater Strategi og handlingsplan Nordjylland 580.000

Læs mere

Energi og Infrastruktur

Energi og Infrastruktur Energi og Infrastruktur Transportens Innovationsnetværk den 18. juni 2009 v/lærke Flader v/lærke Flader Chefkonsulent, Dansk Energi Energi og Infrastruktur Oplæggets indhold: De energipolitiske udfordringer

Læs mere

Løsning af myndighedsopgaver med geografiske data. Chefkonsulent Per Skrumsager Hansen

Løsning af myndighedsopgaver med geografiske data. Chefkonsulent Per Skrumsager Hansen Løsning af myndighedsopgaver med geografiske data Chefkonsulent Per Skrumsager Hansen Indhold 1. Private leverandører af geodata sikrer roadpricing på tværs af grænser i EU 2. Hvor langt kom vi egentligt

Læs mere

Regionsanalyse: Østjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse: Østjydernes trafikale trængsler January 27, 2011 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI har lanceret vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

- Der arrangeres tolkning tysk-dansk under de forskellige møder.

- Der arrangeres tolkning tysk-dansk under de forskellige møder. Trafikudvalget 2008-09 TRU alm. del Bilag 570 Offentligt Trafikudvalget Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. august 2009 Opdateret program og deltagerliste for studietur til Berlin og Schweiz

Læs mere

IBU Korridoren Femern-Øresund. Henrik Sylvan Januar 2010. Korridoren Femern-Öresund. IBU Öresund

IBU Korridoren Femern-Øresund. Henrik Sylvan Januar 2010. Korridoren Femern-Öresund. IBU Öresund IBU Korridoren Femern-Øresund Henrik Sylvan Januar 2010 IBU Öresund Korridoren Femern-Öresund Femern Bælt 2018 De 3 store infrastrukturprojekter Femern Bælt 2018 Femern Bæltforbindelsen 5½ mia De 3 store

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

Beslutningsstøtte og Beslutningstagen i England Vurderingsmetoder brugt i går, i dag og i morgen.

Beslutningsstøtte og Beslutningstagen i England Vurderingsmetoder brugt i går, i dag og i morgen. Beslutningsstøtte og Beslutningstagen i England Vurderingsmetoder brugt i går, i dag og i morgen. Decision Support and Decision Making in England Appraisal methods used yesterday, today and tomorrow Maj-Britt

Læs mere

Workshop om roadpricing - Indlæg og diskussioner på Trafikdage'99

Workshop om roadpricing - Indlæg og diskussioner på Trafikdage'99 Workshop om roadpricing - Indlæg og diskussioner på Trafikdage'99 - Af Anette Pittelkow, Anker Lohmann-Hansen, Harry Lahrmann, Jan Kildebogaard og Johan Nielsen. Keywords - dansk: kørselsafgifter, afgifter,

Læs mere

Handlingsplan for støy. Utvidelse av Trondheim Havn Orkanger Versjon 1 Dansk

Handlingsplan for støy. Utvidelse av Trondheim Havn Orkanger Versjon 1 Dansk Handlingsplan for støy Utvidelse av Trondheim Havn Orkanger Versjon 1 Dansk Notat Trondheim Havn UDVIDELSE AF TRONDHEIM HAVN ORKANGER Handlingsplan vedrørende støjforhold 8. oktober 2014 Projekt nr. 217657-01

Læs mere

Den alternative trængselskommission. .. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne. Vibeke Forsting, COWI Economics

Den alternative trængselskommission. .. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne. Vibeke Forsting, COWI Economics Den alternative trængselskommission.. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne Vibeke Forsting, COWI Economics 1 Disposition Agenda 1. Definitioner og fakta om trængsel 2. Et tanke-eksperiment

Læs mere

MEE is all about YOU

MEE is all about YOU MEE is all about YOU Om MEE TM Sådan fungerer systemet MEE TM er et betalingssystem, der gør det muligt at betale med mobiltelefonen (smartphones) på en enkel, hurtig, fleksibel, sikker og billig måde

Læs mere

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

PROfessiOnel RisikOstyRing med RamRisk

PROfessiOnel RisikOstyRing med RamRisk 4 Professionel risikostyring med ramrisk www.ramrisk.dk Risikostyring med RamRisk Rettidig håndtering af risici og muligheder er afgørende for enhver organisation og for succesfuld gennemførelse af ethvert

Læs mere

RUSLAND RYKKER NÆRMERE

RUSLAND RYKKER NÆRMERE RUSLAND RYKKER NÆRMERE Konference torsdag den 30. oktober 2008 i DI Industriens Hus, H. C. Andersens Boulevard 18, København V Rusland er et nærmarked med en kolossal efterspørgsel og en stærk vækst. Mange

Læs mere

CO 2 -tiltag her og nu

CO 2 -tiltag her og nu For en bæredygtig transport CO 2 -tiltag her og nu Citylogistik og grøn transport v/dorte Kubel, civilingeniør Agenda Hvad er grøn transport? Grøn Transportvision DK CO2 og luftforurening i byer Virkemidler

Læs mere

Brug Mannaz i dit journalistiske arbejde. Kildebrug De gode historier

Brug Mannaz i dit journalistiske arbejde. Kildebrug De gode historier Brug Mannaz i dit journalistiske arbejde Kildebrug De gode historier www.mannaz.com/presseservice Vi er en kilde til den nyeste viden inden for ledelse, projektledelse og personlig udvikling. Har du brug

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Referat fra 3. møde i initiativgruppen for Netværk for Miljø og Transport (DK) 6. marts 2012

Referat fra 3. møde i initiativgruppen for Netværk for Miljø og Transport (DK) 6. marts 2012 27. marts 2012 /Lad Referat fra 3. møde i initiativgruppen for Netværk for Miljø og Transport (DK) 6. marts 2012 Deltagere: Søren Boas, Post Danmark Thomas Hvilsted Olsen, Novozymes Thomas Suse, DSV Ove

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Meddelelse fra Kommisionen til Europa-Parlamentet, Rådet

Læs mere

Foreningen Als-Fyn Broen

Foreningen Als-Fyn Broen Opdateret April 2015 Foreningen Als-Fyn Broen Upolitisk forening stiftet i 2013 Et regionalt udviklingsprojekt, der omdanner Sønderjylland og Fyn til udviklingsområder Mogens K. Nielsen Erling Lundsgaard

Læs mere

GPS Autostyring. Hans Henrik Pedersen, CTF Europe.dk 25. oktober 2012

GPS Autostyring. Hans Henrik Pedersen, CTF Europe.dk 25. oktober 2012 GPS Autostyring Hans Henrik Pedersen, CTF Europe.dk 25. oktober 2012 GNSS Global Navigation Satellite Systems GPS: Global Navigation System, USA Glonass, RUS Galileo, EU Beidou (Compass), Kina 20.000 km

Læs mere

Lærebogsmateriale til vej- og trafikfagene. Struktur, fremstilling og publicering

Lærebogsmateriale til vej- og trafikfagene. Struktur, fremstilling og publicering Lærebogsmateriale til vej- og trafikfagene f Struktur, fremstilling og publicering Program faggruppen 10.00 - Lærebogsmateriale Præsentation af idé Status t for lærebøger Diskussion af målgruppe og indhold

Læs mere

Overordnet indkøbspolitik

Overordnet indkøbspolitik Bilag 9.08 til Kasse- og Regnskabsregulativ for Trafikselskabet Movia Trafikselskabet Movia CVR nr.: 29 89 65 69 EAN nr.: 5798000016798 Ressourcecenter Valby august 2012 Overordnet indkøbspolitik Formål

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Status Rejsekort. Midttrafik - oktober 2011

Status Rejsekort. Midttrafik - oktober 2011 Status Rejsekort Aktuel status Der er i år: Gennemført 1 mio. rejser på rejsekort Solgt 50.000 rejsekort Omsat 25 mio. kr. på rejsekort og 12 mio. kr. for billetsalg i busser De næste skridt NT stationer

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Samrådstale om S+SF s forslag om en afgift pr. flybillet. Samrådsspørgsmål AO

Samrådstale om S+SF s forslag om en afgift pr. flybillet. Samrådsspørgsmål AO Trafikudvalget 2010-11 TRU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 1654 Offentligt Det talte ord gælder Samrådstale om S+SF s forslag om en afgift pr. flybillet Samrådsspørgsmål AO Ministeren bedes redegøre

Læs mere

Nye forretningsmodeller for personlig mobilitet

Nye forretningsmodeller for personlig mobilitet Nye forretningsmodeller for personlig mobilitet Oplæg ved konferencen Delebiler fremtidens transportløsning? Christiansborg, 13. januar 2012 Søren Have soren.have@paconsulting.com PA har dyb erfaring med

Læs mere

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 [Transportministeriet] [Ringbysamarbejdet] Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 Indledning I dag er strækningen langs Ring 3 tæt trafikeret. På de overbelastede veje opstår der kødannelser, fremkommeligheden

Læs mere

Call for Papers Trafikdage 2014

Call for Papers Trafikdage 2014 ny viden og netværk Call for Papers Trafikdage 2014 25.-26. august 2014 Trafikforskningsgruppen Aalborg Universitet Trafikdage på Aalborg Universitet Trafikforskningsgruppen på Aalborg Universitet indbyder

Læs mere

Hvem taler. Casper Jul Nielsen Projektleder BeKTra

Hvem taler. Casper Jul Nielsen Projektleder BeKTra Hvem taler Casper Jul Nielsen Projektleder BeKTra Erfaring fra Trafikselskaber i Nord og Midtjylland Ansvar for implementering af ny kørsel Ansvar for PLANET og internetbestilling Medansvarlig for udvikling

Læs mere

ABAX tillægsydelser. www.abax.dk. The difference is ABAX

ABAX tillægsydelser. www.abax.dk. The difference is ABAX ABAX tillægsydelser The difference is ABAX ABAX tillægsydelser Ønsker I at få endnu mere ud af jeres kørebog? Udvid jeres løsning med vores tillægsydelser! ABAX Flådekontrol Flådekontrol er et logistikværktøj

Læs mere

KØRSELSAFGIFTER I KØBENHAVN

KØRSELSAFGIFTER I KØBENHAVN KØRSELSAFGIFTER I KØBENHAVN Teknisk rapport Indholdsfortegnelse Del 1: Generelle notater 1. Indledning... 1 2. Analyse af hovedformål og systemkrav... 12 3. Geografiske afgrænsninger og forhold til nabokommuner...

Læs mere

i det offentlige Torsdag den 7. juni 2007 Axelborg, København Risici for fremtidens velfærdssamfund Torben M. Andersen, Velfærdskommissionen

i det offentlige Torsdag den 7. juni 2007 Axelborg, København Risici for fremtidens velfærdssamfund Torben M. Andersen, Velfærdskommissionen PRIMO-konference Torsdag den 7. juni 2007 Axelborg, København Tilmelding: www.primodanmark.dk/konference RISIKOLEDELSE i det offentlige DAnmark Risici for fremtidens velfærdssamfund Torben M. Andersen,

Læs mere

Aftale om takstnedsættelser og investeringer til forbedringer af den kollektive trafik. Kontorchef Lasse Winterberg

Aftale om takstnedsættelser og investeringer til forbedringer af den kollektive trafik. Kontorchef Lasse Winterberg Aftale om takstnedsættelser og investeringer til forbedringer af den kollektive trafik Kontorchef Lasse Winterberg Hovedpunkter i oplæg 1) Baggrund for ny aftale om takstnedsættelser og investeringer 2)

Læs mere

erhverv Totalkoncept for firmabiler PERSONBILER VAREVOGNE TRAILERE

erhverv Totalkoncept for firmabiler PERSONBILER VAREVOGNE TRAILERE erhverv PERSONBILER VAREVOGNE TRAILERE AUTORISERET TOYOTA & CITROËN FORHANDLER I NYKØBING FALSTER OG MARIBO. AUTORISERET AVIS, BUDGET & MENADO UDLEJNINGSCENTER. ISO 9001 & 14001 CERTIFICERET. Vi dækker

Læs mere

Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser

Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser I dette notat kan du danne dig et hurtigt overblik over grænsehandelens omfang, udviklingen i grænsehandelen samt DSK s vurdering af grænsehandelens konsekvenser

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt Europaudvalget og Erhvervs- og Vækst-, og Eksportudvalget ERU. Udvalgssekretæren EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 22.

Læs mere