Høringsseminar om trængsel og kørselsafgifter. Mandag den 26. januar 2009 kl Landstingssalen, Christiansborg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Høringsseminar om trængsel og kørselsafgifter. Mandag den 26. januar 2009 kl. 9.00-13.30 Landstingssalen, Christiansborg"

Transkript

1 Høringsseminar om trængsel og kørselsafgifter Mandag den 26. januar 2009 kl Landstingssalen, Christiansborg 1

2 Indholdsfortegnelse Program... 3 Foreløbig deltagerliste... 5 Præsentation af oplægsholdere... 8 Oplæg Af Otto Anker Nielsen, professor, DTU Transport Oplæg Af Søren Rasmussen, senior specialist, Toll Systems, Sund&Bælt Oplæg Af Jacob Trondsen, adm. direktør, Fjellinjen Oplæg Af Kai Borre, professor, dr. techn., dr. Ing, hc., Dansk GPS Center, AAU Oplæg Af Jens Peder Kristensen, rådgiver, Keyresearch Oplæg Af Per Homann Jespersen, lektor, Institut for Miljø, Samfund og Rumlig forandring, Roskilde Universitet Teknologirådets udgivelser

3 Program Trafikken i Danmark er steget med mere end 50 pct. de seneste 20 år, og den udvikling forventes at fortsætte i de kommende årtier. Bilister i Hovedstadsom-rådet holder i kø i mere end timer hver dag, hvilket svarer til et samfunds-økonomisk tab på 6 mia. kr. årligt. At der er behov for at føre en bevidst politik for at imødekomme fremtidens trafikale udfordringer, er der politisk bred enighed om. Men forskellige redskaber kan tages i brug i arbejdet med at forme fremtidens trafik, og hvilke der er bedst, er der fortsat en aktiv debat om. Arrangeret for Kommuneforum af Teknologirådet 26. januar 2009 kl i Landstingssalen på Christiansborg Kaffe og indtjek Velkomst ved Gy Larsen, projektleder, Teknologirådet Den korte bane - hvilke teknologiske muligheder findes nu, og hvad er deres styrker og svagheder? Hvad er trængslens karakter i dag, og hvordan tegner fremtiden i Hovedstadsområdet? Hvilke muligheder er der for trafikregulering - teknologi, infrastruktur og kollektiv trafik? Hvad er perspekti-verne, hvis ingen regulering iværksættes? Otto Anker Nielsen, professor, DTU Transport Hvilke teknologier findes i dag inden for kørselsafgifter? Hvilke nationale og internatio nale erfaringer kan bidrage til et muligt system i Hovedstadsområdet? Hvilke rammer sætter EU-lovgivning, og hvilke tidsperspektiver og perspektiver for omkostninger er der? Søren Rasmussen, senior specialist, Sund&Bælt Hvilke erfaringer er der gjort med opbygning, drift og udvikling af bompengesystemet i Oslo? Hvordan opnår man et billigt system? Jacob Trondsen, adm. direktør, Fjellinjen Debat mellem deltagerne ved mindre borde Salen stiller spørgsmål til oplægsholdere Pause med kaffe 3

4 Den lange bane hvilke teknologiske muligheder findes på sigt, og hvad er deres styrker og svagheder? Hvad er grundprincipperne for satellitbaseret roadpricing? Hvilke teknologiske løs- ningsmuligheder kan anvendes, og hvad er at foretrække? Kai Borre, professor, Dansk GPS Center, AAU Hvilke trends er at spore i udlandet? Hvordan forventes omkostninger at udvikle sig? Hvilke udfordringer er der ved at introducere roadpricing i Danmark set fra et trafikpolitisk perspektiv? Jens Peder Kristensen, Keyresearch Hvad vil der ske for trængsel mm., hvis de forskellige debatterede teknologier indføres i Hovedstadsområdet? Hvad bør løsningerne suppleres med? Per Homann Jespersen, lektor, Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring, RUC Debat mellem deltagerne ved mindre borde Salen stiller spørgsmål til oplægsholdere Afrunding ved Gy Larsen, projektleder, Teknologirådet Frokost Deltagerne i høringsseminaret består af en inviteret kreds af politikere fra folketing og kommuner, embedspersoner, centrale interessenter fra erhvervslivet, den kollektive trafik og NGO er samt fagpersoner på området tilknyttet forskellige vidensinstitutioner rundt omkring i landet. 4

5 Foreløbig deltagerliste den 22. januar 2009 Adam Pade Aicha Esdam Alice Petersen Allan Holst (S) Anders Rody Hansen Anders Thanning Anette Enemark Anne Jensen Håndværkerforeningen Folketingets Trafikudvalg, assistent Albertslund Kommune Dragør Kommune Københavns Kommune Hvidovre Kommune TetraPlan A/S Danmarks Miljøundersøgelser Bo Rasmussen Brian Hansen Albertslund Kommune Københavns Kommune Camilla Riff Brems Claus Thorsen DTU Transport Roskilde Kommune Ebbe Sønderiis Eline Crossland Erik Østergaard Eva Glejtrup Journalist Det Økologiske Råd Dansk Transport og Logistik Teknologirådet Finn Bo Frandsen Finn Aaberg (S) Dansk Byggeri Albertslund Kommune Hanne Tærsbøl Schmidt Hans Bjerrum Henrik Sylvan Henrik Winther Nielsen Københavns Kommune Praktikant (S), Folketinget Region Hovedstaden Brøndby Kommune Ivan Lund Petersen Rådet for Bæredygtig Trafik Jacob Lundgaard Jan Michael Hansen Jarl Christian Zinn Jens Egdal Jens Loft Rasmussen Jesper Christensen Jesper Thinghuus Johan Nielsen Københavns Kommune Københavns City Center Københavns Kommune Rambøll Dansk Cyklist Forbund Københavns Kommune Folketingets Trafikudvalg, udvalgssekretær Danske Regioner Karsten Steen Pedersen Katia Østergård Katrine Hartmann-Petersen Kim Jørgensen COWI Dansk Erhverv Institut for Miljø, Samfund og Rumlig forandring, RUC Dragør Kommune 5

6 Klaus Bondam (RV) Knud Jørgen Munk Københavns Kommune Université catholique de Louvain Lars Ellegaard Jørgensen Lise Drewes Nielsen Lise Hein Rødovre Kommune Institut for Miljø, Samfund og Rumlig forandring, RUC Københavns Kommune Malene Freudendal-Pedersen Maria H. Streuli Maria Meiner Martin Madsen Michael Svane Milton Graff Pedersen (S) Mogens Fosgerau Mogens Hansen Morten Heegaard Christensen Morten Marott Larsen Dansk Arkitektur Center Københavns Kommune Vejdirektoratet AE Rådet DI Transport Hvidovre Kommune DTU Transport Sund & Bælt Københavns Kommune Ejendomsforeningen Danmark Nanna Engberg Niels Tørsløv Nina Bryndum Nina Kampmann Teknologirådet Københavns Kommune Teknologirådet Metroselskabet I/S Ole Dam Mortensen Ove E. Dalsgaard (S) Lyngby-Taarbæk Kommune Ballerup Kommune Peder Jensen Per Gellert Peter Bro Peter Elsman Det Europæiske Miljøagentur Trafikselskabet Movia Aalborg Universitet Københavns Kommune Rasmus Brandt Lassen René Lønnee Ritt Bjerregaard (S) Københavns Kommune Region Sjælland Københavns Kommune Susanne Lind Svend Tøfting Søren Krøigaard Medlemssekretær (S), Folketinget ITS Ballerup Kommune Torben Lund Kudsk FDM 6

7 Oplægsholdere Jacob Trondsen Jens Peder Kristensen Kai Borre Otto Anker Nielsen Per Homann Jespersen Søren Rasmussen Fjellinjen A/S KeyResearch Dansk GPS Center, Aalborg Universitet DTU Transport Institut for Miljø, Samfund og Rumlig forandring, RUC Sund & Bælt Ordstyrer Gy Larsen Teknologirådet Medlemmer af Folketingets Trafikudvalg Magnus Heunicke Pia Olsen Dyhr Medlem af Folketinget (S) Medlem af Folketinget (SF) 7

8 Præsentation af oplægsholdere Otto Anker Nielsen, professor, DTU Transport Præsentationen bliver medtaget i rapporten, der bliver udsendt efter høringsseminaret. Søren Rasmussen, Senior Specialist, Sund & Bælt Fra åbningen af Storebæltsforbindelsen i 1998 og frem til 2007 chef for betalingsanlægget med ansvar for driften og tilhørende IT systemer samt alle former for betalingsopkrævning. Siden 2007 leder af EasyGo sekretariatet med ansvar for udvikling og drift. Sideløbende hermed dansk repræsentant i EU-ekspertgruppe samt ansvarlig for A/S Storebælts arbejde i relation til EUinitierede projekter, som understøtter beslutningerne i forbindelse med bompengedirektivet bl.a. CESARE III+IV. I sidstnævnte projekt varetages lederskabet af den arbejdsgruppe, som skal opstille en metode til implementering af tjenesten. Medlem af Dansk Standards DSRC arbejdsgruppe under TC278. Jacob Trondsen, adm. direktør, Fjellinjen Jacob Trondsen was born in Norway in He obtained his Degree in Civil Engineering from The Norwegian Institute of Technology, Trondheim (NTH), Master of Science degree (Msc) in In the period of Jacob Trondsen was employed by the Norwegian consulting company SCC Trafikon in Trondheim. A main field of work has been Intelligent Transport Systems (ITS). In he worked with the European Research and Development projects IN-RESPONSE (INcident RESPonse with ON-line innovative SEnsing ). He was also a member of the team developing the MÅNS (Nordic Co-operation for payment systems for transport services) requirements and recommendations ( ). He has worked in the Euro-regional project VIKING, both as member of Project Management Board and the project area for Electronic fee collection. Jacob Trondsen has been project manager for the work on system specifications for payment systems for road transport services and electronic ticketing for public transport. He was project manager for the AutoPASS project from This includes the work with AutoPASS National Interoperability which was implemented in 2004, and specification and procurement of Auto- PASS central system. AutoPASS is today one of the large EFC systems in Europe. He has been project manager of NORITS (Nordic Interoperability for Tolling Systems), this project implemented full scale EFC interoperability in Scandinavia in 2007 the EasyGo service. He is deputy project leader for the CESARE IV project, working with development of European interoperability. In 2007 he was awarded the National distinction for excellent work within the area of Intelligent Transport Systems (ITS). Jacob Trondsen is since 2008 Managing director for Fjellinjen AS. 8

9 Kai Borre, professor, Dansk GPS Center, AAU Dr. techn. Kai Borre er professor i landmåling ved Aalborg Universitet. Siden 1980 har han beskæftiget sig med satellitbaseret positionering. Han grundlagde i 1998 Dansk GPS Center ved universitetet, og i 2000 startede han en international M.Sc. studium i GPS Technology, der siden hen været fulgt af knap 50 internationale studerende. Han har skrevet og reviewed talrige faglige artikler og er (med)forfatter til otte lærebøger heriblandt "Linear Algebra, Geodesy, and GPS". Siden 1995 har Kai Borre skrevet talrige Matlab filer til beregninger af GPS observationer. For tiden leder han udviklingen af en software defineret GPS/Galileo modtager (på FPGA med to DSPer), der bliver udgangspunkt for en chip produktion af sådanne modtagere. Borre opholder sig regelmæssigt som forsker og underviser på MIT og Stanford Universitetet. Jens Peder Kristensen, rådgiver, Keyresearch Jens Peder Kristensen er uddannet ingeniør og har siden suppleret med en MBA. Han har arbejdet med intelligente Transport Systemer (ITS) i de sidste 15 år, de første 10 år i PLS Consult ( i dag Rambøll Management) inden han i 2005 stiftede sit eget firma KeyResearch, som er et rådgivningsfirma specialiseret i ITS. Kørselsafgifter eller road pricing kom Jens Peder Kristensen først i berøring med allerede i 1996 da han deltog i EU forskningsprojektet Transinpol. Senere i 2000 var han med til at starte AKTA projektet, hvor 500 bilister over 2 år testede road pricing med GPS udstyr og rigtige penge. Resultaterne viste, bilisterne reagerer hensigtsmæssigt på kørselsafgifter. I 2005 og har Jens Peder Kristensen bistået Københavns Kommune med en række analyser af de teknologiske og brugerrelaterede aspekter af en betalingsring. Endvidere har han for Københavns Kommune set på tidsperspektivet i at indføre road pricing baseret på hollandske erfaringer. Jens Peder Kristensen har fulgt den internationale udvikling på området tæt i mange år bl.a. gennem sit engagement i EU projektet RCI og i det svenske Arena projekt. Per Homann Jespersen, lektor, Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring, RUC PHJ forsker og underviser i trafikplanlægning og trafikpolitik, med udgangspunkt i trafiksystemet og dets samfundsmæssige funktioner - at skabe mobilitet for varer og personer. Trafikplanlægningens rolle er at etablere et debat- og beslutningsgrundlag for trafikpolitikken. Den orienterer sig dermed både mod egentlige beslutningstagere, mod de mange brugere af trafiksystemet og de mange der påvirkes af trafiksystemet. Studiet af trafikpolitikken drejer sig om hvordan der besluttes og hvilke beslutninger der bliver taget. Der er mange politiske aktører på lokale, regionale, nationale og internationale niveauer, der influerer på hvad der sker i den virkelige verden. Dertil kommer at der ofte er meget store økonomiske interesser knyttet til bl.a. infrastrukturinvesteringer. Han beskæftiger mig bl.a. med følgende emner: infrastrukturplanlægning og regionaludvikling kollektiv transport - hvordan gør man den kollektive transport mere attraktiv? miljøeffektiv godstransport - i byer og på de lange distancer 9

10 trængsel - hvor stort er problemet og hvad kan vi gøre ved det? økonomiske virkemidlers effekt hvordan planlægger man langsigtet på trafikområdet? på hvilket fundament tages de politiske beslutninger - er grundlaget tilstrækkeligt? PHJ er endvidere medlem af den grønne tænketank CONCITO, og sidder som Københavns Kommunes repræsentant i bestyrelsen for Metroselskabet I/S. 10

11 Oplæg 1 Af Otto Anker Nielsen, professor, DTU Transport Oplægget bliver medtaget i rapporten, der udsendes efter høringsseminaret. 11

12 Oplæg 2 Af Søren Rasmussen, senior specialist, Toll Systems, Sund&Bælt Baggrund og mål København og de omkringliggende kommuner har undersøgt mulighederne for at indføre brugerbetaling som et middel til at forbedre fremkommeligheden og for at bidrage til at reducere forureningen. Når man overvejer en sådan løsning, er der er række forhold, der skal afklares, og forskellige alternativer der skal vurderes. I dag findes der kun få eksempler på trængselsafgifter i større byer. I Europa sker det i London og Stockholm, hvor trafikanter opkræves en afgift for at køre ind i byen med det formål at reducere biltrafikken. I andre byer findes tilsvarende opkrævningssystemer, hvor hensigten er at finansiere drift og udbygning af infrastrukturen og i enkelte tilfælde den kollektive trafik. Eksempler herpå er større byer i Norge. Ud over at se på eksisterende opkrævningssystemer er det samtidig nødvendigt at tage hensyn til de betingelser og forhold, der vil være gældende for fremtidige betalingssystemer i Danmark og Europa. Her er det vigtigt at se på EU s arbejde med et fælles betalingssystem for bompengebetaling i Europa (Direktiv 2004/52 (Bilag 1)) samt danske planer om en landsdækkende km-afgift først for lastbiler og senere for alle typer køretøjer ( Bæredygtig transport bedre infrastruktur, december 2008). Der skal også tages hensyn til andre betalingssystemer i regionen, som konkret er Øresund, og Storebælt. Derudover skal eventuelle ønsker og krav til interoperabilitet med disse afklares. Det skal også overvejes, om trængselsafgiften skal kunne fungere sammen med andre tiltag, der kan bidrage til de overordnede mål om reducering af trafik og øget fremkommelighed. Sund & Bælt anvender også BroBizz til andre formål herunder til en række færgeruter og til parkering i Københavns Lufthavn. Bortset fra Stockholm er målet for alle bompengeanlæg i Norden (Storebælt, Øresund, Svinesund og de norske bompengeanlæg) at opkræve en vedtaget brugerbetaling på den mest effektive, sikre og brugervenlige måde. I Stockholm og London er målet koblet sammen med øget fremkommelighed og bedre miljø. Teknologier I dag anvendes fem forskellige teknologier til opkrævning af kørselsafgifter i Europa enten alene eller i kombination. De fire førstnævnte teknologier kræver, at der installeres udstyr i køretøjet. De anvendte teknologier er: DSRC mikrobølge teknik (som BroBizz) Satellitpositionering GPS (Tysk lastbilafgift) Tackograph (Schweizisk lastbilafgift) Infrarød BroBizz type (kun et mindre Hollandsk anlæg) Kamera billeder anvendes til nummerpladeaflæsning 12

13 De to første teknologier indgår som basis for den interoperable tjeneste, som i henhold til ovennævnte EUdirektiv skal etableres i de kommende år. DSRC- og satellitsystemerne er samtidig de klart dominerende hvad angår udbredelse og omsætning. Det skal bemærkes, at både den tyske og schweiziske løsning også indeholder DSRC. Den infrarøde løsning som selvstændig opkrævningsenhed vil kun have lokal anvendelse fremover, men kan evt. indgå i de kontrolsystemer, der skal etableres for at undgå tab af indtægter. Kamerabaseret opkrævning anvendes primært som supplement til en af de fire ovennævnte tekniske løsninger, men anvendes selvstændigt til opkrævning i hhv. Stockholm og London. Ved valg af teknisk løsning er det afgørende at minimere omkostningerne til etablering og drift af løsningen samt maksimere indtjeningen. I denne sammenhæng er det vigtigt at rette fokus mod bl.a. følgende: at skabe en kundevenlig løsning, så accept opnås, at tilbyde en optimal vifte af betalingsformer tilpasset til kunderne, at udnytte interoperabilitet med andre, at minimere kreditrisiko og administrationsomkostninger generelt samt at sikre indtægtsoptimering bl.a. ved effektive kontrolsystemer og ved redundante systemer. For at opnå et optimalt resultat vil det normalt resultere i en kombination af teknologier. Det er sjældent et spørgsmål om enten eller, men derimod både og. En detaljeret vurdering af ovenstående må ske ud fra formål og ønsker. Både Stockholm og London benytter i dag kamerateknologi til opkrævning af afgift/skat. Den kamerateknologi, som benyttes, er efterhånden velafprøvet. Kamerabaserede systemer bruges også i mange andre bompengeanlæg, men som oftest som et supplement til et BroBizz-system. Denne løsning kræver ikke, at der monteres udstyr i køretøjet. Erfaringerne fra Oslo, London og Stockholm viser, at driftsomkostningerne til kamerabaserede systemer er højere end til DSRC-baserede systemer. I Sverige er det ikke tilladt at opkræve afgifter på eksisterende veje, og derfor er der indført trængselsskat i Stockholm. Man valgte kamerateknologi i Stockholm, fordi elektronisk registrering via fx en BroBizz ikke accepteres som tilstrækkelig dokumentation i forbindelse med fastsættelsen af en skat. London overvejer at indføre elektronisk opkrævning på basis af BroBizz-teknologi, som i Danmark og Norge, eller at basere det på GPS, som i dag anvendes til tunge køretøjer i Tyskland. Alle bompengeanlæg i Norden, bortset fra Stockholm, har elektronisk opkrævning via en teknologi som i Danmark og Sverige er kendt som BroBizz og i Norge som AutoPASS. I disse anlæg anvendes også kamerasystemer som back-up løsning i tilfælde, hvor kunden ikke har en gyldig BroBizz. Ved at benytte BroBizz og den fælles skandinaviske EasyGo tjeneste (Bilag 2) vil København umiddelbart få adgang til en afprøvet teknologisk løsning med 2 mio. brugere i Norden, der er bekendte med systemet. Ved en senere opgradering af BroBizz en vil de samme brugere kunne anvende BroBizz en til betaling i både BroBizz-anlæg og GPS-baserede anlæg i henhold til kravene i EFC direktivet. Det betyder, at det er muligt at opgradere et lokalt system i København til at indgå i et nationalt km-system, samtidig med at brugerne kan beholde allerede indgåede aftaler. 13

14 GPS-baserede systemer er i dag taget i brug i Tyskland i forbindelse med km-afgifter for tung trafik. GPSbaserede systemer anvendes i dag ikke i bytrafik. London tester tilsvarende løsninger og kigger blandt andet på nøjagtighed i bykerner, hvor snævre gader og høje bygninger giver begrænsninger i nøjagtigheden. På kort sigt vurderes disse systemer ikke at være klar til anvendelse i byer. Dertil kommer at enheden i bilen er relativt dyr. GPS-baserede systemer kræver ikke installationer på vejene, undtagen i forbindelse med kontrol. Kameraog BroBizz-baserede systemer kan implementeres på eksisterende vejanlæg uden udvidelse eller anden tilpasning af infrastrukturen. GPS-baserede systemer indgår sammen med BroBizz-systemer i standardiseringsarbejdet om en fremtidig europæisk bompengetjeneste. GPS-baserede systemer kræver store administrative systemer, specielt til håndtering af fremmede køretøjer. I forhold til BroBizz-systemer er kamerabaserede løsninger mere enkle udstyrsmæssigt, men kræver mere omfattende centrale løsninger. Det er vanskeligt at give yderligere redegørelse for omkostningsniveauet for de tre opkrævningsformer uden at studere løsningerne mere detaljeret. Fremmede køretøjer Det er vanskeligt at opkræve betaling fra bilister, der ikke kører regelmæssigt i regionen, specielt udenlandske køretøjer. I London er dette et mindre problem, da der kun er begrænset udenlandsk trafik. I Stockholm har man valgt at lade alle udenlandske køretøjer køre gratis. I de andre betalingsanlæg i Norden, skal alle fremmede køretøjer betale uanset nationalitet. I en by som København med en høj andel af udenlandsk trafik vil udenlandske køretøjer kunne bidrage med væsentlige indtægter, og det vil skabe ulige konkurrence for lokale transportfirmaer, hvis udenlandske selskaber slipper for at betale afgift, mens lokale firmaer skal betale. Et system bør således stile mod at opkræve betaling fra alle. Ved at benytte et elektronisk system, hvor det enkelte køretøj er registreret hos et lokalt eller hos samarbejdende selskaber vil man kunne øge indtægterne og reducere opkrævningsomkostningerne sammenlignet med at skulle identificere den enkelte bruger og fremsende faktura for hver passage. En faktura koster gennemsnitlig 25 kr., hvorimod elektronisk opkrævning baseret på en allerede eksisterende aftale er væsentlig billigere. I Stockholm og London er der udviklet løsninger, der gør det muligt for brugerne at betale elektronisk via internettet eller på en række fysiske lokationer i regionen. Her pålægges det trafikanten selv at sørge for, at betaling sker rettidigt. Ved at give lokale bilister et elektronisk tilbud samt tillade, at fremmede brugere kan betale med sin Bro- Bizz eller AutoPass, kan man reducere andelen af bilister, der skal identificeres og opkræves via faktura, væsentligt. Efterhånden som samarbejdet mellem regioner og lande om fælles opkrævningssystemer i Europa udvikles, vil dette gøre opkrævning stadig mere effektiv. Andre forhold Med en løsning baseret på BroBizz/EasyGo kan man invitere andre regionale tjenesteudbydere inden for transport ind i samarbejdet og dermed gøre tjenesten endnu mere attraktiv for flere brugere og dermed endnu mere effektiv. Dette omfatter parkering, kollektiv transport som fx Park & Ride og andre transportrelaterede tjenester. En sådan samordning vil være vanskelig ved kamerabaserede systemer. Selv om der på sigt indføres et GPS-baseret system i Danmark, vil udstyret i køretøjet fortsat skulle indeholde mikro- 14

15 bølgeteknologi som i BroBizz en, jf. EU-direktivet, hvilket sikrer, at enheden fortsat kan anvendes i P-huse og evt. andre anlæg, hvor GPS ikke kan anvendes. En anden måde at sikre størst mulig andel af elektroniske brugere og dermed reducere de samlede opkrævningsomkostninger er at give rabat til de brugere, der betaler elektronisk, i modsætning til de der måtte ønske at få en faktura. Den fysiske løsning, der er etableret i Oslo, og den operative model, der er implementeret via EasyGo, kan umiddelbart tilpasses forskellige former for trængselsafgifter eller zoneafgifter, da konceptet giver den enkelte operatør fuld frihed til at fastsætte takster og køretøjsklasser mm. 15

16 BILAG 1 DIREKTIV 2004/52/EF af 29. april 2004 om interoperabilitet mellem elektroniske bompengesystemer i Fællesskabet. EU direktivet fastslår, at bompengesystemer skal bygge på en eller flere af følgende teknologier i forbindelse med den elektroniske opkrævning af bompenge: a) satellitpositionering b) mobil kommunikation, der anvender standarden GSM GPRS c) 5,8 GHz mikrobølgeteknologi. En OBU (On Board Unit/BroBizz) pr. bil skal kunne dække alle opkrævningssystemer i Europa, hvor direktivet er gældende. Bompengetjenesten skal sikre interoperabilitet på det tekniske, aftalemæssige og proceduremæssige plan og omfatte: a) en enkelt aftale mellem kunden og de operatører, der udbyder tjenesten, i overensstemmelse med et aftalemæssigt regelsæt der giver samtlige operatører og/eller udbydere mulighed for at levere tjenesten, og som dækker hele nettet b) et sæt tekniske standarder og krav, der giver industrien mulighed for at levere det udstyr, der er nødvendigt for at kunne tilbyde tjenesten. Tidsplan for indførelse af Electronic European Toll Service (EETS) Fase: 1. Definition af tjenesten forventes vedtaget medio Tre år efter vedtagelse indføres tjenesten for lastbiler og busser (medio 2012) 3. Fem år efter vedtagelse indføres tjenesten for personbiler (medio 2014) EU krav til udstedere (EETS providers) af OBU EU Typegodkendt OBU skal benyttes OBU personaliseres og installeres på certificeret værksted (hvis nødvendigt) OBU skal kunne registrere, behandle og udveksle data for alle de områder, hvor opkrævningen baseres på satellitpositionering i henhold til gældende standarder Indeholde DSRC EN15509/UNI10607 (mikrobølge), som kan kommunikere med vejsideudstyr. EU krav til operatører (Toll Charger) Som benytter DSRC o Vejsideudstyr skal kunne kommunikere med OBU i henhold til CEN standard EN15509 (Mindre SW opdatering i forhold til BroBizz) o Sende data i aftalt standardformat til udstederne af OBU Som benytter satellitpositionering o Specificere de aktuelle krav, der gælder for det vejområde, hvor opkrævningen skal ske. Bl.a. krav til om takster afhænger af sted og tid, køretøjets miljøklasse, samt hvordan ændringer opdateres. 16

17 Oversigt over elektroniske bompengesystemer. EasyGo området hvor DSRC CEN anvendes Lande hvor DSRC CEN teknologi, som svarer til BroBizz, anvendes Tyskland anvender GPS baseret løsning, som indeholder DSRC svarende til BroBizz Schweiz anvender tackograf, som måler kørt distance sammenkædet med DSRC CEN. Sker i regi af toldmyndighederne. Italien benytter DSRC, som afviger fra den CEN baserede standard Her planlægges GPS baserede lønninger enten for lastbiler eller alle køretøjer. Danmark og Sverige planlægger satellitbaseret løsning Der er flere dialekter. Det skal blot anføres for hver OBU, hvordan den fælles EU standard kan læses. Der er to anlæg i forbindelse med tunneler ved Lübeck og Rostock, som anvender DSRC CEN. DSRC benyttes til at fastslå, når der køres ind og ud af landet, men kan også benyttes til opkrævning andre steder. OBU med begge standarder er udviklet. Foruden Danmark og Sverige pågår der også planlægning af GPS baseret løsning i Tjekkiet. Der sker hele tiden noget på dette område, så med forbehold for dette giver ovenstående et øjebliksbillede af elektronisk opkrævning af vejafgifter. Der pågår endvidere overvejelser om systemer baseret på direktivets teknologier i en række østeuropæiske lande. Uden for EU er der DSRC CEN baserede systemer i Tyrkiet og Kroatien. 17

18 BILAG 2 18

19 Oplæg 3 Af Jacob Trondsen, adm. direktør, Fjellinjen Bomringen i Oslo erfaringer - etablering, drift, driftskostnader. Fjellinjen as eies med 60 % av Oslo kommune og 40 % av Akershus fylke. Staten har ingen eierinteresser i selskapet. Selskapet har anledning til å ta opp lån for å finansiere utbyggingsprosjekter, men verken Staten eller eierne stiller sikkerhet for lånene. Sikkerheten er i sin helhet knyttet til retten til å kreve inn bompenger Bomringen i Oslo ble satt i drift 1. februar Dette er Norges største bompengeanlegg. Fra og med 2008 drifter Fjellinjen as to bompengeringer i Oslo. Infrastrukturen består nå av 19 bomstasjoner i Oslo og 9 stasjoner på grensen mot Bærum som er kommunen i vest, totalt 28 stasjoner. Bompengeringene i Oslo og Bærum skal finansiere en storstilt utbygging av veisystemet i Oslo og Akershus, samt bidra med midler til finansiering av infrastruktur og drift av kollektivtrafikken i området. Nåværende innkreving benyttes til å finansiere den såkalte Oslopakke 3 som skal løpe til og med Pakken vil finansieres både med midler fra Staten og bompengeinnkrevingen. Drift av kollektivtrafikken tilføres løpende 25 % av bompengeinntektene. Formålet med bompengeinnkrevingen i Oslo har vært og er å skaffe midler til utbygging av hovedveg- og kollektivsystem. Det har i Oslo ikke vært et mål å begrense trafikken. De igangsatte vegprosjektene har medført en overføring av trafikk fra mindre veier til de store gjennomfartsårene, som igjen har medført en miljøforbedring i villaområdene. Gjennomsnittlig passerer det kjøretøy hvert døgn inn til Oslo gjennom bompengeringene. Det betales bare for å komme inn til Oslo. Inntektene fra Bompengeringene i 2008 var ca mill NOK. For 2009 er det estimat på mill. NOK. Takstsystemet er basert på at kundene forskuddsbetaler avtale og får 20 % rabatt. Kunder som ikke har avtale betaler pr. januar ,50 NOK i Bærum og 25 NOK for passering i Oslo. Tunge kjøretøy betaler tredobbel takst. Hver gang kunder med avtale passerer, trekkes et beløp fra innbetalt forskuddsbeløp. Kundene får automatisk tilsendt ny faktura når det er behov for ytterligere forskuddsbetaling. Kunder uten avtale får automatisk tilsendt faktura i posten. Tilleggsavgift på 300 NOK tillegges fakturaen dersom denne ikke betales. Avgiften kan øke med 50 % dersom den ikke betales. Ettersom det er en avgift og ikke en skatt som kreves inn, må både norske og utenlandske kjøretøy betale bompenger. Handikappede personer, utrykningskjøretøy, busser i kollektivtrafikk og elektriske biler er fritatt for å betale. Fjellinjen har fortiden ca kundeavtaler og produserer over 1 million fakturaer i året. Før 2008 var det også manuell innkreving i Oslo. Driftskostnadene utgjorde ca da ca 12 % av inntektene der bemanning av bomstasjonene utgjorde ca. 2/3 av kostnadene. Fra 2008 er bomringene automatisert og vi regner med at driftskostnadene på sikt, når hele systemet er optimalisert, vil utgjøre ca. 5 % av totale inntekter. 19

20 Fjellinjen har fra starten av benyttet det som til en hver tid er state of the art teknologi. Fra første stund kunne man betale kontant eller i myntautomater. I tillegg kunne man tegne periodeabonnement knyttet til bilnummer. Kontroll ble gjort ved hjelp av stikkprøve videokontroll i feltene reservert for periodeabonnentene. Etter ett års drift ble periodeabonnementene knyttet mot elektroniske brikker (første generasjon). Det ble fortsatt benyttet videokontroll men nå for registrering av kjøretøy som passerer i abonnementsfeltene hvor det ikke ble registrert en gyldig brikke. Størrelsen på de enkelte bomstasjonene varierte men for veier med to kjørefelt (pr. retning) krevdes det normalt 4-6 kjørefelter i bomstasjonene. Denne konfigurasjonen med egne kjørefelt for manuell betaling, for myntautomater og for abonnenter ble i prinsippet beholdt helt frem til Utstyr og driftrutiner var gjenstand for en kontinuerlig forbedring og jevnlige utskiftninger. De viktigste tiltakene som er gjennomført opp gjennom årene og som fortsatt pågår for å redusere kostnadene er: Valg av de mest effektive innkrevingsformene Kontinuerlig effektivisering av de valgte betalingsformer (utstyr og driftsprosedyrer) Oppmuntre flest mulig til å benytte brikker som er den mest effektive betalingsformen Et takstsystem som underbygger de mest effektive innkrevingsformene Samarbeid mellom selskaper gjennom interoperable betalingsløsninger og erfaringsutveksling Fjellinjen, sammen med Statens vegvesen som er eier av AutoPASS, mener at en brikkebasert løsning i dag er den mest effektive innkrevingsmetoden, spesielt i byområder og gir størst fleksibilitet når det gjelder produkter og brukervennlighet. Dette synet deles av EU-kommisjonen. Brikker basert på vedtatte standarder og GPS-baserte løsninger er derfor grunnstenene i EFC-direktivet som EU-kommisjonen vedtok i Videokontroll forventes å bli den vanligste formen for innkreving av kjøretøy som ikke benytter brikke. De største endringene av bomringen i Oslo kom i 2004 da alle bompengeanleggene i Norge ble samordnet, i 2007 gjennom etableringen av det nordiske samarbeidet EasyGo og i 2008 da det ble gjennomført en revisjon av takstsystemet i Oslo og samtidig innført helautomatisk innkreving med total utskifting av utstyr på bomstasjonene. Det er i dag ikke behov for ekstra plass utover den vanlige veibane og de gamle bomstasjonene ble derfor overflødige. Det finnes i dag i utgangspunktet kun to produkter : AutoPASS-kontrakt basert på betaling med brikke Etterskuddsfakturering basert på videoregistrering av kjøretøy uten brikke Den tekniske løsningen i Oslo bygger på at hver kunde med avtale monterer en elektronisk brikke i kjøretøyet, OBU. Bomstasjonene er nå modernisert og det er lagt betydelig vekt på estetisk utforming og at bomstasjonsutstyret skal gli naturlig inn i det omgiende miljø. Det er da lettere å etablere bomstasjoner i villaområder uten å få naboprotester. Hver gang brikken passerer en bomstasjon registreres brikken og via en kobling til avtalen kan innbetalt forskudd avregnes. Kunder uten avtale/brikke eller med ugyldig avtale blir fotografert ved passering. Ca. 18 % av alle som passerer fotograferes fordi systemet ikke fant noen brikke. Ca. 17 % av alle som passerer har en avtale som er ugyldig på passeringstidspunktet og blir også fotografert. Flesteparten av disse betaler avtalen i løpet av kort tid og da slettes bildene. Det tas bilde både forfra og bakfra i snitt for tiden ca hver dag. 20

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning

Læs mere

Trængsel og kørselsafgifter

Trængsel og kørselsafgifter Nr. 260 februar 2009 Trængsel og kørselsafgifter Satellitbaseret road pricing har lange udsigter. Men BroBizz- og andre teknologier er klar Her og nu: En automatisk betalingsring > Helhedsløsning: Kørselsafgifter

Læs mere

Ny fjordforbindelse ved Frederikssund Betalingsanlæg. Delrapport

Ny fjordforbindelse ved Frederikssund Betalingsanlæg. Delrapport Betalingsanlæg Delrapport Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING... 4 2. ORGANISERING... 5 3. SYSTEMBESKRIVELSE... 7 4. ØKONOMI... 9 Side 3/10 1. Indledning og sammenfatning Denne rapport

Læs mere

EU-regler for automatiske kørselsafgiftssystemer

EU-regler for automatiske kørselsafgiftssystemer Af fuldmægtig Christine Jørnø Vestergaard, Transportministeriet Resumé: Af EU-reglerne i interoperabilitetsdirektivet fremgår de betingelser, der er nødvendige for at sikre interoperabilitet mellem automatiske

Læs mere

Høringsseminar om trængsel og kørselsafgifter. Mandag den 26. januar 2009 kl. 9.00-13.30 Landstingssalen, Christiansborg

Høringsseminar om trængsel og kørselsafgifter. Mandag den 26. januar 2009 kl. 9.00-13.30 Landstingssalen, Christiansborg Høringsseminar om trængsel og kørselsafgifter Mandag den 26. januar 2009 kl. 9.00-13.30 Landstingssalen, Christiansborg 1 Indholdsfortegnelse Forord...3 Program...4 Deltagerliste...6 Fra rådet til tinget

Læs mere

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg

Læs mere

Forsker: Vi har teknikken klar til roadpricing

Forsker: Vi har teknikken klar til roadpricing transport (/transport) Forsker: Vi har teknikken klar til roadpricing DEBAT 19. august 2014 kl. 3:15 0 kommentarer TRANSPORTDEBATTEN: Det vil tage ca. seks år at etablere det juridiske og organisatoriske

Læs mere

DTU Transport. Infrastrukturkommissionen: Mere end Motorveje. Oli B.G. Madsen Professor, dr.techn.

DTU Transport. Infrastrukturkommissionen: Mere end Motorveje. Oli B.G. Madsen Professor, dr.techn. Infrastrukturkommissionen: Mere end Motorveje Oli B.G. Madsen Professor, dr.techn. Copyright DTU Transport 2008 Hvad er DTU Transport CTT = Center for Trafik og Transport på DTU DTF = Danmarks TransportForskning

Læs mere

Per Homann Jespersen, Lektor, trafikplanlægning og trafikpolitik Roskilde Universitet IDA IT og TB,

Per Homann Jespersen, Lektor, trafikplanlægning og trafikpolitik Roskilde Universitet IDA IT og TB, Per Homann Jespersen, Lektor, trafikplanlægning og trafikpolitik Roskilde Universitet IDA IT og TB, 7.5.2014 Roadpricing i Trængselskommissionen Kommissionen skal ( ) belyse mulighederne for roadpricing

Læs mere

Mulighederne med ITS. Ved Jens Peder Kristensen, KeyResearch, Næstformand i ITS Danmark

Mulighederne med ITS. Ved Jens Peder Kristensen, KeyResearch, Næstformand i ITS Danmark Mulighederne med ITS Ved Jens Peder Kristensen, KeyResearch, Næstformand i ITS Danmark ITS er ITS = Intelligente Transport Systemer Fælles betegnelse for computerstøttede teknologier der anvendes inden

Læs mere

REGISTRERING AF TRÆNGSEL

REGISTRERING AF TRÆNGSEL REGISTRERING AF TRÆNGSEL MED BLUETOOTH Finn Normann Pedersen Jens Peder Kristensen Management Konsulent, KeyResearch Direktør, KeyResearch fnp@keyresearch.dk jpk@keyresearch.dk +45 29 89 31 16 +45 22 23

Læs mere

Transportudvalget 2011-12 TRU alm. del Bilag 209 Offentligt. Koncept Funktion Services Sandsynlighed

Transportudvalget 2011-12 TRU alm. del Bilag 209 Offentligt. Koncept Funktion Services Sandsynlighed Transportudvalget 2011-12 TRU alm. del Bilag 209 Offentligt P-Watch Payment System ( PPS2 ) Koncept Funktion Services Sandsynlighed Hvad har Cartime Technologies gang i? FS03 (forbedret version af FS01

Læs mere

Femern 2018 næste betalingsvej. Henrik Sylvan januar 2010

Femern 2018 næste betalingsvej. Henrik Sylvan januar 2010 Femern 2018 næste betalingsvej Henrik Sylvan januar 2010 Femern 2018 næste betalingsvej Brobizz er Rear VRU VDS Lasers EIS Front VRU TX / R / MR Road Surface R DBLS R R R R RU DBLS TX S TX RU R R R DBLS

Læs mere

DI og bilafgifter. Michael Carlsen, DI

DI og bilafgifter. Michael Carlsen, DI 04 05 10 DI og bilafgifter Michael Carlsen, DI Omlægning af bilafgifter: Hvad ville regeringen i dec. 2008? " Regeringen vil fremsætte lovforslag i folketingssamlingen 2009-10 med henblik på at indføre

Læs mere

TRAFIK- KONFERENCE. den 2. - 3. april 2008. Hotel Prindsen, Roskilde. Aktuel politisk debat med transportministeren og trafikpolitikere

TRAFIK- KONFERENCE. den 2. - 3. april 2008. Hotel Prindsen, Roskilde. Aktuel politisk debat med transportministeren og trafikpolitikere TRAFIK- KONFERENCE 08 Aktuel politisk debat med transportministeren og trafikpolitikere fra Folketinget Rejsekortet Bestillerrollen kommunerne og trafikselskaberne i dialog Infrastrukturkommissionen giver

Læs mere

DNs syn på kommissionens arbejde i relation til klimamålene 31.januar 08. Gunver Bennekou, direktør i DN, medlem af Infrastrukturkommissionen

DNs syn på kommissionens arbejde i relation til klimamålene 31.januar 08. Gunver Bennekou, direktør i DN, medlem af Infrastrukturkommissionen DNs syn på kommissionens arbejde i relation til klimamålene 31.januar 08 Gunver Bennekou, direktør i DN, medlem af Infrastrukturkommissionen Regeringens pejlemærke Transportsektorens CO 2 udslip skal

Læs mere

TRAFIKDAGE PÅ AALBORG UNIVERSITET

TRAFIKDAGE PÅ AALBORG UNIVERSITET TRAFIKDAGE PÅ AALBORG UNIVERSITET Trafikforskningsgruppen, Aalborg Universitet Call for Papers www.trafikdage.dk 23.-24. august 2010 Trafikdage på Aalborg Universitet Trafikforskningsgruppen på Aalborg

Læs mere

Betalingsring En ekspertvurdering

Betalingsring En ekspertvurdering Betalingsring En ekspertvurdering Ingeniørforeningen 2012 Betalingsring En ekspertvurdering 2 Betalingsring En ekspertvurdering 3 Betalingsring En ekspertvurdering Resume Ingeniørforeningens kortlægning

Læs mere

Betalingsringen i København - og andre målsætninger i det nye regeringsgrundlag

Betalingsringen i København - og andre målsætninger i det nye regeringsgrundlag Betalingsringen i København - og andre målsætninger i det nye regeringsgrundlag Rasmus Gravesen, Tetraplan A/S, rg@tetraplan.dk NVF Strategisk Planering / 27. oktober 2011 / Side 1 Regeringsgrundlaget

Læs mere

COWI-rapport: Betalingsringen giver et samfundsøkonomisk underskud Af Specialkonsulent Mia Amalie Holstein

COWI-rapport: Betalingsringen giver et samfundsøkonomisk underskud Af Specialkonsulent Mia Amalie Holstein Af specialkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 15. september 2011 COWI-rapport: Betalingsringen giver et samfundsøkonomisk underskud Af Specialkonsulent Mia Amalie Holstein S og SF

Læs mere

NOTAT. Trængselskommissionen. Arbejdsgruppe 4. Bedre kollektivtrafikbetjening

NOTAT. Trængselskommissionen. Arbejdsgruppe 4. Bedre kollektivtrafikbetjening NOTAT Dato J.nr. 25. september 2012 2012-2131 Trængselskommissionen Frederiksholms Kanal 27F 1220 København K Arbejdsgruppe 4 www.trængselskommissionen.dk Bedre kollektivtrafikbetjening Af kommissorium

Læs mere

Hvor mange er sikret parkeringsplads ved arbejdet i vore store byer?

Hvor mange er sikret parkeringsplads ved arbejdet i vore store byer? NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk noahtrafik@noah.d København den 13. marts 2012 Til Folketingets Transportudvalg og Skatte- og afgiftsudvalg Danske bilister sparer årlig

Læs mere

Vi har teknikken klar til roadpricing. Jespersen, Per Homann. Published in: Altinget. Publication date: 2014

Vi har teknikken klar til roadpricing. Jespersen, Per Homann. Published in: Altinget. Publication date: 2014 Vi har teknikken klar til roadpricing Jespersen, Per Homann Published in: Altinget Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA): Jespersen, P.

Læs mere

DANSK TRANSPORT UDEN KUL OG OLIE HVORDAN?

DANSK TRANSPORT UDEN KUL OG OLIE HVORDAN? DANSK TRANSPORT UDEN KUL OG OLIE HVORDAN? EN ANALYSE AF OG ET OPLÆG TIL DEBAT OM HVORDAN DANSK TRANSPORT BLIVER UAFHÆNGIG AF FOSSILE BRÆNDSLER INDEN 2050 Per Homann Jespersen ENSPAC, Roskilde Universitet

Læs mere

KOMDIR LANDSMØDE 2013 2. - 3. MAJ I KØBENHAVN PROGRAM

KOMDIR LANDSMØDE 2013 2. - 3. MAJ I KØBENHAVN PROGRAM KOMDIR LANDSMØDE 2013 2. - 3. MAJ I KØBENHAVN PROGRAM 1 Ledelse og styring af kommunerne i 2020 Kære kolleger og gæster I 2013 er det 100 år siden, at Kæmnerforeningen blev stiftet. Efter et par kommunalreformer

Læs mere

En grøn reform af bilbeskatningen

En grøn reform af bilbeskatningen En grøn reform af bilbeskatningen DE DANSKE BILIMPORTØRER 2 Forord Danmark har en gammel bilpark med forældet teknologi, og det skyldes i høj grad registreringsafgiften. Registreringsafgiften sætter nemlig

Læs mere

Vejgodstransportens syn på kørselsafgifter

Vejgodstransportens syn på kørselsafgifter Vejgodstransportens syn på kørselsafgifter v/ Adm. direktør Erik Østergaard, DTL TØF: Road Pricing og Kørselsafgifter 10. november 2011 Hvorfor kørselsafgifter? TØF: Road Pricing og Kørselsafgifter 2 10/11-2011

Læs mere

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om kommunal adgang til at indføre trafikbetalingssystemer

Forslag til folketingsbeslutning om kommunal adgang til at indføre trafikbetalingssystemer 2007/1 BSF 12 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 11. oktober 2007 af Poul Henrik Hedeboe (SF), Anne Grete Holmsgaard (SF), Morten Homann (SF), Kamal

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Etablering af miljøzoner i Danmark

Etablering af miljøzoner i Danmark Etablering af miljøzoner i Danmark (UOLQJ+YLG&2:, %DJJUXQG Miljøbelastningen fra transporten er i fokus, og der er er gennem de senere år iværksat en lang række tiltag, der sigter på at mindske transportens

Læs mere

En trængselsafgift g set fra et forskerperspektiv

En trængselsafgift g set fra et forskerperspektiv En trængselsafgift g set fra et forskerperspektiv Mogens Fosgerau DTU Transport 5. December 2011 Punkter Virker det? Er det godt? Hvor skal ringen ligge? Hvor stor skal taksten være? Hvordan skal den variere

Læs mere

Omlægning af bilafgifterne

Omlægning af bilafgifterne Fremtidens transport II Session 3: Road pricing Ingeniørhuset 18. januar 2010 Omlægning af bilafgifterne hvorfor og hvordan? En grøn transportpolitik 2 side 7 Transportsektorens afgifter 3 Kilde: Nøgletal

Læs mere

Fokus på pendling inden for regionen samt ind og ud af regionen

Fokus på pendling inden for regionen samt ind og ud af regionen Bæredygtig trafikplan for Hovedstadsregionen Fokus på pendling inden for regionen samt ind og ud af regionen Miljøstrategisk årsmøde, 5. december 2016 Karl Vogt Nielsen, rådgiver for Enhedslistens Folketingsgruppe

Læs mere

Dansk transport uden kul og olie Hvordan?

Dansk transport uden kul og olie Hvordan? Dansk transport uden kul og olie Hvordan? Et bud på, hvordan dansk transport bliver uafhængig af fossile brændsler inden 2050 Lars Klüver Teknologirådet lk@tekno.dk Transportens CO 2 2010-50 Fossilfri

Læs mere

Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer

Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer Af Seniorforsker Hans Bendtsen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut Civilingeniør Lene Nøhr Michelsen, Vejdirektoratet, Planlægningsafdelingen Can. tech. soc.

Læs mere

Grønne afgifter på biler Kommentarer v. Jens Hauch. Miljøøkonomisk seminar Økonomisk Institut, KU 6. marts 2013

Grønne afgifter på biler Kommentarer v. Jens Hauch. Miljøøkonomisk seminar Økonomisk Institut, KU 6. marts 2013 Grønne afgifter på biler Kommentarer v. Jens Hauch Miljøøkonomisk seminar Økonomisk Institut, KU 6. marts 2013 Overordnede temaer DØRS er stærk og troværdig. Forpligter mht. dokumentation af anbefalinger

Læs mere

Trafikdage Trafikale og miljømæssige effekter. Susanne Krawack TetraPlan A/S. 11. september 2006

Trafikdage Trafikale og miljømæssige effekter. Susanne Krawack TetraPlan A/S. 11. september 2006 1 Trafikdage 2006 Trafikale og miljømæssige effekter Susanne Krawack TetraPlan A/S 2 3 4 Trafikdage 2006 Modeller i København I alt 13 modeller er vurderet : Betalingsring Stor og lille En eller flere

Læs mere

RejseApp kunne gøre en ende på motorvejskøerne

RejseApp kunne gøre en ende på motorvejskøerne RejseApp kunne gøre en ende på motorvejskøerne Af Kronikører Torben Nøhr, Iben Koch og Kjeld Bussborg. Ingeniøren, mandag 06. feb 2012 kl. 12:58 Torben Nøhr er teknik- og miljødirektør i Køge Kommune,

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet rafik Regional Udviklingsplan 2012 Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet På det kollektive transportområde har kommunerne og regionerne en vigtig rolle som trafikindkøber. Movia er Danmarks

Læs mere

A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin. Lars Dagnæs

A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin. Lars Dagnæs A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin Lars Dagnæs Udbygning af A7 Trafikken på det overordnedet vejnet i Tyskland A7 fra Bordesholm til Hamborg en af de mest befærdede strækninger

Læs mere

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen Hvis trængslen skal reduceres, så skal det være nemt og attraktivt for pendlerne at springe mellem de forskellige trafikformer og vælge alternativer til

Læs mere

Fremtidens Transport VI

Fremtidens Transport VI Fremtidens Transport VI Status på trængselskommissionens anbefalinger Erik Østergaard Adm. direktør, Dansk Transport & Logistik Trængselskommissionen Kommission født ud af betalingsringsplanerne Mobilitet

Læs mere

Vejdirektoratets planer for ITS

Vejdirektoratets planer for ITS Vejdirektoratets planer for ITS Vej- og trafikchef Charlotte Vithen Udvikling i trafikken Motorvejsnettet afvikler en stadig større andel af trafikken Stigende trafik har ført til trængsel og fremkommelighedsproblemer

Læs mere

Trafikledelse, hvad er muligt. - og fornuftigt i det næste årti

Trafikledelse, hvad er muligt. - og fornuftigt i det næste årti Trafikledelse, hvad er muligt - og fornuftigt i det næste årti fik@vd.dk Vejdirektoratet Trafikal drift Vi er i Danmark nået til at vendepunkt mht. anvendelse af trafikledelse. Vi har i de sidste 10 15

Læs mere

smart cities rnetdrevet innovation ital demokrati global interne overnanceoutlook rens digitale forretningsmodel Dansk IGF 2013

smart cities rnetdrevet innovation ital demokrati global interne overnanceoutlook rens digitale forretningsmodel Dansk IGF 2013 rnetdrevet innovation ital demokrati global interne overnanceoutlook smart cities rens digitale forretningsmodel Program 9.00 Registrering og morgenkaffe 9.30 Velkomst ved Erhvervsstyrelsens direktør,

Læs mere

Dialogmøde om den faste Femern Bælt forbindelse 20. januar

Dialogmøde om den faste Femern Bælt forbindelse 20. januar 17. januar 2011 Dialogmøde om den faste Femern Bælt forbindelse 20. januar Beskrivelse af paneldeltagere Panel 1: Teknisk vurdering af projekterne Ove Lauritsen Civilingeniør (B) fra Danmarks Tekniske

Læs mere

EN NY MOBILITET? OVERVEJELSER OVER GRUNDLAGET FOR TRAFIKPLANLÆGNINGEN

EN NY MOBILITET? OVERVEJELSER OVER GRUNDLAGET FOR TRAFIKPLANLÆGNINGEN EN NY MOBILITET? OVERVEJELSER OVER GRUNDLAGET FOR TRAFIKPLANLÆGNINGEN Per Homann Jespersen, Lektor, trafikplanlægning og trafikpolitik, Roskilde Universitet Trafikdage, 26.8.2013 Spørgsmål 1. Hvad siger

Læs mere

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af: Udspil fra Danske Regioner 14-12-2007 Danmark har brug for en mobilitetsplan Danske Regioner opfordrer infrastrukturkommissionen til at anbefale, at der udarbejdes en mobilitetsplan efter hollandsk forbillede.

Læs mere

Bluetooth detektorer som ny cost efffektiv sensor i vejtrafikken

Bluetooth detektorer som ny cost efffektiv sensor i vejtrafikken Bluetooth detektorer som ny cost efffektiv sensor i vejtrafikken Forfattere: Harry Lahrmann Aalborg Universitet lahrmann@plan.aau.dk Kristian Skoven Pedersen Grontmij-Carl Bro KristianSkoven.Pedersen@grontmij-carlbro.dk

Læs mere

Den danske stat har ifølge Skatteministeriet en årlig indtægt på 310 mio. kr. fra vejafgiften/eurovignetten.

Den danske stat har ifølge Skatteministeriet en årlig indtægt på 310 mio. kr. fra vejafgiften/eurovignetten. Kørselsafgifter for lastbiler bliver en dyr affære Resumé Regeringen vil indføre kørselsafgifter for lastbiler, så lastbiler fremover skal betale pr. km på det overordnede vejnet. Dansk Industri har gennemgået

Læs mere

Danske Havnes Havnekonference 2014 Europas bedste havne. Tine Kirk Pedersen Markedsdirektør

Danske Havnes Havnekonference 2014 Europas bedste havne. Tine Kirk Pedersen Markedsdirektør Danske Havnes Havnekonference 2014 Europas bedste havne Tine Kirk Pedersen Markedsdirektør De tre forbindelser Sverige Danmark SGA035 Tyskland Sund & Bælt Holding A/S Den danske stat Den svenske stat Sund

Læs mere

HVORDAN FÅR VI MERE OG BEDRE KOLLEKTIV TRAFIK FOR PENGENE?

HVORDAN FÅR VI MERE OG BEDRE KOLLEKTIV TRAFIK FOR PENGENE? Organiseringen af den kollektive trafik i Greater Copenhagen HVORDAN FÅR VI MERE OG BEDRE KOLLEKTIV TRAFIK FOR PENGENE? Af Per Als, Otto Anker Nielsen, Claus Hedegaard Sørensen, Per Homann Jespersen FILOSOFI

Læs mere

Femern Bælt. ny forbindelse til Europa

Femern Bælt. ny forbindelse til Europa Femern Bælt en ny forbindelse til Europa En ny forbindelse til Europa Når man drøfter et stort projekt som den faste forbindelse over Femern Bælt, bliver man ofte mødt med indvendingen: Hvad skal vi med

Læs mere

Teknologi til opkrævning af kørselsafgifter i København

Teknologi til opkrævning af kørselsafgifter i København Teknologi til opkrævning af kørselsafgifter i København Management Konsulent Jens Peder Kristensen, KeyResearch Mail: jpk@keyresearch.dk 1 INTRODUKTION Dette notat beskriver tekniske muligheder for at

Læs mere

Færre omkostninger. flere muligheder. Tirsdag den 12. maj 2009, kl. 12.00 18.00 med efterfølgende middag Radisson SAS Scandinavia Hotel, København

Færre omkostninger. flere muligheder. Tirsdag den 12. maj 2009, kl. 12.00 18.00 med efterfølgende middag Radisson SAS Scandinavia Hotel, København Færre omkostninger. flere muligheder Invitation til Enterprise Briefing & Vision 2009 Tirsdag den 12. maj 2009, kl. 12.00 18.00 med efterfølgende middag Radisson SAS Scandinavia Hotel, København Hvilken

Læs mere

FRA NETVÆRK TIL DIALOG OG FREM MOD IMPLEMENTERING

FRA NETVÆRK TIL DIALOG OG FREM MOD IMPLEMENTERING FRA NETVÆRK TIL DIALOG OG FREM MOD IMPLEMENTERING Smart city En by, hvor myndigheder, virksomheder, vidensinstitutioner og borgere samarbejder om at udvikle byen En by, hvor ressourcerne (i bred forstand)

Læs mere

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT TRAFIKCHARTER GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne

Læs mere

Leo Larsen, adm. dir. Sund & Bælt Holding A/S Femern Bælt: Hvad har vi lært af Storebælt og Øresundsbron

Leo Larsen, adm. dir. Sund & Bælt Holding A/S Femern Bælt: Hvad har vi lært af Storebælt og Øresundsbron Leo Larsen, adm. dir. Sund & Bælt Holding A/S Femern Bælt: Hvad har vi lært af Storebælt og Øresundsbron 8. januar 2009 Disposition Sund & Bælts opgaver Sammenligning af de faste forbindelser Organisation

Læs mere

Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk

Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Præmis (1)? Investeringer er ikke nødvendigvis det mest effektive (transportpolitiske) virkemiddel I hvert

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Regionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler November 12, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Orientering om rejsekortet 27 august 2012 Trafikdage i Aalborg. Bjørn Wahlsten, adm. direktør i Rejsekort A/S

Orientering om rejsekortet 27 august 2012 Trafikdage i Aalborg. Bjørn Wahlsten, adm. direktør i Rejsekort A/S Orientering om rejsekortet 27 august 2012 Trafikdage i Aalborg Bjørn Wahlsten, adm. direktør i Rejsekort A/S Rejsekortsystemet - fakta Rejsekort A/S er ejet af trafikvirksomheder i Danmark og kravene til

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

En sammenhængende løsning, der reducerer trængsel ved at samtænke parkering, cykler og kollektiv trafik

En sammenhængende løsning, der reducerer trængsel ved at samtænke parkering, cykler og kollektiv trafik 20-08-2013 En sammenhængende løsning, der reducerer trængsel ved at samtænke parkering, cykler og kollektiv trafik - Løsningen er ved at blive implementeret og arbejdet er i gang. Der er blot brug for

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

Hovedstadsområdets Trafikselskab

Hovedstadsområdets Trafikselskab Hovedstadsområdets Trafikselskab Per Homann Jespersen/26. oktober 2012 - En alternativ organisering af den kollektive trafik øst for Storebælt Dette oplæg er et indspil til Trængselskommissionens arbejde

Læs mere

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser: 24. april 2009 Højere hastighed og klima Susanne Krawack og Martin Lidegaard Hastigheden på de danske veje har en signifikant betydning for transportsektorens udledning af CO2. Alligevel har det ikke været

Læs mere

NOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet

NOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet NOTAT Dato J. nr. 15. oktober 2015 2015-1850 Projekt om rejsetidsvariabilitet Den stigende mængde trafik på vejene giver mere udbredt trængsel, som medfører dels en stigning i de gennemsnitlige rejsetider,

Læs mere

13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV

13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV 13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV 13 EFFEKTIVE ITS TILTAG ITS DANMARK er en uafhængig netværksorganisation, der samler danske interessenter indenfor ITS. Organisationen

Læs mere

BÆREDYGTIG OMSTILLING AF

BÆREDYGTIG OMSTILLING AF BÆREDYGTIG OMSTILLING AF STORBYERS MOBILITET Sådan reducerer vi storbyernes trængsel og trafikforurening Sessionsarrangører: - Kjeld A. Larsen, Rådet for Bæredygtig Trafik - Gunnar Boye Olesen, Miljøorganisationen

Læs mere

TRAFIKKEN OG STRUKTUREN

TRAFIKKEN OG STRUKTUREN TRAFIKKEN OG STRUKTUREN TØF KONFERENCE 8. MARTS 2004 TRAFIKKENS ORGANISERING I KØBENHAVN Søren Elle, trafikplanlægger, Københavns Kommune OVERORDNET MÅLSÆTNING EN STÆRK, KONKURRENCEDYGTIG REGION MED EN

Læs mere

Er Global Classroom løsningen, der for første gang i historien kan skabe geografisk ligevægt i. fra København og Århus til Gedser og Skagen?

Er Global Classroom løsningen, der for første gang i historien kan skabe geografisk ligevægt i. fra København og Århus til Gedser og Skagen? Er Global Classroom løsningen, der for første gang i historien kan skabe geografisk ligevægt i uddannelsestilbudene... fra København og Århus til Gedser og Skagen? Hør mere om Global Classroom og deltag

Læs mere

Mobile løsninger for logistik og transport

Mobile løsninger for logistik og transport SEMINAR 3. JUNI 2015 INVITATION: Mobile løsninger for logistik og transport Mobilløsning: Overblik over biler og status på leverancer Ruteplanlægning: Spar helt op til 30% af de kørte km! Emballageregnskab:

Læs mere

17. Infrastruktur digitalisering og transport

17. Infrastruktur digitalisering og transport 17. 17. Infrastruktur digitalisering og transport Infrastruktur Infrastruktur er en samlet betegnelse for de netværk, der binder samfundet sammen. En velfungerende infrastruktur er et vigtigt fundament

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt Europaudvalget og Erhvervs- og Vækst-, og Eksportudvalget ERU. Udvalgssekretæren EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 22.

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER KOMMISSIONENS ARBEJDSDOKUMENT. Ledsagedokument til. Forslaget til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER KOMMISSIONENS ARBEJDSDOKUMENT. Ledsagedokument til. Forslaget til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 5.10.2006 SEK(2006) 1239 KOMMISSIONENS ARBEJDSDOKUMENT Ledsagedokument til Forslaget til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om eftermontering

Læs mere

Overtagelse af den regionale togdrift. Diskussion om betaling på 3. Limfjordsforbindelse. Nyt EU-projekt om brintbusser (Hydrogen)

Overtagelse af den regionale togdrift. Diskussion om betaling på 3. Limfjordsforbindelse. Nyt EU-projekt om brintbusser (Hydrogen) AKTUELT I REGION NORDJYLLAND V/ UDVALGSFORMAND OTTO KJÆR LARSEN 3 AKTUELLE EMNER I NORDJYLLAND Overtagelse af den regionale togdrift. Diskussion om betaling på 3. Limfjordsforbindelse Nyt EU-projekt om

Læs mere

HENRIK HARDER, OLE B. JENSEN, JES MADSEN & VICTOR ANDRADE Aalborg Universitet 2014. http://www.bikeability.dk/ 13-09-2013 1

HENRIK HARDER, OLE B. JENSEN, JES MADSEN & VICTOR ANDRADE Aalborg Universitet 2014. http://www.bikeability.dk/ 13-09-2013 1 Cykel infrastruktur investeringer HENRIK HARDER, OLE B. JENSEN, JES MADSEN & VICTOR ANDRADE Aalborg Universitet 2014 http://www.bikeability.dk/ 13-09-2013 1 UDGANGSPUNKTET I dette oplæg er fokus på hvilken

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 930 af 14. september. / Lene Skov Henningsen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 930 af 14. september. / Lene Skov Henningsen Skatteudvalget 2011-12 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 930 Offentligt J.nr. 12-0200893 Dato:18. december 2012 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 930

Læs mere

Analyse af beskatningsmodeller for lastbiler til understøttelse af Grøn Roadmap 2030

Analyse af beskatningsmodeller for lastbiler til understøttelse af Grøn Roadmap 2030 19-11-2015 Anders Kofoed-Wiuff Arbejdspapir Analyse af beskatningsmodeller for lastbiler til understøttelse af Grøn Roadmap 2030 Dette notat beskriver principper for beskatning af lastbiltransport og kommer

Læs mere

Den Sjællandske Tværforbindelse

Den Sjællandske Tværforbindelse CVR 48233511 Udgivelsesdato : 8. juni 2015 Vores reference : 22.2758.02 Udarbejdet : Sara Elisabeth Svantesson; Martin Elmegaard Mortensen Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Er OPP relevant ved en Københavnertunnel? v. Flemming Bækkeskov E. Pihl & Søn A.S.

Er OPP relevant ved en Københavnertunnel? v. Flemming Bækkeskov E. Pihl & Søn A.S. Er OPP relevant ved en Københavnertunnel? v. Flemming Bækkeskov E. Pihl & Søn A.S. 1 OPP-princippet 2 Rationalet 3 Udfordringer 4 Konklusion 1. OPP-princippet Bestiller (offentlige institutioner) Aktionærer

Læs mere

Letbane i Aalborg. en vision for udvikling af den kollektive trafik

Letbane i Aalborg. en vision for udvikling af den kollektive trafik Letbane i Aalborg en vision for udvikling af den kollektive trafik Den kollektive trafik er i fokus. Blandt årsagerne er den stigende trængsel, klimadebatten og behovet for at fastholde byernes tilgængelighed

Læs mere

Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager orienteringen om trafikbestilling 2016 til efterretning.

Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager orienteringen om trafikbestilling 2016 til efterretning. Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 25. juni 2015 Torsten Rasmussen 15 Orientering om trafikbestilling 2016 Indstilling: Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager orienteringen

Læs mere

HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR

HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR SAMMENLIGNET MED 5 ANDRE NORDEUROPÆISKE REGIONER 2014 Hovedstadsregionen er en international metropol med afgørende betydning for væksten i Danmark Stor befolkningstilvækst

Læs mere

Erfaringer med finansiering af infrastruktur i Danmark

Erfaringer med finansiering af infrastruktur i Danmark Statuskonference for strategiske analyser - 26. november 2012 Erfaringer med finansiering af infrastruktur i Danmark Kaj V. Holm Finansdirektør, Sund & Bælt Holding A/S Agenda Beskrivelse af statsgarantimodellen

Læs mere

16. januar 2015 BESLUTNINGSTAGERKONFERENCE & UDSTILLINGSÅBNING

16. januar 2015 BESLUTNINGSTAGERKONFERENCE & UDSTILLINGSÅBNING 16. januar 2015 BESLUTNINGSTAGERKONFERENCE & UDSTILLINGSÅBNING SKYBRUD OVERSVØMMELSER FÆLLES UDFORDRING MERE FOR PENGENE REKREATIV MERVÆRDI SUND FORNUFT Beslutningstagerkonference og udstillingsåbning

Læs mere

Bilag 3, Dialog med interessenter i forbindelse med udarbejdelse af indstilling

Bilag 3, Dialog med interessenter i forbindelse med udarbejdelse af indstilling KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik NOTAT Bilag 3, Dialog med interessenter i forbindelse med udarbejdelse af indstilling Anledningen til at igangsætte arbejdet med en politisk

Læs mere

Lærebogsmateriale til vej- og trafikfagene. Struktur, fremstilling og publicering

Lærebogsmateriale til vej- og trafikfagene. Struktur, fremstilling og publicering Lærebogsmateriale til vej- og trafikfagene f Struktur, fremstilling og publicering Program faggruppen 10.00 - Lærebogsmateriale Præsentation af idé Status t for lærebøger Diskussion af målgruppe og indhold

Læs mere

Infrastrukturprojekter i Danmark. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013

Infrastrukturprojekter i Danmark. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013 Infrastrukturprojekter i Danmark Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013 Infrastrukturfonden Aftale om investeringer i infrastruktur og transportsystemer i perioden 2009 2020 DKK

Læs mere

himlen - og hvad så? Anna B.O. Jensen

himlen - og hvad så? Anna B.O. Jensen Nye GNSS satellitter på himlen - og hvad så? Anna B.O. Jensen DdL Fagligt Møde, 31. januar 2014 Hvem er foredragsholderen? Uddannet: Landinspektør i 1994 Ph.d. i geodæsi fra Københavns Universitet Ansat:

Læs mere

ARCHIMEDES projektet

ARCHIMEDES projektet ARCHIMEDES projektet ARCHIMEDES projektet Aalborg er kendt som en af foregangsbyerne i Europa inden for miljø- og energirigtige løsninger på transportområdet. Med ARCHIMEDES projektet bliver denne placering

Læs mere

På rejser, der foretages inden for et amt, anvendes det amtslige trafikselskabs takst- og billetsystem.

På rejser, der foretages inden for et amt, anvendes det amtslige trafikselskabs takst- og billetsystem. Indlæg på Trafikdage på AAU, 24. aug. 1998 Af Jens Elsbo, COWI DSB og de regionale kollektive trafikselskaber uden for hovedstadsområdet indledte pr. 28. september 1997 et takstsamarbejde, der gør det

Læs mere

SØREN HAVE, 23 OKTOBER 2015

SØREN HAVE, 23 OKTOBER 2015 Billede fra www.skm.dk BÆREDYGTIG OMSTILLING AF BILBESKATNINGEN - HVORDAN KOMMER VI I GANG? SØREN HAVE, Kunne nogen ikke bare lave en el-cykelbil til 4 personer? Katrine, 8 år AGENDA 1 Hvorfor egentlig

Læs mere

Referat af mødet med branchepanelet for interoperabilitet og sikkerhed den 6. december 2011

Referat af mødet med branchepanelet for interoperabilitet og sikkerhed den 6. december 2011 Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 41 78 0155 kax@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Dato 8. december 2011 Referat af mødet med branchepanelet for interoperabilitet og sikkerhed den

Læs mere

Trængsel, forurening og uheld Er løsningen selvkørende biler? Jens Peder Kristensen KeyResearch jpk@keyresearch.dk Tel: 22 23 11 16

Trængsel, forurening og uheld Er løsningen selvkørende biler? Jens Peder Kristensen KeyResearch jpk@keyresearch.dk Tel: 22 23 11 16 Trængsel, forurening og uheld Er løsningen selvkørende biler? Jens Peder Kristensen KeyResearch jpk@keyresearch.dk Tel: 22 23 11 16 1 Bilens egne sensorer Radar, laser, video, ultralyd Cooperative systems

Læs mere

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og

Læs mere

NOTAT. Definition af trængsel. Trængselskommissionen CAB

NOTAT. Definition af trængsel. Trængselskommissionen CAB NOTAT Til Trængselskommissionen Vedr. Definition af trængsel Fra DTU Transport 7. oktober 2012 CAB En definition af trængsel skal sikre en ensartet forståelse af, hvad der menes med trængsel, hvad enten

Læs mere