PORSLAG TIL EN NATIONAL STRATEGI FOR SUNDHEDSVIDENSKAB

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PORSLAG TIL EN NATIONAL STRATEGI FOR SUNDHEDSVIDENSKAB"

Transkript

1 PORSLAG TIL EN NATIONAL STRATEGI FOR SUNDHEDSVIDENSKAB

2 Indhold FORORD 7 KAPITEL 1 9 RESUMÉ, KOMMISSORIUM OG ARBEJDS- TILRETTELÆGGELSE 9 KAPITEL 1A 11 Anbefalinger og resumé 11 Anbefalinger 71 Sundhedsvidenskabens forskerrekruttering, forskeruddannelse og forskerstillinger (Kapitel 3A) 12 Kriterier for prioritering (Kapitel 3B) 12 De specifikt prioriterede forskningsområder (Kapitel 3C) 12 Bevillingsstruktur og finansiering (Kapitel 3D) 14 Justering af strategien (Kapitel 3E) 16 Formidling af sundhedsvidenskabelige forskningsresultater (Kapitel 3F) 16 Resumé 16 KAPITEL 1B 19 Kommissorium og udvalgets medlemmer 19 NASTRA kommissoriet 19 Sammensætningen af NASTRA 20 KAPITEL 1C 22 Arbejdets tilrettelæggelse 22 Basisudvalget 22 Forebyggelsesudvalget 22 Forskerudvalget 24 Finansieringsudvalget 24 Justeringsudvalget 25 Informationsudvalget 25 NASTRAs kontakt til omverdenen 26 KAPITEL 2 27 BAGGRUND OG UDREDNING 27 KAPITEL 2A 29 Det sundhedsvidenskabelige forskningsområde 29 Sundhedsvidenskabens muligheder 29 Sundhedsvidenskabens dimensioner 30 Sundhedsvidenskabelig forskningsetik 32 Hvilken del af sundhedsvidenskaben gavner borgerne? 34 Dansk sundhedsvidenskabs internationale placering 35 KAPITEL 2B 37 Sundhedsvidenskabelige forskningsstrategier 37 Danske sundhedsvidenskabelige strategier 37 Norges sundhedsvidenskabelige forskningsstrategi 38 Engelske sundhedsvidenskabelige strategier 41 Tyske sundhedsvidenskabelige strategier 44 Fjerde rammeprogram for Det Europæiske Fællesskabs indsats inden for forskning, teknologisk udvikling og demonstrationsaktioner ( ) 45 EUs særprogram for biomedicin, forskning og sundhed Internationale strategier 46 KAPITEL 2C 48 Bibliometrisk belysning af dansk sundhedsvidenskab 48 Den sundhedsvidenskabelige artikel 48 De sundhedsvidenskabelige tidsskrifter 49 Bibliometriske analyser 51 Kvantiteten af dansk sundhedsvidenskab 52 Kvaliteten af dansk sundhedsvidenskab 52 KAPITEL 2D 58 Sygdomsområdernes belastninger og omkostninger 58 De vigtigste sygdomsområder 58 Sygdomsområders udbredelse før, nu og i fremtiden 58 Hvorledes måles belastning? 60 Befolkningens belastning af dødelighed, dødelighed i forhold til Norge og Sverige, og tabte leveår i alderen 0-70 år 62 Befolkningens belastning af tabte gode leveår, tilkendte helbredsbetingede førtidspensioner, langvarig sygdom, og aktivitetsbegrænsning 62 Sygdomsområders belastning af befolkningen, som den ses i sundhedsvæsenet 67 Sygelighed blandt fostre og nyfødte 69 Sygelighed blandt børn 69 Sygelighed blandt voksne 69 Sygelighed blandt ældre 71 Sygdom og sundhed fordelt på befolkningsgrupper og levevis 71 De samlede samfundsmæssige omkostninger for hvert enkelt sygdomsområde 74 Direkte og indirekte omkostninger 74 Metode 75 Resultater 76 Metodekommentarer og diskussion 76 Implicitte prioriteringskriterier 78 Mulige gevinster ved en øget forskningsmæssig indsats 79 Sygdomsforebyggelse 79 Sygdomsdiagnostik 80 Sygdomsbehandling 80 Sygdomspleje og -omsorg 80 Gevinst ved øget forskningsindsats i dansk sundhedsvidenskab 80 4 NASTRA

3 KAPITEL 2E 83 Forebyggelsesforskning 83 Definition af forebyggelse 83 Forskning i forebyggelse 83 Danske forudsætninger og muligheder for forebyggelsesforskning 86 KAPITEL 3 91 DEN NATIONALE STRATEGIS ELEMENTER 91 Den nationale strategis elementer 93 Karakteren af den foreslåede strategi 94 KAPITEL 3A Forskerrekruttering, forskeruddannelse og forskerstillinger Hvad karakteriserer en forsker? Hvor beskæftiges sundhedsvidenskabelige forskere - og med hvad? Forskeruddannelse Kvalitetssikring af forskeruddannelse Netværksdannelse og forskeruddannelse Behov, kapacitet, udbud og økonomi Anbefalinger KAPITEL 3B 113 Kriterier for prioritering af forskningsområder inden for dansk sundhedsvidenskab 113 Kriterier for prioritering 113 KAPITEL 3C 117 Prioriterede forskningsområder 117 Genetisk forskning 117 Genetisk epidemiologi 117 Genetisk diagnostik 118 Genterapi og behandling baseret på genteknologi 118 Genetik epidemiologi 119 Genetisk diagnostik 119 Genterapi og behandling baseret på genteknologi 119 Genetisk epidemiologi 120 Genetisk diagnostik 120 Genterapi og behandling baseret på genteknologi 120 Nationale Internationale Klinisk interventionsforskning Fase I undersøgelser Fase II undersøgelser Fase III undersøgelser Fase IV undersøgelser Andre metoder til vurdering af interventioners effekt Teknologivurdering Nationale strategier Internationale strategier Neuroforskning Nationale strategier Internationale strategier Forebyggelsesforskning Identifikation af årsags-virkningsforhold 133 Identifikation af nye forebyggelsesmetoder 133 Evaluering af forebyggelsesmetoder 133 Identifikation af årsags-virkningsforhold 135 Identifikation af nye forebyggelsesmetoder 135 Evaluering af forebyggelsesmetoder 135 Nationale 136 Internationale 136 KAPITEL 3D 139 Bevillings- og finansieringssystem for sundhedsvidenskaben 139 Dansk forskningsinvestering i international belysning 139 Finansieringskilder til dansk offentlig sundhedsvidenskab 141 Finansieringskilder til dansk industriel sundhedsvidenskab 142 Forskningsfinansiering fra internationale kilder 142 Bevillingsmæssig praksis og investering i sundhedsvidenskab i de udførende sektorer 144 Forskningsinvesteringens fordeling 148 Har dansk sundhedsvidenskab tilstrækkelige ressourcer? 149 Udvalgte internationale bevillings- og finansieringssystemer for sundhedsvidenskab 149 Overvejelser vedrørende organisering af de udenlandske sundhedsvidenskabelige finansierings- og bevillingssystemer 153 Forslag til bevillingsog finansieringssystem for dansk sundhedsvidenskab 154 Den sundhedsvidenskabelige bevillingsstruktur 155 Koordinering af forskningsaktivitet 158 Fremtidig finansiering af sundhedsvidenskabelig forskning 159 Forholdet mellem interne og eksterne bevillinger 162 Personalemæssige konsekvenser af den offentlige investering 162 KAPITEL 3E 166 Justering af den nationale sundhedsvidenskabelige strategi 166 Internationale metoder til kvalitetsbedømmelse af sundhedsvidenskab 166 Justering af internationale sundhedsvidenskabelige forskningsstrategier 168 Justering af forskningsstrategi på flere niveauer 170 Strategijustering 172 Evalueringskriterier og målevariable for den nationale strategi 172 Justeringsmuligheder 175 NASTRA 5

4 KAPITEL 3F 177 Sundhedsvidenskabelig forskningsinformation 177 Forskningsintern formidling 177 Forskningsekstern formidling 178 Eksisterende kanaler til forskningsekstern formidling 179 Et eksempel på mangelfuld formidling af forskningsresultater 179 Overvejelser og anbefalinger vedrørende en fremtidig formidlingsstrategi 182 KAPITEL ENGELSK RESUMÉ 187 CHAPTER Recommendations and summary 189 Recommendations 189 Recruiting of researchers, education of researchers, and positions for researchers within health research (Chapter 3A) 190 Criteria for selecting priority research areas (Chapter 3B) 190 The specific priority research areas (Chapter 3C) 190 Structure for funding and financing (Chapter 3D) 193 Adjustment of the strategy (Chapter 3E) 194 Dissemination of health research results (Chapter 3F) 194 Summary 194 Kan købes hos boghandleren eller hos Statens Information, INFOservice Postboks 1103, 1009 København K Tel , Fax Udgivet af: Forskningsministeriet Bredgade 43 Tel Fax: Tilrettelægning: Torben Ryle Kommunikation ApS. Tryk: Clausen Offset. Odense ISBN: For 00-1-bet. 6 NASTRA

5 FORORD Denne betænkning er afgivet af et udvalg nedsat af Forskningsministeren i april Baggrunden er den i gennemførte internationale evaluering af dansk sundhedsvidenskab, som bl.a. påpegede behovet for udformning af en national strategi. Et forberedende arbejde har været udført af Forskningspolitisk Råd i Det nationale strategiudvalg har afgivet betænkningen i enighed. Strategiudvalget har været sammensat af beslutningstagere fra centraladministrationen, industrien, sektorforskningsinstitutionerne, universiteterne, højere læreanstalter, sundhedsvæsenet og aktive forskere. Ved at nedsætte flere underudvalg, afholdelse af et midtvejs-seminar og udsendelse af nyhedsbreve er der blevet etableret en bred diskussion af de opgaver, som udvalget er pålagt at løse i henhold til kommissoriet. Sundhedsvidenskabelig forskning er en forudsætning for fortsat kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af forebyggelse, diagnostik, behandling og pleje - og intet lands sundhedsvæsen kan opretholde en høj kvalitet uden en nødvendig investering i sundheds lidenskab. Uden et dansk sundhedsvidenskabeligt forskningsengagement vil det danske sundhedsvæsen og den danske medicin- og medicotekniske-industri ikke være en kvalificeret modtager af forskningsresultater fra andre lande. Hermed kan befolkningen unddrages væsentlige fremskridt. En national strategi bør derfor ikke efterlade områder blottet for forskningsengagement, men skal være bredt dækkende. Det er imidlertid ikke i modstrid med ønsket om, at et begrænset antal centrale områder - med betydning for Danmarks borgere, sundhedsvæsen og industri - prioriteres særligt. Betænkningen beskæftiger sig også med bevillings- og finansieringssystemet for dansk sundhedsvidenskab. Der opstilles et regneeksempel for øgede bevillinger til dansk sundhedsvidenskab frem til og med år Beløbsstørrelsen skal ses i sammenhæng med, at de årlige sundhedsudgifter udgør ca. 55 mia. kr., og de samlede samfundsøkonomiske omkostninger forårsaget af sygdom vurderes at udgøre ca. 140 mia. kr. årligt. Denne betænkning indeholder - i overensstemmelse med kommissoriet - ikke anbefalinger om strategiens gennemførelse. Dette må afklares efterfølgende i det omfang, de politiske beslutningstagere ønsker at fremme forslaget til den nationale strategi. Elementerne i den nationale strategi, inkl. de prioriterede områder, vil tilsammen, efter udvalgets opfattelse, yde et værdifuldt bidrag inden for væsentlige sygdomsområder, som belaster de danske borgere og det danske samfund. København den 12. januar 1995 På udvalgets vegne Erik Juhl NASTRA 7

6 8 NASTRA

7 KAPITEL 1 RESUMÉ, KOMMISSORIUM OG ARBEJDS- TILRETTELÆGGELSE NASTRA 9

8 10 NASTRA

9 KAPITEL 1A Anbefalinger og resumé Anbefalinger Det nationale strategiudvalg for sundhedsvidenskab (NASTRA) foreslår en national strategi for dansk sundhedsvidenskab karakteriseret ved følgende elementer: At der sikres menneskelige ressourcer gennem en bevidst satsning på forskerrekruttering, forskeruddannelse og forskerstillinger (Kapitel 3A). At kun forskning af kvalitet bør udføres. Både eksisterende og nyetablerede forskningsmiljøer - såvel inden for som uden for de specifikt prioriterede områder - skal i åben konkurrence opnå finansiering fra offentlige og private kilder. Det konkurrencebaserede system er ikke i modstrid med synspunktet, at man udpeger et begrænset antal prioriteringsområder, som i særlig grad bør begunstiges ved tilførelsen af strategimidler under en stadig hensyntagen til kvalitetsbegrebet. At der opstilles kriterier for prioritering af forskningsindsatsen (Kapitel 3B). At der udpeges specifikt prioriterede forskningsområder (Kapitel 3C) omfattende: Genetisk forskning. Klinisk interventionsforskning. Neuroforskning. Forebyggelsesforskning. At strategien sikres gennemført ved en forenklet bevillingsstruktur og tilførsel af nødvendige økonomiske ressourcer (Kapitel 3D). At der sikres en evaluering af forskningsindsatsen som grundlag for en evt. justering af strategien (Kapitel 3E). At forskningsresultaterne formidles som en integreret del af forskningsindsatsen (Kapitel 3F). NASTRA 11

10 Sundhedsvidenskabens forskerrekruttering, forskeruddannelse og forskerstillinger (Kapitel 3A) NASTRA peger på, at forskerrekrutteringen skal sikre behovet for forskere ved såvel universiteter, i sundhedsvæsenet, ved sektorforskningsinstitutioner som i erhvervslivet. Det er udvalgets vurdering, at det er muligt at opnå den nødvendige forskerrekruttering med en kapacitet for forskeruddannelse svarende til ca. 200 sundhedsvidenskabelige ph.d.-grader pr. år. Forskeruddannelsens struktur bør tilpasses de vilkår, der særligt karakteriserer sundhedsvidenskabelige kandidatuddannelser og kandidaternes videre karriereforløb. Forskeruddannelsen bør sikres ved forøgelse af finansieringsgrundlaget. Gennemførligheden af det prioriterede område ud fra en generel vurdering af ressourcerne, såvel menneskelige, strukturelle som økonomiske. Sandsynligheden for, at en øget forskningsindsats i Danmark inden for området kan føre til holdbare resultater. De specifikt prioriterede forskningsområder (Kapitel 3C) De specifikt prioriterede forskningsområder omfatter: Genetisk forskning. Klinisk interventionsforskning. Neuroforskning. Forebyggelsesforskning. Kriterier for prioritering (Kapitel 3B) Strategien er udarbejdet på basis af følgende kriterier for prioritering af forskningsområder inden for dansk sundhedsvidenskab: Udsigten til, at de sygdomsområder, der i Danmark udgør en dominerende, aktuel eller fremtidig byrde for den enkelte eller for samfundet, vil nyde væsentlig gavn af det prioriterede område med hensyn til forebyggelse, diagnostik, behandling eller pleje. Eksistensen af eller muligheden for udvikling af danske forskningsmiljøer, som indenfor området har eller kan få en særlig position set i forhold til den internationale forskningsverden. Sandsynligheden for, at der indenfor området kan forventes fremtidige forskningsgennembrud. Harmoni med allerede udmeldte nationale og internationale sundhedsvidenskabelige strategiplaner. Mulighed for økonomisk støtte generelt til området. Genetisk forskning Det er generne, der styrer dannelsen af proteinmolekyler i vores organisme, og det er bl.a. disse molekyler, der regulerer cellen og får cellerne til at fungere i en integreret balance. Det er ligeledes gener i bakterier, vira og svampe, der bestemmer deres evne til at forårsage infektioner. Derfor er det genetiske/molekylærbiologiske forskningsområde væsentligt. Den genetiske forskning er midt i en dramati sk udvikling. Et storstilet, internationalt forskningsprogram - det Humane Genom Projekt (HUGO) - er i fuld gang med at kortlægge de menneskelige gener (ca. 3 milliarder basepar). Udviklingen har ført til væsentlige fremskridt i forståelsen af sygdommes udvikling, bedre muligheder for diagnostik, og sidst men ikke mindst har genteknologien åbnet for muligheden for behandling (genterapi). De områder, der i dag og årene fremover vil få væsentlig betydning inden for den sundhedsvidenskabelige molekylærgenetiske forskning, omfatter: Genetisk epidemiologi, hvor samspillet mellem de menneskelige gener og ydre påvirkninger/ levevis kan analyseres i relation til sygdomsudvikling. Det er i dag klart, at de fleste af de 12 NASTRA

11 hyppige, alvorlige sygdomme er et resultat af et samspil mellem bestemte sæt af gener og ydre faktorer. Genetisk diagnostik, hvor analysen af gener og/ eller genprodukter (proteinmolekyler) kan forudsige risikoen for sygdomsudvikling. En sådan viden åbner mulighed for præventive interventioner lige fra et præimplantationsstadie til senere i livet. Genterapi og behandling baseret på genteknologi, hvor den moderne molekylærbiologi kan udnyttes til behandling af en lang række sygdomme, der ellers helt eller delvist har været uden behandlingsmuligheder. Den form for genterapi, der omhandles her, omfatter alene såkaldt somatisk genterapi, hvor de tilførte gener senest går til grunde, når patienten dør. De etiske aspekter ved den form for genterapi adskiller sig herved ikke principielt fra en række andre former for lægelig behandling af alvorlig sygdom. Klinisk interventionsforskning Klinisk forskning har det formål at skabe grundlaget for direkte forbedringer i forebyggelse, diagnostik, behandling og pleje. Klinisk interventionsforskning udføres inden for området af den sundhedsvidenskabelige forskning, der benævnes anvendelsesorienteret klinisk forskning. Intervention kommer af det latinske ord interventio, som betyder mellemkomst. Klinisk interventionsforskning omfatter således vurdering af forebyggelsesmæssige, diagnostiske, behandlingsmæssige og plejemæssige procedurer. Et andet og ofte brugt ord for klinisk interventionsforskning er kliniske undersøgelser. Grundlaget for at gennemføre klinisk interventionsforskning er Helsinki-II-deklarationen, Lov om et videnskabsetisk komitésystem og behandling af biomedicinske forskningsprojekter, samt EU-retningslinierne 'God Klinisk Praksis'. Der kan inden for det næste par år forventes indført retningslinier for god statistisk praksis, god databehandlingspraksis, god praksis for sundhedsøkonomiske analyser, livskvalitetsmål mv. i EUsammenhæng. Klinisk interventionsforskning inddeles sædvanligvis i fire forskellige faser, som tager sit udgangspunkt i medicinindustriens udvikling af lægemidler. Fase I undersøgelser er de første undersøgelser på mennesker, ofte raske, frivillige, som har det formål at belyse sikkerheden ved at udføre en ny intervention. Fase II undersøgelser har som hovedformål på kort sigt at vurdere sikkerheden af en given intervention på patienter, der lider af den sygdom, den pågældende intervention er beregnet til. Fase III undersøgelser (såkaldte lodtrækningsundersøgelser) benyttes, når en intervention har vist sig at være rimelig sikker og stadig synes at kunne virke effektivt på en sygdomsproces. Den overordnede terapeutiske effektivitet og sikkerhed på såvel kortere som længere sigt bliver undersøgt i denne fase, som bygger på et sammenlignende design. Patienterne randomiseres (via lodtrækning) til at modtage en af to eller flere forud planlagte interventioner. Metoden sikrer, at man ved sammenligningen i videst mulig grad vurderer effekten af interventionen, og ikke blot forskellighed i de grupper, der sammenlignes. Fase IV undersøgelser udføres med henblik på at få øget viden om allerede registrerede præparater eller accepterede interventioner for at vurdere forekomsten af sjældne bivirkninger. Neuroforskning Neuroforskning (hjerneforskning) omfatter såvel biomedicinsk grundforskning, klinisk forskning og samfundsmedicinsk forskning i hjernens funktion i normal tilstand og ved sygdomme. De store sygdomsområder, der knytter sig til neuroforskning, omfatter psykiske lidelser samt sygdomme i nervesystemet, og visse sygdomme i øjne og ører. Hjernen er det overordnede organ, der direkte eller indirekte styrer alle andre organer i organismen samt organismens funktioner. Forstyrrelser i hjernen er derfor forbundet med mangeartede NASTRA. 13

12 symptomer og syndromer strækkende sig fra psykiske forstyrrelser til specifikke neurologiske sygdomme med symptomer i form af lammelser, føleforstyrrelser, smerter mv. Neuroforskningen er midt i en dramatisk udvikling såvel inden for psykiatri, neurologi som neurokirurgi. Dansk forskning placerer sig inden for flere områder helt i front inden for den internationale forskning. Der findes adskillige velorganiserede og stærke forskergrupper, der beskæftiger sig med forskningen. Neuroforskningen kan groft inddeles i: Biomedicinsk grundvidenskabelig neuroforskning, hvor effekten af kemiske og fysiske manipulationer vurderes på cellulært og regionalt niveau i hjernen. Klinisk neuroforskning, hvor kliniske sygdomsbilleder hos mennesker sættes i relation til afvigende biologiske forhold i hjernen (klinisk basalforskning), og hvor nye behandlingsmetoder med udgangspunkt i resultater fra grundforskningen og den kliniske basalforskning udvikles og afprøves (klinisk strategisk og klinisk anvendelsesorienteret neuroforskning). Epidemiologisk neuroforskning, hvor forekomsten af hjernelidelser i befolkningen og i særlige befolkningsgrupper belyses ved systematisk registrering af sygdomsforekomsten. Forebyggelsesforskning Forebyggelsesforskning har til formål, at: Forklare, hvorledes det går til, at mennesker holder sig sunde og raske eller bliver syge og dør. Afklare, hvorledes sygdom kan forhindres i befolkningen i almindelighed eller i dele af befolkningen, som af den ene eller den anden grund er særligt udsatte for at blive syge. Det er endvidere forebyggelsesforskningens opgave at udvikle metoder og interventioner, som kan forhindre forværring af eller tilbagefald i sygdom. Evaluere alle disse metoders og interventioners effektivitet. Forebyggelse betyder at forhindre noget ubehageligt i at ske. Inden for sundhedsvæsenet betyder forebyggelse først og fremmest at forhindre sygdom, men begrebet bruges også i udvidet forstand til at omfatte tiltag for at bevare og fremme sundhed. Sundhedsbegrebet i sig selv er vanskeligere at definere end sygdom, men en god definition er Verdenssundhedsorganisationens klassiske: Sundhed er ikke blot fravær af sygdom og symptomer, men også tilstedeværelse af fysisk, psykisk og socialt velbefindende eller trivsel ('well being'). Forebyggelse kan sættes ind på forskellige trin i en sygdoms opståen og forløb: Primær forebyggelse er forebyggelse før nogen form for sygelig tilstand er at spore. Som noget væsentligt omfatter begrebet også sundhedsfremme. Forebyggende tiltag kan være rettet mod enkeltpersoner, eksempelvis deres livsstil, eller mod forhold i miljøet, eksempelvis levekår. Ved sekundær forebyggelse forstår man vejledning eller behandling af personer, som er i øget risiko for at blive syge. Det kan være, fordi de har en tilstand (risikofaktor), der kan føre til egentlig sygdom, men det kan også være, fordi de har et forstadium til sygdom. Ved tertiær forebyggelse forstås forebyggelse over for syge mennesker for at undgå, at sygdommen vender tilbage eller, at den forværres. Bevillingsstruktur og finansiering (Kapitel 3D) Danmark investerer ca. 1,7% af bruttonationalproduktet i forskning, svarende til 14,1 mia. kr. i Danmarks totale offentlige og private investering i sundhedsvidenskab udgjorde i ,1 mia. kr. svarende til 0,37% af bruttonationalproduktet. Heraf investerede det offentlige 1,1 mia. kr., private fonde og organisationer mv. 0,4 mia. kr. og industrien 1,6 mia. kr. Der findes over 200 kilder, der investerer i sundhedsvidenskabelig forskning, hvilket gør området vanskeligt overskueligt. Udvalget foreslår, at bevillingsstrukturen gøres tre-strenget: 14 NASTRA

13 Fordelingen af øgede bevillinger til sundhedsvidenskabelig forskning for årene (mio. kr prisniveau). Interne offentlige bevillingerkanaliseres direkte fra ministerium, amtsråd eller bestyrelse til forskningsinstitutionen. Eksterne offentlige bevillinger kanaliseres gennem Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd til forskningsinstitutionen. Eksterne private bevillinger kanaliseres direkte fra firma eller fond til forskningsinstitutionen. Skal den foreslåede nationale strategi lykkes, er det vigtigt, at der tildeles sundhedsvidenskaben nye ressourcer af en betydelig størrelse. NASTRA har taget udgangspunkt i OECD-evalueringen af dansk forskning, som anbefaler, at den samlede forskningsinvestering skal øges fra de nuværende 1,7% til 2,0% af bruttonationalproduktet i år På baggrund heraf har udvalget - på basis af en række forudsætninger - opstillet et regneeksempel, der viser størrelsesordenen af de nye ressourcer, der bør tilføres sundhedsvidenskaben, samt foreslået en fordeling af disse beløb. Investeringsbehovet vil blive beskrevet under betegnelsen'offentlig investering'. Der er imidlertid ikke hermed taget stilling til, om investeringsbehovet udelukkende skal dækkes via offentlig finansiering. Regneeksemplet viser, at den offentlige investering i sundhedsvidenskabelig forskning bør forøges med mio. kr. årligt over 6 år, eller i alt med 1,0 mia. kr. i år 2000 målt i prisniveau. Fordeling af de nytilførte midler foreslås at ske således: Da finansiering af forskeruddannelse er et særligt problem, afsættes bevillinger hertil forlods. Fordelingen af de øvrige ny tilførte midler foreslås herefter at ske med ca. 25% til interne offentlige bevillinger til de sundhedsvidenskabelige fakulteter og Danmarks Farmaceutiske Højskole, ca. 25% til interne offentlige bevillinger til sundhedsvæsenet og sundhedsvidenskabelige sektorforsknings-institutioner og ca. 50% til eksterne offentlige bevillinger. De eksterne offentlige bevillinger foreslås hovedsageligt administreret af Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd. Forslaget vedrørende de nytilførte bevillinger er vist i nedenstående tabel. Udvalget foreslår, at koordinering af forskningsaktiviteter fremmes mest muligt, bl.a. gennem etablering af koordinerende forsknings- og udviklingsudvalg i tilknytning til universiteterne og universitetssygehusene. NASTRA 15

14 Justering af strategien (Kapitel 3E) Justering af en national strategi for sundhedsvidenskab bør kun ske med store intervaller (fx hvert 5. år) og skal baseres på en evaluering af strategiens evne til at opfylde de opstillede mål i lyset af den samfundsmæssige udvikling. Som evalueringskriterier foreslås følgende til måling af strategiens evne til at sikre opfyldelsen af målsætningen for den sundhedsvidenskabelige forskning: Kvalitet. Ressourcetilførsel. Dækning. Relevans for sundhedsvæsenet. Forskerrekruttering. Industriel relevans. Måling af justeringskriterierne bør tage udgangspunkt i på forhånd definerede og faste variable, ske årligt og indgå i den forskningspolitiske redegørelse til Folketinget. Hvert 5. år bør et særligt udpeget organ vurdere strategiens justeringsbehov. Justering af den nationale strategi må ske på det overordnede, langsigtede plan og ikke sammenblandes med styringskompetencerne på lavere niveauer. Højst mulig målopfyldelse på alle planlægningsniveauer kræver, at der er beslutningsdygtighed til at foretage justerende handlinger, at disse justeringer foretages på baggrund af konkrete evalueringer af målopfyldelse, og at justeringerne får karakter af en justeringsmekanisme, der belønner god målopfyldelse på bekostning af dårlig målopfyldelse. Formidling af sundhedsvidenskabelige forskningsresultater (Kapitel 3F) Forskningsresultater skal formidles som en del af forskningsprocessen til andre forskere. Denne interne forskningsformidling (forskningsformidling blandt forskere inden for et delområde af sundhedsvidenskaben), er ikke tilstrækkelig effektiv, men bør effektiviseres gennem en øget anvendelse af edb-baserede informationsnetværk. Udvalget anbefaler en endnu stærkere indsats i formidlingen til 'eksterne' interessenter: Fagpersoner (uden for et givent forskningsområde), beslutningstagere og borgere. Udvalget peger på en række virkemidler, herunder oprustning af uddannelsen af formidlere og etablering af en målrettet informationskanal til centrale beslutningstagere. Resumé i Kapitel IB beskrives baggrunden for NASTRAs nedsættelse samt udvalgets kommissorium og sammensætning. NASTRA fik til opgave at udarbejde en samlet overordnet forskningsstrategi for den danske sundhedsvidenskab. Strategien skulle tage udgangspunkt i sundhedspolitiske og forskningsmæssige hensyn, herunder virke inspirerende for sikring af kvalitet og kvantitet, men skulle også i videst mulige omfang inddrage andre samfundspolitiske og erhvervspolitiske hensyn. Den nationale strategi skulle udformes med mindst en 5-årig tidshorisont og på en måde, der gør det muligt at lade strategien udgøre fundamentet for ministeriers, forskningsråds, amters og kommuners, fondsbestyrelsers mfl. nationale såvel som internationale prioriteringer. Desuden indeholder kommissoriet en række specifikke opgaver vedrørende udarbejdelse af prioriteringskriterier, prioriteringsområder, finansiering og bevillingsmæssig praksis, forskerrekruttering og forskeruddannelse, forebyggelse, justering og information. Udvalget blev sammensat af repræsentanter, indstillet af de relevante interessenter inden for sundhedsvidenskabelig forskning og sundhedsvæsenet. I Kapitel IC redegøres for arbejdets tilrettelæggelse. På det første møde i NASTRA besluttedes det at nedsætte 6 underudvalg, der fik til opgave at stille forslag til løsning af specifikke dele af kommissoriet. Der blev nedsat følgende underudvalg: 16 NASTRA

15 Basisudvalget. Forebyggelsesudvalget. Forskerudvalget. Finansieringsudvalget. Justeringsudvalget. Informationsudvalget. Underudvalgene blev sammensat af medlemmer af NASTRA og eksperter uden for NASTRAs kreds. Underudvalgene afleverede deres forslag i form af rapporter, der har dannet basis for hovedudvalgets udarbejdelse af kapitler i betænkningen (Kapitlerne 2D, 2E, 3A, 3D, 3E og 3F). Det sundhedsvidenskabelige forskningsområde er beskrevet i Kapitel 2A. Der redegøres for sundhedsvidenskabens muligheder og sundhedsvidenskabens opdeling i biomedicinsk grundforskning, klinisk forskning og samfundsmedicinsk forskning. En tværgående opdeling af disse hovedområder i basalforskning, strategisk forskning og anvendelsesorienteret forskning introduceres. Sundhedsvidenskabelig forskningsetik beskrives tillige med dansk sundhedsvidenskabs internationale placering. I Kapitel 2B redegøres for hidtidige danske sundhedsvidenskabelige forskningsstrategier samt strategier for Norge, England og Tyskland. EUs særprogram for biomedicin, forskning og sundhed, , omtales. Bibliometrisk belysning af dansk sundhedsvidenskab finder sted i Kapitel 2C. Der redegøres for den sundhedsvidenskabelige artikel, de sundhedsvidenskabelige tidsskrifter, ekspertvurdering, tidsskriftvirkningsfaktoren og bibliometriske analyser. Kvantiteten og kvaliteten af dansk sundhedsvidenskab belyses på baggrund af bibliometriske analyser, og det påpeges, at dansk sundhedsvidenskab sakker bagud i forhold til de lande, vi sædvanligvis sammenligner os med. Kapitel 2D omhandler sygdomsområders belastninger og omkostninger med udgangspunkt i de vigtigste sygdomsområder (hjerte-karsygdomme, kræft, luftvejssygdomme, skader/ulykker, sygdomme i fordøjelsesorganer, ernæringsstofskiftesygdomme, psykiske lidelser, sygdomme i nervesystem, øjne og ører, sygdomme i urinveje og kønsorganer, infektionssygdomme, muskel-skeletsygdomme, sygdomme ved svangerskab m.m. og andre sygdomme) analyseres deres belastning af befolkningen ud fra foreliggende data vedrørende dødelighed (dødsfald, dødsfald under 65 år, relativ dødelighed (i forhold til Norge og Sverige), og tabte leveår i alderen 0-70 år), sygdom (selvoplevet tabte gode leveår for 16-årige, langvarig sygdom, aktivitetsbegrænsning i sidste 14 dage samt helbredsbetinget førtidspension), forbrug (sengedage på sygehus, kontakt til egen læge og medicinbrug) og samfundsøkonomiske omkostninger. De sammenstillede data viser klart - såfremt en samlet vurdering af dødelighed, sygdom, forbrug og omkostninger benyttes - at følgende fire sygdomsområder, opstillet i alfabetisk rækkefølge, belaster befolkningen mest: Hjerte-karsygdomme. Kræft. Muskel-skeletsygdomme. Psykiske lidelser. Disse sygdomsområder repræsenterer tilsammen: Ca. 73% af samtlige dødsfald. Ca. 75% af samtlige helbredsbetingede førtidspensioner. Ca. 56% af samtlige sengedage. Ca. 56% af samtlige sygdomsrelaterede omkostninger. Forebyggelsesforskning er beskrevet i Kapitel 2E. Det videnskabelige grundlag for rational forebyggelse vil også fremover blive tilvejebragt af mange forskellige forskningsdiscipliner. Skal denne forskning styrkes, er det derfor nødvendigt, at forebyggelsesaspekter indgår sammen med selvfølgelige krav til kvalitet, gennemførlighed m.m. i prioritering af forskningsbevillinger i en lang række forskellige sammenhænge. Genetisk forskning, klinisk interventionsforskning og neuroforskning rummer en række muligheder for ny erkendelse af betydning for forebyggelse. NASTRA 17

16 Den genetiske epidemiologi bør tilgodeses i særlig grad, og der bør nedsættes en ekspertgruppe for at tilrettelægge en national indsats på dette felt, hvor Danmark har så betydelige muligheder for at indtage en international førerposition. Inden for klinisk forskning er den randomiserede undersøgelse i særlig grad egnet til at afklare, om forebyggelse virker som forventet. Den bør derfor i højere grad, end tilfældet er nu, lægges til grund for vurderingen af nye forebyggelsestiltag. Neuroforskningen rummer en række forebyggelsesvidenskabelige problemstillinger, især af genetisk-epidemiologisk og social-psykiatrisk art. Forebyggelsesforskning bør i stigende grad bero på brobygning mellem genetisk epidemiologi, klinisk forskning og en række af de discipliner, som i øvrigt indgår i forebyggelsesforskning, herunder adfærdsforskningen. Forebyggelsesforskning, der udnytter mulighederne for brobygning mellem disse discipliner, bør prioriteres særligt højt. Resuméer af Kapitlerne 3A-3F, der udgør elementerne i den nationale strategi, er angivet ovenfor under anbefalinger. Kapitel 4 repræsenterer en engelsk oversættelse af aktuelle Kapitel 1A. 18 NASTRA

17 KAPITEL 1B Kommissorium og udvalgets medlemmer Baggrunden for at udforme en national strategi for sundhedsvidenskab skyldes flere forhold. WHOs sundhedspolitiske mål for Europa 'Sundhed for alle i år 2000' - som Danmark tilsluttede sig i indeholder 38 målsætninger (1). Det 32. mål angiver: Før år 1990 bør alle medlemslande have formuleret forskningsstrategier, som skal stimulere undersøgelser til forbedring af anvendelsen og forøgelsen af den viden, som er nødvendig for at støtte deres udvikling frem mod sundhed for alle. I løbet af 1980'erne formulerede Statens Lægevidenskabelige (nuværende Sundhedsvidenskabelige) Forskningsråd et ønske om at udarbejde en national strategi for dansk sundhedsvidenskab (2). Igennem de senere år er nationale sundhedsvidenskabelige strategier udarbejdet i en række lande. Således har Norge, England og Tyskland udformet nationale sundhedsvidenskabelige strategier (Kapitel 2B). Sverige er i gang hermed. EU arbejder med forskningsprogrammer. Dansk sundhedsvidenskabelig forskning blev i perioden underkastet en international evaluering. Arbejdet førte frem til den såkaldte SOFIE-rapport, som blev endeligt udgivet i 1993 (3). Et af de undersøgte områder var den overordnede organisation og struktur af dansk sundhedsvidenskabelig forskning, og rapporten anbefalede, at der blev udarbejdet en national strategi for den sundhedsvidenskabelige forskning. Forskningspolitisk Råd anbefalede på baggrund heraf, at regeringen iværksatte udarbejdelsen af en national strategi for sundhedsvidenskab. I forbindelse hermed anmodede Regeringen i oktober 1992 Forskningspolitisk Råd om at iværksætte det forberedende arbejde for et udvalg, der skulle have til opgave at formulere en national strategi for sundhedsforskning. Resultatet af det forberedende arbejde i Forskningspolitisk Råds regi blev 2 rapporter om grundlaget for en national strategi for sundhedsforskning (en grundvidenskabelig og en sundhedspolitisk orienteret del) (4,5), der blev afgivet til Forskningsministeren i september 1993 sammen med rådets anbefalinger. På denne baggrund blev kommissoriet for Det nationale strategiudvalg for sundhedsvidenskab (NASTRA) udarbejdet. NASTRA kommissoriet Det nationale strategiudvalg for sundhedsvidenskab fik følgende kommissorium: 1. Udvalget nedsættes af og refererer til Forskningsministeren og har til opgave at udarbejde en samlet overordnet forskningsstrategi for den danske sundhedsvidenskab og udvikling. Strategien skal tage udgangspunkt i sundhedspolitiske og forskningsmæssige hensyn, herunder virke inspirerende for sikring af kvalitet og kvantitet; men skal også i videst muligt omfang inddrage andre samfundspolitiske samt erhvervspolitiske hensyn. Den nationale strategi skal udformes med mindst en 5-årig tidshorisont og på en måde, der gør det muligt at lade strategien udgøre fundamentet for ministeriers, forskningsråds, amter og kommuners, fondsbestyrelsers mfl. nationale såvel som internationale prioriteringer. 2. Udvalgets opgaver er, - at udarbejde kriterier for prioritering af den offentlige sundhedsvidenskab, idet der bl. a. ønskes inddraget de forskellige sygdomsområders belastning af befolkningen, de samlede samfundsmæssige omkostninger for hvert enkelt sygdomsområde, de mulige gevinster ved en øget indsats, samt de ressourcer i videste forstand, som findes i de eksisterende forskningsmiljøer, - at udarbejde en prioriteret liste over områder under anvendelse af de udarbejdede kriterier, NASTRA»19

18 hvor en særlig dansk forskningsindsats er mulig og findes vigtig, - at angive omfang og kilder for den nødvendigefinansiering for at sikre en rimelig implementering af den fremlagte prioritering, - at fremkomme med forslag til fordeling og bevilligsmæssigpraksis af forskningsmidlerne imellem og inden for hovedområderne af sundhedsforskningen. Udvalget fastlægger selv antal og afgrænsning af relevante hovedområder. Samspillet med finansieringen fra internationale programmer, fx EUs forskningsprogrammer og DA- NlDA-programmer, bør inddrages, - at beskrive overordnede principper for forskerrekruttering, forskeruddannelse og for etablering af forskerstillinger, samt beskrive samarbejds- og netværksdannelser mellem forskere - offentlige såvel som private; nationale såvel som internationale, - at udpege forskningsområder, der muliggør forbedretforebyggelse af de prioriterede sygdomsområder, - at udarbejde forslag til procedure for enrullende justering af den lagte nationale strategi med angivelse af, hvorledes de forskningsmæssige og sundhedspolitiske samt de øvrige samfunds- og erhvervspolitiske hensyn sikres inddraget. Det bør angives, hvordan det nødvendige informationsgrundlag, herunder produktivitets- og kvalitetsevaluering fremskaffes, og hvem der har ansvaret herfor, - at udarbejde forslag til en effektiv information om og formidling af dansk sundhedsforsknings resultater til borgerne, offentlige myndigheder og dansk erhvervsliv. 3. Formanden kan nedsætte undergrupper til bearbejdning af særlige problemstillinger, og der kan indkaldes særligt sagkyndige. 4. Udvalget udarbejder en samlet indstilling, der forelægges Forskningsministeren inden udgangen af Udvalget består af 15 medlemmer samt en formand. Alle medlemmer udpeges i deres personlige egenskab af Forskningsministeren sale-. des: 2 medlemmer efter indstilling fra SundhedsministerietsRådgivende Forskningsudvalg, 1 medlem efter indstilling fra øvrige ministeriers rådgivende forskningsudvalg, 2 medlemmer efter indstilling fra Amtsrådsforeningen, 1 medlem efter indstilling fra Kommunernes Landsforening, Københavns og Frederiksberg Kommuner, 2 medlemmer efter indstilling fra de sundhedsvidenskabelige dekaner og rektor for Danmarks Farmaceutiske Højskole, 2 medlemmer efter indstilling fra Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd, 2 medlemmer efter indstilling fra Sektorforskningens Direktørkollegium og universitetshospitalerne, 2 medlemmer efter indstilling fra større nationale, private fonde inden for sundhedsområdet, 1 medlem efter indstilling fra Dansk Industri. 6. Udvalget sekretariatsbetjenes af Forskningsministeriet samt Sundhedsministeriet efter nærmere aftale med formanden. 7. Udvalgets medlemmer modtager ikke honorar. De indstillingsberettigede parter forventes selv at dække udgifter ved udvalgsmedlemmers deltagelse i møder. Sammensætningen af NASTRA Forskningsministeren udpegede Sundhedsdirektør, dr.med. Erik Juhl, Direktoratet for Københavns Sundhedsvæsen som formand for NASTRA. Forskningsministeren nedsatte ud fra de indkomne forslag fra de indstillingsberettigede parter NASTRA. Udvalget fik følgende sammensætning: Forskningsleder, sociolog, ph.d., sygeplejerske Lis Adamsen, Universitetshospitalernes Center for Sygeplejeforskning - indstillet af øvrige ministerier. Direktør, cand.jur. Peter Mondrup Braad, Dansk Sygehus Institut - indstillet af Amtsrådsforeningen. Professor, dr.med. Jens Christian Djurhuus, Århus Universitetshospital SKS - indstillet af Sek- 20 NASTRA

19 torforskningens Direktørkollegium og universitetshospitalerne. Professor, dr.med. Ole Færgeman, Århus Universitetshospital AAS - indstillet af større nationale, private fonde. Overlæge, dr.med. Annette Gjerris, Set. Hans Hospital - indstillet af Kommunernes Landsforening, Københavns og Frederiksberg Kommuner., Centerdirektør Jens Kristian Gøtrik, Rigshospitalet - indstillet af større nationale, private fonde. Dekan, professor, dr.med. Mogens Hørder, Odense Universitetshospital - indstillet af de sundhedsvidenskabelige dekaner og rektor for Danmarks Farmaceutiske Højskole. Rektor, dr.pharm. Birthe Jensen, Danmarks Farmaceutiske Højskole - indstillet af de sundhedsvidenskabelige dekaner og rektor for Danmarks Farmaceutiske Højskole. Kontorchef, cand.scient.pol. Ida Sofie Jensen, Amtsrådsforeningen - indstillet af Amtsrådsforeningen. Medicinaldirektør, dr.med. Palle Juul-Jensen, ^Sundhedsstyrelsen - indstillet af Sundhedsministeriets Rådgivende Forskningsudvalg. Afdelingschef, cand.jur. Jette Mersing, Sundheds- ministeriet - indstillet af Sundhedsministeriets Rådgivende Forskningsudvalg. Professor, dr.med. Ebba Nexø, Århus Universi- ' tetshospital ÅKH - indstillet af Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd. Forskningsdirektør, ph.d. Poul Rødbro Rasmussen, Løvens Kemiske Fabrik - indstillet af Dansk Industri. Professor, dr.med. Mikael Rørth, Rigshospitalet - indstillet af Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd. Det nationale strategiudvalg har været sekretariatsbetjent af NASTRA-sekretariatet bestående af: Lægelig sekretær, dr.med. Christian Gluud. Juridisk sekretær, fuldmægtig, cand.jur. Bent Rasmussen. Administrativ sekretær Merete von Holstein. Endvidere har korrespondent Birgitte Bredesen, ledende sekretær Anne Hee, assistentaspirant Lisbeth Henriksen og administrator Vibeke Munk bistået med tekstbehandling og skrivetekstredigering af betænkningen. Referencer 1. World Health Organization. Research policies for health for all. World Health Organization. Regional Office for Europe. Copenhagen. European Health for All Series, No Statens Lægevidenskabelige Forskningsråd. Sundhed og sygdom - en strategiplan fra Statens Lægevidenskabelige Forskningsråd. Forskningsdirektoratet, The Danish Council for Research Policy. International evaluation of Danish health research. Conclusions and recommendations. The Danish Council for Research Policy, Forskningspolitisk Råd. Grundlag for en national strategi for sundhedsforskning. Grundvidenskabelig del. Forskningspolitisk Råd, Forskningspolitisk Råd. Grundlag for en national strategi for sundhedsforskning. Sundhedspolitisk orienteret. Forskningspolitisk Råd, Administrerende direktør, civ.ing., M.S., M.B. A.,. ph.d. Lars Pallesen, Statens Seruminstitut - indstillet af Sektorforskningens Direktørkollegium og universitetshospitalerne. NASTRA 21

20 KAPITEL 1C Arbejdets tilrettelæggelse På det første møde i NASTRA, den 22. april 1994, besluttede udvalget at nedsætte 6 underudvalg. På baggrund af NASTRAs kommissorium blev der udarbejdet kommissorier for underudvalgene. Kommissorierne for de 6 underudvalg og underudvalgenes sammensætning er beskrevet nedenfor. På samme møde blev mødeaktiviteten for NA- STRA og afleveringsfrister for NASTRAs underudvalg planlagt (Fig 1). Underudvalgene afleverede deres forslag i form af rapporter, der har dannet basis for hovedudvalgets udarbejdelse af kapitler i betænkningen (Kapitlerne 2D, 2E, 3A, 3D, 3E og 3F). Basisudvalget Underudvalgets kommissorium var, at analysere og sammenstille de foreliggende data vedrørende: - De vigtige sygdomsområders belastning af befolkningen i Danmark. - De samlede samfundsmæssige omkostninger for hvert enkelt sygdomsområde og beskrive de mulige gevinster ved en øget indsats. Basisudvalget fik følgende sammensætning: Formand: Direktør, lie.med. Finn Kamper-Jørgensen, Dansk Institut for Klinisk Epidemiologi (DIKE). Medlemmer: Overlæge, dr.med. Annette Gjerris, Set. Hans Hospital. Afdelingschef, cand.jur. Jette Mersing, Sundhedsministeriet. Overlæge Ole Svane, Direktoratet for Arbejdstilsynet. Lektor, cand.rer.soc. Jes Søgaard, Center for Helsetjenesteforskning og Socialpolitik, Odense Universitet. Cheflæge, overlæge, dr.med. Leif Mosekilde, Århus Universitetshospital AAS. Kontorchef, dr.med. Lars Iversen, Sundhedsstyrelsen. Basisudvalget har endvidere modtaget ekspertbistand fra forskningsleder, cand.stat. Mette Madsen, DIKE, forskningsleder, cand.scient.soc. Niels Kristian Rasmussen, DIKE, direktionssekretær Per Lunde Jensen, Direktoratet for Arbejdstilsynet samt centerleder, dr.med. Jørgen Vestbo, Institut for Sygdomsforebyggelse. Basisudvalget er blevet sekretariatsbetjent af N ASTR A- sekretariatet. Forebyggelsesudvalget Underudvalgets kommissorium var, at udpege forskningsområder, der muliggør forbedret forebyggelse bl.a. af de prioriterede sygdomsområder, idet underudvalget bedes inddrage det forskningsmæssige grundlag for allerede eksisterende forebyggelses in itiativer. Forebyggelsesudvalget fik følgende sammensætning: Formand: Professor, dr.med. Ole Færgeman, Århus Universitetshospital AAS. Medlemmer: Forskningsleder, sociolog, ph.d., sygeplejerske Lis Adamsen, Universitetshospitalernes Center for Sygeplejeforskning. Kontorchef, cand.polit. Jens Egsgaard, Direktoratet for Københavns Sundhedsvæsen. 22 NASTRA

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD

DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD Et værktøj til vurdering af forskningens kvalitet og relevans Udgivet af: Danmarks Forskningspolitiske Råd Juni 2006 Forsknings og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011. Sag nr. Emne: 1 bilag

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011. Sag nr. Emne: 1 bilag REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011 Sag nr. Emne: 1 bilag Amager Amager Hospital - Total for hospitalet 2011 Mio. kr. 2011 pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder Hospitalsledelsen Sundvej 30 DK-8700 Horsens Telefon +45 7927 4444 Telefax +45 7927 4930 www.regionshospitalethorsens.dk post@horsens.rm.dk Lokal strategi

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut

Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut I medfør af 3 stk. 2 i lov nr. 326 af 5. maj 2004 om sektorforskningsinstitutioner fastsætter økonomi- og erhvervsministeren denne vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut.

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Museum Lolland-Falster

Museum Lolland-Falster Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse

Læs mere

DES i STARS. Reimar W. Thomsen Bestyrelsen, Dansk Epidemiologisk Selskab

DES i STARS. Reimar W. Thomsen Bestyrelsen, Dansk Epidemiologisk Selskab DES i STARS Reimar W. Thomsen Bestyrelsen, Dansk Epidemiologisk Selskab Optakten Fælles åbent brev + foretræde for sundhedsudvalget angående adgang til de danske sundhedsregistre ved DES, DSFE, DSFolkesundhed

Læs mere

US AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET

US AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET US AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET STRUKTUR, ROLLE OG FUNKTION Arbejdsgruppen om akademiske råd, 12. oktober 2011 2 DISPOSITION Indhold Indledning Universitetslovens bestemmelser...

Læs mere

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark The Voice of Foreign Companies Sundhedspolitisk agenda Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark November 24, 2008 Baggrund Sundhedsambitionen Vi er overbevist om, at Danmark har midlerne

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Godkendelse af biomedicinske forskningsprojekter

Godkendelse af biomedicinske forskningsprojekter Godkendelse af biomedicinske forskningsprojekter -regler og egne erfaringer Rikke Lund, lektor cand.med. ph.d. Afdeling for Social Medicin Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet, sept.

Læs mere

Bilag om det forskningsfinansierende system 1

Bilag om det forskningsfinansierende system 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 3 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 30. november 2005 Bilag om det forskningsfinansierende

Læs mere

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 2 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 30. november

Læs mere

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst.

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. På WHO s generalforsamling i 1998 vedtog medlemslandene herunder Danmark en verdenssundhedsdeklaration omhandlende

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Europaudvalget 2007 2801 - konkurrenceevne Bilag 5 Offentligt

Europaudvalget 2007 2801 - konkurrenceevne Bilag 5 Offentligt Europaudvalget 2007 2801 - konkurrenceevne Bilag 5 Offentligt Notat Samlenotat til Folketingets Europaudvalg med henblik på møde i Rådet (Konkurrenceevne industri, indre marked, forskning) den 21. 22.

Læs mere

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Kl. 8.15-9.00 Registrering og morgenmad Kl. 9.00-9.15 Velkomst v. Sophie

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af, hvordan hospitaler forvalter eksterne forskningsmidler.

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af, hvordan hospitaler forvalter eksterne forskningsmidler. Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af, hvordan hospitaler forvalter eksterne forskningsmidler April 2014 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Region Midtjylland Sundhed. Referat

Region Midtjylland Sundhed. Referat Region Midtjylland Sundhed 30. juni 2015 /ELSJOA Referat til møde i Koordinationsudvalg for hospitaler og universitet 26. maj 2015 kl. 15:30 i HL's mødelokale, Nørrebrogade 44 Indholdsfortegnelse Pkt.

Læs mere

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer Hillerød Hospital Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer 2010-2012 Fysioterapeuter Ergoterapeuter Sygeplejersker Bioanalytikere Jordemødre Radiografer Kliniske diætister

Læs mere

Koncernledelsen, bestående af direktionen, afdelings- og stabschefer, medvirker til at skabe tværgående sammenhæng i organisationen.

Koncernledelsen, bestående af direktionen, afdelings- og stabschefer, medvirker til at skabe tværgående sammenhæng i organisationen. Notat vedr. administrativ hovedstruktur i Silkeborg Kommune Indhold Den administrative hovedstruktur 1. Direktionen 2. Koncernledelsen 3. Direktører 4. Afdelings- / stabschefer Den administrative hovedstruktur

Læs mere

Det bliver lettere at se forskel på syge og raske gener i Danmark

Det bliver lettere at se forskel på syge og raske gener i Danmark Det bliver lettere at se forskel på syge og raske gener i Danmark Det bliver lettere at diagnosticere genetisk betingede sygdomme i Danmark, efter at forskere har nået første milepæl i kortlægningen af

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Notat om proces for vurdering af og beslutning om indkomne forslag til temaer for udmøntning af Knæk Cancer 2013-midler

Notat om proces for vurdering af og beslutning om indkomne forslag til temaer for udmøntning af Knæk Cancer 2013-midler 17. december 2013/EH Notat om proces for vurdering af og beslutning om indkomne forslag til temaer for udmøntning af Knæk Cancer 2013-midler Indkomne forslag til temaer for Knæk Cancer 2013 I december

Læs mere

Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden

Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden 20. marts 2015 1. INDLEDNING... 3 2. OVERORDNET ADMINISTRATIV ORGANISERING... 4 2.1 Koncerndirektion... 4 2.2 Koncerncentre... 5 2.3 Hospitaler... 6 2.3.1 Hospitalsdirektioner...

Læs mere

Notat om proces for vurdering af og beslutning om indkomne forslag til temaer for udmøntning af Knæk Cancer 2013-midler

Notat om proces for vurdering af og beslutning om indkomne forslag til temaer for udmøntning af Knæk Cancer 2013-midler Notat om proces for vurdering af og beslutning om indkomne forslag til temaer for udmøntning af Knæk Cancer 2013-midler Indkomne forslag til temaer for Knæk Cancer 2013 I december 2012 rettede Kræftens

Læs mere

Høringssvar vedr. Kommissionens forslag til EU s syvende rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling

Høringssvar vedr. Kommissionens forslag til EU s syvende rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Att.: Charlotte Pedersen Den 13. maj 2005 Sagsnr. 200500436 Høringssvar vedr. Kommissionens forslag til EU s syvende rammeprogram for forskning og teknologisk

Læs mere

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH Århus - en by i bevægelse. Sundhedsredegørelse og strategier

Læs mere

Clinical. Clinical Research Centre. CRCHomepage. RC esearch entre. v/ Linda Andresen og Ove Andersen

Clinical. Clinical Research Centre. CRCHomepage. RC esearch entre. v/ Linda Andresen og Ove Andersen Clinical Research Centre CRCHomepage From bench to bedside and back Biomarkers in Cancer-Virology and Inflammation Clinical RC esearch entre v/ Linda Andresen og Ove Andersen Baggrund Forskningschef for

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Søger personer med nyopdaget type 2 diabetes til et nationalt videnskabeligt projekt.

Søger personer med nyopdaget type 2 diabetes til et nationalt videnskabeligt projekt. Deltagerinformation Projekttitel: DD2 - Dansk center for strategisk forskning i type 2 diabetes Godkendt af Den Videnskabsetiske Komité for Region Syddanmark, journal nr. S-201000082. Søger personer med

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Implementeringsforskning i Danmark Med udgangspunkt i arbejdet med kliniske retningslinjer i Sundhedsstyrelsen

Implementeringsforskning i Danmark Med udgangspunkt i arbejdet med kliniske retningslinjer i Sundhedsstyrelsen Implementeringsforskning i Danmark Med udgangspunkt i arbejdet med kliniske retningslinjer i Sundhedsstyrelsen DASYS Forskningsråd: Implementeringsforskning. Masterclass med vinkler på en nyere forskningsdisciplin

Læs mere

Abdominalcentret Centerstrategi 2011-2013

Abdominalcentret Centerstrategi 2011-2013 Abdominalcentret Centerstrategi 2011-2013 Indledning Rigshospitalets direktion har formuleret en række visioner og mål for Rigshospitalet frem til 2020 og i tilknytning hertil udarbejdet strategier som

Læs mere

S NYT U MEDDELELSER FRA. SELSKABET FOR NATURLÆRENS UDBREDELSE NOVEMBER 2003 Stiftet 1824 af H.C. Ørsted 17. årgang nr. 11

S NYT U MEDDELELSER FRA. SELSKABET FOR NATURLÆRENS UDBREDELSE NOVEMBER 2003 Stiftet 1824 af H.C. Ørsted 17. årgang nr. 11 S NYT U MEDDELELSER FRA SELSKABET FOR NATURLÆRENS UDBREDELSE NOVEMBER 2003 Stiftet 1824 af H.C. Ørsted 17. årgang nr. 11 Elektromagnetiske Felter og Sundhed v/professor Jørgen Bach Andersen, Ålborg Universitet

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Råd for socialt udsatte

Råd for socialt udsatte Råd for socialt udsatte Side 1 af 9 Indholdsfortegnelse. Kommissorium for rådet Formål med rådet... 3 Definition af udsatte... 3 Rådets sammensætning... 4 Rådets Arbejdsområder... 5 Tidsplan og mål...

Læs mere

Dansk titel Cand.scient. i biologi. Engelsk titel Master of Science in Biology. Adgangskrav Bacheloruddannelse i biologi

Dansk titel Cand.scient. i biologi. Engelsk titel Master of Science in Biology. Adgangskrav Bacheloruddannelse i biologi Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i biologi ved Aalborg Univesitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2014

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2014 Det Medicinske Selskab i København > Efterår 2014 > Sæsonprogram for efterår 2014 Møderne afholdes i Domus Medica, Kristianiagade 12 Tirsdag den 23. september kl. 20.00: Tirsdag den 7. oktober kl. 20.00:

Læs mere

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2015

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2015 Det Medicinske Selskab i København > Efterår 2015 > Sæsonprogram for efterår 2015 Møderne afholdes i Domus Medica, Kristianiagade 12 Tirsdag den 22. september kl. 20.00: Tirsdag den 6. oktober kl. 20.00:

Læs mere

Godt bestyrelsesarbejde i KAB

Godt bestyrelsesarbejde i KAB Direktionen 1. april 2004 jny/cat/has / 20040401EndeligUdgaveGodtBestyArb.wpd Godt bestyrelsesarbejde i KAB 1. Indledning Dette dokument indeholder en række tilkendegivelser, som KAB s bestyrelse både

Læs mere

Corporate Governance Anbefalinger og Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse og ekstern revision.

Corporate Governance Anbefalinger og Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse og ekstern revision. Sparekassen skal i forbindelse med indkaldelsen til repræsentantskabet forholde sig til Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse og ekstern revision, der knytter sig til dele af Corporate Governance

Læs mere

Arbejde for repræsentation af sygeplejersker og de øvrige MVUgrupper i forskningsrådene og deres vurderingsudvalg.

Arbejde for repræsentation af sygeplejersker og de øvrige MVUgrupper i forskningsrådene og deres vurderingsudvalg. DSR - områder Udfordringer Anbefalinger til DSR Finansiering Rekruttering og fastholdelse af forskere samt forskeruddannelse af sygeplejersker kræver finansiering. Det er vanskeligt for sygeplejersker

Læs mere

Kommunal økonomi, regional økonomi eller samfundsøkonomi?

Kommunal økonomi, regional økonomi eller samfundsøkonomi? Kommunal økonomi, regional økonomi eller samfundsøkonomi? Christian Kronborg Lektor i sundhedsøkonomi Institut for Sundhedstjenesteforskning Sundhedsøkonomi Agenda Finansiering af det danske sundhedsvæsen

Læs mere

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk Patientinddragelse Morten Freil Direktør Danske Patienter www.danskepatienter.dk Oplægget Sundhedsvæsenets udfordringer nu og i fremtiden Patientinddragelse i eget forløb i udvikling af sundhedsvæsenets

Læs mere

29. maj 2015. Årsrapport 2014

29. maj 2015. Årsrapport 2014 29. maj 215 Årsrapport 214 Indhold Indhold... 2 GCP-enhedens mission... 3 GCP-enhedens vision.... 3 Organisation... 4 Organisatorisk tilknytning... 4 Styregruppe... 4 Finansiering... 4 Personale... 4 Aktiviteter...

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et sundhedsvidenskabeligt forsøg

Deltagerinformation om deltagelse i et sundhedsvidenskabeligt forsøg Deltagerinformation om deltagelse i et sundhedsvidenskabeligt forsøg Forsøgets titel: Individuel tværfaglig intervention for børn med cerebral parese Betydningen af tre- dimensionel klinisk ganganalyse

Læs mere

Indstilling fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet klinisk genetik

Indstilling fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet klinisk genetik Den Lægelige Videreuddannelse Region Syd Sekretariatet 13. april 2004 J.nr.2-03-00132-2003 EKJ Indstilling fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet klinisk genetik Indledning Klinisk genetik

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

BACHELOR- UDDANNELSER

BACHELOR- UDDANNELSER det sundhedsvidenskabelige fakultet københavns universitet BACHELOR- UDDANNELSER det sundhedsvi københavns univer Med fokus på sundhed og sygdom hos mennesker og dyr bacheloruddannelser på sund VELKOMMEN

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Kommissorium for Udvalg om åbenhed om den økonomiske støtte til politiske partier

Kommissorium for Udvalg om åbenhed om den økonomiske støtte til politiske partier Lovafdelingen Dato: 11. marts 2014 Kontor: Lovkvalitetskontoret Sagsbeh: Katrine Busch Sagsnr.: 2011-750-0013 Dok.: 1109053 Kommissorium for Udvalg om åbenhed om den økonomiske støtte til politiske partier

Læs mere

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Med et BUM! Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Konferencen, der foregår den 30. marts 2009, sætter fokus på vilkårene for kommunikationscentrenes rehabilitering af

Læs mere

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning - Det kræver faglig ledelse Oplæg ved Helen Bernt Andersen Sygeplejedirektør Rigshospitalet Fra projekt til program 27. November 2012 Rigshospitalet

Læs mere

Udkast til afslag på godkendelse

Udkast til afslag på godkendelse Aalborg Universitet aau@aau.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aalborg Universitets ansøgning om godkendelse af ny

Læs mere

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Ministeren for Sundhed og Forebyggelse 5. februar 2008 Statsrevisoratet Christiansborg Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Statsrevisorerne har ved brev af 6. december 2007 anmodet

Læs mere

Den Centrale Videnskabsetiske. Før du beslutter dig. Forsøgspersoner til sundhedsvidenskabelige forsøg. Videnskabsetiske

Den Centrale Videnskabsetiske. Før du beslutter dig. Forsøgspersoner til sundhedsvidenskabelige forsøg. Videnskabsetiske Den Centrale Videnskabsetiske Komité Før du beslutter dig Forsøgspersoner til sundhedsvidenskabelige forsøg De Videnskabsetiske Komitéer i Danmark FØR DU BESLUTTER DIG - Forsøgspersoner til sundhedsvidenskabelige

Læs mere

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne det samlede ansvar for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning og den borgerrettede

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2010

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2010 Det Medicinske Selskab i København > Efterår 2010 > Sæsonplan for efterår 2010 Møderne afholdes i Domus Medica, Kristianiagade 12 Tirsdag den 5. oktober Kl. 20.00 Alm. prakt. læge Mikkel Vass Tænk dig

Læs mere

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Udgangspunkt Hvad er rehabilitering og hvad betyder denne

Læs mere

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri (Gældende) Udskriftsdato: 7. januar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 7-702-03-199/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Vedrørende inhabilitet i forbindelse med bestyrelsesbeslutning om udbudsplaceringer

Vedrørende inhabilitet i forbindelse med bestyrelsesbeslutning om udbudsplaceringer Bestyrelsen for Professionshøjskolen Sjælland University College Slagelsevej 7 4180 Sorø Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk

Læs mere

Vedr.: Rekruttering og karriereveje for fysioterapeuter i forskning

Vedr.: Rekruttering og karriereveje for fysioterapeuter i forskning Notat Profession og kompetence Vedr.: Rekruttering og karriereveje for fysioterapeuter i forskning Baggrund Videnskabelige råd i Danske Fysioterapeuter (herefter: rådet) har som sit andet tema valgt Rekruttering

Læs mere

Strategi for Forskning i Kræftsygepleje Onkologisk Afdeling, Århus Universitetshospital 2011 2016

Strategi for Forskning i Kræftsygepleje Onkologisk Afdeling, Århus Universitetshospital 2011 2016 Strategi for Forskning i Kræftsygepleje Onkologisk Afdeling, Århus Universitetshospital 2011 2016 I 2003 etablerede Onkologisk Afdeling Enheden Sygepleje, Uddannelse, Udvikling og Forskning (SUUF) (1).

Læs mere

Fra forskning til diagnostik og behandling

Fra forskning til diagnostik og behandling Oktober 2013 Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Fra forskning til diagnostik og behandling Forskningsstrategi 2013-2018 INDHOLD Forord... 3 Et solidt fundament at bygge videre på... 4 Sådan styrker

Læs mere

Komitéen for god Fondsledelse

Komitéen for god Fondsledelse Præsentation af Komitéens udkast til Anbefalinger for god Fondsledelse v/ formand for Komitéen Marianne Philip 1 Baggrund 60 i lov om erhvervsdrivende fonde (vedtaget 3. juni 2014) Bestyrelsen skal redegøre

Læs mere

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

!  #! $% &!' ( ) &  & & #'& ') & ** ') '& & * '& # & * *  &* ') *  & # & * * & # &  * & # &  * * * * $,-. ,.!* * ! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*

Læs mere

LÆGEFORENINGEN. Sikker behandling med medicinsk udstyr. Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr

LÆGEFORENINGEN. Sikker behandling med medicinsk udstyr. Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr LÆGEFORENINGEN Sikker behandling med medicinsk udstyr Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr Udkast til politikpapir kort version. Lægemøde 2015 Plastre, hofteproteser, høreapparater,

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

NATIONALT UDVALG VEDR. NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJER

NATIONALT UDVALG VEDR. NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJER NATIONALT UDVALG VEDR. NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJER R E F E R A T Emne 1. 2. møde i nationalt udvalg for nationale kliniske retningslinjer Mødedato Onsdag den 30. januar 2012, kl. 13-16 Sted, mødelokale

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

Amgros udbud og effekt. Flemming Sonne, Adm. direktør, Amgros I/S Onsdag den 22. januar 2014

Amgros udbud og effekt. Flemming Sonne, Adm. direktør, Amgros I/S Onsdag den 22. januar 2014 Amgros udbud og effekt Flemming Sonne, Adm. direktør, Amgros I/S Onsdag den 22. januar 2014 Hvilke variable har betydning for prognosticering af lægemiddeløkonomi? Nye lægemidler Hvad er i pipeline ift.

Læs mere

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital Introduktion til MAST Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital 1 Indhold Hvorfor evaluere effekt af telemedicin og velfærdsteknologi? Baggrund for MAST MAST: formål og de tre trin Første trin:

Læs mere

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Den nuværende organisatoriske situation Lov om social service stiller krav om sammenhæng i den indsats som tilbydes borgerne i

Læs mere

Stillingsbeskrivelser for projektleder og forskersporet i KORA

Stillingsbeskrivelser for projektleder og forskersporet i KORA 22.5.2013 Stillingsbeskrivelser for projektleder og forskersporet i KORA I dette notat beskrives de kompetencer, vi ønsker at opdyrke/understøtte i KORA med afsæt i, at KORA skal have to sidestillede spor

Læs mere

Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultets retningslinjer for udarbejdelse af bedømmelsesudvalgsindstillinger i forbindelse med doktorafhandlinger

Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultets retningslinjer for udarbejdelse af bedømmelsesudvalgsindstillinger i forbindelse med doktorafhandlinger Godkendt december 2013 Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultets retningslinjer for udarbejdelse af bedømmelsesudvalgsindstillinger i forbindelse med doktorafhandlinger I. Indledning Formålet med en vejledning

Læs mere

INTRODUKTION TIL LUNDBECK. Thomas Klee, Landechef Lundbeck Danmark

INTRODUKTION TIL LUNDBECK. Thomas Klee, Landechef Lundbeck Danmark INTRODUKTION TIL LUNDBECK Thomas Klee, Landechef Lundbeck Danmark LUNDBECK: KORT FORTALT Lundbeck er en global medicinalvirksomhed med speciale i hjernesygdomme Vi arbejder med forskning og udvikling af

Læs mere

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden kvalitetspolitik - 1 Hvorfor en kvalitetspolitik?

Læs mere

rammer for ansættelse af læger i stillinger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb.

rammer for ansættelse af læger i stillinger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb. N O T A T 02-07-2008 Sag nr. 06/4341 Dokumentnr. 39599/08 Procedure for ansættelse af læger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb Thomas I. Jensen Tel. 35298198 E-mail: tij@regioner.dk Indledning

Læs mere

HANDLEPLAN FOR ØGET ÅBENHED I SAMARBEJDET MELLEM

HANDLEPLAN FOR ØGET ÅBENHED I SAMARBEJDET MELLEM MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE, DECEMBER 2013 HANDLEPLAN FOR ØGET ÅBENHED I SAMARBEJDET MELLEM SUNDHEDSPERSONER OG LÆGEMIDDEL- OG MEDICOINDUSTRIEN I dag samarbejder mange læger, tandlæger, apotekere

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Pernille Due, professor, dr.med. Forskningsleder for Forskningsprogrammet Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens

Læs mere

Brønderslev Kommune. Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol

Brønderslev Kommune. Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol Brønderslev Kommune Sundhedsudvalget Beslutningsprotokol Dato: 14. januar 2008 Lokale: Mødelokale 219, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: 13.15-14.45 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side Åbne sager: 01/66 Institutionsbesøg...

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Lægemiddeløkonomi og Prognosticering KRIS

Lægemiddeløkonomi og Prognosticering KRIS Lægemiddeløkonomi og Prognosticering KRIS Klinikchef Per Gandrup Klinik Kirurgi og Kræftbehandling Kan vi bruge KRIS til dette? Regeringen overvejer prioriteringsinstitut Af Ole Nikolaj Møbjerg Toft 12.

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

EU-Kommissionen fremlagde sidste

EU-Kommissionen fremlagde sidste Branche Ny lovgivning for klinisk forskning på vej igennem EU-systemet EU-Kommissionen vil styrke og ikke mindst effektivisere rammerne for gennemførelse af kliniske forsøg i Europa og har derfor fremlagt

Læs mere