Denne indeholder vedhæftede fil(er) sendt fra "RNP CE573" (Aficio MP C2051).

Transkript

1 Forslag dyrehavegaard, projektet Green Zoo Sagsnummer: Oprettet: Dokumentejer: Lise-Lotte Larsen Emne: Oprettet: Dokumentdato: Fysisk placering: Afsender Forslag dyrehavegaard, projektet Green Zoo Journalnøgle(r): Besked: P16 Tillæg til kommuneplanen, Kommunale planer, planforslag og virksomhedsplaner omfattende dele af kommunen Pernille Kvarning/PKV/LTK, Tina Reinicke/REI/LTK, Anna Pi Poulsen/ANPP/LTK E-post: raadus_3_sal_ricoh_2051 Tekst: Fra: raadus_3_sal_ricoh_2051 Dato: :53:48 Til: "Lotte" Emne: Message from "RNP CE573" Denne indeholder vedhæftede fil(er) sendt fra "RNP CE573" (Aficio MP C2051). Scanningsdato: :53:48 (+0200) Kontakt: raadus_3_sal_ricoh_2051

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

16

17

18

19

20

21

22

23

24

25

26

27

28

29

30

31

32

33

34

35

36

37

38 Fra John Jeppesen - Høringssvar Sagsnummer: Oprettet: Dokumentejer: Pernille Kvarning Emne: Fra John Jeppesen - Høringssvar Oprettet: Dokumentdato: Fysisk placering: Afsender GoPro Journalnøgle(r): Besked: P16 Tillæg til kommuneplanen, Kommunale planer, planforslag og virksomhedsplaner omfattende dele af kommunen E-post: raadus_3_sal_ricoh_2051 Tekst: Fra: raadus_3_sal_ricoh_2051 Dato: :03:09 Til: "Johanne" <jje@ltk.dk> Emne: Message from "RNP CE573" Denne indeholder vedhæftede fil(er) sendt fra "RNP CE573" (Aficio MP C2051). Scanningsdato: :03:08 (+0200) Kontakt: raadus_3_sal_ricoh_2051

39

40

41

42

43 Høringssvar Sagsnummer: Oprettet: Dokumentejer: Tina Reinicke Emne: Høringssvar Oprettet: Dokumentdato: Fysisk placering: Afsender Journalnøgle(r): Besked: P16 Tillæg til kommuneplanen, Kommunale planer, planforslag og virksomhedsplaner omfattende dele af kommunen E-post: Rolf Aagaard-Svendsen Tekst: Fra: Rolf Aagaard-Svendsen Dato: :56:41 Til: Emne: Høringssvar Med venlig hilsen Rolf Aagaard-Svendsen Christian Winthers Vej 21B 2800 Kgs. Lyngby Telefon: (prv) (mob)

44 Forhøring om Dyrehavegårds jorder og tracéet langs Helsingørmotorvejen Høringssvar fra Rolf Aagaard-Svendsen, Christian Winthers Vej 21B, 2800 Kgs. Lyngby Tracéet mellem Lundtoftegårdsvej og Helsingørmotorvejen Tracéet mellem Lundtoftegårdsvej og Helsingørmotorvejen kan anvendes til (studenter)boliger og erhverv med tilknytning til DTU. Der skal etableres/bevares et beplantningsbælte langs motorvejen så indtrykket af grøn by bevares og forbedres. Dyrehavegårds jorder på østsiden af Helsingørmotorvejen Dyrehavegårds jorder på østsiden af Helsingørmotorvejen skal sikres som et aktivt landbrugsområde. Bygninger må kun opføres, hvis de er med til at understøtte anvendelsen som aktivt landbrug og borgernes adgang. Dyrehavegård, en væsentlig kvalitet i Lyngby-Taarbæk Kommunes profil Dyrehavegård en væsentlig kvalitet i Lyngby-Taarbæk Kommunes profil. Lyngby-Taarbæk Kommune består af skov, strand, å, søer, moser, boligområder, detailhandel, erhverv, universitet og så et stadigt aktivt landbrug. Den kombination så tæt på storbyen er enestående og er med til at gøre det at bo i Lyngby-Taarbæk til noget særligt. Dyrehavegård er den sidste aktive gård i Lyngby-Taarbæk Kommune. Forsvinder den, er der et stykke kulturarv og en landskabsmæssig kvalitet, der går tabt. Så længe det er muligt at drive landbrug på Dyrehavegård på fornuftig vis, skal vi afholde os fra at gøre indhug i arealerne. Jo mindre jord jo mindre rentabelt. Hvis vi bebygger alle de grønne og åbne områder, som ikke er fredede, fjerner vi mange af de kvaliteter, der er medvirkende til, at vi har valgt at bo her. Hvor er nødvendigheden for at bygge på Dyrehavegård? Inden man begynder at planlægge andre anvendelser for Dyrehavegårds jorder bør man stille sig nogle fundamentale spørgsmål. Hvilke kvaliteter tilfører det Lyngby-Taarbæk kommune? Hvilke kvaliteter mistes? Hvor er nødvendigheden for at bygge på Dyrehavegård? Det sidste større disponible område i kommunen er Dyrehavegårds jorder, og det kribler i fingrene på arkitekter, byplanlæggere, entreprenører, developere og politikere m.fl. for at bebygge det. Nogle fremfører det argument, at det jo ikke bare kan blive liggende sådan der. På et eller andet tidspunkt må der ske noget, og så vi må hellere lægge nogen planer for det før eller siden. Men hvorfor? Hvorfor skal ethvert areal, hvor øjet kan række længere end 20 m, bebygges? Hvem gavner det? Hvor er nødvendigheden? Er det nødvendigt for menneskehedens fremtid? Danmarks fremtid? Lyngby-Taarbæk Kommunes fremtid? Bliver kommunen mere attraktiv for borgerne, kommende borgere, erhvervslivet osv. ved at erstatte noget, der i sin sammenhæng er unikt, med noget, som er ordinært? Inden man bebygger de sidste ledige arealer skal man besvare de spørgsmål. Svarene på alle de spørgsmål er, at det hverken er nødvendigt eller tilfører ny kvalitet.

45 Der har været mange forslag til udnyttelse af arealerne: familieboliger, ældreboliger, plejehjem, ungdomsboliger, forskerpark, virksomheder, storbutikker, golfbaner, idrætsanlæg, skovrejsning m.m. Der kunne være mange grunde til at bygge boliger. Der er stor efterspørgsel efter ældreboliger, ungdomsboliger og familieboliger i kommunen. Men når vi først har bebygget området, vil der ganske vist være en række mennesker, der har fået den glæde at få en bolig i kommunen, men vi har mistet det sidste egentlige landbrug, der vil stadig være efterspørgsel efter boliger af alle slags, og vi vil have en fattigere kommune. Der vil desuden være en lang række følgeomkostninger i form af institutionsbehov, trafikbetjening etc. Delvis bebyggelse Området mellem Klampenborgvej, Trongårdsskolen og motorvejen Der er ofte blevet stillet spørgsmål om, hvad der dog kunne være i vejen for at bygge på det lille stykke mark mellem Klampenborgvej, Trongårdsskolen og motorvejen? Arealet blev engang i 50 erne frikøbt til boligbyggeri fra Københavns Kommune, som ejede det og mange andre arealer i kommunen. Da det var frikøbt, opførtes Hvidegårdsparken, Fortunparken, Trongårdsparken og Trongårdsskolen, men så stoppede man også. Der er mindst tre begrundelser for ikke at bygge på dette område. For det første er det faktisk det stykke af Dyrehavegårds jorder, der hver dag ses af flest mennesker. Når først det er bebygget, vil synet fra Klampenborgvej ikke være marker med vekslende afgrøder, men kun være en afskærmning, asfalt og den nærmeste bils baglygter. For det andet er det et særdeles støjbelastet område. Og for det tredje: Jo mindre jord jo mindre rentabelt vil det være at drive landbrug på Dyrehavegård på fornuftig vis. I sin tid opkøbte kommunen også husene i Bondebyen med henblik på en dag at rive dem ned og bygge højhuse i stedet. Men heldigvis kom fremsynede politikere på andre tanker, hvilket resulterede i Bondebysaneringen, der sikrede et unikt område for eftertiden. Et bælte langs med østsiden af Helsingørmotorvejen I forhøringsmaterialet foreslås det, at der bygges i et bælte langs med østsiden af Helsingørmotorvejen, og at den øvrige del af Dyrehavegårds jorder reserveres og udvikles som rekreativt område. Det kunne jo lyde som et spiseligt kompromis, men ud over tidligere nævnte argumenter for at undlade at bygge, er der er en række yderligere forhold: Dyrehavegård vil ikke kunne eksistere som landbrug. De rekreative områder skal etableres, drives og vedligeholdes. Hvor i de kommunale budgetter findes den post? Motorvejen udgør en effektiv barriere til DTU. Der findes ingen praktiske og økonomisk realiserbare muligheder for at binde områderne sammen på tværs af motorvejen ud over de eksisterende ved Klampenborgvej og Rævehøjvej. Den trafikale forbindelse til Klampenborgvej er meget problematisk

46 Hvis vi ikke laver en udviklingsplan nu, vil nogle andre gøre det om ti år Et argument, der er blevet fremført mange gange senest af byplanudvalgets formand på borgermødet den 7. maj, er: Hvis vi ikke laver en udviklingsplan nu, vil nogle andre gøre det om ti år. Men sikken da en tiltro til fremtidens kommunalpolitikere. Enhver udviklingsplan kan ændres af fremtidens kommunalpolitikere. Det er først, når gravemaskinerne, der ikke er nogen vej tilbage. Og hvad er det lige, der indikerer at fremtidige kommunalbestyrelser, skulle være værre end den nuværende? Det minder lidt om argumentet om, at hvis vi ikke får lov til at bygge det dobbelte af, hvad vi ellers må, så må vi flytte virksomheden til udlandet, eller så må vi leje ud til en institution for adfærdsvanskelige, psykisk syge, kriminelle narkomaner. Anvendelsen af Dyrehavegårds jorder har været diskuteret gentagne gange siden kommunen købte dem af Københavns Kommune i 50 erne. Hver gang er debatten endt med at man gerne vil bevare området som et aktivt landbrug. I begyndelsen af 70'erne var de også til debat. Et konservativt debatoplæg om Lyngby-Taarbæk Kommunes fremtid konkluderede, at det ikke ville være rigtigt at bebygge samtlige tilbageværende arealer. De tilbageværende arealer var den gang Dyrehavegård og Virumgård. Sidstnævnte havde kommunen erhvervet fra staten som en slags kompensation for de arealer, staten havde eksproprieret til opførelse af DTU, og hvor det havde været tanken at bygge boliger. Den efterfølgende debat endte med, at der skulle bygges boliger og plejehjem, samt anlægges fodboldbaner og offentligt tilgængelige grønne arealer på Virumgård, og at Dyrehavegård skulle forblive landbrug. I 1977 blev der udskrevet en arkitektkonkurrence for Virumgård, og resultatet kan ses i dag. Hidtil har kommunalbestyrelsen kunnet holde stand. Hvis vi først begynder at fjerne et hjørne hist og et hjørne her, fjerner vi langsomt grundlaget for Dyrehavegårds eksistens. Dyrehavegårds jorder er det sidste større ubebyggede areal i kommunen. I den gamle Regionplan havde Dyrehavegårds jorder status som reserveareal til fremtidige byformål. En sådan kategori findes ikke mere i planmæssig forstand, men jeg tror at fremtidige generationer vil takke os, hvis vi lader det være på den måde og vedtager en udviklingsplan for området som et aktivt landbrug. Vi bor i en grøn kommune. Det skal vi værne om. I den kommende tid er der langt større behov for at udvikle de eksisterende bolig- og erhvervsområder.

47 Høringssvar Sagsnummer: Oprettet: Dokumentejer: Tina Reinicke Emne: Høringssvar Oprettet: Dokumentdato: Fysisk placering: Afsender Journalnøgle(r): Besked: P16 Tillæg til kommuneplanen, Kommunale planer, planforslag og virksomhedsplaner omfattende dele af kommunen E-post: Rolf Aagaard-Svendsen Tekst: Fra: Rolf Aagaard-Svendsen Dato: :56:41 Til: Emne: Høringssvar Med venlig hilsen Rolf Aagaard-Svendsen Christian Winthers Vej 21B 2800 Kgs. Lyngby Telefon: (prv) (mob)

48 Forhøring om Dyrehavegårds jorder og tracéet langs Helsingørmotorvejen Høringssvar fra Rolf Aagaard-Svendsen, Christian Winthers Vej 21B, 2800 Kgs. Lyngby Tracéet mellem Lundtoftegårdsvej og Helsingørmotorvejen Tracéet mellem Lundtoftegårdsvej og Helsingørmotorvejen kan anvendes til (studenter)boliger og erhverv med tilknytning til DTU. Der skal etableres/bevares et beplantningsbælte langs motorvejen så indtrykket af grøn by bevares og forbedres. Dyrehavegårds jorder på østsiden af Helsingørmotorvejen Dyrehavegårds jorder på østsiden af Helsingørmotorvejen skal sikres som et aktivt landbrugsområde. Bygninger må kun opføres, hvis de er med til at understøtte anvendelsen som aktivt landbrug og borgernes adgang. Dyrehavegård, en væsentlig kvalitet i Lyngby-Taarbæk Kommunes profil Dyrehavegård en væsentlig kvalitet i Lyngby-Taarbæk Kommunes profil. Lyngby-Taarbæk Kommune består af skov, strand, å, søer, moser, boligområder, detailhandel, erhverv, universitet og så et stadigt aktivt landbrug. Den kombination så tæt på storbyen er enestående og er med til at gøre det at bo i Lyngby-Taarbæk til noget særligt. Dyrehavegård er den sidste aktive gård i Lyngby-Taarbæk Kommune. Forsvinder den, er der et stykke kulturarv og en landskabsmæssig kvalitet, der går tabt. Så længe det er muligt at drive landbrug på Dyrehavegård på fornuftig vis, skal vi afholde os fra at gøre indhug i arealerne. Jo mindre jord jo mindre rentabelt. Hvis vi bebygger alle de grønne og åbne områder, som ikke er fredede, fjerner vi mange af de kvaliteter, der er medvirkende til, at vi har valgt at bo her. Hvor er nødvendigheden for at bygge på Dyrehavegård? Inden man begynder at planlægge andre anvendelser for Dyrehavegårds jorder bør man stille sig nogle fundamentale spørgsmål. Hvilke kvaliteter tilfører det Lyngby-Taarbæk kommune? Hvilke kvaliteter mistes? Hvor er nødvendigheden for at bygge på Dyrehavegård? Det sidste større disponible område i kommunen er Dyrehavegårds jorder, og det kribler i fingrene på arkitekter, byplanlæggere, entreprenører, developere og politikere m.fl. for at bebygge det. Nogle fremfører det argument, at det jo ikke bare kan blive liggende sådan der. På et eller andet tidspunkt må der ske noget, og så vi må hellere lægge nogen planer for det før eller siden. Men hvorfor? Hvorfor skal ethvert areal, hvor øjet kan række længere end 20 m, bebygges? Hvem gavner det? Hvor er nødvendigheden? Er det nødvendigt for menneskehedens fremtid? Danmarks fremtid? Lyngby-Taarbæk Kommunes fremtid? Bliver kommunen mere attraktiv for borgerne, kommende borgere, erhvervslivet osv. ved at erstatte noget, der i sin sammenhæng er unikt, med noget, som er ordinært? Inden man bebygger de sidste ledige arealer skal man besvare de spørgsmål. Svarene på alle de spørgsmål er, at det hverken er nødvendigt eller tilfører ny kvalitet.

49 Der har været mange forslag til udnyttelse af arealerne: familieboliger, ældreboliger, plejehjem, ungdomsboliger, forskerpark, virksomheder, storbutikker, golfbaner, idrætsanlæg, skovrejsning m.m. Der kunne være mange grunde til at bygge boliger. Der er stor efterspørgsel efter ældreboliger, ungdomsboliger og familieboliger i kommunen. Men når vi først har bebygget området, vil der ganske vist være en række mennesker, der har fået den glæde at få en bolig i kommunen, men vi har mistet det sidste egentlige landbrug, der vil stadig være efterspørgsel efter boliger af alle slags, og vi vil have en fattigere kommune. Der vil desuden være en lang række følgeomkostninger i form af institutionsbehov, trafikbetjening etc. Delvis bebyggelse Området mellem Klampenborgvej, Trongårdsskolen og motorvejen Der er ofte blevet stillet spørgsmål om, hvad der dog kunne være i vejen for at bygge på det lille stykke mark mellem Klampenborgvej, Trongårdsskolen og motorvejen? Arealet blev engang i 50 erne frikøbt til boligbyggeri fra Københavns Kommune, som ejede det og mange andre arealer i kommunen. Da det var frikøbt, opførtes Hvidegårdsparken, Fortunparken, Trongårdsparken og Trongårdsskolen, men så stoppede man også. Der er mindst tre begrundelser for ikke at bygge på dette område. For det første er det faktisk det stykke af Dyrehavegårds jorder, der hver dag ses af flest mennesker. Når først det er bebygget, vil synet fra Klampenborgvej ikke være marker med vekslende afgrøder, men kun være en afskærmning, asfalt og den nærmeste bils baglygter. For det andet er det et særdeles støjbelastet område. Og for det tredje: Jo mindre jord jo mindre rentabelt vil det være at drive landbrug på Dyrehavegård på fornuftig vis. I sin tid opkøbte kommunen også husene i Bondebyen med henblik på en dag at rive dem ned og bygge højhuse i stedet. Men heldigvis kom fremsynede politikere på andre tanker, hvilket resulterede i Bondebysaneringen, der sikrede et unikt område for eftertiden. Et bælte langs med østsiden af Helsingørmotorvejen I forhøringsmaterialet foreslås det, at der bygges i et bælte langs med østsiden af Helsingørmotorvejen, og at den øvrige del af Dyrehavegårds jorder reserveres og udvikles som rekreativt område. Det kunne jo lyde som et spiseligt kompromis, men ud over tidligere nævnte argumenter for at undlade at bygge, er der er en række yderligere forhold: Dyrehavegård vil ikke kunne eksistere som landbrug. De rekreative områder skal etableres, drives og vedligeholdes. Hvor i de kommunale budgetter findes den post? Motorvejen udgør en effektiv barriere til DTU. Der findes ingen praktiske og økonomisk realiserbare muligheder for at binde områderne sammen på tværs af motorvejen ud over de eksisterende ved Klampenborgvej og Rævehøjvej. Den trafikale forbindelse til Klampenborgvej er meget problematisk

50 Hvis vi ikke laver en udviklingsplan nu, vil nogle andre gøre det om ti år Et argument, der er blevet fremført mange gange senest af byplanudvalgets formand på borgermødet den 7. maj, er: Hvis vi ikke laver en udviklingsplan nu, vil nogle andre gøre det om ti år. Men sikken da en tiltro til fremtidens kommunalpolitikere. Enhver udviklingsplan kan ændres af fremtidens kommunalpolitikere. Det er først, når gravemaskinerne, der ikke er nogen vej tilbage. Og hvad er det lige, der indikerer at fremtidige kommunalbestyrelser, skulle være værre end den nuværende? Det minder lidt om argumentet om, at hvis vi ikke får lov til at bygge det dobbelte af, hvad vi ellers må, så må vi flytte virksomheden til udlandet, eller så må vi leje ud til en institution for adfærdsvanskelige, psykisk syge, kriminelle narkomaner. Anvendelsen af Dyrehavegårds jorder har været diskuteret gentagne gange siden kommunen købte dem af Københavns Kommune i 50 erne. Hver gang er debatten endt med at man gerne vil bevare området som et aktivt landbrug. I begyndelsen af 70'erne var de også til debat. Et konservativt debatoplæg om Lyngby-Taarbæk Kommunes fremtid konkluderede, at det ikke ville være rigtigt at bebygge samtlige tilbageværende arealer. De tilbageværende arealer var den gang Dyrehavegård og Virumgård. Sidstnævnte havde kommunen erhvervet fra staten som en slags kompensation for de arealer, staten havde eksproprieret til opførelse af DTU, og hvor det havde været tanken at bygge boliger. Den efterfølgende debat endte med, at der skulle bygges boliger og plejehjem, samt anlægges fodboldbaner og offentligt tilgængelige grønne arealer på Virumgård, og at Dyrehavegård skulle forblive landbrug. I 1977 blev der udskrevet en arkitektkonkurrence for Virumgård, og resultatet kan ses i dag. Hidtil har kommunalbestyrelsen kunnet holde stand. Hvis vi først begynder at fjerne et hjørne hist og et hjørne her, fjerner vi langsomt grundlaget for Dyrehavegårds eksistens. Dyrehavegårds jorder er det sidste større ubebyggede areal i kommunen. I den gamle Regionplan havde Dyrehavegårds jorder status som reserveareal til fremtidige byformål. En sådan kategori findes ikke mere i planmæssig forstand, men jeg tror at fremtidige generationer vil takke os, hvis vi lader det være på den måde og vedtager en udviklingsplan for området som et aktivt landbrug. Vi bor i en grøn kommune. Det skal vi værne om. I den kommende tid er der langt større behov for at udvikle de eksisterende bolig- og erhvervsområder.

51 Fra Dyrehavens Skovbørnehave - Høringssvar Sagsnummer: Oprettet: Dokumentejer: Pernille Kvarning Emne: Oprettet: Dokumentdato: Fysisk placering: Afsender Fra Dyrehavens Skovbørnehave - Høringssvar GoPro Journalnøgle(r): Besked: P16 Tillæg til kommuneplanen, Kommunale planer, planforslag og virksomhedsplaner omfattende dele af kommunen E-post: raadus_3_sal_ricoh_2051 Tekst: Fra: raadus_3_sal_ricoh_2051 Dato: :13:32 Til: "Johanne" <jje@ltk.dk> Emne: Message from "RNP CE573" Denne indeholder vedhæftede fil(er) sendt fra "RNP CE573" (Aficio MP C2051). Scanningsdato: :13:31 (+0200) Kontakt: raadus_3_sal_ricoh_2051

52

53

54

55

56 Fra fem grundejerforeninger - Høringssvar Sagsnummer: Oprettet: Dokumentejer: Pernille Kvarning Emne: Fra fem grundejerforeninger - Høringssvar Oprettet: Dokumentdato: Fysisk placering: Afsender GoPro Journalnøgle(r): Besked: P16 Tillæg til kommuneplanen, Kommunale planer, planforslag og virksomhedsplaner omfattende dele af kommunen E-post: raadus_3_sal_ricoh_2051 Tekst: Fra: raadus_3_sal_ricoh_2051 Dato: :10:50 Til: "Johanne" <jje@ltk.dk> Emne: Message from "RNP CE573" Denne indeholder vedhæftede fil(er) sendt fra "RNP CE573" (Aficio MP C2051). Scanningsdato: :10:50 (+0200) Kontakt: raadus_3_sal_ricoh_2051

57

58

59

60 Skitseoplæg til Dyrehavegårds jorder Sagsnummer: Oprettet: Dokumentejer: Tina Reinicke Emne: Oprettet: Dokumentdato: Fysisk placering: Afsender Skitseoplæg til Dyrehavegårds jorder Journalnøgle(r): Besked: P16 Tillæg til kommuneplanen, Kommunale planer, planforslag og virksomhedsplaner omfattende dele af kommunen E-post: Marieke Vadum Tekst: Fra: Marieke Vadum Dato: :56:09 Til: Emne: Skitseoplæg til Dyrehavegårds jorder Hej. Hermed et forslag til prioriteringen i forhold til fordeling af zonerne i området. Det er vigtigt at der bibeholdes det rekreative område mellem den eksisterende boligmasse og det nye byggeri. På den måde vil alle de huse der i dag har stor glæde af udsigten til marken ikke blive generet og samtidig imødekommer man behovet for at der skal bygges (?) i området. Man kan måske med fordel forlænge Eremitageparken helt ned til Trongårdskolen, med gode cykel stier. Samt en rundkørsel der hvor den krydser Rævehøjvej. Dette vil også tage lidt af hastigheden af alle de biler som fortsat kører for stærkt på Rævehøjvej. Med en forlængelse af Eremitageparken deler man området naturligt op, og kan bygge på den ene side mod motorvejen og beholde de grønne område mod de nuværende boliger. Hvis man så samtidig bygger lavet i enderne og lidt højere mod midten vil det syne

61 mindre voldsomt. Så kan det høje byggeri holdes på DTU siden af motorvejen. Hvis man skal lave en ny bro over til DTU vil jeg foreslå at den ligger så tæt mod Trongårdsskolen og Gymnasiet mm. som muligt da det vil give et mere naturligt bindeled mellem de forskellige uddannelses institutioner. Håber i vil give jer tid til at kigge på det og lytte til nogle af vores ønsker og håb for området. Med venlig hilsen Marieke Vadum Indretningsarkitekt MDD Abita Classensgade 25A, Baghuset 2100 København Ø tlf Mobil

62

63 Ideer til Dyrehavegård Sagsnummer: Oprettet: Dokumentejer: Tina Reinicke Emne: Ideer til Dyrehavegård Oprettet: Dokumentdato: Fysisk placering: Afsender Journalnøgle(r): Besked: P16 Tillæg til kommuneplanen, Kommunale planer, planforslag og virksomhedsplaner omfattende dele af kommunen E-post: "einar f. hansen" Tekst: Fra: "einar f. hansen" Dato: :18:57 Til: Emne: Ideer til Dyrehavegård Jeg vil gerne komme med ideer og kommentarer til Dyrehavegårds jorde. Først vil jeg kommenterer det vestlige trace. Jeg syntes det er vigtig at bevarer det grønne præg specielt ud for kollegierne på DTU. Lige nord for Rævehøjvej ligger der en motorcrossbane som har været benyttet af Ungdomsskolen i kommunen. Man kunne f.eks have Uddannelsescampus et sted mellem Rævehøjvej og Lundtofteparken, det ville også ligge tættere på Letbanen end at skulle ligge helt over ved Hjortekærsvej som det er foreslået. På det sydlige del af traceet ved Klampenborgvej kunne man anlægge en "Sportspark" med et Mountainbike spor og et skispor rundt på arealet og måske gøre arealet lidt mere kuperet en det er i dag, dog uden at fjerne udsynet fra Lundtoftegårdsvej mod syd til Ermelundskilen. Nu vil jeg komme med ideer til Dyrehavegård og Dyrehavegårds jorde. Jeg vil foreslå at men udvikler Dyrehavegård til et besøgs og skolelandbrug. Mange børn i dag har ingen viden om landbrugsdrift eller viden om hvordan vores fødevarer produceres måske de aldrig har været på en gård.

64 Måske kunne unge mennesker med problemer være med til at drive stedet. I Ballerup har de Der kunne sikkert også være plads til et mini mejeri der kunne lave f.eks en Kgs.Lyngby Ost. På gården kunne man godt have nogle forskellige dyr f.eks køer. På Dyrehavegårds jorde kunne der et sted anlægges et areal med plads til Cirkusplads/Markedsplads på det sydligste jordstykke ud for Trongårdsparken med den gamle vejstump bevaret. Nord herfor op til stien der går mellem Akademivej og Trongårdsvej skal arealet bruges til Landbrug. Når kornet står på marken giver det jo også føde til dyrelivet, jeg har f.eks set svalerne flyve lavt over kornet ved stien til Trongårdsvej. Jordarealet nord for Trongårdsskolen skal bevares til Landbrug. Det at kunne følge afgrøderne på marken er jo også en del af årets gang. Jeg syntes at man skal lade være at lave det om til et rekreativt område. Så skal man jo til at holde arealet vedlige så det ikke gror til og udvikler sig til et vildnis. For mig er landbrugsjord også natur og min mor blev oprigtig ked af at man vil til at fjerne landbrugsarealet. Vil man absolut bebygge på jordarealet øst for Helsingørmotorvejen, så gør det i en smal korridor f.eks 100 meter bred, langs støjvolden. Der skulle gerne være frit udsyn til landbrugsarealerne fra vejkrydset Eremitageparken/Rævehøjvej. Jeg syntes kun der skal bygges bygninger der omhandler Vidensbyen og ikke boliger. Bygningsmassen skal være lav så man kan lave en beplantning mellen østkorridoren og landbrugsarealet, der gemmer bygningsmassen. Set fra Hjortekærsvej er støjvolden langs motorvejen meget dominerende at se på. En beplantning øst for korridoren vil vel give et indtryk af en skov som baggrund mod Helsingørmotorvejen. En vejforbindelse i østkorridoren syntes jeg ikke skal være gennemgående, men have indkørsel og udkørsel fra Rævehøjvej. Skal den være til gennemkørsel syntes jeg den skal føres op over støjvolden og på en bro over motorvejen og forbindes i et vejkryds ved Anker Engelunds Vej/ Lundtoftegårdsvej. Jeg har også haft en gammel ide om at anlægge jordvarme under markerne til opvarmning af f.eks Trongårdsskolen. En indhegnet "Fiskesø" som regnvandsbassin i det nordvestlige hjørne ved Rævehøjvej med et rekreativt areal til. Så kan vejen til østkorridoren udgå fra vejkrydset Rævehøjvej/Eremitageparken og danne en grænse mellem Landbrugsarealet og fiskesøen beliggende i det rekreative område. Landbrugsarealerne er de sidste ind mod København nordfra og bør bevares/fredes til vores efterkommere. eventuelt bebygges skånsomt efter mine ideer hvis det er uundgåeligt. Jeg vil gerne på et senere tidspunkt komme med et par tegningsforslag til jer i Kommunen. Virum 15.Maj 2014 Med Venlig Hilsen Einar Feldager Hansen

65 Dyrehavegårds Jorder Sagsnummer: Oprettet: Dokumentejer: Tina Reinicke Emne: Dyrehavegårds Jorder Oprettet: Dokumentdato: Fysisk placering: Afsender Journalnøgle(r): Besked: P16 Tillæg til kommuneplanen, Kommunale planer, planforslag og virksomhedsplaner omfattende dele af kommunen E-post: Bygningskultur Foreningen Tekst: Fra: Bygningskultur Foreningen Dato: :55:18 Til: Emne: Dyrehavegårds Jorder Hermed fremsendes høringsbrev fra Bygningskultur Foreningen i Lyngby-Taarbæk. Venlig hilsen Bente Kjøller Formand

66 Bygningskultur Foreningen i Lyngby-Taarbæk Til Kommunalbestyrelsen i Lyngby-Taarbæk kommune. 15. maj 2014 Høringsbrev om Dyrehavegård Jorder. Bygningskultur Foreningen er overordentlig tilfreds med, at kommunen valgte ikke at lægge de planer til grund for Dyrehavegårds Jorder, der blev forelagt Byplanudvalget i mødet den 12. marts Foreningen finder, at det er unikt, at der kun 15 km fra Københavns centrum stadig findes et landbrugsareal, hvor landbrug, Dyrehaven og lav åben beboelse indgår i en højere enhed, et kulturmiljø, som vi mener man bør hæge om og bevare. I modsat fald vil Lyngby-Taarbæk kunne ende med at miste sit grønne særpræg for bebyggelsesmæssigt blot at blive en integreret del af København. I Storkøbenhavn, men også inden for Lyngby-Taarbæk kommunes grænser er der mange andre muligheder for at etablere store, nye erhvervshovedsæder, i kommunen ved at renovere/ nedrive nedslidte erhvervsområder med deraf følgende mulighed for opførelse af nyt. Det vil også kunne medføre en fortætning af byområdet, i stedet for at sprede byggeriet ud over de endnu få ubebyggede arealer. Vi kan således ikke se behovet for på nuværende tidspunkt at disponere Dyrehavegårds Jorder, hverken til bebyggelse i yderkanterne som blandet byområde, der kan indeholde erhverv, boliger, offentlige formål, rekreative områder, detailhandel, anden publikumsorienteret service og tekniske anlæg. Herunder hører anvendelser som kontor, undervisning, forskning, testfaciliteter, institutioner for børn og unge samt institutioner for ældre, jfr. høringsmaterialet, eller disponering af arealet i øvrigt. Bygningskultur Foreningen anbefaler indtrængende, at der ikke vedtages bebyggelse eller disponering i øvrigt af Dyrehavegårds Jorder, men at der overlades muligheder for evt. udvikling af området til fremtidige generationer. Venlig hilsen Bente Kjøller (formand) Landmålervej Kgs. Lyngby Telf

67 Høringssvar vedr. forhøring om Dyrehavegårds jorder Sagsnummer: Oprettet: Dokumentejer: Tina Reinicke Emne: Oprettet: Dokumentdato: Fysisk placering: Afsender Høringssvar vedr. forhøring om Dyrehavegårds jorder Journalnøgle(r): Besked: P16 Tillæg til kommuneplanen, Kommunale planer, planforslag og virksomhedsplaner omfattende dele af kommunen E-post: Tekst: Fra: Dato: :51:54 Til: Emne: Høringssvar vedr. forhøring om Dyrehavegårds jorder Til Kommunalbetyrelsen i Lyngby-Taarbæk Danmarks Naturfredningsforening i Lyngby-Taarabæk sender herned sit høringssvar vedr. forhøring om Dyrehavegårds Jorder og traceét langs Helsingørmotorvejen. Med venlig hilsen Hans Nielsen Kastanievej 4 B, st. mf Kgs. Lyngby hans@nielsen.mail.dk

68 DN Lyngby-Taarbæk Formand: Hans Nielsen, Kastanievej 4 B, st. mf Kgs. Lyngby Telefon: , hans@nielsen.mail.dk Dato: 15. maj 2014 Kommunalbestyrelsen Lyngby Rådhus Lyngby Torv Kgs. Lyngby forslag-dyrehavegaard@ltk.dk Udtalelse vedr. forhøring om Dyrehavegårds Jorder og tracéet langs Helsingørmotorvejen Danmarks Naturfredningsforening finder, at Dyrehavegårds jorde har en unik kvalitet for borgerne med dens flade marker og med den lange synsvidde, og at denne unikke kvalitet skal bevares i Lyngby-Taarbæk. Vi ønsker derfor ikke, at Dyrehavegårds jorder bebygges eller delvist udlægges som rekreativt område, men at det bevares som landbrugsområde, fordi det giver de største kvaliteter for borgerne. Dyrehaven ligger så tæt ved Dyrehavegårds jorder, at der ikke er behov for rekreative arealer på dette sted, da Lyngby-Taarbæk Kommune foruden i Dyrehaven også har store rekreative arealer i Ermelundskilen, Mølleådalen og Frederiksdalskovene. Der er i øjeblikket ca. 1 million ledige kontorarealer i Storkøbenhavn, og der bygges nye kontorer mange steder, så der er ikke noget påtrængende behov. Det behov, der er knyttet til DTU kan placeres dels på DTU s egne arealer og dels på de kommunale arealer mellem Lundtoftegårdsvej og Helsingørmotorvejen. Danmarks Naturfredningsforening har desuden bemærket, at andre universiteter i Danmark fungerer fint med afdelinger, der ligger andre steder i landet f.eks. Aalborg Universitet og Århus Universitet, og der er derfor ikke grundlag for at påstå, at det er nødvendigt, at nye afdelinger og samarbejdspartnere absolut skal have mulighed for at være lokaliseret i Lyngby-Taarbæk Kommune. Hertil kommer, at der også findes erhvervsområder i kommunen med gamle kontorbyggerier uden særlige bygningsmnæssige kvaliteter, og som er svære at udleje, og hvor der i stedet kunne opføres nyt mere tidssvarende kontorbyggeri f.eks. på Rambølls tidligere domicil ved Kongevejen. Danmarks Naturfredningsforening finder heller ikke, at der bør opføres boligbyggeri og institutioner på Dyrehavegårds arealer nær motorvejen på grund af støjgenerne herfra. Der er i øjeblikket iværksat eller planer om en lang række aktiviteter på Dyrehavegård og dens jorder knyttet til landbrugsdrift til glæde for kommunens borgere, og de bør styrkes frem for at blive stoppet ved at bringe landbrugsdriften til ophør. Danmarks Naturfredningsforening anmoder derfor kraftigt kommunalbestyrelsen om ikke at planlægge bebyggelse eller rekreative arealer på Dyrehavegårds jorder, men at fastholde landbrugsdriften. Med venlig hilsen Hans Nielsen

69 Forhøring om Dyrehavegårds Jorder Sagsnummer: Oprettet: Dokumentejer: Tina Reinicke Emne: Oprettet: Dokumentdato: Fysisk placering: Afsender Forhøring om Dyrehavegårds Jorder Journalnøgle(r): Besked: P16 Tillæg til kommuneplanen, Kommunale planer, planforslag og virksomhedsplaner omfattende dele af kommunen E-post: "Niels Wellendorf" Tekst: Fra: "Niels Wellendorf" Dato: :17:55 Til: Emne: Forhøring om Dyrehavegårds Jorder Vedhæftet kommentarer til forhøringen. Med venlig hilsen Niels Wellendorf Cyklistforbundets lokalafdeling for Lyngby-Taarbæk og Rudersdal

70 Lyngby-Taarbæk Kommune Kommunalbestyrelsen Lyngby Rådhus Lyngby Torv 17 Cyklistforbundet Lyngby-Taarbæk/Rudersdal lokalafdeling Fuglsangvej 18 DK-2830 Virum 2800 Lyngby 15. maj 2014 Tel Cyklistforbundets kommentarer til forhøring om Dyrehavegårds Jorder og tracéet lang Helsingørmotorvejen Cyklistforbundets lokalafdeling har følgende kommentarer: Vi finder generelt, at nye byområder bør placeres stationsnært således at hovedparten af den trafik der genereres sker som kollektiv trafik og cykeltrafik. Med letbanen mellem Lyngby og Lundtofte langs Helsingørmotorvejen bør nye byområder derfor placeres stationsnært i forbindelse med letbanens stationer. Det vil også være vigtigt, at der sikres gode og trafiksikre cykelforbindelser til og mellem de nye byområder. Det skal sikres, at den planlagte Supercykelsti langs Helsingørmotorvejen får en trafiksikker udformning og ikke bliver krydset af biltrafik til de nye byområder. Det kan evt. ske ved at Supercykelstien ikke ledes af cykelstierne langs Lundtoftegårdsvej men i stedet etableres som en særskilt cykelsti i eget tracé mellem letbanen og den nye bebyggelse. Og med sikre tilslutninger ind mod DTU flere steder, som minimum ved Akademivej, Anker Engelunds Vej, Nordvej og Lundtofteparken. Alle steder ved lysregulering på tværs af Lundtoftegårdsvej eller krydsning ude af niveau. Supercykelstien bør også lægges under Rævehøjvej langs med letbanen hvis der er plads hertil. Såfremt der også bygges langs østsiden af Helsingørmotorvejen bør de tværgående forbindelser over denne alene være cykelstier. I den sydlige del findes allerede en udmærket særskilt cykelsti i tunnel under både Lundtoftegårdsvej og Helsingørmotorvejen. Denne bør ud over den nuværende forbindelse mod sydøst til Trongårdsvej også føres videre direkte mod øst nord om Trongårdsskolen og Lyngby Gymnasium ud til Hjortekærsvej.

71 Side 2/2 Endvidere kan der i forlængelse af cykelstierne på Anker Engelunds Vej føres en kombineret cykel og gangbro over Helsingørmotorvejen og på tværs af Dyrehavegårds Jorder til Hjortekærsvej og videre forbi Fortun Fortet ind i Dyrehaven. Der bør endvidere etableres en cykel- og gangforbindelse over Helsingørmotorvejen i forlængelse af Lundtoftegårdsvej og fra letbanestationen her til Trongårdsparken/Trongårdsvej. Denne forbindelse skal også krydse tilslutningsvejen mellem Klampenborgvej og Helsingørmotorvejen ude af niveau. En evt. bebyggelse på østsiden bør ikke have en gennemgående vej for biltrafik, alene en gennemgående cykelsti mellem Trongårdsparken/Trongårdsvej og Eremitageparken. Denne sti bør ved en trafiksikker krydsning af Klampenborgvej føres videre mod syd til Ermelundsstien og en sti videre langs Helsingørmotorvejen til Jægersborgvej. Biltrafikken kan ledes ind til den sydlige del via en forlængelse af tilslutningsvejen mellem Klampenborgvej og Helsingørmotorvejen. Denne vej kan også betjene parkeringspladsen ved Trongårdsskolen, således at tilkørsel til denne ikke længere sker via Trongårdsvej. Biltrafikken fra nord kan ske ved en forlængelse af Eremitageparken ind på området. Med venlig hilsen Niels Wellendorf Formand Dir Mobil cyklistforbundet.lyngbyrudersdal@dcf.dk