Temadag om forbrug, genbrug og reparation. Kulturhuset i Helsinge 5. oktober 2013 Klima- og Miljøstudiegruppen i Gribskov Kommune

Transkript

1 Temadag om forbrug, genbrug og reparation Kulturhuset i Helsinge 5. oktober 2013 Klima- og Miljøstudiegruppen i Gribskov Kommune

2 Indhold Forord Side 3 Forord 4 Baggrund for temadagen 5 Børge Sørensens åbningstale 6 Thomas Vinges oplæg 6 Miras og Esbens oplæg 7 Workshop om forbrug 9 Workshop om genbrug 10 Workshop om reparation 11 Udstillere 12 Involvering af publikum 13 Konkurrencer 14 Evaluering og fremover Resumé på bagside Klima- og Miljøstudiegruppen i Gribskov Kommune startede i 2011 med ambition om at samle interesserede borgere i kommunen om spørgsmål af betydning for klima og miljø. Først og fremmest ville vi selv sammen blive klogere. Dernæst ville vi gerne bidrage til en bredere debat og erfaringsudveksling i kommunen. Hensigten var også at skabe mulighed for samarbejde mellem borgerne i og uden for de mange foreninger i kommunen og det lokale erhvervsliv. På den måde håber vi at bidrage til lokale initiativer og dialog med byrådet nedefra. Gruppen har holdt utallige interne møder og en del møder med daværende formand for Plan- og Miljøudvalget i Gribskov Kommune, Børge Sørensen. Herefter startede vi planlægningen af temadagen, der blev afviklet lørdag den 5. oktober Herom handler denne rapport. En uddybning af planlægningen med breve til lokale bidragydere m.v. kan findes i bilagsrapport. Klima- og Miljøstudiegruppen i Gribskov Kommune: Sussie Krapel, Jens Erik Larsen, Karin Nielsen, Merete Hjorth, Kirsten Gamst-Nielsen (formand) og Lotte Starck Klima- og Miljøstudiegruppen i Gribskov Kommune takker Kulturrådet i Gribskov Kommune og Miljøministeriets Pulje til Grønne ildsjæle for økonomisk støtte til gennemførelse af temadagen. Vi takker formanden for Planog Miljøudvalget i Gribskov kommune, Børge Sørensen, for åbningstalen og Thomas Vinge samt Mira Illeris og Esben Schultz for inspirerende oplæg som start på dagen. Vi takker endvidere Michael Aabye for en forrygende inddragelse af publikum i musiceren på slagtøjsinstrumenter lavet af ting fundet på genbrugspladser. Vi takker indlederne til dagens workshops, Ilse Friis Madsen, Frieda Molin og Knud Anker Iversen for inspirerende oplæg. 3 Vi takker udstillerne: Ramløse-Annisse Fødevarefællesskab, Vedvarende Energi, Landsforeningen for Økologisk Byggeri, Danmarks Naturfredningsforening, Ninna Andersen, Sussie Krapel, Rosileide Skarsby, Holbo Herreds Væverforening, Gribskov Seniorcenter, LUMI Gilleleje, Folkekirkens Nødhjælps genbrugsbutik i Helsinge, Bytte-Biksen, Dansk Cykel Safari samt Gribskov kommunes Affaldscenter i samarbejde med Vestforbrænding for oplysende og inspirerende bidrag. Vi takker Gribskovs biblioteker for udstilling af relevant litteratur. Vi takker sponsorer for præmier og materialer: Danmarks Naturfredningsforening, Matas i Gilleleje, LOF Gilleleje, Bijé Fritid og Camping og Stark Byggemarked i Græsted, samt NAG. Rapporten Temadag om forbrug, genbrug og reparation er udgivet af Klima- og Miljøstudiegruppen i Gribskov Kommune med støtte fra Kulturrådet i Gribskov kommune og Miljøministeriets Pulje til Grønne ildsjæle i februar 2014 Rapporten og tilhørende bilagsrapport kan findes som pdf-fil på under projekter. Nærmere oplysninger i øvrigt : kirsten.gamst@hotmail.com Redaktion: Kirsten Gamst-Nielsen og Jens Erik Larsen Trykt på svanemærket papir: Cocoon Silk hos miljøcertificeret trykkeri: Atlas Plæhn A/S Oplag: 100 Grafik: Paramedia Fotos: Jens Erik Larsen ISBN: Vi takker dem, der fungerede som ordstyrere/referenter i workshopperne: Katla Hannibal, AnneLise Fich og Leni Pretz Nielsen. Endelig takker vi dem, der gav en stor hånd med til den praktiske gennemførelse: Ulla Wiene, Sonja Lebeda, Ala Sjøberg, Christian Lebeda og Jon Roslyng Larsen.

3 Baggrund for temadagen Åbningstalen Fra gruppens oprettelse lagde vi en plan for de temaer, vi til en start ønskede at arbejde med: Energi (bolig/byggeri), vand, forbrug og genbrug, mobilitet (trafik) og fødevarer. Overordnet set er Klima- og Miljøstudiegruppens formål: at samle borgere i Gribskov Kommune med interesse for klima- og miljøspørgsmål. at bidrage til kvalificeret debat i kommunen gennem studiekredsaktiviteter, offentlige møder og andre aktiviteter at fremme dialogen mellem borgere og politikere om gennemførel se af ændring i lokalsamfundet, med henblik på optimering af en bæredygtig samfundsudvikling. Til selve temadagen besluttede vi at kvalificere debatten i de tre workshops: Forbrug - Genbrug - Reparation vi placerede på strategiske steder i kommunen sammen med et større antal mindre plakater. Lokalaviserne var flinke til at bringe vore pressemeddelelser, og til før- og efteromtale af arrangementet. Se nærmere i bilagsrapport. BØRGE SØRENSENS ÅBNINGSTALE Formanden for Plan- og Miljøudvalget Børge Sørensen åbnede temadagen og sagde blandt andet, at omstilling til bedre miljø bedst kommer nedefra, som med dette initiativ. Der var desuden godt nyt, idet kommunen som klimakommune har haft det mål årligt at nedbringe CO2-udslippet i kommunen som geografisk enhed med 2 %. I Gribskov Kommune viste tallene, at man i 2012 var nået meget længere end de 2 %. En af grundene til det er, påpegede Børge Sørensen, at husejerne er blevet langt mere miljøbevidste. De er godt i gang med energirenoveringer og har investeret i blandt andet solceller, jordvarme og husstandsvindmøller. Programmet så således ud (uddrag fra annoncen i lokalaviserne): FORBRUG - GENBRUG REPARATION, Lørdag 5. oktober 2013 kl KULTURHUSET - SKOLEGADE 43 HELSINGE : Udstillinger og aktiviteter 10:45 Åbningstale, Børge Sørensen, Plan- og Miljøudvalget, GK 11:00 Stomp orkester 11:15 Foredrag, Thomas Vinge, journalist og forfatter 11:45 Foredrag, Mira Illeris og Esben Schultz, Svanholm Omstillings-pionerer 12:00 Caféen åbner 12:45-14:15 Workshops - åbne for alle interesserede! Forbrug, Ilse Friis Madsen, Grøn Hverdag Genbrug, Frieda Molin, Vestforbrænding Reparation, Knud Anker Iversen, Miljø- og Energi-Centret, Høje-Taastrup 14:30 Kåring af vindere i konkurrencerne 15:00 Afslutning Derfor inviterede vi et bredt udsnit af erhvervslivet (små og mindre erhvervsdrivende), kommunale institutioner og foreninger jævnt fordelt over hele kommunen til at deltage i den workshop, hvor vi forestillede os, at de kunne bidrage med erfaringer og nuancering om, hvad der kunne gøre det lettere for dem at inddrage klima- og miljøhensyn i deres aktiviteter. På samme vis inviteredes erhvervsliv og institutioner til at udstille og vise, hvad de gør. Det kunne f.eks. handle om at mindske emballageforbrug, at minimere spild af mad, fremme genbrug inden for byggeriet, samarbejde mellem lokale forbrugere og lokale producenter. Heldigvis var den almene interesse for dagen stor, og der var pænt besøg hele dagen vel omkring 150 deltagere alt i alt og god stemning. Med den økonomiske støtte kunne vi have pæne annoncer i lokalaviserne og en mindre i Frederiksborg Amtsavis. Desuden kunne vi trykke en del foldere, som

4 Oplæg Workshops 6 THOMAS VINGES OPLÆG: Kom ind i klimakampen Thomas Vinge, journalist og foredragsholder, forfatter til bogen Kom ind i klimakampen (Koustrup & Co., 2010), var inviteret som første foredragsholder på temadagen. Emnet var i store linjer at berøre de væsentligste grunde til, at vi nødvendigvis må ændre adfærd, samt i forbindelse med dagens delemner FORBRUG, GENBRUG, REPARATION til at give eksempler på, hvad der kan gøres. I den forbindelse bad vi Thomas omtale, hvad der rundt omkring bliver gjort og planlagt i øjeblikket, hvad vi hver især kan gøre for at trænge igennem med vores ønsker om dominerende bæredygtighed i fremtidens samfund. Efter en kort introduktion til baggrunden for, at vi nu må ændre adfærd at kloden opvarmes, at vores forbrug og livsstil påvirker klimaet, og at vi danskere har et særligt ansvar, da vores CO2-udledning ligger i top pegede Thomas på en lang række helt konkrete ting, som vi enkeltpersoner kan gøre mht. forbrug, genbrug og madspild. Han inddrog konkrete eksempler og cases fra virksomheder og kommuner. Afsluttende slog Thomas på, at det giver mening at leve og indrette fremtidens samfund mere bæredygtigt, og at de mange individuelle og fælles handlinger i det små faktisk også batter i forhold til det større perspektiv, hvor det handler om at få regeringer og lande til at indgå forpligtende aftaler. Perspektivet er bottom-up: At vi skal vise beslutningstagerne, at borgerne, byerne og virksomhederne faktisk har set, hvad vej vinden blæser, og er gået i gang med at handle. Thomas Vinges foredrag blev gennemført på baggrund af en blanding af slides og konkrete klare kommentarer hertil, fulgt af engagerede tilhørere, som stillede spørgsmål og argumenterede for og ikke imod dagens emne. Det stod tidligt på dagen klart for os, at de besøgende var indforståede med klimadagsordenen. Et plus oveni var det, at Thomas & familie aktivt fortsatte deres tilstedeværelse på hele resten af temadagen, hvilket gav flere besøgende muligheden for at fortsætte dialogen. Læs mere på MIRAS OG ESBENS OPLÆG: Omstilling til en kulstof-lagrende livsstil Klimaforandringerne nødvendiggør en radikal omstilling af vores livsstil, vi skal omstille til en kulstof-lagrende livsstil. Vi må være visionens ingeniører og i fællesskab skabe en positiv fremtidsforestilling, der er så konkret, at vi kan begynde at arbejde os hen mod den. Foredraget inddrog masser at fotos og eksempler på egne tiltag, erfaringer og planer for en kulstof-lagrende livsstil skovhavedyrkning, byggeri mv. Mira Illeris og Esben Schultz fra Svanholm præsenterede et meget visionært projekt om arbejdet med Permakultur og omstilling til bæredygtighed. Tankevækkende var det, at hvis man dyrkede fødevarer i flere etager i en slags skovbrug kunne udbytte og kvalitet øges - en stor kontrast til det industrialiserede landbrug, hvor der kun dyrkes ca. 10 cm i højden. I bilagsrapport findes et fyldigt referat af oplægget. Se også WORKSHOP OM FORBRUG Vi bad indlederen, Ilse Friis Madsen, tale om, hvilke muligheder og barrierer, der er i forhold til at motivere forbrugerne til at ændre adfærd og til at fastholde adfærdsændringen. Det gælder med hensyn til råstoffer og andre ressourcer (indkøbsvaner, madspild, emballage), og ikke genanvendelige / ikke-reparationsegnede produkter samt ikke-lokale produkter af alle slags, transporteret langvejs fra. Der var få forhåndstilmeldte til workshoppen, og det endte med at, såvel oplægsholder, som de tilmeldte slog sig sammen med deltagerne i workshoppen om genbrug. Men Ilse Friis Madsens oplæg findes i bilagsrapporten her er et resumé: Hvad skal der til for, at den almindelige forbruger ændrer sine indkøbsvaner? Der er væsentlige forhindringer for, at den enkelte kan handle mere bæredygtigt, f.eks. økonomi, manglende viden, travlhed, egoisme samt ydre barrierer, kommunal langsommelighed mm. Motivation, engagement, information/viden, handling - skridt for skridt, vugge til vugge. Forbrugeren skal være motiveret for at ændre eller forbedre sine forbrugsvaner. Det kan ske i mødet mellem mennesker, eller ved et foredrag. Således motiveret kan der ske to ting: 1. Man tænker: Det kan godt være, der er noget om snakken, men det er alt for uoverkommeligt. 2. Eller man tænker: Så må jeg tænke på det i min dagligdag, og snakke med nogen om det. Viden om produkterne, deres fremstilling, deres energiforbrug og påvirkning af miljøet er vigtig. Man søger typisk oplysning på Internettet, men der findes også litteratur samt tidsskrifter som f. eks. GRØN HVERDAG. Klimaet har i denne tid taget næsten hele opmærksomheden i miljødebatten. CO2 indholdet i atmosfæren stiger faretruende og skaber global opvarmning. Vi har nu IPCCs (FNs klimapanel) ord for, at klimaændringerne er menneskeskabte på grund af vort store forbrug af fossile brændstoffer og samtidig fældning af skovene, som ellers kunne være med til at opsamle kulstoffet. Den enkelte vare har et vist CO2 aftryk som udtryk for hvor meget CO2, der udledes i forbindelse med dens produktion, distribution og anvendelse. Det bør afspejles i forbrugeroplysningen. Handling, hvordan kommer vi videre? Er det mig eller de andre? Er det borgerne eller politikerne eller producenterne? Er det DK eller EU? Skal jeg gøre det alene eller sammen med andre? Skal jeg flytte i økologisk kollektiv eller skal jeg gøre en indsats, hvor jeg er? Vi har et enormt spild af fødevarer, herhjemme og verden over. Organisationen Stop spild af mad ved Selina Juul har siden 2008 afdækket dette store problem på flot måde og sat gang i både debat og handling. Se 7 Thomas Vinge: Kom ind i klimakampen. Mira og Esben: Omstilling til en kulstof-lagrende livsstil. Skovhaver. Ilse Friis Madsen. RAFØ Ramløse Annisse Fødevarefællesskab udstillede på temadagen, og vi havde også besøg af Hillerød Økofællesskab. Endvidere havde vi i udstillingen sat fokus på forbrugets affaldsproduktion.

5 Workshops Workshops 8 Mange ulemper kan imødegås ved at købe økologisk. Ca. 7 % af den danske landbrugsjord dyrkes økologisk. Ved at købe økologisk sparer du dig selv og miljøet for sprøjtegift og kunstgødning. Du får giftfrie fødevarer, og du får kød fra dyr, som har haft et bedre liv. Mange mener økologi er for dyrt. Men vi kan ikke blive ved med at giftproducere, og hvis der købes mere økologi vil den også blive billigere. Det har udviklingen vist. Mange institutioner laver økologisk mad uden, at det bliver dyrere. De satser på sæsonens frugt og grønt, at lave tingene mere fra bunden af og sparer på kødet. Selv om økologien er gået frem, er under 10 % af vore indkøb økologiske, og udbuddet i butikkerne er heller ikke stort i forhold til konventionelle varer. Der er ringe variation. Der er behov for, at vi forlanger mere økologi. WORKSHOP OM GENBRUG Frieda Molin fra Vestforbrænding gav et veloplagt og informativt oplæg om genbrug og udvidet sortering. Hun gjorde det tydeligt, hvad sorteringen betyder for de ovne, som brænder affaldet. Metaller f.eks. sætter sig fast i ovnens bundgitter, og for at få det væk, skal ovnene slukkes og afkøles. Metallet skal slås af gitteret, og så skal ovnene varmes op igen. Det er en kostbar proces, både i penge og tid. Hun viste også et eksempel på genbrug af aluminiumsdåser. Vi skal væk fra at tænke i AFFALD og i stedet tænke i GENBRUG: Hvad kan jeg, min nabo og mit område genanvende frem for at smide ud. Mulighederne og ideerne hos Vestforbrænding er mange. Vanskelighederne i at få gennemført de mange ideer opstår ude hos borgerne, fordi sorteringsforholdene ikke er gode nok. Der er mange mennesker, der gerne vil være bedre til at sortere affald, men det skal være nemt og tilgængeligt, før det fungerer. Vi skal helst kunne sortere affaldet ved vores egen bolig og ikke selv skulle transportere affaldet til genbrugspladsen eller til den anden ende af byen. Efter oplægget diskuterede deltagerne forskellige forslag, som kunne være relevante i vores område: 1. F.eks. hvad gør storkøkkenet ved Helsingegården, hvor man for tiden ikke kan sortere affald. Det giver ikke mening, når resten af kommunen allerede sorterer i køkkenaffald, brændbart affald, glas, aviser og batterier. Personalet vil gerne i gang med at forbedre disse forhold, men ved ikke hvad de skal gøre her og nu. 2. Vi skal aflive myten om, at det ikke nytter at sortere, fordi alt affald alligevel blandes. Den lever desværre nogle steder. Frieda understregede, at det ikke er korrekt, at sorteret affald blandes. 3. For at kunne samarbejde med Vestforbrænding kunne det være en idé, at Vestforbrænding får kontakt med nogle pilotfamilier eller enkeltpersoner i lokalområdet. Personer eller familier, der kan inspirere andre og tage ansvar for at informere i opgangen eller i nabolaget. Det er meget realistisk mener vi, at det kan have en afsmittende effekt, hvis nogen går foran. De fleste mennesker vil gerne gøre noget, hvis det giver mening, og det er overkommeligt i hverdagen Der foregår ikke sortering i etageejendomme p.t. Det må indføres på sammen måde som for andre ejendomme i kommunen. Genbrugseksempler fra temadagen: en svane af et bildæk, en stol af papir.

6 Workshops Udstillere 10 WORKSHOP OM REPARATION Indlederen Knud Anker Iversen fra Høje Tåstrup Miljø- og Energicenter talte om: genindførelse og succesrig forvaltning af reparationskulturen om baggrund for Høje Tåstrup Miljø- og Energicenter med tanke om cirkulær økonomi, om hvordan de kom i gang hvad de gaber over af reparationer hvilke råd de kan give med henblik på at komme i gang med lignende projekter om muligheder for at skabe nye lokale arbejdspladser og virksomheder om social-økonomiske virksomheder inden for reparation og genbrug Knud Anker Iversen fortalte videre om Reparationsværkstedet, der har eksisteret i 12 år. Miljø og Energicentret er en privat forening med ca. 100 medlemmer, hvis formål er at styrke en bæredygtig udvikling. Der ydes et kommunalt tilskud på kr om året, og der opkræves gebyr for de reparerede ting. Foreningen beskæftiger sig med mange andre ting end reparation, som var dagens emne. Værkstedet reparerer mekaniske ting som f.eks. symaskiner, computere, TV, video, DVD, kaffemaskiner, elkedler mv. og leverer IT-hjemmeservice. Der er 2 folkepensionister, 2 fleksjobbere og en mand i løntilskud tilknyttet gruppen. Der samarbejdes med flere lokale organisationer f.eks. Ældre Sagen og Grennesminde (bo- og uddannelsessted). Evaluering efter de 12 år gør det klart, at det er nødvendigt med frivillig arbejdskraft samt at have en tæt kontakt med Jobcentret om aktivering, afprøvning, job med løntilskud og fleksjob. I den efterfølgende diskussion udtalte 2 deltagere fra Jobcenter Gribskov, der netop er i gang med et projekt på genbrugspladsen i Højelt for kontanthjælpsmodtagere og andre, at de vil gå videre med et forslag i Jobcenteret om etablering af reparationsværksted. De forudser dog, at der vil blive drøftet konkurrence forvridende aspekter i den kommunale organisation, og udtaler at en privat forening har nemmere vilkår for at slippe fri for dette. 1. LUMI genbrugsbutik Gilleleje 2. Holbo Herreds Væverforening 3. Dansk Cykel Safari 4. Sussie Krapel værksted med ting af avispapir og DN info 5. Rosileide Skarsby udstilling af genbrugs-brugskunst 6. Gribskov Seniorcenter smykker af genbrugsmaterialer 7. RAFØ Ramløse-Annisse Fødevarefællesskab samt LØB 8. LØB Landsforeningen af økologisk byggeri, Mock-up af økologisk hus 9. Dansk Cykel Safari med turklar cykel 10. Folkekirkens Nødhjælps genbrugs- butik i Helsinge 11. Gribskov Seniorcenter med quiltet tæppe af rester fra brugt tøj 12. Gribskov Biblioteks udstilling af litteratur om klima og miljø 13. Byttebiksen gratis brugt tøj til 0-6 år 14. Gribskov Affaldscenter med Vestforbrænding 15. Ninna Andersen (tv.) værksted med ting lavet af slikpapir Diskussionen kom herefter i høj grad til at dreje sig om de sociale/menneskelige aspekter i at tilbyde borgere en beskæftigelse, som der er mening i, og som for nogle måske kan bane videre vej på arbejdsmarkedet. Alle deltagere var enige om, at dette er meget vigtigt. Sammenholdt med arbejde, der har fokus på miljø/ bæredygtighed, er det super godt. Sammen med Det økologiske Råd og foreningen Storskrald har man startet et projekt om reparation af elektronik. Se Nærmere oplysninger om miljøcentret:

7 Involvering af publikum Konkurrencer 12 Temadagen blev bl.a. indledt med et morsomt indslag, hvor Michael Aabye fra Slagkraft, medbragte en masse instrumenter lavet af ting, han havde fundet på genbrugspladser en rigtig gang stomp musik, som mange blandt publikum medvirkede i. Workshopperne udgjorde en mulighed for at interesserede borgere kunne få kontakt med hinanden og f.eks. tage initiativer se tidligere i rapporten. Klima- og Miljøstudiegruppens plancheudstillinger kunne bruges til at skrive kommentarer og forslag på samt til at søge efter andre interesserede. Endvidere stillede vi os til rådighed for dialog i forbindelse med plancher, vi selv havde fremstillet: I forbindelse med udstillingerne var der en lille konkurrence for børn og én for voksne. På gulvet var udlagt ca. 20 stk. forskellig emballage o.l. fra en uges forbrug i en 1-personers husstand, og børnene skulle så angive på et udleveret skema, hvordan hvert stk. affald skulle sorteres. Der var kun to børn, der deltog i konkurrencen, så de fik hver en præmie. Voksenkonkurrencen lød således: vælg et område i dit hjem, på din arbejdsplads eller I kommunen, du gerne vil gøre bæredygtigt beskriv kort, hvad du synes, der skal gøres, og hvordan det kan virkeliggøres. Der indgik ét svar der selvfølgelig også fik en præmie: gøre skolerne mere grønne. Slukke computere, printere, tv-skærme, lys m.v. og spareskinner hver dag kl. 17. Der er alt for meget der er på stand by. El-besparelsen skulle så kunne synliggøres i f.eks. penge til elevrådet (50%) og 50% tilbage til kommunens miljøkasse. Endelig havde vi en lille publikumsundersøgelse bestående af 5 udsagn, der kunne besvares med ja eller nej ved at man lagde en kastanje i den af de opstillede kasser, der modsvarede ens holdning. Kastanjerne blev så til slut talt op men der var nogen usikkerhed omkring resultatet, fordi der nok var nogle børn, der havde leget med kastanjerne! Med det store forbehold lød besvarelserne således: 1. Jeg kasserer kun meget få madvarer / madrester: ja - 14, nej Når jeg køber nyt elektronisk grej, afleverer jeg det gamle på genbrugspladsen: ja - 40, nej Jeg sorterer kun affald i rød og grøn beholder: ja - 14, nej Jeg vil gerne have mulighed for mere opdelt affaldssortering hjemme eller i nærmiljøet: ja - 11, nej Jeg vil gerne støttes I at leve bæredygtigt: ja - 20, nej - 0 Op til temadagen havde vi endvidere udskrevet to konkurrencer én for børnene i kommunens skolefritidsordninger og én for eleverne i Produktionsskolen. Oplægget til børnene lød: gode forslag til, hvad man kan gøre i skole og hjem under overskrifterne forbrug, genbrug og reparation med sigte på miljø- og klimaforbedringer. De konkrete ideer kan hentes fra hverdagen i jeres hjem, på skole, i SFO, og skal have til formål at bidrage til at begrænse den globale opvarmning og skåne miljøet. Det kunne f.eks. handle om brug af madrester, brug af overskydende vand fra middagsbordet, hjemmelavet penalhus, begrænsning af brug af papir i skolen, om at spare på lyset, om at benytte cykelanhænger til brug for indkøb, om reparation og genbrug af tøj, om at bytte tøj eller cykler mellem klassetrin, at cykle ud og fange fisk til aftensmaden, at dyrke krydderurter på skolen, om hvordan man undgår at have computeren og TV tændt samtidig, og meget andet. Oplægget til Produktionsskolens elever lød: Konkurrence om design og produktion af: - genstande eller apparater, der er lavet af genbrugsmaterialer, og som kan anvendes til praktiske formål eller udsmykning på arbejdspladser eller i hjemmet, - genstande eller apparater, der kan anvendes i produktion, på arbejdspladser eller i hjemmet, og som drives med en eller anden form for vedvarende energi, eller forslag til - genbrug, energibesparelser og affaldsminimering i forbindelse med Produktionsskolens virke, f.eks. i forbindelse med undervisningsmidler og lignende. Desværre kom der ikke nogen besvarelser ind til disse konkurrencer. 13 Meretes interaktive bod med generel information og spørgsmål. Lottes planche om vand. Jens Erik s planche om cykelmuligheder i Gribskov Kommune. Kirstens plancher om den overordnede klima problematik og konkret om mad spild, genbrug og Gribskov Kommune som klima kommune m.v. Se nærmere i bilagsrapporten. Caféen i Sideskibet var åben hele dagen med økologiske forsyninger og mulighed for at folk kunne hvile fødderne og snakke sammen.

8 Evaluering Fremover 14 Vi ønskede: - at bidrage til at fremme forståelsen for bæredygtighed og understøtte adfærdsændringer gennem oplysning, erfarings- og vidensudveksling og dannelse af nye netværk både i de enkelte byer og landsbysamfund på tværs af kommunen. - gennem dialog, erfarings- og vidensudveksling skabe netværk i kommunen, hvor borgerne og erhvervslivet kan understøtte hinanden i at fremme en ændret og bæredygtig adfærd, såvel i dagliglivet i hjemmene, som på arbejdspladserne. Til det formål ville vi: Indbyde erhvervsliv, skoler, institutioner, foreninger og kommunen Opfordre deltagerne til at bidrage med idéer, erfaringer og viden Invitere kommunens borgere bredt til at deltage Give deltagerne mulighed for at finde sam men i grupperinger og til at tilkendegive interesse i deltagelse i opfølgende aktiviteter Samle bidragene og opsamlingerne fra workshopperne, i en rapport, der stilles til rådighed for kommunen, såvel som den brede offentlighed. Det gjorde vi: Invitationerne til erhvervsliv, skoler, institutioner, foreninger og kommunen kan ses i bilagsrapport. Vi inviterede til at udstille og/ eller til som særligt indbudt at deltage i workshopperne. Vi forsøgte at fordele invitationerne bredt geografisk inden for kommunen. Vi inviterede primært folk fra detailhandlen og fra landbruget. Vi planlagde workshopperne sådan, at der blev mulighed for deltagerne til at tilkendegive interesse i at deltage i fremtidigt arbejde. Vores egne plancheudstillinger var forsynet med blanke ark med opfordringer til at skrive kommentarer og forslag. Vi valgte indledere med særlige kompetencer til såvel workshopper, som de indledende foredrag. Nærværende rapport stilles til rådighed for kommunen og den brede offentlighed, idet den både tilsendes direkte, anbringes på biblioteksafdelingerne, og kan rekvireres hos os. Hvad lykkedes: Den trykte presse og netaviserne tog vel imod vores bidrag og bragte tekst og billeder med før- og efteromtale. Udstillingsrummet blev fyldt primært med bidrag under genbrugstemaet. Der var god opbakning til to af workshop perne. Dagen var godt besøgt. Underholdningen vakte begejstring. Kommunen bakkede fint op. Vi fik positive tilbagemeldinger fra deltagere. Hvad lykkedes ikke: Det lokale erhvervsliv deltog ikke, hverken som særligt indbudte i workshops eller som udstillere. Skoler og daginstitutioner deltog heller ikke og reagerede ikke på invitation til at deltage i konkurrencen. Ingen deltagere tilkendegav interesse i at deltage i fremtidigt arbejde. Hvad kan have haft betydning for det, der ikke lykkedes? Tidnød var formentlig en af grundene. Vi havde allerede i januar fastsat datoen til 5. oktober under hensyn til, at dagen ikke måtte drukne i kommunevalget og under hensyn til, at den eventuelt kunne bidrage til debatten op til valget. Vi fik først sent sikkerhed for økonomien. Derefter skulle indlederne på plads, inden vi kunne invitere udstillere og særligt indbudte. For erhvervslivet var dagen måske heller ikke den bedste for små virksomheder er lørdag en vigtig handelsdag, og det kan være umuligt at afse tid. Dertil kom, at der 14 dage senere skulle være en større messe i Helsinge om livsstil, hvor mange forretninger formentlig allerede havde bundet sig til at deltage. For skolers og daginstitutioners vedkommende var fristen nok for kort til, at deltagelse kunne passes ind i deres planer. Det samme gjaldt formentlig Produktionsskolen. Ungdomsskolen startede først i løbet af sidste halvdel af september. Vi var også pressede på tiden til at give foldere og plakater det optimale, professionelle lay-out. Vi kan ikke vide, hvad det eventuelt har betydet for tilslutningen. Men generelt ved man, at det f.eks. fremmer støtte fra sponsorer, hvis materialet ser ordentligt ud. En anden faktor kan være, at tiden ikke er moden endnu til en mere aktiv interesse for vore temaer. Vi havde dog håbet at kunne nå ud over de allermest engagerede og interesseredes rækker. Alligevel mener vi, at det med temadagen lykkedes at skabe en opmærksomhed omkring emnet, som vi kan bygge videre på. Det kunne f.eks. være: - Der dannes nye lokale grupper, der indgår i et samarbejdende netværk med eksisterende grupper. - Øget indkøb af lokalt producerede varer til butikkerne. - Oprettelse af nye fødevarefællesskaber i kommunen. - Mærkbart forøget sektionering af husholdningernes affald understøttet af kommunen. - Flere lokale initiativer til byttedage. - Udvikling af mindre reparationsvirksomheder/ reparations-caféer. - Afdeling for genbrugsbyggematerialer i de lokale byggemarkeder. - Oprettelse af socialøkonomiske virksomheder med udgangspunkt i genbrugsmaterialer. - Ændringer i husholdningernes forbrugsmønstre. 15 Et stort antal foldere med program og formål blev placeret på strategiske steder rundt om i kommunen ca. 14 dage før temadagen. Et antal plakater blev opsat på strategiske steder i ugen før temadagen. Pressemeddelelser til de lokale ugeaviser og netaviser, lokalradio og lokal tv blev udsendt med mellemrum gennem 4 uger op til dagen. Fremover vil vi gerne samarbejde med oplysningsforbund om studiekredse eller foredrag. Endvidere kunne vi sammen med det lokale erhvervsliv arrangere møder med relevante temaer. Endelig tænker vi på at tage initiativ til et par tema orienterede cykelture i kommunen.

9 Mennesker mødes til temadag OM FORBRUG, GENBRUG OG REPARATION Klima. og Miljø studiegruppen i Gribskov Kommune har til formål at studere og formidle viden om klima og miljø og tage initiativer til miljøforbedrende tiltag. I den forbindelse afholdt gruppen en temadag om forbrug, genbrug og reparation den 5. oktober 2013 i Kulturhuset i Helsinge. Der kom ca. 150 interesserede besøgende, hovedsagelig fra lokalområdet. Der var informative oplæg og diskussioner i workshops, musik på genbrugsting samt en lang række udstillinger og nogle konkurrencer. Rapporten her handler om, hvordan studiegruppen planlagde og gennemførte temadagen samt om de faglige oplæg og workshops, der blev holdt. Flere detaljer om markedsføring, organisering, økonomi samt fyldige oplæg og referater af workshops kan rekvireres i en bilagsrapport. Klima- og Miljøstudiegruppen fortsætter arbejdet og dialogen. Du er velkommen til at kontakte os.