Forslag til: Inatsisartutlov om ændring af landstingslov om fiskerifinansieringspulje (Medlem af Naalakkersuisut Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forslag til: Inatsisartutlov om ændring af landstingslov om fiskerifinansieringspulje (Medlem af Naalakkersuisut Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit)"

Transkript

1 7 mødedag, onsdag den 07. oktober 2009, kl. 13:00 Dagsordenspunkt 97 Forslag til: Inatsisartutlov om ændring af landstingslov om fiskerifinansieringspulje (Medlem af Naalakkersuisut Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit) Mødeleder: Olga Poulsen Berthelsen, Første næstformand (IA) Olga Poulsen Berthelsen, Første næstformand (IA) Her skal medlem af Naalakkersuisut for Fiskeri, Fangst og Landbrug fremlægge. Ane Hansen (IA) Qujanaq. Landstingslov om fiskerifinansieringspulje blev etableret i 2006 blandt andet med henblik på at yde tilskud til udvikling og fremme af fiskerierhvervet, herunder at lette adgangen til erhvervet for nye aktører. Denne del ønskes nu lempet lidt op for at gøre det endnu nemmere, idet det vurderes at processen foregår langsommere end ønskeligt. Med ændringsforslaget har loven også til formål, at fiskerflådens størrelse i forbindelse med strukturtilpasninger i det kystnære fiskeri tilpasses til de aktuelle og skønnede fremtidige fangstmuligheder ved indførelse af tilskud til ophugning af fartøjer mod at licenser tages ud. Det skal understreges, at der kun er tale om tilskud til ophugning af fiskefartøjer i det kystnære fiskeri. Forslag til ændring af inatsisartutlov om fiskerifinansieringspuljen er i to dele, dels en forhøjelse af støtten til fornyelse af flåden til andet fiskeri end efter rejer og dels tilskud til ophugning, hvor man i visse dele af fiskeriet kan se en overkapacitet. Forhøjelsen af tilskud til andet fiskeri end efter rejer fra 20 % til 40 % i forbindelse med løbende udskiftning og modernisering af fiskefartøjer i det kystnære fiskeri skal ses i sammenhæng med den verdensomspændende finanskrise, hvor rederier har sværere ved at få den nødvendige lånefinansiering af investeringer fra banker og andre låneinstitutter. 1

2 I forbindelse med at ejere af fiskefartøjer til andet fiskeri end efter rejer har anskaffet fartøjer med 20 % tilskud, vil disse kunne søge om yderlige 20 % tilskud. Denne mulighed for at få yderligere 20 % tilskud gælder ikke for anskaffelse af redskaber. I forbindelse med forhøjelsen af tilskud fra 20 % til 40 % vil der være krav om 10 % eget indskud i forhold til den samlede anskaffelsessum for fartøjet uden medregning af anskaffelse af redskaber. Kravet om 10 % eget indskud gælder kun for nye ansøgere, jf. bemærkninger til 1, nr. 4 og nr. 5. I de år loven om fiskerifinansieringspulje har eksisteret indtil i dag, er der givet tilskud på 20 % af anskaffelsessummen til 10 fartøjer (der er givet tilskud til brugte mindre fartøjer også). Det samlede tilskud var på ,20 kr. Der er i dag ca. 23,5 mio. kr. tilbage i fiskerifinansieringspuljen. Såfremt alle tidligere modtagere opfylder kravene for at modtage 20 % oveni, så vil der være knap 18 mio. kr. tilbage i puljen. Ophugningsstøtte til fiskefartøjer som led i strukturtilpasninger eller som led i en tilpasning af fiskeriflådens størrelse til de aktuelle og skønnede fremtidige fangstmuligheder, er en kendt tilskudsordning i flere andre lande. Den har ikke tidligere været benyttet i Grønland. Antal fartøjer, der er nævnt i tabellerne i bemærkningerne, er det antal fartøjer, der vil få mulighed for at søge om ophugningsstøtte fra 2010 i henhold til ændringsforslaget til fiskerifinansieringspuljeloven. Der er to måder at registrere fartøjer på. Det ene er BRT (Bruttoregister tons), som er en ældre måde at registrere på. Der er således de ældste fartøjer, der er registrerede med BRT, hvorimod de nyere fartøjer er registrerede med BT (Brutto tons). Måden at registrere på har indvirkning på forsikringsværdien, da fartøjerne målt i BT er nyere, og derfor har større forsikringsværdi. Der er under GFLK registreret 62 fartøjer, der er under 9,99 BRT, der har en gennemsnitsalder på 31. Ophugningsstøtte til disse fartøjer, anslås til ca. 8 mio. kr. Der er 15 fartøjer over 50 BRT, der har en gennemsnitsalder på 32. De har en anslået ophugningsværdi på ca. 7 mio. kr. Registrerede fartøjer opmålt i BRT, der har mulighed for at søge om ophugningsstøtte, anslås til i alt 15 mio. kr. Der er under GFLK registreret 10 fartøjer, der er mellem 20-74,99 BT, der har en gennemsnitsalder på 28. Ophugningsstøtte i henhold til ændringsforslaget, til disse fartøjer, anslås til ca. 18,3 mio. kr. Der er 8 fartøjer over 75 BT, der har en gennemsnitsalder på 22. De har en anslået ophugningsværdi på ca. 51,2 mio. kr. Registrerede fartøjer opmålt i BT, der har mulighed for at søge om ophugningsstøtte, anslås til i alt 79,5 mio. kr. Der er således i dag behov for ophugningsstøtte på ca. 85 mio. kr. i teorien. 2

3 Der skal gøres opmærksom på, at disse tal er gennemsnitstal baseret på gennemsnitsalder på fartøjerne, og de angivne værdier er groft anslåede. Værdiberegningerne er bl.a. baseret på listepriser på det åbne marked sådan som det er i dag, samt almindelig skøn. Det har ikke været muligt at nuancere priserne i forhold til fartøjernes byggemateriale (træ, stål, glasfiber), oprigning (fiskemetoder), maskinel, særlig udrustning, vedligeholdelse mv. For at kunne opnå ophugningsstøtte, er fartøjets aldersgrænse sat til mindst 25 år. Med ovennævnte er det Naalakkersuisuts ønske dels at fremme processen med strukturtilpasningen i andet kystnære fiskeri end rejefiskeriet. Derudover ønsker Naalakkersuisut at indføre en egentlig ophugningsstøtte, idet der i det kystnære fiskeri findes en overkapacitet som også er af forældede fartøjer. Ved denne omstrukturering vil der blive skabt større mulighed for opnåelse af kapacitet der svarer til faktuelle og fremtidige fangstmuligheder. Med disse bemærkninger overlader jeg sagen til behandling i Inatsisartut. Olga Poulsen Berthelsen, Første næstformand (IA) Vi siger tak til Nalaakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug, og nu er vi så kommet til partiernes ordførere. Den første er så Harald Bianco, Inuit Ataqatigiit. Harald Bianco (IA) Qujanaq. Inuit Ataqatigiit støtter fuldt ud det forelagte ændringsforslag med følgende kommentarer : Ændringsforslaget har følgende konsekvenser; lempelse af loven fra 2006 pga at processen foregår langsommere end ønskeligt. Samtidig vil det betyde at der vil ske en tilpasning af fiskeriet i det kystnære område, dette vil ske ved indsættelse af ophugningstilskud. Ændring af loven vil medføre en forøgelse af midlerne til fiskefartøjer udover rejekutterne, samt nye midler til ophugningsstøtte. Disse støtter Inuit Ataqatigiit. Under den verdensomspændende finanskrise, hvor det især er svært at få lånefinansiering fra bankerne derfor støtter Inuit Ataqatigiit forslaget om at tilføje området flere midler. 3

4 Endvidere støtter at vi de afsatte midler tilpasses i forhold til fiskerflådens nuværende størrelse. I forbindelse med viderebehandling af lovforslaget vil Inuit Ataqatigiit anmode om, at man også tænker på begrænsning af indførsel af forældede fartøjer fra andre lande. Med disse ord støtter vi Naalakkersuisut s forslag til strukturtilpasning af det kystnære rejefiskeri og indstiller at sagen behandles i udvalget vedrørende Fiskeri og Fangst inden andenbehandlingen. Olga Poulsen Berthelsen, Første næstformand (IA) Det var så Inuit Ataqatigiits ordfører Harald Bianco, jeg vil så spørge Inatsisartut om der er nogen dr har spørgsmål eller kommentarer til Inuit Ataqatigiits ordfører? Aleqa Hammond, Siumut. Aleqa Hammond (S) Jeg vil gerne spørge Inuit Ataqatigiits ordfører om dette; siden denne lov bliver taget op, har I fra Inuit Ataqatigiit bedt os om at begrænse importen af forældede fiskekuttere. Med hvilken basis siger i dette? Uddyb det lige. Olga Poulsen Berthelsen, Første næstformand (IA) Ordføreren. Harald Bianco (IA) Vi ved at fiskekuttere der bliver importeret fra udlandet er allerede forældede så meget at de kun kan bruges i et eller to år mere. Og vi ved at de kvoter man får i den tid, er meget begrænsede. Jeg siger dette fordi vi ikke mener at det er passende at vi også skal betale for skaderne på disse udefrakommende kuttere. Olga Poulsen Berthelsen, Første næstformand (IA) Aleqa Hammond, Siumut har igen meldt sig på listen. Aleqa Hammond (S) 4

5 Siden fremtiden vil vise at, under den verdensomspændende finanskrise, I har det godt med at lave sådan en ændring og at I, i Inuit Ataqatigiit, har det godt med at øge tilskuddene, vil jeg nu gerne spørge, siden det ikke kan undgås, hvad der vil blive gjort mht. de ting der sker i norden, kan Inuit Ataqatigiits ordfører for fiskeri venligst svare dette? Olga Poulsen Berthelsen, Første næstformand (IA) Ordføreren. Harald Bianco (IA) Det kan siges sådan at kvoterne i norden er måske specielle men med sådan en fornyelse, vil krav formentlig være en del i fremtiden. Og for at følge med i disse tider mener vi at dette er et logisk træk og ikke mindst med de forældede kuttere eller mandskabet i disse kuttere, som måske har nået pensionistalderen, i tankerne mener vi at kunne danne et fællesskab på baggrund af den slags slitage, at være passende. Og mht. til tilskuddet, kan man måske også nævne at tilskuddene i de senere år fra 2006 frem til dette år er blevet mindre. Vi mener at hvis man støtter fiskeri og har det formål at støtte det, er det passende at øge tilskuddet Olga Poulsen Berthelsen, Første næstformand (IA) Vi siger nu tak til Inuit Ataqatigiits ordfører og siden der ikke er andre skrevet på listen af udspørgende, går vi videre til de andre partiers ordførere. Nu vil Siumuts ordfører, Hans Enoksen komme med en fremlæggelse. Hans Enoksen (S) Tak formand Vi skal hermed komme med Siumuts bemærkninger til ændringsforslaget til Landstingslov om bevillinger til fiskeri. Vi har i de senere år brug for nyorganisering af fiskeri, tilpasning af fiskerflåden og ikke mindst rentabel fiskeri. Og her er det meget vigtigt, at vi alle sammen samarbejder for at sikre fiskerne og fangerne et mere sikkert erhverv i fremtiden. 5

6 I de seneste år er det blevet tvingende nødvendigt med en sammenhængende modernisering af fiskerflåden og man kan ikke undgå at finde nye finansieringsmåder. Vi vil fra Siumut støtte forslag, der tilgodeser kystnært fiskeri hvad angår nyorganisering samt byrdelettelse. Ændringsforslaget har to omdrejningspunkter. Det første er, at kystnære fiskere, som har fået tilskud på 20% skal have mulighed for at søge yderligere 20% støtte og i forbindelse med reducering af fiskerflåden tilpasning af kvotetildeling samt skrotning og dertil økonomisk kompensation. Vi vil fra Siumut udtrykke stor tilfredshed over, at Naalakkersuisut kommer med forslag til ny støtteordning, som har til mål at gøre fiskeri til mere rentabel erhverv. Siumut støtter det 100%. Vi vil opfordre Naalakkersuisut og partierne til at vurdere, om fiskerne vil være i stand til at have 10% i udbetaling ved nyanskaffelser, som bliver nævnt i forslaget. Med den baggrund vil vi bede Naalakkersuisut og andre partier at overveje om næste afdrag bliver sat ned fra 10% til 5%, da det i dag er meget svært at køre rentabel fiskeri og dermed kan være meget svær at passe afdrag på lån. Tilpasning af fiskerflåden samt kvotetildeling er vi grundlæggende enig i fra Siumuts side. Men vi kræver fra Siumut at det skal gøres med respekt for fiskerne og ejerne af fiskefartøjerne i samarbejde med de ramte fiskere, lokale fiskerforeninger samt sammenslutningen af fiskerforeningerne. Når man i disse år snakker om reducering af fiskere og fangere og budskaber om at fiskerne og fangerne skal overgå til andre erhverv, gør det virkelig ondt for fiskere og fangere, som i mange år har haft det som erhverv. Vi snakker om personer, der i mange år har skabt arbejdspladser og økonomi til landet. De har i mange år indhandlet lovpligtige kvoter til landanlæg og skabt mange arbejdspladser og høre næsten tvang til at forlade deres levebrød gør virkelig ondt dybt i deres hjerter. Vi skal også bede andre partier og Naalakkersuisut om at tænke grundigt på økonomien i skrotning af ældre fiskefartøjer. Naturligvis kan vi sikkert ikke undgå at skrotte ældre fiskefartøjer samt tiloversblevne fartøjer med hensyn til kvoter. Vi skal også bede Naalakkersuisut om at behandle fiskere med respekt, som i en årrække har ejet et fiskefartøj som skal skrottes. Man kan bare ikke sige, at de skal blive landkrabber og blive minearbejdere uden videre; men man må også sikre økonomisk kompensation for mistede indtægter. Vi vil i fremtiden i mange mange år have brug for fiskere og fangere, hvor der tales mere og mere om selvforsyning af madvarer. Derfor skal vi bane vejen for fisker- og fangererhvervets fremtid, som er stabil og lønsom. Og endelig er Siumut enig i at der nedsættes en arbejdsgruppe, som skal arbejde med modeller på skrotning af fiskefartøjer. Med disse ord sender vi det videre arbejde til udvalget for fiskeri, fangst og landbrug. 6

7 Olga Poulsen Berthelsen, Første næstformand (IA) Vi siger tak til Siumuts ordfører Hans Enoksen. Er der nogen fra Inatsisartut der har noget at tilføje? Hans Aronsen, Inuit Ataqatigiit. Hans Aronsen (IA) Kom nu op, vedrørende det udsagn... Olga Poulsen Berthelsen, Første næstformand (IA) Jeg skal lige gentage dette at der er nogen der er meldt sig ind i listen af udspørgende til Siumuts ordfører, Hans Enoksen. Den første tilmeldte person er Hans Aronsen, Inuit Ataqatigiit. Hans Aronsen (IA) Qujanaq. I Siumut ordførerens udsagn er ordene kom op på landet med, som ikke giver dette lovforslag om at øge tilskuddet fra 20 % til 40 % en chance, er ikke en del af bilaget. Er det ikke et forkert billede det tegner, siden de ord er ikke nævnt i bilaget? Hvor kommer de ord fra? Olga Poulsen Berthelsen, Første næstformand (IA) Ordfører. Hans Enoksen (S) Aap qujanaq. De ting der, på grundlag af denne lovforslag om en ændring af en Inatsisartutlov, skal organiseres er meget vidtgående. Jeg synes også at det er mærkeligt da jeg hørte de andre partiers ordførere, at de ikke fremlagde et bestemt mål som de vil nå. Hvad jeg mente da jeg kom med det udsagn var at det er meget almindeligt at man siger at man må mindske antallet af fiskerne ved at få dem op på landjorden og få dem til at arbejde i miner. Så simpelt kan man ikke få dem op på landjorden i disse tider. 7

8 Olga Poulsen Berthelsen, Første næstformand (IA) Den næste der har skrevet sig på listen er Peter Lyberth, Inuit Ataqatigiit. Peter Lyberth (IA) Qujanaq. Da jeg ikke vidste hvad personen før mig ville spørge om, skrev jeg mig på listen. Det var netop dette jeg ville spørge om. Vi ved alle sammen hvor forargede fiskerne blev da disse ord blev fremlagt for dem, før valget, af jeres medlem af Folketinget og af, undskyld, dig som Siumuts formand. Derfor vil jeg nu gerne spørge om hvor i har fået den idé fra? Olga Poulsen Berthelsen, Første næstformand (IA) Ordføreren. Hans Enoksen (S) Qujanaq. Når man tænker på de ting der skete før valgkampen, da man snakkede om at nedlægge bygder bl. A. man stadig havde brug for udenlandsk arbejdskraft blev nævnt ofte. Dertil vil jeg også tilføje at vi opfordrede til der skulle laves ruter til de arbejdspladser for de arbejdsløse bydgeboere og ikke sådan at de skulle tvangsflyttes, men sådan at de efter måske tre mdrs. Arbejde kunne vende tilbage til deres hjem. Vi havde også deres muligheder for at kunne være selvstændige i at skaffe mad skulle holdes åbne i tankerne. Her ville vi opnå at drage god nytte af naturens folk og ressourcer. Olga Poulsen Berthelsen, Første næstformand (IA) Den næste på listen, Hans Aronsen, Inuit Ataqatigiit. Hans Aronsen (IA) Qujanaq. Jeg vil også gerne spørge om dette, siden jeg og Peter tænker så lig hinanden. Og fordi jeg først nu hører nedlæggelse af bygder blive nævnt oppe fra talerstolen, hvad for en begrundelse der er og 8

9 siden de ord bliver brugt at man agter at nedlægge bygder om I virkelig har det formål og hvad dets grundlag er, om du ikke kan forklare dette. Olga Poulsen Berthelsen, Første næstformand (IA) Ordføreren. Hans Enoksen (S) Qujanaq. Vi i Siumut har aldrig drøftet bygd nedlæggelser eller formindskelse af antallet af bygder men andre partier har sagt til tider under valgkampen at tilskuddet til bygderne og de yderste byer må mindskes med helt op til 800 mio. og flytte befolkningen til de større byer da deres daglige liv koster for meget. Det ville være meget mærkeligt hvis jeg ikke har hørt d grundlag under valgkampen da bygderne og de yderste byer blev drøftet meget der. Olga Poulsen Berthelsen, Første næstformand (IA) Før den næste ordfører kommer op på talerstolen, skal jeg lige minde alle om at vi drøfter i dag et lovforslag mht. fangst og fiskeri og ikke bygd nedlæggelser og valgkampe. Den næste på listen er så Jakob Skade, Kattusseqatigiit Partiiat. Jakob Skade (KP) Qujanaq. Jeg vil gerne citere en tekst om hvordan man kan have ledelse med profit: man må bane vejen for at fangere og fiskere skal kunne have en bæredygtig indkomst. Hvis man kigger på hele samfundet, har der kun været fiskere der er blevet selvstændige og ikke mange andre og man har kun skabt en forretning ved kun at bruge den indkomst der fra. Med hensyn til det, vil jeg gerne spørge, siden man er begyndt at snakke om vores uafhængighed, at der er blevet anmodet om at man egentlig bare gøre da man kunne se at det gav overskud i den sektor. Og de har ikke haft de store tilskud. Hvilken stor forandring er der ske siden I først er i stand til at give jeres støtte fra og med i dag? Olga Poulsen Berthelsen, Første næstformand (IA) 9

10 Ordføreren. Hans Enoksen (S) Tak. Der er ikke sket nogen forandring hos os. Vi har stadig de meninger vi har og vi mener stadigvæk folk der kan være selvstændige kan altid blive selvstændige. I disse dage, når man tænker på de lokale fiskefabrikker i bygderne, som kan være selvstændige, som du siger, ligger i dag lukkede hen fordi der ikke er fisk at indhale pga. kvoterne på fisk, så folk der prøver på at leve fra dag til dag er hindrede i at gøre så. Dette burde være helt omvendt. Deres muligheder for at kunne få indkomst så hurtigt som muligt burde holdes åbne, og folk burde ikke vente forgæves på en mulighed og derfor beder jeg de andre partier om at arbejde hurtigt for at løse dette for fiskerne oppe i norden har det hårdt lige nu og deres elendighed syntes at blive ignoreret. Vi råber højt for at forsvare dem og vi vil altid forsvare til enhver tid. Olga Poulsen Berthelsen, Første næstformand (IA) Den næste på listen, Hans Aronsen, Inuit Ataqatigiit. Hans Aronsen (IA) Tak. Fra Siumuts ordfører blev der også sagt at man ville sænke de vorderende fiskekutterejeres afdrag fra 10 % ned til 5 %. Set i baggrunden af disse tiders mål om at mindske antallet af fiskere og fangere, er der mon blevet lavet en undersøgelse? Hvis der er, hvor har i fået de informationer fra? Olga Poulsen Berthelsen, Første næstformand (IA) Ordføreren. Hans Enoksen (S) Tak. Når det kommer til undersøgelser mht. procenter, kommer KNAPK altid med den melding at afdragene er alt for store og må ændres. Og i disse dage kan vi se det faktum at prisen på torsk er for lav, og der bliver da også betalt forskelligt på torsk. Dem der sælger fisk til Royal Greenlands 10

11 fabrikker bliver betalt men dem dr sælger til privat folk, bliver betalt med en meget lavere pris. Ud fra det kan vi så se hvor stort det er for disse folk for at skulle betale 10 %. Derfor opfordrer vi at man går ned fra 10 % til 5 % så at fiskerne skal kunne have lidt til side til hårdere tider. Olga Poulsen Berthelsen, Første næstformand (IA) Den næste der er skrvet på listen er så Nalaakkersuisoq for Indenrigsanliggender, Natur og Miljø. Anthon Frederiksen Nalaakkersuisoq for Indenrigsanliggender, Natur og Miljø (KP) Tak. Jeres fremlæggelsr er meget interessante og indeholdr blandt andet at det er meget mærkbart at fiskerne og jægerne bliver hårdt ramt i hjertet over at de kan anses som folk der skal komme op på landjorden. Dette kan man være enig i men dengang I selv var Naalakersuisut, har i selv meldt ud i en årrække at mht. til økonomien, må folk op på landjorden få sig et arbejde. Er dette ikke modsigende til hvad i siger nu? Olga Poulsen Berthelsen, Første næstformand (IA) Ordfører. Hans Enoksen (S) Ja, de er ikke modsigende. Det er sandt at det står skrevet i en rapport om økonomien. Og vi i vores parti er helt uenig i dets grundlag. Og Naalakkersuisoq for Fiskeri og Nalaakkersuisoq for Finans har haft en hæftig debat om dette. Den slags øndringer kan ikke ske så hurtigt. Der må mindst gå 20 år før det sker hvis fiskerne skal sikres erstatning og råd til reparation af kuttere, dtte har jeg sagt mange gange. Man kan ikke lave ændringer fra dag til dag eller fra år til år når man tænker på vores vilkår og uddannelsesmæssig niveau samt jobmulighederne. Man må gøre noget så man på en sikker og respektfuld måde kan mindske fiskerne og fangerne i stedet for bare at sige til dem at de skal op nu og arbejde der. Dette vil vi fra Siumut have intet at gøre med. Olga Poulsen Berthelsen, Første næstformand (IA) Den næste der er skrevet på listen er Niels Thomsen, Demokraatit. 11

12 Niels Thomsen (D) Tak. En professor ved navn Dennisson udgav en bog i 1967 om hvad han har lært gennem årene. Hans budskab indeholder blandt andet at selvom folk i et land som har forskellige stillinger og arbejder hårdere, sker det tit at landet ikke bliver rigere. Men en af de ting som han har lært er, ifølge ham, at når man flytter folk, som har arbejdet i et bestemt område over til nye stillinger, er det at skabe et godt grundlag for økonomisk vækst i et land. Jeg bemærkede at du sagde at I støttede målet med at få folk over fra fiskeri men at det måtte ske på en ordentlig måde og dette er vi selvfølgelig ikke uenig i. Du i din fremlæggelse fik det til at lyde at vi ikke havde denne holdning og at vi mente i stedet at vi skulle så hurtigt som muligt og ikke særligt ordentligt få det til at ske og på en måde der ikke er godt for de folk der angår dette. Efter denne rettelse, vil jeg gerne spørge hvad formålet er med at sige sådan? Olga Poulsen Berthelsen, Første næstformand (IA) Ordfører. Hans Enoksen (S) Tak. Vi kan altid bevise at en professors ord ikke altid er sande. Da Royal Greenland blev til aktieselskab blev ekperters råd fulgt og medgjorde så at vi fik en gæld der går op til 3 mia. kr, fra at være gældfrie. Da KGHs ændring blev ordnet i 1985, fortalte de os at hvis vi lavede denne ændring, ville vi kunne stå bedre selv. Dette gav en gæld på 500 mio. kr. Derfor kan vi ikke bare høre på alle hans ord selvom nogle af de ting han siger, kan lyde godt. Du kan selv forklare om vi har misforstået det du sagde. Du kom selv flere gange under valgkampen med ordene at vi må skære 800 mio. kr. væk fra de yderste byer og bygderne da vi ikke har råd til betale for deres levemåde. Den slags hurtig værdighedsfjernelse vil vi ikke være en del af da vi mener at man må forsvare folks værdi som menneske. Man kan jo ikke bare flytte folk fra dag til dag eller fra år til år til de større byer fordi de ikke har steder at bo. Hvordan kan vi støtte dem til at stå på egne ben på denne måde? De har ingen jobmuligheder hvis de skal lige her og nu flytts fra bygderne til byerne. Jeg glæder mig over at i er 12

13 begyndt på at forstå at den slags ændring ikke kan ske på en hurtig måde og må først forberedes på en ordentlig måde. Olga Poulsen Berthelsen, Første næstformand (IA) Den næste på listen er så Aleqa Hammond, Siumut. Aleqa Hammond (S) Ud fra det vi kan se, er Siumut et parti der mener at man fra Nalaakkersuisuts side må indblandes i hvad fiskerne, pga. de problemer og hårde vilkår de har haft siden sommers, har klaget om. Vi har kæmpet for at man fra Inatsisartuts udvalgs side blandede sig ind i problemerne. Og vi ved alle sammen man ikke kan undgå føle at man ikke blive hørt på i forb. m. dette. Hvad jeg vil sige omkring dette er under sommerens løb sagde Nalaakkersuisoq for Fiskeri at der er for mange folk med fiskeritilladelser og at man må skære ned i folk som har licens og at man burde starte fra de ældste med at nedskære. I Siumut er vi ikke enige i hvem der må fiske og hvem der ikke må fiske for de ældre er også de folk der har unge som fiskere. Derfor vil jeg bare lige nævne at dette er at prøve at få folk op på landjorden og at vi ikke er enige i dette og håber at du kan forklare hvad Siumut mener der burde gøres lige for at løse de problemer der er for fiskerne i norden. Olga Poulsen Berthelsen, Første næstformand (IA) Ordfører. Hans Enoksen (S) Qujanaq, vi hørte i sommers og for nyligt at der er for mange folk med fiskeritilladelser og må nedskæres med 266 folk og at man burde starte fra de folk som er blevet for gamle. Hvis jeg ikke har misforstået noget, var det sådan det var. Hvis jeg har misforstået noget, beklager jeg. Selvfølgelig er vi ikke enige i dette for man kan ikke bare sige fra oven at, fordi i er for mange må du, du og du komme op på landjorden. Dette er ikke acceptabelt især når det gælder folk som har i mange år været med til at holde samfundet oppe ved at tjene penge til landet. Og når man tænker på hvad der sker oppe i norden kan vi fra Siumut ikke acceptere hvad man kan kalde fiskeriforbud fordi dette er skødesløshed, undskyld jeg bruger dette hårde ord. Jeg føler at 13

14 man spærrer for folk der ellers har nok at fange. Man har misrøgt folk der prøver på tjene til daglig føde og vi må alle sammen gøre noget ved dette. Da vi var Naalakkersuisut måtte vi nødvendigvis ordne kvotrne der kan synes at være hårde fordi man ikke kan folk der prøver på at tjene til daglig føde stå stille i tre måneder. Derfor er vi fra Siumut ikke tilfredse med fiskeriets vilkår dags dato. De må hjælpes straks. Hvis børnenes levevilkår og fiskernes indtægtsmuligheder skal forsvares, hvad ligger så i at forsvare mindre kvoter henne i det? Olga Poulsen Berthelsen, Første næstformand (IA) Ordfører, Hans Enoksen, Siumut. Hans Enoksen, Siumut. Qujanaq, vi er enige i at der må ske tilpasning, og vi siger at hvis dr skal ske tilpasning, skal der foregå på en respektfuld måde og ikke bare flytte folk fra dag til dag, man kan ikke fjerne deres erhverv i løbet af et år, hvis folk skal flyttes må det ordnes i løbet af lang tid fordi de folk det handler om har familier, fordi de forsørger sig selv, det er det vi mener, vi skal være med i at arrangere dette men det skal ikke være sådan at alt sker på få dage, man skal respektere de folk der berøres og deres rettigheder og ikke mindst undgå at spærre vejen for deres indtægtsmuligheder. Olga Poulsen Berthelsen, Næste formand for Inatsisartut (IA) Den næste på listen Hans Aronsen, Inuit Ataqatigiit. Hans Aronsen, Inuit Ataqatigiit. Qujanaq, Siumuts ordfører nævnte i sin fremlæggelse at han mener at det er vigtigt at høre på meninger, og ud fra bilaget kan jeg forstå at man har hørt på meninger fra Naalakkersuisut for finans og udenrigs og KANUKOKA, den grønlandske arbejdsgiver forening, KNAPK, Grønlandsbanken og Spar Bank Vest, og det er sandsynligt at man også har hørt fra deres underafdelinger. Jeg synes at det er mærkeligt at du siger Siumut mener at man må høre på meninger og hvis man f. eks. kigger tilbage på hvad du lige sagde at man selvfølgelig ville høre på biologer men høre mest på de folk som har fiskeri som erhverv. Jeg har svært ved at forstå hvis man f. eks. tænker på hvad denne Naalakkersuisoq som de seneste dage har rejst rundt i norden for at gøre et godt stykke arbejde sammen med fiskerne som bliver startet nu, som er så at rense havet for 14

15 gamle fiskenet, og det er tydeligt at Naalakkersuisoq for Fiskeri prøver på at få dækket alle behov, for jollefiskerne har store problemer med fiskeri med net og med fisk som hales op med sår, især i Upernaviks område, så hvis meninger vil Siumut lytte til, enkelte personer? Olga Poulsen Berthelsen, Næste formand for Inatsisartut (IA) Ordfører, Hans Enoksen, Siumut. Hans Enoksen, Siumut. Qujanaq, ja i meningsafhøringer mener vi at det er vigtigt at høre på enkelte folks meninger, folk der har stor viden om hvordan det er at arbejde med emnet som et levebrød fra dag til dag og ikke kun på foreninger, for når man bruger folk der har erfaring som udgangspunktm har det vist sig at være succesrigt, f. eks. satte vi ingen spørgsmålstegn ved disse meninger men ved mindskelsen af antallet af fiskekuttere og fiskere, for at finde ud af hvordan pengene skal bruges, hvordan man på en ordentligt måde vil hjælpe de folk der har været på en fiskekutter i lang tid og andet, er det vigtigt at gå videre med at høre på meninger. Det er ikke sådan at man bare hører på folk en gang og ikke mere, en masse lovgivninger og rapporter må udarbejdes og så skal man høre hvad folk mener om dem, især på folk som har noget at gøre med et Inatsisartut udvalg. Vi sætter ingen spørgsmålstegn ved planerne om at rense havet for fiskenet, men om nu er nu virkelig tidspunktet, for nu er det efterår og vejret ændres, mens man snakker om at rense havet i tusind meters længde. Dette kan ikke klares ved brug af små fiskekuttere fordi nettene vejer for meget, så man får brug for et stort fartøj til at rense havet. Vi sætter ingen spørgsmålstegn ved rensningen men man kan bare ikke holde folk på pinebænken mens de venter på rensningen skal ske. Olga Poulsen Berthelsen, Næste formand for Inatsisartut (IA) Den næste på listen Aleqa Hammond, Siumut. Aleqa Hammond, Siumut. Vi skal lige fra Siumut oplyse at man har snakket meget om råstoffer og det kan ikke undgås når råstofudvinding sker i et større omfang i landet, når det er muligt i landet, vil det blive brugt af alle uanset om man er fisker, bygdeboer eller en byboer, for det er op til en selv, og mht. debatten om Siumuts mening om stabilitet vil jeg gerne sige de nuværende Naalakkersuisut sagde lige efter de kom i embedet at de ville følge biologernes råd 100 %, men vi i Siumut har altid syntes at det er 15

16 vigtigt at søge råd hos forbrugerne dvs. KNAPK og KNAPP-fiskere skal på lige fod have noget at skulle have sagt, for det er vigtigt man ikke bare sluger ord råt, men arbejde tæt sammen med forbrugerne fordi dem som har fået deres fiskekvoter stoppet kan bare ikke lades alene i tre måneder uden indtægt, vi må blande os ind for det er vores pligt, os alle der er her i salen og vi fra Siumut mener at man ikke burde ignorere dette og gøre noget straks for at forbedre situationen for dem. Olga Poulsen Berthelsen, Næste formand for Inatsisartut (IA) Mon ordføreren Hans Enoksen, Siumut, har nogen kommentar til oplysningen? Hans Enoksen, Siumut. Jeg støtter fuldt ud at man må gøre noget og hvis man kan larme op for folk som lider nød, er tiden nu til dette, dette vil vi alle høre nu, og fiskerne vil høre hvornår de får fiskekvoter igen i stedet for bare at vente på der bliver renset for havbunden, for de skal tjene til føden, dette må vi alle forstå og holde op med bare at acceptere at de bliver stoppet sådan, jeg beklager at jeg bruger sådanne ord som f. eks. berøvelse af borgerrettigheder, ufølsom ledelse kan ikke accepteres for vi taler om fol og ikke tal. Olga Poulsen Berthelsen, Næste formand for Inatsisartut (IA) Før den næste siger noget, må jeg for tredje gang lige sige at vi er her for at drøfte stk. 97, om at mindske antallet af fiskekuttere og at vi burde holde os til emnet og næste på listen er så Hans Aronsen, Inuit Ataqatigiit. Hans Aronsen, Inuit Ataqatigiit. Qujanaq, det der bliver sagt fra ledelsen af Inatsisartut, kan jeg forstå fuldt ud, og jeg må trække mit spørgsmål tilbage for det handler om hvad vi snakker om nu, men siden der for lidt siden kom en som kom med en forklaring i stedet for et spørgsmål, vil jeg også lige gøre dette for der tales om Inuit Ataqatigiits samarbejde med biologer, nemlig at arbejdet kun må laves ved at bruge råd fra biologerne som udgangspunkt, selvfølgelig hvis man har gode taleevner, kan man fordreje det sådan og melde det ud til samfundet, men under undersøgelser er det selvfølgelig vigtigt at lytte til folk der er uddannede og har erfaring i feltet, dvs. biologerne, for idéen er at bruge rådgivning fra biologerne som udgangspunkt men det er ikke sådan at man kun lytte til biologerne, men at vi også 16

17 mener at det er vigtigt at bruge biologernes råd som udgangspunkt for at arbejde for samfundet. Dette vil jeg lige oplyse, qujanaq. Olga Poulsen Berthelsen, Næste formand for Inatsisartut (IA) Ordfører, Hans Enoksen, Siumut. Hans Enoksen, Siumut. Måske behøver vi ikke at bruge så meget tid på de biologer i disse dage men i stedet bruge tid på de folk der har det svært, nemlig fangerne og fiskerne, som står spærret i at tjene til deres dagligdag, ville det ikke være bedre? For prisen på en sæls skind er blevet sænket med 70 kr, som gør livet endnu mere hård for de fangere der er i yderdistrikterne, men når det gælder om at give penge ud til råstoffer og Royal Greenland, gør vi det straks uden at sætte spørgsmålstegn ved det og når det kommer til fangerne, er vi alt for gode til at spare. Jeg vil hellere høre hvad de andre partier mener, især om hvad de har at sige til deres vælgere som bor i norden for de er nok trætte af at vente.. Olga Poulsen Berthelsen, Næste formand for Inatsisartut (IA) Den næste på listen er Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug. Ane Hansen, Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug (IA) Jeg forstod ikke hvad Siumuts ordfører sagde derfor vil jeg gerne spørge at han mener at undersøgelserne og råd fra Naturinstituttet er utroværdige og ikke kan bruges? Det er fordi, i forb. Med arbejde omkring dette, er blevet lavet mindst tre undersøgelser og vi ved alle sammen hvordan KNAPK arbejder når det kommer til undersøgelser, nemlig at de melder ud til alle deres medlemmer i kysten at de skal sige noget til undersøgelsen, og Naturinstituttet er Grønlands egen naturinstitut som har fangere og fiskere som medlemmer og personale, og vi ved at man gør brug af fangernes og fiskernes store viden, derfor må det være fornærmende når man som biolog bliver anset at være ubrugelig, derfor spørger om Siumut virkelig mener at de ikke synes at man skal bruge råd fra biologer, dvs, fra Naturinstituttet, som er Grønlands rådgiver? Olga Poulsen Berthelsen, Næste formand for Inatsisartut (IA) 17

18 For fjerde gang må jeg oplyse at vi er her for at drøfte et ændringsforslag af en inatsisartutlov, før vi begynder på at tale om biologer og alt mulig andet. Jeg mener at vi burde komme tilbage til det egentlige emne og nu ordfører Hans Enoksen, Siumut. Hans Enoksen, Siumut. Ja, vi sætter ingen spørgsmålstegn ved biologerne og prøver ikke på at nedgøre dem på nogen måde, for man gør brug af deres råd i mange tilfælde men vi skal ike glemme at vi ikke altid følger hvad de siger. Hvis man havde gjort dette, vil der ikke være torskefiskeri uden for kysten eller i kysten, ingen hakatfiskeri, ingen rødfiskfiskeri, ingen edderfugljagt og meget andet, ja hvis man bare havde fulgt alt hvad de har sagt, ville det have haft meget store konsekvenser. Vi lytter til biologernes ord men vi må ikke glemme at vi selv kan danne vores egne meninger og at vi også er en del af naturen som mennesker og at vi samarbejder tæt sammen med de folk der vedrøres for de har også noget andet at sige, som f. eks. Er der mange narhvaler og det er også meget glædeligt at høre at biologerne nu melder ud at bestanden af narhvaler er på vej op, men at det sker i løbet af tre år. Sådan er det ikke. Så stor en ændring kan der ikke ske på tre år, for fangerne har sagt i lang tid at bestanden af narhvaler er høj, og nu er den store bestand af pukkelhvaler til gene for fiskerne, men resten af verden vil ikke have at vi gør noget ved det og dette kan vi ikke bare acceptere, for vi skal også høre på dem der bor her i landet hvis vi skal lave ordninger samtidig med at vi samarbejder med dem som vi skal samarbejde med. Olga Poulsen Berthelsen, Næste formand for Inatsisartut (IA) Den næste på listen, Aleqa Hammond, Siumut. Aleqa Hammond, Siumut. Mht. det der blev sagt om at Siumut ikke vil gøre brug af undersøgelser, har jeg lige en rettelse. Med rådgivningen som udgangspunkt, skal man sætte sine mål, ved at samarbejde med dem der giver ård også forbrugerne, skal Naalakkersuisut bestemme sig, så simpelt er det. Olga Poulsen Berthelsen, Næste formand for Inatsisartut (IA) Og siden der ikke er andre i salen der har skrevet sig på listen til at sige noget til Siumuts ordfører, Hans Enoksen, går vi videre med partiernes ordførere. Den næste er Andreas Uldum, Demokraatit. 18

19 Andreas Uldum (D) Qujanaq, Demokraterne er godt tilfredse med, at Naalakkersuisut fremsætter nærværende forslag. På mange måder er forslaget helt på linje med de tanker som daværende medlem af Inatsisartut for Demokraterne Jens B. Frederiksen gjorde sig sidste år, da han fremsatte følgende forslag på Efterårssamlingen 2008: Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges senest ved forårssamlingen 2009 at fremkomme med et forslag til strukturændring i det kystnære rejefiskeri samt at fremkomme med forslag til finansiering hertil. Jens B. Frederiksen støttede sig dengang til en rapport om det kystnære rejefiskeri, der var udarbejdet af Royal Greenland A/S og KNAPK. Rapportens konklusion som Demokraterne erklærede sig enig i var og er, at der er for mange fartøjer, som er for små og forældede. Derudover er fiskerne presset på pengepungen på grund af lave priser på rejer og høje priser på brændstof. Dette giver ikke plads til løbende vedligehold og forbedringer. Demokraterne mener - igen i lighed med konklusionen i rapporten fra Royal Greenland A/S og KNAPK - at løsningen er større Fiskefartøjer, der samlet har lavere omkostninger i forhold til de opfiskede mængder. Og netop større Fiskefartøjer er lige præcis, hvad der er målet med nærværende forslag fra Naalakkersuisut. Medlemmet af Naalakkersuisut for Fiskeri, Fangst og Landbrug skriver således følgende i sit forelæggelsesnotat: Med ændringsforslaget har loven også til formål, at fiskerflådens størrelse i forbindelse med strukturtilpasninger i det kystnære fiskeri tilpasses til de aktuelle og skønnede fremtidige fangstmuligheder ved indførelse af tilskud til ophugning af fartøjer mod at licenser tages ud. Det skal understreges, at der kun er tale om tilskud til ophugning af fiskefartøjer i det kystnære fiskeri. Forslag til ændring af inatsisartutlov om fiskerifinansieringspuljen er i to dele, dels en forhøjelse af støtten til fornyelse af flåden til andet fiskeri end efter rejer og dels tilskud til ophugning, hvor man i visse dele af fiskeriet kan se en overkapacitet. Begge tiltag fra Naalakkersuisut vil være med til at skabe en tiltrængt fornyelse af fiskeflåden til det kystnære fiskeri og det tilskynder samtidig til, at flåden fremover kommer til at bestå af større fartøjer end i dag. Demokraterne vil gerne medvirke til en strukturændring i det kystnære fiskeri også fordi vi er af den overbevisning, at en strukturændring vil komme det resterende fiskeri til gode. På den baggrund henviser vi forslaget til grundig behandling i Udvalget for Fiskeri, Fangst og Landbrug. 19

20 Tak. Olga Poulsen Berthelsen, Næste formand for Inatsisartut (IA) Er der nogen der har noget at sige til Demokraatits ordfører, Andreas Uldum? Nej, så går vi videre til Atassuts orfører, Finn Karlsen. Finn Karlsen (A) Qujanaq. Atassut-mit aalisarnermut aningaasaliisutit immikkoortitat pillugit Inatsisartut inatsisaata allanngortinniarneqarneranut tunngatillugu oqaaseqavinnginnitsinni aallaqqaasiullugu oqaatigissavarput, aalisarnermut Inatsisissaq ukiuni kingullerni qassiiliuutaasaqisoq naammassineqannginnera pillugu pingaartumik massakkut Naalakkersuisuusunit siusinnerusukkut ataatsimiinerup ingerlanerani kipisuitsumik utikuluttuarneqartartoq upernaakkut 2009-mi naammassisussanngorlugu Ataatimiititaliarsuup innersuusutai ilanngullugit naammassisussatut piareersimagaluartoq kinguarteqqinneqarnera Atassut-mit assut ajuusaarutigigatsigu oqaatigissavarput, tunngavilersuutilli paasigatsigit utikulussanngilagut. Aalisarneq Piniarneq, aalisartortavut piniartortavullu ukiuni kingullerni qulikkuutaani arlariinni aatsaat taama atugarliortigaat ajornartorsiortigaat, ukioq manna saarulliit akii ima appasitsigaat allaat 50-ikkunni 60-ikkullu aallartinnerisut akeqalersimapput, taamaakkaluartoq suli ajorneruvoq tunitsivitsigut periarfissalulluinnaqqissaarneri. Assagiarsunniat piffiit ilaani ukioq imaaliinnartoq aalisaqqusaajunnaarput, Umannap aqutsiviani qaleralinniarpassuit qaleralinniaquusaajunnarput ukioq imaaliinnartoq Upernaviup aqutsiveqafiani nalunaarfigineqarput aamma aalisarunnaasasut aqagunnguaq. Tamatumani aalisartut kisimik eqqorneqassanngillat ilaqutariippassuit aningaasarsiornikkut annerujussuarmik eqqugaassapput, ila tupinnaqaaq taamatut pissusilersortoqalermat tassa aalisartunik nungusaaneq annertooq tamannalu aqqutigalugu isorliunerusuni inuerusaaneq ersarissumik pilersineqarpoq, 20

21 Upernaviinnarluuniimmi eqarsaatigigaanni aqutsiveqarfik 100 km arllalissuarnik isorartussuseqarpoq sulilu aalisarfiunngitsoq sineriarujusuulluni ilisimatuunit misilerarneqarnikuungitsoq aalisartunillu ilisimaneqartoq qanoq qaleraleqarfik annertutigisoq maannamut aalisarfigineqanngitsoq. Ataatsimut isigalugu aalisarnermik inuussutissarsiuteqartut ajorluinnartumik pineqarput tamanna tunngavigalugu Atassut-mit sakkortunerpaamik piumasaraarput piaarnerpaamik pissutit ajorluinnartut iluarsiiffigeqqullugit pisasseeqinnikkut, tunitsivinnillu periarfissarsiuusineq pimoorunnerullugu sulissutigineqassasoq. Taamatut aalarniuteqariarluta siunnersuut tikissavarput. Aningaasaliisutinulli immikkoortitat pillugit Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarnera pillugu sinnersuummut immaatumik Atassut-mit oqaaseqassaagut. Atassut-mit oqaatigissavarput Inatsimmut allanngortitsinissamut siunnersuut allannguuteqartinnagu siuliani Naalakkersuisuusimasut ingerlataat nangiinnarlugu saqqummiunneqartoq malunnarmat Atassut-mit nuannaarutigigatsigu, tamakkiisumillu tapersissagatsigu oqaatigeriisallugu. Taamaattumik aamma aningaasanut Inatsisissaq 2010-moortoq siullermeerlugu suliarigatsigu aalisarnermut tunngasut pingaarteqigatsigit ilanngullugit oqaaseqarfigaarput, aalisariutigissaanissaq qanoq pingaaruteqartigisoq akilersinnaanerusumik aalisarneq ingerlassappat, ilaatigullu siusinnerusukkut Inatsisartunit tamanit taperserneqartoq ESU-puljemik pilersitsisoqarnissaanik siunnersuuteqarsimanerput innersuusutigalugulu kaamattuutigaarput piaartumik pilersinneqarnissa taamaasilluni sukkanerusumik ineriartortitsinissaq ingerlalissammat. Aalisarnermik ineriartortitsinissamik aningaasaateqarfimmit tapiisarneq 20%-imiit 40%-imut qaffanneqarnissaat Naalakkersuisuunitta nalaani suliaq aallartitarigatsigu oqareernitsituut tamakkiisumik tapersissallugu Atassut-mit piareersimavugut. Tapiissutit 40%-inut qaffanniarnerata saniatigut qinnuteqartunut nutaanut nammineq aningaasalliinissamik piumasaqaat 10%-usoq Atassut-mit nalilersorluarneqarnissaat kissaatigaarput 21

22 ullumikkummi sinerissami qanittumi aalisartut 10% aallarniutissatut pigissallugu ajornakusoortorujussuuvoq. Taamaappoq aamma angallatinik pisoqalisimaqisunik aserorterinissamut tapiisoqarsinnaanera, suliaq taanna aamma naalakkersuuisut siuliisa aallartitaraat angallatillu qassit qanorlu angitiginersut immikkoortiterlugit naatsorsorneqareernikuuput, tamakkulu Naalakkersuisut saqqummiussaanni takuneqarsinnaapput taakkulu katillugit aningaasarpaalussuuarnik naleqarput, aserorterinissamummi aningaasat katillugit 85 mio kr missaaniittutut nalilerneqarsimapput, aserorterinermillu tapiisutinik pissarsissagaanni piumasaqaataavoq angallatit minnerpaamik ukiunik 25-nik pisoqaassuseqassasut. Taamatullu piumasaqaateqarneq eqqarsaatigalugu isumaqarpugut angallat ukiunik 25-inik pisoqaassuseqarnera tunngaviliutiinnarlugu aserortertinnagu nalilerneqaqqaartartariaqartoq angallataatillimmi assigiingitsorujussuarmik angallatiminnik paarsisarmata, ilaqarput ukiuni angallatiminnik paarsilluarlutik suli atuisuusunik, imaanngilarli ukiut taakku angutsissagivut nalileeqqaartarnissaq-una piumasarigipput. Naggataatungaatigut raajarniarnermi naleqqussaanissap siuarsarneqarnissaa Atassut-mit taperseratsigu oqaatigissavarput. Naluneqanngilarmi sinerissap qanittuani raajarniarnermi aningaasarsiorniarneq ilungersunarluinnaqqissaartuusoq ilaatigut peqqutaalluinnartunut ilaammat angallatit mikillutillu pisoqalivallaarsimanerat. Naak sinerissap qanittuani sippuilluni aalisartoqartartoq oqaatigineqaraluartoq tamanna ilumuuinngitsoq Atassut-mit ilisimavarput nalunngilarpulli ukiuni kingullerni nungutsisartut amerliartortut, kisiannili pisassaateqartut ilaannit nungunneqartanngitsut ilisimavarput ilaallu ukioq imaaliinartoq nunguutereertarlutik, taamaamat naleqqussaasoqarnissaa pisariaqavissutut Atassut-mit isumaqarfigaarput. Taamatut Atassut-mit oqaaseqarluta Aalisarnermut aningaassaliissutinut immikkoortitat Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarnera pillugu Inatsisartut inatsisaat tamakkiisumik taperserparput. Aappassaaneerneqartinnaguli Aalisarnermi ataatimiititaliami suliarineqarnissaa innersuusutigaarput. Olga Poulsen Berthelsen, Næste formand for Inatsisartut (IA) 22

23 Og det var så Atassuts ordfører Finn Karlsen, er der nogen der har noget at sige til hans fremlæggelse? Peter Lyberth, Inuit Ataqatigiit, har meldt sig på listen. Peter Lyberth (IA) Qujanaq. Mht. Jeres kommentar til Naalakkersuisuts forslag, starter i ud med at sige, og vi hørte det også flere gange at i spurgte hvad fiskerne så skal lave i de sidste måneder af året, det lyder næsten so mom at de er helt ude af muligheder for at kunne tjene penge, men når narhvalerne kommer til Uummannaq området ved slutningen af oktober måned, er det som regel ikke mere rentabelt at fiske for fiskene forsvinder, og bed den tid jager man narhvalerne, og når den narhvalsæsonen er slut, plejer det isen at komme som gør at man ikke kan fiske, for de små joller kan ikke sejle u dog man kan endnu ikke begive sig ud på isen for at fiske da isen ikke er sicker endnu og ifølge det man hører sker det same ved Upernavik området, så jeg spørger om i har en undersøgelse eller en baghåndsviden som grundlag for at kunne sige at fiskerne ikke har noget at lave? Olga Poulsen Berthelsen, Næste formand for Inatsisartut (IA) Ordfører Finn Karlsen, Atassut. Finn Karlsen (A) Qujanaq for spørgsmålet. I Atassut mener vi ikke at det er ligegyldigt om de må stå stille til narhvalerne kommer, for måske kan det være at der ikke kommer is i år for det var tilfældet i de senste år, for isen kom først i starten af januar måned i de seneste år og ved denne tid sejler småjollerne og det er ikke sådan at der slet ingen fisk er, det ved vi da alle sammen, så med vores viden som basis, må vi give fiskerne muligheder. Og jeg skal lige tilføje noget til det om fisk og narhvaler, at nogle fiskere allerede har opbrugt deres kvoter, ja, så lidt er kvoterne, og der er næsten ingen muligheder tilbage for fangerne, og vi i Atassut kan ikke acceptere dette og måske er vores med-nalaakkersuisoq enige. Olga Poulsen Berthelsen, Næste formand for Inatsisartut (IA) Og det var så svaret og den næste der har skrevet sig på listen er Nalaakkersuisoq for nunamut namminermut pinngortitamut avatangiisinullu. 23

24 Anthon Frederiksen, Naalakkersuisoq for Nunamut namminermut pinngortitamut avatangiisinullu (KP) Qujanaq, Atassuts ordfører kommer med mange interessante ord som bl. A. indeholder og jeg citerer: når man bare tager Upernavik, er det et stort område der strækker sig over hundredvis af kilometer, og en stor del er endnu ikke blevet fisket i eller blevet undersøget af forskere, og vi ved at kvoterne er opbrugt deroppe, og vi ved at de kvoter som dem der var Nalaakkersuisut før os har uddelt, er opbrugt. Med bl. A. dette som grund, synes jeg at det er interessant at spørge, for vi ved at der er en stor fiskebestand især i Upernavik området, så hvorfor dengang da du selv var Nalaakkersuisoq, mht. i kvoter i Upernavik området ikke har tænkt over at få undersøgt bestanden af fisk og hvorfor i gav så lidt i kvoter siden du nu står deroppe og snakker om den store fiskebestand? Olga Poulsen Berthelsen, Næste formand for Inatsisartut (IA) Før der kommer et svar, vil jeg lige oplyse at peronen som skal svare er et medlem af Inatsisartut og kan ikke svare med sit tidligere medlemskab i Nalaakkersuisut som grundlag. Og nu skal svaret komme fra Finn Karlsen, Atassut. Finn Karlsen (A) Qujanaq, for at du har lavet en undersøgelse til at kunne spørge, jeg vil sige at Naalakkersuisoq for fiskeri er ikke hovedansvarlig for få foretaget undersøgelser. I de sidte to år blev kvoterne i Upernavik området hævet med 500 tons, i 2007 var de kun 5000 tons, mens de i dag er på 6000 tons, dvs. siden vi lavede en så stor hævning lige pludseligt, har de fisket godt og har stort overskud, og måske er det derfor at de i Uummannaq opmrådet opbrugte deres kvoter så tidligt på året og en del af gruden er at når isen kommer, kan man fiske hurtigere end når man fisker fra en jolle, det ved vi, derfor er isen en stor faktor, så hvis der er nogen der siger at man ike kan fiske i isen, er det ikke tilfældet, for fiskerne siger at de får meget mere fisk når isen kommer, det ved vi. Olga Poulsen Berthelsen, Næste formand for Inatsisartut (IA) Den næste på listen er så Jens Immanuelsen, Siumut. Jens Immanuelsen (S) 24

25 Qujanaq, vort kære land er så stort at det kan forekomme at være svært at forestille sig dets størrelse her i salen, er det sådan du mener? Mht. det spørgsmål der drøftes, ved vi at kvoterne bliver opbrugt tidligt og at der bliver fisket i vestkysten hvorefter man tager op nordpå for at indhale fangsten, for det er lovligt at gøre sådan, det vil jeg lige oplyse. Hvis man kigger på naturens gang førhen, plejede vi i november måned aldrig at kunne få noget fra norden, men i disse dage har man kunnet fiske i f. eks. Upernavik området hele året rundt med fiksekuttere. Grunden til at man kan fiske året rundt, og dermed bruge kvoterne op tidligt, er ændringen i klimaet og bedre udstyr til at fiske med, og jeg vil gerne støtte Atassuts ordfører med at sige at den nordlige område strækker sig med 450 km, dvs, over halvdelen er ikke blevet undersøgt af forskere, derfor kan det antages at man kan hæve kvoterne med 6000 tons, qujanaq. Olga Poulsen Berthelsen, Næste formand for Inatsisartut (IA) Ordfører Finn Karlsen, Atassut. Finn Karlsen (A) Jeg har ikke så meget at sige til det end tak til Jens Emanuelsen, Atassut, for at han gav sin støtte og delte sin viden og vi på forhånden vidste, for det er tydeligt at der er nogen her i salen der ikke ved den slags informationer, derfor siger jeg endnu en gang tak for at du kom med den oplysning, qujanaq. Olga Poulsen Berthelsen, Næste formand for Inatsisartut (IA) Og nu siger vi tak til Atassuts ordfører Finn Karlsen og går videre til den næste ordfører, og det er så Jakob Skade, Kattusseqatigiit Partiiat, men før vi hører fra ham, skal jeg lige oplyse at hvis man skal sige at en i Inatsisartut ikke ved noget, skal man måske sige det direkte til personen i stedet for at sige det højt her i salen, for når man taler om Inatsisartut, mener man alle medlemmer. Jakob Skade, Kattusseqatigiit Partiiat værsgo. Jakob Skade (KP) Qujanaq, Vi vil fra Kattusseqatigiit Partiiat kommentere således: 25

Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 1. september 2009 EM 2009/97 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger Forslag til ændring af landstingslov om fiskerifinansieringspuljen er i to dele, dels en forhøjelse af støtten til fornyelse

Læs mere

4.november 2011 EM 2011/104 BETÆNKNING. Afgivet af udvalget for Fiskeri, Fangst og Landbrug

4.november 2011 EM 2011/104 BETÆNKNING. Afgivet af udvalget for Fiskeri, Fangst og Landbrug BETÆNKNING Afgivet af udvalget for Fiskeri, Fangst og Landbrug vedrørende Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx 2011 om ændring af landstinglov om fiskerifinansieringspulje (Ændring af tilskudsgrundlag)

Læs mere

17. oktober 2011 EM2011/41 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke

17. oktober 2011 EM2011/41 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke 17. oktober 2011 BETÆNKNING Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke vedrørende forslag til Inatsisartutlov om fordeling af midler fra visse spil. (Medlem af Naalakkersuisut for Familie,

Læs mere

12. april 2012 FM 2012/44. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger til forslaget

12. april 2012 FM 2012/44. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger til forslaget 12. april 2012 FM 2012/44 Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger til forslaget Indledning Fremsættelse af ændringsforslaget til Landstingsloven sker på baggrund af henstilling fra Udvalget

Læs mere

Tredje mødedag, tirsdag den 16. juni 2009, kl. 10:00. Landstingets Konstituerende samling 2009

Tredje mødedag, tirsdag den 16. juni 2009, kl. 10:00. Landstingets Konstituerende samling 2009 Tredje mødedag, tirsdag den 16. juni 2009, kl. 10:00 Landstingets Konstituerende samling 2009 Dagsordens punkt 2 Redegørelse for dagsorden. (Landstingets Formandskab) Mødeleder: Landstingets møde er åbnet.

Læs mere

Som jeg har sagt er der 13 punkter vi skal behandle i dag. Punkterne er 117, 23, 8, 92, 41, 37, 49, 31, 87, 15 og 26, 32 og 147. Først punkt 117.

Som jeg har sagt er der 13 punkter vi skal behandle i dag. Punkterne er 117, 23, 8, 92, 41, 37, 49, 31, 87, 15 og 26, 32 og 147. Først punkt 117. 23. mødedag onsdag den 18. november 2009 kl. 13.00 Dagsordenens punkt 2. Redegørelse for dagsordenen. Mødeleder, Josef Motzfeldt, formand for Inatsisartut, Inuit Ataqatigiit I dag er der 13 punkter på

Læs mere

Mødeleder: Isak Davidsen, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut.

Mødeleder: Isak Davidsen, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut. 13. mødedag, onsdag den 15. oktober 2008. Dagsordenens punkt 57 Beslutningsforslag til landstinget: at landsstyret pålægges at nedsætte et råd, der hurtigst muligt skal komme med koordinerede og samlede

Læs mere

(Landsstyremedlemmet for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser)

(Landsstyremedlemmet for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser) 3. mødedag, fredag den 7. marts, 2008 Dagsordens punkt 47. Forslag til landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om statsautoriserede og

Læs mere

4. november 2011 EM2011/35 (FM 2011/88) BETÆNKNING. Afgivet af udvalget for Fiskeri, Fangst og Landbrug. vedrørende

4. november 2011 EM2011/35 (FM 2011/88) BETÆNKNING. Afgivet af udvalget for Fiskeri, Fangst og Landbrug. vedrørende BETÆNKNING Afgivet af udvalget for Fiskeri, Fangst og Landbrug vedrørende Forslag til Inatsisartutlov nr. xx af xx 2011 om ændring af Landstingslov nr. 18 af 31. oktober 1996 om fiskeri. (Ændringer om

Læs mere

Forslag til Landstingslov om ændring af Landstingslov om indkomstskat. (Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender) (1.

Forslag til Landstingslov om ændring af Landstingslov om indkomstskat. (Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender) (1. 4. mødedag, fredag den 26. september 2008. Dagsordenens punkt 67 Forslag til Landstingslov om ændring af Landstingslov om indkomstskat. (Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender) (1. behandling)

Læs mere

BETÆNKNING. Afgivet til beslutningsforslagets 2. behandling

BETÆNKNING. Afgivet til beslutningsforslagets 2. behandling 9. november 2012 BETÆNKNING Afgivet af udvalget for Kultur-, Uddannelse-, Forskning og Kirke vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut pålægges at udarbejde en redegørelse om

Læs mere

Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Og så er det landsstyremedlemmet for finanser og udenrigsanliggender, der skal fremlægge.

Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Og så er det landsstyremedlemmet for finanser og udenrigsanliggender, der skal fremlægge. 2. mødedag, onsdag den 5. marts 2008. Dagsordenens punkt 42. Forslag til Landstingsbeslutning jævnfør forretningsorden 32 stk. 6, 2 om at de skattemæssige fradrag med mere for 2009 fastsættes således,

Læs mere

18. oktober 2011 EM2011/45

18. oktober 2011 EM2011/45 R E T T E L S E S B L A D Erstatter den danske version af udvalgets betænkning dateret 17. oktober 2011 (Rettelsesbladet korrigerer forslagsstillers titel) BETÆNKNING Afgivet af Kultur-, Uddannelse-, Forskning

Læs mere

Mødeleder: Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut, Inuit Ataqatigiit.

Mødeleder: Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut, Inuit Ataqatigiit. 17. mødedag, onsdag den 4. november 2009 kl. 11:00 Dagsordens punkt 2 Redegørelse for dagsordenen. (Landstingets Formandskab) Mødeleder: Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut, Inuit Ataqatigiit. Mødet

Læs mere

Punkt 34. 9. mødedag, tirsdag 13. oktober 2009

Punkt 34. 9. mødedag, tirsdag 13. oktober 2009 9. mødedag, tirsdag 13. oktober 2009 Punkt 34 Forslag til Inatsisartutlov om ændring af landstingsforordning om boligfinansiering. (Medlem af Inatsisartut, Olga P. Berthelsen, Inuit Ataqatigiit) Mødeleder:

Læs mere

(Landsstyremedlemmet for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser)

(Landsstyremedlemmet for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser) 3. mødedag, fredag den 7. marts, 2008 Dagsordens punkt 46. Forslag til landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om garantifond for skadeforsikringsselskaber.

Læs mere

SIUMUT INATSISARTUNI ILAASORTAATITAT / LANDSTINGSGRUPPEN

SIUMUT INATSISARTUNI ILAASORTAATITAT / LANDSTINGSGRUPPEN 21. sep. 2010 UKA2010/01 Mødets åbning (Naalakkersuisut Siulittaasuat) Den anden efterårssamling er startet efter valget. Os medlemmer af Inatsisartut, er valgt for at lette vælgernes tilværelse, fordi

Læs mere

12. oktober 2012 EM2012/95 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. Vedrørende Forslag til:

12. oktober 2012 EM2012/95 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. Vedrørende Forslag til: BETÆNKNING Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Vedrørende Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx. xxxx om pædagogisk udviklende dagtilbud til børn i førskolealderen Afgivet

Læs mere

16. maj 2015 FM2015/71 BETÆNKNING. Afgivet af Anlægsudvalget. vedrørende

16. maj 2015 FM2015/71 BETÆNKNING. Afgivet af Anlægsudvalget. vedrørende BETÆNKNING Afgivet af Anlægsudvalget vedrørende Forslag til: Inatsisartutslov nr. xx af xx.xx.2015 om SIKUKI Nuuk Harbour A/S og anlæg af havn ved Nuuk. Fremsat af formanden for Naalakkersuisut Afgivet

Læs mere

Ulloq/Dato: J.nr.: Orientering til Landsstyret om Finansudvalgets beslutning på møde nr. 97 den 6. april 2004

Ulloq/Dato: J.nr.: Orientering til Landsstyret om Finansudvalgets beslutning på møde nr. 97 den 6. april 2004 Inatsisartut Aningaasaqarn e r m u t ataatsiniititaliaq Landstinget Finansudvalget Ulloq/Dato: 6. april 2004 Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender J.nr.: 01.31.06/04-00022 Orientering

Læs mere

10. marts 2011 FM 2011/19 (EM 2010/48) BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Forretningsordenen. vedrørende

10. marts 2011 FM 2011/19 (EM 2010/48) BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Forretningsordenen. vedrørende BETÆNKNING Afgivet af Udvalget for Forretningsordenen vedrørende Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx.xx 2011 om ændring af landstingslov om vederlag til medlemmer af landstinget og landsstyret m.v.

Læs mere

Vi samles atter for at fejre Arbejdernes Internationale Kampdag. Tillykke til jer alle på denne dag

Vi samles atter for at fejre Arbejdernes Internationale Kampdag. Tillykke til jer alle på denne dag Sulinermik Inuussutissarsiuteqartut Kattuffiat 1. maj 2016 Vi samles atter for at fejre Arbejdernes Internationale Kampdag. Tillykke til jer alle på denne dag. Årets politiske melding lyder, at dette år

Læs mere

Punkt 42. 12. mødedag, tirsdag den 20. oktober 2009

Punkt 42. 12. mødedag, tirsdag den 20. oktober 2009 12. mødedag, tirsdag den 20. oktober 2009 Punkt 42 Beslutningsforslag om at Naalakkersuisut pålægges at fastsætte en dato på en national ligestillingsdag i Grønland. (Medlem af Inatsisartut Juliane Henningsen,

Læs mere

2010-imi Ukiakkut Ataatsimiinneq Efterårssamling 2010 *********

2010-imi Ukiakkut Ataatsimiinneq Efterårssamling 2010 ********* Inatsisartut Allattoqarfiat 13. oktober 2010 Bureauet for Inatsisartut 2010-imi Ukiakkut Ataatsimiinneq Efterårssamling 2010 ********* Imm./pkt. 2: Ullormut oqaluuserisassanut nassuiaat. Redegørelse for

Læs mere

30. april 2012 FM 2012/86 BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. vedrørende

30. april 2012 FM 2012/86 BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. vedrørende BETÆNKNING Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut senest til FM 2013 pålægges at fremlægge en redegørelse for Inatsisartut om de offentlige

Læs mere

Pressemøde 12/5 2015. Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl Kristian Kruse

Pressemøde 12/5 2015. Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl Kristian Kruse Pressemøde 12/5 2015 Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl Kristian Kruse EU sælskindssag baggrund Kongerigets arbejde i 2015: Besøg i Bruxelles af folketingspolitikere, medlemmer af Naalakkersuisut,

Læs mere

BETÆNKNING. vedrørende

BETÆNKNING. vedrørende 8. november 2013 EM2013/124 BETÆNKNING Afgivet af Fiskeri-, Fangst- og Landsbrugsudvalget vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om at pålægge Naalakkersuisut at ændre Hjemmestyrebekendtgørelse

Læs mere

3. maj 2016 FM2016/23 BETÆNKNING. Afgivet af Finans- og Skatteudvalget. vedrørende

3. maj 2016 FM2016/23 BETÆNKNING. Afgivet af Finans- og Skatteudvalget. vedrørende 3. maj 2016 BETÆNKNING Afgivet af Finans- og Skatteudvalget vedrørende Forslag til: Inatsisartutlov nr. x af xxx 2016 om ændring af inatsisartutlov om afgift på hellefisk og på visse pelagiske fiskearter

Læs mere

BETÆNKNING. Afgivet af Anlægs- og Miljøudvalget. vedrørende

BETÆNKNING. Afgivet af Anlægs- og Miljøudvalget. vedrørende 1. nov. 2012 EM20121156 BETÆNKNING Afgivet af Anlægs- og Miljøudvalget vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om at pålægge Naalakkersuisut, at der på FL 2013 og fremover afsættes 2,3 mio. kr. årligt

Læs mere

På dette seminar vil vi fra S.Q.A.P.K.-s side fremlægge følgende

På dette seminar vil vi fra S.Q.A.P.K.-s side fremlægge følgende På dette seminar vil vi fra S.Q.A.P.K.-s side fremlægge følgende På dette seminar vil vi fra S.Q.A.P.K.-s side fremlægge følgende De nuværende forvaltningsområder er indrette således, at de fylder alt

Læs mere

30. april 2012 FM 2012/43. Bemærkninger til Lovforslaget. Almindelige bemærkninger

30. april 2012 FM 2012/43. Bemærkninger til Lovforslaget. Almindelige bemærkninger 30. april 2012 FM 2012/43 Bemærkninger til Lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Forslaget har til hensigt at sikre en strukturtilpasning for den del af den kystnære flådekomponent, som udøver

Læs mere

Borgermøde i Sarfannguit

Borgermøde i Sarfannguit Borgermøde i Sarfannguit den 10. maj 2015 kl. 11.00 14.00 Ca. 18 mødte op Spørgsmål fra salen Bjarne Hauthøner: Når man ser globalt på minedrift, og råstoffer, ligger mange af dem i Afrika. Disse anvendes

Læs mere

BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Erhvervsudvalg. vedrørende. Forslag til Landstingslov nr. xx af yy.zz 2003 om dyreværn.

BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Erhvervsudvalg. vedrørende. Forslag til Landstingslov nr. xx af yy.zz 2003 om dyreværn. 05. december 2003 EM2003/156 BETÆNKNING Afgivet af Landstingets Erhvervsudvalg vedrørende Forslag til Landstingslov nr. xx af yy.zz 2003 om dyreværn. Afgivet til forslagets 2. behandling Landstingets Erhvervsudvalg

Læs mere

29. april 2010 FM2010/27 EM2009/88 BETÆNKNING. afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende

29. april 2010 FM2010/27 EM2009/88 BETÆNKNING. afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende 29. april 2010 FM2010/27 EM2009/88 BETÆNKNING afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke vedrørende Forslag til Inatsisartut lov om sprogpolitik. Afgivet til lovforslagets 2. behandling

Læs mere

Mødeleder: Isak Davidsen, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut.

Mødeleder: Isak Davidsen, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut. 13. mødedag, onsdag den 15. oktober 2008. Dagsordenens punkt 85 Beslutningsforslag til, at landsstyret pålægges at undersøge mulighederne for sammen med Danmark at oprette et center for international forskning

Læs mere

********** Unikkallarneq / Pause **********

********** Unikkallarneq / Pause ********** Inatsisartut Allattoqarfiat 9. april 2015 Bureau for Inatsisartut 2015-imi Upernaakkut Ataatsimiinneq Forårssamling 2015 ************* Imm./pkt. 37-5: Nal. 11:00-imiit 12:00-imut akunneq apeqquteqarfissaq.

Læs mere

28. februar 2011 FM 2011/88. Bemærkninger til Lovforslaget. Almindelige bemærkninger

28. februar 2011 FM 2011/88. Bemærkninger til Lovforslaget. Almindelige bemærkninger 28. februar 2011 FM 2011/88 Bemærkninger til Lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning: Forslaget har til hensigt at forbedre rammebetingelserne for fiskeriet som en følge af udviklingen i fiskerierhvervet.

Læs mere

RIGSOMBUDSMANDEN I GRØNLAND

RIGSOMBUDSMANDEN I GRØNLAND Grønlandsudvalget 2009-10 GRU alm. del Bilag 75 Offentligt RIGSOMBUDSMANDEN I GRØNLAND Statsministeriet Prins Jørgens Gård 11 1218 København K Dato: 5. maj 2010 J.nr.: 415-0001 Indberetning vedr. Inatsisartuts

Læs mere

BILAG. Naalakkersuisutmedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl-Kristian Kruse IRER

BILAG. Naalakkersuisutmedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl-Kristian Kruse IRER - I BILAG INATSISARTUT Naalakkersuisutmedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl-Kristian Kruse IRER Dato: 25. marts 2015 J.nr.: 01.36.01.03-00056 FM20l5/89. Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx. af

Læs mere

11. november 2011 EM2011/131 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke

11. november 2011 EM2011/131 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke BETÆNKNING Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut pålægges, at udarbejde en national handlingsplan til at afhjælpe

Læs mere

********** Unikkallarneq / Pause **********

********** Unikkallarneq / Pause ********** Inatsisartut Allattoqarfiat 21. april 2015 Bureau for Inatsisartut 2015-imi Upernaakkut Ataatsimiinneq Forårssamling 2015 ************* Imm./pkt. 37-5: Nal. 11:00-imiit 12:00-imut akunneq apeqquteqarfissaq.

Læs mere

21. november 2009 EM2009/120 BETÆNKNING. afgivet af. Lovudvalget. Forslag til Inatsisartutlov om mineralske råstoffer i Grønland.

21. november 2009 EM2009/120 BETÆNKNING. afgivet af. Lovudvalget. Forslag til Inatsisartutlov om mineralske råstoffer i Grønland. 21. november 2009 EM2009/120 BETÆNKNING afgivet af Lovudvalget Forslag til Inatsisartutlov om mineralske råstoffer i Grønland. Afgivet til forslagets 2. behandling Lovudvalget har under behandlingen bestået

Læs mere

Mødeleder: Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut, Inuit Ataqatigiit.

Mødeleder: Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut, Inuit Ataqatigiit. 21. mødedag fredag den 13. november 2009 kl. 13.00 Dagsordenens punkt 2. Redegørelse for dagsordenen. (Inatsisartuts Formandskab) Mødeleder: Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut, Inuit Ataqatigiit.

Læs mere

19. mødedag, onsdag den 12. november, 2008.

19. mødedag, onsdag den 12. november, 2008. 19. mødedag, onsdag den 12. november, 2008. Dagsordenens punkt 142 Færøerne og Island har oprettet generalkonsulater med diplomatstatus i hinandens lande. Vestnordisk Råd opfordrer det grønlandske Landsstyre

Læs mere

Elias Dahl: Hvad angår arbejdsmarked, hvordan kan vi fra Itilleq søge jobs i minen? Hvilke muligheder er der for ufaglærte?

Elias Dahl: Hvad angår arbejdsmarked, hvordan kan vi fra Itilleq søge jobs i minen? Hvilke muligheder er der for ufaglærte? Børgermøde i Itilleq 9. maj 2015 Ca. 12 mødte op Spørgsmål fra salen Hvad angår arbejdsmarked, hvordan kan vi fra Itilleq søge jobs i minen? Hvilke muligheder er der for ufaglærte? Vi vil have træningsprogrammer,

Læs mere

NAALAKKERSU I SUT. Inuit Ataqatigiit Inatsisartutgruppe Inatsisartut -/Her. Svar på 37-spørgsmål nr. 264 om sagsbehandlingslovens principper mv.

NAALAKKERSU I SUT. Inuit Ataqatigiit Inatsisartutgruppe Inatsisartut -/Her. Svar på 37-spørgsmål nr. 264 om sagsbehandlingslovens principper mv. Naalakkersuisut Siulittaasuat Formanden for Naalakkersuisut NAALAKKERSU I SUT GOVERNMENT OF GREEN LAND Inuit Ataqatigiit Inatsisartutgruppe Inatsisartut -/Her Svar på 37-spørgsmål nr. 264 om sagsbehandlingslovens

Læs mere

Administrativ oversigt over taletider 2015. Revideret marts 2015

Administrativ oversigt over taletider 2015. Revideret marts 2015 Administrativ oversigt over taletider 2015 Revideret marts 2015 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 5 2. Forslag til Inatsisartutlov....6 2.1. Lovforslag fra Naalakkersuisut... 6 2.2. Lovforslag fra Medlem

Læs mere

Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit Inatisartut /HER

Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit Inatisartut /HER Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Fiskeri, Fangst og Landbrug Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit Inatisartut /HER I medfør af Inatsisartuts forretningsorden

Læs mere

27. april 2007 FM 2007/132 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg. vedrørende

27. april 2007 FM 2007/132 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg. vedrørende 27. april 2007 BETÆNKNING Afgivet af Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg vedrørende Forslag til landstingsbeslutning om at Landstyret pålægges at sikre, at udviklingshæmmede unge skal kunne tildeles

Læs mere

BETÆNKNING. Afgivet af Anlægs- og Miljøudvalget. vedrørende

BETÆNKNING. Afgivet af Anlægs- og Miljøudvalget. vedrørende 1. nov. 2012 BETÆNKNING Afgivet af Anlægs- og Miljøudvalget vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om at Naalakkersuisut pålægges at sikre, at døve har mulighed for at kontakte alarmcentralen 112

Læs mere

Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter.

Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter. SIUMUT Folketinget Finanslov 1. behandling d. 10/9-2013 Doris Jakobsen Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler

Læs mere

13. maj 2010 FM2010/113 BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget

13. maj 2010 FM2010/113 BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget BETÆNKNING Afgivet af Erhvervsudvalget vedrørende Forslag til: Inatsisartutbeslutning om Grønlands Selvstyres udtalelse til forslag til lov om arbejdsskadesikring i Grønland. Afgivet til forslagets 2.

Læs mere

02 oktober 2007 EM 2007/31-01

02 oktober 2007 EM 2007/31-01 02 oktober 2007 EM 2007/31-01 Forslag til Landstingsfinanslov for 2008. Indledningsvis skal det understreges at vi fra Kattusseqatuigiit Parti ikke mener en skatteforhøjelse ifm forslag til Landstingsfinanslov

Læs mere

4. maj 2012 FM2012/58 og FM 2012/91 BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. vedrørende

4. maj 2012 FM2012/58 og FM 2012/91 BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. vedrørende 4. maj 2012 BETÆNKNING Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget vedrørende FM2012/58 Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut senest til foråret 2013 fremlægger en landsdækkende strategi-

Læs mere

27. november EM2015/124 BETÆNKNING. Afgivet af Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalget. vedrørende

27. november EM2015/124 BETÆNKNING. Afgivet af Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalget. vedrørende 27. november BETÆNKNING Afgivet af Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalget vedrørende Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx 2015 om bekæmpelse af zoonoser og zoonotiske agens. Fremsat af Naalakkersuisoq

Læs mere

BETÆNKNING. Afgivet af Fiskeriudvalg. vedrørende

BETÆNKNING. Afgivet af Fiskeriudvalg. vedrørende 16. november 2009 EM09/95 BETÆNKNING Afgivet af Fiskeriudvalg vedrørende Forslag til: Inatsisartutlov om ændring af Landstingslov nr. 18 af 31. oktober 1996 om fiskeri. (Medlem af Naalakkersuisut Ane Hansen,

Læs mere

Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Landstingets efterårsmøde 2008 fortsætter, og det er den 19. mødedag, onsdag den 12. november 2008.

Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Landstingets efterårsmøde 2008 fortsætter, og det er den 19. mødedag, onsdag den 12. november 2008. 19. mødedag, onsdag den 12. november 2008, kl. 13:00. Dagsordenens punkt 2 Redegørelse for dagsordenen. (Landstingets Formandskab) Mødeleder: Ruth Heilmann, landstingsformand, Siumut. Ruth Heilmann, Landstingsformand,

Læs mere

Landstingsmedlem Jens B. Frederiksen fra Demokraterne har ønsket at trække sit forslag under dagsordenspunkt 74 tilbage.

Landstingsmedlem Jens B. Frederiksen fra Demokraterne har ønsket at trække sit forslag under dagsordenspunkt 74 tilbage. 4. mødedag, onsdag den 22. februar 2006, kl. 13:00 Dagsordenens punkt 1 Redegørelse for dagsordenen. (Landstingets Formandskab) Mødeleder: Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit

Læs mere

22. maj 2015 FM 2015/20 BETÆNKNING. Afgivet af Familie og Sundhedsudvalget. vedrørende

22. maj 2015 FM 2015/20 BETÆNKNING. Afgivet af Familie og Sundhedsudvalget. vedrørende 22. maj 2015 BETÆNKNING Afgivet af Familie og Sundhedsudvalget vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut pålægges at arbejde for, at alderspensionister i tilfælde af nære pårørendes

Læs mere

NAALAKKERSUISUT. Til: Jens Immanuelsen (Siumut), medlem af Inatsisartut. Kære Jens Immanuelsen

NAALAKKERSUISUT. Til: Jens Immanuelsen (Siumut), medlem af Inatsisartut. Kære Jens Immanuelsen Aningaasaqarnermut Nunamullu Namminermut Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Finanser og Indenrigsanliggender NAALAKKERSUISUT GOVERNMENT af GREENLAND Til: Jens Immanuelsen (Siumut), medlem af Inatsisartut

Læs mere

Mødeleder: Isak Davidsen, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut.

Mødeleder: Isak Davidsen, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut. 16. mødedag, onsdag den 5. november 2008. Dagsordenens punkt 82 Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at nedsætte en arbejdsgruppe, der har til opgave, inden forårssamlingen 2009,

Læs mere

Svar på spørgsmål om licens til fiskeri

Svar på spørgsmål om licens til fiskeri NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Aalisarnermut Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Landbrug Landstingsmedlem Per Berthelsen /HER

Læs mere

BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende

BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende BETÆNKNING Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke vedrørende Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx xx 2016 om ændring af Inatsisartutlov om erhvervsuddannelser og kurser på

Læs mere

Sælfangst i Grønland, set fra et fangersynspunkt:

Sælfangst i Grønland, set fra et fangersynspunkt: Grønlandsudvalget 2013-14 (Omtryk - 20-03-2014 - Yderligere præsentationer tilføjet) GRU Alm.del Bilag 46 Offentligt Kalaallit Nunaanni Aalisartut Piniartullu Kattuffiat The Association of Fishers & Hunters

Læs mere

RIGSOMBUDSMANDEN I GRØNLAND

RIGSOMBUDSMANDEN I GRØNLAND Grønlandsudvalget 2009-10 GRU alm. del Bilag 69 Offentligt RIGSOMBUDSMANDEN I GRØNLAND Statsministeriet Prins Jørgens Gård 11 1218 København K Dato: 27. april 2010 J.nr.: 415-0001 Indberetning fra Inatsisartuts

Læs mere

EM2017/95 BETÆNKNING. vedrørende. Afgivet til forslagets 2. behandling

EM2017/95 BETÆNKNING. vedrørende. Afgivet til forslagets 2. behandling BETÆNKNING Afgivet af Finans- og Skatteudvalget vedrørende Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx. xxx 2017 om ressourceafgift på grønlandsk fiskeri (Naalakkersuisoq for Finanser og Skatter) Afgivet

Læs mere

14. maj 2010 FM2010/141 BETÆNKNING. afgivet af. Lovudvalget. vedrørende

14. maj 2010 FM2010/141 BETÆNKNING. afgivet af. Lovudvalget. vedrørende BETÆNKNING afgivet af Lovudvalget vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut pålægges at fremsætte forslag til ændring af landstingsloven om valg til kommunalbestyrelser, bygdebestyrelser

Læs mere

27. april 2015 FM2015/32 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende

27. april 2015 FM2015/32 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende BETÆNKNING Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut pålægges senest på FM2016 at fremsætte forslag til ændring

Læs mere

25. mødedag, onsdag den 26. november 2008.

25. mødedag, onsdag den 26. november 2008. 25. mødedag, onsdag den 26. november 2008. Dagsordenens punkt 134 Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at ændre gældende boligsikringsregler således, at beregningsrundlaget fremover

Læs mere

9. maj 2015 FM2015/89 BETÆNKNING. Afgivet af Fiskeri-, Fangst- og Landsbrugsudvalget. vedrørende

9. maj 2015 FM2015/89 BETÆNKNING. Afgivet af Fiskeri-, Fangst- og Landsbrugsudvalget. vedrørende BETÆNKNING Afgivet af Fiskeri-, Fangst- og Landsbrugsudvalget vedrørende Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx.xx 2015 ændring af Landstinglov om fiskeri. (Ændringer om udstedelse og opretholdelse

Læs mere

Levende Ressourceudvalgets ordinære møde 08/2014 d. 18. november 2014

Levende Ressourceudvalgets ordinære møde 08/2014 d. 18. november 2014 Dagsorden for åbent møde: Punkt. 01 Godkendelse af dagsorden Generelle sager Punkt. 02 Høring vedr. tildeling af kvoter for fangst af kvotefangstdyr for 2015 Punkt. 03 Overførsel af harpunkanonkvote til

Læs mere

Mødeleder, Josef Motzfeldt, formand for Inatsisartut, Inuit Ataqatigiit

Mødeleder, Josef Motzfeldt, formand for Inatsisartut, Inuit Ataqatigiit 20. mødedag, onsdag den 11. november 2009, kl. 10:00 Dagsordenens punkt 2. Redegørelse for dagsordenen. Mødeleder, Josef Motzfeldt, formand for Inatsisartut, Inuit Ataqatigiit Mødet er åbnet. I den første

Læs mere

EM2018/ november 2018 BETÆNKNING. Afgivet af Anlægsudvalget. vedrørende

EM2018/ november 2018 BETÆNKNING. Afgivet af Anlægsudvalget. vedrørende BETÆNKNING Afgivet af Anlægsudvalget vedrørende Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx. xxx 2018 om lån til medbyggerhuse. Naalakkersuisoq for Boliger og Infrastruktur Afgivet til forslagets 2. behandling

Læs mere

28. marts 2011 FM2011/90 BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget. vedrørende

28. marts 2011 FM2011/90 BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget. vedrørende 28. marts 2011 BETÆNKNING Afgivet af Erhvervsudvalget vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om Grønlands Selvstyre udtalelse til Anordning for Grønland om ikraftsættelse af ændringer af købeloven

Læs mere

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1 Feedback DANMARK Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 2 Feedback - hvordan, hvad, hvornår? Feedback kan defineres som konstruktiv kritik. Ingen kan

Læs mere

Referat af Levende Resurceudvalgets møde 02/2015, den 19. februar 2015 kl. 8:30

Referat af Levende Resurceudvalgets møde 02/2015, den 19. februar 2015 kl. 8:30 Oversigt åbent møde: Imm. 01 Godkendelse af dagsorden. Generelle sager Punkt 02 Tildeling af hvalroskvoter for kvoteåret 2015. Punkt 03 Høring vedrørende fangstperioder og kvoter for betalingsjagt på rensdyr

Læs mere

Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger 3. august 2015 EM 2015/126 Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning: Den overordnede baggrund for forslaget er, at skabe lempelser i forhold til de vilkår, der stilles i forbindelse

Læs mere

Politisk-økonomisk beretning, rejefiskeri og erhvervsudvikling

Politisk-økonomisk beretning, rejefiskeri og erhvervsudvikling Departementet for Finanser Politisk-økonomisk beretning, rejefiskeri og erhvervsudvikling Rejeseminar Søndag den 27. April 2008 1. Hvad laver vi egentlig her? - Selvstyrekommissionen - fast bloktilskud

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget

BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget 23. april 2016 BETÆNKNING Afgivet af Erhvervsudvalget vedrørende Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx afxx. xxxx 2016 om ændring af inatsisartutlov om erhvervsfremme tillandbaserede erhverv. (Støtte til

Læs mere

Fiskeriets samfundsøkonomiske

Fiskeriets samfundsøkonomiske 2 April 2014 FISKERIKONFERENCE 2. og 3. april 2014 Dagsorden Fiskeriets for økonomien Hvordan øges fiskeriets for økonomien? Fiskeriets for økonomien Fiskeriets for økonomien Fiskeriet bidrager med 13%

Læs mere

Forslag til: Landstingslov nr. xx. af xx 2006 om fiskerifinansieringspulje. Kapitel 1 Oprettelse af fiskerifinansieringspulje

Forslag til: Landstingslov nr. xx. af xx 2006 om fiskerifinansieringspulje. Kapitel 1 Oprettelse af fiskerifinansieringspulje 14. september 2006 EM 2006/43 Forslag til: Landstingslov nr. xx. af xx 2006 om fiskerifinansieringspulje Kapitel 1 Oprettelse af fiskerifinansieringspulje 1. Landstingslovens formål er, at yde tilskud

Læs mere

FM 2014-171 04.06.2014 Aqqaluaq B. Egede

FM 2014-171 04.06.2014 Aqqaluaq B. Egede FM 2014-171 04.06.2014 Aqqaluaq B. Egede Forslag til forespørgselsdebat om hvorledes vi kan udjævne leveomkostningerne mellem større og mindre beboede steder samt i forhold til yderdistriksområderne, eksempelvis

Læs mere

NAALAKKERSUISUT. Til medlem af Inatsisartut, Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit. Svar på 37 spørgsmål nr. 239 fra Aqqaluaq B. Egede. Spørgsmål 1.

NAALAKKERSUISUT. Til medlem af Inatsisartut, Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit. Svar på 37 spørgsmål nr. 239 fra Aqqaluaq B. Egede. Spørgsmål 1. Inuussutissarsiornermut, Suliffeqarnermut, Niuernermut Nunanuliu Allanut Naalakkersuisoq Naalakkersulsoq for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Udenrigsanliggender NAALAKKERSUISUT GOVERNMENT OF GREEN l

Læs mere

22. maj 2014 FM2014/30 BETÆNKNING. Afgivet af Anlægsudvalget. vedrørende

22. maj 2014 FM2014/30 BETÆNKNING. Afgivet af Anlægsudvalget. vedrørende 22. maj 2014 FM2014/30 BETÆNKNING Afgivet af Anlægsudvalget vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om at Naalakkersuisut pålægges, at arbejde for igangsættelse af projektering af kollegiebyggeri

Læs mere

BETÆNKNING. Vedrørende

BETÆNKNING. Vedrørende 2. Juni 2014 FM2014/155 BETÆNKNING Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om at Naalakkersuisut pålægges, at fremkommemed forslag til

Læs mere

DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING. Hjemmestyret Direktoratet for Fangst, Fiskeri og Landbrug Postboks Nuuk

DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING. Hjemmestyret Direktoratet for Fangst, Fiskeri og Landbrug Postboks Nuuk DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING Hjemmestyret Direktoratet for Fangst, Fiskeri og Landbrug Postboks 269 3900 Nuuk Svar til høring om forslag til Landstingslov om fiskeri. KANUKOKA skal efter høring

Læs mere

I disse dage besøger Inatsisartuts finansudvalg og råstofudvalg Danmark.

I disse dage besøger Inatsisartuts finansudvalg og råstofudvalg Danmark. 1 DORIS JAKOBSEN SIUMUT INDLÆG VED FOLKETINGETS AFSLUTNINGSDEBAT ONSDAG D. 29 MAJ, 2013. ------------------------------------------------------------------------------------------ ------------------------------------------------------

Læs mere

BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg. vedrørende. Forslag til landstingslov om efterskoler.

BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg. vedrørende. Forslag til landstingslov om efterskoler. 22. november 2008 EM2008/152 BETÆNKNING Afgivet af Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg vedrørende Forslag til landstingslov om efterskoler. Afgivet til lovforslagets 2. behandling Landstingets Kultur-

Læs mere

BETÆNKNING Afgivet af Erhvervsudvalget. vedrørende

BETÆNKNING Afgivet af Erhvervsudvalget. vedrørende BETÆNKNING Afgivet af Erhvervsudvalget vedrørende Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af yy 2015 om erhvervsmæssige aktiviteter på det grønlandske søterritorium Afgivet til forslagets 2. behandling Erhvervsudvalget

Læs mere

Høring ved borgermøde vedr. London Minings ansøgning om udnyttelse af jern ved Isua - første møde af 4 høringsmøder

Høring ved borgermøde vedr. London Minings ansøgning om udnyttelse af jern ved Isua - første møde af 4 høringsmøder Høring ved borgermøde vedr. London Minings ansøgning om udnyttelse af jern ved Isua - første møde af 4 høringsmøder Universitetet, Nuuk, d. 28. august 2012, kl. 19:00 22:00. Mødeledere ved høringsmødet:

Læs mere

BÆREDYGTIGHED OG CSR HOS ROYAL GREENLAND. - Vi tager aktivt ansvar til glæde for miljø og mennesker

BÆREDYGTIGHED OG CSR HOS ROYAL GREENLAND. - Vi tager aktivt ansvar til glæde for miljø og mennesker BÆREDYGTIGHED OG CSR HOS ROYAL GREENLAND - Vi tager aktivt ansvar til glæde for miljø og mennesker Royal Greenland for bæredygtigt fiskeri Royal Greenlands vision er at være en trendsættende og foretrukken

Læs mere

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth M: Vi skriver om børnecheckens betydning for børnefamilier, og hvordan det vil påvirke de almindelige børnefamilier, hvis man indtægtsgraduerer den her børnecheck.

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

Landbrugspolitiske redegørelse 2007 Visioner for det Grønlandske Landbrug (Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug)

Landbrugspolitiske redegørelse 2007 Visioner for det Grønlandske Landbrug (Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug) ATASSUT Postboks 399 3900 Nuuk +299323366 Fax: +299325840 Atassut@greennet.gl www.atassut.gl ATASSUT FM2007/38 Augusta Salling 24.04.2007 Landbrugspolitiske redegørelse 2007 Visioner for det Grønlandske

Læs mere

BETÆNKNING. Afgivet af Anlægs- og Miljøudvalget. vedrørende

BETÆNKNING. Afgivet af Anlægs- og Miljøudvalget. vedrørende BETÆNKNING Afgivet af Anlægs- og Miljøudvalget vedrørende Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx. xxxx 2012 om ændring af Inatsisartutlov om redningsberedskabet i Grønland og om brand- og eksplosionsforebyggende

Læs mere

4. mødedag, fredag den 10. marts 2008. Dagsordens punkt 103.

4. mødedag, fredag den 10. marts 2008. Dagsordens punkt 103. 4. mødedag, fredag den 10. marts 2008. Dagsordens punkt 103. Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at finde en løsning på problemerne med ræve, krage og måger, som bl.a. er blevet

Læs mere

Mødeleder: Isak Davidsen, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut.

Mødeleder: Isak Davidsen, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut. 8.mødedag, tirsdag den 7. oktober 2008. Dagsordenens punkt 137 Forslag til Landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at bane vejen for vandforsyning gennem vandvinding af grundvand. (Landstingsmedlem

Læs mere

BETÆNKNING. Afgivet af Inatsisartuts Skatte- og Afgiftsudvalg. vedrørende

BETÆNKNING. Afgivet af Inatsisartuts Skatte- og Afgiftsudvalg. vedrørende 3. november 2009 EM 2009/123 BETÆNKNING Afgivet af Inatsisartuts Skatte- og Afgiftsudvalg vedrørende Forslag til Inatsisartutlov nr. xx af xx. xxxx 2009 om ændring af landstingslov om afgift på rejer.

Læs mere

10. august 2012 EM 2012/84. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

10. august 2012 EM 2012/84. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger 10. august 2012 EM 2012/84 Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Formålet med forslaget er at indsætte bestemmelse om gebyrer i fiskeriloven. Indføringen er reelt set ikke ny,

Læs mere