Af Martin Windelin - Direkte telefon: november Kommentarer til DØR's kapitel II: Naturforvaltning og biologisk mangfoldighed
|
|
- Alma Toft
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 i:\doer-11-00\kap-2-mw.doc Af Martin Windelin - Direkte telefon: november 2000 Kommentarer til DØR's kapitel II: Naturforvaltning og biologisk mangfoldighed I dette papir resumeres og kommenteres kapitel II i Det Økonomiske Råds diskussionsoplæg. Da der er tale om nyt stof, er kommentarerne ret detaljerede. I kapitlet belyses det i hvor høj grad, den danske naturforvaltning når sine mål på en samfundsøkonomisk hensigtsmæssig måde. I kapitlet konkluderes det, at den danske naturforvaltning ikke er indrettet på en samfundsøkonomisk hensigtsmæssig måde, og at man derfor kunne få bedre miljø for de samme penge ved en mere hensigtsmæssig naturforvaltningspolitik. AE mener samlet set, at kapitlet indeholder en række fornuftige politikforslag og forslag til forbedring af beslutningsgrundlaget for naturforvaltning. AE mener dog samtidig, at DØRs konklusioner om manglende prioritering og omkostningsbevidsthed i naturforvaltningen - herunder fredningsindsatsen - hviler på analyser, hvis konklusioner må tages med store forbehold på grund af store metodiske og datamæssige problemer. Der er behov for en bedre analyse af prioriteringen i forhold til målsætningerne og omkostningsbevidstheden end den, DØR har udarbejdet.
2 2 Boks 1. Opsummering af vismændenes forslag til forbedringer af naturforvaltningen Konkrete politikforslag 1. Udliciter naturvenlig drift af arealer ved en bortauktion af kontrakter på naturvenlig drift 2. Lav en naturforvaltning, der i højere grad tilgodeser sikring af grundvandet 3. Indfør afgift på landbrugets nettoudledning af kvælstof. 4. Lav en forbedret fredningsindsats, der er mere omkostningsbevidst og bedre prioriteret. 5. Lav flere rekreative områder (friluftslivprojekter) i de bynære områder. 6. Afsæt flere penge på finansloven til at forbedre grundlaget for prioriteringer i naturforvaltningen 7. Indfør internationalt kontrolorgan med sanktioner ved ikke-opfyldelse af naturkonventioner Forslag til forbedring af beslutningsgrundlaget for naturforvaltning 8. Skab bedre overblik, data og sammenlignelighed. 9. Opprioriter anvendelsen af kvantitative data og analytiske metoder 10. Brug økonomiske værdisætningsmetoder i højere grad end nu 1. Udliciter naturvenlig drift af arealer ved en bortauktion af kontrakter på naturvenlig drift DØR foreslår, at staten (evt. efter opkøb) sælger udvalgte naturbeskyttelsesværdige jordarealer med en klausul, der specificerer en bestemt anvendelse eller ligger visse begrænsninger på brugen af jorden. Dette vil sikre, at jorden sælges til og anvendes af den jordbruger, der - ud over at beskytte naturen på den foreskrevne måde - kan få det største afkast af jorden. Såfremt det ikke er muligt at sælge det pågældende jordareal til en jordbruger, kan staten udlicitere driften af jordstykket. Det kan ske ved, at driftskontrakten, der indeholder beskyttelsesklausuler og retningslinier for driften, udbydes på auktion. Den jordbruger, der skal have færrest penge for at forvalte jordarealet efter kontraktens bestemmelser, overtager forvaltningen. Dette forslag sikrer, at miljømålsætningerne opfyldes på den samfundsøkonomiske billigste måde. AE er positiv stillet over for forslaget om at sælge udvalgte naturbeskyttelsesværdige jordarealer med en anvendelsesklausul, da det kan sikre mere miljø for de samme penge. AE er også positivt stillet over for forslaget om udlicitering af driften af ikke-salgsbare naturbeskyttelsesværdige jordarealer, såfremt man i det givne tilfælde har en begrundet formodning om, at der vil være en samfundsøkonomisk gevinst herved. Hvis forvalteren ikke får nogle frihedsgrader i anvendelsen af arealerne, kan det være tvivlsomt, om sådanne samfundsøkonomisk gevinster er til stede.
3 3 2. Lav en naturforvaltning, der i højere grad tilgodeser sikring af grundvandet DØR konkluderer, at der ud fra det foreliggende datagrundlag ikke er tegn på, at prioriteringerne i naturforvaltningen tilgodeser sikring af grundvandet. Konklusionen foretages på baggrund af en analyse af, om der er en statistisk sammenhæng mellem på den ene side Skov- og Naturstyrelsens projektudgifter til friluftsliv, naturgenopretning henholdsvis skovrejsning og på den anden side formålene med projektudgifterne: rekreative formål (målt bl.a. ved befolkningsantal nær projektområdet), naturbeskyttelsesformål (målt ved antal truede arter i projektområdet), og grundvandsbeskyttelse (målt ved nedsivning af nitrat til grundvandet ved projektområdet), samt andre formål. DØR foreslår på baggrund af analysens resultater derfor, at der laves en naturforvaltning, der i højere grad sikrer grundvandet. AE mener, at resultaterne af DØR's statistiske analyse må tages med store forbehold, men på den anden side ikke større forbehold, end at der bør iværksættes en dybere analyse af, om prioriteringerne i naturforvaltningen i tilstrækkelig grad følger målsætningerne for naturforvaltningen. DØR påpeger selv, at de statistiske resultater skal tolkes i lyset af, at der mangler vigtige oplysninger om f.eks. biologiske og geologiske sammenhænge. AE begrunder sine forbehold overfor analysens resultater med, at udover udeladelsen af disse sammenhænge, kan a) udeladelsen af andre relevante forklarende variable, b) det forhold at et givet projekt kan have flere formål og c) eventuelt fejlagtige tekniske antagelser i analysen (om f.eks. skalerbarhed i og substituerbarhed mellem de forklarende variable) påvirke den statistiske resultater markant og dermed kan underminere grundlaget for DØR's kritik. 3. Indfør afgift på landbrugets nettoudledning af kvælstof DØR foreslår at indføre en afgift på landbrugets nettoudledning af kvælstof. Nettoudledningen (eller kvælstoftabet som det også kaldes) defineres som forskellen på den mængde kvælstof, der kommer ind i landbrugets produktionsproces og den mængde kvælstof, der er bundet i landbrugets endelige produkter. Det kan i praksis være vanskeligt at måle denne nettoudledning af kvælstof. DØR skriver, at kvælstofindholdet i kunstgødning dog er relativt let målelig og ved at måle proteinindholdet i mælk, kød og korn kan der udarbejdes et skøn for kvælstofindholdet i de endelige produkter. DØR vurderer derfor forslaget som en realistisk og omkostningseffektiv måde at formindske kvælstofudledningen på. AE mener, at forslaget principielt set er en god idé, men tvivler på, at det kan laves i praksis på en hensigtsmæssig og rimelig måde. AE foreslår i stedet indførsel af en bruttoafledningsafgift. En nettoudledningsafgift vil nemlig betyde, at hver landmand skal lave et næringsregnskab for sin bedrift,
4 4 hvilket i praksis er en meget svær sag. Ved afgiftspålæggelse vil landmændene berettiget stille krav om, at afgiftsgrundlaget ikke er overvurderet. Man kan derfor frygte, at dette vil føre til en undervurdering af den faktiske nettoudledning. AE mener, at indførelse af en bruttoudledningsafgift kunne være en bedre løsning, da den er nemmere at administrere og opgøre korrekt. Fordelen ved en afgift på nettoudledningen er, at derved belønnes både de landmænd, som reducerer tilførslen af kvælstof og de landmænd, der øger den mængde kvælstof, der bindes i produkterne. Ved en bruttoudledningsafgift er der kun incitament til at reducere tilførelsen af kvælstof, ikke optagelsen. Dette er dog mindre problematisk, da størstedelen af de potentielle miljøgevinster ligger i en reduktion af udledningen, ikke af optagelsen af kvælstof. 4. Lav en forbedret fredningsindsats, der er mere omkostningsbevidst og bedre prioriteret DØR kritiserer Skov- og Naturstyrelsen fredningsindsats for ikke at være godt nok prioritet og omkostningsbevidst nok. DØR konkluderer, at man kunne have sikret dansk biodiversitet bedre, da visse arter sikres for meget og andre slet ikke. DØR vurderer dog, at 95 procent af alle arter er beskyttet, men 5 procent mangler beskyttelse. DØR mener, at det vil være muligt at beskytte alle arter i Danmark således, at hver art beskyttes i mindst tre forskellige områder på samme areal, som de eksisterende fredede arealer udgør. AE mener ikke, at man på baggrund af de foretagne analyser kan konkludere, som DØR gør. Det skyldes store metodemæssige problemer i DØRs analyse. Et af metodeproblemerne er, at DØR opdeler Danmark i kvadratiske delområder på 10*10 km og kun henregner et delområdet som fredet, hvis mindst 30 pct. af området er fredet. Da mange fredninger kun nødvendiggør, at der lægges beslag på et forholdsvis beskedent areal, inddrages disse ikke i tilstrækkeligt omfang i analysen. DØR's egen følsomhedsanalyse viser da også, at det påståede problem med manglende artsdækning bliver syv gange end mindre, når de kriteriet på de 30 pct. ændres til 10 pct. Et andet metodeproblem er, at der i analysen ikke tages højde for, at fredninger historisk har haft og stadig også har andre mål end at beskytte dyre- og plantearter. F.eks. landskabsbevarelse, der har en æstetisk/kulturel værdi, men ringe biodiversitetsmæssig værdi. Et tredje forhold er, at analysemetoden overser, at der i en række tilfælde er andre og mere effektive metoder end fredning til at beskytte dyrelivet på. F.eks. krav om opsættelse af gitterriste i åleruser, så oddere ikke fanges i åleruserne, når de jagter ålene. 5. Lav flere rekreative områder (friluftslivprojekter) i de bynære områder DØR konkluderer, at der ikke er tegn på, at friluftslivsprojekterne (f.eks. fugletårne, besøgscentre, stier) er prioriteret med henblik på at skabe rekreative værdier i de bynære områder. Konklusionen
5 5 foretages på baggrund af samme statistiske analyse, som blev brugt til at konkludere, at der ikke er tegn på, at prioriteringerne i naturforvaltningen tilgodeser sikring af grundvandet. AE mener som begrundet ovenfor, at resultaterne af den statistiske analyse må tages med store forbehold og ikke kan stå alene. 6. Afsæt flere penge på finansloven til at forbedre grundlaget for prioriteringer i naturforvaltningen DØR gør opmærksom på, at hovedparten af den merbevilling på 80 mio. kr., som Finanslov 2001 indebærer, er rettet mod naturgenopretnings- og skovrejsningsprojekter. DØR mener, at der er behov for flere midler til at forbedre grundlaget for prioriteringer i naturforvaltningen. AE støtter DØR's forslag. En tilførsel af flere midler kunne kombineres med en omprioritering af de nuværende midler således, at en lidt større del af de samlede midler bruges til at forbedre beslutningsgrundlaget. 7. Indfør internationalt kontrolorgan med sanktioner ved ikke-opfyldelse af naturkonventioner DØR påpeger, at det ville være mest hensigtsmæssigt, at alle lande arbejder for at beskytte de arter og naturtyper, som er prioriterede internationalt set, dvs. primært dem, der generelt er truede eller sjældne i større områder som eksempelvis EU. Imidlertid vælge mange lande at prioritere dyr, som kun er nationalt truede, men som ikke er internationalt truede, hvilket medvirker til, at de ikke opfylder de internationale naturkonventioner. AE støtter forslaget. AE mener ligesom DØR, at det bør være den globale biodiversitet, der bør være i fokus. Man må imidlertid være opmærksom på, at det kan være svært at vinde politisk opbakning i de enkelte lande til, at et overnationalt organ skal kunne idømme et land bøder, hvis det ikke opfylder kravene, der stilles.
6 6 8. Skab bedre overblik, data og sammenlignelighed DØR mener, der mangler overblik, data og sammenlignelighed af data. OECD har også tidligere været fremme med en sådan kritik. AE støtter forslaget. 9. Opprioriter anvendelsen af kvantitative data og analytiske metoder DØR mener, at der er brug for bedre analyse- og prioriteringsmetoder og bedre kvantitative data. AE støtter forslaget med visse forbehold. I mange tilfælde kan anvendelsen af kvantitative data og analytiske metoder i forbindelse med samfundsøkonomisk prioritering være meget fordelagtig og forbedre beslutningsgrundlaget betydeligt. Der er imidlertid store metodiske problemer, som begrænser gyldigheden af disse analyser. Eksempler på problemerne er gengivet ovenfor. En del af de metodiske problemer skyldes dårligt datagrundlag, men selv med et godt datagrundlag vil der være væsentlige problemer. Der er derfor stadig behov for at anvende en lang række andre analysemetoder end de kvantitative. 10. Øg brugen af økonomiske værdisætningsmetoder og økonomiske reguleringsmetoder DØR mener, at man med fordel kunne øge anvendelsen af økonomiske værdisætningsmetoder i naturforvaltningen. DØR mener også, at økonomiske instrumenter ofte er bedre end direkte regelregulering med f.eks. forbud og kvoter. AE støtter forslaget og betragtningen om, at økonomiske instrumenter kan være bedre end direkte regelregulering. Man må dog også være opmærksom på, at der kan være meget store metodemæssige problemer ved anvendelsen af sådanne metoder, og at anvendelsen af metoderne i praksis kan medføre, at en række hensyn ikke bliver tilgodeset i tilstrækkeligt grad. Derfor kan der være en lang række tilfælde, hvor prioriteringen også foretages ud fra andre hensyn end økonomiske hensyn og hvor prioriteringsmetoden/princippet ikke er økonomisk værdisætning, men mere etiske og moralske overvejelser. Det skal bemærkes, at økonomisk værdisætning af natur ikke udelukker, at etiske eller moralske overvejelser inddrages i værdisætningen. Problemet er, at sådanne overvejelser som regel inddrages i alt for ringe omfang i den økonomiske værdisætning, da de i praksis er svære at kvantificere.
Kommentarer til de skriftlige indlæg fra Det Miljøøkonomiske Råds medlemmer i Økonomi og Miljø, 2019.
Kommentarer til de skriftlige indlæg fra Det Miljøøkonomiske Råds medlemmer i Økonomi og Miljø, 2019. Af formandskabet for Det Miljøøkonomiske Råd, Michael Svarer, Lars Gårn Hansen, Carl-Johan Dalgaard
Læs mereNuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit
Det Miljøøkonomiske Råd i 2012: Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit Det Miljøøkonomiske Råd skrev blandt andet følgende om reguleringen af landbruget i deres rapport fra marts 2012:
Læs mereFormandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00
Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold
Læs mereDansk Økonomi efterår 2000
Dansk Økonomi efterår 2000 TIL REGERINGEN Nærværende diskussionsoplæg blev drøftet på Det Økonomiske Råds møde den 28. november 2000. Det følgende er et resume af drøftelserne, delt op i to afsnit. Det
Læs mereDato: 16. februar qweqwe
Dato: 16. februar 2017 qweqwe Skov har mange funktioner. Den er vigtigt som en rekreativ ressource. Den giver gode levevilkår for det vilde plante og dyreliv. Den er med til at begrænse drivhusgas og CO2,
Læs mereIngen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S
university of copenhagen University of Copenhagen Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S Published in: Jord
Læs mereDNs fredningsstrategi har nu virket i 6 år. Der har ved planlægningen af nye sager været taget udgangspunkt i strategien.
BILAG 5-2 Dato: 24. maj 2016 Til: HB på møde den 3. juni 2016 (elektronisk til NFU og PFU 13-23. maj-2016) Sagsbehandler: Birgitte Bang Ingrisch, 61 69 18 22, bbi@dn.dk Evaluering af DNs fredningsstrategi
Læs mereAnalysen er udarbejdet af fremtidsforsker, Ph.d. Jesper Bo Jensen og fremtidsforsker cand.scient.pol. Marianne Levinsen
Center for fremtidsforskning: Produktionen kan øges 30 pct. eksporten kan stige 42 mia. kr. og 30.000 flere kan få sig et job En scenarieanalyse af potentialet for produktion i dansk landbrug blev i 2012
Læs mereKommentarer til de skriftlige indlæg fra Det Miljøøkonomiske Råds medlemmer i Økonomi og Miljø, 2015
Kommentarer til de skriftlige indlæg fra Det Miljøøkonomiske Råds medlemmer i Økonomi og Miljø, 2015 Af formandskabet for Det Miljøøkonomiske Råd Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, Eirik S. Amundsen, Michael
Læs mereKommentarer til de skriftlige indlæg fra Det Miljøøkonomiske Råds medlemmer i Økonomi og Miljø, 2016.
8.april 2016 Kommentarer til de skriftlige indlæg fra Det Miljøøkonomiske Råds medlemmer i Økonomi og Miljø, 2016. Af formandskabet for Det Miljøøkonomiske Råd, Michael Svarer, Lars Gårn Hansen, Carl-Johan
Læs mereSCREENING FOR MILJØVURDERING
Bilag 1 SCREENING FOR MILJØVURDERING Indsatsplan for indsatsområdet omkring Guldbæk og Øster Hornum En plan for beskyttelse af drikkevandet Baggrund og formål Indsatsplanen for Guldbæk og Øster Hornum
Læs mereBilag 1 SCREENING FOR MILJØVURDERING
Bilag 1 SCREENING FOR MILJØVURDERING Af Indsatsplan Støvring - Torsted En plan for beskyttelse af drikkevandet De sortskraverede områder er indsatsområder omfattet af indsatsplanen. Baggrund og formål
Læs merePressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport
Pressemeddelelse Miljøøkonomisk vismandsrapport Materialet er klausuleret til onsdag den 26. februar 2014 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd den 26. februar indeholder fem kapitler:
Læs mereBilag 1 SCREENING FOR MILJØVURDERING
Bilag 1 SCREENING FOR MILJØVURDERING Indsatsplan Rold Skov - Hellum En plan for beskyttelse af drikkevandet Det er de grønne skraverede områder, der er omfattet af indsatsplanen. Baggrund og formål Indsatsplan
Læs mereOmråde Arealet er på ca. 0,4 ha. Arealet ligger i byzone, men bruges i dag til juletræer.
SCREENING FOR MILJØVURDERING Ophævelse af lokalplan nr. 3.6 Baggrund og formål Det eksisterende erhvervsareal i Ravnkilde er ved at være solgt. Der er dog et markareal vest og nord for det eksisterende
Læs mereKommissorium for Kommuneplan Projektgruppen: Natur
Kommissorium for Kommuneplan 2009-2020 Projektgruppen: Natur 1. Baggrund Med kommunalreformen er ansvaret for forvaltningen af det åbne land herunder naturen - flyttet fra amterne til kommunerne. Kommunerne
Læs mereBindende mål for vand- og naturkvalitet Bindende krav om foranstaltninger til miljø- og naturforbedringer Natur og vand kender ikke kommunegrænser
Vand og naturplaner Bindende mål for vand- og naturkvalitet Bindende krav om foranstaltninger til miljø- og naturforbedringer Natur og vand kender ikke kommunegrænser samarbejde bliver nødvendigt Tæt sammenhæng
Læs mereKommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger
Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Af Peder Størup - Naturbeskyttelse.dk Så kom de længe ventede anbefalinger fra Natur- og Landbrugskommissionen endelig for dagens lys, og der
Læs mereSAMMENFATNING OG ANBEFALINGER
SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER Økonomi og Miljø, 2018 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER Der er i rapportens tre kapitler fokus på den danske klimapolitik. Der er tre hovedkonklusioner i rapporten: Samfundsøkonomisk
Læs mereCarsten Rahbek Professor and Centerleader
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Udvalget for Landdistrikter og Øer, Miljøudvalget 2014-15 FLF Alm.del Bilag 227, ULØ Alm.del Bilag 144, MIU Alm.del Bilag 283 Offentligt MIU HØRING OM BIODIVERSITET
Læs mereRammevilkår, så landbruget klarer krisen. Martin Merrild, formand Landbrug & Fødevarer 17. november 2015
Rammevilkår, så landbruget klarer krisen Martin Merrild, formand Landbrug & Fødevarer 17. november 2015 Konkurrenceevne Vi skal være konkurrencedygtige, hvis vi skal være her! Hvad er det for en verden
Læs mereKommentarer til de skriftlige indlæg fra Det Miljøøkonomiske Råds medlemmer i Økonomi og Miljø, 2017.
15. maj 2017 Kommentarer til de skriftlige indlæg fra Det Miljøøkonomiske Råds medlemmer i Økonomi og Miljø, 2017. Af formandskabet for Det Miljøøkonomiske Råd, Michael Svarer, Lars Gårn Hansen, Carl-Johan
Læs mereSåfremt skoven skal videreudvikles skal der indgås en fornyet samarbejdsaftale om Gulddysse Skov.
Veje og Grønne Områder Sagsnr. 73490 Brevid. 2055563 Ref. JEST Dir. tlf. 46 31 3404 jensst@roskilde.dk 4. februar 2015 NOTAT: Gulddysse Skov: status og fornyet samarbejdsaftale Status Gundsø Kommune, Naturstyrelsen
Læs mereDet vurderes endvidere, at anlægget af genbrugspladsen drejer sig om anvendelsen af et mindre område på lokalt plan.
Miljøscreening af Affaldsplan 2014-24 Affaldsplanen er omfattet af Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer nr. 936 af 3. juli 2013, idet den indeholder en ombygning af kommunens
Læs mereDet store potentiale i dansk landbrug
Det store potentiale i dansk landbrug Hvad skal vi gøre? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Fremforsk - Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk En Verden med 7 mia. mennesker Vi topper mellem
Læs mereKommuneplantillæg nr. 13: Ændring i skovrejsningstema i området mellem Havnbjerg, Nordborg, Oksbøl
Kommuneplantillæg nr. 13: Ændring i skovrejsningstema i området mellem Havnbjerg, Nordborg, Oksbøl By & Landskab Rådhustorvet 7 6400 Sønderborg Tlf 88 72 40 72 E-mail by-landskab@sonderborg.dk Læsevejledning
Læs mereUdvalget for Miljø og Natur Oversigt over Anlæg
2010-2013 Oversigt over Anlæg Anlæg totalt 24.475 7.500 7.500 7.500 Afledt drift totalt 0 200 200 200 Udvalg I alt nye sforslag 6.500 3.500 3.500 3.500 Afledt drift af ovenstående Tude Ådal - naturgenopretning
Læs mereForslag til tillæg nr. 31 til Kommuneplan 2013 Forslag til lokalplan nr. 307 Administrationsbygning på Rafns Alle i Støvring
SCREENING FOR MILJØVURDERING Forslag til tillæg nr. 31 til Kommuneplan 2013 Forslag til lokalplan nr. 307 Administrationsbygning på Rafns Alle i Støvring Baggrund og formål Formålet med planerne er at
Læs mereNedenfor findes en række konkrete bemærkninger til kommuneplanforslaget.
Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning Rønnedevej 9 4100 Ringsted Mrk. KP13 ERHVERVSPOLITIK Fulbyvej 15 DK 4180 Sorø Tel +45 5786 5000 Fax +45 5786 5001 politik@gefion.dk www.gefion.dk Sorø den 5. november
Læs mereForvaltningens svar på budgetdelen af høringen
Forvaltningens svar på budgetdelen af høringen Indholdsfortegnelse Kontingentfrihed... 1 Grundbeløb... 1 Nye pladspriser... 2 Sociale normeringer... 2 Aktivitetspuljen... 3 Konsekvensen for pladspriserne
Læs mereVandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.
Hvad er en vandplan? En vandplan beskriver, hvor meget et vandområde skal forbedres - og den fortæller også, hvordan forbedringen kan ske. Det er kommunerne, der bestemmer, hvordan det skal ske. Vandplanerne
Læs mereBilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005
Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til
Læs mereMiljødirektører: Der skal rettes op på ammoniakskandalen
Miljødirektører: Der skal rettes op på ammoniakskandalen Debat29. maj 2019 kl. 3:00 0 kommentarer Print Der er brug for at sætte ind overfor landbruget, som står for 94% af landets ammoniakforurening,
Læs mereUdvikling i fattigdom i Danmark
Udvikling i fattigdom i Danmark Målt ud fra en definition af relativ fattigdom er andelen af fattige steget markant i perioden 21-27. Fattigdommen er steget, uanset om man ser på alle fattige, fraregner
Læs mereUdvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF Alm.del Bilag 154 Offentligt
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 FLF Alm.del Bilag 154 Offentligt Fortrolig (indtil torsdag den 26. februar 2015, kl. 12) Miljøudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgets
Læs mereTillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder
PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med
Læs mereVejledning om Skovloven 10 Undtagelser fra kravet om træbevoksning
Dette notat er senest ændret den 9. april 2014. Vejledning om Skovloven 10 Undtagelser fra kravet om træbevoksning Indhold: 1. Nødvendigt for skovdriften 2. Fredning 3. Marker og klitter 4. Åbne naturarealer
Læs mereRESUME. Dansk Økonomi efterår 2000. Dansk og international konjunkturvurdering. Resumeet er inddelt i følgende afsnit:
Dansk Økonomi efterår 2000 RESUME Resumeet er inddelt i følgende afsnit: - Dansk og international konjunkturvurdering - Aktuel økonomisk politik - Naturforvaltning og biologisk mangfoldighed Dansk og international
Læs mereVirkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag.
Notat 25. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. 1 De senere års ændringer har i almindelighed ført til et styrket incitament til samproduktion,
Læs mereGår jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas
Læs mereFremtidens landbrug er mindre landbrug
Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens
Læs mereKapitel 17. Naturforvaltning
Kapitel 17. Naturforvaltning 17.1. Indledning 17.2. Naturforvaltningsudvalget. 17.3. Bevillinger 17.4. Amtskommunernes rolle i naturforvaltningsarbejdet 17.5. Planlægningsgrundlag 17.6. Forkøbsret og ekspropriation
Læs mereDet store potentiale i dansk landbrug
Det store potentiale i dansk landbrug Hvad skal vi gøre? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Fremforsk - Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk En Verden med 7 mia. mennesker Vi topper mellem
Læs mereHvordan passer vi bedst på natur og miljø? Oplæg ved Politisk Forum 2011 Jesper S. Schou De Økonomiske Råds Sekretariat
Hvordan passer vi bedst på natur og miljø? Oplæg ved Politisk Forum 2011 Jesper S. Schou De Økonomiske Råds Sekretariat Målsætninger og effekter Udgangspunktet for et miljøpolitisk initiativ er (næsten?)
Læs mereKriterier iht. bilag 6 i bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (nr. 448 af 10.
Dok. nr. 340-2018-37281 Bilag B - Skema til brug for VVM-screening Kriterier iht. bilag 6 i bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (nr. 448 af 10. maj
Læs mereSåfremt skoven skal videreudvikles skal der indgås en fornyet samarbejdsaftale om Gulddysse Skov.
Veje og Grønne Områder Sagsnr. 73490 Brevid. 2055563 Ref. JEST Dir. tlf. 46 31 3404 jensst@roskilde.dk 19. marts 2015 NOTAT: Gulddysse Skov: status og fornyet samarbejdsaftale Status Gundsø Kommune, Naturstyrelsen
Læs mereWorkshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference maj 2014 SIDE 1
Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference 27.-27. maj 2014 SIDE 1 Green Infrastructure Enhancing Europe s Natural Capital Udfordringer Små og fragmenterede naturområder Klimaændringer
Læs mereVæsentlig negativ indvirkning Skal anvendes, når planen medfører væsentlige ændringer i forhold til det bestående miljø.
1/8 Screening for miljøvurdering af planforslag Rammeplan for grundvandsbeskyttelse i Skanderborg Kommune i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer Udfyldning af skemaet Skemaet er udfyldt
Læs mereHøringssvar til kommuneplan for Slagelse Kommune
ERHVERVSPOLITIK Fulbyvej 15 DK 4180 Sorø Tel +45 5786 5000 Fax +45 5786 5001 politik@gefion.dk www.gefion.dk Sorø den 11. juni 2013 Høringssvar til kommuneplan for Slagelse Kommune Landbrugsproduktionen
Læs mereKvalitetssikring i BBR-arbejdet
Kvalitetssikring i BBR-arbejdet En sammenfattende vejledning om hvordan datakvaliteten i BBR kan forbedres Maj 2006 I medfør af lov om bygnings- og boligregistrering påhviler det kommunalbestyrelsen at
Læs mereLl. Valby, Slagelse Jorder nyt nr. Ll. Valby, Slagelse Jorder mark og fold,15f 1280kvm. Bilag 2, punkt 1d. undersøges
Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Slagelse Nordskov (arbejdstitel) er et samarbejde mellem Slagelse Kommune og
Læs mereEU s landbrugsstøtte og de nationale virkemidler Christian Ege og Leif Bach Jørgensen
Skodsborg, 24. august 2010 EU s landbrugsstøtte og de nationale virkemidler Landbrug og Grøn Vækst - indhold Miljøpåvirkning og lovgivning i EU og DK EU s landbrugsreform i 2013 s scenarie for 2020: Mål
Læs mereMulige økonomiske konsekvenser ved indførelse af visse kvotekoncentrationsregler i dansk fiskeri Andersen, Jesper Levring; Andersen, Peder
university of copenhagen Københavns Universitet Mulige økonomiske konsekvenser ved indførelse af visse kvotekoncentrationsregler i dansk fiskeri Andersen, Jesper Levring; Andersen, Peder Publication date:
Læs mereNotat. Til: Koordinationsforum for grundvandsbeskyttelse Kopi til: Fra: Per Hans Hansen
Notat Til: Koordinationsforum for grundvandsbeskyttelse Kopi til: Fra: Per Hans Hansen Høringssvar til Forslag til indsatsplan for grundvand, Assens med kommentarer. Følgende har indgivet høringssvar:
Læs mereSmå virksomheders andel af offentlige
VELFUNGERENDE MARKEDER NR 26 19 Små virksomheders andel af offentlige I artiklen fremlægges nye data, som belyser små virksomheders andel af de offentlige opgaver, som sendes i EU-udbud. Analysen viser
Læs mereForslag til Natura 2000 handleplan
Forslag til Natura 2000 handleplan 2016-2021 Lekkende Dyrehave Natura 2000-område nr. 172 Habitatområde nr. H151 Titel: Forslag til Natura 2000 handleplan for Lekkende Dyrehave Udgiver: Vordingborg Kommune
Læs mereNotat om interviewundersøgelse med landmænd vedr. interesse for drænmålinger
23. juni 2016 Notat om interviewundersøgelse med landmænd vedr. interesse for drænmålinger Der er stor interesse for drænvandsmålinger i landbruget, og landmænd efterspørger mulighed for at inddrage lokale
Læs mereNye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet
AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR MILJØVIDENSKAB/ DC E 15. Januar 2014 Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet Berit Hasler, Seniorforsker I samarbejde
Læs mereEn empirisk analyse af prioriteringer og omkostningsbevidsthed i naturforvaltningen
x x x '(7.2120,6.( 5c' 6 (. 5 ( 7 $ 5, $ 7 ( 7 En empirisk analyse af prioriteringer og omkostningsbevidsthed i naturforvaltningen Svend Jespersen Arbejdspapir 2000:2 Sekretariatet udgiver arbejdspapirer,
Læs merePrioritering af indsatser i den danske natur
Prioritering af indsatser i den danske natur Carsten Rahbek Professor og Centerleder Center for Makroøkologi, Evolution og Klima (CMEC) SNM, Københavns Universitet Professor Imperial College, London Center
Læs mereVådområdeprojekt Vilsted Sø
Vådområdeprojekt Vilsted Sø Tillæg til Regionplan 2001 Regionplantillæg nr. 82 Oktober 2002 Forsidebillede Vilsted by med søen i baggrunden i starten af 1900-tallet. Titel Regionplantillæg nr. 82 Udgivet
Læs mereForslag til Natura 2000 handleplan
Forslag til Natura 2000 handleplan 2016-2021 Oreby skov Natura 2000-område nr. 181 Habitatområde nr. H180 Titel: Forslag til Natura 2000 handleplan for Oreby skov Udgiver: Vordingborg Kommune År: 2016
Læs mereNatur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept.
Natur- og friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014 Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Fremlagt på s møde d. 23. sept. 2014 Foto: Aksel Leck Larsen Naturpolitik Ringsted Kommune rummer en storslået natur
Læs mereTIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET
Kronvildtgruppen 23. november 2006 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET Kronvildtgruppens redegørelse og indstilling på baggrund af rapporter fra arbejdet i de regionale grupper De regionale kronvildtgrupper skal
Læs mereÅr: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-883-1. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse
Forslag til natura 2000 plan 2016-21 Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for Kims Top og Den Kinesiske Mur Natura 2000-område nr. 190 Habitatområde H165 Emneord: Habitatdirektivet, Miljømålsloven,
Læs meresammen om landbrug og natur Velkommen til et naturligt samarbejde
sammen om landbrug og natur Velkommen til et naturligt samarbejde Om Smart Natura Smart Natura er et projekt, der gennem samarbejde og aktiv inddragelse af lodsejere skal sikre en smidig og omkostningseffektiv
Læs mereUdtalelse. Forslag fra Liberal Alliance om tilskud til forældrepasning i hjemmet. BØRN OG UNGE Aarhus Kommune
Udtalelse Til Aarhus Byråd Via Magistraten 3. oktober 2016 Side 1 af 8 Forslag fra Liberal Alliance om tilskud til forældrepasning i hjemmet 1. Konklusion Principielt er Børn og Unge enig i, at der skal
Læs mereKommentarer til evaluering af vandsektorloven Copenhagen Economics 8 april 2014
Kommentarer til evaluering af Copenhagen Economics 8 april 2014 Copenhagen Economics er af Foreningen af Vandværker i Danmark (FVD) blevet bedt om at gennemgå evalueringen af (herefter evalueringen ) som
Læs mereMarkante sæsonudsving på boligmarkedet
N O T A T Markante sæsonudsving på boligmarkedet 9. marts 0 Denne analyse estimerer effekten af de sæsonudsving, der præger prisudviklingen på boligmarkedet. Disse priseffekter kan være hensigtsmæssige
Læs merePlads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015
Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Natur- og miljøpolitik 2015 // Plads til alle Side 3 Indhold Visionen... 7 Strategisporene... 8 Naturen skal benyttes og beskyttes... 10 Planer og programmer
Læs mereFremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram
Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram Lidt skovhistorie Den tamme skov Status for beskyttelse Fremtiden Jacob Heilmann-Clausen Natur- og Miljøkonferencen
Læs mereSvag udvikling i kommunernes brug af private leverandører understreger behov for måltal
April 2016 Svag udvikling i kommunernes brug af private leverandører understreger behov for måltal Fortsat svag stigning i PLI'en 1. Sagen kort Med de netop offentliggjorte kommuneregnskaber har DI beregnet
Læs mereMiljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat
Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Lokalplan/kommuneplantillæg nr.: Lokalplan nr. 900.3160 L09 og kommuneplantillæg nr. 15 Kontor/team: Sagsbehandler: Team Plan og Erhvervsudvikling
Læs mereRIGSREVISIONEN København, den 14. marts 2006 RN A203/06
RIGSREVISIONEN København, den 14. marts 2006 RN A203/06 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om driften af statsskovene (beretning nr. 7/02) I. Indledning 1. Jeg afgav den 11.
Læs mereUd fra analyserne kommer Vismændene med en række anbefalinger og konklusioner.
\\1651-fs-0\vol2\brugere\gs\doer-11-00\kap-1-ln.doc Af Lise Nielsen 14. december 2000 Foreløbige vurderinger af DØR's rapport, kapitel I: Konjunkturvurdering Det følgende er AE s foreløbige kommentarer
Læs mereINSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010
Læs mereAntallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark
Fattigdom i Danmark Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Målt med OECD s fattigdomsgrænse, hvor familier med en indkomst på under 50 procent af medianindkomsten er fattige,
Læs mereVARIGE DYRKNINGSDEKLARATIONER, FRIVILLIGE AFTALER OG EKSPROPRIATION ERFARINGER FRA AALBORG
VARIGE DYRKNINGSDEKLARATIONER, FRIVILLIGE AFTALER OG EKSPROPRIATION ERFARINGER FRA AALBORG Afsnitsleder Lise Højmose Kristensen Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne ATV Jord og Grundvand Praktiske
Læs mereSamfundsøkonomisk screening af klimatilpasning: - Kloakker og vandforsyning. ved Camilla K. Damgaard, Chefkonsulent, NIRAS Analyse og Strategi
Samfundsøkonomisk screening af klimatilpasning: - Kloakker og vandforsyning ved Camilla K. Damgaard, Chefkonsulent, NIRAS Analyse og Strategi Hvad er samfundsøkonomiske analyser og hvad skal vi med dem?
Læs mereDA Forenet i mangfoldighed DA A8-0178/3. Ændringsforslag. Jacques Colombier, Angelo Ciocca, Olaf Stuger for ENF-Gruppen
28.5.2018 A8-0178/3 3 Betragtning P P. der henviser til, at landbrugere i de seneste år er blevet ramt af stigende prisvolatilitet, hvilket har afspejlet sig i prisudsving på de globale markeder og usikkerhed
Læs mereBilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen
Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 180 Stege Nor. Habitatområde H179. Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober 2007
Læs mereny natur, friluftsliv og kvælstofreducerende tiltag.
Aktstykke nr. 119 Folketinget 2015-16 Afgjort den 23. juni 2016 119 Miljø- og Fødevareministeriet. København, den 7. juni 2016. a. Miljø- og Fødevareministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 559 Offentligt
Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 559 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 5. oktober 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 559 (Alm. del) af 21. september
Læs mereDanske planchefers årsmøde. Holger Bisgaard, Kontorchef, Naturstyrelsen
Danske planchefers årsmøde Holger Bisgaard, Kontorchef, Naturstyrelsen Regeringsgrundlaget Naturen Sikring og udvikling af en varieret og mangfoldig natur, der er tilgængelig og til glæde for alle i både
Læs mereDe store virksomheder kryber uden om ansvaret for lærlinge
De store virksomheder kryber uden om ansvaret for lærlinge Hver femte private virksomhed har lærlinge ansat. I gennemsnit har virksomhederne 5, lærlinge ansat for hver 1 faglærte i personalet. Det er de
Læs mereIndkøbs- & udbudspolitik
Indkøbs- & udbudspolitik Godkendt af Byrådet den 26. maj 2014 1 Forord Fredensborg Kommune er en stor virksomhed med et bruttobudget på 3,8 mia. kr. og mere end 3.000 medarbejdere, der leverer myndighedsopgaver,
Læs mereMiljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat. Rammeplan for indsatsplanlægning. Indsatsplan for Løkken Vandværk
Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Rammeplan for indsatsplanlægning og Indsatsplan for Løkken Vandværk Kontor/team: Vand og Jord Sagsbehandler: BPJ, JCRR Sags.nr.: 09.08.24-P16-1-14
Læs mereResume af business case for robotstøvsugere på plejecentre
Resume af business case for robotstøvsugere på plejecentre Oktober 2011 Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk
Læs mereDanske virksomheders kreditværdighed
December 2012 Danske virksomheders kreditværdighed Analyse fra Soliditet 1 Resume Ultimo november 2012 udgjorde andelen af C-ratede virksomheder (Kredit frarådes) 17,4 % af den samlede virksomhedsmasse
Læs mereTillidsrepræsentanterne i industrien ser positivt på globalisering
ØKONOMISK ANALYSE. september 8 Tillidsrepræsentanterne i industrien ser positivt på globalisering Tre ud af fire tillidsrepræsentanter i industrien er helt eller delvist enig i, at globalisering samlet
Læs mereDanmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik
Danmark er et dejligt land en radikal naturpolitik 2 Det Radikale Venstre, august 2004 Danmark er et dejligt land. Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed
Læs mereTilskud til naturpleje og friluftsliv 2016
Tilskud til naturpleje og friluftsliv 2016 Vejledning og ansøgningsskema Har du en god idé? I 2016 er det igen muligt af få tilskud til naturpleje, naturgenopretning og friluftsprojekter i Hedensted Kommune.
Læs mereBrugerundersøgelse 2014
19. december 214 Brugerundersøgelse 214 I efteråret 214 er en større gruppe af Danmarks Statistiks (DST) brugere blevet bedt om at svare på 11 spørgsmål om deres vurdering og brug af DST. Formålet var
Læs mereFINANSLOVEN OG ERHVERVSLIVET
i:\oktober-2000\7-c-okt-00.doc 17. oktober 2000 Af Lars Andersen - direkte telefon: 3355 7717 RESUMÈ FINANSLOVEN OG ERHVERVSLIVET Der er stor uenighed om, hvordan regeringens fianslovforslag påvirker erhvervslivet.
Læs mereen økonomisk disciplin med fokus på Sammenhænge mellem miljø og økonomi. Frembringelsen af forurening via produktion og forbrug.
Jørgen Birk Mortensen Økonomisk Institut Miljøøkonomi en økonomisk disciplin med fokus på eksternaliteter offentlige goder betydningen af ejendomsret. Sammenhænge mellem miljø og økonomi. Frembringelsen
Læs mereMILJØSCREENING AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR SÆRLIGT VÆRDIFULDE LANDBRUGSOMRÅDER KOMMUNEPLAN FOR TREKANTOMRÅDET 2013-2025
MARTS 2014 TREKANTOMRÅDET DANMARK MILJØSCREENING AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR SÆRLIGT VÆRDIFULDE LANDBRUGSOMRÅDER KOMMUNEPLAN FOR TREKANTOMRÅDET 2013-2025 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg
Læs mereLandsbyen & fremtidens landskaber
Landsbyen & fremtidens landskaber Om samarbejdsdrevne landskabsstrategier Lone S. Kristensen & Jørgen Primdahl, Planlægning & Landskab, IGN Planlovsdage 2019 13/03/2019 2 Oversigt Budskaber Om landsbyen
Læs mereNotat. om nitratmodellen i relation til husdyrbrug 1. INDLEDNING
J.nr.: 7510479 SFS/STTA Notat om nitratmodellen i relation til husdyrbrug 1. INDLEDNING Miljøstyrelsen har bedt mig vurdere, om der i overensstemmelse med artikel 6, stk. 3 i Rådets direktiv af 21. maj
Læs mereAnalyse af virkninger af den teknologiske udvikling - Review af effektstudier
Projektsbekrivelse Analyse af virkninger af den teknologiske udvikling - Review af effektstudier Disruptionrådets sekretariat Den 28. juni 2017 J.nr. Der ønskes en analyse af effekterne af den teknologiske
Læs mereNulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne
DI Analysepapir, januar 2012 Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Det offentlige forbrug udgør en i både historisk og international sammenhæng
Læs mere