Beskæftigelsesrapport Dimittender fra de kunstneriske og kulturelle uddannelser under Kulturministeriet

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Beskæftigelsesrapport 2008. Dimittender fra de kunstneriske og kulturelle uddannelser under Kulturministeriet"

Transkript

1 Beskæftigelsesrapport 2008 Dimittender fra de kunstneriske og kulturelle uddannelser under Kulturministeriet oktober 2008

2 1 ISSN (trykte udgave) ISSN (online udgave) Oktober 2008 Kulturministeriets Rektorer Philip de Langes Allé København K Tlf Kulturministeriets Rektorer (KUR) er rektorkollegium for de 16 videregående kunstneriske og kulturelle uddannelser under Kulturministeriet. Sekretariatsfunktionen er domicileret på Kunstakademiets Arkitektskole. KUR omfatter de nedenfor anført institutioner 1-16; KURs beskæftigelsesrapporter medtager endvidere data for skuespillerskolerne ved Aarhus Teater samt ved Odense Teater for at give en samlet analyse af scenekunstuddannelserne. De anvendte forkortelser er anført i parentes: 1. Arkitektskolen Aarhus (AAA) 2. Danmarks Biblioteksskole (DB) 3. Danmarks Designskole (DKDS) 4. Designskolen Kolding (DK) 5. Det Fynske Musikkonservatorium (DFM)) 6. Det Jyske Musikkonservatorium (DJM) 7. Det Kgl. Danske Musikkonservatorium (DKDM) 8. Den Danske Filmskole (DDF) 9. Glas- & Keramikskolen Bornholm (GKB) 10. Kunstakademiets Arkitektskole (KA) 11. Kunstakademiets Billedkunstskoler (KAB) 12. Kunstakademiets Konservatorskole (KS) 13. Nordjysk Musikkonservatorium (NM) 14. Rytmisk Musikkonservatorium (RMC) 15. Vestjysk Musikkonservatorium (VMK) 16. Statens Teaterskole (STS) 17. Skuespillerskolen ved Aarhus teater (SskA) 18. Skuespillerskolen ved Odense teater (SskO)

3 2 Tabeller og figurer til Beskæftigelsesrapport 2008: Indholdsfortegnelse: Sammenfatning 3 Del 1 Kulturministeriets uddannelsesinstitutioner fælles figurer og tabeller 4 Del 2 De enkelte uddannelser figurer og tabeller 13 Figur 1 Arbejdsmæssig status Figur 2 Arbejdsmæssig status i 2007, fordelt på uddannelsesinstitutioner 4 Figur 3 Ledighedsgraden 2007 i procent 7 Figur 4 Ledighedsgraden 2007 i procent, fordelt på årgange 7 Figur 5 Ledighedsgraden 2007, fordelt på institutioner 8 Figur 6 Den regionale fordeling af dimittenderne i Figur 7 Den gennemsnitlige personindkomst 2006, fordelt på institutioner og køn 12 Figur 8 Musikkonservatoriernes gennemsnitlige ledighedsprocent i 2006 og 2007, fordelt på konservatorier og uddannelseskategorier 13 Figur 9 Musikkonservatoriernes gennemsnitlige ledighedsprocent i 2006 og 2007, fordelt på konservatorier og uddannelseskategorier 13 Figur 10 De to arkitektskolers gennemsnitlige ledighedsprocent 2006 og 2007, fordelt på uddannelsesretninger 15 Figur 11 Danmarks Designskoles gennemsnitlige ledighedsprocent 2006 og 2007, fordelt på uddannelsesretninger 16 Figur 12 Designskolen Koldings gennemsnitlige ledighedsprocent 2006 og 2007, fordelt på uddannelsesretninger 16 Figur 13 Glas- og Keramikskolen Bornholms gennemsnitlige ledighedsprocent 2006 og 2007, fordelt på uddannelsesretninger 17 Tabel 1 Den gennemsnitlige ledighedsprocent i 2006 og 2007, fordelt efter uddannelsesinstitution 5 Tabel 2 Den gennemsnitlige ledighedsprocent i 2006 og 2007, fordelt på årgange (indtrængningstid) 5 Tabel 3 Den gennemsnitlige ledighedsprocent for AC Tabel 4 Den gennemsnitlige ledighedsprocent 2007, fordelt på institutioner og årgange 6 Tabel 5 Ledighedsgraden 2007 i procent, fordelt på køn 8 Tabel 6 Dimittendernes regionale procentfordeling 2006, fordelt på uddannelsesinstitutioner 9 Tabel 7 Ledighedsgraden for det velorganiserede arbejdsmarked Tabel 8 Ledighedsgraden for det semiorganiserede arbejdsmarked 2007 designskolerne 10 Tabel 9 Ledighedsgraden for det semiorganiserede arbejdsmarked 2007 konservatorierne 10 Tabel 10 Ledighedsgraden 2007 for det øvrige kulturelle arbejdsmarked 11 Tabel 11 Den gennemsnitlige personindkomst 2006, fordelt på institutioner 11 Tabel 12 De rytmiske konservatorieuddannelsers ledighedsgrad 2007 og den personlige indkomst Tabel 13 De klassiske konservatorieuddannelsers ledighedsgrad 2007 og den personlige indkomst Tabel 14 De øvrige konservatorieuddannelsers ledighedsgrad 2007 og den personlige indkomst Tabel 15 De tre scenekunstskolers gennemsnitlige ledighedsprocent 2006 og 2007 og gennemsnitlige personindkomst 2005 og Tabel 16 Danmarks Biblioteksskoles arbejdsmæssige status 2007, fordelt på uddannelsesretninger 18 Tabel 17 Kunstakademiets Konservatorskoles gennemsnitlige personindkomst 2006 og ledighedsgrad Tabel 18 Den Danske Filmskoles gennemsnitlige personindkomst 2006 og ledighedsgrad Tabel 19 Kunstakademiets Billedkunstskolers arbejdsmæssige status i Tabel 20 Datagrundlaget for rapporten målt i Tabel 21 Fordelingen af dimittender i bruttopopulationen 2007, fordelt på køn og årgange 20 Væsentlige begreber 21 English summary 22

4 3 Sammenfatning: Beskæftigelsesrapport 2008 (BR08) viser, at den gennemsnitlige ledighed for dimittender fra Kulturministeriets 16 kunstneriske og kulturelle uddannelsesinstitutioner er fortsat med at falde i både 2006 og Faldet i ledigheden, og dermed fremgangen i beskæftigelsen, ligger i forlængelse af den positive udvikling i de foregående år, som KURs Beskæftigelsesrapport 2007 (BR07) og Beskæftigelsesrapport 2005 (BR05) også viste. Udviklingen er som sådan parallel med udviklingen på det øvrige arbejdsmarked. Den gennemsnitlige ledighed for dimittender fra Kulturministeriets uddannelser var i 2005 på 15,9 %. I 2006 er den faldet til 13,1 % og i 2007 til 11,4 %. Disse gennemsnit er opgjort som et samlet gennemsnit for alle institutionerne. Ledigheden for Kulturministeriets dimittender befinder sig hermed fortsat på et højere niveau end ledigheden for dimittender fra sammenlignelige uddannelser. Kulturministeriets dimittender er endvidere fortsat flere år om at opnå en høj grad af beskæftigelse. Udviklingen i dimittendernes indtægter følger den almindelige lønudvikling. KUR lægger vægt på, at udviklingen i ledighed/beskæftigelse bliver vurderet i sammenhæng med en forståelse af det arbejdsmarked, som Kulturministeriets uddannelsesinstitutioner uddanner til. KURs beskæftigelsesrapporter skelner her mellem: Det velorganiserede arbejdsmarked for arkitekter, konservatorer og biblioteksuddannede; det semiorganiserede arbejdsmarked for designere og musikere samt det øvrige kulturelle arbejdsmarked for scenekunstnere, filmuddannede og billedkunstnere. BR07 redegør nærmere for de særlige vilkår på disse arbejdsmarkeder. Denne sondring mellem forskellige typer af arbejdsmarkeder er nødvendig for at kunne forstå og vurdere tallene i BR08. BR08 indeholder også tal for ledigheden for dimittender/nyuddannede humanister samt for alle AC-uddannelserne for at vurdere ledigheden for de kunstneriske og kulturelle dimittender i sammenhæng med ledigheden for dimittender på andre relevante uddannelsesområder. For nogle af KUMs uddannelsesinstitutioner hænger høj ledighed sammen med, at de uddanner til et arbejdsmarked, som er præget af deltidsansættelser, projektansættelser mv. KUR lægger derfor særlig vægt på at vurdere udviklingen i beskæftigelsen i sammenhæng med den indkomst, dimittenderne opnår. BR08 viser, at tal for indkomst, geografisk mobilitet og for forskelle mellem mænd og kvinder generelt er tilfredsstillende, eller i hvert fald ikke ændrede, i forhold til BR07. Ingen af disse tal giver anledning til særlige bemærkninger. Rapportens tal for den gennemsnitlige ledighed må vurderes med øje for, at der fortsat er store forskelle i ledigheden for dimittender fra de enkelte institutioner. Dimittender fra f.eks. Konservatorskolen, Biblioteksskolen og arkitektskolerne har en gennemsnitlig ledighed på ca. 6 %, hvorimod dimittender fra scenekunstskolerne har en gennemsnitlig ledighed på godt 20 %. Rapporten indeholder derfor indbyrdes sammenligninger mellem beslægtede institutioner, eks. for musikkonservatorierne og arkitektskolerne. Generelt set bekræfter BR08, at dimittenderne fra Kulturministeriets uddannelsesinstitutioner har en positiv udvikling i beskæftigelse og indkomst, vurderet i forhold til de arbejdsmarkeder, de uddanner til. Beskæftigelsesrapporterne er et led i KURs og Kulturministeriets løbende fokus på de kunstneriske og kulturelle uddannelsesinstitutioner og deres evne til at uddanne til en høj grad af beskæftigelse. BR07 gør nærmere rede for vilkårene for at uddanne til beskæftigelse på det kunstneriske og kulturelle område. Derfor henviser BR08 ofte til BR07 for disse forklaringer. BR08 er baseret på oplysninger fra Danmarks Statistik (DST) om de dimittender, der er uddannet fra Kulturministeriets videregående uddannelsesinstitutioner i perioden Dimittender, der har bopæl i udlandet er ikke inkluderet i beskæftigelsesrapporterne, da DST ikke kan tilvejebringe oplysninger om disse. KUR vurderer, at såfremt disse dimittender blev inkluderet ville ledigheden være endnu lavere. Med BR08 råder KUR nu over tal for en periode på 10 år ( ) over udviklingen i dimittendernes beskæftigelse og arbejdsmæssig status. KUR råder dog kun over tal for en 9-årig periode ( ) for dimittendernes personindkomst og for hvilken region i landet, de arbejder i.

5 4 Del 1 Figur 1 Arbejdsmæssig status 2007 Arbejds løs e 9% Selvstændige 7% Lønmodtager, offentlig sektor 36% Lønmodtager, privat sektor 48% Note: Dimittendernes arbejdsmæssige status i 2007 er opgjort for årgangene , der ultimo november 2006 indgik i arbejdsstyrken. Alle institutioner samlet. Kategorien Arbejdsløse er personer, der var fuldt ud ledige i den sidste uge i november Kategorien Selvstændige indbefatter også medarbejdende ægtefælle. Dimittendernes arbejdsmæssige status i 2007 (figur 1) er kun marginalt forskellig sammenlignet med den arbejdsmæssige status for 2006, som ses i BR07. Den offentlige sektors andel af dimittender er faldet med 1 % (til 36 %) samtidig med, at den private sektor er steget med 1 % (til 48 %). Figur 2 Arbejdsmæssig status i 2007, fordelt på uddannelsesinstitutioner 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% AAA DB DKDS DK DFM DJM DKDM NM DDF GKB KA KAB KS RMC SskA SskO STS VMK Selvstændige eller medarbejdende ægtefælle Lønmodtager offentlige sektor Lønmodtager private sektor Arbejdsløse Note: Arbejdsmæssig status i 2007 for dimittender fra årgangene , der ultimo november 2006 indgik i arbejdsstyrken. Arbejdsløse er personer, der er fuldt ud ledige i den sidste uge i november Figur 2 viser, at der er store forskelle i den arbejdsmæssige status for dimittender fra de enkelte institutioner. Den arbejdsmæssige status i 2007 er kun marginalt forskellig sammenlignet med 2006, som ses i BR07.

6 5 Tabel 1 Den gennemsnitlige ledighedsprocent i 2006 og 2007, fordelt efter uddannelsesinstitution Arkitektskolen Aarhus 7,7 6,6 Danmarks Biblioteksskole 8,0 6,8 Danmarks Designskole 18,5 17,8 Designskolen Kolding 20,0 14,5 Det Fynske Musikkonservatorium 13,9 12,0 Det Jyske Musikkonservatorium 16,4 14,9 Det Kgl. Danske Musikkonservatorium 12,3 10,9 Den Danske Filmskole 18,0 17,4 Glas- & Keramikskolen Bornholm 15,3 16,9 Kunstakademiets Arkitektskole 8,9 6,9 Kunstakademiets Billedkunstskoler 22,3 22,5 Kunstakademiets Konservatorskole 7,4 5,7 Nordjysk Musikkonservatorium 14,9 12,2 Rytmisk Musikkonservatorium 21,8 19,9 Skuespillerskolen ved Aarhus teater 31,6 23,9 Skuespillerskolen ved Odense teater 29,9 22,7 Statens Teaterskole 26,0 22,8 Vestjysk Musikkonservatorium 10,2 11,0 Beregnet gennemsnit for alle institutioner 13,1 11,4 Note: Den gennemsnitlige ledighedsprocent for året 2006 er opgjort for dimittender fra , der indgik i arbejdsstyrken ultimo november Den gennemsnitlige ledighedsprocent for året 2007 er opgjort for dimittender fra , der indgik i arbejdsstyrken ultimo november Gennemsnittet for alle institutioner er vægtet. Tabel 1 viser at den gennemsnitlige ledighedsprocent er faldet fra 13,1 % i 2006 til 11,4 % i I 2005 var ledighedsprocenten på 15,9 % (BR07). Herved fremgår det, at tendensen med et fortsat fald i den gennemsnitlige ledighed fortsætter 1. Dog har Billedkunstskolerne og Rytmisk Musikkonservatorium ikke har oplevet nogen betydelige fald eller stigninger over denne treårige periode. Tabel 1 opgør ledighed som et gennemsnit for den samlede gruppe af dimittender. For at vurdere den tid, der går fra dimission til dimittenderne er trængt ind på arbejdsmarkedet den såkaldte indtrængningstid må man vurdere udviklingen for de enkelte årgange. Tabel 2 viser derfor den gennemsnitlige ledighedsprocent for dimittender fra alle Kulturministeriets uddannelser i 2006 og i 2007, fordelt på årgange. Tabel 2 Den gennemsnitlige ledighedsprocent i 2006 og 2007 fordelt på årgange (indtrængningstid) Ledighedsprocent ,7 9,7 10,6 9,4 9,1 12,3 14,6 17,5 25, ,6 7,2 8,5 8,3 6,8 9,1 10,3 12,5 15,5 24,8 Note: Den gennemsnitlige ledighedsprocent for året 2006 er opgjort for dimittender fra , der indgik i arbejdsstyrken ultimo november Den gennemsnitlige ledighedsprocent for året 2007 er opgjort for dimittender fra , der indgik i arbejdsstyrken ultimo november Vægtet gennemsnit for alle skoler. Tabel 2 viser, at den gennemsnitlige ledighedsprocent falder, desto længere dimittenderne har været på arbejdsmarkedet. Faldet er størst de første 4-5 år; herefter stabiliseres ledighedsprocenten med kun en svagt faldende ledighed. Ledighedsprocenten i 2006 for dimittender fra 2005 var på 25,1 %, mens den for dimittender fra 1997 var 7,7 %. Dette viser med al tydelighed, hvordan længere tid på arbejdsmarke- 1 I BR08 har KUR forbedret grundlaget for at måle udviklingen i den gennemsnitlige ledighedsprocent fra det ene år til det andet: BR08 opgør ledighedsprocenten i 2006 for 9 årgange af dimittender ( ). Tilsvarende er ledighedsprocenten for 2007 opgjort for 9 årgange ( ). BR07 opgjorde ledighedsprocenterne for 2005 og for 2006 på grundlag af en og samme population, nemlig dimittenderne fra

7 6 det medfører en betydelig lavere ledighed. Samtidig viser tabel 2 også, hvordan blot et år på arbejdsmarkedet medfører et fald i ledigheden. Eksempelvis er ledigheden for dimittenderne fra 2005 faldet fra de 25,1 % i år 2006 til 15,5 % i Tilsvarende er ledigheden for dimittenderne fra 1997 faldet fra de 7,7 % i år 2006 til 5,6 % i Samme udvikling gjorde sig gældende i BR07. Udviklingen med en høj ledighed for de helt nyuddannede dimittender, der falder i takt med, at de finder fodfæste på arbejdsmarkedet, genfindes på det øvrige arbejdsmarked. Tabel 3 Den gennemsnitlige ledighedsprocent for AC 2007 kandidatalder Humanistiske kandidater AC s gennemsnit for alle uddannelse Under 1 år 29,7 16,3 1-4 år 10,1 5,0 5-9 år 5,6 2,6 Note: Omfatter den gennemsnitlige ledighedsprocent I 2007 for kandidater, der indgår i arbejdsstyrken i juni måned 2007 (kilde: AC, ledighedsstatistik, juli 2007, side 17). Se BR07, side 11 note 8 for forbehold for direkte sammenligning med AC s ledighedsstatistik. Tabel 3 viser, at dimittender fra AC-området, herunder især humanistiske kandidater, også har en relativ høj ledighed det første år på arbejdsmarkedet. Humanistiske kandidater, som det er mest naturligt at sammenligne med, opnår dog hurtigere en højere beskæftigelse end dimittender fra en række af KUMs uddannelser. Tabel 4 Den gennemsnitlige ledighedsprocent 2007 fordelt på institutioner og årgange Institution AAA 3,3 8,1 3,2 5,8 2,5 5,4 6,4 4,3 11,2 15,0 DB 3,8 4,9 4,9 5,7 3,8 6,8 6,1 8,6 9,0 12,6 DKDS 6,8 8,7 7,6 10,6 9,2 13,0 18,7 21,6 25,2 39,7 DK 5,5 9,3 10,3 7,1 6,3 9,9 12,7 22,0 16,5 36,6 DFM 1,9 5,9 7,7 20,4 9,8 4,0 8,4 17,0 11,6 30,1 DJM 6,0 6,2 12,5 11,0 12,5 15,9 13,0 20,4 19,7 24,8 DKDM 4,3 10,1 7,8 8,3 14,0 7,2 8,5 10,2 13,4 29,2 DDF 14,1 11,9 15,4 d 10,8 9,1 15,5 d 22,2 40,2 GKB... 10,2 7,9 8,7 29,0 11,0 15,2 35,7 KA 4,5 3,4 4,8 3,2 3,6 2,7 5,5 9,0 10,1 17,2 KAB 5,0 2,0 12,2 11,0 9,1 16,7 11,7 35,6 34,3 60,8 KS 0,2 8,3 d d 5,1 d d 3,4 d 6,1 NM 4,5 17,8 9,0 9,7 10,5 7,0 12,9 15,1 6,0 26,2 RMC 19,7 6,2 12,4 26,9 9,8 14,0 20,9 17,8 27,9 33,3 SskA 8,7 15,2 12,5 18,8 33,7 24,4 15,1 32,5 19,6 44,3 SskO 27,7 9,1 24,1 32,2 33,5 45,6 16,9 17,0 18,7 15,0 STS 11,9 16,3 30,4 22,4 16,3 29,3 14,0 18,4 27,8 21,2 VMK. 11,6 3,3 13,5 4,4 14,2 7,8 5,0 17,9 20,3 Note: Dimittenders gennemsnitlige ledighedsprocent opgjort i 2007 for årgangene , der ultimo november 2006 indgik i arbejdsstyrken. d betyder, at data ligger under diskretioneringsgrænsen på minimum 5 dimittender (Danmarks Statistiks retningslinjer se Væsentlige begreber side 21). Glas- & Keramikskolen Bornholm havde sine første dimittender i år Man kan således både bruge tabel 2 til at vurdere udviklingen årgangene imellem, men også til at vurdere udviklingen for den enkelte årgang. Faldet i ledigheden kan forklares på to måder: Dimittenderne har haft længere tid til at trænge ind på arbejdsmarkedet. For det andet kan faldet forklares ved bedre konjunkturer. Vi kan ikke ud fra det foreliggende talgrundlag vurdere præcist, hvor meget af dette fald, der skyldes længere tid på arbejdsmarkedet og hvad der skyldes de bedre konjunkturer. Hovedforklaringen er dog helt tydeligt den nævnte indtrængningstid.

8 7 Tabel 4 giver ikke et helt entydigt billede af udviklingen i ledighedsprocenten. Hovedparten af institutionerne afspejler den generelle tendens, hvor ledigheden falder, jo længere tid dimittenderne har været på arbejdsmarkedet (Jf. tabel 2 og figur 4). Nogle institutioner afviger fra denne tendens. Dette kan skyldes, at den uddannelsesmæssige sammensætning af årgangene kan variere for enkelte uddannelsesinstitutioner. Eksempelvis er der for nogle uddannelsesretninger kun dimittendafgang hvert anden år. Ydermere har visse skoler meget små dimittendårgange, hvilket kan medføre store udsving i ledighedsprocenten. GKB er et klart eksempel på dette. Disse forskelle gjorde sig også gældende i BR07. Figur 3 Ledighedsgraden 2007 i procent Delvis beskæftigelse; 14,7 Hel eller delvis ledighed; 5,7 Næsten fuld beskæftigelse; 15,5 Fuld beskæftigelse; 64,1 Note: Dimittendernes ledighedsgrad i 2007 er opgjort for årgangene , der indgår i arbejdsstyrken ultimo november Alle institutioner samlet. Figur 3 er udtrykt for denne fortsatte fremgang i beskæftigelsen. I forhold til BR07 er dimittendernes fulde beskæftigelse steget med 4,7 % -point, fra 59,4 % til 64,1 %. Samtidig er dimittendernes ledighedsgrad under kategorierne næsten fuld beskæftigelse, delvis beskæftigelse og hel eller delvis ledighed alle faldet. Den særlige karakter af det kulturelle og især det kunstneriske arbejdsmarked fremhæves flere gange. KUR vurderer, at summen af fuld beskæftigelse og næsten fuld beskæftigelse er et hensigtsmæssigt udtryk for den samlede beskæftigelse. En gennemsnitlig ledighedsgrad på under 20 % vurderes således som en høj grad af beskæftigelse på det kulturelle og især det kunstneriske arbejdsmarked. Det gennemsnitlige beskæftigelsesniveau i 2007 er, hvis man sammenholder dimittenderne med fuld og næsten fuld beskæftigelse, på 79, 6 %. Dette er en stigning på 3,1 % -point sammenlignet med 2006 (BR07).

9 8 Figur 4 Ledighedsgraden 2007 i procent, fordelt på årgange Fuld og næsten fuld beskæftigelse Næsten fuld beskæftigelse Hel eller delvis ledighed Fuld beskæftigelse Delvis beskæftigelse Note: Dimittendernes ledighedsgrad i 2007 er opgjort for årgangene , der indgår i arbejdsstyrken ultimo november Alle institutioner samlet. Figur 4 viser hvordan den ovenstående fordeling af ledighedsgraden fordeler sig på de enkelte årgange. I figuren er tal for fuld og næsten fuld beskæftigelse lagt sammen og markeret med den stiplede line. Figur 4 viser med al tydelighed, hvordan beskæftigelsen stiger, desto længere tid dimittenderne har været på arbejdsmarkedet. Figuren viser også, at der fortsat går disse 4-5 år, før end dimittenderne opnår en høj grad af beskæftigelse. 100% Figur 5 Ledighedsgraden 2007, fordelt på institutioner 80% 60% 40% 20% 0% AAA DB DKDS DK DFM DJM DKDM NM DDF GKB KA KAB KS RMC SskA SskO STS VMK Fuld beskæftigelse Næsten fuld beskæftigelse Delvis beskæftigelse Hel eller delvis ledighed Note: Dimittendernes ledighedsgrad i 2007 er opgjort for årgangene , der indgår i arbejdsstyrken ultimo november Figur 5 viser hvorledes ledighedsgraden fordeler sig institutionerne imellem. Mønsteret med store forskelle i beskæftigelse og ledighed er generelt uændret i forhold til BR07.

10 9 Tabel 5 Ledighedsgraden 2007 i procent, fordelt på køn Mænd (n: 3029) Kvinder (n: 4037) Fuldt beskæftigede 69,5 60,0 Næsten fuldt beskæftigede 11,1 18,8 Delvist beskæftigede 13,3 15,8 Helt eller delvist ledige 6,1 5,4 I alt 100,0 100,0 Note: Dimittendernes ledighedsgrad i 2007 er opgjort for årgangene , der indgår i arbejdsstyrken ultimo november Tabel 5 viser at andelen af mænd, som er fuldt beskæftiget, er større end andelen af kvinder. Det samme var tilfældet i BR07. Det kan dog noteres, at kvindernes andel af fuld beskæftigelse er steget med 5,9 %, hvorimod mændenes kun er steget med 3,2 %. Vurderer man andelen af fuldt og næsten fuldt beskæftigede under ét, er beskæftigelsen næsten lige høj for mænd (80,6 %) og kvinder (78,8 %). Figur 6 Den regionale fordeling af dimittenderne i 2006 Region Midtjylland 20% Region Nordjylland 5% Region Syddanmark 11% Region Sjælland 6% Region Hovedstaden 58% Note: Dimittendernes regionale fordeling i 2006 opgjort for årgangene , der ultimo november 2006 var i beskæftigelse (arbejdsløse registreres ikke mht. regional fordeling). Alle institutioner samlet. Figur 6 viser forskellene mellem den regionale fordeling af dimittenderne. Sammenlignet med BR07 er der kun helt marginale forskelle. Region Midtjyllands andel af dimittender er faldet med 1 % -point, imens Region Hovedstadens andel er steget med 1 % -point. Tabel 6 Dimittendernes regionale procentfordeling 2006, fordelt på uddannelsesinstitutioner Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland I alt i procent DDF KA DKDS KAB STS DKDM SskA RMC KS SskO GKB DB

11 10 DK DFM VMK AAA DJM NM Note: Dimittendernes regionale fordeling i 2006 opgjort for årgangene , der ultimo november 2006 var i beskæftigelse (arbejdsløse registreres ikke mht. regional fordeling). Alle institutioner samlet. Tabel 6 viser mønsteret i den regionale fordeling af dimittender fra de enkelte uddannelsesinstitutioner. Fordelingen er kun marginalt forskellig i forhold til BR07. Den eneste forskydning regionerne imellem er den, at DK nu har flest dimittender i Region Hovedstaden og i Region Syddanmark til forskel fra 2005, hvor DK havde flest i Region Midtjylland og Region Syddanmark. Tabel 7 Ledighedsgraden for det velorganiserede arbejdsmarked AAA KA DB KS Fuld beskæftigelse (ingen ledighed) 72,8 74,5 70,1 74,5 Næsten fuld beskæftigelse (<20 %) 16,5 14,1 17,8 13,8 Delvis beskæftigelse (20-59 %) 6,9 7,7 9,3 10,6 Hel eller delvis ledighed ( 60 %) 3,7 3,7 2,8 1,1 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 Note: Dimittendernes ledighedsgrad i 2007 er opgjort for årgangene , der indgår i arbejdsstyrken ultimo november Tabel 7 viser, at det velorganiserede arbejdsmarked har den højest gennemsnitlige beskæftigelse sammenlignet med nedenstående tabeller (8-10). Det sammes var tilfældet for BR07. Ydermere viser tabel 7, at sammenlignet med BR07 er der sket en generel stigning i den fulde beskæftigelse og et fald i de tre andre ledighedsgrader. Den øgede beskæftigelse bekræftes hermed. Tabel 8 Ledighedsgraden for det semiorganiserede arbejdsmarked 2007 designskolerne DKDS DK GKS Fuld beskæftigelse (ingen ledighed) 58,0 56,9 46,7 Næsten fuld beskæftigelse (<20 %) 14,8 17,5 18,7 Delvis beskæftigelse (20-59 %) 14,5 19,2 29,3 Hel eller delvis ledighed ( 60 %) 12,7 6,5 5,3 I alt 100,0 100,0 100,0 Note: Dimittendernes ledighedsgrad i 2007 er opgjort for årgangene , der indgår i arbejdsstyrken ultimo november Tabel 8 bekræfter, at der for designskolerne er sket en generel stigning i beskæftigelsen, jf. BR07. Tabel 9 Ledighedsgraden for det semiorganiserede arbejdsmarked 2007 konservatorierne DFM DJM DKDM NM RMC VMK Fuld beskæftigelse (ingen ledighed) 62,1 53,2 66,9 57,5 47,8 67,7 Næsten fuld beskæftigelse (<20 %) 14,3 17,5 12,7 17,2 14,3 12,9 Delvis beskæftigelse (20-59 %) 22,0 24,6 15,6 23,1 26,7 12,1 Hel eller delvis ledighed ( 60 %) 1,6 4,7 4,8 2,2 11,2 7,3 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Note: Dimittendernes ledighedsgrad i 2007 er opgjort for årgangene , der indgår i arbejdsstyrken ultimo november For nærmere omtale af rapportens opdeling af de arbejdsmarkeder, som dimittenderne blive uddannet til: Det velorganiserede, det semiorganiserede og det øvrige kulturelle arbejdsmarked se BR07.

12 11 Sammenlignet med de tilsvarende tal i BR07 bekræfter tabel 9, at der også for konservatorierne er sket en generel stigning i beskæftigelsen. Variationen i ledighedsgraden afspejler forskellene på arbejdsmarkedsvilkårene for udøvende musikere på konservatorieområdet: Arbejdsmarkedet for klassiske udøvende musikere er præget af mange faste stillinger i orkestre, kor, ensembler mv. Arbejdsmarkedet for rytmiske udøvende musikere er i højere grad præget af freelanceansættelser, projektansættelser og lignende. Disse forhold må tages i betragtning ved en sammenligning af ledighedsgraden mellem klassiske dimittender fra DKDM, klassiske og rytmiske dimittender fra DFM, DJM, NM og VMK samt rytmiske dimittender fra RMC. Tabel 10 Ledighedsgraden 2007 for det øvrige kulturelle arbejdsmarked DDF KAB SskA SskO STS Fuld beskæftigelse (ingen ledighed) 53,8 59,9 34,3 31,9 35,0 Næsten fuld beskæftigelse (<20 %) 12,0 6,3 12,9 17,4 17,7 Delvis beskæftigelse (20-59 %) 26,0 15,0 50,0 43,5 39,4 Hel eller delvis ledighed ( 60 %) 8,2 18,8 2,9 7,2 7,9 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Note: Dimittendernes ledighedsgrad i 2007 er opgjort for årgangene , der indgår i arbejdsstyrken ultimo november Tabel 10 viser ledighedsgraden for dimittender fra de resterende institutioner på det øvrige kulturelle arbejdsmarked i Sammenlignet med de tilsvarende tal i BR07 bekræfter også denne tabel, at der er sket en generel stigning i beskæftigelsen. Tabel 11 Den gennemsnitlige personindkomst 2006, fordelt på institutioner Gennemsnitlig personlig indkomst i 2006 Den Danske Filmskole Skuespillerskolen ved Odense teater Skuespillerskolen ved Aarhus teater Kunstakademiets Arkitektskole Arkitektskolen Aarhus Statens Teaterskole Det Kgl. Danske Musikkonservatorium Danmarks Biblioteksskole Vestjysk Musikkonservatorium Kunstakademiets Konservatorskole Det Jyske Musikkonservatorium Nordjysk Musikkonservatorium Det Fynske Musikkonservatorium Rytmisk Musikkonservatorium Designskolen Kolding Danmarks Designskole Kunstakademiets Billedkunstskoler Glas- & Keramikskolen Bornholm Beregnet gennemsnit for alle institutioner Note: Dimittendernes gennemsnitlige personlige indkomst i 2006 er opgjort for årgangene , der ultimo november 2006 indgik i arbejdsstyrken. Alle institutioner samlet.

13 12 Den gennemsnitlige personindkomst for 2005 (BR07) var på kr. I 2006 er den, som tabel 11 viser, på kr. (årets priser). Indkomsten er hermed steget 5,6 %. Stigningen kan hermed tages som udtryk for, at dimittendernes lønudvikling følger med det øvrige samfunds, og/eller at flere er kommet i arbejde 4. For enkelte institutioner er dimittendernes indtægt i 2006 lavere end i Dette kan tages som udtryk for den arbejdsmarkedsmæssige usikkerhed, der præger disse dimittenders indtægtsmuligheder. Tabel 11 illustrerer også, at der ikke er en direkte sammenhæng mellem personlig indkomst og ledighedsgrader. Visse dimittender har således både nogle af de højeste indkomster og høje ledighedsgrader. Figur 7 Den gennemsnitlige personindkomst 2006, fordelt på institutioner og køn AAA DB DKDS DK DFM DJM DKDM NM DDF GKB KA KAB KS RMC SskA SskO STS VMK Mænd Kvinder Gns. personindkomst Note: Dimittendernes gennemsnitlige personlige indkomst i 2006 er opgjort for årgangene , der ultimo november 2006 indgik i arbejdsstyrken. Alle institutioner samlet. Mandlige dimittenders indtægter er i gennemsnit lidt højere end de kvindeliges. Forholdet mellem indkomster for dimittender fra de enkelte institutioner og forskellen mellem mænd og kvinders indtægter svarer til opgørelsen i BR07. En marginal ændring kan dog noteres for GKB, hvor mændenes indkomst i 2006 er højere end kvindernes. Det omvendte var tilfældet i Stigningen i tabel 11 skal dog også vurderes i sammenhæng med, at opgørelsen for 2005 (BR07) var baseret på 8 årgange ( ), mens opgørelsen for 2006 (BR08) er baseret på 9 årgange ( ). Der er ikke grundlag for at vurdere i hvilken grad stigningen skyldes den almindelige lønudvikling og i hvilken grad den pæne stigning er udtryk for, at dimittenderne i 2006 omfatter en ekstra årgang.

14 13 Del 2 KONSERVATORIERNE (DFM, DJM, DKDM, NJM, RMC OG VMK) Figur 8 Musikkonservatoriernes gennemsnitlige ledighedsprocent i 2006 og 2007, fordelt på uddannelseskategorier 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 Klassisk Rytmisk Øvrige Gns. ledighedsprocent 2006 Gns. ledighedsprocent 2007 Note: Den gennemsnitlige ledighedsprocent for året 2006 er opgjort for dimittender fra , der indgik i arbejdsstyrken ultimo november Den gennemsnitlige ledighedsprocent for året 2007 er opgjort for dimittender fra , der indgik i arbejdsstyrken ultimo november Vægtet gennemsnit for konservatorierne. Figur 8 viser, at der fra 2006 til 2007 er sket et generelt fald i den gennemsnitlige ledighed for dimittender inden for konservatoriernes tre uddannelseskategorier: Klassisk, rytmisk og øvrige. Tabellen viser således, at der for årgangene i 2006 var en højere ledighed, end der var for årgangene i Tallene bekræfter den generelle, positive udvikling med fald i ledighed og derved stigende beskæftigelse. Figur 9 Musikkonservatoriernes gennemsnitlige ledighedsprocent i 2006 og 2007, fordelt på konservatorier og uddannelseskategorier 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 Klassisk Rytmisk Øvrige Klassisk Rytmisk Øvrige Klassisk Øvrige Klassisk Rytmisk Øvrige Rytmisk Øvrige Klassisk Rytmisk Øvrige DFM DJM DKDM NM RMC VMK Gns. ledighedsprocent 2006 Gns. ledighedsprocent 2007 Note: Den gennemsnitlige ledighedsprocent for året 2006 er opgjort for dimittender fra , der indgik i arbejdsstyrken ultimo november Den gennemsnitlige ledighedsprocent for året 2007 er opgjort for dimittender fra , der indgik i arbejdsstyrken ultimo november 2006.

15 14 Figur 9 viser at mønsteret i ledigheden er mindre entydigt, når man opgør ledighedsprocent og uddannelseskategorier for de enkelte konservatorier. Dette kan være udtryk for reelle forskelle mellem de enkelte konservatorier og mellem de enkelte uddannelser. Opgørelsen må dog også vurderes i sammenhæng med, at små dimittendårgange kan give store statistiske udsving år for år. De følgende tabeller viser indkomsttal for 2006 og ledighedstal for KUR har valgt at benytte de mest aktuelle tal, som det har været muligt at generere for Danmarks Statistik. Valget et truffet med henblik på at give det mest nutidige billede af hhv. personindkomsten og ledighedsgraden. En direkte sammenligning mellem ledighedsgrader og indkomsttal er derfor ikke mulig. Tabel 12 De rytmiske konservatorieuddannelsers ledighedsgrad 2007 og den personlige indkomst 2006 Hel eller delvis ledighed Gns. personindkomst 2006 i kr. Fuld beskæftigelse Næsten fuld beskæftigelse Delvis beskæftigelse DFM 53 % 16 % 29 % 2 % DJM 42 % 20 % 31 % 8 % NM 49 % 21 % 27 % 3 % RMC 48 % 14 % 28 % 11 % VMK 69 % 13 % 8 % 10 % Note: Omfatter ledighedsgraden i 2007 for dimittender fra , der indgik i arbejdsstyrken ultimo november Personindkomsten i indkomståret 2006 er for dimittender fra , der indgik i arbejdsstyrken ultimo november Personindkomster afrundet til nærmeste 1000 kr. Tabel 13 De klassiske konservatorieuddannelsers ledighedsgrad 2007 og den personlige indkomst 2006 Hel eller delvis ledighed Gns. personindkomst 2006 i kr. Fuld beskæftigelse Næsten fuld beskæftigelse Delvis beskæftigelse DFM 65 % 12 % 22 % 1 % DJM 61 % 16 % 20 % 2 % DKDM 67 % 12 % 17 % 5 % NM 65 % 11 % 22 % 2 % VMK 65 % 13 % 16 % 6 % Note: Omfatter ledighedsgraden i 2007 for dimittender fra , der indgik i arbejdsstyrken ultimo november Personindkomsten i indkomståret 2006 er for dimittender fra , der indgik i arbejdsstyrken ultimo november Personindkomster afrundet til nærmeste 1000 kr. Tabel 14 De øvrige konservatorieuddannelsers ledighedsgrad 2007 og den personlige indkomst 2006 Hel eller delvis ledighed Gns. personindkomst 2006 i kr. Fuld beskæftigelse Næsten fuld beskæftigelse Delvis beskæftigelse DFM 70 % 18 % 9 % 3 % DJM 75 % 13 % 13 % 0 % DKDM 68 % 18 % 8 % 5 % NM 63 % 25 % 13 % 0 % RMC 50 % 18 % 18 % 14 % VMK 75 % 13 % 6 % 6 % Note: Omfatter ledighedsgraden i 2007 for dimittender fra , der indgik i arbejdsstyrken ultimo november Personindkomsten i indkomståret 2006 er for dimittender fra , der indgik i arbejdsstyrken ultimo november Personindkomster afrundet til nærmeste 1000 kr.

16 15 Tabel viser, at der ikke er en entydig sammenhæng mellem graden af beskæftigelse og personindkomst. Dette ligger i tråd med tallene i BR07. I gennemsnit har dimittender fra DKDM de højeste indtægter. Alt i alt er den gennemsnitlige personindkomst på tværs af konservatorier og uddannelsesretninger i øvrigt relativ ens (se tabel 11). DESIGN- OG ARKITEKTUDDANNELSERNE (AAA, KA, DKDS, DK, GKS) Figur 10 De to arkitektskolers gennemsnitlige ledighedsprocent 2006 og 2007, fordelt på uddannelsesretninger 18,0 16,0 14,0 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0 Ledighedsprocent 2006 Ledighedsprocent 2007 Arkitektonisk planlægning Bygningskunst Design Arkitektonisk planlægning Bygningskunst Design Arkitektskolen i Aarhus Kunstakademiets arkitektskole Note: Den gennemsnitlige ledighedsprocent for året 2006 er opgjort for dimittender fra , der indgik i arbejdsstyrken ultimo november Den gennemsnitlige ledighedsprocent for året 2007 er opgjort for dimittender fra , der indgik i arbejdsstyrken ultimo november Figur 10 viser, at der for AAA er sket et fald i ledigheden for dimittender fra både Design og Bygningskunst. For Arkitektonisk Planlægning er der en marginal stigning. For Design er ledigheden faldet med 2,5 % -point fra 10,2 % i 2006 til kun 7,7 % i For KA viser figur 10, at der er et fald i ledigheden for alle tre uddannelsers dimittender. Markant er det, at ledigheden for dimittender fra Design er faldet med hele 7 % -point, fra 16,9 % i 2006 til 9,9 % i 2007.

17 16 Figur 11 Danmarks Designskoles gennemsnitlige ledighedsprocent 2006 og 2007, fordelt på uddannelsesretninger 45,0 40,0 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 Scenografi Visuel Kommunikation Keramik og Glas Grafisk Kommunikation Beklædning Møbel Digital Design Industrielt Design Rum Ledighedsprocent 2006 Ledighedsprocent 2007 Tekstil Kommunikation Note: Den gennemsnitlige ledighedsprocent for året 2006 er opgjort for dimittender fra , der indgik i arbejdsstyrken ultimo november Den gennemsnitlige ledighedsprocent for året 2007 er opgjort for dimittender fra , der indgik i arbejdsstyrken ultimo november Uddannelsesretningerne Rum- og møbeldesign, Productionsdesign Møbel- og rumdesign er blevet diskretioneret for år Figur 11 viser, at der er meget store forskelle i ledighedsprocenten mellem de mange forskellige uddannelsesretninger på DKDS. Udviklingen fra 2006 til 2007 giver ikke et entydigt billede. For de fleste uddannelser er ledighedsprocenten dog faldet. Markant er det, at ledighedsgraden for dimittender fra Visuel Kommunikation er faldet med 12,9 % -point, fra 32 % i 2006 til 19,1 % i Figur 12 Designskolen Koldings gennemsnitlige ledighedsprocent 2006 og 2007, fordelt på uddannelsesretninger 30,0 25,0 Ledighedsprocent 2006 Ledighedsprocent ,0 15,0 10,0 5,0 0,0 Industrielt Design Illustration Interaktive Medier Keramik Tekstil Mode Grafisk Design Note: Den gennemsnitlige ledighedsprocent for året 2006 er opgjort for dimittender fra , der indgik i arbejdsstyrken ultimo november Den gennemsnitlige ledighedsprocent for året 2007 er opgjort for dimittender fra , der indgik i arbejdsstyrken ultimo november Figur 12 viser, at alle uddannelser under DK oplever et fald i ledigheden fra 2006 til De største fald ses for Industriel Design og for Mode: Dimittender fra Industrielt Design har oplevet et markant fald i le-

18 17 dighed på 12,4 % -point, fra 24,9 % i 2006 til 12,5 % i Dimittender fra Mode har ligeledes oplevet et markant fald i ledighed på 8,9 % -point, fra 15,3 % i 2006 til 6,4 % i Figur 13 Glas- og Keramikskolen Bornholms gennemsnitlige ledighedsprocent 2006 og 2007, fordelt på uddannelsesretninger 25,0 20,0 Ledighedsprocent 2006 Ledighedsprocent ,0 10,0 5,0 0,0 Kunsthåndværker Keramik Kunsthåndværker Glas Note: Den gennemsnitlige ledighedsprocent for året 2006 er opgjort for dimittender fra , der indgik i arbejdsstyrken ultimo november Den gennemsnitlige ledighedsprocent for året 2007 er opgjort for dimittender fra , der indgik i arbejdsstyrken ultimo november Figur 13 giver ikke noget entydigt billede. Ledigheden er steget for uddannelsen Kunsthåndværker Keramik, mens ledigheden er faldet for uddannelsen Kunsthåndværker Glas. Idet GKB kun har få dimittender hvert år kan små ændringer i antallet af dimittender påvirke statistikken. Dette kan være tilfældet for Kunsthåndværker Keramik. I 2006 var der 37 dimittender, der blev uddannet, hvorimod der i 2007 var 48. Dette svarer til en stigning på ca. 23 %. Med tanke på, at dimittender fra KUMs institutioner især har en høj ledighed det første år på arbejdsmarkedet (jf. tabel 2 og figur 4), kan dette være en forklaring på stigningen i ledigheden. SKUESPILLERUDDANNELSERNE VED SCENEKUNSTSKOLERNE (STS, SskO OG SskA) Tabel 15 De tre scenekunstskolers gennemsnitlige ledighedsprocent 2006 og 2007 og gennemsnitlige personindkomst 2005 og Ledighedsprocent 2006 Ledighedsprocent 2007 Gns. Personindkomst 2005 SskA 31,6 23, SskO 29,9 22, STS 26,0 22, heraf skuespillere 27,5 25, Gns. personindkomst 2006 Note: Den gennemsnitlige ledighedsprocent for året 2006 er opgjort for dimittender fra , der indgik i arbejdsstyrken ultimo november Den gennemsnitlige ledighedsprocent for året 2007 er opgjort for dimittender fra , der indgik i arbejdsstyrken ultimo november Personindkomsten i indkomståret 2005 er opgjort for dimittender fra , der indgik i arbejdsstyrken ultimo november Personindkomsten i indkomståret 2006 er opgjort for dimittender fra der indgik i arbejdsstyrken ultimo november Personindkomster afrundet til nærmeste 1000 kr. 5 KUR har valgt at bringe de nyest mulige tal til fra Danmarks Statistik, for derigennem at kunne give det mest aktuelle billede af personindkomsten og ledighedsgraden. Tallene er derfor ikke direkte sammenlignelige, idet tallene for personindkomsten er for 2005 og 2006, hvorimod tallene for ledighedsgraden er for 2006 og 2007.

19 18 Tallene for skuespillerskolerne ved hhv. Aarhus og Odense Teater i tabel 15 viser, at beskæftigelsen er steget fra 2006 til Ydermere er der sket en stigning i den gennemsnitlige personlige årsindkomst. Tallene for Statens Teaterskole viser, at beskæftigelsen for skuespillerne er steget fra 2006 til 2007, dog har der været et fald i skuespillernes gennemsnitlige personindkomst fra 2005 til Nogle af de kunstneriske uddannelsesinstitutioner uddanner til usikre arbejdsmarkeder. Dette gør sig i høj grad gældende for scenekunstskolernes arbejdsmarked, der er præget af deltidsansættelser, projektansættelser mv. og derfor har en højere ledighed end det øvrige danske arbejdsmarked. Det er derfor særlig interessant at sammenligne beskæftigelsen for skuespillere med den årlige personindkomst (med det forbehold in mente, som fodnote 5 omhandler). Tabel 15 illustrerer, at en relativ høj ledighedsprocent går hånd i hånd med nogle af de højeste indtægter blandt Kulturministeriets dimittender (se tabel 11), jf. også omtalen herom i BR07. DE ØVRIGE (DB, KA, DDF OG KAB) Tabel 16 Danmarks Biblioteksskoles arbejdsmæssige status 2007, fordelt på uddannelsesretninger Lønmodtager, offentlige sektor Lønmodtager, private sektor Arbejdsløse I alt Selvstændige Bibliotekar DB 0,5 % 67,3 % 26,5 % 5,7 % Cand.scient.bibl. 0,0 % 51,5 % 42,6 % 5,9 % 303 Samlet 0,4 % 63,7 % 30,2 % 5,8 % Note: Dimittendernes arbejdsmæssige status i 2007 er opgjort for årgangene , der ultimo november 2006 indgik i arbejdsstyrken. Kategorien Selvstændige indbefatter også medarbejdende ægtefælle. Bibliotekar DB og Cand.scient.pol. dækker over dimittender fra både Aalborg og København. Tabel 16 viser at der kun er marginale forskelle på den arbejdsmæssige status for DBs dimittender fra 2007, sammenlignet med BR07. Tabel 16 viser at DBs dimittender i høj grad er beskæftiget i den offentlige sektor, jf. også figur 2 i både BR08 og BR07. Tabel 16 viser samtidig, at uddannelsen som Cand. Scient. Bibl. giver den største mulighed for ansættelse i den private sektor. Tabel 17 Kunstakademiets Konservatorskoles gennemsnitlige personindkomst 2006 og ledighedsgrad Hel eller delvis ledighed Gns. Personindkomst 2006 Fuld beskæftigelse Næsten fuld beskæftigelse Delvis beskæftigelse B.Sc. 66 % 25 % 9 % 0 % Cand. Scient. Cons. 78 % 13 % 9 % 0 % Konservator 86 % 0 % 14 % 0 % Konserveringstekniker 76 % 8 % 12 % 4 % Note: Dimittendernes ledighedsgrad i 2007 er opgjort for årgangene , der indgik i arbejdsstyrken ultimo november 2006 og personindkomsten i indkomståret 2006 for dimittender fra , der indgik i arbejdsstyrken ultimo november Personindkomster afrundet til nærmeste 1000 kr. Tabel 17 er udtryk for, at flere af KSs dimittender er kommet i fuld beskæftigelse, jf. med BR07. Dette gælder for alle 4 uddannelser. Samtidig er den delvise beskæftigelse faldet og hel eller delvis ledighed 6 KUR har valgt at bringe de nyest mulige tal til fra Danmarks Statistik, for derigennem at kunne give det mest aktuelle billede af personindkomsten og ledighedsgraden. Tallene er derfor ikke direkte sammenlignelige, idet tallene for personindkomsten er for 2006, hvorimod tallene for ledighedsgraden er for 2007.

20 19 forblevet uændret. Udannelserne B.Sc, Cand. Scient. Cons. og Konservatorer har - bemærkelsesværdigt ingen dimittender, der er registreret som helt eller delvist ledige. Den gennemsnitlige personlige indkomst for alle 4 uddannelser er steget 6,8 %. Fra at have været kr. i 2005 (BR07) er den i 2006 på kr. Tabel 18 Den Danske Filmskoles gennemsnitlige personindkomst 2006 og ledighedsgrad Hel eller delvis ledighed Gns. Personindkomst 2006 Fuld beskæftigelse Næsten fuld beskæftigelse Delvis beskæftigelse Animationsinstruktør 35 % 9 % 48 % 9 % Fotograf 46 % 4 % 42 % 8 % Instruktør 48 % 10 % 24 % 19 % Klipper 63 % 11 % 22 % 4 % Manuskriptforfatter 76 % 7 % 10 % 7 % Producer 74 % 15 % 11 % 0 % Tonemester 42 % 19 % 35 % 4 % Tv-tilrettelægger /producer 41 % 21 % 21 % 17 % Note: Dimittendernes ledighedsgrad i 2007 er opgjort for årgangene , der indgik i arbejdsstyrken ultimo november 2006 og personindkomsten i indkomståret 2006 for dimittender fra , der indgik i arbejdsstyrken ultimo november Personindkomster afrundet til nærmeste 1000 kr. Tabel 18 er udtryk for at den gennemsnitlige personindkomst er steget for alle uddannelser, undtagen Instruktøruddannelsen. Dette kan ses ved at sammenligne ovenstående tabel 18 med tabel 16 i BR07. BR-08 bekræfter tidligere års rapporter: For dimittender fra Filmskolen er der ikke en direkte sammenhæng mellem en høj beskæftigelse og en høj personindkomst. De fotografuddannede har således kun 46 % i kategorien fuld beskæftigelse samtidig med, at de har en høj gennemsnitlig indkomst på kr. Manuskriptforfattere har 76 % i kategorien fuld beskæftigelse, men kun en indtjening på kr. om året (sammenligninger skal ske med det forbehold in mente, som fodnote 7 omhandler). Tabel 19 Kunstakademiets Billedkunstskolers arbejdsmæssige status 2007, fordelt på uddannelsesretninger Lønmodtager, offentlige sektor Lønmodtager, private sektor Arbejdsløse I alt Selvstændige Normaludd. 36,0 % 26,7 % 19,3 % 18,0 % 161 Specialudd. 17,4 % 47,8 % 13,1 % 21,7 % 46 Samlet 31,9 % 31,4 % 17,8 % 18,8 % 207 Note: Dimittendernes arbejdsmæssige status i 2007 er opgjort for dimittender fra årgangene , der ultimo november 2006 indgik i arbejdsstyrken. Kategorien Selvstændige indbefatter også medarbejdende ægtefælle. Tabel 19 viser, at den største andel af skolens dimittender er beskæftiget som selvstændige erhvervsdrivende (samlet 31,9 %). I BR07 var det kun 27 %. Det er især dimittender fra Normaluddannelsen, som vælger at blive selvstændige. Samtidig er arbejdsløsheden faldet. Fra i 2006 at have været på samlet 26 % for begge uddannelser, er den i 2007 på 18,8 %. Det vil sige et fald på 7,2 % -point 8. 7 KUR har som nævnt valgt at bringe de nyest mulige tal til fra Danmarks Statistik, for derigennem at kunne give det mest aktuelle billede af personindkomsten og ledighedsgraden. Tallene er derfor ikke direkte sammenlignelige, idet tallene for personindkomsten er for 2006, hvorimod tallene for ledighedsgraden er for Det må tilføjes, at tallene for den arbejdsmæssige status i tabel 19 i BR08 indeholder en ekstra dimittendårgang i forhold til tallene i BR07.

21 20 Tabel 20 Datagrundlaget for rapporten målt i 2007 Gyldige cpr-numre I bruttopopulationen I arbejdsstyrken Arbejdsstyrkens andel af bruttopopulationen AAA DB DKDS DK DFM DJM DKDM NM DDF GKS KA KAB KS RMC SskA SskO STS VMK I alt Note: Bruttopopulationen af dimittender for årgangene , og den andel heraf, der indgår i arbejdsstyrken ultimo november 2006 i forhold til bruttopopulationen. Bruttopopulationen indeholder kun personer med bopæl i Danmark pr BR08s datagrundlag fremgår af tabel 20. Sammenlignet med datagrundlaget for BR07 er der sket en stigning i arbejdsstyrken. Fra i 2006 at have været på 6311 dimittender, er den i 2007 på Dette er en tilvækst på 755 dimittender. Arbejdsstyrkens andel af bruttopopulationen er dog faldet med 4 % - point, fra 92 % i 2006 til 88 % i Tabel 21 Fordelingen af dimittender i bruttopopulationen 2007, fordelt på køn og årgange I alt Pct. 6 Mænd ,2 Kvinder ,8 I alt pct. 9,0 9,2 10,3 10,4 11,7 10,4 11,1 10,8 11,7 10, Note: Bruttopopulationen af dimittender for årgangene , og den andel heraf, der indgår i arbejdsstyrken ultimo november 2006 i forhold til bruttopopulationen. Bruttopopulationen indeholder kun personer med bopæl i Danmark pr Tabel 21 viser at den kønslige fordeling af dimittender i bruttopopulationen 2007 kun er marginalt forskellig sammenlignet med tabel 19 i BR07: I alt var der i % mænd og 57 % kvinder. I 2007 er der 42 % mænd og 58 % kvinder, dvs. en forskel de to år imellem på 1 % -point i kvindernes favør. Det ses, hvordan de yngste årgange volumenmæssigt er relative større end de ældre årgange (med undtagelse af mænd i 2006). Det samme var mønsteret i BR07.

22 21 Væsentlige begreber 9 Arbejdsstyrken: Summen af 10 arbejdsløse og beskæftigede individer Arbejdsløs: En ledig person, der står til rådighed på arbejdsmarkedet (begrebet ikke-beskæftiget er bredere og omfatter ledige såvel uden, som inden for arbejdsmarkedet). Den gennemsnitlige ledighedsprocent: Beregnes som forholdet mellem det summerede antal ledige i en given uddannelsesgruppe og antallet af dimittender i alt i arbejdsstyrken. Ledigheden måles i fuldtidsledige. Hvis der er en ledighedsprocent på 5 % betyder det således, at samlet set 5 ud af 100 dimittender oplevede ledighed i det givne år (de 5 % kan f.eks. godt dreje sig om 10 personer, der var deltidsledige). En generaliseret formel ser således ud: Summeret ledighed Arbejdsstyrken = ledighedsprocenten Ledighedsgraden: Beregnes løbende for hver person og opgøres på årsbasis. Ledighedsgraden opgøres i fire kategorier: 1) Fuld beskæftigelse (ingen ledighed); 2) Næsten fuld beskæftigelse (< 20 % ledighed); 3) Delvis beskæftigelse (20-59 % ledighed) og 4) Hel eller delvis ledighed (> 60 % ledighed). Ledighedsgraden er udtryk for den enkelte persons gennemsnitlige ledighed i en given periode. Kategorien fuld beskæftigelse betegner en fuldt beskæftiget periode, hvad enten personen er forsikret for 37 eller færre timer pr. uge. For årsperioder beregnes ledighedsgraden for den enkelte person som et gennemsnit af ugeledighedsgraderne i samtlige de uger, der indgår i året, herunder også de uger, hvor personen ikke har været ledig. Antal fuldtidsledige fås ved at summere ledighedsgraderne for de personer, der har været ledige i perioden, dvs. at antal fuldtidsledige i året beregnes ved at summere årsledighedsgraderne for de personer, der har været ledige i året. Dimittend: Kandidat kunne også være blevet brugt. Da ikke alle de kulturministerielle dimittender kan indplaceres i Bologna-termer, bruger denne rapport begrebet dimittend om alle afgængere fra uddannelsesinstitutionerne. Dimittender, der har bopæl i udlandet er ikke inkluderet, da det ikke er muligt for Danmarks Statistik (DST) at hente oplysninger om disse. Diskretioneringsgrænse: Offentliggjorte statistikker og data fra DST har en form, så enkelte personer eller virksomheder forbliver anonyme. DST diskretionerer/anonymiserer derfor beregnet data i det omfang det skønnes nødvendigt. I tabelserierne, som danner grundlag for beskæftigelsesrapporterne, er diskretioneringsgrænsen sat ved minimum fem personer. Fuldtidsledige: Summeret fuldtidsledighed opgøres således: En værdi på 1000 betegner 37 timers ledighed pr. uge i et helt år. En dimittend kan derfor have en ledighedsgrad på mellem Når tallet er summeret, tæller man således i enheder af fuldtidsledige. Det er dette tal man benytter til at beregne ledighedsprocenten. Personindkomst: Omfatter alle indkomster (med undtagelse af formueindkomster), det vil sige: Erhvervsoverførsels- eller anden personlig indkomst. Opgørelsen er baseret på skatteoplysninger for hele året Arbejdsmæssig status: En statusoplysning målt ultimo november 2006 i form af dimittendernes fordeling på følgende kategorier: Selvstændig; Offentlig lønmodtager; Privat lønmodtager eller Arbejdsløs. 9 For flere statistiske definitioner og begrebsafklaringer henvises til: 10 henviser til, at det er et begreb, der har sin egen definition.

Beskæftigelsesrapport 2011. Dimittender fra de kunstneriske og kulturelle. uddannelser under Kulturministeriet

Beskæftigelsesrapport 2011. Dimittender fra de kunstneriske og kulturelle. uddannelser under Kulturministeriet Beskæftigelsesrapport 211 Dimittender fra de kunstneriske og kulturelle uddannelser under Kulturministeriet Oktober 211 Forord Beskæftigelsesrapport 211 er udarbejdet af Danmarks Statistik i samarbejde

Læs mere

Beskæftigelsesrapport Dimittender fra de kunstneriske og kulturelle. uddannelser under Kulturministeriet

Beskæftigelsesrapport Dimittender fra de kunstneriske og kulturelle. uddannelser under Kulturministeriet Beskæftigelsesrapport 2009 Dimittender fra de kunstneriske og kulturelle uddannelser under Kulturministeriet Oktober 2009 Forord Beskæftigelsesrapport 2009 er udarbejdet af Danmarks Statistik i samarbejde

Læs mere

Beskæftigelsesrapport Dimittender fra de kunstneriske og kulturelle. uddannelser under Kulturministeriet

Beskæftigelsesrapport Dimittender fra de kunstneriske og kulturelle. uddannelser under Kulturministeriet Beskæftigelsesrapport 21 Dimittender fra de kunstneriske og kulturelle uddannelser under Kulturministeriet Oktober 21 Forord Beskæftigelsesrapport 21 er udarbejdet af Danmarks Statistik i samarbejde med

Læs mere

Beskæftigelsesrapport 2012. Dimittender fra de kunstneriske og kulturelle. uddannelser under Kulturministeriet

Beskæftigelsesrapport 2012. Dimittender fra de kunstneriske og kulturelle. uddannelser under Kulturministeriet Beskæftigelsesrapport 212 Dimittender fra de kunstneriske og kulturelle uddannelser under Kulturministeriet September 212 Forord Beskæftigelsesrapport 212 er udarbejdet af Danmarks Statistik i samarbejde

Læs mere

Beskæftigelsesrapport 2005

Beskæftigelsesrapport 2005 KULTURMINISTERIETS REKTORER Beskæftigelsesrapport 2005 Kandidater uddannet ved de kunstneriske og kulturelle uddannelser under Kulturministeriet Januar 2006 ISSN: 1901-7235 Kulturministeriets Rektorer

Læs mere

Beskæftigelsesrapport 2012

Beskæftigelsesrapport 2012 Beskæftigelsesrapport 212 Dimittender fra de kunstneriske og kulturelle uddannelser under Kulturministeriet og Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Oktober 212 Forord Beskæftigelsesrapport

Læs mere

Tabeller fra Kulturstatistik 2013

Tabeller fra Kulturstatistik 2013 8. august 2013 KUR/kn krn@kum.dk Tabeller fra Kulturstatistik 2013 Indhold: Erhvervsfrekvens side 2 Ledighedsprocent side 3 Beskæftigelse efter arbejdsstedsregion side 5 Arbejdsmarkedsstatus - Beskæftigelse

Læs mere

Tabeller fra Kulturstatistik 2014

Tabeller fra Kulturstatistik 2014 10. juni 2014 KUR/kn Tabeller fra Kulturstatistik 2014 Indhold Erhvervsfrekvens side 2 Ledighedsprocent side 2 Beskæftigelse efter arbejdsstedsregion side 4 Arbejdsmarkedsstatus - Beskæftigelse efter sektor

Læs mere

& KULTURMINISTERIETS REKTORER

& KULTURMINISTERIETS REKTORER & KULTURMINISTERIETS REKTORER Opdatering af Beskæftigelsesrapport 2004 Januar 2006 Indholdsfortegnelse 1. Resumé af resultater og konklusioner... 1 2. Datagrundlaget... 3 3. Kulturministeriets uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Tabeller fra Kulturstatistik 2015

Tabeller fra Kulturstatistik 2015 26. august 2015 KUR/kn Tabeller fra Kulturstatistik 2015 Indhold Erhvervsfrekvens side 2 Ledighedsprocent side 2 Beskæftigelse efter arbejdsstedsregion side 4 Arbejdsmarkedsstatus - Beskæftigelse efter

Læs mere

Beskæftigelsesrapport Dimittender fra de kunstneriske og kulturelle uddannelser under Kulturministeriet

Beskæftigelsesrapport Dimittender fra de kunstneriske og kulturelle uddannelser under Kulturministeriet Beskæftigelsesrapport 2007 Dimittender fra de kunstneriske og kulturelle uddannelser under Kulturministeriet Side 2 af 47 ISSN 1604-6730 (trykte udgave) ISSN 1901-7235 (online udgave) December 2007. Kulturministeriets

Læs mere

Dimittendbeskæftigelse - tabeller fra Kulturstatistik 2016

Dimittendbeskæftigelse - tabeller fra Kulturstatistik 2016 September 2016 Dimittendbeskæftigelse - tabeller fra Kulturstatistik 2016 Indhold Uddannelsesstatistik side 2 Erhvervsfrekvens side 2 Ledighed side 3 Beskæftigelse efter arbejdsstedsregion side 6 Arbejdsmarkedsstatus

Læs mere

Kulturudvalget (2. samling) KUU alm. del - Bilag 78 Offentligt

Kulturudvalget (2. samling) KUU alm. del - Bilag 78 Offentligt Kulturudvalget (2. samling) KUU alm. del - Bilag 78 Offentligt ISSN 1604-6730 Kulturministeriets Rektorer c/o Kunstakademiets Arkitektskole Philip de Langes Allé 10 1435 København K. Tlf. 32 68 60 08 e-mail:

Læs mere

BESKÆFTIGELSESRAPPORT 2004

BESKÆFTIGELSESRAPPORT 2004 KONSERVATORIET FOR MUSIK OG FORMIDLING BESKÆFTIGELSESRAPPORT 2004 Januar 2005 Vestjysk Musikkonservatorium Kirkegade 61 6700 Esbjerg www.vmk.dk info@vmk.dk Indholdsfortegnelse 1. Indledning Side 2 2. Konservatoriets

Læs mere

Beskæftigelsesrapport. Det Jyske Musikkonservatorium

Beskæftigelsesrapport. Det Jyske Musikkonservatorium Beskæftigelsesrapport 2004 Det Jyske Musikkonservatorium Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning... 3 2. Konservatoriets sammenfattende vurdering... 4 3. Kandidaternes socioøkonomiske

Læs mere

Administrative procedurer for tilmelding, indberetning og afregning

Administrative procedurer for tilmelding, indberetning og afregning TAKSTKATALOG - og retningslinier for jobcenter, kommuners og anden aktørers køb af uddannelse på Kulturministeriets videregående uddannelsesinstitutioner Kulturministeriet har udarbejdet et takstkatalog

Læs mere

2005 opdatering af beskæftigelsesrapport 2004

2005 opdatering af beskæftigelsesrapport 2004 2005 opdatering af beskæftigelsesrapport 2004 Rytmisk Musikkonservatorium 01.02.06 Rytmisk Musikkonservatorium - 2005 opdatering af beskæftigelsesrapport 2004 1. Indledning Rytmisk Musikkonservatorium

Læs mere

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM ACADEMY OF MUSIC Beskæftigelsesrapport 2004 Indholdsfortegnelse: 1.0 Indledning... 3 Tabel 1.1 Kandidater fordelt på årgang og uddannelsesretning... 3 2.0 Konservatoriets

Læs mere

RKU Rektorkollegiet for de Kunstneriske og Kulturelle Uddannelser

RKU Rektorkollegiet for de Kunstneriske og Kulturelle Uddannelser RKU Rektorkollegiet for de Kunstneriske og Kulturelle Uddannelser 2013-10-10 J.nr.:10/sags nr. RKU/afsender torben.holm@kadk.dk BESKÆFTIGELSESOVERSIGT 2013 Dimittender fra Arkitektskolen Aarhus, Designskolen

Læs mere

RKU Rektorkollegiet for de Kunstneriske og Kulturelle Uddannelser

RKU Rektorkollegiet for de Kunstneriske og Kulturelle Uddannelser RKU Rektorkollegiet for de Kunstneriske og Kulturelle Uddannelser Version 2014-06-26 J.nr.:10/sags nr. RKU/afsender torben.holm@kadk.dk BESKÆFTIGELSESOVERSIGT 2014 Dimittender fra Arkitektskolen Aarhus,

Læs mere

Beskæftigelsesrapport. Kunstakademiets Billedkunstskoler. Januar 2006

Beskæftigelsesrapport. Kunstakademiets Billedkunstskoler. Januar 2006 Beskæftigelsesrapport 25 Kunstakademiets Billedkunstskoler Januar 26 1 1. Indledning Det indgår som en del af flerårsaftalen 23-26 samt i Billedkunstskolernes resultatkontrakt, at Billedkunstskolerne skal

Læs mere

RKU Rektorkollegiet for de Kunstneriske og Kulturelle Uddannelser

RKU Rektorkollegiet for de Kunstneriske og Kulturelle Uddannelser RKU Rektorkollegiet for de Kunstneriske og Kulturelle Uddannelser 15-09-17 BESKÆFTIGELSESOVERSIGT 15 Dimittender fra Arkitektskolen Aarhus, Designskolen Kolding og Kunstakademiets Skoler for Arkitektur,

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

ledighed maj 2012 Ledighedsstatistik maj 2012

ledighed maj 2012 Ledighedsstatistik maj 2012 Ledighedsstatistik maj 2012 ledighed maj 2012 Arkitekternes ledighed stiger forsat. Det viser den seneste ledighedsstatistik fra Akademikernes Centralorganisation, som blev offentliggjort den 14. juni

Læs mere

Tabel 1: Internationale studerende på hele uddannelser, tidligere kulturministerielle. 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 I alt

Tabel 1: Internationale studerende på hele uddannelser, tidligere kulturministerielle. 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 I alt Sekretariatet Bilag: Udenlandske studerende på danske uddannelser Den 6. juni 2012 Dok.nr. bba/sel Tabel 1: Internationale studerende på hele uddannelser, tidligere kulturministerielle område 2000 2001

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal 2015 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal 2015 87 23 VI udvikler Redegørelsen sammenfatter oplysninger om de erhvervs- og beskæftigelsesmæssige

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2015 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2015 87 23 VI udvikler I denne vækst- og beskæftigelsesredegørelse sammenfattes oplysninger om de

Læs mere

Etnicitet i advokatbranchen

Etnicitet i advokatbranchen Etnicitet i advokatbranchen Etniske kvinder stormer frem i advokatbranchen Danske Advokater har udarbejdet en særundersøgelse om diversiteten blandt jurister i Danmark. Der er undersøgt, ved hjælp af en

Læs mere

RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet

RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet Marts 2015 Beskæftigelsen i RAR Østjylland Finanskrisen resulterede i et væsentligt fald i beskæftigelsen fra 2008 til 2009 på 13.953 lønmodtagere målt i 3.

Læs mere

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008. A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen

Læs mere

Ledighed i Østdanmark december BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND

Ledighed i Østdanmark december BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND Ledighed i Østdanmark december 2008. BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND Januar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING 1 BAGGRUND 2 LEDIGHEDEN I ØSTDANMARK 2 AKADEMIKERE, BYGGEFAGENE OG IKKE-FAGLÆRTE

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet. Lovforslag nr. L 26 Folketinget 2009-10

Forslag. Lov om ændring af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet. Lovforslag nr. L 26 Folketinget 2009-10 Lovforslag nr. L 26 Folketinget 2009-10 Fremsat den 7. oktober 2009 af kulturministeren (Carina Christensen) Forslag til Lov om ændring af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 12-09-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm September 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-1. kvartal

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater 2016

De gymnasiale eksamensresultater 2016 De gymnasiale eksamensresultater 2016 Resumé: I 2016 dimitterede i alt 49.000 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på eux, hf, hf-e, hhx, htx og stx. Andelen af studenter fra stx udgør, ligesom

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Beskæftigelse og handicap

Beskæftigelse og handicap Notat v. Max Miiller SFI - Det Nationale Forskningscenter for velfærd Beskæftigelse og handicap Beskæftigelse blandt personer med og uden et handicap SFI udgav i efteråret 2006 rapporten Handicap og beskæftigelse

Læs mere

AMK-Øst. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm Juni 2017 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-4. kvartal 2016 Siden 1. kvartal

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 23-01-2017 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm Januar 2017 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2016

Læs mere

Statistikdokumentation for Kulturuddannedes tilknytning til arbejdsmarkedet 2013

Statistikdokumentation for Kulturuddannedes tilknytning til arbejdsmarkedet 2013 Statistikdokumentation for Kulturuddannedes tilknytning til arbejdsmarkedet 2013 1 / 11 1 Indledning Beskæftigelsesstatistikken for dimittender fra de kunstneriske og kulturelle uddannelser viser hvorledes

Læs mere

LIGESTILLINGSSTATISTIKKEN 2009

LIGESTILLINGSSTATISTIKKEN 2009 LIGESTILLINGSSTATISTIKKEN 2009 INDHOLD Forord Den kommunale sektor ansættelse fagområder løn Den regionale sektor ansættelse fagområder løn Afsluttende bemærkninger Ligestillingsstatistikken er en samling

Læs mere

Analyse 8. marts 2015

Analyse 8. marts 2015 8. marts 2015 Modellen for tilpasning af optaget på de videregående uddannelser er kun delvis robust Af Kristian Thor Jakobsen I september lancerede Uddannelses- og Forskningsministeriet en såkaldt dimensioneringsmodel,

Læs mere

3. DATA OG METODE. arbejdsmarkedet er forløbet afhængig af den enkeltes uddannelsesbaggrund.

3. DATA OG METODE. arbejdsmarkedet er forløbet afhængig af den enkeltes uddannelsesbaggrund. 3. DATA OG METODE I dette afsnit beskrives, hvordan populationen er afgrænset og hvilket datagrundlag, der ligger til grund for de følgende analyser. Herudover præsenteres den statistiske metode, som er

Læs mere

Udviklingstendenser på det sjællandske arbejdsmarked

Udviklingstendenser på det sjællandske arbejdsmarked Arbejdsmarkedskontor Øst Marts 2015 Udviklingstendenser på det sjællandske arbejdsmarked Der er delvist positive udviklingstendenser på arbejdsmarkedet i Det Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR) Sjællands

Læs mere

S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET

S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET Den 23. september 2010 Ref NKS nks@kl.dk Kønsfordeling blandt kommunalt

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED

CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED OG BRANCHESKIFT Resume Det primære formål i denne analyse er at undersøge de chauffører og lagerarbejderes ledighed og beskæftigelse i forhold til de u. I analysen

Læs mere

Figur 1: Udviklingen i den gennemsnitlige ledighed blandt nyuddannede djøfere, Ref. MSL

Figur 1: Udviklingen i den gennemsnitlige ledighed blandt nyuddannede djøfere, Ref. MSL Ref. MSL I april 2017 var 1.263 nyuddannede djøfere berørt af ledighed, hvilket svarer til en ledighedsprocent blandt nyuddannede på 27,3. Nyuddannede er defineret som personer, der har afsluttet deres

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

BESKÆFTIGELSESUDVIKLINGEN I DE NYE REGIONER

BESKÆFTIGELSESUDVIKLINGEN I DE NYE REGIONER 27. juni 2005 Af Rasmus Tommerup Resumé: BESKÆFTIGELSESUDVIKLINGEN I DE NYE REGIONER Tal for den regionale beskæftigelse bliver offentliggjort med stor forsinkelse. På nuværende tidspunkt vedrører de nyeste

Læs mere

Udviklingen i bruttoledigheden i Syddanmark i perioden januar 2006 og frem Kilde: og egne beregninger. maj-08 sep-08.

Udviklingen i bruttoledigheden i Syddanmark i perioden januar 2006 og frem Kilde:  og egne beregninger. maj-08 sep-08. Pressemeddelelse: Odense, den 28. oktober 21 Svagt stigende ledighed i Syddanmark De nyeste ledighedstal viser, at bruttoledigheden 1 i Syddanmark er steget med 2.6 fuldtidsledige sammenlignet med september

Læs mere

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet En stor gruppe af personer i Danmark er ikke omfattet af et socialt og økonomisk sikkerhedsnet, fordi de hverken er medlem af en a-kasse eller kan

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Procent af befolkningen Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Arbejdsstyrke og erhvervsfrekvenser i Aarhus Kommune, 2013 Andelen af personer i arbejdsstyrken af hele befolkningen er i Aarhus

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012 Til Danske Ark Dokumenttype Rapport Dato Januar 2013 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2012 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 2 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013 Til DANSKE ARK Dokumenttype Rapport Dato Februar 2014 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2013 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 3 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

Beskæftigelsesrapport 2005 Nordjysk Musikkonservatorium

Beskæftigelsesrapport 2005 Nordjysk Musikkonservatorium Beskæftigelsesrapport 2005 Nordjysk Musikkonservatorium Indholdsfortegnelse: 1.0 Indledning... 3 Tabel 1.1 Kandidater fordelt på årgang og uddannelsesretning... 4 2.0 Konservatoriets sammenfattende vurdering

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 214 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 214 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 26-08-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm August 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Beskæftigelsen på Bornholm målt som udviklingen

Læs mere

Akademikere beskæftiget i den private sektor

Akademikere beskæftiget i den private sektor Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17 UFU Alm.del Bilag 86 t TIL FOLKETINGETS UDVALG FOR FORSKNING OG UDDANNELSE 20. april 2017 MZ Akademikere beskæftiget i den private sektor Indledning Der er udsigt

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2016 ARKITEKTBRANCHEN

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2016 ARKITEKTBRANCHEN Til DANSK INDUSTRI Dokumenttype Rapport Dato Februar 2017 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2016 ARKITEKTBRANCHEN ARKITEKTBRANCHEN INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 2 3. Månedsløn og

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Beskæftigelse og ledighed fordelt på oprindelseslande 2008-2014 Dette notat beskriver udviklingen på udvalgte beskæftigelses- og ledighedsparametre i Aarhus

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Opfølgningsnotat på Fynsanalyse

Opfølgningsnotat på Fynsanalyse Opfølgningsnotat på sanalyse Indledning Rådet og Beskæftigelsesregion Syddanmark fik i november 2012 udarbejdet en strukturanalyse af arbejdsmarkedet på. Dette notat er en opdatering på nogle af de udviklingstendenser,

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013

Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013 Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013 I globaliseringsaftalen fra 2006 blev det besluttet at fordoble det årlige ph.d.-optag fra 2003 til 2010 1. Ved globaliseringsaftalens udløb

Læs mere

Analyse af beskæftigedes pendlingens afstand fordelt på uddannelse,

Analyse af beskæftigedes pendlingens afstand fordelt på uddannelse, N O T A T 30-11-2015 Analyse af beskæftigedes pendlingens afstand fordelt på uddannelse, En ny analyse fra Danske Regioners viser, at de beskæftigede uden for hovedstadsområdet har en kraftig vækst i den

Læs mere

Økonomisk regionalbarometer for Nordjylland, marts 2011

Økonomisk regionalbarometer for Nordjylland, marts 2011 Økonomisk regionalbarometer for Nordjylland, marts 2011 AF KONSULENT PIA HANNE HANSEN, ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND. SCIENT POL., MA. OG CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON Nøgletal

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2016 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2016 87 23 VI udvikler Redegørelsen sammenfatter oplysninger om de erhvervs- og beskæftigelsesmæssige

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSLØSHED OPDELT PÅ HERKOMST 1. JAN. 2002

BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSLØSHED OPDELT PÅ HERKOMST 1. JAN. 2002 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.04 Marts 2003 BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSLØSHED OPDELT PÅ HERKOMST 1. JAN. 2002 I løbet af året 2001 er der kommet 500 flere personer fra 3. lande i

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer Maj 2007 www.aarhus.dk/statistik - Beskæftigelse og arbejdsløshed i Århus Kommune opdelt på herkomst pr. 1. januar 2005 I løbet af året 2004 er der kommet 342 flere personer fra

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Pendlingen til/fra Aarhus Kommune, 2013 1. januar 2013 (ultimo 2012) pendlede 54.009 personer til Aarhus Kommune, mens 31.011 pendlede ud af kommunen.

Læs mere

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 12 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 I dette

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Pendlingen til og fra Aarhus Kommune - status pr. 1. januar 2014 1. januar 2014 (ultimo 2013) pendlede 54.988 personer til Aarhus Kommune, mens 31.587

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Stx

Viborg Gymnasium og HF Stx HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

KANDIDATSTUDERENDES OG DIMITTENDERS JOBFOKUS

KANDIDATSTUDERENDES OG DIMITTENDERS JOBFOKUS KANDIDATSTUDERENDES OG DIMITTENDERS JOBFOKUS RESULTATER AF SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE JOACHIM BOLL (JOAB@R-M.COM) OM UNDERSØGELSEN Spørgeskemaundersøgelse blandt kandidatstuderende og dimittender. 12 udvalgte

Læs mere

Der er modtaget data fra alle amter og kommuner undtagen Blåvandshuk, Dianalund, Løkken-Vrå, Marstal, Sallingsund, Sydfalster.

Der er modtaget data fra alle amter og kommuner undtagen Blåvandshuk, Dianalund, Løkken-Vrå, Marstal, Sallingsund, Sydfalster. NYHEDSBREV Fraværsstatistikken for den (amts)kommunale sektor 2006 er nu tilgængelig i en onlineversion med mulighed for selv at danne diverse rapporter over fraværet. Desuden udgives Fraværsstatistikken

Læs mere

Ledighed (pct.) Kandidatuddannelse Aalborg Universitet Kandidatuddannelse Københavns Universitet University College Nordjylland, 39 14

Ledighed (pct.) Kandidatuddannelse Aalborg Universitet Kandidatuddannelse Københavns Universitet University College Nordjylland, 39 14 Notat Dimittendledighed, szoom Tabellerne viser opgørelser over dimittendledighed (4.-7. kvartal efter endt uddannelse) for udvalgte videregående uddannelser fordelt på udbudsniveau. Tallene er opgjort

Læs mere

Status på København januar

Status på København januar 1 Status på København Status på København er en opdatering af relevante nøgletal, som fortæller en samlet historie om Københavns styrker og udfordringer. Status på København opdateres to gange årligt.

Læs mere

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Hf

Viborg Gymnasium og HF Hf HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne

Læs mere

Kommissorium. Det er en forudsætning for udvalgets arbejde, at der fortsat udbydes videregående kunstneriske uddannelser i hele landet.

Kommissorium. Det er en forudsætning for udvalgets arbejde, at der fortsat udbydes videregående kunstneriske uddannelser i hele landet. BILAG 1 Maj 2007 Kommissorium Udvalg om mulige fusioner, forpligtende samarbejder og andre faglige og administrative fællesskaber inden for Kulturministeriets videregående uddannelser Som et led i Flerårsaftalen

Læs mere

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK nr. 60 m a r ts 2012 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontakt: ams@fanet.dk Personaleomsætning

Læs mere

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx Viborg Katedralskole Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Metodevalg og datagrundlag mv.

Metodevalg og datagrundlag mv. Indhold Metodevalg og datagrundlag mv....2 Samlet statistik for hele Statens Kunstfond...7 Legat- og Projektstøtteudvalget for Arkitektur... 16 Legatudvalget for Billedkunst... 19 Projektstøtteudvalget

Læs mere

Arbejdsløsheden i Århus Kommune, 2. kvartal 1995

Arbejdsløsheden i Århus Kommune, 2. kvartal 1995 Nr. 6.03 September 1995 Arbejdsløsheden i Århus Kommune, 2. kvartal 1995 Ledigheden i Århus Kommune er fortsat med at falde i 2. kvartal 1995. Ledigheden er stadig større i Århus-området end i landet som

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer maj 2007 www.aarhus.dk/statistik Beskæftigelse og arbejdsløshed i Århus Kommune opdelt på herkomst pr. 1. januar 2006 Stor stigning i beskæftigelsen blandt personer fra Ikke vestlige

Læs mere

Konkursanalyse pct. færre konkurser i 1. kvartal 2017

Konkursanalyse pct. færre konkurser i 1. kvartal 2017 33 pct. færre konkurser i 1. kvartal 217 Det seneste år er antallet af konkurser herhjemme faldet med næsten 7 svarende til et fald på 33 pct. Samtidig udgør aktive virksomheder, hvor der er høj omsætning

Læs mere

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af

Læs mere

Forskel i hvornår man får barn nummer

Forskel i hvornår man får barn nummer Forskel i hvornår man får barn nummer to Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 10 Formålet med dette analysenotat er at belyse, hvornår kvinder får barn nummer 2 set i forhold til

Læs mere

Praktikpladssøgende elever

Praktikpladssøgende elever Praktikpladssøgende elever Af Kontor for Analyse og Implementering, Undervisningsministeriet Med vækstpakken 2014 blev der stillet forslag om en mere aktiv indsats over for de praktikpladssøgende elever,

Læs mere

RKU Rektorkollegiet for de Kunstneriske og Kulturelle Uddannelser

RKU Rektorkollegiet for de Kunstneriske og Kulturelle Uddannelser RKU Rektorkollegiet for de Kunstneriske og Kulturelle Uddannelser BESKÆFTIGELSESOVERSIGT 2016 2016-12-07 Dimittender fra Arkitektskolen Aarhus, Designskolen Kolding og Skoler for Arkitektur, Design og

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 19-01- 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015

Læs mere

Fakta om advokatbranchen

Fakta om advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.700 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

i Københavns Kommune

i Københavns Kommune Akademikerindsatsen i Københavns Kommune Februar 2016 Analyse af AC-indsatsen i Københavns Kommune Den 4. februar 2016 Direktør Lars Buchholt Pedersen lbp@marselisborg.org Analysechef Jacob Askham Christensen

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering DJM 2009

Undervisningsmiljøvurdering DJM 2009 Undervisningsmiljøvurdering DJM 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Datagrundlag... 3 2.1 Deltagernes fordeling... 4 2.2 Usikkerhed... 4 3 BA/KA Besvarelser... 5 3.1 BA/KA kønsfordeling og rette

Læs mere

AMK Øst Januar Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK Øst Januar Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK Øst Januar 2017 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Januar 2017 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2016

Læs mere